Energi- og miljøredegørelse 2013 Region Syddanmark

Transkript

1 Område: Økonomi Udarbejdet af: Ejnar Nielsen Afdeling: Bygningsafdelingen Journal nr.: Telefon: Dato: 18. juli 2014 Energi- og miljøredegørelse 2013 Region Syddanmark

2 Forord Energi- og miljøredegørelsen er udarbejdet i henhold til Regler for byggeri i Region Syddanmark, og indgår i Region Syddanmarks energi- og miljøstyringssystem, der skal begrænse regionens miljøbelastning med særligt fokus på forbruget af el, vand og varme. Energi- og miljøstyringssystemet er beskrevet i Organisering af Region Syddanmarks interne energiog miljøstyring. Regionsrådet følger indsatsen på miljøområdet gennem årlig politisk behandling af en samlet energi- og miljøredegørelse for Region Syddanmark. Region Syddanmark er en offentlig koncern med et geografisk afgrænset ansvar for det offentlige sundhedssystem indenfor somatik og psykiatri. Region Syddanmark har endvidere ansvaret for en række sociale og socialpsykiatriske tilbud samt en række aktiviteter indenfor regional udvikling. Regions Syddanmarks tilgang til energi- og miljøområdet bygger på nationale politikker og strategier. Regionens indsatser bidrager således til at opfylde nationale og internationale mål på energi- og miljøområdet. Regionsrådet har med vedtagelse af byggeregler og Klimastrategien for fastlagt Region Syddanmarks egne mål på energi- og miljøområdet. Region Syddanmarks årlige energi- og miljøredegørelser beskriver overordnet de energi- og miljømæssige påvirkninger, der følger af regionens aktiviteter. Der redegøres for særlige indsatser og initiativer, der har til formål at begrænse aktiviteternes skadelige påvirkninger af klimaet og det ydre miljø. Energi- og miljøredegørelse 2013 er godkendt af regionsrådet den 27. oktober Side 2 af 41

3 INDHOLD Resume Mål og handlingsplaner for energi- og miljøområdet National energistrategi Aftale mellem Danske Regioner og klima- og energiministeren Kvalitetsfondsbyggeri Strategi for Bæredygtig Udvikling Klimastrategi Bygherrepolitik Organisering af intern energi- og miljøstyring Energiproduktion fra VE Udvikling i forbrug Region Syddanmarks samlede forbrug El Varme Vand Fordeling af forbrug Somatik Psykiatri Institutioner Regionshuset Satellitter Edb-centraler Beregning af emissioner Emissioner fra elproduktion Emissioner fra varmeproduktion Miljøforhold Fokus på skadelige stoffer i bygninger og byggematerialer Fyrtårnsprojekter Grønne hospitaler Hospitalsspildevand Affald Mål og handlingsplaner Kortlægning og synliggørelse af energiforbruget Energioptimering af ventilationsanlæg Procesenergi og standby-forbrug Energirigtigt indkøb Grøn IT Energiledelse Bæredygtigt og energirigtigt byggeri Bilag 1. Stamoplysninger...40 Side 3 af 41

4 Resume Energi- og miljøredegørelse 2013 er struktureret i 7 afsnit og 1 bilag. Afsnit 1. Mål og handlingsplaner for energi- og miljøområdet Det overordnede mål jf. Klimastrategien er at reducere udledningen af CO 2 med 40 % i 2020 i forhold til 2004 for Regionen som virksomhed. Desuden arbejdes med et delmål om forbrugsreduktion af el, vand og varme på henholdsvis 13 %, 10 % og 7 % i 2016 i forhold til forbruget Desuden gælder et delmål om reduktion af CO 2 emissionen på tons i 2016 i forhold til udledningen i Afsnit 2. Energi- og miljøpolitik Afsnittet præsenterer Energi- og miljøpolitikkens politiske og organisatoriske ophæng såvel på nationalt som regionalt niveau. Herunder: Energiaftalen af 22.marts 2012 mellem Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om den danske energipolitik Aftalen mellem Danske Regioner og klima-, energi- og bygningsministeren om energieffektivisering i regionerne Kvalitetsfondsbyggerier, som i Region Syddanmark omfatter sygehusbyggerierne Kolding og Aabenraa Sygehuse samt det nye universitetshospital i Odense Endvidere redegøres for Region Syddanmarks egne politikker: Klimastrategi, Bygherrepolitik, bestemmelserne om organiseringen af regionens interne energi- og miljøstyring. Afsnit 3. Energiproduktion fra solceller Region Syddanmark har etableret ca m 2 solceller på sygehuse, institutioner og P-huse. Anlæggene producerede i alt MWh i Det samlede anlæg forventes fremover årligt at producere MWh. Dette svarer til ca. 4% af sygehusenes samlede elforbrug. Afsnit 4 Udvikling i forbrug I dette afsnit redegøres for forbruget af el, vand og varme indenfor Region Syddanmarks forretningsområder siden Forbruget af el er for 2013 opgjort til ca MWh mod ca MWh i 2012, svarende til et fald på 0,2 % i det absolutte forbrug. Det samlede elforbrug beløber sig til ca. 150 mio. kr. Forbruget af vand er i 2013 opgjort til m 3, hvilket er et fald på ca. 4 % i forhold til Det graddagekorrigerede varmeforbrug var i 2013 ca MWh mod ca MWh i 2012, svarende til en stigning på 2 %. Afsnit 5. Beregning af emissioner Region Syddanmarks årlige udledning af CO 2 til atmosfæren præsenteres for årene 2004, 2010, 2011, 2012 og Endvidere vises en prognose for årene 2014, 2016 og 2018 samt klimastrategiens mål for Der ses en stigning i udledningen på ca. 5 % fra 2012 til Set i forhold til referenceåret 2004 er der imidlertid sket et fald på ca. 11 %. Side 4 af 41

5 Igangsatte og planlagte initiativer samt den forventede grønnere el-produktion vil over de kommende år medvirke til at reducere CO 2 -udledningen. Det vurderes dog, at de igangsatte og planlagte initiativer ikke i sig selv er tilstrækkelige til at nå målet om 40 % reduktion i 2020 samt delmålet om 13 % reduktion af elforbrug i Afsnit 6. Miljøforhold. Dette afsnit behandler følgende miljøforhold: Fokus på skadelige stoffer i bygninger og byggematerialer Fyrtårnsprojekt om udvikling af intelligent vindue til bygningsfacade Hospitalsspildevand Affald Afsnit 7. Mål og handlingsplaner Afsnittet præsenterer de væsentligste indsatsområder, de kommende år. Arbejdet med at udmønte de konkrete handlingsplaner vil ske i den Regionale Energigruppe. Da ca. 90 % af Regionens energiforbrug kan henføres til sygehusene, er det oplagt, at de væsentligste energibesparelsespotentialer skal identificeres på dette område. Energigruppens ansvar bliver således at konkretisere de nævnte handlingsplaner til konkrete initiativer, så de opstillede mål nås. Side 5 af 41

6 1. Mål og handlingsplaner for energi- og miljøområdet Klimastrategiens overordnede mål er at nedbringe Region Syddanmarks CO 2 -belastning med 40 % i 2020 i forhold til 2004 for Regionen som virksomhed. Udgangspunktet er CO 2 -udslippet på t CO 2 i 2004, der i 2020 skal være nedbragt med 40 % svarende til t CO 2, hvilket svarer til en reduktion i reelle tal på t CO 2. For at understøtte det overordnede mål har Region Syddanmark et delmål om forbrugsreduktion af el, vand og varme på henholdsvis 13 %, 10 % og 7 % i 2016 i forhold til forbruget Desuden gælder et delmål om reduktion af CO 2 emissionen på tons i 2016 i forhold til udledningen i Man kan selvfølgelig anskue målene i forhold til det absolutte forbrug. Men især hvad angår elforbruget på sygehusene, vil det være meget relevant at evaluere målet om 13 % forbrugsreduktion i forhold til de opnåede produktivitetsstigninger. Det skønnes nemlig, at ca % af elforbruget på et sygehus anvendes til processer, som er knyttet sygehusets produktion. 2. National energistrategi Status Den 22. marts 2012 er der mellem Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti indgået aftale om den danske energipolitik. Kun Liberal Alliance står uden for energiaftalen, der løber fra 2012 til Med aftalen er der sikret bred politisk opbakning til en ambitiøs grøn omstilling med fokus på generelle energibesparelser, øget andel af vedvarende energi i form af flere vindmøller, biogas og biomasse. De væsentligste mål i Energiforliget er: 100 % fossilfri energiforsyning i % reduktion af bruttoenergiforbruget i 2020 i forhold til % vedvarende energi i % vind i det danske elforbrug i 2020 Aftalens hovedpunkter i korte træk kan ses her: %20energiaftalen%20kort%20fortalt%20final.pdf Handling Regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti er enige om, at Danmarks udledning af drivhusgasser i 2020 reduceres med 40 pct. i forhold til niveauet i 1990, og at der løbende fremsættes forslag, der yderligere kan reducere udledningen af drivhusgasser med henblik på at nå målet om en 40 procents reduktion i Aftaleparterne lægger vægt på, at klimaindsatsen skal skabe jobs og ikke koste jobs. Det skal ske ved at gøre brug af moderne teknologier, sikre synergieffekter i alle sektorer og ved at sikre, at det danske erhvervsliv forbliver konkurrencedygtigt. De samme partier er også blevet enige om udformningen af klimaloven. Det er en politisk målsætning, at Danmark i 2050 er et lavemissionssamfund, hvor udledningen af drivhusgasser er på et absolut minimum. Det er en politisk målsætning, at Danmark i 2050 er et lavemissionssamfund, hvor udledningen af drivhusgasser er på et absolut minimum. Klimaloven skal sikre, at udviklingen foregår i et passende tempo under hensyn til vækst og udvikling.i forbindelse med klimaloven Side 6 af 41

7 bliver der oprettet et klimaråd. Det bliver et råd bestående af uafhængige eksperter, som skal rådgive regeringen om, hvordan vi lettest og billigst omstiller Danmark til et lavemissionssamfund. Klimarådet skal være med til at skabe oplysning og debat om, hvordan den grønne omstilling skal ske, så borgere og virksomheder kan deltage og bidrage aktivt. Baggrund Den 10. juni 2005 indgik den daværende regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti aftale om den fremtidige energispareindsats. Aftalen blev den 21. februar 2008 fulgt op af en ny aftale, der dækker perioden De overordnede formål med aftalen var bl.a. at nedbringe Danmarks afhængighed af fossile brændsler, kul, olie og gas. Endvidere skulle anvendelsen af vedvarende energi i 2013 udgøre 20 % målt i forhold til bruttoenergiforbruget. Regeringen fremlagde i februar 2012 Energistrategi 2050, der indeholder en række mål for den fremtidige energiforsyning i Danmark. En central ambition med strategien er at mindske afhængigheden af fossile brændsler. Frem til 2020 vil strategien således reducere anvendelsen af fossile brændsler i energisektoren med 33 % i forhold til Derudover vil strategien øge andelen af vedvarende energi (VE) til 33 % i 2020 og som følge af et markant fokus på energieffektivisering sænke bruttoenergiforbruget i 2020 med 6 % i forhold til Sammenfatning af Energistrategi 2050 kan ses her: %20og%20Energipolitik/Energistrategi%202050%20sammenfatning%20-%20final.pdf 2.1 Aftale mellem Danske Regioner og klima- og energiministeren Status Det var forventet, at der i 2013 ville blive indgået en ny energispareaftale, der bl.a. omfatter samordnet indberetning af regionernes energiforbrug. Forhandlingerne er dog blevet udsat og det vides pt. ikke hvornår en ny energispareaftale kan forventes at være på plads. Handling Indtil den nye aftale er indgået gælder den nuværende aftale. Baggrund Danske Regioner og Klima- og energiministeren indgik i januar 2009 aftale om, at regionerne styrker indsatsen for energieffektivisering gennem Energispareaftalen. Regionerne skal herefter leve op til de samme krav, som statslige institutioner og kommuner skal leve op til. Sygehussektoren er i energispareaftalen udpeget som særligt fokusområde, idet der forventes ambitiøse mål for energieffektivitet ved fremtidige investeringer i bygninger og nyt apparatur i sundhedssektoren. Det betyder, at hensynet til energieffektivitet skal inddrages på et tidligt tidspunkt i planlægning og projektering af nye sygehusbyggerier, således at bygningernes energieffektivitet sikres mest omkostningseffektivt. 2.2 Kvalitetsfondsbyggeri Status Side 7 af 41

8 Region Syddanmark bygger over de næste 10 år en række nye sygehuse. Målet er bedre og mere sammenhængende patientforløb, øget patientsikkerhed, effektivisering og højere kvalitet. Flere af de nye sygehuse bliver bygget med tilskud fra den statslige kvalitetsfond, og kaldes derfor også for kvalitetsfondsbyggerier. I forbindelse med Økonomiaftalen for 2013 er det besluttet at afsætte en lånepulje til energiinvesteringer i forbindelse med Kvalitetsfondsprojekter. Denne pulje gør det muligt at finansiere et løft af projekterne til Bygningsklasse 2020 (BK2020) ud over kvalitetsfondsmidlerne. Der kan ansøges om, at kun dele af projekterne løftes til BK2020 eller hele projektet. Såfremt hele projektet løftes, kan der søges om 2,3 % af den samlede investeringsramme til kvalitetsfondsprojektet eller 644 kr./m2, såfremt der er tale om, at kun dele af projektet løftes. Forskellen mellem BR2015 og BK2020 er et mindre energiforbrug, men derudover også øgede krav til arbejdsmiljø og indeklima. Det mindre energiforbrug vil ikke være i stand til at give en fornuftig tilbagebetaling af investeringen, men sammen med de skærpede krav til indeklima og arbejdsmiljø samt muligheden for at bruge et evt. overskud til at nedbringe forbruget af procesenergi, vurderes det som helhed at være en god investering. På sigt vil det være muligt at gøre sygehusene yderligere energibesparende eller energineutrale ved at tilføre yderligere energi fra vedvarende energikilder. Handling Følgende sygehusbyggerier har fået endeligt tilsagn om tilskud fra Kvalitetsfonden: Kolding Sygehus Sygehus Sønderjylland, Aabenraa Nyt Universitetshospital i Odense - Nyt OUH, somatik Der ud over er en række regionalt finansierede sygehusbyggerier i gang: Aabenraa Psykiatri Esbjerg Psykiatri Esbjerg Sygehus Middelfart Psykiatri Nyt Universitetshospital i Odense - Nyt OUH, psykiatri OPP Vejle - psykiatri Specialsygehus Sønderborg Specialsygehus Vejle Kolding Sygehus uden for kvalitetsfondsbyggeriet Baggrund Kvalitetsfonden blev etableret som led i Regeringens kvalitetsreform fra Af fondens midler skal 25,5 milliarder kroner bruges til statslig medfinansiering af investeringer i en ny og forbedret sygehusstruktur. Hertil kommer en regional egenfinansiering på ca. 40 procent, så den samlede investeringsramme beløber sig til ca. 41,4 milliarder kroner. 2.3 Strategi for Bæredygtig Udvikling Klimastrategi Status Side 8 af 41

9 Klimastrategien blev den 25. juni 2012 vedtaget af Regionsrådet. Klimastrategien har et overordnet mål om at nedbringe Region Syddanmarks CO 2 -belastning. Målet er at reducere udledningen af CO 2 med 40 % i 2020 i forhold til 2004 for Regionen som virksomhed. Tilsvarende er målet for regionen som geografisk enhed at reducere udledningen af CO 2 med 40 % i 2020 i forhold til Klimastrategien forventes at medvirke til et øget fokus på driftsenhedernes energi- og miljøstyring, da den primære indsats for at sikre målopfyldelse netop ligger i energiforbruget i egen bygningsmasse. Handling Den tætte sammenhæng mellem mål og indsatser i forhold til Klimastrategien og Energi & miljøredegørelsen bevirker, at det er besluttet at lave en fælles afrapportering, hvor de væsentligste resultater og handlinger fra Energi- og miljøredegørelsen inddrages i afrapporteringen af klimastrategien. Det betyder samtidig også, at der en tydelig sammenhæng mellem de opstillede mål og handlinger i Energi- og miljøredegørelsen og handlingerne i klimastrategien for at opnå de 40% CO 2 -reduktion i Baggrund På baggrund af Regionsrådets Bæredygtighedsstrategi iværksatte Koncernledelsen i 2008 en målrettet energieffektivisering i Regionshuset, inkl. satellitter og på Regionens sygehuse. Det overordnede mål for projektet var at reducere Regionens energiforbrug med 1,5 % årligt i (Den såkaldte Kurveknækkeraftale). Evalueringsrapporten af projektet er forelagt Regionsrådet til orientering den 24. september Det fremgår af evalueringsrapporten, at det totale forbrug af el på sygehusene og i Regionshuset blev nedbragt med 1,4 %, mens varmeforbruget, korrigeret for klimaudsving, blev nedbragt med 15,3 %, samt vandforbruget blev nedbragt med 14,5 % over den tre årige periode. Evalueringsrapporten indeholder forslag til etablering af en formel regional Energigruppe, der skal fungere som et videnscenter for energieffektivisering i Region Syddanmark. Herudover indeholder rapporten en række anbefalinger, der skal dagsordensættes i den kommende regionale Energigruppe med henblik på konkretisering af handleplanforslag. Energigruppen er etableret og havde sit stiftende møde den 8. oktober 2012, og har efterfølgende holdt kvartalsvise møder. 2.4 Bygherrepolitik Status Region Syddanmark har en bygherrepolitik for at sikre sammenhæng i arbejdet med Regionens bygningsmasse samt sammenhæng til nationale og globale målsætninger om at skabe velfungerende og bæredygtige helheder i den eksisterende bygningsmasse og i det fremtidige byggeri. Med Bygherrepolitikken ønsker Regionsrådet at sikre velfungerende bygninger, fastholdelse af bygningernes værdi samt energi- og miljørigtige bygninger. Side 9 af 41

10 Handling Der planlægges ikke grundlæggende ændringer i bygherrepolitikken, men redaktionelle justeringer og konsekvensrettelser fx. som følge af ny lovgivning og organisatoriske ændringer. De redaktionelle justeringer foretages fortløbende. Baggrund Ved nybyggeri lægges vægt på energi- og miljørigtige løsninger, som sikrer en effektiv bygningsdrift, og samtidig er til gavn for miljøet. I den eksisterende bygningsmasse ses et meget stort besparelsespotentiale ved at gennemføre energieffektiviseringer især for det byggeri, der er opført før energikrisen og stramningerne i bygningsreglementet i 1970 erne. Som basis for prioritering af indsatsen gennemføres energi- og miljøregistrering på Region Syddanmarks enkelte enheder. Registreringerne bearbejdes til en samlet, årlig energi- og miljøredegørelse. 2.5 Organisering af intern energi- og miljøstyring Status Rammerne for energi- og miljøstyring i Region Syddanmark er fastsat i Organisering af intern energi- og miljøstyring, der bl.a. fordeler opgaverne mellem henholdsvis Bygningsafdelingen, sygehusenhederne, Regionshuset og institutionerne. De enkelte sygehusenheder og Regionshuset inkl. satellitter er pålagt et selvstændigt ansvar for miljøindsatsen og skal hvert år udarbejde energi- og miljøredegørelser. Forbruget af el, vand og varme indberettes til Bygningsafdelingen og medtages i Regionens samlede energi- og miljøredegørelse. Institutionerne skal løbende indberette forbruget af el, vand og varme til Bygningsafdelingen og foreslå energi- og miljøbesparende tiltag. Institutionerne kan samtidig frivilligt udarbejde energiog miljøredegørelser. Regionens energiarbejde er imidlertid vanskeligt styrbart, da forbruget p.t. udelukkende afrapporteres retrospektivt. Næste skridt er derfor at arbejde hen i mod udvikling og implementering af et egentligt energiledelsessystem. Et energiledelsessystem kan bidrage med opstilling af målbare mål, systematisk opfølgning og evt. justering af målene/indsatserne, så målopfyldelse sikres. Energiledelse kan således fungere som styringsinstrumentet, der kan sikre effektiv prioritering, koordination og implementering af energieffektive løsninger og bidrage væsentlig til styring af Regionens klimaarbejde. Indførelsen af Energiledelse rummer således store potentialer for såvel økonomiske-, energibesparelser som CO 2 -reduktioner. En stor del af disse besparelser kan erfaringsmæssigt opnås gennem mindre investeringer og adfærdsændringer. Energiledelsessystemet vil dermed medvirke til systematisk styring og opfølgning på, om de overordnede mål med 13% el besparelser i 2017 samt 40% CO2-reduktion i Der forelægger et arbejde med at udvælge energiledelsessystem samt om det er en opgave, som man fx kan løse i et partnerskab med et energiselskab. Handling Der udarbejdes et notat som beskriver styrker/svagheder ved valg af forskellige energiledelsessystemer, ressourcetræk, økonomi mv. Notatet forelægges styregruppen for klimastrategien til beslutning Side 10 af 41

11 Baggrund Regionsrådet i Region Syddanmark indførte i februar 2007 energi- og miljøstyring, der skal begrænse regionens energi- og miljøbelastning med særligt fokus på forbruget af el, vand og varme. Derudover fokuseres der på at fremme energieffektiv adfærd samt aktiv inddragelse af energi- og miljøhensyn i forbindelse med nybyggeri, drift og vedligeholdelse af Regionens bygninger. Side 11 af 41

12 3. Energiproduktion fra VE Status Region Syddanmarks solcelleanlæg producerede i alt MWh i Produktion fra solceller i kwh Psykiatrien Svendborg Nyborg Sygehus Svendborg Sygehus P-Huset ved OUH P-Huset i Svendborg P-Huset i Vejle Middelfart Sygehus Psykiatrien Kolding Vejle Sygehus Fredricia Skolen Kolding Sygehus Regionshuset Vejle Syrenparken Børkop Lokation Psykiatrien Esbjerg Grindsted Sygehus Brørup Sygehus P-Huset i Esbjerg Esbjerg Sygehus Tønder Sygehus Åbenrå Sygehus Sønderborg Sygehus P-Huset i Åbenrå Figuren viser de enkelte anlægs bidrag til den samlede produktion. Projektets først etape, som omfattede m 2 solceller på sygehuse og institutioner, blev idriftsat i foråret Projektets anden etape, som omfattede m 2 solceller på P-huse blev idriftsat i sommeren 2013 Region Syddanmarks samlede elforbrug på de somatiske sygehuse løber op i ca MWh. Solcellerne har således i 2013 dækket ca. 3% af sygehusenes samlede elforbrug. Fra 2014 forventes en årlig produktion fra solcellerne på ca MWh., svarende til ca. 4 % af sygehusenes samlede elforbrug. Handling Regionen vil de kommende år arbejde for at en stadig større andel af Regionens energiforbrug kommer fra vedvarende energikilder. Ud over solcellestrøm, produceret på regionens egne bygninger vil der blive arbejdet videre med indkøb af energi baseret på højere andel af vedvarende energikilder, ved bl.a. at etablere et grundlag for, hvordan der opnås en større andel af vedvarende energi i energiforsyningen, fx om Regionen kan få strøm fra egen vindmølle og/eller etablere grundlag for indkøb af strøm, som i højere grad tilgodeser øget integration af vedvarende energikilder. Side 12 af 41

13 Baggrund Regionsrådet besluttede den 25. juni 2012 at investere i solceller på Regionens bygninger. Projektet gennemføres ultimo 2012 og i første halvdel af Region Syddanmark har med udgangspunkt i en regionsrådsbeslutning årligt indkøbt vandstrømsbeviser fra norske vandkraftværker til en værdi af kr. Vandstrømsbeviser øger ikke andelen af vedvarende energi i energiforsyningsstrukturen og bidrager derfor heller ikke til reelle CO 2 -reduktioner. Indkøb af disse beviser er indstillet. Side 13 af 41

14 4. Udvikling i forbrug Status Energi- og miljøredegørelse 2013 omfatter stort set alle Region Syddanmarks lokaliteters forbrug af el, varme og vand Handling Der udarbejdes en årlig energi- og miljøredegørelse, der overordnet beskriver de energi- og miljømæssige påvirkninger, der følger af Regionens aktiviteter. Der redegøres for udviklingen i forbruget af el, varme og vand, ligesom der redegøres for særlige indsatser og initiativer, der skal igangsættes for at nå de opstillede mål og derved begrænse aktiviteternes skadelige påvirkninger af klimaet og det ydre miljø. Baggrund I henhold til Regionsrådets overordnede energistrategi og retningslinjer er der i nærværende Energi- og miljøredegørelse fokus på forbruget af el, vand og varme. Særskilte miljøredegørelser for sygehuse og institutioner behandler i nogen udstrækning også andre miljøparametre, herunder affald. Nedenfor redegøres nærmere for udviklingen i forbruget af henholdsvis el, varme og vand. 4.1 Region Syddanmarks samlede forbrug El 105 Samlet elforbrug kwh/år i milliloner År Region Syddanmark havde i 2013 et samlet forbrug af el på MWh mod MWh i 2012 et fald på 0,2 % i det absolutte forbrug. Det samlede elforbrug beløber sig til ca. 150 mio. kr., og forbrugsstigningen i forhold til 2012 repræsenterer en værdi på ca. 1,4 mio.kr. I 2011, som er referenceåret for delmålet om 13 % besparelse på elforbruget i 2016, var elforbruget på ca MWh. Der er således sket et fald i det absolutte forbrug på 500 MWh svarende til ca. 0,5 %. Side 14 af 41

15 Delmål for elforbruget betyder, at Regionens samlede elforbrug i 2016 skal være reduceret med ca MWh til ca MWh, hvilket bliver en meget stor udfordring hvis man udelukkende ser på det absolutte forbrug. Hvis man derimod sætter elforbruget op imod den produktionsstigning, som er opnået over de senere år ser det mere realistisk ud, om end det stadig er en stor udfordring at nå reduktionsmålet på de 13 %. Elforbruget som en funktion af produktionsstigningen uddybes nærmere i punkt 4.3 om energiforbrug på somatikområdet. Det gennemførte solcelleprojektet har reduceret Regionens samlede omkostninger til elforbruget med MWh i Vi forbruger fortsat strømmen, men det er blot fra egen VE-kilde, hvorfor omkostningerne til el reduceres. Fremover forventes en produktion på ca MWh/år Med Regionsrådets godkendelse blev der i 2013 investeret i energibesparende tiltag på sygehusene for et samlet beløb på ca. 50 mio. kr. Denne investering forventes at bidrage med en reduktion af Regionens samlede elforbrug på ca MWh/år fra indeværende år. Ligeledes har Regionsrådet godkendt, at der investeres ca. 65 mio.kr. over de kommende 3 år i energibesparende tiltag, via det såkaldte ELENA projekt 1, hvilket forventes at bidrage med en reduktion af Regionens samlede elforbrug på ca MWh/år når det er fuldt gennemført. Samlet set forventes de 3 nævnte initiativer således at bidrage med en reduktion på ca MWh/år fra Der er således brug for yderligere initiativer, hvis delmålet om 13 % reduktion af elforbruget i 2016 skal nås. Udfordringen med at knække forbrugskurven for el beskrives nærmere i afsnit 7 om mål og handlingsplaner Det handler især om initiativer til etablering af energiledelse, energioptimering af ventilationsanlæg og fokus på procesenergi og standby-forbrug. Varme Samlet varmeforbrug kwh/år i millioner År Varmeforbrug Klima korrigeret varmeforbrug 1 Læs om ELENA projektet i afrapporteringen om klimastrategien Side 15 af 41

16 Region Syddanmarks samlede registrerede varmeforbrug i 2013 var MWh, hvoraf hovedparten benyttes til komfortvarme (opvarmning af rum). I 2012 beløb det samlede registrerede varmeforbrug sig til MWh, Der er således sket et fald i varmeforbruget på ca. 2,5 %. Varmeprisen varierer en del fra leverandør til leverandør, men givet at den gennemsnitlige varmepris er 600 kr./mwh., beløber det samlede varmeforbrug i 2013 sig til ca. kr. 97 mio. kr. Faldet i varmeforbruget repræsenter en værdi på ca. 2,5 mio. kr. Det graddagekorrigerede varmeforbrug i 2013 var ca MWh, hvilket er en stigning i forbruget på ca. 2 % i forhold til forbruget i I 2011, som er referenceåret for delmålet om 7 % besparelse på det graddagekorrigerede varmeforbrug i 2016, var forbruget på ca MWh, Der er således opnået et fald i det graddagekorrigerede varmeforbrug på ca MWh svarende til en besparelse på ca. 6 %. Det vurderes, at varmeforbruget vil falde over de kommende år, idet der løbende investeres i forbedring af klimaskærmen på Regionens sygehuse og institutioner. Endvidere forventes der reduktion i varmeforbruget i takt med, at nye sygehus- og institutionsbyggerier kan tages i brug og gamle mere energikrævende bygninger derved tages ud af drift. Der vil dog være en overgangsperiode for hver overflytning til nyt byggeri, hvor både en ny og en eksisterende bygning vil være i drift samtidigt. Varmeforbruget vil i en overgangsperiode som følge heraf blive negativt påvirket. Vand 800 Samlet vandforbrug 750 m 3 /år i tusinder År Region Syddanmarks samlede vandforbrug er i 2013 opgjort til m 3, hvilket er et fald på ca. 4 % i forhold til I 2011, som er referenceåret for delmålet om 10 % besparelse på vandforbruget i 2016, var forbruget på ca m 3, Der er således opnået et fald i vandforbruget på ca m 3 svarende til en besparelse på ca. 8 %. Det vurderes, at vandforbruget fortsat vil falde over de kommende år, idet der løbende investeres i forbedring af de tekniske installationer på Regionens sygehuse og institutioner. Side 16 af 41

17 4.2 Fordeling af forbrug Arealer Fordeling af arealer 2013 Regionshuset 1,2% Institutioner 8,8% Psykiatri 12,6% Somatik 77,4% Region Syddanmark råder over et bygningsareal på ca m 2, heraf er ca m 2 opvarmet. Figuren viser fordelingen af arealer på Regionens forretningsområder. Varmekilder Fordeling mellem varmekilder 2013 Naturgas 22,5% Olie 0,4% Fjernvarme 77,1% Figuren viser fordelingen af primære varmekilder. Fjernvarme dækker det meste af Regionens varmeforbrug, ca. 77%. Den resterende varmeforsyning dækkes af ca.22,5 % naturgas og mindre end ½% af olie til opvarmning. Side 17 af 41

18 El Fordeling af elforbruget 2013 Regionshuset 1% Institutioner 4% Datacentraler 3% Psykiatri 5% Somatik 87% Figuren viser fordelingen af elforbruget på forretningsområder. De somatiske sygehuse står for langt hovedparten af elforbruget, Varme Fordeling af varmeforbruget 2013 Regionshuset 0,6% Institutioner 6,3% Psykiatri 8,4% Somatik 84,7% Ovenstående figur viser fordelingen af det registrerede varmeforbrug på forretningsområder. Side 18 af 41

19 Vand Fordeling af vandforbruget 2013 Psykiatri 5,9% Regionshuset 0,7% Institutioner 7,5% Somatik 85,9% Figuren viser fordelingen af vandforbruget på forretningsområder. 4.3 Somatik Region Syddanmark har en del sygehusbyggerier i gang, der medfører, at arealdata ændres fortløbende. Energi kwh/år i millioner Energiforbrug somatikområdet År Elforbrug Varmeforbrug Klima korrigeret varmeforbrug El De somatiske sygehuse havde i 2013 et samlet forbrug af el på ca MWh eller ca. 96,5 kwh/m 2. Når man ser på det absolutte forbrug er der tale om et stort set uændret forbrug i forhold til 2012, idet forbruget dengang var på ca MWh. Side 19 af 41

20 Der er over de senere år gennemført mange energibesparende tiltag på sygehusene, som fx nye og mere energieffektive belysningsanlæg. Når disse tiltag ikke umiddelbart ses som besparelser på el-forbruget, skyldes det i høj grad faktorer som arealudvidelser, anskaffelser af mere udstyr og materiel samt en mere intensiv brug af dette. Man kan således argumentere for, at havde man ikke gennemført disse energibesparende tiltag havde det reelle elforbrug formentlig ligget endnu højere. Ser man fx elforbruget i forhold til antal m 2 er der fra 2012 til 2013 sket et fald på ca. 1,5 %, idet forbruget i 2012 var på ca. 98 kwh/m 2 Det er endvidere meget relevant at betragte elforbruget i forhold til den produktionsstigning, som er opnået over de senere år på de somatiske sygehuse. De officielle tal for udviklingen i produktionsværdien 2 viser en gennemsnitlig stigning i produktionsværdien på de somatiske sygehuse i Region Syddanmark på hele 4,3 % årligt i perioden 2003 til Det vurderes, at ca % af elforbruget på et sygehus anvendes til processer, som er knyttet sygehusets produktion. Derfor kunne nævnte stigning i produktionsværdien med rette forventes at resultere i en stigning i elforbruget på 2 til 3 % årligt. Når dette ikke er sket må det tilskrives de energibesparende tiltag, som løbende gennemføres på sygehusene. Udfordringen med at knække forbrugskurven for el beskrives nærmere i afsnit 7 om mål og handlingsplaner Varme Det samlede, registrerede forbrug af varme udgjorde i 2013 ca MWh, mod ca MWh i Varmeforbruget i 2013 beløber sig til en udgift på ca. 82,5 mio. kr. og faldet i varmeforbruget repræsenterer en værdi på ca. 1 mio. kr. Det graddagekorrigerede forbrug var i 2013 ca MWh, svarende til ca. 160 kwh/m 2, hvilket er en lille stigning forhold til 2012, hvor forbruget var på ca.158 kwh/m 2 2 Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren, Udvikling fra 2011 til 2012, udgivet af Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, marts Side 20 af 41

21 Vand 660 Vandforbrug Somatikområdet m 3 /år i tusinder År I 2013 var der på de somatiske sygehuse et forbrug af rent vand på ca m 3, svarende til et forbrug pr. m 2 på 0,61 m 3. I perioden har der været et fald i forbruget af vand på ca. 15 %. Side 21 af 41

22 4.4 Psykiatri Opgørelsen i dette afsnit over forbrug af el, vand og varme omfatter de psykiatriske sygehuse, der er beliggende på selvstændige matrikler. I det omfang, at de psykiatriske enheder er en fysisk del af en sygehusenhed, er disse fortrinsvis medregnet i det somatiske sygehus. I de kommende år investerer Regionsrådet massivt i det psykiatriske område i Region Syddanmark. Der opføres bl.a. psykiatriske afdelinger i Middelfart, Esbjerg, Aabenraa, Vejle og Odense. Det vurderes derfor, at energiforbruget i psykiatrien vil falde over de kommende år. Der vil også her være en overgangsperiode for hver overflytning til nyt byggeri, hvor både en ny og en eksisterende bygning vil være i drift. Som konsekvens heraf vil det absolutte energiforbrug i overgangsperioden blive påvirket i negativ retning. Der kan tages højde for dette ved at se forbruget i forhold til arealet og produktiviteten. Energi Energiforbrug psykiatriområdet kwh/år i millioner År Elforbrug Varmeforbrug Klima korrigeret varmeforbrug El Psykiatrien havde i 2013 et samlet elforbrug på ca MWh, svarende til 30,6 kwh/m 2. Forbruget var i 2012 på ca MWh, svarende til en stigning i forbruget på ca. 0,5 %. Forbruget pr. antal m 2 er derimod uændret. Varme I 2013 var det registrerede varmeforbrug på ca MWh. Det graddagekorrigerede varmeforbrug var ca MWh, svarende til 118,5 kwh/m 2. Side 22 af 41

23 Vand Vandforbrug psykiatriområdet m 3 /år i tusinder År Forbruget af vand var i 2013 ca m 3, svarende til et forbrug pr. m 2 på 0,26 m 3 Der er tale om et fald på ca. 11 % i forhold til Institutioner Regionsrådet investerer løbende i institutionerne i Region Syddanmark. Det vurderes derfor, at energiforbruget vil falde over de kommende år. Det forventes at slå igennem på både el, varme og vandforbruget. Der vil selvfølgelig også her være en overgangsperiode for hver overflytning til nyt byggeri, hvor både en ny og en eksisterende bygning vil være i drift. Dette vil selvfølgelig i perioden påvirke energiforbruget i negativ retning. Energi Energiforbrug sociale og socialpsykiske institutioner kwh/år i millioner År Elforbrug Varmeforbrug Klima korrigeret varmeforbrug El Institutionernes forbrug af el er i 2013 på ca MWh. I 2012 var forbruget på ca MWh. Der er således sket et fald på ca. 6%. Side 23 af 41

24 Varme Det registrerede varmeforbrug er i 2013 på MWh. I 2012 var forbruget på ca MWh. Der er således sket et fald på ca. 7,5%. Det graddagekorrigerede varmeforbrug er opgjort til MWh Vand Vandforbrug sociale og socialpsykiske institutioner m 3 /år i tusinder År Institutionernes samlede forbrug af vand steget fra ca m 3 i 2012 til m 3 i 2013 svarende til en stigning på ca. 4,5 %. 4.6 Regionshuset Energi 1,4 Energiforbrug Regionshuset 1,2 kwh/år i millioner 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0, År Elforbrug Varmeforbrug Klima korrigeret varmeforbrug Side 24 af 41

25 El Regionshusets forbrug af el er faldet fra ca kwh, svarende til 66,4 kwh/m 2, i 2012 til ca kwh, svarende til 65,3 kwh/m 2, i Solcellerne på regionshuset producerede i kwh, hvilket svarer til ca. 13 % af det samlede forbrug. Det faktiske indkøb af el til regionshuset beløb sig således til kwh. Varme I 2013 var det registrerede varmeforbrug på ca MWh. Det graddagekorrigerede varmeforbrug var ca MWh, svarende til 71 kwh/m 2. Det er en stigning på ca. 17 %, hvilket bliver undersøgt nærmere. Vand 5,00 Vandforbrug Regionshuset 4,00 m 3 /år i tusinder 3,00 2,00 1,00 0, År Forbruget af vand var i 2013 ca m 3, svarende til et forbrug pr. m 2 på 0,32 m 3. Forbruget var i 2012 på m 2 svarende til 0,28 m 3. Der har således været en stigning i forbruget på ca. 13 %, Stigningen skyldes bl.a. fundet af en defekt stophane i Satellitter Regionshusets satellitter består af Edb-centraler i Esbjerg og Odense samt Jordforureningafdelingens lokalkontorer i lejede lokaler i de tidligere amtsgårde i Ribe og Odense. Der foreligger kun data for forbruget af el i Edb-centralerne. Edb-centraler Edb-centralerne har et meget højt elforbrug, dels til drift af serverne og dels til køling. Side 25 af 41

26 Datacentraler KWh/år i millioner Elforbrug 1. Edb-centralerne havde i 2013 et samlet elforbrug på MWh mod MWh MWh i 2012, svarende til et samlet forbrugsfald på ca. 8 %. Side 26 af 41

27 5. Beregning af emissioner Klimastrategien har som tidligere omtalt et overordnet mål om at nedbringe Region Syddanmarks CO 2 -belastning. Målet er at reducere udledningen af CO 2 med 40 % i 2020 i forhold til 2004 for Regionen som virksomhed. Udgangspunktet er CO 2 -udslippet på t CO 2 i 2004, der i 2020 skal være nedbragt med 40 % til t CO 2, svarende til en samlet reduktion på t CO 2. CO2 emissioner fra el og varme Ton CO Grøn omlægning af elprodukt. Invest ELENA Solceller Emmissioner fra varme og el forbrug År Figuren viser Region Syddanmarks årlige udledning af CO 2 til atmosfæren for årene 2004, 2010, 2011, 2012 og Der ses et pænt fald i udledningen i 2011 og 2012, hvilket i overvejende grad tilskrives, at den forbrugte energi primært strømmen blev produceret mere grønt. Stigningen fra 2012 til 2013 dækker over et øget forbrug af kul og et reduceret forbrug af både naturgas og olie i den danske el- og kraftvarmeproduktion. Endvidere ses prognosen for årene 2014, 2016 og 2018 samt Klimastrategiens mål for I prognosen for de tre viste år, er det forudsat, at tendensen for stadig grønnere el produktion fortsætter. I prognosen regnes der med en CO 2 reduktion på 10 % over en toårig periode for el produktionens vedkommende, mens CO 2 - nøgletallet for varmeproduktion regnes konstant over perioden. Størrelsen af den forventede CO 2 reduktion, som følge af en forventet grønnere el produktion fremgår af de grønne kasser i grafen. Samtidig ses de forventede CO 2 besparelser fra hhv. solceller, ELENA-projektet og investeringer i I 2013 er CO 2 -udslippet på ton, hvilket er en stigning på ca. 5 % i forhold til I 2011, som er referenceåret for delmålet om en reduktion i CO 2 -udledningen på tons i 2016, var CO 2 -udledningen på tons. Der er således opnået en reduktion på ton. Det vurderes, at delmålet nås. Side 27 af 41

28 Set i forhold til 2004, som er referenceåret for 40 % reduktion i 2020, er der pt. opnået et fald på ca. 11 % De nævnte initiativer samt den forventede grønnere el-produktion medvirker til at reducere CO 2 - udledningen. Det vurderes dog, at de igangsatte initiativer ikke i sig selv er tilstrækkelige til at nå målet om 40 % reduktion i 2020 samt delmålet om 13 % reduktion af elforbrug i Emissioner fra elproduktion Fordelingen af energikilder til produktion af el i og det deraf afledte nøgletal for CO 2 emission har været følgende: Kul og brunkul: 41% 35% 27% 38% Naturgas 20% 16% 12% 10% Vind vand og sol 23% 33% 41% 35% Affald, biomasse og biogas 13% 13% 14% 13% Olie 1% 1% 1% 1% Atomkraft 2% 3% 5% 2% Nøgletal; g CO2/kWh Kilde: Energinet.dk. Emissionen af CO 2 fra den danske el- og kraftvarmeproduktion steg med 12 % fra 2012 til Stigningen i udledningen af CO 2 følger efter to år med en faldende tendens i CO 2 -emissionen pga. et markant fald i produktionen fra de termiske værker baseret på kul, olie og naturgas. Stigningen fra 2012 til 2013 dækker over et øget forbrug af kul og et reduceret forbrug af både naturgas og olie. Til sammenligning var forbruget af biobrændsler på de danske kraftværker nogenlunde konstant fra 2012 til I prognoseperioden forventes et yderligere fald i CO 2 -udledningen, idet der vil ske en yderligere brændselsomlægning fra kul og naturgas til biomasse på en række centrale værker. Produktionen fra vindmøller steg med 8 pct. fra 2012 til Vindens energiindhold var i 2013 lidt under gennemsnittet, mens 2012 var et vindmæssigt gennemsnitligt år. Udbygningen i den installerede kapacitet af vindmøller er forklaringen på den stigende produktion, trods et faldende energiindhold i vinden. Hvor 2012 var præget af en lav produktion fra danske kraftværker og en stor import fra Norge og Sverige, var der i 2013 en øget import fra Tyskland og et øget bidrag fra de kulfyrede værker i Danmark. Forbruget af el medførte i 2013 følgende udslip af klimagasser: Ca tons CO 2 Ca kg SO 2 Ca kg NO x Forbruget af el medførte i 2012 følgende udslip af klimagasser: Ca tons CO 2 Ca kg SO 2 Ca kg NO x Side 28 af 41

29 5.2 Emissioner fra varmeproduktion Udslip af klimagasser til atmosfæren beregnes på grundlag af det registrerede varmeforbrug. I 2013 medførte Region Syddanmarks samlede varmeforbrug følgende emissioner Ca tons CO 2 Ca kg SO 2 Ca kg NO x Udslip af klimagasser til atmosfæren beregnes på grundlag af det registrerede varmeforbrug. I 2012 medførte Region Syddanmarks samlede varmeforbrug følgende emissioner Ca tons CO 2 Ca kg SO 2 Ca kg NO x Side 29 af 41

30 6. Miljøforhold 6.1 Fokus på skadelige stoffer i bygninger og byggematerialer Status I forbindelse med renovering eller nedrivning af bygninger er der i Region Syddanmark fokus på især 3 miljøskadelige stoffer; PCB, asbest og bly. 1. PCB (Poly-Chlorerede Biphenyler) PCB kan - i modsætning tii asbest og bly - afgives til luften og PCB-holdige bygningsdele forurener dermed ofte indeklimaet, hvilket udgør en risiko for brugerne af bygningerne. Dette var netop grunden til, at indsatsen mod PCB fik første prioritet og der i 2013 blev gennemført en PCB-screening af regionens bygninger opført mellem 1950 og PCB-streningen førte til følgende handlinger: På Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg renoveres facaderne på de to bygninger over de næste par år På Odense Universitetshospital i Odense blev lysarmaturerne i bygning 20 og 21 udskiftet som en konsekvens af resultaterne af kildesporingen. Der blev efterfølgende gennemført kontrolmålinger for PCB i indeklimaet i de to bygninger. Resultatet af kontrolmålingerne viste, at indholdet af PCB i indeklimaet er faldet med mere end en faktor 2,5 til 310 ng/m3, svarende til et niveau på eller lige over Sundhedsstyrelsens nedre aktionsværdi for bygning 20 og til 440 ng/m3, hvilket er lidt over Sundhedsstyrelsens nedre aktionsværdi, men under Arbejdstilsynets vejledende påbudsniveau. Projektet blev i december 2013 afsluttet og der blev udarbejdet en staturrapport 2. Asbest og bly For begge stoffer gælder, at de jævnligt opdages i forbindelse med renovering eller nedrivningsarbejde, dels i den indledende fase i forbindelse med kortlægning af risikofaktorer, forundersøgelser og udtagning af laboratorieprøver og dels i udførelsesfasen, hvor entreprenører får mistanke om forurenede byggematerialer. Når der opdages skadelige stoffer i bygninger og byggematerialer sikrer Region Syddanmark som ansvarlig bygherre, at arbejdet bliver udført som gældende regler foreskriver, bl.a. gennem den udnævnte arbejdsmiljøkoordinator, Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS), Arbejdspladsvurderinger (APV), mv. Desuden sikres det, at farligt affald udsorteres fra andet affald og bortskaffes efter kommunens anvisninger. Handling Region Syddanmark vil blive endnu bedre til at spotte farlige stoffer i bygninger og byggematerialer samt omfanget af disse allerede i projekteringsfasen i forbindelse med renovering eller nedrivningsarbejde. Derved er der større sandsynlighed for, at arbejdet kan udføres sundhedsmæssigt korrekt, at affald anmeldes og håndteres i overensstemmelse med love og regler, og at budgetter og tidsplaner ikke overskrides. Derfor vil der i 2014 blive udarbejdet en handlingsplan/guideline, som sikrer en målrettet håndteringen af farlige stoffer i bygninger og byggematerialer i forhold til indeklima, arbejdsmiljø og affald. Handlingsplanen/guidelinen vil efterfølgende blive indarbejdet i Byggehåndbogen. Baggrund Side 30 af 41

31 Skadelige stoffer i bygninger og byggematerialer påvirker på flere niveauer. Skadelige stoffer kan påvirke indeklimaet i en negativ retning, så bygningen bliver sundhedsskadelig at opholde sig i. Skadelige stoffer kan også udgøre et problem ved håndtering for eksempel ved nedrivning - og dermed påvirke arbejdsmiljøet for de udførende aktører i en byggeproces. Endeligt kan der være tale om et affaldshåndteringsproblem, når skadelige stoffer forurener ved bortskaffelse og deponering. PCB (Polychlorerede Biphenyler) er mest kendt som tilsætning til bløde bygningsfuger, men kan forekomme i en lang række byggematerialer fra 1950'erne og 1970 erne. Fælles for dem er, at de afgiver PCB til luften og til omgivende bygningsdele og konstruktioner. PCB-holdige bygningsdele forurener dermed ofte indeklimaet, hvilket udgør en risiko for brugerne af bygningerne. Derudover indebærer PCB-forekomster en risiko for udførende ved renoveringsprojekter og nedrivningsopgaver og kan fordyre et renoveringsprojekt betragteligt. Region Syddanmark besluttede i efteråret 2012 at gennemføre en undersøgelse af regionens bygninger for indhold af PCB (Poly-Chlorerede Biphenyler) i indeklima og bygningsdele. Formålet med undersøgelsen var at skabe et overblik over de bygninger, hvor PCB kunne risikere at påvirke indeklimaet negativt. Der blev i forbindelse med luftprøvetagningen udtaget enkelte stikprøver af potentielt PCBholdige byggematerialer i flere af bygningerne. Resultaterne af materialeprøverne er nyttig viden i forbindelse med fremtidige renoverings- og vedligeholdelsesopgaver af de pågældende bygninger. Med baggrund i det konstaterede indhold af PCB kan der tages de nødvendige forholdsregler, både med hensyn til arbejdets organisering og udførelse samt med hensyn til håndtering af affaldet. Samlet set blev der konstateret totalindhold af PCB over kriteriet for farligt affald i 14 ud af de 97 analyserede materialeprøver. Kriteriet for farligt affald er på 50 ppm. og ud over bygning 7 og 8 på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg blev der også konstateret overskridelser i materialeprøver udtaget på Center for Høretab, Bygning 1; Kolding Sygehus, blok 4 og 6; Grindsted Sygehus bygning 5, Haderslev Sygehus, bygning 1 og 3 samt Odense Universitetshospital bygning 1 Asbest har været anvendt i byggematerialer fra 1920 erne og helt frem til midten af 1986, hvor det blev forbudt i byggematerialer. Asbest forurener primært i forbindelse med beskadigelse af asbestholdige materialer og i forbindelse med renovering/reparation eller nedrivning. Så længe asbest er bundet i faste materialer, udgør det derfor ikke en risiko. Bly har været anvendt i byggeriet i århundreder som kemisk tilsætning i maling, grunder samt som metallisk bly i form af inddækninger mv. Fælles for blyholdige byggematerialer er, at de ikke medfører indeklimaforurening, så længe blyet er fast bundet, f.eks. i blyindækninger eller i malingsoverflader, evt. skjult bag flere års maling og spartel. Det er først, når renoverings- eller nedrivningsarbejdet påbegyndes og blyholdige materialer skal tages op, oprindelig puds skal fjernes eller væggene og vinduesrammer skal renses i bund ved slibning. Så udgør bly et arbejdsmiljøproblem, da slibestøv kan optages og indåndes, et indeklimamæssigt problem, såfremt blyholdigt støv spredes til opholdsrummene, samt at det kræver korrekt håndtering af affaldet. 6.2 Fyrtårnsprojekter Grønne hospitaler Status Region Syddanmark arbejder videre med fyrtårnsprojektet vedr.udvikling af aktiv bygningsfacade baseret på LCA til hospitaler, Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Projektet er blevet forsinket bl.a. da en væsentlig partner udtrådte af projektet. Der er accept fra Miljøstyrelsen til at projektet kører videre. Projektet forventes udmøntet i 2015 Side 31 af 41

32 Handling Syddansk Sundheds Innovation (SDSI) tilknyttes projektet og indgår i en projektlederrolle sammen med bygningsafdelingen. SDSI s opgaver bliver bl.a. at screene markedet for potentielle projektdeltager, samt indlede dialog med disse ang. scope, projektdeltagelse og betingelser. Dernæst udarbejdes åben OPI samarbejdsaftale og endelig skal der etableres workshops med relevante brugere/beslutningstagere for at klarlægge bl.a. udviklingsmål. Baggrund Miljøministeren og Danske Regioners formandskab blev i november 2013 enige om, at regionerne og Miljøministeriet i fællesskab skal identificere såkaldte Miljøteknologiske fyrtårnsprojekter, der dels imødekommer miljømæssige udfordringer og dels understøtter erhvervsudvikling og vækst i Danmark. Dette kan bl.a. ske med udgangspunkt i vækstforum, prioriterede indsatsområder eller med afsæt i hospitalernes almindelige drift/virksomhed og regionernes opgaver på jordforureningsområdet. Der skal være tale om initiativer, der både fokuserer på udvikling, modning og test af nye miljøforbedrende teknologier, som samtidigt rummer et stort erhvervs- og eksportpotentiale. Skaleringsmuligheder vil også være et fokusfelt. Samtidig skal der være aditionalitet heri ligger, at midler fra regioner og MST til et givet projekt, skal finansiere aktiviteter / teknologianvendelse, som under normale omstændigheder ikke ville være taget i brug. Et eksempel kan være, at fyrtårnsmidler placeres på toppen af allerede planlagte investeringer. Herved kan der skabes råderum for at finansiere ibrugtagning/anvendelse af nye og mere effektive miljø-teknologier, som under normale omstændigheder ikke ville være taget i brug. 6.3 Hospitalsspildevand Status Flere sygehuse har på nuværende tidspunkt en opdateret afledningstilladelse, som kan danne baggrund for en opdateret ansøgning om afledningstilladelse Formålet med den spildevandstekniske beskrivelse er at: Kortlægge afløbsforhold og særligt spildevandsgenerende aktiviteter samt opstille en vandbalance for sygehuset Udpege hvilke miljøkritiske lægemiddelstoffer, som anvendes på sygehuset, og på hvilke afdelinger disse lægemiddelstoffer anvendes Kortlægge forbruget af kemikalier, som indeholder A-stoffer bl.a. på baggrund af erfaringer med forbrug af kemikalier med A-stoffer fra andre hospitaler Opstille forslag til handlingsplan for anvendelse af bedste tilgængelige teknologi Handling Emnet har været behandlet på et fællesmøde for sygehusenes tekniske afdelinger og BYG, hvor bl.a. udarbejdelse af spildevandstekniske beskrivelser herunder håndtering af de mest belastende kemikalier og medicinrester dvs. A - stoffer samt valg af metode BAT - reducere brugen samt erstatning til mere miljø rigtige kemikalier mm., blev behandlet. Det forventes, at de sygehuse, som endnu ikke har en opdateret ansøgning om afledningstilladelse, inden for en overskuelig tid vil få en henvendelse fra de relevante kommuner med henblik på at aftale nærmere tidsplan for ansøgningsprocessen. Side 32 af 41