Det Teologiske Fakultet Politik for kvalitetssikring af uddannelser
|
|
- Troels Christoffersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Teologiske Fakultet Politik for kvalitetssikring af uddannelser Det Teologiske Fakultet Det Teologiske Fakultets politik for kvalitetssikring af uddannelser
2 INDHOLD Forord 2 ESG 1.1. Politikker og procedure for kvalitetssikring a Indikatorer for uddannelseskvalitet b Organisation og ledelsesansvar c. Indhold af fakultetets procedurer d. Udfoldelse af kvalitetssikringspolitikken 3 ESG 1.2. Godkendelse, tilsyn og regelmæssig evaluering af uddannelser og grader a. Kvalitetssikring af studieordninger og kursusbeskrivelser b. Undervisningsevaluering c. Årlige uddannelsesredegørelser d. Uddannelsesevaluering e. Udvikling af nye uddannelser f. Lukning af eksisterende uddannelser g. Dialog med dimittender h. Dialog med aftagerpaneler i. Inddragelse af censorformandskaber j. Erasmusaftaler og udvekslingsbalance 7 ESG 1.3. Bedømmelse af studerende a. Offentliggørelse af studieordninger og eksamensregler b. Eksamenssnyd og plagiering c. Eksamensklager og anker 8 ESG 1.4. Kvalitetssikring af underviseres kompetencer a. Stillingsopslag b. Pædagogiske retningslinjer c. Pædagogisk kompetenceudvikling af nye undervisere og deltidsansatte (DViP) d. Pædagogisk kompetenceudvikling (fastansatte undervisere) e. Udvikling af faglige kvalifikationer f. Forskningsbaseret undervisning 10 ESG 1.5. Læringsressourcer og støtte til de studerende a. Studiestart b. Studie- og karrierevejledning c. Understøttelse af læring, studieliv og fysiske rammer d. Indflydelse på studiemiljø og læringsressourcer e. Studerendes forskningskontakt f. Det internationale miljø 12 ESG 1.6 Informationssystemer a. Monitorering af ledelsesinformation 13 ESG 1.7. Offentlig information 14 Oversigt over procedurer, retningslinjer og beskrivelser 15 1
3 Det Teologiske Fakultets politik for kvalitetssikring af uddannelser Forord Kvalitet, kvalitetskultur og kvalitetssikring på Det Teologiske Fakultet Det Teologiske Fakultet udbyder uddannelser inden for sine fagområder på højeste internationale niveau. Uddannelserne står i tæt og direkte forbindelse med fakultetets forskningsmiljøer. Underviserne er fagligt og pædagogisk højt kvalificerede og udvikler løbende deres kompetencer. Studenterne bliver fagligt udfordret som fuldtidsstuderende i undervisning og gennem selvstudier. Studierne foregår i et konstruktivt studie- og læringsmiljø, hvor der er nær kontakt mellem forskere og studenter. Uddannelserne tilrettelægges under inddragelse af aftagere og eksterne samarbejdspartnere, så dimittenderne til stadighed imødekommer behov på arbejdsmarkedet. Uddannelserne ved Det Teologiske Fakultet lever således op til Københavns Universitets definition af uddannelseskvalitet og er kvalitetssikrede i henhold til de fælles overordnede standarder og retningslinjer. De er veltilrettelagte, krævende, forskningsbaserede, relevante og kvalitetssikrede. Københavns Universitets strategi og fakultetets udviklingsplan fastlægger de overordnede strategiske mål for uddannelsesområdet. Disse mål er retningsgivende for udviklingen af uddannelserne, herunder udvikling af nye uddannelsestiltag, pædagogiske indsatser, studieordningsændringer etc. Kvalitetssikringspolitikkens formål er at vurdere, hvorvidt kravene til uddannelseskvaliteten er opfyldt, og angive metoderne til hurtigt og effektivt at lokalisere opståede problemer. Det er afgørende for uddannelsernes fortsatte udvikling og akademiske standard, at kvaliteten af enkeltdelene til stadighed er udsat for systematisk efterprøvning og kritik. Således foretages der regelmæssige uddannelsesevalueringer og uddannelsesredegørelser. Til grund for vurderingen ligger de fælles europæiske standarder og retningslinjer (ESG) med målbare kriterier fastlagt af fakultetet. På hjemmesiden offentliggør fakultetet uddannelsesevalueringer. Her er det muligt at få aktuelt overblik over kvalitetssikringen af uddannelser på fakultetet. Kvalitetssystemet kan imidlertid ikke erstatte det væsentligste element i uddannelseskvaliteten: Fakultetet har tradition for meget nær kontakt mellem studerende, undervisere, teknisk-administrativt personale og ledelse. Det vigtigste og mest pålidelige instrument til sikringen af kvaliteten i uddannelserne er derfor de studerendes umiddelbare tilkendegivelser om situationen på uddannelserne. Denne kontakt er formaliseret dels i de studerendes deltagelse i råd og nævn, dels i regelmæssige møder mellem ledelse og studenterorganisationer, men endnu væsentligere finder den løbende sted i det uformelle, velfungerende møde mellem forskere og studerende, som er et af fakultetets vigtigste kvalitetstegn. Godkendt af dekanen som grundlag for det videre arbejde med fakultetets kvalitetssikringspolitik den 30. marts
4 ESG 1.1. Politikker og procedure for kvalitetssikring Det Teologiske Fakultets mål er at udbyde forskningsbaserede uddannelser på højeste internationale niveau. Til sikring af uddannelsernes kvalitet og deres fortsatte udvikling er der fastlagt en række interne procedurer og beskrivelser, som udfylder rammerne sat i generelle retningslinjer og standarder i Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser. I politikkens enkelte elementer beskrives relevante procedurer og ansvarsfordeling for de enkelte områder. 1.1.a. Indikatorer for uddannelseskvalitet Indikatorer for sikring af uddannelseskvaliteten findes i retningslinjer og procedurer. Det er med målbare standarder fastsat, hvornår der skal reageres på uønskede udviklinger, og det er med ansvarsfordelingen fastlagt, hvem der skal gøre det. Med disse mekanismer sikres det, at der altid er overblik over uddannelsernes status, og at de ansvarlige har mulighed for at reagere konsekvent på opståede udfordringer. En oversigt over de enkelte kvalitetssikringsprocedurer med ansvarsfordeling og målbare standarder er beskrevet i Beskrivelse af monitorering af uddannelserne. 1.1.b. Organisation og ledelsesansvar Dekanen har delegeret ansvaret for fakultetets interne kvalitetssikring til studielederen, herunder udarbejdelse af politikker og procedurer. Studienævnene er centrale for kvalitetssikringsarbejdet. Hvor det skønnes formålstjenligt, inddrages afdelinger og center, fagrådene og aftagerpanelerne. Uddannelsesadministrationen understøtter kvalitetssikringen med udarbejdelse af rapporter og ledelsesinformation. Fakultetets organisation og ansvarsfordeling for kvalitetssikring findes beskrevet i Ansvarsbeskrivelse for Det Teologiske Fakultets kvalitetssikring. 1.1.c. Indhold af fakultetets procedurer Fakultetet har udarbejdet en skematisk oversigt over ansvarsplacering og hyppighed af gennemførelse af kvalitetssikringsprocedurerne. Af de enkelte procedurer fremgår samtlige aktører. En oversigt over kvalitetssikringsprocedurer og ansvarsfordeling findes i Beskrivelse af monitorering af uddannelserne. 1.1.d. Udfoldelse af kvalitetssikringspolitikken Kvalitetssikringspolitikken samt fakultetets procedurer, retningslinjer og beskrivelser offentliggøres på fakultetets hjemmeside under Om fakultetet. Her linkes tillige til Københavns Universitets hjemmeside for Kvalitet i uddannelserne, der indeholder KU s kvalitetssikringspolitik, fælles procedure og retningslinjer samt studiestatistik og ledelsesinformation. 3
5 ESG 1.2. Godkendelse, tilsyn og regelmæssig evaluering af uddannelser og grader 1.2.a. Kvalitetssikring af studieordninger og kursusbeskrivelser Studieordninger Et centralt kvalitetssikringselement på Det Teologiske Fakultet er udarbejdelse og monitorering af studieordninger. Dekanen har det overordnede ansvar for uddannelserne udbudt under fakultetet og sikrer således kvaliteten af uddannelserne, undervisningen samt den tværgående kvalitetsudvikling. Dette sker bl.a. ved nedsættelse af studienævn, udpegning af studieleder samt godkendelse af studieordninger. Der er p.t. nedsat to studienævn ved fakultetet: Studienævnet for Teologi samt Studienævnet for Afrikastudier. Studienævnenes opgave er bl.a. at forestå udarbejdelse af forslag til studieordninger, beslutte udbuddet af undervisning samt overvåge kvalitetssikring af uddannelserne, herunder løbende at foretage eftersyn og opdatering af studieordningerne samt gennemføre og behandle undervisningsevalueringer efter fakultetets retningslinjer og evalueringsstrategi. Studienævnenes forslag til studieordninger og studieordningsændringer godkendes af dekanen. Studienævnet for Teologi varetager udarbejdelse og monitorering af: Studieordningen for den teologiske bacheloruddannelse Studieordningen for den teologiske kandidatuddannelse Studieordningen for kandidatuddannelsen i Religious Roots of Europe Studienævnet for Afrikastudier varetager udarbejdelse og monitorering af: Studieordningen for kandidatuddannelsen i Afrikastudier (engelsksproget uddannelse) Studieordningerne beskriver uddannelsernes opbygning og fagenes rækkefølge. De indeholder tillige oplysninger (i skematisk form) om fagenes typiske placering i uddannelsen, indbyrdes sammenhæng, ugentlige undervisningstimetal samt ECTSvægt. Studielederen er ansvarlig for den overordnede tilrettelæggelse af undervisning og eksamen. Endvidere skal studielederen på baggrund af studienævnenes drøftelse af undervisningsevalueringerne træffe de foranstaltninger, der skønnes nødvendige for at sikre undervisningens kvalitet. En nærmere beskrivelse af fakultetets procedure på området findes i Procedure for udarbejdelse og ændringer af studieordninger. Studienævnet har ansvar for studieordningens sammenhæng med kvalifikationsrammen, som lægges til grund for udarbejdelse af nye studieordninger og ændringer af eksisterende. I studieordningen indgår kompetenceprofil, faglige læringsmål og kompetencemål. Studieordningen indeholder tillige bedømmelseskriterier og beskrivelse af udprøvningsformer. En nærmere beskrivelse findes i Procedure for kvalitetssikring og ændring af studieordninger og kursusbeskrivelser. 4
6 Kursusbeskrivelser Studienævnene har det overordnede ansvar for tilrettelæggelsen og udbuddet af undervisningen i henhold til studieordningernes bestemmelser og de af dekanen angivne budgetmæssige rammer. Studienævnet for Teologi rekvirerer undervisning fra de teologiske afdelinger. Studienævnet for Afrikastudier rekvirerer undervisningen fra Center for Afrikastudier. Studienævnet har ansvar for, at udbuddet og kursusbeskrivelserne lever op til studieordningens krav med hensyn til omfang og indhold. Afdelingerne er opdelt i fagudvalg med ansatte forskere inden for det pågældende forskningsområde, som har ansvaret for den konkrete udformning af de enkelte fagelementer. Det er således fagudvalgenes forskere på afdelinger og center, der udarbejder kursusudbud og kursusbeskrivelser og fastlægger undervisningens indhold inden for studieordningens rammer, ligesom det i altovervejende grad er de samme forskere, der underviser i fagene. 1.2.b. Undervisningsevaluering Det Teologiske Fakultet følger Københavns Universitets fælles retningslinjer for undervisningsevaluering og har på denne baggrund tillige udarbejdet yderligere retningslinjer. I overensstemmelse med retningslinjer, procedurer, Universitetsloven, Lov om behandling af personoplysninger og Lov om gennemsigtighed i uddannelserne offentliggøres evalueringsrapporterne på fakultetets hjemmeside. Når studieleder skønner det nødvendigt, afholdes tillige fokusgruppeinterviews med studerende, undervisere, censorer o.a. om konkrete faglige og administrative spørgsmål. En nærmere beskrivelse af fakultetets procedure på området findes i Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter. 1.2.c. Årlige uddannelsesredegørelser Fakultetet redegør årligt for sine uddannelser, hvilket varetages af studielederen i samarbejde med studienævn og uddannelsesadministration. Studielederen har det overordnede ansvar for de årlige uddannelsesredegørelser og afrapporterer til dekanen. En nærmere beskrivelse af fakultetets procedure, der er udarbejdet i overensstemmelse med Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet, er beskrevet i Procedure for årlige uddannelsesredegørelser samt uddannelsesevaluering af hele uddannelser. 1.2.d. Uddannelsesevaluering Alle fakultetets uddannelser evalueres hvert sjette år af studielederen i samarbejde med studienævn og uddannelsesadministration. Studielederen har det overordnede ansvar for evaluering af hele uddannelser og afrapporterer til dekanen. Evaluering af hele uddannelser foretages med inddragelse af relevant kvantitativt og kvalitativt materiale. I uddannelsesevalueringen inddrages der eksterne eksperter, der skal bidrage til at udvikle uddannelsens mål, indhold og tilrettelæggelse gennem drøftelse med studerende og undervisere i studienævnet samt studieleder for den pågældende uddannel- 5
7 se. Dette sker gennem dialog og drøftelse med det pågældende studienævn samt studielederen af nye ideer og perspektiver på uddannelsen. En nærmere beskrivelse af fakultetets procedure på området, der er udarbejdet i overensstemmelse med Retningslinjer for uddannelsesevaluering på Københavns Universitet, er beskrevet i Procedure for årlige uddannelsesredegørelser samt uddannelsesevaluering af hele uddannelser. 1.2.e. Udvikling af nye uddannelser Fakultetets udvikling af nye uddannelser sker gennem inddragelse af studienævnene, de faglige udvalg, Akademisk Råd, aftagerpaneler samt uddannelsesadministrationen. Dekanen godkender nye uddannelser. Det Teologiske Fakultet følger KU s fælles regler om Procedurer for universitetets godkendelse af oprettelse af nye uddannelser. Procedurer for udvikling af nye uddannelser. 1.2.f. Lukning af eksisterende uddannelser Fakultetets årlige uddannelsesredegørelse indeholder overvejelser om lukning af uddannelser. Studielederen har ansvar for at monitere og afdække, om en uddannelse afviger negativt i forhold til de kriterier, som fakultetet har fastsat for uddannelserne. Fakultetet følger KU s fælles Procedurer for universitetets godkendelse af lukning af eksisterende uddannelser og har i overensstemmelse med denne udarbejdet en procedure, jf. Procedure for lukning af eksisterende uddannelser. 1.2.g. Dialog med dimittender Universitetet gennemfører dimittendundersøgelser for alle uddannelsestyper hvert tredje år. Studielederen foranlediger, at nye dimittendundersøgelser fremlægges for studienævnene og aftagerpanelerne til udtalelse. En nærmere beskrivelse af fakultetets procedure på området er beskrevet i Procedure for dialog med dimittender. 1.2.h. Dialog med aftagerpaneler Fakultetets to aftagerpaneler er tilknyttet fakultetets uddannelser. Det ene aftagerpanel dækker de teologiske uddannelser og kandidatuddannelsen i Europas religiøse rødder, og det andet aftagerpanel dækker kandidatuddannelsen i Afrikastudier. Studieleder og studienævnsformænd sikrer, at aftagerpanelerne inddrages i sikring af uddannelsernes relevans og kvalitet. Den løbende dialog med aftagerpanelerne sikres ved, at studieleder og studienævnsformænd deltager i møder med aftagerpanelerne og informerer om drøftelser af aktuelle studiemæssige forhold og fremtidige tiltag. En nærmere beskrivelse af fakultetets procedure på området findes i Procedure for dialog med Aftagerpanel. 6
8 1.2.i. Inddragelse af censorformandskaber Fakultetet har to censorkorps tilknyttet: Censorkorpset med tilknytning til de teologiske uddannelser samt censorkorpset med tilknytning til Afrikastudiet. I censorkorpsene indgår i vidt omfang censorer fra det relevante arbejdsmarked (aftagercensorer; jf. Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelse). Alle censorer er endvidere dimitteret fra et af de danske universiteter. En nærmere beskrivelse af fakultetets inddragelse af censorformandskabet fremgår af Procedure for inddragelse af censorformandskaberne. 1.2.j. Erasmusaftaler og udvekslingsbalance Fakultetet monitorerer indgåelse af nye og opretholdelse af balance i eksisterende udvekslingsaftaler. Fakultetets internationale koordinator har ansvar for, at indgåelse og forlængelse af udvekslingsaftaler sker i henhold til KU s gældende retningslinjer for Indgåelse og nedlæggelse af Erasmusaftaler inkl. tjekliste, og at balancen årligt monitoreres for alle aftaler. Udvekslingsaftaler indgås, forlænges og nedlægges i samarbejde med studienævnsformænd og studieleder og med reference til dekanen som beskrevet i Procedure for monitorering af indgåelse af udvekslingsaftaler og balance i udvekslingsaftaler. 7
9 ESG 1.3. Bedømmelse af studerende 1.3.a. Offentliggørelse af studieordninger og eksamensregler Uddannelsesadministrationen offentliggør fakultetets studieordninger umiddelbart efter dekanens godkendelse af disse. Studieordningerne indeholder information om de enkelte fagelementers eksaminer, f.eks. prøveform, bedømmelses- og censurform samt de faglige mål, hvoraf det fremgår, hvad de studerende skal præstere for at opnå karakteren 12 eller Bestået. Studielederen har i samarbejde med Uddannelsesadministrationen og studienævnsformænd ansvar for eksamensplanlægningen, herunder at eksaminerne afholdes i overensstemmelse med gældende regler og studieordninger. Studieordningerne og de generelle retningslinjer for uddannelserne beskriver indgående de faglige mål, bedømmelseskriterier samt eksamensformer og kompetencemål. Studerende og undervisere gøres opmærksomme på eksamensregler og information om eksamensklage og eksamenssnyd via uddannelses- og medarbejdersiderne på KUnet. 1.3.b. Eksamenssnyd og plagiering Hvad angår orientering til de studerende om universitetets regler vedrørende eksamenssnyd og plagiering, følger fakultetet Københavns Universitets fælles retningslinjer vedrørende eksamenssnyd og plagiering: Regler om disciplinære foranstaltninger over for studerende ved Københavns Universitet. På uddannelses- og medarbejdersiderne på KUnet er der yderligere information om eksamenssnyd. Her orienteres de studerende om kravene til videnskabelig redelig og god akademisk skik. Tillige orienteres om de generelle procedurer, som finder anvendelse ved mistanke om snyd. 1.3.c. Eksamensklager og anker Studerendes adgang til at klage over forhold ved eksamen, herunder over forhold i forbindelse med bedømmelsen af skriftlige arbejder (f.eks. bachelorprojekter, emneopgaver og specialer), er med til at sikre uddannelsernes kvalitet. Mens eksamen direkte sikrer uddannelsens faglige niveau, udgør retten til at klage en mere indirekte kvalitetssikring. Klageretten beskytter desuden de studerendes retssikkerhed ved eksamen. Det juridiske grundlag for at klage og anke i forbindelse med eksamen ved universitetsuddannelserne fremgår af Eksamensbekendtgørelsen. Bedømmelseskriterierne og bestemmelser vedrørende eksamen fremgår af studieordningerne og de generelle retningslinjer for uddannelserne, der tillige indeholder information om de generelle bestemmelser vedrørende eksamen. Det Teologiske Fakultet har på klage- og ankeområdet udarbejdet en supplerende vejledning til studerende og undervisere: Klage over eksamen. Vejledningen er tilgængelig på uddannelsessiderne på KUnet. En nærmere beskrivelse af fakultetets procedure på området findes i Procedure ved eksamensklager og anker. 8
10 ESG 1.4. Kvalitetssikring af underviseres kompetencer 1.4.a. Stillingsopslag Dekanen træffer beslutning om stillingsopslag efter rådgivning fra afdelings- eller centerleder samt studieleder. Sekretariatschefen har ansvar for, at Det Teologiske Fakultet offentliggør alle relevante krav til ansøgere til videnskabelige stillinger i overensstemmelse med det nationale regelgrundlag og regler fælles for Københavns Universitet på HR-området samt i henhold til KU s Fælles retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger. Der indgår studerende i ansættelsesudvalg ved besættelse af faste ViP-stillinger. 1.4.b. Pædagogiske retningslinjer Det Teologiske Fakultets pædagogiske udviklingsarbejde har udgangspunkt i Københavns Universitets rammer for forskningsbaseret uddannelse. Det Teologiske Fakultet sikrer den kvalificerede pædagogiske afvikling af undervisningen ved hjælp af jævnlige evalueringer og løbende drøftelser i de faglige miljøer. Undervisningsevalueringen skal sikre identificeringen af særlige indsatsområder. Det Teologiske Fakultets instrumenter til sikring af det pædagogiske niveau er nærmere beskrevet i Beskrivelse af videnskabelige ansættelser, pædagogiske retningslinjer, pædagogisk kompetenceudvikling af nye og nuværende undervisere, undervisernes faglige kvalifikationer og forskningsbaseret uddannelse. 1.4.c. Pædagogisk kompetenceudvikling af nye undervisere og deltidsansatte (DViP) Dekanen ved Det Teologiske Fakultet har delegeret det overordnede ansvar for introduktion af nye undervisere til undervisningsopgaven til studielederen resp. afdelings- og center lederne. Målet er sikring af den kvalificerede og pædagogiske afvikling af undervisningen. Det Teologiske Fakultet har på baggrund af Retningslinjer for politik for anvendelse og kompetenceudvikling af ViP og DViP på Københavns Universitet udarbejdet Politik for anvendelse og kompetenceudvikling af ViP og DViP på Det Teologiske Fakultet. Forud for hvert semester indkaldes nye undervisere uanset ansættelsesform til et kort seminar med studielederen om pædagogiske og praktiske spørgsmål i forbindelse med undervisningen ved fakultetet. Adjunkter ved Det Teologiske Fakultet gennemfører universitetspædagogikum efter Københavns Universitets Fælles retningslinjer for universitetspædagogikum. Postdocer tilbydes evt. universitetspædagogikum. Timelønnede undervisere tilbydes så vidt muligt et kort universitetspædagogisk kursus i forbindelse med ansættelsen. 1.4.d. Pædagogisk kompetenceudvikling (fastansatte undervisere) Det Teologiske Fakultet sikrer mulighed for løbende pædagogisk kompetenceudvikling af alle undervisere. Det Teologiske Fakultet har på baggrund af Retningslinjer for politik for anvendelse og kompetenceudvikling af ViP og DViP på Københavns Universitet udarbejdet Politik for anvendelse og kompetenceudvikling af ViP og DViP på Det Teologiske Fakultet. Studielederen arrangerer med jævne mellemrum kurser og temadage om pædagogiske emner. Undervisere på lektor- og professorniveau gennemfører efter ønske og 9
11 behov og efter aftale med studieleder og afdelings- eller centerleder efteruddannelseskurser på det universitetspædagogiske område. Ph.d.-studerende og adjunkter tilbydes uddannelse i universitetspædagogik. Ph.d.-vejledere kompetenceudvikles i henhold til KU s Fælles Retningslinjer for kompetenceudvikling af ph.d.-vejledere. Medlemmer af studienævnet deltager i arrangementer i forbindelse med Københavns Universitets projekt om pædagogik og didaktik. Desuden deltager repræsentanter for fakultetets ViP i diverse pædagogiske aktiviteter. Fakultetet følger Københavns Universitets fælles retningslinjer for undervisningsevaluering. Når det skønnes nødvendigt, kan studielederen i samarbejde med den relevante afdelings- og centerleder følge op på evalueringer ved at tilbyde undervisere uddannelse eller anden form for bistand til at udvikle undervisningskompetencer. Se nærmere i Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter. 1.4.e. Udvikling af faglige kvalifikationer De enkelte fagelementer udvikles i de respektive fagudvalg, som udgøres af fagets fastansatte videnskabelige personale, og de teologiske fagudvalg har tillige studenterrepræsentation. Herved sikres det, at grundlaget for undervisningen er på niveau med den fremmeste forskning. Det videnskabelige personales fortsatte faglige udvikling indgår i afdelings- og centerlederens forpligtelser og er bl.a. temaet for MUS-samtaler, hvor også omfanget og kvaliteten af medarbejderens forskningsaktiviteter indgår jf. Beskrivelse af videnskabelige ansættelser, pædagogiske retningslinjer, pædagogisk kompetenceudvikling af nye og nuværende undervisere, undervisernes faglige kvalifikationer og forskningsbaseret uddannelse. 1.4.f. Forskningsbaseret undervisning Det Teologiske Fakultet definerer forskningsbasering som forskningens indflydelse på uddannelserne. Alle fagelementer udvikles og varetages af aktive forskere med den fremmeste viden inden for deres faglige felt. Indholdet i uddannelserne er baseret på den nyeste forskning i området. Det er aktive forskere, der underviser og forestår vejledning, og uddannelsernes forskningsbasering viser sig konkret i den måde, de tilrettelægges og varetages på. Se Beskrivelse af videnskabelige ansættelser, pædagogiske retningslinjer, pædagogisk kompetenceudvikling af nye og nuværende undervisere, undervisernes faglige kvalifikationer og forskningsbaseret uddannelse. 10
12 ESG 1.5. Læringsressourcer og støtte til de studerende 1.5.a. Studiestart Fakultetets studiestartsprogrammer tilrettelægges af AC-vejlederen og studie- og karrierevejlederne i samarbejde med studieleder, centerleder og studienævnsformænd. Studienævnene opdateres løbende om planlægningen af studiestart. Der er udarbejdet manualer til studiestartsarbejdet, som følges af studie- og karrierevejledere. Studienævnsformænd og AC-vejleder har det overordnede ansvar for studiestarten. Fakultetet følger KU s Retningslinjer for studieintroduktionsforløb, se Procedure for studiestart. 1.5.b. Studie- og karrierevejledning Fakultetets procedure i forbindelse med studie- og karrierevejledning sikrer, at der systematisk indsamles og videreformidles relevant information og viden om studerende, uddannelser og karriere fra studie- og karrierevejledere til studienævn og studieleder. Proceduren beskriver også, hvorledes fakultetet inddrager erfaring og viden fra aftagerpanelerne i studie- og karrierevejledningen. Fakultetet følger KU s retningslinjer for kvalitetssikring af studie- og karrierevejledning, og en nærmere beskrivelse af fakultetets procedure på området findes i Procedure for studie- og karrierevejledning. 1.5.c. Understøttelse af læring, studieliv og fysiske rammer Målene for de studerendes uddannelse fremgår af studieordningernes beskrivelse af fagelementernes faglige mål og uddannelsens kompetencemål. Det æstetiske, psykiske og fysiske studie- og undervisningsmiljø undersøges med tre års mellemrum på hele Københavns Universitet i forbindelse med en undervisningsmiljøvurdering (UMV). Resultaterne udmøntes i en fakultetshandlingsplan for forbedring af studieog undervisningsmiljøet. En nærmere beskrivelse findes i Beskrivelse af arbejdet med lærings- og studiemiljø. 1.5.d. Indflydelse på studiemiljø og læringsressourcer Inddragelse af fakultetets studerende i arbejdet med lærings- og studiemiljøet sikres dels gennem regelmæssige evalueringer af undervisningen samt studie- og undervisningsmiljøet, dels ved studenterrepræsentation i studienævnene, Akademisk Råd og de teologiske fagudvalg. Derudover høres fagrådene i sager og beslutninger, der vedrører undervisning og studier på fakultetet. AC-vejlederen sikrer via sin deltagelse i studienævnsmøderne, at spørgsmål vedrørende uddannelseskvalitet, undervisning, studiemiljø osv. bringes videre til studienævnene, hvor de drøftes. Se Beskrivelse af de studerendes inddragelse i arbejdet med studiemiljøet og læringsressourcer. 1.5.e. Studerendes forskningskontakt På Det Teologiske Fakultet er der på alle måder en nær og direkte kontakt mellem forskere og studerende. Fakultetets arkitektur fremmer det uformelle møde mellem forskere og studerende, bl.a. ved at undervisningslokaler og biblioteker ligger i umiddelbar sammenhæng med forskernes kontorer. 11
13 Særligt ved eksternt finansierede forskningscentre arbejder fakultetet målrettet på at koble studenterrettede aktiviteter til projekterne. Det sker bl.a. ved udbud af specialiserede undervisningsforløb og annoncering af vejledning for specialer inden for forskningsprojektets område. En nærmere beskrivelse af studerendes forskningskontakt findes i Beskrivelsen af studerendes kontakt til forskningsmiljøer. 1.5.f. Det internationale miljø Fakultetet sikrer et internationalt studie- og forskningsmiljø ved at understøtte, at udenlandske studerende og undervisere tiltrækkes, at fakultetets ordinære studerende kan tage dele af deres uddannelse i udlandet, samt at fakultetet udbyder engelsksproget undervisning. Internationalisering i uddannelserne sikres gennem opfyldelse af mål på området, som de er fastsat i fakultetets udviklingsplan. Fakultetets internationale koordinator monitorerer internationalisering i uddannelserne med reference til studielederen og dekanen. En nærmere beskrivelse af internationaliseringen i uddannelserne findes i Beskrivelse af sikring af internationalisering i uddannelserne. 12
14 ESG 1.6 Informationssystemer 1.6.a. Monitorering via ledelsesinformation Fakultetets uddannelser monitoreres ved hjælp af ledelsesinformation (kvalitative evalueringer samt statistik), der tilvejebringes af Københavns Universitetets Uddannelsesservice og fakultetets Uddannelsesadministration. Ledelsesinformation kvalificerer studienævnenes og uddannelsesledelsens diskussioner og efterfølgende beslutninger i forbindelse med den løbende kvalitetssikring af undervisning og uddannelse. Studielederen har ansvar for udarbejdelse af handlings- og opfølgningsplaner, hvis der findes uacceptable afvigelser fra fakultetets standarder for kvalitet. En skematisk beskrivelse findes i Beskrivelse af monitorering af uddannelserne. 13
15 ESG 1.7. Offentlig information Det Teologiske Fakultet opfylder KU s krav om offentliggørelse af kvalitetssikringspolitikken ved oprettelse og vedligeholdelse af en hjemmeside under Om fakultetet til dette formål. Relevant information for tilrettelæggelse og udformning af uddannelserne af såvel kvantitativ som kvalitativ art tilgår studienævnene og anvendes i studieledelsens og studienævnenes fortløbende kvalitetssikring og udvikling af uddannelserne. I overensstemmelse med Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne, fakultetets evalueringsstrategi samt KU s krav om offentliggørelse af kvalitetssikringspolitikken offentliggør fakultetet følgende: Kvalitetssikringspolitikken Procedurer, retningslinjer og beskrivelser for kvalitetssikring Kursus- og fagudbud Studieordningerne og de generelle bestemmelser for uddannelserne Rapport om undervisningsevaluering Uddannelsesevalueringer 14
16 Oversigt over procedurer og beskrivelser Ansvarsbeskrivelse for Det Teologiske Fakultets kvalitetssikring Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter Procedure for kvalitetssikring og ændring af studieordninger og kursusbeskrivelser Procedure for årlige uddannelsesredegørelser samt uddannelsesevaluering af hele uddannelser Procedure for udvikling af nye uddannelser Procedure for lukning af eksisterende uddannelser Procedure for dialog med dimittender Procedure for dialog med aftagerpanel Procedure for inddragelse af censorformandskaberne Procedure for monitorering af indgåelse af udvekslingsaftaler og balance i udvekslingsaftale Procedure ved eksamensklager og anker Beskrivelse af videnskabelige ansættelser, pædagogiske retningslinjer, pædagogisk kompetenceudvikling af nye og nuværende undervisere, undervisernes faglige kvalifikationer og forskningsbaseret uddannelse Procedure for studiestart Procedure for studie- og karrierevejledning Beskrivelse af arbejdet med lærings- og studiemiljø Beskrivelse af de studerendes inddragelse i arbejdet med studiemiljøet og læringsressourcer Beskrivelse af studerendes kontakt til forskningsmiljøerne Beskrivelse af sikring af internationalisering i uddannelserne Beskrivelse af monitorering af uddannelserne (Skema A E) 15
Fakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering
Beskrivelse af monitorering af uddannelserne Fakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering Årlig uddannelsesredegørelse
Læs mereDet Teologiske Fakultet Politik for kvalitetssikring af uddannelser
DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Teologiske Fakultet Politik for kvalitetssikring af uddannelser Det Teologiske Fakultet Det Teologiske Fakultets politik for kvalitetssikring af uddannelser
Læs mereKøbenhavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser 11. JULI 2014 Indledning Københavns Universitet ønsker at tilbyde forskningsbaserede uddannelser
Læs mereKøbenhavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser
KØBENHAVNS UNIVERSITET Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser Indledning Københavns Universitet ønsker at tilbyde forskningsbaserede uddannelser på højeste internationale
Læs mereRetningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse 27. MAJ 2015 UDDANNELSESSERVICE Afrapportering Københavns
Læs mereRetningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor 1. SEPTEMBER 2016 UDDANNELSESSERVICE Afrapportering Københavns Universitet stiller krav om, at dekanerne
Læs mereRetningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2018 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer minimum
Læs mereRetningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2017 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer minimum
Læs mereRetningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2016 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer minimum
Læs mereRetningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsesmøde nr. 83, den 27. april 2016 Pkt. 12. Bilag 3 Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til rektor 21. JANUAR
Læs mereRetningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor 1. SEPTEMBER 2018 UDDANNELSESSERVICE Afrapportering Københavns Universitet stiller krav om, at dekanerne
Læs mereAnsvarsområder for skole og studienævn på TEKNAT, Aalborg Universitet
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Kim Jensen Telefon: 9940 9900 Email: kje@adm.aau.dk Dato: 30-04-2014 Sagsnr.: 2014-409-00021 Ansvarsområder for skole og studienævn
Læs mereRetningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor 1. SEPTEMBER 2017 UDDANNELSESSERVICE Afrapportering Københavns Universitet stiller krav om, at dekanerne
Læs mereOrganisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2018 Sagsnr.: 2018-412-01052 Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet Indledning Organisering
Læs mereRetningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 17. SEPTEMBER 2015 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
Læs mereProcedure for Uddannelsesevalueringer
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Procedure for Uddannelsesevalueringer Procedureansvarlig sektion Formål Resume af proceduren Orientering
Læs mereProcedure for lukning og sammenlægning af uddannelser Procedureansvarlig sektion
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for lukning og sammenlægning af uddannelser Procedureansvarlig sektion Sektion for
Læs mereProcedure for Uddannelsesevalueringer
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Procedure for Uddannelsesevalueringer Procedureansvarlig sektion Formål Resume af proceduren Orientering
Læs mereProcedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter 31. MARTS 2009 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Fælles procedure for
Læs mereAfrikastudier - KAN Carsten Selch Jensen. Det Teologiske Fakultet. 27. september År: 2014 År: 2013 År: 2012 Bestand seneste tre år i perioden
DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET UDDANNELSESEVALUERING KANDIDATUDDANNELSEN I AFRIKASTUDIER (revideret udgave) Uddannelsens navn Studieleder/Institutleder Fakultet Afrikastudier - KAN Carsten
Læs mereAfrapportering af Det Teologiske Fakultets kvalitetssikring
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Afrapportering af Det Teologiske Fakultets kvalitetssikring af uddannelser 2014-2015 UDDANNELSESSERVICE Ekstern del af fakultetets afrapportering Fakultet Studieår
Læs mereUdkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT 21. JANUAR 2010 Vedr.: Udkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Sagsbehandler: Peder Andersen
Læs mereRetningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter Københavns Universitet har fælles retningslinjer for undervisningsevaluering
Læs mereKøbenhavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser
KØBENHAVNS UNIVERSITET Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser Indledning Københavns Universitet ønsker at tilbyde forskningsbaserede uddannelser på højeste internationale
Læs mereFakultetets målbare standarder Hvis en målbar standard er fastsat på uddannelsesniveau, anføres uddannelsesnavnet ud for standarden.
Skema D: oversigt over målbare standarder for kvalitet. Maj 2017 KU s obligatoriske kvalitetsparametre Bemærk, at målbare standarder kan fastsættes samlet for BA og KA eller separat. Datadefinition Nedenstående
Læs mereRetningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns
KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2018 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører årlige uddannelsesredegørelser
Læs mereUdmøntningsnotat for bemanding af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets
Fakultetskontoret for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Dokument dato: 20-06-2017 Dokumentansvarlig: Christine Hald Nielsen Sagsnr.: 2016-410-00036 Udmøntningsnotat
Læs mereFormål: Kvalitetssikringssystemet ved NF skal gennem evaluering, i bred forstand, af undervisnings og uddannelsesudbud sikre at:
KVALITETSSKRING OG KVALITETSUDVIKLING AF UNDERVISNING OG UDDANNELSE PÅ DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET, AARHUS UNIVERSITET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisning og uddannelse ved Det
Læs mereUddannelsesredegørelser for [institut]
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesredegørelser for [institut] Afrapportering og studieår Afrapportering 2018 for studieåret 2016-17 Institutleder
Læs mereFælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering
Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet udgør det fælles værdigrundlag
Læs mereFastsat af dekanen den 30. januar 2013 efter høring i Samarbejdsudvalget den 30. januar 2013 og Akademisk Råd den 25. januar 2013
KØBENHAVNS UNIVERSITET DET JURIDISKE FAKULTET Retningslinjer for etablering, forlængelse og nedlæggelse af Forskningscentre og forskningsgrupper 1 ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet Fastsat
Læs mereKvalitetshåndbogen - Hvem gør hvad? Organisationsdiagram. Kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet, ST
Kvalitetshåndbogen - Hvem gør hvad? Kvalitetshåndbogen for uddannelser på Science and Technology (ST) er et redskab for studienævnsmedlemmer, uddannelsesansvarlige, studieadministratorer, medlemmer af
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og
Læs mereDekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor
KØBENHAVNS UNIVERSITET Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor Fakultet Det Juridiske Fakultet Afrapporteringsår 2018 Årets uddannelsesevalueringer Dato for dekanens godkendelse Der er
Læs mereFakultetets målbare standarder. ECTS pr. fuldtidsstuderende må ikke ligge under 50 ECTS pr. år.
Målbare standarder for 2018-2019 for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet KU s obligatoriske Datadefinition kvalitetsparametre Standarder for kvantitativt materiale Frafald BA Opgøres pr. 1. oktober som
Læs mereRetningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2015 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Formål Københavns Universitet
Læs mereDelpolitik for universitetspædagogik
Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes
Læs mereVEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier
VEJLEDNING om anvendelse af undervisningsportfolier Denne vejledning retter sig til ansøgere til videnskabelige stillinger og bedømmelsesudvalg nedsat af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledningen
Læs mereKilde: Delpolitik for rekruttering og optagelse Ansvar for opdatering: Studieleder, Vicestudieleder Kilde: Delpolitik for rekruttering og optagelse
Årshjul for studienævnet for Tysk/Spansk 2018 Opdateret: 02.10.17 Tid Opgave Kilde / Ansvar Opdatere BA-uddannelsens markedsføringssider så de er tilpasset målgruppen Hvilke aktører skal uddannelsen have
Læs mereUddannelsesevaluering på Arts
Notat Uddannelsesevaluering på Arts Som en del af kvalitetssikringsarbejdet gennemføres såvel uddannelsesevalueringer som årlige statusser. Formålet med uddannelsesevalueringen er at identificere indsatsområder
Læs mereModel for uddannelsesevaluering på Arts
Notat Model for uddannelsesevaluering på Arts Som en del af kvalitetssikringsarbejdet gennemføres såvel uddannelsesevalueringer som årlige statusser. Formålet med uddannelsesevalueringen er at identificere
Læs mereUdkast til retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger på Københavns Universitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT 21. JANUAR 2010 Vedr.: Sagsbehandler: Gitte Duemose Udkast til retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger på Københavns Universitet
Læs mereRetningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns
KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2017 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Formål Københavns Universitet gennemfører årlige
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet gældende fra 1. august 2013 Indhold Formål med kvalitetsarbejdet............................... 4 Vision for uddannelse og læring
Læs mereModel for uddannelsesevaluering på Arts
Notat Model for uddannelsesevaluering på Arts Som en del af kvalitetssikringsarbejdet gennemføres såvel uddannelsesevalueringer som årlige statusser. Formålet med uddannelsesevalueringen er at identificere
Læs mereOpgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T SAGSNOTAT 24 APRIL 2012 Vedr.: Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen
Læs mereRetningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns
KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2016 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Formål Københavns Universitet gennemfører årlige
Læs mereProcedure for revision af studieordninger og kursusbeskrivelser større ændringer (stort årshjul) Procedureansvarlig sektion
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Procedure for revision af studieordninger og kursusbeskrivelser større ændringer (stort årshjul)
Læs mereKvalitetsarbejde i undervisning og uddannelse Institut for Statskundskab (rev. nov 15)
Kvalitetsarbejde i undervisning og uddannelse Institut for Statskundskab (rev. nov 15) Indhold: INDLEDNING 1 FORMELLE RAMMER 2 KERNEN I ARBEJDET MED KVALITET I UNDERVISNING OG UDDANNELSE 3 EVALUERING AF
Læs merePolitik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet
Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Indhold Indledning...2 Lovgrundlag...2 Formål...2 Målsætning 1: Retningslinjer og krav...2 Målsætning 2: Professionel vejledning...2 Målsætning
Læs mereKVALITETSPOLITIK OG KVALITETSSYSTEM PÅ ARKITEKTSKOLEN AARHUS
KVALITETSPOLITIK OG KVALITETSSYSTEM PÅ ARKITEKTSKOLEN AARHUS Side 1 af 5 Kvalitetspolitik Arkitektskolen Aarhus har formuleret en række ambitioner for kvalitetsarbejdet på skolen. Den første ambition handler
Læs mereHerudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio (http://www.au.dk/da/politik/portfolio) i regelgrundlaget.
AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Maj 2005 VEJLEDNING VEDRØRENDE UDARBEJDELSE AF ANSØGNING TIL STILLING SOM ADJUNKT, LEKTOR ELLER PROFESSOR VED DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET,
Læs mereIntegreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet
Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser Syddansk Universitet Udviklingsprocessen 2004: Ledelsen besluttede at gennemføre en ekstern audit af uddannelsesområdet på SDU med EVA som operatør 2005: Den
Læs merePolitik for kvalitetssikring af uddannelse og undervisning
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET SAGSNOTAT OKTOBER 2017 Vedr.: Politik for kvalitetssikring af uddannelse og undervisning på SUND
Læs mereSagsbehandler Mathilde Vædele Haugaard Jensen, Studieleder og Lars Krogh, Viceinstitutleder for Undervisning
KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING SAGSNOTAT 1. APRIL 2016 Vedr. Kvalitetssikring Friluftsvejlederuddannelsen VICEINSTITUTLEDER FOR Sagsbehandler Mathilde Vædele Haugaard
Læs merePrincipper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering
Notat Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering Principper og rammerne for henholdsvis årlig status på kvalitetsarbejdet og uddannelsesevaluering
Læs mereNedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.
Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af eksterne eksperter finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets fælles principper
Læs mereFælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering
Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet udgør det fælles værdigrundlag
Læs mereNedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.
Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af eksterne eksperter finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets fælles principper
Læs merepædagogisk kompetenceudvikling af undervisere og kvalitetsudvikling af kurser og vejledning.
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Procedure for systematisk undervisningsevaluering og -opfølgning på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet - SCIENCE 15. JULI 2014 Denne
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk September 2013 (revideret juni/dec.2014, april/sep.2015, dec. 2016, okt. 2018) Sagsnr.: 2018-412-01052 Procedure for selvevaluering
Læs mereVelkomstmateriale til de nye KA negot.- studerende udsendes. Indtaste endelige studieordningsændringer
Årshjul for uddannelserne under studienævnet for Cand. negot.-studier 2018 Godkendt af studienævnet den 22.02.2018 Tid Kilde Opgave Behandlet på møde Delpolitik for studiestart og Koncept Planlægning af
Læs mereUdmøntningsnotat for bemanding af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets
(Midlertidig udgave gældende for efteråret 2018) Fakultetskontoret for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Dokument dato: 20-06-2017 Revideret dato: 21-06-2018
Læs mereOverbliks skema for Studienævn for Sundhed, teknologi og idræt (S-SN) & School of Medicine and Health (SMH)
Overbliks skema for Studienævn for Sundhed, teknologi og idræt (SSN) & School of Medicine and Health (SMH) Dette dokument skal betragtes som et redskab til at skabe overblik og sikre, at arbejdet med kvalitetssikring
Læs mereNedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.
Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af ekstern ekspert ved Health finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets
Læs mereProcedure for universitetets godkendelse af oprettelse af nye uddannelser
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Procedure for universitetets godkendelse af oprettelse af nye uddannelser Bilag 1. Tjekliste for udvikling af nye uddannelser inkl. skabeloner Formål Denne procedure
Læs mereArbejdsark: Organisation - Sæt navn på aktørerne
Navn: Arbejdsark: Organisation - Sæt navn på aktørerne E-mail: (SKAL være alumne/ku-mail) Studievejledning: Oplæringsansvarlig: I dette arbejdsark skal du indsætte navnet på den eller de personer, der
Læs mereDette brev præciserer de valgte audit trails og indeholder følgende oplysninger om hver audit trail:
Aalborg Universitet Fredrik Bajers Vej 5 9220 Aalborg Øst Att. Heidi Linnemann Prehn Institutionsakkreditering af AAU - Audit trails Akkrediteringspanelet har i forbindelse med institutionsakkrediteringen
Læs merePolitik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser
VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har
Læs mereUndervisningsportfolio og kompetenceprofil. Maja Bødtcher-Hansen, TEACH
Undervisningsportfolio og kompetenceprofil Maja Bødtcher-Hansen, TEACH Pædagogisk kompetenceprofil Et udkast udarbejdet af en projektgruppe i KUUPI-regi (refererer til KUUR). I udvalget sidder repræsentanter
Læs merePLAN FOR EVALUERING AF UNDERVISNING, SEMESTRE OG UDDANNELSER UNDER STUDIENÆVNET FOR KOMMUNIKATION OG DIGITALE MEDIER CAT SKOLEN
PLAN FOR EVALUERING AF UNDERVISNING, SEMESTRE OG UDDANNELSER UNDER STUDIENÆVNET FOR KOMMUNIKATION OG DIGITALE MEDIER CAT SKOLEN Nedenstående er et tillæg til AAUs overordnede procedure for evaluering af
Læs mereUdmøntningsnotat for bemanding af Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultets og Det Tekniske Fakultet for IT og Designs uddannelser
Udmøntningsnotat for bemanding af Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultets og Det Tekniske Fakultet for IT og Designs uddannelser Baggrund Udmøntningsnotat for bemanding af Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige
Læs mereKvalitetssikring af Teknologisk Diplomuddannelse i Parkvirksomhed
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R G E O V I D E N S K A B O G N A T U R F O R V A L T N I N G S A G S N O T A T 12. OKTOBER 2018 Vedr. Kvalitetssikring af Teknologisk Diplomuddannelse
Læs mereSammenfatning af status for uddannelseskvalitet på KU, jf. afrapportering til rektor pr. 1. oktober 2015 Sagsbehandler Uddannelsesservice
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 83, d. 27. april 2016 Pkt. 12. Bilag 4 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 15. APRIL 2016 Vedr. Sammenfatning af status for uddannelseskvalitet på KU,
Læs mereProcedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser
Samfundsøkonomiuddannelsen Fibigerstræde 2 Postboks 159 9100 Aalborg Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser 1. Baggrund Der redegøres i dette notat for de procedurer på Samfundsøkonomi-uddannelsen,
Læs mereUdmøntningsnotat for bemanding af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets
Udmøntningsnotat for bemanding af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets uddannelser Baggrund Udmøntningsnotat for bemanding af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets uddannelser er udarbejdet på baggrund
Læs mereStk. 2. Medlemmeme af repræsentantskabet udpeges for en funktionsperiode på fire år, og genudpegning kan finde sted. Ved et medlems varige forfald udpeges et nyt medlem. Stk. 3. Repræsentantskabet vælger
Læs mereKvalitetssikring af Friluftsvejlederuddannelsen
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R G E O V I D E N S K A B O G N A T U R F O R V A L T N I N G S A G S N O T A T 12. OKTOBER 2018 Vedr.: Kvalitetssikring af Friluftsvejlederuddannelsen
Læs mereModel for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social
Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social Sciences Indledning Nedenstående model tager udgangspunkt i den overordnede model for uddannelsesevaluering på Aarhus Universitet og baserer
Læs mereDekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor Fakultet Det Teologiske Fakultet Afrapporteringsår 2018 Årets uddannelsesevalueringer Dato for dekanens
Læs mereTENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY
TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY Tenure Track ST 2 SCIENCE AND TECHNOLOGY TENURE TRACK Science and Technology Tenure Track ved Aarhus Universitet er et attraktivt karrieretilbud til lovende forskere fra
Læs mereAftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET
Akademisk Råd, Arts Notat Aftagerpaneler Arts Der skal nedsættes nye aftagerpaneler ved Arts sommeren 2012. Arts aftagerpaneler er forankret ved Arts enkelte studienævn, og der skal således nedsættes fire
Læs mereUndervisnings- og uddannelsesevaluering på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse
Undervisnings- og uddannelsesevaluering på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Denne politik udfolder Arts retningslinjer for evaluering og sigter dels mod evalueringen af undervisningen på de
Læs mereTG S KVALITETSSYSTEM
November 2018 TG S KVALITETSSYSTEM TG s kvalitetssystem angiver, hvorledes TG opfylder 2017 bekendtgørelsens krav om fastlæggelse og anvendelse af et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering
Læs mere1 Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
1 Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet 1.1 Aarhus Universitet har til formål at drive forskning og tilbyde forskningsbaseret uddannelser og rådgivning indtil højeste internationale
Læs mereProcedure for systematiske undervisningsevalueringer og - opfølgninger ved Det Naturvidenskabelige Fakultet; Gældende fra studieåret 2010/2011
D E T N A T U R V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for systematiske undervisningsevalueringer og - opfølgninger ved Det Naturvidenskabelige
Læs mereEt nyt kvalitetssikringssystem for nye og eksisterende uddannelser skal tilgodese tre meget forskellige hensyn:
AC - Sekretariatet Den 12. august 2010 BBA Forslag til nyt kvalitetssikringssystem Akkrediteringssystemet blev indført med virkning fra 2007. I sin korte levetid har det danske akkrediteringssystem allerede
Læs mereÅrshjul for Studienævn for International Virksomhedskommunikation
Årshjul for Studienævn for International Virksomhedskommunikation Tid 2018 JANUAR FEBRUAR Ansvar Emne Opgave Studienævn Uddannelse Frist for indstilling af nye studieordninger samt revision af eksisterende
Læs mereStrategiske mål og handlingsplan for Studienævnet for kommunikation og digitale medier. Version: 3
Strategiske mål og handlingsplan for Studienævnet for kommunikation og digitale medier Studienævn: Kommunikation og digitale medier Periode: 2015-2018 Dato: 25/01 2016. Version: 3 Nuværende situation:
Læs mereDET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET TEOLOGISKE FAKULTET
DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET TEOLOGISKE FAKULTET 2014 2016 SUPPLEMENT TIL UDVIKLINGSPLAN 2012 2016 DET TEOLOGISKE FAKULTET 2014-2016 Supplement til UDVIKLINGSPLAN 2012-2016 Det Teologiske
Læs mereProcedure for dimittendundersøgelser
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T KØBENHAVNS UNIVERSITET Procedure for dimittendundersøgelser Procedureansvarlig sektion Formål Resume af proceduren Orientering af interessenter
Læs mereI henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:
Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets
Læs mereProcedure for rektors godkendelse af oprettelse af nye uddannelser
KØBENHAVNS UNIVERSITET Procedure for rektors godkendelse af oprettelse af nye uddannelser Bilag 1. Tjekliste for udvikling af nye uddannelser inkl. skabeloner Formål Denne procedure beskriver, hvorledes
Læs mereTid Opgave Kilde Ansvarlig Noter Behandlet på møde Januar
Årshjul for uddannelserne under Filosofisk studienævn Godkendt den 11. januar 2018 Opdatere BA-uddannelsens markedsføringssider så de er tilpasset målgruppen Hvilke aktører skal uddannelsen have kontakt
Læs merePrincipper for talentudvikling af studerende
Principper for talentudvikling af studerende Indholdsfortegnelse 0. Formål... 2 1. Principper... 2 2. Kriterier for talentudvikling... 2 3. Talentprogrammer... 3 3.1 Kriterier for talentprogrammer... 3
Læs mereKvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.
VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereKvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF. [Dokumentets undertitel]
Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF [Dokumentets undertitel] TG S KVALITETSSYSTEM På TG ønsker vi med vores kvalitetssystem at forbedre kvaliteten gennem systematiske evalueringer. De løbende evalueringer
Læs mereTid Opgave Kilde Ansvarlig Noter Behandlet på møde
Årshjul for uddannelserne under Filosofisk studienævn Godkendt den 13. marts 2019 Opdatere BA-uddannelsens markedsføringssider så de er tilpasset målgruppen rekruttering og optagelse Fak. + SL + studiesekr.
Læs mere