PsykiatriNyt. Indhold 2010/7. Nyhedsbrev Region Hovedstadens Psykiatri. Leder Retning og rammer...side 2

Transkript

1 August 2010 PsykiatriNyt Indhold Leder Retning og rammer...side 2 Budget 2011: Sparekrav betyder omlægninger Forslag til budget for 2011 er fremlagt, og varsler fortsatte ændringer i Region Hovedstadens Psykiatri. Se, hvad det betyder på de psykiatriske centre...side 3 Nedbringelse af tvang i Psykiatrien Gode erfaringer fra Akutafdelingen på PC København: Det er et spørgsmål om ledelsesfokus og uddannelse...side 5 Forskning i Region Hovedstadens Psykiatri Magnethat bekæmper depression...side 8 Én dør - mange tilbud Specialambulatoriet tilbyder integreret behandling til folk med psykiske lidelser og misbrug...side 10 PS Kort Nyt...Side 12 PsykiatriNyt udgives af Region Hovedstadens Psykiatri Ansvarshavende redaktør: direktør Martin Lund Redaktion: Anita Santarelli (red.) og Line Duelund Nielsen Redaktionen kan kontaktes på psykiatrinyt@regionh.dk eller MODTAG PSYKIATRINYT GRATIS PR. Klik ind på

2 Leder Budget 2011: Rammer og retning De kommende tre uger vil stå i budgettets tegn. Alle hospitaler inkl. Psykiatrien har beskrevet, hvordan de hver især vil udmønte sparekravene for 2011, og nu er de politiske forhandlinger om budget 2011 for alvor gået i gang. Direktør Martin Lund Foto: Lars Gundersen Inden sommerferien blev rammerne for budgetlægningen meldt ud. Når alle plusser og minusser er gjort op, er resultatet, at hospitalerne samlet set skal finde besparelser for 567 mio. kr. om året. Heraf er de 400 mio. kr. en generel rammebesparelse, hvoraf Psykiatriens andel udgør 57,5 mio. kr. - som dog kun skal have en effekt på 43,1 mio. kr. i Samtidig er det blevet meldt meget klart ud, at sparekravene ikke stopper dér. Således indgår det i Regionens forslag til budget for 2011, at Psykiatrien skal spare 200 mio. kr. over de næste fire år. Vi står dermed i en økonomisk klemt situation, der påvirker vores handlemuligheder nu og i de kommende år. Den store opgave i forbindelse med budget 2011 og årene herefter bliver at tilpasse aktivitet og omkostninger til de økonomiske rammer for Psykiatrien samtidig med, at vi holder fast i, at vi også skal omstille og udvikle Psykiatrien i den ønskede retning. Det er en vanskelig balance. Først og fremmest forudsætter det, at vi udmønter budgetreduktionerne på en måde, der understøtter de faglige og strukturelle målsætninger i den gældende psykiatriplan og i aftalen om hospitals- og psykiatriplan Samtidig kræver det, at der iværksættes større strukturelle og organisatoriske ændringer frem for grønthøsterbesparelser på alle psykiatriske centre. Den 21. september vedtager regionsrådet det endelige budget for I dette nummer af PsykiatriNyt kan du bl.a. læse mere om budgetforslagets indhold, og de konsekvenser det får for patienter og personale på de psykiatriske centre. Martin Lund Direktør 2/12

3 Budget 2011 Sparekrav betyder omlægninger Budgetforslaget for det kommende år byder på forslag om store omlægninger af Psykiatrisk Center Sct. Hans, samt en række nye tiltag i retning mod mere specialiseret behandling og udbygning af den ambulante og udgående indsats. Af Sven Knudsen, Økonomi- og Planlægningschef I 2011 skal Region Hovedstadens Psykiatris budget reduceres med 48 mio. kr. og i 2012 skal effekten af disse besparelser udgøre 62,7 mio. kr. Forslag til budget har været drøftet i Psykiatriens MED-udvalg og blandt centerchefer, og bliver nu fremlagt for regionsrådet. Budget-processen 2011 Region Hovedstadens Psykiatri har udarbejdet spareforslag til budget Forslagene er drøftet i centerchefkredsen og i Psykiatriens MEDudvalg. Den 27. august forelægges budgetforslag for alle regionens hospitaler, inkl. Psykiatrien, for regionsrådet på et ekstraordinært møde. Herefter går den politiske proces i gang. Budgettet og sparetiltagene vedtages endeligt af regionsrådet den 21. september Forslagene skal derfor tages med forbehold, da der kan ske ændringer i løbet af processen. Budgetforslagets væsentligste element er planen om at omdanne Psykiatrisk Center Skt. Hans til et center, der i højere grad fokuserer på retspsykiatri og psykiatriske patienter med misbrugsproblemstillinger. Nedenfor ses en oversigt over de besparelsesforslag, der er fremsat med budgetforslaget for Oversigt over besparelsesforslag 2011 Besparelse/omlægning 2011 mio. kr mio. kr. Omlægning af 85 senge, PC Sct. Hans 35,6 50,0 Omstillinger i retspsykiatrien i Glostrup -2,5-2,5 Produktivitetsøgning i voksenpsykiatrien 10,0 10,0 Lavere rekrutteringsudgifter 1,0 1,3 Administrationsbesparelser mv. 2,5 2,5 Nye indkøbsaftaler 1,4 1,4 I alt 48,0 62,7 Satspulje finansierer kompenserende tiltag For at sikre kvaliteten af behandlingen i Region Hovedstadens Psykiatri på trods af de store besparelser, indgår det i forslaget, at der fortsat arbejdes på at nedbringe ventetiden for patienterne, og at der etableres kompenserende tiltag til de patientgrupper, der berøres af besparelserne. Dette muliggøres af midler fra satspuljeaftalen Forslag til kompenserende tiltag omhandler bl.a.: Etablering af kompetencecentre, der er specialiserede indenfor rehabilitering, recovery og shared care, samt behandling af misbrugere og kognitiv terapi med henblik på at sikre et højt fagligt niveau på disse områder på alle centre. 3/12

4 Aftale om Psykiatriplan 2020 Den 18. maj 2010 indgik Socialdemokraterne, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre forlig om Hospitals- og Psykiatriplan Planen er en revidering af Psykiatriplan Når en ny psykiatriplan foreligger, vil der formodentlig ske yderligere ændringer på de psykiatriske centre. Der vil løbende blive informeret på intranet, hjemmeside og her i PsykiatriNyt. Læs mere om Psykiatriplan 2007 og Psykiatriplan 2010 på psykiatri-regionh.dk/ topmenu/om+regio n+hovedstadens+ps ykiatri/psykiatriplan/ Psykiatriplan+2020/ Forøgelse af den ambulante og udgående virksomhed i form af bl.a. etablering af flere OP- og OPUS-teams i planområderne Byen og Syd, samt PC Gentoftes optageområde. Udvidelse af behandlingsretsklinikkerne på PC Frederiksberg og PC Stolpegård samt etablering af yderligere to BR-klinikker. Opprioritering af spiseforstyrrelsesområdet, hvor der i dag er lange ventelister til behandling. Styrkelse af lean indsatsen, der skal sikre en optimal planlægning af patientforløb og arbejdsgange, for derved at sikre det bedst mulige behandlingstilbud til flest mulige patienter. Besparelser allerede i 2010 på to centre To af regionens psykiatriske centre er blevet pålagt besparelser i 2010 pga. den pressede økonomiske situation, som Region Hovedstadens Psykiatri står i nu og i de kommende år. Det drejer sig om PC Hvidovre og PC Frederiksberg. Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre skal spare 4 millioner kroner i 2010, og mindst 4 millioner kroner i Der er derfor behov for store organisatoriske ændringer på centret i den nærmeste fremtid. Besparelser i denne størrelsesordning på et psykiatrisk center betyder store ændringer. På PC Hvidovre har man trods tidspresset formået at foretage ændringer, der falder i tråd med psykiatriplanens perspektiv om mere ambulant behandling og fokus på det gode patientforløb. Konkret betyder det, at 15 senge bliver lukket. I stedet etableres der et ambulatorium, som skal udbyde pakkeforløb til patienter med affektive lidelser, og en akutfunktion med tilknytning til skadestuen. Centret har også planlagt en reduktion af indlæggelsestiden for alle patienter med %. Det er uundgåeligt at afskedige medarbejdere i denne proces. Der vil dog blive oprettet nye stillinger med andre stillingsprofiler, og man vil så vidt muligt forsøge at besætte de nye stillinger med interne ansøgere. Planerne for Psykiatrisk Center Hvidovre er blevet drøftet på et ekstraordinært MED-udvalgsmøde og med tillidsrepræsentanterne. Der har ligeledes været afholdt stormøde om planerne på centret. Psykiatrisk Center Frederiksberg Psykiatrisk Center Frederiksberg skal spare 2 millioner kroner i 2010, og yderligere 2 millioner kroner fra Der vil derfor ske en tilpasning af centrets struktur og kapacitet i den nærmeste fremtid. På Psykiatrisk Center Frederiksberg udbygges distriktspsykiatrien, så flere patienter kan behandles ambulant. Der stiles også mod en mere målrettet behandlingsindsats på sengeafdelingerne, hvilket vil sige, at indlagte patienter tilbydes et kortere, men mere intensivt behandlingstilbud. Ændringerne på centret indebærer, at afsnittet for ældrepsykiatrisk distriktspsykiatri og dagafsnit lukkes. I stedet tilknyttes en del af personalet til den øvrige distriktspsykiatri og vil i fremtiden fungere som et udgående ældrepsykiatrisk team. Ligeledes ændres et 7-døgnafsnit til et 5-døgnsafsnit. 4/12

5 Når en konflikt er under opsejling, er det vigtigt, at personalegruppen er enig om, hvordan situationen skal håndteres... bliver der kaldt alarm, og ti personaler kommer til med ti forskellige tilgange til, hvordan konflikten skal løses, så opstår der uundgåeligt problemer Kristina Schwartz Heuser, udviklingschef, PC København Nedbringelse af tvang i Psykiatrien Det er et spørgsmål om ledelsesfokus og uddannelse Kompetenceløft hos personalet og et stærkt ledelsesfokus har nedbragt omfanget af bæltefikseringer på Akutafdelingen på Psykiatrisk Center København. Nøgleordene er engagement, faglig stolthed og vilje til forandring. Af Anita Santarelli Spørger man Kristina Schwartz Heuser, udviklingschef for Akutafdelingen på Psykiatrisk Center København, hvordan vi får nedbragt brugen af tvang i den psykiatriske behandling, er svaret komplekst: Det er ikke et enkelt spørgsmål, og der er ingen enkle svar. Uanset hvor dygtige vi bliver, vil der altid være tvang. Vores patienter er ofte uden sygdomsforståelse, svært psykotiske og kan være udadreagerende. De kommer til os i en voldsom periode af deres liv, som vi skal hjælpe dem med at få styr på, og det kræver nogle gange, at vi træffer beslutninger for dem. Derfor har vi Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, der udstikker rammerne for, hvornår vi har pligt til at gøre det. Kristina Schwartz Heuser peger på, at uanset hvor dygtigt personalet bliver til at pleje og behandle, og uanset hvor pædagogisk og rummeligt det faglige personale er, vil der være behov for tvangsmedicinering og tvangsindlæggelser. Men den fysiske tvang - antallet og længden af bæltefikseringer og fastholdelser kan håndteres bedre. På Akutafdelingen har de gode erfaringer både med at forebygge konflikter, så tvang undgås, men også kvaliteten af den tvang, der bruges, er blevet højnet. Foto: Colourbox Uddannelse er afgørende Psykiatrisk Center København har 750 medarbejdere, og der er løbende udskiftning i personalegrupperne ligesom på andre centre. Forskelle i personalets erfaring og uddannelse blev oplevet som en vigtig barriere for at opnå ensartet praksis i forbindelse med tvang: Når en konflikt er under opsejling, er det vigtigt, at personalegruppen er enig om, hvordan situationen skal håndteres. Og bliver der kaldt alarm, og ti personaler kommer til med ti forskellige tilgange til, hvordan konflikten skal løses, så opstår der uundgåeligt problemer nogle gange med alvorlige konsekvenser til følge. Fx for personale, der bliver sparket i hovedet, fordi de står det forkerte sted, siger Kristina Schwartz Heuser. Der er gennem mange år blevet udbudt kurser i voldsforebyggelse og konflikthåndtering, men uddannelsen har ændret sig, der er kommet ny viden og nye anbefalinger. Som konsekvens heraf valgte Psykiatrisk Center København sidste år at sende alle medarbejdere med patientkontakt på de intensive afsnit på uddannelsescentrets femdageskursus. Kurset blev afholdt på PC København og planlagt i samarbejde mellem afsnitsledelser og undervisere. På den måde blev uddannelsen skræddersyet til det enkelte afsnit. Det har været en stor udgift omkring kroner pr. afsnit alene i kursusafgift. Men en ensartet uddannelse af personalegrupperne var afgørende for, om vores indsats skulle lykkes, fortæller Kristina Schwartz Heuser. 5/12

6 På kurset lærer personalet dels hvordan man bedst forebygger konflikter, der kan udløse behov for brug af tvang, dels hvordan man helt konkret håndterer en patient, der har brug for fastholdelse eller fiksering. Erfaringen fra de intensive afsnit har været så gode, at også personalet fra de øvrige sengeafsnit sendes af sted. Efter hvert kursusforløb udpeges en-tre personaler fra hvert afsnit til vedligeholdelsesinstruktører. De modtager yderligere uddannelse, og har til opgave at vedligeholde viden i personalegruppen og undervise deres kolleger. Instruktørerne underviser kolleger såvel en-til-en, når de er i vagt, men laver også fællesundervisning som personalet skalmøde frem til. Undervisning i bl.a. psykoseforståelse står det enkelte psykiatriske center selv for. På PC København er det de kliniske specialister på sengeafsnittene som sammen med afsnitsledelser og centrets udviklingssygeplejerske, har ansvaret for at uddanne personalet. Undervisning foregår en gang om ugen på akutafsnittet, det er obligatorisk, og personalets fremmøde registreres. Foto: Colourbox Nøglen til at nedbringe omfanget af tvang, og blive bedre til at administrere den, ligger i personalets uddannelse. De skal lære at forstå patienter med psykoser, og hvordan man bedst kommunikerer med disse patienter. Vi er ikke bange for at stille krav - jo større krav, du som ledelse stiller til personalets kunnen og viden, jo mere vokser personalet med opgaven, siger Kristina Schwartz Heuser, og tilføjer: Læs om Akutafdelingens erfaringer med Brøset-metoden - rapporten kan læses på intranettet: regionh.dk/nr/ rdonlyres/6682fea ec8-a158- E2F43C7860ED/0/ Broesetrapport.pdf Filmproduktionen Produktionen af de tre film går i gang i september, og vil kunne ses på intranettet. Produktionen finansieres med midler afsat af regionsrådet til uddannelse, med henblik på nedbringelse af tvang. Og så skal man som leder være parat til at give plads til, at de ansatte styrker deres faglighed, og får lov at bruge den. Ledelsen skal ville forandring og give plads til udvikling Kristina Schwartz Heuser har altid haft fokus på patientarbejdet og mener, at det er op til den enkelte leder at gribe de tilbud, der løbende kommer om at deltage i projekter som gennembrudsprojektet, implementeringsnetværket, o.lign. For ledelsens engagement er afgørende for personalets motivation: Vi har nogle meget engagerede afdelingssygeplejersker og overlæger, som holder fokus og motiverer personalegruppen og som forstår at give snor til de personaler, som vil noget mere. Gode ideer bliver hørt, og der er støtte til at realisere de bedste. Personalet oplever større tilfredsstillelse, når de får lov at arbejde fokuseret med deres faglighed, hvilket igen genererer bedre fokus og nye ideer. De gode ideer har senest resulteret i en mindre rapport om afdelingens erfaringer med brugen af Brøset-metoden, som blev indført i januar. Rapporten er udarbejdet af en sygeplejerske i samarbejde med Kristina Schwartz Heuser. Og netop nu er en gruppe af engagerede medarbejdere med til at udarbejde tre undervisningsfilm om forebyggelse og brug af tvang. Resultat: Mindre tvang og endnu dygtigere personale Indsatsen på Akutafdelingen har haft tydelig positiv effekt: Vi har nedbragt brugen af tvang. Der er stadig bæltefikseringer men patienterne er fikseret i kortere tid, og det er en stor gevinst.og vi har et personale som er tændt på at arbejde i Psykiatrien, som har faglige drøftelser indbyrdes. De er blevet superdygtige til at observere og forstå patienterne, og forebygge konflikter så tvang helt undgås. Men de er også blevet endnu bedre til at rapportere til lægerne, så de har et bedre grundlag at ordinere beroligende medicin på, inden en konflikt eskalerer. Kristina Schwartz Heuser har ikke data, der understøtter oplevelsen af, at brugen af tvang i Akutafdelingen er nedbragt og kvaliteten forbedret. Vi har hidtil haft meget dårlige data at forholde os til. Dels fordi organisationen er omlagt og centret nu fusioneret, så tallene ikke er direkte sammenlignelige med tal 6/12

7 fra sidste år. Men også fordi vi ikke selv kan trække de tal ud, som vi løbende indrapporterer til Sundhedsstyrelsen. Den ny handleplan for nedbringelse af tvang i Region Hovedstadens Psykiatri lover, at vi vil fremover vil få valide data på afsnitsniveau, og det ser vi frem til. Konkrete tal, som viser konkrete resultater, er afgørende for at opretholde motivationen, og holde både personalets og ledelsens fokus på indsatsen. Fokus skal holdes hele tiden Kristina Schwartz Heuser deltog i første runde af det landsdækkende gennembrudsprojekt omkring nedbringelse af tvang, og Akutafdelingen deltager i projektets opfølgende implementeringsnetværk. Netop det løbende og vedvarende fokus på brugen af tvang er afgørende: Da man i forbindelse med gennembrudsprojektet forsøgsvis bad to psykologer - på et andet psykiatrisk center - om systematisk at gennemføre eftersamtaler med patienter efter tvangsindgreb, for at afdække uhensigtsmæssige mønstre hos både patienter og personale, faldt omfanget af bæltefikseringer drastisk. Måler man på samme center nu, vil tallet nok være steget igen. Ledelsesfokus og personaleressourcer skal være vedvarende, for at skabe forandring på den lange bane, afslutter Kristina Schwartz Heuser. Foto: Colourbox Fælles handleplan skal nedbringe tvang Region Hovedstadens Psykiatri har udarbejdet en handleplan, der skal nedbringe omfanget af anvendelse af tvang, og forbedre kvaliteten af den tvang, der anvendes. Målet er at nedbringe antallet af tvangsfikseringer og antallet af langvarige tvangsfikseringer over 48 timer med 20 pct. i perioden Indsatserne i handleplanen er prioriteret ud fra erfaringer opnået i gennembrudsprojektet, og som har målbar positiv effekt på omfanget af anvendelse af tvang. Handleplanen står ikke alene en lang række andre udviklingsinitiativer i Psykiatrien formodes at få en indirekte effekt på brugen af tvang. Det gælder fx udviklingen af fælles patientinformation til alle centre, projektet den gode modtagelse og arbejdet med patient- og pårørendeinddragelse. Herudover sker der løbende udvikling af de fysiske rammer. Samlet set betyder det, at Region Hovedstadens Psykiatri ikke alene sigter mod at nedbringe og forbedre brugen af tvang, men har fokus på en helhedsorienteret indsats for den gode, psykiatriske behandling. Indsatserne i handleplanen Systematisk brug af forhåndstilkendegivelser og eftersamtaler ud fra fælles skabeloner og samtaleguider Løbende risikovurdering af ustabile patienter ved den behandlingsansvarlige speciallæge Systematisk brug af de lovpligtige udskrivningsaftaler og koordinationsplaner Månedlige rapporter med tvangsdata for de enkelte psykiatriske centre så centrene har valide data at fokusere på løbende Løbende kompetenceudvikling af personalet og fokus på udvikling af undervisningstilbud Produktion af film med eksempler på god praksis i forbindelse med forebyggelse af og brug af tvang Uddannelse af patienter psykoedukation, konflikt- og vredeshåndtering, mv. Projekt den gode psykiatriske afdeling indsamling af viden og erfaring om tvang på et særligt modelcenter, som kan fungere rådgivende i forhold til andre centre Bedre kvalitet i den lovpligtige dokumentation af den anvendte tvang sikring af systematisk opfølgning på patientklagenævnets afgørelser Styrkelse af videndelingen på tværs af centrene ved hjælp af årlig temadag og intranetside Regionsrådet har afsat 1 mio. kroner årligt til kompetenceudvikling med henblik på nedbringelse af tvang. Nogle af ovenstående indsatser vil blive finansieret med disse midler. Andre skal finansieres inden for eksisterende budgetrammer. Du kan læse hele handleplanen på og se, hvordan og hvornår de enkelte indsatser bliver realiseret. 7/12

8 Forskning i Region Hovedstadens Psykiatri Magnethat bekæmper depression Elektromagnetisk stråling kan fjerne resistens for medicin hos svært depressive til gavn for den enkelte patient og for samfundsøkonomien. Af Line Frederiksen, Koncern Kommunikation Patienter med svær depression, der er blevet resistente over for medicin, kan ved hjælp af en elektromagnestisk hat igen blive modtagelige for medicinens gavnlige virkning. Det er professor Per Bech fra PC Nordsjælland der i samarbejde med professor Steen Dissing fra Cellulær og Molekylær Medicin på Panum Institut ved Københavns Universitet har udviklet metoden. Risiko for kronisk depression Omkring 30 % af de patienter, der lider af svær depression, bliver resistente over for den medicinske behandling. Og det kan faktisk give dem kronisk depression, forklarer Per Bech. Om depression voksne danskere har en depression af dem lider af svær depression. - Næsten hver tiende, der søger læge, har en psykisk sygdom, herunder depression. - Hver femte dansker vil på et tidspunkt i livet få en depression. - Der er stor risiko for at depressionen vender tilbage, hvis den ikke bliver behandlet i tide Kilde: Sundhedsstyrelsen Problemet er, at hjernens receptorer bliver overmættede af medicinen. Det indebærer, at man ikke kan behandle. Men det problem løser magnethatten med elektromagnetisme. Når der sættes strøm til de syv magneter, opstår der elektromagnetiske impulser, som helt nede på celleniveau påvirker hjernens receptorer, så de igen kan optage medicin. Magnetisme i kraniet Per Bech har gennemført et forsøg med depressive patienter. En gruppe af patienterne blev udsat for elektromagnetisk stråling i hjernen, mens en anden gruppe patienter fik en lignende behandling uden aktive stråler. Hverken patienterne eller han selv kendte på forhånd forskel på de to grupper. De fik alle sammen en slags tørrehjelm på hovedet. I hjelmen kan syv spoler skabe et elektromagnetisk felt over kraniet, når man sætter strøm til hjelmen. Det magnetfelt vil så gå ind og påvirke impulserne i hjernens nervecenter, forklarer Per Bech. Modtagelige patienter Efter seks uger med elektromagnetismen stod resultatet klart. Ved slutningen af forsøgets femte uge var de patienter, der ikke havde modtaget aktiv stråling, faldet fem niveauer i graden af depression. Patienter, der havde fået elektromagnetisk stråling, var faldet med tyve niveauer. Den gruppe patienter, der havde modtaget magnetstrålerne, gav udtryk for, at de havde det meget bedre. Samtidig begyndte den medicin, som patienterne ellers var blevet resistente overfor, igen at virke antidepressivt. Vi mener, at hjernens receptorer er blevet overmættede, og følgerne af den overmæthed havde magnetismen fjernet, siger Per Bech. Inspireret af ECT I 1990 erne viste forsøg med ECT, at patienter med svære psykoser på den måde igen blev modtagelige for deres medicinske behandling. Men patienten skulle i fuld narkose under selve ECT-behandlingen, og den positive effekt varede kun omkring to måneder. 8/12

9 Per Bechs teori var, at hjernes receptorer blev nulstillet af den elektromagnetisme, der opstod under ECT-behandlingen. Derfor arbejdede han videre med de elektromagnetiske stråler. Det har så resulteret i magnethatten, der modsat ECT bruges i vågen tilstand og uden konstaterede bivirkninger. Behandling hjemme i sofaen Professor Steen Dissing arbejder på at gøre hatten mere behagelig at have på, så patienter i fremtiden kan have en derhjemme. Der er både en personlig og samfundsøkonomisk gevinst at hente, hvis man kan fremstille et apparat, som patienten kan bruge hjemme hos sig selv Per Bech, professor, dr.med., PC Nordsjælland På baggrund af de gode resultater i test af magnethatten, vil forskerne nu undersøge, om magnethatten helt kan fjerne behovet for medicinering. Næste skridt er en efteranalyse af forsøget, forskellige godkendelser og yderligere forsøg, så først om nogle år ventes magnethatten at blive alment tilgængelig. Der er både en personlig og samfundsøkonomisk gevinst at hente, hvis man kan fremstille et apparat, som patienten kan bruge hjemme hos sig selv i 30 minutter morgen og aften. Hvis du bliver syg i dag, og ender med resistens over for medicin eller terapi, så er en indlæggelse det næste skridt og det er hårdt for dig selv og din familie, ligesom en længerevarende indlæggelse også koster samfundet dyrt, hvis du for eksempel mister dit arbejde undervejs, siger Per Bech. Fra elektrochok til magnetisme Behandlingen med elektromagnetisme stammer egentlig fra erfaringer med elektrochok i 1990 erne. Patienter, som var blevet resistente over for medicinen, blev igen modtagelige efter behandling med elektrochok. Per Bech mener, at forklaringen på det skal findes i de elektromagnetiske felter, som opstod under elektrochokket. Virkningen fra elektrochok forsvandt efter blot 2 måneder. Siden har man fundet ud af, at Transkranial Magnetisk Stimulation (TMS) ved hjælp af svag strøm kan påvirke nervesystemet i hjernen mod reparation af neuroser og andre psykiske lidelser med en mere længerevarende virkning. Det første forsøg med TMS blev udført i 1985 af den engelske professor Anthony Barker. Per Bech og hans team kunne for nogle år siden vise, at Transkranial Magnetisk Stimulation (TMS) havde en virkning ved på depressive patienter, der var blevet resistente over for terapi. Sideløbende med TMS har teamet i de senere år arbejdet med en metode, der sætter endnu mindre strøm til hjernen i Pulserende ElektroMagnetiske Felter (PEMF). Denne metode har ellers mest været brugt til at behandle fysiske lidelser, men også psykisk syge patienter kan få glæde af den. Om Per Bech Professor dr. med. Per Bech er leder af forskningsenheden på Psykiatrisk Center Nordsjælland. Han har, som den første danske forsker nogensinde, modtaget den præstigefyldte internationale CINP Pioneer Award, fordi han har bidraget afgørende til udvikling af såkaldte rating scales måleredskaber til diagnosticering og vurdering af depression, stress og livskvalitet. 9/12

10 Her på Specialambulatoriet tilbyder vi en integreret behandling af patienternes psykiske lidelse og deres misbrugsproblem med alt hvad deraf følger af fysiske og sociale problemer. Her går de ind ad én dør og får hjælp til alle deres problemer. - Birgitte Vejstrup, afdelingssygeplejerske, Specialambulatoriet, PC Sct. Hans Specialambulatoriet på PC Sct. Hans Én dør - mange tilbud Specialambulatoriet behandler psykisk syge stofmisbrugere og misbrugere med dom til psykiatrisk behandling. Et tværfagligt team sørger for, at der tages hånd om de ca. 100 patienter uanset om de kommer med en kokainpsykose eller KOL. Af Didde Welin Pilgaard Det ligger idyllisk ned til Øresund, men bag murene på det tidligere Øresundshospital på Carl Nielsens Allé i København behandles patienter, hvis liv er meget langt fra idyllisk. Specialambulatoriet er en del af Psykiatrisk Center Sct. Hans, og her behandles psykisk syge misbrugere og misbrugere med dom til behandling ambulant i et ambulatorium og et OP-team. Det er mennesker, der har komplicerede stofmisbrug, hvor de blander hash, heroin, kokain og ekstra benzodiazepiner med den ordinerede medicin. De lever i den absolutte udkant af samfundet med vold og socialt armod. Og der har ikke tidligere været et behandlingstilbud, der kunne rumme deres samlede bagage af problemer. Men det har de i Specialambulatoriet. - Tidligere var behandlingen af stofafhængighed og psykisk sygdom skilt ad, og psykisk syge misbrugere landede mellem to stole. De kunne ikke få misbrugsbehandling, når de modtog behandling i det psykiatriske system, og hvis de valgte at afslutte deres psykiatriske behandling, blev de ofte psykotiske og kunne derfor stadig ikke modtage misbrugsbehandling. Her på Specialambulatoriet tilbyder vi en integreret behandling af patienternes psykiske lidelse og deres misbrugsproblem med alt hvad deraf følger af fysiske og sociale problemer. Her går de ind ad én dør og får hjælp til alle deres problemer, fortæller afdelingssygeplejerske Birgitte Vejstrup fra Specialambulatoriet. Foto: Colourbox Helhedsbehandling gennem tværfaglighed Personalegruppen i Specialambulatoriet rummer både læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere og sekretærer, og det tværfaglige samarbejde er en af grundstenene i behandlingen. Alle faggrupper på nær sekretærer fungerer som kontaktpersoner og alle har bred erfaring med både psykiatrisk behandling og misbrugsbehandling. Herudover gennemgår alle medarbejdere med patientkontakt en uddannelse i kognitiv terapi, ligesom de deltager i supervision og relevante kurser inden for behandling af dobbeltdiagnosepatienter. 10/12

11 - Med de kompetencer, der er samlet her, kan vi gå konstruktivt ind i langt de fleste af de problemer, patienterne dukker op med. Vi arbejder tæt sammen med socialforvaltning, kriminalforsorg, døgnafsnit, gadeplansarbejdere og bosteder og oplever stor lettelse fra deres side, når vi herfra kan gå ind og samarbejde om en bred vifte af patientens problemstillinger. Vi har mange af vores patienter i behandling i lang tid og kender dem derfor rigtig godt. Også det er en fordel, når de andre systemer skal involveres det giver en lettere og grundigere sagsbehandling, vurderer Birgitte Vejstrup. Målet er at reducere den skade, stofmisbruget skaber både for patienten selv og for det omgivende samfund, og samtidig forbedre patientens livskvalitet. De historier patienterne kommer med, overgår vores vildeste fantasi Birgitte Vejstrup, afdelingssygeplejerske, Specialambulatoriet, PC Sct. Hans Fremtiden er ambulant Behandlingen i Specialambulatoriet består ud over medicinsk behandling af kognitive terapiformer som miljøterapi, samtaleterapi i grupper og social færdighedstræning. Det handler sjældent om stoffrihed, men om at reducere mængden eller antallet af stoffer, og dermed reducere de komplikationer, stofferne medfører for både behandlingen af den psykiske lidelse og for patienten i det hele taget. - Målet er at reducere den skade, stofmisbruget skaber både for patienten selv og for det omgivende samfund, og samtidig forbedre patientens livskvalitet. De historier, patienterne kommer med, overgår vores vildeste fantasi. Men bag de ekstremt hårde livsvilkår er nogle dejlige mennesker, som med Specialambulatoriet for første gang møder en helhedsorienteret tilgang til deres komplicerede problemstillinger. Vi tager udgangspunkt i den enkelte patient og aftaler med patienten, hvordan behandlingen skal foregå, f.eks. i patientens nærmiljø. Vi udskriver eller afviser ikke en patient der er aggressiv eller truende på grund af sit kokainmisbrug. Vi tilbyder vedkommende indlæggelse og regulering af medicinen, så det er afstemt med det aktuelle stofmisbrug, forklarer Birgitte Vejstrup og fortsætter: - Der bliver færre sengepladser i psykiatrien, og behandlingen skal foregå i eget hjem med udgangspunkt i egne ressourcer. Her har vi at gøre med en gruppe mennesker, der ikke har de store ressourcer at gøre godt med, og derfor er vi afhængige af specialiserede ambulante tilbud som dette, der kan få de mange systemer til at arbejde sammen om patienten. Og vi skal blive endnu bedre til det, så behandlingen i endnu højere grad kommer til patienten frem for at de skal gå fra dør til dør efter hjælp. Specialambulatoriet blev etableret i 1995 og hører under afdeling M på Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde. Ambulatoriet er beliggende på Østerbro i København. Specialambulatoriet har et dagtilbud med en kapacitet på 25 pladser, samt et opsøgende psykiatrisk team med plads til 80 patienter. 11/12

12 PS Kort Nyt Intern jobbank Region Hovedstadens Psykiatri har oprettet en hjemmeside med ledige interne stillinger. Alle ledige stillinger i Region Hovedstadens Psykiatri ønskes så vidt muligt besat internt. Du kan finde alle stillingsopslag under Job og Interne stillingsopslag. Her findes flere ledige stillinger som fx sygeplejerske, lægesekretær, mm. Alle interne ansøgere, der opfylder formelle krav, kommer til samtale. Nye fælles rekrutteringsredskaber Der er udarbejdet en rekrutteringsguide med inspiration og vejledning til ledere og rekrutteringsansvarlige. Guiden skal inspirere til at tænke både struktureret, strategisk og i nye baner, når en ny medarbejder skal findes. Målet er at sikre en proces, hvor alle involverede har en positiv oplevelse af forløbet. Rekrutteringsguiden er bygget op, så der kan hentes råd og vejledning i ansættelsesforløbet, og til hver fase er der udarbejdet skabeloner og øvrige værktøjer, der er med til at gøre den administrative proces omkring ansættelsesforløbet enklere. Du kan finde guide, skabeloner og værktøjer på PsykINTRA under Personale Foto: Psykiatrien Mock-survey oktober 2010 Region Hovedstaden har endnu ikke modtaget det endelige program for Joint Commission Internationals kommende besøg, men forventer det snarest. Lige så snart programmet foreligger fra JCI, sendes det ud. Der oprettes en informationsside på intranettet, hvor alle relevante oplysninger i forbindelse mock-survey et kommer til at ligge. Ill.: Colourbox og Psykiatrien Resultater af minimock Der har været gennemført minimock på alle centre (med undtagelse af PC Sct. Hans). De lokale centerledelser og personalet var velforberedte og der var en positiv og imødekommende stemning alle steder. Der var flere eksempler på god praksis, men også mange problemområder går igen. Blandt problemområderne var der fund relateret til journalføring medicinområdet, herunder opbevaring, ordination, dispensering, administration og implementering prøvetagning og svar, medikoteknik og andet klinisk udstyr hygiejne og personalesager. Dansk Psykiatrisk Selskabs Summer School 2010 Dansk Psykiatrisk Selskab afholder igen i år fra d. 23. august d. 26. august summer school rettet mod medicinstuderende og nyligt uddannede læger. Deltagerne kommer til at stifte bekendtskab med centrale kliniske temaer inden for psykiatri, et ph.d. forløb vil blive gennemgået, og der vil blive lejlighed til at drøfte karrieremuligheder. Summer school en bliver ledet af klinikchef Anders Fink-Jensen, Psykiatrisk Center København og formand i DPS og overlæge Marianne Kastrup. Summer school en foregår i Psykiatrisk Auditorium, Psykiatrisk Center København. 90 % dækningsgrad i Psykiatriens Vikarcenter Efter en ublid start sidste år med dårlige dækningstal kan Vikarcentret i år fremvise flotte resultater: 90 % af alle vagter har været dækket i denne sommerferieperiode. Tre nye tidsbegrænsede professorater i psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri og Københavns Universitet skal til at indgå kontrakter om tre nye tidsbegrænsede, eksternt finansierede kliniske professorater i psykiatri. Det er professorater i hhv. biologisk psykiatri, psykiatrisk genetik og i børne- og ungdomspsykiatri. Vicedirektør Annette Gjerris, Region Hovedstadens Psykiatri, håber på en hurtig proces, så professoraterne hurtigt kan besættes. MODTAG PSYKIATRINYT GRATIS PR. v klik ind på 12/12