konkretisering af skybrudsplan Nørrebro version 002 oktober 2013
|
|
- Sidsel Lauridsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Resumé konkretisering af skybrudsplan Nørrebro version 002 oktober 2013
2 Skybrudsoplandene I forbindelse med det meget voldsomme skybrud, der ramte København den 2. juli 2011 blev store dele af byen ramt af omfattende oversvømmelser. Oversvømmelserne medførte store problemer for infrastrukturen i det meste af det indre København og Frederiksberg. Der stod der visse steder op til en halv meter vand i gaderne, og mange boliger og butikker fik alvorlige vandskader. Grundet de alvorlige konsekvenser, som skybruddet den 2. juli 2011 og andre, mindre kraftige skybrud har haft for store dele af byen, har Københavns og Frederiksberg kommuner igangsat dette projekt, der har til formål at belyse skybrudsinitiativer, der kan medvirke til at reducere skaderne i forbindelse med skybrudshændelser fremover. Skybrudsløsningerne omfatter skybrudsoplandet Nørrebro. De foreslåede løsninger til skybrudssikring opfylder serviceniveauet vedrørende oversvømmelser under skybrudshændelser i København og på Frederiksberg, dvs. at der maksimalt kan accepteres ti centimeter vand på terræn ved en 100-års-hændelse. Endvidere er det tilstræbt i henhold til de overordnede intentioner i København og Frederiksberg kommuners Skybrudsplan 2012, at udforme løsninger, der også har en værdi i sig selv og kan bibringe byen attraktive grønne og blå elementer. Kommunernes skybrudsoplande er prioriteret på baggrund af en vurdering af oversvømmelsesrisikoen i de enkelte oplande. Nørrebro er et af de næsthøjest prioriterede oplande. 2
3 Skybrudsopland nørrebro Nørrebro Baggrund og udfordringer Skybrudsoplandet Nørrebro udgøres af den nordøstlige del af Nørrebro inklusiv Fælledparken samt området mellem Øster Søgade og Øster Farimagsgade kaldet Kartoffelrækkerne. Under skybruddet den 2. juli 2011 blev Nørrebro-oplandet ramt af omfattende oversvømmelser. Der opstod store skader på Rigshospitalets tekniske anlæg, og det blev nødvendigt at lukke for operationsstuer og flytte dem til Herlev Hospital. På grund af det indtrængende vand opstod der risiko for strømsvigt, hvilket kunne have krævet en risikofyldt evakuering af patienterne. Oplandet omkring Rigshospitalet blev ligeledes hårdt ramt af oversvømmelser under skybrudshændelsen. Ved de indledende analyser af oplandene er der foretaget områdekarakteristikker, kortlægning af eksisterende planer samt terrænanalyser og beregninger af, hvordan regnvandet løber (Figur 1.). Oplandet er karakteriseret af stor diversitet i bebyggelsen med både store rekreative områder som Fælledparken, tæt bebyggede boligområder omkring Sankt Hans Torv samt Københavns Universitets Nørre Campus og Rigshospitalet. Samtidigt gennemskæres området af den store indfaldsvej Nørre Allé/Tagensvej/Fredensbro samt Jagtvej, der er en af de store forbindelsesveje på tværs af byen. Skybrudsberegninger Oversvømmelser Strømningsveje Højdemodel Recipienter og aflednings elementer Søerne Historiske spor Søringen Terrænet falder naturligt mod Fredens Park og De Indre Søer (Sortedams Sø). Terrænanalysen viser også, at der er et lokalt højdepunkt ved Panum Instituttet. Lavpunkterne er især ved Guldbergsgade/Sjællandsgade, Rigshospitalet og Ryesgade. De seneste mange års byudvikling, hvor København er blevet mere tæt bebygget, har i høj udstrækning forandret den naturlige afvanding. Kloakeringen af København har i en periode reduceret behovet for terrænbaseret afvanding, og nye infrastrukturanlæg som Metroen og banegravene udgør sammen med det hævede terræn mod De Indre Søer dæmninger i byen. Med den fortsatte fortætning af byen, øget ekstrem nedbør samt ønsket om højere serviceniveau for borgerne er der igen behov for at tænke i terrænbaserede løsninger, der samtidig bidrager til byudviklingen i sammenhæng med den øvrige byplanlægning. Der lægges stor vægt på etablering af blå-grønne løsninger, der kan tilføre byen værdi såvel rekreativt og naturmæssigt som økonomisk. Grønne områder Fælledparken Amor Park Fredens Park Søerne De Gamles By Universitetsparken Eksisterende forhold Områdekarakteristik Infrastruktur Fremtidige forhold Planlagte projekter Lokalplaner 3 Figur 1. Rammer for Masterplanen
4 DEN OVERORDNEDE UDFORDRING I OMRÅDET Nørrebro Der er særligt behov for at etablere skybrudssikring af større områder, der ligger relativt lavt i forhold til det omgivende terræn. Dette gælder området omkring Rigshospitalet, Ryesgade og Guldbergsgade. Disse områder er alle karakteriseret ved at være lavpunkter, hvis naturlige afvandingsmuligheder er blevet begrænset af byudviklingen. Nørrebro-oplandet Områderne i Nørrebro-oplandet har været ramt af oversvømmelser. F.eks. er det beregnet, at der ved skybrudshændelsen den 2. juli 2011 lå mere end m 3 (50 mio. liter) vand på terræn. De mest udsatte områder under skybrud er Blegdamsvej og Ryesgade. Herudover var der 2. juli 2011 betydelige men dog i mindre omfang oversvømmelser på dele af Nørrebro særligt Sjællandsgade/Mimersgade. Den sydlige del af området ved Sjællandsgade, Mimersgade og Guldbergsgade afvander mod fællesledningen i Ryesgade. Terrænmæssigt er der et lokalt lavpunkt ved krydset Guldbergsgade /Sjællandsgade, hvor det ved tilbagestuvning/oversvømmelse kan strømme overfladisk mod Nørrebrogade. Området omkring Ryesgade/Fredenspark er oplandets naturlige lavpunkt. Ved skybrud samles store mængder vand i området, særligt Ryesgade ved Helgesensvej. Vandet strømmer dels til over jorden fra de nærliggende områder Nørre Allé, Fælledparken og området ved Ravnsborggade, dels sker der overbelastning og tilbagestuvning af kloaksystemet på især Blegdamsvej og Ryesgade. Dette er med til at øge risikoen for oversvømmelse af Rigshospitalet. Fra Fælledparken drænes boldbanerne til fællesledningen i Blegdamsvej ved Rigshospitalet. De relativt højtliggende områder omkring Jagtvej har som ventet ikke haft store udfordringer i forbindelse med skybrud. Alligevel er det væsentligt at indarbejde dette område, da tilbageholdelse af skybrudsvand her udgør en del af løsningen på udfordringerne i de lavereliggende områder. Selve Jagtvej er områdets toppunkt, og fra området strømmer skybrud overfladisk mod henholdsvis Vibens Runddel i nord og Mimers Plads i syd. 4 Figur 2. Beregning af oversvømmelse ved en 100 års hændelse med sikkerhedsfaktor.
5 Løsningsprincip Nørrebro Nørrebro Der er til konkretiseringen af skybrudsplanen for Nørrebro-oplandet foreslået to forskellige masterplaner. Begge forslag er bygget op over en struktur, hvor de store grønne arealer som f.eks. Fælledparken i området udnyttes til at holde tilbage på regnvand, og derudover etableres der skybrudsveje og forsinkelse i de større veje. Disse skybrudsveje skal sikre, at regnvandet under skybrud ledes væk på en effektiv og robust måde. Der lægges vægt på, at skybrudsvejene ikke kun anvendes under ekstreme regnhændelser, men også til at afkoble hverdagsregn fra kloaksystemerne. På den måde bliver kloaksystemerne også i stand til at håndtere den øgede nedbør i det fremtidige klima. masterplan 1 Forskellen mellem de to masterplaners koncept er primært, at Masterplan 1 anvender De Indre Søer til forsinkelse af regnvand, hvor vandet renses inden udledning. Masterplan 2 anvender to store skybrudsledninger på hver side af Sortedams Sø og anvender dermed ikke De Indre Søer. Skybrudsledningerne har udløb til havnen via et tracé i Dag Hammerskjolds Allé og til Kastellet. I vejene, der støder op til skybrudvejene, etableres grønne veje, der sikrer så stor tilbageholdelse af vand som muligt, således at dimensionerne og den nødvendige kapacitet af skybrudsvejen kan nedbringes, og belastningen af kloaksystemet reduceres så meget, at det løbende kan tilpasses klimaændringerne. Når de grønne veje overbelastes under skybrud, løber regnvandet på overfladen hen til skybrudsveje. De grønne veje dimensioneres til at tilbageholde vandmængder svarende til en ti-års-hændelse. Lokalt, hvor der er plads, forsinkes vandet i centrale forsinkelseselementer i dertil indrettede parker og på pladser. Generelt kan skybrudsløsningerne være med til at løfte byrummene og give yderligere identitet til området. Fordele og ulemper masterplan 1 Fordele Byen forgrønnes og skybrudssikres med størst mulig andel af blå-grønne løsninger Åbne løsninger med stor fleksibilitet og robusthed Hverdagsregn håndteres videst muligt på overfladen Mulighed for at skabe nogle grønne forbindelser til De Indre Søer Ulemper Skybrudsveje og grønne veje medfører øget drift og lokalt forringet tilgængelighed, evt. færre p-pladser Risiko for forringet vandkvalitet i Sortedams Sø ved skybrud 5 Figur 3. Masterplan 1
6 Nørrebro Fordele og ulemper masterplan 2 Fordele Byen forgrønnes og skybrudssikres med størst mulig andel af blå-grønne løsninger Åbne løsninger med stor fleksibilitet og robusthed Ingen risiko for negativ påvirkning af De Indre Søer masterplan 2 Ulemper Skybrudsveje og grønne veje medfører øget drift og lokalt forringet tilgængelighed, evt. færre p-pladser. Sandsynligvis behov for pumpning Beskrivelse Masterplanerne er opbygget ud fra et princip med fire overordnede elementer: Skybrudsveje, der afleder skybrudsvand mod recipienter ved V-profilerede veje, kanaltværsnit, render eller hule kantsten og -fortove Grønne veje, der forsinker vandet, inden det ledes til skybrudsvejene. Forsinkelsen kan ske i vejbede, gennemtrængelige belægninger, på terræn ved vejbump eller i render med overløbskanter Centrale forsinkelseselementer, hvor skybrudsvandet kan forsinkes på pladser og i parker, således at de følgende skybrudsveje kan reduceres i størrelse og parkeringsforhold med videre ikke reduceres Skybrudsledninger, der transporterer skybrudsvand på traditionel vis Skybrudsvejene vil i videst mulig omfang blive indrettet, så de ikke blot transporterer vand under skybrud, men også kan opsamle hverdagsregn. Der vil blive lagt vægt på at afkoble tagarealer og vejarealer med årsdøgntrafik mindre end biler. Hverdagsregnen vil blive renset inden udledning til recipient. Rensningen vil primært foregå i filtermuldanlæg, kalkfiltre og ved sedimentation. 6 Figur 4. Masterplan 2
7 Nørrebro Skybrudsveje Skybrudsveje er den overordnede infrastruktur, der følger områdets topografi til afledning af skybrudsvand. Disse veje kan være udformet med V-profileret gadeprofil og eventuelt højere kantsten, så vandet kan løbe i midten af vejen uden at gøre skade (Figur 5 og 7). Desuden kan der etableres egentlige render eller trug i siden af vejene, så vandet løber i urbane åer eller grønne bånd. En variant af disse render er et hult fortov, hvor vandet løber i en overdækket rende under fortovet. Denne kan eventuelt udføres med integreret føringsvej for de øvrige forsyningsledninger i fortovene. Endelig kan skybrudsvejen være med en egentlig skybrudsledning etableret under gadeniveau. I mange tilfælde vil de ovenstående skybrudsmodeller kunne tænkes suppleret med nye separate regnvandsledninger til at skabe den nødvendige kapacitet og/eller aflede hverdagsregn. Skybrudsveje kan kombineres med forsinkelsesveje i form af større veje, der typisk ligger lidt højere end et sårbart dybdepunkt. I disse veje kan der med fordel etableres et forsinkelsesvolumen, således at de ved skybrud ikke afleder vand overfladisk til dybdepunkter og skaber oversvømmelse der. Mange af områdets større indfaldsveje omdannes til forsinkelsesveje. De steder, hvor det er hensigtsmæssigt, vil der være mulighed for at kombinere forsinkelsesløsningerne med løsninger, der skaber øget trafiksikkerhed for de bløde trafikanter (Figur 6). Figur 6. Jagtvej, visualisering, skybrud: Skybrudsvej med forsinkelse skybrud Figur 5. Ryesgade, plan, skybrud: Skybrudsvej med grøn rende 7 Figur 7. Ryesgade, visualisering, tørvejr: Skybrudsvej med grøn rende Tørvejr
8 Nørrebro Grønne veje Grønne veje er foreslået etableret i tilknytning til alle skybrudsveje. De grønne veje etableres med vejbede og/eller forsinkelse under gennemtrængelige belægninger, således at arealet f.eks. fortsat kan anvendes til parkering. I masterplanerne er udpeget en række veje, som potentielt kan omdannes til grønne veje. Udvælgelsen er foretaget således, at der er udvalgt veje, der ligger med ensrettet fald mod de foreslåede skybrudsveje. Således kan de grønne veje aflede overfladisk til skybrudsvejene uden etablering af skybrudselementer i øvrigt. Vejene etableres således, at de tillige kan aflede regnvand fra gårdrum under skybrud, såfremt der i gårdrummene etableres et tilsvarende forsinkelsesvolumen svarende til et opstuvningsniveau på 25 mm. Løsning 1: Tagvand og vejvand afledes direkte i grønne render på hver side af vejen. Flow-retning for regnvand gældende for alle løsninger: Skybrudskoncept: Al vand rettes mod nord til Sortedams Sø Primær rensning af overfladevand ved udløb Sekundær rensning i rensende biotoper Udløb til Sortedams Sø Løsning 2: Tagvand opsamles i tønder ved de enkelte huse for tilbageholdelse og genanvendelse. Overløb til åbne render langs vejen hvor vejvand også løber. Urban Synergi: Maksimerer det grønne areal i gadebilledet Leder al regnvand, selv ved skybrud, til Sortedams Sø uden at der sker skade på bygninger Renser overfladevandet også ved mindre skybrud, hvormed al olie og anden forurening fra gaden fjernes Reducerer udløbet ved mindre skybrud, for at reducere øvrige oversvømmelser i området Figur 8. Kartoffelrækkerne, oversigt 8 Figur 9. Kartoffelrækkerne, plan over løsninger Løsning 3: Tagvand afledes til åbne render langs med vejen og renses i regnbede flere steder på begge sider af vejen. Vejvand afledes til en åben rende midt i vejen.
9 Nørrebro Centrale forsinkelseselementer Centrale forsinkelseselementer etableres på pladser og i parker, hvor der er mulighed for at forsinke skybrudsvandet, således at skybrudsvejene nedstrøms kan etableres i mindre dimensioner. De centrale forsinkelseselementer kan fx udføres som åbne fordybninger i parkarealer (Figur 13) og på pladser. Eller de kan etableres med underjordisk volumen i kassetter eller som regnbede. Centrale forsinkelseselementer vil således typisk være placeret i tilknytning til de overordnede skybrudsveje. De centrale forsinkelseselementer er samtidig de steder i byen, hvor der er bedst mulighed for at opnå synergier med andre funktioner, og hvor vandet medvirker til at skabe det ønskede byliv ved et løft af stedernes potentiale som sociale mødesteder i byen. Figur 11. De Gamles By: Visualisering Tørvejr Figur 10. Guldbergsgade, visualisering, tørvejr 9 Figur 12. De Gamles By: Plantegning
10 Nørrebro Fælledparken ved skybrud Overløb fra skybrudsvej til den nordvestlige del af parken Primær gang- og cykelsti holdes tør ved skybrud Sekundær gang- og cykelsti nedsænket i landskabet med permeabel belægning Naturlig afledning, opsamling af hverdagsregn, permanent udløb til sø Løbesti langs med parkens kant med en smal grøn rende Nedsænkede fodboldbaner der tilbageholder vand under skybrud Landskabelig sti med siddemøbler Minimalt udløb fra parken til skybrudsvejen Blegdamsvej Figur 13. Fælledparken: Plantegning, skybrud 10
11 økonomi Der er ved opgørelsen af anlægsøkonomien for anlæggene til den overordnede skybrudshåndtering taget udgangspunkt i en omprofilering af veje, pladser og parker, således at det opstillede servicemål kan overholdes. Desuden er der indregnet beplantning og aptering. Økonomien er opgjort i prisniveau 2013 inklusive projektering, ledningsomlægninger, byggeplads og uforudseelige udgifter under hensyntagen til det nuværende detaljeringsniveau. I det detaljerede overslag er projekterne delt i terrænbaserede løsninger og traditionelle ledningsløsninger. I anlægsoverslagene er det forudsat, at forsyningsselskabet afholder 75 % af udgifterne til de terrænbaserede løsninger og 100 % af de ledningsbaserede løsninger. Økonomien er opdelt efter de deloplande, hvori skybrudsløsningerne etableres og ikke de områder, hvor skybrudsproblematikkerne i sidste ende afhjælpes. Nørrebro driftsudgifter. Der kan forekomme ekstraudgifter ved slidlagsudlægning og vintervedligehold, der til en vis grad opvejes af færre vejbrønde. Drift af kanalgader, grønne bånd mv. er prissat på baggrund af erfaringstal fra blandt andet Ørestad Syd, hvor den årlige driftsudgift for grønne bånd og små kanaler udgør ca. 200 DKK /lbm. Det forudsættes, at forsyningsselskabet betaler ca. 25 % af dette svarende til driften af et traditionelt ledningssystem. Den årlige driftsudgift til ledningsanlægget er vurderet på baggrund af erfaringstal for driftsaktiviteter fra HOFOR for ledninger, pumpestationer og bassiner. Nedenfor er forøgelsen af driftsudgifterne pr. år for kommune og forsyning ved etablering af skybrudsløsningerne angivet. Anlægsøkonomi for Masterplan 1. Nørrebro Opland 11 Kommune Forsyning HOFOR Nørrebro Figur 14. Anlægsøkonomi for Masterplan 1, Nørrebro Anlægsøkonomi for Masterplan 2. Nørrebro Opland Kommune Forsyning HOFOR Nørrebro Figur 15. Anlægsøkonomi for Masterplan 2, Nørrebro Driftsøkonomi: Ved opgørelsen af driftsøkonomien er der taget udgangspunkt i, at parkdriften og drift af pladser øges i forbindelse med, at de redesignes, og arealbenyttelsen eventuelt ændres for delområder. Der anvendes enhedspriser fra Københavns Kommune vedrørende drift af lommeparker. Den gennemsnitlige øgede årlige driftsudgift er på denne baggrund beregnet til 40 DKK /m 2. Det er forudsat, at V-profilering af veje og veje med ensidigt tværfald kan drives for omtrent samme enhedspriser som tagprofilerede veje, hvorfor der ikke regnes med øgede Driftsøkonomi for Masterplan 1. Nørrebro Kommune Forsyning HOFOR Løsning Nye grønne arealer på veje 1 1 Ændret arealanvendelse af rekreative arealer 1,2 Render, kanalgader mv. 1 0,5 Ledninger/ pumpestationer 0,5 I alt () 3,2 2 Figur 16. Driftsøkonomi for Masterplan 1, Nørrebro Driftsøkonomi for Masterplan 2. Nørrebro Kommune Forsyning HOFOR Løsning Nye grønne arealer på veje 1 1 Ændret arealanvendelse af rekreative arealer 0,2 Render, kanalgader mv. 1 0,5 Ledninger/ pumpestationer 1 I alt () 2,2 2,5 Figur 17. Driftsøkonomi for Masterplan 2, Nørrebro Alle prisoverslag vurderes at være behæftet med en usikkerhed på %
12 Nørrebro Nutidsværdien af driftsudgifterne med en levetid på 50 år vil udgøre ca. 230 Mio. DKK for Masterplan 1 og 260 Mio. DKK for Masterplan 2. Der er betydelige usikkerheder på dette dels i forhold til hvilken type parker og anlæg, der etableres dels hvilken diskonteringsrente, der anvendes til beregningerne. Alternativet til implementeringen af skybrudsvejene vil for forsyningernes vedkommende være at etablere supplerende traditionelle ledningssystemer og pumpestationer, der også skal drives. Herudover vil en stor årlig vandmængde som følge af afkoblingen blive behandlet og udledt lokalt og ikke ledt til Renseanlæg Lynetten, hvor brugerne dels skal betale for rensningen dels skal betale afgift for udledningen til Øresund. Bidrag til kommunens politikker For begge masterplaners vedkommende er der, foruden det primære fokus på at efterleve de i skybrudsplanerne fastsatte servicemål, i et bredere perspektiv søgt synergi med kommunernes politikker og øvrige planlægning. Dette ses på byplan-niveau, hvor det er tilstræbt, at begge masterplaner for konkretisering af skybrudsplanerne følger og understøtter den eksisterende byplan og struktur. Dette ses ved, at skybrudsvejene vil medvirke til at løfte kvaliteten og bylivet i en række vigtige lokale strøg i byen. I forhold til en øget begrønning og biodiversitet i byen vil masterplanerne medføre en betydelig omdannelse fra befæstede til blå og grønne arealer, der i vid udstrækning er placeret som korridorer, der binder eksisterende rekreative områder sammen. Masterplanerne giver mulighed for at styrke cyklismen, idet flere af skybrudsvejene og forsinkelsesboulevarderne placeres på veje, hvor der er behov for eller planer om forbedring af forholdene for cyklister. Dette gælder eksempelvis Guldbergsgade og Sankt Hans Gade. Skybrudsvejene kan med fordel anlægges i sammenhæng med cykelsti-projekter eller endda medvirke til omdannelse af udvalgte veje til egentlige cykelgader. Det er ligeledes tilsigtet, at en stor del af løsningerne med grønne arealer og rekreativ anvendelse af regnvand foregår i områder, hvor der kan skabes synergi til områdeomdannelser som eksempelvis i De Gamles By med grønne veje og LAR, store skybrudsveje som Jagtvej og grønne skybrudsveje i Ryesgadekvarteret. 12
13 Vurdering nørrebro Forvaltningens vurdering På baggrund af konkretiseringsarbejdet har forvaltningen foretaget en vurdering af de to masterplanforslag ud fra nogle vurderingskriterier, der er fælles for alle skybrudsoplandene. Vurderingen er kvalitativ og baseret på de medvirkende tekniske, økonomiske og planlægningsmæssige eksperters viden om masterplanerne og de forhold, de skal implementeres og drives under. Høj synergi med andre bystrategier Høj synlighed Høj multifunktionalitet Høj synergi med anden planlægning Let at gennemføre Høj robusthed for ændrede klimaforudsætninger Merværdi for byens liv Lav miljøpåvirkning Lav omkostningsniveau Figur 18. Vurdering Nørrebro Masterplan 1. Masterplan 2. Forklaring på vurderingskriterier Høj synergi med andre bystrategier: Graden af synergi med Københavns Kommunes øvrige relaterede strategier, fx Miljømetropol, Metropol for Mennesker, Københavns Cykelstrategi Høj synlighed: Graden af, hvor synlige skybrudsløsningerne er. Høj multifunktionalitet: Vurdere i hvor høj grad løsninger giver mulighed for at løse andre problemer i byen eller tilføre andre funktioner. Høj synergi med anden planlægning: Graden af hvor meget løsningen understøtter andre planer i kommunen, fx grønne planer etc. Let at gennemføre: Beskriver hvor nemt løsningen kan gennemføres og implementeres i byen. Høj robusthed overfor ændrede klimaforudsætninger: Graden af, hvor let løsningen kan justeres, hvis de klimamæssige forudsætninger ændres. Lav omkostningsniveau: Beskriver, hvor omkostningsfuld løsningen vil være. 13
konkretisering af skybrudsplan østerbro
Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby
Læs merekonkretisering af skybrudsplan østerbro
Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby
Læs mereRESUMÉ KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLAN LADEGÅRDSÅ, FREDERIKSBERG ØST OG VESTERBRO
É RESUMÉ KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLAN LADEGÅRDSÅ, FREDERIKSBERG ØST OG VESTERBRO SKYBRUDSOPLANDENE NH Brønshøj - Husum Østerbro Bispebjerg Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest Indre by Frederiksberg
Læs merekonkretisering af skybrudsplan København Vest & Frederiksberg Vest
Resumé konkretisering af skybrudsplan København Vest & Frederiksberg Vest Skybrudsoplandene Bispebjerg, Ryparken & Dyssegård Østerbro I forbindelse med det meget voldsomme skybrud, der ramte København
Læs merekonkretisering af skybrudsplan ladegårdså, Frederiksberg øst og vesterbro
Resumé konkretisering af skybrudsplan ladegårdså, Frederiksberg øst og vesterbro Dette er et resumé af en længere baggrundsrapport, der kan rekvireres ved henvendelse til Center for Park og Natur i Teknik-
Læs merekonkretisering af skybrudsplan østerbro
Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Dette er et resumé af en længere baggrundsrapport, der kan rekvireres ved henvendelse til Center for Park og Natur i Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns
Læs mereAPPENDIX ANALYSER AF EKSISTERENDE FORHOLD [0.1 ] MASTERPLANER, FORSLAG TIL TILTAG [0.2] DELOPLANDE, FORSLAG TIL TILTAG [0.3]
APPENDIX VISION OG PRÆSENTATION [0.0] ANALYSER AF EKSISTERENDE FORHOLD [0.1 ] MASTERPLANER, FORSLAG TIL TILTAG [0.2] DELOPLANDE, FORSLAG TIL TILTAG [0.3] EKSEMPLER [0.4] ANALYSER OG BEREGNINGER [0.5] 2
Læs mereHovedrapport. konkretisering af skybrudsplan nørrebro
Hovedrapport konkretisering af skybrudsplan nørrebro 2013 DENNE RAPPORT ER UDARBEJDET I SAMARBEJDE MELLEM HOFOR OG KØBENHAVNS KOMMUNE MED bistand FRA RAMBØLL A/S KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLANEN FOR NØRREBRO-OPLANDET
Læs mereBilag 9.5. Skitseforslag for regnvandshåndtering - Sydhavnskvarteret
Bilag 9.5 Skitseforslag for regnvandshåndtering - Sydhavnskvarteret MAJ AARHUS KOMMUNE SKITSEFORSLAG FOR REGNVANDSHÅNDTERING SYDHAVNSKVARTERET ADRESSE COWI A/S Åboulevarden 21 8000 Aarhus C TLF +45 56
Læs mereStrategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel
Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter
Læs mereVandopland: København Vest og Frederiksberg Vest
Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til
Læs mereImplementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. Baggrund og status: hvis der i andre sammenhænge skal foretages investeringer i infrastruktur.
Implementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. KLIMA team har bedt Nørrebro Lokaludvalg udpege 1-2 SIGNATUR projekter for hver af de 3 vandoplande Baggrund og status: Henover sommeren 2013 udarbejdede
Læs mereLAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud
LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg
Læs mereTil Niels E. Bjerrum, MB Sagsnr Dokumentnr Kære Niels E. Bjerrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Til Niels E. Bjerrum, MB Cd39@okf.kk.dk Kære Niels E. Bjerrum Tak for din henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen, hvor du spørger
Læs mereDen samlede økonomi. Resume
Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg
Læs mereOpgavebeskrivelse for Konkretisering af Skybrudsplanen, Vesterbro og Ladegårdså oplande
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Park og Natur 03-10-2012 Opgavebeskrivelse for Konkretisering af Skybrudsplanen, Vesterbro og Ladegårdså oplande Baggrund Københavns Kommune
Læs mereGRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning
GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN
Læs mereNOTAT. 1. Baggrund. 2. Beskrivelse af nuværende forhold
NOTAT Projekt Ændret afledning til Gentofterenden fra kommende projekt ved Mosegårdskvarteret Kunde Novafos A/S Notat nr. 2 Dato 22-06-2018 Til Fra Kopi til Jacob Dyrby Petersen, Novafos AOH, Rambøll 1.
Læs mereIdéforslag til klimatilpasning af Buddinge
Idéforslag til klimatilpasning af Buddinge Resumérapport November 2015 Redaktion: Daniel Grube Pedersen November 2015 Tryk: Gladsaxe Kommune. Trykt på miljømærket papir. 1. udgave. Oplag: November 2015
Læs mereKøbenhavn og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring. - Oplæg til fællestemasdrøftelse
København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring - Oplæg til fællestemasdrøftelse 1 Spørgsmål til drøftelse Det indstilles, at de to udvalg drøfter de to forskellige alternativer, herunder
Læs mereDer er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.
1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed
Læs mereGedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!
Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet
Læs mereRESUMÉ KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLAN. København Vest og Frederiksberg Vest
RESUMÉ KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLAN København Vest og Frederiksberg Vest 1 Bispebjerg, Ryparken Dyssegård Nørrebro Østerbro SKYBRUDSOPLANDENE I KØBENHAVN OG FREDERIKSBERG I forbindelse med det meget
Læs mereKlimatilpasning i København Jan Burgdorf Nielsen Center for Park og Natur. Klimatilpasning i Københavns Kommune
Klimatilpasning i København Jan Burgdorf Nielsen Center for Park og Natur 15. august 2010 2. juli 2011 15. august 2011 2 Disposition 1. Tilpasning til hverdagsregn 2. Tilpasning til skybrud 3. Implementeringsplan
Læs mereTillæg nr. 7 til. Spildevandsplan Skybrudssikring af Kastellet September 2017
Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2008 Skybrudssikring af Kastellet September 2017 Fo l s r g a Indhold Indledning... 3 Plangrundlaget for tillægget... 4 2.1 Lovgrundlaget... 4 2.2 Københavns Kommunes Spildevandsplan
Læs mereNOTAT. Baggrund. Herlev. Gladsaxe. København
NOTAT Projekt Reduktion af aflastninger til kagsåen Kunde Herlev Forsyning og Nordvand Notat nr. [xx] Dato 2012-06-21 Til [Navn] Fra Henrik Sønderup, Rambøll Kopi til [Name] Baggrund Kagså er et mindre
Læs mereMiljøvurdering Konkretisering af skybrudsplan for Nørrebro
Miljøvurdering Konkretisering af skybrudsplan for Nørrebro 24-10-2013 Sagsnr. 2013-0239526 Dokumentnr. 2013-0239526-1 INDHOLD 1. Indledning 2 1.1 Baggrund for miljøvurderingen 3 1.2 Scoping 4 2. Ikke
Læs mereLAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud
LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal
Læs mereSØNDRE PARK REGNVAND OG TRAFIK, DEL 2-1 SKITSEFORSLAG + ALTERNATIVT SKITSEFORSLAG - AUGUST 2015 RAMBØLL
SØNDRE PARK REGNVAND OG TRAFIK, DEL 2-1 SKITSEFORSLAG + ALTERNATIVT SKITSEFORSLAG - AUGUST 2015 RAMBØLL DEL 2-1 A: SØNDRE PARK SKITSEFORSLAG TRAFIKPROJEKT I OMRÅDET OMKRING SØNDRE PARKVEJ OG SØNDERVANG
Læs mere* * ! " 14-11-2013. Sagsnr. 2013-0166127. Bilag 1 Rådgivernotat. Dokumentnr. 2013-0166127-12. Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen
Bilag 1 Rådgivernotat 14-11-2013 Sagsnr. 2013-0166127 Dokumentnr. 2013-0166127-12 Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen * *! "!! # Københavns Kommunes cykelstrategi Cykelbyen på vej har til formål at skabe
Læs mereNotat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser
Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN
Læs mereLAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel
LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR i vej hvorfor nu det? Mere vand hurtigere Hverdagsregn Målet er Ingen gener Hvad er hverdagsregn? Hvem har ansvaret? Servicemål
Læs mereLAR hvad er det og hvad kan det?
LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er
Læs mereTILPASNING TIL KLIMAÆNDRINGER SKYBRUDSVEJE I STØRRE BYER
TILPASNING TIL KLIMAÆNDRINGER SKYBRUDSVEJE I STØRRE BYER - eller hvad det er vi prøver at gøre, for at forhindre at ekstremregn ødelægger vores bygninger og infrastruktur! INTRO Klimaforandringer og udfordringer
Læs mereDATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE
DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse
Læs mereRingsted Kommune og Ringsted Forsyning
Ringsted Kommune og Ringsted Forsyning A/S Klimatilpasning og LAR i oplandet til Stationsforpladsen Projektbeskrivelse for Fynsgade med sidegader samt P- pladsen ved Stationsforpladsen December 2015 Udarbejdet
Læs mereRetningslinjerevision 2019 Klima
Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse
Læs mereOversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster
Sankt Jørgens Sø (Vandopland: Ladegårdså, Frederiksberg Øst & Vesterbro) Oversigt over udvalgte fælles mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster I masterplan 1 i skybrudskonkretiseringerne
Læs mereRESUMÉ KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLAN INDRE BY
RESUMÉ KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLAN SKYBRUDSOPLANDENE NH Brønshøj - Husum Østerbro Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby
Læs mereFORSLAG TIL SKYBRUDSPROJEKTER 2016 PROJEKT ID PROJEKT NAVN
FORSLAG TIL SKYBRUDSPROJEKTER 2016 PROJEKT ID PROJEKT NAVN AM1D AM21 AM43 BIR5.5+6.3+6.4 IB3 IB7 KV4 KV38 KV78 NO16 NO21 OS1 OS9 OS10 VEL20 VEL42 Amagerbanen Remiseparken Amagerbrogade Fuglekvarteret Vest
Læs mereKlimatilpasning, skybruddsplan, håndtering av overvann. NVF Søren Gabriel
Klimatilpasning, skybruddsplan, håndtering av overvann NVF 02-11-2017 Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Program Klimatilpasnings- og skybrudsplaner hvorfor og hvordan En systematisk tilgang til klimaprojekter
Læs mereDen ønskede løsning er scenarie 1. Der bedes derfor ses bort fra øvrige løsninger beskrevet i dette notat.
NOTAT Projekt Floodingberegninger til afhjælpning af oversvømmelser ved Gentofterenden Kunde Nordvand Notat nr. 2 Dato 13-06-2013 Til Fra Annette Kolte-Olsen, Nordvand Andreas Henriques, Rambøll Den ønskede
Læs mereNy Amagerbrogade Fra Blå-Grøn Vision til Skybrudsvej. Oplæg i IDA , Søren Gabriel,
Ny Amagerbrogade Fra Blå-Grøn Vision til Skybrudsvej Oplæg i IDA 28-09-15, Søren Gabriel, sgab@orbicon.dk Klima- og skybrudsplaner i København 28. september 2015 2 28. september 2015 7 Løsning 1:
Læs mereSkybrudssikring af Sankt Annæ Plads
Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads 2015-2016 Her planlægger vi at adskille regnvand og spildevand i fremtiden og koble regnvandet til skybrudsledningerne under Sankt Annæ Plads. Efter planen skal der
Læs mereKøbenhavn. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012
Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.
Læs mereSKT JØRGENS SØ SKYBRUDSSIKRING
SKT JØRGENS SØ SKYBRUDSSIKRING November 2018 Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik Center for Klimatilpasning Frederiksberg Kommune By-, Kultur-, og Miljøområdet Miljø Klimatilpasning
Læs mereHandleplan for Klimatilpasning 2015-2017
Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen
Læs mereRingsted Forsyning A/S og Ringsted Kommune
Ringsted Forsyning A/S og Ringsted Kommune Klimatilpasning og LAR i Sjællandsgade og Stationsområdet Masterplan og løsningsforslag Baggrundsrapport 28.09.15 Rev. 3 29.10.15 Side 2 af 18 (revision 3) Udarbejdet
Læs merekonkretisering af skybrudsplan bispebjerg, ryparken & dyssegård bispebjerg, ryparken & dyssegård
Resumé konkretisering af skybrudsplan bispebjerg, ryparken & dyssegård Skybrudsoplandene I forbindelse med det meget voldsomme skybrud der ramte København 2. juli 2011, blev store dele af København ramt
Læs mereAnsøgning om medfinansiering af privat klimatilpasningsprojekt på Engvej Nord
1. Beskrivelse & formål: Formålet med projektet er at klimatilpasse vejen samt de omkringliggende områder mod den øgede nedbør, der forventes at komme i fremtiden. Målet er at håndtere regnvandet lokalt,
Læs mereBYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016
BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter
Læs mereStrategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.
Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,
Læs mereLAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel
LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel SGAB@orbicon.dk I forhold til udbygning af kloaksystemet kan LAR være Uden effekt på kapaciteten Dyrere Mindre sikkert Til besvær for borgerne Ødelæggende
Læs mereMedfinansiering Gl. Lyngevej
Forsyningen Allerød Rudersdal Medfinansiering Gl. Lyngevej GENNEMGANG AF BEREGNINGER Rekvirent Forsyningen Allerød Rudersdal Skovlytoften 27 2840 Holte Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde
Læs mereNotat. ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi 1 INDLEDNING
Notat ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi REVISION A 17. april 2015 Projekt nr. 220946 Dokument nr. 1215412340 Version 4 Udarbejdet af JHKR Kontrolleret af LLKR Godkendt af DPI 1
Læs mereKlimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima
Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger
Læs mereHOLBÆK HAVE 11 HÅNDTERING AF OVERFLADEVAND
HOLBÆK HAVE 11 HÅNDTERING AF OVERFLADEVAND ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 1.1 Konklusion
Læs mereTillæg 5 til Spildevandsplan
Ishøj Kommune Forslag Tillæg 5 til Spildevandsplan 2014-2022 Separatkloakering og klimatilpasning af kloakopland H6 Pilemølle Erhvervsområde Syd Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Planlægningsgrundlag
Læs mereKlimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk
Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte
Læs mereFORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING
FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder
Læs mereAnlægsøkonomi og taksteffekt af Kapacitetsplan 2016
Harrestrup Å Kapacitet, Fase 3 Anlægsøkonomi og taksteffekt af Kapacitetsplan 2016 Rekvirent Rådgiver Harrestrup Å - Kapacitetsprojektet v/ HOFOR A/S CVR-NR. 1007 3022 Ørestads Boulevard 35 2300 København
Læs mereDe ekstra arealer, der inddrages fra Benløseparken har vist sig nødvendige for at kunne overholde serviceniveauet.
BILAG 3 DET ALTERNATIVE PROJEKT Formålet med projektet er, at serviceniveauet for området bliver at opstuvning til terræn forekommer sjældnere end hvert 5. år i et fremtidigt klima samt at der kun sjældnere
Læs mereKlimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune
Klimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune Med fokus på Dyrehavegård og Traceet Thomas Hansen, Klima og Forsyning Hovedforløb fra ide til byggeri Beslutning om planlægning Kommuneplan Spildevandsplan
Læs mereUd over de udpegede veje er følgende veje inkluderet som grønne veje i projektet: Oxford Allé, Alperosevej, Funkiavej og Kentiavej
1. Beskrivelse & formål: Formålet med projektet er at klimatilpasse vejene samt de omkringliggende områder mod den øgede nedbør, der forventes at komme i fremtiden. Målet er at håndtere regnvandet lokalt,
Læs mereMiljøvurdering. Konkretisering af skybrudsplan for København Vest og Frederiksberg Vest
Miljøvurdering Konkretisering af skybrudsplan for København Vest og Frederiksberg Vest INDHOLD 1. Indledning 3 1.1 Baggrund for miljøvurderingen 4 1.2 Scoping 5 2. Ikke teknisk resumé 7 2.1 Metodebeskrivelse
Læs mereKlimatilpasning i praksis KlimaByen i Middelfart - Danmarks smukkeste klimatilpasning
Klimatilpasning i praksis KlimaByen i Middelfart - Danmarks smukkeste klimatilpasning v/ direktør Allan Bruus, Middelfart Spildevand Copyright Middelfart Spildevand as 1 Området Copyright Middelfart Spildevand
Læs mereTeori. Klimatilpasningsløsninger. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Forsinkelse af regnvand
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum, at der bygges veje,
Læs mereKlimatilpasning af Domus Vista Park III
Frederiksberg Forsyning Klimatilpasning af Domus Vista Park III Oplæg til Dialogmøde December 2016 Projektmål: 1. Reducere effekterne af skybrud både lokalt for DVPIII og for det relevante opland på Frederiksberg.
Læs mereRegnvand som en ressource
Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Indhold LAR Lokal Håndtering af Regnvand................................... 4 i græsplæne.............................................6
Læs mereVil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring.
Vil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om 40.000 kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring. Vil du have en grøn klimavej? En vej er ikke bare en vej. Den kan
Læs mereVANDFORVALTNINGSSTRATEGI LOKALPLAN 404 VED RODSKOVVEJ I RODSKOV
VANDFORVALTNINGSSTRATEGI LOKALPLAN 404 VED RODSKOVVEJ I RODSKOV Dato: 17. marts 2017 revideret 2018.01.12. Udarbejdet af: JHC Sagsnr.: 45.525 Ingeniørfirmaet VIGGO MADSEN A/S Side 1 af 6 VANDFORVALTNINGSSTRATEGI
Læs mereAnsøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand
Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Titel: Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken
Læs mereKlimatilpasning Spildevandsplanen som redskab
Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab Spildevandsplanens regelsæt Mbl. 32: Eksisterende og planlagt kloak og rensning Ophævning af tilslutningsret Nedsivningsområder i det åbne land Renseniveauer
Læs mereMed dette tillæg vil spildevandsplanen komme til at dække hele den aktuelle kommuneplanramme (incl. De 2 nye tillæg hertil) for Gødstrup.
TEKNIK OG MILJØ Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8048 miktj@herning.dk www.herning.dk Tillæg 23 til Herning Kommunes spildevandsplan 2015 2025 for Gødstrup (FORSLAG)
Læs mereEVA temadag 5. Februar 2015 Julie Friis Ziersen SKYBRUDSPROCES - FRA PLAN TIL VIRKELIGHED
EVA temadag 5. Februar 2015 Julie Friis Ziersen SKYBRUDSPROCES - FRA PLAN TIL VIRKELIGHED 2 UMIDDELBARE TILTAG NØDOVERLØB Vandet samles bag kajkanter og løber ned i kældre. 3 UMIDDELBARE TILTAG NØDOVERLØB
Læs mereVåde bassiner og damme
Nedsivning på græs Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset og ender i grundvandet eller i dræn under plænen. Er det tagvand, løber det de første par meter via en
Læs mereBispebjerg Lokaludvalg KOMMENTARER TIL KONKRETISERING AF SKY- BRUDSPLANEN FOR BISPEBJERG, RYPARKEN OG DYSSEGÅRD
KOMMENTARER TIL KONKRETISERING AF SKY- BRUDSPLANEN FOR BISPEBJERG, RYPARKEN OG DYSSEGÅRD KOMMENTARER TIL KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLANEN FOR BI- SPEBJERG, RYPARKEN OG DYSSEGÅRD Rekvirent Rådgiver Bispebjerg
Læs mereHåndtering af vand på overfladerne i byer fx på veje og cykelstier
Håndtering af vand på overfladerne i byer fx på veje og cykelstier Indledning Når en by skal tilpasses til voldsommere nedbør, er afkobling en god måde at skabe mere plads i kloakken på. Her er det oplagt
Læs mereHåndtering af regnvand i Lyngby-Taarbæk Kommune - Mølleå og Furesø som aktive elementer ved klimasikring. Jakob H. Hansen, COWI
Jakob H. Hansen, COWI 1 Mølleå og Furesø/Lyngby Sø 12.600 ha afstrømningsopland heraf ca. 8.500 ha opstrøms for Lyngby Mølle Opstrøms Kommuner Rudersdal Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Mølle 2 20
Læs mereBy, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand
By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning
Læs mereSKYBRUDSSIKRING OG FORSKØNNELSE I SØNDERGÅRDSKVARTERET BILAG 2 HYDRAULIK JULI 2017 FURESØ KOMMUNE OG NOVAFOS
SKYBRUDSSIKRING OG FORSKØNNELSE I SØNDERGÅRDSKVARTERET BILAG 2 HYDRAULIK JULI 2017 FURESØ KOMMUNE OG NOVAFOS FURESØ KOMMUNE KLIMATILPASNING SØNDERSØ - HYDRAULIK ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens
Læs mereResumé. konkretisering af skybrudsplan indre by
Resumé konkretisering af skybrudsplan Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Østerbro Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby
Læs mereKloaksystemets opbygning og funktion
Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen
Læs mereKlimatilpasning i Odense Kommune
Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger
Læs mereStrategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft
Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Regnvandshåndtering Opstat i 1990érne med at etabler store bassiner i midt byen. - før ordet Klima forandringer og kliamfaktorer
Læs mereDet handler om (for meget) vand
Det handler om (for meget) vand Klimatilpasning og skybrudsplan Store skybrud i 2011, 2014 og 2015 og der kommer flere Kloakkerne kan ikke klare et skybrud Der kommer også mere almindeligt regnvand Løsningen
Læs mereHALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb
HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 6 Regnbetingede udløb Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 Generelt 4 2 Regnvandsudløb fra separatkloakerede oplande 4 2.1 Regnvandsudledning
Læs mereudenomsarealer afledning af regnvand
LAR lokal udenomsarealer afledning af regnvand Funktioner udenoms arealer udenomsarealer Er forholdene i vores område optimale, eller ønsker vi nye tiltag? LAR Forventningsafstemning udenomsarealer Hvordan
Læs mereVANDFORVALTNINGSSTRATEGI LOKALPLAN 404 VED RODSKOVVEJ I RODSKOV
VANDFORVALTNINGSSTRATEGI LOKALPLAN 404 VED RODSKOVVEJ I RODSKOV Dato: 17. marts 2017 Udarbejdet af: JHC Sagsnr.: 45.525 Ingeniørfirmaet VIGGO MADSEN A/S Side 1 af 6 VANDFORVALTNINGSSTRATEGI Introduktion:
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde april 2018 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Private haver NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning
Læs mereKan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør
Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet
Læs mereProjekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"
Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper
Læs mereTillæg nr. 1 til Spildevandsplan Kerteminde Kommune
Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2014-2017 Kerteminde Kommune Udvidelse af industriområde syd for Lindø Port of Odense September 2015 Side 1 af 1 PROJEKT Lindø Industripark A/S, Afvanding af havneudvidelse
Læs mereNatur og Miljø Februar 2018 sag nr Tillæg 3 til Spildevandsplan Svendborg Kommune
Natur og Miljø Februar 2018 sag nr. 17-27344 Tillæg 3 til Spildevandsplan 2013 2024 Svendborg Kommune for boligområde øst for Gambøtvej og syd for Søndervej, Thurø. 1 Indholdsfortegnelse A. Indledning...
Læs mereAfgørelse om at klimatilpasning af Mosegårdskvarteret ikke er VVM-pligtigt
Gentofte Kommune, Park og Vej Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Att. Mads Høhne Kromann og Novafos A/S Blokken 9 3469 Birkerød att. Jacob Dyrby Petersen 28. juni 2018 Sagsnr. GEO-2018-00141 Afgørelse
Læs mereTillæg til spildevandsplan 2013-2021: Seniorlandsby ved Hannelundsvej. Delopland 589. Vedtaget til offentlig høring af Byrådet: 29.10.
Tillæg til spildevandsplan 2013-2021: Seniorlandsby ved Hannelundsvej Delopland 589 Vedtaget til offentlig høring af Byrådet: 29.10.2014 Endeligt administrativt vedtaget 16.1.2015 Sagsnr. 012957-2014 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereSKITSEFORSLAG TIL KLIMATILPASNING GF SØHOLM
SKITSEFORSLAG TIL KLIMATILPASNING GF SØHOLM 03.03.2016 PRÆSENTATION 1. Vandets vej på overfladen og opstuvning ved kraftig regnhændelse Placering af forsinkelseselementer på baggrund af kortlægning af
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning
Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet
Læs mereOpsamling på høringssvar til forslag til Konkretisering af skybrudsplan for oplandene Ladegårds Å, Frederiksberg Øst og Vesterbro
Opsamling på høringssvar til forslag til Konkretisering af skybrudsplan for oplandene Ladegårds Å, Frederiksberg Øst og Vesterbro Private borgere 1 Bonnie R. Mürsch, Vodroffsvej 10 Kontakt Indhold Forvaltningens
Læs mere