konkretisering af skybrudsplan København Vest & Frederiksberg Vest
|
|
- Margrethe Lotte Fog
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Resumé konkretisering af skybrudsplan København Vest & Frederiksberg Vest
2 Skybrudsoplandene Bispebjerg, Ryparken & Dyssegård Østerbro I forbindelse med det meget voldsomme skybrud, der ramte København den 2. juli 2011, blev store dele af byen ramt af omfattende oversvømmelser. Oversvømmelserne medførte store problemer for infrastrukturen i det meste af det indre København og Frederiksberg. Her stod der visse steder op til en halv meter vand i gaderne, og mange boliger og butikker fik alvorlige vandskader. Nørrebro Ladegårdsåen, Indre By Frederiksberg Øst & Vesterbro Frederiksberg Vest Prøvestenen På grund af de alvorlige konsekvenser, som skybruddet den 2. juli plus andre mindre kraftige skybrud har haft for store dele af byen - har Københavns og Frederiksberg kommuner sat dette projekt i gang. Projektet har til formål at belyse, hvilke initiativer, der kan være med til at reducere skaderne i forbindelse med skybruds fremover. Projektområedet omfatter Københavns Skybrudsplan 2012 s skybrudsoplande København Vest og Frederiksberg Vest (markeret med rødt). København Vest Amager & Christianshavn De foreslåede løsninger til skybrudssikring opfylder serviceniveauet vedrørende oversvømmelser under skybrudshændelser i København og på Frederiksberg. Det vil sige, at der maksimalt kan accepteres ti cm vand på terræn ved en 100-års regnhændelse. Endvidere er det tilstræbt i henhold til de overordnede intentioner i København Skybrudsplan 2012 at udforme løsninger, der også har en værdi i sig selv og kan bibringe byen attraktive grønne og blå elementer. 2
3 Skybrudsopland Baggrund og udfordringer Under skybruddet den 2. juli 2011 blev der flere steder i de to områder observeret store oversvømmelser. Det er der også ved andre skybrudshændelser i de seneste år, fx i august Oplandene er afgrænset af Harrestrup Å mod vest, Utterslev Mose mod nord, højderyggen med Frederiksberg Bakke mod øst og Kalveboderne/Københavns Havn mod syd. Desuden er oplandene gennemskåret af en del større infrastrukturanlæg som jernbaner og indfaldsveje, der flere steder skaber barrierer for, at vandet kan løbe væk. I de indledende analyser er oplandene beskrevet og karakteriseret i forhold til arealanvendelse og bykarakter, hovedtrafikårer, planlagte projekter og lokalplaner samt terrænanalyser og beregninger af, hvordan regnvandet løber. Oplandet har stor diversitet i bebyggelsen med både store rekreative områder som Valbyparken, Damhusengen og Damhussøen, tæt bebyggede boligområder omkring Teglholmen samt større villakvarterer som Husum. Samtidigt gennemskæres området af de store indfaldsveje Jyllingevej, Roskildevej og Folehaven/Peder Knudsens Gade, S-tog samt regional- og godsbaner. Terrænet falder naturligt mod henholdsvis Grøndals Ådalen, Harrestrup Å samt mod Kalveboderne, hvor godsbanen udgør en barriere. Terrænanalysen viser også, at der er lokale højdepunkter ved Frederiksberg Have og Husum. Lavpunkterne er især ved Egernvej, Grøndalsparken og Sjælør Boulevard. Byudvikling har i høj udstrækning forandret den naturlige afvandning, hvor nye infrastrultur anlæg som Metroen og banegravene udgør nye barrierer i byen. Med den fortsatte fortætning af byen, mere ekstrem nedbør og ønsket om højere serviceniveau for borgerne er der behov for at tænke i terrænbaserede løsninger, der samtidig bidrager til byudviklingen i sammenhæng med den øvrige byplanlægning. Både Københavns og Frederiksberg kommune lægger stor vægt på etablering af blå-grønne løsninger, der kan tilføre byen værdi - naturmæssigt, rekreativt såvel som økonomisk ved at skabe attraktive rammer for borger og investorer. Harrestrup Å Damhus Sø Harrestrup Å Vigerslev Park Grøndals Å Gåsebækrenden Teglholmen Meter 3 Figur 1. Deloplande opdelt efter skybrudsstruktur og områdekarakteristika.
4 DEN OVerordnede UDFORDRING I OMRÅdet Der er særligt behov for at etablere skybrudssikring af større områder, der ligger relativt lavt i forhold til det omgivende terræn. Dette gælder området omkring Jyllingevej, Egernvej, Dalgas Boulevard, Lindevangs Station, Valby Skole, Lundbeck og Ellebjergvej/P. Knudsens Gade. Disse områder er alle karakteriseret ved at være lavpunkter, hvis naturlige afvandingsmuligheder er blevet begrænset af byudviklingen. Delopland Harrestrup Å I oplandet til Harrestrup Å er der særligt fire områder, der belastes ved skybrud: området nord og vest for Husumparken, Herlufsholmvej, Hanstholm Allé og Kirsebærhaven. Ved Husumparken og Korsager Allé samles regnvandet i lavpunkter, inden det strømmer videre til Harrestrup Å ved Åvendingen. Vandet strømmer til området både overfladisk og fra overbelastede kloakker, og den naturlige afstrømningsvej er ikke stor nok til at flytte vandet fra Jyllingevej og Korsager Allé ved skybrud. Herlufsholmvej er et naturligt dybdepunkt, hvor der tidligere har ligget en mindre sø. Vejen ligger endvidere nord for jernbanen, der yderligere udgør en barrier for vandets naturlige afstrømning. Ved Hanstholm Allé er der et naturligt dybdepunkt, og der er ikke nogen naturlige afvandingsmuligheder fra området. Kirsebærhaven syd for Folehaven er naturligt et lavtliggende, fladt område med flere mindre dybdepunkter, hvor vandet vil samle sig under skybrud. Delopland Grøndals Å De hårdest ramte dybdepunkter i oplandet Grøndals Å er Egernvej og området ved Dalgas Have og Lindevangs Station. Området ved Egernvej er naturligt lavtliggende, og ved skybrud samles store mængder vand i området. Viadukten under Lindevangs Station er en barriere for, at regnvandet ved skybrud kan strømme videre. Derfor samles vandet i området nord for stationen og giver oversvømmelser ved Dalgas Have. På Jyllingevej og i området syd for vil der ske større oversvømmelser under skybrud. Det skyldes, at regnvandet bremses af jernbanen og ikke kan strømme naturligt videre til Damhussøen. Delopland Gåsebækrenden I Gåsebækrendens opland falder terrænet således, at regnvandet under skybrud vil samle sig i en kraftig strøm, der løber ad Dalgas Boulevard og videre mod sydvest, indtil jernbanen udgør en barriere. Langs denne strøm vil der ske oversvømmelser i de nærliggende områder. De hårdest ramte dybdepunkter i Gåsebækrendens opland er området vest for Valby Station, viadukten under Vigerslev Station og området ved Mosedalsvej og Gadekærsvej. I området vest for Valby Station udgør jernbanerne en dæmning, som stopper vandets naturlige afstrømning års regn, klimafaktor 1,4 (meter) 0,1-0,2 0,2-0,5 0, > 2 Kommunegrænse Projektafgrænsning Figur 2. Illustrationen viser de største problemområder, som er markeret med er rød cirkel. De blå områder er vandstanden på terræn ved en fremtidig 100-års-regnhændelse Meter
5 RAMMER FOR FOR MASTERPLANEN mod syd. Det betyder, at der under skybrud vil ske oversvømmelser i områderne omkring Valby Langgade og Vigerslev Allé. I området ved Mosedalsvej og Gadekærsvej har der tidligere været mindre søer, og der er ikke nogen naturlige afstrømningsmuligheder fra området. rammer for masterplanen Delopland Teglholmen I oplandet ved Teglholmen er der særligt to områder, der belastes ved skybrud: Området ved Sjælør Boulevard og området ved krydset P. Knudsens Gade, Vasbygade og Sydhavns Plads. Vest for Sjælør Boulevard udgør S-banen en dæmning, der gør, at vandet fra det højtliggende terræn ved Vestre Kirkegård ikke kan løbe naturligt videre mod Valbyparken, når kloakkerne er overbelastede. Derfor samles vandet ved krydset mellem Sjælør Boulevard og Ellebjergvej og strømmer videre mod syd ad Sjælør Boulevard. I krydset ved P. Knudsens Gade og Vasbygade samles vandet, som strømmer til overfladisk fra både Vasbygade og Enghavevej. Endvidere sker der oversvømmelser, fordi kloaksystemet overbelastes. SKYBRUDSBEREGNINGER Oversvømmelser Strømningsveje Højdemodel Skybrudsberegninger SKYBRUDSBEREGNINGER Oversvømmelser SKYBRUDSBEREGNINGER Strømningsveje Oversvømmelser Højdemodel Oversvømmelser Strømningsveje Strømningsveje Højdemodel Højdemodel RECIPIENTER OG OG AFLEDNINGSELEMENTER Harrestrup Å Å Grøndals Grøndals Å Å Søndersøledningen Recipienter og aflednings- Damhusledningen RECIPIENTER elementer OG RECIPIENTER Gåsebækrenden AFLEDNINGSELEMENTER OG Harrestrup Å AFLEDNINGSELEMENTER Kalveboderne og Øresund og Øresund Harrestrup Grøndals Å Å Harrestrup Å Grøndals Søndersøledningen Å Grøndals Å Søndersøledningen Damhusledningen Søndersøledningen Damhusledningen Damhusledningen Gåsebækrenden Gåsebækrenden Gåsebækrenden Kalveboderne og Øresund Kalveboderne og Øresund Kalveboderne og Øresund GRØNNE OMRÅDER Naturområder Parker Parker Vejtræer Grønne Vejtræer områder Grønne GRØNNE Grønne Naturområder cykelruter OMRÅDER GRØNNE OMRÅDER Parker Naturområder Vejtræer Naturområder Parker Grønne cykelruter Parker Vejtræer Vejtræer Grønne cykelruter Grønne cykelruter 5 Barrierer Jernbaner BARRIERER BARRIERER Indfaldsveje Jernbaner Indfaldsveje Fredede Fredede områder områder BARRIERER BARRIERER Figur 3. Rammer for Masterplanen Jernbaner Jernbaner Indfaldsveje Indfaldsveje Fredede områder Fredede områder Eksisterende forhold Områdekarakteristik EKSISTERENDE Trafik FORHOLD Vejstatus Områdekarakteristik Historiske lag Trafik Trafik Vejstatus Historiske EKSISTERENDE lag lag FORHOLD EKSISTERENDE FORHOLD Områdekarakteristik Områdekarakteristik Trafik Trafik Vejstatus Vejstatus Fremtidige forhold Planlagte projekter FREMTIDIGE Lokalplaner FORHOLD Planlagte projekter projekter Lokalplaner FREMTIDIGE FORHOLD FREMTIDIGE FORHOLD Planlagte projekter Planlagte projekter Lokalplaner Lokalplaner
6 KONCEPT FOR MASTERPLANEN Koncept for masterplanen Løsningsprincip For at gøre København Vest og Frederiksberg Vest mere robust over for skybrud bliver der her præsenteret et forslag til en masterplan med fem forskellige variationsforslag. SKYBRUDSVEJE Skybrudsvejene følger områdets topografi. De De to to hovedstømme løber i sporene i tegnet af af to historiske vandløb - - henholdsvis Skybrudsveje Harrestrup Å, Å, Grøndals SKYBRUDSVEJE Skybrudsvejene Å Å og og Gåsebækrenden. følger områdets topografi. De to Skybrudsvejene følger hovedstømme løber i sporene områdets topografi. De to hovedstømme tegnet af to løber historiske i sporene vandløb tegnet - henholdsvis af to historiske Harrestrup vandløb Å, - henholdsvis Grøndals Harrestrup Å og Gåsebækrenden. Å, Grøndals Å og Gåsebækrenden. FORSINKELSESVEJE Områdets større indfaldsveje omdannes til til centrale forsinkelsesveje - disse - er er udpeget på på baggrund af af skybrudsberegningerne. Forsinkelsesveje Områdets FORSINKELSESVEJE større indfaldsveje for- FORSINKELSESVEJE omdannes til centrale forsinkelsesveje - disse er udpeget Områdets større indfaldsveje omdannes til centrale forsinkelsesveje på baggrund - af disse skybrudsbereg- udpeget på ningerne. baggrund af skybrudsberegningerne. CENTRAL FORSINKELSE Grønne områder og og pladser udnyttes til til central forsinkelse. Terræn og og befæstelsesgrad reguleres. Central forsinkelse Grønne områder og pladser CENTRAL FORSINKELSE udnyttes til central forsinkelse. Grønne områder og pladser Terræn og befæstelsesgrad udnyttes til central forsinkelse. reguleres. Terræn og befæstelsesgrad reguleres. Det overordnede princip for skybrudshåndteringen i de prioriterede oplande er, at så meget regnvand som muligt tilbageholdes i de øverst beliggende områder, mens der skabes robuste skybrudsveje fra de lavest liggende områder - som søer og vandløb. Der lægges vægt på, at skybrudsvejene ikke kun anvendes under ekstreme regnhændelser, men også til at afkoble hverdagsregn fra kloaksystemerne, således at kloaksystemerne sættes i stand til at håndtere den øgede nedbør i det fremtidige klima. Forslagene er bygget op over en overordnet struktur, hvor der etableres overordnede skybrudsveje i både den landskabelige strøm, Grøndals Å Harrestrup Å-strømmen, og den urbane strøm, Gåsebækstrømmen. Begge hovedstrømme er bygget op over en struktur, hvor de store grønne arealer i området som fx Damhusengen, Damhussøen, Solbjerg Kirkegård og Valbyparken udnyttes til at holde tilbage på regnvand, og derudover etableres der skybrudsveje og forsinkelse i de større veje. Disse skybrudsveje skal sikre, at regnvandet under skybrud ledes væk på en effektiv måde. Der lægges vægt på, at skybrudsvejene ikke kun anvendes under ekstreme regnhændelser, men også til at afkoble hverdagsregn fra kloaksystemerne. På den måde bliver kloaksystemerne også i stand til at håndtere den øgede nedbør i det fremtidige klima. lar områder I afgrænsede områder integreres OMRÅDER LAR lokal OMRÅDER afledning af regnvand i LAR form af eksempelvis vejbede og I afgrænsede I områder integreres grønne lokal lokal afledning tage. af af inte- regnvand i form i form af af eksempelvis vejbede og og grønne tage. tage. LAR OMRÅDER I Figur afgrænsede 4. Koncept områder for Masterplanen integreres 6 lokal afledning af regnvand i form af eksempelvis vejbede og grønne tage. Mødesteder Masterplanens skybruds- og MØDESTEDER forsinkelsesveje spændes ud mellem centrale mødesteder Masterplanens skybruds- og og forsinkelsesveje og aktivitetspladser spændes - dette ud ud mellem vil være centrale medvirkende mødesteder til at og og aktivitetspladser generere byliv i - området dette - vil vil og være opgradere medvirkende eksisterende til til at at byrum. generere MØDESTEDER byliv byliv i området i og og opgradere eksisterende byrum. Masterplanens skybruds- og forsinkelsesveje spændes ud mellem centrale mødesteder og aktivitetspladser - dette vil være medvirkende til at Grønne netværk Masterplanen binder eksisterende GRØNNE grønne NETVÆRK områder sammen og skaber derved Masterplanen binder eksiste- nye rende rekreative grønne netværk områder i sammen byen og og danner og skaber grundlag derved nye for nye rekreativtive netværk i byen i byen og og danner grundlag for for øget øget biodiversitet. GRØNNE NETVÆRK øget biodiversitet. Masterplanen binder eksisterende grønne områder sammen og skaber derved nye rekreative netværk i byen og danner grundlag for øget biodiversitet. I vejene, der støder op til skybrudvejene, etableres der grønne veje, der sikrer så stor tilbageholdelse af vand som muligt. Det vil kunne nedbringe skybrudsvejens dimensionering og nødvendige kapacitet, og belastningen af kloaksystemet reduceres så meget, at det løbende kan tilpasses klimaændringerne. Når de grønne veje overbelastes under skybrud, løber regnvandet på overfladen hen til skybrudsvejene. De grønne veje dimensioneres til at tilbageholde vandmængder svarende til regnhændelser af den størrelse, der statistisk set falder én gang hver 10. år. Lokalt, hvor der er plads, forsinkes vandet i centrale forsinkelseselementer i dertil indrettede parker og på pladser. Generelt kan skybrudsløsningerne være med til at løfte byrummene og give yderligere identitet til området.
7 KARAKTER OG VÆRDI Masterplanen I Masterplanen er det foreslået at åbne Grøndals Å. Skybrudsvandet ledes gennem det nye å-forløb, og Grøndalsparken bruges til at forsinke vandet undervejs. Ved Damhussøen løber Grøndals Å sammen med Harrestrup Å, der flyttes, så den løber øst om Damhussøen. hovedgreb Husumparken URBAN STRØM leder kun vand under regn og skybrud grønt udtryk > tilfører også byen rekreative kvaliteter i perioder uden regn opbløder barrierer forbinder adskilte områder kobler sig på flere kommende projekter i området Damhussøen Frederiksberg Idrætsanlæg Solbjerg Kirkegård Vestre Kirkegård LANDSKABELIG STRØM indeholder altid vand Valbyparken øget rekreativ værdi øget herlighedsværdi nye opholdsmuligheder, aktivitetspladser og mødesteder Tippen Figur 5. 7 Det store buffervolumen er sammen med brug af Damhusengen og Vigerslevparken til forsinkelse en central del af den samlede skybrudsløsning for den landskabelige strøm, der skal aflede ca m3 vand fra deloplandene Harrestrup Å og Grøndals Å. Fra den nye bypark ved Damhussøen løber vandet videre i Harrestrup Å gennem den østlige del af Vigerslevparken. Fra deloplandet Gåsebækrenden ledes skybrudsvandet via den urbane strøm via Dalgas Boulevard gennem Valbyparken til Kalveboderne. I Valbyparken er der mulighed for at etablere en ny rekreativ regnvandspark eller lede vandet i en kanal direkte til Kalveboderne. Den urbane strøm vil krydse flere større trafikveje og jernbaner og kan derfor være med til at opbløde barrierer i byen. Søndermarken revitaliserer allerede eksisterende grønne rum i byen Det foreslås at inddæmme en del af Damhussøen og etablere en ny bypark. Den nye park giver mulighed for at skabe en sammenhængende grøn parkstruktur gennem Grøndalsparken og Vigerslevparken helt til Kalveboderne. I den nye park kan der opmagasineres op til m3 vand. I delopland Teglholmen bruges et stykke af Vestre Kirkegård til et område, hvor regnvandet kan forsinkes, så det ikke skaber oversvømmelser ved Sjælør Boulevard. Skybrudsvandet ledes dels ned ad Sjælør Boulevard til udløb i Kalveboderne ved Karens Minde, dels ad P. Knudsens Gade og Sydhavns Plads til udløb i Teglværkshavnen.
8 Masterplanen Fordele Byen gøres grønnere og skybrudssikres med flest mulige blå-grønne løsninger. Åbne løsninger på overfladen med stor fleksibilitet og robusthed. Hverdagsregn håndteres videst muligt ved gravitation, hvor vandet kan strømme af sig selv uden brug af pumper. Mulighed for at skabe et nyt stort rekreativt element ved Damhussøen/ Grøndalsparken og Vigerslevparken. Grøndals Å åbnes og der skabes et helt nyt vandløb i den nordlige del af Vigerslevparken. Den nye søpark binder de grønne områder sammen i et grønt bånd fra Damhusengen - Grøndalsparken - den nye søpark og Vigerslevparken. Øget tilgængeligheden til Damhussøen med de nye tiltag. Der skabes spredningskorridorer for dyr og planter. Flytningen af Harrestrup Å på to strækninger muliggør en udvidelse af de rekreative arealer ved at inddrage de tidligere å-løb til park. Skybrudsveje Forsinkelsesveje Central forsinkelse Grønne veje Skybrudsledning Kommunegrænse Ulemper Skybrudsveje og grønne veje medfører øget drift og lokalt forringet tilgængelighed, evt. færre p-pladser. Omlægning af dele af Damhussøen medfører, at søen ændrer karakter, hvilket kræver dispentation fra fredningen og 3 i naturbeskyttelsesloven. Der er forhold der skal yderligere belyses, som f.eks. anvendelsen af Grøndalsparken som skybrudsvej kombineret med magasinering. Det nye samarbejde mellem kommunerne langs Harrestrup Å kan medføre ændringer, som kræver justeringer af skybrudsplanen vedrørende udledning af skybrudsvand til Harrestrup Å. Figur 6. Masterplanen 8
9 DE 5 Variationer Til masterplanen er der udarbejdet 5 variationsforslag: 1. genforeningspladsen Skybrudsvand fra området Hillerødgade ved Genforeningspladsen ledes til Grøndals Å i stedet for til Sankt Jørgens Sø eller havnen. Belastningen på løsningerne i skybrudsplanen for Ladegårds Å, Frederiksberg Øst og Vesterbro bliver dermed mindre. 2. Jyllingevej Jyllingevej omdannes til skybrudsvej i hele sin længde, og alt regnvandet ledes til Harrestrup Å i stedet for delvist til Grøndals Å. Dette vil mindske belastningen på den landskabelige strøm gennem Grøndalsparken, hvor det af hensyn til jernbaner, kolonihaver, broforbindelser mv. kan være begrænset, hvor store vandmængder, der kan ledes væk under skybrud. I stedet vil varianten øge belastningen på selve Harrestrup Å. 2 1 Skybrudsveje Forsinkelsesveje Central forsinkelse Grønne veje Skybrudsledning Kommunegrænse 9 Figur 7. Masterplanen, de 5 variationer
10 3. Karens Minde Den urbane strøm flyttes, så den har udløb ved Karens Minde i stedet for at løbe gennem Valbyparken. Løsningen giver flere blå-grønne veje og bidrager til planerne om en sammenhængende cykelsti fra Gl. Køge Landevej til Sjæløs Station. Skybrudsvandet skal i denne løsning ledes over det trafikerede kryds ved Sjælør Boulevard og Ellebjergvej. 4. Teglholmen Den urbane strøm forlænges, så den har udløb i Teglværkshavnen. Løsningen giver mulighed for at aflede vandet på overfladen hele vejen og direkte i havnen i stedet for i Kalveboderne, der er et mere naturfølsomt område. Denne løsning afstedekommer trafikale udfordringer i krydset ved P.Knudsens Gade, Vasbygade og Sydhavns Plads. I det videre arbejde skal det detailvurderes, hvoledes disse trafikale udfordringer kan overkommes. 5. Ramsingsvej Skybrudsledningen til Valbyparken forlænges gennem Ramsingsvej til nord for Valby Langgade. Det giver mulighed for at lede mere vand væk gennem den urbane strøm, da flaksehalse under jernbanerne vest for Valby Station undgås. Varianten bidrager dog ikke i så høj grad til blå/grønne løsninger i lokalområdet. Skybrudsveje Forsinkelsesveje Central forsinkelse Grønne veje Skybrudsledning Kommunegrænse Figur 8. Masterplanen, de 5 variationer
11 BESKRIVELSE Masterplanen er opbygget ud fra et princip med 4 overordnede elementer: Centrale forsinkelseselementer, hvor skybrudsvandet kan forsinkes på pladser og i parker, således at de nedstrøms skybrudsveje kan reduceres i størrelse og ikke reducerer tilgængelighed og parkeringsforhold mv. Forsinkelsesboulevarder og grønne veje, der forsinker vandet, inden det ledes til skybrudsvejene. Forsinkelsen kan ske i vejbede, gennemtrængelig belægninger, på terræn ved vejbump eller i render med overløbskanter. Skybrudsveje og boulevarder, der afleder skybrudsvand mod søer, åsystemer og havnen via V-profilerede veje, kanaltværsnit, render eller hule kantsten og fortove. Mange skybrudsveje suppleres med separate regnvandsledninger til håndtering af hverdagsregn. GISLINGEVEJ - Husumkvarteret Grøn vej DAMHUSSØEN Central forsinkelsesområde ved skybrud Sjælør Boulevard Grøn vej og regnforsinkelse Skybrudsledninger, der transporterer skybrudsvand på traditionel vis. Skybrudsvejene vil i videst mulig omfang blive indrettet, så de ikke kun transporterer vand under skybrud, men også kan opsamle hverdagsregn. Der vil blive lagt vægt på at lede tagvand og vand fra veje med en årsdøgntrafik mindre end biler/døgn til skybrudsvejene. Hverdagsregnen vil blive renset inden udledning til søer, vandløb og havnen. Rensningen vil primært foregå i filtermuldanlæg, kalkfiltre og ved sedimentation. 11 Skybrudsveje Forsinkelsesveje Central forsinkelse Grønne veje Skybrudsledning Kommunegrænse Figur 9. Masterplanen, de 4 overordnede elementer Kirsebærhaven Skybrudsvej
12 damhussøen beskrivelse Der etableres centrale forsinkelseselementer på pladser og i parker, hvor der er mulighed for at forsinke skybrudsvandet, så de efterfølgende skybrudsveje kan etableres i mindre dimensioner. De centrale forsinkelseselementer kan fx udføres som åbne fordybninger i parkarealer og på pladser. Eller de kan etableres med underjordisk volumen i kassetter eller som regnbede. Centrale forsinkelseselementer vil typisk være placeret i tilknytning til de overordnede skybrudsveje. De centrale forsinkelseselementer er samtidig de steder i byen, hvor der er bedst mulighed for at opnå synergier med andre funktioner, og hvor vandet medvirker til at skabe forbedringer for bylivet ved at løfte stedernes potentiale som sociale mødesteder i byen. Figur 10. Snit: Eksempel på forløb langs Damhussøen i tørvejr. Figur 10a. Eksempel på forløb langs Damhussøen i tørvejr. 12 Figur 11. Eksempel på forløb langs Damhussøen ved skybrud
13 Åsystemet og grønne forbindelser beskrivelse Den foreslåede udformning af de grønne centrale forsinkelseselementer omkring åsystemerne og Damhussøen. Den nye park forbinder to parkområder - Grøndalsparken og Vigerslevparken således, at de to parker skaber en sammenhængende grøn og blå forbindelse mellem to, i dag, selvstændige rekreative områder. Derudover vil den foreslåede udformning give et bassinvolumen på m 3. Vandet og parkens forbindelse medvirker til at skabe forbedringer for bylivet ved at løfte stedernes potentiale som sociale mødesteder. Samtidigt med at parkens placering giver mulighed for ny grøn infrastruktur i byen til gavn for cyklister og gående. Figur 12b. Grøndalsparken under skybrud Figur 12. Den nye park og de grønne områder den forbinder Figur 12a. Den nye park 13 Figur 12c. Vigerslevparken nord, tørvejr
14 Gislingevej beskrivelse Grønne veje er foreslået etableret i tilknytning til alle skybrudsveje. Det er i dette projekt foreslået, at de grønne veje etableres med vejbede og/eller forsinkelse under belægninger, vandet kan trænge igennem, således at arealet f.eks. fortsat kan anvendes til parkering. Masterplanen udpeger en række veje, som kan omdannes til grønne veje. Der er valgt veje, der ligger med ensrettet fald mod de foreslåede skybrudsveje. Så kan de grønne veje aflede overfladisk til skybrudsvejene uden etablering af skybrudselementer i øvrigt. Vejene etableres, så de også kan aflede regnvand fra gårdrum under skybrud, hvis der i gårdrummene etableres et tilsvarende forsinkelsesvolumen svarende til et opstuvningsniveau på 25 mm. Figur 13. Eksempel på grøn villavejsløsning: Gislingevej ved tørvejr Figur 14. Eksempel på grøn villavejsløsning: Gislingevej ved hverdagsregn 14
15 sjælør boulevard Figur 15. Eksempel på skybrudsboulevard og bassin. Sjælør Boulevard ved tørvejr. Figur 16. Eksempel på skybrudsboulevard og bassin. Sjælør Boulevard ved skybrud. Figur 17. Eksempel på skybrudsboulevard og bassin. Render langs Sjælør Boulevard opsamler og leder vand til et bassin på Vestre Kirkegård. 15
16 kirsebærhaven Skybrudsveje er den overordnede infrastruktur, der følger områdets topografi til afledning af skybrudsvand. Disse veje kan være udformet med V-profileret gadeprofil og eventuelt højere kantsten, så vandet kan løbe i midten af vejen uden at gøre skade. Desuden kan der etableres egentlige render eller trug i siden af vejene, så vandet løber i urbane åer eller grønne bånd. En variant af disse render er et hult fortov, hvor vandet løber i en overdækket rende under fortovet. Denne kan eventuelt udføres med integreret føringsvej for de øvrige forsyningsledninger i fortovene. Endelig kan skybrudsvejen være med en egentlig skybrudsledning i form af et rør under gadeniveau. I mange tilfælde vil de ovenstående skybrudsmodeller kunne suppleres med nye, separate regnvandsledninger til at skabe den nødvendige kapacitet og/eller aflede hverdagsregn. Skybrudsveje kan kombineres med forsinkelsesveje i form af større veje, der typisk ligger før regnvandet når et sårbart dybdepunkt. I disse veje kan der med fordel etableres et forsinkelsesvolumen, således at de ved skybrud ikke afleder vand overfladisk til dybdepunkter og skaber oversvømmelse der. Mange af områdets større indfaldsveje omdannes til forsinkelsesveje. De steder, hvor det er hensigtsmæssigt, vil der være mulighed for at kombinere forsinkelsesløsningerne med løsninger, der skaber øget trafiksikkerhed for de bløde trafikanter. Figur 19. Eksempel på løsning i tæt lav bebyggelse: Kirsebærhaven ved hverdagsregn. Render opsamler overskydende regnvand og leder det videre. Figur 18. Eksempel på løsning i tæt lav bebyggelse: Kirsebærhaven ved tørvejr. Parkeringspladser med gennemtrængelig belægning i den ene side. Figur 20. Eksempel på løsning i tæt lav bebyggelse: Kirsebærhaven ved skybrud. Regnvandet ledes til Vigerslevparken og videre til Harrestrup Å. 16
17 økonomi Der er ved opgørelsen af anlægsøkonomien for anlæggene til den overordnede skybrudshåndtering taget udgangspunkt i en omprofilering af veje, pladser og parker, således at det opstillede servicemål om maksimalt ti cm vand på terræn ved en regnhændelse med en gentagelsesperiode på 100 år, kan overholdes i skybrudsoplandene. Desuden er der indregnet beplantning og aptering. Økonomien er opgjort i prisniveau 2013 inklusive projektering, ledningsomlægninger, byggeplads og uforudseelige udgifter under hensyntagen til det nuværende detaljeringsniveau. Grønne veje og lokal forsinkelse på veje Der er i alt udpeget 70 km vej med et indlysende potentiale for at afkoble regnvand og forsinke det i grønne gader med mulighed for tilløb til skybrudsvejene. Disse kan overslagsmæssigt udføres for i alt 700 mio dkk, hvortil skal lægges private investeringer i gårdrum og eventuelle tilbagebetalinger af tilslutningsbidrag til kloak. Udgifterne til grønne veje skal lægges til udgifterne til skybrudssikringen. I anlægsoverslagene er det forudsat, at forsyningsselskaberne afholder 75 % af udgifterne til de terrænbaserede løsninger og 100 % af de ledningsbaserede løsninger. Økonomien er opdelt efter de deloplande, hvori skybrudsløsningerne etableres og ikke de områder, hvis skybrudsproblematik afhjælpes. Masterplan 17 Kommune mio. kr. Forsyning mio. kr. Delopland Harrestrup Å Grøndals Å Gåsebækrenden Teglholmen I alt (mio. kr.) Figur 21. Anlægsomkostninger Masterplanvarianter: Masterplan variant 1 Genforeningspladsen kan udføres for en tillægspris til Masterplanen for ca. 50 Mio. DKK. Masterplan variant 2 Jyllingevej er vurderet til at kunne udføres for samme pris som forslaget i Masterplanen. Masterplan variant 3 Karens Minde er vurderet til at kunne udføres for en tillægspris til masterplanen på ca. 50 Mio. DKK. Masterplan variant 4 Teglværkshavnen er vurderet til at kunne udføres for en tillægspris til masterplanen på ca. 70 Mio. DKK. Masterplan variant 5 Ramsingvej er vurderet til at kunne udføres for en tillægspris til masterplanen på ca. 80 Mio. DKK.
18 driftøkonomi Ved opgørelsen af driftsøkonomien er der taget udgangspunkt i, at driften af parker og pladser øges i forbindelse med, at de redesignes, og arealbenyttelsen eventuelt ændres for delområder. Der anvendes enhedspriser fra Københavns Kommune vedrørende drift af lommeparker. Den gennemsnitlige øgede årlige driftsudgift er på denne baggrund beregnet til 40 DKK /m 2. Det er forudsat, at ændrede vejprofiler kan drives for omtrent samme enhedspriser som nuværende veje, hvorfor der ikke regnes med øgede driftsudgifter. Der kan forekomme ekstraudgifter ved slidlagsudlægning og vintervedligehold, der til en vis grad opvejes af færre vejbrønde. Drift af kanalgader, grønne bånd mv. er prissat på baggrund af erfaringstal fra blandt andet Ørestad Syd, hvor den årlige driftsudgift for grønne bånd og små kanaler udgør ca. 200 DKK pr. meter Det forudsættes, at forsyningsselskaberne betaler ca. 25 % af dette svarende til driften af et traditionelt ledningssystem. Nutidsværdien af driftsudgifterne med en levetid på 50 år vil udgøre ca Mio. DKK. Der er betydelige usikkerheder på dette, dels i forhold til hvilken type parker og anlæg der etableres, dels hvilken diskonteringsrente der anvendes til beregningerne. Implementeringen af skybrudsløsningerne vil derudover medføre besparelser og samfundsøkonomiske gevinster. Alternativet til implementeringen af skybrudsvejene vil for forsyningernes vedkommende være at etablere supplerende traditionelle ledningssystemer og pumpestationer, der også skal drives. Herudover vil en stor årlig vandmængde som følge af afkoblingen blive behandlet og udledt lokalt og ikke ledt til Renseanlæg Lynetten, hvor man dels skal betale for rensningen, dels skal betale afgift for udledningen til Øresund. Den årlige driftsudgift til ledningsanlægget er vurderet på baggrund af erfaringstal for driftsaktiviteter fra Hofor for ledninger, pumpestationer og bassiner. Nedenfor er forøgelsen af driftsudgifterne pr. år for kommuner og forsyninger ved etablering af skybrudsløsningerne angivet. Masterplan Kommune mio. kr. Forsyning mio. kr. Nye grønne arealer på veje Nye grønne arealer mv. på pladser 7 Ændret arealanvendelse af rekreative arealer Render, kanalgader mv. 3 1 Ledninger og pumpestationer 5 I alt (mio. kr.) Figur 22. Anlægsomkostninger 18
19 Bidrag til kommunens politikker For skybrudsløsningerne er der, foruden det primære fokus på at efterleve de i skybrudsplanerne fastsatte servicemål, i et bredere perspektiv søgt synergi med kommunernes politikker og øvrige planlægning. Dette ses på byplan-niveau, hvor det er tilstræbt, at løsningerne for konkretisering af skybrudsplanerne følger og understøtter den eksisterende byplan og struktur, idet skybrudsvejene vil medvirke til at løfte kvaliteten og bylivet i en række vigtige lokale strøg i byen. I forhold til en øget begrønning og bio-diversitet i byen vil masterplanen medføre en betydelig omdannelse fra befæstede til blå og grønne arealer, der i vid udstrækning er placeret som korridorer, der binder eksisterende rekreative områder sammen som f.eks. Grøndalsparken, Damhussøen og Vigerslevparken. Skybrudsveje og forsinkelsesveje kan med fordel anlægges i sammenhæng med cykelstiprojekter og vejrenoveringer. Det er ligeledes tilsigtet, at en stor del af løsningerne med grønne arealer og rekreativ anvendelse af regnvand foregår i områder, hvor der kan skabes synergi til områdeomdannelser som eksempelvis ved Grønttorvet, Kirsebærhaven, Solbjerg og Vestre Kirkegård med grønne veje og LAR, store skybrudsveje som Jyllingevej og grønne skybrudsveje i Husum-kvarteret. Der er ved skybrudsløsningerne desuden lagt vægt på, at der etableres nogle signaturprojekter i København og Frederiksberg med landskabsarkitektur i international klasse, der yderligere styrker byens brand internationalt. Dette kunne eksempelvis være et projekt omkring Damhussøen, der ved at inddrage et hjørne af Damhussøen som regnvandspark giver mulighed for at forbinde Grøndalsparken med Vigerslevparken. 19
20 Vurdering Forvaltningens vurdering På baggrund af konkretiseringsarbejdet har projektgruppen bestående af Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune, Frederiksberg Forsyning og Hofor foretaget en vurdering af masterplanen ud fra nogle vurderingskriterier, der er fælles for alle skybrudsoplandene. Vurderingen er kvalitativ og baseret på de medvirkende eksperters tekniske, økonomiske og planlægningsmæssige viden om masterplanen og de forhold, den skal implementeres og drives under. Høj synergi med andre bystrategier Høj synlighed Høj multifunktionalitet Høj synergi med anden planlægning Let at gennemføre Høj robusthed for ændrede klimaforudsætninger Merværdi for byens liv Lav miljøpåvirkning Lav omkostningsniveau Figur 23. Vurdering København V og Frederiksberg V Masterplan Forklaring på vurderingskriterier Høj synergi med andre bystrategier: Graden af synergi med Københavns Kommunes øvrige relaterede strategier, fx Miljømetropol, Metropol for Mennesker, Københavns Cykelstrategi Høj synlighed: Graden af, hvor synlige skybrudsløsningerne er. Høj multifunktionalitet: Vurdere i hvor høj grad løsninger giver mulighed for at løse andre problemer i byen eller tilføre andre funktioner. Høj synergi med anden planlægning: Graden af, hvor meget løsningen understøtter andre planer i kommunen, fx grønne planer etc. Let at gennemføre: Beskriver, hvor nemt løsningen kan gennemføres og implementeres i byen. Høj robusthed overfor ændrede klimaforudsætninger: Graden af, hvor let løsningen kan justeres, hvis de klimamæssige forudsætninger ændres. Lav omkostningsniveau: Beskriver, hvor omkostningsfuld løsningen vil være. 20
APPENDIX ANALYSER AF EKSISTERENDE FORHOLD [0.1 ] MASTERPLANER, FORSLAG TIL TILTAG [0.2] DELOPLANDE, FORSLAG TIL TILTAG [0.3]
APPENDIX VISION OG PRÆSENTATION [0.0] ANALYSER AF EKSISTERENDE FORHOLD [0.1 ] MASTERPLANER, FORSLAG TIL TILTAG [0.2] DELOPLANDE, FORSLAG TIL TILTAG [0.3] EKSEMPLER [0.4] ANALYSER OG BEREGNINGER [0.5] 2
Læs merekonkretisering af skybrudsplan Nørrebro version 002 oktober 2013
Resumé konkretisering af skybrudsplan Nørrebro version 002 oktober 2013 Skybrudsoplandene I forbindelse med det meget voldsomme skybrud, der ramte København den 2. juli 2011 blev store dele af byen ramt
Læs mereRESUMÉ KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLAN. København Vest og Frederiksberg Vest
RESUMÉ KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLAN København Vest og Frederiksberg Vest 1 Bispebjerg, Ryparken Dyssegård Nørrebro Østerbro SKYBRUDSOPLANDENE I KØBENHAVN OG FREDERIKSBERG I forbindelse med det meget
Læs merekonkretisering af skybrudsplan østerbro
Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby
Læs mereRESUMÉ KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLAN LADEGÅRDSÅ, FREDERIKSBERG ØST OG VESTERBRO
É RESUMÉ KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLAN LADEGÅRDSÅ, FREDERIKSBERG ØST OG VESTERBRO SKYBRUDSOPLANDENE NH Brønshøj - Husum Østerbro Bispebjerg Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest Indre by Frederiksberg
Læs mereVandopland: København Vest og Frederiksberg Vest
Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til
Læs mereKøbenhavn og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring. - Oplæg til fællestemasdrøftelse
København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring - Oplæg til fællestemasdrøftelse 1 Spørgsmål til drøftelse Det indstilles, at de to udvalg drøfter de to forskellige alternativer, herunder
Læs merekonkretisering af skybrudsplan ladegårdså, Frederiksberg øst og vesterbro
Resumé konkretisering af skybrudsplan ladegårdså, Frederiksberg øst og vesterbro Dette er et resumé af en længere baggrundsrapport, der kan rekvireres ved henvendelse til Center for Park og Natur i Teknik-
Læs mereOversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster
Sankt Jørgens Sø (Vandopland: Ladegårdså, Frederiksberg Øst & Vesterbro) Oversigt over udvalgte fælles mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster I masterplan 1 i skybrudskonkretiseringerne
Læs merekonkretisering af skybrudsplan østerbro
Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby
Læs mereOpgavebeskrivelse for Konkretisering af Skybrudsplanen, Vesterbro og Ladegårdså oplande
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Park og Natur 03-10-2012 Opgavebeskrivelse for Konkretisering af Skybrudsplanen, Vesterbro og Ladegårdså oplande Baggrund Københavns Kommune
Læs merePAKKELØSNING FOR MEDFINANSIERINGSPROJEKTER MED PRIVATE GRUND- OG VEJEJERE
PAKKELØSNING FOR MEDFINANSIERINGSPROJEKTER MED PRIVATE GRUND- OG VEJEJERE Vandopland København Vest og Frederiksberg Vest Skybrudsveje Forsinkelsesveje Forsinkelsespladser Grønne veje Skybrudsledninger
Læs mereMiljøvurdering. Konkretisering af skybrudsplan for København Vest og Frederiksberg Vest
Miljøvurdering Konkretisering af skybrudsplan for København Vest og Frederiksberg Vest INDHOLD 1. Indledning 3 1.1 Baggrund for miljøvurderingen 4 1.2 Scoping 5 2. Ikke teknisk resumé 7 2.1 Metodebeskrivelse
Læs mereBilag 9.5. Skitseforslag for regnvandshåndtering - Sydhavnskvarteret
Bilag 9.5 Skitseforslag for regnvandshåndtering - Sydhavnskvarteret MAJ AARHUS KOMMUNE SKITSEFORSLAG FOR REGNVANDSHÅNDTERING SYDHAVNSKVARTERET ADRESSE COWI A/S Åboulevarden 21 8000 Aarhus C TLF +45 56
Læs mereLAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud
LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg
Læs mereStrategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel
Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter
Læs mereTil Niels E. Bjerrum, MB Sagsnr Dokumentnr Kære Niels E. Bjerrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Til Niels E. Bjerrum, MB Cd39@okf.kk.dk Kære Niels E. Bjerrum Tak for din henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen, hvor du spørger
Læs mereGedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!
Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet
Læs merekonkretisering af skybrudsplan bispebjerg, ryparken & dyssegård bispebjerg, ryparken & dyssegård
Resumé konkretisering af skybrudsplan bispebjerg, ryparken & dyssegård Skybrudsoplandene I forbindelse med det meget voldsomme skybrud der ramte København 2. juli 2011, blev store dele af København ramt
Læs mereGRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning
GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN
Læs mereDer er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.
1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed
Læs merekonkretisering af skybrudsplan østerbro
Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Dette er et resumé af en længere baggrundsrapport, der kan rekvireres ved henvendelse til Center for Park og Natur i Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns
Læs mereFORSLAG TIL SKYBRUDSPROJEKTER 2016 PROJEKT ID PROJEKT NAVN
FORSLAG TIL SKYBRUDSPROJEKTER 2016 PROJEKT ID PROJEKT NAVN AM1D AM21 AM43 BIR5.5+6.3+6.4 IB3 IB7 KV4 KV38 KV78 NO16 NO21 OS1 OS9 OS10 VEL20 VEL42 Amagerbanen Remiseparken Amagerbrogade Fuglekvarteret Vest
Læs mereImplementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. Baggrund og status: hvis der i andre sammenhænge skal foretages investeringer i infrastruktur.
Implementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. KLIMA team har bedt Nørrebro Lokaludvalg udpege 1-2 SIGNATUR projekter for hver af de 3 vandoplande Baggrund og status: Henover sommeren 2013 udarbejdede
Læs mereNOTAT. Baggrund. Herlev. Gladsaxe. København
NOTAT Projekt Reduktion af aflastninger til kagsåen Kunde Herlev Forsyning og Nordvand Notat nr. [xx] Dato 2012-06-21 Til [Navn] Fra Henrik Sønderup, Rambøll Kopi til [Name] Baggrund Kagså er et mindre
Læs mere* * ! " 14-11-2013. Sagsnr. 2013-0166127. Bilag 1 Rådgivernotat. Dokumentnr. 2013-0166127-12. Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen
Bilag 1 Rådgivernotat 14-11-2013 Sagsnr. 2013-0166127 Dokumentnr. 2013-0166127-12 Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen * *! "!! # Københavns Kommunes cykelstrategi Cykelbyen på vej har til formål at skabe
Læs mereDen samlede økonomi. Resume
Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg
Læs mereIdéforslag til klimatilpasning af Buddinge
Idéforslag til klimatilpasning af Buddinge Resumérapport November 2015 Redaktion: Daniel Grube Pedersen November 2015 Tryk: Gladsaxe Kommune. Trykt på miljømærket papir. 1. udgave. Oplag: November 2015
Læs mereFORSLAG TIL SKYBRUDSPROJEKTER 2017
FORSLAG TIL SKYBRUDSPROJEKTER 2017 projekt id KV64 VEL17 VEL22 VEL26 OS16 NO12 BIR7.6 & 7.7 BIR8.4 BIR7.1 AM1C AM20B projektnavn Valbyparken Skt. Jørgens Sø Korsgade og Hans Tavsens Gade Hans Tavsens Park
Læs mereTillæg nr. 7 til. Spildevandsplan Skybrudssikring af Kastellet September 2017
Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2008 Skybrudssikring af Kastellet September 2017 Fo l s r g a Indhold Indledning... 3 Plangrundlaget for tillægget... 4 2.1 Lovgrundlaget... 4 2.2 Københavns Kommunes Spildevandsplan
Læs mereKøbenhavn. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012
Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.
Læs mereSKT JØRGENS SØ SKYBRUDSSIKRING
SKT JØRGENS SØ SKYBRUDSSIKRING November 2018 Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik Center for Klimatilpasning Frederiksberg Kommune By-, Kultur-, og Miljøområdet Miljø Klimatilpasning
Læs mereLovens rammer - klimatilpasning og skybrud
Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Oplæg november 20 Lykke Leonardsen Disposition Hvad er det for en udfordring vi står overfor Hvilke løsninger arbejder vi med Muligheder og barrierer i lovgivningen
Læs mereAnlægsøkonomi og taksteffekt af Kapacitetsplan 2016
Harrestrup Å Kapacitet, Fase 3 Anlægsøkonomi og taksteffekt af Kapacitetsplan 2016 Rekvirent Rådgiver Harrestrup Å - Kapacitetsprojektet v/ HOFOR A/S CVR-NR. 1007 3022 Ørestads Boulevard 35 2300 København
Læs mereDATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE
DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse
Læs mereSkybrudssikring af Sankt Annæ Plads
Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads 2015-2016 Her planlægger vi at adskille regnvand og spildevand i fremtiden og koble regnvandet til skybrudsledningerne under Sankt Annæ Plads. Efter planen skal der
Læs mereLAR hvad er det og hvad kan det?
LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er
Læs mereIndhold. Klimatilpasning og skybrudssikring af Frederiksberg 4. Risikokort 5. Medfinansieringsdelprojekter, oversigtskort 6
1 Dato: 05. november 2015 2 Indhold Klimatilpasning og skybrudssikring af Frederiksberg 4 Risikokort 5 Medfinansieringsdelprojekter, oversigtskort 6 Projektbeskrivelser Frederiksberg Vest 7 Projektbeskrivelser
Læs mereMedfinansiering Gl. Lyngevej
Forsyningen Allerød Rudersdal Medfinansiering Gl. Lyngevej GENNEMGANG AF BEREGNINGER Rekvirent Forsyningen Allerød Rudersdal Skovlytoften 27 2840 Holte Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde
Læs mereNOTAT. 1. Baggrund. 2. Beskrivelse af nuværende forhold
NOTAT Projekt Ændret afledning til Gentofterenden fra kommende projekt ved Mosegårdskvarteret Kunde Novafos A/S Notat nr. 2 Dato 22-06-2018 Til Fra Kopi til Jacob Dyrby Petersen, Novafos AOH, Rambøll 1.
Læs mereNy Amagerbrogade Fra Blå-Grøn Vision til Skybrudsvej. Oplæg i IDA , Søren Gabriel,
Ny Amagerbrogade Fra Blå-Grøn Vision til Skybrudsvej Oplæg i IDA 28-09-15, Søren Gabriel, sgab@orbicon.dk Klima- og skybrudsplaner i København 28. september 2015 2 28. september 2015 7 Løsning 1:
Læs mereKlimatilpasning i København Jan Burgdorf Nielsen Center for Park og Natur. Klimatilpasning i Københavns Kommune
Klimatilpasning i København Jan Burgdorf Nielsen Center for Park og Natur 15. august 2010 2. juli 2011 15. august 2011 2 Disposition 1. Tilpasning til hverdagsregn 2. Tilpasning til skybrud 3. Implementeringsplan
Læs mereBYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016
BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter
Læs mereKlimatilpasning, skybruddsplan, håndtering av overvann. NVF Søren Gabriel
Klimatilpasning, skybruddsplan, håndtering av overvann NVF 02-11-2017 Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Program Klimatilpasnings- og skybrudsplaner hvorfor og hvordan En systematisk tilgang til klimaprojekter
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning
Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet
Læs mereLAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel
LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR i vej hvorfor nu det? Mere vand hurtigere Hverdagsregn Målet er Ingen gener Hvad er hverdagsregn? Hvem har ansvaret? Servicemål
Læs mereLAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud
LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal
Læs mereRingsted Kommune og Ringsted Forsyning
Ringsted Kommune og Ringsted Forsyning A/S Klimatilpasning og LAR i oplandet til Stationsforpladsen Projektbeskrivelse for Fynsgade med sidegader samt P- pladsen ved Stationsforpladsen December 2015 Udarbejdet
Læs mereTil Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,
Læs mereVandets vej gennem Hvalsø
Ind i maskinrummet Kirke Hvalsø gennem en vandplanlæggers øjne Christian Bjoljahn chb@envidan.dk 29 91 29 25 Vandets vej gennem Hvalsø Kirke Hvalsø Hydrologisk screening Hvalsø by har samlet ca 1000 parceller,
Læs mereDet handler om (for meget) vand
Det handler om (for meget) vand Klimatilpasning og skybrudsplan Store skybrud i 2011, 2014 og 2015 og der kommer flere Kloakkerne kan ikke klare et skybrud Der kommer også mere almindeligt regnvand Løsningen
Læs mereKØBENHAVNS VEST OG FREDERIKSBERG VEST
Til Københavns Kommune, HOFOR, Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forsyning Dokumenttype Bilags-rapport Dato November 2013 KONKRETISERING SKYBRUDSOPLANDE KØBENHAVNS VEST OG FREDERIKSBERG VEST SUPPLERENDE
Læs mereTILPASNING TIL KLIMAÆNDRINGER SKYBRUDSVEJE I STØRRE BYER
TILPASNING TIL KLIMAÆNDRINGER SKYBRUDSVEJE I STØRRE BYER - eller hvad det er vi prøver at gøre, for at forhindre at ekstremregn ødelægger vores bygninger og infrastruktur! INTRO Klimaforandringer og udfordringer
Læs mereHarrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2
21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader
Læs mereOpsamling på høringssvar til forslag til Konkretisering af skybrudsplan for oplandene Ladegårds Å, Frederiksberg Øst og Vesterbro
Opsamling på høringssvar til forslag til Konkretisering af skybrudsplan for oplandene Ladegårds Å, Frederiksberg Øst og Vesterbro Private borgere 1 Bonnie R. Mürsch, Vodroffsvej 10 Kontakt Indhold Forvaltningens
Læs mereKlimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk
Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte
Læs mereForslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å
Stenløse Å Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å Egedal Kommune har de seneste 10 år registreret et stigende antal oversvømmelser
Læs mereLAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel
LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel SGAB@orbicon.dk I forhold til udbygning af kloaksystemet kan LAR være Uden effekt på kapaciteten Dyrere Mindre sikkert Til besvær for borgerne Ødelæggende
Læs mereKONKRETISERING AF SKYBRUDSPLAN
KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLAN KØBENHAVN VEST OG FREDERIKSBERG VEST NOVEMBER 2013 Dato 12-11-2013 Udarbejdet af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, HOFOR og Frederiksberg Forsyning Med bistand fra
Læs mereProjekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"
Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for
Læs mereBy, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand
By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning
Læs mereCFD beregninger som input til Mike Urban. CFD til design af bygværker samt detaljering af Mike Urban model for Kalvebod Brygge Skybrudstunnel
CFD beregninger som input til Mike Urban CFD til design af bygværker samt detaljering af Mike Urban model for Kalvebod Brygge Skybrudstunnel Area description Rain induced Flooding d 2 Københavns Kommunes
Læs mereKlimatilpasning i Københavns Kommune
Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer
Læs mereNotat. ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi 1 INDLEDNING
Notat ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi REVISION A 17. april 2015 Projekt nr. 220946 Dokument nr. 1215412340 Version 4 Udarbejdet af JHKR Kontrolleret af LLKR Godkendt af DPI 1
Læs mereBispebjerg Lokaludvalg KOMMENTARER TIL KONKRETISERING AF SKY- BRUDSPLANEN FOR BISPEBJERG, RYPARKEN OG DYSSEGÅRD
KOMMENTARER TIL KONKRETISERING AF SKY- BRUDSPLANEN FOR BISPEBJERG, RYPARKEN OG DYSSEGÅRD KOMMENTARER TIL KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLANEN FOR BI- SPEBJERG, RYPARKEN OG DYSSEGÅRD Rekvirent Rådgiver Bispebjerg
Læs mereSkybrudssikring i Hillerød kommune Metode - 2
Skybrudssikring i Hillerød kommune Metode - 2 Natur og Miljøkonferencen, d. 27. maj 2019 Katja Litzia Henschel, Hillerød Kommune Helena Åström, Orbicon A/S Baggrund hvorfor opstod behovet? Kommuneplan
Læs mereNotat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser
Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN
Læs mereEVA temadag 5. Februar 2015 Julie Friis Ziersen SKYBRUDSPROCES - FRA PLAN TIL VIRKELIGHED
EVA temadag 5. Februar 2015 Julie Friis Ziersen SKYBRUDSPROCES - FRA PLAN TIL VIRKELIGHED 2 UMIDDELBARE TILTAG NØDOVERLØB Vandet samles bag kajkanter og løber ned i kældre. 3 UMIDDELBARE TILTAG NØDOVERLØB
Læs mereHovedrapport. konkretisering af skybrudsplan nørrebro
Hovedrapport konkretisering af skybrudsplan nørrebro 2013 DENNE RAPPORT ER UDARBEJDET I SAMARBEJDE MELLEM HOFOR OG KØBENHAVNS KOMMUNE MED bistand FRA RAMBØLL A/S KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLANEN FOR NØRREBRO-OPLANDET
Læs mereKlimatilpasning af Domus Vista Park III
Frederiksberg Forsyning Klimatilpasning af Domus Vista Park III Oplæg til Dialogmøde December 2016 Projektmål: 1. Reducere effekterne af skybrud både lokalt for DVPIII og for det relevante opland på Frederiksberg.
Læs mereHøringssvar til Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Sekretariatet for Vanløse Lokaludvalg TMF BF CKT Klimatilpasning Vest 22. januar 2019 Sagsnr. 2018-0327181 Høringssvar til Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å Dokumentnr.
Læs mereSØNDRE PARK REGNVAND OG TRAFIK, DEL 2-1 SKITSEFORSLAG + ALTERNATIVT SKITSEFORSLAG - AUGUST 2015 RAMBØLL
SØNDRE PARK REGNVAND OG TRAFIK, DEL 2-1 SKITSEFORSLAG + ALTERNATIVT SKITSEFORSLAG - AUGUST 2015 RAMBØLL DEL 2-1 A: SØNDRE PARK SKITSEFORSLAG TRAFIKPROJEKT I OMRÅDET OMKRING SØNDRE PARKVEJ OG SØNDERVANG
Læs mereSV15. Forstudier SV15. Lokalisering / events og design / inventar 30.09.2014
SV15 Forstudier SV15 Lokalisering / events og design / inventar 3.9.214 Sydhavn i det grønne København 1 5 km Forstudier SV15. Lokalisering / events og design / inventar 2 Tilslutninger til byens net 1
Læs mereKlimabyen for fremtiden
Klimabyen for fremtiden 1 Klimabyen for fremtiden Frederiksberg skal være en klimaby for fremtiden. Det er en af de fire hjørnestene i Frederiksbergstrategien. Klimabyen for fremtiden omfatter tre mål,
Læs mereRESUMÉ KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLAN INDRE BY
RESUMÉ KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLAN SKYBRUDSOPLANDENE NH Brønshøj - Husum Østerbro Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby
Læs mereVVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park
VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park - Ikke teknisk resumé Gladsaxe Kommune 24.10.2012 Ikke teknisk resume Gladsaxe Kommune har som et af de vigtigste indsatsområder i spildevandsplanlægningen,
Læs mereKlimatilpasning Spildevandsplanen som redskab
Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab Spildevandsplanens regelsæt Mbl. 32: Eksisterende og planlagt kloak og rensning Ophævning af tilslutningsret Nedsivningsområder i det åbne land Renseniveauer
Læs mereHøring af udkast til skybrudspakke 2018 hos Københavns Lokaludvalg frem til d. 30. august 2016.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 28-06-2016 Følgebrev til Lokaludvalgene Sagsnr. 2016-0261185 Dokumentnr. 2016-0261185-2 Høring af udkast til skybrudspakke 2018 hos Københavns
Læs mereSKYBRUDSSIKRING OG FORSKØNNELSE I SØNDERGÅRDSKVARTERET BILAG 2 HYDRAULIK JULI 2017 FURESØ KOMMUNE OG NOVAFOS
SKYBRUDSSIKRING OG FORSKØNNELSE I SØNDERGÅRDSKVARTERET BILAG 2 HYDRAULIK JULI 2017 FURESØ KOMMUNE OG NOVAFOS FURESØ KOMMUNE KLIMATILPASNING SØNDERSØ - HYDRAULIK ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens
Læs mereHOLBÆK HAVE 11 HÅNDTERING AF OVERFLADEVAND
HOLBÆK HAVE 11 HÅNDTERING AF OVERFLADEVAND ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 1.1 Konklusion
Læs mereREGNVANDSHÅNDTERING I LOKALPLANLÆGNING V/ M I E S Ø G A A R D R A S M U S S E N B Y P L A N L Æ G G E R
REGNVANDSHÅNDTERING I LOKALPLANLÆGNING V/ M I E S Ø G A A R D R A S M U S S E N B Y P L A N L Æ G G E R BELLINGE FÆLLED BELLINGE FÆLLED Bæredygtighed Bydel 45 Ha Ca. 500 boliger åben/lav Tæt/lav Beliggende
Læs mereAnsøgning om medfinansiering af privat klimatilpasningsprojekt på Engvej Nord
1. Beskrivelse & formål: Formålet med projektet er at klimatilpasse vejen samt de omkringliggende områder mod den øgede nedbør, der forventes at komme i fremtiden. Målet er at håndtere regnvandet lokalt,
Læs mereTillæg 5 til Spildevandsplan
Ishøj Kommune Forslag Tillæg 5 til Spildevandsplan 2014-2022 Separatkloakering og klimatilpasning af kloakopland H6 Pilemølle Erhvervsområde Syd Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Planlægningsgrundlag
Læs mereDen ønskede løsning er scenarie 1. Der bedes derfor ses bort fra øvrige løsninger beskrevet i dette notat.
NOTAT Projekt Floodingberegninger til afhjælpning af oversvømmelser ved Gentofterenden Kunde Nordvand Notat nr. 2 Dato 13-06-2013 Til Fra Annette Kolte-Olsen, Nordvand Andreas Henriques, Rambøll Den ønskede
Læs mereHåndtering af vand på overfladerne i byer fx på veje og cykelstier
Håndtering af vand på overfladerne i byer fx på veje og cykelstier Indledning Når en by skal tilpasses til voldsommere nedbør, er afkobling en god måde at skabe mere plads i kloakken på. Her er det oplagt
Læs mereFORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING
FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder
Læs mereHåndtering af regnvand i Lyngby-Taarbæk Kommune - Mølleå og Furesø som aktive elementer ved klimasikring. Jakob H. Hansen, COWI
Jakob H. Hansen, COWI 1 Mølleå og Furesø/Lyngby Sø 12.600 ha afstrømningsopland heraf ca. 8.500 ha opstrøms for Lyngby Mølle Opstrøms Kommuner Rudersdal Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Mølle 2 20
Læs mereTillæg 15 til Herning Kommunes spildevandsplan for Åvænget og Silkeborgvej i Herning
TEKNIK OG MILJØ Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8048 miktf@herning.dk www.herning.dk Tillæg 15 til Herning Kommunes spildevandsplan 2015 2025 for Åvænget og Silkeborgvej
Læs mereUdført i partnering Bygherre: HOFOR Entreprenør: Aarsleff/Østergaard Rådgiver: NIRAS
Rørcenterdage 2013 Klimasikring ved tunnelering ved Henrik Jensen ( hje@niras.dk ), NIRAS Udført i partnering Bygherre: HOFOR Entreprenør: Aarsleff/Østergaard Rådgiver: NIRAS 13. juni 2013 Damhusledningen
Læs mereFremtidens Sankt Annæ Plads skybrudssikret og grønnere
Fremtidens Sankt Annæ Plads skybrudssikret og grønnere Den grønne plads ved havnen Sankt Annæ området bliver renoveret. Området omfatter Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade og den østlige del af Nyhavn. Med
Læs mereAnsøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 11
HOFOR Hovedstadsområdets Forsyningsselskab Ørestads Boulevard 35 DK-2300 København S. Vedr.: Ansøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 11 Revideret iht. aftale
Læs mereHandleplan for Klimatilpasning 2015-2017
Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen
Læs mereHøringssvar til Københavns kommune, konkretisering af skybrudsplan Indre By
Høringssvar til Københavns kommune, konkretisering af skybrudsplan Indre By I Indre by lokaludvalg og Miljøpunktet er det med glæde, at vi ser, at der i konkretiseringen af skybrudsplanen for indre by
Læs mereRetningslinjerevision 2019 Klima
Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse
Læs mereKLIMAPROJEKT Tinbæksøen
KLIMAPROJEKT Tinbæksøen Indledning Som led i et klimatilpasningsprojekt i Galten-Skovby har Skanderborg Forsyning og skabt et nyt område ved Tinbækstien. Det overordnede formål blev at klimasikre en tunnel
Læs mereFællesmøde mellem Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune den 24. november 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen TMF Sekretariat DAGSORDEN Fællesmøde mellem Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune den 24. november 2014 Dato: 24. november 2014 Tid: Kl. 15.00-16.00
Læs mereStrategi for håndtering af regnvand
2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.
Læs mereVil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring.
Vil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om 40.000 kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring. Vil du have en grøn klimavej? En vej er ikke bare en vej. Den kan
Læs mereHandleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag
Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner
Læs mereBilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet
Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde
Læs mere