Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser"

Transkript

1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser 11. JULI 2014 Indledning Københavns Universitet ønsker at tilbyde forskningsbaserede uddannelser på højeste internationale niveau og ser derfor arbejdet med den løbende og systematiske kvalitetssikring af uddannelserne som en afgørende indsats på universitetet. Højt kvalificerede undervisere, der har som opgave at skabe og videreudvikle undervisningskvalitet, er omdrejningspunktet for arbejdet med kvalitetssikring og for den positive kvalitetskultur på universitetet. De studerendes aktive bidrag til kvalitetssikring af uddannelserne i evalueringsarbejde og i studienævn samt dialogen med universitetets interessenter er ligeledes afgørende forudsætninger for arbejdet med at kvalitetssikre uddannelserne. De strategiske mål for kvalitetssikring af uddannelserne er formuleret i universitetets strategier og målplaner. Kvalitetssikring af uddannelser forudsætter en klar og entydig ledelsesmæssig og organisatorisk struktur. Som det fremgår af Københavns Universitets vedtægt, er ansvaret for uddannelser, herunder kvalitetssikring af uddannelser, forankret hos dekan, institutleder, studienævn og studieleder. Universitetets tværgående koordinering af kvalitetsarbejdet sker i de centrale ledelsesfora SAK (Studieadministrativt Koordineringsudvalg), KUUR (Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd) og LT (Ledelsesteam). Universitetets strategiske satsninger på uddannelsesområdet, herunder uddannelsesportefølje, vedtages af universitetets bestyrelse efter drøftelse i KUUR, direktionen og LT. Universitetets fælles politik og retningslinjer på kvalitetssikringsområdet udvikles og godkendes i disse fora. Monitorering og opfølgning på implementering af fælles politik og retningslinjer sker ligeledes her. Udfoldelse UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK SEKRETARIAT FRUE PLADS 4 DK-1168 KØBENHAVN K

2 og realisering af kvalitetsarbejdet finder sted i uddannelsesmiljøerne på fakulteterne gennem studieledelse, studienævn og studieadministration og i undervisernes konkrete aktiviteter på uddannelserne i dialog med de studerende. Universitetets organisering med seks fakulteter og vedtægtens placering af ansvaret for uddannelserne på fakulteterne betyder, at det er fakulteternes ansvar at udvikle interne kvalitetssikringspolitikker og dertilhørende procedurer samt dokumentation herfor i overensstemmelse med universitetets fælles kvalitetssikringspolitik og øvrige retningslinjer på kvalitetssikringsområdet. Derfor har universitetet fælles politik og retningslinjer kombineret med lokale udfoldelser af disse. Figur 1. Københavns Universitets kvalitetssikringssystem SIDE 2 AF 14 Den fede, sorte ramme markerer universitetets samlede kvalitetssikringssystem. Figuren illustrerer samspillet mellem de interne aktører på universitetet og de eksterne aktører i fastlæggelse af fælles kvalitetssikringspolitik og strategier inden for uddannelsesområdet. Den fede, grønne ramme markerer fakulteternes kvalitetssikringssystemer, herunder samspillet mellem de interne aktører på fakulteterne og fakulteternes eksterne aktører. Fakulteternes kvalitetssikringssystemer udfoldes i et

3 antal procedurer, der alle er centreret om seks overordnede temaer. Procedurerne opfylder kravene i European standards and guidelines for internal quality assurance within higher education institutions. Pilene mellem fakultets- og universitetsniveau markerer, at universitetet på den ene side sætter rammerne for fakulteternes arbejde, og at fakulteterne på den anden side afrapporterer på kvalitetssikrings- og strategiarbejdet og via dette bidrager til at udvikle såvel politik som strategier. Afrapportering på kvalitetssikring til universitetets ledelse Fakulteterne afgiver årligt en skriftlig status over deres kvalitetssikringsarbejde til LT. Proces for LT s behandling og godkendelse fremgår af Procedure for universitetets godkendelse af og opfølgning på fakulteternes afrapportering på kvalitetssikringsarbejdet. Afrapporteringen indeholder en samlet beskrivelse af resultatet af fakultetets uddannelsesredegørelser og/eller uddannelsesevalueringer samt analyse af andet kvalitativt og kvantitativt materiale. Krav til afrapportering fremgår af Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse. Kvalitetssikringspolitikkens indhold Københavns Universitets kvalitetssikringspolitik følger kravene i European standards and guidelines for internal quality assurance within higher education institutions (ESG) og har samme opdeling i afsnit: Under afsnit 1 gives en oversigt over kvalitetssikringspolitikkens områder. Under afsnit 2, 3, 4 og 5 er de enkelte procedurer og krav hertil beskrevet. KU har en række fælles procedurer og stiller samtidig krav til fakulteternes lokale procedurer. Desuden oplistes, hvilke informationer og vejledninger fakulteterne skal offentliggøre, samt hvilke supplerende beskrivelser fakulteternes lokale kvalitetssikringspolitik skal indeholde. Afsnit 6 omhandler dokumentation og monitorering og afsnit 7 vedrører offentliggørelse af information om uddannelserne. SIDE 3 AF 14 Denne kvalitetssikringspolitik træder i kraft 1. september 2014.

4 ESG Politik og procedurer for kvalitetssikring SIDE 4 AF 14 Uddannelsesinstitutionerne skal have en politik og dertil knyttede procedurer til at sikre kvaliteten og standarden af deres uddannelser og grader. De skal også eksplicit forpligte sig til at udvikle en kultur, som anerkender betydningen af kvalitet og kvalitetssikring i deres arbejde. For at opnå dette skal institutionerne udvikle og implementere en strategi for løbende kvalitetssikring. Strategien, politikken og procedurerne skal have formel status og være offentligt tilgængelige, og studerende og andre interessenter skal have en rolle i udmøntningen af dem. 1 Københavns Universitet fælles: Københavns Universitetets fælles kvalitetssikringspolitik omfatter alle institutionens videregående uddannelser 2, uanset placering og tilrettelæggelsesform. Kvalitetssikringspolitikken kræver, at fakulteternes kvalitetssikring af uddannelserne omfatter følgende områder: 1.2 Godkendelse, tilsyn og regelmæssig evaluering af uddannelser og grader 1.3 Bedømmelse af studerende 1.4 Kvalitetssikring af underviseres kompetencer 1.5 Læringsressourcer og støtte til de studerende 1.6 Informationssystemer 1.7 Offentlig information Københavns Universitet stiller følgende krav til indholdet i fakultetets kvalitetssikringssystem: a. Centrale indikatorer for uddannelseskvalitet Fakulteterne indsamler systematisk dokumentation for indsatsen og opfølgning på de enkelte områder. Det fremgår af fakulteternes kvalitetssikringssystem, hvilke indikatorer der måles på. Universitetet stiller krav om, at alle fakulteter skal monitorere og følge op på en række centrale indikatorer for uddannelseskvalitet, se ESG 1.6a. b. Organisation og ansvarsfordeling Fakulteterne skal udarbejde en samlet beskrivelse af organisation af og ledelsesansvar for kvalitetssikring af uddannelser på fakultetet, herunder inddragelse af studerende. Beskrivelsen af organisationen skal rumme en kort introduktion til de vigtigste råd, nævn, udvalg og ledelsesfunktioner, der spiller en aktiv rolle i kvalitetssikringsarbej- 1 Den anvendte oversættelse af ESG er fra Universitets- og Bygningsstyrelsens publikation Universiteternes kvalitetsarbejde fra Bachelor-, kandidat-, master-, professionsbachelor-, diplom-, erhvervsakademi- og videregående voksenuddannelser

5 det. Det skal fremgå tydeligt af beskrivelsen, hvem der har det overordnede ansvar, og hvilke der er de primære aktører i fakultetets centrale procedurer. c. Krav til indholdet af fakulteternes procedurer Det skal fremgå af fakulteternes procedurer, hvor ofte fakultetet gennemfører aktiviteten, hvem der er ansvarlig for gennemførelse af proceduren og for opfølgning, og hvilke øvrige aktører der er inddraget. Dette gælder også i de tilfælde, hvor universitetet har fastsat fælles minimumskrav for kadence eller specifikke krav til procesansvarlig eller ledelsesforankring. SIDE 5 AF 14 d. Lokal udfoldelse af kvalitetssikringspolitikken Fakulteternes lokale udfoldelse af kvalitetssikringspolitikken offentliggøres samlet på fakultetets hjemmeside under Om_fakultetet. ESG Godkendelse, tilsyn og regelmæssig evaluering af uddannelser og grader Uddannelsesinstitutionerne skal have formelle mekanismer for, hvordan uddannelser og grader godkendes og evalueres, samt for hvordan der føres tilsyn med uddannelser og grader. Københavns Universitet fælles: Universitetet har fælles Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter, der fastsætter krav om evalueringshyppighed, evalueringsplaner, evalueringsprocedure og offentliggørelse af evalueringsrapporter. Universitetet har fælles Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet, der fastsætter krav til indholdet og omfanget af fakulteternes uddannelsesredegørelser. Universitetet har fælles Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet, der fastsætter krav til indholdet og omfanget af fakulteternes uddannelsesevalueringer. Universitetet har fælles Procedure for dimittendundersøgelser på Københavns Universitet, der fastsætter indholdet og omfanget af dimittendundersøgelser samt fordeling af arbejdsopgaver mellem universitetet og fakulteterne. Af proceduren fremgår det, at universitet gennemfører dimittendundersøgelser hver tredje år skiftevis en lille og en stor. Den store dimittendundersøgelse bidrager til sikring og udvikling af uddannelsernes relevans og kvalitet. Den lille dimittendundersøgelse har udelukkende fokus på uddannelsernes relevans og dimittendernes beskæftigelsessituation. Universitetet stiller krav om, at den store dimittendundersøgelse indgår i uddan-

6 nelsesevalueringerne, jf. ESG 1.2d, og at den lille dimittendundersøgelse indgår i uddannelsesredegørelserne, jf. ESG 1.2c. Universitetet har et fælles Årshjul for ansøgning om godkendelse af nye uddannelser. Årshjulet beskriver universitetets interne frister for godkendelse af forslag til nye uddannelser set i forhold til ministeriets frister for ansøgning om prækvalifikation. Årshjulet opdateres en gang årligt. Universitetet har fælles Procedure for universitetets godkendelse af oprettelse af nye uddannelser, der beskriver universitetets godkendelsesproces af fakulteternes forslag til nye uddannelser. Proceduren indeholder en tjekliste, som fakulteterne skal følge. Tjeklisten sikrer, at forslag om nye uddannelser er gennemarbejdede og adresserer kravene til prækvalifikation. Fakulteterne har derudover egne procedurer for oprettelse og godkendelse af nye uddannelser, jf. ESG 1.2e, som beskriver fakulteternes interne processer, der går forud for universitetets godkendelsesproces. Universitetet har fælles Procedure for universitetets godkendelse af lukning af eksisterende uddannelser, der beskriver universitetets godkendelsesproces af fakulteternes forslag til lukning af eksisterende uddannelser. Universitetet understøtter kvaliteten i internationaliseringen af uddannelserne gennem monitorering af bilaterale udvekslingsaftaler, herunder monitorering af balancen i mobiliteten på disse aftaler. (Se nedenfor vedr. Erasmusaftaler.) Uddannelsesservice yder bistand til fakulteterne i alle typer af spørgsmål vedrørende uddannelserne, herunder regel- og legalitetsområdet. Københavns Universitet stiller følgende krav til indholdet i fakultetets kvalitetssikringssystem: a. Kvalitetssikring af studieordninger og kursusbeskrivelser, herunder kompetenceprofil, målbeskrivelser og bedømmelseskriterier Fakulteterne skal have en procedure for kvalitetssikring af studieordning og kursusbeskrivelser, herunder hvorledes der sikres samspil mellem den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen, uddannelsens kompetenceprofil og studieaktiviteternes målbeskrivelser og bedømmelseskriterier, jf. studieordningen. Uddannelsernes kompetenceprofil skal leve op til krav for læringsniveau fastsat i kvalifikationsrammen. Studieordningens beskrivelser af uddannelsesindhold og -struktur, målbeskrivelser og kriterier for vurdering af bedømmelsen skal underbygge indfrielsen af kompetenceprofilen, herunder at uddannelsens kompetenceprofil udprøves med passende prøveformer. Studieordninger og kursusbeskrivelser skal som minimum monitoreres og revideres hvert tredje år. SIDE 6 AF 14

7 b. Procedure for undervisningsevaluering, herunder projekter, praktik, feltstudier og udlagt undervisning Fakulteterne skal have en procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringer i overensstemmelse med de fælles Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter. Dekanen påser, at der sker offentliggørelse af alle undervisningsevalueringsrapporter. c. Procedure for årlige uddannelsesredegørelser Fakulteterne skal have en procedure for uddannelsesredegørelser i overensstemmelse med de fælles Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet. Redegørelserne udarbejdes og afrapporteres til dekanen hvert år. Afrapportering på uddannelsesredegørelser til LT indgår i fakulteternes årlige afrapportering på kvalitetssikringsarbejdet, jf. Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikrings af uddannelser til universitetets ledelse. d. Procedure for uddannelsesevaluering Fakulteterne skal have en procedure for evaluering af hele uddannelser i overensstemmelse med de fælles Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet. Uddannelsesevaluering gennemføres med inddragelse af eksterne eksperter. Definition af ekstern deltagelse fremgår af retningslinjerne. Uddannelserne evalueres som minimum hvert sjette år og afrapporteres til dekanen. Afrapportering på uddannelsesevalueringer til LT indgår i fakulteternes årlige afrapportering på kvalitetssikringsarbejdet, jf. Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikrings af uddannelser til universitetets ledelse. e. Procedure for udvikling af nye uddannelser Fakulteterne skal have en procedure for udvikling af nye uddannelser. Proceduren skal beskrive, hvordan fakultetet sikrer, at aftagere og andre interessenter løbende inddrages i udviklingsprocessen. Proceduren skal samtidig sikre, at ledelsen inddrages i beslutning om udvikling af uddannelser. Fakultetet skal fastsætte målbare standarder for kvalitet, dvs. hvilke krav til uddannelsen skal leve op til, for at fakultetet kan godkende et uddannelsesforslag. I forbindelse med udvikling af en ny uddannelse skal fakulteterne udarbejde en kompetencematrix og en forskningsmatrix for uddannelsen. f. Procedure for lukning af uddannelser Fakulteterne skal have en procedure for lukning af eksisterende uddannelser. Overvejelser om lukning af uddannelser indgår i den årlige uddannelsesredegørelse, jf. ESG 1.2c. Fakulteterne kan vælge at SIDE 7 AF 14

8 fastsætte standarder for, hvornår uddannelser overvejes at skulle lukkes. g. Procedure for dialog med dimittender Fakulteterne skal have en procedure for løbende og systematisk dialog med dimittender. Proceduren skal beskrive, hvordan dialog med dimittender anvendes, dvs. hvem der på fakultetet har ansvar for, at dialogen løbende anvendes i kvalitetssikring af uddannelserne, og hvem der i øvrigt inddrages. Af Procedure for dimittendundersøgelser på Københavns Universitet fremgår det, hvor ofte universitetet gennemfører dimittendundersøgelser, dvs. indhenter svar fra respondenter, behandler og formidler disse. Fakulteternes procedurer derimod beskriver, hvorledes resultaterne finder anvendelse i kvalitetssikringsarbejdet. h. Procedure for dialog med aftagerpaneler Fakulteterne skal have en procedure for løbende og systematisk dialog med aftagerpaneler. Dialogen med aftagerpanelerne skal løbende anvendes til sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans. Dekanen påser, at der for alle uddannelser er løbende dialog med aftagerpanelerne. Dialog med aftagerpaneler indgår i dels uddannelsesredegørelser, dels uddannelsesevalueringer. i. Procedure for inddragelse af censorformandskaber Fakulteterne skal have en procedure for inddragelse af censorformandskaber, herunder opfølgning på den årlige censorformandskabsberetning. Censorformandskabsberetninger indgår som minimum i uddannelsesredegørelser og i uddannelsesevalueringer. j. Sikring af Erasmusaftaler og udvekslingsbalance Fakulteterne skal have en procedure for indgåelse af Erasmusaftaler i henhold til kriterier godkendt af KUUR, herunder også monitorering af balancen i udvekslingen. Dette gælder ligeledes balancen i andre udvekslingsaftaler, som ejes af fakulteterne. Der afrapporteres separat på balancen til LT hvert år. SIDE 8 AF 14 ESG Bedømmelse af de studerende De studerende skal bedømmes på baggrund af kriterier, regler og procedurer, der er offentligt tilgængelige, og som anvendes konsistent. Københavns Universitet fælles: Bedømmelse af studerende foregår i henhold til de gældende nationale regler. I overensstemmelse med kravene i bekendtgørelsesgrundlaget udformes studieordninger og fakulteternes egne eksamensregler og -procedurer. Universitetets fælles regler vedr. studerende og uddannelse offentliggøres på

9 hjemmesiden og intranettet, herunder regler for disciplinære foranstaltninger over for studerende og vejledende regler for hensyntagen til fysiske handicaps ved eksamen. København Universitet stiller følgende krav til indholdet i fakultetets kvalitetssikringssystem: a. Offentliggørelse af studieordninger og eksamensregler Fakulteterne offentliggør studieordninger. Fakulteternes egne eksamensregler og eksamensprocedurer skal være offentligt tilgængelige på fakulteternes intranet/hjemmeside, således at studerende kan informere sig om deres rettigheder, og universitetet kan forudsætte, at studerende sætter sig ind i reglerne. b. Regler om eksamenssnyd og plagiering Fakulteterne skal orientere de studerende om universitetets regler vedr. eksamenssnyd og plagiering. c. Procedure for eksamensklager og anker Fakulteterne skal have en procedure for klage- og ankeområdet, som er målrettet og tilgængelig for studerende og undervisere. SIDE 9 AF 14 ESG Kvalitetssikring af underviseres kompetencer Uddannelsesinstitutionerne skal have metoder og procedurer, der sikrer, at underviserne er kompetente og kvalificerede til at udføre deres arbejde. Disse metoder og procedurer skal være tilgængelige i forbindelse med eksterne evalueringer og skal kommenteres i rapporterne. Københavns Universitet fælles: Universitetet ønsker at tilbyde såvel studerende som undervisere gode rammer for undervisningen, herunder velfungerende supportsystemer og læringsressourcer. Systematisk evaluering af undervisningen er omdrejningspunktet for sikring af undervisningens kvalitet, jf. Københavns Universitets fælles Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter. Undervisernes forskningsmeritter og evne til at integrere forskning og undervisning i forskningsbaseret undervisning sikrer ligeledes kompetent og kvalificeret undervisning til de studerende, jf. Værdigrundlag for uddannelseskvalitet og kvalitetskultur. Universitetet ønsker at understøtte udviklingen af undervisningskvaliteten med tilbud om kompetenceudvikling til alle undervisere, der har behov. Undervisernes medarbejderudviklingssamtaler omfatter undervisningsindsatsen, og i lønforhandlinger og lønpolitik sættes også fokus på undervisningskvalifikationer.

10 Universitetet har endvidere følgende fælles pædagogiske retningslinjer, der sikrer og udvikler underviseres og vejlederes pædagogiske kompetencer: 1. Fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum 2. Fælles retningslinjer for brug af undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger Kvalitetssikringen af den engelsksprogede undervisning understøttes af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP), der tilbyder ansatte sproglig kompetenceudvikling. Københavns Universitet stiller følgende krav til indholdet i fakultetets kvalitetssikringssystem: a. Opslag af videnskabelige stillinger Fakulteterne offentliggør information om krav til ansøgning af videnskabelige stillinger i overensstemmelse med det nationale regelgrundlag og Københavns Universitets fælles regler på HR-området, herunder universitetets fælles retningslinjer for undervisningsportfolio. b. Lokal udfoldelse af pædagogiske retningslinjer Fakulteterne skal beskrive, hvorledes de fælles pædagogiske retningslinjer udfoldes, herunder hvorledes adjunktpædagogikum kvalitetssikres. c. Pædagogisk kompetenceudvikling af nye undervisere og deltidsansatte (DViP) Fakulteterne skal beskrive, hvordan nye undervisere og deltidsansatte introduceres til undervisningsopgaven, og hvilke standarder for kvalitet der er fastsat. Pædagogisk kompetenceudvikling af nye undervisere og deltidsansatte indgår i afrapporteringen til LT som minimum hvert tredje år, jf. Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikrings af uddannelser til universitetets ledelse. d. Pædagogisk kompetenceudvikling af fastansatte Fakulteterne skal beskrive, hvordan øvrige grupper af undervisere opnår pædagogisk kompetenceudvikling, hvordan der følges op på resultater af undervisningsevaluering, og hvilke standarder for kvalitet der er fastsat. Afrapportering på pædagogisk kompetenceudvikling af fastansatte indgår i afrapporteringen til LT som minimum hvert tredje år, jf. Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikrings af uddannelser til universitetets ledelse. e. Udvikling af faglige kvalifikationer Fakulteterne skal beskrive, hvordan undervisernes faglige kvalifikationer opdateres og løbende udvikles, og hvilke standarder for kvalitet der er fastsat. Udvikling af faglige kvalifikationer indgår i afrap- SIDE 10 AF 14

11 porteringen til LT som minimum hvert tredje år, jf. Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikrings af uddannelser til universitetets ledelse. f. Forskningsbaseret undervisning Universitetet har en definition af forskningsbaseret undervisning. Fakulteterne skal fastsætte egne standarder for kvalitet for forskningsbaseret undervisning. Forskningsbaseret undervisning indgår i uddannelsesevalueringerne og i afrapporteringen til LT. SIDE 11 AF 14 ESG Læringsressourcer og støtte til de studerende Uddannelsesinstitutionerne skal sikre, at der for hver uddannelse er tilstrækkelige ressourcer til at støtte de studerendes læring. Københavns Universitet fælles: Universitetet gennemfører hvert år en Måling af trivsel og tilfredshed blandt medarbejdere og en undervisningsmiljøvurdering blandt studerende hvert tredje år. Fakulteterne har ansvar for at udarbejde handlingsplaner i forhold til opfølgning på resultater af undervisningsmiljøvurderingen. Der gennemføres studiemiljøscreening af alle ombygnings- og nybygningssager. Universitetet har fælles Retningslinjer for kvalitetssikring af studie- og karrierevejledning på Københavns Universitet, der fastsætter krav til indholdet og omfanget af fakulteternes kvalitetssikring af studie- og karrierevejledning. Universitetet understøtter betingelserne for internationalisering med rådgivning til udenlandske forskere på universitetet om ophold og arbejde i Danmark og med information og vejledning til studerende til planlægning af udlandsophold. Københavns Universitet stiller følgende krav til indholdet i fakultetets kvalitetssikringssystem: a. Procedure for studiestart Fakulteterne skal have en procedure for studiestart, der sikrer de studerende de bedst mulige vilkår for studiestart. Proceduren skal beskrive, hvilke aktiviteter og tilbud studiestarten som minimum består af, og hvem der har ansvar for aktiviteterne. b. Procedure for studie- og karrierevejledning Fakulteterne skal have en procedure for studie- og karrierevejledning i overensstemmelse med de fælles Retningslinjer for kvalitetssikring af studie- og karrierevejledning på Københavns Universitet. Fakulteterne skal beskrive, hvorledes kvaliteten sikres, og hvilke standarder der er fastsat for en række kvantitative og kvalitative parametre. Fakultetet skal beskrive, hvordan statistik om vejledning

12 systematisk indsamles, og hvordan viden og erfaring fra fakultetets branchekontakt formidles til karrierevejledningen, samt hvordan viden og erfaringer om studerende, uddannelser og karriere videreformidles fra studie- og karrierevejledningen til uddannelserne. Der afrapporteres årligt til dekanen. Afrapportering på studie- og karrierevejledning til LT sker som minimum hvert tredje år og indgår i fakulteternes årlige afrapportering på kvalitetssikringsarbejdet, jf. Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikrings af uddannelser til universitetets ledelse. c. Understøttelse af læring, studieliv og fysiske rammer Fakulteterne skal beskrive, hvordan fakultetet arbejder med at understøtte de studerendes læring, studieliv og de fysiske rammer for de studerende og kvalitetssikringen heraf. d. Indflydelse på studiemiljø og læringsressourcer Fakulteterne skal beskrive, hvordan studerende inddrages i arbejdet med studiemiljø og læringsressourcer. e. De studerendes forskningskontakt Fakulteterne skal beskrive, hvordan de studerende er sikret kontakt til de(t) relevante forskningsmiljø(er), og hvilke målbare standarder, fx ViP/stud.-ratio, der er fastsat for de studerendes forskningskontakt. Afrapportering på de studerendes kontakt til forskningsmiljøerne indgår i uddannelsesrevalueringerne og i afrapporteringen til LT, jf. Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikrings af uddannelser til universitetets ledelse. f. Sikring af det internationale miljø Fakultetet skal beskrive, hvordan de studerende sikres mulighed for at indgå i et internationalt studiemiljø, der bl.a. skabes ved tilstedeværelsen af udenlandske undervisere og studerende samt understøttelsen af interaktion med disse. Det internationale studiemiljø understøttes endvidere af tilgængeligheden af engelsksproget undervisningsmateriale ved engelsksprogede kurser og hele uddannelser, engelsksproget informationsmateriale til udenlandske studerende og engelsksproget servicering vedr. studieadministrative forhold. Tilgængelig information og vejledninger til danske studerende skal sikre, at det er så nemt og attraktivt for de studerende at rejse ud som muligt. Fakultetet skal sætte mål for information til studerende om udlandsophold og monitorere disse. Der afrapporteres årligt til dekanen. Afrapportering på studie- og karrierevejledning til LT sker som minimum hvert tredje år og indgår i fakulteternes årlige afrapportering på kvalitetssikringsarbejdet, jf. Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikrings af uddannelser til universitetets ledelse. SIDE 12 AF 14

13 ESG Informationssystemer Uddannelsesinstitutionerne skal sikre, at de indsamler, analyserer og anvender relevant information for effektivt at kunne styre deres uddannelser og andre aktiviteter. Københavns Universitet fælles: Fakulteterne og den centrale Uddannelsesservice producerer statistik om uddannelserne med henblik på ledelsesinformation og monitorering af uddannelserne. Opfølgning på den viden, som statistikken giver om uddannelserne, sker både i uddannelsesledelsen på fakulteterne, i den centrale ledelse og gennem de tværgående mødefora som SAK og KUUR. Den statistiske monitorering af uddannelserne giver endvidere basis for studievejledning, ligesom Uddannelsesservice anvender monitoreringen i sagsbehandling og det uddannelsesstrategiske udviklingsarbejde. Der produceres løbende statistik vedr. optag, bestand, gennemførelsestid, frafald, antal grader, STÅ-produktion og forsinkede studerende med henblik på vejledningssamtaler. De relevante oplysninger indberettes fra Uddannelsesservice til myndighederne og offentliggøres på universitetets hjemmeside, hvor dette er et krav. De officielle statistikker og ledelsesinformation udarbejdes i Uddannelsesservice og valideres af fakulteterne. Fakulteterne kan anmode om hjælp til særlige dataudtræk, fx i forbindelse med dimittendanalyser, frafaldsanalyser m.m. hos Uddannelsesservice. Københavns Universitet stiller følgende krav til indholdet i fakultetets kvalitetssikringssystem: a. Monitorering af ledelsesinformation Fakulteterne skal beskrive, hvordan uddannelserne monitoreres, hvilke områder der monitoreres, og hvordan informationen herfra anvendes af uddannelsesledelsen i forhold til opfølgning. Beskrivelsen skal fastsætte, hvem der har ansvar for udarbejdelse og for opfølgning, samt angive, hvornår handling er påkrævet i forhold til at rette op på problematiske forhold. Fakulteterne skal som minimum monitorere følgende: a. Optag b. Bestand c. Frafald d. Antal grader e. Gennemførelsestid f. Beståelsesprocenter på studieaktiviteter g. Eksamensklagestatistik SIDE 13 AF 14

14 h. Beskæftigelse/ledighed i. Undervisningstimer på bacheloruddannelser j. Ind- og udrejsende udveksling, herunder balance på udvekslingsaftaler k. Antal internationale studerende på kandidatuddannelser l. ViP/DViP-ratio m. ViP/stud-ratio n. Studiestart o. Studie- og karrierevejledning p. Internationalisering q. Pædagogisk kompetenceudvikling, nye undervisere og deltidsansatte (DViP) r. Pædagogisk kompetenceudvikling, fastansatte s. Udvikling af faglige kvalifikationer SIDE 14 AF 14 ESG Offentlig information Uddannelsesinstitutionerne skal regelmæssigt offentliggøre ajourført, upartisk og objektiv kvantitativ og kvalitativ information om de uddannelser og grader, de udbyder. Universitetet offentliggør information om uddannelserne i overensstemmelse med kravene i Lov om gennemsigtighed og åbenhed. Offentliggørelsen sker dels på fakulteternes hjemmesider og dels på universitetets hjemmeside. Fakulteterne offentliggør informationer om uddannelseskvalitet i overensstemmelse med kravene i de ovennævnte fælles retningslinjer, som - sammen med de lokale procedurer - udgør universitetets kvalitetssikringssystem.

Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser

Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser KØBENHAVNS UNIVERSITET Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser Indledning Københavns Universitet ønsker at tilbyde forskningsbaserede uddannelser på højeste internationale

Læs mere

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse 27. MAJ 2015 UDDANNELSESSERVICE Afrapportering Københavns

Læs mere

Fakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering

Fakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering Beskrivelse af monitorering af uddannelserne Fakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering Årlig uddannelsesredegørelse

Læs mere

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2017 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer minimum

Læs mere

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsesmøde nr. 83, den 27. april 2016 Pkt. 12. Bilag 3 Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til rektor 21. JANUAR

Læs mere

Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser

Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser KØBENHAVNS UNIVERSITET Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser Indledning Københavns Universitet ønsker at tilbyde forskningsbaserede uddannelser på højeste internationale

Læs mere

Retningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet

Retningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor 1. SEPTEMBER 2016 UDDANNELSESSERVICE Afrapportering Københavns Universitet stiller krav om, at dekanerne

Læs mere

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 17. SEPTEMBER 2015 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer

Læs mere

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2016 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer minimum

Læs mere

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2015 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Formål Københavns Universitet

Læs mere

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2016 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Formål Københavns Universitet gennemfører årlige

Læs mere

Procedure for Uddannelsesevalueringer

Procedure for Uddannelsesevalueringer D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Procedure for Uddannelsesevalueringer Procedureansvarlig sektion Formål Resume af proceduren Orientering

Læs mere

Københavns Universitets interne kvalitetssikringspolitik for. uddannelser HSU. Vedr.: Sagsbehandler: Gitte Duemose

Københavns Universitets interne kvalitetssikringspolitik for. uddannelser HSU. Vedr.: Sagsbehandler: Gitte Duemose K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T HSU S A G S N O T A T 23. MAJ 2011 Vedr.: Sagsbehandler: Gitte Duemose Udkast til Københavns Universitets interne kvalitetssikringspolitik for uddannelser Udkast

Læs mere

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2017 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Formål Københavns Universitet gennemfører årlige

Læs mere

Det Teologiske Fakultet Politik for kvalitetssikring af uddannelser

Det Teologiske Fakultet Politik for kvalitetssikring af uddannelser DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Teologiske Fakultet Politik for kvalitetssikring af uddannelser Det Teologiske Fakultet Det Teologiske Fakultets politik for kvalitetssikring af uddannelser

Læs mere

Procedure for universitetets godkendelse af oprettelse af nye uddannelser

Procedure for universitetets godkendelse af oprettelse af nye uddannelser K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Procedure for universitetets godkendelse af oprettelse af nye uddannelser Bilag 1. Tjekliste for udvikling af nye uddannelser inkl. skabeloner Formål Denne procedure

Læs mere

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter 31. MARTS 2009 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Fælles procedure for

Læs mere

Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter

Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter Københavns Universitet har fælles retningslinjer for undervisningsevaluering

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet

Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser Syddansk Universitet Udviklingsprocessen 2004: Ledelsen besluttede at gennemføre en ekstern audit af uddannelsesområdet på SDU med EVA som operatør 2005: Den

Læs mere

Bestyrelsesmøde nr. 79, den 4. juni 2015 Pkt. 6. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse

Bestyrelsesmøde nr. 79, den 4. juni 2015 Pkt. 6. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 79, den 4. juni 2015 Pkt. 6. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 20. MAJ 2015 Vedr.: Midtvejsstatus vedrørende institutionsakkreditering på Københavns

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Læs mere

Det Teologiske Fakultet Politik for kvalitetssikring af uddannelser

Det Teologiske Fakultet Politik for kvalitetssikring af uddannelser DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Teologiske Fakultet Politik for kvalitetssikring af uddannelser Det Teologiske Fakultet Det Teologiske Fakultets politik for kvalitetssikring af uddannelser

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre

Læs mere

Arbejdsark: Organisation - Sæt navn på aktørerne

Arbejdsark: Organisation - Sæt navn på aktørerne Navn: Arbejdsark: Organisation - Sæt navn på aktørerne E-mail: (SKAL være alumne/ku-mail) Studievejledning: Oplæringsansvarlig: I dette arbejdsark skal du indsætte navnet på den eller de personer, der

Læs mere

Afrapportering af Det Teologiske Fakultets kvalitetssikring

Afrapportering af Det Teologiske Fakultets kvalitetssikring K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Afrapportering af Det Teologiske Fakultets kvalitetssikring af uddannelser 2014-2015 UDDANNELSESSERVICE Ekstern del af fakultetets afrapportering Fakultet Studieår

Læs mere

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet udgør det fælles værdigrundlag

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 160614/160912 af MeO for Uddannelsesrådet J.nr.: 16/00020 Kvalitetssikring på DJM Ref: MA/MeO Behandlet / godkendt af: Rektoratet 160127 Uddannelsesrådet 160413 Politik for

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Udkast til retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger på Københavns Universitet

Udkast til retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger på Københavns Universitet KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT 21. JANUAR 2010 Vedr.: Sagsbehandler: Gitte Duemose Udkast til retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger på Københavns Universitet

Læs mere

Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering

Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering Notat Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering Principper og rammerne for henholdsvis årlig status på kvalitetsarbejdet og uddannelsesevaluering

Læs mere

Udkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet

Udkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT 21. JANUAR 2010 Vedr.: Udkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Sagsbehandler: Peder Andersen

Læs mere

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Vejledning om institutionsakkreditering

Vejledning om institutionsakkreditering Vejledning om institutionsakkreditering 1. juli 2013 Side 1/31 Indhold DEL1. RAMME OG FORMÅL 1. Hvorfor institutionsakkreditering?... 3 2. Om denne vejledning... 4 DEL 2. SELVEVALUERINGSRAPPORT 3. Selvevalueringsrapporten...

Læs mere

Politik for kvalitetssikring af uddannelse og undervisning

Politik for kvalitetssikring af uddannelse og undervisning D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET SAGSNOTAT OKTOBER 2017 Vedr.: Politik for kvalitetssikring af uddannelse og undervisning på SUND

Læs mere

Formål: Kvalitetssikringssystemet ved NF skal gennem evaluering, i bred forstand, af undervisnings og uddannelsesudbud sikre at:

Formål: Kvalitetssikringssystemet ved NF skal gennem evaluering, i bred forstand, af undervisnings og uddannelsesudbud sikre at: KVALITETSSKRING OG KVALITETSUDVIKLING AF UNDERVISNING OG UDDANNELSE PÅ DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET, AARHUS UNIVERSITET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisning og uddannelse ved Det

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social

Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social Sciences Indledning Nedenstående model tager udgangspunkt i den overordnede model for uddannelsesevaluering på Aarhus Universitet og baserer

Læs mere

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen. Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af ekstern ekspert ved Health finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Procedure for udvikling af nye uddannelser

Procedure for udvikling af nye uddannelser D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Procedure for udvikling af nye uddannelser Procedureansvarlig sektion Formål Resume af proceduren

Læs mere

Fakultetets målbare standarder Hvis en målbar standard er fastsat på uddannelsesniveau, anføres uddannelsesnavnet ud for standarden.

Fakultetets målbare standarder Hvis en målbar standard er fastsat på uddannelsesniveau, anføres uddannelsesnavnet ud for standarden. Skema D: oversigt over målbare standarder for kvalitet. Maj 2017 KU s obligatoriske kvalitetsparametre Bemærk, at målbare standarder kan fastsættes samlet for BA og KA eller separat. Datadefinition Nedenstående

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013 Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet gældende fra 1. august 2013 Indhold Formål med kvalitetsarbejdet............................... 4 Vision for uddannelse og læring

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet udgør det fælles værdigrundlag

Læs mere

Vejledning til institutionsakkreditering

Vejledning til institutionsakkreditering Vejledning til institutionsakkreditering Udkast af 25. april 2013 25. april 2013 Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted www.acedenmark.dk

Læs mere

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Indhold Indledning...2 Lovgrundlag...2 Formål...2 Målsætning 1: Retningslinjer og krav...2 Målsætning 2: Professionel vejledning...2 Målsætning

Læs mere

Procedure for dimittendundersøgelser

Procedure for dimittendundersøgelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2014 Sagsnr.: 2014-412-00142 Procedure for dimittendundersøgelser Baggrund Procedure for dimittendundersøgelser er en del af Aalborg Universitets

Læs mere

Dette brev præciserer de valgte audit trails og indeholder følgende oplysninger om hver audit trail:

Dette brev præciserer de valgte audit trails og indeholder følgende oplysninger om hver audit trail: Aalborg Universitet Fredrik Bajers Vej 5 9220 Aalborg Øst Att. Heidi Linnemann Prehn Institutionsakkreditering af AAU - Audit trails Akkrediteringspanelet har i forbindelse med institutionsakkrediteringen

Læs mere

Uddannelseskvalitetssystemet på Syddansk Universitet

Uddannelseskvalitetssystemet på Syddansk Universitet Uddannelseskvalitetssystemet på Syddansk Universitet Prodekan Lars Grassmé Binderup Keynote SUHF kvalitetsseminar Uppsala Universitet, 6. november 2015 Oversigt 1. Lidt om Syddansk Universitet 2. Syddansk

Læs mere

Vejledning om institutionsakkreditering

Vejledning om institutionsakkreditering Vejledning om institutionsakkreditering for videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet 1. april 2014 Side 1/32 Indhold DEL1. RAMME OG FORMÅL 1. Hvorfor institutionsakkreditering?...

Læs mere

Procedurer for kvalitetssikring af uddannelse

Procedurer for kvalitetssikring af uddannelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedurer for kvalitetssikring af uddannelse Version: 20. april 2015 Indholdsfortegnelse PROCEDURE FOR UDARBEJDELSE,

Læs mere

Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser

Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser Samfundsøkonomiuddannelsen Fibigerstræde 2 Postboks 159 9100 Aalborg Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser 1. Baggrund Der redegøres i dette notat for de procedurer på Samfundsøkonomi-uddannelsen,

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Et nyt kvalitetssikringssystem for nye og eksisterende uddannelser skal tilgodese tre meget forskellige hensyn:

Et nyt kvalitetssikringssystem for nye og eksisterende uddannelser skal tilgodese tre meget forskellige hensyn: AC - Sekretariatet Den 12. august 2010 BBA Forslag til nyt kvalitetssikringssystem Akkrediteringssystemet blev indført med virkning fra 2007. I sin korte levetid har det danske akkrediteringssystem allerede

Læs mere

Procedure for revision af studieordninger og kursusbeskrivelser større ændringer (stort årshjul) Procedureansvarlig sektion

Procedure for revision af studieordninger og kursusbeskrivelser større ændringer (stort årshjul) Procedureansvarlig sektion D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Procedure for revision af studieordninger og kursusbeskrivelser større ændringer (stort årshjul)

Læs mere

Afrapportering af fakultetets kvalitetssikring af uddannelser

Afrapportering af fakultetets kvalitetssikring af uddannelser Afrapportering af fakultetets kvalitetssikring af uddannelser Ekstern del af fakultetets afrapportering Fakultet Studieår 2013/2014 Dekanens generelle bemærkninger Analyse af kvantitativt og kvalitativt

Læs mere

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Aalborg Universitet ønsker, at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget

Læs mere

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier VEJLEDNING om anvendelse af undervisningsportfolier Denne vejledning retter sig til ansøgere til videnskabelige stillinger og bedømmelsesudvalg nedsat af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledningen

Læs mere

Sagsbehandler Mathilde Vædele Haugaard Jensen, Studieleder og Lars Krogh, Viceinstitutleder for Undervisning

Sagsbehandler Mathilde Vædele Haugaard Jensen, Studieleder og Lars Krogh, Viceinstitutleder for Undervisning KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING SAGSNOTAT 1. APRIL 2016 Vedr. Kvalitetssikring Friluftsvejlederuddannelsen VICEINSTITUTLEDER FOR Sagsbehandler Mathilde Vædele Haugaard

Læs mere

DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING 2013-2015 IMAGINE VIA 2020

DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING 2013-2015 IMAGINE VIA 2020 DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING DELSTRATEGI FOR K V A L I T E T S S I K R I N G 2013-2015 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 IMAGINE VIA 2020 3 DET VIL VI MED EN DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Kriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering.

Kriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering. UKF 26.02.2013 Pkt. 3 - bilag 2-12-0237 - ERSC - 18.02.2013 Kontakt: Erik Schmidt - ersc@ftf.dk - Tlf: 3336 8814 r ved institutionsakkreditering og prækvalificering. Notatet lægger op til en drøftelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sikring

Læs mere

Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health

Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

AARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016

AARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016 Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter Orientering til: Dokumentdato: 13. februar 2014 godkendt på styregruppemøde den 10. oktober 2014 Dokumentansvarlig: Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: KAM/LEL Rammebeskrivelse for evaluering

Læs mere

Procedure for akkreditering af eksisterende uddannelser

Procedure for akkreditering af eksisterende uddannelser Procedure for akkreditering af eksisterende uddannelser Indtil KU bliver institutionsakkrediteret, skal fakultetets uddannelser fortsat turnusakkrediteres. Turnusakkreditering sker i overensstemmelse med

Læs mere

Kvalitetsarbejde i undervisning og uddannelse Institut for Statskundskab (rev. nov 15)

Kvalitetsarbejde i undervisning og uddannelse Institut for Statskundskab (rev. nov 15) Kvalitetsarbejde i undervisning og uddannelse Institut for Statskundskab (rev. nov 15) Indhold: INDLEDNING 1 FORMELLE RAMMER 2 KERNEN I ARBEJDET MED KVALITET I UNDERVISNING OG UDDANNELSE 3 EVALUERING AF

Læs mere

Strategiske mål og handlingsplan for Studienævnet for kommunikation og digitale medier. Version: 3

Strategiske mål og handlingsplan for Studienævnet for kommunikation og digitale medier. Version: 3 Strategiske mål og handlingsplan for Studienævnet for kommunikation og digitale medier Studienævn: Kommunikation og digitale medier Periode: 2015-2018 Dato: 25/01 2016. Version: 3 Nuværende situation:

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Procedurebeskrivelse. Inddragelse af dimittender. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: Den 26.

Procedurebeskrivelse. Inddragelse af dimittender. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: Den 26. Procedurebeskrivelse Inddragelse af dimittender Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Dato: Den 26. august 2014 Journalnr.: U0231-1-05-1-14 Ref.: TRHJ og LIFP Procedure for kontakt til og inddragelse af dimittender

Læs mere

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM) D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesstrategi 2015-17 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske

Læs mere

PROCEDURE FOR OPRETTELSE AF NYE UDDANNELSER PÅ SCIENCE 9. JULI 2015 REV. 1. OKTOBER 2017

PROCEDURE FOR OPRETTELSE AF NYE UDDANNELSER PÅ SCIENCE 9. JULI 2015 REV. 1. OKTOBER 2017 PROCEDURE FOR OPRETTELSE AF NYE UDDANNELSER PÅ SCIENCE 9. JULI 2015 REV. 1. OKTOBER 2017 Formål KU s Procedure for rektors godkendelse af oprettelse af nye uddannelser beskriver processen frem til, at

Læs mere

pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere og kvalitetsudvikling af kurser og vejledning.

pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere og kvalitetsudvikling af kurser og vejledning. DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Procedure for systematisk undervisningsevaluering og -opfølgning på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet - SCIENCE 15. JULI 2014 Denne

Læs mere

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.

Læs mere

I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsættes:

I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsættes: Høringsudkast Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser under Kulturministeriet I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12.

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET PROCEDURE FOR STUDIE- OG KARRIEREVEJLEDNING 12. MARTS 2015 DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET REV.

KØBENHAVNS UNIVERSITET PROCEDURE FOR STUDIE- OG KARRIEREVEJLEDNING 12. MARTS 2015 DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET REV. KØBENHAVNS UNIVERSITET DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET PROCEDURE FOR STUDIE- OG KARRIEREVEJLEDNING 12. MARTS 2015 REV. MARTS 2016 SCIENCE har i henhold til KU s fælles kvalitetssikringspolitik

Læs mere

I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsættes:

I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsættes: Udkast til Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser under Kulturministeriet I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni

Læs mere

Kvalitetssikring, Teknologisk Diplomgrad i Parkvirksomhed 1. juli 2015.

Kvalitetssikring, Teknologisk Diplomgrad i Parkvirksomhed 1. juli 2015. Kvalitetssikring, Teknologisk Diplomgrad i Parkvirksomhed 1. juli 2015. Kvalitetssikringen af Teknologisk Diplomuddannelse i Parkvirksomhed (herefter Parkdiplomuddannelsen) er på SCIENCE udlagt til Institut

Læs mere

Overbliks skema for Studienævn for Sundhed, teknologi og idræt (S-SN) & School of Medicine and Health (SMH)

Overbliks skema for Studienævn for Sundhed, teknologi og idræt (S-SN) & School of Medicine and Health (SMH) Overbliks skema for Studienævn for Sundhed, teknologi og idræt (SSN) & School of Medicine and Health (SMH) Dette dokument skal betragtes som et redskab til at skabe overblik og sikre, at arbejdet med kvalitetssikring

Læs mere

I medfør af 3, stk. 1, 3 a, stk. 7, og 34 i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014, fastsættes:

I medfør af 3, stk. 1, 3 a, stk. 7, og 34 i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014, fastsættes: I medfør af 3, stk. 1, 3 a, stk. 7, og 34 i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014, fastsættes: Kapitel 1 Område 1. Formålet med denne bekendtgørelse

Læs mere

Ekstern kvalitetssikring af uddannelserne nu og fremover

Ekstern kvalitetssikring af uddannelserne nu og fremover Ekstern kvalitetssikring af uddannelserne nu og fremover Oplæg for censorerne for ingeniøruddannelserne og diplomuddannelserne i teknik og it, 23. maj 2013 Evalueringskonsulent Martin Sørensen og chefkonsulent

Læs mere

Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor SCIENCE. Fakultet. Afrapporteringsår 2016

Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor SCIENCE. Fakultet. Afrapporteringsår 2016 KØBENHAVNS UNIVERSITET Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor Fakultet SCIENCE Afrapporteringsår 2016 Årets uddannelsesevalueringer Dato for dekanens godkendelse Bachelor- og kandidatuddannelserne

Læs mere

SELVEVALUERINGSRAPPORT

SELVEVALUERINGSRAPPORT INSTITUTIONSAKKREDITERING Aalborg Universitet INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 3 KVALITETSSIKRINGSSYSTEMET PÅ AALBORG UNIVERSITET...4 2.RAMMER OG POLITIK FOR KVALITETSSIKRING AF UDDANNELSER PÅ AALBORG

Læs mere

Akkrediteringsrådet har på rådsmødet 19. juni 2013 behandlet masteruddannelsen i tværmedial kommunikation.

Akkrediteringsrådet har på rådsmødet 19. juni 2013 behandlet masteruddannelsen i tværmedial kommunikation. Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk, rektor@adm.ku.dk, petb@adm.ku.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i tværmedial

Læs mere

Udmøntningsnotat for bemanding af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets

Udmøntningsnotat for bemanding af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets Fakultetskontoret for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Dokument dato: 20-06-2017 Dokumentansvarlig: Christine Hald Nielsen Sagsnr.: 2016-410-00036 Udmøntningsnotat

Læs mere

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET Akademisk Råd, Arts Notat Aftagerpaneler Arts Der skal nedsættes nye aftagerpaneler ved Arts sommeren 2012. Arts aftagerpaneler er forankret ved Arts enkelte studienævn, og der skal således nedsættes fire

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Akkreditering - hvorfor og hvordan?

Akkreditering - hvorfor og hvordan? Læs om ekstern kvalitetssikring af uddannelser på universiteterne i Danmark. Akkreditering anno 2012 Side 2 Danske universitetsuddannelser skal være i verdensklasse. Danmark skal kunne imødekomme kravet

Læs mere

1 Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

1 Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet 1 Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet 1.1 Aarhus Universitet har til formål at drive forskning og tilbyde forskningsbaseret uddannelser og rådgivning indtil højeste internationale

Læs mere

Procedure for revision af kursusbeskrivelser mindre ændringer (lille årshjul)

Procedure for revision af kursusbeskrivelser mindre ændringer (lille årshjul) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Procedure for revision af kursusbeskrivelser mindre ændringer (lille årshjul) Procedureansvarlig

Læs mere

Evaluering af undervisning på FARMA

Evaluering af undervisning på FARMA Didaktisk enhed 19/1 2010 Evaluering af undervisning på FARMA om formålene med evaluering og fremtidige procedurer for undervisningsevaluering, herunder offentliggørelse af evalueringsrapporter. Baggrund:

Læs mere

Uddannelsesberetning

Uddannelsesberetning Uddannelsesberetning Formål og beskrivelse af anvendelse Formål Uddannelsesberetningen er et formaliseret værktøj til opfølgning på Syddansk Universitets kvalitetspolitik. Uddannelsesberetningen bidrager

Læs mere

Principper for studiestarten

Principper for studiestarten Principper for studiestarten 0. Formål Syddansk Universitet ønsker at integrere alle nye studerende på bedste vis i det faglige og sociale liv på deres nye studie. Alle studerende skal hjælpes til at blive

Læs mere

Status for institutionsakkreditering og arbejdet med kvalitetssikring af uddannelser på KU Sagsbehandler Uddannelsesservice

Status for institutionsakkreditering og arbejdet med kvalitetssikring af uddannelser på KU Sagsbehandler Uddannelsesservice K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Bestyrelsesmøde nr. 88 d. 4. april 2017 Punkt 4. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse S A G S N O T A T 9. MARTS 2017 Vedr. Status for institutionsakkreditering

Læs mere

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...

Læs mere