Afrapporteringsskema. - Til afrapportering af brugeroplevet kvalitet

Transkript

1 - Til afrapportering af brugeroplevet kvalitet Læsevejledning: Nærværende afrapporteringsskema anvendes som skabelon for skriftlig tilbagemelding til tilbud i forbindelse med pilottest af Undersøgelse af brugeroplevet kvalitet på 30 regionale tilbud i et tager udgangspunkt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale områdes standarder og anvender faste undersøgelsesspørgsmål for at have en ensartet, metodisk ramme for brugernes oplevelser på tværs af undersøgelsesbesøg. Under undersøgelsesbesøget reflekteres over hvordan borgerne tilkendegiver kvaliteten på botilbuddet, disse tilkendegivelser rubriceres som tilkendegivelser af positivt karakter og/eller tilkendegivelser som kræver opmærksomhed i forhold til borgeroplevet kvalitet. Den sidste del af rapporteringsskemaet består af et opsummeringsfelt, hvor den regionale undersøger skriver en sammenfatning. Oplysninger Tilbuddets navn: Lyngdal, Tyringevej 5, 3460 Birkerød Dato: 1. september 2016 fra kl Beskrivelse af målgruppe: Tilbuddet er beboet af voksne beboere med meget lavt kognitivt funktionsniveau, svære udviklingsforstyrrelser, ADHD og autismespektrumforstyrrelser. Beskrivelse af rammerne for metoden, som fx antal interviewpersoner i fokusgruppeinterview/antal enkeltinterview/beskrivelse af rammerne for observation o. lign.: På grund af beboernes lave funktionsniveau og sammensatte vanskeligheder, er deltagende observation valgt som metode. Besøget var vel tilrettelagt med tid og sted, og 3 beboere udvalgt til observation. Observationerne var tilrettelagt, så de ikke forstyrrede beboerne unødigt, og på formødet blev de, endelige detaljer om det praktiske forløb aftalt. Undersøger: Susanne Lundin, faglig konsulent i Den Sociale Virksomhed i Region Hovedstaden. Brug af metoden/erne (sæt kryds ved den/de anvendte metoder): 1. Fokusgruppeinterview 2. Enkeltinterview 3. Deltagende observation X Side 1 af 8

2 1. Kommunikation Som har fokus på: I hvilken grad er der kontinuerligt fokus på at fremme borgernes mulighed for at kommunikere med omverdenen? I hvilken grad evner medarbejderne at forstå og respektere borgernes udtryksmåder? De observerede beboere har alle billedstøttet kommunikation af forskellig slags til rådighed, f.eks.: PECS, konkreter, boardmaker og fotos og lignende Det er individuelt tilrettelagt ud fra den enkelte borgers behov i forhold til billedtyper, antal billeder, opsætning på vægge, på borde og skabe/skuffer med videre. Beboerne bliver også verbal guidet og støttet i at anvende den opsatte kommunikation, så strategien bliver indlært. F.eks. gik en beboer hen til billedrækken og flyttede billedet efter endt aktivitet og orienterede sig i den nye aktivitet Beboerne har forskellige udtryk for kommunikation f.eks. Lyde, mimik, kropssprog og små ord. Personalet responderer stille, (med stille stemmeføring/rolige bevægelser) og anerkendende på beboernes udtryk og imødekommer de behov, udtryksformen er udtryk for. F.eks. reagerer en beboer på observatøren med ordene: Gå væk, og personalet hjælper beboeren med at fastholde aktiviteten og fortælle at alt er ok. Personalet guider verbalt og peger på aktivitetsbillederne, og beboeren falder til ro og kan fortsætte. Side 2 af 8

3 2. Indflydelse på eget liv, Som har fokus på: I hvilken grad har borgerne mulighed for at få indflydelse på eget liv? Støtter medarbejderne borgerne i at forbedre muligheder for dennes livsudfoldelse/ indflydelse på eget liv? De observerede beboere har alle en fast dagsstruktur som de kender og kan fungere i. Strukturen formidles til beboerne via billeder og verbal understøttelse. Aktiviteterne er faste og kendte. Der er alligevel en række aktiviteter og valg som beboerne foretager selvstændigt og udenfor dagsrutinen. F.eks. skal en beboer have valgt en cd i en mappe, men vælger at ignorere mappen og i stedet gå ud af værelset på egen hånd og kigge på billeder og computer i et andet rum. Det bliver respekteret af personalet og understøttet med verbal anerkendelse af valget. Personalet fortæller, at de har udvalgt aktiviteterne for beboeren og sat dagsprogrammet op, som er det samme hver dag. Det blev observeret, at beboerne fulgte programmet, men alle tre valgte også aktiviteter på egen hånd, udenom dagsstrukturen. Tages der udgangspunkt i beboerens ønsker og behov? Det blev observeret, at alle de tre beboere traf selvstændige beslutninger ift. aktiviteter og madvalg, som lå udenfor dagsprogrammet og det blev respekteret og verbalt anerkendt af personalet. Side 3 af 8

4 3. Fremtid Som henviser til standarden individuelle planer, som har fokus på: Er borger inddraget i udarbejdelse af en målrettet og sammenhængende indsats for beboeren? På grund af det meget lave funktionsniveau er ingen af beboerne inddraget i deres individuelle plan, men personalet fortæller, at de pårørende og værger for beboerne er inddraget. Den meget strukturerede hverdag, som bliver gennemført for de observerede beboerne, er nøje planlagt og tilrettelagt. De tre observerede beboere viser tydelig glæde i aktiviteterne ved at smile, grine, pege og være i samspil med personalet. Bliver planen til i samarbejde med borgerne? Oplever borger at have tilstrækkelig indflydelse på udformningen? Beboerne vælger at indgå i dagsprogrammet det meste af tiden, men vælger også selvstændige aktiviteter, som de viser glæde ved at gøre. Side 4 af 8

5 4. Hjælp og støtte Som referer til standarden kompeten-ceudvikling, som omhandler: Har tilbuddet relevante, faglige kompetencer til at levere en kvalificeret indsats? Personalet, som var sammen med de tre beboere, har alle et indgående kendskab til beboerens individuelle udtryk. De kan redegøre for hvilke særlige behov og ønsker beboeren har og føre det ud i livet under observationen. F.eks. hvilke lyde, der er udtryk for glæde, og hvilke der er udtryk for utilfredshed. Det var tydeligt at observere, at en beboer gik fra utilfredse lyde, til at udtrykke glade og tilfreds-lyde. Lydene forandrede sig og beboeren begyndte at løbe grinende rundt, pjattede med egne ting og smilede til personalet. Der er et positivt, gensidigt samspil, hvor beboerne responderede med glæde på personalets guidning og tilstedeværelse. Der er en beboer som smiler, griner og pjatter, en anden beboer bliver mere rolig og fokuseret. Beboeren siger ikke længere gå væk, men tager imod personalets guidning og billedstøttet kommunikation, - og fortsætter sin aktivitetsrække. Det blev observeret, at personalet bruger strategier i forhold til kommunikation, low arousal, ro-skabende stemning, struktur og individuel tilrettelæggelse i alle aktiviteter. Side 5 af 8

6 5. Fysisk og mental sundhed Som har fokus på: Støtter personalet op om at fremme borgernes sundhed og trivsel? Det blev observeret, at en borger fik serveret mad i form af 3 forskellige ting, som beboeren så selv valgte imellem. Maden, fortæller pædagogen, er lavet i fælleskøkkenet efter principper om hjernemad. De observerede beboere er alle normalvægtige. På den billestøttede kommunikation, kan det ses, at de tre observerede beboere alle har morgenbad som fast morgenrutine Støttes beboeren og har denne adgang til relevante sundhedsfremmende tiltag og sundhedsfaglige kompetencer? Af pædagogiske tiltag omkring hygiejne, bliver det observeret at en beboer får trimmet hår. Personale fortæller hvorfor det foregår, således: Hvis beboer ikke kan lide at få klippet hår og negle, kan det indarbejdes i dagsprogrammet, således at beboeren bliver klippet med trimmer ganske lidt, men hver dag og én negl klippes dagligt, så det bliver rutine at få det gjort, og stress og ubehag således forsvinder. Den praksis bliver observeret og det udløste ingen negative reaktioner hos beboeren, som samarbejder den korte stund, det står på. Beboeren sidder stille og samarbejder, uden at gå i affekt eller yde modstand på nogen måde. Personalet fortæller at daglige gåture og fysisk aktivitet er en del af beboernes daglige rutiner. Det fremgår af de observeredes dagsprogrammer, at fysisk aktivitet er planlagt. En beboer tager selv gyngen frem og gør klar til en gyngetur. En anden beboer slår på sin tur-taske for at gøre opmærksom på, at det er tid til en tur ud af huset. Side 6 af 8

7 6. Forebyggelse af overgreb Som omhandler: Evner medarbejderne på tilbuddet at forebygge fysiske, psykiske og seksuelle overgreb? Er personalet i stand til at forebygge konfliktoptrappende adfærd? Alle medarbejderne, som er sammen med de observerede beboere, taler med lav stemmeføring, og giver kun nødvendige informationer tilpasset beboernes individuelle behov og formåen. Beboerne responderer med glæde og samarbejdslyst på den tiltaleform. Det gør de ved at grine, samarbejde med personalet, indgå positivt i aktiviteter og ved selv at tage små initiativer til aktiviteter. Lejlighederne er indrettet, så der er flugtveje og anden indretning, som gør det muligt for personale at komme væk. Normeringerne er lavet, så beboerne kan støttes på netop den måde de har behov for, og som derfor kan forhindre affektudbrud hos beboerne. Personalet fortæller, at pædagogikken i forhold til low arousal, det lave kognitive funktions niveau og beboernes øvrige udviklingsforstyrrelser, er valgt specifik for at undgå overgreb på medarbejderne, medbeboere og beboeren selv. Personalet fortæller i øvrigt, at kun når en beboer er balanceret og glad, kan man arbejde med udviklingen hos den enkelte. Dette ses bl.a. da to af beboerne afviger fra den planlagte aktivitet. Personalet forsøger ikke at tvinge beboeren tilbage til dagsprogrammet, hvilket, ifølge personalet, ville have udløst en negativ reaktion med affekt-udbrud. Beboerne gør aktiviteten færdig, inden de guides tilbage på dagsprogrammet igen. Beboerne samarbejder positivt og går tilbage på programmet. Side 7 af 8

8 Sammenfatning af undersøgelsesdagen: 1. Kommunikation Alle de observerede beboere har billedstøttet kommunikation til rådighed, tilrettelagt på forskellige vis, afhængig af beboerens formåen og behov. Beboerne blev også guidet verbalt og støttet til at bruge de hjælpesystemer, der var sat op. 2. Indflydelse på eget liv Beboerne har alle et fast struktureret dagsprogram, som de kender og kan fungere i. Alligevel valgte de tre observerede beboere andre aktiviteter end de planlagte og det blev respekteret af personalet. 3. Fremtid - Individuelle planer Beboernes faste og strukturerede aktiviteter vidner om en omfattende planlægning, lavet af personalet. Beboernes lave funktionsniveau gør, at en direkte involvering ikke er mulig. Beboerne viser med deres samarbejdslyst og glæde, at de samtykker i aktiviteterne/planerne. Personalert fortæller, at de samarbejder tæt med pårørende og værger. 4. Hjælp og støtte - Kompetenceudvikling Beboernes omfattende vanskeligheder bliver imødekommet af personalet, som kender og forstår beboernes behov. Beboerne viser glæde og samarbejdslyst i forhold til personalet og i forhold til de aktiviteter, som bliver igangsat 5. Sundhed - Fysisk og mental sundhed og trivsel Ingen af beboerne er overvægtige, der er mange fysiske aktiviteter på beboernes dagsprogrammer og personalet fortæller, at maden er sammensat efter principperne om Hjernemad. En beboer har medicinskab på værelset og personalet fortæller, at beboeren får medicin dagligt. Beboernes lejligheder og dagsprogram er indrettet og tilrettelagt, så beboernes behov tilgodeses mest muligt og deres fysiske og mentale balance opretholdes mest muligt. 6. Tryghed Forebyggelse af overgreb Lyngdals personalenormering og indretning tager afsæt i, at beboernes behov imødekommes mest muligt, så de ikke kommer i affekt og reagerer voldsomt overfor personalet, medbeboere og sig selv. Personalet taler med rolig stemmeføring, afstemmer informationsmængden og placerer sig i rummene, så overgreb fra beboernes side, så vidt muligt undgås. Side 8 af 8