Politisk organisering. Styreformer og organisationsmodeller

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Politisk organisering. Styreformer og organisationsmodeller"

Transkript

1 Politisk organisering Styreformer og organisationsmodeller 1

2 1. Indledning Evaluering af den politiske struktur kickstartede med et seminar den 3. marts 2016, hvor mulige juridiske strukturformer, organisationsmodeller og politikerroller kort blev introduceret af eksterne oplægsholdere. Projektgruppen for evalueringsprocessen folder i dette notat de forskellige styreformer og organisationsmodeller mere ud for at skabe en referenceramme for en visionær drøftelse. Den nye politiske organisation skal sikre, at vi: Skaber gode rammer for politiske diskussioner, der kan løfte Faaborg-Midtfyn Kommune ind i fremtiden Skaber gode rammer for, at politikerne kan drive politik på den måde, de gerne vil Skaber et billede af at være politiker i Faaborg-Midtfyn Kommune, der gør det attraktivt at stille op til kommunalvalget Imødekommer de politiske ønsker til politikerrollen, samspil med administration og samspil med virksomheder og lokalsamfund. 2. Samspil mellem politik og administration Faaborg-Midtfyn Kommune som organisation består af en politisk styreform, der er reguleret af den kommunale styrelseslov. Styreformen er fastlagt i kommunens egen styrelsesvedtægt, som vedtages af Kommunalbestyrelsen ved behandling på 2 møder. Mulighederne for forskellige styreformer beskrives i afsnit 4 med et indledende afsnit 3 om udvalgenes roller. Beslutningen om at ændre styreformen og dermed styrelsesvedtægten kan gennemføres med virkning fra resten af valgperioden eller med virkning fra begyndelsen af næste valgperiode. En kommunalbestyrelse, der i løbet af valgperioden har truffet bestemmelse om en ændret styreform med virkning fra resten af valgperioden, kan ikke ændre styreformen igen i den pågældende valgperiode. Herudover består organisationen af en administrativ organisationsmodel, der er baseret på teorier på baggrund af kommunernes udvikling gennem tiden. Der er mange måder at kombinere styreform og administrativ organisation på, og især organisationsmodellerne giver mulighed for individuel tilrettelæggelse. De administrative organisationsmodeller beskrives i afsnit 5. Administrationen er en del af den kommunale styrelse med kommunalbestyrelsen som overordnet organ. Styrelsesloven indeholder ingen regler om organiseringen af den kommunale administration. Den samlede struktur i organisationen har betydning for den enkelte politiker i forhold til, hvordan der kan ageres i forskellige politikerroller. Disse roller beskrives i afsnit 6. I afsnit 7 beskrives Faaborg-Midtfyn Kommune med den styreform og organisationsmodel, der gælder i dag, og afsnit 8 indeholder 2 forslag til modeller for den politiske struktur i fremtidens kommune. 2

3 Afsnit 9 opridser kort processen frem mod en eventuel ny styrelsesvedtægt. Et væsentligt element i de forskellige politiske styreformer er, hvor kompetencen til den umiddelbare forvaltning er placeret. Det er således et central begreb, som defineres nærmere her: Umiddelbar forvaltning At afgøre alle sædvanlige, løbende sager inden for udvalgets sagsområde, medmindre andet følger af lovgivningen eller af kommunalbestyrelsens beslutning. Udvalget træffer på sit område beslutninger på kommunalbestyrelsens vegne, når det er et nødvendigt eller naturligt led i forvaltningen af de pågældende sagsområder. Den umiddelbare forvaltning sker inden for rammerne af årsbudgettet og øvrige rammer, som Kommunalbestyrelsen måtte have fastlagt. Udvalgene har det umiddelbare faglige ansvar over for Kommunalbestyrelsen. 3. Udvalgene Det er udgangspunktet i den kommunale styrelseslov, at der skal nedsættes et økonomiudvalg og mindst ét stående udvalg, medmindre der vælges en styreform, hvor der er hjemmel til en anderledes konstruktion. Udvalgene har til opgave at varetage den umiddelbare forvaltning og er som hovedregel ikke tillagt nogen selvstændig kompetence. Det betyder, at Kommunalbestyrelsen er overordnet og kan gøre indgreb over for udvalgenes beslutninger. Til gengæld kan Kommunalbestyrelsen ikke indskrænke udvalgenes kompetence til at varetage den umiddelbare forvaltning ved en generel beslutning om, at alle sager, der kommer til behandling i et udvalg, skal forelægges Kommunalbestyrelsen til afgørelse. Udvalgene kan altså ikke udelukkes generelt fra at træffe beslutninger i sager inden for deres områder, men til gengæld har Kommunalbestyrelsen mulighed for at ændre beslutningerne i konkrete sager. Valg af medlemmer til udvalgene finder sted på det konstituerende møde og har virkning for hele valgperioden. Medlemmer af Kommunalbestyrelsen har pligt til at modtage valg til udvalgene. Hvert udvalgs medlemstal skal være ulige og må ikke overstige halvdelen af Kommunalbestyrelsens medlemstal. Ud over økonomiudvalg og stående udvalg kan Kommunalbestyrelsen nedsætte særlige udvalg ( 17, stk. 4 udvalg) til varetagelsen af bestemte hverv, forberedende eller rådgivende funktioner. Kommunalbestyrelsen fastsætter de særlige udvalgs sammensætning og regler for deres virksomhed. Der kan udpeges andre til de særlige udvalg end Kommunalbestyrelsens medlemmer. Økonomiudvalgets medlemmer vælges blandt Kommunalbestyrelsens medlemmer. Økonomiudvalget forvalter de almindelige administrative og økonomiske forhold i kommunen, og udvalget skal afgive sin udtalelse i alle sager, der vedrører disse forhold, inden sagen forelægges til beslutning i Kommunalbestyrelsen. Herudover varetager Økonomiudvalget den umiddelbare forvaltning vedrørende kommunens økonomi og løn- og personaleforhold. Økonomiudvalget er således personaleudvalg, men det er ikke ensbetydende med, at de berørte stående udvalg afskæres fra indflydelse på personalesagerne. Hvis en personalesag er af 3

4 væsentligere betydning for et stående udvalg, må det pågældende stående udvalg have lejlighed til at udtale sig. Økonomiudvalget kan overlade det til borgmesteren eller administrationen at træffe afgørelse i en række personalespørgsmål. I sin egenskab af øverste daglig leder af administrationen har borgmesteren endvidere ret til at træffe afgørelse i almindelige løbende sager om personaleforhold. Dog må borgmesteren følge Økonomiudvalgets beslutninger og retningslinjer. Økonomiudvalget er over for kommunalbestyrelsen generelt ansvarlig for personaleforvaltningen, og det gælder uanset en eventuel delegation af beføjelser til borgmesteren eller administrationen. Den lovmæssige fastlæggelse af økonomiudvalget som personaleudvalg betyder, at det ikke er muligt for kommunalbestyrelsen at træffe beslutning om henlæggelse af personaleforvaltningen eller visse dele heraf til et stående udvalg. Også opgaver omkring kommunens planlægning hører til i Økonomiudvalget. Det kan være det fulde ansvar for alle generelle planlægningsopgaver i kommunen, der placeres i Økonomiudvalget, således at den egentlige udarbejdelse af de forskellige sektorplaner udføres af Økonomiudvalget. Eller opgaven kan bestå i at samordne de planer, som udarbejdes i de stående udvalg. Økonomiudvalgets kompetence kan udvides til også at omfatte varetagelse af den umiddelbare forvaltning på andre områder. Medlemmer af de stående udvalg vælges blandt kommunalbestyrelsens medlemmer. Der består ikke noget almindeligt over- og underordnelsesforhold mellem økonomiudvalget og de stående udvalg, og økonomiudvalget har ingen adgang til at blande sig i et stående udvalgs vurdering af en sag, som hører under dette udvalg. 4. Forskellige politiske styreformer Styrelsesloven giver kommunerne mulighed for 7 forskellige styreformer, hvoraf kun 4 er relevante i Faaborg-Midtfyn Kommune, fordi magistratsstyre (med og uden delt administrativ ledelse) og mellemformsstyre med delt administrativ ledelse kun kan vælges af Frederiksberg, København, Odense, Aalborg og Århus. 1. Traditionelt udvalgsstyre kap Magistratsstyre - 64 (beskrives ikke nærmere) 3. Magistratsstyre med delt administrativ ledelse - 64a (beskrives ikke nærmere) 4. Udvalg uden varetagelse af umiddelbar forvaltning Skanderborgmodellen - 64b 5. Mellemformsstyre Mellemformsstyre med delt administrativ ledelse - 64a, stk. 3 (beskrives ikke nærmere) 7. Udvalgsløst styre - 65a Traditionelt udvalgsstyre - 17 ff. Det traditionelle udvalgsstyre består af et økonomiudvalg samt stående udvalg, som varetager den umiddelbare forvaltning. Sammensætning og myndighedsområde for økonomiudvalget og de stående udvalg 4

5 fastsættes i styrelsesvedtægten. Der skal være ulige medlemstal i alle udvalg med ikke over halvdelen af kommunalbestyrelsens medlemmer. Hvis ikke andet bestemmes i styrelsesvedtægten, har en kommune udvalgsstyre. Kommunalbestyrelsens beslutninger skal forberedes i et udvalg, og alle kommunens forvaltningsområder skal derfor høre til økonomiudvalget eller et stående udvalg. Kommunalbestyrelsen kan ikke beslutte, at alle sager fra de stående udvalg skal fremlægges i kommunalbestyrelsen til afgørelse, da det er udvalgene, der har den umiddelbare forvaltning. Kommunalbestyrelsen kan heller ikke delegere så vidtgående kompetence til forvaltningen, at udvalgets opgaver bliver meget væsentligt reduceret. Der er mulighed for 17, stk. 4 udvalg, som er særlige udvalg til varetagelse af bestemte opgaver, forberedende eller rådgivende funktioner. Kommunalbestyrelsens medlemmer har pligt til at modtage de udvalgsposter, de bliver tildelt. Udvalg uden varetagelse af umiddelbar forvaltning (Skanderborgmodellen) - 64b I denne styreform oprettes et økonomiudvalg samt eventuelt stående udvalg (der er lovkrav om visse udvalg, som derfor ikke kan vælges fra), men uden at disse udvalg varetager den umiddelbare forvaltning. Alternativt kan udvalgene varetage den umiddelbare forvaltning kun inden for visse af deres områder. Den umiddelbare forvaltning ligger i Kommunalbestyrelsen. Opgaverne kan som udgangspunkt delegeres til et stående udvalg, til økonomiudvalget eller til forvaltningen. Delegationen kan omfatte en enkelt sag eller et mere generelt område. Styreformen betyder, at udvalgene ikke eller kun på udvalgte områder har kompetencen til at handle på Kommunalbestyrelsens vegne. Det kan enten fremgå af styrelsesvedtægten på hvilke områder, udvalgene varetager den umiddelbare forvaltning, eller Kommunalbestyrelsen kan delegere den umiddelbare forvaltning til de stående udvalg. Fremgår det af styrelsesvedtægten, kan ændring kun ske efter de i styrelsesloven beskrevne regler herom, hvorimod en delegation kan tilbagekaldes ved beslutning i Kommunalbestyrelsen. Udgangspunktet om, at kommunalbestyrelsens beslutningssager skal forberedes af de stående udvalg, gælder ikke i denne styreform. Kommunalbestyrelsen kan i styrelsesvedtægten kun beslutte, om et udvalg varetager den umiddelbare forvaltning eller ej. Det kan ikke besluttes at ændre et udvalgs opgaver, så det kun varetager dele af de beføjelser, der er knyttet til den umiddelbare forvaltning. Lovens øvrige regler om nedsættelse af udvalgene og deres virkemåde gælder fortsat i denne styreform. Der skal nedsættes et økonomiudvalg og stående udvalg, hvis sammensætning og myndighedsområde skal fastsættes i styrelsesvedtægten. Alle kommunale anliggender skal på denne måde høre til et udvalg. 5

6 En beslutning om Skanderborgmodellen skal udmøntes i styrelsesvedtægten, som fortsat skal indeholde bestemmelser om de stående udvalgs sammensætning og myndighedsområde. Det skal også fremgå af styrelsesvedtægten, hvilke opgaveområder hvert udvalg varetager den umiddelbare forvaltning på. Mellemformsstyre (mellem udvalgsstyre og magistratsstyre) - 65 Styreformen har både et økonomiudvalg og stående udvalg. Økonomiudvalget består af borgmesteren, der er formand, og formændene for de stående udvalg samt eventuelt flere kommunalbestyrelsesmedlemmer. Formændene for de stående udvalg vælges ikke af de enkelte udvalg, men af kommunalbestyrelsen på det konstituerende møde. Formændene vælges ved forholdstalsvalg, og valgene har virkning for hele kommunalbestyrelsens funktionsperiode. Hvert kommunalbestyrelsesmedlem kan kun udpeges til én formandspost. Kommunalbestyrelsen beslutter, om økonomiudvalget skal suppleres med andre medlemmer end udvalgsformændene. Beslutningen skal fremgå af styrelsesvedtægten. Økonomiudvalget skal have et ulige medlemsantal. Økonomiudvalgets, de stående udvalgs og borgmesterens funktioner er de samme som i udvalgsstyret. Udvalgsløst styre - 65a Ved denne styreform nedsættes der hverken et økonomiudvalg eller stående udvalg til at varetage den umiddelbare forvaltning. Den umiddelbare forvaltning ligger i kommunalbestyrelsen, og der er kun mulighed for delegation til administrationen. Det er ikke muligt at nedlægge økonomiudvalget, med mindre de stående udvalg samtidig nedlægges. Borgmesteren varetager de beføjelser, der i de øvrige styreformer tilkommer økonomiudvalget. 5. Administrative organisationsmodeller Den valgte politiske struktur skal kobles sammen med en administrativ organisationsmodel. Ved kommunesammenlægningen præsenterede KL 5 idealtypiske modeller til inspiration for debatten i kommunerne omkring de fremtidige administrative organisationer; borgermodellen, netværks- /matrixmodellen, virksomheds-/direktionsmodellen, kontrakt-/bum modellen og den klassiske forvaltningsmodel. Borgermodellen tager udgangspunkt i en organisering, hvor borgeren er i centrum. Modellen er bygget op om de mest forekommende hændelser i en borgers liv, der betyder, de skal have kontakt med kommunen. Medarbejderne organiseres i faglige teams til håndtering af alle forhold omkring den pågældende hændelse. En hændelse kan fx være, at en borger er blevet arbejdsløs. Medarbejderne i teamet hjælper borgeren med skatteforhold, aktivering, supplerende hjælp, fripladser til børn osv., så borgeren kun skal henvende sig ét sted. Hvert hændelses team eller flere sammen ledes af en faglig ansvarlig. Modellen har også en basis-organisation til de ikke borgerrelaterede opgaver som økonomi, løn og personale, IT mv., eksempelvis som stabe til en kommunaldirektør. 6

7 Borgerhændelse Borgerhændelse Borgerhændelse Basis organisation Borgerhændelse Borgerhændelse Borgerhændelse Borgerhændelse Netværksmodellen en mere uformel og fleksibel organisering, der giver administrationen mulighed for at arbejde sammen på tværs i projektgrupper. Medarbejderne organiseres i projektgrupper til konkrete opgaver, og de enkelte faggrupper ses som mobile enheder, der tilpasses og sammensættes til opgaven. Opgaver, der ikke kan organiseres i projekter (drifts- og myndighedsopgaver), organiseres i fagområder, der i nogen grad har karakter af traditionelle forvaltninger. Netværksmodellen ledes typisk af en direktion placeret over fagområderne. Tværgående opgaver Fagområde Fagområde Fagområde Fagområde Fagområde Projekter Virksomhedsmodellen Central styring decentral ledelse. Politikerne har det overordnede styringsansvar, hvor de udstikker mål og rammer, mens lederne tildeles ansvaret for at lede, så målene virkeliggøres. Modellen præges af en smal centraladministration med et fladt hierarki uden mellemledere, så der ikke er stor afstand mellem top og bund. En udpræget decentralisering af ansvar til decentrale enheder. Modellen kombineres ofte med kontrakt- eller aftalestyring. 7

8 De tværgående opgaver som økonomi, løn og personale, IT mv. organiseres typisk som stabsfunktioner til direktionen. Stabsfunktion Direktion Fagligt område (forvaltning) Fagligt område (forvaltning) Fagligt område (forvaltning) Kontraktmodellen består af 3 organisatoriske dele, en bestiller-del, en myndigheds-del og en udfører-del. I bestillerdelen er samtlige medarbejdere, der på politikernes vegne skal bestille opgaver. I myndighedsdelen er tilsvarende alle medarbejdere, der på politikernes vegne udfører de myndighedsopgaver, der via lovgivningen er tillagt kommunen. Og i udførerdelen er alle de medarbejdere, der i kommunalt regi udfører opgaver fra politikerne. Hver af de 3 dele ledes af en direktør. Herudover er der en kommunaldirektør til at koordinere og sikre helheden. Direktion Myndighed Bestiller Udfører Forvaltningsmodellen er klassisk hierarkisk og bureaukratisk opbygget. Modellen har en opdeling i forvaltninger med hver sit faglige ansvarsområde, der svarer til det klassiske udvalgsstyre. Der er en klar ansvarsfordeling. Hvert forvaltningsområde ledes af en Direktion forvaltningschef. Der er risiko for tendens til silotænkning, men til gengæld stor ekspertise og høj faglig kvalitet på de Stabsfunktion enkelte områder. Modellen skaber stor afstand mellem top og bund. De fleste af de nye kommuner valgte ikke de rene modeller men i stedet en kombination, hvor der indgik elementer af de forskellige idealtyper. Efter kommunalreformen har undersøgelser vist, at to af modellerne dominerer kommunernes valg virksomhedsmodellen og forvaltningsmodellen. Forvaltning Forvaltning Forvaltning 8

9 Efter de første års erfaringer efter kommunalreformen begyndte kommunerne at redesigne deres modeller. Udgangspunktet i reformen om ligeværdighed mellem parterne og en garanti for, at ingen medarbejdere og ledere ville blive afskediget, var ikke længere til stede. Effekten af reformen og de større kommuner trådte igennem i form af mere faglig bæredygtighed, bedre økonomistyring og større politisk beslutningskraft. Samtidig ramte finanskrisen, og kommunerne var nødsaget til at sætte innovation på dagsordenen. Presset på kommunerne resulterede i en ny organisationstænkning koncernmodellen. Koncernmodellen er en mellemting mellem forvaltningsmodellen og virksomhedsmodellen, som har fokus på at skabe sammenhængskraft. Der er en direktion/koncernledelse med overordnet beslutnings- og handlekraft. Der er fokus på at træffe beslutninger på baggrund af helhedsbetragtninger og fokus på tværgående koordination og integration i beslutningstagning såvel som i opgavevaretagelse. Direktion Koncernledelse Koncernområde Komcernområde Koncernområde Komcernområde De juridiske styreformer er fastlagt i lovgivningen, og giver derfor en forholdsvis fast ramme for den politiske struktur. Men der er rig mulighed for variation i kommunens samlede organisation ved kombination af de forskellige organisationsmodeller, og i særdeleshed giver aftalestyringen og kompetencefordelingsplanen rum til individuel tilpasning. Både aftalesystemet og kompetencefordelingsplanen i forhold til at være politikformulerende og politikkontrollerende forenes i forskellig grad med de enkelte styreformer. Det er strategiske styringsværktøjer, der kan bruges til at skabe den ønskede ansvars- og rollefordeling. 6. Politikerroller I den samlede politiske og administrative konstruktion, kommunen er organiseret i, skal forskellige politikerroller kunne fungere. Rollerne kan i deres rene form beskrives som: Lægmandspolitiker (enkeltsagsorienteret, sagsbehandler) Ombudsmandspolitiker (kontrol) Bestyrelsesmedlem (visionær og helhedsorienteret) I de gamle sognekommuner, før kommunalreformen i 1970, var der ikke adskillelse mellem politik og administration. Idealet var lægsmandsledelse menigmand kunne klare det hele. Efter den første kommunalreform blev der udviklet en klarere arbejdsdeling mellem politikeren og embedsmanden. Idealet blev her, at medarbejderne i kommunen var professionelt uddannede, og politikerne indtog en ombudsmandsrolle, der kontrollerer, at alt går rigtigt til, og som borgerne kunne henvende sig direkte til med 9

10 spørgsmål, man gerne vil have behandlet i kommunen. I 1980 erne opstod behovet for at få styr på budgetterne og de offentlige udgifter, og samtidig skulle det offentlige være mere serviceorienteret. I dag er der politisk fokus på mål- og rammestyring, og det nye ideal er nu fuldstændig adskillelse administrationen må ikke blande sig i politik. Samtidig er opstået idealet om den visionære og helhedsorienterede politiker, hvor der er gensidig afhængighed mellem politiker og embedsmand. En politiker har oftest flere rolleopfattelser. Den konkrete situation har indflydelse på, hvilken rolle en politiker indtager, og rollerne kan derfor ikke altid betragtes som isolerede fra hinanden eller gensidigt udelukkende. Den politiske struktur og den administrative organisationsmodel, der vælges, giver en indikation af, hvilke politikerroller, der vil trives bedst i kommunen. Virksomhedsmodellen definerer visionære og helhedsorienterede politikerroller. Politik bliver adskilt fra administration. Modellen matches af Skanderborgmodellen, hvor kommunalbestyrelsen har driftsansvaret. Forvaltningsmodellen matches af den klassiske udvalgsstruktur, og de oprindelige politikerroller som lægmand og ombudsmand er oplagte. Koncernmodellen har et styret, integreret og forpligtende strategisk ledelsesfællesskab. Det matches af visionære og helhedsorienterede politikere, som skabere af politiske strategier. 7. Hvor er Faaborg-Midtfyn Kommune lige nu? Siden kommunesammenlægningen har vores politiske styreform været Skanderborgmodellen ( 64b). Det betyder, at den politiske opgave har været fokuseret på det politikformulerende og kontrollerende niveau. Den umiddelbare forvaltning ligger i kommunalbestyrelsen, som via styrelsesvedtægten har delegeret kompetencen til aftaleholderne. Styrelsesvedtægten er suppleret af en kompetencefordelingsplan, der viser ansvars- og rollefordelingen mellem kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget, de stående udvalg og administrationen i forhold til de politikformulerende og politikkontrollerende indsatser. Kompetencefordelingsplanen er vigtig netop fordi den umiddelbare forvaltning er delegeret til aftaleholderne. Det er her de politiske udvalgs muligheder for at sætte dagsordenen og vise retning belyses. Kompetencefordelingsplanen klarlægger ansvarsforholdet og opgavefordelingen mellem niveauerne, og de politikformulerende opgaver sætter den ramme, den umiddelbare forvaltning skal varetages indenfor. 10

11 Den nuværende politiske organisering: Ved kommunesammenlægningen var den administrative organisering en udpræget virksomhedsmodel med en flad struktur og en høj grad af decentralisering. Den administrative organisering bestod af en direktion med stabe og fagsekretariater på lige niveau samt et antal aftaleholdere. Den 30. november 2015 vedtog kommunalbestyrelsen en ny administrativ organisering, som i højere grad bygger på tankerne i koncernmodellen. Der blev vedtaget en organisering, der understøtter koordinering på tværs, hvor der er fokus på, at hvert fagområde udvikles strategisk under hensyn til den samlede organisation. Vi har øverst en direktion, der sammen med to stabschefer og fire koncernchefer udgør koncernledelsen. De formulerede målsætninger i beskrivelsen af den administrative organisering handler bl.a. om mere topledelse, en stærkere rolle for koncernledelsen og mere beslutnings- og handlekraft i direktionen. 11

12 Den dialogbaserede aftalestyring er et strategisk styringsværktøj, som har været det centrale styringsværktøj i Faaborg-Midtfyn Kommune siden Aftalerne fastlægger serviceniveau og rammevilkår for samarbejdet mellem bestiller (eks. politikerne) og udfører (aftaleholder) med det formål, at politikerne kan styre på både indhold og økonomi. Hensigten med aftalesystemet har været at skabe et effektivt redskab til dialog og samarbejde. Den model for aftalestyring, vi har nu, udfordrer koncernmodellen, som ikke kan praktiseres i sin rene form, fordi det fremgår af styrelsesvedtægten, at den umiddelbare forvaltning er delegeret til aftaleholderne. Det betyder, at en stor del af beslutningskompetencen dermed er delegeret til aftaleholderne. Det passer ind til en virksomhedsmodel, som vi var organiseret efter frem til december Beslutningen om en ny administrativ organisering - og dermed valget af en koncernmodel - blev blandt andet taget ud fra et ønske om at styrke den overordnede beslutnings- og handlekraft. Evalueringen af aftalesystemet, der finder sted hen over efteråret, sigter på at udvikle et fremtidssikret styringsværktøj, der sikrer god overensstemmelse mellem politisk og administrativ organisering og det centrale styringsværktøj. Vores erfaringer med Skanderborgmodellen Når vi betragter vores praksis kan vi konkludere, at vi i det daglige ikke efterlever Skanderborgmodellen i sin rene form. Udvalgene er i praksis ikke kun politikformulerende og politikkontrollerende. De sætter ramme og retning for de områder, der er delegeret til administrationen, men de varetager også en vis grad af umiddelbar forvaltning antageligt efter ønske fra både politikere og administration. Lægmandspolitikerrollen trives i visse sammenhænge, og administrationen søger i andre sammenhænge udvalgets opbakning til konkrete sager. Det betyder, at nogle udvalgsdagsordner er forholdsvis lange. Der er mange mindre sager og der behandles meget detaljerede politikker. Faren ved det er, at det politikformulerende reelt bliver sagsbehandling på grund af detaljeringsgraden. Dermed overlades betydeligt mindre forvaltning af området til administrationen end det er intensionen. Når administrationen træffer beslutninger på områder, man ikke tidligere politisk har forholdt sig til, er det tanken, at behandlingen i udvalget er en principdrøftelse, som sætter retning fremadrettet i stedet for stillingtagen i en konkret sag. Med Skanderborgmodellen som styreform er det vigtigt, at politikerne har mod til at overlade beslutningskompetencen til administrationen med respekt for fagligheden, og at administrationen har mod til at forvalte kompetencen med respekt for de politiske rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. 12

13 Ekstrakt af indhold i juridiske styreformer sammenholdt med idealer i organisationsteorier Udvalgsstyre 64b (Skanderborgmodel) Mellemformsstyre Udvalgsløst styre Eksempler på kommuner med denne styreform Den overvejende del af de danske kommuner Skanderborg og Faaborg- Midtfyn Esbjerg Ingen kommuner har denne styreform Opbygning af styreformen Kommunalbestyrelsen er øverste myndighed i alle styreformer. Økonomiudvalg og stående udvalg Økonomiudvalg og eventuelt stående udvalg Økonomiudvalg og stående udvalg. Økonomiudvalg = borgmester (fmd.) og øvrige udvalgsformænd. Kan suppleres af andre KB medlemmer Hverken økonomiudvalg eller stående udvalg Placering af den umiddelbare forvaltning Den umiddelbare forvaltning ligger i udvalgene Ingen umiddelbar forvaltning i udvalgene. Kommunalbestyrelsen har kompetencen. Kan delegeres ØU og de stående udvalg har samme funktion som ved udvalgsstyre Kommunalbestyrelsen varetager den umiddelbare forvaltning. Kan kun delegeres til administrationen Borgmesteren varetager de opgaver, økonomiudvalget er pålagt ved lov Organisationsmodel ideal Forvaltningsmodellen Virksomhedsmodellen Forvaltningsmodellen Virksomheds- eller koncernmodel Karakteristika Alle kommunalbestyrelsens beslutningssager forberedes i udvalgene Udvalgene forbereder ikke kommunalbestyrelsens beslutningssager Udvalgene vælger ikke selv deres formand. Formanden sidder derfor hele perioden Alle niveauer af politiske opgaver ligger i kommunalbestyrelsen 13

14 14

To forslag til ny politisk organisering

To forslag til ny politisk organisering To forslag til ny politisk organisering 1. Fremtidens kommune to forslag til ny politisk organisering Processen med evaluering af den politiske organisering har givet en række eksterne input og på baggrund

Læs mere

Bilag 1 beskriver de enkelte styreformer. Plancherne blev præsenteret for udvalget på mødet den 17. august 2012.

Bilag 1 beskriver de enkelte styreformer. Plancherne blev præsenteret for udvalget på mødet den 17. august 2012. Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet NOTAT Notat vedr. modeller for ny styrelse (styreform) Baggrund I kommissoriet for Strukturudvalget fremgår det, at udvalgets arbejde tager udgangspunkt i den

Læs mere

Præsentation af modeller for ny styrelse, herunder nye udvalgs- og forvaltningsstrukturer

Præsentation af modeller for ny styrelse, herunder nye udvalgs- og forvaltningsstrukturer Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet NOTAT Til Strukturudvalget August 2012 Præsentation af modeller for ny styrelse, herunder nye udvalgs- og forvaltningsstrukturer Vibeke Iversen Målet med ny styrelse,

Læs mere

Modeller for ny styrelse. Chefjurist Vibeke Iversen

Modeller for ny styrelse. Chefjurist Vibeke Iversen Modeller for ny styrelse Chefjurist Vibeke Iversen Side 2 28. marts 2011 Det danske kommunestyre Det danske kommunestyre er udvalgsbaseret og som sådan en sjældenhed (97 kommuner har udvalgsbaserede styreformer,

Læs mere

Notat vedr. kommunernes administrative og politiske organisering

Notat vedr. kommunernes administrative og politiske organisering Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet Notat vedr. rnes administrative og politiske organisering Som supplement til præsentationen for Strukturudvalget d. 17. august 2012 gives i

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Dette notat beskriver borgmesterens formelle kompetence set i forhold til udvalget og forvaltningen tegnet ved direktionen.

Dette notat beskriver borgmesterens formelle kompetence set i forhold til udvalget og forvaltningen tegnet ved direktionen. NOTAT Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Parlamentariske aspekter ved arbejdet som borgmester i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Dette notat beskriver borgmesterens formelle kompetence

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommunes organisationsstruktur. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommunes organisationsstruktur. Allerød Kommune NOTAT Allerød Kommune Forvaltningen Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Allerød Kommunes organisationsstruktur Som opfølgning på Økonomiudvalgets møde den 19.

Læs mere

Notat. Sammenfatning. Sagens baggrund

Notat. Sammenfatning. Sagens baggrund Notat Vedrørende: Notat om forslag til ændringer i Styrelsesvedtægten Sagsnavn: Klage fra Bjarne Overmark til Statsforvaltningen over Venstre og Dansk Folkepartis vedr. strukturændringer Sagsnummer: 00.01.00-K02-5-15

Læs mere

Organisering i Vordingborg Kommune

Organisering i Vordingborg Kommune Organisering i Vordingborg Kommune Indledning Vordingborg Kommunes nuværende organisation blev dannet ved kommunesammenlægningen i 2007. I 2008 medvirkede Lundgaard konsulenterne i en evaluering af den

Læs mere

STYRELSESVEDTÆGT FOR GENTOFTE KOMMUNE 2015

STYRELSESVEDTÆGT FOR GENTOFTE KOMMUNE 2015 STYRELSESVEDTÆGT FOR GENTOFTE KOMMUNE 2015 INDLEDNING Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for ledelse og styring af Gentofte Kommune. Gentofte Kommunalbestyrelse har besluttet en politisk organisering

Læs mere

April 2013. Struktur og ledelse. Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000

April 2013. Struktur og ledelse. Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 April 2013 Struktur og ledelse Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 Indledning... 3 Målet med strukturen... 3 Afdelingerne... 3 Ledelsesorganisering... 4 Principper for struktur og ledelse... 4

Læs mere

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv.

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT 25-02-2016 Sagsnr. 2016-0049816 Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. Indledning Om Borgerrådgiverens Beretning er fastlagt følgende i vedtægt for Borgerrådgiveren

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune

Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst

Læs mere

SAMSPILLET I EN POLITISK LEDET ORGANISATION

SAMSPILLET I EN POLITISK LEDET ORGANISATION SAMSPILLET I EN POLITISK LEDET ORGANISATION Egedal Byråds seminar fredag den 15. april 2016 Eftermiddagens emner Arbejdsdelingen i den politiske organisation Borgmesterens og udvalgsformændenes roller

Læs mere

DIREKTIONENS ARBEJDSGRUNDLAG Ringsted kommune. Nærværende papir beskriver direktionens arbejdsgrundlag og er delt i følgende afsnit:

DIREKTIONENS ARBEJDSGRUNDLAG Ringsted kommune. Nærværende papir beskriver direktionens arbejdsgrundlag og er delt i følgende afsnit: DIREKTIONENS ARBEJDSGRUNDLAG Ringsted kommune Nærværende papir beskriver direktionens arbejdsgrundlag og er delt i følgende afsnit: 1) En kommune i Danmark 2) Principper for direktionens arbejde 3) Organisationsmodel

Læs mere

Aalborg Kommunes styrelsesvedtægt

Aalborg Kommunes styrelsesvedtægt Aalborg Kommunes styrelsesvedtægt Kapitel I Byrådet 1 Aalborg Byråd består af 31 medlemmer. Stk. 2. Byrådet vælger en borgmester og en første og anden viceborgmester efter reglerne i Styrelseslovens 65,

Læs mere

Skanderborg Kommune søger Ældreog Handicapchef

Skanderborg Kommune søger Ældreog Handicapchef Skanderborg Kommune søger Ældreog Handicapchef Kan du løfte stillingen som Ældre- og handicapchef i Skanderborg Kommune og sikre styringen og den fortsatte udvikling på området? En udvikling hvor vi sætter

Læs mere

Haderslev Kommunes administrative organisation overordnet beskrivelse

Haderslev Kommunes administrative organisation overordnet beskrivelse Haderslev Kommunes administrative organisation overordnet beskrivelse Byrådet godkendte i februar 2014 en ny administrativ organisation for Haderslev Kommune. Godkendelsen skete på baggrund af en grundig

Læs mere

Udkast til. Styrelsesvedtægt. Kommunalbestyrelse. Styreform. Umiddelbar forvaltning 64B INDLEDNING

Udkast til. Styrelsesvedtægt. Kommunalbestyrelse. Styreform. Umiddelbar forvaltning 64B INDLEDNING Udkast til Styrelsesvedtægt 2017 Styreform Kommunalbestyrelse Umiddelbar forvaltning INDLEDNING 64B S INDLEDNING Styrelsesvedtægten for Faaborg-Midtfyn Kommune beskriver rammerne for den politiske styreform

Læs mere

Økonomiudvalg. Ledelsesadfærd, der understøtter udviklingsstrategien

Økonomiudvalg. Ledelsesadfærd, der understøtter udviklingsstrategien 2015-2016 Økonomiudvalg Ledelsesadfærd, der understøtter udviklingsstrategien Koncernmål (01-01-2015-31-12-2015) Motivation Den nye udviklingsstrategi Sammen om nødvendige forandringer sætter retning på

Læs mere

Ledelse. i Odense Kommune

Ledelse. i Odense Kommune Ledelse i Odense Kommune 9 1 Ledelsesgrundlag i Odense Kommune I Odense Kommunes arbejde med at sikre gode serviceløsninger for borgere og virksomheder og skabe den nødvendige dynamik i udviklingen af

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lovforslag nr. L 166 Folketinget 2011-12 Fremsat den 25. april 2012 af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne,

Læs mere

Vores organisationsfilosofi Værdier, styringsprincipper, organisering

Vores organisationsfilosofi Værdier, styringsprincipper, organisering i Hørsholm Kommune Tværkommunalt samarbejde God ledelse Medaftale Kommunikationspolitik Personalepolitik Fagspecifikke politikker Mål- og ramme aftaler Budget Økonomiske styringsprincipper Strategibrev

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

Social- og Indenrigsministeriet har telefonisk besvaret spørgsmål med følgende indhold fra en kommune:

Social- og Indenrigsministeriet har telefonisk besvaret spørgsmål med følgende indhold fra en kommune: Enhed Kommunaljura og Valg Sagsbehandler LBH Koordineret med Sagsnr. 2015-8007 Doknr. 285071 Dato 06-11-2015 Ekstrakt af telefonnotat til besvarelse af en kommunes spørgsmål om økonomiudvalgets sammensætning

Læs mere

I forbindelse med afskeden af en direktør har direktionens arbejde været varetaget af den resterende direktion. (1 direktør og Kommunaldirektøren).

I forbindelse med afskeden af en direktør har direktionens arbejde været varetaget af den resterende direktion. (1 direktør og Kommunaldirektøren). 1 Administrativ organisering I forbindelse med afskeden af en direktør har direktionens arbejde været varetaget af den resterende direktion. (1 direktør og Kommunaldirektøren). Der har tidligere været

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)

Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Dette dokument definerer de generelle rammer i relation til roller og ansvar for de forskellige ledelsesniveauer og ledelsesfora.

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Administrationen udfører de vedtagne beslutninger og har ansvaret for at løse regionens opgaver inden for de politisk besluttede rammer.

Administrationen udfører de vedtagne beslutninger og har ansvaret for at løse regionens opgaver inden for de politisk besluttede rammer. Organisationsplan 1 Indholdsfortegnelse 1. Grundlaget for Region Sjællands virke... 3 1.1 Regionens hovedopgaver... 3 1.2 Vi er til for dig... 3 1.3 Grundlæggende organisatoriske principper... 4 2. Region

Læs mere

Den centrale stab organisering, indsatser og proces

Den centrale stab organisering, indsatser og proces 06-05-2015 Arne Kristensen Direkte: 7257 7008 Mail: akr@jammerbugt.dk Den centrale stab organisering, indsatser og proces Baggrund Direktionen har med Økonomiudvalgets godkendelse besluttet at ændre den

Læs mere

Kommunal borgerrådgiver

Kommunal borgerrådgiver Kommunal borgerrådgiver Byrådet besluttede på mødet den 29. oktober, at administrationen gennemgår, hvordan andre kommuner har etableret en ordning med borgerrådgivere og - på baggrund heraf - udarbejde

Læs mere

Spørgsmål/svar i forbindelse med kommunalbestyrelsens og regionsrådenes konstituering (KRV17)

Spørgsmål/svar i forbindelse med kommunalbestyrelsens og regionsrådenes konstituering (KRV17) Spørgsmål/svar i forbindelse med kommunalbestyrelsens og regionsrådenes konstituering (KRV17) 1) Er en konstitueringsaftale bindende? Nej, en konstitueringsaftale er ikke juridisk bindende og kan ikke

Læs mere

Direktionens arbejdsgrundlag og centrale ledelsesfora i organisationen. NOTAT Center for Politik og Organisation. Forord

Direktionens arbejdsgrundlag og centrale ledelsesfora i organisationen. NOTAT Center for Politik og Organisation. Forord Direktionens arbejdsgrundlag og centrale ledelsesfora i organisationen Forord Ledernes daglige ledelsesmæssige opgave er at drive og udvikle egen organisation med fokus på drift, faglig kvalitet, økonomi,

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

ORGANISATIONSPLAN OG FORRETNINGSGANGE... 3 1. GRUNDLAGET FOR REGION SJÆLLANDS VIRKE...

ORGANISATIONSPLAN OG FORRETNINGSGANGE... 3 1. GRUNDLAGET FOR REGION SJÆLLANDS VIRKE... Indholdsfortegnelse ORGANISATIONSPLAN OG FORRETNINGSGANGE... 3 1. GRUNDLAGET FOR REGION SJÆLLANDS VIRKE... 4 1.1 REGIONENS HOVEDOPGAVER... 4 1.2 REGION SJÆLLANDS VISION... 4 1.3 DE GRUNDLÆGGENDE ORGANISATORISKE

Læs mere

Indstilling: Arbejdsmarkedscentret indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen,

Indstilling: Arbejdsmarkedscentret indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, Pkt.nr. 15 Pensionsnævn fremtidig sammensætning 369804 Indstilling: Arbejdsmarkedscentret indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, 1. at det nuværende kommunale pensionsnævn formelt nedlægges

Læs mere

Vurdering af organisatorisk ændring - overflytning af Betaling og Kontrol

Vurdering af organisatorisk ændring - overflytning af Betaling og Kontrol KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Borgerrepræsentationens Sekretariat NOTAT 14. december 2017 Vurdering af organisatorisk ændring - overflytning af Betaling og Kontrol 1. Baggrund I forbindelse med

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune som organisation

Faaborg-Midtfyn Kommune som organisation Faaborg-Midtfyn Kommune som organisation Marts 2011 Forord Faaborg-Midtfyn Kommune er en stor og mangfoldig organisation med en farverig palet af arbejdsområder og arbejdspladser. Organisationen består

Læs mere

2007/2 LSF 19 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts Fremsat den 28. november 2007 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag.

2007/2 LSF 19 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts Fremsat den 28. november 2007 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag. 2007/2 LSF 19 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts 2017 Ministerium: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Journalnummer: Velfærdsmin. Fremsat den 28. november 2007 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag

Læs mere

Notat om repræsentation i bestyrelsen for Boligselskabet Langeland

Notat om repræsentation i bestyrelsen for Boligselskabet Langeland Notat om repræsentation i bestyrelsen for Boligselskabet Langeland Indledning. Kommunalbestyrelsen behandlede på sit møde den 11. marts 2013 en sag om fortsat repræsentation i bestyrelsen for Boligselskabet

Læs mere

ABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI!

ABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI! ABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI! Kontraktstyringen i Skanderborg Kommune kæder central styring sammen med decentral ledelse. Byrådets mål for den kommunale service skal omsættes

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Principper for aftalestyring

Principper for aftalestyring Principper for aftalestyring 2012 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. FORMÅL HVAD ER FORMÅLET MED AFTALESTYRING... 1 3. HVAD ER EN AFTALEENHED?... 2 4. HVEM INDGÅR AFTALER MED HVEM?... 2 5. ÅRETS

Læs mere

REBILD KOMMUNE FORRETNINGSORDEN

REBILD KOMMUNE FORRETNINGSORDEN REBILD KOMMUNE FORRETNINGSORDEN Udvalget For Kultur og Fritid Forretningsorden for fagudvalgene i Rebild Kommune 1. januar 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Konstituering...3 Udvalgets møder...3 Dagsorden, fremlæggelse...3

Læs mere

Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune. Dialogudvalg og Lokalråd

Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune. Dialogudvalg og Lokalråd Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune Dialogudvalg og Lokalråd Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 26. november 2009 Indhold UFormål med nærdemokratimodellenu 3 UDet politiske niveauu 3 UDet lokale

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af regionsloven

Forslag. Lov om ændring af regionsloven Lovforslag nr. L 38 Folketinget 2013-14 Fremsat den 9. oktober 2013 af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af regionsloven (Regioners nedsættelse af stående

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 18 Bilag 7 Bestyrelse og direktion 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning og

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR NORDFYNS ØKONOMIUDVALG

FORRETNINGSORDEN FOR NORDFYNS ØKONOMIUDVALG FORRETNINGSORDEN FOR NORDFYNS ØKONOMIUDVALG Sagsnummer: 480-2012-115709 Dokumentnummer: 480-2012-257201 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Kim Weel Sørensen Forretningsorden for Økonomiudvalget

Læs mere

Stillings- og personprofil. Afdelingsleder til fælles økonomi- og lønafdeling Haderslev Kommune

Stillings- og personprofil. Afdelingsleder til fælles økonomi- og lønafdeling Haderslev Kommune Stillings- og personprofil Afdelingsleder til fælles økonomi- og lønafdeling Haderslev Kommune Maj 2017 Opdragsgiver Haderslev Kommune Adresse Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev 74 34 34

Læs mere

Decentralisering i Slagelse Komme Rolle- og ansvarsbeskrivelse

Decentralisering i Slagelse Komme Rolle- og ansvarsbeskrivelse Decentralisering i Slagelse Komme Rolle- og ansvarsbeskrivelse Strategi og Udvikling Anders Bjældager anbja@slagelse.dk 11. februar 2011 Baggrund Overordnet er der politisk enighed om, at Slagelse Kommune

Læs mere

Kompetencefordelingsplan for ansættelse og afskedigelse mv. i Assens Kommune

Kompetencefordelingsplan for ansættelse og afskedigelse mv. i Assens Kommune Juni 2014 Kompetencefordelingsplan for ansættelse og afskedigelse mv. i Assens Kommune 1. Formål Kompetenceplanen har til formål at tydeliggøre den overordnede kompetencefordeling mellem det politiske

Læs mere

Introduktion for kandidater til kommunalbestyrelsen

Introduktion for kandidater til kommunalbestyrelsen Introduktion for kandidater til kommunalbestyrelsen Kommunalvalg 2013 Norddjurs Kommune Ved kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt Hvad skal I høre om? Fakta om Norddjurs Kommune Hvilke opgaver har kommunen?

Læs mere

Politisk involvering og ejerskab

Politisk involvering og ejerskab Politisk involvering og ejerskab Arbejdsmarkedsområdet er på landsplan genstand for stort fokus. Der er igennem de senere år gennemført større reformer, og der forventes yderligere større reformer. Der

Læs mere

Styrelsesvedtægt. for dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Styrelsesvedtægt. for dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune Styrelsesvedtægt for dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune er organiseret efter principper om decentral ledelse og central styring, som udmøntes gennem dialogbaseret aftalestyring.

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Fællesnotat fra Bygge- og Teknikforvaltningen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Fællesnotat fra Bygge- og Teknikforvaltningen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Økonomiforvaltningen Fællesnotat fra Bygge- og Teknikforvaltningen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Økonomiforvaltningen Selskabernes opgaver. Opgaverne i forhold til selskaberne har på nogle punkter forskellig karakter,

Læs mere

Bilag 1. Foreløbige modeller for ny organisering

Bilag 1. Foreløbige modeller for ny organisering Bilag 1. Foreløbige modeller for ny organisering Fire modeller inden for kommunens nuværende styreform 1. Kommunens organisering i dag (med ny placering af Københavns Ejendomme) 2. Udgangspunkt i borgere

Læs mere

Styrelsesvedtægt. for daginstitutioner i Faaborg-Midtfyn Kommune. Bøgehaven og Nøddehøj

Styrelsesvedtægt. for daginstitutioner i Faaborg-Midtfyn Kommune. Bøgehaven og Nøddehøj Styrelsesvedtægt for daginstitutioner i Faaborg-Midtfyn Kommune Bøgehaven og Nøddehøj Faaborg-Midtfyn Kommune er organiseret efter principper om decentral ledelse og central styring, som udmøntes gennem

Læs mere

Ny struktur for dagtilbud og skoler

Ny struktur for dagtilbud og skoler FAQ 2 om: Ny struktur for dagtilbud og skoler Børne- og Kulturforvaltningen d. 7. december 2010 I anden halvdel af høringsperioden har Børne- og Kulturforvaltningen svaret på følgende spørgsmål: Dagtilbudsområdet

Læs mere

Planunderudvalget 7. november 2006, Kl Møde nr. 9 Mødelokale 1 på Furesøbad

Planunderudvalget 7. november 2006, Kl Møde nr. 9 Mødelokale 1 på Furesøbad FURESØ KOMMUNE Planunderudvalget 7. november 2006, Kl. 17.00 Møde nr. 9 Mødelokale 1 på Furesøbad Lars Carpens (V), formand Wagner Jensen (V), næstformand Michael Rexen (V) John I. Allentoft (C) Lone Christensen

Læs mere

Direktionssekretariatet. Vedtægt. for borgerrådgiveren i Norddjurs Kommune

Direktionssekretariatet. Vedtægt. for borgerrådgiveren i Norddjurs Kommune Direktionssekretariatet Vedtægt for borgerrådgiveren i Norddjurs Kommune Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Norddjurs Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion,

Læs mere

NY POLITISK ARBEJDSFORM

NY POLITISK ARBEJDSFORM NY POLITISK ARBEJDSFORM POLITIKERNE SKAL TÆTTERE PÅ BORGERNE I DET POLITISKE ARBEJDE Kommunaldirektør Frank E. Andersen Gentofte Kommune Præsentation af Gentofte Kommune 26 km2 mellem Øresund og København,

Læs mere

Spilleregler for byrådsarbejdet

Spilleregler for byrådsarbejdet Spilleregler for byrådsarbejdet Allerød Kommune Forvaltningen Direktionen Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk 1. Leveregler for det gode samarbejde i byrådet

Læs mere

Fonden følger anbefalingen. Bestyrelsen har vedtaget en åbenhedspolitik,

Fonden følger anbefalingen. Bestyrelsen har vedtaget en åbenhedspolitik, NOTAT s besvarelse af Komitéen for god fondsledelses 16 anbefalinger til god fondsledelse Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for god Fondsledelses

Læs mere

Notat. Vurdering af udmøntningsprojekt for Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice. Til: Magistraten. Den 7. oktober 2005.

Notat. Vurdering af udmøntningsprojekt for Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice. Til: Magistraten. Den 7. oktober 2005. Notat Til: Magistraten Den 7. oktober 2005 Vurdering af udmøntningsprojekt for Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice Århus Kommune IT- og Organisationsafdelinge Borgmesterens Afdeling Resume

Læs mere

Tendenser i ledelsesorganisering

Tendenser i ledelsesorganisering Billeddelen med relations-id rid3 Foreningen offentlige HR chefer COK Personalepolitisk Dag Tendenser i ledelsesorganisering og HR s rolle 1 Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse,

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

B = beslutnings- eller godkendelsespunkt O = orienteringspunkt D = drøftelse

B = beslutnings- eller godkendelsespunkt O = orienteringspunkt D = drøftelse CHEFGRUPPEN Ullasvej 23 3700 Rønne Tlf.: 56 92 10 17 Fax: 56 92 00 01 E-mail: direktionsmoeder@brk.dk 31.1.2012 Referat, møde nr. 72. Chefgruppens møde den 31.1.2012 kl. 8.30-10.30, mødelokale C, Ullasvej

Læs mere

Udkast til. Styrelsesvedtægt for daginstitution med forældrebestyrelser og afdelingsråd i Ringsted Kommune

Udkast til. Styrelsesvedtægt for daginstitution med forældrebestyrelser og afdelingsråd i Ringsted Kommune Udkast til Styrelsesvedtægt for daginstitution med forældrebestyrelser og afdelingsråd i Ringsted Kommune Forældrebestyrelsen 1. Forældrebestyrelsens sammensætning Forældrebestyrelsen består af formændene

Læs mere

NOTAT. Oplæg til drøftelse vedr. etablering af 17.4 udvalg

NOTAT. Oplæg til drøftelse vedr. etablering af 17.4 udvalg Dato: 11-02-2014 Kontaktperson: Simon Christen Simonsen E-mail: scs@vejenkom.dk NOTAT Oplæg til drøftelse vedr. etablering af 17.4 udvalg 17 stk. 4. I øvrigt kan kommunalbestyrelsen nedsætte særlige udvalg

Læs mere

Morsø Kommune Vicekommunaldirektør

Morsø Kommune Vicekommunaldirektør 17.06.2015. Morsø Kommune Vicekommunaldirektør Job- og personprofil Baggrund Morsø Kommune har gennemført en evaluering og udvikling af den eksisterende organisations- og ledelsesstruktur. Dette har medført,

Læs mere

OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE OM VEJ OG PARK

OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE OM VEJ OG PARK OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE OM VEJ OG PARK September 2013 Dokument nr. 2013-2 Revision nr. 00 Udgivelsesdato 04.09.2013 Udarbejdet:BDC Offentlig-privat samarbejde om Park og vej Bilag 2, Samarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Århus, den 10. december 2008 Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Introduktion Valg til bestyrelsen sker hvert år på boligkontorets repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst 2 år.

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Strategisk ledelse i HTK

Strategisk ledelse i HTK Strategisk ledelse i HTK 10 1 Indledning I denne folder kan du læse, hvordan god ledelse understøttes i Høje-Taastrup Kommune, hvorfor god ledelse er vigtig og hvilke formelle fora, der understøtter en

Læs mere

Styrelsesvedtægt. for daginstitutioner i Faaborg-Midtfyn Kommune. [Institutionens navn]

Styrelsesvedtægt. for daginstitutioner i Faaborg-Midtfyn Kommune. [Institutionens navn] Styrelsesvedtægt for daginstitutioner i Faaborg-Midtfyn Kommune [Institutionens navn] Faaborg-Midtfyn Kommune er organiseret efter principper om decentral ledelse og central styring, som udmøntes gennem

Læs mere

Vedtægt for Munkensdam Gymnasium. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål

Vedtægt for Munkensdam Gymnasium. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægt for Munkensdam Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Munkensdam Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Kolding Kommune, Region Syddanmark,

Læs mere

KDY s kommentarer til ARBEJDSUDKAST af 15. januar 2015 til VEDTÆGTER FOR RUNGSTED HAVN

KDY s kommentarer til ARBEJDSUDKAST af 15. januar 2015 til VEDTÆGTER FOR RUNGSTED HAVN Den 15. februar 2015 Til Hørsholm Kommune KDY s kommentarer til ARBEJDSUDKAST af 15. januar 2015 til VEDTÆGTER FOR RUNGSTED HAVN KDY anbefaler indledningsvis, at vedtægternes endelige udformning afventer,

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

NOTAT. Handicaprådet - Reglerne for tabt arbejdsfortjeneste m.v. Spørgsmål:

NOTAT. Handicaprådet - Reglerne for tabt arbejdsfortjeneste m.v. Spørgsmål: Handicaprådet - Reglerne for tabt arbejdsfortjeneste m.v. NOTAT RÅDHUSET Økonomi- og Stabsforvaltningen Borgmesterkontoret Jurist: Helene Tranderup Olesen Spørgsmål: Handicaprådet vil gerne tage emnet

Læs mere

Ændring af kommunens overordnede administrative organisationsstruktur

Ændring af kommunens overordnede administrative organisationsstruktur Strategi og Organisation Notat Til: Økonomiudvalget Sagsnr.: 2011/08610 Dato: 11-08-2011 Sag: Sagsbehandler: Ændring af kommunens overordnede administrative organisationsstruktur Signe Friis Direktionskonsulent

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Region Midtjylland

Styrelsesvedtægt for Region Midtjylland Regionshuset Viborg Styrelsesvedtægt for Region Midtjylland Kapitel 1 Regionsrådet 1. Regionsrådet består af 41 medlemmer. Regionssekretariatet Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000

Læs mere

Notat. De 20 største kommuners administrative organisering. Til Styreforms- og Strukturudvalget. De n 12. september 2012.

Notat. De 20 største kommuners administrative organisering. Til Styreforms- og Strukturudvalget. De n 12. september 2012. Notat Til Styreforms- og Strukturudvalget De n 12. september 2012 De 20 største kommuners administrative organisering Som forberedelse til besøg fra Odense og Vejle kommuner er der foretaget en sammenligning

Læs mere

Dispensation fra lov om kommunernes styrelse

Dispensation fra lov om kommunernes styrelse Københavns Kommune Borgerrepræsentationens Sekretariat Att.: Sekretariatschef Flemming Dubgaard Hansen FDH@okf.kk.dk Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 28 24 00 oim@oim.dk Sagsnr. 2017-4111

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Billund Kommune

Styrelsesvedtægt for Billund Kommune Styrelsesvedtægt for Billund Kommune Byrådet Økonomiudvalget Teknik og Miljø Børn Unge og Kultur Voksne Den 1. januar 2018 Indholdsfortegnelse KAPITEL I Byrådet... 3 KAPITEL II Borgmesteren... 3 KAPITEL

Læs mere

Vedtægt for Roskilde Kommunes borgerrådgiver

Vedtægt for Roskilde Kommunes borgerrådgiver Vedtægt for Roskilde Kommunes borgerrådgiver Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Roskilde Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion, som er forankret direkte

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab Godkendt af Hovedstadens Beredskabs Bestyrelse 13. januar 2016 Bilag 1 Beredskabspolitik Kommunerne i Hovedstadens Beredskab 1 Indhold Indledning... 2 Beredskabspolitikken... 3 Ledelse... 3 Planlægningsgrundlag...

Læs mere

VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN. Kapitel 1. Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion

VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN. Kapitel 1. Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Slagelse Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion. Funktionen er overordnet reguleret efter

Læs mere

Ledelse ved Esbjerg Kommune

Ledelse ved Esbjerg Kommune Ledelse ved Esbjerg Kommune Ledelse ved Esbjerg Kommune Ledelse ved Esbjerg Kommune tager udgangspunkt i, at Esbjerg Kommune har et fælles udgangspunkt at yde service til kommunens borgere og virksomheder.

Læs mere

28.2.2012. 3. Forslag til strategisk projektstyring og koordinering i BRK (D) v/ Janne Westerdahl. 9. Evt. J.nr.:

28.2.2012. 3. Forslag til strategisk projektstyring og koordinering i BRK (D) v/ Janne Westerdahl. 9. Evt. J.nr.: CHEFGRUPPEN Ullasvej 23 3700 Rønne Tlf.: 56 92 10 17 Fax: 56 92 00 01 E-mail: direktionsmoeder@brk.dk 28.2.2012 Referat, møde nr. 74. Chefgruppens møde den 28.2.2012 kl. 8.30-10.30, mødelokale C, Ullasvej

Læs mere

DEN POLITISKE ORGANISERING I KOMMUNEN INSPIRATION OG ERFARINGER

DEN POLITISKE ORGANISERING I KOMMUNEN INSPIRATION OG ERFARINGER DEN POLITISKE ORGANISERING I KOMMUNEN INSPIRATION OG ERFARINGER Aalborg, 13. januar 2017 Albertslund, Gentofte, Hedensted, Næstved, Faaborg-Midtfyn, Esbjerg og Læsø Kommunernes politiske organiseringsform:

Læs mere

Ledelse i Egedal Kommune

Ledelse i Egedal Kommune Ledelse i 1 Indhold Ledelse i Indledning: Lederskab i... 3 Ledelsesorganer og ledelsesprofiler... 4 2 Ledelse i Indledning: Lederskab i s samlede ledelseskæde bestående af direktører, centerchefer, rammeansvarlige

Læs mere

Samtlige kommuner og KL Slotsholmsgade København K Telefon

Samtlige kommuner og KL Slotsholmsgade København K Telefon Samtlige kommuner og KL Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 28 24 00 oim@oim.dk Generel udtalelse om den kommunale forvaltnings muligheder for at yde bistand til kommunalbestyrelsens medlemmer

Læs mere

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-

Læs mere

Formulerer sammen med ledere af medarbejdere delmål for afdelingens arbejde

Formulerer sammen med ledere af medarbejdere delmål for afdelingens arbejde Leder af ledere Understøtter at egen enheds faglige bidrager til helhedstænkning Fremmer samarbejde og videndeling på tværs af faggrupper, afdelinger, forvaltninger og centre for at sikre kvalitet, fleksibilitet

Læs mere