Kortlægning af myndighedstiltag og regulering i udlandet for byggevarer i kontakt med drikkevand

Transkript

1 Kortlægning af myndighedstiltag og regulering i udlandet for byggevarer i kontakt med drikkevand

2 Teknologisk Institut Titel: Kortlægning af myndighedstiltag og regulering i udlandet for byggevarer i kontakt med drikkevand Udarbejdet for: Energistyrelsen Amaliegade København K Udarbejdet af: Teknologisk Institut Teknologiparken Kongsvang Allé Aarhus C Februar 2015 Forfatter: Sten Kloppenborg

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål Konklusioner og anbefalinger Baggrund Metode Fase 1: Kortlægning af 18 udvalgte lande baseret på spørgeskema og tværgående interviews Fase 2: Kortlægning via interviews i UK, Holland, Tyskland og Frankrig United Kingdom (UK) Holland Tyskland Frankrig Anvendelse af udenlandske certifikater i GDV-ordningen MS Common Approach De nordiske NKB-regler versus 4MS-listen Grænseværdier Metodebeskrivelse Ordforklaring Informanter...51 Bilag 1: Spørgeskema Bilag 2: Franske grænseværdier for messinglegeringer Bilag 3: ACS s godkendelsesregler (uofficiel engelsk oversættelse) 3

4 1. Indledning og formål Formålet med denne kortlægning er at skabe et overblik over myndighedstiltag og regulering og over relevante frivillige certificerings- og mærkningsordninger i udlandet for derigennem at få erfaringer og inspiration til yderligere at forbedre den danske godkendelsesordning Godkendt til drikkevand (GDV). Arbejdet med kortlægningen har taget udgangspunkt i Energistyrelsens projektbeskrivelse af 18. februar Tidsrammen og omfanget af opgaven er dog flere gange blevet justeret pga. praktiske forhold vedr. indhentning af data fra de forskellige lande, men også på baggrund af de erfaringer, Teknologisk Institut har gjort i løbet af processen. Disse er beskrevet nøjere i rapporten. Ændringerne af rammerne er aftalt med Energistyrelsen og projektets følgegruppe. Fokus er dermed i løbet af projekt flyttet fra at være en bred kortlægning af 18 lande til at tage udgangspunkt i den danske GDV-ordning og identificere eventuelle udenlandske krav og frivillige certificeringsordninger, positivlister m.m., som man med fordel kan drage nytte af i den danske godkendelsesordning. 4

5 2. Konklusioner og anbefalinger 4MS common approach Det er vanskeligt at samarbejde om noget, der er så stærke nationale holdninger til, som drikkevand. De fire lande i 4MS-samarbejdet, Tyskland, Frankrig, Holland og UK, har forpligtet sig til at lave nogle fælles retningslinjer, som resten af Europa kan følge. Der er dog stadig et stykke vej, inden de fire lande har etableret et fælles grundlag, og der mangler transparens i de beslutningsprocesser, der ligger til grund for optagelsen på både 4MS-listen for metaller og for sammenfletningen af de tre lister over organiske materialer til en fælles core-list. Teknologisk Institut anbefaler, at Energistyrelsen afventer udviklingen i 4MS og sammen med de øvrige nordiske lande følger udviklingen via det fælles nordiske projekt, MaiD, der afsluttes i Det vil være muligt til den tid at vurdere, om 4MS-samarbejdet kan anvendes i en nordisk og dansk sammenhæng. Certifikaters gyldighedsperiode Certifikater/godkendelser er gældende i fem år i Tyskland, Frankrig og UK. I Holland er der ikke en slutdato på godkendelserne. Afgrænsning GDV-ordningen adskiller sig fra 4MS-landenes ordninger ved kun at omfatte husinstallationen. De øvrige medtager forsyningsnet og vandværk. Organisering GDV-ordningen adskiller sig fra 4MS-landenes ordninger ved, at den er konstrueret som en lovpligtig, akkrediteret godkendelsesordning. Uvildighed og ligebehandling GDV-ordningen adskiller sig fra 4MS-landenes ordninger ved i praksis at være åben overfor alle akkrediterede prøvningsresultater og ved konsekvent at kommunikere på engelsk og dansk. De øvrige lande har opbygget systemer, der sikrer, at de får test- og tilsynsrapporter fra få udvalgte kilder, som de kender, og herigennem sikrer de stor ensartethed i dokumentationen. Det kan være via en shortlist, en anerkendelse eller ved at kræve test med specielt lokalt vand osv. Væsentlig information er også kun publiceret på det lokale sprog. Test og toksikologisk vurdering laves af de samme organisationer og medarbejdere og kan være kommercielle private virksomheder, der også udsteder certifikater. 5

6 Tilsyn Der udføres tilsyn som betingelse for opretholdelse af en godkendelse i Holland, Norge, Tyskland og Sverige. I Holland vedrører tilsynet direkte de sundhedsmæssige egenskaber, og der foretages prøveudtagning. I Norge, Sverige og Tyskland er tilsynet/inspektionen koblet sammen med de mekaniske/fysiske krav og foretages som dokumentkontrol. Akkrediteret testdokumentation Der kræves generelt akkrediteret prøvning, men det er reelt kun Holland og Tyskland, der i dag anvender EN-standarderne inden for området. Toksikologisk rådgivning En central problematik i den tidligere VA-ordning og den nuværende GDV-ordning er at sikre en ensartet sagsbehandling mellem forskellige toksikologiske rådgivere og samtidig sikre gennemskuelige krav. Dette håndteres i Holland, Tyskland og Frankrig ved at udarbejde positivlister og ved at dedikere få udvalgte organer til at lave toksikologiske vurderinger. Hvis recepturen for en given råvare indeholder nye eller ukendte stoffer, tager en toksikologisk ekspertgruppe stilling til, om disse kan accepteres, og fastsætter grænseværdierne. Teknologisk Institut anbefaler, at man i lighed med de nævnte lande udpeger et antal toksikologiske rådgivere, som GDV-sekretariatet - evt. ved årlige audits med stikprøvevis gennemgang af sager - skal sikre følger nogle fastdefinerede processer, så det sikres, at også nye og sjældne stoffer tages med i vurderingen. Anerkendelse af andre landes certifikater, rapporter og vurderinger Tyskland, Holland, UK og Frankrig anvender i praksis kun testrapporter fra testinstitutter, der er listet eller godkendt af myndighederne. Der er altså ikke fri adgang for alle testog vurderingsleverandører, medmindre disse er vurderet efter nogle ikke nærmere specificerede kriterier af myndighederne. I forhold til anerkendelse af udenlandsk dokumentation for de organiske materialer (plast) i GDV-ordningen er Frankrig og UK meget forskellige fra GDV-kravene, og testresultaterne kan derfor slet ikke sammenlignes med GDV-kravene. Den tyske KTW-ordning og den hollandske ATA-ordning ligger tættere op ad de danske testkrav, da der anvendes samme migrationsmetoder for plast. Den toksikologiske vurdering adskiller sig dog, da de to lande stadig tager udgangspunkt i forskellige positivlister og har centrale arbejdsgrupper til at vurdere nye sjældne substanser. I Danmark anvender man NKB-test af færdigvarer som grundlag for godkendeler af metallegeringer. I Frankrig og UK har man i øjeblikket ikke testkrav til metallegeringer, og i Tyskland og Holland anvender man test af råmaterialerne som grundlag for positivlister i UBA- og 4MS-regi. I Norge og Sverige anvender man ligesom i Danmark NKB-test på færdigvarer som grundlag for godkendelse af produkter til anvendelse i drikkevandsinstallationer. 6

7 Bagatelgrænser Tyskland og Holland anvender ikke officielle bagatelgrænser for den arealmæssige størrelse af organiske materialer i kontakt med drikkevand. I Frankrig har man valgt at acceptere certifikater fra de øvrige 4MS-lande som tilstrækkelig dokumentation for organiske materialedele, der indgår i et produkt, der udgør under 5 % af det totale vandberørte areal. Sporbarhed De testrapporter og certifikater, der udstedes i de fire 4MS-lande er meget forskellige i forhold til tydelig identifikation af det eller de produkter, som de omfatter. Det kan være vanskeligt at sikre sporbarhed mellem det godkendte produkt og rapport/certifikat. Teknologisk Institut anbefaler, at GDV-ordningen definerer mindstegrænser for, hvilke organiske dele der skal testes i sammensatte produkter. Teknologisk Institut anbefaler, at udenlandske certifikater og testrapporter, der er udfærdiget iht. NKB-reglerne og er udført på færdigvarer, accepteres som grundlag for en GDV-godkendelse. 7

8 3. Baggrund Byggevarer, der er i kontakt med drikkevand, kan afgive sundhedsmæssigt problematiske stoffer til drikkevandet. I mangel på harmoniserede europæiske standarder på området har de enkelte europæiske lande deres egne regler og har etableret nationale godkendelsesordninger. I Danmark blev dette hensyn fra 1972 og frem til april 2013 varetaget af den såkaldte VA-godkendelsesordning. Denne ordning omfattede både krav til byggevarernes sundhedsmæssige egenskaber og til de mekaniske/fysiske egenskaber. I 2005, da VA-ordningen hørte under den daværende Erhvervs- og Byggestyrelse, skete der dog en opsplitning, så produkter, der ikke var i berøring med drikkevand, ikke længere kunne forlanges VA-godkendte. Det var dog stadigt et stort ønske fra producenter af afløbsprodukter og armaturer, at de fortsat kunne få en VA-godkendelse vedr. de mekaniske/fysiske egenskaber. VA-godkendelsen fortsatte derfor i realiteten uændret. Ved de årlige kontroller af produkterne blev der dog ikke fokuseret så meget på at dokumentere de sundhedsmæssige egenskaber. Opmærksomheden var mere rettet mod de mekaniske/fysiske forhold. Omfanget af de sundhedsmæssige vurderinger og test, der var nødvendige for at få en VA-godkendelse, blev vurderet fra sag til sag ud fra pragmatiske vurderinger af kontakten med drikkevandet og konstruktionen af det enkelte produkt. Det var fx ikke praksis, at kartoucher i blandingsbatterier eller små O-ringe og plastdele skulle migrationstestes for at få en VA-godkendelse. I 2007 kom der via en tv-udsendelse, forbrugerprogrammet Operation X, stor opmærksomhed på kvaliteten af navnlig blandearmaturer. Her blev det med skjult kamera dokumenteret, at man på nogle fabrikker i Kina blandede store mængder tilfældigt metalaffald i de legeringer, som senere blev til blandearmaturer til drikkevand. Udsendelsen dokumenterede samtidig, at det var muligt at finde byggevarer uden eller med misvisende VA-mærkning på hylderne i de danske byggemarkeder. Den daværende Erhvervs- og Byggestyrelse iværksatte på baggrund af udsendelsen en stramning af VA-ordningen, og ETA-Danmark blev pålagt at iværksætte en årlig kontrol af de sundhedsmæssige egenskaber på blandearmaturer til drikkevand. Det blev besluttet, at man på stikprøvebasis ville udtage et antal VA-godkendte armaturer og teste disse iht. til NKB-metoden. Stikprøveudtagningen skulle foregå på lager i Danmark, og der blev samtidig stillet krav til importørernes kvalitetssystemer. NKB-metoden er en korttidsmigrationsanalyse, der anvendes til at undersøge for afsmitning fra bly og cadmium fra færdige produkter fremstillet i metallegeringer. Det blev i forbindelse med denne stramning også iværksat en undersøgelse af, om metoden også kan anvendes til at måle nikkelafgivelse fra de færdige produkter. Plastmaterialer blev i VA-ordningen analyseret ved den første godkendelse af produktet, og der blev derefter kigget på dokumentationen ved den treårige fornyelse af godkendelsen. ETA-Danmark havde ikke nogen kemisk eller toksikologisk ekspertise, og vurderingen var derfor udlagt til DHI, der er en del af det danske GTS-system. Der opstod i branchen stor utilfredshed med, at DHI i praksis havde monopol på denne ydelse, og ETA- Danmark gav to andre organisationer mulighed for at lave toksikologiske vurderinger, 8

9 nemlig Eurofins og Teknologisk Institut. Dette gav en ETA-Danmark en stor opgave med at sikre, at disse tre organisationer havde den fornødne ekspertise og en fælles forståelse af, hvad opgaven er ifm. at lave toksikologiske vurderinger af plastmaterialer. ETA-Danmark var stadig i gang med dette arbejde, da den nye ansvarlige myndighed, Energistyrelsen, i 2013 besluttede at ændre VA-ordningen radikalt. Den 1. april 2013 indførte man på EU-plan CPR (Construction Product Regulation) til afløsning af det tidligere CPD (Construction Product Directive). EU-kommissionens intentioner med indførelsen af CPR var bl.a. at minimere muligheden for tekniske handelshindringer mellem medlemslandene. Det blev derfor i Danmark, i lighed med en række andre medlemslande, nødvendigt at foretage ændringer af de eksisterende godkendelsessystemer. CPR giver dog stadig mulighed for at opretholde særlige nationale krav til byggevarernes afsmitning af farlige stoffer til drikkevandet. I Danmark var der det problem, at det nationale bygningsreglement krævede, at byggevarer i berøring med drikkevandet var VA-godkendte. Da VA-ordningen i realiteten dækkede både de mekaniske/fysiske krav og de sundhedsmæssige krav, var det nødvendigt at udskille de sundhedsmæssige krav i et nyt mærke og nye regler. Den nye godkendelsesordning for byggevarer i kontakt med drikkevand er nu reguleret ved bekendtgørelse nr. 31 af 21. januar 2013 og har indarbejdet de ændringer, der blev lavet i 2005, 2007 og 2009, samt en række stramninger af mere forvaltningsretslig karakter. Derudover skete der en stramning i grænseværdierne for afgivelse af bly, og der blev indført krav til afgivelse af andre metaller fra messinglegeringer. Der blev også indført et krav om et årligt tilsyn. Energistyrelsen har udpeget et uafhængigt og akkrediteret godkendelsessekretariat, der varetager sagsbehandlingen. Oplysninger om godkendelsessekretariatet kan findes på sekretariatets hjemmeside Ordningen har fået navnet Godkendt til drikkevand og er symboliseret ved en vanddråbe. Derfor benævnes ordningen også dråbeordningen men bliver oftest benævnt GDV. De mekaniske/fysiske krav kan stadig dokumenteres med VA-mærket, som ETA-Danmark fortsat varetager. VA-ordningen er dog ikke længere reguleret ved lov. 9

10 4. Metode Arbejdet med kortlægningen har taget udgangspunkt i Energistyrelsens projektbeskrivelse af 18. februar Tidsramme og omfanget af opgaven er dog flere gange blevet justeret pga. praktiske forhold vedr. indhentning af data fra de forskellige lande, men også på baggrund af de erfaringer, Teknologisk Institut har gjort i løbet af processen. Disse er beskrevet i kronlogisk rækkefølge i afsnit 15 vedr. metoden i denne rapport. Ændringerne i rammerne er aftalt med Energistyrelsen og projektets følgegruppe. Resultatet af den løbende udvikling af opgavens rammer er, at kortlægningen i praksis er udført i to faser. Kort fortalt er metoden for indsamling af data ændret fra i fase 1 at have hovedvægt på telefoninterviews og spørgeskemaer til i fase 2 at have hovedvægt på personlige interviews med nøglepersoner. Da det viste sig meget vanskeligt at indsamle data via spørgeskemaer, er der dog også i fase 1 anvendt personlige interviews med nøglepersoner i branchen og søgning på internettet til at segmentere landene i kortlægningen efter myndighedernes historiske engagement i området. 10

11 5. Fase 1: Kortlægning af 18 udvalgte lande baseret på spørgeskema og tværgående interviews 5.1. Segmentering af lande På baggrund af oplysninger fra interviews, søgninger på internettet og informationer fra producenter og importører blev det efterhånden tydeligt, at det er muligt at segmentere de 17 udvalgte lande i tre kategorier efter følgende kriterier: 1. Lande med stærke traditioner for dokumentation og godkendelse af byggevarer i kontakt med drikkevand. 2. Lande med lovkrav, der i praksis opfyldes af andre landes godkendelsessystemer. 3. Lande, der historisk set ikke har haft stor fokus på området, og hvor producenter og importører ikke er af den opfattelse, at de nationale krav har været efterlevet i særlig høj grad Kategori 1 Kravene er ikke nødvendigvis udtrykt i en lovpligtig mærkningsordning, men opfattes af udenlandske producenter som et krav for at sælge produkterne på det pågældende marked. Tyskland I Tyskland er det UBA (Umweltbundesamt), der siden 2012 har stået for kravene til de såkaldte KTW (organischen Materialien im Kontakt mit Trinkwasser) - godkendelser af organiske materialer i kontakt med drikkevand - og UBA-listen for metallegeringer i kontakt med drikkevand. Begge ordninger er som udgangspunkt efterlevelsesordninger, men de er i praksis sammenkædet med DVGW s (Deutscher Verein des Gas- und Wasserfaches) certificeringsordning for byggevarer i kontakt med drikkevand. DVGW-godkendelsen er en meget stærkt forankret certificeringsordning, der generelt ses som en forudsætning for, at VVS-installatøren vil installere et produkt i en drikkevandsinstallation (se afsnit 9). 11

12 UK Defra (Department for Environment, Food and Rural Affairs) er den øverste myndighed i England og Wales vedr. byggevarer i kontakt med drikkevand. Byggevarerne er reguleret via The Water Supply (Water Fittings) Regulations 1999, der også omtales som byelaws. Det er vandværkernes forening, der igennem WRAS (Water Regulations Advisory Scheme) håndhæver lovgivningen i praksis, så der findes ingen lovpligtige godkendelsesordninger vedr. byggevarer i kontakt med drikkevand i UK. Udenlandske producenter opfatter dog WRAS-mærkningen som et markedskrav og en betingelse for at afsætte varer i UK (se afsnit 7). Frankrig I Frankrig har man en lovpligtig godkendelsesordning, ACS (Attestation de Conformité Sanitaire), der er gældende for alle organiske materialer, der indgår i byggevarer i kontakt med drikkevand. Messinglegeringer skal selvdeklareres af producenterne ud fra en defineret liste over indholdsstoffer (se bilag 2). USA USA har den såkaldte NSF 61-listing, der er en standard og certificering, der dækker alle byggevarer i kontakt med drikkevand. Den administreres af NSF (The Public Health and Safety Organization) på vestkysten og af IAPMO (The International Association of Plumbing and Mechanical Officials) på østkysten. Der findes et antal godkendte laboratorier, der kan udføre tests. Ordningen er en efterlevelsesordning kombineret med en meget effektiv markedskontrol. Holland På baggrund af det hollandske Drinking Water Decree, der er udstedt af Ministry of Infrastructure and the Environment har Holland indført ATA-godkendelsen. ATA står for Attestation of Toxicological Aspects. Ordningen er udviklet af KIWA, den hollandske test- og certificeringsorganisation, og har fungeret i KIWA s regi i mange år. Grundlaget fra denne ordning er nu i hovedtræk skrevet ind i lovgivningen, og KIWA er som den eneste test- og certificeringsorganisation formelt godkendt af ministeriet til at udføre tests og inspektion for ATA-godkendelsen (se afsnit 8). Finland Finland har i mange år haft en STF-mærkningsordning for byggevarer i kontakt med drikkevand. Det er det finske miljøministerium, der er myndigheden, men driften af ordningen er i praksis udlagt til VTT Ekspert Services. Japan Japan Water Works Association certificerer iht. standarden JIS Test-methods of effect to water quality. 12

13 Danmark For god ordens skyld skal det også nævnes, at Danmark hører hjemme i denne kategori, og historisk har man i Danmark været meget opmærksom på at sikre, at byggevarer i kontakt med drikkevand ikke er sundhedsskadelige, når de kommer på markedet. Dette har været håndhævet via VA-ordningen og er nu videreført i GDV-mærkningsordningen Kategori 2 I kategori 2 er lande, der har bestemmelser i deres lovgivning, der tager højde for, at produkter, der kommer på markedet, ikke må være sundhedsskadelige, men som i praksis udmønter dette ved at acceptere andre landes certificeringsordninger for byggevarer i kontakt med drikkevand. Sverige Kravene til produkter, der anvendes i drikkevandsinstallationer, er beskrevet i de svenske byggregler BFS 2014:3, pkt. 6:62 Installationer för tappvatten: Tappvatteninstallationer ska utföras av sådana material att inte ohälsosamma koncentrationer av skadliga ämnen kan utlösas i tappvattnet. Selve godkendelsen af produkterne foretages af SP Certifiering og KIWA/Swedcert. Begge disse organisationer kan anvende gaffelmærket som mærke for en typegodkendelse. For begge organisationer er praksis, at de anvender danske VA-godkendelser eller tyske KTW-godkendelser til at dokumentere de sundhedsmæssige egenskaber for plast- og gummimaterialer. For metaller anvendes NKB-reglerne. Norge Kravene til produkter, der anvendes i drikkevandsinstallationer, er beskrevet i Norges byggetekniske forskrift (TEK 10), 15-9 Vannforsyningsanlegg med ledningsnett: Byggevarer i kontakt med drikkevann skal ikke avgi stoffer som kan forringe kvaliteten på drikkevannet eller medføre helsefare. I Norge er det Sintef Certification, der udsteder tekniske godkendelser (TG). Det er praksis at anvende danske VA-godkendelser eller tyske KTW-certifikater til at dokumentere de sundhedsmæssige egenskaber for plast- og gummimaterialer. For metaller anvendes NKB-reglerne. Østrig og Schweiz Østrig og Schweiz er begge tæt forbundet med det tyske DVGW-system via organisationerne ÖVGW og SVGW. Disse organisationer laver deres egne certificeringer på de mekaniske/fysiske egenskaber og anvender i praksis de tyske KTW-certifikater og UBAlisten som grundlag for de sundhedsmæssige egenskaber. 13

14 5.4. Kategori 3 Kategori 3 består af lande, der historisk set ikke har haft stor opmærksomhed på afsmitningen fra byggevarer i kontakt med drikkevand. Det skyldes formentlig, at der ikke har været tradition for at drikke vandet fra hanen i disse lande. Det betyder ikke, at der ikke findes lovgivning, private ordninger eller branchemærkningsordninger i disse lande, men alene at andre landes mærkningsordninger har formået at skabe større troværdighed og dermed i praksis betragtes som tilstrækkelig dokumentation. Italien I Italien findes der et Ministerial Decree nr. 174, der beskriver kravene til byggevarer i kontakt med drikkevand. Det er lovpligtigt at følge disse krav, der er kraftigt inspireret af den franske lovgivning på området. Teknologisk Institut har fået fremsendt en udateret engelsk oversættelse fra det italienske Energiministerium, hvoraf det fremgår, at producenterne, ligesom i Frankrig, selv kan deklarere kvaliteten af deres messinglegeringer, og at der for de organiske materialer alene forlanges en TOC-test. Selvom man i Italien har lovkrav på området, har de flest andre lande strammere tekniske krav til byggevarer i kontakt med drikkevand. Oplysninger fra branchen indikerer, at opfyldelse af KTW eller ACS i praksis er fuldt tilstrækkeligt til at markedsføre produkterne i Italien. Portugal Portugal har besluttet at indføre et certificeringssystem. Dette skal fungere i regi af ERSAR, der er ved at udvikle reglerne for Portuguese approval scheme for products in contact with drinking water. Systemet vil have reference til 4MS. Portugal har som det eneste land returneret et næsten fuldt udfyldt spørgeskema og oplyser, at systemet vil træde i kraft, når 4MS-reglerne er endeligt notificeret iht. Directive 98/43/EC. Der vil altså snart komme øget fokus på området i Portugal, men i øjeblikket er situationen ifølge oplysninger fra branchen, at der fx stadig anvendes rene EPDM-slanger i drikkevandsforsyningen, og at der ikke stilles krav til en særskilt portugisisk mærkning for at markedsføre byggevarer i kontakt med drikkevand. Spanien Spanien har ingen nationale certificeringsordninger. Dog findes der en certificeringsordning for vandhaner i regi af AGRIVAL, der også er vandhaneproducenternes forening. Polen Der findes ikke et kendt system i Polen til certificering af byggevarer i kontakt med drikkevand. Der findes et såkaldt B-mærke, der anvendes på en lang række produkter og formentlig også kan anvendes til dokumentation af mekaniske/fysiske egenskaber på byggevarer, der anvendes i drikkevandsinstallationer. KTW-certifikater opleves af producenter som tilstrækkelig dokumentation på det polske marked. 14

15 Ungarn Der findes ikke særlige krav i Ungarn, ud over at der i enkelte tilfælde kræves, at producenten attesterer overholdelse af eksempelvis KTW eller en anden af de kendte certificeringsmærker. Kina Der findes en national standard på området. Teknologisk Instituts kinesiske samarbejdspartner, Eric Guan, har interviewet Mr. Lin, der arbejder i National Health and Family Planning Commission of the PRC i Beijing. Det fremgår af interviewet, at der findes lovgivning på området, og at der i perioder har været opmærksomhed på blyafgivelsen fra metaller i kontakt med drikkevand. Eric Guan har arbejdet som konsulent inden for området i mange år, men han oplever ikke, at disse krav efterleves eller dokumenteres i praksis. Teknologisk Institut har ikke kunnet få verificeret, om kravene faktisk fungerer i praksis i Kina. 15

16 6. Fase 2: Kortlægning via interviews i UK, Holland, Tyskland og Frankrig 6.1. Grundlæggende principper i GDV-ordningen Nedenstående har til hensigt at udpege de punkter i den danske GDV-ordning, der er vigtige at sammenligne de øvrige mærkningsordninger med Sagsbehandling GDV-ordningen er reguleret i Bekendtgørelse nr. 31 af 21. januar 2013 om udstedelse af godkendelser for byggevarer i kontakt med drikkevand. Afgrænsning Ordningen skal regulere fabriksfremstillede byggevarer, der monteres som en del af den faste installation, men inden for Byggelovens rammer, det vil sige fra husets stophane til tapstedet. Organisering Det er Energistyrelsen, der er myndighed vedr. byggevarer på det danske marked, og Energistyrelsen har på baggrund af kravene i Bekendtgørelse nr. 31 udpeget et sekretariat, der varetager sagsbehandlingen. Ansvaret for det danske drikkevand hører under Naturstyrelsen, som dermed er ansvarlig for de grænseværdier vedr. migration, der er gældende for ordningen. Uvildighed og ligebehandling Godkendelsessekretariatet skal sagsbehandle uvildigt i forhold til alle testinstitutter, toksikologiske vejledere og ansøgere og er akkrediteret iht. EN eller ISO af DANAK eller et andet anerkendt akkrediteringsorgan. Alle dokumenter er oversat til engelsk og er tilgængelige på GDV-sekretariatets hjemmeside. Tilsyn For at opretholde en godkendelse skal der foretages tilsyn én gang årligt. Tilsynet skal dokumentere, at de byggevarer, der kommer på det danske marked, forsat er identiske med de oprindeligt godkendte produkter. Tilsynet skal fortages af en uvildig tredjepart, der er akkrediteret til inspektion iht. EN inden for byggevarer i kontakt med drikkevand. Akkrediteret testdokumentation Testrapporter skal som udgangspunkt være udarbejdet af et prøvningslaboratorium, der er akkrediteret iht. EN

17 Sporbarhed Godkendelsessekretariatet skal som et led i sagsbehandlingen sikre sporbarhed mellem de indsendte analyseresultater og det godkendte produkt. Sekretariatet formidler oplysninger videre til tilsynsorganet, der sikrer sporbarheden mellem det oprindeligt godkendte produkt og det produkt, der produceres Tekniske forhold Metaller I GDV-ordningen anvendes 4MS-gruppens liste Acceptance of metallic materials used for products in contact with drinking water som grundlag for godkendelse af metallegeringer. Man har dog valgt at tilføje den afzinkningsbestandige legering CW602N til listen, da den er meget anvendt i de nordiske lande. Alle færdige produkter testes iht. NKB-metoden. Dog er rustfrit stål undtaget for test. Legeringer, der ikke er opført på 4MS-listen for metaller, skal gennemgå et udvidet testprogram, der skal opstilles af en toksikologisk rådgiver, der både kan være en uvildig tredjepart eller komme fra ansøgerens egen organisation. De færdige byggevarer testes iht. NKB-metoden, der er en migrationsprøvning, der varer 10 dage. Produkterne udtages efter et worst case -princip, der kan validere en hel produktfamilie. Overfladebehandlede metalprodukter skal testes for nikkelafgivelse. Her anvendes NKBmetoden til migrationsprøvning. Resultater udført med rig-testen EN kan dog også anvendes til dokumentation af nikkelafgivelse. Organiske materialer (plast) I GDV-ordningen har man valgt at videreføre de principper for prøvning og godkendelse af plastprodukter, der har været gældende i Danmark i en stor del af VA-ordningens levetid. Det betyder, at alle organiske komponenter eller produkter, der er i berøring med drikkevand, skal gennemgå en toksikologisk vurdering. Denne vurdering foretages på foranledning af ansøgeren af en uvildig rådgiver og indbefatter, at rådgiveren på vegne af ansøger hjemtager konfidentielle oplysninger om recepturen på materialerne fra råmaterialeproducenten. I Danmark har der historisk været én toksikologisk rådgiver (DHI), men der er de senere år kommet flere til. Resultatet af vurderingen er et prøvningsprogram, som beskriver de stoffer, som der analyseres for i ekstraktionsvandet. Migrationerne udføres iht. EN Et testprogram indeholder typisk følgende punkter, men kan variere meget afhængigt af materialetype: TOC (total organic carbon) Smag og lugt iht. EN 1420 og EN 1622 Turbiditet Phenoler Andre stoffer 17

18 Sammensatte produkter For sammensatte produkter, der består af både organiske materialer og metaller, gælder det, at delkomponenterne typisk skal testes enkeltvis. Det skyldes, at de testmetoder og testvandet, der anvendes til test for afgivelse af metaller og organiske materialer, er forskellige. Dog gælder det, at flere metallegeringer kan testes sammen ved hjælp af NKB-metoden. En vandhane eller en ventil kan sagtens bestå af 1-4 vandberørte legeringer. Der er muligt at ansøge om at få undtaget O-ringe og andre små plastdele i ansøgningsprocessen. Toksikologisk vurdering Den toksikologiske vurdering er meget central i den danske GDV-ordning, da der mange steder i ansøgningsvejledningen henvises til vurderinger fra den toksikologiske rådgiver. En udtømmende positivliste over stoffer, der ikke må forefindes i plastmaterialerne, er ikke defineret, og det er dermed op til ansøgerens toksikologiske rådgiver at finde de rigtige stoffer at analysere for. Dette skal gøres forud for hver ansøgning, og resultatet skal indsendes til GDV-sekretariatet, der foretager en vurdering af den toksikologiske rådgivers rådgivning. I Danmark er det DHI, der har arbejdet længst med dette område, og de har i en periode været direkte rådgiver for Miljøstyrelsen og godkendte i realiteten plastmaterialer til VA-ordningen i en lang periode. DHI s og Miljøstyrelsens principper for vurderingen har hele tiden været at sikre, at der ikke er problematiske stoffer i en for høj koncentration i drikkevandet. Disse principper fanger således også gruppen af nye/sjældne/ukendte stoffer, som ikke endnu fremgår af lister i de forskellige lande. I øjeblikket ses eksempelvis, at der kommer andre phthalater fra Asien, idet EU er begyndt at være opmærksom på de almindelige phthalater, fx DEHP. Det gøres ved, at der for de stoffer, hvor der ikke et dansk drikkevandskrav, samles toksikologiske data for stoffet, eventuelle kravværdier fastsat for drikkevandet i andre lande, krav ift. fødevarer/fødevarekontaktmaterialer, ADI-værdier m.m., hvor der foreligger viden. På den baggrund fastsættes en acceptabel koncentration for drikkevandet for det enkelte stof på baggrund af den toksikologiske vurdering for stoffet. Der er forskel på kravværdierne for fødevarekontakt og drikkevand, fordi forbrugsmønstre og hvor stor en daglig mængde af stoffet, der er indregnet i kravværdien, varierer. Derfor er man nødt til at forholde sig til baggrunden for den enkelte kravværdi i vurderingen af, hvorvidt den er dækkende for dansk drikkevand, og derfor anvendes der ikke som sådan lister, men de tilgængelige kravværdier (drikkevand og fødevarer) anvendes som grundlag for vurderingen af, om de er dækkende for GDV. Det vides ikke nøjagtigt, hvordan andre danske og udenlandske toksikologiske rådgivere håndterer disse nye/sjældne stoffer. 18

19 7. United Kingdom (UK) Defra (Department for Environment, Food and Rural Affairs) er den øverste myndighed i England og Wales vedr. byggevarer, der kommer i kontakt med drikkevand. Byggevarerne er reguleret via The Water Supply (Water Fittings) Regulations 1999, der også omtales som byelaws. Det er vandværkernes forening, der igennem WRAS (Water Regulations Advisory Scheme) håndhæver lovgivningen i praksis, så der findes i princippet ikke nogen lovpligtige godkendelsesordninger vedr. byggevarer i kontakt med drikkevand i UK. Udenlandske producenter opfatter dog WRAS-mærkningen som et markedskrav og dermed en betingelse for at afsætte varer i UK. Ansvaret for, at regler og byelaws overholdes, ligger hos den VVS-installatør, der monterer byggevaren hos forbrugeren, og denne vil som følge heraf fortrinsvis vælge WRASmærkede byggevarer. Der findes dog mange gør-det-selv-folk, der udfører såkaldt cowboy plumbing, så der er også et meget stort marked for produkter, der ikke er WRASgodkendte. Ud over WRAS findes en række certificeringsordninger, der fortrinsvis adresserer de mekaniske/fysiske krav til produkterne. Her kan nævnes Buildcert, BSI og BBA, der er de mest kendte af de danske producenter. Skotland og Nordirland har egne byelaws for byggevarer i kontakt med drikkevand, men WRAS-godkendelsen er generelt accepteret i hele UK WRAS Teknologisk Institut udpegede på bagrund af oplysninger fra producenter og egne erfaringer WRAS som den centrale organisation at kontakte for at få overblik over reglerne for byggevarer i kontakt med drikkevand i UK. Det lykkedes at få et møde i stand med Mr. Jason Furnival, der er Approvals & Enquiries Manager hos WRAS. Mødet fandt sted i WRAS hovedkontor i Gwent, Wales. Afgrænsning WRAS er styret af vandværkerne og dækker alle komponenter, der monteres i vandforsyningen fra vandværket og frem til forbrugerens hane. WRAS-mærket dækker som udgangspunkt både de mekaniske/fysiske og de sundhedsmæssige aspekter, men det er muligt at få en sundhedsmæssig godkendelse på et råmateriale alene. Organisering Sagsbehandlingen foretages af et sekretariat, der er uafhængigt af prøvningslaboratorier og ansøgere. WRAS-sekretariatet er ikke akkrediteret til certificering. Sekretariatet foretager en indstilling til en Product Assessment Group (PAG), der foretager den endelige godkendelse af produktet. PAG består af repræsentanter for vandindustrien, som mødes hver 6-8 uge og godkender produkterne til WRAS-mærkning. 19

20 Uvildighed og ligebehandling Umiddelbart vurderet er der ikke nogen sikkerhed for, at ansøgere behandles lige, da der ikke er nogen akkreditering involveret. PAG s rolle er ud over at give den endelige godkendelse - at sikre, at WRAS ikke godkender produkter, som ikke kan monteres forsvarligt i et drikkevandssystem. Her er der fare for, at der kan komme politiske vurderinger ind i billedet. Der findes en liste over de laboratorier, der kan udføre tests. Det er NSF-WRc, KIWA Watertec, Intertec og LGC. Kravet til disse laboratorier er, at de er akkrediterede iht. EN 17025, og at BS 6920 forefindes på deres metodeliste. For at blive endeligt godkendt skal laboratoriet også deltage i en ringtest med de andre laboratorier. Dette giver i praksis store problemer for evt. udenlandske ansøgere, fordi de sensoriske test, der er beskrevet i BS 6920-systemet, i praksis er meget svære at gennemføre for laboratorier uden for UK. Tilsyn En WRAS-godkendelse gælder i fem år. Der er ikke noget krav om tilsyn på produktionsstedet eller hos importøren i denne periode. Der er heller ikke markedskontrol i UK. Fornyelsen af en WRAS-godkendelse foregår ved, at ansøgerne efter fem år indsender en fornyet beskrivelse og dokumentation for materialesammensætning. Hvis der er store forskelle, foretager WRAS en vurdering af, om der skal foretages fornyet test. Akkreditering testdokumentation Der forlanges akkrediteret testdokumentation iht. EN og BS 6920 som grundlag for WRAS-godkendelsen. Sporbarhed WRAS-sekretariatet sikrer sporbarheden mellem testrapporter og ansøgning, men sporbarheden føres ikke tilbage til slutproduktet i form af jævnlige tilsyn Tekniske forhold Metaller Der har ikke været tradition for at teste metaller i forbindelse med drikkevand i UK. Det er derfor muligt at få en WRAS-godkendelse uden nogen form for test af metallegeringer. Heller ikke færdige byggevarer med overfladebehandlinger skal gennemgå migrationstest. Organiske materialer (plast) Byggevarer, der indeholder plast eller elastomerer, testes iht. til den specielle britiske standard, BS Denne testmetode er forskellig fra EN-standarderne, men forholder sig til de samme parametre: smag og lugt, ekstraktion af specifikke substanser og mikrobiologisk vækst. Test foretages både af varmt og koldt vand og foretages som hovedregel som migrationsprøvning af den færdige byggevare. 20

21 Testprogrammet defineres i BS 6920 og er det samme for alle organiske materialer. Der foretages altså ingen toksikologisk vurdering af enkeltprodukter ud over en vurdering af de dokumenter, som producenterne eller ansøgere selv fremsender. Der findes også en WRAS-materialegodkendelse for organiske materialer. For at opnå en sådan skal der testes en repræsentativ prøve af det pågældende materiale iht. BS Materialet kan så indgå i produktionen af komponenter til anvendelse i drikkevandsinstallationer uden yderlige tests. Der findes WRAS-godkendte materialer. Sammensatte produkter Sammensatte produkter forstås her som en blanding af metaller og organiske materialer, som eksempelvis ofte ses i blandearmaturer og kuglehaner. Disse produkter er lige så udbredt i UK som alle andre steder i Europa, men da man ikke bekymrer sig om metallerne, vil sammensatte produkter i denne sammenhæng typisk være, hvis man kombinerer et produkt af materialer, der har en WRAS-materialegodkendelse. 21

22 8. Holland På baggrund af det hollandske Drinking Water Decree, der er udstedt af Ministry of Infrastructure and the Environment har Holland indført ATA-godkendelsen. ATA står for Attestation of Toxicological Aspects. Ordningen er udviklet af KIWA, den hollandske test- og certificeringsorganisation, og har fungeret i KIWA s regi i mange år. Grundlaget fra denne ordning er nu i hovedtræk skrevet ind i lovgivningen, og KIWA er som den eneste test- og certificeringsorganisation formelt godkendt af ministeriet til at udføre tests og inspektion for ATA-godkendelsen. ATA-godkendelsen kombineres næsten altid med en mærkningsordning, der deklarerer de mekaniske/fysiske egenskaber. Kravene til disse egenskaber er beskrevet i KIWA s BRL-dokumenter. Når både de mekaniske/fysiske krav og ATA-kravene er dokumenteret, kan byggevaren anvende KIWA Water Mark. Udenlandske producenter, der vil markedsføre deres produkter i Holland, opfatter ATA og KIWA Water Mark som et absolut markedskrav for at afsætte en byggevare i kontakt med drikkevand på det hollandske marked ATA by KIWA Teknologisk Institut udpegede KIWA som den helt centrale kilde til informationer og overblik i Holland, og da certification engineer Dragan Jovanov allerede ved den indledende telefoniske kontakt udviste stor velvilje overfor at deltage i denne kortlægning, blev det ham, Teknologisk Institut holdt møde med på KIWA s kontor i Rijswijk. Det blev oplyst, at KIWA allerede havde udfyldt det tilsendte spørgeskema, men at det lå i ministeriet til endelig godkendelse af indholdet. Til stede var også certification engineer Dirkjan van den Berg. KIWA blev startet for ca. 65 år siden med udgangspunkt i netop drikkevand og dokumentering af byggevarer i kontakt med vand og blev oprindeligt startet op i samarbejde med vandværkerne i Holland. KIWA har derfor oparbejdet en meget stor viden om området og er meget aktiv inden for standardisering og udvikling af drikkevandsområdet internationalt. Aktiemajoriteten ejes i dag af investeringsselskabet NPM Capital, og i de seneste år er KIWA gået i retning af at være mindre afhængig af deres traditionelle hollandske udgangspunkt. KIWA koncentrerer sig nu meget om internationale certificeringsaktiviteter og har gennem de seneste år opkøbt 18 firmaer med tilknytning til mange forskellige brancher. KIWA har ligeledes indgået et strategisk partnerskab med UL, der globalt er en af de største certificeringsorganisationer. Afgrænsning ATA dækker alle byggevarer, der monteres i systemet fra vandboringen til forbrugerens tapsted. 22

23 Organisering Det er KIWA, der i praksis kører sagsbehandling, udsteder godkendelser og udfører test og tilsyn vedr. ATA-godkendelsen. Desuden laver KIWA mekaniske/fysiske test, så kravene til KIWA Water Mark kan opfyldes. En ansøgning, der kun indeholder stoffer, der er på 4MS-listen for metaller eller 4MSlisten for organiske stoffer, kan sagsbehandles i KIWA-systemet uden at involvere ministeriet. Hvis producenten i sin ansøgning oplyser substanser, der ikke indgår i disse lister, skal der foretages en vurdering af en komité af eksperter under ministeriet kaldet CvD. Denne gruppe bliver assisteret af en gruppe toksikologiske eksperter kaldet W4. De skal sammen indstille til ministeren, om en given substans kan accepteres. Ministeriet skal i hvert enkelt tilfælde godkende de foreslåede kriterier og grænseværdier for den pågældende substans. Uvildighed og ligebehandling Figur 1: Evalueringsprocedure i Holland Rammerne for at opfylde de hollandske krav for byggevarer i kontakt med drikkevand er beskrevet i det hollandske Drinking Water Decree. I praksis er det tilsyneladende kun ATA-godkendelsen, der kan anvendes som dokumentation. KIWA oplyser selv, at de ikke har kendskab til, at der er andre, der varetager opgaven med at dokumentere de hollandske krav for byggevarer i kontakt med drikkevand. KIWA markedsfører ATAordningen med ATA by KIWA. Alt i alt ser der ud til at være et velfungerende og nærmest sømløst samarbejde mellem myndigheder og godkendelsesorgan, der samtidig udfører prøvninger, laver afgørelser i forhold til, om et produkt skal igennem de toksikologiske udvalg, og udsteder den endelige godkendelse. 23

24 Akkrediterede prøvninger fra andre testorganer anerkendes principielt, men da KIWA/ ATA-kravene er kombineret med et prøveudtagningskrav, der foreskriver, at KIWA skal udtage prøverne på produktionsstedet, er andre test/inspektionsorganer i praksis slet ikke i stand til at konkurrere. KIWA har som organisation certificeringsakkrediteringer og inspektionsakkrediteringer, men det er uklart, om KIWA anvender disse til at sikre uvildig sagsbehandling i forbindelse med ATA-godkendelser. Ikke alle dokumenter er tilgængelige i officielle engelske oversættelser endnu, men findes på dette link: Tilsyn En ATA-godkendelse løber i princippet uendeligt, hvis der udføres inspektion på produktionsstedet. Hyppigheden varierer fra én til fire gange om året og er forskellig fra produkt til produkt. Intervallerne vurderes af KIWA ud fra, hvor velfungerende producentens kvalitetssystem fungerer. Der udtages stikprøver til test på hvert besøg, og disse kan kun udtages af en auditor fra KIWA. Den første inspektion skal være foretaget på produktionsstedet uden afvigelser, inden ATA-godkendelsen kan udstedes. Akkreditering af testdokumentation KIWA kræver, at testrapporter er udført akkrediteret iht. EN Sporbarhed KIWA kræver sporbarhed fra den oprindeligt typeprøvede byggevare til det produkt, der sælges på markedet via hyppige tilsyn og mærkning af byggevaren. Der er mulighed for at finde ATA-godkendelser på KIWA s hjemmeside: Tekniske forhold Metaller Holland har via ATA-systemet som det første og eneste medlemsland implementeret 4MS-listen for metaller og anvender den som grundlag for godkendelse. Det er derfor i dag kun metaller der optræder på UBA-listen der kan anvendes i Holland. Man har dog valgt ikke at indføre korttidstest for blyafsmitning eller udføre test på færdige overfladebehandlede produkter, som 4MS Procedure for Acceptance (Part A) ellers foreskriver. KIWA udtager dog løbende prøver under inspektioner for at påvise sporbarhed til de oprindeligt prøvede legeringer. Organiske materialer (plast) Godkendelsesproceduren for plast og andre organiske materialer starter med en toksikologisk vurdering, der tager udgangspunkt i informationer om recepturen fra producenten af råmaterialerne. Derefter konsulteres 4MS-listen for organiske stoffer. Hvis der ikke 24

25 findes afvigelser fra denne, kan produktet umiddelbart testes i henhold til de relevante parametre. Hvis der i det indsendte materiale findes stoffer, der ikke står på 4MS-listen, skal disse vurderes separat med en godkendelse fra ministeren. Migrationsprøvningen foretages iht. EN 12873, og der analyseres for TOC (total organic carbon, smag lugt og farve samt de produktspecifikke parametre. Der anvendes ENstandarder til analyserne. Sammensatte produkter I lovgivningen er det gjort meget tydeligt, at alle materialer i kontakt med drikkevand skal evalueres. Det giver nogle udfordringer i ATA-systemet for de mere komplekse produkter, der består af flere forskellige materialer. Evalueringen af sådanne produkter kan være meget langvarig, og ATA er derfor i øjeblikket i en overgangsperiode, hvor nogle produkter godkendes efter de gamle regler fra før Der er fastlagt evalueringskriterier for plastrør og fittings, metalrør og fittings, fleksible tilkoblingsslanger og kuglehaner, men der mangler eksempelvis stadig at blive fastlagt betingelser for den meget store gruppe af blandingsbatterier. 25

26 9. Tyskland I Tyskland er det UBA (Umweltbundesamt), der siden 2012 har stået for kravene til de såkaldte KTW (organischen Materialien im Kontakt mit Trinkwasser) - godkendelser af organiske materialer i kontakt med drikkevand - og UBA-listen for metallegeringer i kontakt med drikkevand. Begge ordninger er som udgangspunkt efterlevelsesordninger, men de er i praksis sammenkædet med DVGW s (Deutscher Verein des Gas- und Wasserfaches) certificeringsordning for byggevarer i kontakt med drikkevand. DVGW udgiver deres egne standarder med mekaniske/fysiske prøvningsbetingelser, der forudsætter, at kravene for metaller og organiske materialer er opfyldt, for at der kan udstedes en godkendelse. DVGW har besluttet, at afzinkningsbestandig messing, CW 602N, fra den 30. november 2015 ikke længere må anvendes i DVGW-mærkede produkter, da denne legering ikke står på UBA/4MS-listen. Derudover har DVGW s søsterorganisation TZW (Teknologiezentrum Wasser) udviklet en speciel test, der undersøger mikrobiologiske vækst på plastmateriale, kaldet W270. Den er også en forudsætning for at opnå en DVGW-godkendelse. DVGW-godkendelsen er i det hele taget en meget stærkt forankret certificeringsordning, der generelt ses som en forudsætning for, at VVS-installatøren vil installere et produkt i en drikkevandsinstallation. DVGW-godkendelsen er frivillig, men udenlandske producenter, der ønsker at afsætte byggevarer i kontakt med drikkevand på det tyske marked, opfatter DVGW - og dermed KTW - som et markedskrav i Tyskland. 26

27 Figur 2: Organisationen vedr. den tyske KTW-godkendelse 27

28 9.1. KTW TZW Teknologisk Institut udpegede på baggrund af egne erfaringer TZW som en central kilde til informationer om det tyske godkendelsessystem, da TZW dels er forankret i DVGWorganisationen, dels arbejder tæt sammen med UBA i forbindelse med gennemførelse af den såkaldte rig-test, EN , der er basis for metallegeringers optagelse på UBAlisten og dermed senere 4MS-listen for metaller. Teknologisk Institut fik et møde i stand med Dr. Josef Klinger, der er Geschäftsführer/CEO for TZW i Karlsruhe. Afgrænsning KTW-reglerne gælder for hele forsyningsnetværket og husinstallationen. Produkter godkendes ikke som helhed i KTW-ordningen, men alle organiske materialer/komponenter, der indgår, skal have et individuelt prøvningscertifikat. Det vil i praksis sige at alle O- ringe og plastrør skal dokumentere, at de opfylder KTW-kravene. Det er her DVGW-godkendelsen kombinerer alle KTW- og W270-certifikater med de mekaniske/fysiske krav og laver en fælles godkendelse for byggevarer i kontakt med drikkevand. KTW-kravene findes her: Organisering KTW-prøvning og -certifikater kan udstedes af fire prøvningsinstitutter, der er udpeget af UBA. Ordningen er en efterlevelsesordning, og det forudsættes derfor, at alle materialer i kontakt med drikkevand har gennemført en KTW-test på et af de anerkendte laboratorier. Der findes ikke en central registrering af godkendte materialer, da hvert enkelt certifikat er forbundet med et materiale og ejes af den producent, der har fået testen foretaget. Uvildighed og ligebehandling Enhver producent kan henvende sig til et af de anerkendte testlaboratorier, der alle er akkrediteret iht. EN 17025, og få foretaget en test i henhold til KTW-grundlaget. Der er således ikke nogen egentlig certificeringsproces, der kan dokumentere, at man overholder de formelle lovgivningskrav. Der er ingen adskillelse mellem den toksikologiske evaluering og det testlaboratorium, der udfører begge opgaver. Testkriterier er tilgængelige på engelsk og tysk. Tilsyn Et KTW-certifikat er typisk gældende i fem år, og der er ikke nogen tilsynsordning forbundet med selve certifikatet, men hvis det oprindeligt godkendte materiale ændres i forhold til det oprindeligt prøvede materiale, mister certifikatet automatisk sin gyldighed. De fleste KTW-certifikater indgår dog i en DVGW-godkendelse og her foretages der tilsyn, der er afhængig af den DVGW-standard, der er gældende for det enkelte produkt. Hyppigheden varierer fra seks måneder til tre år. 28

29 Akkreditering af testdokumentation Der forlanges akkrediteret testdokumentation iht. EN og migrationsstandarderne EN samt EN og EN 1622 for smag og lugt. Derudover skal laboratoriet være anerkendt til at udføre disse test, se figur 2. Sporbarhed Teknologisk Institut har ved gennemgang af tidligere KTW-rapporter erfaret, at det kan være vanskeligt at etablere sporbarhed fra KTW-godkendte enkeltkomponenter til certifikat og prøvning. Teksten i rapporterne er med andre ord i mange tilfælde mangelfuld eller ikke entydig i forhold de aktuelle komponenter Tekniske forhold Metaller Tyskland har historisk set altid haft stor fokus på metallers afsmitning til drikkevandet. Standarden DIN indeholder en liste over de metallegeringer, der kan anvendes i drikkevandsinstallationer afhængigt af type og størrelse af overfladen. Hvis en legering er inkluderet i denne standard, er der ikke behov for yderligere migrationstest. Situationen i dag er, at man er midt i processen med at indføre 4MS-listen for metaller. Den baserer sig i høj grad på de testresultater, der kommer fra UBA s egen liste, og de fleste af de rig-tests, der er lavet som grundlag for listen, er lavet på TZW s laboratorium i Karlsruhe. Det tager 26 uger at gennemføre rig-testen, EN , i ren testtid. For nye legeringer skal testen foretages i tre forskellige typer vand svarende til de forskellige vandtyper, der findes i Europa. Det forventes, at Tyskland endeligt vil indføre 4MS-listen for metaller med en overgangsordning, når den er blevet godkendt af EU-kommissionen. Organiske materialer Proceduren for KTW-godkendelse og test tager udgangspunkt i en total afdækning af recepturen for det materiale, der ønskes godkendt. Det betyder, at det valgte testlaboratorium skal have fuldstændig adgang til oplysninger om alle substanser og additiver, der indgår i produktet. Det er derfor ofte nødvendigt at udfærdige en tavshedserklæring mellem materialeleverandør og testlaboratorium for at sikre, at alle oplysninger kommer frem. Recepturen holdes op imod den KTW-positivliste, der er gældende for det specifikke produkt, og der foretages efterfølgende migrationsprøvning. Sammensatte produkter Dokumentationen til et sammensat produkt bestående af metallegeringer, O-ringe, slanger, kartoucher m.m. består af et større antal dokumenter, da alle vandberørte dele har deres egen godkendelse. Dvs., at et certifikat på en O-ring kan gå igen i en lang række produkter. Det er her koblingen til DVGW-godkendelsen bliver mest tydelig, for DVGW tilbyder at samle disse dokumenter under deres godkendeles, så deres medlemmer og slutbrugerne kun skal kigge på DVGW-mærket i stedet for et stort antal KTW-certifikater. Der findes ingen officiel bagatelgrænse i Tyskland. Det skal kunne dokumenteres, at alle delkomponenter er i overensstemmelse med KTW-reglerne. 29

30 10. Frankrig De franske godkendelsesregler for byggevarer i kontakt med drikkevand er defineret og reguleret af det franske sundhedsministerium. Drikkevandsgodkendelsen hedder ACS (Attestation de Conformité Sanitaire). ACS-mærkningen omfatter kun organiske materialer i kontakt med drikkevand. Systemet blev udviklet på et prøvningslaboratorium i Paris i slutningen af 1980 erne og blev i en årrække alene anvendt til at undersøge afsmitningen til drikkevandet i Parisområdet. Ordningen blev ophævet til fransk lov i 1997 og er nu meget veletableret på det franske marked. I Frankrig tilsætter man klor til drikkevandet for at sikre, at det er sikkert at drikke helt frem til tapstedet. Det er tilsat klor i ca. 80 % af det franske drikkevand. To testlaboratorier, CARSO og Eurofins, er godkendt af Sundhedsministeriet til at udføre test og lave godkendelser mht. de sundhedsmæssige egenskaber. Sideløbende eksisterer der en certificeringsordning, NF Mark, for de mekaniske/fysiske egenskaber i regi af CSTB (Centre Scientifique et Technique du Bâtiment) ACS Teknologisk Institut udpegede på baggrund af oplysninger fra producenter CARSO som en organisation, der har et stort overblik over ACS-systemet. Laboratoriechef hos CARSO, Christelle Autugelle, var meget imødekommende og ville gerne bidrage med oplysninger. Christelle Autugelle repræsenterer også Frankrig i den tekniske gruppe i 4MSsamarbejdet. Afgrænsning Ordningen gælder fra kilde til tapsted, og alle byggevarer, der er produceret af plast eller andre organiske materialer, der er i kontakt med drikkevand, skal dermed opfylde ACSkravene. Metallegeringer hører ikke under ACS. Organisering Sundhedsministeriet har udstedt cirkulæret DGS/SD 7 A, der beskriver rammerne for byggevarer i konktakt med drikkevand i Frankrig. ANSES er en styrelse under Sundhedsministeriet, der har ansvar for sundhed, miljø og fødevaresikkerhed. De har udpeget Eurofins og CARSO som de to eneste laboratorier i Frankrig, der kan udføre test i forhold til cirkulæret. CARSO udfører 60 % af opgaverne og Eurofins 40 %. ANSES kan også inddrages i godkendelsesprocessen. Cirkulæret findes her (kun på fransk): 30

31 Uvildighed og ligebehandling CARSO og Eurofins er begge store, kommercielle organisationer, der har specialiseret sig at drive effektive testlaboratorier. De har en lang række akkrediteringer og har også ekspertise i at udføre toksikologiske vurderinger. Disse to laboratorier varetager hele processen fra indhentning af receptur fra råvarefabrikanten til vurdering af resultater, migrationsprøvning og analyse samt udstedelse af certifikater. Alle officielle regler og vejledninger findes kun på fransk, og kun testresultater fra CARSO og Eurofins accepteres. Tilsyn En ACS-godkendelse gælder i fem år, og der er ikke noget krav om tilsyn i godkendelsesperioden. Fornyelse af godkendelsen sker ved fornyet indsendelse af dokumentation. Akkrediteret testdokumentation Både CARSO og Eurofins er akkrediteret iht. EN og er de eneste anerkendte laboratorier til ACS-ordningen i Frankrig. Certifikaterne er ikke udstedt akkrediteret. Sporbarhed Alle ACS-certifikaterne er tilgængelige på laboratoriernes hjemmeside, men findes kun på fransk. Sundhedsministeriet publicerer derudover en liste over ACS-godkendte produkter Tekniske forhold Metaller Metaller, der anvendes i byggevarer i kontakt med drikkevand, skal ikke have nogen godkendelse i Frankrig. Producenterne kan selv deklarere, at de overholder reglerne i henhold til angivne værdier i procent i råvaren. Der findes en liste over kravene til metaler (se bilag 2). Der er ingen migrationstest eller andre testmetoder. Der er heller ingen krav til nikkelog kromafgivelse fra overfladebehandlede færdige byggevarer. Organiske materialer (plast) For organiske materialer gælder det, at CARSO og Eurofins laver en toksikologisk vurdering baseret på de oplysninger om receptur, de kan indhente fra materialeleverandøren. På bagrund af dette laver de et testprogram og fortager en migrationsprøvning for at se, om nogle af de bekymrende stoffer migrerer fra byggevaren og over i drikkevandet. Migration og analyse af TOC, sensoriske test, tungmetaller m.m. udføres iht. AFNORstandarder. Migrationen foretages med klorholdigt vand 1 mg/l med en ekstraktionstid på 24 timer i mørke. 31

32 Som noget særligt findes der en regel for ACS-godkendelse af organiske materialer, der siger, at for de dele af produktet, der udgør under 5 % af det vandberørte areal, kan man acceptere andre godkendelser. Sundhedsministeriet har på forhånd begrænset kredsen af godkendte ordninger til den tyske KTW, den hollandske ATA, den britiske WRAS og den belgiske nationale godkendelse. De resterende 95 % af de vandberørte arealer skal testes iht. til de franske regler. Sammensatte produkter For sammensatte produkter, fx en vandhane, kigger man på produktets enkeltkomponenter, og hvis et blandearmatur eksempelvis har en ACS-godkendt kartouche, KTWgodkendte O-ringe og perlator (udløbsstuds af plast), kan produktet godkendes alene med en selvdeklarering fra producenten på messinglegeringen. Større plastarealer over 5 %, der ikke har en selvstændig ACS-godkendelse, skal igennem testproceduren for plastmaterialer. 32

33 11. Anvendelse af udenlandske certifikater i GDV-ordningen Anvendelse af udenlandske certifikater til direkte at modsvare de danske GDV-krav kræver, at det af certifikatet tydeligt fremgår, hvilke regler certifikatet er udstedt i henhold til. Skal certifikaterne bruges alene, forudsætter det, at det fremgår af certifikaterne hvilken dimension (worst case), der er testes på. Derudover er det en forudsætning, at der er sammenhæng mellem navne og materialebenævnelse på certifikatet og produktet, der ansøges om. Hvis alle oplysninger ikke fremgår direkte af certifikatet, er det nødvendigt at lægge den dertilhørende prøvningsrapport til grund for en vurdering af, om kravene er opfyldt. Det er vigtigt at bemærke, at anvendelse af et certifikat i realiteten betyder, at man lægger sagsbehandlingen over til en tredjepart og dermed stoler på, at sagsbehandlingen udføres, som det forventes i GDV-ordningen. En akkrediteret prøvningsrapport udført i henhold til den relevante standard giver dermed en større sikkerhed for, at kravene er overholdt end et certifikat. Som det fremgår af tabel 1, er det kun de nordiske certifikater fra Sintef, SP Certifiering og KIWA/Swedcert, der kan forventes at være baseret på tests, der er sammenlignelige med GDV-kravene. Det gælder dog kun for metaldelene, der udføres efter NKB-reglerne. De organiske materialer (plast) der indgår i certifikater fra Sintef, SP Certifiering og KIWA/Swedcert må nødvendigvis vurderes ud fra de testrapporter der ligger til grund, da certifikaterne er lavet ud fra VA-, KTW- eller andre certifikater. Udenlandske certifikater kunne dog evt. anvendes efter samme model som i Frankrig, hvor de plastdele, der udgør under 5 % af det vandberørte areal, kan dokumenteres med udvalgte udenlandske certifikater. Begrundelsen for dette skulle ikke være, at de udenlandske certifikater opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 31 1:1, men at de dele, der ligger under denne mindstegrænse ikke har så stor indflydelse på vandet, at det kan retfærdiggøre omfattende testprogrammer. Dette vil i praksis udelade kartoucher og andre plastdele, der også var udeladt fra den gamle VA-ordning, men trods alt sikre, at produkterne har et rimeligt europæisk kvalitetsniveau. 33

34 Certifikater/godkendelsesordninger KTW Tyskland ATA Holland WRAS England ACS Frankrig Sintef Norge SP Certifiering og KIWA/ Swedcert Sverige Plast Metal Sporbarhed Tilsyn EN-standarder til analyse. Toksikologisk vurdering efter tyske regler EN-standarder til analyse. Toksikologisk vurdering efter hollandske regler Testmetoder, der ikke kan sammenholdes med ENstandarder. Testmetoder, der ikke kan sammenholdes med ENstandarder. Løse krav beskrevet i byggetekniske forskrift, se afsnit 5.3 Løse krav formuleret i de svenske byggregler, se afsnit 5.3 Råvaretest. UBA/4MS-listen. Produktionsprocessen er ikke med i testen. Råvaretest. UBA/4MS-listen. (Dog er der tilsyn på de produkter, der også har en DVGW-godkendelse) Produktionsprocessen er ikke med i testen. Der kræves en stor mængde certifikater og prøvningsrapporter, da alle enkeltdele er godkendt separat og kan have forskellige udløbsdatoer. Vanskelig. Ok Nej. Ingen krav Meget dårlig Nej Selvdeklarering Ukendt Nej Færdigvaretest. Samme testmetoder og grænseværdier som i DK Færdigvaretest. Samme testmetoder og grænseværdier som i DK Ok Ok Ja Ja Ja Tabel 1: Oversigt over udenlandske certifikaters anvendelse i GDV-ordningen 34

35 I forhold til de nordiske NKB-regler skal det bemærkes, at man i Sverige har besluttet at indføre nye grænseværdier for ventiler og fittings pr. 1. juli Disse krav er i modsætning til GDV-kravene differentieret i forhold til dimensioner af fittings og ventiler. Tabel 2 giver et overblik over grænseværdierne. Grænseværdierne for armaturer er de samme som i Danmark, altså 20 μg og en overgangsperiode til 5 μg i DN mm NPS tommer Nordiske krav Ventiler NKB 13 GDV Svenske krav pr. 1. juli 2016 Fittings NKB 12 til kobberrør NKB 18 til plastrør Nordiske krav Svenske krav pr. 1. juli 2016 NKB 13 Bek. 31 SE NKB 13 mm NKB SE - NKB Udvendige mål μg μg μg μg Μg 10 3/ (5) ,7 15 1/ (5) ,2 20 3/ (5) , (5) , / (5) 6, , / (5) , (5) , /2 20 (5) , (5) /2 20 (5) (5) 20 Tabel 2: Grænseværdier for ventiler og fittings 35

36 12. 4MS Common Approach I 1998 begyndte arbejdet med at udvikle et fælles europæisk system til godkendelse af byggevarer i kontakt med drikkevand for første gang. Det fik forkortelsen EAS (European Acceptance Scheme). Målet var at sikre byggevarernes frie bevægelighed ved at undgå tekniske handelshindringer. Arbejdet blev udført i regi af Europakommissionen, men det var en meget svær opgave at blive enige om kravene i den store kreds af medlemslande. Derfor trak Kommissionen sin støtte til EAS i 2006 og valgte at opfordre til et mere begrænset "harmoniseringsprojekt" under byggevaredirektivet. Tyskland, Frankrig, Holland og UK havde været stærke tilhængere af EAS-konceptet og blev i 2007 enige om sammen at arbejde hen imod en fælles tilgang til godkendelse af byggevarer i kontakt med drikkevand. Det er det, der kendes som den såkaldte Four Member State Group eller 4MS. Et resultat af 4MS-samarbejdet er, at de fire lande har forpligtet sig til at indføre det fælles system, når det er endeligt godkendt af Kommissionen. Senest har Portugal også sluttes sig til kredsen og har forpligtet sig til at indføre reglerne, når de er notificeret under Directive 98/43/EC MS-listen for metallegeringer De mest synlige resultater for de øvrige lande er dog de positivlister, der er lavet, og her er 4MS-listen for metaller den, der er længst fremme. Det er tilsyneladende Tyskland, der har været mest aktiv i arbejdet med denne liste. Det skyldes formentlig, at hverken UK eller Frankrig historisk har givet migration fra metallegeringer særlig stor opmærksomhed. Der er derfor direkte sammenhæng mellem den liste, som den tyske myndighed med ansvar for drikkevandet, UBA, udarbejder og 4MS-listen for metaller. Der er dog ca. seks måneders forsinkelse mellem de to lister, fordi 4MS-gruppen skal være enig om at optage en ny legering på listen. Selve processen med at få en ny legering på 4MS-listen for metaller er altså meget langstrakt, fordi den testmetode, EN , der ligger til grund for optagelsen på listen, (populært kaldet rig-testen) tager 26 uger at gennemføre i ren testtid. For nye legeringer skal testen foretages med tre forskellige typer vand svarende til de forskellige vandtyper, der findes i Europa. Der er ikke transparens i forhold til, hvilke stoffer der undersøges for i de metaller, der kommer på UBA-listen. Producenten af metallegeringer skal fremlægge sine testresultater for et udvalg, der tager stilling til, om legeringen kan komme på UBA-listen eller ej. Det er altså ikke umiddelbart muligt for andre interessenter at vurdere baggrunden for en optagelse af en metallegering på UBA- og dermed 4MS-listen. 36

37 Færdigvaretest på byggevarer af metal I 4MS Procedure for the acceptance (Part A), der ligger på UBA s hjemmeside, er nævnt, at alle metallegeringer med over 1 % blyindhold skal testes som færdigt produkt med en kortidstest iht. EN Samtidig er det nævnt, at nikkel- og krombelagte produkter skal gennemgå en test iht. EN Holland er det første land, der bruger 4MS-listen for metaller direkte i deres ATA-godkendelsessystem, men de har ikke indført denne færdigvaretest MS-listen for organiske stoffer 4MS-gruppen arbejder også på en positivliste for organiske stoffer. Her er det dog mest Frankrig, Tyskland og Holland, der er aktive, da UK ikke tidligere har haft positivlister. Der er publiceret en såkaldt kombineret positivliste, der reelt er en sammenskrivning af de tre landes positivlister. De enkelte stoffer er dog ikke anerkendt i alle lande, men kun i det land, der er nævnt i listen. Årsagen er formentlig, at mange af stofferne er evalueret for år siden, og der er derfor ikke tilstrækkelig tillid mellem landenes til kritikløst at anerkende et stof, der er evalueret i et andet land for lang tid siden. 4MS-landene har givet sig selv fem år til at blive færdige med at sammenlægge listen til en coreliste. Det vil sige, at når de enkelte lande oplyser, at de i dag bruger og har indført 4MS-listen for organiske stoffer, er det reelt et udtryk for, at de kigger på nøjagtig den samme nationale liste som altid Konklusion på 4MS Det er vanskeligt at samarbejde om noget, der er så stærke nationale holdninger til, som drikkevand. De fire lande i 4MS-samarbejdet har bundet sig op på at lave nogle fælles retningslinjer, som resten af Europa kan følge, og det skal også nok lykkes at få etableret et fælles udgangspunkt, der vil gøre forskellene mindre. Fakta er dog, at der snart er gået lige så lang tid med 4MS, som der gik med EAS. Der er stadig meget arbejde, der skal gøres, og gruppen holder øjensynligt kun møder hvert halve år. Frankrig og UK har stadig ordninger, der adskiller sig fundamentalt fra Tyskland og Holland, og det ser ud som om, de fire lande opfatter 4MS-systemet som noget, man kan indføre de dele af, der passer ind i de nationale regler. Holland har været meget ambitiøs omkring 4MS-samarbejdet og har som det eneste land allerede indført 4MS-listen for metaller og 4MS-listen for organiske materialer. Det er indtrykket, at KIWA som privat, kommerciel virksomhed har en meget stærk rolle i Holland, og at organisationen med ATA by KIWA i meget høj grad ser 4MS-modellen som et forretningspotentiale, de kan udbrede internationalt med deres såkaldte ATAapproach. Senest har Portugal valgt at tilslutte sig 4MS og har ifølge KIWA samtidig valgt at følge ATA-systematikken. 37

38 UK er umiddelbart vurderet temmelig langt fra at indføre systemet i praksis. En indførelse af 4MS-listen for metaller vil formentlig blive opfattet som en ret stor omvæltning i UK, da man ikke tidligere har haft fokus på metallernes afsmitning til drikkevandet. Samtidig er nogle af de metallegeringer, der anvendes hyppigt i UK, endnu ikke på 4MSlisten. UK er det eneste af de fire lande, der ikke i forvejen har en positivliste for organiske stoffer i kontakt med drikkevand, og UK må derfor vente, indtil Holland, Frankrig og Tyskland er blevet færdige med den fælles core-liste. På UBA s hjemmeside, står der, at 4MS vil være notificeret i slutningen af Processen er altså blevet forsinket betragteligt. Årsagen er formentlig, at det er gået op for mange, inkl. Kommissionen, at navnlig 4MS-listen for metaller i praksis vil komme til at virke som en handelshindring, fordi der forsat er mange metallegeringer, der ikke er på listen. Det kan være legeringer, der anvendes pga. af særlige korrosionsforhold og vandkvalitet, eller legeringer, der blandes til specifikke formål uden at have negativ indflydelse på drikkevandet. En umiddelbar vurdering er, at 4MS-listen for organiske stoffer bliver færdig inden for den tidsfrist på fem år, som er målsætningen for core-listen. 4MS-listen for metaller er næppe færdig før. 38

39 13. De nordiske NKB-regler versus 4MS-listen Det følgende afsnit har til formål at belyse de forskelle, der er på den nordiske NKB-test på færdigvarer og 4MS/UBA s system til materialegodkendelse set i forhold til anvendelse i en produktgodkendelsesordning. NKB-test 4MS-test Prøveemne Testen udføres på det færdigt producerede emne, der kan bestå af flere forskellige metalegeringer iht. NKB 4. Testen udføres på et specialfremstillet emne udført i en specificeret metallegering med en standardbestemt udformning og overfladeruhed iht. EN Testvand Syntetisk fremstillet testvand med en ph-værdi på 7 Tre typer testvand: Very hard neutral: 5.0 mmol/l, ph 7,1-7,5 Soft acidic: 0,5-1,3 mmol/l, ph 6,7-7,1 Soft alcalic: 0,5-1,3 mmol/l, ph 8,0 8,4 Grænseværdier Testens varighed Bly 5 µg (indtil µg) Cadmium 2 µg Nikkel 80 µg (målt som gennemsnit på tre prøver) 10 dages ekstraktionstid dages analysetid 4MS-listen kan findes her: /default/files/medien/374/dokumente/ _4ms_scheme_for_metallic_mater ials_part_b_2.pdf Basis for optagelse er såkaldte UBA opinions. 26 uger (½ år) Pris pr. test Ca. EUR 700 Ca. EUR Testkapacitet Fem akkrediterede testinstitutter i Norden og ét i Kina Kan udføres hos TZW i Tyskland, og en af vandtyperne kan udføres af Force i Danmark 39

40 NKB-test 4MS-test Sporbarhed fra test til godkendelse NKB-testen udføres på det færdige produkt, og testen er dermed udtryk for summen af de metalegeringer, der indgår i produktet, såsom maskinbearbejdning og varmsmedning. I en godkendelsessituation skal der således etableres sporbarhed fra det færdige produkt via en testrapport til godkendelsen. Hvis et produkt er produceret af en metalegering, der optræder på 4MS-listen, er produktet som udgangspunkt godkendt til anvendelse i drikkevandsinstallationer. Mange produkter er fremstillet af flere forskelig metallegeringer, og de skal så alle være på 4MS-listen. I en godkendelsessituation skal der altså via papirer og certifikater skabes sporbarhed fra legeringen på 4MS-listen til metalværket (eller den fabrik, der producere og blander messing) gennem produktionsprocessen til det færdige produkt. Produktionsprocesser De produktionsprocesser, der kan have indvirkning på det færdige produkts afsmitning til drikkevandet, såsom maskinbearbejdning, varmsmedning, lodning og forkromning, indgår i resultatet af en NKB-test. Produktionsprocesserne indgår ikke i en godkendelse, der baserer sig på 4MSlisten. Hvis der skal testes for afgivelse af nikkel fra forkromningen, skal der laves en 26 uges-test af det færdige produkt. Nøjagtighed NKB-testen har ikke en særlig god gentagelsesnøjagtighed, da fyldeprocessen og opmåling af volumen i produkterne bidrager til usikkerhedsbudgettet. Dette kompenserer man for på nikkelmålingerne ved at tage en gennemsnitsværdi af tre produkter. Rig-testen iht. EN viser et bedre billede af afsmitningen af stoffer, der begynder at migrere fra legeringen sent i materialets levetid. Testmetoden efterligner en almindelig brugssituation af råmaterialerne. Tabel 3: Forskelle på NKB-testen og 4MS/UBA s rig-test De to metoder er altså helt forskellige i deres opbygning og fokus, og det giver derfor ikke mening at sammenligne dem direkte mht. måleresultater. I forhold til en situation, hvor man ønsker en produktgodkendelse, har NKB-testen sin styrke i, at det er en kortidstest, og det er realistisk at udføre den meget tæt på det produkt, der ligger på hylderne hos grossisten eller byggemarkedet. Rig-testen tager et halvt år at gennemføre. Den anvendes derfor i dag kun til test af de rå materialelegeringer, og værdien af en sådan test er dermed helt afhængig af, om der kan etableres sporbarhed fra materialets legering til det færdige produkt via dokumenter. 40

41 14. Grænseværdier Følgegruppen besluttede, at man i spørgeskemaundersøgelsen ville spørge om grænseværdierne for nedenstående stoffer. Stofferne er nævnt i Bekendtgørelse nr. 31, bilag 1. Som det fremgår af afsnit 15 gav spørgeskemaundersøgelsen ingen respons. Nedenstående svar er afgivet ved et personligt møde med informanterne i de fire lande eller er efterfølgende modtaget via . Har man i dit land grænseværdier for disse stoffer, og hvilken analysemetode anvendes? Tyskland Frankrig UK Holland Silver (sølv) Silver as biocide should not be used in drinking water materials No Limits taken from the European drinking water directive ces.com/uploadedfiles/expert_ Center/Sanitary_Applainces/News_ and_publications/ %20 Materials%20and%20chemicals%20in% 20the%20supply%20of%20drink ing%20water%20and%20warm %20tap%20water%20Regulation.pdf Turbidity (uklarhed) For materials: not to be changed in the test water No - - TOC (VOC + NVOC) 0,5 mg/l EN 1484 (NPOC) 1 mg/l Xpp and NF EN Phenols (fenoler) Not as group parameter No - - Lead (bly) Cadmium (kadmium) Nickel (nikkel) Other metals (Andre metaller) 10 µg/l, but different ratio for different materials of the max level. 3 µg/l, but different ratio for different materials of the max level 20 µg/l,, but different ratio for different materials of the max level See the German Drinking water Directive and UBA Guidelines for different materials 2 µg/l Xpp and internal method 1 µg/l Xpp and internal method 4 µg/l Xpp and internal method Xpp and internal method Hg: 0.2 µg/l Sb:.2 µg/l Cu: 10 µg/l As: 0.2 µg/l

42 15. Metodebeskrivelse Teknologisk Institut har i tilbuddet og i løsningsbeskrivelsen taget udgangspunkt i de specifikke spørgsmål, som Energistyrelsen ønskede besvaret i udbudsmaterialet af 18. februar Spørgsmålene i udbudsmaterialet er sammensat af ønsker fra Rørforeningen, VELTEK, DI, GDV-sekretariatet, Naturstyrelsen og Energistyrelsen. Denne konstellation udgør samtidig projektets følgegruppe Udvælgelse af lande til kortlægning Energistyrelsen ønskede som udgangspunkt følgende lande inddraget i kortlægningen: Norge, Sverige, Tyskland, Italien, Frankrig, Holland, UK, Polen, Ungarn, USA og Japan. Teknologiske Institut supplerede i løsningsbeskrivelsen med følgende lande ud fra følgende begrundelser: Finland: Finland foreslås inddraget, da landet tidligere var en del af det nordiske samarbejde om NKB-reglerne. Mange danske producenter oplever i øjeblikket, at Finland fjerner sig fra det fælles udgangspunkt og indfører særlige regler om migration, navnlig for plastmaterialer. Det gør det vanskeligt for danske producenter at markedsføre nye produkter i Finland på lovlig vis. Schweiz og Østrig: Der er en vis sammenhæng og gensidig anerkendelse af kravene mellem Tyskland, Østrig og Schweiz. Der er dog små forskelle, der vil være nyttige at få kortlagt i relation til Energistyrelsens formål med dette projekt. Portugal: Portugal har som det første land uden for den oprindelige 4MS-kreds bestående af Holland, Frankrig, UK og Tyskland besluttet sig for at indtræde i 4MS-samarbejdet. Spanien: Spanien er et stort land og marked, der grænser op til Frankrig og Portugal, og det vil derfor være naturligt at inkludere Spanien i denne undersøgelse. Spansk er et verdenssprog, og der er formentlig en stor sammenhæng i kravene med de øvrige spansktalende lande Fase 1: Grundprocessen for kortlægningen På grund af den korte projektperiode (fra den 26. marts til den 4. juni 2014) og de økonomiske rammer for projektet stod det klart, at der skulle vælges en løsningsmodel, der baserede sig på indsamling af data via spørgeskemaer og telefoninterviews. Teknologisk Institut har tidligere med succes anvendt denne metode til indsamling af data, senest i forbindelse med det europæiske kortlægningsprojekt Brugen af genanvendte materialer som ressource i den europæiske industri. Ud fra de givne omstændigheder og erfaringer blev modellen i figur 3 valgt til at løse kortlægningsopgaven om byggevarer i kontakt med drikkevand. 42

43 Projektopstart Udvælgelse af lande til kortlægning Udformning af spørgeskema til indsamling af oplysninger Udkast til spørgeskema kommenteres og godkendes af Energistyrelsen Spørgeskemaet oversættes til engelsk Skriftlig indsamling af oplysninger Data- og informationsindsamling Teknologisk Instituts kontaktnet af virksomheder inddrages Samling af information og vejledninger fra myndigheders hjemmesider Skriftlige oplysninger indsættes i spørgeskema for hvert land Myndigheder i hvert land modtager delvist udfyldt spørgeskema Telefoninterview med myndigheder om manglende oplysninger Myndigheder og øvrige informanter udpeger vellykkede tiltag/ certificeringsordninger Validering af færdigudfyldt spørgeskema Myndigheder i hvert land bekræfter rigtigheden af oplysningerne Udformning af rapport Figur 3: Kortlægningsprocessen 43

44 15.3. Kontaktpersoner Dataindsamlingen var i Teknologisk Instituts løsningsbeskrivelse tilrettelagt som en kombination mellem systematisk indsamling af data fra myndighederne vedr. lovgrundlag og regler og input fra brugerne af ordningerne, typisk producenter og importører. Denne tilgang blev valgt for at sikre en høj legitimitet i oplysningerne og samtidig få inddraget et brugerperspektiv. Figur 4: Dataindsamling for kortlægning I forbindelse med dataindsamlingen identificerede og kontaktede Teknologisk Institut 33 forskellige myndigheder og organisationer, der forvalter lovgivningen i de 18 lande. De modtog alle en opringning, fik efterfølgende tilsendt et spørgeskema via og blev derefter kontaktet telefonisk flere gange. Der blev derudover foretaget personlige interviews med to store producenter, der har eksport til en lang række af de udvalgte lande og dermed har overblik over regler og godkendelsessystemer i de pågældende lande. I forbindelse med inspektionsbesøg i Tyskland, Spanien, Frankrig, Polen og Italien indsamlede Teknologisk Institut samtidig oplysninger på mere uformelt plan om, hvordan producenterne oplever godkendelsessystemerne i de forskellige lande Spørgeskema Det spørgeskema, der blev udsendt til de 33 kontaktpersoner, blev udarbejdet, så det punkt for punkt svarede til kravene i Energistyrelsens udbud. Udsendelsen af spørgeskemaet var ledsaget af et døråbnerbrev fra Energistyrelsen, der forklarede baggrunden for undersøgelsen og samtidig lovede en engelsk oversættelse af den endelige rapport. 44

45 Skemaet blev forsøgt opstillet overskueligt og blev derfor grupperet i 14 afsnit, der hvert indeholdt uddybende spørgsmål med mulighed for at svare ja eller nej og efterfølgende uddybe svaret. Der er i alt 35 spørgsmål i varierende kompleksitet fordelt på følgende afsnit: 1. Nationalt ansvarlig for regulering og overvågning af byggevarer i kontakt med drikkevand 2. Organisering af reguleringen 3. Om der er flere myndigheder, der er ansvarlig for byggevarer i kontakt med drikkevand 4. Regulering af godkendelsesordninger i kontakt med drikkevand 5. Løbetid for godkendelser 6. Prisen på en godkendelse 7. Procedure for inspektion af byggevarer i kontakt med drikkevand 8. Egenkontrol 9. Accept af andre landes certifikater 10. Testmetoder, der anvendes i godkendelses og certificeringsordninger 11. Positivlister 12. Grænseværdier 13. Kapacitet for akkrediteret test 14. Geografiske forhold i landet Spørgeskemaet blev tilrettet af og godkendt af følgegruppen, inden det var klar til udsendelse den 11. april Manglende tilbagemeldinger Teknologisk Institut var klar over, at det ville blive svært at få data tilbage fra alle lande, og de fleste data forventedes også pga. påsken at komme ind sidst i projektperioden. Da Teknologisk Institut den 8. maj endnu ikke havde modtaget nogle tilbagemeldinger ud over enkelte linjer på , blev Energistyrelsen orienteret om, at det pga. manglende data ikke var muligt at blive færdig med projektet inden deadline den 4. juni Teknologisk Institut har især mødt følgende udfordringer ifm. dataindsamlingen: I nogle lande ville myndigheden eller organisationen ikke viderestille os til den rette person, når vi ikke på forhånd kunne angive, hvem vi ville tale med. I en del lande havde myndigheden eller organisationen svært ved at forholde sig til undersøgelsen og var derfor ikke i stand til at viderestille os. I en del lande, især i Øst- og Sydeuropa, havde de kontaktede personer i myndigheden eller organisationen meget dårlige engelskkundskaber og kunne derfor ikke kommunikere med os. 45

46 Men selvom de rette personer modtag spørgeskemaet, var udfordringerne følgede: Den kontaktede person syntes ikke selv, at han/hun var den mest vidende på området og spørgeskemaets emner er så mange, at de kræver, at eksperter fra flere områder inddrages. Personen havde andre gøremål og var først i stand til at udfylde spørgeskemaet senere. Besvarelsen af spørgeskemaet var en ressourcekrævende opgave, som krævede flere personers involvering. Teknologisk Institut blev ofte henvist til andre personer enten i eller uden for myndigheden eller organisationen. På baggrund af denne status blev det aftalt, at Teknologisk Institut sideløbende med forsøgene på at indhente data via spørgeskemaer skulle indsamle oplysninger via udvalgte interviews og netværk med henblik på en tilbagemelding til følgegruppen på et møde den 17. juni Fase 2: Revideret metode for kortlægningen Teknologisk Institut fremlagde på mødet hos Energistyrelse den 17. juni 2014 analyse og segmentering for følgegruppen og anbefalede, at man for at nå at opfylde kortlægningens egentlige mål om at Identificere eventuelle udenlandske krav og frivillige certificeringsordninger, positivlister m.m., som man med fordel kan drage nytte af i den danske godkendelsesordning inden for en rimelig tidsramme var nødt til at ændre metode i forhold til dataindsamling. Erfaringen er, at det med denne type opgaver giver betydeligt bedre og væsentligt mere nuancerede resultater at møde personligt op og interviewe en kontaktperson om de i forvejen fremsendte emner. Der er til gengæld en meget ressourcekrævende form for dataindsamling, og Teknologisk Institut forslog derfor, at man fortrinsvis koncentrerede sig om at kortlægge forholdene i de lande, der kunne placeres i kategori 1. Japan ligger dog langt væk i forhold til udbyttet af en sådan rejse, og Finland er sammen med Danmark med i det Nordiske MaiD-projekt, der over de næste tre år bl.a. har til formål at kortlægge prøvningskrav, metoder og kapacitet i Norden og sammenholde disse med 4MS-kravene. Derfor blev det besluttet at udelade en nøjere granskning af disse lande i kortlægningen. Teknologisk Institut tilbød at besøge og interviewe en centralt placeret person i hvert land med overblik over godkendelsesordninger, lovgivning og testmetoder. Det viste sig i praksis at være ledende medarbejdere hos de store testlaboratorier eller godkendelsesorganer. Det blev på mødet beslutte at koncentrere den videre kortlægning om de fire europæiske lande Frankrig, Holland, Tyskland og UK, og at opgaven i højere grad skulle tage udgangspunkt i en direkte sammenligning af de aktuelle ordninger med de grundlæggende 46

47 forudsætninger og systemer i den danske GDV-ordning og i mindre grad fokusere på nice to have -spørgsmålene, som der mange af i spørgeskemaet. Da disse lande samtidig er drivkræfterne i 4MS-samarbejdet, ville kortlægningen samtidig øge opmærksomheden om dette område. Energistyrelsen modtog udkastet til rapporten den 1. september 2014, og rapportens konklusioner blev præsenteret mundtligt af Sten Kloppenborg på et møde i Energistyrelsen den 10. oktober Siden denne præsentation er der foretaget enkelte præciseringer, og der er efter ønske fra Energistyrelse suppleret med mere information om Norge og Sverige. 47

48 16. Ordforklaring 4MS ACS Akkreditering ATA De fire EU-medlemslande, Frankrig, Holland, UK og Tyskland, samarbejder som Four Member States om at udvikle et fælles system til at godkende materialer i kontakt med drikkevand. Forkortelse for Attestation de Conformité Sanitaire, som er den franske ACS-mærkning. Omfatter kun organiske materialer i kontakt med drikkevand. En akkreditering betyder, at en et testlaboratorium/inspektionsorgan/certificeringsorgan er underlagt kontrol af et nationalt akkrediteringsorgan. Akkrediteringsorganet har til formål at sikre laboratoriets uvildighed og overholdelse af relevante standarder. I Danmark hedder akkrediteringsorganet DANAK. I Sverige hedder det SWEDAC og i Tyskland DAR. ATA står for Attestation of Toxicological Aspects, som er den hollandske godkendelsesordning for produkter i kontakt med drikkevand. Byggevare i kontakt med drikkevand Certifikat Et produkt, der markedsføres til anvendelse i drikkevandsinstallationer, fx vandhaner, plastrør, afspærringsventiler, filtre, kontraventiler osv. Den engelske forkortelse CPDW ses ofte anvendt som synonym og står for Construction Products in Contact with Drinking Water. Et certifikat er et dokument, der beviser ægthed, kvalitet eller gyldighed. Et produktcertifikat gives på baggrund af en vurdering af produktets testdokumentation op imod et sæt certificeringsregler. Certificeringsorganet påtager sig dermed et medansvar for produktets egnethed. CPD Forkortelse for Construction Product Directive. Et EU-direktiv er gældende, når det er indført som national lovgivning i de enkelte medlemslande. CPR Forkortelse for Construction Product Regulation. På dansk kaldes det en forordning. En EU-forordning er overnational og træder direkte i kraft i alle medlemslande. Drikkevandsdirektivet Rådets direktiv 98/83/EG af den 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand. 48

49 EAS Forkortelse for European Acceptance Scheme. Et storstilet godkendelsessystem for materialer i kontakt med drikkevand. Arbejdet med EAS foregik mellem 1998 og 2006, men blev opgivet, da der ikke kunne opnås enighed. Efterlevelsesordning EN-standard I en efterlevelsesordning er det producentens eget ansvar, at der er foretaget test, og at der foreligger dokumentation for, at produktet overholder lovkravene. En efterlevelsesordning er normalt forbundet med omfattende markedskontrol fra myndighedernes side. Europæisk standard Færdigvaretest Test, der udføres på det færdigproduceret produkt og dermed omfatter alle produktionsprocesser i modsætning til en test af råmaterialerne. GDV Forkortelse for Godkendt til drikkevand, der er en dansk lovpligtig mærkningsordning for komponenter, der anvendes i den faste del af drikkevandsinstallationerne i en bolig. Kartouche Betegnelse for en udskiftelig del i et blandearmatur, der typisk er produceret af en kombination af plast, gummi og keramiske materialer. KTW Forkortelse for Organischen Materialien im Kontakt mit Trinkwasser, som er tyske krav til plast- og gummiprodukter i kontakt med drikkevand. Lovkrav Et krav om mærkning eller godkendelse, der er beskrevet i lovgivningen. Eksempelvis den danske bekendtgørelse nr. 31 vedr. ordningen Godkendt til drikkevand. Markedskontrol Markedskontrol er når en myndighed går ud på markedet og kontrollerer, at de produkter, der ligger på hylderne i butikkerne, opfylder de gældende krav. Markedskrav Markedskrav er i denne rapport anvendt som betegnelsen for krav, der ikke er et egentligt lovkrav, men alligevel opfattes som et reelt krav på et afgrænset marked. Det kan fx være et markedskrav, at et produkt skal være DVGW-mærket i Tyskland eller ATA-godkendt i Holland. 49

50 NKB-test Produkttest udviklet af den Nordiske Komité for Byggebestemmelser. NKB-reglerne indeholder testkrav og metoder til en lang række komponenter, der anvendes i afløbs- og drikkevandsinstallationer. NKB 4-reglerne fra 1986 omhandler armaturer/vandhaner, der anvendes i drikkevandsinstallationen, og denne metode indeholder den migrationstest for afgivelse af bly og cadmium, der siden er overført til andre NKB-regler for produkter udført i messinglegeringer (NKB 9, NKB 12, NKB 13 og NKB 18). Reglerne anvendes stadig som basis for produktgodkendelser i Norge, Sverige, Finland og Danmark. I Danmark har man siden 2013 også brugt NKB-metoden til at undersøge for afgivelsen af nikkel. NKB-testen udføres som en færdigvaretest. Den tager 10 dage at gennemføre. Rig-test Den prøvningsmetode, der ligger til grund for metallers optagelse på UBA-lisen kaldes populært for rig-testen, fordi den udføres på en stor testrig, der typiske er placeret på et vandværk. Testmetoden hedder EN , og metoden udsætter prøveemnerne for en dynamisk påvirkning med en veldefineret vandtype i 26 uger. Sporbarhed UBA Sporbarhed er i denne sammenhæng en betegnelse for, at det skal være muligt at spore de materialer et produkt er produceret af via mærkning på produktet, interne kvalitetsprocedurer og certifikater. For certifikater gælder det, at de entydigt skal afgrænse det eller de produkter, som det omfatter. Forkortelse for Umweltbundesamt, den tyske myndighed med ansvar for drikkevand. UBA-listen En liste, som UBA udarbejder over de metallegeringer, der er egnet til drikkevand mht. migration af stoffer til vandet. VA godkendelse WRAS VA-godkendelsen er en dansk godkendelsesordning, der i perioden omfattede produkter til anvendelse i drikkevandsinstallationer. Den er i dag afløst af den lovpligtige GDVgodkendelse. VA-godkendelsen eksisterer dog stadig, men omfatter nu kun de mekaniske/fysiske egenskaber, afløbskomponenter m.m. Forkortelse for Water Regulations Advisory Scheme, en godkendelsesordning for komponenter, der anvendes i drikkevandssystemet i UK. 50

51 17. Informanter Følgegruppe Andreas Nawrocki Anker (Energistyrelsen) Marie Louise Hansen (Energistyrelsen) Anne Christine Duer (Naturstyrelsen) Kim Holst (Rørforeningen) Hans Kristian Slot (VELTEK) Willy Goldby (VELTEK) Kirsten Marie Kristensen afløst af Line Stentoft Andersen (DI Handel) Tanja Louise Weis (GDV-sekretariatet) Besøgt Christelle Autugelle, Laboratoriechef, CARSO, Frankrig Dr. Josef Klinger, Geschäftsführer/CEO, TZW, Tyskland Dragan Jovanov, Certification Engineer, KIWA, Holland Jason Furnival, Approvals & Enquiries Manager, WRAS, UK Brancheinformanter Jörg Rudolph, Vice president, Product Management, Neoperl GmbH Tommy Jørgensen, Approval Manager, VOLA A/S Flemming Boss, Lead Approval Manager, Danfoss A/S Jan Kjær, Product Manager, Nordic, Viega A/S Arne Clausen, Pettinaroli A/S Eric Guan, Hysa Consulting, Kina 51

52 Kontaktpersoner i spørgeskemaundersøgelsen Land Myndighed Navn og titel Norge Sverige Tyskland Norwegian Food Safety Authority postmottak@mattilsynet.no Direktoratet for byggkvalitet (Dibk) Olav Berge olav.berge@dibk.no (direct) The National Food Agency Boverket Bertil Jonsson livsmedelsverket@slv.se bertil.jonsson@boverket.se (direct) The Umweltbundesamt (UBA) Thomas Rapp Thomas.Rapp@uba.de (direct) Hygiene-Institut des Ruhrgebiets Andreas Koch a.koch@hyg.de Hygiene-Institut des Ruhrgebiets Mona Liebing m.liebing@hyg.de TZW: DVGW - Technologiezentrum Wasser Josef Klinger klinger@tzw.de (direct) Deutscher Verein des Gas- und Wasserfaches Deutscher Verein des Gas- und Wasserfaches Elke Dallol Boris Mikoc elke.dallol@tzw.de (direct) mikoc@tzw.de (direct) Italien Ministero della Salute segr.dgprev@sanita.it Frankrig Holland UK Polen AFNOR Carso-Lsehl Eurofins Expertises Environnementales Eurofins Expertises Environnementales Christelle Autugelle Carole Mercenne Clemence Tafforeau adherent@afnor.org cautugelle@groupecarso.com (direct) carolemercenne@eurofins.com (direct) clemencetafforeau@eurofins.com (direct) Ministry of Social Affairs and Health Fanny Huret Fanny.HURET@sante.gouv.fr KIWA KIWA Defra The Drinking Water Inspectorate Water Regulation Advisory Scheme Water Quality Testing NSF-WRc Ltd Department of Water Health Safety Marco Van Brink Dragan Jovanov Donna McInnes Hannah Lewis Jonathan Price Anna Kaminska Marco@kiwanordic.com (direct) dragan.jovanov@kiwa.nl (direct) Ministry of Infrastructure and the Environment Donna.McInnes@defra.gsi.gov.uk dwi.enquiries@defra.gsi.gov.uk Hannah.Lewis@wras.co.uk (direct) info@materialstesting.co.uk jprice@nsf.org (direct) sekretariat.bw@gis.gov.pl and dis.gov.pl@gis.gov.pl Ungarn National Institute of Environmental Health igazgatosag@oki.antsz.hu Japan Ministry of Health, Labour and Welfare Ministry of Health, Labour and Welfare - Division of Water Supply, Health Service Bureau Yoshizaki Fumihito Mayuko Hattori yoshizaki-fumihito@mhlw.go.jp hattori-mayuko@mhlw.go.jp 52

53 Finland Østrig Schweiz Ministry of Social Affairs and Health National Institute for Health and Welfare Illka Miettinen (direct) Wander Nordic Water and Material Institute Minna Keinänen-Toivola VTT - Technical Research Centre of Finland Tuija Kaunisto tuija.kaunisto@vtt.fi VTT - Technical Research Centre of Finland Tatu Toivonen Tatu.Toivonen@vtt.fi (direct) Ministry of Environment Kaisa Kauko kaisa.kauko@ymparisto.fi Ministry of Environment ÖVGW - Österreichische Vereinigung für das Gas- und Wasserfach Federal Ministry of Health Federal Office for the Environment FOEN Schweizerische Verein des Gas- und Wasserfaches Schweizerische Verein des Gas- und Wasserfaches Mika Sarkkinen Alexander Schwanzer Philipp Aschwanden Mark Stark Mika.Saarkinen@ymparisto.fi schwanzer@ovgw.at buergerservice@bmg.gv.at info@bafu.admin.ch p.aschwanden@svgw.ch (direct) m.stark@svgw.ch Portugal ERSAR Luis Simas cecilia.alexandre@ersar.pt Spanien USA USA, Californien USA, Californien Ministerio de Agricultura, Alimentación y Medio Ambiente Agrival Agrival National Science Foundation California Water Quality Monitoring Council Environmental services Tarik Bellahcene Jon Marshack informacionma@magrama.es mserra@agrival.es tecnico@agrival.es bellahcene@nsf.org (direct) Jon.Marshack@waterboards.ca.go v (direct) California Department of Public Health Bruce Burton bruce.burton@cdph.ca.gov Kina Ministry of Water Resources englishweb@mwr.gov.cn 53

54 Bilag 1: Spørgeskema Template Mapping of regulation of building components that come into contact with drinking water Country: 1) National authority responsible for regulation and monitoring of building components that come into contact with drinking water Name of authority: Web address (URL): Name of contact person: address (of contact person): Telephone number: 2) How is the regulation and monitoring of building components that come into contact with drinking water organised? Indicate main organisational units and their responsibility: (please insert an organisational diagram is possible) 3) Is drinking water the field of responsibility of one national authority (ministry) or several? One authority (ministry) Several (please indicate the name of the national authorities and their field of responsibility as regards) 54

55 4) Regulation of and approval schemes for building components that come into contact with drinking water General requirements formulated in national legislation? (State name of Act and insert link to the wording of the Act if possible) Compulsory certification or approval schemes? (State name of schemes and scope of application) What does a compulsory certification include for the company receiving it? Does include one product or a group of products? State the specification of what the certification includes. Voluntary certification or approval schemes? (State name of schemes and scope of application) What does a voluntary certification include for the company receiving it? Does include one product or a group of products? State the specification of what the certification includes. 5) Time limits concerning approval and certification schemes Time limits concerning compulsory certification or approval schemes? (State the name and duration of each scheme) Time limits concerning voluntary certification or approval schemes? (State the name and duration of each scheme) 55

56 6) Is payment charged for approval/certification? For compulsory certification or approval schemes? Yes No (State the name of each scheme and the amount charged per approval/certification converted into EURO) For voluntary certification or approval schemes? Yes No (State the name of each scheme and the amount charged per approval/certification converted into EURO) 7) What is the procedure for checking or inspecting building components? Inspection at the production on site? Yes No If yes, how often? Inspection at the retail stage? Inspection at stock sites? Yes No If yes, how? Yes No If yes, how? Spot checks Yes No If yes, how? 8) Own-check? Are companies required to carry out own-checks of building components that come into contact with drinking water? Yes No (If yes, state the type of own-check that the company is required to carry out) 56

57 9) Accept of other countries approvals/certificates? Does your country accept other countries approvals/certificates concerning building components that come into contact with drinking water Please indicate which names of approvals/certificates of other countries that that are accepted in your country Automatically accepted, without further investigations: (insert names of countries) Accepted, with some further investigations: (insert names of countries) Not accepted, but rejected: (insert names of countries) 10) Test methods used in approval and certification schemes Name the test methods that your country uses for plastics materials? Are the tests used for finished building components or raw materials? Finished building components Raw materials Name the test methods that your country uses for metals Are the tests used for finished building components or raw materials? Finished building components Raw materials Other methods? Are the tests used for finished building components or raw materials? Finished building components Raw materials 57

58 11) Positive list and national limit values for migration Does your country have positive lists for building components that can be used for drinking water Yes No (If yes, state the names of the material(s) or insert link(s) to positive list(s) Does your country have national limit values for building components migration to drinking water? Yes No 12) Does your country have limit values for the following parameters? Silver Yes No (If yes, state limit values and what test methods that are used) Turbidity Yes No (If yes, state limit values and what test methods that are used) TOC (VOC + NVOC) Yes No (If yes, state limit values and what test methods that are used) Phenols Yes No (If yes, state limit values and what test methods that are used) Lead Yes No (If yes, state limit values and what test methods that are used) Cadmium Yes No 58

59 (If yes, state limit values and what test methods that are used) Nickel Yes No (If yes, state limit values and what test methods that are used) Other metals Yes No (If yes, state limit values and what test methods that are used) 13) Capacity for accredited testing and analysis Who (institutions/companies) carries out accredited testing and analysis, toxicological evaluation of building components migration to drinking water? How much does your country approximately spend on purchasing accredited testing and analyses per year? Is your country s capacity to carry out accredited testing and analyses sufficient in comparison to regulations and demand? Is there any waiting time for accredited analyses? (State amount converted into to EURO) Yes No Yes No If yes, typically how long? 59

60 14) Geographical conditions of your country Please write a short description of the geographical conditions and water types, etc., that have a bearing on regulations in your country Where does your country get its drinking water from? Ground water Surface water 60

61 Bilag 2: Franske grænseværdier for messinglegeringer 61

62 Bilag 3: ACS s godkendelsesregler (uofficiel engelsk oversættelse) 62

63 63

64 64