Notat vedr. kommunernes administrative og politiske organisering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat vedr. kommunernes administrative og politiske organisering"

Transkript

1 Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet Notat vedr. rnes administrative og politiske organisering Som supplement til præsentationen for Strukturudvalget d. 17. august 2012 gives i dette notat en kort introduktion til, hvad der generelt kendetegner den administrative og politiske organisering i det kommunale Danmark. Vægten vil være på de grundmodeller der opereres med i forbindelse med den administrative organisering og hvilke hensyn der prioriteres ved valg af en given organisationsmodel. Der gives derudover et indblik i rnes politiske organisering, herunder hvordan forskellige styreformsmodeller kan fordre forskellige politikerroller. Gennemgangen bygger bl.a. på bogen Den danske konstruktion af Kurt Klaudi Klausen og Henrik Christoffersen (2011). NOTAT Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Lars Budolfsen Endelig vil den administrative og politiske organisering blive eksemplificeret gennem en række cases. Dels vil en række r, som skiller sig ud via deres organisationsmodel, blive præsenteret og dels vil der være et overblik over de største byers struktur. Administrativ organisering i rne Ved valg af organisationsmodel vægtes en række hensyn mod hinanden. Nogle af de væsentligste er: - effektivitet - kvalitet i ydelserne - decentralisering af beslutningskompetence og ledelsesmæssigt råderum på det administrative område - borgeren i centrum - sikker drift - udviklingskraft - styrket ressourcestyring - organisatorisk helhed og sammenhæng - politisk visionsskabelse - lokal nærhed i administration - styrket politisk styring - åbenhed i de administrative processer - markedsgørelse Nogle af disse hensyn skal i mere eller mindre grad indeholdes i enhver model, mens andre mål kan være mere modstridende, og skal vægtes mere konkret i forhold til hinanden. De to langt mest udbredte administrative organisationsmodeller i styret er forvaltningsmodellen og virksomhedsmodellen. Disse vil blive præsenteret i det følgende. En ting er imidlertid, hvordan modellerne ser ud i rene udgaver. En anden ting er, hvordan de udfolder sig i virkelighedens verden. I praksis vil modellerne på

2 struktur- og især styringssiden ofte være en blanding mellem disse to grundmodeller, jf. faktaboks p. 3. Forvaltningsmodellen: Forvaltningsmodellen er den traditionelle organisationsform i det danske udvalgsstyre. Det administrative apparat er organiseret i en række fagforvaltninger, der typisk spejler udvalgsstrukturen. Der ses klassiske bureaukratiske træk som fx linjehierarki og specialisering. Kommunaldirektøren udgør sammen med forvaltningscheferne den øverste administrative ledelse og organiserer sig enten som chefgruppe eller som direktion med underliggende chefgruppe. Centralisering og elementer af koncerntankegangen understøttes således også i forvaltningsmodellen. Koncerntænkningen har især vundet indpas i de senere år som en reaktion på fravær af samlet beslutningstagning og handlekraft, manglende fælles identitet og loyalitet, begrænsninger i samarbejde og koordination, ineffektivitet og økonomisk suboptimering. Lederne af de decentrale institutioner refererer på sektorområderne typisk til en chef i den pågældende forvaltning som en del af linjehierarkiet. Forvaltningsmodellen kombineret med koncerntænkning anvendes ofte af r med ønske om at vægte en styrket ressourcestyring, sikker drift og en stærk politisk styring (Klaudi Klausen). Administrative funktioner som IT, økonomi og HR samt borgerbetjening kan enten være organiseret forvaltningsopdelt eller på tværs. Tværgående funktioner har efterhånden til en vis grad vundet indpas i de fleste r. I den forbindelse kan nævnes, at med lovgivningen om etablering af borgerservicecentre blev der oprettet centre med det specifikke formål at levere en service, der går på tværs af de traditionelle forvaltningsopdelinger. Virksomhedsmodellen: I virksomhedsmodellen vægtes decentralisering og ansvarliggørelse, dvs. et ønske om at udlægge styringsmæssigt ansvar fra de centrale ledelsesmæssige funktioner til de decentrale, udførende dele af organisationen. Dette understøttes af et fladt hierarki, dvs. to eller tre ledelseslag. Institutionerne, som ofte betegnes virksomheder, styres via en kontrakt, som klart definerer rammerne. Alternativet til kontraktstyringen er den lidt blødere aftalestyring. Ideen er, at den kontraktlige relation skaber de rette incitamenter på institutions/virksomhedsniveau til at skabe effektivitet og produktivitet. Dvs. bedst mulig udnyttelse af ressourcer og indfrielse af de opstillede mål. I denne model ligger der et stort ansvar for koordination i toppen, og et stort ansvar for udvikling i bunden. I virksomhedsmodellen er der med den autonomi og ofte kontraktdannelse eller aftale, der skabes omkring det decentrale Side 2 af 8

3 råderum, tale om at styrke en vis form for intern konkurrence mellem virksomhederne. Den eksterne konkurrence er også et element i virksomhedsmodellen og kommer i stand ved at n laver udbud og udliciterer til eksterne, der kan give tilbud på kommunale opgaver. Den administrative organisering, der knytter sig til Skanderborgmodellen har været en kommunal frontløber for virksomhedsmodellen, jf. beskrivelse p. 4. Fakta om udbredelsen af de forskellige modeller Følgende overblik over rnes valg af organisationsmodeller er udarbejdet af Christoffersen og Klaudi Klausen: Administrativ model Antal Procent Forvaltningsmodel 17 17,4 Virksomhedsmodel 17 17,4 Netværk/matrix Mix mellem virksomhed- og forvaltningsmodel 29 29,6 Andre blandingsformer 33 33,6 I alt Virksomhedsmodellen indgår i 78% og forvaltningsmodellen i 57% af samtlige rs administrative organisering. Politisk organisering Langt de fleste r organiserer sig efter det almindelige udvalgsstyre og har mellem 4 og 6 stående udvalg. Traditionelt har antallet af forvaltninger modsvaret antallet af udvalg, men med bl.a. virksomhedsmodellens og koncerntankegangens indtog er denne kausalsammenhæng under opløsning. Dette gælder ikke for r med mellemformstyre med delt administrativ ledelse som København, da der er tvungen parallelitet mellem udvalgs- og forvaltningsstrukturen. I rne er der mange eksempler på udvalgenes ressortsammensætning, men typisk har man et Børne- og Ungeudvalg, Kulturudvalg (kan høre sammen med fx børn og unge), Teknik- og Miljøudvalg, 1 Matrixorganisationen betoner en mere uformel, fleksibel, tværgående og løst koblet organisering, hvor medarbejderne indgår i flere mere eller mindre løst koblede tema- og projektgrupper. De enkelte faggrupper ses som mobile enheder, der tilpasses og sammensættes, så de matcher de enkelte opgaver. Netværks/matrixmodellen lægger i den administrative styringslogik op til udvikling og nytænkning. Side 3 af 8

4 Socialudvalg, Ældre- og sundhedsudvalg (kan høre sammen med fx social), Beskæftigelses/Arbejdsmarkedsudvalg. Den umiddelbare forvaltning varetages af de stående udvalg, som har beslutningskompetence over den løbende administration inden for et givent sagområde. Et centralt karakteristika ved udvalgsstyrets politiske organisering er således, at alle folkevalgte både er med til at fastlægge principperne for forvaltningen og tager del i de udførende funktioner på forskellige niveauer i den kommunale organisation. Skanderborgmodellen Den mest skelsættende ændring der er sket i den politiske organisering og de tilhørende politikerroller, vedrører den såkaldte Skanderborgmodel. En model, som er indført i Skanderborg og Faaborg-Midtfyn r. Placering af det umiddelbare forvaltningsansvar Et helt centralt karaktertræk ved Skanderborgmodellen er, at ansvaret for den umiddelbare forvaltning flyttes fra de stående udvalg til kommunalbestyrelsen, der delegerer opgaveansvaret til forvaltningen. Den politiske ansvarsfordeling placerer umiddelbart det samlede økonomiske ansvar for driften hos kommunalbestyrelsen og ikke hos udvalgene for de respektive fagområder. Fagudvalgene styrer gennem formulering af mål og kvalitetsstandarder. Det giver samtidig kommunalbestyrelsen en mere central rolle i forhold til den overordnede styring og strategiske udvikling. Ændrede politikerroller Modellen indebærer, at der sker et skift i politikerens rolle i udvalgsstyret. Traditionelt har politikerens rolle været drifts- og enkeltsagsorienteret med en slags løbende kontrolfunktion i forhold til embedsværket (Klaudi Klausen). Politikerne tildeles med Skanderborgmodellen nye roller, som er mere politikformulerende og bestyrelsesmedlemsagtige, hvor politikerne udøver sit lederskab gennem klare mål og visioner. Idealet er en adskillelse af politik og administration. Politikerne skal så at sige ikke direkte beskæftige sig med, hvordan administrationen fungerer, fordi man giver afkald på det driftsmæssige forvaltningsansvar (Klaudi Klausen). Strategisk, tværgående koordinering mellem udvalg Selvom mange r har indført administrative modeller, der i mere eller mindre grad understøtter virksomhedsmodellen og den tværgående koncerntænkning, er en ændring af den politiske organisering og kultur i mange tilfælde ikke fulgt med. Det er en kendt problemstilling, at det kan være svært at håndtere tværgående opgaver mellem udvalg og forvaltninger, herunder især implementeringsopgaven. Dette gælder fx nye strategier/indsatser som Side 4 af 8

5 går på tværs af fagområderne. Dette er en problemstilling, der også gør sig gældende i Københavns Kommune. En måde at mindske disse udfordringer på kunne være at reducere antallet af udvalg/forvaltninger. En interessant tendens er i denne sammenhæng fremkomsten af tværgående strategiske temaudvalg. Fx har flere r nedsat et temaudvalg for strategi og udvikling. Formålet med et sådan udvalg er uden for den almindelige udvalgsstruktur at drøfte overordnede strategiske emner og temaer, der går på tværs af udvalgene. I de fleste tilfælde har disse karakter af ad hoc udvalg og ikke egentlige stående udvalg med ansvar for den umiddelbare forvaltning. En undtagelse er dog Lyngby Taarbæk. Her har man nedsat et stående udvalg, Udviklings- og strategiudvalget, som har en vigtig strategisk rolle på tværs af forvaltningsområderne, jf. gennemgang af Lyngby Taarbæk nedenfor. En sådan konstruktion kan fx anvendes til at sikre maksimal opmærksomhed på en særlig udviklingsopgave. Kommunale cases: Der er udvalgt en række r, som kan eksemplificere ovenstående modelgennemgang. Det skal bemærkes, at alle eksempler er blandingsformer, der rummer elementer af både forvaltnings- og virksomhedsmodellen. Diagrammer over den politiske og administrative organisering i hver, som de fremgår af rnes hjemmesider, er vedlagt i bilag 1. Gladsaxe (Almindeligt udvalgsstyre med enhedsforvaltning): Gladsaxe er et eksempel på en, der er opbygget efter den traditionelle forvaltningsmodel. Kommunen har relativt mange ledelseslag, der er struktureret efter et forvaltningshierarki med en forvaltningsdirektør i spidsen, der refererer til kommunaldirektøren. Gladsaxe har dog også et velintegreret ledelsessystem med klare koncernmodeltræk og en styringsmodel, der bygger på mål- og rammestyring. Den centrale styring sker gennem direktørkredsens årsplaner og kontrakter/økonomistyring mellem centralforvaltningen og institutionsniveauet. Den politiske betjening af de enkelte udvalg tilvejebringes af de respektive forvaltninger. Rudersdal (Almindeligt udvalgsstyre med enhedsforvaltning): Rudersdal har klare træk fra koncerntankegangen og virksomhedsmodellen. Rudersdal opererer med en meget flad centerstruktur og søger at decentralisere med delegation af kompetence og ansvar til chef-, afdelings-, institutions- og virksomhedslederniveau i videst muligt omfang. Organisationsplanen bygger desuden på helhedsforvaltning med tværgående fokus på udvikling og tilpasning. Der opereres desuden med virksomhedsledere og virksomhedsplaner udgør omdrejningspunktet for mål- og Side 5 af 8

6 rammestyringen ( Organisation og styring i Rudersdal ). Der anvendes dog ikke egentlig kontraktstyring. Den politiske udvalgsbetjening varetages af en samlet direktion, der har et fælles ansvar for ns udvikling. Lyngby Taarbæk (Almindeligt udvalgsstyre med enhedsforvaltning): Lyngby Taarbæk er interessant, fordi n på den administrative bane står overfor at skulle implementere en gennemgribende organisationsændring, hvor 19 afdelinger fordelt på 4 forvaltninger afløses af 11 centre. Målet er at skabe en mere effektiv og helhedsorienteret administration samt én indgang for borgere og virksomheder. Kommunen går, jf. ovenstående gennemgang, fra en traditionel hierarkisk forvaltningsmodel mod mere koncernorientering, fordi der bl.a. ønskes effektivitet, fleksibilitet og helhedstænkning. Kommunen har derudover, som nævnt ovenfor, nedsat et Udviklingsog strategiudvalg, der på tværs af de øvrige stående udvalg har ansvaret for udarbejdelsen af strategi for planlægningen samt langsigtede udviklingsstrategier på tværs af forvaltningsområderne i henhold til kommunalbestyrelsens beslutning. Udvalget tilvejebringer i samarbejde med ØU og respektive stående udvalg det nødvendige grundlag for udvalgets strategi- og udviklingsopgaver. Skanderborg (Skanderborgmodellen): Skanderborg Kommune eller Skanderborgmodellen er et eksempel på, hvordan virksomhedsmodellen kan implementeres mere eller mindre fuldt ud i en kommunal kontekst. Skanderborg har ændret både den politiske og administrative struktur samt ikke mindst styrings- og kulturdelen. Byrådet er den besluttende myndighed, mens ØU og de stående udvalg er politikformulerende og politikkontrollerende. Det er således udvalgenes rolle at formulere forslag til politikker, kvalitetsstandarder, principper og udviklingsmål til åben drøftelse i byrådet, og løbende følge op på om politik og mål er tidssvarende. Ansvaret for den umiddelbare forvaltning er delegeret fra kommunalbestyrelsen til forvaltningen for at give plads til den politikformulerende del. Dette har dannet grundlag for en udstrakt grad af decentralisering til institutionsniveauet gennem kontraktstyring under mottoet decentral ledelse central styring (Skanderborg s hjemmeside). Inden strukturreformen, hvor Skanderborg fusionerede med tre mindre r, havde man kun tre udvalg (inkl. ØU) og to ledelsesniveauer (direktions- og institutionsniveau). Som det fremgår af organisationsdiagrammet er der nu centralt placerede aftalestyrede fagsekretariater, som institutionerne refererer til, dvs. der er skudt et ekstra ledelsesniveau ind. En af forklaringerne har været, at det var vanskeligt for direktionen at følge med i, hvad der foregik decentralt, Side 6 af 8

7 og derfor mistede overblikket. Dette gjorde det svært at træffe de rigtige beslutninger og sikre den nødvendige koordination. Guldborgsund (Almindeligt udvalgsstyre med enhedsforvaltning): Guldborgsund er et eksempel på matrix/netværksmodellen. I Guldborgsunds matrixorganisation er der en massiv vægtning af de tværgående opgaver og projekter, som i organisationsdiagrammet ses horisontalt, mens de tre store fagområder, der har karakter af faste tilbagevendende driftsopgaver, organiseres vertikalt. Nogle af de centrale karakteristika ved Guldborgsund er fleksibilitet og udviklings-orientering. Tværgående stabe, som er samlet fordi de har beslægtede kompetencer, er her af afgørende betydning. Beslutningskraft om detaljer, koordination, sagsbehandling og udviklingsarbejde lægges ned i organisationen. I dagligdagens opgaveløsning skal den hierarkiske grundstruktur således kunne overskrides. En af hovedudfordringerne ved denne model er at sikre ansvarliggørelse i forhold til matrixen og at skabe en incitamentsstruktur, der understøtter matrixorganisationen. Kommunens anfører selv, at den administrative organisation ikke forudsætter nogen parallelitet i forhold til det politiske niveau. Esbjerg: Mellemformstyre med enhedsforvaltning Esbjerg Kommune er interessant, fordi den er den eneste, som i dag har mellemformstyre. Styreformen er en almindelig udvalgsstyremodel med enhedsforvaltning, men adskiller sig ved, at udvalgsformændene er valgt af kommunalbestyrelsen ved forholdstalsvalg for hele den kommunale funktionsperiode og som alle er fødte medlemmer af Økonomiudvalget. Dermed er mindretallet sikret del i udvalgsformandsposterne. Administrativt er Esbjerg opbygget efter en traditionel forvaltningsmodel. Udvalgte store byers organisering Til orientering er i bilag 1 vedlagt organisationsdiagrammer for de største byers organisering: København (Mellemformstyre med delt administrativ ledelse) Aarhus (Magistratsstyre) Odense (Mellemformstyre med delt administrativ ledelse) Aalborg (Mellemformstyre med delt administrativ ledelse) Magistratsstyret adskiller sig fra de andre styreformer ved at de stående udvalg her kun har rådgivende beføjelser. Til gengæld har Magistraten, bestående af borgmesteren og (i Aarhus) 5 rådmænd, ansvar for at forberede byrådets møder og har dermed ansvaret for indstillinger til byrådet. Det er den enkelte rådmand i praksis, magistratsafdeling der har ansvaret for at udføre byrådets beslutninger. Aarhus har ligesom København nedsat et struktur- og styreformsudvalg. Side 7 af 8

8 I Aalborg opereres, på trods af styreformen, med en Magistrat, som er et andet ord for Økonomiudvalget. Visualisering af styringsperspektiv i valg af organisering I nedenstående skema er vist eksempel på, hvordan de beskrevne cases kan indplaceres på to styringsakser: centralisering vs. decentralisering samt innovation vs. kontinuitet. Centralisering Gladsaxe Innovation Lyngby Taarbæk Rudersdal København, Aarhus m.fl. Esbjerg Kontinuitet Guldborgsund Skanderborg Decentralisering Udgangspunktet for placeringen af den enkelte er en vurdering af hvilket styringsperspektiv, som særligt kendetegner den overordnede administrative organisering. Alle r rummer i større eller mindre grad alle fire styringsperspektiver. Placeringen er derfor udtryk for hvilke aspekter der er mest fremtrædende i den valgte organisationsmodel set fra en administrativ synsvinkel. Centralisering vs. decentralisering beskriver hvorvidt den enkelte model er præget af et linjehierarki med flere ledelseslag og en udpræget specialisering (centralisering) eller en flad organisation med få ledelseslag og en høj grad af uddelegering af det styringsmæssige ledelsesansvar (decentralisering). Innovation vs. kontinuitet udtrykker hvorvidt nyudvikling af ns opgaveløsning, herunder fokus på borgernes behov m.v., vægtes højest, eller om der i den valgte organisationsmodel er lagt særlig vægt på at skabe kontinuitet i opgaveløsningen med fokus på fx ensartethed i sagsbehandling, objektivitet og faglighed. Hvor kontinuitet typisk afspejles i en organisationsform opbygget ud fra de kommunale ydelser vil en vægtning af innovation typisk indebære en opbygning baseret på borgernes behov og indgang til n. Side 8 af 8

Bilag 1 beskriver de enkelte styreformer. Plancherne blev præsenteret for udvalget på mødet den 17. august 2012.

Bilag 1 beskriver de enkelte styreformer. Plancherne blev præsenteret for udvalget på mødet den 17. august 2012. Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet NOTAT Notat vedr. modeller for ny styrelse (styreform) Baggrund I kommissoriet for Strukturudvalget fremgår det, at udvalgets arbejde tager udgangspunkt i den

Læs mere

Modeller for ny styrelse. Chefjurist Vibeke Iversen

Modeller for ny styrelse. Chefjurist Vibeke Iversen Modeller for ny styrelse Chefjurist Vibeke Iversen Side 2 28. marts 2011 Det danske kommunestyre Det danske kommunestyre er udvalgsbaseret og som sådan en sjældenhed (97 kommuner har udvalgsbaserede styreformer,

Læs mere

Politisk organisering. Styreformer og organisationsmodeller

Politisk organisering. Styreformer og organisationsmodeller Politisk organisering Styreformer og organisationsmodeller 1 1. Indledning Evaluering af den politiske struktur kickstartede med et seminar den 3. marts 2016, hvor mulige juridiske strukturformer, organisationsmodeller

Læs mere

Organisering i Vordingborg Kommune

Organisering i Vordingborg Kommune Organisering i Vordingborg Kommune Indledning Vordingborg Kommunes nuværende organisation blev dannet ved kommunesammenlægningen i 2007. I 2008 medvirkede Lundgaard konsulenterne i en evaluering af den

Læs mere

April 2013. Struktur og ledelse. Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000

April 2013. Struktur og ledelse. Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 April 2013 Struktur og ledelse Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 Indledning... 3 Målet med strukturen... 3 Afdelingerne... 3 Ledelsesorganisering... 4 Principper for struktur og ledelse... 4

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Bilag 1. Foreløbige modeller for ny organisering

Bilag 1. Foreløbige modeller for ny organisering Bilag 1. Foreløbige modeller for ny organisering Fire modeller inden for kommunens nuværende styreform 1. Kommunens organisering i dag (med ny placering af Københavns Ejendomme) 2. Udgangspunkt i borgere

Læs mere

- Almindeligt udvalgsstyre med flertalsstyre og enhedsforvaltning. Kommunalbestyrelsen. Økonomiudvalget. Børne- og Undervisningsudvalget.

- Almindeligt udvalgsstyre med flertalsstyre og enhedsforvaltning. Kommunalbestyrelsen. Økonomiudvalget. Børne- og Undervisningsudvalget. Gladsaxe Kommune - Almindeligt udvalgsstyre med flertalsstyre og enhedsforvaltning Eksempel på forvaltningsmodel Trafik- og Teknikudvalget Seniorudvalget Miljøudvalget Undervisningsudvalget Beskæftigelsesog

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommunes organisationsstruktur. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommunes organisationsstruktur. Allerød Kommune NOTAT Allerød Kommune Forvaltningen Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Allerød Kommunes organisationsstruktur Som opfølgning på Økonomiudvalgets møde den 19.

Læs mere

28.2.2012. 3. Forslag til strategisk projektstyring og koordinering i BRK (D) v/ Janne Westerdahl. 9. Evt. J.nr.:

28.2.2012. 3. Forslag til strategisk projektstyring og koordinering i BRK (D) v/ Janne Westerdahl. 9. Evt. J.nr.: CHEFGRUPPEN Ullasvej 23 3700 Rønne Tlf.: 56 92 10 17 Fax: 56 92 00 01 E-mail: direktionsmoeder@brk.dk 28.2.2012 Referat, møde nr. 74. Chefgruppens møde den 28.2.2012 kl. 8.30-10.30, mødelokale C, Ullasvej

Læs mere

Decentralisering i Slagelse Komme Rolle- og ansvarsbeskrivelse

Decentralisering i Slagelse Komme Rolle- og ansvarsbeskrivelse Decentralisering i Slagelse Komme Rolle- og ansvarsbeskrivelse Strategi og Udvikling Anders Bjældager anbja@slagelse.dk 11. februar 2011 Baggrund Overordnet er der politisk enighed om, at Slagelse Kommune

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

To forslag til ny politisk organisering

To forslag til ny politisk organisering To forslag til ny politisk organisering 1. Fremtidens kommune to forslag til ny politisk organisering Processen med evaluering af den politiske organisering har givet en række eksterne input og på baggrund

Læs mere

Ændring af kommunens overordnede administrative organisationsstruktur

Ændring af kommunens overordnede administrative organisationsstruktur Strategi og Organisation Notat Til: Økonomiudvalget Sagsnr.: 2011/08610 Dato: 11-08-2011 Sag: Sagsbehandler: Ændring af kommunens overordnede administrative organisationsstruktur Signe Friis Direktionskonsulent

Læs mere

Notat. Vurdering af udmøntningsprojekt for Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice. Til: Magistraten. Den 7. oktober 2005.

Notat. Vurdering af udmøntningsprojekt for Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice. Til: Magistraten. Den 7. oktober 2005. Notat Til: Magistraten Den 7. oktober 2005 Vurdering af udmøntningsprojekt for Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice Århus Kommune IT- og Organisationsafdelinge Borgmesterens Afdeling Resume

Læs mere

Ledelse. i Odense Kommune

Ledelse. i Odense Kommune Ledelse i Odense Kommune 9 1 Ledelsesgrundlag i Odense Kommune I Odense Kommunes arbejde med at sikre gode serviceløsninger for borgere og virksomheder og skabe den nødvendige dynamik i udviklingen af

Læs mere

Haderslev Kommunes administrative organisation overordnet beskrivelse

Haderslev Kommunes administrative organisation overordnet beskrivelse Haderslev Kommunes administrative organisation overordnet beskrivelse Byrådet godkendte i februar 2014 en ny administrativ organisation for Haderslev Kommune. Godkendelsen skete på baggrund af en grundig

Læs mere

NOTAT. Overvejelser ved en organisering med to eller tre direktører. Sagsbeh.: mpa Sagsnr.: 10/22140

NOTAT. Overvejelser ved en organisering med to eller tre direktører. Sagsbeh.: mpa Sagsnr.: 10/22140 SOLRØD KOMMUNE LEDELSESSEKRETARIATET NOTAT Emne: Overvejelser ved en organisering med to eller tre direktører Dato: 25-11-2010/14-12-2010/04-01-2011 Sagsbeh.: mpa Sagsnr.: 10/22140 1. Indledning I forbindelse

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Skanderborg Kommune søger Ældreog Handicapchef

Skanderborg Kommune søger Ældreog Handicapchef Skanderborg Kommune søger Ældreog Handicapchef Kan du løfte stillingen som Ældre- og handicapchef i Skanderborg Kommune og sikre styringen og den fortsatte udvikling på området? En udvikling hvor vi sætter

Læs mere

B = beslutnings- eller godkendelsespunkt O = orienteringspunkt D = drøftelse

B = beslutnings- eller godkendelsespunkt O = orienteringspunkt D = drøftelse CHEFGRUPPEN Ullasvej 23 3700 Rønne Tlf.: 56 92 10 17 Fax: 56 92 00 01 E-mail: direktionsmoeder@brk.dk 31.1.2012 Referat, møde nr. 72. Chefgruppens møde den 31.1.2012 kl. 8.30-10.30, mødelokale C, Ullasvej

Læs mere

Bilag: Decentralisering i Aarhus Kommune fra sektorniveau til decentrale enheder

Bilag: Decentralisering i Aarhus Kommune fra sektorniveau til decentrale enheder Bilag: Decentralisering i Aarhus Kommune fra sektorniveau til decentrale enheder Fokusgruppeinterview med decentrale ledere i Teknik og Miljø, Kultur og Borgerservice, og Borgmesterens Afdeling (i alt

Læs mere

Notat. De 20 største kommuners administrative organisering. Til Styreforms- og Strukturudvalget. De n 12. september 2012.

Notat. De 20 største kommuners administrative organisering. Til Styreforms- og Strukturudvalget. De n 12. september 2012. Notat Til Styreforms- og Strukturudvalget De n 12. september 2012 De 20 største kommuners administrative organisering Som forberedelse til besøg fra Odense og Vejle kommuner er der foretaget en sammenligning

Læs mere

Uddrag fra Strukturudvalgets rapport, kapitel 5.1

Uddrag fra Strukturudvalgets rapport, kapitel 5.1 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet RAPPORT Uddrag fra Strukturudvalgets rapport, kapitel 5.1 5.1 Decentral organisering: sammenhæng, nærhed og indflydelse Et centralt aspekt

Læs mere

DIREKTIONENS ARBEJDSGRUNDLAG Ringsted kommune. Nærværende papir beskriver direktionens arbejdsgrundlag og er delt i følgende afsnit:

DIREKTIONENS ARBEJDSGRUNDLAG Ringsted kommune. Nærværende papir beskriver direktionens arbejdsgrundlag og er delt i følgende afsnit: DIREKTIONENS ARBEJDSGRUNDLAG Ringsted kommune Nærværende papir beskriver direktionens arbejdsgrundlag og er delt i følgende afsnit: 1) En kommune i Danmark 2) Principper for direktionens arbejde 3) Organisationsmodel

Læs mere

Modeller til ledelsesorganisering i Vestsjællands Brandvæsen

Modeller til ledelsesorganisering i Vestsjællands Brandvæsen Notat Christian Kofoed-Enevoldsen, John Reynolds og Nina Allin Hellerup, 19. august 2015 Modeller til ledelsesorganisering i Vestsjællands Brandvæsen AUSTRALIA AUSTRIA BELGIUM BRAZIL CHINA DENMARK ESTONIA

Læs mere

ABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI!

ABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI! ABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI! Kontraktstyringen i Skanderborg Kommune kæder central styring sammen med decentral ledelse. Byrådets mål for den kommunale service skal omsættes

Læs mere

JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF

JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF DYNAMISK UDVIKLINGSCHEF TIL GREVE KOMMUNE Er du god til strategisk udvikling af medarbejdere og organisation? Og er du stærkt processuelt forankret og har talent

Læs mere

Stillings- og personprofil. Afdelingsleder til fælles økonomi- og lønafdeling Haderslev Kommune

Stillings- og personprofil. Afdelingsleder til fælles økonomi- og lønafdeling Haderslev Kommune Stillings- og personprofil Afdelingsleder til fælles økonomi- og lønafdeling Haderslev Kommune Maj 2017 Opdragsgiver Haderslev Kommune Adresse Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev 74 34 34

Læs mere

Tendenser i ledelsesorganisering

Tendenser i ledelsesorganisering Billeddelen med relations-id rid3 Foreningen offentlige HR chefer COK Personalepolitisk Dag Tendenser i ledelsesorganisering og HR s rolle 1 Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse,

Læs mere

Overblik over opgaver - organisation og styring

Overblik over opgaver - organisation og styring Sagsnr.: 2014/0004936 Dato: 23. juni 2014 Titel: Overblik over opgaver - organisation og styring Sagsbehandler: Pia Lægaard Andersen, Direktionskonsulent 1. Indledning Dette notat har til formål at skabe

Læs mere

Den 28. september 2010 Århus Kommune

Den 28. september 2010 Århus Kommune Notat Emne Til Kopi til Generisk model for vurdering af referenceforhold Den 28. september 2010 Århus Kommune Hensigtserklæring fra budgetforlig som baggrund for vurderingen af generelle referenceforhold

Læs mere

Planunderudvalget 7. november 2006, Kl Møde nr. 9 Mødelokale 1 på Furesøbad

Planunderudvalget 7. november 2006, Kl Møde nr. 9 Mødelokale 1 på Furesøbad FURESØ KOMMUNE Planunderudvalget 7. november 2006, Kl. 17.00 Møde nr. 9 Mødelokale 1 på Furesøbad Lars Carpens (V), formand Wagner Jensen (V), næstformand Michael Rexen (V) John I. Allentoft (C) Lone Christensen

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

Notat. i Københavns Kommune. København Kommunes organisering og Styreforms- og Strukturudvalg Styreforms- og Strukturudvalget.

Notat. i Københavns Kommune. København Kommunes organisering og Styreforms- og Strukturudvalg Styreforms- og Strukturudvalget. Notat Emne: Til: Kopi: til: København Kommunes organisering og Styreforms- og Strukturudvalg Styreforms- og Strukturudvalget Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 04/10 2012 Københavns Kommune Dette

Læs mere

NY Ledelsesmodel for Vesthimmerlands Kommune 2014 version 2

NY Ledelsesmodel for Vesthimmerlands Kommune 2014 version 2 NY Ledelsesmodel for Vesthimmerlands Kommune 2014 version 2 1. Baggrund Gennem de sidste år har Økonomiudvalget løbende drøftet mulighederne og behovet for en ny administrativ organisering. Ønsket har

Læs mere

Strukturudvalget - afrapportering om udvalgets arbejde

Strukturudvalget - afrapportering om udvalgets arbejde KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet RAPPORT Strukturudvalget - afrapportering om udvalgets arbejde Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1 Baggrund for Strukturudvalgets arbejde...

Læs mere

Organisation & Ledelse 2012

Organisation & Ledelse 2012 Organisation & Ledelse 2012 Postadresse: Faxe Kommune Frederiksgade 9, 4690 Haslev Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Kontoradresse: Frederiksgade 9, 4690 Haslev 1. Baggrund Dette

Læs mere

Dette notat beskriver borgmesterens formelle kompetence set i forhold til udvalget og forvaltningen tegnet ved direktionen.

Dette notat beskriver borgmesterens formelle kompetence set i forhold til udvalget og forvaltningen tegnet ved direktionen. NOTAT Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Parlamentariske aspekter ved arbejdet som borgmester i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Dette notat beskriver borgmesterens formelle kompetence

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

At der er fokus på at skabe resultater for borgerne og at dette bæres af god ledelse og dygtige medarbejdere på alle niveauer.

At der er fokus på at skabe resultater for borgerne og at dette bæres af god ledelse og dygtige medarbejdere på alle niveauer. NOTAT - UDKAST Allerød Kommune Forvaltningen Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Organisationsjustering og strategisk fokus Økonomiudvalget vedtog

Læs mere

1. Hvad er intern forenkling?

1. Hvad er intern forenkling? Hvad er intern forenkling? Det er vigtigt, at kommunen har et fælles svar på dette spørgsmål, når de går i gang med at forenkle egne regler og procedurer. Ellers risikerer man, at arbejdet trækker i forskellige

Læs mere

8. Forenkling af ejendomsadministrationen

8. Forenkling af ejendomsadministrationen Forenkling også et kommunalt ansvar 8. Forenkling af ejendomsadministrationen Det overordnede mål for forvaltning af ejendomme er, at bygningsmassen understøtter den virksomhed, der foregår i lokalerne.

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Koncernledelse Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Koncernledelse Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet Chefforeningernes konference 4. april 2014 Koncernledelse Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet 1 tankegang Jeg vil tematisere

Læs mere

Velfærdsdirektør i Dragør Kommune

Velfærdsdirektør i Dragør Kommune Borgmestersekretariat, HR og Udvikling Kirkevej 7 2791 Dragør Tlf.: 32 89 01 00 CVR: 12881517 www.dragoer.dk Jobprofil Velfærdsdirektør i Dragør Kommune 19. maj 2014 En af Dragør Kommunes direktører har

Læs mere

Principper for aftalestyring

Principper for aftalestyring Principper for aftalestyring 2012 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. FORMÅL HVAD ER FORMÅLET MED AFTALESTYRING... 1 3. HVAD ER EN AFTALEENHED?... 2 4. HVEM INDGÅR AFTALER MED HVEM?... 2 5. ÅRETS

Læs mere

Rekruttering af afdelingsleder for Administration og Udvikling, Center for Ejendomme, Veje og Administration. Teknik og Miljø, Herning Kommune

Rekruttering af afdelingsleder for Administration og Udvikling, Center for Ejendomme, Veje og Administration. Teknik og Miljø, Herning Kommune Rekruttering af afdelingsleder for Administration og Udvikling, Center for Ejendomme, Veje og Administration Teknik og Miljø, Herning Kommune Job- og kompetenceprofil Indholdsfortegnelse 1. Baggrund...

Læs mere

Organisationsformer 0 1 2

Organisationsformer 0 1 2 Organisationsformer 0 1 2 Organisationsformer - overordnet Den formelle organisationsstruktur skal beskrive, hvordan en org. opdeler og koordinerer opgaver for at løse de aktiviteter, det kræves for at

Læs mere

Ledelse i Egedal Kommune

Ledelse i Egedal Kommune Ledelse i 1 Indhold Ledelse i Indledning: Lederskab i... 3 Ledelsesorganer og ledelsesprofiler... 4 2 Ledelse i Indledning: Lederskab i s samlede ledelseskæde bestående af direktører, centerchefer, rammeansvarlige

Læs mere

Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde

Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde Der er behov for en særlig opmærksomhed på samarbejdet mellem almenområdet og specialområdet for børn og unge med særlige behov. Dette behov

Læs mere

Notat. Samarbejde på tværs i Aarhus Kommune. Til Styreforms- og Strukturudvalget. Den 9. november 2012. Aarhus Kommune. 1) Det formelle grundlag

Notat. Samarbejde på tværs i Aarhus Kommune. Til Styreforms- og Strukturudvalget. Den 9. november 2012. Aarhus Kommune. 1) Det formelle grundlag Notat Til Styreforms- og Strukturudvalget Den 9. november 2012 Samarbejde på tværs i Aarhus Kommune 1) Det formelle grundlag Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Magistraten I henhold til styrelsesvedtægtens

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Forslag til organisering af Trafikselskabet

Bilag. Region Midtjylland. Forslag til organisering af Trafikselskabet Region Midtjylland Forslag til organisering af Trafikselskabet Bilag til Underudvalget vedr. dannelse af Trafikselskabet møde den 31. august 2006 Punkt nr. 2 1. Indledning Der er udarbejdet en overordnet

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

ORGANISATIONSPLAN OG FORRETNINGSGANGE... 3 1. GRUNDLAGET FOR REGION SJÆLLANDS VIRKE...

ORGANISATIONSPLAN OG FORRETNINGSGANGE... 3 1. GRUNDLAGET FOR REGION SJÆLLANDS VIRKE... Indholdsfortegnelse ORGANISATIONSPLAN OG FORRETNINGSGANGE... 3 1. GRUNDLAGET FOR REGION SJÆLLANDS VIRKE... 4 1.1 REGIONENS HOVEDOPGAVER... 4 1.2 REGION SJÆLLANDS VISION... 4 1.3 DE GRUNDLÆGGENDE ORGANISATORISKE

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Job- og personprofil for Fagchef Teknik

Faaborg-Midtfyn Kommune Job- og personprofil for Fagchef Teknik Faaborg-Midtfyn Kommune Job- og personprofil for Fagchef Teknik 14. august 2009 1. Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune søger en fagchef for Teknik. En attraktiv fagchefstilling, som skal udfoldes i en kommune,

Læs mere

ØKONOMIUDVALGET Direktionens fremtidige rolle, opgaver og ansvar. Sagsnr.: 15/ Beslutning. Punkttype

ØKONOMIUDVALGET Direktionens fremtidige rolle, opgaver og ansvar. Sagsnr.: 15/ Beslutning. Punkttype ØKONOMIUDVALGET 2014-2017 5. Direktionens fremtidige rolle, opgaver og ansvar Sagsnr.: 15/12524 Punkttype Tema Sagsbeskrivelse Beslutning Temaet for sagen er, at Økonomiudvalget fastlægger den fremadrettede

Læs mere

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1 LEDELSESGRUNDLAG JUNI 2016-1. UDKAST - DEL 1 1 VÆRDIERNE Guldborgsund Kommunes kerneopgave fremgår af planstrategien og udvalgsstrategierne: Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse,

Læs mere

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv.

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT 25-02-2016 Sagsnr. 2016-0049816 Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. Indledning Om Borgerrådgiverens Beretning er fastlagt følgende i vedtægt for Borgerrådgiveren

Læs mere

Har du styr på den kommunale økonomi, er du ansvars- og kvalitetsbevidst, og respekterer du faglighed?

Har du styr på den kommunale økonomi, er du ansvars- og kvalitetsbevidst, og respekterer du faglighed? Ambitiøs økonomichef til Greve Kommune Har du styr på den kommunale økonomi, er du ansvars- og kvalitetsbevidst, og respekterer du faglighed? Kan du svare ja hertil, og kan du også omsætte disse centrale

Læs mere

Næstved Kommune. Job- og personprofil for teamleder for Team Ejendom i Center for Trafik og Ejendomme

Næstved Kommune. Job- og personprofil for teamleder for Team Ejendom i Center for Trafik og Ejendomme Næstved Kommune Job- og personprofil for teamleder for Team Ejendom i Center for Trafik og Ejendomme Indledning I forbindelse med den nye organisering i Næstved Kommune pr. 1.1.2017 er det besluttet, at

Læs mere

Økonomi- og indkøbschef

Økonomi- og indkøbschef Stillings- og personprofil Økonomi- og indkøbschef Norddjurs Kommune Opdragsgiver Norddjurs Kommune Adresse Torvet 3 8500 Grenaa Telefon 89 59 10 00 Stilling Økonomi- og indkøbschef Refererer til Afdelingen

Læs mere

Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011

Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011 Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011 Hvad er fremtidens krav til fremtidens planchefer? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management (MPM) og den Fleksible Master

Læs mere

Bilag X. Den decentrale organisering

Bilag X. Den decentrale organisering KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Strukturudvalget 02-11-2012 Sagsnr. 2012-162993 Bilag X. Den decentrale organisering Indholdet i nærværende notat svarer til indholdet

Læs mere

Notat. Besvarelse af spørgsmål stillet på udvalgsmøde d. 10. januar Indledning. Styreforms- og strukturudvalget Direktørgruppen.

Notat. Besvarelse af spørgsmål stillet på udvalgsmøde d. 10. januar Indledning. Styreforms- og strukturudvalget Direktørgruppen. Notat Til: Fra: Styreforms- og strukturudvalget Direktørgruppen Aarhus Kommune Den 15. januar 2013 Borgmesterens Afdeling Besvarelse af spørgsmål stillet på udvalgsmøde d. 10. januar 2013 Borgmesterens

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Kompetencefordelingsplan for ansættelse og afskedigelse mv. i Assens Kommune

Kompetencefordelingsplan for ansættelse og afskedigelse mv. i Assens Kommune Juni 2014 Kompetencefordelingsplan for ansættelse og afskedigelse mv. i Assens Kommune 1. Formål Kompetenceplanen har til formål at tydeliggøre den overordnede kompetencefordeling mellem det politiske

Læs mere

Referat fra mødet i Udvikling af den politiske struktur. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat fra mødet i Udvikling af den politiske struktur. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Udvikling af den politiske struktur, 16-03-2015 Referat fra mødet i Udvikling af den politiske struktur (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 16. marts 2015 Mødested: Meldahls Rådhus

Læs mere

JOBPROFIL. Skolechef, Roskilde Kommune

JOBPROFIL. Skolechef, Roskilde Kommune JOBPROFIL Skolechef, Roskilde Kommune 1. Indledning Roskilde Kommune har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekrutteringen af en ny skolechef. Jobprofilen er udarbejdet af Genitor ApS,

Læs mere

Strategisk ledelse i HTK

Strategisk ledelse i HTK Strategisk ledelse i HTK 10 1 Indledning I denne folder kan du læse, hvordan god ledelse understøttes i Høje-Taastrup Kommune, hvorfor god ledelse er vigtig og hvilke formelle fora, der understøtter en

Læs mere

Hvad drejer det sig om?

Hvad drejer det sig om? Hvad drejer det sig om? Kapitlet fokuserer på de forhold, der har indflydelse på: - hvordan organisationens struktur skal designes og - hvor mange formelle regler, der skal være for, at organisationens

Læs mere

Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer

Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer Indledning I juni måned 2006 skrev direktionen i Sorø Kommune nedenstående problemformulering i forbindelse med deltagelsen i projektet Strategisk

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Notatet beskriver de tre modeller for organiseringen af Københavns Kommunes revisionsordning, herunder Revisionsudvalget og Intern Revision.

Notatet beskriver de tre modeller for organiseringen af Københavns Kommunes revisionsordning, herunder Revisionsudvalget og Intern Revision. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 11-11-2013 Sagsnr. 2013-46927 Bilag 1 - Beskrivelse af model 1, 2 og 3 Notatet beskriver de tre modeller for organiseringen af Københavns

Læs mere

Alternative modeller for en ny opbygning af strukturen i Aarhus Kommune

Alternative modeller for en ny opbygning af strukturen i Aarhus Kommune Alternative modeller for en ny opbygning af strukturen i Aarhus Kommune Præsentation for Styreforms- og Strukturudvalget Deloitte Consulting 17. December 2012 Disclaimer Der er meget, der fungerer rigtig

Læs mere

Den 18. december 2013 vedtog Assens Kommunes Byråd en ny administrativ struktur for kommunens organisation (jf. notat af 31. oktober 2013).

Den 18. december 2013 vedtog Assens Kommunes Byråd en ny administrativ struktur for kommunens organisation (jf. notat af 31. oktober 2013). Notat Til: HovedMED-Udvalget Kopi til: Fra: Direktionen 18. april 2016 Sags id: 16/8709 Forslag til justering af organiseringen i Velfærd Den 18. december 2013 vedtog Assens Kommunes Byråd en ny administrativ

Læs mere

Videreudvikling af fælles lederuddannelse i Aarhus Kommune

Videreudvikling af fælles lederuddannelse i Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 19. oktober 2015 lederuddannelse i Aarhus Kommune 1. Resume Den fælles Lederuddannelse - DOL i Aarhus Kommune har siden efteråret

Læs mere

Ledelsesgrundlag for Psykiatri og Social i Region Midtjylland (05.02.13)

Ledelsesgrundlag for Psykiatri og Social i Region Midtjylland (05.02.13) Ledelsesgrundlag for Psykiatri og Social i Region Midtjylland (05.02.13) Ledelse i Psykiatri og Social bygger overordnet set på Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag med vægt på decentralisering,

Læs mere

Vores organisationsfilosofi Værdier, styringsprincipper, organisering

Vores organisationsfilosofi Værdier, styringsprincipper, organisering i Hørsholm Kommune Tværkommunalt samarbejde God ledelse Medaftale Kommunikationspolitik Personalepolitik Fagspecifikke politikker Mål- og ramme aftaler Budget Økonomiske styringsprincipper Strategibrev

Læs mere

Favrskov Kommune Job- og personprofil Afdelingsleder til Trafik og Veje

Favrskov Kommune Job- og personprofil Afdelingsleder til Trafik og Veje Favrskov Kommune Job- og personprofil Afdelingsleder til Trafik og Veje 1. Baggrund Afdelingslederen for Trafik og Veje i Favrskov Kommune har fået nyt job, og vi søger derfor en ny afdelingsleder. Favrskov

Læs mere

Projektbeskrivelse: Styringsmodeller i kommunerne

Projektbeskrivelse: Styringsmodeller i kommunerne Projektbeskrivelse: Styringsmodeller i kommunerne 1. Baggrund for det fælleskommunale kvalitetsprojekt Det fælleskommunale kvalitetsprojekt sigter først og fremmest mod at give borgerne en bedre service.

Læs mere

Fælles retning og styring i én Helsingør Kommune. Helsingør Kommunes styringsmodel

Fælles retning og styring i én Helsingør Kommune. Helsingør Kommunes styringsmodel Fælles retning og styring i én Helsingør Kommune Helsingør Kommunes styringsmodel Vedtaget af Byrådet den 17. december 2012 2 INDHOLD 1. Indledning... 4 1.1 Ambitionen med styringsmodellen...4 1.2 Dokumentets

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

Nye vilkår for ledelse på børne- og kulturområdet

Nye vilkår for ledelse på børne- og kulturområdet Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen September 2002 Nye vilkår for ledelse på børne- og kulturområdet Forord Ændrede og skærpede krav til ledelse og styring Kravene til styring, effektivitet

Læs mere

NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB

NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB 1 Hvordan skaber vi sammen det gode liv i Struer Kommune? Ved afstemningen

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune som organisation

Faaborg-Midtfyn Kommune som organisation Faaborg-Midtfyn Kommune som organisation Marts 2011 Forord Faaborg-Midtfyn Kommune er en stor og mangfoldig organisation med en farverig palet af arbejdsområder og arbejdspladser. Organisationen består

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Job- og personprofil. Kommunikationskonsulent. Borgmestersekretariatet og HR Favrskov Kommune

Job- og personprofil. Kommunikationskonsulent. Borgmestersekretariatet og HR Favrskov Kommune Job- og personprofil Kommunikationskonsulent Borgmestersekretariatet og HR Favrskov Kommune 1. Indledning Favrskov Kommune er en vækstkommune med 48.000 indbyggere, og væksten forventes at fortsætte de

Læs mere

Rekruttering af Afdelingsleder til Administration og Udvikling i Center for Ejendomme, Veje og Administration. Teknik og Miljø, Herning Kommune

Rekruttering af Afdelingsleder til Administration og Udvikling i Center for Ejendomme, Veje og Administration. Teknik og Miljø, Herning Kommune Rekruttering af Afdelingsleder til Administration og Udvikling i Center for Ejendomme, Veje og Administration Teknik og Miljø, Herning Kommune Job- og kompetenceprofil Indhold: 1. Baggrund 2. Organisation,

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

NOTAT. Administrativ organisation. 1. Organisationsprincipper. Allerød Kommune

NOTAT. Administrativ organisation. 1. Organisationsprincipper. Allerød Kommune NOTAT Allerød Kommune Forvaltningen Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Administrativ organisation Dato: Ajourført 19. december 2013 Dette notat indeholder en

Læs mere

Struer Kommune Udvikling af organisationen

Struer Kommune Udvikling af organisationen Projektbeskrivelse Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 1 2. Formål med opgaven... 2 3. Indhold af projektet... 2 4. Organisering af opgaven... 3 5. Resultat af projektet... 4 6. Tidsplan... 4 BILAG 1...

Læs mere

Opsamling på Socialudvalgets besøgsrunde i myndighedscentre, hjemmeplejen og Bernstorffsgade

Opsamling på Socialudvalgets besøgsrunde i myndighedscentre, hjemmeplejen og Bernstorffsgade KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for tværgående kontorer 20-03-2013 Opsamling på Socialudvalgets besøgsrunde i myndighedscentre, hjemmeplejen og Bernstorffsgade Dette notat opridser emner

Læs mere

Centerchef Sundheds- og omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune

Centerchef Sundheds- og omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune Jobprofil Centerchef Sundheds- og omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune 1. Indledning Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) ønsker at ansætte en centerchef med reference til direktionen. Dette notat

Læs mere

Job- og personprofil Udviklingschef Greve Kommune

Job- og personprofil Udviklingschef Greve Kommune Job- og personprofil Udviklingschef Greve Kommune 1 Denne job- og personprofil for Greve Kommunes nye udviklingschef indeholder: Jobbet o Introduktion o Opgaver og udfordringer Personen o Baggrund o Kompetencer

Læs mere

Spilleregler for byrådsarbejdet

Spilleregler for byrådsarbejdet Spilleregler for byrådsarbejdet Allerød Kommune Forvaltningen Direktionen Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk 1. Leveregler for det gode samarbejde i byrådet

Læs mere

Projektbeskrivelse for gennemførelse af evaluering af den administrative struktur

Projektbeskrivelse for gennemførelse af evaluering af den administrative struktur Projektbeskrivelse for gennemførelse af evaluering af den administrative struktur 1. Baggrund Sammenlægningsudvalget for Ny Næstved Kommune godkendte den 16. januar 2006 oplæg til den administrative organisering

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere