Kunstner Titel Årstal Teknik, eks: Olie på lærred, grafik, collage, fresko osv. Format

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kunstner Titel Årstal Teknik, eks: Olie på lærred, grafik, collage, fresko osv. Format"

Transkript

1 Billedanalyse Et billede opleves i sin helhed, men i et forsøg på at aflæse mulige betydninger - at få billedet til "at lukke sig op" - kan det være en idé opdele denne aflæsning i faserne: Formelle data, Primærbeskrivelse, Den formelle analyse samt Tolkning. 1.1 Formelle data Kunstner Titel Årstal Teknik, eks: Olie på lærred, grafik, collage, fresko osv. Format 1.2 Primærbeskrivelse: Beskrivelse af billedets motiv. Hvad ser man? Beskriv billedet grundigt med dine egne ord, hvad du ser på billedet. Identificer kort; sted, miljø, personer, relationer, gestik, mimik, handlingsmønster samt de mest betydningsfulde detaljer. På dette niveau skal man koncentrere sig om det man virkeligt ser og ikke "tro" eller "føle". Ved abstrakte billeder springes dette punkt over Formel analyse (bemærk underpunkt der beskriver a-f grundigt) Hvordan er det så gjort?: Alle disse punkter gennemgås i detaljer nedenfor. a) Komposition b) Rum c) Synsvinkel d) Bevægelse e) Lys f) Farve, malemåde. Af dette kan man se, hvilke træk ved motivet der er lagt særlig vægt på, hvordan det er belyst, hvor det ses fra og dets forhold til virkeligheden. 1

2 1. 4. Tolkning Gennem en syntese af de 2 foregående punkter, kan man nærme sig en tolkning. Denne tolkning vil aldrig være helt objektiv, fordi ens egen personlighed og samtid naturligvis vil indgå. Underbyg derfor også din udlægning ved at inddrage relevante data fra værkets egen tid i din analyse. F.eks. filosofiske, religiøse, kunstneriske strømninger, tidens symbolsprog, politiske forhold, kunstnerens liv osv. Uddybning af 1.3: Den formelle analyse Komposition Når vi taler om komposition i et billede, så taler vi om den måde billedelementerne er organiseret på fladen på. Dvs. den måde farver, former og linjer er struktureret på lærredet. Den strukturering sker ikke tilfældigt, men er styret af bestemte overordnede ideer, som i sidste ende, på den bedste måde, formidler billedets indholdsmæssige fokus og idé og som tilfredsstiller et evt. behov for klarhed, balance og overblik. Den kan ligge mere eller mindre skjult, men fungerer som ledetråd for øjets vandring rundt i billedfladen i dets forsøg på en afkodning. Her følger nogle tommelfingerregler for aflæsning af et billedes hovedstruktur Statisk / Harmoniske Kompositionsprincipper: Statisk balance Horisontalkomposition Vertikalkomposition 2

3 Den gyldne snit Det gyldne snit" eller "Den guddommelige Proportion" spiller en overordentlig vigtig rolle i kunsthistorien. Helt fra antikken og op til i dag har kunstnere, arkitekter og filosoffer interesseret sig for denne proportion. Med Linjens længde x 0,618 = Gyldne Snit 5:8 renæssancens fornyede interesse for antikken (Platon), fik proportionslæren (Euklid) en overordentlig stor betydning. Man hævdede, at der var en matematisk basis for kunst og æstetik og at denne proportion var et udsagn fra Gud om universets fuldkomne harmoni. Cirkelkomposition Cirklen især bruges tit til at understrege guddommelighed, evighed eller rytme. Især cirkelbuen kan give harmoniske rytmer i billedlæsningen. Renæssancemaleren Rafael og renæssancearkitekten Brunelleschi benyttede typisk cirkelbuen til at kombinere udtrykket af guddommelighed med en rolig og harmonisk rytme. Trekantskomposition Også den ligebenede eller ligesidede trekant signalerer harmoni og ikke mindst guddommelighed. Tænk f.eks. på den hellige tre-enighed (faderen, sønnen og Helligånden), eller på fremstillinger af guddommelige helgener/personer som fx. Jomfru Maria, Johannes Døberen og Jesus. Sådanne helgenskikkelser vises derfor i renæssancen typisk i trekantskompositioner. 3

4 1.3.3 Dynamisk/Uharmonisk Kompositionsprincipper: Dynamisk balance Diagonalkomposition Diagonalkompositionen er jo egentlig blot en ret linje, der er trukket ud af balance, og det bevirker, at den er langt mere dynamisk end den lodrette, eller vandrette, akse. I billedkomposition kan den dels signalere bevægelse og dramatik, og dels virke dybdeskabende. Dvs. diagonalen kan have en slags dobbeltvirkning én i fladens opbygning, men også en i (billed)rummets. Ovalkomposition Ovalen er egentlig blot en cirkel, der er trukket for at øge dynamikken og bevægelsen, og stilles ovalen oven i købet diagonalt i billedfladen, forstærker den typisk udtrykket af dramatik og bevægelse. Derfor er ovalen, som diagonalen, et yndet kompositionsprincip i barokkens teatralske, følelsesbetonende kunst. Hyperbelkomposition Hyperblen kombinerer diagonalens bevægelse med cirklens rytme. Når den følger læseretningen som her og oven i købet er faldende, har den et udpræget glidende rytmisk tidsforløb i sig. 4

5 1.3.4 Bevidst Disharmoniske Kompositionsprincipper: ustabilitet og ubalance Hvor alle ovennævnte kompositionsprincipper har en vis form for balance, hvad enten den er statisk eller dynamisk kan man imidlertid nemt forestille sig en kunstner, der helt bevidst ønsker at beskrive et kaotisk eller uoverskueligt billedunivers, hvor netop ustabiliteten bliver det bærende kompositionsprincip. Sådanne kompositioner benytter sig af mange væltende, snoede eller zigzaggende linier på kryds og tværs i varierende mængde, afhængigt af kunstnerens temperament eller ønske med billedet. Nogle eksempler på ustabile figurer, der tit optræder i sådanne kompositioner er f.eks. Serpentinata Væltende linier Komposition og Bevægelse en oversigt over statisk-dynamisk balance Figurer, der er drevet bort fra deres hvilende nulpunkt eller centrum/ opleves som værende i bevægelse. STATISK BALANCE DYNAMISK BALANCE 5

6 Kompositionen er: hvilende i nulpunkt Kompositionen er: ikke retningsbestemt forrykket fra nulpunkt evig retningsbestemt afbalanceret, rolig, tidsbestemt harmonisk dramatisk i relativ stram orden ekspressiv stabil i forandring (ustabil) passiv overgangsbetonende aktiv 2.1 Rum Illusionen om 3 dimensioner Kunsten også den 2-dimensionelle - må altid tage stilling til rumoplevelsen. Gennem historien har den snart valgt al undertrykke rummet, snart at skabe en illusion om det. Hvis den vælger det sidste, så findes der flere forskellige rumskabende muligheder: Overlapning Skaber ringe dybde. Fladhed. F.eks.. middelalder, Moderne kunst (ex. Matisse, Gauguin) Overlapningen skaber den ringeste billeddybde, og benyttes derfor typisk i kunst, der ikke nærer ambitioner om at skabe illusion om 3-dimensionalitet og realistisk rumdannelse. Også i kunstretninger, som ønsker at pointere at malerkunsten er og skal noget andet end illustrere virkeligheden, er ønsket om abstraktion, og dermed er fladebetoning et typisk element. Som f.eks. i moderne kunst der ikke handler om at ligne, men om at være kunst (l art pour l art = kunst for kunstens skyld) I sådan fladebetonende kunst bruges den ubrudte konturlinie derfor også til at binde objektet i fladen, ligesom der er minimal eller slet ingen lys/skygge-lægning. 6

7 Repoussoir Skaber stor dybdeoplevelse. Fuglen er en repoussoir. Elementer anbragt helt i forgrunden, skaber fx større afstand til baggrund. baggrund mellemgrund forgrund Du kender måske oplevelsen af et landskab med en måge i forgrunden, og fjerne højdedrag i baggrunden og mågen er langt større end kirken i baggrunden. Mågen er en repoussoir, og havde den ikke været der, ville afstandsfornemmelsen ikke have været nær så markant. Derfor er repouissor-effekten god til at skabe illusion om stor afstand og dermed også billeddybde. Skravering i lys og skygge Skaber volumen, plasticitet og dybde, Lysretningen kan bestemmes og slagskygge binder genstanden til underlaget. Rum- og dybdefornemmelse i et 2-dimensionelt billede fremstår naturligvis også ved at arbejde med lys og skygge. I de 2 ovenstående figurer er der en verden til forskel på vores rumoplevelse, selvom grundformerne er de samme. Rumoplevelsen, i figuren til højre, skabes ved at skravere de partier, der tænkes at ligge i skygge under forudsætning af en imaginær lyskilde. Lysretningen bestemmer hvilke partier, der ligger i skygge. Efter middelalderens fladebetonende kunst, der benyttede overlapning som primært rumskabende element, begyndte renæssancens malere at nære ønske om at skabe større fornemmelse af rum og håndgribelighed. De ønskede at gøre formerne plastiske/håndgribelige, så inden for den tynde konturlinie modellerede de formpartier i lys og skygge. I tegnekunsten med skraveringsteknikken, og i malerkunsten ved at blande sort i farven, der hvor et foldekast lå i skygge. 7

8 Farveperspektiv Farvers temperatur kan også udnyttes til at skabe, eller fornægte, et billedrum. Kolde farver (f.eks. gråblå) opleves som længere væk fra beskueren end varme (f.eks. rød-orange), der trænger frem i billedrummet. Man kan imidlertid også forestille sig, at en kunstner ønsker at skabe et tvetydigt rum, og måske af den årsag vender farveperspektivet om. Forskellen kan du se på de to ovenstående figurer. I figuren til venstre føles det rigtigt hvorimod figuren til højre tirrer vores øje der er noget galt, fordi den varme baggrund vælter frem i billedet, og presser sig på, hvorimod den kølige kugleform presser den modsatte vej. Derfor synes afstandene mellem de 2 former da også langt mindre end i figuren til venstre. Linearperspektivet Også størrelsesforskelle aflæses som rumlighed. Størrelserne på objekter i et billede, der er opbygget efter linearperspektivet forbindes med hinanden ved hjælp af indadførende linier - orthogonaler - der mødes i et forsvindingspunkt på horisontlinien (som altid er i beskuerens øjenhøjde). I et linearperspektivisk billede kan rumillusionen beregnes med stor matematisk nøjagtighed, så man virkelig får en uhyre overbevisende oplevelse af at stå og kigge ind i et rum, der fortsætter ind i lærredet, og det var renæssancemalerne i Italien i 1400-tallet, som formulerede de matematiske principper for og dermed opfandt den centralperspektiviske billedrum. Ikke overraskende, at det var i humanismens storhedstid man også i billedkunsten satte mennesket i centrum også som beskuer. 8

9 I Centralperspektivet ligger forsvindingspunktet i billedets midtakse, og det centralperspektiviske billedrum præges i høj grad af ro, balance, harmoni, symmetri og statik. Raumflucht - når Forsvindingspunktet vælter og forrykkes fra midtaksen: Man kan godt konstruere et linearperspektivisk billedrum med mere dynamik og bevægelse end centralperspektivet tillader. Forrykker man nemlig forsvindingspunktet, forrykker man også balancen, og resultatet bliver en rumlig dynamik, eller ligefrem såkaldt "Raumflucht en konstruktion man finder i kunst, der netop dyrker disharmoni og dramatik. Altså f.eks. i senrenæssancen, og endnu mere i manierismen/barokken. Sluttelig kan man naturligvis også lægge sit forsvindingspunkt helt uden for billedfladen, som vist på figuren til venstre. 9

10 3.1 Synsvinkel hvor man ser rummet fra: Det er klart, at al oplevelse af rum, afstande og dybde afhænger af, hvor man ser motivet fra. Foruden det normale perspektiv i øjenhøjde, kan motivet vises hhv. ovenfra eller nedefra i forskellige grad (hhv. fugleperspektiv og frøperspektiv) Fugleperspektiv: høj synsvinkel Begge eksempler på brug af fugleperspektiv giver beskueren en følelse af overblik; man behersker så at a. Man ser ligefrem fra et højt punkt. sige situationen og motivet. b. Man ser nedad fra et højt punkt. Frøperspektiv: lav synsvinkel a. Man ser ligefrem fra et lavt Frøperspektivet gør, at man mister punkt. overblikket, og overvældes af det sete, som kan forekommer monumentalt. Især b. Man lægger hovedet bagover og ser op. Synspunktet ligger højt. Resultatet : Motivet monumentaliseres i eks. b. Hvis ikke truende befinder man sig i en ydmyg beskuerrolle. 10

11 4.1 Lys Kunsten kan give lyset mange forskellige formelle og/eller stemningsskabende funktioner i et billede, udover den rumskabende funktion, som vi hørte lidt om under afsnittet om rum. Herunder gives en kortfattet oversigt over de væsentligste. Symbolsk lys Lys/mørke, sort/hvid kontrasten er af fundamental symbolsk betydning. Man overfører ofte polariteten på eksistentielle og moralske begreber som fx: dag liv godt uskyld dyd himmel Gud nat død ondt skyld last helvede Djævel Udstråling fra objektet selv Gud er lys, siger man ofte. Middelalderkunstnere tog konsekvensen heraf, og mente, at guddommelige væsener derfor ikke kunne være belyst. Hvis de var, betød det jo, at der fandtes noget større udenfor dem selv, og det ville være kætteri at antage det. I middelalderens kunst udstråler hellige personer derfor "egetlys" og kaster næsten ingen skygge. (f.eks. Middelalderens guldglorier/baggrunde). 3. Formgivende lys (lineær stil) Jævnt dagslys, som i få glidende overgange modellerer figurer og genstande. Lysretningen er aflæselig. Skyggerne er ensidige, ofte konturlinie. Denne brug af lyset har en slags dagslysagtig virkning, hvor alt belyses ligeligt og ses lige tydeligt; dette giver overblik. Ses især i tidlig renæssance. 4. Malerisk stil (lyst & mørkt) Opdeles typisk i 2 underkategorier: sfumato og clairobscur: a. sfumato/belysningslys Glidende og bløde overgange, bevæger sig fra stærkt oplyste områder til næsten sort i udelelige nuancer 11

12 ("sfumato" = røgslørede). Alle konturer opsuges i lysforskelle, og resultatet er, at detaljer, såsom øjenkroge og mundvige bliver lidt mystiske, hvilket siges at ligge til grund for at man taler om Mona Lisas mystiske smil; malet af Leonardo da Vinci. b. Clairobscur I denne brug af lys og skygge, fungerer billedets udefra kommende lyskilde næsten som en skarp projektør i et mørkt og udefinerligt rum. Der foretages således en selektiv (manipulerende) udvælgelse, for kunstneren bestemmer suverænt, hvad der er vigtigt - han eller hun dirigerer så at sige beskuerens blik. Der er altså få mellemtoner, og formen splittes ad, så det er svært at se hvor form hører op, og omgivelser begynder. Det var derfor en meget populær teknik for en italiensk barok kunstner som Caravaggio, som brugte sin kunst manipulerende for at omvende folk til den rette tro. Reflekslys Kendt eller ukendt lyskilde sender lys, der kastes tilbage fra en genstands overflade. Lyset synes næsten at komme fra genstanden selv. Bruges især i Manierisme, men også i moderne kunst. Impressionistisk lys. Lyset spiller i genstandenes yderste lag og selve lysets spil synes at være mindst ligeså vigtigt, som objektet, det rammer. Lyset bryder farverne op i komplementære farveblandinger, så Lys og farve forenes i et lysflimmer, hvorimod formerne splittes op. Stor stoflighed kendetegner denne malemåde, der ses i ren form i impressionistisk kunst, som i dette eksempel, hvor lysets spil i menneskemylderet synes mindst lige så vigtigt som menneskene. 12

13 5.1 Farverne i maleriet Begreber til beskrivelse af farver og et billedes farveholdning. Farver skifter karakter i forhold til deres omgivelser. De skal ses i forhold til hinanden. Derfor siger man, at de er relative. Spektralfarverne (primær- og sekundærfarver) Blandt spektralfarverne adskiller rød, gul, og blå sig fra de andre ved ikke selv at være blandet af andre farver. De danner derimod grundlaget for blanding af de øvrige spektralfarver, og kaldes derfor primærfarver. Blandes disse 3 primærfarver parvist efter nedenstående formel fremkommer sekundærfarverne eller komplementærkontrasterne til primærfarverne. Disse er også spektralfarver, men altså blandingsfarver. Primær Sekundær Rød + gul = orange Blå + gul = grøn Rød + blå = violet Disse sekundærfarver kan yderligere blandes til mere flere nuancer, der i farveteori benævnes tertiære farver, men som vi ikke skal beskæftige os yderligere med her. Princippet er illustreret i figuren af den velkendte farvecirkel. Bemærk at komplementær-kontrasterne (primær><sekundærfarverne) er placeret direkte overfor hinanden i farvecirklen. For alle spektralfarverne gælder at de er de klareste og reneste og mest mættede farver, øjet kan opfatte. De virker direkte og aktivt på beskueren, fordi de er så entydige i deres farvemæssige udtryk. Akromatiske (ikke)farver: sort, hvid og grå Stik modsat spektralfarvernes kulørthed og farveintensitet står hvid og sort, som ikke er egentlige farver (heraf betegnelsen a-kromatisk). De indeholder nemlig ingen antydning af kulør og er altså farvemæssige neutraler. De er ikke desto mindre yderst relevante i maleriet, dels i deres rene form, og dels fordi de kan bruges til at nedtone de egentlige farves intensitet. 13

14 Brækkede farver: (nedtonet farveintensitet, men nuancerigdom) Pektralfarvernes intense farveudtryk kan ændres ved at brække den. Det kan gøres på flere måder, og i det følgende skal nævnes to, nemlig enten med de akromatiske farver (sort/ hvidt) eller med komplementærfarver. I samme øjeblik en spektralfarve brækkes, vil den miste noget af sin mættethed og intensitet, men til gengæld kan dens nuancerigdom derved øges, så er man ikke til en farvestrålende tivolipalet, er det en god idé at afsøge mulighederne indenfor den brækkede palet. a. At brække med sort og hvidt: Når man blander sort eller hvidt i farven, bevares kuløren, men bliver henholdsvis lysere med hvid og mørkere med sort. Dvs. hvis man tilsætter hvid, øges lysintensiteten. Dette kaldes ændring i valør eller farvetone. Ved hhv. at mørkne eller lysne en farve med sort eller hvidt får man en række mellemliggende farvetoner med forskellig lysværdi som vi kender dem fra gråtoneskalaerne i tegning, blot set gennem farvebriller. b. At brække med komplementærfarver (jordfarvepaletten Når man brækker primærfarverne med deres komplementære farver (sekundærfarverne) opstår Et helt nyt farvespekter, der blandt andet indeholder jordfarverne, som ses nedenfor: blå brækket med orange rød brækket med grøn gul brækket med violet 14

15 Farvers indbyrdes kontrastvirkninger I de ovenstående afsnit har vi beskæftiget os med forskellige farvegrupper og disses karakteristika. Nu skal vi beskæftige os med de virkninger som sammenstillingerne af disse farvegrupper kan have i maleriet. Dem er der mange af, og det er derfor vi taler om, at farver er relative. Lad os se på nogle eksempler: a. Komplementære farvekontraster Når man som beskrevet i forrige afsnit brækker en farve med dens komplementærfarve (altså blander de 2 farver sammen) svækker man begge farvers intensitet. Hvis man derimod sammenstiller 2 komplementærfarver i deres rene form, sker det stik modsatte: De to farver aktiverer og understreger hinandens specielle farvekarakter. b. Kulde/varme kontrasten (temperatur og rum) - farveperspektivet Indenfor farvecirklens spektralfarver virker området omkring de gul/orange/røde farver varme, nære og glødende i forhold til det blålige områdes kølige og fjerne udtryk. Disse farveområder ligger samtidig overfor hinanden i farvecirklen. Man kan bevidst arbejde med disse temperaturvirkninger i maleriet. En farve kan fx i én sammenhæng virke udpræget kold, men i en anden sammenhæng udpræget varm, dvs. farvetemperatur er et relativt begreb. Farvetemperaturens sammenhæng med oplevelse af nærhed og fjernhed kan som allerede nævnt under afsnittet om rum også udnyttes som rumdannende element. Dette forhold er specielt vigtigt i landskabsmaleri, hvor kunstneren ikke betjener sig af linearperspektivet. I stedet kan fx man benytte farvernes specielle nær- og fjernvirkning ved at opdele det landskabelige billedrum i 3 farveplaner: En varm forgrund, en neutral grøn mellemgrund og en fjern kold, blå baggrund. En sådan brug af farvers rumdannende virkning kaldes farveperspektiv. 15

16 5.2 Stikordsoversigt over begreber tilknyttet farvelæren Spektralfarverne (opdelt i primær- og sekundærfarver) stærke, klare og mættede. (optræder) fx. i regnbuen Primærfarverne Sekundærfarverne (blandes af primærfarverne) Tertiærfarverne Mellemnuancerne i farvecirklen Komplementærfarverne Sidder parvis modsat hinanden på farvecirklen. Skaber kontrast og dynamik. Ved blanding nedtoner de parvist hinanden og giver skyggeeffekt og jordfarveskala Akromatiske farver: Sort og hvid i ren form. Disse har Ingen antydning af kulør, og er farvemæssige neutraler. Man kan ikke blande sig frem til dem. Valørerne : Gråtoneskalaen (neutralerne) i sin rene form. Kan blandes med kulørerne. En farves lys/mørk værdi kaldes dens valør. Brækkede farver: Rene kulører blandet med sort/hvid/grå eller de 3 primærfarver blandet i varierende forhold. Tvetydige farver/ pornopaletten : Ligger skævt for hinanden i farvecirklen. Skaber disharmoni. "Pornopaletten": violet, lys-orange, lilla, cyklamen ligger langt fra primærfarvernes klare signaler. Farvetemperatur: Rød-orange/blå-grøn er varme/kuldepoler. Men konteksten er afgørende. Varme farver har tendens til at trække frem i billedet De kolde trækker tilbage. Kan bruges til rumeffekt (det såkaldte farveperspektiv) Farvers vægtfylde; Farvernes lysudstråling aftager fra gult mod blåt i farvecirklen. Skal farverne afbalanceres, skal to farver derfor ikke fylde lige meget i fladen. De har forskellig "vægtfylde". 5.3 Farvernes symbolbetydning. I middelalderen anså man ikke farven for at være et æstetisk element, som kunstneren kunne arbejde med, som han ville. Den var derimod en egenskab ved tingen selv, der fortalte noget om dens guddommelige karakter. Farven var det middel Gud brugte til at konkretisere verden med og gøre den attraktiv for vores øjne. Det var det opsplittede hvide lys, som udbredtes over alle sanselige genstande og gav dem en dybere mening. Middelalderens brug af klare mættede farver 16

17 var derfor et fast og dengang alment kendt sprog. Gradvist er denne brug af fast farvesymbolik gået i opløsning. Da man omkr tallet begyndte at arbejde med skyggelægning, begyndte lokalfarvens kraft at vige. Skyggen blev efterhånden så tæt, at farven næsten forsvandt (fx. barok). Farvesymbolikken blev anvendt stadigt mere subjektivt af maleren, som mere og mere lod farverne udtrykke det, han selv følte og i højere grad valgte ud fra sin egen fornemmelse af farvens almene betydning. Eksempler på middelalderens farvesymbolik: Guld: Symbol på det højeste lys, solen selv, himmelsk glans, hellighed. Brugtes i middelalder og byzantinsk kunst som baggrund for hellige figurer og i glorier. Gul: Minder om guld. Symboliserer lys, åndelig kraft, visdom, højeste værdighed. Uren gul: "Syg" og galdeagtig. Symbol på svig, forræderi, foragt, fare. Grøn: Beroligende og positiv ladning. "Jordisk". Symbol på vækst, håb, indvielse. (Derfor denne kulør på eksamensborde) + håbet er lysegrønt Blå: Høj status, "den mest fuldkomne af alle farver", himmelsk, åndelig. Symbol på tro, tillid. (Madonnas kåbe er næsten altid blå.) Purpur: Rød/blå blanding med overvægt af rød. Kølig, alvorlig. I oldtiden kejserens farve, senere Kristus og Maria. Violet: Rød/blå blanding med overvægt af blå. Afkølet, fjern, alvorlig, udpræget åndelig. Symbol på askese, sorg, passion. Rød: Varm, dominerende, "primitiv", ophidsende, jordisk. Symbol på lidenskaberne, kærlighed, seksualitet, aggressivitet, krig, passion, Hvid: Symbol på det højeste lys, fornuftens lys, intellektet. Gud. Symbol på renhed, kyskhed, uskyld, det seksuelt uberørte. (Marias kappe, liljen, dåbsvandet som hvid rose, englene nonne og munkeordeners dragter). Også symbol på det døde (det blodløse), det afsluttede og udslukte. Sort: Symbol på død, synd, helvede. Djævelen, sort magi, sorg, melankoli. Brun/grå: Jord, aske. Symbol på ydmyghed, askese 17

Spillekort - spørgsmål til Paletten rundt i billedanalyse

Spillekort - spørgsmål til Paletten rundt i billedanalyse Spillekort - spørgsmål til Paletten rundt i billedanalyse Hvad kan du kende sagprosa på? Der er en afsender, sagforhold og modtager Nævn tre teknikker inden for billeder. Foto, akrylmaleri, akvarel, tegning.

Læs mere

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition.

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition. Komposition - om at bygge et billede op Hvis du har prøvet at bygge et korthus, ved du, hvor vigtigt det er, at hvert kort bliver anbragt helt præcist i forhold til de andre. Ellers braser det hele sammen.

Læs mere

Paletten rundt i billedanalyse - undervisningsmateriale

Paletten rundt i billedanalyse - undervisningsmateriale Paletten rundt i billedanalyse - undervisningsmateriale Til analyse af billeder kan du opstille en analysemodel, som er intern og ekstern. Den interne analyse drejer sig om, hvad du kan få ud af at se

Læs mere

Analyse af Sloggi - reklame

Analyse af Sloggi - reklame Analyse af Sloggi - reklame Genre: Genren er sagprosa. Det er en masseproduceret reklame, som kommer ud til mange mennesker. Medium: Reklamen er trykt i ugebladet Femina nr. 40 fra 1999. Afsenderen: Afsenderen

Læs mere

Analyse af billeder. Oplægget er hentet fra: Komposition

Analyse af billeder. Oplægget er hentet fra:  Komposition Analyse af billeder Billedanalyse består af flere dele, her kan du finde inspiration. Husk, at det ikke er meningen at du skal følge dem fra punkt til punkt, du skal sige noget om det som har relevans

Læs mere

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung Velkommen Til at rejse & male med Inge Hornung Start med at tænke over, hvad man vil lave: En stemning Landskab Mennesker Huse Portræt Dyr Vil vi male naturalistisk eller abstrakt. Tænk på at Weie sagde

Læs mere

Analyse af Sloggi. Reklamen er masseproduceret, og det vil sige, at reklamen er fremstillet mange gange, samt solgt mange gange.

Analyse af Sloggi. Reklamen er masseproduceret, og det vil sige, at reklamen er fremstillet mange gange, samt solgt mange gange. Analyse af Sloggi Genre: Genren er sagprosa, som man kan kende på, at der er en afsender, et sagforhold og en modtager. Det er en reklame. Reklamen er masseproduceret, og det vil sige, at reklamen er fremstillet

Læs mere

Virkemidler Billeder, billedanalyse

Virkemidler Billeder, billedanalyse Virkemidler Billeder, billedanalyse 1 Selvom et billede opleves som en helhed, kan det være nødvendigt at foretage en systematisk analyse for at afdække mulige og evt. oversete betydningslag. En sådan

Læs mere

Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN UFFE CHRISTOFFERSEN

Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN UFFE CHRISTOFFERSEN Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN af UFFE CHRISTOFFERSEN 2014 PORTRÆTTET og FARVEN Maleriet byder konstant på nye udfordringer. Den seneste opgave har været et portræt af tidligere regionrådsformand Vibeke

Læs mere

Paletten rundt med billedanalyse

Paletten rundt med billedanalyse Paletten rundt med billedanalyse 1 http://billedguiden.dk/wpcontent/uploads/billedanalyse.jpg 2 Faglige grundelementer til billedanalyse Ekstern intern analyse Denotative betydning Planer Teknik Genre

Læs mere

KOMMUNIKATION/ IT C. Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal:

KOMMUNIKATION/ IT C. Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal: Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal: 1 Indholdsfortegnelse: Farvelære s. 2 - farvens fysik s. 2 Øjet s. 2 - farvesyn s. 3 - nethinden s. 3 - efterbilleder

Læs mere

Analyse af: Bøgeskov i maj

Analyse af: Bøgeskov i maj Analyse af: Bøgeskov i maj Titel Bøgeskov i maj, 1857 Maler: P.C. Skovgaard. Ny Carlsberg Glyptotek, København. Genre: Billede Art: Maleri, tempera, naturalistisk, Guldaldermaleri.(Romantikken) Kommunikationsmodel

Læs mere

BILLEDANALYSE FAKTA Kunstneren Billedet FORM 1. Billedbeskrivelse Hvilken slags billede er det. Figurativt/Abstrakt Hvad er der på billedet.

BILLEDANALYSE FAKTA Kunstneren Billedet FORM 1. Billedbeskrivelse Hvilken slags billede er det. Figurativt/Abstrakt Hvad er der på billedet. BILLEDANALYSE FAKTA Det allerførste du skal gøre, er finde ud af fakta om billedet. Kunstneren - Hvad hedder kunstneren? - Hvornår levede hun? - Fra hvilket land stammer hun? Billedet - Hvad er billedets

Læs mere

Indledning. Farvelære

Indledning. Farvelære Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 13/12 2007 Indledning Jeg vil fortælle og vise lidt om de forskellige begreber der følger med Grafisk design. Som medieprodukt har jeg valgt min hjemmeside. Jeg

Læs mere

KONTRASTFORMERNE EGENKONTRAST LYS OG MØRKE KULDE OG VARME KOMPLEMENTÆRKONTRAST SIMULTANKONTRAST KVALITETSKONTRAST KVANTITETSKONTRAST

KONTRASTFORMERNE EGENKONTRAST LYS OG MØRKE KULDE OG VARME KOMPLEMENTÆRKONTRAST SIMULTANKONTRAST KVALITETSKONTRAST KVANTITETSKONTRAST farveteori KONTRASTFORMERNE EGENKONTRAST LYS OG MØRKE KULDE OG VARME KOMPLEMENTÆRKONTRAST SIMULTANKONTRAST KVALITETSKONTRAST KVANTITETSKONTRAST EGENKONTRAST En kontrastform hvor mindst tre farver afviger

Læs mere

Analyse af Locobase reklamen

Analyse af Locobase reklamen Analyse af Locobase reklamen Genre Tekstens genre er sagprosa, hvilket vil sige, at teksten er nonfiktiv, altså er indholdet virkeligt. Man kan kende sagprosa på, at det har en afsender, et sagforhold

Læs mere

Hollandsk landskab med flod Tina Brandt Jespersen, Efterår 2000

Hollandsk landskab med flod Tina Brandt Jespersen, Efterår 2000 Hollandsk landskab med flod Tina Brandt Jespersen, Efterår 2000 "Hollandsk landskab med flod" 1 er malet af hollænderen Philips Koninck (1619-1688) i 1654. Det hænger pr. på Statens Museum for Kunst og

Læs mere

Rapport Grafisk design Af Benjamin, Steffen, Jacob A og Nicklas

Rapport Grafisk design Af Benjamin, Steffen, Jacob A og Nicklas Rapport Grafisk design Af Benjamin, Steffen, Jacob A og Nicklas Indholdsfortegnelse Typografi... 2 Opsætning... 2 Komposition og layout... 3 Harmoni i komposition... 3 Dynamik i et billede:... 4 Placering...

Læs mere

Kapitel 3: Lys og skygge 1

Kapitel 3: Lys og skygge 1 Kapitel 3: Lys og skygge 1 3 Lys og skygge Egetlys, defineret/specifik lyskilde, reflekteret lys/ambient light, reflekslys I den "virkelige verden" er vi omgivet af lys af flere arter: Der er lyskilderne,

Læs mere

Farvelærer i 1. klasse udarbejdet af Elin Engholm 1

Farvelærer i 1. klasse udarbejdet af Elin Engholm 1 Farvelære i 1. klasse. Mål: får en grundlæggende basisviden om farver og farvesammensætninger får et kendskab til farvernes forskellighed og virkning kan anvende enkle farveblandinger eksperimenterer med

Læs mere

Grafisk design. Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium 12/12-08. Klasse 1.2 Tamana og Sesilje

Grafisk design. Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium 12/12-08. Klasse 1.2 Tamana og Sesilje Grafisk design Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium 12/12-08 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Farver... 4 Kompositioner... 7 Typografi... 8 Praktisk arbejde... 10 Vores rapport opbygning...

Læs mere

Komposition af billeder

Komposition af billeder Komposition af billeder Nogle kompositionsformer bygger på at skabe og fastholde en særlig form for orden, balance og klarhed i både fysisk og overført psykologisk betydning Andre kompositionsformer forrykker

Læs mere

Reklamer. Tænd for lyden. Klik på links. Find denotative/ faktiske betydning. Find konnotative/medbetydning

Reklamer. Tænd for lyden. Klik på links. Find denotative/ faktiske betydning. Find konnotative/medbetydning 1 Reklamer Tænd for lyden Klik på links Find denotative/ faktiske betydning Find konnotative/medbetydning 2 Reklamer Se reklamerne: Reklame for mænd Reklame for kvinder 3 Reklamer Hvad er en reklame? Hvorfor

Læs mere

Grafisk Design rapport Kom/IT

Grafisk Design rapport Kom/IT Grafisk Design rapport Kom/IT Filip Olsen & Frederik Bøgh Indholdsfortegnelse Teoriafsnit Form og farver... 1 Grundfarver... 1 Komposition og layout... 2 Praktisk Folder til teknologiprojektet Bæredygtig

Læs mere

Grafisk design. Emil Valentin Djernæs, Lars Rasmussen og Per Kjeld Jensen. Emil, Lars og Per Grafisk design 8. december 2008

Grafisk design. Emil Valentin Djernæs, Lars Rasmussen og Per Kjeld Jensen. Emil, Lars og Per Grafisk design 8. december 2008 Grafisk design Emil Valentin Djernæs, Lars Rasmussen og Per Kjeld Jensen Denne rapport indeholder 2 dele: En teoretisk del og en praktisk del. I den teoretiske del vil vi gennemgå noget teori omkring grafisk

Læs mere

Analysemodel til billeder

Analysemodel til billeder Analysemodel til billeder En vigtig del af et billede er den historie det fortæller. Når du skal aflæse denne historie, skal du bruge din egen oplevelse af billedet, men du skal også se nøje på hvad billedet

Læs mere

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014 Ikoner Det er blevet meget populært at male sine egne ikoner. Ikonen repræsenterer et spændende univers og rummer mulighed for at inddrage mange forskellige materialer og teknikker. Ikonen er dog ikke

Læs mere

Billedanalysemodel til scenisk-dramatisk aflæsning Med enkelte eksempler fra West Side Story

Billedanalysemodel til scenisk-dramatisk aflæsning Med enkelte eksempler fra West Side Story Billedanalysemodel til scenisk-dramatisk aflæsning Med enkelte eksempler fra West Side Story Præsentation (værk, genre og tema) Kunstværk, kunstner, titel og årstal: Hvilket værk? Genre: Hvilken type forestilling,

Læs mere

Grafisk Design. Komposition. Skrifttyper og Typografier

Grafisk Design. Komposition. Skrifttyper og Typografier Komposition Komposition betyder: [Kom]=sammen og [ponere]=stille, sætte Det handler om at skabe orden og helhed i mediet. Det der skal formidles videre det skal fungere sådan at modtageren hurtig kan skabe

Læs mere

Komposition. 16 Februar 2015

Komposition. 16 Februar 2015 Komposition 16 Februar 2015 Komposition Composition is an act not a fact Jeg fortolker det således; Komposition bygger ikke på kendsgerninger, men det bygges ind i billedet af fotografens tanke, erfaring,

Læs mere

Tegning/Todimensionale billeder

Tegning/Todimensionale billeder Tegning/Todimensionale billeder - TEGNETEKNIKKER, REDSKABER OG OPGAVER At tegne er en proces, en måde at skildre på. Hemmeligheden ved en vellykket tegning er en omhyggelig iagttagelse, en forenkling af

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

1. september 2008-10. oktober 2008. Relevant litteratur i udvalg:

1. september 2008-10. oktober 2008. Relevant litteratur i udvalg: 1. september 2008-10. oktober 2008 Komposition og de-komposition Relevant litteratur i udvalg: Lise Gotfredsen: Billedets formsprog Johannes Itten: Farvekunstens elementer Robert Cumming & Tom Porter:

Læs mere

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte e r i n d r i n g e n s l a n d s k a b e r Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte landskaber.

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Værkstedet:

LÆRERVEJLEDNING. Værkstedet: Værkstedet: Formål Værkstedet er den mere interaktive del af Klatværket, hvor eleverne selv kan afprøve billedkunstens virkemidler gennem små opgaver og film. Formålet er at eksperimentere med materialer,

Læs mere

Dagens program. Kl. 10.00 Velkomst og præsentation af jeres dekoratør. Kl. 10.05 Se biblioteket med nye øjne.. Rundtur.

Dagens program. Kl. 10.00 Velkomst og præsentation af jeres dekoratør. Kl. 10.05 Se biblioteket med nye øjne.. Rundtur. Dagens program Kl. 10.00 Velkomst og præsentation af jeres dekoratør. Kl. 10.05 Se biblioteket med nye øjne.. Rundtur. Kl. 10.30 Gode råd, tips og en lille smule regler. Kl. 10.55 Afslutning. Ét budskab

Læs mere

Grafisk design. Kommunikation & IT. Cecilie Bøge Paulsen, Betina Kopp Pedersen & Rose Henriksen Roskilde Tekniske Gymnasium 08-12-2008

Grafisk design. Kommunikation & IT. Cecilie Bøge Paulsen, Betina Kopp Pedersen & Rose Henriksen Roskilde Tekniske Gymnasium 08-12-2008 2008 Grafisk design Kommunikation & IT Cecilie Bøge Paulsen, Betina Kopp Pedersen & Rose Henriksen 08-12-2008 Indholdsfortegnelse: Typografier...3 Farver...3 Farveskemaer...5 Kompositioner...5 Gestaltregler...5

Læs mere

Lær dig selv at kende gennem Colour Mirrors farverne.

Lær dig selv at kende gennem Colour Mirrors farverne. Lær dig selv at kende gennem Colour Mirrors farverne. Et eksempel Hvem er jeg? Navn.: Kvinde Fødselsdato: xx.xx.xxxx 2015 Healing og Balance Lina Starcke Larsen 1 Hvad er min sjælsfarve/grundfarve? På

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning... 3. Teori... 3 Farvelære... 3 Typografi... 6 Komposition... 7. Praksis... 8 Analyse... 9. Reference...

Indholdsfortegnelse: Indledning... 3. Teori... 3 Farvelære... 3 Typografi... 6 Komposition... 7. Praksis... 8 Analyse... 9. Reference... Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Teori... 3 Farvelære... 3 Typografi... 6 Komposition... 7 Praksis... 8 Analyse... 9 Reference... 10 Indledning Mange bruger grafisk design uden at tænke over det, mens

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Træer i billedkunst. 1500-tallet og de tyske træer

Træer i billedkunst. 1500-tallet og de tyske træer Træer i billedkunst Når man skal arbejde med træer i billedkunst, kan man begynde med landskabsmaleriet. Træet er et enkeltmotiv, som hos nogle kunstnere til nogle tider er en del af et større landskab,

Læs mere

Udsmykning i kirken INDLEDNING

Udsmykning i kirken INDLEDNING 2 Udsmykning i kirken INDLEDNING Hendriksholm Kirke er født med alterruden som eneste udsmykning bortset fra enkelte symboler i alter og døbefont. Dette hæfte vil omhandle de udsmykninger, der i tidens

Læs mere

6. - 10. klasse. Opgaveark ...

6. - 10. klasse. Opgaveark ... Interiør, ung kvinde set fra ryggen, 1904. Randers Kunstmuseum 6. - 10. klasse Kunst kan udtrykke forskellige følelser og sætte følelser i gang hos beskueren. Det kan ske gennem komposition, figurers kropssprog,

Læs mere

PANTOMIMETEATRET. Udarbejdet af Helle Houkjær og Lone Skafte Jespersen.

PANTOMIMETEATRET. Udarbejdet af Helle Houkjær og Lone Skafte Jespersen. PANTOMIMETEATRET Pantomimeteatret er noget helt for sig. Der findes ikke magen til i hele verden. Bygningen er da også fredet, så den må ikke rives ned eller forandres; den skal forblive, som den er. Bygningen

Læs mere

Flottere. En uteknisk bog om at tage bedre billeder. Jan Kjær

Flottere. En uteknisk bog om at tage bedre billeder. Jan Kjær Fotos Flottere En uteknisk bog om at tage bedre billeder Jan Kjær 1 2 3 Flottere Fotos Copyright 2012 Jan Kjær 2. udgave - Ebog ISBN 978-87-993946-3-0 www.jankjaer.dk Tak for lån af billeder til: Fam.

Læs mere

Farvelære. Kvalifikationer der kan opnås. Tegning:

Farvelære. Kvalifikationer der kan opnås. Tegning: Farvelære Farveefterligning: I farvelære skal du arbejde med farveefterligning, som bygger på Johans Ittens farveteorier, disse farveteorier stiftede du bekendtskab med på rundforløbet, i faget farvelære.

Læs mere

Perspektiverende billedmateriale til tema Farver påvirker hinanden

Perspektiverende billedmateriale til tema Farver påvirker hinanden Perspektiverende billedmateriale til tema Farver påvirker hinanden Efterbilleder/Komplementærfarver: Dias 2-9 Farvede skygger/simultankontrast: Dias 10-21 Farver skaber rum: Dias 22-23 Illustration af

Læs mere

Byg et hus - 4. klasse Til lærerne med supplerende tekst

Byg et hus - 4. klasse Til lærerne med supplerende tekst Byg et hus - 4. klasse Til lærerne med supplerende tekst Power point for lærere er mulig at bruge som forberedelse inden power point for elever vises Farver er en subjektiv opfattelse. Der kan aldrig siges

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45)

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45) 16. trin. II 11. september 2016 Sundkirken 10 Salmer: 754 Se, nu stiger solen 21 Du følger, Herre 551 Der er en vej 828 Det er påske 233 Jesus lever 406 Søndag morgen Bøn: Vor Gud og far Kald os ud af

Læs mere

Kom/IT rapport Grafisk design Anders H og Mikael

Kom/IT rapport Grafisk design Anders H og Mikael Kom/IT rapport Grafisk design Anders H og Mikael Denne rapport i grafisk design, vil tage udgangspunkt i den PowerPoint præsentation vi lavede i forbindelse med en opgave i samfundsfag. Rapporten er inddelt

Læs mere

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil? [Lys] Lyset påvirker vores opfattelser af rum og vores psyke. Lyset er en meget vigtig medspiller når arkitekten skaber gode æstetiske rum til mennesker. Lyset kan langt mere end bare at give lys til mørke

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

Alle vandrette linjer, der er vinkelrette med synslinjen, er parallelle med horisonten.

Alle vandrette linjer, der er vinkelrette med synslinjen, er parallelle med horisonten. Perspektiv tegning Hjælp til perspektivtegning. Illustrationerne er købt fra Perspektivtegning - Matematik i Billedkunst, billedkunst i matematik. - en kopimappe som er lavet af Jørgen Skourup og Ole Stærkjær.

Læs mere

ART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt

ART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt ART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt Malerier af kunstner Michael Lønfeldt Her i kataloget viser jeg fotos med et udvalg af de seneste malerier jeg har lavet. Med lidt tekst om

Læs mere

MODEL TIL BILLEDANALYSE

MODEL TIL BILLEDANALYSE MODEL TIL BILLEDANALYSE Beskæring: Hvad har man valgt at vise? Hvad kan man se indenfor rammen? Fylder motivet hele billedet ud til rammen? Synes motivet at sprænge ud over rammens grænser? Hvad har fået

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Grafisk Design En rapport af Jonas, Lenni, Andreas og Sebastian 1.2

Grafisk Design En rapport af Jonas, Lenni, Andreas og Sebastian 1.2 Grafisk Design En rapport af Jonas, Lenni, Andreas og Sebastian 1.2 Indholdsfortegnelse: Side 3-4 Typografi Af Sebastian Andersen Sebastian A, Andreas H, Lenni M, Jonas H Grafisk design - 1 - Side 5-6

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Grafisk design Af Esra, Muska og Sasha. Klasse 1.2 HTX -3/12/2008

Grafisk design Af Esra, Muska og Sasha. Klasse 1.2 HTX -3/12/2008 Grafisk design Af Esra, Muska og Sasha. Klasse 1.2 HTX -3/12/2008 Vores produkt er en pjece, som vi brugte til at visualisere vores viden indenfor projektet med. Se bilag, pjece. Vi var nødt til at lave

Læs mere

I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale

I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale museum jorn S I L K E B O R G Undervisningsmateriale Nogle gange kan en enkelt sætning udfolde

Læs mere

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Søren Andersen og datter

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Søren Andersen og datter Søren Andersen Bente Hammershøy Dobbelteksponering Søren Andersen og datter Galleri Brænderigården viser en speciel udstilling, hvor far og datter, Søren Andersen og Karin Lønbæk, udstiller sammen med

Læs mere

Kapitel 2: Rum 1. 1 Billedrammen, dens udfyldning og rumvirkningen

Kapitel 2: Rum 1. 1 Billedrammen, dens udfyldning og rumvirkningen Kapitel 2: Rum 1 2 Rum 1 Billedrammen, dens udfyldning og rumvirkningen Dybdeoplevelsen på billedfladen forudsætter en afgrænsning, oftest en ramme se afsnittet om generelle principper. Det er også naturligt

Læs mere

Lysets farve måles i Kelvin efter en skala nogenlunde som vist på nedenstående planche, hvor forskellige lysforhold er indikeret.

Lysets farve måles i Kelvin efter en skala nogenlunde som vist på nedenstående planche, hvor forskellige lysforhold er indikeret. Hvidbalance Noter til Kibæk Fotoklub den 1/2 2017 Af Jørgen D. Vestergaard Et (ikke-selvlysende) objekt har den farve, som det lys det reflekterer. Det betyder dermed at objektets farve er afhængig af

Læs mere

REMINISCENS VEJEN TIL NEEL JANS GEERT DAAE FUNDER

REMINISCENS VEJEN TIL NEEL JANS GEERT DAAE FUNDER REMINISCENS VEJEN TIL NEEL JANS GEERT DAAE FUNDER Reminiscens - vejen til Udstillingsintroduktion. - Offernedlæggelser - hellige ceremonier overgangsritualer omkring liv og død - menneske og dyreofringer

Læs mere

Ulrik Hoff. Bente Hammershøy. Kunstnerens drømme, tolkninger og fantasier i den østjyske natur. Tekster af

Ulrik Hoff. Bente Hammershøy. Kunstnerens drømme, tolkninger og fantasier i den østjyske natur. Tekster af Ulrik Hoff Kunstnerens drømme, tolkninger og fantasier i den østjyske natur Tekster af Bente Hammershøy Bente Hammershøy Kunstnerens drømme, tolkninger og fantasier i den østjyske natur Udstillingens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUC Skive-Viborg HF Billedkunst C Marja Marianne

Læs mere

Renæssancen: Kunst og arkitektur

Renæssancen: Kunst og arkitektur Renæssancen: Kunst og arkitektur Renæssancen starter i 1400-tallet i Italien. -Det var tanken om det gamle grækenlands og Roms storheds genfødsel, der lå bag ordet. Disse perioder benævnes antikken. Dengang

Læs mere

Automatisk - Kameraet finder selv den bedste hvidbalance. Fungerer fint i langt de fleste tilfælde.

Automatisk - Kameraet finder selv den bedste hvidbalance. Fungerer fint i langt de fleste tilfælde. Kameraindstillinger Det digitale kamera har mange indstillinger, som beskrives i den medfølgende manual på mere eller mindre forståelig vis. Da mulighederne for individuel indstilling varierer fra kamera

Læs mere

Tips til figurdesign og tegneserietegning

Tips til figurdesign og tegneserietegning Tips til figurdesign og tegneserietegning Tekst og illustrationer Jakob Kramer Hero Tænk geometrisk Byg din figur op af simple geometriske former kugler, kasser, cylindre osv. Det gør den meget lettere

Læs mere

Projektet Digitale billeder går ud på at vi skal arbejde med optageteknik, billedbehandling og billedet virkemidler.

Projektet Digitale billeder går ud på at vi skal arbejde med optageteknik, billedbehandling og billedet virkemidler. Projektet Digitale billeder går ud på at vi skal arbejde med optageteknik, billedbehandling og billedet virkemidler. Optageteknik Billedbehandling Billedet virkemidler I projektet skal vi kunne forklare

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. August 2013 juni 2014. Uddannelse.

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. August 2013 juni 2014. Uddannelse. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold August 2013 juni 2014 VUC Skive-Viborg Hf Billedkunst C

Læs mere

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det

Læs mere

1. Generelt. Et portræt er en gengivelse af en person, typisk ansigtet. Ikke kun som fotografi, men også som maleri.

1. Generelt. Et portræt er en gengivelse af en person, typisk ansigtet. Ikke kun som fotografi, men også som maleri. Udendørs Portrætter Agenda 1. Generelt om portrætter 1.Hvorfor er udendørs portrætter 'bedre' 2.Must-haves 2. Generelt om udendørs portrætter 3. Baggrunde / Lokationer 4. Forgrunde / Subjekt 5. Lys 1.Naturligt

Læs mere

SAML SELV EN LUTHERROSE DU KAN FÅ MED HJEM KREATIV

SAML SELV EN LUTHERROSE DU KAN FÅ MED HJEM KREATIV SAML SELV EN LUTHERROSE DU KAN FÅ MED HJEM KREATIV Hvordan opstod rosen, og hvad betyder de forskellige elementer i tegningen? Martin Luther kaldte selv lutherrosen for et teologisk kendetegn. Hvis man

Læs mere

Analyse af: Reklame for Veet

Analyse af: Reklame for Veet Analyse af: Reklame for Veet Genren er sagprosa. Det er en reklame, hvilket kendes på, der er en afsender, et sagforhold og en modtager. En reklame skal styre læserens adfærd og pege på, at vi har et udækket

Læs mere

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

PROCES DOKUMENT FUTURISME

PROCES DOKUMENT FUTURISME PROCES DOKUMENT FUTURISME JUNAD ASHRAF GRUPPE 5 1 1 Inholdsfortegnelse 1.Forside 2.Inholdsfortegnelse 3.Perioden & Stilarten 4.Tidstypiske Kunstrere 5.Karakteristisk Træk 6.Typografi 7.Reference til Nutiden

Læs mere

Free Transform Transform Skew Hue/Saturation Curves Vibrance Smart Sharpen Color Balance. Blending modes: Overlay Exclusion Soft light Color

Free Transform Transform Skew Hue/Saturation Curves Vibrance Smart Sharpen Color Balance. Blending modes: Overlay Exclusion Soft light Color BILLEDE & GRAFIK Indhold Billede & grafik 3 Anvendt billedmateriale 4 Det færdige billede 5 Del-elementer 6 Klippekysten 7 Bølgerne 8 Himmelen 10 Personerne 12 Slutjustering 15 Billede & grafik Opgaven

Læs mere

UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015

UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015 UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015 Undervisningen bygger på målsætningerne som beskrevet i Forenklede Fælles Mål. Formålet med Billedkunst At eleverne bruger deres fantasi, skaber deres egne værker

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 6. s. e. påske II 8. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 252 Til himmels fór 299 Ånd over ånder 334 Guds kirkes grund 289 Nu bede vi den Helligånd 217 Min Jesus lad 288 Drag ind af disse porte Bøn: Vor Gud

Læs mere

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. december 2013 Kirkedag: 3.s.i advent/b Tekst: Luk 1,67-80 Salmer: SK: 87 * 12 * 76 * 89 * 90,2 * 88 LL: 87 * 70 *78 * 123 (Luciagudstj) Vi kender sikkert

Læs mere

LEONARD RICKHARD Mellem Krig og Fred

LEONARD RICKHARD Mellem Krig og Fred ARTiFAKTi Inspirationsmateriale til brug i undervisning Udstillingen tager dig med på en rejse ind i et univers med bl.a. stille skovpartier, røde barakker, mo-delbyggere og samlinger af udstoppede fugle.

Læs mere

Anne Ring Petersens tale ved åbningen af Olav Christopher Jenssen: Panorama Kunsthallen Brandts Petersen, Anne Ring

Anne Ring Petersens tale ved åbningen af Olav Christopher Jenssen: Panorama Kunsthallen Brandts Petersen, Anne Ring university of copenhagen University of Copenhagen Anne Ring Petersens tale ved åbningen af Olav Christopher Jenssen: Panorama Kunsthallen Brandts Petersen, Anne Ring Publication date: 2009 Document Version

Læs mere

Gra sk Kompendium. Introduktion. De gra ske elementer

Gra sk Kompendium. Introduktion. De gra ske elementer Kompendium til Gra sk Erhvervsfag Roskilde Tekniske Gymnasium v/jens Andersen og Bill Linnane 2001 Introduktion Med gra sk kan forstås og forbindes mange forskellige ting. Der kan nævnes utallige konkrete

Læs mere

JORDEN. Hvis Positive kvaliteter er Tro uden viden - Rigtig forståelse - Viljestyrke. Hvad aktiverer/stimulerer Jordens energi, når du kanaliserer

JORDEN. Hvis Positive kvaliteter er Tro uden viden - Rigtig forståelse - Viljestyrke. Hvad aktiverer/stimulerer Jordens energi, når du kanaliserer JORDEN Hvis Positive kvaliteter er Tro uden viden - Rigtig forståelse - Viljestyrke Hvad aktiverer/stimulerer Jordens energi, når du kanaliserer Denne energi lærer personligheden at gå ind under Guds vilje

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER. Undervisningsmateriale om Stig Weyes udsmykning i Grindsted Kirke

UNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER. Undervisningsmateriale om Stig Weyes udsmykning i Grindsted Kirke UNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER Undervisningsmateriale om Stig Weyes udsmykning i Grindsted Kirke UNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER INDHOLDSFORTEGNELSE Skattejagt Side 3 Grøn, rød,

Læs mere

Valdemar Foersom Hegndal og Lars Hegndal på Hirtshals Fyrs efterårsudstilling

Valdemar Foersom Hegndal og Lars Hegndal på Hirtshals Fyrs efterårsudstilling Valdemar Foersom Hegndal og Lars Hegndal på Hirtshals Fyrs efterårsudstilling Omkring 150 gæster indfandt sig til fernisering og åbningsarrangement på Efterårsudstillingen på Hirtshals Fyr. Kunstudvalget

Læs mere

Grundlæggende binderiteori. Buket.

Grundlæggende binderiteori. Buket. Buket. Definition på en buket materialer der arrangeres i hånden og bindes for. Vi arbejder med buketter til forskellige formål derfor kan holdbarheds tid variere. Anvendes bl.a. til gave buket, båre buket

Læs mere

komposition GRATIS GUIDE På under 15 minutter L æ r m e r e o m

komposition GRATIS GUIDE På under 15 minutter L æ r m e r e o m L æ r m e r e o m komposition GRATIS GUIDE På under 15 minutter Introduktion 2 Altid et hovedmotiv 3 Ti tredjedele (two thirds) 4 Det gyldne snit 5 Forgrund, mellemstykke og baggrund 6 Diagonaler 7 Sidekomposition

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Grafisk design. Rapport

Grafisk design. Rapport Grafisk design Rapport Christian Boysen, Jonas Rossing, Kristina og Sandra 1.2 12/12/2008 Indholdsfortegnelse Teori:... 3 Typografi:... 5 Komposition:... 6 Kilde:... 7 Figurer:... 7 Billeder:... 7 Praksis:...

Læs mere

Lyssætning af museumsudstillinger. Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a.

Lyssætning af museumsudstillinger. Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a. Lyssætning af museumsudstillinger Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a. Lys nok? Øjet er i stand til at adaptere med en faktor 5.000 Enheder Candela kommer af candle. Er et udtryk for en lyskildeintensitet,

Læs mere