Fast tilknyttet praktiserende læge på plejecenter: En kvalitativ undersøgelse af personalets og brugernes perspektiv
|
|
- Bo Jespersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fast tilknyttet praktiserende læge på plejecenter: En kvalitativ undersøgelse af personalets og brugernes perspektiv Anna Schneider-Kamp, Syddansk Universitet, Introduktion Denne rapport tager udgangspunkt i projektet Fast tilknyttet praktiserende læge på plejecenter, der er et toårigt pilotprojekt med formålet om at klarlægge effekten af at have en praktiserende læge fast tilknyttet et plejehjem. Projektet gennemføres i samarbejde med det selvejende plejecenter Lokalcenter Rosengården og Almen Medicinsk Lægeklinik v/ speciallæge Rasmus Dahl- Larsen i Odense SØ. Derudover er Ældrerådet i Odense, Odense Kommunes Ældre- og Handicap forvaltning, PLO-Odense, PLO-syd og Region Syddanmarks Kvalitets- og efteruddannelsesudvalget ligeledes involveret. Som en del af pilotprojektet skal personalets og brugernes tilfredshed og perspektiv med den eksperimentelle ordning undersøges. Undersøgelsen er baseret på en Det spørgeskemaundersøgelse, udarbejdet af Rasmus Dahl-Larsen og Anna Schneider-Kamp, hvor formålet har været at måle personalets og brugernes tilfredshed med ordningen. Resultatet peger på, at både personale og brugere er meget tilfredse med den nye ordning. I direkte forlængelse af denne kvantitative undersøgelse, er der også foretaget en kvalitative undersøgelse der danner grundlag for denne rapport. Målsætningen med denne undersøgelse har været at opnå en dybere forståelse for respondenternes oplevelse med og syn på ordningen. Det har givet anledning til følgende forskningsspørgsmål: Hvorfor er personalet og brugerne tilfredse med ordningen? Hvilken effekt har ordningen haft på deres dagligdag? Hvad er mulighedsrummet mht. forbedringer og udrulning af ordningen? Metode Dataindsamlingen er baseret på en medicinsk-antropologisk tradition [Mol 2008], hvor forskellige etnografiske metoder kombineres med henblik på at muliggøre en triangulering i analysefasen. Den primære metode er åbne dybdeinterview baseret på en interview guide (se bilag 1), der karakteriseres af en balance mellem emner og uden at styre interviewet alt for stramt. Interviewene suppleres med observationer af respondenterne, hovedsagligt med det formål at validere deres mundtlige udsagn gemme større detaljegrad. Derudover blev lægens færden i plejecentret observeret, dog ikke under selve konsultationerne. Alle interviews er transskriberet, og relevante hændelser under observationerne noteret. Analysen tager hensyn til one-self, jointly-built institutions og
2 others [Bauman 2001], samt trygheds og rutiners betydning for de ældres trivsel [Mol 2010]. Med hensyn til valget af respondenter er der taget udgangspunkt i et netværk af aktører [Latour 1987], som er centrale for den nye ordning. Med andre ord, ligger fokus på interaktionen mellem alle parter der er i daglig kontakt med ordningen. På personalesiden er hovedaktørerne den fast tilknyttede praktiserende læge (PL) og plejecentrets personale, repræsenteret af både sygeplejerske og social- og sundhedsassistenter (SOSU). På brugersiden, er hovedaktørerne plejecentrets beboere og deres pårørende. Dimensioner som køn, alder og uddannelsesniveau skønnes ikke at være relevante i forbindelse med denne undersøgelse. Pars pro toto afledes uddannelsesniveauet direkte fra personalets professionelle funktioner, mens beboernes og pårørendes alder kan forventes at være nogenlunde homogent. Med bagrund i disse forudsætninger og med henblik på at garantere anonymiteten af de træk der præsenteres i rapporten, inddeles respondenter kun i to grupper: personale og brugere. Selv om respondenterne blev rekrutteret ved hjælp af lægen og lejecentrets ledelse, var en garanti vedr. anonymitet en vigtig forudsætning for at sikre validiteten af de indsamlede data. De transskriberede interviews er ikke tilgængelige for hverken læge eller plejecentrets ledelse, og alle præsenterede fragmenter udvælges med henblik på ikke at afsløre respondenternes identitet. Resultater Brugerperspektivet Med henblik på at kortlægge grundlaget for brugernes tilfredshed med ordningen, retter vi blikket først på de primære brugere af plejecentret, dvs. beboerne. Deres generelle holdning er positiv, de føler sig mere trygge, og tilliden til systemet øges. En medarbejder sammenfatter situationen på følgende måde: De er glade for det, fordi det er dejligt når lægen kommer det giver tryghed. Lægen er jo en autoritet især for de gamle! Det kan godt være at vi [yngre bruger af sundhedssystemet] kan stille spørgsmål til lægen eller lede efter second opinion. Det gør de gamle IKKE! For dem er han en stor autoritet! Og stor tryghed at de kan få ham til at komme her! De er ikke vant til det. Beboernes opfattelse af lægens rolle uddybes i en sammenligning mellem generationer: Det er også en stor forskel mellem generationerne: Den yngre generation, de vil gerne tage ansvar for deres helbred. Og blive selvbestemmende for deres liv. Men vores beboer, den ældre generation, har ikke den opdragelse, de har ikke den sammen tilgang til lægen. De forventer at det er lægen der bestemmer. Det er meget patriarkalsk! Lægen træffer beslutningen og har magten. Den direkte fysiske adgang til lægen på plejecentrets matrikel har en direkte positiv indflydelse på beboernes tryghedsfornemmelse omkring interaktionen
3 med PL, da det letter den på flere måder. Før det første er det en fysisk og logistisk udfordring, at beboerne skal opsøge lægen for konsultationer. Tit er de ikke i stand til at selv klare rejsen og skal ledsages, men det er ikke en opgave, som plejecentrets personale kan løfte: Vi lægger meget vægt på at spørge dem [pårørende], om de er vant til at følge deres mor til lægen. Vi har ingen mulighed for det. Vores normering er ikke således at vi kan sende en ansat med beboeren til lægen i op til 2 timer. Vi kan ikke gøre det! Hvis pårørende ikke kan det så skal de gamle i mange situationer tage afsted alene. Og der er ret svært for dem. For det andet er det en udfordring for dem at kommunikere deres medicinske problemstillinger med lægen: Og det er jo også ret svært for dem at formulere hvad det er, der er problemet. Så spørger lægen: Hvordan går det fru Hansen? Det går jo meget godt! Selvom det jo ikke passer Og der er nogen pårørende, der er stadig i arbejde! Så de skal være fri fra arbejde og det tager også tid! Udover at der er en fagperson til stede der kender til beboernes problemstillinger og kan optimere kvaliteten og tidsforbruget af interaktionen med lægen, hentyder medarbejderen til en ikke ubetydelig fordel for de pårørende i ordningen. Og en pårørende bakker op om den fornemmelse: Ja, for mig er det meget udfordrende at skulle køre min mor til lægen, da det tager mindst 1,5 timers arbejdstid, og jeg er meget glad og tilfreds at min mor nu har adgang til lægen. En medarbejder beskriver ligeledes de pårørendes reaktion: De [pårørende] er meget tilfreds med det! De oplever tryghed når der kommer en læge til deres familiemedlemmer! De er jo fritaget fra en ekstra opgave, når de ikke skal tage deres gammel mor til lægen. Det er ikke deres opgave længere. Sammenfattende kan man sige, at brugernes positive opfattelse af ordningen primært skyldes en øget tryghedsfornemmelse samt de kvalitative og kvantitative gevinster af at konsultationen foregår på plejecentret under tilstedeværelse af fagpersonale. Personaleperspektivet Med hensyn til personales oplevelser af ordningen, er en af hovedpunkterne, der dukker op flere ganger i dybde-interviewene med personalet, hvordan rutinen påvirkes. Rutinen opleves af nogen som lidt anderledes, mens andre siger at: Mine rutiner er ikke ændret. Hvis der er noget, hvor jeg har behov for lægens vurdering så har det behov ikke ændret sig. Den varierende opfattelse skyldes nok en forskellig ide om, hvad der lægges ind i begrebet rutine. Fordi medarbejderen, som hævdede at rutinen ikke er ændret, samtidigt kommer ind på at en mere direkte kommunikation er blevet en del af den daglige rutine: Men han kommer altid til mig og snakker med mig, hvis jeg skriver en seddel omkring hans patienter. Vi får altid en snak.
4 Generelt bekræfter personalets udsagn det positive billede om ordningen og de ændringer det har for personalets rutiner: Vi tager det med stor glæde. Hvad er baggrunden for denne opfattelse? Hovedtrækket, der går igennem alle respondenters besvarelser er, at ordningen har etableret en bedre dialog mellem plejecentrets personale og lægen: Jeg kan tage dialogen med Rasmus (PL), når han kommer, og mundtlig fremføre mine observationer. På den måde kan vi sige det er lige som arbejde på syghuset mand kender hinanden. [ ] Samarbejdet bliver jo også lettere jo bedre man kender hinanden. Og kommunikationen mere effektiv. Generelt giver den mere direkte form for kommunikation tryghed til personalet, da det er med at sikre at lægen får de oplysninger han har brug for, og dermed nemmere opfylder personalets ansvar for at aflevere de relevante faglige oplysninger: Der [før ordningen blev indført] skulle vi være meget skarpe på at beskrive situationen til lægen. [ ] Jeg tror godt det kan være svært for nogen at beskrive meget præcist til lægen hvad det er [der fejler beboerne] [ ] Det er meget svært at få det hele med, de små detaljer og konkrete observationer. [ ] Selv om vi er uddannede personer, der skulle kune beskrive, men i nogen situationer kan det være svært at beskrive det på telefonen. Forstår du det hele? Danner lægen sig et andet billede, end det som jeg beskriver? Det opleves derimod ikke, at ordningen har ført til en øget belastning, og alle respondenter understreger eksplicit at arbejdsopgaverne er de samme. Tværtimod opleves ordningen som en forenkling af nogen af opgaverne, især med hensyn til kommunikation: Men jeg oplever at jeg er fritaget fra korrespondere med lægen på telefon eller . Ud over den kvalitative gevinst, opleves der er en tydelig besparelse i tidsforbruget for plejecentrets personale pga. et mindsket forbrug af fjernmundlig og skriftlig kommunikation: Fordi de beboer, der har Rasmus [PL] som læge, der skal jeg ikke holde øje med hvad klokken er og ringe til lægen mellem klokken 8 og 9, fordi jeg ved Rasmus kommer typisk mellem 11 og 12. Og der kan jeg ligesom samle nogen ting til ham, der er nu med hans patienter. [ ] Og så når Rasmus kommer, så har han det papir med, så ved han, hvem det er han skal han snakke med i dag. På samme made oplever PL en effektivisering af sit arbejde, bl.a. pga. ovennævnte samling af sager og den forbedrede kommunikation. Sammenfattende kan man sige mht. indflydelse på de daglige rutiner, at ordningen føles som en naturlig og velintegreret del af plejecentrets daglige drift, der også gavner effektiviteten.
5 Muligheder og forhindringer I dette afsnit prøver vi at kortlægge ordningens potentiale og forventninger ud fra respondenternes udsagn. Vi kommer ind på en af de store forventninger, når vi udvider aktørgruppen til også at omfatte vagtlæger og sygehuse. En stor fordel at vi har en fast tilknyttet PL, er at han har en oplevelse af beboernes generelle almindelige tilstand, har en fornemmelse hvad og hvornår man skal behandle, så at der kan være lagt nogen planer. [ ] Og jeg oplever ofte at de PL, der kører lægevagten, respekterer, når der en eksisterende plan, og ikke at de forsøger at overrule det. Det har en stor betydning, da det kan være med til at mindske antallet af unødvendige hospitalsindlæggelser. Den forventning findes i høj grad hos plejepersonalet: Vi kan forbygge hospitalsindlæggelser det kan vi helt bestemt, fordi hvis vi har tilsyn fra en læge inden beboeren bliver akut påvirket, kan vi se de små forandringer omkring beboeren rigtig godt. Vi kender dem godt, vi ser dem hver dag, vi kan næsten se hvornår en gamle dame bliver påvirket af blærebetændelse inden vi måler det med en urinprøve. Forventningen er allerede blevet indfriet af ordningen, for eksempel i den konkrete situation, beskrevet af en af plejecentrets medarbejdere: Vi havde en patient, som udviklede en absces på sin arm, og den var stor og rød. [ ] Så ringede jeg til patientens læge og talte med hende i telefonen, og fortalte om den her rødme, og at jeg har mistanke om at det her er en absces og at patienten er klinisk påvirket. Så ville hun endeligt indlægge patienten på FAM [Fælles Akut Modtagelse ved Odense Universitetshospital]. Situationen opstod i en periode, hvor patienten var i gang med at skifte til den fast tilknyttede læge. Det viste sig, at den forrige læge, der ville indlægge patienten, ikke længere var ansvarlig for behandlingen. Som konsekvens blev sagen henvist til den fast tilknyttede læge, der kunne kikke på patienten med det samme og derfor lave en anden vurdering af situationen: Så kom Rasmus og siger vi går og kikker på det med det samme. Det endte med at patienten kunne holdes her og behandles lokalt. Ud over en forventning om at kunne mindske antallet af vagtlægebesøg, hospitalsindlæggelser og genindlæggelser, er der også en forventning blandt plejecentrets personale om, at beboernes medicinforbrug kan indstilles på en mere tilfredsstillende måde. Jeg har en formodning om at, hvis man ser patientrene ofte, så kan han [PL] se også hvor meget medicin de bruger. Ellers er det meget svært at lave en gennemgang af medicinen. Så bør den praktiserende læge gør det en gang årligt. [ ] Men hvis lægen ser patienten oftere, kan medicinforbruget justeres ned. Et andet emne, hvor personalet har store forventninger til ordningen, er beboernes slutfase, dvs. deres sidste dage eller uger på plejecentret.
6 Men det er også er vigtig for mig når vi har en beboer, der nærmer sig en slutfase af livet. At man sammen med lægen og de pårørende får drøftet hvad fremtiden vil bringe, hvad vores ambitioner er, og hvad vi skal gøre. [ ] Man får en oplevelse af at man [som pårørende] bliver hørt! Til sidste ende er det kun lægen der træffer beslutningen om behandlingsslut, eller niveauet, eller en aktiv behandling. Men det er enorm vigtigt, at pårørende føler sig inddraget. Lyttet til! Personalet forventer at fast tilknytning af en læge og hans daglig tilstedeværelse ville være en stor støtte i denne proces. En tæt involvering af den PL og hans motivation til at tage sig af geriatriske patienter og deres pårørende, ses ikke kun som en vigtig faktor i beboernes slutfase, men også som en vigtig forudsætning for at ordningens potentiale kan realiseres. En af plejecentrets medarbejdere siger om deres beboere: Ja, de er komplekse. Man skal interessere sig for et fag, den geriatriske patient. Og det er kritisk at den læge, der er tilknyttet til plejehjemmet også har interesse [i geriatri]. Fordi, hvis man ikke har interesse, så har man ikke styr på demens og hvornår man skal sende den til udredning. Spurgt om det ville være bedre med en speciallæge i geriatri i stedet for en i almen medicin, synes personalet dog, at en PL er tilstrækkelig. Det handler ikke om formelle kvalifikationer, men om interessen og erfaringen: PL er uddannet til det. PL de er koordinerende og ansvarlige for mange ting. [ ] Men det er evident, at jo mere erfaring man har, jo flere situationer kan man prognosticere og se. Vi har både [PL og personalet] faglig viden, men også erfaring, evidenser og sund fornuft. Det bruger vi meget her. Baseret på den diskussion, blev der også drøftet, om frit valg af PL har en betydning for beboerne på plejehjemmet. Personalet udtrykker at det pårørende sætter pris på den faste tilknytning og er villige til at få beboerne skiftet over til ordningen: Så snakker vi med de pårørende, hvis der er beboer, der flytter her og har en anden PL. Det er jo op til de pårørende at skifte lægen, hvis de ønsker det. Vi snakker med dem og motiverer dem. Tit oplever vi, at det er faktisk de pårørende, der kommer først her til at se på boligen eller lejligheden. Så fortæller vi dem om at vi har den her ordning, og der kunne være muligheder, hvis man flyttede her, så at man kunne benytte det her tilbud. Så siger de alle: Hvor fint en service i har! Og er meget glade for det. Selvfølgelig betyder det ikke, at en beboer, som er meget glad for sin læge, er nød til at skifte, hvis de i forvejen er tilfredse med deres adgang til lægen. I sidste ende er tillid en væsentlig faktor: Det er vigtig at lægen og patienter og pårørende har den slags relation, hvor lægen er en del af deres liv. Det er jo alt baseret på tillid! Den skal bare være der! En medarbejder udtrykker den fornemmelse, som man får ved alle respondenter, nemlig den følgende: Jeg ser ingen problem at en PL servicerer et helt plejecenter.
7 Sammenfattende kan man sige at både personale og bruger ser en masse potentiale i ordningen og har store forventninger. En evaluering af de virkelige gevinster kommer dog til at kræve en klinisk og en kvantitativ og kvalitativ undersøgelse i et større projekt. Konklusion Den gennemførte kvalitative undersøgelse har frilagt en del vigtige faktorer, der har betydning for personalets og brugernes oplevelse af ordningen. Den store tilfredshedsgrad blandt alle aktører skyldes primært en fornemmelse af forbedret kvalitet og tidsbesparelse hos både personale og pårørende, samt en større tryghed og forbedret tillid til plejeservicen blandt brugerne. Mht. indflydelsen på personalets rutiner, kan det siges at ordningen føles som en naturlig del af plejecentrets daglige drift. Ændringerne opfattes kun positivt og der er ikke nogen fornemmelse af en øget arbejdsbyrde, men tværtimod en oplevelse af en betydelig tidsbesparelse. Ud over de store forventninger, der ytres af både personale og pårørende, bevæger vi os også i retning af en bedre forståelse af hvad der skal til for at få sådan en ordning til at lykkes. Lægernes forhold til geriatriske patienter og problemstillinger, samt motivationen til at samarbejde med plejecentrets personale og pårørende, fremstår som en af de vigtigste forudsætninger. Desuden har resultaterne støttet op om en fornemmelse af, at alle involverede aktører har været udsat for forståelige og detaljerede oplysninger både om ordningens organisatoriske aspekter, men også om de bagliggende målsætninger og forventninger. Det anbefales derfor at sørge for, at et lignende informationsniveau opretholdes ved en evt. kommende udbredelse af ordningen til ændre plejecentre. Referencer Bauman, Z. (2001). The individualized society. Cambridge, UK: Polity Press. Latour, B. (1987). Science in Action: How to Follow Scientists and Engineers Through Society. Open University Press, Milton Keynes. Mol, A. (2008). The logic of care: Health and the problem of patient choice. Routledge, London. Mol, A., Moser, I. & Pols, J. (2010). Care in practice: On tinkering in clinics, homes and farms. Transcript Verlag, Bielefeld.
8 Bilag 1: Interview Guide (udgave til plejecentrets personale) Kan du fortælle lidt om dig og dine arbejdsopgaver? Hvor gammel er du? Hvor længe har du været ansat her? Hvad er din baggrund? Hvilke uddannelser har du? Hvad var din første reaktion, da du hørte at en læge skulle fast tilknyttes plejehjemmet? Hvorfor reagerede du på den made? Hvad var dine forventninger til ordningen? Har du fået nye opgaver, fx mht. at samle oplysninger? Er der opgaver der er blevet nemmere eller faldet væk? Er der andre ændringer til rutinen? Har du det ændret noget på stemningen? Bland personale? Bland beboer? Bland pårørende? Har du hørt nogen meninger om ordningen? Hvad synes du er god ved ordningen? Hvad synes du er problematisk? Har du ideer, hvad der kunne forbedres? Og hvordan? Fornemmer du at ordningen har indflydelse på hospitalsindlæggelser? Akutbehandling? Behandling af kroniske sygdomme? Medicinforbrug? Tryghed og trivsel? Andre faglige områder?
Plejehjemslæge. Hands-on kursus om det at være plejehjemslæge Få ideer til samarbejde med dit plejehjem
Plejehjemslæge Hands-on kursus om det at være plejehjemslæge Få ideer til samarbejde med dit plejehjem Program Velkomst Hvad gør I jeres praksis Praktisk eksempel fra Odense Værktøj til gennemgang af medicinlister
Læs mereLægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv
Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereDANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder. Forebyggende tiltag Sundhed
DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD har drøftet en række ældrepolitiske områder og er enige om følgende holdninger og opfordringer. Områderne er
Læs mereEvaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Læs mereLægen kommer til de ældre
Lægen kommer til de ældre Erfaringer med tilknytning af faste praktiserende læger til plejehjem i Aalborg Kommune Vibeke Byg, konsulent, Ph.d. Disposition National politisk aftale Aalborg Kommune Processen
Læs mereIndlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt
DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland
Læs mereLægen kommer til de ældre
Lægen kommer til de ældre Erfaringer med tilknytning af faste praktiserende læger til plejehjem i Aalborg Kommune Vibeke Byg, Chefkonsulent, Ph.D Disposition National politisk aftale Aalborg Kommune Processen
Læs mereOPSTART AF PLEJEHJEMSLÆGEORDNINGEN
OPSTART AF PLEJEHJEMSLÆGEORDNINGEN Anbefalinger til nye plejehjemslæger Nord-KAP Fyrkildevej 7, 9220 Aalborg Ø. Telefon: 29 10 02 20 Udgivelsesår: 2018 Version 1.0 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion.....2
Læs merePolitik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ABSALONHUS
BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG ABSALONHUS Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling for
Læs mereKvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet
Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereLær jeres kunder - bedre - at kende
Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil
Læs mereMEDICINGENNEMGANG HOS ÆLDRE VED LÆGERNE I OKSBØL
4. marts 2019 Jytte Møller, Oksbøl 1 MEDICINGENNEMGANG HOS ÆLDRE VED LÆGERNE I OKSBØL Gå hjem møde om demens og antipsykotisk medicin 27. februar 2019 Jytte Møller, praktiserende læge Oksbøl 4. marts 2019
Læs mereMedicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt
Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren
Læs mereMetoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen
Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre
Læs mereForebyggende tiltag Sundhed
DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD har drøftet en række ældrepolitiske områder og er enige om følgende holdninger og opfordringer. Områderne er
Læs mereEt Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den
Et Godt Ældreliv Ældre- og værdighedspolitik 2018-2021 Godkendt af Byrådet den 17.12.2018 Forord Fredensborg Kommunes ældre- og værdighedspolitik er grundlaget for at sikre værdighed i ældrelivet og livskvalitet
Læs mereUDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE
D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE Tirsdag den 4. juni 2013 Kl. 17.00-19.00 Regionsgården, mødelokale H4 Møde nr. 8 Medlemmer: Lise Müller (formand) (F) Per Seerup
Læs mereRelations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013
Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereTILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune
TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Ørestad Plejecenter. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Ørestad Plejecenter KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god
Læs mereDansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:
Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Slottet. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Slottet KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere på Sundheds-
Læs mereNotat vedrørende Fast tilknyttede læger på plejecentre i Vejen Kommune Indstillinger Konsultation Undervisning/rådgivning
Notat vedrørende Fast tilknyttede læger på plejecentre i Vejen Kommune Udarbejdet af arbejdsgruppe bestående af Tina Jensen, Lene Storgaard og Bo Smith er Konsultation Sygeplejerskerne har den koordinerende
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Sølund. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Sølund KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere på Sundheds-
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Møllehuset. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Møllehuset KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere på
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Bryggergården. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Bryggergården KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere
Læs mereRegion Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse
Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Skjulhøjgård. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Skjulhøjgård KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Kastanjehusene. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Kastanjehusene KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Bomiparken. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Bomiparken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere på
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Bispebjerghjemmet. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Bispebjerghjemmet KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Egebo. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Egebo KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere på Sundheds-
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Dr. Ingrids Hjem. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Dr. Ingrids Hjem KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Hjortespring. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Hjortespring KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Pilehuset. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Pilehuset KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere på
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Rundskuedagen. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Rundskuedagen KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Solgavehjemmet. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Solgavehjemmet KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Bonderupgård. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Bonderupgård KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Nybodergården. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Nybodergården KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Verdishave. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Verdishave KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere på
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Rosenborgcentret. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Rosenborgcentret KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Kildevæld Sogn. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Kildevæld Sogn KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere
Læs mereBorgerevaluering af Akuttilbuddet
Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereRapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn fredag den 11. december 2015
Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn fredag den 11. december 2015 Plejecenter Plushøj Plushøj 18 4673 Rødvig Plejecenterleder Malene Thorup Haagensen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne Hagstrøm
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereKommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2013 Meta Mariehjemmet Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben
Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2013 Meta Mariehjemmet Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben 2 Indhold Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn... 3 Tilsynets
Læs mereI patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual
Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,
Læs mereBetydningen af at være deltager på en Osteoporose skole
Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)
Læs mereTilsynsrapport Vesthimmerlands Kommune
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport Vesthimmerlands Kommune Plejecenter Åglimt Uanmeldt tilsyn Juni 2013 WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat og anbefalinger 2012...
Læs mereUndersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen
Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede
Læs mereKræftpatienters erfaringer med Second opinion ordningen
Rapport Danish Cancer Society Kræftpatienters erfaringer med Second opinion ordningen - en interviewundersøgelse blandt brugere af Kræftlinjen, Kræftens bekæmpelses telefonrådgivning November 2009 Dokumentation
Læs mereBilag 1: Plejecentrenes mål for 2015 og 2016
Bilag 1: Plejecentrenes mål for 2015 og 2016 Udarbejdet på baggrund af dialogmødet og de fire politisk vedtagne pejlemærker 1 Pejlemærke 1: Begrænse indlæggelser Plejecentre i Hvidovre skal arbejde for,
Læs mereNÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER
NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund
Læs mereVIRKER HVERDAGEN PIXIUDGAVE AF EVALUERINGEN. Læs mere på
VIRKER HVERDAGEN PIXIUDGAVE AF EVALUERINGEN Læs mere på www.regionh.dk/virkerhverdagen INDHOLD Kapitel 1 2 Konklusion 2 Målene i Virker Hverdagen 2 Implementering af Virker Hverdagen 2 Metode 3 Kapitel
Læs mereBehovsafdækning. Interviewundersøgelse Deskresearch
Behovsafdækning Interviewundersøgelse Deskresearch Indsamling af viden / data Deskresearch Rapporter Forløbsprogrammer Undervisningsforløb Kliniske retningslinjer Evalueringer Interview (individuel og
Læs mereSide 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken
Læs mereUANMELDT TILSYN DEN: D.
SOCIALAFDELINGEN 7 Botilbud ved : Skredsande afdeling A UANMELDT TILSYN DEN: D. 27.11.2013 Dokument: ::odma\captia\http://captia/sjp/dok4193191 Sidst redigeret af: ssvimaj Seneste gemt: 10-05-2012 16:23
Læs merePatientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet
Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål
Læs mereTilsynsrapport Odense Kommune Ældre- og Handicapforvaltningen
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport Odense Kommune Ældre- og Handicapforvaltningen Lokalcenter Rosengård Uanmeldt tilsyn December 2011 WWW.BDO.DK 1 Oplysninger Plejecentrets navn og adresse Lokalcenter
Læs mereTværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater
Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre
Læs mereFrivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!
idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport
Læs mereSPECIALISEREDE HJEMMESYGEPLEJE TEAM ET TVÆRKOMMUNALT SAMARBEJDE MELLEM REGIONEN, PRAKTISERENDE LÆGER OG KOMMUNERNE
SPECIALISEREDE HJEMMESYGEPLEJE TEAM ET TVÆRKOMMUNALT SAMARBEJDE MELLEM REGIONEN, PRAKTISERENDE LÆGER OG KOMMUNERNE FAKTA OM SHS AKUTTEAM SHS akutteam startede i februar 2015 Åbent alle årets dage fra 7:30-23:00
Læs mereEvaluering af Patientrapporterede oplysninger (PRO) i Almen Lægepraksis. CIMT Anne Mette Ølholm Mette Bøg Horup Tue Kjølhede Kristian Kidholm
Evaluering af Patientrapporterede oplysninger (PRO) i Almen Lægepraksis CIMT Anne Mette Ølholm Mette Bøg Horup Tue Kjølhede Kristian Kidholm Indhold Baggrund og formål Metode Resultater Patienternes oplevelser
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Det forebyggende Forfatter: Liv Grønnow, assistent på Center for
Læs mereHvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/
Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2018 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...
Læs mereRapport fra lovpligtigt, uanmeldt tilsyn i område Faxe Syd den 30. august 2012 hos borgere, der ikke bor på plejecenter
Rapport fra lovpligtigt, uanmeldt tilsyn i område Faxe Syd den 30. august 2012 hos borgere, der ikke bor på plejecenter Tilsynet blev udført af konsulent Birgit Friis Levysohn og ekstern sygeplejefaglig
Læs mereVÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor
VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse
Læs merePOPULATION HEALTH MANAGEMENT
POPULATION HEALTH MANAGEMENT DELING AF PATIENTDATA KMD Analyse Briefing August 2017 ANALYSE: LÆGER MANGLER DATA OM DERES PATIENTER (s.2) ANALYSE: LÆGER OG BORGERE KLAR TIL AT DELE SUNDHEDSDATA (s.4) FIGURER
Læs mereMødedato: 16. maj 2017 Mødetid: 13:00 Mødested: Mødelokale 7, Rådhuset. Indholdsfortegnelse:
Referat Ældrerådet Mødedato: 16. maj 2017 Mødetid: 13:00 Mødested: Mødelokale 7, Rådhuset Indholdsfortegnelse: 1 Orientering om implementering af klippekort - Kl. 13:15-13:30 2 2 Orientering om plejehjemslæger
Læs mereUanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Ulkebøl Plejecenter
Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Ulkebøl Plejecenter Indholdsfortegnelse 1. TILSYN OMFANG OG GENNEMFØRELSE... 2 1.1 Interview... 2 1.2 Rapport... 2 2. KONKLUSION OG ANBEFALINGER PÅ TILSYNSBESØGET...
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereDen næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Læs mereFå en dialog om din klage
Få en dialog om din klage Patienter og personale overvejende positive, viser undersøgelser af det nye tilbud om en samtale Af Karen Stage Fritsen og Line Holm Jensen Siden 1. januar 2011 har patienter,
Læs mereTilbud: Evaluering af PRO i almen lægepraksis. Udarbejdet af CIMT Center for Innovativ Medicinsk Teknologi Odense Universitetshospital
Tilbud: Evaluering af PRO i almen lægepraksis Udarbejdet af CIMT Center for Innovativ Medicinsk Teknologi Odense Universitetshospital Den 25. maj 2018 Side 1/ 6 1. Introduktion Sundheds- og Ældreministeriet
Læs mereBeskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev
Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Plads til faglig og personlig udvikling Et positivt og lærende arbejdsmiljø Udarbejdet oktober 2007/rev. december
Læs mereÅrsskrift Stafet For Livet sæson Sammen var vi stærkere
Årsskrift Stafet For Livet sæson 2017 Sammen var vi stærkere Indhold Generelle fakta 3 Fightere 6 Lysceremoni 7 24 timer 8 Frivilliges trivsel 9 Håb 10 Sammen var vi stærkere! I år var overskriften for
Læs mereOmrådecenter Bredebo. Lyngby-Taarbæk Kommune Socialforvaltningen - Ældreservice. Uanmeldt tilsyn Maj 2012 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING
Lyngby-Taarbæk Kommune - Tilsynsrapport Maj 2012 Lyngby-Taarbæk Kommune Socialforvaltningen - Ældreservice Områdecenter Bredebo Uanmeldt tilsyn Maj 2012 Side 1 1. Indholdsfortegnelse 1 TILSYNETS FORMÅL...
Læs mereKl : Hvad får vi øje på, når vi kigger på de komplicerede forløb på tværs af sektorer med patienter og pårørendes øjne?
SAMMENHÆNG FRA PATIENTENS PERSPEKTIV Program: Kl. 13.00-13.05: Præsentation af workshop v/ DSKS bestyrelse Kl. 13.05-13.35: Hvad får vi øje på, når vi kigger på de komplicerede forløb på tværs af sektorer
Læs mereFælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager
Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet
Læs mereBilag Evaluering af Metropols bestyrelsesarbejde
Bilag 8.2 20161212 Evaluering af Metropols bestyrelsesarbejde 2015-16 Evaluering af Metropols bestyrelsesarbejde 2015-2016 I det følgende præsenteres resultaterne af evaluering af Professionshøjskolen
Læs mereStyrket kvalitet i det nære sundhedsvæsen Programstrategi for Fremfærd Sundhed & Ældre Endelig version, september 2019
Styrket kvalitet i det nære sundhedsvæsen Programstrategi for Fremfærd Sundhed & Ældre 2019-2021 Endelig version, september 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 DRØMMEN VIL NÅ 4 FREMFÆRD SUNDHED & ÆLDRE
Læs mereMorsø Afklaringscenter. December 2018
Morsø Afklaringscenter December 2018 1. TILSYNETS SAMLEDE RESULTAT 1.1 Overordnet vurdering På vegne af Morsø Kommune har Evidentia foretaget et tilsyn med Morsø Afklaringscenter. Det er vores vurdering,
Læs merePlastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus
Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Undersøgelsen er blandt 402 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.
Læs mereSamarbejdsmodel i Aalborg Kommune. Praktiserende læger Plejepersonale på plejecentre
Samarbejdsmodel i Aalborg Kommune Praktiserende læger Plejepersonale på plejecentre Indflytning på plejecentre Begivenhed Hvad gør plejepersonalet Hvad kan den praktiserende En beboer flytter ind læge
Læs mereTønder Kommune - Pleje og omsorg Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Plejecenter Rosenvænget Tøndervej Skærbæk
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tønder Kommune - Pleje og omsorg Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Plejecenter Rosenvænget Tøndervej 47 6780 Skærbæk Januar 2013 WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse 1 Formål... 2 2
Læs mereVærdighedspolitik - Fanø Kommune.
Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker
Læs mereSpørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ
Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen
Læs mereHjertemedicinsk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus
Hjertemedicinsk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Undersøgelsen er blandt 398 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2013.
Læs mereStrandgårdens værdier
Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne
Læs mereTrivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk
Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene
Læs mereInterviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)
Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mere