Fagmodulkursus 3: Psykologiske fokusområder: Social-, Udviklings- og Personlighedspsykologi

Transkript

1 Fagmodulkursus 3: Psykologiske fokusområder: Social-, Udviklings- og Personlighedspsykologi Om kurset Uddannelse Hjemmeside Kursustype Tilmelding Fagmodul i Psykologi Fagmodulkursus Når du tilmelder dig kurser skal du være opmærksom på om der er sammenfald i tidspunkterne for eksamen med andre kurser du har valgt. Ansvaret er dit og du kan ikke forvente, at din eksamen bliver flyttet. Kursus starter Kursus slutter Undervisningstidspunkt Forelæsninger: tirsdage og torsdage, kl Klynger: tirsdage og torsdage, kl Forudsætninger Se nærmere under de enkelte kursusgange Der forudsættes læsefærdigheder i engelsk. Det anbefales, at den studerende har gennemført Fagmodulkursus 1 inden Fagmodulkursus 3 begyndes. Fagmodulkursus 2 og fagmodulprojektet skal gennemføres i samme semester som Fagmodulkursus 3, fordi der er tale om et sammenhængende didaktisk forløb. Formål Målet med kurset er, at den studerende opnår: Viden: Viden om teoretiske og praktiske problemstillinger indenfor de udviklings-, personligheds- og socialpsykologiske fokusområder Kendskab til metodiske og videnskabsteoretiske problemstillinger indenfor de udviklings-, personligheds- og socialpsykologiske fokusområder Færdigheder: Færdighed i at analysere problemstillinger, som er forbundet med udviklings-, personligheds- og socialpsykologi, samt perspektivere disse områder i et kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv Færdighed i kunne demonstrere fortrolighed med fokusområdernes videnskabsteoretiske diskussioner og metodologiske implikationer Færdighed i at anvende udviklings-, personligheds- og socialpsykologiske teorier i en selvstændig analyse af konkrete problemstillinger Færdighed i at formidle og diskutere udviklings-, personligheds- og socialpsykologisk viden og indsigt skriftligt og mundtligt Kompetencer: Kompetence til at analysere og arbejde selvstændigt med udviklings-, personligheds- og socialpsykologisk videnskabelig litteratur samt perspektivere denne i forhold til psykologiske og/eller samfundsmæssige implikationer Kompetence til at organisere og behandle teoretiske og praktiske problemstillinger, ved hjælp af udviklings-, personligheds- og socialpsykologisk videnskabelig litteratur, herunder at kunne gennemføre en selvstændig og kritisk diskussion af de teoretiske tilgange, der er anvendt. Kurset giver i tematiseret form en grundig indføring i tre hovedområder inden for psykologien: udviklingspsykologi, personlighedspsykologi og socialpsykologi. Kurset fokuserer på en række teoretiske problemstillinger, som er forbundet

2 med områderne, set i en samfundsmæssig kontekst. Kurset belyser de tre hovedområders teoretiske, videnskabsteoretiske og metodologiske implikationer, og giver et indblik i grundlæggende psykologiske problemstillinger indenfor områderne. Undervisningsform Bedømmelseskriterier Kursus Målet med kurset er, at den studerende opnår: Viden: Viden om teoretiske og praktiske problemstillinger indenfor de udviklings-, personligheds- og socialpsykologiske fokusområder Kendskab til metodiske og videnskabsteoretiske problemstillinger indenfor de udviklings-, personligheds- og socialpsykologiske fokusområder Færdigheder: Færdighed i at analysere problemstillinger, som er forbundet med udviklings-, personligheds- og socialpsykologi, samt perspektivere disse områder i et kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv Færdighed i kunne demonstrere fortrolighed med fokusområdernes videnskabsteoretiske diskussioner og metodologiske implikationer Færdighed i at anvende udviklings-, personligheds- og socialpsykologiske teorier i en selvstændig analyse af konkrete problemstillinger Færdighed i at formidle og diskutere udviklings-, personligheds- og socialpsykologisk viden og indsigt skriftligt og mundtligt Kompetencer: Kompetence til at analysere og arbejde selvstændigt med udviklings-, personligheds- og socialpsykologisk videnskabelig litteratur samt perspektivere denne i forhold til psykologiske og/eller samfundsmæssige implikationer Kompetence til at organisere og behandle teoretiske og praktiske problemstillinger, ved hjælp af udviklings-, personligheds- og socialpsykologisk videnskabelig litteratur, herunder at kunne gennemføre en selvstændig og kritisk diskussion af de teoretiske tilgange, der er anvendt. Eksamensform Prøveformen er todelt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse 2. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80 % af undervisningen. Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange. Det mundtlige oplæg skal være ledsaget af et mindre skriftligt oplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemstillinger. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Omfanget af opgaven skal være på 3-5 normalsider og er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Prøvens længde er 3 døgn. Reeksamensform Ved ikke bestået prøve vil omprøve være en 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside. Eksamenstidspunkt Prøven udleveres via digital eksamen d. 14. mats 2017 kl Prøven afleveres via digital eksamen d. 17. marts 2017 kl Reeksamenstidspunkt Omprøven udleveres via digital eksamen d. 29. maj 2017 kl Omprøven afleveres via digital eksamen d. 3. juni 2017 kl Undervisningsmaterialer Dencik, L. (2005). Hverdagslivets socialpsykologi. I J. Bjerg & A. Westerling (red.), Hverdagsliv, barndom og familie, undervisning, arbejde: 10 år psykologi på Roskilde Universitetscenter (s. 3-11). Roskilde: Roskilde Universitetscenter.

3 For forskerne ved Psykologi på RUC er hverdagslivet et centralt begreb. Teksten giver en eksemplarisk indblik i, hvilke problemstillinger vi arbejdede med indenfor hverdagslivs socialpsykologi for ti år siden. Gergen, K. (1973). Social psychology as history. Journal of Personality and Social Psychology, 26(2), Denne tekst er en klassiker indenfor kritisk socialpsykologi. Gergen kritiserer hans samtids socialpsykologi for at undersøge adskilte små segmenter af social adfærd, uden at se dem i deres historiske sammenhæng. Han kritiserer den konventionelle socialpsykologi for at lægge vægt på forudsigelse og kontrol af adfærd, og for at skille forskningen i ren videnskab og anvendt videnskab. Gergen foreslår i stedet, at socialpsykologien bliver historisk og ser sine resultater ud fra politiske, økonomiske og institutionelle faktorer. Undervisningsansvarlig Moodlesekretær Dorthe Bager ( bager@ruc.dk ) Kursussekretær IMT Studieadministration ( imt-studieadministration@ruc.dk ) Underviser Katia Dupret ( katia@ruc.dk ) Susanne Ekman ( ekman@ruc.dk ) Bjarne Jacobsen ( bjarnej@ruc.dk ) Hans H. K. Sønderstrup-Andersen ( hsan@ruc.dk ) Magnus Dahl ( magnusd@ruc.dk ) kursusgange 1. kursusgang:distribueret kognition og fælles situationsbevidsthed Tidspunkt 28/ kl. 13:15-15: auditorium (145) Underviser Hans H. K. Sønderstrup-Andersen ( hsan@ruc.dk ) Forelæsningen sigter på at give viden om teoretiske, metodiske og praktiske problemstillinger inden for en hverdagslivs socialpsykologisk inspireret forståelse af et udvalgt kognitionspsykologisk område. Med udgangspunkt i empiriske undersøgelser vil der i forelæsningen diskuteres teorier og begreber inden for distribueret kognition. Fokus vil især være på at belyse fænomenet team (or shared) situation awareness eller på dansk distribueret situationsbevidsthed. På baggrund af en forståelse af distribueret kognition fokuserer forelæsningsteksten på at udrede og diskutere en ramme for begrebet fælles situationsbevidsthed. Artiklen ser nærmere på hvorledes et socialpsykologisk orienteret forskningsområde kan bidrage til en forståelse af fælles situationsbevidsthed, som er relateret til en situeret social organisering af arbejde, der involverer mennesker og artefakter i en dynamisk samspil. Således berøres der tre social-psykologiske teoretiske temaer, distribueret viden, social interaktion og situeret arbejdsbevidsthed. til forelæsningen: Sønderstrup-Andersen, H. H. K., & Andersen, H. B. (2004). Shared situation awareness as mutual knowledge. I H. H. K. Andersen, H. B. Andersen, B. G. Hilburn, R. Zon, A. Blechko, J. Ober & G. Hauland, Coding and inferences from visual and other behavioural data (pp. 6-22). Danmarks Tekniske Universitet (DTU). (Denmark. Forskningscenter Risø. Risø-R; No. 1474(EN)). 1. klyngegang: Tidspunkt 28/ kl. 15:15-17:00

4 til klyngen: Hutchins, E., & Klausen, T. (1996). Distributed cognition in an airline cockpit kursusgang: Kritisk teori som ramme for empiriske analyser Tidspunkt 02/ kl. 13:15-15:00 Auditorie 1-30k.0-01 (120 pers.) Underviser Susanne Ekman ( ekman@ruc.dk ) I denne forelæsning skal vi beskæftige os med kritisk teori udmøntet i konkret empiri. Hovedteksten er derfor Petersen og Willigs artikel om, hvordan børnehavepædagoger oplever det løbende krav om fleksibilitet som en umyndiggørelse, idet de professionelle rammer opløses og muligheden for på den ene side at ytre kritik og på den anden side opnå anerkendelse forsvinder. Artiklen tager afsæt i Honneths teoriapparat og er således forankret i den såkaldte tredje generation af Frankfurterskolen og kritisk teori. Den sekundære artikel er Ekmans kapitel om Selvumyndiggørelse i Anerkendelsens Navn. Dette kapitel udfordrer dele af den kritiske teoris blik på medarbejderne som ofre for umyndiggørelse. I stedet påpeger den, hvordan både ledere og medarbejdere medvirker til at gøre anerkendelse flydende og inflatorisk mhp. at kunne forfølge potentiale i stedet for konkret ansvar. Tanken med at kontrastere de to artikler er at skabe en ramme for at reflektere over styrker og svagheder i det kritisk teoretiske blik og dets fokus på specifikke grupper og individer som udsatte. Teksterne er socialpsykologisk relevante, idet de analyserer betydningen af sociale relationer og mikro-sociologiske praksisser både ift. den enkeltes identitetsskabelse og ift. mere overordnede strukturelle og magtmæssige forhold. til forelæsningen: Petersen, A., & Willig, R. (2011). The demand for flexibility as a process of disenfranchisement. Distinktion: Scandinavian Journal of Social Theory, 12(3), X Ekman, S. (2015). Selvumyndiggørelse i anerkendelsens navn. I C. Eriksen & J. Haviv (red.), Umyndiggørelse. (s ). Aarhus: Klim 2. klyngegang Tidspunkt 02/ kl. 15:15-17:00 til klyngen: Tweedie, D., & Holley, S. (2016). The subversive craft worker: Challenging 'disutility' theories of management control. Human Relations, 69(9),

5 3. kursusgang: Eksistens og kropsskader Tidspunkt 07/ kl. 13:15-15: auditorium (145) Underviser Bjarne Jacobsen ( bjarnej@ruc.dk ) Undersøgelser, som er eksistentielt relevante, vil kunne være af vidt forskellig karakter. Dog er det sådan, at de undersøgelser, som bevæger sig tættest op af spørgsmålet om, hvad det egentligt vil sige at eksistere, anlægger et subjektivt perspektiv og gør brug af en fænomenologisk metode. Kursusgangen opholder sig ved en undersøgelse, gennemført på fænomenologisk grundlag, som fokuserer på de betydninger, skader på kroppen, forvoldt gennem sygdom, kan afstedkomme. Undersøgelsen er flankeret af en teoretisk tekst, hvor Kierkegaards psykologiske forståelse er forsøgt appliceret på de problemstillinger, der kan opstå ved somatisk sygdom og skade. I undersøgelsen følger vi nogle af de eksistentielle temaer og udfordringer, der gør sig gældende hos en kvinde, mor til to, der pludselig rammes af sklerose. Sygdommen afstedkommer livsændringer, men åbner også nye perspektiver. Eksistens, krop og kropsskade er dimensioner, som det er oplagt at medtænke, når spørgsmålet om personlighed rejses. Men spørgsmålet bevæger sig selvsagt langt ud over disse dimensioner og finder tillige et utal af svar. Spørgsmålet om personlighed bærer adskillige tidsskrifter og har dannet grundlag for en lang række af publikationer. For at anskueliggøre denne horisont er kursusgangen forsynet med en tekst af Preben Bertelsen, hvor grundlæggende tematikker inden for personlighedspsykologien bliver udfoldet samt en tekst af Kurt Danziger, hvor begrebets historie bliver opridset. I forelæsningen vil jeg kort redegøre for personlighedspsykologien og derefter udfolde sider af Kierkegaards psykologi og med afsæt i hans bud på forskellige livsorienteringer, stadieteorien, tale for en variabilitet i de betydninger forskellige former for kropslig overlast kan afstedkomme. til forelæsningen: Bertelsen, P. (2001). Personlighedspsykologi. København: Frydenlund. S Danziger, K. (1997). Naming the mind. London: Sage. S Jacobsen, B. (1999). Sygdom og krise: den somatiske sygdom og skade vurderet ud fra Kierkegaards begreber. Psyke & Logos, 20(1), klyngegang Tidspunkt 07/ kl. 15:15-17:00 til klyngen: Finlay, L. (2003). The intertwining of body, self and world: A phenomenological study of living with recently-diagnosed multiple sclerosis. Journal of Phenomenological Psychology, 34(2), login?url=

6 4. kursusgang: Sociokulturelle undersøgelser af udviklingen Tidspunkt 09/ kl. 13:15-15:00 Lille auditorium 01 Underviser Forelæsningen tager udgangspunkt i udviklingspsykologiske problemstillinger med henblik på at demonstrere, hvordan man ud fra teorier med kulturhistoriske rødder kan arbejde med teoretiske begreber for at udforske menneskers sociale hverdagsliv. Særligt diskuterer forelæsningen, hvordan teoretiske begreber kan bidrage til at forstå børns udvikling som knyttet til deltagelse i hverdagslivet. Samtidigt viser oplægget, at børns udviklingspsykologiske problematikker altid må forstås som knyttet til overordnede samfundsmæssige problematikker. Analyser må således trække forbindelser mellem børns situerede deltagelse og inddrage viden om de sociale praksisser, børn deltager i herunder inddrage andre børn og voksnes perspektiver. til forelæsningen: Guldbrandsen, L. M. (1998). I barns dagligliv: En kulturpsykologisk studie av jenter og gutters utvikling. Oslo: Universitetsforlaget. Kapitel 1 (s , samt s ). Chimirri, N. A. (2013). Expanding the conduct of everyday life concept for psychological media research with children. I A. Marvakis, J. Motzkau, D. Painter, R. Ruto-Korir, G. Sullivan, S. Triliva & M. Wieser (red.), Doing Psychology under new conditions (s ). Concord: Captus. S Højholt, C. (2000). Børns udvikling og deltagelse: en teoretisk udfordring. Nordiske Udkast, 28(1), klyngegang Tidspunkt 09/ kl. 15:15-17:00 til klyngen: Winther-Lindqvist, D. (2009). Game playing: Negotiating rules and identities. American Journal of Play, 2(1), kursusgang: En Aktør-Netværksteoretisk tilgang i socialpsykologien Tidspunkt 14/ kl. 13:15-15: teori (98)

7 Underviser Katia Dupret ( katia@ruc.dk ) Til denne forelæsning udfoldes begreber til at kunne analysere forholdet mellem teknologier og mennesker fra et Aktør- Netværks teoretisk perspektiv. Studiet af menneskers tilblivelsesprocesser ses i tæt samspil og betinget af deres sociale og organisatoriske og ikke mindst materielle omgivelser. Her sættes fokus på, at de teknologier, den enkelte er omgivet af og bruger, har en betydning for, hvordan vi kan forstå betingelserne og tilblivelsesprocesser for det enkelte individ. Vi gennemgår overordnet forskellige tilgange til at forstå teknologi som henholdsvis determinerende, underlagt og medkonstituerende for menneskelig handling og tilblivelse. Herudover drøfter vi, hvordan man kan arbejde med subjektivitet fra et aktørnetværksteoretisk perspektiv. til forelæsningen: Olesen, F., & Kroustrup, J. (2007). ANT: Beskrivelsen af heterogene aktør-netværk. I C. B. Jensen, P. Lauritsen & F. Olesen (red.), Introduktion til STS: Science, Technology, Society (s ). København: Hans Reitzels Forlag. Jensen, T. (2011). Pædagogisk dokumentation mellem kategorier og kreativitet. I C. Højholt (red.), Børn i vanskeligheder samarbejde på tværs (s ). København: Psykologisk Forlag. 5. klyngegang Tidspunkt 14/ kl. 15:15-17:00 til klyngen: Bendixen, M. (2015). Ledelse af de selvledende med aktør-netværksteoretiske greb. Erhvervspsykologi, 13(1), STADS stamdata Fagmodulskursus Belastning : 5 ECTS Aktivitetskode : U26363 Prøveform : Hjemmeopgave (ut) Bedømmelse : 7-trinsskala Censur : ingen censur