DONG Energy. Nybro Gasbehandlingsanlæg

Transkript

1 DONG Energy Nybro Gasbehandlingsanlæg

2 S i d e 2 Indholdsfortegnelse Indledende oplysninger 3 Ledelsens beretning 4 Beskrivelse af virksomheden 6 Redegørelse for medarbejderinddragelse 8 Miljøpolitik 9 Miljøkortlægning 11 Krav til leverandører 12 Produkter 12 Miljøbelastende stoffer i naturgas 12 Råvarer og hjælpestoffer 13 Energiforbrug 13 Vandforbrug 14 Spildevandsmængder 14 Jordforurening 15 Luftforurening 16 Indirekte emissioner 17 Affald og genanvendelse 18 Støj og vibrationer 19 Uheld og driftsforstyrrelser 20 Risiko 20 Social ansvarlighed 21 Status mål og handlingsplaner 23 Vurdering og prioritering 25 Mål og handlingsplaner 27 Bilagsliste 29 Tabeloversigt 34

3 S i d e 3 Indledende oplysninger Virksomhedens navn og adresse Nybro Gasbehandlingsanlæg, Nybrovej 185, 6851 Janderup Telefon og Fax (+45) CVR-nr P-nr Moderselskab DONG, Energy Branchebetegnelse og kode Kolonne 3 virksomhed Hovedaktivitet C 102: Anlæg for indvinding, lagring, behandling eller oparbejdning af naturgas og gas, herunder på de kystnære dele af søterritoriet. Væsentlige biaktiviteter J 103 Virksomheder omfattet af 5 (kolonne 3 virksomheder) i Bkt. om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Bortset fra virksomheder omfattet af punkterne C 102, C 103, C 105 og D 108. G 201 Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmoteranlæg med en samlet indfyret effekt på 5 50 MW. Risikobekendtgørelsen Gasbehandlingsanlægget Nybro er omfattet af 5 i Miljøministeriets bkt af 14. december Tilsynsmyndighed Miljøstyrelsen Odense miljøforhold Varde Kommune- spildevand og brandmæssige forhold Arbejdstilsynet arbejdsmæssige forhold Antal ansatte 37 Ansvarlig ledelse og miljøansvarlig Driftsleder: Henrik Bay Miljøansvarlig: Jens Møller Forrige miljøredegørelse 2012 Redegørelsen omfatter perioden Oplysninger om evt. miljøgodkendelser Anlægget er i drift i henhold til miljøgodkendelse af 27 og spildevandstilladelser oktober 2009, med senere ændringer Spildevandstilladelse omfatter udlednings tilladelse af M 3 /år kontrolleret overfladevand til Søvig bæk Kvalitativ beskrivelse af de væsentligste miljø- og ressourcemæssige forhold Nybro Gasbehandlingsanlæg er certificeret efter ISO 9001 og har indarbejdet sikkerhedsledelse idet anlægget er et risikoanlæg efter kolonne 3. Drift af glykolanlæg 263 timer Drift af afsvovlningsanlæg 28 timer Drift af chiller 23 timer Der er ikke gjort indsigelser mht. vilkårsoverskridelse i år Der er registeret 1 klage over lavfrekvent støj. Der har været 6 kontrollerede trykaflastninger i år 2015.

4 S i d e 4 Ledelsens beretning Nybro gasbehandlingsanlæg har gennem tiden udarbejdet lovpligtige grønne regnskaber til myndighederne, men der har fra ledelsen været et ønske om at styrke synligheden af miljøarbejdet blandt medarbejderne internt på Nybro samt i lokalområdet, herunder sikre sparing og udvikling på dette område ved at indgå i netværk med dette fokus. Nybro har derfor siden 2006 været medlem af Miljønetværk Syd / GREENET. Nybro Gasbehandlingsanlæg arbejder målrettet med forbedringer som led i vores Performance kultur. Denne kultur blev defineret tilbage i 2009 med indførelse af LEAN principper og øget fokus på medarbejderinddragelse i energi- & miljøoptimeringer for anlægget. Dette kultur er efterhånden godt forankret og blevet en del af vores måde at drive forretning på. Det er således i dag naturligt, at der ved alle opgaver tænkes optimering ind, herunder i forhold til Nybro s energi- & miljøpåvirkning. Udarbejdelsen af denne miljøredegørelse er således med til at forankre disse tiltag og forbedringer, samt give ny inspiration til medarbejderne i jagten på nye tiltag / optimeringer. Endvidere vil vi gerne med vores miljøredegørelse synliggøre vores (DONG/Nybro) indsats og holdning til miljøet for vores naboer og nærområde, og herved sikre et godt & troværdigt forhold. Selve miljøredegørelsen dækker en 3-årig periode i hvilken vi har arbejdet med mange forskellige tiltag. Tiltag som alle på den ene eller anden måde har betydet at vores miljø aftryk er reduceret i takt med at forbedringerne er kommet til. Nybro s produktion / energiforbrug er meget påvirkeligt af driftsforholdene omkring Nordsø produktionen af naturgas / flowmængder, hvorfor det være vanskeligt at sammenligne de enkelte år mod hinanden, idet selv store energibesparelser kan drukne i det overordnede energiforbrug når driftsforholdene ændre sig år fra år. Set over en længere periode, er disse besparelser imidlertid tydelige, hvorfor det forsat er vores passion at arbejde med optimeringer af enhver art (performance mindset), herunder på energi- & miljøsiden. Vores mål / handlingsplan for energi- & miljøarbejde er således en dynamisk proces, hvor nye ideer og muligheder løbende evalueres og igangsættes. Dette arbejde er i høj grad præget af vores medarbejder inddragelse / idegenerering.

5 Foto 1:En midvinter dag over Nybro. S i d e 5

6 S i d e 6 Beskrivelse af virksomheden Nybro gasbehandlingsanlæg blev sat i service i 1984 med en design kapacitet på 11 mill. nm 3 /døgn og er siden blevet udbygget med et by-pass anlæg, således at den nuværende kapacitet er 25 mill. nm 3 /døgn. En nm 3 er 1 M 3 gas ved standardforhold, i dette tilfælde 20 C ved et tryk på kpa. I 2015 passerede ca. 3,9 milliarder nm 3 naturgas gennem Nybro`s installationer. Nybro Gasbehandlingsanlæg indgår i DONG Energy s opstrøms transportsystem for naturgas, da al dansk produceret naturgas passerer fra Nordsøen gennem Nybro Gasbehandlingsanlæg. Anlægget trykreducerer gassen fra søledningstrykket til landledningstrykket, kontrollerer gaskvaliteten, måler gasmængden og kan rense gassen for uønskede bestanddele. Gassen renses på platformene i Nordsøen, og Nybro Gasbehandlingsanlæg udgør således en backup funktion, og kan ved manglende- eller fejl i behandlingen af gassen på platformene, behandle gassen yderligere før den ledes videre ind i transmissionssystemet (nedstrøms) i landet. Nybro Gasbehandlingsanlæg beskæftiger 35 medarbejdere (primo 2015) fordelt på vedligehold, drift og administration. Nybro Gasbehandlingsanlæg huser også DONG Energy s Gas Control Center (GCC). GCC er døgn bemandet og herfra overvåges DONG Energy s gas- og olieinfrastruktur.

7 S i d e 7 41XV182 41XV166 43XV167 13XV152 10XV168 Unit 1100 Unit 2100 Sulfinol Unit 3100 Glycol Unit 4100 Chiller Nordlig Landledning Unit 4300 Tyra Gas ind Unit 1000 Unit 1200 Unit 2200 Sulfinol Proces By-Pas Unit 3200 Glycol Unit 4200 Chiller Unit 4100 Målestreng e Sydlig Landledning Unit 4100 Unit 1300 Syd Arne Gas ind Unit XV159 Syd Arne Unit 1400 Unit 4800 SA Målestreng 43XV167 Fig. 1: Diagram over enhederne i gasbehandlingsanlægget. Forklaring til Fig.1: Unit 1000 Unit 1100/1200 Unit 2100/2200 CO2 Unit 3100/3200 Unit 4100/4200 Unit 1300 Unit XV152 o. fl. Gas ind fra Nordsøen. Trykreduktion af den indkomne gas. Unit 1200 kan varme gassen. Svovlrensning her fjernes H2S og andre svovlforbindelser samt en del Fugtfjernelse gassen er ved svovlrensning blevet mættet med vand. Chilling (afkøling) for at kondensere og fjerne gasser tungere end metan og ethan. By pass funktion, som leder gassen ubehandlet, men analyseret gennem anlægget til landledningerne. Gas som ikke kræver behandling fra feltet Syd Arne. Sikkerhedsventiler ikke alle er medtaget på diagrammet.

8 S i d e 8 Foto 2 herunder, viser anlæggets udstrækning og enhedernes indbyrdes placering. Det samlede indhegnede areal udgør ca. 40 ha. Midt i højre del af billedet ses de to parallelle behandlingstog, hvor svovlindholdet kan reduceres og gassen efterfølgende tørres. Umiddelbart nord og til venstre herfor ses chilleren, hvor gasser tungere end ethan udskilles ved kondensering af en kølet gasstrøm. Gassen ankommer og forlader anlægget i installationer til venstre i billedet. Foto 2: Nybro Gasbehandlingsanlæg. Redegørelse for medarbejderinddragelse Medarbejderne inddrages i videst mulige omfang i bestræbelserne på at nå både koncern- og lokale mål med hensyn til reduktion af miljøpåvirkningerne som driften af anlægget medfører. Der er i den forbindelse etableret en præmieret idé opsamling, hvortil forslag kan sendes. Desuden afholdes årligt flere afdelingsmøder, hvor der præsenteres en status over indsatsområderne, hvortil miljøindsatsen hører. Desuden arbejdes målrettet med energieffektiviseringer (EE) både for at imødekomme koncernens overordnede mål, men også for at reducere det lokale energiforbrug.

9 S i d e 9 I den forbindelse er udpeget en ansvarlig som samler forslagene til EE og som sørger for den nødvendige dokumentation, for at kunne lade tiltagene indgå som egentlige besparelser i forhold til målene. Der er til belysning af medarbejderinddragelsen eksempelvis nedsat en gruppe som håndterer spildevands analyser af vand, som ledes til Søvig bæk. Disse analyser foretages af gruppen i det lokale laboratorium. Resultaterne afrapporteres til dokumentationssystemet. Ansvaret for denne vigtige del af miljøprofilen på Nybro er dermed lagt ud til medarbejderne. På koncernplan er der i 2015 lanceret en kampagne for at øge genanvendelsesgraden af kontoraffald. Dette mangfoldiggøres på bl.a. intranettet samt ved informationsopslag i afdelingerne. Miljøpolitik DONG Energy har en overordnet politik for kvalitet, arbejdsmiljø og miljø. Med udgangspunkt i DONG Energy`s vision og værdier vil vi fremskaffe, producere, distribuere og handle med energi og forbundne ydelser med fokus på kunderne og medarbejderne samt der omgivende samfund og miljø. DONG Energy integrerer kvalitets-, arbejdsmiljø- og miljøaspekter i beslutninger og handlinger. Vi vil: Arbejde for at vores kunder er tilfredse og give råd om hensigtsmæssig anvendelse af vores produkter Motivere, uddanne og inddrage medarbejderne i kvalitets-, arbejdsmiljø og miljøarbejdet Arbejde for et sundt og sikkert arbejdsmiljø gennem forebyggelse af skader og arbejdsrelateret sygdom Arbejde for løbende at minimere ressourceforbrug og miljøpåvirkninger Prioritere leverandører og samarbejdspartnere, der har og efterlever en tilsvarende kvalitets-, arbejdsmiljø og miljøpolitik Opstille mål, evaluere resultater og forbedre disse løbende samt være blandt de bedste i branchen

10 S i d e 10 Sikre at lovgivningen efterleves og arbejde efter anerkendte normer og standarder Kommunikere åbent om kvalitets-, arbejdsmiljø- og miljømål og resultater. I 2006 tilsluttede DONG Energy sig FN`s Global Compact`s 10 principper om menneskerettigheder, arbejdstagers rettigheder, miljø og antikorruption. Disse principper er en grundliggende for DONG Energy`s indstilling til ansvarlighed. 3 af disse 10 principper omhandler miljø. I det nedenstående afsnit beskrives kortfattet, hvorledes DONG Energy arbejder med implementering af principperne. Global Compact principperne 7, 8 & 9 Virksomheder bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer og tage initiativer til at fremme en større miljømæssig ansvarlighed. Tilskynde til udvikling og spredning af miljømæssige teknologier. DONG Energy`s 2020 mål om 60 % reduktion i CO2 udledning set i forhold til emissionen i 2010 samt yderligere 85 % reduktion i 2040 samt tilskyndingen til spredning og anvendelse af miljøvenlige teknologier, skal ses i lyset heraf. Der er desuden udarbejdet et etisk regelsæt for leverandører Code of Conduct, en strategi for klimapartnere samt iværksat aktiviteter i innovationscenteret til fremme af energieffektive teknikker.

11 Risiko Farligt affald Kemikalier Affald Spildevand S i d e 11 Miljøkortlægning CO 2 NO x SO 2 El Vand Fuelgas Dieselolie Faktorer El (KW/h) Vand (M 3 ) 7.446* 4.203* * Fuelgas (M 3 ) * * * Dieselolie (M 3 ) CO 2 (T) NO x (Kg) 5,94 2,70 4,1 SO x (Kg) VOC nm (Kg) Farligt affald (T) Affald (Kg) Spildevand (M 3 ) Tabel 1: Miljøkortlægning

12 S i d e 12 Ad 1: Emission fra gasolie og dieselolie til anlægsdrift * totalmængder som differentieres i bilag I, hvor der også findes en komplet oversigt over anvendte hjælpestoffer inkluderet kortlægningen af energiforbruget Kedlerne justeres hvert år for maksimal effektivitet kombineret med minimal emission af bl.a. NOx. Krav til leverandører DONG Energy har, som beskrevet tidligere, en koncernpolitik, der inddrager leverandørerne gennem en række QHSE krav, der er afstemt efter DONG`s interne retningslinier. Dette indebærer bl.a. at leverandøren skal være ISO certificeret alternativt have et miljøledelsessystem svarende til kravene i ISO Ved prækvalifikationen evalueres en leverandør i overensstemmelse hermed. I udvælgelses fasen skal leverandøren beskrive hvordan de miljømæssige krav i forbindelse med leverancerne håndteres. I leveringsfasen auditeres leverandøren bl.a. ved opfølgning på og håndtering af reklamationer. Produkter Produkt Enhed Naturgas Mill nm El produktion 1 MW/h Tabel 2: Produkter 1: Der sker ikke salg af el til nettet. Generatoren er udlejet som reserve kapacitet til anden aktør. Miljøbelastende stoffer i naturgas Produkt Miljøbelastende stoffer Enhed År 2013 År 2014 År 2015 Naturgas Svovl tot W/W % Ca. 3,9 Ca. 3,9 Ca. 3,9 Naturgas CO 2 W/W % Ca. 1,0 Ca. 1,0 Ca. 1,0 Tabel 3: Miljøbelastende stoffer i naturgas Siden 2010 har der været tendens til stadigt reducerede tilførsler af gas til anlægget. I årene 2014 og -15 steg mængderne imidlertid. Denne tendens vil formentligt vare ved i årene fremover, efterhånden som nye felter begynder at producere gas. Der forventes ikke markant ændrede indholdsmængder af fx. svovl og kuldioxid i fremtidige tilførsler.

13 S i d e 13 Råvarer og hjælpestoffer Der anvendes hjælpestoffer i mange henseender på Nybro. Vedligeholdet af installationerne har høj prioritet og tillige er underlagt myndighedskrav, hvilket forudsætter brug af en række hjælpestoffer, indeholdende miljøfremmede stoffer. I bilag I er vedlagt en komplet oversigt over forbruget af hjælpestoffer. Energiforbrug Direkte forbrug Enhed År 2013 År 2014 År 2015 Naturgas nm Nøgletal nm 3 fuelgas/1000 nm 3 leveret gas 1,27 0,74 0,94 Gasolie/diesel 1 M Tabel 4: Direkte forbrug 1: Samlet dieselolie forbrug, hvoraf størstedelen er forbrugt til transport. Der anvendes gasolie ved kortvarige testkørsler af anlæg og som alternativ brændsel når der er stop i gas flowet. I tabel 10 differentieres forbruget. Nøgletallet er afhængig af især trykket af den indkommende gas, idet trykreduktionen afkøler gassen, som derefter fordrer opvarmning. Det tilstræbes, at trykket opstrøms Nybro holdes så nær arbejdstrykket som det teknisk er muligt. Meteologiske forhold påvirker også nøgletallet, idet installationerne til stadighed kræver en vis grad af opvarmning af hensyn til blandt andet vedligeholdet. Derfor kan en entydig sammenhæng mellem mængden af indkommet naturgas og forbrug af fuelgas ikke udledes. Indirekte forbrug Enhed År 2013 År 2014 År 2015 El - samlet (KW/h) Nøgletal KW/h/1000 nm 3 leveret gas 0,75 0,52 0,51 Egen produktion 1 (KW/h) Tabel 5: Indirekte forbrug 1: El-produktionen stammer fra testkørsler af gas-generator. Denne er udlejet til anden aktørs backup beredskab. Energieffektiviseringerne for perioden er samlet i Bilag II.

14 S i d e 14 Vandforbrug Vandforbrug Enhed År 2013 År 2014 År 2015 Vandværk M Egne boringer M Damp kpi nm 3 fuelgas/t damp Ikke tilgængelig 32,2 24,7 Tabel 6: Vandforbrug 1: Der var i 2015 behov for store mængder vand i forbindelse med en gårdbrand i lokalområdet. Nybro`s branddam blev i den forbindelse stillet til rådighed for beredskabet. Vandforbruget er for størstedelens vedkommende forbrug af rå-vand fra egne boringer, som renses og anvendes som kedelvand, hvilket danner grundlag for dampproduktionen. Der er etableret et vandrensningssystem lokalt, som føder damp kedlerne. Behovet for damp kan ikke direkte kobles med mængden af modtaget gas, idet anlægget af vedligeholdelses hensyn kræver en minimums tomgangs temperatur opvarmningen kaldes tracing. Meteologiske forhold har derfor indflydelse forbruget af damp, ligesom den faktiske mængde behandlet gas også påvirker dampbehovet. Spildevandsmængder Spildevandmængden er uafhængig af mængden af gas der passerer gennem anlægget. Derfor opgives ikke kpi`er herfor. Spildevand Enhed År 2013 År 2014 År 2015 Til kloak M Til natur M Til afhentning M Tabel 7: Spildevandsmængder 1: Miljøgodkendelsen tillader M 3 udledning af overfladevand til Søvig bæk. Nedbørsmængderne i 2015 er årsag til udledningen. 2: Ca. 240 M 3 vand iblandet ca. 19 tons udskiftet glykol blev forbrændt på Nord det tidligere kommunekemi i Nyborg.

15 S i d e 15 Stofmængder Enhed År 2013 År 2014 År 2015 BI5 Kg Ingen data Ingen data Ingen data TOC Kg P Kg 15,8 Ingen data 10.3 Nitrat Kg 17,3 Ingen data 6,3 Tabel 8: Stofmængder i spildevand Idet Miljøgodkendelsen fra 2009 ikke fastsætter grænseværdier (GV) for hverken fosfor- eller kvælstof udledningen til Søvig bæk opgøres disse ikke. I stedet anvendes værdier herfor fra en tidligere udledningstilladelse (1997) fra Ribe Amt. Disse GV er lavere end målsætningen for Søvig bæk. Disse vejledende værdier angives i tabel 9 herunder. Der er i 2014 ikke noteret, hvor store mængder vand, der er ført til regnvandssystemet fra opsamlingen fra de befæstede arealer. I bilag III er indeholdt spildevands- og regnvandsrapporterne for perioden. Parameter Vejl. grænseværdier Søvig bæk ph 6-8 COD (mg/l) 50 / TotN 2,5 / 3,5 2 TotP 0,3 / 1,0 3 Tabel 9: Vejl. grænseværdier for udledninger i vand til Søvig bæk. 1-3: Gennemsnit over året hhv. max. enkeltværdi Jordforurening I 2014 lækkede et tæret rør i sulfinolanlægget en lille mængde sulfinol til et ikke-befæstet område. Der blev bortgravet jord indtil prøver viste, at forureningen var inddæmmet. Efterfølgende blev lignende rør kontrolleret for tæringer, uden dog at kunne påvise yderligere potentielle risici for udslip. Der er i perioden ikke konstateret andre udslip til omgivelserne.

16 S i d e 16 Luftforurening Direkte emissioner Enhed År 2013 År 2014 År 2015 Diesel anlægsdrift 1 L CO 2 Ton 14,5 31,2 29,7 SO 2 Kg NO x Kg 20, nmvoc Gram 0,32 0,25 0,05 Diesel Transport 1 L CO 2 Ton 1, ,33 SO 2 Kg 11,6 15,5 87,8 NO x Kg 4,3 5,8 32,9 nmvoc Gram 0,03 0,04 0,20 Fuelgas anlægsdrift nm CO 2 Ton SO 2 Kg NO x Ton 5,94 2,7 4,1 Metan 1 Kg Tabel 10: Emissioner til luft. 1: Der kan ikke umiddelbart udledes reelle forbrugstal ud fra de opgivne mængder, idet der på anlægget opbevares relativt store mængder diesel, hvis formål tjener som backup for et potentielt behov. Mængderne udregnes på baggrund af fakturerede indkøb over året sammenholdt med pejlinger i de respektive tanke på årets første og sidste dag. 2: Emissionen stammer fra instrumentgas som i meget små mængder ledes til atmosfæren efter analyse. Der analyseres kontinuert for udvalgte kvalitetsstyrende parametre. Det tilstræbes, at uforbrændt gas i enhver henseende sendes til flare, både af hensyn til kontrollen med gas-skyer og for at mindske udslip af drivhusgasser. Metan er en langt stærkere drivhusgas end CO2. Kilde: Data for emissioner fra er anvendt i beregningerne. Der er i perioden optimeret på driften af anlægget på flere områder. Blandt andet er damptrykket reduceret, således at tryk og energibehov er afstemt. Det betyder, at der i tomgangsperioder cirkulerer damp ved et lavere tryk og dermed et lavere energiindhold. Desuden er manifolde, som samler rørene med kondensat blevet isolerede og vandudskillerne i manifoldene er blevet kontrolleret for korrekt funktion. Disse tiltag har resulteret i et reduceret fuelgas forbrug. I bilag II er disse tiltag samlet for hvert år i perioden.

17 S i d e 17 Indirekte emissioner Indirekte emissioner Enhed År 2013 År 2014 År 2015 El forbrug KW/h CO 2 Ton SO 2 Kg 3,3 3 3 NO x Ton UHC Kg Tabel 11: Indirekte emissioner på baggrund af forbrugt energi. Forudsætninger: Der er anvendt en omregningsfaktor 11 KW/h/nM 3 fuelgas Emissionerne er derefter beregnet ved hjælp af emissionsberegneren fra Dansk Gasteknisk Center (DGC) Der er i perioden foretaget adskillige energieffektiviserende investeringer, hvoraf udskiftning af luftkompressoren til en moderne og effekttilpasset type er især er fremtrædende. Se bilag II for data over EE for miljøredegørelsens periode. Udførlig dokumentation for hvert enkelt gennemførteller forslag til projekt er arkiveret separat i virksomhedens database. Der er på grund af tomgangstilstanden i anlægget ikke en proportional sammenhæng mellem el forbruget og den modtagne gasmængde. I en stor del af året er anlægget i backup tilstand de driftsmæssige timer logges, dokumenteres og afrapporteres i forhold til miljøgodkendelsen. Emissioner totalt i perioden CO2 SO2 Nox Metan

18 S i d e 18 Vigtigste emissioner CO2 SO2 NOx Metan (Kg) Emissionen af kuldioxid udgør den største belastning af omgivelserne. I tabel 15 vurderes og vægtes emissionerne og samtlige hjælpestoffer som anvendes i anlægget. Affald og genanvendelse Enhed År 2013 År 2014 År 2015 Metode Farligt affald i alt kg Sum - til deponi kg Målt - til forbrænding kg Målt - til genanvendelse kg Målt Farligt affald eksporteret kg Målt Ikke farligt affald i alt kg Sum - til deponi kg Målt - til forbrænding kg Målt - til genanvendelse kg Målt Tabel 12: Affald og genanvendelse 1: Mængden stammer fra et oliefang, som med års interval tømmes via en slamsuger og fraktioneres, således at genanvendelse er mulig. Der er bortkørt ca. 52 M 3. Mængderne bestemmes via pejlemærker. 2: Den relativt store mængde stammer fra ca. 250 M 3 vand iblandet udtjent glykol. Opblandingen skete på grund af en misforståelse med Din Forsyning, Varde. Glykolen er medtaget i bilag I som hjælpestof. Der er på koncernniveau iværksat en affaldskampagne, som skal forøge opmærksomheden på nødvendigheden af korrekt kildesortering af affald og forankre affald som en ressource i alles bevidsthed. Nybro er pt. i stand til at genanvende en større affaldsfraktion end kampagnens målsætning. Dette ændrer ikke det lokale fokus på emnet, idet vi lokalt har hævet målsætningen i forhold til kampagnens mål.

19 S i d e 19 Støj og vibrationer Der har i 2015 været en henvendelse fra en beboer i nærområdet, som havde observeret kortvarig lavfrekvent støj fra anlæggets område. Det har ikke været muligt på baggrund af oplysninger om tidspunkt og varighed, set i forhold til driftsforholdene på tidspunktet, at spore støjen. Den har været observeret èn gang. Der har ikke været henvendelser fra anlæggets naboer angående støj eller lugt i perioden. Der har ikke fra medarbejderne været indgivet klager over interne støjgener. Evt. observationer eller hændelser behandles gennem et stærkt forankret Synergi-system, hvor der uddrages læring og behandles indrapporterede observationer/hændelser inden for sikkerhed, miljø- og arbejdsmiljø. Vilkårene for støjemissioner er angivet i Miljøgodkendelsen og gengives herunder. Kl. Reference tidsrum (Timer) db(a) Mandag - fredag Lørdag Lørdag Søn- og helligdage Alle dage Alle dage ,5 40 Spidsværdi Tabel 13: Vilkår for støjemissioner fra Nybro Gasbehandlingsanlæg

20 S i d e 20 Foto 3: Indløb til slug catcheren, som kan udskille urenheder fra den indkommende gas, før den går til behandling. Uheld og driftsforstyrrelser Der har i 2014 været et udslip af sulfinol fra et tæret rør uden for den befæstede område. Den forurenede jord blev behandlet i følge Nybro`s procedurer for håndtering af kemisk affald. Jorden er bortskaffet til kontrolleret deponi ved ESØ, Tarm. Lignende rørføringer blev efterfølgende kontrolleret for tæring uden bemærkninger. Procedurer for kontrol af lignende rørføringer er efterfølgende blevet indført. Risiko Virksomheden er omfattet af 5 (kolonne 3 virksomheder) i Bkt. om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Der passerer til stadighed en vis mængde naturgas gennem anlægget. Mængden er inden for et lille interval konstant, idet denne udelukkende afhænger af temperatur- og trykforhold i gassen. Disse varierer kun i begrænset omfang. Desuden er dele af anlægget i stand-by tilstanden tryksat med naturgas. Der er foretaget en risikovurdering set i forhold hertil, som vurderer risikoscenariet,

21 S i d e 21 og som angiver eventuelle indsatsområder til forbedring af sikkerheden. Anlægget er èt er risikovurderet i efteråret Der oplagres desuden gasolie og diesel til transport på anlæggets område. Oplag sker i tanke, der er i pit, således at et udslip af det fulde volumen kan inddæmmes. Tankene indgår alle i et fastlagt inspektionsprogram, som kontrolleres af 3. part. Der oplagres et minimalt volumen brandfarlige, giftige eller miljøfarlige hjælpestoffer på virksomheden. Disse er alle indeholdt i bilag I. Der arbejdes til stadighed på at substituere alternativt udfase brugen af de nævnte stoffer, hvilket sker i det omfang, at funktion og observans godtgør en fordel ved substitutionen/udfasningen. Social ansvarlighed Der er i koncernen defineret en ansvarlighedspolitik, som tilgodeser og definerer både DONG`s interesser som en ansvarlig forretningspartner og som en ansvarlig arbejdsgiver. Dette indebærer et erkendt ansvar i forhold til adskillige samfunds-interesser, hvilket afspejles bl.a. i miljøpolitikken. Miljøhensynet vejer i denne sammenhæng højere end bundlinien, idet prisbillige løsninger på sigt kan vise sig at være dyre for omgivelserne. Der tænkes i høj grad holistisk, når strategier for den fremtidige forretningsadfærd skal fastlægges. Det er vigtigt for virksomheden, at kunne præsentere en miljøansvarlig profil i samfundsdebatten, både fordi virksomheder, som ikke gør det, distancerer sig fra politisk bevidste forbrugeres interesser og fordi der forretningsmæssigt er en generelt fremherskende holdning, der diskvalificerer samarbejdspartnere, der ikke gør det. De fem bærende principper i virksomhedens ansvarlighedsprincipper er: Integritet Ansvarlighed Passion Loyalitet Sikkerhed Princippernes betydning og tolkning er kendt af alle ansatte, idet de er blevet præsenteret på bl.a. afdelingsmøder i hele koncernen. Der er tillige, på koncern niveau, beskrevet en overordnet målsætning, som indeholder et socialt kodeks om acceptabel social adfærd på arbejdspladsen og i job-sammenhænge i øvrigt. Dette er et udsnit af de mange tiltag, der er udarbejdet for at højne medarbejdernes trivsel på jobbet, hvilket også understøttes af andre politikker, hvoraf et udsnit er vist herunder. Kilde: DONG intra-net Vital

22 S i d e 22 I bilag IV, Politik for god forretningsadfærd beskrives retningslinierne, efter hvilke DONG handler med samarbejdspartnere og ligeledes måden hvorpå det ideelt bør ske. Det har vist sig, at det er muligt, at drive en sund og ansvarlig forretning, som kan tjene penge til interessenterne og være til gavn for samfundet ved at skabe almen værdi. Samtidigt hermed er der skabt gode arbejdspladser for de ansatte, hvor arbejde, kompetencer og indhold til sammen giver værdi for den enkelte.

23 S i d e 23 Status for mål og handlingsplaner Prioriteringer Status i forhold til mål Mål Mål i 2016 Forøget genanvendelse af adm. affald 80 1 % 50 % Intensiveret genanvendelse Genanvendelse af anlægs affald 82 1 % 80 % Intensiveret genanvendelse Reduceret deponi af anlægs affald. 2 % 2 % Intensiveret genanvendelse Isolering af dampmanifolde Fuldført Fuldført Reduktion af sø-ledningstryk 2 2 etape undersøges 2. etape undersøges Forundersøgelser fortsættes Damp- udskiftes med el-tracing 3 Delvist indført Undersøges Vurderes i hvert enkelt tilfælde og indføres når og hvor det er muligt Flaregas anvendes som fuelgas Uændret Ansøgt om midler til forprojekt 2016 Trykluft kompressor udskiftes Fuldført Fuldført - Projektet er afvist pga. en tilbagebetalingstid på 30+ år. Udskiftning af vandudskillere Fuldført Skiftes løbende Fuldføres forår 2016 Montering af lavenergi pærer i belysning Igang værende Ikke målsat Fuldføres forår 2016 Frekvensstyring af fødevandspumper Igangværende Ej fuldført Fuldføres forår 2016 Tabel 14: Status for mål og handlingsplaner Ad 1: Den samlede genanvendelse er 80 % ved udgangen af Ad 2: Der spares energi til opvarmning af gassen i forbindelse med trykreduktion. Indgangstrykket er tidligere reduceret (1. etape). Muligheden for at gennemføre en yderligere trykreduktion undersøges pt. (2. etape) Ad 3: Omkostningen pr. watt er lavere ved el opvarmning end ved dampbaseret opvarmning.

24 S i d e 24 Det ses, at en del af målsætningerne er fuldført, mens andre stadig bearbejdes. Der er ikke skrinlagt projekter i perioden i forhold til målsætningen. Alle bestræbelser på at energieffektivisere driften indgår i DONG `s 2020 og 2040 mål, som tidligere er nævnt. Overordnet blev der i 2015 indført et øjeblikkeligt stop for investeringer i Nybro, på grund af konturbegrundede sparekrav på den samlede drift i Dong Energy. Der er i 2016 pt. fuldført to større projekter, som blev udsat fra regnskabsåret 2015.

25 S i d e 25 Vurdering og prioritering Vurderinger og prioriteringer er alene foretaget for 2015, idet disse værdier er aktuelle for den øjeblikkelige status. Expert vurdering Myndigheds -vurdering Koncern interesse Miljøpåvirkning Medarbejderinteresse Nabointeresse Driftsomkostninger 1 kr Implementering Lovgivning Elforbrug Energi forbrug total 2 Energi forbrug CO2 Energi forbrug SO Støj Spilde vand Overfladevand til Søvig bæk Vand forbrug Indvinding Affald - total Ikke farligt deponi Ikke farligt genanvendeligt Ikke farligt forbrænding Farligt genanvendeligt Farligt ej genanvendeligt Tabel 15: Vurdering og prioritering : Der er anvendt en gaspris på 2,46 kr nm 3, hvor der er sket en omregning. Der regnes en nytteeffekt på 11 KW/h nm 3 naturgas. 2: Energiforbruget deles op mht. emissioner. 3: Varde rensningsanlæg 4: Outrup vandværk På nær Ekspertvurderingen er øvrige vurderinger foretaget via den relative skala. Denne skal tolkes således, at vurderinger på 6 10 indikerer at der på overordnet plan, er udformet en målsætning eller strategi, som omfatter området. Høje vurderinger i kolonnen Lovgivning betyder, at området indgår i miljøgodkendelsen, som et vilkår.

26 S i d e 26 Lavere vurderinger betyder, at området i varierende grad indgår i fx. den daglige optimering af arbejdsmiljøet eller som en del af den daglige drift med skiftende indsatsområder. Kommentar til vurderingen: El- og anden energiforbrug: Der er stor fokus på både el og anden energiforbrug lokalt og på koncern niveau. Denne indsats forventes at resultere i overholdelse af DONG`s 2020 og 2040 mål om reduceret energiforbrug. Energiforbrug SO2 emission: Naturgas indeholder en lille mængde svovl som ved et stort forbrug akkumuleres i forhold til beregningerne af de årlige emissioner. Der er fastlagt specifikationer, som definerer det maksimale svovlindhold i gassen. Disse krav overholdes kontinuert. Til Ekspertvurdering er anvendt Key2Greens scoringssystem, hvor mængde, spredning og effekt multipliceres. Den samlede score angiver problemets omfang. Jo højere score jo større er problemet potentielt set. Der kan scores i intervallet 1 27, hvor score 1 2 ikke indikerer at en indsats er nødvendig, 3 8 opmærksomhed er fordelagtigt, 9 18 opmærksomhed er påkrævet samt score 27, som er alvorlig og bør give anledning til øjeblikkelig handling. De øvrige vurderinger er foretaget i forhold til en skala fra 1 10, hvor højeste vurdering er mest omfattende. Overfladevand til Søvig bæk: Nedbørsmængderne er afgørende for voluminet af vand, der ledes til Søvig bæk. Det afgørende i den forbindelse er at vandet overholder grænseværdierne for en række definerede parametre. Det er ved prøveudtagning fastlagt, at vandet i Søvig er hårdere belastet af forurening, end vandet fra Nybro Gasbehandlingsanlæg. Ikke-farligt affald til deponi og forbrænding: En affaldskampagne skal på koncernniveau øge bevidstheden omkring affald som en ressource. Som dele af kampagnen indgår vejledninger i optimeret kildesortering og omtanke i forbindelse med aktiviteter, som frembringer affald eller som forbruger materiale, der ender som affald.

27 S i d e 27 Mål og handlingsplaner Miljøpolitik / Indsatsområde Reduceret energiforbrug Affaldshåndtering Varmeudledning Reduceret energiforbrug (naturgas) Miljøpåvirkning Mål Handling Ansvarlig Tidsplan CO 2-udledning til luften og atmosfæren Reducerede deponi belastninger, obs. på cirkulær økonomi Forøgede emissioner CO2-udledning til luften og atmosfæren Evt Evt Tabel 16: Mål og handlingsplaner Reduceret elforbrug med 20 % i 2020 i forhold til forbruget i 2010 Bedre kildesortering, mindre del til forbrænding, minimal del til deponi Kortlæg muligheden for genvinding af varme Reduktion i dampforbrug 3 % Fokus på BAT mht. elforbrugende enheder Fokus på affaldsgenererende arbejdsmetoder samt optimeret kildesortering Genvinding af varmespild Optimering af kondensattemperatur styring Alle Alle Ikke udpeget pt. Drift/MT Nybro Indsatsområderne er forankret i enten en overordnet miljøpolitik på koncernniveau eller i lokale miljømål og prioriteringer. Der er defineret entydige mål for DONG som helhed, hvilket, som tidligere beskrevet, målsætter energiforbruget i 2020 hhv til 60 hhv. 85 % af 2010 niveauet. Intensiver -es mod 2020 Kampagn e i

28 S i d e 28 Foto 4 Vinterbillede. Ledning til flare, hævet over terræn, samt midt i billedet, liquid burneren, som kan afbrænde kondenserede tungere gasser.

29 S i d e 29 Bilagsliste Bilag I Hjælpestoffer på Nybro Gasbehandlingsanlæg Bilag II Energieffektiviseringer Bilag III Regn- og spildevandsrapport 2015 Bilag VI Politik for god forretningsadfærd (Link) Bilag V Code of conduct for suppliers

30 S i d e 30 BILAG I: Hjælpestoffer på Nybro Gasbehandlingsanlæg Hjælpestoffer Enhed Metode Produktion Transporteret gas til anlæg mill. nm Målt Elproduktion (Fra kraftvarmeværk) MW/h Målt Forbrug Energi Gasforbrug til flaring Nm A B Målt Gasforbrug til proces (eget forbrug) Nm C Målt Heraf indgår gasforbrug til elproduktion Nm Målt Samlet gasforbrug (flaring + proces) Nm Målt Elforbrug kwh Målt Diesel m Målt Vandforbrug (fra vandværk) m Målt Vandforbrug fra egen resource m Målt Råvarer og hjælpestoffer Triethylenglykol ton Målt Nitrogen N2 ton Målt Vejsalt ton Målt Zeppelin (Pistol) L Målt Udledning Til luft Metan kg Beregnet VOC NM kg Beregnet CO2 ton Beregnet NOx ton 4,1 2,9 5,94 Beregnet SO2 kg Beregnet

31 S i d e 31 Til vand Mængder til Søvig Bæk m Målt Spildevandsmængder m Målt TOC i spildevand kg Beregnet Affald Farligt affald i alt kg Sum - til deponi kg Målt - til forbrænding kg Målt - til genanvendelse kg Målt Farligt affald eksporteret kg Målt Ikke farligt affald i alt kg Sum - til deponi kg Målt - til forbrænding kg Målt - til genanvendelse kg Målt 1: Mængden er en følge af oprensning af olieudskilleren, hvilket sker hvert 3 4 år. 2: Mængden dækker over ca. 19 T glykol, som blev opblandet med ca. 240 M 3 overfladevand 3: Stigningen i Total Organisk Carbon kan forklares med en stor mængde regnvand som ledes til recipienten, som pga. udvaskning kan medføre en relativ større værdi for TOC. Der er ikke ledt overfladevand til Søvig bæk, som ikke har overholdt grænseværdierne. Stigningen vurderes ikke at være kritisk for vandkvaliteten i Søvig bæk. A og B: Måling af flow til flaren i 2014 viste en forøget værdi i forhold til Årsagen kunne spores til en lækkende ventil på flarestrengen. Situationen blev håndteret og en måling i september 2015 viste efterfølgende et halveret flow. C: Det store fuelgasforbrug set i forhold til de to foregående år, beror på en konservativ korrigering af fuelgas flowet målt over en defekt fuelgasmåler, som ved flow under ca. 300 nm 3 ikke registrerede forbrug. Det reelle forbrug har formentligt været mindre end angivet.

32 S i d e 32 Bilag II: Energi effektiviseringer ProArc dokument 2013 Forbrugende enhed Forbrug før kwh Forbrug efter kwh Besparel se kwh eller nm3 gas Årlig besparel se DKK Invester ing DKK ROI EE / driftsbespa relse (d) Gennem ført Delvist gennem ført Dokument eret Damptryk styret af energibehov EE x x Diverse mindre projekter?? ,6 EE x Energieffektiviseringer år til dato. Kr ProArc dokument 2014 Forbrugende enhed Forbrug før kwh Forbrug efter KWh Bespare lse kwh Årlig bespare lse DKK Invest ering DKK ROI Besparelse EE / drift Genn emfør t Delvist gennemfø rt Dokument eret Ventilerende orifaces 2,10 E6 0 2,10E Drift x Isolering af alle rør til manifolde med gns. 9Vandudskillere. Anslået besparelse rør til 760 vandudladere > ,3 EE x x Vandudskillere skiftet (450 af 760 )/pr stk > ?? EE x x Cirkulationspumpe sulfinolanlæg udskiftet > ?? Drift x x Termostatstyring af blæser i cogen EE x Udskiftning af trykluft kompressor ,2 EE x Udskiftning til el- fra damptracing i tog 2?????? Drift x Damptryk styret af energibehov?????? Drift x 5,60E+0 Reduceret flow til flare 1, , Drift x x

33 S i d e 33 ProArc dokument 2015 Forbrugende enhed Forbrug før kwh Forbrug efter kwh Bespare lse kwh Årlig bespare lse DKK Invest ering DKK ROI Besparelse EE / drift Gennemført Dokumenteret Delvist gennemførte- og projekter på ideplan er overført til 2016 skabelonen. Isolering af rør til manifold med 9 vandudskillere. Anslået besparelse/vandudlader > ,3 EE x Besparelse for alle rør til 760 vandudskillere > ,3 EE x Bilag III: Regn- og spildevandsrapport 2015

34 S i d e 34 Bilag IV: Politik for god forretningsadfærd Koncernens intranet indeholder et link til politikken indenfor området: Bilag V: Code of conduct for suppliers duct_for_suppliers_en.pdf Tabeloversigt Tabel 1: Miljøkortlægning Tabel 2: Produkter Tabel 3: Miljøbelastende stoffer i naturgas Tabel 4: Direkte forbrug Tabel 5: Indirekte forbrug Tabel 6: Vandforbrug Tabel 7: Spildevandsmængder Tabel 8: Stofmængder i spildevand Tabel 9: Vejl. grænseværdier for udledninger i vand til Søvig bæk. Tabel 10: Emissioner til luft. Tabel 11: Indirekte emissioner på baggrund af forbrugt energi. Tabel 12: Affald og genanvendelse Tabel 13: Vilkår for støjemissioner fra Nybro Gasbehandlingsanlæg Tabel 14: Status for mål og handlingsplaner Tabel 15: Vurdering og prioritering. Tabel 16: Mål og handlingsplaner