Kursusgang 1 - FORELÆSNING - Forskellige perspektiver på udvikling

Transkript

1 Bachelor: Seminar 2/Fagmodulkursus 3: Psykologiske fokusområder: Social-, Udviklings- og Personlighedspsykologi Om kurset Fag Kursustype Undervisningssprog Psykologi Klynge Dansk Kursus starter Kursus slutter Undervisningsansvarlig Erik Axel ( eaxel@ruc.dk ) Underviser Marian Nielsen ( marini@ruc.dk ) Erik Axel ( eaxel@ruc.dk ) Arne Poulsen ( apoulsen@ruc.dk ) Magnus Dahl ( magnusd@ruc.dk ) Bjarne Jacobsen ( bjarnej@ruc.dk ) Peter Holm Jacobsen ( holmp@ruc.dk ) Kirsten Grønbæk Hansen ( kigh@ruc.dk ) Ernst Schraube ( schraube@ruc.dk ) Rashmi Singla ( rashmi@ruc.dk ) Bjarne Sode Funch ( bfunch@ruc.dk ) kursusgange Kursusgang 1 - FORELÆSNING - Forskellige perspektiver på udvikling Tidspunkt 27/ kl. 13:00-14:45 Auditoriet i 46 Underviser Marian Nielsen ( marini@ruc.dk ) Psykologien discipliner Traditionelt har psykologien været delt i en række discipliner. Vi har imidlertid ikke struktureret studiet ud discipliner såsom udviklingspsykologi, personlighedspsykologi, socialpsykologi og pædagogisk psykologi, idet de forhold psykologien beskæftiger sig med ofte går på tværs af den slags opdelinger. For eksempel udvikler barnet sig og danner sin personlighed i sociale relationer og i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. En problemorienteret og genstandsorienteret psykologi vil således inddrage mange andre forhold for at belyse sin problemstilling og genstand. De tre discipliner: udviklingspsykologi, personlighedspsykologi og socialpsykologi vil alligevel blive præsenteret i kurset med deres særlige genstandsfelt, begreber og metoder. Da vi på RUC især fokuserer på hverdagslivets socialpsykologi har vi valgt at bruge 3 gange på denne disciplin, for at give mulighed for at gå lidt mere i dybden med det. Forelæsningen vil opridse og problematisere forskellige teoridannelser og perspektiver på børns udvikling med udgangspunkt i nedennævnte litteratur. Liv Mette Guldbrandsen(1998) : I barns dagligliv, Universitetsforlaget, kap. 1 (s samt s ) Karsten Hundeide (2004), Børns livsverden og sociokulturelle rammer, Akademisk Forlag, Kap. 2-3 (s 35-61), samt Kap. 11 og 15 (s samt s ) De få udklip i Liv Mette Guldbrandsens bog er udvalgt, fordi de giver et kort overblik over forskellige teoridannelser (s ) samt bud på et udviklingsbegreb. (s ) Kap. i Karsten Hundeides bog er udvalgt med henblik på nøjere at belyse en sociokulturel tilgang til forståelse af børn og børns udvikling, samt epistemologiske (forskningsmæssige) implikationer heraf.

2 Klyngelitteratur: Ivy Schousboe: (2000) "Udviklingspsykologi og børn i virkeligheden" (s ) i Reimer, Schousboe & Thorborg (red.): I nærheden, Reitzel Et indlæg i debatten om forskellige tilgange til forståelse af udvikling Kursusgang 1 - Klynge 1 - Forskellige perspektiver på udvikling Tidspunkt 27/ kl. 15:15-17:00 30m teorilokale 3 (20 pers.) Underviser Erik Axel ( eaxel@ruc.dk ) Liv Mette Guldbrandsen(1998) : I barns dagligliv, Universitetsforlaget, kap. 1 (s samt s ) Karsten Hundeide (2004), Børns livsverden og sociokulturelle rammer, Akademisk Forlag Kap. 2-3 (s 35-61), samt Kap. 11 og 15 (s samt s ) De få udklip i Liv Mette Guldbrandsens bog er udvalgt, fordi de giver et kort overblik over forskellige teoridannelser (s ) samt bud på et udviklingsbegreb. (s ) Kap. i Karsten Hundeides bog er udvalgt med henblik på nøjere at belyse en sociokulturel tilgang til forståelse af børn og børns udvikling, samt epistemologiske (forskningsmæssige) implikationer heraf. Klyngelitteratur Ivy Schousboe: (2000) "Udviklingspsykologi og børn i virkeligheden" (s ) i Reimer, Schousboe & Thorborg (red.): I nærheden, Reitzel Et indlæg i debatten om forskellige tilgange til forståelse af udvikling Kursusgang 1 - Klynge 2 - Forskellige perspektiver på udvikling Tidspunkt 27/ kl. 15:15-17:00 Rektoratets mødelokale Underviser Marian Nielsen ( marini@ruc.dk ) Liv Mette Guldbrandsen(1998) : I barns dagligliv, Universitetsforlaget, kap. 1 (s samt s ) Karsten Hundeide (2004), Børns livsverden og sociokulturelle rammer, Akademisk Forlag Kap. 2-3 (s 35-61), samt Kap. 11 og 15 (s samt s ) De få udklip i Liv Mette Guldbrandsens bog er udvalgt, fordi de giver et kort overblik over forskellige teoridannelser (s ) samt bud på et udviklingsbegreb. (s ) Kap. i Karsten Hundeides bog er udvalgt med henblik på nøjere at belyse en sociokulturel tilgang til forståelse af børn og børns udvikling, samt epistemologiske (forskningsmæssige) implikationer heraf. Klyngelitteratur Ivy Schousboe: (2000) "Udviklingspsykologi og børn i virkeligheden" (s ) i Reimer, Schousboe & Thorborg (red.): I nærheden, Reitzel Et indlæg i debatten om forskellige tilgange til forståelse af udvikling Kursusgang 1 - Klynge 3 - Forskellige perspektiver på udvikling Tidspunkt 27/ kl. 15:15-17:00 30m kollaboratorium (30 pers.)

3 Underviser Arne Poulsen ( apoulsen@ruc.dk ) Liv Mette Guldbrandsen(1998) : I barns dagligliv, Universitetsforlaget, kap. 1 (s samt s ) Karsten Hundeide (2004), Børns livsverden og sociokulturelle rammer, Akademisk Forlag Kap. 2-3 (s 35-61), samt Kap. 11 og 15 (s samt s ) De få udklip i Liv Mette Guldbrandsens bog er udvalgt, fordi de giver et kort overblik over forskellige teoridannelser (s ) samt bud på et udviklingsbegreb. (s ) Kap. i Karsten Hundeides bog er udvalgt med henblik på nøjere at belyse en sociokulturel tilgang til forståelse af børn og børns udvikling, samt epistemologiske (forskningsmæssige) implikationer heraf. Klyngelitteratur Ivy Schousboe: (2000) "Udviklingspsykologi og børn i virkeligheden" (s ) i Reimer, Schousboe & Thorborg (red.): I nærheden, Reitzel Et indlæg i debatten om forskellige tilgange til forståelse af udvikling Kursusgang 1 - Klynge 4 - Forskellige perspektiver på udvikling Tidspunkt 27/ kl. 15:15-17:00 Auditorie 3-30m.1-17 (50 pers.) Underviser Magnus Dahl ( magnusd@ruc.dk ) Liv Mette Guldbrandsen(1998) : I barns dagligliv, Universitetsforlaget, kap. 1 (s samt s ) Karsten Hundeide (2004), Børns livsverden og sociokulturelle rammer, Akademisk Forlag Kap. 2-3 (s 35-61), samt Kap. 11 og 15 (s samt s ) De få udklip i Liv Mette Guldbrandsens bog er udvalgt, fordi de giver et kort overblik over forskellige teoridannelser (s ) samt bud på et udviklingsbegreb. (s ) Kap. i Karsten Hundeides bog er udvalgt med henblik på nøjere at belyse en sociokulturel tilgang til forståelse af børn og børns udvikling, samt epistemologiske (forskningsmæssige) implikationer heraf. Klyngelitteratur Ivy Schousboe: (2000) "Udviklingspsykologi og børn i virkeligheden" (s ) i Reimer, Schousboe & Thorborg (red.): I nærheden, Reitzel Et indlæg i debatten om forskellige tilgange til forståelse af udvikling Kursusgang 1 - Klynge 5 - Forskellige perspektiver på udvikling Tidspunkt 27/ kl. 15:15-17:00 30a teorilokale 2 (25 pers.) Underviser Bjarne Jacobsen ( bjarnej@ruc.dk ) BEMÆRK LOKALEÆNDRING Liv Mette Guldbrandsen(1998) : I barns dagligliv, Universitetsforlaget, kap. 1 (s samt s ) Karsten Hundeide (2004), Børns livsverden og sociokulturelle rammer, Akademisk Forlag Kap. 2-3 (s 35-61), samt Kap. 11 og 15 (s samt s )

4 De få udklip i Liv Mette Guldbrandsens bog er udvalgt, fordi de giver et kort overblik over forskellige teoridannelser (s ) samt bud på et udviklingsbegreb. (s ) Kap. i Karsten Hundeides bog er udvalgt med henblik på nøjere at belyse en sociokulturel tilgang til forståelse af børn og børns udvikling, samt epistemologiske (forskningsmæssige) implikationer heraf. Klyngelitteratur Ivy Schousboe: (2000) "Udviklingspsykologi og børn i virkeligheden" (s ) i Reimer, Schousboe & Thorborg (red.): I nærheden, Reitzel Et indlæg i debatten om forskellige tilgange til forståelse af udvikling Kursusgang 1 - Klynge 6 - Forskellige perspektiver på udvikling Tidspunkt 27/ kl. 15:15-17:00 Auditorie 1-30k.0-01 (120 pers.) Underviser Peter Holm Jacobsen ( holmp@ruc.dk ) BEMÆRK LOKALEÆNDRING Liv Mette Guldbrandsen(1998) : I barns dagligliv, Universitetsforlaget, kap. 1 (s samt s ) Karsten Hundeide (2004), Børns livsverden og sociokulturelle rammer, Akademisk Forlag Kap. 2-3 (s 35-61), samt Kap. 11 og 15 (s samt s ) De få udklip i Liv Mette Guldbrandsens bog er udvalgt, fordi de giver et kort overblik over forskellige teoridannelser (s ) samt bud på et udviklingsbegreb. (s ) Kap. i Karsten Hundeides bog er udvalgt med henblik på nøjere at belyse en sociokulturel tilgang til forståelse af børn og børns udvikling, samt epistemologiske (forskningsmæssige) implikationer heraf. Klyngelitteratur Ivy Schousboe: (2000) "Udviklingspsykologi og børn i virkeligheden" (s ) i Reimer, Schousboe & Thorborg (red.): I nærheden, Reitzel Et indlæg i debatten om forskellige tilgange til forståelse af udvikling Kursusgang 1 - Klynge 7 - Forskellige perspektiver på udvikling Tidspunkt 27/ kl. 15:15-17:00 Geo fagsal ( ) Underviser Bjarne Sode Funch ( bfunch@ruc.dk ) Kursusgang 2 - FORELÆSNING - Personlighedspsykologi og psykoanalyse Tidspunkt 04/ kl. 13:00-14: store auditorie (220) Underviser Kirsten Grønbæk Hansen ( kigh@ruc.dk ) Dagens forelæsning kan ses som to forelæsninger i en, idet der både vil være en præsentation af disciplinen personlighedspsykologi og af den psykoanalytiske teori. Psykoanalysen kan ses som en af de store personlighedsteorier, men det er bestemt ikke den eneste teori der kan ses som en sådan. I forelæsningens første del vil personlighedsbegrebet blive præsenteret og det skal vises hvilke meget forskellige måder personlighedsbegrebet er blevet fortolket på inden for forskellige teoretiske perspektiver. Forelæsningens anden del tager udgangspunkt i Freuds psykoanalyse som den blev

5 formuleret i begyndelsen af sidste århundrede og der vil blive lagt vægt på de grundantagelser og de begreber der stadig findes i nyere psykoanalytiske teoridannelser: driftssynspunktet, det ubevidste, fortrængning, projektion, selvet og jeg et. til forelæsning: Til personlighedspsykologien er valgt Kurt Danzigers redegørelse for personlighedsbegrebets opkomst som psykologisk begreb. Det er en kort tekst, men den er meget indholdsmættet. Til psykoanalysen er valgt en grundtekst, da et så omfattende, udviklende og ikke altid helt sammenhængende teorikompleks som psykoanalysen præsenteres bedst gennem en sådan. Judy Gammelgaards kapitel er en glimrende introduktion, der har vægt på de væsentlige indsigter og forståelser. Kurt Danziger (1997): Naming the Mind, Sage Publications, London. Heri: The category of personality: historical, side Judy Gammelgaard (2007): Psykoanalysen, i Karpatschof & Katzenelson (red.): Klassisk og moderne psykologisk teori, Hans Reitzels Forlag til klynge: Til klyngediskussionen ligger en tekst, der fortrinsvist (men ikke kun) refererer til personlighedspsykologien. Ian Hacking tager udgangspunkt i fænomenet multiple personligheder og spørger om det findes og i hvilken forstand man kan tale om at det findes. Der lægges op til en mere almen diskussion af disse spørgsmål man kan jo stille de samme spørgsmål til personlighed som begreb: findes det? Og hvis det gør, da på hvilken måde? Ian Hacking (1995): Rewriting the Soul. Multiple Personality and the Sciences of Memory, Princeton University Press, Princeton, New Jersey. Heri: Is it real? og What is it like? side Kursusgang 2 - Klynge 1- Personlighedspsykologi og psykoanalyse Tidspunkt 04/ kl. 15:15-17:00 30m teorilokale 3 (20 pers.) Underviser Erik Axel ( eaxel@ruc.dk ) til forelæsning: Til personlighedspsykologien er valgt Kurt Danzigers redegørelse for personlighedsbegrebets opkomst som psykologisk begreb. Det er en kort tekst, men den er meget indholdsmættet. Til psykoanalysen er valgt en grundtekst, da et så omfattende, udviklende og ikke altid helt sammenhængende teorikompleks som psykoanalysen præsenteres bedst gennem en sådan. Judy Gammelgaards kapitel er en glimrende introduktion, der har vægt på de væsentlige indsigter og forståelser. Kurt Danziger (1997): Naming the Mind, Sage Publications, London. Heri: The category of personality: historical, side Judy Gammelgaard (2007): Psykoanalysen, i Karpatschof & Katzenelson (red.): Klassisk og moderne psykologisk teori, Hans Reitzels Forlag til klynge: Til klyngediskussionen ligger en tekst, der fortrinsvist (men ikke kun) refererer til personlighedspsykologien. Ian Hacking tager udgangspunkt i fænomenet multiple personligheder og spørger om det findes og i hvilken forstand man kan tale om at det findes. Der lægges op til en mere almen diskussion af disse spørgsmål man kan jo stille de samme spørgsmål til personlighed som begreb: findes det? Og hvis det gør, da på hvilken måde? Ian Hacking (1995): Rewriting the Soul. Multiple Personality and the Sciences of Memory, Princeton University Press, Princeton, New Jersey. Heri: Is it real? og What is it like? side Kursusgang 2 - Klynge 2 - Personlighedspsykologi og psykoanalyse Tidspunkt 04/ kl. 15:15-17:00 Rektoratets mødelokale Underviser Marian Nielsen ( marini@ruc.dk )

6 til forelæsning: Til personlighedspsykologien er valgt Kurt Danzigers redegørelse for personlighedsbegrebets opkomst som psykologisk begreb. Det er en kort tekst, men den er meget indholdsmættet. Til psykoanalysen er valgt en grundtekst, da et så omfattende, udviklende og ikke altid helt sammenhængende teorikompleks som psykoanalysen præsenteres bedst gennem en sådan. Judy Gammelgaards kapitel er en glimrende introduktion, der har vægt på de væsentlige indsigter og forståelser. Kurt Danziger (1997): Naming the Mind, Sage Publications, London. Heri: The category of personality: historical, side Judy Gammelgaard (2007): Psykoanalysen, i Karpatschof & Katzenelson (red.): Klassisk og moderne psykologisk teori, Hans Reitzels Forlag til klynge: Til klyngediskussionen ligger en tekst, der fortrinsvist (men ikke kun) refererer til personlighedspsykologien. Ian Hacking tager udgangspunkt i fænomenet multiple personligheder og spørger om det findes og i hvilken forstand man kan tale om at det findes. Der lægges op til en mere almen diskussion af disse spørgsmål man kan jo stille de samme spørgsmål til personlighed som begreb: findes det? Og hvis det gør, da på hvilken måde? Ian Hacking (1995): Rewriting the Soul. Multiple Personality and the Sciences of Memory, Princeton University Press, Princeton, New Jersey. Heri: Is it real? og What is it like? side Kursusgang 2 - Klynge 3 - Personlighedspsykologi og psykoanalyse Tidspunkt 04/ kl. 15:15-17:00 30m kollaboratorium (30 pers.) Underviser Arne Poulsen ( apoulsen@ruc.dk ) til forelæsning: Til personlighedspsykologien er valgt Kurt Danzigers redegørelse for personlighedsbegrebets opkomst som psykologisk begreb. Det er en kort tekst, men den er meget indholdsmættet. Til psykoanalysen er valgt en grundtekst, da et så omfattende, udviklende og ikke altid helt sammenhængende teorikompleks som psykoanalysen præsenteres bedst gennem en sådan. Judy Gammelgaards kapitel er en glimrende introduktion, der har vægt på de væsentlige indsigter og forståelser. Kurt Danziger (1997): Naming the Mind, Sage Publications, London. Heri: The category of personality: historical, side Judy Gammelgaard (2007): Psykoanalysen, i Karpatschof & Katzenelson (red.): Klassisk og moderne psykologisk teori, Hans Reitzels Forlag til klynge: Til klyngediskussionen ligger en tekst, der fortrinsvist (men ikke kun) refererer til personlighedspsykologien. Ian Hacking tager udgangspunkt i fænomenet multiple personligheder og spørger om det findes og i hvilken forstand man kan tale om at det findes. Der lægges op til en mere almen diskussion af disse spørgsmål man kan jo stille de samme spørgsmål til personlighed som begreb: findes det? Og hvis det gør, da på hvilken måde? Ian Hacking (1995): Rewriting the Soul. Multiple Personality and the Sciences of Memory, Princeton University Press, Princeton, New Jersey. Heri: Is it real? og What is it like? side Kursusgang 2 - Klynge 4 - Personlighedspsykologi og psykoanalyse Tidspunkt 04/ kl. 15:15-17:00 Auditorie 3-30m.1-17 (50 pers.) Underviser Magnus Dahl ( magnusd@ruc.dk )

7 til forelæsning: Til personlighedspsykologien er valgt Kurt Danzigers redegørelse for personlighedsbegrebets opkomst som psykologisk begreb. Det er en kort tekst, men den er meget indholdsmættet. Til psykoanalysen er valgt en grundtekst, da et så omfattende, udviklende og ikke altid helt sammenhængende teorikompleks som psykoanalysen præsenteres bedst gennem en sådan. Judy Gammelgaards kapitel er en glimrende introduktion, der har vægt på de væsentlige indsigter og forståelser. Kurt Danziger (1997): Naming the Mind, Sage Publications, London. Heri: The category of personality: historical, side Judy Gammelgaard (2007): Psykoanalysen, i Karpatschof & Katzenelson (red.): Klassisk og moderne psykologisk teori, Hans Reitzels Forlag til klynge: Til klyngediskussionen ligger en tekst, der fortrinsvist (men ikke kun) refererer til personlighedspsykologien. Ian Hacking tager udgangspunkt i fænomenet multiple personligheder og spørger om det findes og i hvilken forstand man kan tale om at det findes. Der lægges op til en mere almen diskussion af disse spørgsmål man kan jo stille de samme spørgsmål til personlighed som begreb: findes det? Og hvis det gør, da på hvilken måde? Ian Hacking (1995): Rewriting the Soul. Multiple Personality and the Sciences of Memory, Princeton University Press, Princeton, New Jersey. Heri: Is it real? og What is it like? side Kursusgang 2 - Klynge 5 - Personlighedspsykologi og psykoanalyse Tidspunkt 04/ kl. 15:15-17:00 30a teorilokale 2 (25 pers.) Underviser Bjarne Jacobsen ( bjarnej@ruc.dk ) til forelæsning: Til personlighedspsykologien er valgt Kurt Danzigers redegørelse for personlighedsbegrebets opkomst som psykologisk begreb. Det er en kort tekst, men den er meget indholdsmættet. Til psykoanalysen er valgt en grundtekst, da et så omfattende, udviklende og ikke altid helt sammenhængende teorikompleks som psykoanalysen præsenteres bedst gennem en sådan. Judy Gammelgaards kapitel er en glimrende introduktion, der har vægt på de væsentlige indsigter og forståelser. Kurt Danziger (1997): Naming the Mind, Sage Publications, London. Heri: The category of personality: historical, side Judy Gammelgaard (2007): Psykoanalysen, i Karpatschof & Katzenelson (red.): Klassisk og moderne psykologisk teori, Hans Reitzels Forlag til klynge: Til klyngediskussionen ligger en tekst, der fortrinsvist (men ikke kun) refererer til personlighedspsykologien. Ian Hacking tager udgangspunkt i fænomenet multiple personligheder og spørger om det findes og i hvilken forstand man kan tale om at det findes. Der lægges op til en mere almen diskussion af disse spørgsmål man kan jo stille de samme spørgsmål til personlighed som begreb: findes det? Og hvis det gør, da på hvilken måde? Ian Hacking (1995): Rewriting the Soul. Multiple Personality and the Sciences of Memory, Princeton University Press, Princeton, New Jersey. Heri: Is it real? og What is it like? side Kursusgang 2 - Klynge 6 - Personlighedspsykologi og psykoanalyse Tidspunkt 04/ kl. 15:15-17:00 30a teorilokale 1 (25 pers.) Underviser Peter Holm Jacobsen ( holmp@ruc.dk )

8 til forelæsning: Til personlighedspsykologien er valgt Kurt Danzigers redegørelse for personlighedsbegrebets opkomst som psykologisk begreb. Det er en kort tekst, men den er meget indholdsmættet. Til psykoanalysen er valgt en grundtekst, da et så omfattende, udviklende og ikke altid helt sammenhængende teorikompleks som psykoanalysen præsenteres bedst gennem en sådan. Judy Gammelgaards kapitel er en glimrende introduktion, der har vægt på de væsentlige indsigter og forståelser. Kurt Danziger (1997): Naming the Mind, Sage Publications, London. Heri: The category of personality: historical, side Judy Gammelgaard (2007): Psykoanalysen, i Karpatschof & Katzenelson (red.): Klassisk og moderne psykologisk teori, Hans Reitzels Forlag til klynge: Til klyngediskussionen ligger en tekst, der fortrinsvist (men ikke kun) refererer til personlighedspsykologien. Ian Hacking tager udgangspunkt i fænomenet multiple personligheder og spørger om det findes og i hvilken forstand man kan tale om at det findes. Der lægges op til en mere almen diskussion af disse spørgsmål man kan jo stille de samme spørgsmål til personlighed som begreb: findes det? Og hvis det gør, da på hvilken måde? Ian Hacking (1995): Rewriting the Soul. Multiple Personality and the Sciences of Memory, Princeton University Press, Princeton, New Jersey. Heri: Is it real? og What is it like? side Kursusgang 2 - Klynge 7 - Personlighedspsykologi og psykoanalyse Tidspunkt 04/ kl. 15:15-17:00 Gl. nat. fagsal ( ) Underviser Bjarne Sode Funch ( bfunch@ruc.dk ) Kursusgang 3 - FORELÆSNING - Socialpsykologi 1: forskellige forståelser af socialpsykologi Tidspunkt 06/ kl. 13:00-14:45 Auditoriet i 46 Underviser Ernst Schraube ( schraube@ruc.dk ) Socialpsykologien er et meget bredt felt med en stor spændvidde inden for psykologien, der historisk og aktuelt rummer mange forskellige traditioner og tilgange til studiet af samspil mellem mennesker og forholdet mellem individ og sociale fællesskaber, kultur og samfund, der vanligt betragtes som disciplinens genstandsområde. Forelæsningen vil omhandle en række klassiske som nyere socialpsykologiske traditioner, teorier, temaer og undersøgelser. Forelæsningen tager udgangspunkt i spørgsmålet om, hvad vi kan forstå ved socialpsykologi, hvad den handler om, dvs. hvad der er dens genstandsfelt. Med dette udgangspunkt skal vi tage ud på en rejse gennem socialpsykologiens historie med nedslag i nogle af dens vigtigste traditioner, teoretiske retninger og emneområder inden for europæisk og amerikansk socialpsykologi. Til sidst i forelæsningen vender jeg tilbage til spørgsmålet om, hvad vi kan forstå ved socialpsykologi og perspektivere med, hvordan vi forstår vores egen ruc ske hverdagslivets socialpsykologi (som I vil høre meget mere om i den 3. forelæsning om socialpsykologien). til forelæsningen: Asplund, Johan (1983): Vad är socialpsykologi?, in: J. Asplund: Tid, rum, individ och kollektiv, LiberFörlag (pp ). Denne tekst af Asplund handler om - som titlen siger - hvordan vi kan forstå socialpsykologien som psykologisk disciplin. Som en central problematik præsenterer og tematiserer den socialpsykologiens vanskeligheder med at forstå sin genstand som forholdet mellem individ og samfund. Asch, S. E. (1955): Opinions and social pressure, in: Roger R. Hock: Fourty Studies that changed Psychology. Explorations Into the History of Psychological Research, Prentice-Hall (pp ). (Oprindelig i: Scientific American 1955, 193, 31-35)

9 Whyte, W. F. (1950): Informal Leadership and Group Structure, in: Alvin W. Gouldner (ed.): Studies in Leadership. Leadership and Democratic Action, Harper & Brothers, Publishers, New York (pp ). (Oprindelig i: William F. White (1937): Street Corner Society, The University of Chicago Press). Ovenstående to tekster er interessante klassiske studier indenfor socialpsykologien. Den første er Asch s meget kendte og enkle eksperiment vedrørende at generere konformitet i grupper på baggrund af gruppepres. Whytes tekst er et eksempel på et tidligt hverdagslivs-studie af uformelt lederskab og gruppestruktur i en bande på gadeplan. Skovlund, Henrik (2007): Interaktionisme, in: Benny Karpatschof og Boje Katzenelson: Klassisk og moderne psykologisk teori, Hans Reitzels Forlag (pp ). Skovlunds tekst er valgt på grund af den meget store indflydelse, som den tidlige retning inden for socialpsykologien, interaktionisme, fik med sin start i slutningen af 1800-tallet og sit gennembrud i 1930 erne som et alternativ til både psykoanalysen og behaviorismen. I sin senere form som symbolsk interaktionisme dannede den et fundament for den moderne sociologisk orienteret socialpsykologi, herunder socialkonstruktionistisk socialpsykologi. Teksten omhandler teoretiske forståelser hos nogle af interaktionismens vigtigste foregangsmænd som William James, Charles H. Cooley og George Herbert Mead. til klynge: Gergen, Kenneth (1973): Social Psychology as History, Journal of Personality and Social Psychology, Vol 26, Nr. 2, (pp ) Gergens tekst er fra 73. Den varslede konstruktionismens fremkomst i social psykologien. Gergen kritiserer hans samtidige socialpsykologi for at undersøge adskilte små segmenter af social adfærd, uden at se dem i deres historiske sammenhæng. Han kritiserer den også for at lægge vægt på forudsigelse og kontrol af adfærd, og for at skille forskningen i 'ren' videnskab og anvendt videnskab. Gergen foreslår i stedet, at socialpsykologien bliver historisk og ser sine resultater ud fra politiske, økonomiske og institutionelle faktorer. Kursusgang 3 - Klynge 1 - Socialpsykologi 1: forskellige forståelser af socialpsykologi Tidspunkt 06/ kl. 15:15-17:00 30m teorilokale 3 (20 pers.) Underviser Erik Axel ( eaxel@ruc.dk ) til forelæsningen: Asplund, Johan (1983): Vad är socialpsykologi?, in: J. Asplund: Tid, rum, individ och kollektiv, LiberFörlag (pp ). Denne tekst af Asplund handler om - som titlen siger - hvordan vi kan forstå socialpsykologien som psykologisk disciplin. Som en central problematik præsenterer og tematiserer den socialpsykologiens vanskeligheder med at forstå sin genstand som forholdet mellem individ og samfund. Asch, S. E. (1955): Opinions and social pressure, in: Roger R. Hock: Fourty Studies that changed Psychology. Explorations Into the History of Psychological Research, Prentice-Hall (pp ). (Oprindelig i: Scientific American 1955, 193, 31-35) Whyte, W. F. (1950): Informal Leadership and Group Structure, in: Alvin W. Gouldner (ed.): Studies in Leadership. Leadership and Democratic Action, Harper & Brothers, Publishers, New York (pp ). (Oprindelig i: William F. White (1937): Street Corner Society, The University of Chicago Press). Ovenstående to tekster er interessante klassiske studier indenfor socialpsykologien. Den første er Asch s meget kendte og enkle eksperiment vedrørende at generere konformitet i grupper på baggrund af gruppepres. Whytes tekst er et eksempel på et tidligt hverdagslivs-studie af uformelt lederskab og gruppestruktur i en bande på gadeplan. Skovlund, Henrik (2007): Interaktionisme, in: Benny Karpatschof og Boje Katzenelson: Klassisk og moderne psykologisk teori, Hans Reitzels Forlag (pp ). Skovlunds tekst er valgt på grund af den meget store indflydelse, som den tidlige retning inden for socialpsykologien, interaktionisme, fik med sin start i slutningen af 1800-tallet og sit gennembrud i 1930 erne som et alternativ til både psykoanalysen og behaviorismen. I sin senere form som symbolsk

10 interaktionisme dannede den et fundament for den moderne sociologisk orienteret socialpsykologi, herunder socialkonstruktionistisk socialpsykologi. Teksten omhandler teoretiske forståelser hos nogle af interaktionismens vigtigste foregangsmænd som William James, Charles H. Cooley og George Herbert Mead. til klynge: Gergen, Kenneth (1973): Social Psychology as History, Journal of Personality and Social Psychology, Vol 26, Nr. 2, (pp ) Gergens tekst er fra 73. Den varslede konstruktionismens fremkomst i social psykologien. Gergen kritiserer hans samtidige socialpsykologi for at undersøge adskilte små segmenter af social adfærd, uden at se dem i deres historiske sammenhæng. Han kritiserer den også for at lægge vægt på forudsigelse og kontrol af adfærd, og for at skille forskningen i 'ren' videnskab og anvendt videnskab. Gergen foreslår i stedet, at socialpsykologien bliver historisk og ser sine resultater ud fra politiske, økonomiske og institutionelle faktorer. Kursusgang 3 - Klynge 2 - Socialpsykologi 1: forskellige forståelser af socialpsykologi Tidspunkt 06/ kl. 15:15-17:00 Rektoratets mødelokale Underviser Marian Nielsen ( marini@ruc.dk ) til forelæsningen: Asplund, Johan (1983): Vad är socialpsykologi?, in: J. Asplund: Tid, rum, individ och kollektiv, LiberFörlag (pp ). Denne tekst af Asplund handler om - som titlen siger - hvordan vi kan forstå socialpsykologien som psykologisk disciplin. Som en central problematik præsenterer og tematiserer den socialpsykologiens vanskeligheder med at forstå sin genstand som forholdet mellem individ og samfund. Asch, S. E. (1955): Opinions and social pressure, in: Roger R. Hock: Fourty Studies that changed Psychology. Explorations Into the History of Psychological Research, Prentice-Hall (pp ). (Oprindelig i: Scientific American 1955, 193, 31-35) Whyte, W. F. (1950): Informal Leadership and Group Structure, in: Alvin W. Gouldner (ed.): Studies in Leadership. Leadership and Democratic Action, Harper & Brothers, Publishers, New York (pp ). (Oprindelig i: William F. White (1937): Street Corner Society, The University of Chicago Press). Ovenstående to tekster er interessante klassiske studier indenfor socialpsykologien. Den første er Asch s meget kendte og enkle eksperiment vedrørende at generere konformitet i grupper på baggrund af gruppepres. Whytes tekst er et eksempel på et tidligt hverdagslivs-studie af uformelt lederskab og gruppestruktur i en bande på gadeplan. Skovlund, Henrik (2007): Interaktionisme, in: Benny Karpatschof og Boje Katzenelson: Klassisk og moderne psykologisk teori, Hans Reitzels Forlag (pp ). Skovlunds tekst er valgt på grund af den meget store indflydelse, som den tidlige retning inden for socialpsykologien, interaktionisme, fik med sin start i slutningen af 1800-tallet og sit gennembrud i 1930 erne som et alternativ til både psykoanalysen og behaviorismen. I sin senere form som symbolsk interaktionisme dannede den et fundament for den moderne sociologisk orienteret socialpsykologi, herunder socialkonstruktionistisk socialpsykologi. Teksten omhandler teoretiske forståelser hos nogle af interaktionismens vigtigste foregangsmænd som William James, Charles H. Cooley og George Herbert Mead. til klynge: Gergen, Kenneth (1973): Social Psychology as History, Journal of Personality and Social Psychology, Vol 26, Nr. 2, (pp ) Gergens tekst er fra 73. Den varslede konstruktionismens fremkomst i social psykologien. Gergen kritiserer hans samtidige socialpsykologi for at undersøge adskilte små segmenter af social adfærd, uden at se dem i deres historiske sammenhæng. Han kritiserer den også for at lægge vægt på forudsigelse og kontrol af adfærd, og for at skille forskningen i 'ren' videnskab og anvendt videnskab. Gergen foreslår i stedet, at socialpsykologien bliver historisk og ser sine resultater ud fra politiske, økonomiske og institutionelle faktorer.

11 Kursusgang 3 - Klynge 3 - Socialpsykologi 1: forskellige forståelser af socialpsykologi Tidspunkt 06/ kl. 15:15-17:00 30m kollaboratorium (30 pers.) Underviser Arne Poulsen ( apoulsen@ruc.dk ) til forelæsningen: Asplund, Johan (1983): Vad är socialpsykologi?, in: J. Asplund: Tid, rum, individ och kollektiv, LiberFörlag (pp ). Denne tekst af Asplund handler om - som titlen siger - hvordan vi kan forstå socialpsykologien som psykologisk disciplin. Som en central problematik præsenterer og tematiserer den socialpsykologiens vanskeligheder med at forstå sin genstand som forholdet mellem individ og samfund. Asch, S. E. (1955): Opinions and social pressure, in: Roger R. Hock: Fourty Studies that changed Psychology. Explorations Into the History of Psychological Research, Prentice-Hall (pp ). (Oprindelig i: Scientific American 1955, 193, 31-35) Whyte, W. F. (1950): Informal Leadership and Group Structure, in: Alvin W. Gouldner (ed.): Studies in Leadership. Leadership and Democratic Action, Harper & Brothers, Publishers, New York (pp ). (Oprindelig i: William F. White (1937): Street Corner Society, The University of Chicago Press). Ovenstående to tekster er interessante klassiske studier indenfor socialpsykologien. Den første er Asch s meget kendte og enkle eksperiment vedrørende at generere konformitet i grupper på baggrund af gruppepres. Whytes tekst er et eksempel på et tidligt hverdagslivs-studie af uformelt lederskab og gruppestruktur i en bande på gadeplan. Skovlund, Henrik (2007): Interaktionisme, in: Benny Karpatschof og Boje Katzenelson: Klassisk og moderne psykologisk teori, Hans Reitzels Forlag (pp ). Skovlunds tekst er valgt på grund af den meget store indflydelse, som den tidlige retning inden for socialpsykologien, interaktionisme, fik med sin start i slutningen af 1800-tallet og sit gennembrud i 1930 erne som et alternativ til både psykoanalysen og behaviorismen. I sin senere form som symbolsk interaktionisme dannede den et fundament for den moderne sociologisk orienteret socialpsykologi, herunder socialkonstruktionistisk socialpsykologi. Teksten omhandler teoretiske forståelser hos nogle af interaktionismens vigtigste foregangsmænd som William James, Charles H. Cooley og George Herbert Mead. til klynge: Gergen, Kenneth (1973): Social Psychology as History, Journal of Personality and Social Psychology, Vol 26, Nr. 2, (pp ) Gergens tekst er fra 73. Den varslede konstruktionismens fremkomst i social psykologien. Gergen kritiserer hans samtidige socialpsykologi for at undersøge adskilte små segmenter af social adfærd, uden at se dem i deres historiske sammenhæng. Han kritiserer den også for at lægge vægt på forudsigelse og kontrol af adfærd, og for at skille forskningen i 'ren' videnskab og anvendt videnskab. Gergen foreslår i stedet, at socialpsykologien bliver historisk og ser sine resultater ud fra politiske, økonomiske og institutionelle faktorer. Kursusgang 3 - Klynge 4 - Socialpsykologi 1: forskellige forståelser af socialpsykologi Tidspunkt 06/ kl. 15:15-17:00 Auditorie 3-30m.1-17 (50 pers.) Underviser Magnus Dahl ( magnusd@ruc.dk ) til forelæsningen: Asplund, Johan (1983): Vad är socialpsykologi?, in: J. Asplund: Tid, rum, individ och kollektiv, LiberFörlag (pp ).

12 Denne tekst af Asplund handler om - som titlen siger - hvordan vi kan forstå socialpsykologien som psykologisk disciplin. Som en central problematik præsenterer og tematiserer den socialpsykologiens vanskeligheder med at forstå sin genstand som forholdet mellem individ og samfund. Asch, S. E. (1955): Opinions and social pressure, in: Roger R. Hock: Fourty Studies that changed Psychology. Explorations Into the History of Psychological Research, Prentice-Hall (pp ). (Oprindelig i: Scientific American 1955, 193, 31-35) Whyte, W. F. (1950): Informal Leadership and Group Structure, in: Alvin W. Gouldner (ed.): Studies in Leadership. Leadership and Democratic Action, Harper & Brothers, Publishers, New York (pp ). (Oprindelig i: William F. White (1937): Street Corner Society, The University of Chicago Press). Ovenstående to tekster er interessante klassiske studier indenfor socialpsykologien. Den første er Asch s meget kendte og enkle eksperiment vedrørende at generere konformitet i grupper på baggrund af gruppepres. Whytes tekst er et eksempel på et tidligt hverdagslivs-studie af uformelt lederskab og gruppestruktur i en bande på gadeplan. Skovlund, Henrik (2007): Interaktionisme, in: Benny Karpatschof og Boje Katzenelson: Klassisk og moderne psykologisk teori, Hans Reitzels Forlag (pp ). Skovlunds tekst er valgt på grund af den meget store indflydelse, som den tidlige retning inden for socialpsykologien, interaktionisme, fik med sin start i slutningen af 1800-tallet og sit gennembrud i 1930 erne som et alternativ til både psykoanalysen og behaviorismen. I sin senere form som symbolsk interaktionisme dannede den et fundament for den moderne sociologisk orienteret socialpsykologi, herunder socialkonstruktionistisk socialpsykologi. Teksten omhandler teoretiske forståelser hos nogle af interaktionismens vigtigste foregangsmænd som William James, Charles H. Cooley og George Herbert Mead. til klynge: Gergen, Kenneth (1973): Social Psychology as History, Journal of Personality and Social Psychology, Vol 26, Nr. 2, (pp ) Gergens tekst er fra 73. Den varslede konstruktionismens fremkomst i social psykologien. Gergen kritiserer hans samtidige socialpsykologi for at undersøge adskilte små segmenter af social adfærd, uden at se dem i deres historiske sammenhæng. Han kritiserer den også for at lægge vægt på forudsigelse og kontrol af adfærd, og for at skille forskningen i 'ren' videnskab og anvendt videnskab. Gergen foreslår i stedet, at socialpsykologien bliver historisk og ser sine resultater ud fra politiske, økonomiske og institutionelle faktorer. Kursusgang 3 - Klynge 5 - Socialpsykologi 1: forskellige forståelser af socialpsykologi Tidspunkt 06/ kl. 15:15-17:00 30a teorilokale 2 (25 pers.) Underviser Bjarne Jacobsen ( bjarnej@ruc.dk ) til forelæsningen: Asplund, Johan (1983): Vad är socialpsykologi?, in: J. Asplund: Tid, rum, individ och kollektiv, LiberFörlag (pp ). Denne tekst af Asplund handler om - som titlen siger - hvordan vi kan forstå socialpsykologien som psykologisk disciplin. Som en central problematik præsenterer og tematiserer den socialpsykologiens vanskeligheder med at forstå sin genstand som forholdet mellem individ og samfund. Asch, S. E. (1955): Opinions and social pressure, in: Roger R. Hock: Fourty Studies that changed Psychology. Explorations Into the History of Psychological Research, Prentice-Hall (pp ). (Oprindelig i: Scientific American 1955, 193, 31-35) Whyte, W. F. (1950): Informal Leadership and Group Structure, in: Alvin W. Gouldner (ed.): Studies in Leadership. Leadership and Democratic Action, Harper & Brothers, Publishers, New York (pp ). (Oprindelig i: William F. White (1937): Street Corner Society, The University of Chicago Press). Ovenstående to tekster er interessante klassiske studier indenfor socialpsykologien. Den første er Asch s meget kendte og enkle eksperiment vedrørende at generere konformitet i grupper på baggrund af gruppepres.

13 Whytes tekst er et eksempel på et tidligt hverdagslivs-studie af uformelt lederskab og gruppestruktur i en bande på gadeplan. Skovlund, Henrik (2007): Interaktionisme, in: Benny Karpatschof og Boje Katzenelson: Klassisk og moderne psykologisk teori, Hans Reitzels Forlag (pp ). Skovlunds tekst er valgt på grund af den meget store indflydelse, som den tidlige retning inden for socialpsykologien, interaktionisme, fik med sin start i slutningen af 1800-tallet og sit gennembrud i 1930 erne som et alternativ til både psykoanalysen og behaviorismen. I sin senere form som symbolsk interaktionisme dannede den et fundament for den moderne sociologisk orienteret socialpsykologi, herunder socialkonstruktionistisk socialpsykologi. Teksten omhandler teoretiske forståelser hos nogle af interaktionismens vigtigste foregangsmænd som William James, Charles H. Cooley og George Herbert Mead. til klynge: Gergen, Kenneth (1973): Social Psychology as History, Journal of Personality and Social Psychology, Vol 26, Nr. 2, (pp ) Gergens tekst er fra 73. Den varslede konstruktionismens fremkomst i social psykologien. Gergen kritiserer hans samtidige socialpsykologi for at undersøge adskilte små segmenter af social adfærd, uden at se dem i deres historiske sammenhæng. Han kritiserer den også for at lægge vægt på forudsigelse og kontrol af adfærd, og for at skille forskningen i 'ren' videnskab og anvendt videnskab. Gergen foreslår i stedet, at socialpsykologien bliver historisk og ser sine resultater ud fra politiske, økonomiske og institutionelle faktorer. Kursusgang 3 - Klynge 6 - Socialpsykologi 1: forskellige forståelser af socialpsykologi Tidspunkt 06/ kl. 15:15-17:00 Auditorie 2-30m.1-16 (100 pers.) Underviser Peter Holm Jacobsen ( holmp@ruc.dk ) BEMÆRK LOKALEÆNDRING til forelæsningen: Asplund, Johan (1983): Vad är socialpsykologi?, in: J. Asplund: Tid, rum, individ och kollektiv, LiberFörlag (pp ). Denne tekst af Asplund handler om - som titlen siger - hvordan vi kan forstå socialpsykologien som psykologisk disciplin. Som en central problematik præsenterer og tematiserer den socialpsykologiens vanskeligheder med at forstå sin genstand som forholdet mellem individ og samfund. Asch, S. E. (1955): Opinions and social pressure, in: Roger R. Hock: Fourty Studies that changed Psychology. Explorations Into the History of Psychological Research, Prentice-Hall (pp ). (Oprindelig i: Scientific American 1955, 193, 31-35) Whyte, W. F. (1950): Informal Leadership and Group Structure, in: Alvin W. Gouldner (ed.): Studies in Leadership. Leadership and Democratic Action, Harper & Brothers, Publishers, New York (pp ). (Oprindelig i: William F. White (1937): Street Corner Society, The University of Chicago Press). Ovenstående to tekster er interessante klassiske studier indenfor socialpsykologien. Den første er Asch s meget kendte og enkle eksperiment vedrørende at generere konformitet i grupper på baggrund af gruppepres. Whytes tekst er et eksempel på et tidligt hverdagslivs-studie af uformelt lederskab og gruppestruktur i en bande på gadeplan. Skovlund, Henrik (2007): Interaktionisme, in: Benny Karpatschof og Boje Katzenelson: Klassisk og moderne psykologisk teori, Hans Reitzels Forlag (pp ). Skovlunds tekst er valgt på grund af den meget store indflydelse, som den tidlige retning inden for socialpsykologien, interaktionisme, fik med sin start i slutningen af 1800-tallet og sit gennembrud i 1930 erne som et alternativ til både psykoanalysen og behaviorismen. I sin senere form som symbolsk interaktionisme dannede den et fundament for den moderne sociologisk orienteret socialpsykologi, herunder socialkonstruktionistisk socialpsykologi. Teksten omhandler teoretiske forståelser hos nogle af interaktionismens vigtigste foregangsmænd som William James, Charles H. Cooley og George Herbert Mead. til klynge:

14 Gergen, Kenneth (1973): Social Psychology as History, Journal of Personality and Social Psychology, Vol 26, Nr. 2, (pp ) Gergens tekst er fra 73. Den varslede konstruktionismens fremkomst i social psykologien. Gergen kritiserer hans samtidige socialpsykologi for at undersøge adskilte små segmenter af social adfærd, uden at se dem i deres historiske sammenhæng. Han kritiserer den også for at lægge vægt på forudsigelse og kontrol af adfærd, og for at skille forskningen i 'ren' videnskab og anvendt videnskab. Gergen foreslår i stedet, at socialpsykologien bliver historisk og ser sine resultater ud fra politiske, økonomiske og institutionelle faktorer. Kursusgang 3 - Klynge 7 - Socialpsykologi 1: forskellige forståelser af socialpsykologi Tidspunkt 06/ kl. 15:15-17:00 Gl. nat. fagsal ( ) Underviser Bjarne Sode Funch ( bfunch@ruc.dk ) Kursusgang 4 - FORELÆSNING - Socialpsykologi 2: Diversitet og gruppepsykologi Forelæsningen er delt op i to halvdele, med to oplægsholdere. Diversitet, Inklusion & Etnicitet Tidspunkt 11/ kl. 13:00-14: store auditorie (220) Underviser Rashmi Singla ( rashmi@ruc.dk ) Arne Poulsen ( apoulsen@ruc.dk ) Diversitet Den socialpsykologiske subdisciplin fokuserer på den stigende diversitet i samfundet ved at rette opmærksomhed mod inklusions- og eksklusionsprocesser for personer, der tilhører forskellige kategorier, bl.a. etniske minoritetsgrupper. Forelæsningen tager udgangspunkt i en kritisk socialpsykologisk teori om etnicitet, der kombinerer forskellige teoretiske tilgang og illustrerer (begrænset/manglende) social inklusion gennem et nyere empirisk studie af diversitet i form af en undersøgelse af etniske blandede ægteskaber i Danmark - et fænomen, der er underbelyst i Danmark. til forelæsningen: Vertkuyten, M. (2005). Ethnicity in The Social Psychology of Ethnic Identity. East Sussex: Psychology Press, p Supplerende litteratur Verkuyten, M (2011) Religious Identity and Socio- Political Participation: Muslim Minorities in Western Europe in Azzi, Chryssochoou, Klandemans & Simon (eds.), Identity and Participation in Culturally Diverse Societies West Sussex, Wiley- Blackwell, p til klynge: Singla, R. & Holm, D. (2012) Intermarried couples, mental health and psychosocial well-being: Negotiating mixedness in the Danish context of homogeneity.i: Counseling Psychology Quarterly, Vol. 25, Nr. 2, p Singla & Holm teksten er en forholdsvis letlæst nuancering af blandede ægteskaber og pardannelse på tværs af etniske grænser i dansk kontekst. Artiklen reflekterer over pluralitet af strategier i hverdagslivet i samspil med både interne og eksterne faktorer. Gruppepsykologi Hvordan påvirker gruppen vores handlinger og beslutninger? v/arne Poulsen Her gives en fremstilling af socialpsykologisk viden om social facilitering, social hæmning, gruppepolarisering, groupthink, konformitet og brainstorming. Poulsen, A. (2012) Socialpsykologi. I A. Poulsen: Hvad er psykologi, s

15 Klyngelitteratur: Carlson, N.R., Martin, G.N. & Buskist, W. (2004) People in groups. I Carlson, Martin & Buskist: Psychology, s De to tekster handler delvist om de samme fænomener. Den danske tekst er fra Akademisk Forlags Hvad er serie om de forskellige videnskaber. Den engelske er fra en god lærebog om psykologi. Kursusgang 4 - Klynge 1- Socialpsykologi 2: Diversitet og gruppepsykologi Forelæsningen er delt op i to halvdele, med to oplægsholdere. Diversitet, Inklusion & Etnicitet Tidspunkt 11/ kl. 15:15-17:00 30m teorilokale 3 (20 pers.) Underviser Erik Axel ( eaxel@ruc.dk ) Diversitet Den socialpsykologiske subdisciplin fokuserer på den stigende diversitet i samfundet ved at rette opmærksomhed mod inklusions- og eksklusionsprocesser for personer, der tilhører forskellige kategorier, bl.a. etniske minoritetsgrupper. Forelæsningen tager udgangspunkt i en kritisk socialpsykologisk teori om etnicitet, der kombinerer forskellige teoretiske tilgang og illustrerer (begrænset/manglende) social inklusion gennem et nyere empirisk studie af diversitet i form af en undersøgelse af etniske blandede ægteskaber i Danmark - et fænomen, der er underbelyst i Danmark. til forelæsningen: Vertkuyten, M. (2005). Ethnicity in The Social Psychology of Ethnic Identity. East Sussex: Psychology Press, p Supplerende litteratur Verkuyten, M (2011) Religious Identity and Socio- Political Participation: Muslim Minorities in Western Europe in Azzi, Chryssochoou, Klandemans & Simon (eds.), Identity and Participation in Culturally Diverse Societies West Sussex, Wiley- Blackwell, p til klynge: Singla, R. & Holm, D. (2012) Intermarried couples, mental health and psychosocial well-being: Negotiating mixedness in the Danish context of homogeneity.i: Counseling Psychology Quarterly, Vol. 25, Nr. 2, p Singla & Holm teksten er en forholdsvis letlæst nuancering af blandede ægteskaber og pardannelse på tværs af etniske grænser i dansk kontekst. Artiklen reflekterer over pluralitet af strategier i hverdagslivet i samspil med både interne og eksterne faktorer. Gruppepsykologi Hvordan påvirker gruppen vores handlinger og beslutninger? v/arne Poulsen Her gives en fremstilling af socialpsykologisk viden om social facilitering, social hæmning, gruppepolarisering, groupthink, konformitet og brainstorming. Poulsen, A. (2012) Socialpsykologi. I A. Poulsen: Hvad er psykologi, s Klyngelitteratur: Carlson, N.R., Martin, G.N. & Buskist, W. (2004) People in groups. I Carlson, Martin & Buskist: Psychology, s De to tekster handler delvist om de samme fænomener. Den danske tekst er fra Akademisk Forlags Hvad er serie om de forskellige videnskaber. Den engelske er fra en god lærebog om psykologi. Kursusgang 4 - Klynge 2- Socialpsykologi 2: Diversitet og gruppepsykologi Forelæsningen er delt op i to halvdele, med to oplægsholdere. Diversitet, Inklusion & Etnicitet Tidspunkt 11/ kl. 15:15-17:00

16 Rektoratets mødelokale Underviser Marian Nielsen ( marini@ruc.dk ) Diversitet Den socialpsykologiske subdisciplin fokuserer på den stigende diversitet i samfundet ved at rette opmærksomhed mod inklusions- og eksklusionsprocesser for personer, der tilhører forskellige kategorier, bl.a. etniske minoritetsgrupper. Forelæsningen tager udgangspunkt i en kritisk socialpsykologisk teori om etnicitet, der kombinerer forskellige teoretiske tilgang og illustrerer (begrænset/manglende) social inklusion gennem et nyere empirisk studie af diversitet i form af en undersøgelse af etniske blandede ægteskaber i Danmark - et fænomen, der er underbelyst i Danmark. til forelæsningen: Vertkuyten, M. (2005). Ethnicity in The Social Psychology of Ethnic Identity. East Sussex: Psychology Press, p Supplerende litteratur Verkuyten, M (2011) Religious Identity and Socio- Political Participation: Muslim Minorities in Western Europe in Azzi, Chryssochoou, Klandemans & Simon (eds.), Identity and Participation in Culturally Diverse Societies West Sussex, Wiley- Blackwell, p til klynge: Singla, R. & Holm, D. (2012) Intermarried couples, mental health and psychosocial well-being: Negotiating mixedness in the Danish context of homogeneity.i: Counseling Psychology Quarterly, Vol. 25, Nr. 2, p Singla & Holm teksten er en forholdsvis letlæst nuancering af blandede ægteskaber og pardannelse på tværs af etniske grænser i dansk kontekst. Artiklen reflekterer over pluralitet af strategier i hverdagslivet i samspil med både interne og eksterne faktorer. Gruppepsykologi Hvordan påvirker gruppen vores handlinger og beslutninger? v/arne Poulsen Her gives en fremstilling af socialpsykologisk viden om social facilitering, social hæmning, gruppepolarisering, groupthink, konformitet og brainstorming. Poulsen, A. (2012) Socialpsykologi. I A. Poulsen: Hvad er psykologi, s Klyngelitteratur: Carlson, N.R., Martin, G.N. & Buskist, W. (2004) People in groups. I Carlson, Martin & Buskist: Psychology, s De to tekster handler delvist om de samme fænomener. Den danske tekst er fra Akademisk Forlags Hvad er serie om de forskellige videnskaber. Den engelske er fra en god lærebog om psykologi. Kursusgang 4 - Klynge 3 - Socialpsykologi 2: Diversitet og gruppepsykologi Forelæsningen er delt op i to halvdele, med to oplægsholdere. Diversitet, Inklusion & Etnicitet Tidspunkt 11/ kl. 15:15-17:00 30m kollaboratorium (30 pers.) Underviser Arne Poulsen ( apoulsen@ruc.dk ) Diversitet Den socialpsykologiske subdisciplin fokuserer på den stigende diversitet i samfundet ved at rette opmærksomhed mod inklusions- og eksklusionsprocesser for personer, der tilhører forskellige kategorier, bl.a. etniske minoritetsgrupper. Forelæsningen tager udgangspunkt i en kritisk socialpsykologisk teori om etnicitet, der kombinerer forskellige teoretiske tilgang og illustrerer (begrænset/manglende) social inklusion gennem et nyere empirisk studie af diversitet i form af en undersøgelse af etniske blandede ægteskaber i Danmark - et fænomen, der er underbelyst i Danmark. til forelæsningen: Vertkuyten, M. (2005). Ethnicity in The Social Psychology of Ethnic Identity. East Sussex: Psychology Press, p.74-90