Energi- og miljøredegørelse 2015

Transkript

1 Rapport Region Syddanmark Grønt regnskab 2015 Energi- og miljøredegørelse 2015 Side 1 af 53

2 Forord Forord I Region Syddanmark har vi en klar ambition om at gå foran og vise os som en troværdig og ansvarsbevidst aktør, der handler med omtanke i forhold til Regionens eget ressourceforbrug med særligt fokus på Regionens forbrug af el, vand og varme. I Energi- og miljøredegørelsen for 2015 kan du læse, hvordan vi i Region Syddanmark arbejder for lavere energiforbrug i driften, færre miljøproblematiske stoffer, renere spildevand og mange andre grønne initiativer. Region Syddanmark er en offentlig koncern med et geografisk afgrænset ansvar for det offentlige sundhedssystem indenfor somatik og psykiatri. Region Syddanmark har endvidere ansvaret for en række sociale og socialpsykiatriske tilbud samt en række aktiviteter indenfor regional udvikling. Regions Syddanmarks tilgang til energi- og miljøområdet bygger på nationale politikker og strategier. Regionens indsatser bidrager således til at opfylde nationale og internationale mål på energi- og miljøområdet. Energi- og miljøredegørelsen er udarbejdet i henhold til Regler for byggeri i Region Syddanmark, og indgår i Region Syddanmarks energi- og miljøregistreringssystem. Energi- og miljøredegørelsen er på den måde Regionens Grønne Regnskab, der skal medvirke til at synliggøre og begrænse Regionens ressourceforbrug med særligt fokus på forbruget af el, vand og varme. Energi- og miljøstyringssystemet er beskrevet i Organisering af Region Syddanmarks interne energi- og miljøstyring. Regionsrådet følger indsatsen på energi- og miljøområdet gennem årlig politisk behandling af en samlet energi- og miljøredegørelse for Region Syddanmark. Regionsrådet har med vedtagelse af Regler for byggeri og Klima- og bæredygtighedsstrategien fastlagt Region Syddanmarks egne mål på energi- og miljøområdet. Region Syddanmarks årlige energi- og miljøredegørelser beskriver overordnet de energi- og miljømæssige påvirkninger, der følger af Regionens aktiviteter. Der redegøres for særlige indsatser og initiativer, der har til formål at begrænse aktiviteternes skadelige påvirkninger af klimaet og det ydre miljø. Energi- og miljøredegørelse 2015 er godkendt af regionsrådet den 27. juni Side 2 af 53

3 Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE Rapportens opbygning Overordnet resultater for energi- og miljøområdet CO 2 -reduktionsmål Mål for forbrugsreduktion Status på målopfyldelse Målopfyldelse fremadrettet Perspektivering Region Hovedstaden National energistrategi Aftale mellem Danske Regioner og Klima- og energiministeren Kvalitetsfondsbyggeri Klima- og bæredygtighedsstrategi Bygherrepolitik Organisering af intern Energi- og miljøstyring Energiproduktion fra VE Udvikling i forbrug Region Syddanmarks samlede forbrug Fordeling af forbrug Somatik Psykiatri Sociale institutioner Regionshuset Regionshusets satellitter Beregning af emissioner Emissioner fra elproduktion Emissioner fra varmeproduktion Miljøforhold Miljøledelse Skadelige stoffer i bygninger og byggematerialer Hospitals spildevand Affald Miljøbelastende stoffer - Kemikalier Madspild Klimatilpasning Monsterregn Jordforurening Olietanke Mål og handlingsplaner Kortlægning og synliggørelse af energiforbruget Systematiseret oversigt over projektporteføljen Energistyring Miljøgruppe Energigruppe for de sociale institutioner Energioptimering af ventilationsanlæg Energioptimeret indkøb Grøn IT Bæredygtigt og energioptimeret byggeri Bilag 1 - Stamoplysninger Side 3 af 53

4 Rapport Rapportens opbygning Energi- og miljøredegørelse 2015 er struktureret i 7 afsnit og 1 bilag. Afsnit 1. Overordnet mål og status for energi- og miljøområdet Det overordnede mål for Regionen som virksomhed er jvf. Klima- og bæredygtighedsstrategien at reducere udledningen af CO 2 med 40 % i 2020 i forhold til baseline i Derudover er der i Region Syddanmark opstillet delmål om forbrugsreduktion af el, vand og varme på henholdsvis 13 %, 10 % og 7 % i 2016 målt i forhold til forbruget i Desuden gælder et delmål om reduktion af CO 2 -emissioner på tons i 2016 i forhold til udledningen i Den umiddelbare konklusion er, at der det seneste år har været tale om en meget positiv udvikling, der gør, at samtlige mål med redegørelsen for 2015 er nået pånær målet om el reduktion. Afsnit 2. National energistrategi Afsnittet præsenterer Energi- og miljøpolitikkens organisatoriske og politiske ophæng såvel på nationalt som regionalt niveau. Herunder: Energiaftalen af 22.marts 2012 mellem den daværende regering (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om den danske energipolitik Aftalen mellem Danske Regioner og Klima-, energi- og bygningsministeren om energieffektivisering i regionerne Kvalitetsfondsbyggerier, som i Region Syddanmark omfatter sygehusbyggerierne Kolding og Aabenraa Sygehuse samt det nye universitetshospital i Odense Endvidere redegøres for Region Syddanmarks egne politikker: Klimastrategi, Bygherrepolitik, bestemmelserne om organiseringen af Regionens interne energi- og miljøstyring. Afsnit 3. Energiproduktion fra vedvarende energi (VE) Region Syddanmark har i perioden etableret ca m 2 solceller på sygehuse, institutioner og P-huse. Anlæggene producerede samlet i 2015 i alt MWh. Solcelleanlæggene forventes årligt at producere MWh, hvilket svarer til ca. 3,5 % af Regionens samlede elforbrug. Afsnit 4. Udviklingen i forbruget af el, vand og varme I dette afsnit redegøres for forbruget af el, vand og varme indenfor Region Syddanmarks forretningsområder i perioden Områder der alle i 2015 sammenlignet med tidligere år har oplevet markante fald i forbruget. Forbruget af el er for 2015 opgjort til ca MWh mod ca MWh i 2014, svarende til et fald på 5,3 % i det absolutte forbrug. Det samlede elforbrug beløber sig til ca. 137 mio. kr. i 2015 Forbruget af vand er i 2015 opgjort til m 3, hvilket er et fald på ca. 6,7 % i forhold til Anderledes sagt er der sparet m 3 fra 2014 til 2015 svarende til en besparelse på 4,2 mio. kr. i vand- og spildevandsafgifter. Det klimakorrigerede varmeforbrug var i 2015 ca MWh mod ca MWh i 2014, svarende til et fald på 12,6 %. Faldet i varmeforbruget skal primært ses i sammenhæng med de mange nybyggerier - særligt de store sygehusbyggerier som Regionen i disse år gennemfører, hvilket beskrives mere uddybende i afsnittet. Side 4 af 53

5 Rapport Afsnit 5. Beregning af emissioner Region Syddanmarks årlige udledning af CO 2 -emissioner til atmosfæren præsenteres for årene 2004 og årene Endvidere vises en prognose for årene 2016 og 2018 og frem til 2020 under forudsætning af at den hidtidige udvikling fortsættes. Energigruppens ansvar bliver således at konkretisere de nævnte handlingsplaner til konkrete initiativer, så målsætningerne nås. Set i forhold til referenceåret 2004 er der sket et fald på ca. 44,8 % i CO 2 udledningen frem til Igangsatte og planlagte initiativer samt ikke mindst den stadigt større andel af VE el-produktion vil over de kommende år medvirke til at sikre målopfyldelse i forhold til CO 2 -udledningen. Afsnit 6. Miljøforhold Dette afsnit behandler følgende miljøforhold: Fokus på skadelige stoffer i bygninger og byggematerialer Hospitalsspildevand Affald Madspild Klimatilpasning Afsnit 7. Mål og handlingsplaner Afsnittet præsenterer de væsentligste indsatsområder de kommende år. Arbejdet med at udmønte de konkrete handlingsplaner vil fortrinsvis ske i den Regionale Energigruppe med repræsentanter fra samtlige enheder og relevante forretningsområder. Da over 80 % af Regionens energiforbrug kan henføres til sygehusene, er det oplagt, at de væsentligste energibesparelsespotentialer skal identificeres på dette område. Side 5 af 53

6 1. Overordnet resultater for energi- og miljøområdet 1. Overordnet resultater for energi- og miljøområdet 1.1 CO 2 -reduktionsmål Klima og bæredygtighedsstrategiens overordnede mål for Regionen som virksomhed er at nedbringe CO 2 -emmissionerne med 40 % i 2020 i forhold til I faktiske tal betyder det, at baseline for CO 2 -udslippet i 2004 var på t CO 2 -emmissioner. 40 % reduktion i 2020 svarer til en reduktionsmål ned til t CO 2 hvilket i alt svarer til, at CO 2 - emissionerne skal reduceres med t CO 2. Udover Klimastrategiens CO 2 -reduktionsmål er der opstillet et delmål om reduktion af CO 2 -emissioner på tons i 2016 i forhold til udledningen i Under forudsætning af at det nuværende forbrug og deraf udledninger fastholdes og ikke mindst at den nationale strategi med omlægning af forsyningsstrukturen til VE fastholdes så har Region Syddanmark allerede med redegørelsen i 2015 nået målene om reduktion af CO 2 -emissioner. Region Syddanmark som virksomhed har således i 2015 nået målet om 40 % CO 2 -reduktion i 2020 sammenlignet med Ligesom Regionen som virksomhed har nået målet om t CO 2 -reduktion i 2016 sammenlignet med 2011 allerede opnået. Den væsentligste forklaring på målopfyldelsen af CO 2 -reduktioner er som tidligere nævnt omlægningen af energiforsyningsstrukturen. En stadig større andel af energiproduktionen finder således sted gennem VE-kilder primært vindmøller og fx flis afbrænding på kraftvarmeværkerne. Den større andel af varme og strøm produceret gennem VE-kilder betyder reduktion af CO 2 -emissioner fra køb af el og varme fra nettet og påvirker dermed også positivt Region Syddanmarks CO 2 -regnskab. 1.2 Mål for forbrugsreduktion Udover de overordnede mål for CO 2 -reduktion har Region Syddanmark mål om forbrugsreduktion af el, vand og varme på henholdsvis 13 %, 10 % og 7 % i 2016 målt med 2011 som baseline. 1.3 Status på målopfyldelse Nedenstående skema viser i oversigtsform Regionens mål indenfor energiarbejdet sammenholdt med de summariske opnåede resultater i perioden Figur 1: CO 2 emissioner og fremskrivning af målsætning Side 6 af 53

7 1. Overordnet resultater for energi- og miljøområdet Resultaterne vil blive behandlet mere udførligt i afsnit 4, hvor resultaterne ligeledes relateres til forklaringstyper på, hvorfor udviklingen i ressourceforbruget har den givne udvikling. CO 2 -reduktionsmålet for 2016 er allerede mere end opfyldt, idet der er tale om en målopfyldelse på mere end 65 % i forhold til det opstillede mål. CO 2 -reduktionsmålet for 2020 er ligeledes opnået. Forventede målopfyldelse Reduktionsmålene for varme i 2016 er 7 %, men som det fremgår af nedenstående skema, så er målet allerede nået med redegørelsen i 2015, da Regionens energireduktion på varme er 13,1 % Der har fra opgørelsen i 2014 ( ) til opgørelsen i 2015 været tale om en solid reduktion i Regionens samlede varmeforbrug, hvilket primært handler om energieffektiviseringer af klimaskærmen og ikke mindst nybyggeri. Målsætningen om 13 % reduktion i Regionens samlede strømforbrug i 2016 sammenlignet med 2011 er en lidt større udfordring end de øvrige reduktionsmål. Det skal dog samtidig bemærkes, at den samlede reduktion med redegørelsen i 2015 er på 8,6 % i forhold til baseline i Der har e fra opgørelsen i 2014 ( ) til opgørelsen i 2015 været tale om en solid reduktion i Regionens samlede strømforbrug. Målet for reduktion af vandforbruget med 10 % i perioden er med opgørelsen i 2015 faldet til en samlet reduktion på 14,3 %, målet er dermed nået. Der har alene fra opgørelsen i 2014 ( ) til opgørelsen i 2015 været tale om en reduktion i vandforbruget på 6,2 %, hvilket der vil blive vendt tilbage til i afsnit 4. Indsatsområde Målsætning 2016 Varme [%] -7-13,1 El [%] -13-8,6 Vand [%] ,3 CO 2 emission [tons] Indsatsområde Målsætning CO 2 emission [tons] Faktisk realiseret i 2015 Faktisk realiseret i 2015 Figur 2: Målsætninger og faktisk resultater inden for besparelser og emissioner Helt overordnet skal ressourceforbruget ses i tæt sammenhæng med mindst fire afgørende faktorer: 1. Sygehusenhedernes produktivitet er i disse år stærkt stigende, hvilket betyder, at frekvensen af patienter, der går gennem sygehussystemet på et normal døgn, er i hastig vækst. En af årsagerne til den stigende produktivitet er udviklingen med en stadig stigende frekvens af ambulante patienter Side 7 af 53

8 1. Overordnet resultater for energi- og miljøområdet samt generelt færre sengedage pr. indlæggelse. Det betyder en større frekvens af patienter gennem systemet pr. døgn og et større energiforbrug til bl.a. belysning, ventilation, drift af undersøgelses- og behandlingsudstyr m.m. 2. En anden væsentlig årsag er udvidelse af behandlingstidsrummet, hvor der en klar tendens til, at sygehusenhederne fx fortsætter behandlings- og udredningsarbejdet efter såkaldt almindelig arbejdstid eksempelvis gennemføres der scanninger og røntgenundersøgelser også i aftentimerne. Behandlinger i aftentimer og weekender betyder også et større energiforbrug, da der også i ydertimer er krav om belysning, ventilation, komfortvarme, procesenergi etc. 3. De senere år har været kendetegnet af store syghusbyggerier. Dette betyder fx et øget forbrug, når der i perioder køres med dobbelt drift, hvor det gamle sygehus fortsat anvendes samtidig med, at det nye er under opførelse. De store sygehusbyggerier kan endvidere have den konsekvens, at der ikke investeres i energireducerende tiltag i den bygningsmasse, som man positivt ved, at man skal afstå, når sygehusbyggeriet er færdigt. 4. Den teknologiske udvikling betyder, at nye og avancerede behandlingsformer til stadighed udvikles og implementeres i sundhedssektoren. Udviklingen af avanceret teknologisk medicoudstyr er således i stadig vækst, hvilket også kan betyder et øget energiforbrug. Da energiforbruget i driften af medicoudstyr endnu ikke er kortlagt er der heller evidens i forhold til at trække en lineær sammenhæng mellem det stadigt mere avancerede medicoudstyr og det forholdsvis store elforbrug. P.t. er status, at Medico er opmærksomme på anvendelse af samlede omkostninger i apparaturets levetid (TCO), men det er primært, anskaffelsespris, patientflowseffektivitet, diagnostisk kvalitet og forbrugsstoffer, der er afgørende parametre i indkøbet af medicoudstyr. Energiforbruget tænkes ind i nogle Medico udbud, men p.t. ikke i alle. I RFI-regi er det med som en parameter mere eller mindre konsekvent. Samlet set betyder det, at energiforbruget ikke bør betragtes isoleret i absolutte forbrugstal, men i stedet ses i tæt sammenhæng med produktiviteten og energieffektiviteten altså hvor effektivt anvendes energien holdt op imod eksempelvis frekvensen af patienter, der går gennem systemet målt over tid. Anderledes sagt kan energiforbruget reelt godt være faldende, selvom energiforbruget i absolutte tal er stigende, når energiforbruget holdes op imod antallet af undersøgelser/behandlinger. Eksempelvis kan man have et stigende kwh-forbrug i absolutte tal, men granskes tallene nærmere kan stigningen i kwh være sket i en periode, hvor der eksempelvis har været en øget frekvens af undersøgelser/behandlinger. 1.4 Målopfyldelse fremadrettet Energiforbrug versus produktivitet/effektivitet Som tidligere nævnt er det helt centralt at relatere energiforbruget til målbare parametre. Det absolutte energiforbrug giver anderledes sagt ikke nødvendigvis et retvisende billede, da der er risiko for, at man eksempelvis (uden at være bevidst eller eksplicit herom) sam- Side 8 af 53

9 1. Overordnet resultater for energi- og miljøområdet menligner år, hvor eksempelvis produktiviteten/energieffektiviteten er meget divergerende. Der er m.a.o. risiko for en mangelfuld og tildels fejlagtigt tolkning, hvis Regionens energiforbrug problematiseres p.g.a. fx stigning af energiforbruget i absolutte tal, hvis dette sker i en tidsmæssig periode med øget produktivitet, hvorfor energiforbruget måske i realiteten produktiviteten taget i betragtning er nedadgående, men i absolutte tal er stigende. Det har endnu ikke været muligt at fremskaffe valide data for Region Syddanmarks produktivitet, men det er et mål for 2016, at det bliver muligt at relatere energiforbruget til produktiviteten (antal patienter/behandlinger gennem sygehuset pr. døgn). Det antages, at dette vil kunne kvalificere vurderingen af energiforbruget betragteligt. Hvor og hvornår anvendes energien og hvor stort er det specifikke energiforbrug Et andet meget centralt punkt er at skabe klarhed og gennemsigtighed i forhold til energiforbruget. At vide hvor og hvornår energiforbruget finder sted samt specifikt gennemsigtighed på detailniveau i forhold til omfanget af energiforbruget er essentielt, hvis indsatserne skal have den fornødne målrettethed til at skabe succesfulde reduktionsresultater. En måling af energiforbruget på fx afdelingsniveau eller bygningsniveau og ikke kun på fx enhedens hovedhane målerniveau skaber mulighed for at få et kendskab til, om der eksempelvis er nogle afdelinger/bygninger, der har et uforholdsmæssigt stort ressourcetræk og adresserer dette gennem målrettede indsatser på den pågældende afdeling/bygning. Man undgår således populært sagt at skyde med spredehagl, men kan iværksætte en målrettet indsats af enten teknisk eller adfærdsmæssig karakter. Et overblik over energiforbruget på afdelingsniveau/bygningsniveau over tid muliggør også en viden om, hvorvidt der er et stort energiforbrug, der kan tilskrives fx tomgangs-forbrug eksempelvis om natten. Det bliver således muligt at se, om energiforbruget eksempelvis er det samme uanset tidspunkt på døgnet og dermed er et stort tomgangsforbrug. Energistyringen kan således medvirke til i første omgang at lokalisere potentielt tomgangsforbrug og i næste fase, kan energistyringen anvendes til at justere energiforbruget, så der skabes større sammenhæng mellem behov og forbrug. Endelig vil en større detailkortlægning af energiforbruget også gøre det nemmere at skabe overblik i forhold til evt. driftsforstyrrelser som fx brud på ledningsnettet, defekte installationer, forkert indstillede ventilationssystemer m.m. Det bliver m.a.o. muligt at afdække omkostninger til et uhensigtsmæssigt forbrug og få det ændret. Et større detailkendskab til energiforbruget skaber således mulighed for at opstille målbare mål og kontinuerligt at måle på indsatsernes succesrate samt i forlængelse heraf justere mål og indsatser, så processerne optimeres. Status er, at vi endnu ikke har det fornødne detailkendskab til energiforbruget. Da de somatiske sygehusenheder står for over 80 % af Region Syddanmarks energiforbrug giver det stor værdi at skabe gennemsigtighed i forhold til i første omgang de somatiske sygehuses energiforbrug. Målet er derfor også i første omgang at arbejde for at få et større detailkendskab til de somatiske sygehuses energiforbrug. 1.5 Perspektivering Region Hovedstaden Da der endnu ikke finder en detailmåling sted af energiforbruget i Region Syddanmark, er det ikke for nuværende muligt at analysere, hvor stor en andel af energiforbruget, der anvendes fordelt på funktioner. Side 9 af 53

10 1. Overordnet resultater for energi- og miljøområdet Region Hovedstaden har gennemført en sådan delvis kortlægning i forbindelse med regionens energistyringsarbejde 1. Resultatet af den delvise kortlægning er, at Region Hovedstadens elforbrug fordeler sig således: Belysning 30 % Ventilation (incl. Stinkskabe) 24 % Diverse apparatur og andet 9 % Køkken med udlevering 6 % Røntgen og scannere 6 % IT-udstyr 6 % Køling 5 % der kan være vidt forskellige forudsætninger i fx driften og/eller produktiviteten etc. Det er ligeledes et opmærksomhedspunkt, at kortlægningen i Region Hovedstaden ikke er fuldt ud dækkende, men er sket i forhold til omkring halvdelen af enheden. Men resultaterne fra Region Hovedstadens kortlægning aktualiserer behovet for at skabe en kortlægning af fordelingen af Region Syddanmarks energiforbrug. Reduktion i elforbruget er det mål, som Regionen har haft (og har) de største udfordringer med at opnå. Det vil derfor også være af essentiel karakter at kende fordelingen af elforbruget, så energiindsatserne kan optimeres. Sagt anderledes skal man kende baseline for at kunne styre og korrigerer energiforbruget, hvor det er hensigtsmæssigt og fx minimere eller fjerne tomgangsforbrug. Trykluft, pumper, vakuum 5 % Transport, elevatorer 4 % Skyllerum, små køkkener m.m. 2 % Det er umiddelbart overraskende, at strømforbruget til belysning og ventilation udgør over 50 % af det samlede elforbrug herunder ikke mindst, at elforbruget til scanner og røntgen ikke udgør mere end 6 % Det er naturligvis helt centralt at fastslå, at resultaterne fra Region Hovedstaden ikke er direkte overførbare til Region Syddanmark, da 1 Kortlægning af Region Hovedstadens energiforbrug er gennemført og dækker ca. 50 % af regionens energiforbrug Side 10 af 53

11 2. National energistrategi 2. National energistrategi Baggrund Den 10. juni 2005 indgik den daværende regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti aftale om den fremtidige energispareindsats. Aftalen blev den 21. februar 2008 fulgt op af en ny aftale, der dækkede perioden De overordnede mål med aftalen var bl.a. at nedbringe Danmarks afhængighed af fossile brændsler, kul, olie og gas. Endvidere skulle anvendelsen af VE i 2013 udgøre 20 % målt i forhold til bruttoenergiforbruget. I februar 2012 fremlagde Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti Energistrategi 2050, der indeholder en række mål for den fremtidige energiforsyning i Danmark. En central ambition med strategien er at mindske afhængigheden af fossile brændsler. Frem til 2020 vil strategien således reducere anvendelsen af fossile brændsler i energisektoren med 33 % i forhold til Derudover vil strategien øge andelen af VE til 33 % i 2020 og som følge af et markant fokus på energieffektivisering sænke bruttoenergiforbruget i 2020 med 6 % i forhold til Sammenfatning af Energistrategi 2050 kan ses her: %20og%20Energipolitik/Energistrategi%202050%20sammenfatning %20-%20final.pdf Status Den 22. marts 2012 blev der indgået aftale om den danske energipolitik mellem Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti. Kun Liberal Alliance står udenfor energiaftalen, der løber fra 2012 til Med aftalen er der sikret bred politisk opbakning til en ambitiøs grøn omstilling med fokus på generelle energibesparelser, øget andel af VE i form af flere vindmøller, biogas og biomasse. De væsentligste mål i Energiforliget er: 100 % fossilfri energiforsyning i % reduktion af bruttoenergiforbruget i 2020 i forhold til % vedvarende energi i % vind i det danske elforbrug i 2020 Aftalens hovedpunkter i korte træk kan ses her: rk%201%20-%20energiaftalen%20kort%20fortalt%20final.pdf Handling Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti indgik i 2012 en aftale om, at Danmarks udledning af drivhusgasser i 2020 reduceres med 40 % i forhold til niveauet i Samt at der fortløbende fremsættes forslag, der yderligere kan reducere udledningen af drivhusgasser med henblik på at nå målet om en 40 % reduktion i Aftaleparterne lægger vægt på, at klimaindsatsen skal skabe grøn vækst. Det skal ske ved at gøre brug af moderne teknologier, sikre Side 11 af 53

12 2. National energistrategi synergieffekter i alle sektorer og ved at sikre, at det danske erhvervsliv forbliver konkurrencedygtigt. De samme partier er også blevet enige om udformningen af klimaloven. Det er en politisk målsætning, at Danmark i 2050 er et lavemissionssamfund, hvor udledningen af drivhusgasser er på et absolut minimum. Klimaloven skal sikre, at udviklingen foregår i et passende tempo under hensyn til vækst og udvikling. I forbindelse med klimaloven oprettes et klimaråd. Klimaråddet består af uafhængige eksperter, som skal rådgive om, hvordan man lettest og billigst omstiller Danmark til et lavemissionssamfund. Klimarådet skal være med til at skabe oplysning og debat om, hvordan den grønne omstilling skal ske, så borgere og virksomheder kan deltage og bidrage aktivt. 2.1 Aftale mellem Danske Regioner og Klima- og energiministeren Baggrund Danske Regioner og Klima- og energiministeren indgik i januar 2009 aftale om, at regionerne styrker indsatsen for energieffektivisering gennem Energispareaftalen. Regionerne skal herefter leve op til de samme krav, som statslige institutioner og kommuner skal leve op til. Sygehussektoren er i energispareaftalen udpeget som særligt fokusområde, idet der forventes ambitiøse mål for energieffektivitet ved fremtidige investeringer i bygninger og nyt apparatur i sundhedssektoren. Det betyder, at hensynet til energieffektivitet skal inddrages på et tidligt tidspunkt i planlægning og projektering af nye sygehusbyggerier, således at bygningernes energieffektivitet sikres mest omkostningseffektivt. Status Det var forventet, at der i 2015 ville blive indgået en ny energispareaftale, der bl.a. omfatter samordnet indberetning af Regionernes energiforbrug. Forhandlingerne er dog blevet udsat, og det vides pt. ikke, hvornår en ny energispareaftale kan forventes at være på plads. Handling Indtil den nye aftale er indgået gælder den nuværende aftale. 2.2 Kvalitetsfondsbyggeri Baggrund Kvalitetsfonden blev etableret som led i Regeringens kvalitetsreform fra Af fondens midler skal 25,5 milliarder kroner bruges til statslig medfinansiering af investeringer i en ny og forbedret sygehusstruktur. Hertil kommer en regional egenfinansiering på ca. 40 procent, så den samlede investeringsramme beløber sig til ca. 41,4 milliarder kroner 2009-PL-indeks. Status Region Syddanmark bygger over de næste mange år en række nye sygehuse. Målet er bedre og mere sammenhængende patientforløb, øget patientsikkerhed, effektivisering og højere kvalitet. Tre af de nye sygehusbyggerier bliver bygget med tilskud fra den statslige kvalitetsfond, og kaldes derfor også for kvalitetsfondsbyggerier. I forbindelse med Økonomiaftalen for 2013 blev det besluttet at afsætte en lånepulje til energiinvesteringer i forbindelse med Kvalitetsfondsprojekter. Side 12 af 53

13 2. National energistrategi Denne pulje gør det muligt at finansiere et løft af projekterne til Bygningsklasse 2020 (BR2020) ud over kvalitetsfondsmidlerne. Der kan ansøges om 644 kr./m 2. Forskellen mellem BR2015 og BR2020 er bl.a. et skærpede krav til energiforbrug og øgede krav til arbejdsmiljø og indeklima. Det mindre energiforbrug vil ikke være i stand til at give en fornuftig tilbagebetaling af investeringen, men sammen med de skærpede krav til indeklima og arbejdsmiljø samt muligheden for at bruge et evt. overskud til at nedbringe forbruget af procesenergi, vurderes det som helhed at være en god investering. På sigt vil det være muligt at gøre sygehusene yderligere energibesparende eller energineutrale ved at tilføre energi fra vedvarende energikilder (VE). Handling Følgende sygehusbyggerier har fået endeligt tilsagn om tilskud fra Kvalitetsfonden: Kolding Sygehus Sygehus Sønderjylland, Aabenraa etape 1 etableret Nyt Universitetshospital i Odense - Nyt OUH, somatik Der ud over er en række regionalt finansierede sygehusbyggerier i gang: Aabenraa Psykiatri ibrugtaget efteråret 2015 Esbjerg Psykiatri ibrugtaget efterår 2015 Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Middelfart Psykiatri Nyt Universitetshospital i Odense - Nyt OUH, psykiatri OPP Vejle - psykiatri Specialsygehus Sønderborg Specialsygehus Vejle Kolding Sygehus uden for kvalitetsfondsbyggeriet 2.3 Klima- og bæredygtighedsstrategi Status Klima- og bæredygtighedsstrategien blev den 11. december 2015 vedtaget af Regionsrådet. Klima- og bæredygtighedsstrategien har et overordnet mål om at nedbringe Region Syddanmarks CO 2 - belastning. Målet er for Regionen som virksomhed er at reducere udledningen af CO 2 -emissioner med 40 % i 2020 i forhold til Tilsvarende er målet for regionen som geografisk enhed at reducere udledningen af CO 2 -emissioner med 40 % i 2020 i forhold til Klimastrategien forventes at medvirke til et øget fokus på driftsenhedernes energi- og miljøstyring, da den primære indsats for at sikre målopfyldelse netop ligger i energiforbruget i egen bygningsmasse. Baggrund På baggrund af Regionsrådets Bæredygtighedsstrategi iværksatte Koncernledelsen i 2008 en målrettet energieffektivisering i Regionshuset, inkl. satellitter og på Regionens sygehusenheder. Det overordnede mål for projektet var at reducere Regionens energiforbrug med 1,5 % årligt i (Den såkaldte Kurveknækkeraftale ). Evalueringsrapporten af projektet er forelagt Regionsrådet til orientering den 24. september Side 13 af 53

14 2. National energistrategi Det fremgår af evalueringsrapporten, at det totale forbrug af el på sygehusene og i Regionshuset blev nedbragt med 1,4 %, mens varmeforbruget korrigeret for klimaudsving blev nedbragt med 15,3 %, samt vandforbruget blev nedbragt med 14,5 % over den tre årige periode. Evalueringsrapporten indeholder forslag til etablering af en formel regional Energigruppe, der skal fungere som et videnscenter for energieffektivisering i Region Syddanmark. Herudover indeholder rapporten en række anbefalinger, der skal dagsordensættes i den regionale Energigruppe med henblik på konkretisering af handleplanforslag. Energigruppen er etableret og havde sit stiftende møde den 8. oktober 2012, og har efterfølgende afholdt kvartalsvise møder. 2.4 Bygherrepolitik Baggrund Ved nybyggeri lægges vægt på energieffektive og miljøvenlige løsninger, som sikrer en effektiv bygningsdrift, og samtidig ikke skader det omkringliggende miljø. I den eksisterende bygningsmasse ses et meget stort besparelsespotentiale ved at gennemføre energieffektiviseringer især for det byggeri, der er opført før energikrisen og stramningerne i bygningsreglementet i 1970 erne. Som basis for prioritering af indsatsen gennemføres energi- og miljøregistrering på Region Syddanmarks enkelte enheder. Registreringerne bearbejdes til en samlet årlig energi- og miljøredegørelse (nærværende rapport). Status Region Syddanmark har en Bygherrepolitik for at sikre sammenhæng i arbejdet med Regionens bygningsmasse samt sammenhæng til nationale og globale målsætninger om at skabe velfungerende og bæredygtige helheder i den eksisterende bygningsmasse og i det fremtidige byggeri. Med Bygherrepolitikken ønsker Regionsrådet at sikre velfungerende bygninger, fastholdelse af bygningernes værdi samt energi- og miljørigtige bygninger. Handling Der planlægges ikke grundlæggende ændringer i bygherrepolitikken, men redaktionelle justeringer og konsekvensrettelser fx som følge af ny lovgivning og organisatoriske ændringer. De redaktionelle justeringer foretages fortløbende. 2.5 Organisering af intern Energi- og miljøstyring Status Rammerne for energi- og miljøstyring i Region Syddanmark er fastsat i Organisering af intern energi- og miljøstyring, der bl.a. fordeler opgaverne mellem henholdsvis Bygningsafdelingen, sygehusenhederne (somatikken og psykiatrien), Regionshuset og institutionerne. De enkelte sygehusenheder og Regionshuset inkl. satellitter er pålagt et selvstændigt ansvar for miljøindsatsen, og skal hvert år udarbejde selvstændige Energi- og miljøredegørelser. Forbruget af el, vand og varme indberettes endvidere til Bygningsafdelingen, der laver en samlet opgørelse over regionen som virksomheds samlede energiforbrug. Dette præsenteres i Regionens årlige Energi- og miljøredegørelse (nærværende rapport). Side 14 af 53

15 2. National energistrategi Institutionerne skal fortløbende indberette forbruget af el, vand og varme til Bygningsafdelingen og komme med forslag til energi- og miljøbesparende tiltag. Institutionerne kan samtidig frivilligt udarbejde selvstændige Energi- og miljøredegørelser. Regionens energiarbejde registreres i en samlet tilbageskuende energiopgørelse (grønt regnskab) nærværende Energi- og miljøredegørelse hvor det forgangne års energiforbrug på el, vand og varme præsenteres. Regionen ønsker at videreudvikle arbejdet med implementering af energistyring. Energistyring skaber gennem en mere eller mindre detaljeret målerstruktur forudsætninger for transparents i energiarbejdet. Gennemsigtighed i forhold til, hvor og hvornår energiforbruget sker, skaber også gode forudsætning for styrbarhed med deraf mulighed for kontinuerligt og systematisk opfølgning på mål og indsatser. Sagt anderledes når man har et overblik over, hvor energien anvendes fx på afdelings-/bygningsniveau bliver det også langt nemmere at gennemføre målrettede indsatser, og dermed i sidste ende omkostningseffektivt at nå de opstillede mål. Energistyringssystemet sikrer effektiv prioritering, koordinering og implementering af energieffektive løsninger. Ligesom et effektivt energistyringssystem åbner op for mulighederne for at iværksætte fx fælles indsatser og drage fordel af de mange potentielle synergieffekter. Energistyring bidrager således væsentligt til den proaktive styring af Regionens klimaarbejde. Indførelsen af Energistyring rummer således store potentialer for såvel økonomiske og ressourcemæssige besparelser såvel som energibesparelser. En stor del af disse besparelser kan erfaringsmæssigt opnås gennem mindre økonomiske investeringer og adfærdsændringer. Figur 3:Kvalitetscirkel for energistyring Handling Region Syddanmark vil i 2016 påbegynde arbejdet med implementering af energistyring i forhold til at skabe et overblik over den eksisterende energimålerstruktur og heraf behovet for et evt. højere detailniveau i måler strukturen. For at øge styrbarheden vil Regionen fra 2016 påbegynde arbejdet med at opgøre energiforbruget kvartalsvis. De kvartalsmæssige afrapporteringer af regionens energiforbrug fremlægges på koncern ledelsesmæssigt niveau. Baggrund Regionsrådet i Region Syddanmark indførte i februar 2007 energi- og miljøstyring, der skal begrænse Regionens energi- og miljøbelastning med særligt fokus på forbruget af el, vand og varme. Derudover fokuseres der på at fremme energieffektiv adfærd samt aktiv inddragelse af energi- og miljøhensyn i forbindelse med nybyggeri, drift og vedligeholdelse af Regionens bygninger. Side 15 af 53

16 3. Energiproduktion fra VE 3. Energiproduktion fra VE Status Region Syddanmark solcelleanlæg producerede i 2015 i alt MWh. Nedenstående figur viser de enkelte anlægs bidrag til den samlede produktion. Figur 4: Produktion fra solceller 2015 Der er opsat solceller på de somatiske- og psykiatriske sygehuse samt tilhørende P-huse som Regionen forventes også i fremtiden at være ejer af. Produktionen af solcellestrøm faldt i 2015 med 3,2 % i forhold til Produktionen i 2015 ligger dog stadig over det forventede budget på MWh/år. Nedgangen i solcelleproduktionen handler primært om, at dele af anlæggene i perioder har været ude af drift p.g.a. eksempelvis driftsfejl, vedligehold og ombygninger. Udover de somatiske- og psykiatriske sygehuse er der opsat solceller på de sociale institutioner, som Regionen forventes at være ejer af også efter Arbejdet med opsætning af solceller blev i løbet af 2013 færdiggjort, og der er samlet set opsat solceller på ca m 2. Samtidig med opsætningen af solceller har der ved behov fundet renovering sted af enhedernes tagkonstruktioner, så det herved sikres, at tagarealet har den fornødne kvalitet og robusthed til på sigt at bære solcelleanlæggene. Det er værd at bemærke sig, at tagrenoveringerne i forbindelse med opsætning af solceller også i sig selv bidrager til energibesparelser, idet varmetabet fra et nyt tag er betydeligt mindre end fra et ældre tag. Region Syddanmarks samlede elforbrug på de somatiske sygehuse løber op i ca MWh. Solcellerne har således i 2015 dækket ca. 3,0 % af sygehusenes samlede elforbrug. Solcellerne dækker samlet set 3,5 % af hele regionens elforbrug. Handling I 2050 skal samtlige fossile brændstoffer være helt udfaset. Allerede i 2035 skal fossile brændstoffer dog være udfaset af el- og varmeproduktionen. Regionen vil derfor i de kommende år arbejde for at en stadig større andel af Regionens energiforbrug kommer fra VE. Side 16 af 53

17 3. Energiproduktion fra VE Baggrund Region Syddanmark ønsker at bidrage til de nationale mål om en øget VE-andel i energiforsyningsstrukturen. Regionsrådet besluttede derfor også i 2012 at opsætte solceller på Regionens bygninger. Side 17 af 53

18 4. Udvikling i forbrug Udvikling i forbrug Status Energi- og miljøredegørelse 2015 omfatter virksomheden Region Syddanmarks forbrug af el, varme og vand. Handling Der udarbejdes en årlig Energi- og miljøredegørelse, der overordnet beskriver de energi- og miljømæssige påvirkninger, der følger af Regionens aktiviteter. Der redegøres for udviklingen i forbruget af el, vand og varme, ligesom der redegøres for særlige indsatser og initiativer, der skal igangsættes for at nå de opstillede mål og derved begrænse aktiviteternes skadelige påvirkninger af klimaet og det ydre miljø. Baggrund I henhold til Regionsrådets overordnede energistrategi og retningslinjer er der i Energi- og miljøredegørelse 2015 sat særligt fokus på energiforbruget af el, vand og varme. Særskilte miljøredegørelser for sygehuse og institutioner behandler i nogen udstrækning også andre miljøparametre, herunder fx affald, spildevand, miljøfremmede stoffer etc. I nærværende redegørelse er der i mindre omfang et selvstændigt fokus på miljøforhold (afsnit 6). Det primære fokus i redegørelsen er dog som også tidligere nævnt energiforbruget og ikke mindst målopfyldelsen i forhold til de politiske reduktionsmål for energiforbruget. For at opnå et mere nuanceret billede af Regionens forbrug, så er det som også diskuteret i afsnit 1 centralt at se på de relationelle forbrugstal, så forbrugstallene holdes op imod den ændrede anvendelse af bygningerne og udstyr mv. Den overordnede udvikling går imod kortere antal indlæggelsesdage og en øget frekvens af ambulante undersøgelser/behandlinger samtidig med, at frekvensen af undersøgelser/behandlinger, der finder sted også udenfor almindelig arbejdstid, er stigende. En del undersøgelser finder således fx sted også om aftenen, hvorfor der som naturlig konsekvens heraf er behov for en øget grad af komfort og proceskøling samt belysning af lokaler, der tidligere ikke var i anvendelse udenfor normal arbejdstid. En konsekvens af dette er alt andet lige et øget energiforbrug. Herudover betyder udvidelsen af undersøgelse/behandlingstider, at der har fundet en intensivering sted af anvendelsen af fx behandlings-/undersøgelsesudstyr. En del af dette udstyr er medico udstyr, der er meget ressourcekrævende fx scanner/røntgen der med den nuværende udvikling eksempelvis ikke anvendes ca. 8 timer dagligt, men i nogle tilfælde ca. 12 timer med deraf følgende større energiforbrug. Den teknologiske udvikling betyder endvidere, at frekvensen af ressourcekrævende medico udstyr er stigende. Tendensen er derfor også, at teknologien muliggør udviklingen af stadigt mere avanceret medico udstyr, der som oftest er mere energi ressourcekrævende end det eksisterende udstyr. Samlet set tegner der sig et billede af, at udviklingen i ressourceforbruget bør holdes op mod sygehusenes produktivitet altså patienter, der går gennem sygehuset over en given tid. Det skønnes således, at ca % af elforbruget på et sygehus anvendes til processer, som er knyttet til direkte til patientbehandlingen. Side 18 af 53

19 4. Udvikling i forbrug Region Syddanmarks samlede forbrug El Nedenstående figur viser Region Syddanmarks samlede strømforbrug i perioden Figur 5: Samlet elforbrug i perioden Store elbesparelser Som det fremgår af ovenstående figur, er det over de seneste 2 år lykkedes at knække elforbrugskurven. Efter en længere tidsperiode karakteriseret ved et stabilt elforbrug på omkring MWh, er der i perioden sket et solidt fald i elforbruget på 8,2 %. Region Syddanmark havde i 2015 et samlet elforbrug på MWh mod MWh i 2014 hvilket svarer til et fald på 5,3 % i det absolutte forbrug. Det samlede elforbrug beløber sig til ca. 137 mio. kr., og forbrugsbesparelse i forhold til 2014 repræsenterer en værdi på ca. 8 mio.kr. I 2011, som er referenceåret for delmålet om 13 % besparelse på elforbruget i 2016, var elforbruget på ca MWh. Der er således i tidsperioden sket et fald i det absolutte forbrug på MWh svarende til procentuel reduktion på ca. 8,6 % heraf repræsenterer besparelserne de 3 seneste år som tidligere nævnt alene 8,2 %. Økonomisk svarede besparelsen til samlet set små 13 mio. kr. eller en årlig besparelse på gennemsnitlig ca. 2,5 mio. kr. Delmål for elforbruget betyder, at Regionens samlede elforbrug i 2016 skal være reduceret med ca MWh til MWh. Sagt anderledes så mangler der en besparelse på 4,4 procentpoint, før målet om en reduktion på elforbruget på 13 % sammenlignet med forbruget i 2011 er nået. Det flotte knæk i elforbruget på 8,2 % i perioden bæres hovedsagligt af de somatiske sygehusenheder og psykiatrien, og skal ses i tæt sammenhæng med de mange sygehusbyggerier, hvor processen med indflytning i nye og langt mere energieffektiv bygningsmasse er påbegyndt. Målet om at reducere elforbruget med yderligere 4,4 % ved udgangen af 2016 altså indenfor det kommende kalenderår kan dog blive en udfordring at nå, da de store elbesparelser over de seneste 2 år er udtryk for, at mange af de umiddelbare potentielle energibesparelser er realiseret. Store elbesparelser trods stigende aktivitet De meget flotte elbesparelser i det absolutte forbrug bør dog metodisk samtidig holdes op imod regionens produktivitet borgere/patienter, der går gennem systemet målt over tid. Som også beskrevet i afsnit 1, så oplever sygehusenhederne en stigende produktivitet i kerneydelserne patientbehandling hvor der er dels flere ambulante patienter, dels udvidet behandlings- /undersøgelsestidspunkter, hvorfor fx ressourcekrævende medicoudstyr driftes flere timer sammenlignet med år tilbage, ligesom Side 19 af 53

20 4. Udvikling i forbrug der er et stigende energiforbrug til støttefunktioner som belysning og ventilation. Metodisk bør energiforbruget relateres til et tværgående sammenligneligt parameter. Det absolutte forbrug i sig selv rummer ikke muligheder for sammenligninger over tid eller mellem enheder, da der kan være eksempelvis betydende forskelle som fx forskellige medicinske specialer (hvor nogle er mere energitunge end andre), forskellige belægningsgrad/produktivitet. Holdes forbruget ikke op imod de samme forudsætninger risikerer man populært sagt at sammenligne æbler og pærer. Som også beskrevet i afsnit 1 bør energiforbruget holdes op imod fx frekvensen af patienter, der går gennem systemet målt over tid. Holdes det absolutte elforbrug op imod produktiviteten, så er elbesparelserne alt andet lige langt større end de reduktioner, der har været i det absolutte forbrug, da de jo netop er sket i en periode med øget produktivitet. Samtidig med en højere produktivitet har et andet vigtigt relations parameter været, at den teknologiske udvikling går i retning af stadigt mere avanceret (ressourcekrævende) teknologisk medicoudstyr. Endelig har andelen af strømforbruget til ventilation været stigende, således anvendes der særligt i varme år som eksempelvis 2014/2015 en forholdsvis høj andel el på køling, så komfortniveauet holdes på minimum det godkendte niveau. Samlet set tegner der sig et billede af, at besparelserne på det reelle elforbrug er langt større, end hvad der slår igennem i det absolutte elforbrug. Dette skal ses i lyset af som argumenteret for i det ovenstående at elbesparelserne er forekommet i en tidsperiode, hvor man alt andet lige kunne forvente et øget elforbrug. Fremtidige energibesparelser på el Det gennemførte solcelleprojekt har reduceret Regionens samlede elforbrug med MWh i Strømmen forbruges fortsat, men det er blot fra egen VE-kilde, hvorfor CO 2 -emmisionerne fra el reduceres. Fremover forventes en produktion på ca MWh/år. Regionsrådet har godkendt, at der investeres ca. 67 mio.kr. over de kommende 3 år i energibesparende tiltag, via det syd danske ELENAprojekt 2. Gennem ELENA-projektet forventes Regionens elforbrug reduceret med ca MWh/år, når det er fuldt implementeret i Som en del af ELENA-projektet er der igangsat en proces med opsætning af LED-belysning på Sygehus Lillebælt. Projektet er endnu ikke realiseret, og forventes at betyde yderligere elbesparelser i Varme Nedenstående figur viser Region Syddanmarks samlede varmeforbrug i perioden Læs om ELENA projektet i afrapporteringen om klimastrategien Side 20 af 53

21 4. Udvikling i forbrug Figur 6: Samlet varmeforbrug Hvorfor klimakorrigeret varmeforbrug? Varmeforbruget opgøres i såvel det faktiske varmeforbrug, som det klimakorrigerede varmeforbrug. Sidstnævnte er udtryk for, at varmeforbruget holdes op imod normal året sammenlignet med det aktuelle klima/vejr det pågældende år. Det klimakorrigerede varmeforbrug er således et udtryk for, hvad det forventelige forbrug ville være taget det aktuelle klima/vejr i betragtning. Sagt anderledes holdes varmeforbruget op imod det givne vejr det givne år og omregnes i normal år. På den måde risikeres ikke fejlagtig sammenligning i forbruget mellem 2 år uden at tage hensyn til, at det eksempelvis var en mild vinter det ene år og streng frost det andet år. Det klimakorrigerede varmeforbrug er således et udtryk for, at det absolutte varmeforbrug omregnes i henhold til DMI s graddagekorrektion, så forbruget kan sammenlignes mellem årene. Store varmebesparelser Region Syddanmarks samlede registrerede varmeforbrug i 2015 var MWh, hvoraf hovedparten benyttes til komfortvarme (opvarmning af rum). I 2014 beløb det samlede registrerede varmeforbrug sig til MWh, Der er således sket et fald i det faktiske varmeforbrug på ca. 4,6 %. Varmeprisen varierer en del fra leverandør til leverandør, men givet at den gennemsnitlige varmepris er 600 kr./mwh., beløber det samlede varmeforbrug i 2015 sig til ca. kr. 79,8 mio. kr. Faldet i varmeforbruget repræsenter således en værdi på ca. 3,8 mio. kr. Betragtes det klimakorrigerede varmeforbrug, har varmeforbruget været reduceret meget i Det klimakorrigerede forbrug var således ca MWh, hvilket er et fald i forbruget på ca. 12,6 % i forhold til forbruget i I 2011, som er referenceåret for delmålet om 7 % besparelse på det graddagekorrigerede varmeforbrug i 2016, var forbruget på ca MWh. Der er således opnået et fald i det graddagekorrigerede varmeforbrug på ca MWh svarende til en besparelse på ca. 13,1 %. Målet er dermed nået og endda med en solid målopfyldelse på over 80 %. Det faldende varmeforbrug er ovenikøbet sket i en periode, hvor der samtidig har stigende aktivitet med øget krav til luftskifte, der imødekommes med større og mere energivenlige ventilationsanlæg. Større luftskifte betyder dog også et større varmetab. En øget produktivitet betyder således også et større varmeforbrug. Trods umiddelbar forventning om det modsatte, så har varmeforbruget været faldende såvel det faktiske som det klimakorrigerede varmeforbrug. Side 21 af 53

22 4. Udvikling i forbrug Faldet i varmeforbruget fra skal også ses i sammenhæng med, at Regionen i samme tidsperiode frasolgte bygninger svarende til opvarmede arealer på ca m 2. Det faldende varmeforbrug skal samtidig ses i sammenhæng med en ny og mere energieffektiv bygningsmasse gennem de nye sygehusbyggerier, ligesom der over de senere år har været et større fokus på varmeforbruget med deraf systematiserede indsatser. Varmeforbruget vurderes endvidere at være faldende grundet den fortløbende investering i forbedring af klimaskærmen på Regionens sygehuse og institutioner. Fremtidige varmebesparelser Den stadige renovering af klimaskærmen forventes ligeledes også i fremtiden at føre til energibesparelser fx den store facaderenovering der i disse år pågår på Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg. Varmeforbruget vil også fortsat være faldende over de kommende år i takt med, at nye sygehus- og institutionsbyggerier kan tages i brug og gamle mere energikrævende bygninger derved tages ud af drift. Der vil dog være en overgangsperiode, hvor overflytning til nyt byggeri vil betyde, at både en ny og eksisterende bygning vil være i drift samtidigt. Varmeforbruget må derfor forventes i en overgangsperiode som følge heraf alt andet lige blive negativt påvirket. Vand Nedenstående figur viser Region Syddanmarks samlede vandforbrug i perioden Figur 7: samlet vandforbrug Region Syddanmarks samlede vandforbrug er i 2015 opgjort til m 3. Hvor der var en svag stigning fra 2013 til 2014 er udviklingen igen vendt, og der er tale om endda et solidt fald på 6,7 % i vandforbruget fra 2014 til I 2011, som er referenceåret for delmålet om 10 % besparelse på vandforbruget i 2016, var forbruget på ca m 3. Der er således i perioden opnået et fald i vandforbruget på ca m 3 svarende til en besparelse på ca. 14,3 %. Målet er dermed allerede nået og er endda 47 % over målet. Side 22 af 53

23 4. Udvikling i forbrug Fremtidige vandbesparelser Det vurderes, at vandforbruget fortsat vil falde over de kommende år, idet der fortløbende investeres i forbedring af de tekniske installationer på Regionens sygehuse og institutioner. Det faldende vandforbrug skal endvidere ses i sammenhæng med det faldende antal sengepladser, idet vandforbruget til badning på den måde begrænses betragteligt. 4.2 Fordeling af forbrug Arealer Region Syddanmark råder over et bygningsareal på ca m 2, heraf er ca m 2 opvarmet. Figuren illustrerer fordelingen af arealer på Regionens forretningsområder. Der har været et fald i det opvarmede bygningsareal fra 2014 til 2015 på ca m 2, hvilket er et udtryk for, at der er blevet afhændet flere bygninger i perioden. Varmekilder Figur 8: Fordeling af areal Figur 9: Fordeling mellem varmekilder Figuren viser fordelingen af primære varmekilder anvendt til opvarmning af Regionens bygningsmasse. Af figuren fremgår det, at fjernvarme dækker det meste af Regionens varmeforbrug nemlig 73 %. Den resterende varmeforsyning Side 23 af 53

24 4. Udvikling i forbrug dækkes af 27 % naturgas og mindre end 0,1 % af olie til opvarmning og proces. Den meget lave andel af olie til opvarmning anvendes hovedsagligt til opvarmning af institutioner, der er placeret udenfor centrale forsyningsområder. Elforbrug strømforbrug er således 88 % (det skal bemærkes, at en del af psykiatriens strømforbrug registreres under de somatiske sygehuse). De sociale institutioner udgør 6 % af Regionens samlede bygningsmasse, og har strømforbrug svarende til 4 % af Regionens samlede strømforbrug. De sociale institutioner har som det vil blive gennemgået i det selvstændige afsnit herom haft strømbesparelser på over 3 % fra 2014 til Dette skal bl.a. ses i sammenhæng med energioptimeringer af den eksisterende bygningsmasse og opførelse af erstatningsboliger bygget efter BR2015/2020. Psykiatrien udgør 11 % af Regionens samlede bygningsmasse, men udgør kun 4 % af Regionens samlede strømforbrug. Umiddelbart er psykiatriens strømforbrug forholdsvis lavt sammenlignet med områdets andel af bygningsmassen. En del af psykiatrien er dog fysisk placeret på de somatiske sygehuse, hvorfor deres energiforbrug ikke opgøres selvstændigt, men er medregnet under de somatiske sygehusenheder, hvilket er den primære forklaring på det forholdsvis lave strømforbrug sammenlignet med andelen af bygningsmassen. Figur 10: Fordeling af elforbruget Figuren illustrerer fordelingen af elforbruget på forretningsområder. De somatiske sygehuse udgør 82 % af Regionens samlede bygningsmasse, og er dermed langt det største forretningsområde. Forretningsområdet er karakteriseret ved at anvende meget ressourcekrævende udstyr, og som figuren viser, så anvender de somatiske sygehusenheder ikke overraskende også langt størstedelen af Regionens strømforbrug. Somatikkens andel af Regionens samlede Side 24 af 53

25 4. Udvikling i forbrug Varme Somatikken ligger lidt over 2 % procentpoint. Dette skal formentlig ses i sammenhæng med dels byggerierne, hvor der fx er afdelinger i drift tæt på nybyggeri/renovering, hvorfor varmeforbruget kan påvirkes negativt, da der kan være tale om eksempelvis trækgener/kuldebroer m.m. Dels er der også tale om for dele af somatikken en ældre bygningsmasse, hvoraf en del skal frasælges og derfor ikke er energioptimeret. Vand Figur 11: Fordeling af varmeforbrug Ovenstående figur viser fordelingen af det registrerede varmeforbrug på forretningsområder. Som det ses af figuren, er fordelingen af varmeforbruget i overensstemmelse med arealfordelingen. De sociale institutioner og psykiatrien andel af varmeforbruget sammenlignet med fordelingen af arealfordelingen ligger for begges vedkommende 1 % procentpoint under eller anderledes sagt så anvender de lidt mindre varme, end deres andel af arealet umiddelbart tilsiger. Figur 12: Fordeling af vandforbrug Ovenstående figur viser fordelingen af vandforbrug på forretningsområder. Af figuren ses det, at psykiatrien har en mindre andel af vandforbruget end deres andel af den arealmæssige fordeling, hvorimod institutionernes vandforbrug ligger på 7 % af det samlede vandforbrug, mens området kun udgør 6 % af det samlede arealmæssige fordeling. Den forholdsvis mindre andel af vandforbrug fra hhv. somatikken og psykiatrien sammenlignet med områdernes arealmæssige andel skal Side 25 af 53

26 4. Udvikling i forbrug som også tidligere argumenteret for ses i sammenhæng med at andelen af døgnpatienter (antal sengedage) er stadigt nedadgående, mens andelen af ambulante patienter er stigende det betyder et langt mindre forbrug af fx badevand. Samtidig har der været fokus på implementering af vandbesparende installationer og genbrug af vand i forbindelse med forskellige processer. At institutionsområdet omvendt tegner sig for en større andel af vandforbruget end deres arealmæssige andel umiddelbart tilskriver, er ikke overraskende, da området netop er kendetegnet af at have beboere, der anvender vand til mange forskellige dagligdagsgøremål, herunder terapeutisk badning. Det øgede vandforbrug på socialområdet skal samtidig ses i sammenhæng med, at Regionsrådet med udgangspunkt i FN s Handicapkonvention har besluttet, at opkvalificere boligerne på socialområdet. Det betyder, at der i den enkelte bolig skal være eget badeværelse og toilet med vaskemaskiner og tørretumbler, så tøjvask kan foregå i den enkelte bolig. Endvidere er/bliver boligerne opkvalificeret med køkkenmulighed typisk som et the-køkken eller lignede tilpasset borgerens behov. Det øgede vandforbrug vil dog kun midlertidigt belaste Regionens energiregnskab, da forbruget faktureres til den enkelte lejer. Forbruget skal derfor med tiden udskilles i forhold til Regionens forbrug og opgøres selvstændigt dette er dog p.t. ikke muligt, men vil blive et indsatsområde fremadrettet. 4.3 Somatik Region Syddanmark har 4 store somatiske sygehusenheder: Odense Universitetshospital (OUH), Sygehus Lillebælt (SLB), Sygehus Sønderjylland (SHS) og Sydvestjysk Sygehus (SVS). Alle enheder har i disse år større byggeprojekter. Byggeprojekterne betyder bl.a., at en del af den ældre bygningsmasse afhændes: Fåborg sygehus overdrages Ribe psykiatri i Hviding overdrages Augustenborg psykiatri overdrages Ringe sygehus overdrages Fredericia Sygehus forventes overdraget primo 2017 Give Sygehus - Regionsrådet har besluttet ikke at videreføre driften af sygehuset Grundet nybyggeri og frasalg af en ældre bygningsmasse, så ændrer antallet af kvadratmeter sig meget i disse år. Energi Figur 13: Energiforbrug somatikområdet Side 26 af 53

27 4. Udvikling i forbrug El De somatiske sygehuse havde i 2015 et samlet forbrug af el på ca MWh. På det absolutte forbrug er der tale om et fald på 6,4 % i forhold til 2014, hvor forbruget var på ca MWh. Ud af det samlede strømforbrug er MWh produceret på solceller. Det svarer m.a.o. til, at ca. 3 % af strømforbruget på de somatiske sygehuses dækkes ind af el produktionen fra solcellerne. Det forholdsvise store fald i elforbruget på 6,4 % på kun ét år bæres for størstedelens vedkommende af Sygehus Sønderjylland (SHS) og mere præcist Aabenraa Sygehus. Besparelserne på elforbruget skal ses i sammenhæng med indflytningen på Aabenraa Sygehus, hvor flytningen til en ny og mere energioptimeret bygningsmasse har betydet store strømbesparelser. Der er over de senere år gennemført mange energibesparende tiltag på sygehusene, som fx nye og mere energieffektive belysningsanlæg, energioptimering af ventilationsanlæg m.m. Når disse tiltag ikke umiddelbart slår igennem som mere markante besparelser på elforbruget, end de gør, så skyldes det i høj grad faktorer som arealudvidelser/byggeri, anskaffelser af mere energikrævende medicoudstyr og materiel samt en mere intensiv anvendelse af dette gennem forlængede tidsrum for undersøgelser og behandlinger, ligesom de udvidede undersøgelses-/behandlingstider betyder et større energitræk i forhold til fx belysning og ventilation. Man kan således argumentere for, at havde man ikke gennemført disse energibesparende tiltag, havde det reelle elforbrug formentlig ligget væsentligt højere, end det faktisk gør. Det er endvidere som tidligere nævnt meget relevant at betragte elforbruget i forhold til den produktionsstigning, som er opnået over de senere år på de somatiske sygehuse. Det vurderes, at ca % af elforbruget på et sygehus anvendes til processer, som er knyttet til sygehusets produktion. Stigning i produktiviteten kan således med rette forventes at resultere i en stigning i elforbruget. Når dette ikke er sket som en direkte sammenhæng, så må det tilskrives de energibesparende tiltag, som løbende gennemføres på sygehusene. Udfordringen med at knække forbrugskurven yderligere for el beskrives nærmere i afsnit 7 om mål og handlingsplaner Varme Det samlede registrerede varmeforbrug i absolutte tal udgjorde i 2015 ca MWh, mod ca MWh i Varmeforbruget i 2015 beløber sig til en udgift på ca. 67,2 mio. kr. og faldet i varmeforbruget repræsenterer en værdi på ca. 3,4 mio. kr. Det klimakorrigerede forbrug var i 2015 på ca MWh, svarende til ca. 162 kwh/m 2, hvilket er et fald forhold til 2014, hvor forbruget var på ca. 175 kwh/m 2. Opgørelsen i varmeforbrug pr. kvadratmeter viser således, at det reducerede varmeforbrug ikke alene skal findes i afhændelsen af bygningsmassen. Det er lykkedes at vende udviklingen og med status i 2015 er varmeforbruget i somatikken det laveste i perioden Faldet i varmeforbruget sker endda i en periode karakteriseret ved en øgede produktivitet, hvor der er behov for/krav om større frekvens af luftskifte ved ventilation, hvilket medfører et større varmetab. Til trods for dette er det klimakorrigerede varmeforbrug i absolutte tal faldende. Det faldende varmeforbrug skal ses i sammenhæng med ibrugtagning af en ny og mere energieffektiv bygningsmasse gennem de nye Side 27 af 53

28 4. Udvikling i forbrug sygehusbyggerier. Konkret har ibrugtagningen af etape 1 på SHS/Aabenraa betydet en solid nedgang i varmeforbruget på SHS. Færdiggørelsen af byggeriet af etape 1 SHS/Aabenraa har samtidigt betydet, at der ikke længere er behov for det ekstra varmeforbrug, der knyttede sig til byggeperioden, hvor det eksempelvis har været nødvendigt at have afdelinger i drift, der grænsede tæt optil nybyggeri. Ligesom en naturlig del af byggeprocessen er, at der kan være behov for at have periodisk overlap, hvor såvel nybyggeri som eksisterende bygningsmasse driftes samtidigt. Varmeforbruget vurderes endvidere at være faldende grundet den fortløbende investering i forbedring af klimaskærmen på Regionens sygehuse. Vand Figur 14: Vandforbrug somatikområdet I 2015 var der på de somatiske sygehuse et forbrug af rent vand på ca m 3. I perioden har der været et fald i forbruget af vand på ca. 20,5 %. Anderledes sagt svarer faldet samlet set til m 3 svarende til sparet vand og afledningsafgift i perioden fra på ca. 7,7 mio. kr. En af de væsentligste forklaringer på de forholdsvise store vandbesparelser er, at der har været en udvikling i retning af flere ambulante patienter, der fx ikke som døgnpatienter tager bad. Herudover har en række af sygehusenhederne endvidere systematisk arbejdet med vandbesparende tiltag herunder vandbesparende installationer som eksempelvis bækkenskyller og sterilcentraler. 4.4 Psykiatri Opgørelsen i dette afsnit over forbrug af el, vand og varme omfatter de psykiatriske sygehuse, der er beliggende på selvstændige matrikler. Det skal samtidig bemærkes, at hovedparten af de psykiatriske enheder fysisk er placeret som en del af en somatisk sygehusenhed, hvorfor deres energiforbrug er medregnet under det somatiske sygehus. Dette sker, da det ikke på nuværende tidspunkt er muligt på samtlige sygehusenheder at opgøre energiforbruget på fx afdelingsog bygningsniveau. I de kommende år investerer Regionsrådet massivt i det psykiatriske område i Region Syddanmark. Der opføres bl.a. nye psykiatriske afdelinger i Esbjerg, Vejle og Odense. Ligesom der er indviet nyt psykiatrisk sygehus i Aabenraa i 2. halvår af 2015 (hvorfor det endnu ikke fuldt ud er slået igennem i energiopgørelsen for 2015). Det vurderes derfor, at energiforbruget i psykiatrien vil falde over de kommende år, da den nye bygningsmasse vil være langt mere energieffektiv end den nuværende. Side 28 af 53

29 4. Udvikling i forbrug I lighed med de somatiske sygehuse, vil der også på det psykiatriske område være en overgangsperiode, hvor både en ny og en eksisterende bygning vil være i drift samtidigt. Som konsekvens heraf kan det absolutte energiforbrug i overgangsperioden også blive påvirket i negativ retning. Som det somatiske område bør også det psykiatriske områdes energiforbrug holdes op imod områdets produktivitet, og dermed belægningsgraden og antallet af patienter, der går gennem systemet over tid. på ca. 9 %. Heraf er 490 MWh produceret af solcellerne på Regionens bygningsmasse. Det indkøbte elforbrug fra elnettet er i MWh. Faldet i elforbruget skal formentlig ses i sammenhæng med, at flere enheder i løbet af 2015 er flyttet til nye og mere energioptimerede bygninger, hvor der fx er LED-belysning m.m. Følgende enheder flyttet i 2015: Psykiatrien Augustenborg/Haderslev flyttet til det nye psykiatriske sygehus i Aabenraa Varme I lighed med den generelle udvikling har der også været et fald i varmeforbruget på det psykiatriske område. I 2014 var det klimakorrigeret varmeforbrug således MWh I 2015 var det registrerede varmeforbrug på ca MWh. Det klimakorrigerede varmeforbrug var ca MWh, og dermed faldt energiforbruget i 2015 med 4,7 % Det psykiatriske område er i lighed med det somatiske område i disse år præget af mange byggeprocesser, hvilket betyder, at der har været tale om en del flytninger de senere år til en mere energieffektiv bygningsmasse. Figur 15: Energiforbrug i psykiatriområdet El Psykiatrien havde i 2015 et samlet elforbrug på ca MWh. Forbruget var i 2014 på ca MWh, svarende til et fald i forbruget Side 29 af 53

30 4. Udvikling i forbrug Vand Figur 16: Vandforbrug psykiatriområdet I lighed med det generelle vandforbrug har der også på det psykiatriske område tale om en et solidt fald i vandforbruget. Forbruget af vand var således i 2015 ca m 3. I perioden har der været et fald i forbruget af vand på ca. 44 %. Det faldende vandforbrug skal ses i sammenhæng med nybyggeri, hvor der er blevet installeret eksempelvis vandbesparende installationer. 4.5 Sociale institutioner Der sker i disse år forholdsvis store forandringer i forhold til institutionsområdet, hvor en række funktioner hjemtages af kommunerne, og bygningerne frasælges. Samtidig hermed sker der en fokuseret optimering af de eksisterende funktioner bl.a. gennem sammenlægning af forskellige funktioner med tidligere større geografisk spredning. Dette sker bl.a. gennem nybygning af sociale institutioner, og tilbygning til eksisterende. I lighed med det somatiske og psykiatriske område vil der selvfølgelig også her være en overgangsperiode for hver overflytning til nyt byggeri, hvor både en ny og en eksisterende bygning vil være i drift. Dette kan selvfølgelig i en vis periode påvirke energiforbruget i negativ retning, men da det sker i en periode, hvor det samlede volumen på området samtidig undergår en nedjustering, så forventes den potentielle dobbelt drift ikke at slå mærkbart igennem i forbrugstallene. Produktiviteten er, i lighed med såvel det somatiske som det psykiatriske område, også interessant og relevant at holde op mod det givne energiforbrug på det sociale område. Det er m.a.o. interessant at måle energiforbruget op mod belægningsgraden på institutionerne, da der i sådanne målinger kan findes naturlige forklaringer på fx et stigende eller faldende energiforbrug. Konkret har de sociale institutioner indenfor de senere år gennemløbet en udvikling, hvor der har været en del hjemtagning af institutioner til kommunerne. Hjemtagningerne betyder færre borgere/brugere på institutionerne og alt andet lige et mindre forbrug. Side 30 af 53

31 4. Udvikling i forbrug Følgende enheder er lukket/hjemtaget i 2015: Toftlund Strandvænget lukket og flyttet til ny socialinstitution Børnehusene flyttet til ny bygninger Egehuset flyttet til Midgårdshus Hertil kommer et forbrug af solcellestrøm på 338 MWh i Det reducerede elforbrug skal ses i sammenhæng med flere forklaringstyper. Forbruget af strøm på de sociale institutioner er af et sådant omfang, at de opsatte solceller kan dække en stor del af institutionens elforbrug for en enkelt institutions vedkommende dækkes hele institutionens elforbrug alene af solcellerne. Der bygges i disse år mange nye erstatningsboliger for de sociale institutioner. Erstatningsboligerne opføres efter fortrinsvis BR2015 og fremstår dermed energioptimeret. Samlet set har de mange tiltag betydet, at elforbruget er faldet fra 61,8 kwh/m² til 52,3 kwh/m². Varme Det registrerede varmeforbrug er i 2015 på MWh. I 2014 var forbruget på ca MWh, der er således sket et fald på ca. 15,2 %. Det klimakorrigerede varmeforbrug er i 2015 på MWh. I 2014 var forbruget på ca MWh. Der er således sket et fald på ca. 22 %. Betragtes det klimakorrigerede varmeforbrug på de sociale institutioner henover en årrække viser der sig et billede af et stabilt faldende forbrug frem til 2015, efter det toppede i Figur 17: Energiforbrug sociale og socialpsykiske institutioner El Institutionernes forbrug af indkøbt el er i 2015 på ca MWh. I 2014 var forbruget på ca MWh, der er således sket et fald i elforbruget på ca. 3,8 %. Side 31 af 53

32 4. Udvikling i forbrug Vand øgede fokus på registreringen af forbruget herunder også fokus på datavalidering. En direkte afledt effekt af et øget fokus på registrering af energiforbruget er samtidig en øget bevidsthed omkring ressourceforbruget og deraf måske ændret adfærd, der kan betyde energibesparelser. 4.6 Regionshuset Figur 18: Vandforbrug sociale og socialpsykiske institutioner Institutionernes samlede forbrug af vand er faldet fra ca m 3 i 2014 til m 3 i 2015 svarende til et fald på ca. 31 %. Vandforbruget i 2014 adskilte sig ved at være markant højere end de øvrige år, hvilket blev forklaret med, at der i 2014 er bygget en række erstatningsboliger på socialområdet, der bl.a. har betydet, at den enkelte bolig har fået egen vaskemaskine med deraf følgende øgede vandforbrug. Vandforbruget er faldet dramatisk med 31 % fra 2014 til 2015 og er nu det laveste i hele perioden Faldet i vandforbruget kan skyldes flere forskellige elementer, herunder er der bl.a. investeret vandbesparende armaturer på enkelte institutioner. En stor del af besparelsen skal ses i forlængelse af det Figur 19: Energiforbrug Regionshuset Side 32 af 53

33 4. Udvikling i forbrug El Regionshusets strømforbrug er faldet fra kwh i 2014 til kwh i 2015, der har således været et fald i elforbruget på 9,2 % I 2015 producerede solcellerne på Regionshuset kwh, hvilket svarer til ca. 17,8 % af det samlede elforbrug i Regionshuset. Det faktiske indkøb af el til regionshuset beløb sig således til kwh. Faldet i elforbruget i Regionshuset skal ses i sammenhæng med, at der bl.a. i 2015 har været udskiftning af lyskilder fra glødelamper/kompaktrør til LED. Der er ligeledes blevet etableret automatik belysning med bevægelsescensorer på flere fælles arealer og kælder. Endelig er der i forbindelse med implementeringen af ny Windows pakke blevet udskiftet en del primært stationære PC er med bærebare PC er, der har et lavere energiforbrug. Varme I 2015 var det registrerede varmeforbrug på ca. 994 MWh. Det klimakorrigerede varmeforbrug var MWh, hvilket svarer til en stigning på ca. 2,5 %. Stigningen i Regionshusets varmeforbrug skal primært ses i sammenhæng med, at der i maj, juni og juli 2015 ikke var slukket for varmen. At der ikke var sommer-lukket for varmen som der ellers har været tradition for skyldes klager fra medarbejderne. Den øgede åbning for varmen betød rundt regnet et forbrug på kwh. Vand Forbruget af vand var i 2015 ca m 3. Forbruget var i 2014 på m 3. Der har således været et fald i forbruget på ca. 6,6 %. Reduktionen i vandforbruget skyldes bl.a. udskiftning af nogle få toiletter, men besparelsen skal primært ses i forhold til, at springvandet i gård haven fjernet springvandet havde en del vandspil ca m 3 i måneden og var typisk i funktion ca. 5-6 måneder om året. Omsat til kroner og øre, så har nedlæggelsen af springvandet betydet en besparelse på vand og afledningsafgifter på ca kr. afhængig af vandforbruget og antal måneder den var i anvendelse. Figur 20: Vandforbrug Regionshuset Side 33 af 53

34 4. Udvikling i forbrug Regionshusets satellitter Regionshusets satellitter består af Edb-centraler i Esbjerg og Odense samt Jordforureningsafdelingens lokalkontorer i lejede lokaler i de tidligere amtsgårde i Ribe og Odense. Der foreligger dog kun data for forbruget af el i Edb-centralerne. Edb-centraler Edb-centralerne har et forventeligt meget højt elforbrug, dels til drift af serverne og dels til køling. Som det ses af nedenstående figur, så har elforbruget dog over en årrække generelt været faldende dog med en undtagelse af 2011, der ligger under forbruget i Udviklingen fra er desværre gået den modsatte vej, idet Edb-centralerne i 2015 havde et samlet elforbrug på MWh mod MWh i 2014, svarende til en stigning på ca. 10 %. Stigningen i elforbruget skyldes formentlig implementeringen af et nyt SAN/storage system, som pt. kører parallelt med det gamle, da migreringen af data endnu ikke er tilendebragt. Når datamigreringen er færdig, vil det gamle storage system blive slukket, og elforbruget forventes tilsvarende at falde. Figur 21: Elforbrug datacentraler Side 34 af 53

35 5. Beregning af emissioner 5. Beregning af emissioner Klimastrategien har som tidligere omtalt et overordnet mål om at reducere Region Syddanmarks CO 2 -belastning. Målet for Regionen som virksomhed er at reducere udledningen af CO 2 -emissioner med 40 % i 2020 i forhold til Udgangspunktet er CO 2 -udslippet på t CO 2 i 2004, der i 2020 skal være nedbragt med 40 % til t CO 2, svarende til en samlet reduktion på t CO 2. Figur 22: CO2 emissioner faktiske og fremskrevet målsætning Figuren viser Region Syddanmarks årlige udledning af CO 2 til atmosfæren for årene 2004, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014 og Der ses et pænt fald i udledningen i 2011 og 2012, hvilket i overvejende grad tilskrives, at den forbrugte energi primært strømmen blev produceret med en højere VE-andel. Stigningen fra 2012 til 2013 dækker over et øget forbrug af kul og et reduceret forbrug af både naturgas og olie i den danske el- og kraftvarmeproduktion. Mens det kraftige fald fra 2013 til 2015 skyldes en reduktion af CO 2 -emissionerne fra den danske el- og kraftvarmeproduktion. Endvidere ses prognosen for årene 2016, 2018 og I prognosen for de tre viste år, er det forudsat, at tendensen for stadig grønnere strømproduktion fortsætter. I prognosen regnes der med en CO 2 - reduktion på 5 % over en toårig periode for strømproduktionens vedkommende, mens CO 2 -nøgletallet for varmeproduktion regnes konstant over perioden. I 2015 var CO 2 -udslippet på ton, hvilket er et fald på ca. 24,2 % i forhold til I 2011, som er referenceåret for delmålet om en reduktion i CO 2 - udledningen på tons i 2016, var CO 2 -udledningen på tons. Der er således opnået en reduktion på ton, hvilket betyder, at delmålet allerede er opfyldt. Set i forhold til 2004, som er referenceåret for 40 % reduktion i 2020, er der pt. opnået et fald på ca. 44,8 %. De nævnte initiativer samt den forventede grønnere el-produktion medvirker til at reducere CO 2 -udledningen. Det vurderes, at de igangsatte initiativer er tilstrækkelige til at holde CO 2 udledningen på et niveauet, så målet om 40 % reduktion i 2020 kan nås. Det er en vigtig pointe, at målet om reduktion af CO 2 -emissioner for langt størstedels vedkommende hentes gennem omlægningen af kraftvarmeproduktionen til en mere grøn profil. At reduktionen af CO 2 -emssioner hentes gennem ændret el- og kraftvarmeprofil betyder også, at Region Syddanmarks styrbarhed er ringe sker der fx ændringer på verdensmarkedet, der nødvendiggør, at el- og kraft- Side 35 af 53