Behov for nytænkning af åben land planlægning

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Behov for nytænkning af åben land planlægning"

Agnete Kronborg
7 år siden
Visninger:

2 Behov for nytænkning af åben land planlægning Sammenlignet med regionplanlægningens overordnede karakter giver strukturreformen mulighed for at planlægge helhedsorienteret på en kommunal skala, og få by-og landplanlægningen koordineret og sammenkørt på en ny måde. Samt opbygge viden og accept der kan give legitimitet i afgørelser

3 Kommunal skala Viden til at arbejde på lokal niveau?

4 -Ja - der er mere viden

5 by-og landplanlægningen koordineret og sammenkørt Borgerne ser deres by langt ud i det åbne land

6 by-og landplanlægningen koordineret og sammenkørt Nærrekreative områder Bynærskov Sti-net De skarpe bygrænser Turisme / sommerhusområde / natur Anvendelse at vandløb / søer / havet Udviklingsområder for by og sommerhus

7 Planlægge helhedsorienteret Alt på éngang er det muligt? Ja, måske

8 Planlægge helhedsorienteret Det kræver mange fagligheder i Jammerbugt Kommune består Åben land gruppen af : Projektleder : Natur 2 naturmedarbejder 1 vandløbsmedarbejder 1 grundvandmedarbejder 1 landbrugsmedarbejder 1 GIS - medarbejder 1 planlæger digital kommuneplan 2 kommuneplanlægger åben land og Klima 1 byggesagsbehandler 1 landdistrikt/fritidmedarbejder og teamlederne fra vand/natur og plan/byg (Vej og forsyning efter behov) Faglig viden og stort kendskab til politiske mål indenfor fagområder!!

9 Planlægge helhedsorienteret Fagligviden og stor kendskab til politiske mål inde for sit fagområde.!! Vilkår : f.eks. Natura 2000, fredninger Muligheder i bindinger : f.eks. 3 områder Statslige interesser er fokusområder : f.eks. Kystnærhedszone Politisk og faglig vægtning af øvrige temaer Planstrategi 2016 Erhvervs- og Vækststrategi Kultur og fritidspolitik Grøn Vækst projekter Liv i By og skole Sundhedspolitik Destination Blokhus og Slettestrand Yderområder på forkant Nabokommuner og sammenhæng til deres planlægning Natur2000 Habitatområder Vandområdeplaner Naturbeskyttelsesloven 3 områder Råstoffer OSD Landbrugslovgivningen Nabokommuner Alle de lokale planer og visioner som konstant er under udarbejdelse uden for plansystemet

10 Planlægge helhedsorienteret Det er en forudsætning, at alle fagligheder er med og alle fagpersoner kender de politiske mål inde for deres områder. Ellers bliver det til sektorplaner, politikker og administrationsgrundlag, som anvendes til regulering og det sikrer ikke helheden!

12 Formålet med projektet fremtidens landskab Formålet med projektet er, med udgangspunkt i de kommunale og statslige målsætninger for landskabets udvikling, at få revideret en række temaer for den kommunale planlægning i det åbne land. I projektet vil Kommunen udvikle processer og værktøjer, der kan kvalificere arbejdet med Kommuneplanen, i form af helhedsorienteret revidering af plantemaer for det åbne land. Planudfordring At udvikle en kommuneplan der yder det åbne land beskyttelse og som samtidig sikrer, at værdierne kommer aktivt i spil. Det er en balance mellem politik og mange fagligheder. Landspolitik er generelt en del af fagligheden.

Plan hierarkiet og politiske mål Naturplaner Vandrammeplaner Natur2000 Habitatområder Vandområdeplaner Naturbeskyttelsesloven 3 områder

13 Plan hierarkiet og politiske mål Naturplaner Vandrammeplaner Natur2000 Habitatområder Vandområdeplaner Naturbeskyttelsesloven 3 områder Råstoffer OSD Landbrugslovgivningen Nabokommuner Alle de lokale planer og visioner som konstant er under udarbejdelse uden for plansystemet

14 Metode -emner Kortlægning af revisionsbehovet af kommuneplantemaer for det åbne land og følges op med udvikling af en metode, der kan holde de enkelte plantemaer, herunder særlig landbrugsplanlægningen, op mod hinanden til gavn for en helhedsorienteret revision af dem: Nærrekreative områder Bynærskov Sti-net Turisme / natur mv Planloven af følgende emner Byudvikling/ferie- og fritidsanlæg Skovrejsningsområde Skovrejsning uønsket Lavbundsarealer Potentielle vådområder Naturområder Regionale naturområder Større uforstyrrede landskaber Særlige værdifulde landskaber Blå/Grønne korridorer Geologiske beskyttelsesområder Geologiske interesseområder Værdifulde kulturlandskaber/miljøer Fjernbeskyttelseszoner Indsigtskiler til kirker

15 Metode - emner Vi vil prøve med 4 / 4 temaer

16 Metode -emne Husk det planloven kræver Natur: Naturforbindelser sårbare forbindelser hvor der er lav frihedsgrad for andet end natur og robuste forbindelser med højere frihedsgrad for andet end natur eksempelvis friluftsliv som MTB og ridning, som ofte medvirker forstyrrelse og slid. Potentielle naturområder større genopretningsprojekter Natur iflg. Lovgivningen herunder eksempelvis Natura2000 Landbrug: Området generelt herunder særligt værdifulde landbrugsområder Bygninger indpasning af større byggeri i landskabet Jordanvendelse Landskab: Trafikanlæg Større tekniske anlæg Værdifulde landskaber Uforstyrrede landskaber herunder udsigtspunkter der synliggør disse områder. Geologi Kystnærhedszonen Friluftsliv Rekreative områder Turisme/ruter til MTB, ridning, sandal og motor. Rekreative forbindelser (mellem overnatningssteder) Rekreativ anvendelse af vand i kommunen

17 Metode -areal Hvert emne/tema er blevet diskuteret for sig. Udgangspunkt i kortmateriale af et område, som fremvises på et whiteboard, hvor man så kan tegne hen over kortet. Her er streger blevet slået,og visket ud og diskuteret.

18 Metode -areal Når der er opnået en enighed eller fælles forståelse for et tema, er det indtegnede med det. Derefter er det blevet optegnet i grove træk i et GISlagi MapInfo. Dette er gjort løbende under arbejdet. De enkelte fagområder skal efterfølgende i mindre grupper finjustere de groft optegnede områder men med de tværgående temaer in mente. Metoden testes i 2 caseområder, med forskellige landskabstyper jf. landskabskortlægningen.

19 Metode -Retningslinjer Retningslinjer generelt og for hvert karakterområde. Planlægningfor landbruget er udarbejdet.

20 Metodeudvikling -oplæg Needto have -Niceto have Metodens trin: Revision af eksisterende udpegninger (KP17) Reduktion af (antal) temaer (Re)formulering af retningslinier(kp17). Metodeudvikling og helhedsplanlægning Evaluering/rammer blev det lettere/ giver det mening (sagsbehandler/borger) er udpegningerne dækkende, tabes der noget? Lovgrundlaget: Er der noget der er undgået vores opmærksomhed? Politisk accept National godkendelse test med borger/ simulering af kendte holdninger.

21 Implementering af lovgivningen Winter og Nielsen 2008

22 Aktivering af forskellige grupper i implementering af lovgivningen - remake Policy design Implementeringsprocessen Styrelser/ministerier Kommunal og tværkommunal adfærd organisation og samarbejder Interesse org. Politikere Eksperter Evaluering Ledelse Markarbejder Fagl. adm. medarbejder Resultat Policy og implementering Målgruppen

23 Kommunal forvalters rolle/mål Frihed til at udforme eget forvaltningsgrundlag for temaer, der tidligere var defineret i regionplanen. Overdraget det åbne land som ansvarsområde (sagsbehandling) Ambition: Bredt ejerskab til planmål og udpegninger Det er vores [både borger, politiker og sagsbehandlerens] streg på kortet der forvaltes efter. Målet er ikke nnv enighed, men gensidig respekt/accept af beslutningerne.

24 Hvad betyder dette I Styrkelse: Lokal forankring i planlægningen Sagsbehandler og borger/lodsejer involveres i dele af politik design og planlægning Robuste og holdbare planer (resiliens/resistens) set fra lokal politisk og administrativt hold Færre gentagne henvendelser til/fra borgeren/ lodsejeren/ virksomheder/foreninger.

25 Hvad betyder dette II Udfordring: Hvad, og hvordan arbejder vi med politik-policy interface? Hvor dynamisk skal resultatet være (Nye indsigter læring/evaluering)? Hvordan sikres den faglige kontinuitet? Hvilken hjemmel er der til projektet?

26 Hvor er borgeren? Borger mellem politik og faglighed? Repræsentativt via politikere, Egentlig inddragelse (den der sagsbehandles for) Den vogtede interesse vs helhed og uvogtede værdierne? Hvornår skal borgeren høres? Overordnede værdier/prioriteringer Varighed i løsninger Grænser for borgerindflydelse Uvildighed, politisk bestemt (enkelt)sagsbehandling Planlægning (formgivende) vs regulering og lovgivning (regulerende)

27 Kommunalpolitisk-fagligt-råderum Politiske rammer EU + national lovgivning National politik, Lokal politik Fagligheder Naturgrundlaget Ekstremscenarier (total landbrug, total vand, total natur) Baggrund af de eksisterende udpegninger og LKO erne

28 Overvejelser og udfordringer Hvad ligger der i det helhedsorienterede, og hvor er en sektortilgang nødvendig? Overlap mellem områder? Helhedshensyn må testes på lokaliteten Grænser for det multifunktionelle? Kan alt forenes?

29 Spsml 1. Giver det mening, at der arbejdes med de 4 overordnede temaer, som er repræsenteret overalt i det åbne land: Natur, Landbrug, Landskaber og Friluftsliv? 2. Hvad skal der til for at få et bedre samspil mellem det faglige grundlag og det kommunal politiske råderum (politik, instrumenter, rammer)? 3. Timeout presserende emner/spsml(2 min) FROKOST 1. Afrunding,- 5 min 2. Fremlæggelser

30 Workshop Opdeling i grupper Afrapportering Opsamling

Relaterede dokumenter

Fremtidens Landskaber

Fremtidens Landskaber Kommuneplanlægning Jammerbugt Kommune Det åbne land i kommuneplanen Tirsdag d. 31. maj SEGES, Aarhus N Udgangspunktet for udvikling af metoden Metoden er baseret på en landskabskarakterkortlægning