Kunstner Titel Årstal Teknik, eks: Olie på lærred, grafik, collage, fresko osv. Format

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kunstner Titel Årstal Teknik, eks: Olie på lærred, grafik, collage, fresko osv. Format"

Transkript

1 Billedanalyse Et billede opleves i sin helhed, men i et forsøg på at aflæse mulige betydninger - at få billedet til "at lukke sig op" - kan det være en idé opdele denne aflæsning i faserne: Formelle data, Primærbeskrivelse, Den formelle analyse samt Tolkning. 1.1 Formelle data Kunstner Titel Årstal Teknik, eks: Olie på lærred, grafik, collage, fresko osv. Format 1.2 Primærbeskrivelse: Beskrivelse af billedets motiv. Hvad ser man? Beskriv billedet grundigt med dine egne ord, hvad du ser på billedet. Identificer kort; sted, miljø, personer, relationer, gestik, mimik, handlingsmønster samt de mest betydningsfulde detaljer. På dette niveau skal man koncentrere sig om det man virkeligt ser og ikke "tro" eller "føle". Ved abstrakte billeder springes dette punkt over Formel analyse (bemærk underpunkt der beskriver a-f grundigt) Hvordan er det så gjort?: Alle disse punkter gennemgås i detaljer nedenfor. a) Komposition b) Rum c) Synsvinkel d) Bevægelse e) Lys f) Farve, malemåde. Af dette kan man se, hvilke træk ved motivet der er lagt særlig vægt på, hvordan det er belyst, hvor det ses fra og dets forhold til virkeligheden. 1

2 1. 4. Tolkning Gennem en syntese af de 2 foregående punkter, kan man nærme sig en tolkning. Denne tolkning vil aldrig være helt objektiv, fordi ens egen personlighed og samtid naturligvis vil indgå. Underbyg derfor også din udlægning ved at inddrage relevante data fra værkets egen tid i din analyse. F.eks. filosofiske, religiøse, kunstneriske strømninger, tidens symbolsprog, politiske forhold, kunstnerens liv osv. Uddybning af 1.3: Den formelle analyse Komposition Når vi taler om komposition i et billede, så taler vi om den måde billedelementerne er organiseret på fladen på. Dvs. den måde farver, former og linjer er struktureret på lærredet. Den strukturering sker ikke tilfældigt, men er styret af bestemte overordnede ideer, som i sidste ende, på den bedste måde, formidler billedets indholdsmæssige fokus og idé og som tilfredsstiller et evt. behov for klarhed, balance og overblik. Den kan ligge mere eller mindre skjult, men fungerer som ledetråd for øjets vandring rundt i billedfladen i dets forsøg på en afkodning. Her følger nogle tommelfingerregler for aflæsning af et billedes hovedstruktur Statisk / Harmoniske Kompositionsprincipper: Statisk balance Horisontalkomposition Vertikalkomposition 2

3 Den gyldne snit Det gyldne snit" eller "Den guddommelige Proportion" spiller en overordentlig vigtig rolle i kunsthistorien. Helt fra antikken og op til i dag har kunstnere, arkitekter og filosoffer interesseret sig for denne proportion. Med Linjens længde x 0,618 = Gyldne Snit 5:8 renæssancens fornyede interesse for antikken (Platon), fik proportionslæren (Euklid) en overordentlig stor betydning. Man hævdede, at der var en matematisk basis for kunst og æstetik og at denne proportion var et udsagn fra Gud om universets fuldkomne harmoni. Cirkelkomposition Cirklen især bruges tit til at understrege guddommelighed, evighed eller rytme. Især cirkelbuen kan give harmoniske rytmer i billedlæsningen. Renæssancemaleren Rafael og renæssancearkitekten Brunelleschi benyttede typisk cirkelbuen til at kombinere udtrykket af guddommelighed med en rolig og harmonisk rytme. Trekantskomposition Også den ligebenede eller ligesidede trekant signalerer harmoni og ikke mindst guddommelighed. Tænk f.eks. på den hellige tre-enighed (faderen, sønnen og Helligånden), eller på fremstillinger af guddommelige helgener/personer som fx. Jomfru Maria, Johannes Døberen og Jesus. Sådanne helgenskikkelser vises derfor i renæssancen typisk i trekantskompositioner. 3

4 1.3.3 Dynamisk/Uharmonisk Kompositionsprincipper: Dynamisk balance Diagonalkomposition Diagonalkompositionen er jo egentlig blot en ret linje, der er trukket ud af balance, og det bevirker, at den er langt mere dynamisk end den lodrette, eller vandrette, akse. I billedkomposition kan den dels signalere bevægelse og dramatik, og dels virke dybdeskabende. Dvs. diagonalen kan have en slags dobbeltvirkning én i fladens opbygning, men også en i (billed)rummets. Ovalkomposition Ovalen er egentlig blot en cirkel, der er trukket for at øge dynamikken og bevægelsen, og stilles ovalen oven i købet diagonalt i billedfladen, forstærker den typisk udtrykket af dramatik og bevægelse. Derfor er ovalen, som diagonalen, et yndet kompositionsprincip i barokkens teatralske, følelsesbetonende kunst. Hyperbelkomposition Hyperblen kombinerer diagonalens bevægelse med cirklens rytme. Når den følger læseretningen som her og oven i købet er faldende, har den et udpræget glidende rytmisk tidsforløb i sig. 4

5 1.3.4 Bevidst Disharmoniske Kompositionsprincipper: ustabilitet og ubalance Hvor alle ovennævnte kompositionsprincipper har en vis form for balance, hvad enten den er statisk eller dynamisk kan man imidlertid nemt forestille sig en kunstner, der helt bevidst ønsker at beskrive et kaotisk eller uoverskueligt billedunivers, hvor netop ustabiliteten bliver det bærende kompositionsprincip. Sådanne kompositioner benytter sig af mange væltende, snoede eller zigzaggende linier på kryds og tværs i varierende mængde, afhængigt af kunstnerens temperament eller ønske med billedet. Nogle eksempler på ustabile figurer, der tit optræder i sådanne kompositioner er f.eks. Serpentinata Væltende linier Komposition og Bevægelse en oversigt over statisk-dynamisk balance Figurer, der er drevet bort fra deres hvilende nulpunkt eller centrum/ opleves som værende i bevægelse. STATISK BALANCE DYNAMISK BALANCE 5

6 Kompositionen er: hvilende i nulpunkt Kompositionen er: ikke retningsbestemt forrykket fra nulpunkt evig retningsbestemt afbalanceret, rolig, tidsbestemt harmonisk dramatisk i relativ stram orden ekspressiv stabil i forandring (ustabil) passiv overgangsbetonende aktiv 2.1 Rum Illusionen om 3 dimensioner Kunsten også den 2-dimensionelle - må altid tage stilling til rumoplevelsen. Gennem historien har den snart valgt al undertrykke rummet, snart at skabe en illusion om det. Hvis den vælger det sidste, så findes der flere forskellige rumskabende muligheder: Overlapning Skaber ringe dybde. Fladhed. F.eks.. middelalder, Moderne kunst (ex. Matisse, Gauguin) Overlapningen skaber den ringeste billeddybde, og benyttes derfor typisk i kunst, der ikke nærer ambitioner om at skabe illusion om 3-dimensionalitet og realistisk rumdannelse. Også i kunstretninger, som ønsker at pointere at malerkunsten er og skal noget andet end illustrere virkeligheden, er ønsket om abstraktion, og dermed er fladebetoning et typisk element. Som f.eks. i moderne kunst der ikke handler om at ligne, men om at være kunst (l art pour l art = kunst for kunstens skyld) I sådan fladebetonende kunst bruges den ubrudte konturlinie derfor også til at binde objektet i fladen, ligesom der er minimal eller slet ingen lys/skygge-lægning. 6

7 Repoussoir Skaber stor dybdeoplevelse. Fuglen er en repoussoir. Elementer anbragt helt i forgrunden, skaber fx større afstand til baggrund. baggrund mellemgrund forgrund Du kender måske oplevelsen af et landskab med en måge i forgrunden, og fjerne højdedrag i baggrunden og mågen er langt større end kirken i baggrunden. Mågen er en repoussoir, og havde den ikke været der, ville afstandsfornemmelsen ikke have været nær så markant. Derfor er repouissor-effekten god til at skabe illusion om stor afstand og dermed også billeddybde. Skravering i lys og skygge Skaber volumen, plasticitet og dybde, Lysretningen kan bestemmes og slagskygge binder genstanden til underlaget. Rum- og dybdefornemmelse i et 2-dimensionelt billede fremstår naturligvis også ved at arbejde med lys og skygge. I de 2 ovenstående figurer er der en verden til forskel på vores rumoplevelse, selvom grundformerne er de samme. Rumoplevelsen, i figuren til højre, skabes ved at skravere de partier, der tænkes at ligge i skygge under forudsætning af en imaginær lyskilde. Lysretningen bestemmer hvilke partier, der ligger i skygge. Efter middelalderens fladebetonende kunst, der benyttede overlapning som primært rumskabende element, begyndte renæssancens malere at nære ønske om at skabe større fornemmelse af rum og håndgribelighed. De ønskede at gøre formerne plastiske/håndgribelige, så inden for den tynde konturlinie modellerede de formpartier i lys og skygge. I tegnekunsten med skraveringsteknikken, og i malerkunsten ved at blande sort i farven, der hvor et foldekast lå i skygge. 7

8 Farveperspektiv Farvers temperatur kan også udnyttes til at skabe, eller fornægte, et billedrum. Kolde farver (f.eks. gråblå) opleves som længere væk fra beskueren end varme (f.eks. rød-orange), der trænger frem i billedrummet. Man kan imidlertid også forestille sig, at en kunstner ønsker at skabe et tvetydigt rum, og måske af den årsag vender farveperspektivet om. Forskellen kan du se på de to ovenstående figurer. I figuren til venstre føles det rigtigt hvorimod figuren til højre tirrer vores øje der er noget galt, fordi den varme baggrund vælter frem i billedet, og presser sig på, hvorimod den kølige kugleform presser den modsatte vej. Derfor synes afstandene mellem de 2 former da også langt mindre end i figuren til venstre. Linearperspektivet Også størrelsesforskelle aflæses som rumlighed. Størrelserne på objekter i et billede, der er opbygget efter linearperspektivet forbindes med hinanden ved hjælp af indadførende linier - orthogonaler - der mødes i et forsvindingspunkt på horisontlinien (som altid er i beskuerens øjenhøjde). I et linearperspektivisk billede kan rumillusionen beregnes med stor matematisk nøjagtighed, så man virkelig får en uhyre overbevisende oplevelse af at stå og kigge ind i et rum, der fortsætter ind i lærredet, og det var renæssancemalerne i Italien i 1400-tallet, som formulerede de matematiske principper for og dermed opfandt den centralperspektiviske billedrum. Ikke overraskende, at det var i humanismens storhedstid man også i billedkunsten satte mennesket i centrum også som beskuer. 8

9 I Centralperspektivet ligger forsvindingspunktet i billedets midtakse, og det centralperspektiviske billedrum præges i høj grad af ro, balance, harmoni, symmetri og statik. Raumflucht - når Forsvindingspunktet vælter og forrykkes fra midtaksen: Man kan godt konstruere et linearperspektivisk billedrum med mere dynamik og bevægelse end centralperspektivet tillader. Forrykker man nemlig forsvindingspunktet, forrykker man også balancen, og resultatet bliver en rumlig dynamik, eller ligefrem såkaldt "Raumflucht en konstruktion man finder i kunst, der netop dyrker disharmoni og dramatik. Altså f.eks. i senrenæssancen, og endnu mere i manierismen/barokken. Sluttelig kan man naturligvis også lægge sit forsvindingspunkt helt uden for billedfladen, som vist på figuren til venstre. 9

10 3.1 Synsvinkel hvor man ser rummet fra: Det er klart, at al oplevelse af rum, afstande og dybde afhænger af, hvor man ser motivet fra. Foruden det normale perspektiv i øjenhøjde, kan motivet vises hhv. ovenfra eller nedefra i forskellige grad (hhv. fugleperspektiv og frøperspektiv) Fugleperspektiv: høj synsvinkel Begge eksempler på brug af fugleperspektiv giver beskueren en følelse af overblik; man behersker så at a. Man ser ligefrem fra et højt punkt. sige situationen og motivet. b. Man ser nedad fra et højt punkt. Frøperspektiv: lav synsvinkel a. Man ser ligefrem fra et lavt Frøperspektivet gør, at man mister punkt. overblikket, og overvældes af det sete, som kan forekommer monumentalt. Især b. Man lægger hovedet bagover og ser op. Synspunktet ligger højt. Resultatet : Motivet monumentaliseres i eks. b. Hvis ikke truende befinder man sig i en ydmyg beskuerrolle. 10

11 4.1 Lys Kunsten kan give lyset mange forskellige formelle og/eller stemningsskabende funktioner i et billede, udover den rumskabende funktion, som vi hørte lidt om under afsnittet om rum. Herunder gives en kortfattet oversigt over de væsentligste. Symbolsk lys Lys/mørke, sort/hvid kontrasten er af fundamental symbolsk betydning. Man overfører ofte polariteten på eksistentielle og moralske begreber som fx: dag liv godt uskyld dyd himmel Gud nat død ondt skyld last helvede Djævel Udstråling fra objektet selv Gud er lys, siger man ofte. Middelalderkunstnere tog konsekvensen heraf, og mente, at guddommelige væsener derfor ikke kunne være belyst. Hvis de var, betød det jo, at der fandtes noget større udenfor dem selv, og det ville være kætteri at antage det. I middelalderens kunst udstråler hellige personer derfor "egetlys" og kaster næsten ingen skygge. (f.eks. Middelalderens guldglorier/baggrunde). 3. Formgivende lys (lineær stil) Jævnt dagslys, som i få glidende overgange modellerer figurer og genstande. Lysretningen er aflæselig. Skyggerne er ensidige, ofte konturlinie. Denne brug af lyset har en slags dagslysagtig virkning, hvor alt belyses ligeligt og ses lige tydeligt; dette giver overblik. Ses især i tidlig renæssance. 4. Malerisk stil (lyst & mørkt) Opdeles typisk i 2 underkategorier: sfumato og clairobscur: a. sfumato/belysningslys Glidende og bløde overgange, bevæger sig fra stærkt oplyste områder til næsten sort i udelelige nuancer 11

12 ("sfumato" = røgslørede). Alle konturer opsuges i lysforskelle, og resultatet er, at detaljer, såsom øjenkroge og mundvige bliver lidt mystiske, hvilket siges at ligge til grund for at man taler om Mona Lisas mystiske smil; malet af Leonardo da Vinci. b. Clairobscur I denne brug af lys og skygge, fungerer billedets udefra kommende lyskilde næsten som en skarp projektør i et mørkt og udefinerligt rum. Der foretages således en selektiv (manipulerende) udvælgelse, for kunstneren bestemmer suverænt, hvad der er vigtigt - han eller hun dirigerer så at sige beskuerens blik. Der er altså få mellemtoner, og formen splittes ad, så det er svært at se hvor form hører op, og omgivelser begynder. Det var derfor en meget populær teknik for en italiensk barok kunstner som Caravaggio, som brugte sin kunst manipulerende for at omvende folk til den rette tro. Reflekslys Kendt eller ukendt lyskilde sender lys, der kastes tilbage fra en genstands overflade. Lyset synes næsten at komme fra genstanden selv. Bruges især i Manierisme, men også i moderne kunst. Impressionistisk lys. Lyset spiller i genstandenes yderste lag og selve lysets spil synes at være mindst ligeså vigtigt, som objektet, det rammer. Lyset bryder farverne op i komplementære farveblandinger, så Lys og farve forenes i et lysflimmer, hvorimod formerne splittes op. Stor stoflighed kendetegner denne malemåde, der ses i ren form i impressionistisk kunst, som i dette eksempel, hvor lysets spil i menneskemylderet synes mindst lige så vigtigt som menneskene. 12

13 5.1 Farverne i maleriet Begreber til beskrivelse af farver og et billedes farveholdning. Farver skifter karakter i forhold til deres omgivelser. De skal ses i forhold til hinanden. Derfor siger man, at de er relative. Spektralfarverne (primær- og sekundærfarver) Blandt spektralfarverne adskiller rød, gul, og blå sig fra de andre ved ikke selv at være blandet af andre farver. De danner derimod grundlaget for blanding af de øvrige spektralfarver, og kaldes derfor primærfarver. Blandes disse 3 primærfarver parvist efter nedenstående formel fremkommer sekundærfarverne eller komplementærkontrasterne til primærfarverne. Disse er også spektralfarver, men altså blandingsfarver. Primær Sekundær Rød + gul = orange Blå + gul = grøn Rød + blå = violet Disse sekundærfarver kan yderligere blandes til mere flere nuancer, der i farveteori benævnes tertiære farver, men som vi ikke skal beskæftige os yderligere med her. Princippet er illustreret i figuren af den velkendte farvecirkel. Bemærk at komplementær-kontrasterne (primær><sekundærfarverne) er placeret direkte overfor hinanden i farvecirklen. For alle spektralfarverne gælder at de er de klareste og reneste og mest mættede farver, øjet kan opfatte. De virker direkte og aktivt på beskueren, fordi de er så entydige i deres farvemæssige udtryk. Akromatiske (ikke)farver: sort, hvid og grå Stik modsat spektralfarvernes kulørthed og farveintensitet står hvid og sort, som ikke er egentlige farver (heraf betegnelsen a-kromatisk). De indeholder nemlig ingen antydning af kulør og er altså farvemæssige neutraler. De er ikke desto mindre yderst relevante i maleriet, dels i deres rene form, og dels fordi de kan bruges til at nedtone de egentlige farves intensitet. 13

14 Brækkede farver: (nedtonet farveintensitet, men nuancerigdom) Pektralfarvernes intense farveudtryk kan ændres ved at brække den. Det kan gøres på flere måder, og i det følgende skal nævnes to, nemlig enten med de akromatiske farver (sort/ hvidt) eller med komplementærfarver. I samme øjeblik en spektralfarve brækkes, vil den miste noget af sin mættethed og intensitet, men til gengæld kan dens nuancerigdom derved øges, så er man ikke til en farvestrålende tivolipalet, er det en god idé at afsøge mulighederne indenfor den brækkede palet. a. At brække med sort og hvidt: Når man blander sort eller hvidt i farven, bevares kuløren, men bliver henholdsvis lysere med hvid og mørkere med sort. Dvs. hvis man tilsætter hvid, øges lysintensiteten. Dette kaldes ændring i valør eller farvetone. Ved hhv. at mørkne eller lysne en farve med sort eller hvidt får man en række mellemliggende farvetoner med forskellig lysværdi som vi kender dem fra gråtoneskalaerne i tegning, blot set gennem farvebriller. b. At brække med komplementærfarver (jordfarvepaletten Når man brækker primærfarverne med deres komplementære farver (sekundærfarverne) opstår Et helt nyt farvespekter, der blandt andet indeholder jordfarverne, som ses nedenfor: blå brækket med orange rød brækket med grøn gul brækket med violet 14

15 Farvers indbyrdes kontrastvirkninger I de ovenstående afsnit har vi beskæftiget os med forskellige farvegrupper og disses karakteristika. Nu skal vi beskæftige os med de virkninger som sammenstillingerne af disse farvegrupper kan have i maleriet. Dem er der mange af, og det er derfor vi taler om, at farver er relative. Lad os se på nogle eksempler: a. Komplementære farvekontraster Når man som beskrevet i forrige afsnit brækker en farve med dens komplementærfarve (altså blander de 2 farver sammen) svækker man begge farvers intensitet. Hvis man derimod sammenstiller 2 komplementærfarver i deres rene form, sker det stik modsatte: De to farver aktiverer og understreger hinandens specielle farvekarakter. b. Kulde/varme kontrasten (temperatur og rum) - farveperspektivet Indenfor farvecirklens spektralfarver virker området omkring de gul/orange/røde farver varme, nære og glødende i forhold til det blålige områdes kølige og fjerne udtryk. Disse farveområder ligger samtidig overfor hinanden i farvecirklen. Man kan bevidst arbejde med disse temperaturvirkninger i maleriet. En farve kan fx i én sammenhæng virke udpræget kold, men i en anden sammenhæng udpræget varm, dvs. farvetemperatur er et relativt begreb. Farvetemperaturens sammenhæng med oplevelse af nærhed og fjernhed kan som allerede nævnt under afsnittet om rum også udnyttes som rumdannende element. Dette forhold er specielt vigtigt i landskabsmaleri, hvor kunstneren ikke betjener sig af linearperspektivet. I stedet kan fx man benytte farvernes specielle nær- og fjernvirkning ved at opdele det landskabelige billedrum i 3 farveplaner: En varm forgrund, en neutral grøn mellemgrund og en fjern kold, blå baggrund. En sådan brug af farvers rumdannende virkning kaldes farveperspektiv. 15

16 5.2 Stikordsoversigt over begreber tilknyttet farvelæren Spektralfarverne (opdelt i primær- og sekundærfarver) stærke, klare og mættede. (optræder) fx. i regnbuen Primærfarverne Sekundærfarverne (blandes af primærfarverne) Tertiærfarverne Mellemnuancerne i farvecirklen Komplementærfarverne Sidder parvis modsat hinanden på farvecirklen. Skaber kontrast og dynamik. Ved blanding nedtoner de parvist hinanden og giver skyggeeffekt og jordfarveskala Akromatiske farver: Sort og hvid i ren form. Disse har Ingen antydning af kulør, og er farvemæssige neutraler. Man kan ikke blande sig frem til dem. Valørerne : Gråtoneskalaen (neutralerne) i sin rene form. Kan blandes med kulørerne. En farves lys/mørk værdi kaldes dens valør. Brækkede farver: Rene kulører blandet med sort/hvid/grå eller de 3 primærfarver blandet i varierende forhold. Tvetydige farver/ pornopaletten : Ligger skævt for hinanden i farvecirklen. Skaber disharmoni. "Pornopaletten": violet, lys-orange, lilla, cyklamen ligger langt fra primærfarvernes klare signaler. Farvetemperatur: Rød-orange/blå-grøn er varme/kuldepoler. Men konteksten er afgørende. Varme farver har tendens til at trække frem i billedet De kolde trækker tilbage. Kan bruges til rumeffekt (det såkaldte farveperspektiv) Farvers vægtfylde; Farvernes lysudstråling aftager fra gult mod blåt i farvecirklen. Skal farverne afbalanceres, skal to farver derfor ikke fylde lige meget i fladen. De har forskellig "vægtfylde". 5.3 Farvernes symbolbetydning. I middelalderen anså man ikke farven for at være et æstetisk element, som kunstneren kunne arbejde med, som han ville. Den var derimod en egenskab ved tingen selv, der fortalte noget om dens guddommelige karakter. Farven var det middel Gud brugte til at konkretisere verden med og gøre den attraktiv for vores øjne. Det var det opsplittede hvide lys, som udbredtes over alle sanselige genstande og gav dem en dybere mening. Middelalderens brug af klare mættede farver 16

17 var derfor et fast og dengang alment kendt sprog. Gradvist er denne brug af fast farvesymbolik gået i opløsning. Da man omkr tallet begyndte at arbejde med skyggelægning, begyndte lokalfarvens kraft at vige. Skyggen blev efterhånden så tæt, at farven næsten forsvandt (fx. barok). Farvesymbolikken blev anvendt stadigt mere subjektivt af maleren, som mere og mere lod farverne udtrykke det, han selv følte og i højere grad valgte ud fra sin egen fornemmelse af farvens almene betydning. Eksempler på middelalderens farvesymbolik: Guld: Symbol på det højeste lys, solen selv, himmelsk glans, hellighed. Brugtes i middelalder og byzantinsk kunst som baggrund for hellige figurer og i glorier. Gul: Minder om guld. Symboliserer lys, åndelig kraft, visdom, højeste værdighed. Uren gul: "Syg" og galdeagtig. Symbol på svig, forræderi, foragt, fare. Grøn: Beroligende og positiv ladning. "Jordisk". Symbol på vækst, håb, indvielse. (Derfor denne kulør på eksamensborde) + håbet er lysegrønt Blå: Høj status, "den mest fuldkomne af alle farver", himmelsk, åndelig. Symbol på tro, tillid. (Madonnas kåbe er næsten altid blå.) Purpur: Rød/blå blanding med overvægt af rød. Kølig, alvorlig. I oldtiden kejserens farve, senere Kristus og Maria. Violet: Rød/blå blanding med overvægt af blå. Afkølet, fjern, alvorlig, udpræget åndelig. Symbol på askese, sorg, passion. Rød: Varm, dominerende, "primitiv", ophidsende, jordisk. Symbol på lidenskaberne, kærlighed, seksualitet, aggressivitet, krig, passion, Hvid: Symbol på det højeste lys, fornuftens lys, intellektet. Gud. Symbol på renhed, kyskhed, uskyld, det seksuelt uberørte. (Marias kappe, liljen, dåbsvandet som hvid rose, englene nonne og munkeordeners dragter). Også symbol på det døde (det blodløse), det afsluttede og udslukte. Sort: Symbol på død, synd, helvede. Djævelen, sort magi, sorg, melankoli. Brun/grå: Jord, aske. Symbol på ydmyghed, askese 17

Virkemidler Billeder, billedanalyse

Virkemidler Billeder, billedanalyse Virkemidler Billeder, billedanalyse 1 Selvom et billede opleves som en helhed, kan det være nødvendigt at foretage en systematisk analyse for at afdække mulige og evt. oversete betydningslag. En sådan

Læs mere

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung Velkommen Til at rejse & male med Inge Hornung Start med at tænke over, hvad man vil lave: En stemning Landskab Mennesker Huse Portræt Dyr Vil vi male naturalistisk eller abstrakt. Tænk på at Weie sagde

Læs mere

Analyse af Locobase reklamen

Analyse af Locobase reklamen Analyse af Locobase reklamen Genre Tekstens genre er sagprosa, hvilket vil sige, at teksten er nonfiktiv, altså er indholdet virkeligt. Man kan kende sagprosa på, at det har en afsender, et sagforhold

Læs mere

Komposition af billeder

Komposition af billeder Komposition af billeder Nogle kompositionsformer bygger på at skabe og fastholde en særlig form for orden, balance og klarhed i både fysisk og overført psykologisk betydning Andre kompositionsformer forrykker

Læs mere

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014 Ikoner Det er blevet meget populært at male sine egne ikoner. Ikonen repræsenterer et spændende univers og rummer mulighed for at inddrage mange forskellige materialer og teknikker. Ikonen er dog ikke

Læs mere

Farvelærer i 1. klasse udarbejdet af Elin Engholm 1

Farvelærer i 1. klasse udarbejdet af Elin Engholm 1 Farvelære i 1. klasse. Mål: får en grundlæggende basisviden om farver og farvesammensætninger får et kendskab til farvernes forskellighed og virkning kan anvende enkle farveblandinger eksperimenterer med

Læs mere

Grafisk design. Emil Valentin Djernæs, Lars Rasmussen og Per Kjeld Jensen. Emil, Lars og Per Grafisk design 8. december 2008

Grafisk design. Emil Valentin Djernæs, Lars Rasmussen og Per Kjeld Jensen. Emil, Lars og Per Grafisk design 8. december 2008 Grafisk design Emil Valentin Djernæs, Lars Rasmussen og Per Kjeld Jensen Denne rapport indeholder 2 dele: En teoretisk del og en praktisk del. I den teoretiske del vil vi gennemgå noget teori omkring grafisk

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

1. september 2008-10. oktober 2008. Relevant litteratur i udvalg:

1. september 2008-10. oktober 2008. Relevant litteratur i udvalg: 1. september 2008-10. oktober 2008 Komposition og de-komposition Relevant litteratur i udvalg: Lise Gotfredsen: Billedets formsprog Johannes Itten: Farvekunstens elementer Robert Cumming & Tom Porter:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. August 2013 juni 2014. Uddannelse.

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. August 2013 juni 2014. Uddannelse. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold August 2013 juni 2014 VUC Skive-Viborg Hf Billedkunst C

Læs mere

Flottere. En uteknisk bog om at tage bedre billeder. Jan Kjær

Flottere. En uteknisk bog om at tage bedre billeder. Jan Kjær Fotos Flottere En uteknisk bog om at tage bedre billeder Jan Kjær 1 2 3 Flottere Fotos Copyright 2012 Jan Kjær 2. udgave - Ebog ISBN 978-87-993946-3-0 www.jankjaer.dk Tak for lån af billeder til: Fam.

Læs mere

Analyse af Björn Borg reklame

Analyse af Björn Borg reklame Analyse af Björn Borg reklame Side 1 Indhold Genre: Afsender produkt udgivelsesår målgruppe Værk Placering Beskrivelse: Tekstelementer Billedeelementer Eventuelt Komposition: Billede/Tekst Tekst: Dublerer,

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Spørgsmålene nedenfor er alle fra før 2011, hvor eksamensprojektet blev indført på c-niveau, men de kan evt. bruges som inspiration i forbindelse med udformningen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2013 Institution VUC Vest, Stormgade 47, 6700 Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf

Læs mere

Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit

Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit Matematik Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit Ole Witt-Hansen, Køge Gymnasium Ovaler og det gyldne snit har fundet anvendelse i arkitektur og udsmykning siden oldtiden. Men hvordan konstruerer

Læs mere

KUBISMEN. Ca. 1907-1920. Vibeke Sperrild Christensen og Jill Valsgard

KUBISMEN. Ca. 1907-1920. Vibeke Sperrild Christensen og Jill Valsgard KUBISMEN Ca. 1907-1920 Af Vibeke Sperrild Christensen og Jill Valsgard Indhold Indhold... 2 Kubisme... 3 Kubismens kendetegn... 4 Kubismens 3 faser... 5 1907-1910; Geometrisk kubisme.... 5 1910-1912; Analytisk

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Times, Garamond og Georgia

Times, Garamond og Georgia Rapport i Kommunikation/IT: Grafisk design Maila Walmod 1.3 HTX Roskilde Grafisk design: Når man skal præsentere noget grafisk, dækker begrebet over de grafiske principper, der gælder i præsentation af

Læs mere

At opsætte et foto. Det Gyldende Snit De fleste kender det nok tilbage fra formningstimerne i folkeskolen, det gyldne snit.

At opsætte et foto. Det Gyldende Snit De fleste kender det nok tilbage fra formningstimerne i folkeskolen, det gyldne snit. Billedopbygning 1 Teknikken er ikke alt, men et godt redskab. Nu hvor du kender egenskaberne af dit udstyr (læs begynder og udstyr delen), kan jeg lære dig, hvordan du kan bruge dette til at give dit billede

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Grafik & billede. Optimeringsværktøjer

Grafik & billede. Optimeringsværktøjer Redegørelse Grafik & billede Opgaven Optimeringsværktøjer Procesbeskrivelse Kvalitetsvurdering En illustration til et magasin, i forbindelse med en artikel, der omhandler myten om, at verden hviler på

Læs mere

BRIT HENDRIKSEN WINDAHL 11.04.14-07.06.14. GalleriWeber. Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele.

BRIT HENDRIKSEN WINDAHL 11.04.14-07.06.14. GalleriWeber. Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele. BRIT HENDRIKSEN WINDAHL 11.04.14-07.06.14 GalleriWeber Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele.dk Galleri Weber har hermed den store glæde at invitere til åbning

Læs mere

1. Generelt. Et portræt er en gengivelse af en person, typisk ansigtet. Ikke kun som fotografi, men også som maleri.

1. Generelt. Et portræt er en gengivelse af en person, typisk ansigtet. Ikke kun som fotografi, men også som maleri. Udendørs Portrætter Agenda 1. Generelt om portrætter 1.Hvorfor er udendørs portrætter 'bedre' 2.Must-haves 2. Generelt om udendørs portrætter 3. Baggrunde / Lokationer 4. Forgrunde / Subjekt 5. Lys 1.Naturligt

Læs mere

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer CERES Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer Denne energi rammer og vækker højere bevidsthedslag hos den mediterende,

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!

Læs mere

Grafisk Design. Facebook: Opdatering fra en Teenager en typisk fredag aften. Kilde: Min kusines datter.

Grafisk Design. Facebook: Opdatering fra en Teenager en typisk fredag aften. Kilde: Min kusines datter. Brainstorms Brainstorms INSPIRATION Facebook: Opdatering fra en Teenager en typisk fredag aften. Kilde: Min kusines datter. Sjovt med skråtstillet, skaber dynamik i opslaget. Fed taleboble til små-annoncer.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) maj 2012 Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Hf/hfe Billedkunst

Læs mere

Symbol nr. 35. Polprincippets kosmiske kredsløb

Symbol nr. 35. Polprincippets kosmiske kredsløb Symbol nr. 35 Polprincippets kosmiske kredsløb Væsenets polstruktur 35.1 Med hensyn til hankøn og hunkøn er det ikke således, at et hankønsvæsen bliver ved med at være et hankønsvæsen i al evighed, ligesom

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Lær dig selv at kende gennem Colour Mirrors farverne.

Lær dig selv at kende gennem Colour Mirrors farverne. Lær dig selv at kende gennem Colour Mirrors farverne. Et eksempel Hvem er jeg? Navn.: Kvinde Fødselsdato: xx.xx.xxxx 2015 Healing og Balance Lina Starcke Larsen 1 Hvad er min sjælsfarve/grundfarve? På

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni 2015 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse HF Fag og niveau Billedkunst O-B stx (prøveform a) Lærer Hold Tine Kent Egedal te@vucv.dk 1bkB02 Oversigt over gennemførte

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Karin Lønbæk

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Karin Lønbæk Bente Hammershøy Dobbelteksponering Karin Lønbæk Der står Horsens med store bogstaver hen over de to kunstnere, der har fernisering d.11.september 2010 i Galleri Brænderigården. Det er far og datter: Søren

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Brug af Vegas Pro farve anvendelsesområder

Brug af Vegas Pro farve anvendelsesområder Brug af Vegas Pro farve anvendelsesområder Gary Rebholz Vegas Pro software med fire sofistikerede video anvendelsesområder, som du kan bruge til at analysere din video og få indblik i farvekorrektion filtrering,

Læs mere

Grafisk design 5 STK. ØL / DRINKS / VAND. Opgaven. Farver. Målgruppe. Logo. Stil og stemning Familie, hygge og samvær.

Grafisk design 5 STK. ØL / DRINKS / VAND. Opgaven. Farver. Målgruppe. Logo. Stil og stemning Familie, hygge og samvær. 1 DRINK GRAFISK DESIGN 5 STK. ØL / DRINKS / VAND GRAFISK DESIGN Grafisk design 3 DRINK 2 DRINK 5 DRINK 4 DRINK Opgaven bestod i at udvikle et nyt design til Galten byfest, som bliver holdt en gang årligt.

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

FÅ STYR PÅ FARVERNE MED NCS

FÅ STYR PÅ FARVERNE MED NCS FÅ STYR PÅ FARVERNE MED NCS INDHOLD: Hvad er NCS 03 NCS Design Tools 04 NCS Exterior 06 NCS Farveprøver 08 NCS Glossy 09 NCS Colour Scan 2.0 10 NCS Øvelsesmateriale 11 Mix Trends 15 Mix Magazine 16 NCS

Læs mere

Mine fototips. 6 gode råd til bedre fotos. Version 1.1. Søren Udby www.kanonfotografen.dk. Søren Udby Fototips, side 1

Mine fototips. 6 gode råd til bedre fotos. Version 1.1. Søren Udby www.kanonfotografen.dk. Søren Udby Fototips, side 1 Mine fototips 6 gode råd til bedre fotos Version 1.1 Søren Udby www.kanonfotografen.dk Søren Udby Fototips, side 1 Fototips Min filosofi omkring succesfuld fotografering er, at man som fotograf skal have

Læs mere

Billedkunst. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin

Billedkunst. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Billedfremstilling Billedanalyse Billedkommunikation sig i plane, rumlige og digitale Eleven kan samtale om egne og andres Eleven kan

Læs mere

Kristuskransen forklaring på perlerne

Kristuskransen forklaring på perlerne Kristuskransen forklaring på perlerne Gudsperlen Guds perlen, er Kristuskransens start. Guds perlen er den store guldfarvede perle. Guds perlen er Kristuskransens start og slutning. Du har måske allerede

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold STX Billedkunst, niveau C Jeanette

Læs mere

TIVOLI - LÆRERVEJLEDNING Helle Houkjær og Lone Skafte Jespersen

TIVOLI - LÆRERVEJLEDNING Helle Houkjær og Lone Skafte Jespersen Det gyldne Tårn Frit fald Opgaverne 1-4 Det er meningen, at eleverne skal diskutere opgaverne igennem og forsøge SELV at nå frem til en konklusion om en teori, som de kan afprøve ved forsøgene. Læreren

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse 1.abcy_bk1 & 2

Undervisningsbeskrivelse 1.abcy_bk1 & 2 Undervisningsbeskrivelse 1.abcy_bk1 & 2 Forløb 1: Intro (august 2005) Beskrivelse: Eleverne introduceres til formalanalysen : Ingen Erik Hagens: Vinterbanen Forløb 2-a: Gengivelsesstrategier (august 2005)

Læs mere

Din rejse igennem kunsthistorien starter med: renæssance. barok. rokoko. nyklassicisme. dansk guldalder. impressionisme. symbolisme.

Din rejse igennem kunsthistorien starter med: renæssance. barok. rokoko. nyklassicisme. dansk guldalder. impressionisme. symbolisme. Her begynder din bog om kunsthistorie. Den vil fortælle dig om en masse forskellige ismer. Det er et sjovt ord, ikke? Jeg kalder det ismer, fordi mange af perioderne i kunst-historien har et navn, der

Læs mere

Årsplan Billedkunst 2. b

Årsplan Billedkunst 2. b Årsplan Billedkunst 2. b Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog som et kommunikations-

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel.

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel. Film Ved arbejde med film kan man skelne mellem de rent filmtekniske virkemidler og de fortælletekniske virkemidler. Tilsammen udgør de den helhed, der gør, at vi opfatter budskabet, reagerer på og forfølger

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Hvide Sande Fotostrategi

Hvide Sande Fotostrategi Hvide Sande Fotostrategi 2 Introduktion 3 Strategisk afsæt 4 Medieflader 5 Brandløfte og fortælling 9 Eksempler på fotos 14 TAGS Når du skal bruge fotos fra HVIDE SANDES fotokartotek 15 Inspiration til

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Hvilke genstande kan man forvente at finde i et tankens museum? En kortlægning af store tænkeres bedrifter? Eller objektet selv, Lenins hjerne, fx? Ikke hos Jytte Høy.

Læs mere

Portfolio redesign. Kia Dahlen! cph-kd51@cphbusiness.dk! 1. semester eksamen! MUL-A 2013! !!! www.mul17.itkn.dk/portfolio/index.html!

Portfolio redesign. Kia Dahlen! cph-kd51@cphbusiness.dk! 1. semester eksamen! MUL-A 2013! !!! www.mul17.itkn.dk/portfolio/index.html! Portfolio redesign Kia Dahlen cph-kd51@cphbusiness.dk 1. semester eksamen MUL-A 2013 www.mul17.itkn.dk/portfolio/index.html Underviserer: Ditlev Skanderby Frederik Tang Ian Wisler-Poulsen Jesper Hinchely

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Teorien om High Dynamic Range Fotografering

Teorien om High Dynamic Range Fotografering Teorien om High Dynamic Range Fotografering Indhold High Dynamic Range - HDR 2 HDR sidder i øjet 3 Du ser kun en lille del ad gangen 4 HDR for det hele med, Princip 1 5 Ev-trin på histogrammet 6 Farver

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr Som præsten, historiefortælleren og tænkeren Johannes Møllehave forklarer i et essay med titlen "Om gæstevenskab" fra: "...når eventyret begynder med de ord: Der var engang - så følger der gerne en fortælling

Læs mere

Dette er emner jeg vil komme ind på i løbet af de ni dage på Bornholm.

Dette er emner jeg vil komme ind på i løbet af de ni dage på Bornholm. Rum og Bevægelse Hvad er form for en størrelse Kan en form være rumlig uden bevægelse? Hvilken betydning har perspektivets på en forms rumlighed? Hvad betyder profilen for en forms stoflighed? Hvad betyder

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Positivlisten. Ra værdi Farve Vurdering >= 80 Grøn God ifølge EU QC 80 65 Orange Acceptabel < 65 Rød Ikke god

Positivlisten. Ra værdi Farve Vurdering >= 80 Grøn God ifølge EU QC 80 65 Orange Acceptabel < 65 Rød Ikke god Positivlisten Resultatet af projektet er en demonstrationsversion af LED positivlisten og der er udviklet en hjemmeside til listen, hvortil der er adgang fra www.lednet.dk. Det er i princippet en sortérbar

Læs mere

EN INTRODUKTION TIL FARVELÆRE

EN INTRODUKTION TIL FARVELÆRE EN INTRODUKTION TIL FARVELÆRE Indhold FARVERNES ABC 3 PÅ REJSE I FARVERNES VERDEN 4 NCS farvesystemet der bruges af bygningsmalere 5 CMYK der bruges af for eksempel trykkere og tegnere 6 RGB som bruges

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

DEN HØJESTE OG EFFEKTIVE METODE

DEN HØJESTE OG EFFEKTIVE METODE DEN HØJESTE OG EFFEKTIVE METODE FRA MANDAG TIL LØRDAG varer teknikken 20 minutter og Søndag varer den 30 minutter, Teknikken starter kl 05, 08, 11, 14, 17, 20, 23, 02. NB: Dette er de danske tider. Forberedelser

Læs mere

Pernille. Ærs. Magasin

Pernille. Ærs. Magasin Pernille hotoshop erfektionist roduktiv rangende lanlægning raktisk rojekt æn unktlig ræstationsorienteret roblemløsede ålidelig ositiv ersonlig Swiss Magasin Nr. 1 Februar 2012 1 1 19 199 199 1994 1995

Læs mere

Kommunikation/IT A 2014

Kommunikation/IT A 2014 Kommunikation/IT A 2014 Facebook side projekt Forside Indholdsfortegnelse Formål:... 3 KIE-modellen:... 3 Fase 1: Problemanalyse... 3 Fase 2: K-strategi... 4 Fase 3: Idéudvikling... 4 Fase 4: Medieproduktion...

Læs mere

Sådan finder du din Ayurvedatype

Sådan finder du din Ayurvedatype Sådan finder du din Ayurvedatype Tekst: Nikolai Zederlinn (Spis dig lykkelig) og Metthe Christensen (Feelgood.dk) Layout: Valentin Thomsen Hvad er godt for dig? Nogen mennesker kan bare spise uhæmmede

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Perspektiv. At illustrerer rumligt. Forsvindingspunkt Horisont

Perspektiv. At illustrerer rumligt. Forsvindingspunkt Horisont Rumlig afbildning For at illustrere en bygning eller et Rum, i et sprog der er til at forstå, for ikke byggefolk, kan det være en fordel at lave en gengivelse af virkeligheden. Perspektiv At illustrerer

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Farvelære. Lærervejledning. Indhold:

Farvelære. Lærervejledning. Indhold: Side 1 3 Lærervejledning Indhold: Om temaet mål med øvelserne 2 Begreber/nøgleord, der arbejdes med i øvelserne 2 Inden I går i gang med øvelserne 3 Øvelse 3.1.: Kan I blande farver med øjnene? 4 Øvelse

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

LUST & COLOURS 11. OKTOBER - 14. NOVEMBER 2013 FERNISERING DEN 10. OKTOBER FRA KL. 16

LUST & COLOURS 11. OKTOBER - 14. NOVEMBER 2013 FERNISERING DEN 10. OKTOBER FRA KL. 16 LUST & COLOURS 11. OKTOBER - 14. NOVEBER 2013 FERNISERING DEN 10. OKTOBER FRA KL. 16 Farver ses og opleves med både intellekt og følelser. I useumsbygningen undersøger seks kunstnere, hvad farver gør ved

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Vædderen: På hovedet. Retvendt. på hovedet. Omgiv dig med et smaragdgrønt lys, og lad universet heale dig. Du er mere følsom end man umiddelbar tror ved første

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

ART INDHOLD 4 8 13 14 15 3 DEN GODE HISTORIE 13 PETER LUNDBERG 14 SILKEBORG PLAST 4 UNIKA LAMPER 15 PER VEJRUM PAPE 8 LYSLEVENDE KUNST

ART INDHOLD 4 8 13 14 15 3 DEN GODE HISTORIE 13 PETER LUNDBERG 14 SILKEBORG PLAST 4 UNIKA LAMPER 15 PER VEJRUM PAPE 8 LYSLEVENDE KUNST UNIKA LAMPER LYSLEVENDE KUNST 2010 LIVING LIGHT ART INDHOLD 4 8 13 14 15 3 DEN GODE HISTORIE OM KUNSTNEREN OG FABRIKANTEN 4 UNIKA LAMPER Unika bemalede lamper både som bordlampe og pendel 8 LYSLEVENDE

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2014 Læreruddannelse

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET Det er mandag den 19. februar 2015 på Præstemoseskolen i Hvidovre. Klokken er 8.30, og det klare vinterlys falder ind gennem vinduerne i den gamle aula. Her

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere