EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument. om grænsearbejderes situation i Den Europæiske Union (2000/2010(INI))

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET 1999 Mødedokument 2004 A5-0338/ november 2000 BETÆNKNING om grænsearbejderes situation i Den Europæiske Union (2000/2010(INI)) Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender Ordfører: Ria G.H.C. Oomen-Ruijten RR\ doc PE

2 PE /11 RR\ doc

3 INDHOLD Side PROTOKOLSIDE...4 FORSLAG TIL BESLUTNING...5 BEGRUNDELSE...10 RR\ doc 3/11 PE

4 PROTOKOLSIDE På mødet den 21. januar 2000 meddelte formanden, at Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender havde fået tilladelse til at udarbejde en initiativbetænkning, jf. forretningsordenens artikel 163, om grænsearbejderes situation i Den Europæiske Union, og at Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked var udpeget som rådgivende udvalg. På mødet den 1. februar 2000 valgte Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender Ria G.H.C. Oomen-Ruijten til ordfører. På møder den 11. september og 7. november 2000 behandlede udvalget udkastet til betænkning. På sidstnævnte møde vedtog det enstemmigt forslaget til beslutning. Til stede under afstemningen var: Winfried Menrad (mødeformand og næstformand), Marie- Thérèse Hermange (næstformand), Ria G.H.C. Oomen-Ruijten (ordfører), Sylviane H. Ainardi, Jan Andersson, Elspeth Attwooll (for Daniel G.L.E.G. Ducarme), María Antonia Avilés Perea, Regina Bastos, Philip Rodway Bushill-Matthews, Gunilla Carlsson (for Ilkka Suominen), Chantal Cauquil (for Arlette Laguiller), Luciano Emilio Caveri, Alejandro Cercas Alonso, Luigi Cocilovo, Proinsias De Rossa, Carlo Fatuzzo, Ilda Figueiredo, Hélène Flautre, Fiorella Ghilardotti, Marie-Hélène Gillig, Anne-Karin Glase, Roger Helmer (for James L.C. Provan), Richard Howitt (for Claude Moraes), Ian Stewart Hudghton, Stephen Hughes, Anne Elisabet Jensen (for Luciana Sbarbati), Karin Jöns, Ioannis Koukiadis, Jean Lambert, Elizabeth Lynne, Thomas Mann, Riitta Myller (for Harald Ettl), Mauro Nobilia, Manuel Pérez Álvarez, Guido Podestà, Bartho Pronk, Ulla Margrethe Sandbæk (for Jean-Louis Bernié), Herman Schmid, Miet Smet, Helle Thorning-Schmidt, Ieke van den Burg, Barbara Weiler og Teresa Zabell Lucas (for Tokia Saïfi). Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked vedtog den 28. marts 2000 ikke at afgive udtalelse. Betænkningen indgivet den 20. november Fristen for ændringsforslag til denne betænkning vil fremgå af forslaget til dagsorden for den mødeperiode, hvor den skal behandles. PE /11 RR\ doc

5 FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentets beslutning om grænsearbejderes situation i Den Europæiske Union (2000/2010(INI)) Europa-Parlamentet, der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 2, 10, 39, 40, 41, 42, 136, 137, 158 og 159, der henviser til de mange andragender, der er forelagt om problemerne for grænsearbejdere, tidligere grænsearbejdere og disses afhængige partnere og familiemedlemmer, der henviser til henstillingerne af 18. marts 1997 fra Ekspertudvalget for Fri Bevægelighed for Personer og den derpå følgende handlingsplan (KOM(1997) 586), der henviser til sine beslutninger og de deri fremsatte henstillinger: af 16. december 1988 om grænsearbejdernes stilling inden for Fællesskabet 1 af 9. februar 1993 om leve- og arbejdsvilkårene i grænseområder 2 af 28. maj 1998 om situationen for grænsearbejdere i Den Europæiske Union 3, der henviser til forslag til en fundamental forenkling og ændring af forordning (EØF) 1408/71 (KOM(1998) 779) 4, der henviser til: forslag til forordning om ændring af forordning 1612/68 (KOM(1998) 394) 5, forslag til direktiv om ændring af direktiv 68/360/EØF (KOM(1998) 394) 6, der henviser til forslag til afgørelse om nedsættelse af et rådgivende udvalg for EFarbejdstageres frie bevægelighed og sociale sikring 7, der henviser til forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) 1408/71 for så vidt angår dens udvidelse til at omfatte tredjelandsstatsborgere (KOM(1997) 561) 8 forslag, som Europa-Parlamentet har udtalt sig entydigt om i vedtagne beslutninger, der afventer et passende svar fra Rådet, 1 EFT C 12 af , s EFT C 72 af , s EFT C 195 af , s EFT C 38 af , s EFT C 344 af , s EFT C 344 af , s EFT C 344 af , s EFT C 6 af , s. 15. RR\ doc 5/11 PE

6 der henviser til de mange afgørelser fra De Europæiske Fællesskabers Domstol, der alt for ofte må korrigere tilfælde, hvor national lovgivning er i strid med det europæiske princip om fri bevægelighed, der henviser til forretningsordenens artikel 163, der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A5-0338/2000), A. der henviser til, at Den Monetære Union også må have en social pendant, og at dette også blev erkendt i henstillingerne fra Det Europæiske Råds møder i Lissabon og Feira, B. der henviser til, at det er af væsentlig betydning for, at det indre arbejdsmarked kan fungere tilfredsstillende, at der gøres en koordineret europæisk indsats for at beskytte personer, der benytter den frie bevægelighed, C. der henviser til, at gennemførelsen af det indre marked ikke kan siges at være fuldstændig, før de frie varebevægelser, den fri udveksling af tjenesteydelser og de frie kapitalbevægelser er ledsaget af fri bevægelighed for personer, D. der henviser til, at arbejdsmarkedet, især i grænseområder, nyder godt af, at hindringer for grænsearbejde fjernes, og at man derved reelt fremmer accept af beskæftigelse i en anden medlemsstat, E. der henviser til de grundlæggende principper baseret på forbudet mod forskelsbehandling på grund af nationalitet og ligebehandling med landets egne statsborgere, F. der henviser til, at det er af afgørende betydning for sunde arbejdsforhold og forebyggelse af illoyal konkurrence, at grænsearbejdet reguleres tilstrækkeligt, G. der henviser til, at antallet af grænsearbejdere vil øges ved nye staters tiltrædelse af Den Europæiske Union, H. der henviser til, at den nuværende europæiske koordineringsforordning 1408/71 ikke længere er tilstrækkelig i betragtning af følgende: forordningen koordinerer den sociale sikkerhed i overensstemmelse med princippet om arbejdsland. Beskatning falder uden for den europæiske koordinering og reguleres bilateralt. Stadig flere elementer i de nationale sociale sikringssystemer finansieres over offentlige midler, hvilket medfører stadig større uligheder på arbejdspladsen og opståen af skattelignende afgifter med uklar status, forordningen koordinerer altid ændringerne i de nationale sociale sikringssystemer efterfølgende. På det tidspunkt, den nationale lovgivning ændres, er følgerne for denne gruppe for det meste ukendte; de juridiske følger og eventuel uforenelighed med europæiske grundprincipper efterprøves efterfølgende og løsninger/udbedringer for de skadelidte kommer altid, når skaden er sket, medlemsstaterne skelner ikke længere skarpt mellem social bistand og social sikring, PE /11 RR\ doc

7 I. der henviser til, at de bestående europæiske koordineringsregler kommer til kort i forhold til sundhedsforsorg og udgifter til sygdom af følgende årsager: forskelle i offentlige og private systemer tilskud og valgmuligheder begrænses efter det aktive erhvervsliv i overensstemmelse med princippet om bopælsland, udelukkelsen af afhængige partnere og/eller familiemedlemmer fra foranstaltninger og tilskud i arbejdslandet, J. der henviser til, at koordineringsreglerne, også med hensyn til social sikring, ikke er tilstrækkelige og kan medføre problemer, bl.a.: med hensyn til børnetillæg, forsørgertilskud og studiefinansiering for afhængige familiemedlemmer, med hensyn til problemet med arbejdsudygtighed og arbejdsløshed, navnlig også spørgsmålet om at være til rådighed for et andet arbejdsmarked end det i bopælslandet, med hensyn til alderspension pga. forskellene i systemernes opbygning, i bidrag og i pensionsalder pga. de problemer, der opstår som følge af den utilstrækkelige koordinering i forordning 1408/71 med hensyn til social sikring, social bistand og supplerende bestemmelser, K. der henviser til, at Europa-Parlamentet gentagne gange har fremhævet, at det er nødvendigt at løse disse problemer på fællesskabsplan, L. der henviser til, at Europa-Kommissionen har fremsat forslag om ændring af forordning 1408/71 og 1612/68 og direktiv 68/360/EØF for at forenkle, modernisere og strømline og imødekomme behovet hos arbejdstagere fra tredjelande på passende måde, M. der henviser til, at der ikke er sket nogen fremskridt i Rådet med hensyn til disse forslag, og som finder dette meget beklageligt i betragtning af omfanget af arbejdsmarkedsproblemerne, som de fremstår i grænseområderne, N. der henviser til, at konsulenterne i medlemsstaterne, som virker inden for Euressystemet, på fremragende måde virker for at synliggøre problemerne i forbindelse med grænseoverskridende beskæftigelse og rapporterer herom, og at de ved deres utrættelige indsats bidrager til at finde løsninger på generelt og individuelt plan, 1. beklager at måtte fastslå, at Europa-Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne ikke har fulgt Europa-Parlamentets henstillinger som fremsat i dets beslutning af 28. maj 1998 om situationen for grænsearbejdere i Den Europæiske Union 9 ; 2. anmoder Europa-Kommissionen om at stille forslag til et direktiv om at indføre evaluering af indvirkningen i grænseområder; mener, at denne evaluering skal forpligte medlemsstaterne til at undersøge virkningerne for grænsearbejdere, når de ændrer deres lovgivning om social sikring, beskatning, beskæftigelse, forsorgs- og bistandssystemer som led i sundhedsforsorg, arbejdsløshed og arbejdsudygtighed, børnetilskud, 9 EFT C 195 af , s. 49. RR\ doc 7/11 PE

8 studiefinansiering, pensionssystemer og andre sociale ordninger; mener, at dette direktiv også skal skabe en ramme for en lovfæstet kompensationsordning med udgangspunkt i det princip, at enhver medlemsstat skal kompensere grænsearbejdere for indkomsttab, som skyldes, at der er gennemført en ændring af social- eller skattelovgivningen, efter at sådanne Europaevalueringer er foretaget; 3. opfordrer Rådet til hurtigt og positivt at tage stilling til moderniseringen og forenklingen af forordning 1408/71; gør opmærksom på, at en passende koordinering vil være mulig med den foreslåede udvidelse af rækkevidden og tilpasningen af målgruppen, som Europa-Parlamentet bedømte positivt ved førstebehandlingen; mener, at mange problemer kan løses ved 1) forslag om at udvide adgangen for familiemedlemmer, som er afhængige af grænsearbejdere, tidligere grænsearbejdere og af disse afhængige familiemedlemmer til tilskud og bistand under sundhedsforsorgen i bopæls- og beskæftigelseslandet, 2) forslag om udbedring og strømlining af aftaler om førtidspensions- og pensionsordninger, 3) forslag om forbedring af den grænseoverskridende arbejdsformidling og ansættelsesmuligheder ved arbejdsløshed; 4. anmoder Kommissionen om, at den inden udgange af 2001 afholder en international konference for medlemsstaterne og ansøgerlandene om grænsearbejdernes situation og følgerne af nuværende og fremtidig europæisk lovgivning for denne gruppe; 5. anmoder om en undersøgelse og en evaluering med henblik på i forordning 1408/71 at indsætte udbetaling fra en enkelt stat af pensioner omfattet af aftaler med direkte udligning af de relevante procentdele mellem de berørte stater; 6. anmoder Kommissionen om at træffe foranstaltninger med henblik på, at medlemsstaterne i deres bilaterale beskatningsaftaler regulerer skatteopkrævningen analogt med forordning 1408/71 (princippet om beskæftigelsesland); 7. anmoder Kommissionen om at træffe foranstaltninger med henblik på, at medlemsstaterne i deres bilaterale beskatningsaftaler regulerer udstationeringsperioden analogt med forordning 1408/71 (12 måneder); 8. anmoder Rådet og Kommissionen om som konsekvens af Luxembourg-sagen også at være opmærksom på omfanget og karakteren af grænsearbejdet; 9. bifalder de nye initiativer fra aktørerne inden for den sociale sikring, der bl.a. har opbygget grænseoverskridende tjenesteydelser for grænsearbejder inden for sundhedssektoren; anmoder Kommissionen om at støtte sådanne initiativer og fremme udvekslingen af erfaringer og god forvaltningsskik; 10. anmoder Rådet og Kommissionen om at stille forslag om foranstaltninger til at ophæve hindringerne for praktikanters, studerendes, frivilliges og forskeres bevægelighed; 11. anmoder Kommissionen om at oprette et system til at kontrollere gennemførelsen af foranstaltningerne til beskyttelse af grænsearbejderne, især på de områder, hvor der er bilaterale aftaler med ikke-efta-lande i kraft; PE /11 RR\ doc

9 12. anmoder Kommissionen om så hurtigt som muligt at tage stilling til konsekvenserne af EF-Domstolens afgørelser i sagerne Kohl og Decker 10 og lignende sager, nu da det viser sig, at indbyggerne i medlemsstaterne og dermed også grænsearbejdere på visse betingelser kan benytte sig af sundhedsvæsenet i en anden medlemsstat. 13. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen. 10 Kohl-sagen, Samling af afgørelser, C-158/96 og Decker-sagen, Samling af afgørelser, C-120/95. RR\ doc 9/11 PE

10 BEGRUNDELSE Indledning Antallet af grænsearbejdere forekommer ringe i forhold til den samlede befolkning. Deres antal anslås til ca eller ca. 0,3%. De problemer, de møder ved udøvelsen af den frie bevægelighed, fortjener dog stor opmærksomhed. Følgende tal fremgår af en rapport fra : 91% af alle grænsearbejdere arbejder i syv lande: Schweiz ( ), Tyskland (93.107), Luxembourg (55.780), Monaco (21.535), Belgien (19.122), Nederlandene (17.634) og Frankrig (8.679). 39,4 % af alle grænsearbejdere arbejder i Schweiz, mens næsten halvdelen af alle grænsearbejdere bor i Frankrig. De arbejder især i Schweiz, Tyskland, Luxembourg og Monaco. Næsten halvdelen af alle grænsearbejdere arbejder i ikke-eu-medlemsstater. Med den forestående udvidelse vil antallet af grænsearbejdere stige yderligere i de kommende år, hvilket er endnu en grund til på forhånd ar regulere spørgsmålet om grænsearbejde. Europa-Parlamentet har allerede længe beskæftiget sig med grænsearbejdernes problemer. De direkte valgte europæiske repræsentanter søger uafhængigt af politisk farve med forenede kræfter at finde løsninger på grænseproblemerne, ofte sammen med kolleger fra grænseområderne, som er medlem af nationale parlamenter. Ved udarbejdelsen af denne betænkning har jeg bygget på bemærkninger og erfaringer fra kolleger i parlamenter i hele Europa, som reagerede spontant på min anmodning om at komme med indlæg til denne betænkning. I den forbindelse var det påfaldende, at ud over indlæg fra kolleger, der allerede længe har beskæftiget sig med pendlerspørgsmålet, var der mange indlæg fra nye medlemmer, der ønsker, at man beskæftiger sig med problemet og finder løsninger på det. Ud over ovennævnte indlæg er der også bygget videre på tidligere betænkninger. Her kan nævnes betænkning af Van Lancker fra 1998 og af Brok Fayot fra , hvori der i øvrigt ved ændringsforslag af denne ordfører allerede blev anmodet om evaluering af indvirkningen i grænseområder. Den foreliggende betænkning genoptager de ændringsforslag til den nylige initiativbetænkning af Rocard 13 om supplerende sygesikring, der blev fremsat af Ieke van den Burg og Bartho Pronk om adgang til sundhedsforsorg for grænsearbejdere, tidligere grænsearbejdere og af disse afhængige familiemedlemmer. 11 Afsnit V.: L intégration européenne et les travailleurs frontaliers de l Europe occidentale, Paris 1999 (europæisk integration og grænsearbejdere i Vesteuropa). 12 EFT C 72 af , s PE PE /11 RR\ doc

11 For borgere, der i praksis daglig oplever Europa ved, at de bor i ét land og arbejder i et andet, er det uforståeligt, at vi ikke er i stand til at løse de problemer, dette medfører. Til trods for, at Maastricht- og Amsterdam-traktaterne har indført forbedringer på det sociale område, mærker grænsearbejderne ikke noget til dette. Arbejdskraftens frie bevægelighed er et bærende princip for det indre marked, men dette er en total farce i disse menneskers hverdag. Navnlig med Amsterdam-traktaten er der heldigvis kommet bedre muligheder for på europæisk plan sammen med Rådet at gå i gang med at tilvejebringe forbedringer for grænsearbejderne. Det skyldes ikke Europa-Kommissionen, at der ikke er nået nogen resultater. Som initiativtager, Europa-Parlamentets partner og traktaternes vogter har den konsekvent forelagt forslag om at forbedre lovgivningen. Også EF-Domstolen har hele tiden været på grænsearbejdernes side; klare domme har fjernet mange hindringer for den frie bevægelighed for personer. Som borgernes repræsentant, også i grænseområder, var og er Europa-Parlamentet fortaler for ægte fri bevægelighed for personer. Rådet (socialministrene) er den blokerende faktor. Europa-Parlamentets medlemmer ser det som deres opgave ved argumentets kraft at overbevise Rådet og få indført forbedringer i grænsearbejdernes situation. Ordførerne takker især de mange kolleger, der har bidraget til denne nødtvunget kortfattede betænkning. RR\ doc 11/11 PE