ENERGIINDUSTRIENSHISTORISKE UDARBEJDET AF QUARTZ+CO JANUAR 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ENERGIINDUSTRIENSHISTORISKE UDARBEJDET AF QUARTZ+CO JANUAR 2015"

Transkript

1 ENERGISEKTORENS ENERGIINDUSTRIENSHISTORISKE HISTORISKEOMSTILLING OG OMSTILLING BETYDNING OG FOR BETYDNING DANMARK FOR DANMARK UDARBEJDET AF QUARTZ+CO JANUAR 2015

2 FORORD Danmark har gennem de sidste 40 år formået at omstille sin energiforsyning fra en dyb afhængighed af Mellemøstens olie til et af de grønneste og mest energieffektive systemer i verden og vi nyder i dag godt af den stadigt stigende eksport af danske energiløsninger. Den danske energisektors strategiske betydning for det danske samfund er vokset, og interessen er stigende. Klimaudfordringen, energipriserne, finansieringen af den grønne omstilling samt olie- og gasproduktionens fremtid er alle emner, som står højt på den politiske og samfundsmæssige dagsorden og med god grund. Den danske energisektor er en af de mest kapitaltunge sektorer i Danmark, og en fortsat udvikling af en effektiv og konkurrencedygtig energisektor og -industri er afgørende for Danmarks konkurrenceevne og samfundsmæssige velstand. Dansk Energi og Dansk Industri har på den baggrund bedt Quartz+Co om at analysere og beskrive det danske energisystem med henblik på at belyse dets resultater i en europæisk sammenhæng. I forlængelse heraf har Dansk Energi og Dansk Industri ønsket at få belyst den danske energiindustris historiske udvikling, samfundsmæssige bidrag og kompetenceplatforme. DONG Energy har bidraget til at igangsætte analysen ud fra samme hensyn. Organisationerne har med analysen ønsket at skabe et faktabaseret grundlag for debatten om det danske energisystem og den danske energiindustris rolle i Danmark. Tilblivelsen af rapporten er således sket på foranledning af Dansk Energi og Dansk Industri, mens rapportens struktur og indhold alene er et resultat af Quartz+Co's til- og fravalg. De resultater, den danske energiindustri har skabt gennem de sidste 40 år, er opstået ved en vekselvirkning, hvor politiske beslutninger på energiområdet har medvirket til at skabe rammerne for en udvikling på det danske hjemmemarked, som dansk erhvervsliv har formået at udnytte. Denne rapport vil først og fremmest fokusere på de resultater, den danske energiindustri har opnået, og i mindre grad på de bagvedliggende politiske beslutninger, som har medvirket til at skabe rammerne. Heri ligger ikke nogen underkendelse af den betydning, som danske politiske beslutningstagere har haft; tværtimod. Uden en langsigtet vision for dansk energipolitik, en tradition for brede politiske forlig samt en forståelse for de erhvervsmæssige muligheder indeholdt i energipolitikken ville Danmark næppe have nået det niveau, vi er på i dag. Vi har valgt at dele analysen op i fem kapitler: Kapitel 1: Energi i forandring En kort beskrivelse af de geopolitiske begivenheder der, gennem de sidste 40 års energihistorie, har haft størst betydning for det energi system, vi har i dag. Kapitel 2: Den danske energimodel En analyse af de resultater den danske energisektor har leveret på centrale måleparametre; forsyningssikkerhed, drivhusgasudledning, energiintensitet, andel af vedvarende energi, selvforsyningsgrad og energipriser. Kapitel 3: Energisektorens økonomiske bidrag til sam fundet En analyse af den danske energisektors værdiskabelse, handelsbalance, skattebidrag og beskæftigelse. Kapitel 4: Den danske kompetenceplatform En kortlægning af de områder hvor den danske energisektor, i samspil med danske energiteknologi- og servicevirksomheder, har opbygget unikke kompetencer og stærke positioner. Kapitel 5: Energi i udvikling En kort perspektivering af de udfordringer og muligheder den danske energiindustri står over for i de kommende år. I kapitlerne sondres der mellem "den danske energisektor" og "den danske energiindustri". "Den danske energisektor" dækker over de virksomheder, der står for den danske energiforsyning dvs. olie-/gasproducenter, el- og varmeproduktionsvirksomheder, transmissions- og distributionsvirksomheder samt handels- og detailvirksomheder inden for el, gas og varme. "Den danske energiindustri" dækker over både den danske energisektor og de danske teknologiog servicevirksomheder, der leverer og eksporterer energi løsninger. Analyserne i kapitel 2 og 3 vil fokusere på den danske energisektor. Rapporten vil samtidig tegne et billede af den samlede beskæftigelse i hele energiindustrien og af eksporten af energiløsninger. Igennem rapporten har vi ved sammenligninger med andre lande valgt at se på Sverige, Norge, Tyskland, Storbritannien og Holland foruden et EU-gennemsnit. Dette er lande, som modenhedsmæssigt og økonomisk er sammenlignelige med Danmark. Rapportens analyser er primært baseret på inputdata fra offentligt tilgængelige kilder: Danmarks Statistik, Energistyrelsen, Energitilsynet, Council of European Regulators, U.S. Energy Information Administration, Energinet.dk, Eurelectric og Eurostat. Derudover er der indsamlet tal fra virksomhedsregnskaber og brancheorganisationer herunder Dansk Energi og Dansk Industri. Der anvendes som udgangspunkt de senest tilgængelige sammenlignelige data. Undervejs i analysearbejdet har der ligeledes været afholdt interviews med en række aktører inden for de respektive grene af den danske energiindustri med henblik på at holde analyserne op imod indsigt og erfaringer fra markedet. Thomas G. Arentsen, Partner, Quartz+Co 2 ENERGIINDUSTRIENS HISTORISKE OMSTILLING OG BETYDNING FOR DANMARK

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord Energi i forandring Fra dyb afhængighed af importeret olie til 100% selvforsyning Fra kul til vind og biomasse Fra monopoler til øget konkurrence Den danske energimodel Danmarks energimodel er i den europæiske top En stigende VE-andel og et faldende energiforbrug har sikret en kraftig reduktion i Danmarks høje drivhusgasudledning Energisektoren har haft en central rolle i Danmarks energioptimering Danmark er i fuld gang med en omstilling fra "sort" til "grøn" energiforsyning Den danske forsyningssikkerhed er i top tre i Europa Renset for skatter og afgifter har Danmark konkurrencedygtige energipriser Energisektorens økonomiske bidrag til samfundet Energisektoren er en væsentlig bidragsyder til statskassen Danmark har, som et af de eneste lande i EU, balance i handlen med energiråvarer Arbejdspladserne i energisektoren er fordelt over hele landet mens energisektorens økonomiske bidrag til samfundet er faldende, oplever energiteknologi og -servicevirksomhederne kraftig vækst Energiindustrien er et af Danmarks største eksporterhverv Den danske kompetenceplatform Olie og gas Danmark har en betragtelig olie- og gasindustri med stærke kompetencer baseret på viden fra den komplekse danske sokkel Vindenergi Danmark er en førende vindnation og har opbygget en dansk industri med internationale markedslederpositioner Fjernvarme de danske kompetencer inden for fjernvarme og effektiv samproduktion er attraktive eksportvarer Energioptimering Danmark er et af de mest energieffektive lande i verden og har opbygget en lang række teknologiske og kompetencemæssige førerpositioner Mulige fremtidige kompetence platforme de danske kompetencer inden for smart grid og bioenergi har et betydeligt potentiale Energi i udvikling Energiindustriens historiske omstilling og betydning for Danmark Krav til omstillingens næste fase Fremtidens energiindustri ENERGIINDUSTRIENS HISTORISKE OMSTILLING OG BETYDNING FOR DANMARK 3

4 KAPITEL 1: ENERGI I FORANDRING Væsentlige geopolitiske begivenheder herunder 70'ernes oliekrise, de globale klimaforandringer og liberaliseringen af den europæ iske energisektor har haft afgørende betydning for udviklingen af den danske energisektor. Energi står i dag højt på den politiske og økonomiske dagsorden på såvel den hjemlige som den globale arena. I Europa er der primært fokus på den omstilling af energisystemet, der gennem nye investeringer skal være med til at skabe et mere bæredygtigt energisystem. Dette indebærer en lavere CO 2 -udledning samt mindre afhængighed af fossile brændsler 1 baseret på en udbygning af vedvarende energi 2 og en markant højere energieffektivitet. I 2014 var energidebatten præget af geopolitiske problemstillinger i og omkring Rusland, hvilket har aktualiseret diskussionen om graden af energiafhængighed. Rusland står i dag for forsyningen af ca. 30% af EU's forbrug af naturgas, og en række 1 Fossile brændsler (kulstof og brint) er organisk materiale, der har ligget i jorden i millioner af år og er blevet skabt ved udsættelse for meget højt tryk. Kul, olie og naturgas er fossile brændsler 2 Vedvarende energi er en fællesbetegnelse for energiformer, der ikke har begrænsede reserver, men dog er begrænsede i deres øjeblikkelige forekomst. Vind-, sol-, bølge- og bioenergi er eksempler på vedvarende energikilder. Vedvarende energikilder er modsat fossile brændsler CO 2 -neutrale kontinentaleuropæiske lande får i dag hovedparten af deres naturgas fra Rusland. I forhold til størstedelen af vores EU-partnere påvirkes Danmark i mindre grad rent forsyningsmæssigt, da den danske energisektor i dag er netto eksportør af både gas og olie. Situationen var imidlertid en helt anden under oliekriserne i 70'erne. 1.1 FRA DYB AFHÆNGIGHED AF IMPORTERET OLIE TIL 100% SELVFORSYNING Oliekriserne udstillede en dansk energisektor og et samfund præget af dyb afhængighed af importeret energi. Mere end 90% af det samlede energiforbrug blev dækket af olie importeret fra det uroplagede Mellemøsten, og fra starten af 70'erne til slutningen af årtiet seksdobledes olieprisen. Oliekrisen satte både husholdningsøkonomierne og nationaløkonomien under pres. Folketinget indførte blandt andet bilfrie søndage, mindre gadebelysning og en sænkning af fartgrænsen som kortsigtede initiativer for at begrænse forbruget af den dyre, importerede olie. Afhængigheden af importeret olie var uholdbar, og det drev et kraftigt energipolitisk fokus hen på mulighederne for at indvinde egen olie og gas i den danske del af Nordsøen. Her var efter forskningen efter olie og gas blevet påbegyndt allerede i starten af 60'erne, men der skulle dog gå næsten ti år med større investeringer, før det lykkedes at udvikle de første olieforekomster af væsentlig størrelse. I 1972 blev der for første gang produceret olie fra et dansk oliefelt, og op igennem 70'erne og 80'erne blev efterforskningen kraftigt intensiveret. Fra midten af 80'erne begyndte afkastet af de tidlige investeringer og mange efterforskningsboringer 3 at vise sig, og i 90'erne voksede olie- og gasproduktionen støt, indtil den toppede i 2005 (se figur 1). Udviklingen af olie- og gasproduktionen i den danske del af Nordsøen medførte, at Danmark gik fra at importere energi i store mængder til at blive storeksportør, som det eneste land i EU. 3 Efterforskningsboringer udføres for at undersøge, om en kortlagt struktur indeholder kommercielle forekomster af olie og/eller gas 4 ENERGIINDUSTRIENS HISTORISKE OMSTILLING OG BETYDNING FOR DANMARK

5 FIGUR 1 DEN DANSKE OLIE- OG GASPRODUKTION VOKSEDE MASSIVT OP GENNEM 80'ERNE OG TOPPEDE I 2005 BÅRET AF EN STOR EFTER- FORSKNINGSINDSATS, SOM TOG FART I STARTEN AF 70'ERNE Efterforskningsboringer og olie- og gasproduktion på den danske sokkel ( ) Efterforskningsboringer Olieproduktion Gasproduktion Antal efterforskningsboringer 14 Olie- og gasproduktion, mmboe* : Oliekrise 1979: Oliekrise * Millioner tønder olieækvivalent Kilde: Energistyrelsen; Olie Gas Danmark; Quartz+Co-analyse Fra 1997 til 2012 var Danmark selvforsynende med energi 4, og siden 1999 har Danmark haft overskud på den internationale handel med energiråvarer med olieproduktion som den største enkelte bidragsyder. I denne periode bidrog olieproduktionen med DKK 171 mia. til handelsoverskuddet ud af et samlet energihandelsoverskud på DKK 200 mia. (i løbende priser). Parallelt med den intensiverede jagt efter olie optrappedes indsatsen efter at finde andre brændselsressourcer end olie til produktion af el og varme. Kraftværkerne omkring de store byer brugte før oliekriserne næsten udelukkende olie til at producere strøm, men på få år omstilledes kraftværkerne fra at fyre med olie til at fyre med kul. Det reducerede olieforbruget i kraftværkerne med 97% fra 1972 til Derudover blev der igangsat en bred indsats for at reducere energiforbruget. Fjernvarmen blev udbygget for at reducere olieforbruget i den individuelle opvarmning af danske husstande, og i den forbindelse blev kraftværkerne som et af de mest markante tiltag i indsatsen bygget om til både at producere el og varme. Samtidig blev der i løbet af 80'erne bygget et landsomspændende naturgasnet med knap km stål- og plastrør for at konvertere danske husstande og virksomheders varmeforsyning fra olie til naturgas. I dag får ca danske husstande og en fjerdedel af alle virksomheder varme fra naturgas. 4 Selvforsyningsgraden udtrykker forholdet mellem en nations produktion af primære energikilder og klimakorrigerede bruttoforbrug af primære energikilder. Hvis tallet er over 100%, kan vi siges at være selvforsynende med energi Den stigende olie- og gasproduktion i Nordsøen, et reduceret energiforbrug og et mere diversificeret energimiks har ændret Danmarks forsyningssituation markant. ENERGIINDUSTRIENS HISTORISKE OMSTILLING OG BETYDNING FOR DANMARK 5

6 1.2 FRA KUL TIL VIND OG BIOMASSE Ca. 30 år efter oliekrisen indtraf den næste store geopolitiske begivenhed, som skulle få en gennemgribende effekt på energisektoren. Den stigende bevidsthed om de globale klimaudfordringer betød, at nedbringelse af CO 2 -udledningen blev førsteprioritet på den energipolitiske dagsorden. Selvom klimaet havde været på agendaen siden slutningen af 80'erne, var det først i midten af 00'erne, at man for alvor begyndte at omsætte det til handling i Europa. I 2008 vedtog man i Europa pakken for de europæiske lande, som betyder en reduktion af CO 2 -udledningen med 20% frem mod 2020, 20% vedvarende energi i energiforsyningen og energibesparelser på 20%. De ambitiøse mål blev omsat til nationale mål for hvert medlemsland. Den danske regering satte imidlertid nogle endnu mere ambitiøse mål for 2020 herunder en CO 2 -reduktion på 40% og at vind skal udgøre halvdelen af elproduktionen. Som i andre dele af samfundet reagerede store dele af energisektoren med skepsis på, at udledning af CO 2 skulle føre til klimaændringer. De højeffektive kulfyrede kraftværker var en af hjørnestenene i den danske energisektor og havde siden slutningen af 70'erne været set som løsningen på at reducere olieafhængigheden. Alligevel voksede erkendelsen i energisektoren af, at der var behov for forandring. Vind er en vedvarende og fri ressource, som allerede fra 70'erne blev udnyttet flere steder i Danmark i et forsøg på at producere lokal energi. Den udvikling blev intensiveret, og gennem de næste 20 år udvikledes elproduktionen fra landvindmøller markant. Fra 1977 til 2000 blev der sat ca landvindmøller op rundt om i Danmark. Sideløbende voksede der en ny FIGUR 2 BRÆNDSELSFORBRUGET I EL- OG VARMEPRODUKTIONEN HAR SIDEN SLUT- NINGEN AF 70'ERNE BEVÆGET SIG VÆK FRA FOSSILE BRÆNDSLER MOD EN STIGENDE ANDEL AF VEDVARENDE ENERGI, SOM I 2012 UDGJORDE 40% Årligt brændselsforbrug i el- og varmeproduktion* Procent af samlet brændselsforbrug Olie Kul og koks Naturgas Affald, ikke-bionedbrydeligt Vedvarende energi 2% 34% 81% 18% 5% 40% 16% 1% 2% Note: Energistyrelsen har ingen opgørelse over brændselsforbruget i * El- og varmeproduktion er lagt sammen ud fra "Energistatistik 2012" Kilde: Energistyrelsens udgivelse "Energistatistik 2012"; Energistyrelsens hjemmeside; Quartz+Co-analyse 6 ENERGIINDUSTRIENS HISTORISKE OMSTILLING OG BETYDNING FOR DANMARK

7 vindindustri frem med en stærk forankring i Jylland. Danmarks udnyttelse af vind som energiressource tog yderligere fart, da Danmark begyndte at eksperimentere med vindmøller på havet. Udviklingen inden for offshore-vind var i høj grad drevet dels af udfordringen med at få lokal accept af vindmøller på land og dels af de markant større vindressourcer på havet. I 2002 opførtes, hvad der dengang var verdens største havvindmøllepark, Horns Rev I ca. 14 km vest for Blåvandshuk. I dag dækker Horns Rev I ca. 2% af det danske elforbrug, og ca. 40% af Danmarks elproduktion var i første halvår af 2014 baseret på vind. På de danske kraftværker eksperimenterede man ligeledes med at udskifte kul med biomasse 5 som brændsel. I begyndelsen var der især fokus på halm, som enten kunne samfyres med kul i de store kraftværker eller afbrændes i særlige halmkedler. Senere kom der fokus på andre former for biomasse såsom træpiller og træflis. Træpiller er især attraktive, da de fuldt ud kan erstatte kullene på de store kraftværker. I 1994 var 1,2% af elproduktionen baseret på biomasse, mens biomassen i 2012 udgjorde 13% af elproduktionen. Den stigende brug af biomasse og udfasningen af en række kulfyrede kraftværker har betydet, at det danske kulforbrug fra 2006 til 2012 er blevet mere end halveret, og med de forestående konverteringer af en række af de store kraftværker til biomasse vil denne udvikling fortsætte. Den stigende brug af vindkraft og biomasse i elog varmeproduktion betyder, at den danske energisektor er i fuld gang med at omstille dansk energi fra sort til grøn (se figur 2). Fra 1994 til 2012 fordoblede energisektoren andelen af vedvarende energi i varmeproduktionen og ottedoblede andelen af vedvarende energi i elproduktionen. 1.3 FRA MONOPOLER TIL ØGET KONKURRENCE Overalt i Europa er energisektoren op gennem det 20. århundrede vokset frem som en monopolaktivitet primært med offentligt ejerskab. Baseret på 5 Biomasse er al slags biologisk (organisk) materiale fra planter og dyr og omfatter bl.a. affalds- og biprodukter fra land- og skovbrug som fx halm, gylle og træflis erfaringer fra andre sektorer har energisektoren siden midten af 90'erne gennemgået en liberalisering med henblik på at give forbrugerne et frit valg af leverandør, hvilket blandt andet skulle nedbringe forbrugerpriserne. Derudover har det været hensigten at indføre en stigende grad af privat ejerskab i sektoren. Før liberaliseringen var energisektoren drevet ud fra et "hvile-i-sig-selv"-princip, og Danmark var opdelt i en række elforsyningsområder, hvor hvert område havde sit eget energiselskab med monopol på at producere og levere el. Med den første liberaliseringsbølge blev produktionsselskaberne udsat for fri konkurrence og kæmpede om, hvem der kunne levere den billigste el på de bedste vilkår. I første omgang til de største elforbrugere og handelsselskaber. "Hvile-i-sigselv"-princippet blev ophævet, og energiselskabernes rolle skiftede fra at være prisdikterende til at være pristagere inden for rammerne af udbud og efterspørgsel. Konkurrencen på elproduktion blev yderligere skærpet, da Danmark i 1999 trådte ind i Nord Pool Spot den nordiske børs for handel med el, hvor prisfastsættelsen på el sker ud fra udbud og efterspørgsel fra time til time og som udover Danmark i dag tæller Sverige, Norge og Finland samt de baltiske lande. Der blev også igangsat en strukturel ændring i ejerskabet af såvel kraftværker som transmis sionsog distributionsinfrastrukturen. Før liberaliseringen lå ansvaret for kraftværkerne og de store net hos to selskaber i hhv. Østdanmark (Elkraft) og Vestdanmark (Elsam). De to selskaber var ejet af netselskaber 6, der var enten kommunalt eller forbrugerejede. Netselskaberne ejede også de lokale distributionsnet 7, der forsynede de danske forbrugere med el. Liberaliseringen betød imidlertid, at et selskab, der producerede el, ikke samtidig måtte eje og drive transmissionsinfrastrukturen. Ansvaret for de store net, der forbinder de enkelte landsdele og Danmark med nabolandene Norge, Sverige og 6 Netselskaber er lokale monopoler, som ejer og driver eldistributionsnettet inden for deres eget, lokale forsyningsområde 7 Distributionsnettet er energisystemets "biveje", dvs. den del af systemet, som overfører energien det sidste stykke hen til slutkunden. Her er tale om elforbindelser på under 132 kv. Eldistributionsnettet ejes og drives af netselskaber ENERGIINDUSTRIENS HISTORISKE OMSTILLING OG BETYDNING FOR DANMARK 7

8 Tyskland, blev derfor udskilt i selvstændige selskaber, og i 2005 samledes disse i et statsligt ejet transmissionsselskab, Energinet.dk, som drives ud fra "hvile-i-sig-selv"-princippet. Med den konkurrenceudsatte elproduktion og de deraf følgende større risici valgte mange at de hidtidige kommunale ejere og andelsejere også at frasælge deres ejerandel i kraftværkerne. For en række kommuner bl.a. i hovedstadsområdet omfattede frasalget også de kommunalt ejede forsyningsselskaber, der drev energisalg og distributionsinfrastruktur. De ændrede ejerforhold i produktions- og distributions leddet førte til en gradvis konsolidering af sektoren. I 1995 var der i alt 214 lokale produktions- og forsyningsselskaber, hvoraf 48 var kommunale selskaber, 62 var andelsejede selskaber og resten var organiseret som IS, fond eller lignende. Ved udgangen af 2013 var der i alt 70 netselskaber herunder 12 med kommunalt ejerskab, 49 med andelsejerskab og et selskab organiseret som aktie selskab. Gasdistributionen, som blev opbygget i løbet af 80'erne, var fra begyndelsen koncentreret i fem regionale selskaber, som i dag er blevet til tre. Derudover blev det i hhv og 2004 muligt for alle kunder frit at vælge, hvem de ville købe el og gas af. Net- og distributionsselskaberne, der er naturlige monopoler uden konkurrerende infrastruktur i eget forsyningsområde, måtte som FIGUR 3 ELPRISEN FOR HUSHOLDNINGERNE ER STEGET SIDEN 1998, MENS MARGINALEN TIL SPOTPRISEN HAR VÆRET STABIL TIL FALDENDE I SAMME PERIODE Udviklingen i husholdningernes elpriser Husholdningernes elpris sammenholdt med marginalen til spotprisen* Kroner pr. kwh, 2013-priser Skatter og afgifter Kroner pr. kwh, 2013-priser 2 2,40 2,35 Forbrugerelpris (husholdning) Marginalen til spotprisen ,30 2,25 2,21 PSO Kroner pr. kwh, 2013-priser 2,20 0,2 2,15 2,10 0, ,05 2,00 1,95 1,90 1,96 2,13 Netværksomkostninger** Kroner pr. kwh, 2013-priser 0,5 1,85 1,82 0, ,15 0,10 0,14 0,05 0,08 0, Gennemsnitlig spotpris i DK1 og DK2*** Kroner pr. kwh, 2013-priser 0,5 0, Note: Inflation er korrigeret med forbrugerprisindekset * Marginalen til spotprisen er beregnet som kommerciel el (forsyningspligt) + abonnement (forsyningspligt) + prioriteret el gns. spotpris i DK1 og DK2. Danmark er delt i to prisområder. DK1 er det jysk/fynske prisområde og DK2 er det sjællandske prisområde ** Netværksomkostninger består af lokal nettarif, netabonnement, overliggende net samt net- og systemtarif *** Spotprisen er regnet som et gennemsnit mellem DK1 og DK2 Kilde: Nord Pool Spot; Danmarks Statistik; EA Energianalyse; Energitilsynet; Dansk Energi; Quartz+Co-analyse 8 ENERGIINDUSTRIENS HISTORISKE OMSTILLING OG BETYDNING FOR DANMARK

9 følge af EU-reguleringen ikke også sælge el og gas til kunderne. De måtte derfor oprette separate handelsselskaber, som var organisatorisk adskilt fra net- og distributionsdelen. Liberaliseringen af energisektoren har således medført en gradvis strukturtilpasning samt løbende effektiviseringer og produktivitetsforbedringer. Ser man på marginalen til spotprisen 8, der indeholder den konkurrenceudsatte del af prisen, som energi selskaberne har indflydelse på, har den været stabil til let faldende fra 2001 til 2013 (se figur 3). Liberaliseringen har imidlertid ikke ført til lavere elpriser for forbrugerne. Opgjort i faste priser er elprisen steget med 13% for husholdninger, mens den for mindre og mere energiintensive virksomheder er steget med hhv. 11% og 1% i perioden Denne udvikling har primært været drevet af tre faktorer: 1) indførelsen af en PSOafgift (Public Service Obligation) 10 der primært finansierer udbygningen af vedvarende energi i Danmark, 2) stigende nettariffer som følge af en øget energieffektiviseringsindsats og et landsdækkende kabellægningsprojekt som Folketinget besluttede at igangsætte i år 2000 med henblik på at øge forsyningssikkerheden efter stormen i 1999 og 3) en stigende spotpris på el da effekten af den øgede konkurrence ikke har kunnet opveje effekten af endnu større stig ninger i råvarepriser. 8 Marginalen til spotprisen er beregnet som kommerciel el (forsyningspligt) + abonnement (forsyningspligt) + prioriteret el gns. spotpris i DK1 og DK2. Danmark er delt i to prisområder. DK1 er det jysk/fynske prisområde og DK2 er det sjællandske prisområde 9 Der findes ikke pålidelige data tilbage til 2001 for virksomheder. Mindre energiintensive virksomheder er opgjort i henhold til Energitilsynets definition som havende et årsforbrug på kwh, og mere energiintensive virksomheder som havende et årsforbrug på MWh 10 Public Service Obligation (PSO-tariffen) er en afgift, som opkræves via elregningen og benyttes til at afholde omkostningerne til den grønne omstilling herunder støtte til produktion af vedvarende energi, decentral kraftvarme samt forskning og udvikling i miljøvenlig energiproduktion ENERGIINDUSTRIENS HISTORISKE OMSTILLING OG BETYDNING FOR DANMARK 9

10 70'ernes oliekrise, reaktionen på de globale klima forandringer og liberaliseringen af energisektoren er nogle af de mest afgørende begivenheder i de seneste 40 års omstilling. Drevet af politisk beslutningskraft kombineret med energisektorens evne til at tilpasse sig og udnytte nye situationer, har disse begivenheder medført en gennemgribende forandring af sektorens struktur og energimiks. Denne udvikling betyder også, at energisektoren i dag er en af de mest kapitaltunge sektorer i Danmark med anlægsaktiver til en værdi af DKK 274 mia. (2012). I de sidste 20 år har den løbende fornyelse af sektorens kapitalapparat krævet gennemsnitlige investeringer på over DKK 15 mia. årligt, hvor de beslutninger, der hvert år træffes, har en rækkevidde på mange årtier og dermed kommer til at præge det energisystem, der skal forsyne kommende generationer med energi (se figur 4). Udover at energisektoren er et væsentligt aktiv, er et velfungerende energisystem også noget, det danske samfund er dybt afhængigt af. Det er derfor centralt at vurdere et energisystems resultater på de parametre, der har størst samfundsmæssig betydning. I kapitel 2 vil rapporten kortlægge, hvordan det danske energisystem klarer sig i en europæisk sammenligning. Analysen vil fokusere på den danske drivhusgasudledning, forsyningssikkerhed, energiintensitet, andel af vedvarende energi samt energipriserne. Kapitel 3 vil beskrive sektorens økonomiske bidrag til samfundet, mens kapitel 4 beskriver de industrielle kompetenceplatforme, som er opstået i kølvandet på den danske energisektors udvikling. I kapitel 5 diskuteres de udfordringer og muligheder, den danske energi industri står over for i de kommende år. FIGUR 4 ENERGISEKTORENS ANLÆGSAKTIVER UDGJORDE I 2012 DKK 274 MIA., OG DER BLEV INVESTERET CA. DKK 17 MIA. I SEKTOREN Anlægsaktiver og investeringer i energisektoren sammenlignet med andre sektorer, 2012 Milliarder kroner 577 Energisektorens anlægsaktiver, 2012 Milliarder kroner Fast ejendom Handel Transport ekskl. skibsfart Produktion Energisektoren Indvinding Telekommunikation Medicinalindustri Vandforsyning og renovation Energisektoren Transmission og distribution Handel Investeringer * (mia. kroner) 10,4 12,4 17,4 15,9 12,5 4,4 6,9 % af anlægsaktiverne 1,8% 4,3% 6,4% 7,6% 8,1% 3,4% 7,0% Note: Baseret på en Quartz+Co-regnskabsanalyse af energisektorens virksomheder. 687 virksomheder indgår i analysen, hvor der er indhentet fuldstændige regnskaber for 113 store selskaber. Der er ekstrapoleret tal for en gruppe af 178 små selskaber på baggrund af offentligt tilgængelige regnskaber, og der er indhentet et samlet aggregeret tal for 396 selskaber i distributionsleddet fra Danmarks Statistik * For energisektoren anvendes den tilnærmede energisektors investeringer som oplyst i RNAT14N. Anlægsaktiver for andre sektorer samt investeringstal kommer direkte fra GF2 med udgangspunkt i virksomhedernes hovedbrancher Kilde: Danmarks Statistik (GF2, RNAT14N); Bisnode; Quartz+Co-analyse 10 ENERGIINDUSTRIENS HISTORISKE OMSTILLING OG BETYDNING FOR DANMARK

11 ENERGIINDUSTRIENS HISTORISKE OMSTILLING OG BETYDNING FOR DANMARK 11

12 KAPITEL 2: DEN DANSKE ENERGIMODEL Danmark har skabt et energisystem i europæisk topklasse. Vi er et af de lande, der er nået længst med den grønne omstilling, energiintensiteten er lav, og forsyningssikkerheden er høj. Samtidig er energipriserne lave (renset for skatter og afgifter) set i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. 2.1 DANMARKS ENERGIMODEL ER I DEN EUROPÆISKE TOP Danmark har sat meget ambitiøse mål for at reducere energisektorens klimapåvirkning ved at øge andelen af vedvarende energikilder og forbedre energieffektiviteten. Som energiforbrugere forventer vi samtidig en stabil forsyning af energi til en konkurrencedygtig pris. Det danske energisystems samfundsmæssige målopfyldelse kan således måles og sammenlignes på følgende centrale parametre: 1) andel vedvarende energi (VE) i systemet, 2) drivhusgasudledning, 3) energiintensitet, 4) forsyningssikkerhed, 5) selvforsyningsgrad og 6) energipriser minus skatter og afgifter. På alle parametre, med undtagelse af drivhusgasudledningen, ligger Danmark bedre end EU-gennemsnittet. Danmark ligger samtidig i top tre på alle parametre blandt de lande, vi normalt sammenligner os med (se figur 5). 2.2 EN STIGENDE VE-ANDEL OG ET FALDENDE ENERGIFORBRUG HAR SIKRET EN KRAFTIG REDUKTION I DANMARKS HØJE DRIVHUSGASUDLEDNING Danmark har siden 70'erne været blandt de absolut rigeste lande i verden målt på BNP pr. indbygger. Velstanden har givet en høj levestandard, som medfører et højt energiforbrug. Sammenholdt med en stor transportsektor og en energiforsyning, der primært har været baseret på fossile brændsler, har FIGUR 5 DET DANSKE ENERGISYSTEM LIGGER I DEN EUROPÆISKE TOP OG PRÆSTERER BEDRE END EU-GENNEMSNITTET PÅ DE FLESTE VÆSENTLIGE PARAMETRE VE-andel 2012; Andel af det samlede indenlandske energiforbrug 45,7% Norge 37,2% Sverige 23,3% Danmark 11,0% EU-28 10,4% Tyskland 4,3% Holland 4,1% Storbritannien Drivhusgasudledning 2012; Tons CO 2 -ækvivalent pr. indbygger 6,1 Sverige 9,1 EU-28 9,2 Storbritannien 9,3 Danmark 10,9 Norge* 11,5 Holland 11,5 Tyskland Energiintensitet 2012; g olieækv. pr. EUR (2005-kædede priser) 87,2 Danmark 105,1 Storbritannien 114,3 Norge 129,2 Tyskland 143,2 EU ,2 Sverige 149,4 Holland Forsyningssikkerhed 2012; Afbrudsminutter** 20 Danmark 29 Tyskland 32 Holland 75 Storbritannien 106 Sverige 107 Norge 179 EU-28 Selvforsyningsgrad 2011; produktion af primær energi/bruttoenergiforbrug 695% Norge 111% Danmark 79% Holland 65% Storbritannien 65% Sverige 47% EU-27 39% Tyskland Elpris (husstand) minus skatter og afgifter 2012; Kroner pr. kwh*** 0,82 Danmark 0,94 Norge 0,95 EU-28 0,97 Sverige 1,03 Holland 1,07 Tyskland 1,13 Storbritannien Elpris (virksomhed) minus skatter og afgifter 2012; Kroner pr. kwh***, **** 0,33 0,40 0,41 Norge Sverige Danmark 0,50 Tyskland 0,53 Holland 0,64 EU-28**** 0,65 Storbritannien * For Norge anvendes 2011-data for drivhusgasudledning, da disse er de senest tilgængelige ** Kroatien er ikke inkluderet data er ikke tilgængelige for Bulgarien, Grækenland, Irland, Letland og Spanien. Norge, Finland, Malta, Slovenien og Østrig anvender en anderledes opgørelsesmetode *** Opgjort som rå elpris plus netomkostninger (transmission og distribution) minus skatter og afgifter **** Renset for skatter og afgifter, men ikke fuldstændig for PSO, da disse data ikke er tilgængelige for visse lande (for GWh) Kilde: Eurostat; Eurolectric; Council of European Energy Regulators; Energitilsynet; Quartz+Co-analyse 12 ENERGIINDUSTRIENS HISTORISKE OMSTILLING OG BETYDNING FOR DANMARK

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

Elprisstatistik 2. kvartal 2012

Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store virksomheder. Der kan være lokale prisforskelle,

Læs mere

Elprisstatistik 1. kvartal 2012

Elprisstatistik 1. kvartal 2012 Elprisstatistik 1. kvartal 212 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store. Der kan være lokale prisforskelle, der afviger fra

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien

Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien Anders Stouge Energi Industrien I DI Dansk Gas Forenings årsmøde 15.-16. november 2007 Hotel Nyborg Strand Disposition Kort om Energi Industrien Eksport-status

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi DEO møde 14. November, København Klaus Thostrup Energinet.dk 1 Om Energinet.dk 2 Elnet 3 Gasnet Dato - Dok.nr. 4 Det europæiske gassystem- stor

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP Organisation for erhvervslivet august 2009 DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP AF KONSULENT MARTIN GRAM, MGM@DI.DK danske virksomheder betaler op til fire gange så meget i transportudgifter og grønne

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark

Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark Vindtræf 2014 1. November 201, Risø Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Om Ea Energianalyse Konsulentfirma der rådgiver og forsker inden for energi- og

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Årsregnskab for Energinet.dk

Årsregnskab for Energinet.dk Årsregnskab for Energinet.dk 14. maj 2006 Dette notat uddyber delregnskaberne i Årsrapport for Energinet.dk. Der gives således en forklaring på de væsentligste indtægter og omkostninger på elog gassegmenterne

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Seminar for aktører på elmarkedet 11. oktober 212 Lasse Sundahl Lead Regulatory Advisor Overskrifter Politisk drevne ændringer af elsystemet i Europa DK og alle

Læs mere

N O T AT 26. februar 2015

N O T AT 26. februar 2015 N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

FØLG STRØMMEN. Din elguide

FØLG STRØMMEN. Din elguide FØLG STRØMMEN Din elguide 2 DANSK ENERGI FØLG STRØMMEN DANSK ENERGI FØLG STRØMMEN 3 HVORFOR SKAL DU FØLGE STRØMMEN? Vores energisystem undergår en kolossal grøn forvandling. Det giver dig som forbruger

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere