Energi- og miljøredegørelse 2016

Transkript

1 Rapport Region Syddanmark Grønt regnskab 2016 Energi- og miljøredegørelse 2016 Side 1 af 58

2 Forord Forord I Region Syddanmark har vi en ambition om at gå foran og agere som en troværdig og ansvarsbevidst virksomhed, der handler med omtanke i forhold til Regionens eget ressourceforbrug med særligt fokus på Regionens forbrug af el, vand og varme. I Energi- og miljøredegørelsen for 2016 kan du læse, hvordan vi i Region Syddanmark arbejder for at sikre et lavere energiforbrug i driften, færre miljøproblematiske stoffer, renere spildevand og mange andre grønne initiativer. Region Syddanmark er en offentlig koncern med et geografisk afgrænset ansvar for det offentlige sundhedssystem indenfor somatik og psykiatri. Region Syddanmark har endvidere ansvaret for en række sociale og socialpsykiatriske tilbud samt en række aktiviteter indenfor regional udvikling. Region Syddanmarks tilgang til energi- og miljøområdet bygger på nationale politikker og strategier. Regionens indsatser bidrager således også til at opfylde nationale og internationale mål på energi- og miljøområdet. Energi- og miljøredegørelsen er udarbejdet i henhold til Regler for byggeri i Region Syddanmark, og indgår i Region Syddanmarks energi- og miljøregistreringssystem. Energi- og miljøredegørelsen er på den måde også Regionens Grønne Regnskab, der skal medvirke til at synliggøre og begrænse Regionens ressourceforbrug. Energi- og miljøstyringssystemet er beskrevet i Organisering af Region Syddanmarks interne energi- og miljøstyring. Regionsrådet følger indsatsen på energi- og miljøområdet gennem årlig politisk behandling af en samlet energi- og miljøredegørelse for Region Syddanmark. Regionsrådet har med vedtagelse af Regler for byggeri og Klima- og bæredygtighedsstrategien fastlagt Region Syddanmarks egne overordnede mål på energi- og miljøområdet. Region Syddanmarks årlige energi- og miljøredegørelser beskriver overordnet de energi- og miljømæssige påvirkninger, der følger af Regionens aktiviteter. Der redegøres for særlige indsatser og initiativer, der har til formål at begrænse aktiviteternes skadelige påvirkninger af klimaet og det ydre miljø. Energi- og miljøredegørelse 2016 er godkendt af regionsrådet den 26. juni Side 2 af 58

3 Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE Rapportens opbygning 4 1. Overordnet resultat for energi- og miljøområdet CO 2 -reduktionsmål Mål for forbrugsreduktion Status på målopfyldelse Målopfyldelse fremadrettet Region Syddanmarks aktiviteter National energistrategi Aftale Danske Regioner og Klima- og energiministeren Kvalitetsfondsbyggeri Klima- og bæredygtighedsstrategi Bygherrepolitik Organisering af intern Energi- og miljøstyring Energiproduktion fra VE Udvikling i forbrug Region Syddanmarks samlede forbrug Fordeling af forbrug Somatik Psykiatri Sociale institutioner Regionshuset Regionshusets satellitter Beregning af emissioner Emissioner fra elproduktion Emissioner fra varmeproduktion Miljøforhold Miljøledelse Skadelige stoffer i bygninger og byggematerialer Hospitals spildevand Affald Miljøbelastende stoffer - Kemikalier Madspild Klimatilpasning Monsterregn Jordforurening Olietanke Mål og handlingsplaner Kortlægning og synliggørelse af energiforbruget Systematiseret oversigt over projektporteføljen Energistyring Miljøgruppe Energi-, miljø- og vedligeholdelsesgruppe Energioptimeret indkøb Grøn IT Bæredygtigt og energioptimeret byggeri Bilag 1 - Stamoplysninger 58 Side 3 af 58

4 Rapport Rapportens opbygning Energi- og miljøredegørelse 2016 er struktureret i 7 afsnit og 1 bilag. Kapitel 1. Overordnet mål og status for energi- og miljøområdet Det overordnede mål for Regionen som virksomhed er jvf. Klima- og bæredygtighedsstrategien at reducere udledningen af CO 2 med 40 % i 2020 i forhold til baseline i Derudover er der i Region Syddanmark opstillet delmål om forbrugsreduktion af el, vand og varme på henholdsvis 13 %, 10 % og 7 % i 2016 målt i forhold til forbruget i Desuden gælder et delmål om reduktion af CO 2 -emissioner på tons i 2016 i forhold til udledningen i Den umiddelbare konklusion er, at der de senere år har været tale om en meget positiv udvikling, der gør, at samtlige mål med redegørelsen for 2016 er nået pånær målet om el reduktion. Det er dog samtidig en konklusion, at der har været tale om pæne reduktioner i elforbruget I 2016 er elforbruget samlet set stigende. Stigningen i elforbruget bæres hovedsageligt af det somatiske område, hvilket vil blive uddybet yderligere i kapitel 4. Kapitel 2. National energistrategi Afsnittet præsenterer Energi- og miljøpolitikkens organisatoriske og politiske ophæng såvel på nationalt som regionalt niveau. Herunder: Energiaftalen af 22.marts 2012 mellem den daværende regering (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om den danske energipolitik Aftalen mellem Danske Regioner og Klima-, energi- og bygningsministeren om energieffektivisering i regionerne Kvalitetsfondsbyggerier, som i Region Syddanmark omfatter sygehusbyggerierne Kolding og Aabenraa Sygehuse samt det nye universitetshospital i Odense Endvidere redegøres for Region Syddanmarks egne politikker: Klimastrategi, Bygherrepolitik, bestemmelserne om organiseringen af Regionens interne energi- og miljøstyring. Kapitel 3. Energiproduktion fra vedvarende energi (VE) Region Syddanmark har i perioden etableret ca m 2 solceller på sygehuse, institutioner og P-huse. Anlæggene producerede samlet i 2016 i alt MWh. Solcelleanlæggene forventes årligt at producere MWh, hvilket svarer til ca. 3,5 % af Regionens samlede elforbrug. Kapitel 4. Udviklingen i forbruget af el, vand og varme I dette afsnit redegøres for forbruget af el, vand og varme indenfor Region Syddanmarks forretningsområder i perioden Forbruget af el er for 2016 opgjort til ca MWh mod ca MWh i 2015, svarende til en stigning på 1,8 % i det absolutte forbrug. Det samlede elforbrug beløber sig til ca. 148 mio. kr. i Stigningen i strømforbruget fra 2015 til 2016 svarer til en ekstra udgift i 2016 på ca kr. Forbruget af vand er i 2016 opgjort til m 3, hvilket er et fald på ca. 2,8 % i forhold til Anderledes sagt er der brugt m 3 mindre fra 2015 til Side 4 af 58

5 Rapport Det klimakorrigerede varmeforbrug var i 2016 ca MWh mod ca MWh i 2015, svarende til et fald på 0,3 %. Faldet i varmeforbruget skal primært ses i sammenhæng med de mange nybyggerier - særligt de store sygehusbyggerier som Regionen i disse år gennemfører, hvilket beskrives mere uddybende i kapitlet. Afsnit 5. Beregning af emissioner Region Syddanmarks årlige udledning af CO 2 -emissioner til atmosfæren præsenteres for årene 2004 og årene Endvidere vises en prognose for årene 2018 og frem til 2020 under forudsætning af at den hidtidige udvikling fortsættes. Afsnit 7. Mål og handlingsplaner Afsnittet præsenterer de væsentligste indsatsområder de kommende år. Arbejdet med at udmønte de konkrete handlingsplaner vil fortrinsvis ske i den tværgående Energigruppe og Miljøgruppe med repræsentanter fra samtlige enheder og relevante forretningsområder. Da over 80 % af Regionens energiforbrug kan henføres til de somatiske sygehusenheder, er det oplagt, at de væsentligste energibesparelsespotentialer skal identificeres på dette område. Energigruppens ansvar bliver således at konkretisere de nævnte handlingsplaner til konkrete initiativer, så målsætningerne nås. Set i forhold til referenceåret 2004 er der sket et fald på ca. 39,6 % i CO 2 udledningen frem til Der har fra 2015 til 2016 været en stigning i forhold til Regionens CO 2 - udledning. Stigningen skal ses i forhold til, at VE-andelen i primært indkøbet af el har været faldende. Der har således nationalt være tale om en højere andel af kulproduceret strøm indkøbt fra bl.a. Tyskland end de forrige år. Afsnit 6. Miljøforhold Dette afsnit behandler følgende miljøforhold: Fokus på skadelige stoffer i bygninger og byggematerialer Hospitalsspildevand Affald Miljøbelastende stoffer Madspild Klimatilpasning Jordforurening Side 5 af 58

6 Rapport Input: Output: El: MWh El produktion solceller: MWh Vand: m 3 Varme: MWh Klimakorrigeret varme: MWh Brændselstype: Fjernvarme : 74 % Naturgas: 26% Olie: <1% Forbruget af el medførte i 2016 følgende udslip af klimagasser: Ca tons CO 2 Ca kg SO 2 Ca kg NO x I 2016 medførte Region Syddanmarks samlede varmeforbrug følgende emissioner: Ca tons CO 2 Ca kg SO 2 Ca kg NO x Figur 1: Oversigt over forbrug og emissioner 2016 Side 6 af 58

7 1. Overordnet resultat for energi- og miljøområdet 1. Overordnet resultat for energi- og miljøområdet 1.1 CO 2 -reduktionsmål Klima og bæredygtighedsstrategiens overordnede mål for Regionen som virksomhed er at nedbringe CO 2 -emmissionerne med 40 % i 2020 i forhold til I faktiske tal betyder det, at baseline for CO 2 -emmissioner i 2004 var på t CO 2. Målet om 40 % reduktion i 2020 svarer til et reduktionsmål ned til en udledning på t CO 2 hvilket i alt svarer til, at CO 2 -emissionerne skal reduceres med t CO 2. Udover Klimastrategiens CO 2 -reduktionsmål er der opstillet et delmål om reduktion af CO 2 -emissioner på t CO 2 i 2016 i forhold til udledningen i Region Syddanmark som virksomhed havde i 2015 nået målet om 40 % CO 2 -reduktion i 2020 sammenlignet med Den mindre stigning i udledningen af CO 2 -emissioner fra 2015 til 2016 betyder dog, at Region Syddanmark med den seneste udvikling ligger lige under målopfyldelsen med en målopfyldelsesgrad på 39,6 %. Udviklingen det forgangene år med en mindre stigning i Region Syddanmarks udledning af CO 2 -emissioner skal primært ses i relation til den generelle nationale ændring i forsyningsstrukturen, der har været i 2016, hvor en højere andel af strømindkøbet end tidligere er kommet fra kulproduceret strøm. VE-andelen i strømproduktionen har således overordnet været nedadgående med deraf afsmittende effekt på Region Syddanmarks afledte CO 2 -emmissioner. Den seneste ændring i energiforsyningsstrukturen mod en øget anvendelse af kulproduceret strøm kan således også have en negativ indvirkning på målopfyldelsen og kan i sidste ende betyde, at det kan blive vanskeligt at nå målet i år Regionen som virksomhed har nået målet om t CO 2 - reduktion i 2016 sammenlignet med Mål for forbrugsreduktion Udover de overordnede mål for CO 2 -reduktion har Region Syddanmark mål om forbrugsreduktion af el, vand og varme på henholdsvis 13 %, 10 % og 7 % i 2016 målt med 2011 som baseline. Figur 2: CO 2 emissioner og fremskrivning af målsætning 1.3 Status på målopfyldelse De opstillede politiske mål for Region Syddanmark som virksomhed skulle som tidligere nævnt være opfyldt ved udgangen af 2016 og dermed også med nærværende redegørelse. Side 7 af 58

8 1. Overordnet resultat for energi- og miljøområdet Nedenstående skema viser i oversigtsform Regionens mål indenfor energiarbejdet sammenholdt med de opnåede resultater i perioden. Resultaterne vil blive behandlet mere udførligt i kapitel 4, hvor resultaterne ligeledes relateres til forklaringstyper på, hvorfor udviklingen i ressourceforbruget har den givne karakteristika. Status på målopfyldelse Målet for reduktion i varmeforbruget er nået Reduktionsmålene for varme i 2016 er 7 %. Dette mål er til fulde nået, idet der i 2016 (som det fremgår af nedenstående skema) er tale om en energibesparelse på 13,5 % sammenlignet med baseline i Den solide reduktion i varmeforbruget er særligt sket fra 2014 til 2015, hvor der har været en reduktion på over 13 % i det klimakorrigerede varmeforbrug. Den flotte målopfyldelse skal ses i sammenhæng med flere forskellige faktorer. Dels har der i perioden været tale om et frasalg af dele af bygningsmassen svarende til ca. 3 %, dels er der i tidsperioden blevet arbejdet med energieffektiviseringer af klimaskærmen. Endelig og ikke mindst skal de store varmebesparelser også ses i tæt sammenhæng med nybyggeri, hvor der som udgangspunkt bygges efter BR2020. Hvor de frasolgte bygninger ofte ikke var energirentable, er den nye bygningsmasse bygget efter BR2020 og er dermed fuldt energioptimeret. Målet for reduktion i elforbruget er ikke nået Målsætningen om 13 % reduktion i Regionens samlede strømforbrug i 2016 sammenlignet med 2011 har været den største udfordring, og det er ikke lykkes at opnå målopfyldelse på dette parametre. Elforbruget er det parameter, der er mest følsom overfor omfang af aktivitet og aktivitetsændringer. Denne gensidige afhængighed skal ses i sammenhæng med udviklingen i særligt medicoudstyr, hvor øget antal af ambulante patienter samt et udvidet behandlingstidsrum medvirker til, at elforbrugende udstyr anvendes med en øger frekvens. Det skal dog bemærkes, at der i tidsperioden har været tale om forholdsvis store reduktioner i perioden Reduktionen i elforbruget var således ultimo 2015 faldet med 8,6 % sammenlignet med baseline i Det seneste år har der dog været tale om en mindre stigning i strømforbruget på 1,8 %, og reduktionen i det totale elforbrug er således, som det også fremgår af nedenstående skematiske oversigt, 7 % ved udgangen af 2016, som bekendt er deadline for sikring af målopfyldelsen. At målet på elforbruget ikke er opnået, vil der som tidligere nævnt blive vendt tilbage til i afsnit 4, hvor der sættes fokus på koblingen mellem energiforbrug og udviklingen i aktiviteten. Målet for reduktion i vandforbruget er nået Målet for reduktion af vandforbruget med 10 % i perioden er opnået, og der er således i perioden sket en reduktion på 16,7 %. Alene i perioden var der tale om et fald på 6,6 % Der har i perioden været tale om et yderligere fald på 2,9 %. Målet for CO 2 -reduktion er nået Side 8 af 58

9 1. Overordnet resultat for energi- og miljøområdet CO 2 -reduktionsmålet for 2016 er allerede mere end opfyldt, idet der er tale om en målopfyldelse på mere end 65 % i forhold til det opstillede mål. CO 2 -reduktionsmålet for 2020 tangerer alt andet lige til også at være så godt som opnået. Forudsætningen er dog, at den nationale energiforsyningsstruktur fastholdes i forhold til fordelingen af VE-energikilder. Som det vil blive drøftet senere, er der i disse år en mindre tendens til, at andelen af kulfyrede elproduktion stiger en smule. Fortsætter den udvikling, vil Region Syddanmark få meget vanskeligt ved at sikre målopfyldelse på området. Indsatsområde Målsætning 2016 Varme [%] -7-13,5 El [%] -13-7,0 Vand [%] ,7 CO 2 emission [tons] Indsatsområde Målsætning CO 2 emission [tons] Faktisk realiseret i 2016 Faktisk realiseret i 2016 Figur 3: Målsætninger og faktisk resultater inden for besparelser og emissioner Helt overordnet skal ressourceforbruget ses i tæt sammenhæng med mindst fire afgørende faktorer: 1) Sygehusenhedernes produktivitet er i disse år stærkt stigende, hvilket betyder, en øget frekvens af patienter, der går gennem sygehussystemet på et normal døgn. En af årsagerne til den stigende produktivitet er udviklingen med en stadig stigende frekvens af ambulante patienter samt generelt færre sengedage pr. indlæggelse. Det betyder en større frekvens af patienter gennem systemet pr. døgn og heraf et afledt større energiforbrug til bl.a. belysning, ventilation, drift af undersøgelses- og behandlingsudstyr m.m. 2) En anden væsentlig årsag er udvidelse af behandlingstidsrummet, hvor der er en klar tendens til, at sygehusenhederne fx fortsætter behandlings- og udredningsarbejdet efter såkaldt almindelig arbejdstid eksempelvis gennemføres der også scanninger og røntgenundersøgelser i aftentimer og weekender. Behandlinger i aftentimer og weekender betyder også alt andet lige et øget energiforbrug, da en konsekvens er, at der også i ydertimer er krav om belysning, ventilation, komfortvarme, procesenergi etc. 3) De senere år har været kendetegnet af store syghusbyggerier. Dette betyder fx et øget forbrug, når der i perioder køres med dobbelt drift, hvor det gamle sygehus fortsat i et eller andet omfang er i drift samtidig med, at det nye er under opførelse. De store sygehusbyggerier kan endvidere også have den konsekvens, at der ikke investeres i energibesparende tiltag i den eksisterende bygningsmasse, som man positivt ved, at man skal afstå, når sygehusbyggeriet er færdigt. Side 9 af 58

10 1. Overordnet resultat for energi- og miljøområdet 4) Den teknologiske udvikling betyder, at nye og avancerede behandlingsformer til stadighed udvikles og implementeres i sundhedssektoren. Udviklingen af avanceret teknologisk medicoudstyr er således i stadig vækst, hvilket også kan betyder et øget energiforbrug. Da energiforbruget i driften af medicoudstyr endnu ikke er kortlagt, er der heller evidens i forhold til at trække en lineær sammenhæng mellem det stadigt mere avancerede medicoudstyr og det forholdsvis store elforbrug. P.t. er status, at Medico er opmærksomme på anvendelse af samlede omkostninger i apparaturets levetid (TCO), men det er primært, anskaffelsespris, patientflowseffektivitet, diagnostisk kvalitet og forbrugsstoffer, der er afgørende parametre i indkøbet af medicoudstyr. Energiforbruget tænkes ind i nogle Medico udbud, men p.t. ikke i alle. I RFI-regi (Regionernes fælles indkøb) er det med som en parameter mere eller mindre konsekvent. Ovenstående viser, at energiforbruget ikke bør betragtes isoleret i absolutte forbrugstal, men i stedet ses i tæt sammenhæng med produktiviteten og energieffektiviteten altså hvor effektivt anvendes energien holdt op imod eksempelvis frekvensen af patienter, der går gennem systemet målt over tid. Anderledes sagt kan energieffektiviteten reelt godt være stigende, selvom energiforbruget i absolutte tal er stigende, når energiforbruget holdes op imod antallet af undersøgelser/behandlinger. Eksempelvis kan man have et stigende kwh-forbrug i absolutte tal, men granskes tallene nærmere, kan stigningen i kwh være sket i en periode, hvor der eksempelvis samtidig har været en øget frekvens af undersøgelser/behandlinger. 1.4 Målopfyldelse fremadrettet Energiforbrug versus produktivitet/effektivitet Som tidligere nævnt er det helt centralt at relatere energiforbruget til målbare parametre. Det absolutte energiforbrug giver anderledes sagt ikke nødvendigvis et retvisende billede, da der er risiko for, at man eksempelvis (uden at være bevidst eller eksplicit herom) sammenligner år, hvor eksempelvis produktiviteten/energieffektiviteten er meget divergerende. Der er m.a.o. risiko for en mangelfuld og tildels fejlagtigt tolkning, hvis Regionens energiforbrug problematiseres p.g.a. fx stigning af energiforbruget i absolutte tal, hvis dette sker i en tidsmæssig periode med øget produktivitet, hvorfor energiforbruget måske i realiteten produktiviteten taget i betragtning er nedadgående, men i absolutte tal er stigende. Tidligere er det årlige energiforbrug blevet relateret til energiforbrug holdt op imod antal m 2. Dette parameter er dog langt fra fyldestgørende og kan i værste fald være direkte misvisende. Udviklingen går mod optimering af arealanvendelsen, og Regionens bygningsmasse er faldende p.g.a. fx frasalg af overskydende bygninger (primært sygehuse i f.m. sygehusbyggerierne) samt hjemtagelse fra kommunerne af sociale institutioner. Sygehusbyggerierne betyder, at der bygges nye sygehuse med færre antal m 2, da pladsen dels optimeres i byggerierne, dels bygges der færre sengepladser end tidligere (grundet udviklingen i flere ambulante forløb). Ydermere bygges der energioptimeret med anvendelse af primært BR2020. Sammenlignes energiforbruget med antal m 2, kan der (fejlagtigt) tegnes et billede af et stigende energiforbrug, da det givne energiforbrug skal holdes op mod de færre m 2. Side 10 af 58

11 1. Overordnet resultat for energi- og miljøområdet Den relationelle faktor m 2 kan være meningsgivende i forhold til varmeforbruget, men er altså langt fra dækkende i forhold til specielt strømforbruget. Den relationelle faktor produktivitet/patienter gennem systemet over tid er langt mere meningsgivende og giver indikationer på sygehusenes effektivitet. Hvor og hvornår anvendes energien og hvor stort er det specifikke energiforbrug Et andet meget centralt punkt er at skabe klarhed og gennemsigtighed i forhold til energiforbruget. At vide hvor og hvornår energiforbruget finder sted er essentielt, hvis indsatserne skal have den fornødne målrettethed til at skabe succesfulde reduktionsresultater. En måling af energiforbruget på fx afdelingsniveau eller bygningsniveau og ikke kun på fx enhedens hoved målerniveau skaber mulighed for at få viden om, om der eksempelvis er nogle afdelinger /bygninger, der har et uforholdsmæssigt stort ressourcetræk og adresserer dette gennem målrettede indsatser på den pågældende afdeling/bygning. Man undgår således populært sagt at skyde med spredehagl, men kan iværksætte en målrettet indsats af enten teknisk eller adfærdsmæssig karakter. Et overblik over energiforbruget på afdelingsniveau/bygningsniveau over tid muliggør også en viden om, hvorvidt der er et stort energiforbrug, der kan tilskrives fx tomgangs-forbrug eksempelvis om natten. Det bliver således muligt at se, om energiforbruget eksempelvis er det samme uanset tidspunkt på døgnet og der dermed kan være et stort tomgangsforbrug. Energistyringen kan således medvirke til i første omgang at lokalisere potentielt tomgangsforbrug og i næste fase, kan energistyringen anvendes til at justere/optimere energiforbruget, så der skabes større sammenhæng mellem behov og forbrug. Endelig vil en større detailkortlægning af energiforbruget også gøre det nemmere at skabe overblik i forhold til evt. driftsforstyrrelser som fx brud på ledningsnettet, defekte installationer, forkert indstillede ventilationssystemer m.m. Det bliver m.a.o. muligt forholdsvis enkelt at afdække omkostninger til et uhensigtsmæssigt forbrug og få det korrigeret igen. Et større detailkendskab til energiforbruget skaber således mulighed for at opstille målbare mål og kontinuerligt at måle på indsatsernes succesrate samt i forlængelse heraf justere mål og indsatser, så processerne optimeres. De somatiske sygehusenheder står for over 80 % af Region Syddanmarks energiforbrug, hvorfor det giver stor værdi at skabe gennemsigtighed i forhold til i første omgang de somatiske sygehuses energiforbrug. Status er, at Region Syddanmark med udgangen af 2016 fik implementeret et højere detailniveau på de somatiske sygehuses energimåler. Sammen med opsætning af flere energimålere er der implementeret et energiledelsessystem (EnergyKey), der gør det enkelt digitalt at trække energiforbruget på fx døgn/timeniveau. Sagt anderledes bliver det i løbet af 2017 muligt at analysere hvor og hvornår de somatiske sygehuse anvender energi, og der skabes på den måde den ønskede gennemsigtighed i forhold til at initiere målbare mål samt planlægge indsatser og evalueringer, så nye mål succesfuldt kan gennemsættes. 1.5 Region Syddanmarks aktiviteter Som drøftet gennem det ovenstående, så er det essentielt, at man ikke udelukkende betragter en given organisations/virksomheds energiforbrug i absolutte tal, men energiforbruget må nødvendigvis holdes op imod organisationens/virksomhedens aktiviteter. Side 11 af 58

12 1. Overordnet resultat for energi- og miljøområdet Aktiviteter i Regionen som virksomhed er i princippet flere ting. Overordnet set er det patienter i somatikken, patienter i psykiatrien og beboere på de sociale institutioner. På det somatiske område er energiforbruget igen betinget af ambulante kontra indlagte patienter, ligesom forskellige specialer har et divergerende energitræk fx kræftbehandlinger holdt op imod fx geriatrisk behandling, benbrud etc. Et fuldstændigt overblik over sammenhængen mellem aktivitet / energiforbrug fordrer m.a.o. en mere kompleks analyse, hvor der ikke alene skelnes mellem indlagt kontra ambulante patienter, men også om der er tale om operation kontra undersøgelse samt indenfor hvilket medicinfagligt speciale og behandlingsregime. Med Energi- og miljøredegørelsen 2016 bliver DRG-tallene for første gang anvendt, så der på den måde skabes en meningsskabende parameter at holde det givne energiforbrug op imod. Da der ikke tidligere har været arbejdet systematisk med DRG-tal som relationel faktor, vælges der i udgangspunktet at afgrænse udviklingstallene i forhold til tre faktorer, nemlig: Antal unikke patienter (=personnumre indlægges man flere gang i løbet af det aktuelle år, så tæller personen kun med én gang) Sengedage for sygehusudskrivninger Ambulante besøg Da det somatiske område udgør mere end 80 % af Regionens energiforbrug, så er det i udgangspunktet en analyse af aktivitetsniveauet på det somatiske område. nås. Figur 4: Udvikling i Region Syddanmarks aktivitet Ovenstående figur viser, at antal unikke patienter i perioden er steget med ca. 9 %. Sagt anderledes er det en væsentlig konklusion, når man skal forstå Regionens energiforbrug, at der over en 5 årig tidsperiode er sket en tilvækst i unikke patienter, der går gennem sygehussystemet på 1 år. Som tidligere nævnt, så er begrebet unikke patienter udtryk for antal personnumre, der går gennem sygehusenhederne over 1 år. Genindlægges eller gennemføres der flere undersøgelser eller opfølgninger i forhold til det enkelte personnummer hvilket er reglen snarere end undtagelsen så kan det ikke aflæses som det reelle numeriske antal unikke patienter, da personnummeret kun registreres én gang pr. år. Betragtes antal behandlinger/ undersøgelser (sengedage + ambulante besøg), skabes der et samlet billede af aktiviteten. I 2012 var der samlet set forløb (ambulante + sengedage), i 2016 var en tilsvarende sammenligning af forløb registreret til Side 12 af 58

13 1. Overordnet resultat for energi- og miljøområdet forløb. Sagt anderledes havde der i perioden været en stigning i aktivitet på ca. 6,2 %. Analyseres udviklingen i antal sengedage for sygehusudskrivninger ses det som forventet, at antallet af indlagte patienter er faldende. Der er således fra sket et fald på ca. 10 % på antal indlagte patienter. Samtidig er antal indlæggelsesdage i samme periode faldet en anelse. Gennemsnitlig indlæggelses dage i 2012 var således på 3,66 dage, mens den i 2016 er på 3,58 dage Udviklingen i ambulante besøg viser, at der som forventet har været en stigning i antal ambulante behandlinger fra 2012 til 2016 på ca. 12 %. Konkluderende kan det fastslås, at der i tidsperioden, hvor der har været et stigende elforbrug samtidig også har været en stigende aktivitet på sygehusenhederne. Handling Der arbejdes videre med kvalificering af aktivitetstallene fra DRG. Kvalificeringen skal endvidere medvirke til skabe metodisk platform for vurdering af evidens mellem aktivitet målt gennem DRG og udvikling i energiforbruget. Det anbefales, at man også fremadrettet har et stadigt fokus på at sikre energieffektivitet, og dermed mindskelse af Region Syddanmarks negative miljøpåvirkning. I relation til indsatser fremadrettet, der kan medvirke til at mindske Regionens elforbrug, vil der være et særligt fokus på medico procesrelaterede energi. Side 13 af 58

14 2. National energistrategi 2. National energistrategi Baggrund I februar 2012 fremlagde Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti Energistrategi 2050, der indeholder en række mål for den fremtidige energiforsyning i Danmark. En central ambition med strategien er at mindske afhængigheden af fossile brændsler. Frem til 2020 vil strategien således reducere anvendelsen af fossile brændsler i energisektoren med 33 % i forhold til Derudover vil strategien øge andelen af VE til 33 % i 2020 og som følge af et markant fokus på energieffektivisering sænke bruttoenergiforbruget i 2020 med 6 % i forhold til Sammenfatning af Energistrategi 2050 kan ses her: %20og%20Energipolitik/Energistrategi%202050%20sammenfatning %20-%20final.pdf Status Den 22. marts 2012 blev der indgået aftale om den danske energipolitik mellem Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti. Kun Liberal Alliance står udenfor energiaftalen, der løber fra 2012 til Med aftalen er der sikret bred politisk opbakning til en ambitiøs grøn omstilling med fokus på generelle energibesparelser, øget andel af VE i form af flere vindmøller, biogas og biomasse. De væsentligste mål i Energiforliget er: 100 % fossilfri energiforsyning i % reduktion af bruttoenergiforbruget i 2020 i forhold til % vedvarende energi i % vind i det danske elforbrug i 2020 Aftalens hovedpunkter i korte træk kan ses her: rk%201%20-%20energiaftalen%20kort%20fortalt%20final.pdf I skrivende stund er forslaget om den såkaldte Vinterpakke til politisk behandling. Baggrunden for initiativet er, at EU vil være energiunion, og i den forbindelse vil sætte nye mål for klimaemissioner, energieffektivitet og brug af vedvarende energi. Der er tale om forslag til direktiver - dvs. de er ikke vedtaget endnu, og får først retsvirkning i Danmark, når de er omsat til dansk lovgivning. Der handler bl.a. om en revision af direktivet om bygninger, hvor der bl.a. lægges op til 0-energibygninger i 2020, ligesom der ligger en forventning om, at der vil komme tilsvarende krav ved renovering af bygninger og krav om faciliteter til opladning af elbiler ved større bygninger. Endelig lægges der op til nye krav til energimåling herunder forslag om intelligente energimålere. Oversigt over alle dokumenter i forbindelse med forslaget kan ses her: Side 14 af 58

15 2. National energistrategi Handling Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti indgik i 2012 en aftale om, at Danmarks udledning af drivhusgasser i 2020 reduceres med 40 % i forhold til niveauet i Samt at der fortløbende fremsættes forslag, der yderligere kan reducere udledningen af drivhusgasser med henblik på at nå målet om en 40 % reduktion i Aftaleparterne lægger vægt på, at klimaindsatsen skal skabe grøn vækst. Det skal ske ved at gøre brug af moderne teknologier, sikre synergieffekter i alle sektorer og ved at sikre, at det danske erhvervsliv forbliver konkurrencedygtigt. De samme partier er også blevet enige om udformningen af klimaloven. Det er en politisk målsætning, at Danmark i 2050 er et lavemissionssamfund, hvor udledningen af drivhusgasser er på et absolut minimum. Klimaloven skal sikre, at udviklingen foregår i et passende tempo under hensyn til vækst og udvikling. I forbindelse med klimaloven oprettes et klimaråd. Klimaråddet består af uafhængige eksperter, som skal rådgive om, hvordan man lettest og billigst omstiller Danmark til et lavemissionssamfund. Klimarådet skal være med til at skabe oplysning og debat om, hvordan den grønne omstilling skal ske, så borgere og virksomheder kan deltage og bidrage aktivt. 2.1 Aftale Danske Regioner og Klima- og energiministeren Baggrund Danske Regioner og Klima- og energiministeren indgik i januar 2009 aftale om, at regionerne styrker indsatsen for energieffektivisering gennem Energispareaftalen. Regionerne skal herefter leve op til de samme krav, som statslige institutioner og kommuner skal leve op til. Sygehussektoren er i energispareaftalen udpeget som særligt fokusområde, idet der forventes ambitiøse mål for energieffektivitet ved fremtidige investeringer i bygninger og nyt apparatur i sundhedssektoren. Det betyder, at hensynet til energieffektivitet skal inddrages på et tidligt tidspunkt i planlægning og projektering af nye sygehusbyggerier, således at bygningernes energieffektivitet sikres mest omkostningseffektivt. Status Det var forventet, at der i 2015/16 ville blive indgået en ny energispareaftale, der bl.a. omfatter samordnet indberetning af Regionernes energiforbrug. Forhandlingerne er dog blevet udsat, og det vides pt. ikke, hvornår en ny energispareaftale kan forventes at være på plads. Handling Indtil den nye aftale er indgået gælder den nuværende aftale. 2.2 Kvalitetsfondsbyggeri Baggrund Kvalitetsfonden blev etableret som led i Regeringens kvalitetsreform fra Af fondens midler skal 25,5 milliarder kroner bruges til statslig medfinansiering af investeringer i en ny og forbedret sygehusstruktur. Hertil kommer en regional egenfinansiering på ca. 40 procent, så den samlede investeringsramme beløber sig til ca. 41,4 milliarder kroner 2009-PL-indeks. Side 15 af 58

16 2. National energistrategi Status Region Syddanmark bygger over de næste mange år en række nye sygehuse. Målet er bedre og mere sammenhængende patientforløb, øget patientsikkerhed, effektivisering og højere kvalitet. Tre af de nye sygehusbyggerier bliver bygget med tilskud fra den statslige kvalitetsfond, og kaldes derfor også for kvalitetsfondsbyggerier. I forbindelse med Økonomiaftalen for 2013 blev det besluttet at afsætte en lånepulje til energiinvesteringer i forbindelse med Kvalitetsfondsprojekter. Denne pulje gør det muligt at finansiere et løft af projekterne til Bygningsklasse 2020 (BR2020) ud over kvalitetsfondsmidlerne. Der kan ansøges om 644 kr./m 2. Forskellen mellem BR2015 og BR2020 er bl.a. et skærpede krav til energiforbrug og øgede krav til arbejdsmiljø og indeklima. Det mindre energiforbrug vil ikke være i stand til at give en fornuftig tilbagebetaling af investeringen, men sammen med de skærpede krav til indeklima og arbejdsmiljø samt muligheden for at bruge et evt. overskud til at nedbringe forbruget af procesenergi, vurderes det som helhed at være en god investering. På sigt vil det være muligt at gøre sygehusene yderligere energibesparende eller energineutrale ved at tilføre energi fra vedvarende energikilder (VE). Handling Følgende sygehusbyggerier har fået endeligt tilsagn om tilskud fra Kvalitetsfonden: Kolding Sygehus ibrugtaget oktober 2016 Sygehus Sønderjylland, Aabenraa etape 1 etableret Nyt Universitetshospital i Odense - Nyt OUH, somatik Regionalt finansierede sygehusbyggerier: Aabenraa Psykiatri ibrugtaget efteråret 2015 Esbjerg Psykiatri ibrugtaget efterår 2015 Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg forventet forår 2019 Middelfart Psykiatri ibrugtaget 2015 Nyt Universitetshospital i Odense Nyt OUH, psykiatri OPP Vejle psykiatri forventes ibrugtaget februar 2017 Specialsygehus Sønderborg forventet færdig i 2020 Specialsygehus Vejle Kolding Sygehus uden for kvalitetsfondsbyggeriet 2.3 Klima- og bæredygtighedsstrategi Status Klima- og bæredygtighedsstrategien blev den 11. december 2015 vedtaget af Regionsrådet. Klima- og bæredygtighedsstrategien har et overordnet mål om at nedbringe Region Syddanmarks CO 2 - belastning. Målet for Region Syddanmark som virksomhed er at reducere udledningen af CO 2 -emissioner med 40 % i 2020 i forhold til baseline i Tilsvarende er målet for Region Syddanmark som geografisk enhed at reducere udledningen af CO 2 -emissioner med 40 % i 2020 i forhold til Klimastrategien forventes at medvirke til et øget fokus på driftsenhedernes energi- og miljøstyring, da den primære indsats for at sikre målopfyldelse netop ligger i energiforbruget i egen bygningsmasse. Side 16 af 58

17 2. National energistrategi Baggrund På baggrund af Regionsrådets Bæredygtighedsstrategi iværksatte Koncernledelsen i 2008 en målrettet energieffektivisering i Regionshuset, inkl. satellitter og på Regionens sygehusenheder den såkaldte Kurveknækkeraftale. Evalueringen af Kurveknækkeraftalen førte bl.a. til etableringen af den regionale Energigruppe. Energigruppen er etableret og havde sit stiftende møde den 8. oktober 2012, og har efterfølgende afholdt kvartalsvise møder med fokus på erfaringsudveksling og vidensdeling. 2.4 Bygherrepolitik Status Region Syddanmark har en Bygherrepolitik for at sikre sammenhæng i arbejdet med Regionens bygningsmasse samt sammenhæng til nationale og globale målsætninger om at skabe velfungerende og bæredygtige helheder i den eksisterende bygningsmasse og i det fremtidige byggeri. Med Bygherrepolitikken ønsker Regionsrådet at sikre velfungerende bygninger, fastholdelse af bygningernes værdi samt energi- og miljøoptimerede bygninger, der kan medvirke til at sikre en optimeret drift af Regionens bygningsmasse. Handling Der planlægges ikke grundlæggende ændringer i Bygherrepolitikken, men redaktionelle justeringer og konsekvensrettelser fx som følge af ny lovgivning og organisatoriske ændringer. De redaktionelle justeringer foretages successivt. Baggrund Ved nybyggeri lægges vægt på energieffektive og miljøvenlige løsninger, som sikrer en effektiv bygningsdrift, og samtidig ikke skader det omkringliggende miljø. I den eksisterende bygningsmasse ses et meget stort besparelsespotentiale ved at gennemføre energieffektiviseringer især for det byggeri, der er opført før energikrisen og stramningerne i bygningsreglementet i 1970 erne. Som basis for prioritering af indsatsen gennemføres energi- og miljøregistrering på Region Syddanmarks enkelte enheder. Registreringerne bearbejdes til en samlet årlig energi- og miljøredegørelse (nærværende rapport). 2.5 Organisering af intern Energi- og miljøstyring Status Rammerne for energi- og miljøstyring i Region Syddanmark er fastsat i Organisering af intern energi- og miljøstyring, der bl.a. fordeler opgaverne mellem henholdsvis Bygningsafdelingen, sygehusenhederne (somatikken og psykiatrien), Regionshuset og institutionerne. De enkelte sygehusenheder og Regionshuset inkl. satellitter er pålagt et selvstændigt ansvar for miljøindsatsen, og skal hvert år udarbejde selvstændige Energi- og miljøredegørelser. Forbruget af el, vand og varme indberettes endvidere til Bygningsafdelingen, der laver en samlet opgørelse over Regionen som virksomheds samlede energiforbrug. Dette præsenteres i Regionens årlige Energi- og miljøredegørelse (nærværende rapport). Institutionerne skal fortløbende indberette forbruget af el, vand og varme til Bygningsafdelingen. Institutionerne kan samtidig frivilligt udarbejde selvstændige energi- og miljøredegørelser. Side 17 af 58

18 2. National energistrategi Regionens energiarbejde registreres i en samlet tilbageskuende energiopgørelse (grønt regnskab) nærværende Energi- og miljøredegørelse hvor det forgangne års energiforbrug på el, vand og varme præsenteres. Regionen ønsker at videreudvikle arbejdet med implementering af energistyring. Energistyring skaber gennem en mere eller mindre detaljeret målerstruktur forudsætninger for transparents i energiarbejdet. Gennemsigtighed i forhold til, hvor og hvornår energiforbruget sker, hvilket også skaber gode forudsætning for styrbarhed med deraf mulighed for kontinuerligt og systematisk opfølgning på mål og indsatser. Sagt anderledes når man har et overblik over, hvor energien anvendes fx på afdelings-/bygningsniveau bliver det også langt nemmere at gennemføre målrettede indsatser, og dermed i sidste ende omkostningseffektivt at nå de opstillede mål. Energistyringssystemet sikrer effektiv prioritering, koordinering og implementering af energieffektive løsninger. Ligesom et effektivt energistyringssystem åbner op for mulighederne for at iværksætte fx fælles indsatser og drage fordel af de mange potentielle synergieffekter. Energistyring bidrager således væsentligt til den proaktive styring af Regionens klimaarbejde. Indførelsen af Energistyring rummer således store potentialer for såvel økonomiske og ressourcemæssige besparelser såvel som energibesparelser. En stor del af disse besparelser kan erfaringsmæssigt opnås gennem mindre økonomiske investeringer og adfærdsændringer. Handling Region Syddanmark vil videreudvikle på det påbegynde arbejde med implementering af energistyring, hvor der i løbet af 2016 blev sat energimålere op med et højere detailniveau på alle de somatiske enheder. For at øge styrbarheden vil Regionen fra 2016 påbegynde arbejdet med at opgøre energiforbruget kvartalsvis. De kvartalsmæssige afrapporteringer af regionens energiforbrug fremlægges på koncern ledelsesmæssigt niveau. Figur 5:Kvalitetscirkel for energistyring Baggrund Regionsrådet i Region Syddanmark indførte i februar 2007 energi- og miljøstyring, der skal begrænse Regionens energi- og miljøbelastning med særligt fokus på forbruget af el, vand og varme. Derudover fokuseres der på at fremme energieffektiv adfærd samt aktiv inddragelse af energi- og miljøhensyn i forbindelse med nybyggeri, drift og vedligeholdelse af Regionens bygninger. Side 18 af 58

19 3. Energiproduktion fra VE 3. Energiproduktion fra VE Status Region Syddanmark solcelleanlæg producerede i 2016 i alt MWh. Nedenstående figur viser de enkelte anlægs bidrag til den samlede produktion. Produktionen af solcellestrøm faldt i 2016 med 0,8 % i forhold til Produktionen i 2016 ligger dog stadig over det forventede budget på MWh/år. Nedgangen i solcelleproduktionen handler primært om, at dele af anlæggene i perioder har været ude af drift p.g.a. eksempelvis driftsfejl, vedligehold og ombygninger. Udover de somatiske- og psykiatriske sygehuse er der opsat solceller på de sociale institutioner, som Regionen forventes at være ejer af også efter Arbejdet med opsætning af solceller blev i løbet af 2013 færdiggjort, og der er samlet set opsat solceller på ca m 2. Region Syddanmarks samlede elforbrug på de somatiske sygehuse løber op i ca MWh. Solcellerne har således i 2016 dækket ca. 4 % af sygehusenes samlede elforbrug. Solcellerne dækker samlet set 3,5 % af hele regionens elforbrug. Figur 6: Produktion fra solceller 2016 Der er opsat solceller på de somatiske- og psykiatriske sygehuse samt tilhørende P-huse, som Regionen forventes også i fremtiden at være ejer af. Handling I 2050 skal samtlige fossile brændstoffer være helt udfaset. Allerede i 2035 skal fossile brændstoffer dog være udfaset af el- og varmeproduktionen. Regionen vil derfor i de kommende år arbejde for at en stadig større andel af Regionens energiforbrug kommer fra VE. Dette vil ske ved bl.a. at undersøge mulighederne for at købe grøn strøm. Region Syddanmark deltager gennem Regional Udvikling sammen med regionens kommuner og energiselskaber i arbejdet med udvikling af Strategiske Energiplaner (SEP), der sætter fremtidens energiforsyningsstruktur på dagsordenen. Side 19 af 58

20 3. Energiproduktion fra VE Baggrund Region Syddanmark ønsker at bidrage til de nationale mål om en øget VE-andel i energiforsyningsstrukturen. Regionsrådet besluttede derfor også i 2012 at opsætte solceller på Regionens bygninger. Side 20 af 58

21 4. Udvikling i forbrug Udvikling i forbrug Status Energi- og miljøredegørelse 2016 omfatter virksomheden Region Syddanmarks forbrug af el, vand og varme. Handling Der udarbejdes en årlig Energi- og miljøredegørelse, der overordnet beskriver de energi- og miljømæssige påvirkninger, der følger af Regionens aktiviteter. Der redegøres for udviklingen i forbruget af el, vand og varme, ligesom der redegøres for særlige indsatser og initiativer, der skal igangsættes for at nå de opstillede mål og derved begrænse aktiviteternes skadelige påvirkninger af klimaet og det ydre miljø. Baggrund I henhold til Regionsrådets overordnede energistrategi og retningslinjer er der i Energi- og miljøredegørelse 2016 sat særligt fokus på energiforbruget af el, vand og varme. Særskilte miljøredegørelser for sygehuse og institutioner behandler i nogen udstrækning også andre miljøparametre, herunder fx affald, spildevand, miljøfremmede stoffer etc. I nærværende redegørelse er der i mindre omfang et selvstændigt fokus på miljøforhold (afsnit 6). Det primære fokus i redegørelsen er dog som også tidligere nævnt energiforbruget og ikke mindst målopfyldelsen i forhold til de politiske reduktionsmål for energiforbruget. For at opnå et mere nuanceret billede af Regionens forbrug, så er det som også diskuteret i afsnit 1 centralt at se på de relationelle forbrugstal, så forbrugstallene holdes op imod den ændrede anvendelse af bygningerne og udstyr mv. Den overordnede udvikling går imod kortere antal indlæggelsesdage og en øget frekvens af ambulante undersøgelser/behandlinger samtidig med, at frekvensen af undersøgelser/behandlinger, der finder sted også udenfor almindelig arbejdstid, er stigende. En del undersøgelser foregår således også om aftenen, hvorfor der som naturlig konsekvens heraf er behov for en øget grad af komfort og proceskøling samt belysning af lokaler, der tidligere ikke var i anvendelse udenfor normal arbejdstid. En konsekvens af dette er alt andet lige et øget energiforbrug. Herudover betyder udvidelsen af undersøgelse/ behandlingstidspunkt, at der har fundet en intensivering sted af anvendelsen af fx behandlings-/undersøgelsesudstyr. En del af dette udstyr er medico udstyr, der er forholdsvis ressourcekrævende fx scanner/røntgen der med den nuværende udvikling eksempelvis ikke anvendes ca. 8 timer dagligt, men i nogle tilfælde op mod ca. 12 timer med deraf følgende større energiforbrug. Samlet set tegner der sig et billede af, at udviklingen i ressourceforbruget bør holdes op mod sygehusenes aktivitet altså patienter, der går gennem sygehuset over en given tid. Det skønnes således, at ca % af elforbruget på et sygehus anvendes til processer, som er knyttet til direkte til patientbehandlingen. 4.1 Region Syddanmarks samlede forbrug El Nedenstående figur viser Region Syddanmarks samlede strømforbrug i perioden Side 21 af 58

22 4. Udvikling i forbrug Figur 7: Samlet elforbrug i perioden Store elbesparelser Som det fremgår af ovenstående figur, er det over de senere år lykkes at knække elforbrugskurven. Efter en længere tidsperiode karakteriseret ved et stabilt elforbrug på omkring MWh, har der i perioden været en nedadgående kurve i elforbruget, og der har i perioden været tale om et fald på 8,2 %. Der har dog det seneste år været tale om en mindre stigning i forbruget igen. Elforbruget var således i 2016 på MWh mod MWh i 2015 der er tale om en stigning i forbruget på 1,8 % i det absolutte forbrug. Det samlede elforbrug beløber sig til ca. 148 mio. kr. i I 2011, som er referenceåret for delmålet om 13 % besparelse på elforbruget i 2016, var elforbruget på ca MWh. Der er således i tidsperioden sket et fald i det absolutte forbrug på MWh svarende til procentuel reduktion på ca. 7,0 % eller samlet set en økonomisk besparelse på 11,1 mio. kr. Delmål for elforbruget betyder, at Regionens samlede elforbrug med nærværende redegørelse i 2016 skal være reduceret med 13 % svarende til MWh til i alt MWh. Dette mål er det ikke lykkedes at opnå. Som tidligere nævnt har særligt målet om reduktion i elforbruget været vanskeligt at opnå, da der i samme tidsperiode har været tale om en stigende produktivitet flere behandlinger, udvidet behandlingstidspunkter, mere avanceret medicoudstyr etc. Når det er sagt, så skal det bemærkes, at det trods øget aktivitet faktisk er lykkedes at knække elforbruget og der har således på én og samme tid været flere patienter gennem systemet samtidig med et faldende elforbrug. Så selvom der ikke er sket målopfyldelse, så har der trods alt været tale om flotte resultater i reduktionen af elforbruget. Det flotte knæk i elforbruget i perioden bæres hovedsagligt af de somatiske sygehusenheder og psykiatrien, og skal ses i tæt sammenhæng med de mange sygehusbyggerier, hvor processen med indflytning i nye og langt mere energieffektiv bygningsmasse er påbegyndt. Den stigning der har været fra 2015 til 2016 på 1,8 % kan umiddelbart ses i sammenhæng med flere aspekter. Dels er der som tidligere nævnt en øget aktivitet i såvel somatikken som psykiatrien flere patienter gennem systemet over tid. Dels er perioden præget af sygehusbyggerierne, der betyder øget energi flow. Endelig har perioden ligeledes været præget af, at det nye Akutsygehus i Side 22 af 58

23 4. Udvikling i forbrug Kolding blev taget i anvendelse samtidig med, at Fredericia fortsat var i drift, hvorfor perioden ligeledes var præget af dobbeltdrift. Fremtidige energibesparelser på el Solcellerne har bidraget med produktion af MWh i det betyder i udgangspunktet, at Region Syddanmark skal købe det færre antal MWh på elmarkedet. Regionen forbruger altså fortsat strømmen, men det er blot fra egen VE-kilde, hvorfor CO 2 - emmisionerne fra el reduceres. Fremover forventes en produktion på ca MWh/år. Regionsrådet har godkendt energiinvesteringer gennem det syddanske ELENA-projekt 1 for ca. 67 mio.kr. over projektperiodens 3 år, der slutter primo Regionen forventes dog at nå længere end de budgetterede små 67 mio. kr., da bl.a. dele af den fremrykkede indsats, der blev besluttet i juni 2016 har kunnet nå at tælle med i ELE- NA-rammen. Gennem ELENA-projektet forventes Regionens elforbrug reduceret med ca MWh/år, når det er fuldt implementeret i Som en del af ELENA-projektet er der bl.a. igangsat en proces med opsætning af LED-belysning på Sygehus Lillebælt (Vejle, Kolding og Middelfart Sygehus). Projektet er endnu ikke fuldt realiseret, men projektet har allerede på nuværende tidspunkt genereret energibesparelser svarende til kwh/år eller en årlige økonomisk besparelse på ca. 3,3 mio. kr. Regionsrådet besluttede juni 2016 at fremrykke energiinvesteringer for 44,5 mio. kr. med en årlig forventet besparelse på ca. 5,9 mio. kr. Projektet favner bredt og spænder fra fx LED-belysning på intensiv afdeling på OUH til eksempelvis energioptimering af ventilationsanlæg på Esbjerg Sygehus. Fra 2017 implementeres digitalt energiregistreringssystem fuldt ud på de somatiske sygehuse. Gennem EnergyKey muliggøres det enkelt at skabe overblik over energiforbruget på et højere detailniveau end tidligere. Det betyder konkret, at systemet skaber mulighed for at monitorerer energiforbruget, så der skabes gennemsigtighed i forhold til, hvor og hvornår energiforbruget finder sted. Erfaringer viser, at transparenthed i forbruget og dermed den synlighed, der skabes i sig selv kan skabe øget bevidsthed omkring energiforbruget og deraf afledt adfærdsændringer. En pointe er ligeledes, at synligheden også bevirker, at uhensigtsmæssigt energiforbrug gennem eksempelvis alarmer hurtigere registreres, og der kan derfor også hurtigere sættes ind overfor uhensigtsmæssigt forbrug. Samlet set viser erfaringer, at alene implementering af energiregistreringssystem med deraf synlighed og mulighed for monitorering i sig selv kan skabe energibesparelser op til 10 %. Varme Nedenstående figur viser Region Syddanmarks samlede varmeforbrug i perioden Læs om ELENA projektet i afrapporteringen om klimastrategien Side 23 af 58

24 4. Udvikling i forbrug udtryk for, at det absolutte varmeforbrug omregnes i henhold til DMI s graddagekorrektion, så forbruget kan sammenlignes mellem årene. Figur 8: Samlet varmeforbrug Hvorfor klimakorrigeret varmeforbrug? Varmeforbruget opgøres i såvel det faktiske varmeforbrug, som det klimakorrigerede varmeforbrug. Sidstnævnte er udtryk for, at varmeforbruget holdes op imod normal året sammenlignet med det aktuelle klima/vejr det pågældende år. Det klimakorrigerede varmeforbrug er således et udtryk for, hvad det forventelige forbrug ville være taget det aktuelle klima/vejr i betragtning. Sagt anderledes holdes varmeforbruget op imod det givne vejr det givne år og omregnes i normal år. På den måde risikeres ikke fejlagtig sammenligning i forbruget mellem 2 år uden at tage hensyn til, at det eksempelvis var en mild vinter det ene år og streng frost det andet år. Det klimakorrigerede varmeforbrug er således et Store varmebesparelser Region Syddanmarks samlede registrerede varmeforbrug i 2016 var MWh, hvoraf hovedparten benyttes til komfortvarme (opvarmning af rum). I 2015 beløb det samlede registrerede varmeforbrug sig til MWh, Der er således sket en stigning i det faktiske varmeforbrug på ca. 0,6 %. Varmeprisen varierer en del fra leverandør til leverandør, men givet at den gennemsnitlige varmepris er 600 kr./mwh., beløber det samlede varmeforbrug i 2016 sig til ca. kr. 80,3 mio. kr. Stigningen i varmeforbruget repræsenter således en værdi på ca. 0,5 mio. kr. Betragtes det klimakorrigerede varmeforbrug, er der tilgengæld tale om en mindre varmebesparelse i Det klimakorrigerede forbrug var således i 2016 på ca MWh, hvilket er et fald i forbruget på ca. 0,3 % i forhold til forbruget i 2015 på ca MWh. I 2011, som er referenceåret for delmålet om 7 % besparelse på det klimakorrigerede varmeforbrug i 2016, var forbruget på ca MWh. Der er således opnået et fald i det graddagekorrigerede varmeforbrug på ca MWh svarende til en besparelse på ca. 13,5 % Samlet set er målet for reduktion i varmeforbruget opnået ultimo Det faldende varmeforbrug er ovenikøbet sket i en periode, hvor der samtidig har været stigende aktivitet med øget krav til luftskifte, der imødekommes med større og mere energivenlige ventilationsanlæg. Side 24 af 58

25 4. Udvikling i forbrug Faldet i varmeforbruget fra skal også ses i sammenhæng med, at Regionen i samme tidsperiode har nybygget m 2 og frasolgte bygninger svarende til opvarmede arealer på ca m 2. Samlet set har der altså været tale om en nettotilvækst i det opvarmede antal m 2. Pointen er blot, at de frasolgte m 2 ikke var energioptimeret, mens de nye m 2 fortrinsvis er bygget efter BR2020 og dermed er energioptimeret. Det faldende varmeforbrug skal samtidig ses i sammenhæng med en ny og mere energieffektiv bygningsmasse gennem de nye sygehusbyggerier. Ligesom der i disse år også investeres i forbedring af klimaskærmen på Regionens sygehuse og institutioner. Vand Nedenstående figur viser Region Syddanmarks samlede vandforbrug i perioden Fremtidige varmebesparelser Den stadige renovering af klimaskærmen forventes ligeledes også i fremtiden at føre til energibesparelser fx den store facaderenovering der i disse år pågår på Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg. Varmeforbruget vil også fortsat være faldende over de kommende år i takt med, at nye sygehus- og institutionsbyggerier kan tages i brug og gamle mere energikrævende bygninger derved tages ud af drift. Der vil dog være en overgangsperiode, hvor overflytning til nyt byggeri vil betyde, at både en ny og eksisterende bygning vil være i drift samtidigt. Varmeforbruget må derfor forventes i en overgangsperiode som følge heraf alt andet lige blive negativt påvirket. Det forløbene år har således været karakteriseret ved eksempelvis åbning af akutsygehuset i Kolding samtidig med, at Fredericia Sygehus endnu ikke var taget ud af drift. Varmebesparelserne er således sket i en periode, hvor man alt andet lige kunne have forventet det modsatte. Figur 9: samlet vandforbrug Region Syddanmarks samlede vandforbrug er i 2016 opgjort til m 3, hvor det i 2015 var på m 3. Der er m.a.o. sket et fald på ca. små 2,8 % gennem alene det seneste år. Hvor der var en svag stigning fra 2013 til 2014 er udviklingen igen vendt, og der er tale om endda et solidt fald på 9,8 % i vandforbruget fra 2014 til I 2011, som er referenceåret for delmålet om 10 % besparelse på vandforbruget i 2016, var forbruget på ca m 3. Der er såle- Side 25 af 58

26 4. Udvikling i forbrug des i perioden opnået et fald i vandforbruget på ca m 3 svarende til en besparelse på ca. 16,7 %. Samlet set er målet for reduktion i vandforbruget opnået ultimo Fremtidige vandbesparelser Det vurderes, at vandforbruget fortsat vil falde over de kommende år, idet der fortløbende investeres i forbedring af de tekniske installationer på Regionens sygehuse og institutioner. Det faldende vandforbrug skal endvidere ses i sammenhæng med det faldende antal sengepladser, idet vandforbruget til badning på den måde begrænses betragteligt. Region Syddanmark råder over et bygningsareal på ca m 2, heraf er ca m 2 opvarmet. Figuren illustrerer fordelingen af arealer på Regionens forretningsområder. Der har været en stigning i det opvarmede bygningsareal fra 2015 til 2016 på ca m 2, hvilket bl.a. hænger sammen med den tidligere beskrevne situation med, at Akutsygehuset i Kolding åbnes før, end Fredericia Sygehus er afhændet. Der har derfor i 2016 eksisteret en midlertidig periode med dobbelt drift og flere m 2. Ikke overraskende er det somatiske område arealmæssigt langt det største og udgør således 83 % af det samlede antal bebyggede m 2. Varmekilder 4.2 Fordeling af forbrug Arealer Figur 11: Fordeling mellem varmekilder Figur 10: Fordeling af areal Side 26 af 58

27 4. Udvikling i forbrug Figuren viser fordelingen af primære varmekilder anvendt til opvarmning af Regionens bygningsmasse. Af figuren fremgår det, at fjernvarme dækker det meste af Regionens varmeforbrug nemlig 74 %. Den resterende varmeforsyning dækkes af 26 % naturgas og mindre end 0,1 % af olie til opvarmning og proces. Den meget lave andel af olie til opvarmning anvendes hovedsagligt til opvarmning af institutioner, der er placeret udenfor centrale forsyningsområder. Ligesom en mindre del dieselolie anvendes i forhold til at drifte strømforsyningen på nødanlæggene, der af sikkerhedsmæssige hensyn skal driftes på et isoleret system. Set i forhold til det nationale mål om at have en fossil fri energiforsyning i 2035, så er Region Syddanmark godt på vej mod målopfyldelse. Dette skal primært ses i forhold til anvendelse af fyringsolie er så lavt, som det er. Ligesom det skal ses i forhold til den nationale omlægning af fjernvarmen til en grønnere profil, hvor der i højere grad produceres fjernevarme ved flis, piller m.m. En stor del af fjernvarmeproduktionen sker dog fortsat ved konventionelle energikilder, men der er dog en tendens til, at fjervarmen disse år tilstræber en stadigt grønnere profil. Elforbrug Figuren illustrerer fordelingen af elforbruget på forretningsområder. De somatiske sygehuse udgør 83 % af Regionens samlede bygningsmasse, og er dermed langt det største forretningsområde. Forretningsområdet er karakteriseret ved at anvende meget ressourcekrævende udstyr, og som figuren illustrerer, anvender de somatiske sygehusenheder ikke overraskende også langt størstedelen af Regionens strømforbrug. Figur 12: Fordeling af elforbruget Somatikkens andel af Regionens samlede strømforbrug er således 89 % (det skal bemærkes, at en del af psykiatriens strømforbrug registreres under de somatiske sygehuse, da de er lejet ind på somatikkens områder). De sociale institutioner udgør 6 % af Regionens samlede bygningsmasse, og har strømforbrug svarende til 3 % af Regionens samlede strømforbrug. De sociale institutioner har som det vil blive gennemgået i det selvstændige afsnit herom haft strømbesparelser på over 25 % fra 2015 til Dette skal bl.a. ses i sammenhæng med, at der indenfor det seneste år er frasolgt institutioner svarende til ca m 2. Side 27 af 58

28 4. Udvikling i forbrug Psykiatrien udgør 10 % af Regionens samlede bygningsmasse, men udgør kun 4 % af Regionens samlede strømforbrug. Umiddelbart er psykiatriens strømforbrug forholdsvis lavt sammenlignet med områdets andel af bygningsmassen. En del af psykiatrien er dog fysisk placeret på de somatiske sygehuse, hvorfor deres energiforbrug ikke opgøres selvstændigt, men er medregnet under de somatiske sygehusenheder, hvilket er den primære forklaring på det forholdsvis lave strømforbrug sammenlignet med andelen af bygningsmassen. Varme Ovenstående figur viser fordelingen af det registrerede varmeforbrug på forretningsområder. Som det ses af figuren, er fordelingen af varmeforbruget mellem forretningsområderne overordnet overensstemmelse med arealfordelingen. De sociale institutioner og psykiatriens andel af varmeforbruget sammenlignet med fordelingen af arealfordelingen ligger for begges vedkommende 1 % og 4 % procentpoint under eller anderledes sagt så anvender de lidt mindre varme, end deres procentvise andel af arealet umiddelbart tilsiger. Somatikken ligger lidt over 5 % procentpoint. Dette skal formentlig ses i sammenhæng med dels byggerierne, hvor der fx er afdelinger i drift tæt på nybyggeri/renovering, hvorfor varmeforbruget kan påvirkes negativt, da der kan være tale om eksempelvis trækgener/kuldebroer m.m. Dels er der også tale om for dele af somatikken en ældre bygningsmasse, hvoraf en del skal frasælges og derfor ikke er energioptimeret. Perioden har endvidere været kendetegnet ved cirka et halvt års dobbeltdrift mellem indvielsen af Kolding Akutsygehus og lukningen af Fredericia Sygehus. Endelig har der også som tidligere nævnt været tale om en stigende aktivitet med øget krav til luftskifte, der imødekommes med større og mere energivenlige ventilationsanlæg. Figur 13: Fordeling af varmeforbrug Vand Nedenstående figur viser fordelingen af vandforbrug på forretningsområder. Side 28 af 58

29 4. Udvikling i forbrug Figur 14: Fordeling af vandforbrug Ovenstående figur viser fordelingen af vandforbrug på forretningsområder. Af figuren ses det, at psykiatrien har en mindre andel af vandforbruget end deres andel af den arealmæssige fordeling tilsiger. Området repræsenterer 10 % af den samlede bebyggelse, men står kun for 6 % af vandforbruget. Institutionernes vandforbrug ligger på 6 % af det samlede vandforbrug, hvilket svarer fuldstændig til områdets arealmæssige andel på 6 %. Endelig anvender somatikken ca. 4 % mere vand, end deres arealmæssige fordeling tilsiger. Det er vigtigt at holde sig for øje, når fordelingen af vandforbruget fordelt på forretningsområder analyseres, at det overordnede billede er, at der gennem de seneste år samlet set for regionen som virksomhed har været tale om store vandbesparelser på små 17 % i perioden Den forholdsvis mindre andel af vandforbrug fra psykiatrien sammenlignet med områdernes arealmæssige andel skal som også tidligere argumenteret for ses i sammenhæng med at andelen af døgnpatienter (antal sengedage) er stadigt nedadgående, mens andelen af ambulante patienter er stigende det betyder et langt mindre forbrug af fx badevand. Samtidig har der været fokus på implementering af vandbesparende installationer. Endelig er det som tidligere nævnt en pointe, at en del af psykiatriens energiforbrug reelt registreres som det somatiske områdets forbrug grundet psykiatriens lejestatus på somatiske sygehuse. De somatiske sygehuse har i perioden haft vandbesparelser på små 16 %. At somatikken har et lidt højere vandforbrug sammenlignet med områdets arealmæssige andel, er der i og for sig intet odiøst i. Området repræsenterer klart den største kompleksitet i forhold til behandlingsspecialer, hvorfor området alt andet lige også har et større vandforbrug i forbindelse med procesenergi til fx hygiejne og rengøring etc. 4.3 Somatik Region Syddanmark har 4 store somatiske sygehusenheder: Odense Universitetshospital (OUH), Sygehus Lillebælt (SLB), Sygehus Sønderjylland (SHS) og Sydvestjysk Sygehus (SVS). Alle enheder har i disse år (eller har haft) større byggeprojekter. Byggeprojekterne betyder bl.a., at en del af den ældre bygningsmasse afhændes: Side 29 af 58

30 4. Udvikling i forbrug Fåborg sygehus er overdraget Ribe psykiatri i Hviding overdrages Augustenborg psykiatri overdrages Ringe sygehus overdrages Fredericia Sygehus forventes overdraget primo 2017 Give Sygehus - Regionsrådet har besluttet ikke at videreføre driften af sygehuset Grundet nybyggeri og frasalg af en ældre bygningsmasse, så ændrer antallet af kvadratmeter sig meget i disse år. Figur 15: Energiforbrug somatikområdet El De somatiske sygehuse havde i 2016 et samlet forbrug af el på ca MWh. På det absolutte forbrug er der tale om en stigning på 3,5 % i forhold til 2015, hvor forbruget var på ca MWh. Ud af det samlede strømforbrug er MWh produceret på solceller. Det svarer m.a.o. til, at ca. 2,8 % af strømforbruget på de somatiske sygehuses dækkes ind af el produktionen fra solcellerne. Der har godt nok være tale om et stigende elforbrug på det somatiske område fra 2015 til 2016 på 3,5 %, men når det er sagt, så er det en vigtig pointe, at der var tale om et stort fald i elforbruget på 6,4 % i perioden 2014 til Sammenlignes perioden 2014 til 2016 er der altså fortsat tale om et fald i elforbruget 3,2 %. Det store fald i elforbruget fra 2014 til 2015 blev, som beskrevet i sidste års Energi- og miljøredegørelse. Forklaringen bag, at der har været tale om en stigning i elforbruget fra 2015 til 2016 skal findes i arealudvidelser/byggeri (der har således i perioden været tale om, at bl.a. Fredericia Sygehus og Akut Sygehuset i Kolding har været i drift samtidigt) anskaffelser af mere energikrævende medicoudstyr og materiel samt en mere intensiv anvendelse af dette gennem forlængede tidsrum for undersøgelser og behandlinger, ligesom de udvidede undersøgelses- /behandlingstidspunkter betyder et større energitræk i forhold til fx belysning og ventilation. Region Syddanmark har bevidsthed om, at udviklingen i sygehusenes produktivitet alt andet lige fordre et øget energiforbrug. Regionen har derfor også for at imødegå et potentielt øget energiforbrug over de senere år gennemført mange energibesparende tiltag på sygehusene, som fx nye og mere energieffektive belysningsanlæg, energioptimering af ventilationsanlæg m.m. Side 30 af 58

31 4. Udvikling i forbrug Man kan således argumentere for, at havde man ikke gennemført disse energibesparende tiltag, havde det reelle elforbrug formentlig ligget væsentligt højere, end det faktisk gør. Det vurderes, at ca % af elforbruget på et sygehus anvendes til processer, som er knyttet til sygehusets produktion. Stigning i produktiviteten kan således med rette forventes at resultere i en stigning i elforbruget. Når dette ikke er sket som en direkte sammenhæng, så må det tilskrives de energibesparende tiltag, som løbende gennemføres på sygehusene. Forventningen til det digitale energiregistreringssystem, der forventes fuldt implementeret primo 2017, er, at dette system og den synlighed og detaljeringgrad som systemet giver, ligeledes vil kunne betyde konkrete elbesparelser, da fx uhensigtsmæssigt forbrug og tomgangsforbrug potentielt afdækkes langt hurtigere end tidligere. Udfordringen med at knække forbrugskurven yderligere for el beskrives nærmere i kapitel 7 om mål og handlingsplaner Varme Det samlede registrerede varmeforbrug på det somatiske område udgjorde i 2016 i absolutte tal ca MWh, mod ca MWh i Der har altså været tale om stigning på det faktiske varmeforbrug på MWh. Varmeforbruget i 2016 beløber sig til en udgift på ca. 70,6 mio. kr. Udgiften til det stigende varmeforbruget repræsenterer således en værdi på ca. 3,4 mio. kr. Det klimakorrigerede forbrug var i 2016 på MWh. Det klimakorrigerede varmeforbrug lå i 2015 på MWh. Der er altså m.a.o. tale om en stigning i varmeforbruget også, når der korrigeres for det aktuelle klima de pågældende år. Ser man på varmeforbruget på det somatiske område i lidt større helikopter perspektiv, så var kalenderåret 2015 det år med det laveste klimakorrigerede varmeforbrug i hele perioden Den mindre stigning i det klimakorrigerede varmeforbrug fra 2015 til 2016 er dog minimal i forhold til det større billede, og det klimakorrigerede varmeforbrug i 2016 ligger således under forbruget i perioden Den overordnede konklusion er derfor fortsat, at det er lykkedes at knække forbrugskurven, da (trods den mindre stigning i forbruget i 2016) fortsat ligger under varmeforbruget i perioden Det faldende varmeforbrug er lykkedes at gennemføre i en periode karakteriseret ved en øgede produktivitet. Til trods for dette er det klimakorrigerede varmeforbrug i absolutte tal faldende sammenlignet med Det faldende varmeforbrug skal ses i sammenhæng med ibrugtagning af en ny og mere energieffektiv bygningsmasse gennem de nye sygehusbyggerier. Konkret har ibrugtagningen af etape 1 på SHS/Aabenraa betydet en solid nedgang i varmeforbruget på SHS. Færdiggørelsen af byggeriet af etape 1 SHS/Aabenraa har samtidigt betydet, at der ikke længere er behov for det ekstra varmeforbrug, der knyttede sig til byggeperioden, hvor det eksempelvis har været nødvendigt at have afdelinger i drift, der grænsede tæt optil nybyggeri. Ligesom en naturlig del af byggeprocessen er, at der kan være behov for at have periodisk overlap, hvor såvel nybyggeri som eksisterende bygningsmasse driftes samtidigt. Varmeforbruget vurderes endvidere at være faldende grundet den fortløbende investering i forbedring af klimaskærmen på Regionens sygehuse. Den mindre stigning i det varmekorrigerede varmeforbrug fra 2015 til 2016 skal formentlig ses i tæt sammenhæng med den dobbeltdrift, der har været henover året, hvor det nye Akut Sygehus i Kol- Side 31 af 58

32 4. Udvikling i forbrug ding blev sat i drift efteråret 2016 med deraf yderligere ca m 2, mens Fredericia Sygehus fortsat også var i drift. Det betyder, at der i perioden var et energiforbrug til opvarmning begge steder. Vand Figur 16: Vandforbrug somatikområdet I 2016 var der på de somatiske sygehuse et forbrug af rent vand på ca m 3. I perioden har der været et fald i forbruget af vand på ca. små 16 %. Anderledes sagt svarer faldet samlet set til en reduktion i vandforbruget på m 3 i perioden , svarende til sparet vand og afledningsafgift i perioden på ca. 5,4 mio. kr. En af de væsentligste forklaringer på de forholdsvise store vandbesparelser er, at der har været en udvikling i retning af flere ambulante patienter, der fx ikke som døgnpatienter tager bad. Herudover har en række af sygehusenhederne endvidere systematisk arbejdet med vandbesparende tiltag herunder vandbesparende installationer som eksempelvis bækkenskyller og sterilcentraler. 4.4 Psykiatri Opgørelsen i dette afsnit over forbrug af el, vand og varme omfatter de psykiatriske sygehuse, der er beliggende på selvstændige matrikler. Det skal samtidig bemærkes, at hovedparten af de psykiatriske enheder fysisk er placeret som en del af en somatisk sygehusenhed, hvorfor deres energiforbrug for disse enheders vedkommende er medregnet under det somatiske sygehus og ikke for nuværende opgøres selvstændigt. Der er i de senere år blevet investeret massivt i opkvalificeringen af bygningsmassen på det psykiatriske område i Region Syddanmark. Der er opført bl.a. nye psykiatriske afdelinger i Esbjerg og Vejle. Ligesom der er indviet helt nyt psykiatrisk sygehus i Aabenraa i 2. halvår af Der er endvidere planlagt opførelse af nyt psykiatrisk sygehus i forbindelse med bygning af Nyt OUH. Investeringen i langt mere energieffektiv bygningsmasse forventes særligt i forhold til komfortvarme at betyde store energibesparelser. I lighed med de somatiske sygehuse, vil der også på det psykiatriske område være en overgangsperiode, hvor både en ny og en eksisterende bygning vil være i drift samtidigt. Som konsekvens heraf kan det absolutte energiforbrug i overgangsperioden også blive påvirket i negativ retning. Side 32 af 58

33 4. Udvikling i forbrug Som det somatiske område bør også det psykiatriske områdes energiforbrug holdes op imod områdets produktivitet, og dermed belægningsgraden og antallet af patienter, der går gennem systemet over tid. Betragtes elforbruget over en lidt længere årrække, så fremgår det, som det også ses af ovenstående graf, at elforbruget har været faldende. Elforbruget var således MWh i 2011 mod MWh i Sagt anderledes er elforbruget faldet med 12 % i perioden. Faldet i elforbruget skal formentlig ses i tæt sammenhæng med de mange nye sygehusbyggerier på det psykiatriske område, hvor man eksempelvis er flyttet til en energioptimeret bygningsmasse, hvor der fx er optimeret på installationer som belysning, ventilation m.m. Figur 17: Energiforbrug i psykiatriområdet El Psykiatrien havde i 2016 et samlet elforbrug på ca MWh. Forbruget var i 2015 på ca MWh, svarende til en stigning i forbruget på ca. 0,2 %. Heraf er 484 MWh produceret af solcellerne på Regionens bygningsmasse eller ca. 12 % af forbruget af strøm på det psykiatriske områdets unikke matrikler er produceret af regionens egne solceller. Det indkøbte elforbrug fra elnettet er i 2016 på MWh. Varme I lighed med den generelle udvikling har der også været et fald i varmeforbruget på det psykiatriske område varmebesparelsen på det psykiatriske område repræsenterer procentvis langt den største besparelse. I 2015 var det klimakorrigeret varmeforbrug således MWh. I 2016 var det klimakorrigerede varmeforbrug var ca MWh, og dermed faldt energiforbruget i 2016 med 25 %. Den store varmebesparelse det seneste år skal ses i tæt sammenhæng med, dels de mange nye sygehusbyggerier på det psykiatriske område med optimering af fx klimaskærmen, dels fraflytning fra ældre mere utidssvarende bygningsmasse. Vand I lighed med det generelle vandforbrug har der også på det psykiatriske område været tale om en et solidt fald i vandforbruget. Side 33 af 58

34 4. Udvikling i forbrug Figur 18: Vandforbrug psykiatriområdet Forbruget af vand var således i 2016 ca m 3. I perioden har der været et fald i forbruget af vand på ca. 22,9 %. Det faldende vandforbrug skal ses i sammenhæng med nybyggeri, hvor der er blevet installeret eksempelvis vandbesparende installationer. Ligesom at der også indenfor psykiatrien er sket en vækst i antallet af ambulante patienter holdt op imod indlagte patienter. Denne udvikling betyder et lavere vandforbrug, da der ikke længere er så mange indlagte patienter, der skal bade. Der sker i disse år forholdsvis store forandringer i forhold til institutionsområdet, hvor en række funktioner hjemtages af kommunerne, og bygningerne frasælges. Alene indenfor det seneste år har Regionen frasolgt bygninger på det sociale område svarende til m 2. Samtidig hermed sker der en fokuseret optimering af de eksisterende funktioner bl.a. gennem sammenlægning af forskellige funktioner med tidligere større geografisk spredning. Dette sker bl.a. gennem nybygning af sociale institutioner, og tilbygning til eksisterende. I lighed med det somatiske og psykiatriske område vil der selvfølgelig også her være en overgangsperiode for hver overflytning til nyt byggeri, hvor både en ny og en eksisterende bygning vil være i drift. Dette kan selvfølgelig i en vis periode påvirke energiforbruget i negativ retning, men da det sker i en periode, hvor det samlede volumen på området samtidig undergår en nedjustering, så forventes den potentielle dobbelt drift ikke at slå mærkbart igennem i forbrugstallene. Aktiviteten er, i lighed med såvel det somatiske som det psykiatriske område, også interessant og relevant at holde op mod det givne energiforbrug på det sociale område. Det er m.a.o. interessant at måle energiforbruget op mod belægningsgraden på institutionerne, da der i sådanne målinger kan findes naturlige forklaringer på fx et stigende eller faldende energiforbrug. Konkret har de sociale institutioner indenfor de senere år gennemløbet en udvikling, hvor der har været en del hjemtagning af institutioner til kommunerne. Hjemtagningerne betyder færre borgere/brugere på institutionerne og alt andet lige et mindre forbrug. 4.5 Sociale institutioner Side 34 af 58

35 4. Udvikling i forbrug Det reducerede elforbrug skal ses i sammenhæng med flere forklaringstyper. Der bygges i disse år mange nye erstatningsboliger for de sociale institutioner. Erstatningsboligerne opføres efter fortrinsvis BR2020 og fremstår dermed energioptimeret. Ligesom der som tidligere nævnt er sket et frasalg af bygninger til institutioner, der er hjemtaget af de respektive kommuner. Figur 19: Energiforbrug sociale og socialpsykiske institutioner El Institutionernes havde i 2016 et elforbrug på ca MWh. I 2015 var forbruget på ca MWh, der er således sket et fald i elforbruget på ca. 25 %. Alene det seneste år svarer de flotte elbesparelser til ca. 1,5 mio. kr. (regnet med 1,6 kr. pr. kwh) Heraf er 333 MWh produceret af solcellerne på institutionernes tage i 2016 svarende til ca. 12 % de sociale institutioners elforbrug. Elforbruget har gennem en årrække været faldende. Elforbruget var således i 2011 på MWh. Der er således sket et fald i elforbruget på ca. 37 % over de seneste 6 år. Sagt anderledes så har de seneste små 6 år betydet en elbesparelser på ca. 2,6 mio. kr. på det sociale område. Varme Det registrerede varmeforbrug er i 2016 på MWh. I 2015 var forbruget på ca MWh, der er således sket et fald på ca. 7,6 %. Det klimakorrigerede varmeforbrug er i 2016 på MWh. I 2015 var forbruget på ca MWh. Der er således sket et fald på 10 % i varmeforbruget indenfor det seneste år. Betragtes det klimakorrigerede og det reelle varmeforbrug på de sociale institutioner henover en årrække, viser der sig et billede af et stabilt faldende forbrug frem til 2016, efter det toppede i Varmebesparelsen i det klimakorrigerede varmeforbrug fra 2012 frem til 2016 ligger på ca. 29 %. Omkostninger til varme betales naturligvis efter det reelle forbrug, hvilket i 2012 var på MWh., mens det i 2016 lå på MWh der er altså tale en reduktion i varmeforbruget på 41 % på det reelle varmeforbrug svarende til 2,7 mio. kr. De store varmebesparelser på området skal ses i forhold til, at Region Syddanmark har frasolgt/udlejet flere større sociale institutioner gennem de senere år fx Strandvænget i Nyborg. Sociale institutioner, der både p.g.a. størrelsen har krævet en del ressourcer at kom- Side 35 af 58

36 4. Udvikling i forbrug fortopvarme, og hvor bygningsmassen heller ikke har været tidssvarende. Ikke hele bygningsmassen på det sociale område i Region Syddanmark er p.t. energioptimeret, men udviklingen går mod optimering af den eksisterende bygningsmasse, som Regionen også forventer at være i besiddelse af i fremtiden. Vand Figur 20: Vandforbrug sociale og socialpsykiske institutioner Institutionernes samlede forbrug af vand er faldet fra ca m 3 i 2015 til m 3 i 2016 svarende til et fald på ca. 8 %. Vandforbruget er faldet 2014 til 2016 med m 3 svarende til ca. 37 % - eller 1,1 mio.kr. Faldet i vandforbruget kan skyldes flere forskellige elementer. Dels har der været tale om frasalg/udlejning af dele af bygningsmassen på det sociale område, og området er på den måde gennem de senere år blevet reduceret med ca. 7-8 %. Dels er der sket en energioptimering af den eksisterende bygningsmasse, herunder er der bl.a. investeret vandbesparende armaturer på enkelte institutioner. En stor del af besparelsen skal dels ses i forlængelse af det øgede fokus på registreringen af forbruget herunder også fokus på datavalidering. En direkte afledt effekt af et øget fokus på registrering af energiforbruget er samtidig en øget bevidsthed omkring ressourceforbruget og deraf ændret adfærd, der kan betyde energibesparelser. Hertil kommer, at der er beboergrupper, der har vanskeligt ved at administrere eget forbrug i egen bolig på institutionen og fx i længere perioder glemmer at slukke for vandet igen. Der er fokus på at hjælpe sådanne beboere, men det er en vanskelig pædagogisk balance. Endelig er det et opmærksomhedspunkt i forhold til vandforbruget på det sociale område, at der på nogle institutionstyper anvendes terapeutisk badning for beboere som en integreret del af behandlingsforløbet. 4.6 Regionshuset El Regionshusets strømforbrug er steget fra kwh i 2015 til kwh i 2016, der har således været en stigning i elforbruget på 3,3 % svarende til en ekstraudgift på ca kr. I 2016 producerede solcellerne på Regionshuset kwh, hvilket svarer til ca. 17 % af det samlede elforbrug i Regionshuset. Det faktiske indkøb af el til regionshuset beløb sig således til kwh. Udgiften til el i regionshuset ligger således samlet set på ca kr. Side 36 af 58

37 4. Udvikling i forbrug Fra 2014 til 2015 var der et fald i elforbruget i Regionshuset. Faldet i elforbruget fra 2014 til 2015 handlede om, at der i 2015 blev etableret automatik belysning med bevægelsescensorer på flere fælles arealer og kælder. Endelig blev der i forbindelse med implementeringen af ny Windows pakke udskiftet en del primært stationære PC er med bærebare PC er, der har et lavere energiforbrug. Desværre har udviklingen betydet, at elforbruget i Regionshuset igen er stigende, hvilket primært handler om øget forbrug servererum samt øget elforbrug til køling af serverum. Figur 21: Energiforbrug Regionshuset Varme I 2016 var det klimakorrigerede varmeforbrug var MWh, mens det klimakorrigerede varmeforbrug i 2015 lå på MWh, hvilket svarer til en stigning på ca. 2,4 %. Stigningen i Regionshusets varmeforbrug skal primært ses i sammenhæng med, at der i maj, juni og juli 2016 ikke var slukket for varmen. At der ikke var sommer-lukket for varmen som der ellers har været tradition for skyldes klager fra medarbejderne. Den øgede åbning for varmen betød rundt regnet et merforbrug på kwh eller sagt anderledes så betyder det en merudgift på kr. at drifte Regionshuset også med varme om sommeren. Som det fremgår af ovenstående graf er der en generel tendens henimod et stadigt øget varmeforbrug. I 2011 gik man fra centralt styrede varmeregulering til, at de enkelte medarbejdere selv kan styre komfortvarmen på kontorene. Beslutningen omkring individuel varmestyring blev taget grundet klager fra medarbejderne. Udviklingen i det klimakorrigerede varmeforbrug har siden 2011 været stigende er udgangspunkt for de opstillede energibesparelsesmål, og tages udgangspunktet her, så er Regionshusets varmeforbrug steget med 43 % siden Det skal dog bemærkes, at varmeforbruget i 2011 var lavere end de øvrige år, hvilket formentlig skyldes en registreringsfejl. Varmeforbruget lå for både hhv og 2010 på ca. 797 MWh og 970 MWh. Tages udgangspunktet derfor i 2010, hvor den nye del af regionshuset er ibrugtaget, er varmeforbruget siden steget med ca. 17,3 %. Det skal bemærkes, at det er det klimakorrigerede varmeforbrug, hvorfor der er tages højde for eventuelle variationer over årene i udetemperatur fx mild vinter kontra kold vinter. Når der ses på Regionshuset, så er der modsat enhederne ikke tale om variationer i procesenergi, men de forholdsvis store stigninger i Side 37 af 58

38 4. Udvikling i forbrug varmeforbruget skyldes alt overvejende adfærd, og dermed en tendens til at øge komfortvarmeniveauet. Vand Forbruget af vand var i 2016 ca m 3. Forbruget var i 2015 på m 3. Der har således været en stigning i forbruget på ca. 6 %. En del toiletter er i 2016 ændret fra stort/lille skyl til ét skyl, da en del brugere ikke har anvendt funktionen med stort og lille skyl efter hensigten, hvorfor det har givet problemer med kloakrørene. Regionshusets kloakrør er forholdsvis nedslidte, og der har været en del stoppede kloak, hvilket er søgt afhjulpet gennem stort skyl/flere liter pr. skyl. 4.7 Regionshusets satellitter Regionshusets satellitter består af Edb-centraler i Esbjerg og Odense samt Jordforureningsafdelingens lokalkontorer i lejede lokaler i de tidligere amtsgårde i Ribe og Odense. Der foreligger dog kun data for forbruget af el i Edb-centralerne. Figur 22: Vandforbrug Regionshuset Figur 23: Elforbrug datacentraler Edb-centraler Edb-centralerne har et forventeligt meget højt elforbrug, dels til drift af serverne og dels til køling. Som det ses af nedenstående figur, så har elforbruget dog over en årrække generelt været faldende. Udviklingen fra er gået den rigtige vej, idet Edb-centralerne Side 38 af 58

39 4. Udvikling i forbrug i 2016 havde et samlet elforbrug på MWh mod MWh i 2015, svarende til et fald på ca. 6,2 %. Stigningen i elforbruget i 2015 skyldes implementeringen af et nyt SAN/storage system, som kørte parallelt med det gamle, da migreringen af data ikke som forventet blev fuldt ud implementeret i Side 39 af 58

40 5. Beregning af emissioner 5. Beregning af emissioner Klimastrategien har som tidligere omtalt et overordnet mål om at reducere Region Syddanmarks CO 2 -belastning. Målet for Regionen som virksomhed er at reducere udledningen af CO 2 -emissioner med 40 % i 2020 i forhold til Udgangspunktet er CO 2 -udslippet på t CO 2 i 2004, der i 2020 skal være nedbragt med 40 % til t CO 2, svarende til en samlet reduktion på t CO 2. Figur 24: CO2 emissioner faktiske og fremskrevet målsætning Figuren viser Region Syddanmarks årlige udledning af CO 2 til atmosfæren for årene 2004 (baseline år) samt Region Syddanmark kan nedbringe Regionens egen CO 2 -belastning på to måder: Reduktion af energiforbrug Anvende energikilder baseret på vedvarende energi (VE) Region Syddanmark har mål om reduktion af energiforbruget. Som drøftet gennem redegørelsen giver det ikke mening at betragte energiforbruget isoleret set, men dette må nødvendigvis relateres til den givne aktivitet. Opgørelsen af energiforbrug omsat til CO 2 - emissioner udregnes med udgangspunkt i de faktiske forbrugstal, og de opsatte mål på CO 2 -udledninger er således ikke sat i relation til aktiviteten. Særligt på de somatiske sygehuse, der oplever en stigende aktivitet. Trods en stigende aktivitet har der været et fald varmeforbruget. Det faldende varmeforbrug har naturligvis indflydelse på udledningen af CO 2. Tilgengæld har der været et stigende elforbrug det seneste år, hvilket alt andet lige har en negativ indvirkning på Regionens CO 2 -belastning. Langt den største indvirkning på Region Syddanmarks udledning af CO 2 har dog den nationale energistruktur, og dermed hvor grøn en profil indkøbet af el og varme har. Region Syddanmark kan indkøbe energiprodukter med VE-andele og/eller Regionen kan selv producere VE dette sker i Region Syddanmarks tilfælde primært gennem de opsatte solceller på de somatiske og psykiatriske sygehuse. Som det kan læses af ovenstående graf, så er solcelleproduktionen medregnet fra 2013 (hvor solcellerne havde været i drift 1 år) og frem markeret med grøn farve. Grafen skal læses på den måde, at andelen af solcelleproducerede el ikke belaster CO 2 -emmissionsregnskabet. Sagt anderledes ville CO 2 - udledningen have haft en numerisk højere værdi svarende til den markerede solcelleproduktionen, hvis ikke Region Syddanmark havde opsat det store areal solcellepaneler. Side 40 af 58