VIRKSOMHEDSPLAN FOR CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER (CFSI)

Transkript

1 VIRKSOMHEDSPLAN FOR CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER (CFSI) 2013

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD INDLEDNING Recovery Social inklusion og medborgerskab Brugerne får det bedre Delmål og indsatsområder Brugerne er tilfredse med vores indsats Brugerundersøgelser Udvikling af det sociale arbejde Innovation og styrket evidensbasering Effektiv organisation med sikker drift Mere tid til borgerne Styrket modtagelse af borgerne og rettidig løsning af behov Kvalitet i sagsbehandlingen Personale: Højt fagligt niveau og inddragelse af netværk Ledelsesudvikling Kompetenceudvikling Pårørendestrategi Frivillighedsstrategi Økonomisk balance i et udviklingsperspektiv Styrkelse af budgetansvar Helhedsorienteret styring VIRKSOMHEDSGRUNDLAG FOR FORSORGSHJEMMET ØSTERVANG MISSION VISION STRATEGI YDELSER PæDAGOGIK PÆDAGOGISKE TILGANGE OG METODER BEGREBSAFKLARING medarbejdere UDVIKLINGSPLANER OG MÅL ENHEDERNE OG DERES YDELSER MODTAGEENHEDEN FORSORGSENHEDEN STABILISERENDE ENHED KILDEN og mosen BYGNINGS OG BESKæFTIGELSESENHEDEN Virksomhedsplan for CFSI 2013 Indledning Side 3

4 SERVICEENHEDEN ADMINISTRATIONSENHEDEN ARBEJDSMILJØ OG INTERN UDVIKLING EFFEKTEN AF VORES INDSATS INDSKRIVNINGER KØNSFORDELING FORDELING PÅ FØDELAND KOMMUNEFORDELING FORDELING PÅ ALDERSGRUPPER ORGANISATIONEN ORGANISATIONSDIAGRAM APPENDIKS 1: YDELSER MODTAGEENHEDEN FORSORGSENHEDEN KILDEN OG MOSEN STABILISERENDE ENHED BYGNINGS- OG BESKÆFTIGELSESENHEDEN SERVICEENHEDEN APPENDIKS 2: UDVIKLINGSPLANER OG MÅL MODTAGEENHEDEN FORSORGSENHEDEN STABILISERENDE ENHED KILDEN BYGNINGS- OG BESKÆFTIGELSESENHEDEN SERVICEENHEDEN Side 4 Virksomhedsplan for CFSI 2013

5 FORORD Dette er virksomhedsplan for Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser. Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser består af to boformer: Kirkens Korshær boform Tre Ege, der ligger i Brabrand og Aarhus Kommunes boform Forsorgshjemmet Østervang, der ligger i Tranbjerg. Formålet er at give en beskrivelse af de udviklingsområder, der skal arbejdes med og at beskrive boformen på en måde så alle tænkelige interessenter, brugere, forvaltning, studerende, presse, almindeligt interesserede m.fl. kan hente information om boformen. Formålet er dermed også, at tydeliggøre, hvad vi tilbyder tydeliggøre, hvad vi laver dokumentere effekten generelt af vores indsats med foregående års data beskrive vores udvikling i forhold til brugerne og medarbejderne. Virksomhedsplanen beskriver først de fælles udviklingsområder de to boformer skal arbejde med i 2013 og Dernæst beskrives de enkelte enheder og afdelinger hver for sig. Hvis du vil vide mere, er du altid velkommen til at henvende dig i Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser, henholdsvis Forsorgshjemmet Østervang og Tre Ege, Kirkens Korshær. Jakob May Centerleder Denne udgave findes som PDF fil på web adressen og Virksomhedsplan for CFSI 2013 Side 5

6 Ingen skal opholde sig på et forsorgshjem uden at få den rigtige hjælp og støtte til udvikling og til at komme videre i sit liv. Side 6 Indledning Virksomhedsplan for CFSI 2013

7 INDLEDNING RECOVERY Centret drives i henhold til Servicelovens 110, 81 og 85. Det betyder, at Centret drives med et antal midlertidige pladser og et antal varige pladser, og at brugerne jævnfør Servicelovens 81 har krav på hjælp og støtte til udvikling og omsorg. Det forholder vi os skarpt til, idet ingen skal opholde sig på et forsorgshjem uden at få den rigtige hjælp og støtte til udvikling og til at komme videre i sit liv. Centret hører ind under Søjlen for Socialpsykiatri og Udsatte Voksne ved Aarhus Kommune, som arbejder Recovery orienteret. Det betyder, at styrende værdier er brugerorientering, brugerinvolvering, håb og mulighed for udvikling. Recovery-orientering understøttes af CARe uddannelser og øvrige pædagogiske og psykologiske tiltag, vi iværksætter for at øge brugerens selvstændig og autonomi og dermed mulighed for inklusion og mulighed for medborgerskab i et almindeligt samfund. Recovery værdierne operationaliseres derfor på forskellige måder og niveauer i Centret. Den del af virksomhedsplanen, der omhandler Recovery-orienteringen beskrives i dette afsnit. Anthony definerede i 2000 Recovery som: En dyb personlig og unik proces som forandrer personens holdning og værdier. Recovery indebærer en opdagelsesrejse ind i sig selv som menneske, og en forandringsproces, hvor man vokser hinsides den katastrofe, som den psykiske sygdom har forsaget. Til Recovery-orienteringen knytter sig værdier og metoder. Det vil i denne virksomhedsplan være for omfattende at gå i detaljer med Recovery. Den enkelte læser kan vælge at orientere sig i litteraturen og andre steder. Men den samlede proces går ud på, at se rehabilitering som en form for reintegration i lokalsamfundet og lokale støtte- og omsorgsfunktioner. Virksomhedsplan for CFSI 2013 Indledning Side 7

8 Social inklusion og medborgerskab I centret arbejdes der med at understøtte social inklusion og medborgerskab med særligt fokus på at tilvejebringe den nødvendige støtte og opbakning til at opnå adgang til boligmarkedet og klare en selvstændig tilværelse i egen bolig. Social inklusion og medborgerskab søges understøttet via de forskellige ydelser, der findes i centret: Udredning og planarbejde, træning/støtte og samarbejde/koordinering. Læs mere om ydelserne længere fremme. Recovery-orientering Recovery orienteret rehabilitering er den fællesfaglige tilgang til arbejdet i Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser. Der er en række aktiviteter i gang. I 2013 og 2014 vil der bl.a. blive arbejdet med fortsat uddannelse af medarbejdere i CARe samt identificering af, hvilken videre uddannelse/træning, der skal ligge i forlængelse af CARe. Der vil blive arbejdet med omsætning af et Recovery orienteret ledelsesgrundlag/principper, omsætning af strategi for helhedsorienteret rehabilitering og udvikling og dokumentation af ny viden via lokale udviklingsplaner og foregangsprojekter. Primo 2012 Fortsat uddannelse af medarbejdere i CARe Screening af Recovery-orientering på Kilden Medio 2012 Fortsat uddannelse af medarbejdere i CARe Påbegyndelse af omsætning af ledelsesgrundlaget. Møde med afdelingslederne i august Planlægning af proces for omsætning af strategi for Helhedsorienteret Rehabilitering Drøftelse af, hvilke temaer/værdier, der skal fokuseres på - på hhv. center og afdelingsniveau samt beslutning om, hvordan borgeren inddrages i processen Påbegyndelse af Lokale Udviklingsplaner Ultimo 2012 Udarbejdelse af lokale udviklingsplaner Dilemmaer ved arbejdet med Recovery-orientering dagsordenssættes i relevante fora Drøftelse af supplerende uddannelsesbehov/ træning hos medarbejdere/ledere for at fremme Recovery-orienteringen. Herunder inddragelse af den interne udviklingsenhed, CARe instruktører og de pædagogiske platforme Drøftelse af, hvordan afdelingsbaserede Recoveryscreeninger skal/kan bruges fremadrettet til identifikation af udviklingspunkter Omsætning af strategi for Helhedsorienteret Rehabilitering Primo 2013 Beslutning om efteruddannelse/træning af medarbejderne Omsætning af lokale udviklingsplaner Side 8 Indledning Virksomhedsplan for CFSI 2013

9 Brugerne får det bedre Målsætningen om, at brugerne får det bedre, betyder i Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser, at borgeren på kort sigt får dækket basale livsnødvendigheder og opnår størst mulig stabilitet. På længere sigt handler det om, at brugeren bliver i stand til at mestre udfordringerne ved egne funktionsbegrænsninger, får genopbygget oplevelse af integritet og mening og bliver i stand til at deltage i det sociale liv med særligt fokus på at få og kunne opholde sig i egen bolig. Resultatdokumentation I Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser arbejdes der som pendant til Resultatdokumentation med ASI-Forsorg. ASI-Forsorg er et screenings- og udredningsværktøj, der benyttes på 110 ophold. I 2012 og 2013 undersøges det, hvilke muligheder, fordele og ulemper, der kunne være ved at udbrede ASI-Forsorg, så den også retter sig mod centrets øvrige pladstyper. Ligeledes vil Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser løbende forholde sig til kvaliteterne i resultatdokumentationskonceptet med henblik på eventuel brug og/eller inspiration og videreudvikling af ASI-Forsorg Analyse af nuværende ASI-data med henblik på at opnå viden om, hvordan og hvor data kan bruges? 2013 Beslutning om eventuel udrulning af ASI-Forsorg i forhold til øvrige pladstyper og justering af konceptet Delmål og indsatsområder FÆRRE HJEMLØSE Efter 3 måneders behandling: Ingen skal opholde sig mere end 120 dage på et forsorgshjem med mindre, det er en del af en plan. Antallet af unge på det enkelte forsorgshjem må ikke overstige 10 I 2011 har målet om, at 90 % af brugerne max. opholder sig i 120 dage på forsorgshjem samt målet om ingen unge på forsorgshjem ligesom de øvrige hjemløsemål - ikke kunnet opfyldes. Årsagerne til den manglende målopfyldelse er mangeartede. Et af hovedproblemerne er manglen på egnede boliger til målgruppen, herunder et stort pres på Den Sociale Boligtildeling i Aarhus Kommune. Næsten halvdelen af dem, som opholder sig på et forsorgshjem i over 120 dage, venter på en bolig. Derudover er der en del, der venter på udredning hos myndighed og et tilbud i Aarhus Kommune. Indsatsen udfordres endvidere af den høje, men nødvendige grad af koordination mellem mange samarbejdspartnere både på tværs af kommune, centre, søjler og magistrater, men også i forhold til eksterne samarbejdspartnere som fx Sundhedsvæsenet og Kriminalforsorgen. I 2012 arbejdes der med ungeproblematikken, dvs. unge under 25 år - med at kortlægge og løse problemerne bl.a. via ungeanalyse- og strategi. Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser understøtter de initiativer, der iværksættes med de ydelser centret har. I forhold til nedbringelse af tiden på forsorgshjem fokuseres på samarbejdet med Center for Myndighed. Virksomhedsplan for CFSI 2013 Indledning Side 9

10 Brugerne er tilfredse med vores indsats At brugerne er tilfredse med vores indsats handler om, at de oplever, at de ydelser, som de modtager i Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser, er relevante i forhold til deres problemstillinger. Brugerundersøgelser I er der ikke beslutning om at gennemføre de byrådsbesluttede brugertilfredsheds-undersøgelser i Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser. Centret vil i perioden forholde sig til, om der er behov for andre typer af undersøgelser af tilfredsheden fx stikprøver på udvalgte afdelinger. Når der skal gennemføres en brugertilfredsundersøgelse, vil Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser forholde sig konkret og refleksivt til gennemførelse og udbyttet af resultaterne. Resultatet af tilfredshedsundersøgelsen vil kunne danne baggrund for en mere kvalitativ analyse fx en BIKVA eller BIN- DEKS-undersøgelse og en efterfølgende handleplan, som adresserer udviklingspotentialerne. Udvikling af det sociale arbejde Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser udvikler tilbuddene i overensstemmelse med den for Centret bedst tilgængelige viden. Centret tilstræber best practice og forholder sig refleksivt til og arbejder velovervejet og systematisk med eksisterende metoder og værktøjer. Innovation og styrket evidensbasering I forhold til innovation vil CFSI i de kommende to år fokusere på omsætning af Kanalstrategien med særligt fokus på vejledning og undervisning af borgere i brug af borger.dk og NemID. Når og hvis, der skal løses nye opgaver, tænkes der om muligt nye velfærdsteknologiske løsninger ind. Evidens forstås i denne sammenhæng som aktuelt bedste viden. Der arbejdes i perioden med konkret reflekteret Recovery-orientering. Der arbejdes systematisk med metoder og værktøjer fra CARe-metodologien. Der etableres faglige/pædagogiske platforme på tværs i centret, som dels identificerer og reflekterer den gældende praksis, dels integrerer ny viden/kompetencer. Endelig indgår Centret i centrale udviklingstiltag - fx implementering af hjemløseplanen mv. I forbindelse med beskæftigelse arbejdes der med at udvikle Open College Network for brugerne Plan for udrulning af Kanalstrategi Fortsat uddannelse af medarbejdere i CARe Udvikling af Open College Network Implementering af Kanalstrategi Etablering af faglige/pædagogiske platforme på tværs af centret Udvikling af Open College Network 2013 Fortsat implementering af Kanalstrategi Side 10 Indledning Virksomhedsplan for CFSI 2013

11 Effektiv organisation med sikker drift En effektiv organisation betyder i forhold til indsatsen i Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser, at vi bedst muligt og med mindst indgribende indsats hjælper brugeren videre mod en selvstændig tilværelse i egen bolig. Med sikker drift forstås, at der til hver tid er en balance såvel økonomisk som styringsmæssigt - herunder en bevidst balance mellem forskellige styringsformer som fx bureaukratisk styring, professionel styring og relationel styring. Mere tid til borgerne Centret vil i 2012 og 2013 forholde sig bevidst og fokuseret til, hvad tiden bruges til, og hvor meget tid, der bruges i den direkte kontakt med den enkelte borger. Dette indeholder en afvejning af borgerens subjektive behov og den tidsmæssige ressource, der er til rådighed. Det handler ikke nødvendigvis om mere tid - men om at kvalificere og fokusere tidsforbruget med den enkelte borger. Tidsmæssige guidelines kan være med til at skabe tydelighed omkring ydelserne, men også være med til at sikre tid til alle borgere både de, som gerne vil have meget tid/kontakt med medarbejderen og de, som ikke ønsker det. Derudover er det i forbindelse med arbejdsmiljøet en gevinst for medarbejderen i forhold til forebyggelse af nedslidning. I løbet af 2013 og 2014 vil centret formulere retningslinjer til brug af tidsmæssige guidelines/tidsfastsættelse af opgaven. Styrket modtagelse af borgerne og rettidig løsning af behov Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser vil i 2013 og med udgangspunkt i strategien for helhedsorienteret rehabilitering - have fokus på koordinering af udredning og planarbejdet i et samarbejde med Center for Myndighed. Der vil endvidere blive arbejdet med at styrke forudsætningerne for samarbejdet med borgerens pårørende og netværk. Ligeledes vil indsatsen for borgere, som venter på et tilbud, blive styrket i et samarbejde med myndighed med henblik på, at borgeren kan bevare motivationen i ventetiden Drøftelse af Strategi for helhedsorienteret rehabilitering Udarbejdelse af retningslinjer for samarbejdet med de pårørende Implementering af retningslinjer for samarbejdet med de pårørende Implementering af Strategi for helhedsorienteret Rehabilitering i et samarbejde med nærmeste samarbejdspartnere 2013 Fortsat implementering af Strategi for Helhedsorienteret Rehabilitering Kvalitet i sagsbehandlingen At sikre kvalitet i sagsbehandlingen er primært en myndighedsopgave. Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser vil i 2013 og 2014 styrke samarbejdet med myndighed og bidrage til at kvalitetssikre sagsbehandlingen blandt andet via fyldestgørende udredninger og sikring af sammenhæng mellem udredninger og planer på tværs af myndighed og udfører. Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser vil fortsat kvalificere arbejdet med udredning og plan i et samarbejde med Socialstyrelsen og landets øvrige forsorgshjem og institutioner, herunder fortsat udbyde uddannelser på området. Virksomhedsplan for CFSI 2013 Indledning Side 11

12 Personale: Højt fagligt niveau og inddragelse af netværk I Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser betyder et højt fagligt niveau, at personalegruppen samlet set har de rigtige kompetencer og kvalifikationer til at løse et bredt spektrum af opgaver inden for forsorgsområdet, og at den organisatoriske og faglige diversitet udnyttes optimalt. Centret har ansat omkring 150 medarbejdere, som varetager en bred vifte af opgaver i arbejdet med hjemløse. Medarbejdergruppen består af mange forskellige faggrupper. Centret tilstræber at ansætte uddannede medarbejdere, som har de rette basiskompetencer. Medarbejderne deltager i et obligatorisk intro-program og i relevant efteruddannelse. Inddragelse af netværk betyder, at centret aktivt forholder sig til, hvordan der kan inddrages og samarbejdes med pårørende/netværk og frivillige. Ledelsesudvikling For at sikre den fortsatte ledelsesudvikling arbejder centret i 2013 og 2014 med at omsætte det Recovery orienterede ledelsesgrundlag og med at skabe fælles platforme, hvor der er et læringsmæssigt fokus på ledelsesopgaven. Der arbejdes kontinuerligt med at sikre, at der er det nødvendige ledelsesmæssige overskud og kraft ved at have fokus på, hvor grænsen går mellem ledelse og drift. Der forventes en fælles lederuddannelse i regi af Det Sociale Akademi, og for at sikre mangfoldighed i ledelsesudvikling vil ledere i Centret fortsat blive uddannet inden for forskellige ledelsesretninger med henblik på gensidig inspiration. Det Recovery orienterede ledelsesgrundlag vil sikre en fælles ramme om og homogenitet i ledelsesudøvelsen. Kompetenceudvikling I forhold til kompetenceudvikling i 2013 og 2014 arbejdes der dels med den fortsatte uddannelse af medarbejderne i CARe Basisuddannelse og dels med identificering af, hvilken videre uddannelse/træning, der skal ligge i forlængelse af CARe. Derudover vil centret sikre anden relevant kompetenceudvikling i forhold til de forskellige typer af faglige kompetencer (socialfaglig, sundhedsfaglig mv.) og det eventuelle behov for yderligere specialisering. Side 12 Indledning Virksomhedsplan for CFSI 2013

13 Pårørendestrategi Med udgangspunkt i den fælles strategi for samarbejdet med pårørende i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne vil Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser udarbejde lokale retningslinjer for, hvordan principperne omsættes Skitse/udkast til retningslinjer for, hvordan der samarbejdes med pårørende i centret Informationsmateriale til brugere og pårørende Implementering af retningslinjer for samarbejdet med de pårørende 2013 Fortsat implementering af retningslinjer for samarbejdet med de pårørende Frivillighedsstrategi I arbejdet med frivillighedsstrategien vil centret i 2012 og 2013 undersøge hvor, hvordan og om frivillige - på meningsfuld vis - kan inddrages i støttende/supplerende aktiviteter, og hvilke rammer/retningslinjer, der skal gøre sig gældende for inddragelsen fx i forhold til arbejdsmiljø, sikkerhed, konflikthåndtering mv. Skal der fx være krav, kriterier til de frivillige mv.? Hvad er fordele og ulemper ved det? Det undersøges, om der kan samarbejdes med frivillige ved at bruge de eksisterende frivillighedsstrukturer Nedsættelse af arbejdsgruppe, der udarbejder retningslinjer/forslag til modeller for inddragelsen af frivillige Beslutning af retningslinjer for inddragelse af frivillige 2013 Eventuel implementering af retningslinjer for inddragelse af frivillige Virksomhedsplan for CFSI 2013 Indledning Side 13

14 Økonomisk balance i et udviklingsperspektiv I Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser er grundlaget for udvikling i økonomisk balance. Det er nødvendigt med proaktiv styring af budgettet ved forlæns udgiftsstyring. Der er fokus på udvikling af styringsredskaber, så der sker en optimering af og fokusering af ressourcer, hvorved der kan frigøres ressourcer til forandring og udvikling af drift og ydelser. Styrkelse af budgetansvar Den nye økonomimodel præciserer/redegør for, hvordan budgetansvaret på de enkelte niveauer styrkes Helhedsorienteret styring Vi vil arbejde for, at der kommer sammenhæng mellem centrets virksomhedsplan og de lokale udviklingsplaner. Vi vil ligeledes løbende overveje, hvilke kilder til dokumentation, der eksisterer, så vi sikrer, at vi har den rigtige dokumentation. Se appendiks 2, der beskriver udviklingsplaner for de enkelte enheder i Centret. VISIONEN er karakteriseret ved at være den ideal-tilstand, vi gerne vil se Østervang i om tre, fem eller syv år. Side 14 Indledning Virksomhedsplan for CFSI 2013

15 VIRKSOMHEDSGRUNDLAG FOR FORSORGSHJEMMET ØSTERVANG Her følger beskrivelsen af virksomheden Forsorgshjemmet Østervang. Som nævnt i indledningen vil der være nogle generelle beskrivelser af ydelser, pædagogik, begrebsafklaring, pædagogiske tilgange og metoder samt beskrivelser af enhederne. Virksomhedsplan for CFSI 2013 virksomhedsgrundlag for forsorgshjemmet østervang Side 15

16 MISSION Østervangs MISSION er defineret ud fra det grundlag Aarhus Kommunes virksomhedsmodel lægger som ramme. MISSIONEN skal understøtte Søjlen for Socialpsykiatri og Udsatte Voksnes virksomhedsplan og udviklingsplan. MISSIONEN er udtryk for den samlede kerneydelse, boformen yder til beboerne og det omgivende samfund. ØSTERVANGS MISSION ER, AT: Modtage alle hjemløse, der ikke har et andet relevant tilbud i forhold til hjemløshed. Udrede de individuelle årsager til hjemløshed samt planlægge og påbegynde et helhedstilbud i samarbejde med beboeren og samarbejdspartnere. Øge den enkeltes muligheder for at klare sig i en mere selvstændig tilværelse, og dermed øge muligheden for en højere grad af social inklusion. VISION Vision er udtryk for den idealtilstand, vi gerne vil nå over 5-7 år. Det er noget, vi skal strække os efter og måske aldrig når. Men vi arbejder bevidst på det. I forhold til EFFEKT er visionen at medvirke til at nedbringe antallet af hjemløse ved at: brugerne får indsigt i egne mønstre i forhold til hjemløshed, egne muligheder og egne begrænsninger. etablere de rigtige boliger til de rigtige brugere med den rigtige støtte. borgerne opholder sig i egen bolig i længere tid. I forhold til ORGANISATIONEN er visionen at: sikre en konsekvent sammenhæng med omverdenen. producere nødvendige og sagligt begrundede løsninger med omverdenen. medvirke til en klar ansvars- og kompetencedeling med brugere og samarbejdspartnere. professionalisere ledelse som fag med fokus på de særlige vilkår, der er på området. I forhold til RESSOURCERNE vil vi: bruge hver en ledig krone på udvikling af ydelserne tiltrække de bedste medarbejdere, og gennem en innovativ personalepolitik, tilføre huset kompetencer uddanne og omsætte uddannelse i én lang løbende og aldrig afsluttet proces udvikle og omsætte uddannelse til forsorgsområdet lokalt, nationalt og globalt formidle viden om forsorgsfeltet skabe optimale fysiske rammer for løsning af opgaven skabe det sundeste og sikreste arbejdsmiljø i forsorgsfeltet SAGT MED ANDRE ORD: Vi vil være bedre til det, vi beslutter os for at blive bedre til! Side 16 virksomhedsgrundlag for forsorgshjemmet østervang Virksomhedsplan for CFSI 2013

17 STRATEGI Strategi er udtryk for bevidste valg og prioriteringer af mål og delmål. Det er de veje, vi vil gå for at udfylde vores mission og nå vores vision. Strategien er, ligesom visionen, udarbejdet på baggrund af en grundig analyse af brugernes og omgivelsernes behov, organisationens ressourcer og en bottom-up proces i huset. I det følgende præciseres vores vision og i direkte forlængelse heraf redegøre for strategien. VISIONEN SIGER: I forhold til effekt er visionen at medvirke til at nedbringe antallet af hjemløse ved: At brugerne får indsigt i egne mønstre i forhold til hjemløshed, egne muligheder og egne begrænsninger. At etablere de rigtige boliger til de rigtige brugere med den rigtige støtte. At borgerne opholder sig i egen bolig i længere tid. STRATEGIEN ER: fortsat at kvalificere og specialisere vores udredninger på mindst to niveauer: 1: Almindelige udredninger til brugere, der med de generelle ydelser har ophold på de almindelige pladser. 2: Udredninger af længere varighed, rettet til brugere, der har andre eller mere komplekse problemer end den generelle målgruppe. Enhver udredning sker med maksimal inddragelse af brugeren og altid med brugerens egne erfaringer og vurderinger i fokus. Der sker en løbende pladsdimensionering internet og eksternt og en løbende tilpasning i forholdet mellem egne eksterne boliger og boliger jf. Lejelovens forsøgsbestemmelser. Det er erfaringen, at nogle brugere har brug for støtte og træning i mere end 4 måneder på Østervang. Der bruges ca. 6 pladser til mere pensionatslignende pladser på selve Østervang, hvor opholdet kan vare fra 4-12 måneder. Gruppen skal tilbydes de samme ydelser som øvrige beboere. Der sker en dokumentation af effekten af arbejdet på kort, mellemlang og lang sigt ved at bruge ASI-forsorg, på sigt i hele organisationen, og ved at etablere anvendt forskning og praksisforskning i direkte tilknytning til Østervang. VISIONEN SIGER: I forhold til ydelser er visionen at være specialister i: Håndtering af hjemløshed Længerevarende ophold, botræning og bostøtte Stabiliserende indsats og afrusning Beskæftigelse af hjemløse og andre særligt socialt udsatte Etablering og drift af særlige indsatser og botilbud. STRATEGIEN ER: at sikre, at der sker en produktion af de rigtige ydelser i samarbejde med de aktører, der har en betydning for brugeren i brugerens sag. Ydelsernes relevans for indsatsen mod hjemløshed vurderes løbende og mindst en gang om året. Virksomhedsplan for CFSI 2013 virksomhedsgrundlag for forsorgshjemmet østervang Side 17

18 STRATEGI er udtryk for de handlinger, vi vil iværksætte for at styre mod vores vision og understøtte missionen. Vi skal fortsætte med at kvalificere udredninger, og på den baggrund synliggøre og systematisere, hvilke ydelser, der modsvarer brugerens behov. Vi vil løbende undersøge systematisk, om vores ydelser modsvarer den enkelte brugers behov. I forhold til beskæftigelse vil vi tilbyde en særlig udredning, der skal synliggøre, hvilke beskæftigelsesmæssige kompetencer, brugeren har. beskæftigelsesudredning tilbydes brugere af Østervang g eksterne brugere i aftalte forløb. Vi vil etablere beskæftigelse jf. Servicelovens 103 og LAb- lovens 32. Ved udflytning og andre overgange i brugerens liv, som vi har indflydelse på, vil vi arbejde på at skabe grøn bølge. Det betyder, at brugeren ikke skal opleve uforklarlige forhindringer i forløbet. En bruger, der udskrives til egen bolig, kan fx være i beskæftigelse på Østervang i op til tre måneder. En lille gruppe af meget belastede stofmisbrugere med voldelig og udadreagerende adfærd er svære at arbejde sammen med på de kendte pladstyper. Vi vil medvirke til at udvikle og etablere de rigtige tilbud til den gruppe af brugere, men ikke alene. Tilbuddene skal udvikles sammen med andre aktører i brugerens liv. VISIONEN SIGER: I forhold til organisationen er visionen at Sikre en konsekvent sammenhæng med omverdenen Producere nødvendige og sagligt begrundede løsninger med omverdenen Medvirke til en klar ansvars- og kompetencedeling med brugere og samarbejdspartnere Professionalisere ledelse som fag med fokus på de særlige vilkår, der er på området STRATEGIEN ER: For at sikre sammenhæng for brugeren vil vi deltage i relevante samarbejdsfora og netværksdannelser, og monitorere og overvåge de forhold i omgivelserne, der har en betydning for brugerne og Østervangs opgaveløsning. Vi vil nytænke informationsindsamling, og generere relevante data i forhold til at skaffe os viden og indsigt i brugernes og omgivelsernes behov. Østervang skal være kendetegnet ved en klar og tydelig organisering, klare strukturer, tydelig ansvars- og kompetencefordeling samt klarhed på ydelser og indsats over for samarbejdspartnere og omgivelser. Side 18 virksomhedsgrundlag for forsorgshjemmet østervang Virksomhedsplan for CFSI 2013

19 VISIONEN SIGER: I forhold til ressourcerne vil vi: Bruge hver en ledig krone på udvikling af ydelserne Tiltrække de bedste medarbejdere, og, gennem en innovativ personalepolitik, tilføre huset kompetencer Uddanne, og omsætte uddannelse, i én lang løbende og aldrig afsluttet proces Udvikle og omsætte uddannelse til forsorgsområdet lokalt, nationalt og globalt Formidle viden om forsorgsfeltet Skabe optimale fysiske rammer for løsning af opgaven Skabe det sundeste og sikreste arbejdsmiljø i forsorgsfeltet STRATEGIEN ER: at både generalister og specialister i produktion af ydelser, indsats og løsninger rettet mod hjemløshed skal befinde sig på Østervang. Generelisterne retter sig mod den almindelige og kendte opgaveløsninger, mens specialisterne dels retter sig mod specialopgaver, fx i forbindelse med udredning, og ydelser, der kræver specialkompetencer. Specialisterne løser også andre, tværgående opgaver som dokumentation af effekt, forskning, evalueringer og lignende. Systematisk supervision til hele Østervang understøttes af det nødvendige antal kroner. Arbejdsmiljø og Intern Udvikling (AI) genererer løbende erfaring og viden, der i tæt samarbejde med enhederne udvikler den rigtige uddannelse på det rigtige niveau til de rigtige medarbejdere. Intern udviklingsopgave er i samarbejde med afdelingsledere og medarbejdere, at omsætte besluttede udvikling og uddannelse, at igangsætte udviklingsarbejde, at monitorere på udviklingsarbejdet og at implementere udviklingsarbejde til drift. Udover dette har Intern Udvikling en række administrative opgaver, som fx at administrere det store antal studerende og praktikanter Østervang modtager hvert år. Medarbejdere og ledere på Østervang besidder megen åben og skjult viden om arbejdet med hjemløse og andre socialt udsatte. Vi vil kortlægge kompetencer og tilbyde relevante uddannelser, timelærerunder- visning og deltagelse i kursusog uddannelsesforløb. Vi vil uddanne vejledere i relevante fag og uddannelser, så vi kan tilbyde praktikforløb til flere på Østervang. Vi vil understøtte artikel skrivning og deltagelse i diskurser og diskussioner med tid og penge. Der er stor opmærksomhed på fysisk og psykisk arbejdsmiljø i samfundet og på Østervang. Der er meget fokus på sygefravær. Vi vil sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere og ledere. Østervang har derfor en arbejdsmiljøleder, der med klart definerede opgaver og fokus på sygefravær, arbejder tæt sammen med arbejdsmiljøgrupperne og identificerer områder og indsatser, der forbedrer arbejdsmiljøet. Det er især forskellige psykologiske belastningsfaktorer i forbindelse med opgaveløsningen, der er i fokus. Virksomhedsplan for CFSI 2013 virksomhedsgrundlag for forsorgshjemmet østervang Side 19

20 YDELSER Vores ydelser tager udgangspunkt i det, vi i henhold til lovgivningen skal gøre og i den måde, vi har valgt at håndtere lovgivningen på. Det er den måde, vi har valgt at oversætte lovgivningen på, som overføres til arbejdet i huset og de ydelser, der bliver leveret til den enkelte bruger på daglig basis. De helt konkrete og udspecificerede ydelsesbeskrivelser er i appendiks 1. SOM DET FREMGÅR AF MISSIONEN, ER VORES OPGAVE, AT: Modtage alle hjemløse, der ikke har et andet relevant tilbud i forhold til hjemløshed. Øge den enkeltes muligheder for at klare sig i en mere selvstændig tilværelse og dermed øge muligheden for en højere grad af social inklusion. Udrede de individuelle årsager til hjemløshed. Planlægge og påbegynde et helhedstilbud i samarbejde med beboeren og samarbejdspartnere. Man skal som udgangspunkt være selvhjulpen i forhold til bad, mad og vask, når man er beboer på en 110-plads. PLADSERNE PÅ ØSTERVANG ER OPDELT I TO OVERORDNEDE KATEGORIER: Midlertidige pladser. Det er Modtageenheden, Forsorgsenheden og Stabiliserende Enhed. Som noget særligt har Centret afrusningspladser for socialt udsatte. Varige pladser. Det er pladser i Kilden og Mosen, der er organiseret som boligforeninger og dermed beregnet til brugere, hvis livssituation er afklaret og som skal modtage støtte med henblik på at stabilisere og evt. udvikle brugeren. Systematikken er, at man på de midlertidige pladser såvel dækker - som afklarer et akut behov bl.a. ved hjælp af udredning og planredskabet. På de støttende pladser gives den støtte, der skal til for at bevare de færdigheder, brugeren har. Støtten er principielt og reelt uden tidsmæssig begrænsning. Formålet er afklaring, udvikling og bevaring af kompetencer og færdigheder. UDREDNING HAR FLERE FORMÅL: Dels skal den understøtte en systematisk samtale med brugeren om brugerens forhold. Dels skal den give både bruger og medarbejder et fælles og reelt grundlag at vurdere på. Dels skal den systematiske udredning være med til at skabe et kommunikativt felt mellem bruger og medarbejder. Dels skal udredningen danne grundlag for planarbejdet. Både udredning og vores øvrige ydelser hviler på et pædagogisk grundlag. Side 20 virksomhedsgrundlag for forsorgshjemmet østervang Virksomhedsplan for CFSI 2013

21 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, der har svært ved at være i egen bolig eller ikke har egen bolig. PÆDAGOGIK Vi antager som udgangspunkt, at mennesker kan lære noget om sig selv og forandre egen adfærd. Brugeren skal støttes i, på egne betingelser, at genskabe en aktiv og ligeværdig deltagelse i samfundslivet. Brugeren får støtte til at opnå en vis livskvalitet uanset omfanget af egne kompetencer og ressourcer, når brugeren efter opholdet flytter i egnet bolig. De brugere, der henvender sig på Østervang, har ofte levet en omtumlet tilværelse og et meget kaotisk liv. Derfor er vores første indsats i samarbejde med brugeren, at afvikle den mest akutte sagsbehandling, så livssituationen for brugeren ikke forværres yderligere. Desuden kan brugeren tilbydes afrusning. Brugeren kan ligeledes henvises til samtale med Østervangs psykiatriske konsulent. Under opholdet i Modtageenheden laves en ASI-forsorg screening til afdækning af brugerens selvoplevede situation de seneste 30 dage. Under opholdet i Forsorgsenheden laves en systematisk afdækning af ressourcer og problemstillinger med udgangspunkt i vores udrednings- og opholdsplans redskab. Brugerens egen holdning og beskrivelse af sin livssituation kommer her til udtryk. Gennem samtalerne og beskrivelserne i udredningen aftales, hvad der skal arbejdes med under opholdet. Samarbejdspartnere kontaktes og aftaler, hvem der gør hvad, udarbejdes i opholdsplanen ud fra den samlede vurdering. I vores daglige arbejde søger vi efter så megen brugerinddragelse og brugerdeltagelse som muligt, så den enkelte bruger oplever indflydelse på egen situation. Dermed er brugeren med til at tage ansvar for forandringer i eget livsmønster. Virksomhedsplan for CFSI 2013 virksomhedsgrundlag for forsorgshjemmet østervang Side 21

22 PÆDAGOGISKE TILGANGE OG METODER Vores pædagogiske grundlag hviler på et forandringsteoretisk og læringsteoretisk grundlag. De to grundlag udfoldes metodisk på en række forskellige måder i de forskellige enheder. Der kan nævnes struktur og konsekvenspædagogiske metoder, kontakt og relationsarbejdet, og de konkrete pædagogiske teknologier, fx kognitive metoder vi har i anvendelse. Strukturpædagogik betyder at arbejde med indlejring af rutiner og praksis afstemt efter tid og sted. Det betyder skabelse af øget orientering hos aktørerne, fx i strukturering af samtaler. Relationspædagogik er samtaler, nærhed, samvær og en form for gensidig sensitivitet. Fokus ligger på forskellige, bevidst valgte relationelle linjer. Jeg - du relation Jeg - det relation Den behandlingsbærende relation, alliancen Konsekvenspædagogikken bidrager til løbende at reflektere over brugerens handlinger og konsekvenser og dermed etablere læringsrum for brugeren. Konsekvenspædagogikken fremmer gennem erkendelse, brugerens overvejelse om konsekvenser for brugerens kompetencer og situation. De enkelte enheders konkrete metoder og praksis formuleres i de afsnit, der omhandler de enkelte enheder. Side 22 pædagogiske tilgange og metoder Virksomhedsplan for CFSI 2013

23 Vi antager, som udgangspunkt, at mennesker kan forandre adfærd og lære noget om sig selv. BEGREBSAFKLARING Vi sondrer mellem praksis, metode og teori på følgende måde, inspireret af Ib Andersen, 2005: Praksis: er udtryk for det vi gør i konkrete sammenhænge, og hvor bevidstheden om, hvad vi gør, og hvad vi vil opnå, kan være svingende. Praksis kan være indlejrede metoder. Metode: er udtryk for det, vi gør, i både konkrete og generelle sammenhænge, og hvor bevidstheden om, hvad vi gør, og hvad vi vil opnå, både i forhold til individ og organisation, er høj. Metode er karakteriseret af at den bruges over tid. Teori: er udtryk for de forklaringer, vi bruger for at skabe overblik over det, vi gør i vores praksis og i vores valg af metoder. Virksomhedsplan for CFSI 2013 begrebsafklaring Side 23

24 Man har respekt for og kan håndtere brugerens drømme og vanskeligheder. medarbejdere Østervangs medarbejdere skal være fagligt og personligt kompetente. Vores personalepolitik beskriver denne sammenhæng grundigt. De faglige kompetencer udtrykker sig ved at medarbejdere: Kan beskrive observationer og iagttagelser. Kan støtte brugeren i en øget bevidsthed om forskellige handlemuligheder og alternative måder at anskue problemer og udfordringer på. Kan støtte brugeren i at afprøve nye handlemuligheder. Kan fremstå professionel og personlig og ikke privat. Kan være åben for faglig refleksion bl.a. gennem supervision og kollegial sparring og dermed blive opmærksom på blinde vinkler i eget arbejde. De personlige kompetencer udtrykker sig ved at medarbejdere: Har respekt for og kan håndtere brugerens drømme og vanskeligheder. Kan møde brugerens følelser og forstå brugerens virkelighed. Er respektfulde, vedholdende, tydelige og kan sætte grænser for brugeren og for sig selv. Kan indgå i en professionel relation og sætte sig ud over egne behov, værdier, normer og holdninger. Kan identificere dilemmaer og håndtere konflikter og uenighed i en anerkendende kommunikationsform. Side 24 medarbejdere Virksomhedsplan for CFSI 2013

25 UDVIKLINGSPLANER OG MÅL Processen for udvikling af udviklingsplaner og mål fra Socialforvaltningen, Søjlen for Socialpsykiatri og Udsatte Voksne, og Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser foregår i en kontinuerlig og parallel proces. Der er forskellige måltyper på forskellige niveauer. Ud over disse mål er der opsat mål for enhederne på Østervang. Disse mål er både kvantitative og kvalitative, således at man kan aflæse direkte, hvorvidt målsætningerne er nået eller ej. Målene er kategoriseret efter virksomhedsmodellen og kan ses i sin fulde udstrækning, enhed for enhed, i appendiks 2. Virksomhedsplan for CFSI 2013 udviklingsplaner og mål Side 25

26 Side 26 Virksomhedsplan for CFSI 2013

27 ENHEDERNE OG DERES YDELSER Virksomhedsplan for CFSI 2013 enhederne og deres ydelser Side 27

28 Modtageenheden er Østervangs yderste forpost. Har åben i 24 timer i døgnet i 365 dage om året. MODTAGEENHEDEN Modtageenheden tager imod henvendelser fra hjemløse eller henvendelser fra samarbejdspartnere og pårørende med kendskab til hjemløse. Alle tilbuddene er 110 pladser. Den første afklaring finder sted telefonisk eller ved personlig henvendelse, hvorefter det afklares om optagelse på Østervang er relevant. Opholdet på en af Modtageenhedens 12 pladser er af kortere varighed. Efter optagelse lægges der planer om fortsat ophold på Østervang eller evt. andet sted. Samtidig arbejdes der videre med afklaring og udredning påbegyndes. Vi tilbyder i samarbejde med Forsorgsenheden et midlertidigt ophold af en varighed på omkring 4 måneder. Formålet med opholdet i Modtagelsesenheden er at medvirke til at skabe overblik og struktur, således at den hjemløse oplever stabilitet i hverdagen. YDELSERNE FOR MODTAGELSESPLADSERNE ER KORT FORTALT TILBUD OM Eget værelse Kost Samarbejde omkring medicin Primær sagsbehandling Påbegyndt udredning ASI-udredning Beskæftigelsesmuligheder. Side 28 enhederne og deres ydelser Virksomhedsplan for CFSI 2013

29 Der er 43 pladser i Forsorgsenheden. Hver bruger har eget værelse med køleskab. Enheden indeholder fælles køkken og badefaciliteter. FORSORGSENHEDEN Efter Modtageenheden er det næste skridt en indskrivning i Forsorgsenheden. Arbejdet i Forsorgsenheden er organiseret omkring tre teams, der hver har ansvar for et antal pladser. Et team er tværfagligt sammensat og består af socialrådgivere, pædagoger og ergoterapeuter. I Forsorgsenheden er der skærmede pladser, der er beregnet til ophold ud over de 120 dage, der er vores servicemål. Her kan vi arbejde mere dynamisk med indskrivning, pauser og udskrivning. Der er 43 pladser i Forsorgsenheden. Hver bruger har eget værelse med køleskab. Enheden indeholder fælles køkken og badefaciliteter. YDELSER I FORSORGSENHEDEN: Sagsansvarlig for skabelse af kontinuitet i sagsgangen og en samarbejdsalliance Udredning af ressourcer og begrænsninger i forhold til livssituation og kommende bolig Delplan. Plan for ophold på boformen Indsatsplan. Plan for indsats Skærmede pladser med fleksibel udrednings- og opholdstid Boafprøvning i eget værelse Adgang til køkkefaciliteter og/eller støtte til at få daglig kost Støtte i forhold til misbrug/psykiske lidelser. I samarbejde med behandler, læge, psykiater mv. Støtte til selvadministration af medicin Støttende samtaler Coachende samtaler Følgeskab Samarbejde med handlekommune Afsøgning af beskæftigelse og aktivitetsmuligheder. Virksomhedsplan for CFSI 2013 enhederne og deres ydelser Side 29

30 STABILISERENDE ENHED Enheden er døgndækket. Der er altid minimum ét sundhedsfagligt personale til stede i afdelingen. Der tilknyttes kontaktperson til hver enkelt bruger. Stabiliserende enhed tilbyder Medicinsk afrusning af hjemløse alkoholmisbrugere. Midlertidigt stabiliserende ophold for brugere, der har grundlæggende problemer som hindrer en løsning af hjemløshedsproblematikken inden for servicemålenes ramme på max. 120 dages ophold, og hvor de helbredsmæssige problemer spiller en rolle. Varigt ophold i Søhuset for socialt udsatte aktive misbrugere med et varigt plejebehov. Visitation til Søhuset sker efter Servicelovens 85, via henvendelse til den relevante myndighedssagsbehandler. Optagelse til afrusning eller stabiliserende ophold sker ved henvendelse til Stabiliserende Enheds personale. Personalet er tværfagligt sammensat af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, socialrådgivere, pædagoger og ergoterapeuter. Boligerne til stabiliserende ophold er møblerede og med eget badeværelse og tekøkken. Søhusets lejligheder er 1 værelses lejligheder med køkken og bad. Der er derudover indrettet fællesarealer med fælleskøkkener og tv-stuer. YDELSER I STABILISERENDE ENHED Medicinsk abstinensbehandling af alkoholmisbrugere Motivation til relevant efterbehandling fx i Center for Alkoholbehandling Personlig pleje og bistand samt almen sygepleje Udredning af ressourcer og begrænsninger med henblik på afklaring af fremtidigt støttebehov Støtte til økonomiudredning Støtte til relevant medicinering Ledsagelse i fornødent omfang Støtte til social kontakt Udarbejdelse af delhandleplan og/eller indsatsplan Fornøden relation til afdelingens personale med sigte på løsning af delhandleplanens arbejdspunkter inden for en afgrænset tidshorisont Rusmiddelaftaler med sigte på støtte til reduktion og/eller stabilisering af rusmiddelmisbrug Almindelig botræning Side 30 enhederne og deres ydelser Virksomhedsplan for CFSI 2013

31 KILDEN og mosen HJEMLØSHED Brugergruppen har i varierende omfang været udsat for hjemløshed og udtrykker behov for at erhverve sig en bolig med et længerevarende perspektiv i et støttende og beskyttende levemiljø. RUSMIDDELFORBRUG Brugergruppen har gennem en årrække haft varierede afhængighedsproblemer med alkohol og/eller euforiserende stoffer/narkotika. Brugergruppen ønsker som udgangspunkt ikke at arbejde for at ophøre med rusmiddelforbruget, sommetider tilmed et udtalt ønske om at kunne fastholde forbruget. Brugergruppen er åben for at tale om deres forbrug og at træffe vejledende aftaler om forbrug, indføring, opbevaring osv. af rusmidler. SOCIAL OMGANGSFORM Brugergruppen har differentierede vanskeligheder ved at indgå i sociale relationer og sociale sammenhænge; brugergruppen kan fremvise udadreagerende reaktioner, tilbagetrukket habitus og/eller undgående habitus m.m. og har brug for støtte og hjælp til at undgå/bearbejde belastninger samt opleve støttende strukturer, meningsgivende tilknytning og passende stimuli. HELBRED Brugergruppen kan meget let have svigtende fysisk helbred eller kroniske lidelser som følge af et langt og belastende liv, utilstrækkelig ernæring samt diverse skader som følge af rusmiddelmisbrug. Dette gælder for brugere som bor i Kilden; for Mosens brugeres vedkommende skal det fysiske helbred være af en sådan art, at vedkommende som udgangspunkt er fysisk selvhjulpen og i stand til at varetage simpel personlig hygiejne. Hvad angår psykisk helbred kan brugerne have forskellige typer af psykosociale vanskeligheder og eller personlighedsforstyrrelser mens der ikke må foreligge klassiske, psykiatriske sygdomme (maniodepression, mani eller svær depression samt skizofreni). VARIGHED Opholdet kan principielt have livslang varighed; brugerne lejer sig ind i botilbuddet via lejekontrakt i henhold til Lejeloven men den enkelte brugers ophold i den lejede bolig skal altid ses i sammenhæng med brugerens gældende, objektive behov for bostøtte, som den gives i tilbuddet. Derfor kan et ophold i Kilden afsluttes, hvis det kan konstateres, at brugeren ikke længere har et relevant støttebehov eller vedkommendes livssituation og problemkompleks udvikler sig på en måde, som gør Kildens tilbud inadækvat. MOTIVATION Den enkelte bruger skal være indstillet på at leve i et bomiljø, hvor andre brugere med tilsvarende problematikker lever og opholder sig. Brugeren skal være indstillet på at betale for kost og diverse andre faste serviceydelser. Brugeren skal være indstillet på med jævne mellemrum at drøfte sit rusmiddelforbrug med bostøttepersonalet og Kildens ledelse. For brugerne i Mosens vedkommende tages der udgangspunkt I, at brugeren ikke umiddelbart kan finde sig til rette i at bo i et tæt befolketlevemiljø, men i stedet er motiveret for en fritliggende pavillon, som giver mindre stimulus/ringere social tæthed. Virksomhedsplan for CFSI 2013 enhederne og deres ydelser Side 31

32 BOSTØTTENS INDHOLD Bostøtten tager udgangspunkt i evidensbaseret sygepleje og en kombination af strukturerende, relationsbaseret, erfarings- og konsekvensorienteret samt oplevelsesorienteret pædagogik. Disse pædagogikker og denne sundhedsfaglige pleje udfoldes gennem otte ydelser, som ligger beskrevet i ydelsesdelen. Kilden er desuden i færd med at implementere Recovery-perspektiv og CARe-metodologier i den daglige indsats. VISITATION Brugerne kan visiteres på hjemkommunes myndighedsrådgivers anmodning og visitationsprocessen, som finder sted i et samarbejde mellem brugeren selv, Kildens ledelse, myndighedsrådgiver og evt. faglige konsulenter, kan strække sig over 1-2 måneder, afhængigt af sagens kompleksitet, brugerens parathed/kognitive formåen samt andre forhold, som bevirker at processen nødvendigvis må trække ud. Der foreligger procedurebeskrivelse ved visitation/indskrivning samt guide til støtte/hjælp til brugeren i forbindelse med indskrivning og indflytning. Side 32 enhederne og deres ydelser Virksomhedsplan for CFSI 2013

33 Mulighederne omfatter en bred vifte af individuelt tilrettelagte tilbud... BYGNINGS OG BESKÆFTIGELSESENHEDEN VORES UDGANGSPUNKT ER: Det er godt at have noget at lave i sin hverdag. Det er sundt at lave noget. Den, der har viljen og lysten, har muligheden. Brugeren har pligt til at bruge de evner, brugeren har både af hensyn til sig selv og sine omgivelser. Vi vil gerne hjælpe brugeren med at finde sine evner. VÆRKSTEDETS EKSISTENS ER TOBENET: En enhed, der tilbyder beskæftigelse til alle brugere på Østervang. En enhed for teknik og vedligehold af bygninger. Benene er under samme ledelse og i henhold til Østervangs virksomhedsgrundlag. Beskæftigelsesenheden skal på hverdage i tidsrummet , fredage dog til kl , kunne engagere enhver bruger på Østervang med særlig tilrettelagt beskæftigelse. Dette skal understøtte en udredning og planlægning eller understøtte de planer, der allerede er lagt. Mulighederne omfatter en bred vifte af individuelt tilrettelagte tilbud fra produktionsarbejde til mere interessebetonet hverdagsbeskæftigelse. Tilknytningen til beskæftigelsesenheden kan efter aftale fortsætte ud over den tid, man bor på Østervang. Beskæftigelsesenheden deltager fra første dag af opholdet i planerne for brugernes beskæftigelse. Dette organiseres i teams. Medarbejderne er aktive i at opsøge brugere, der ikke er mødt. Beskæftigelsen har til stadighed et relativt enkelt produktionsapparat og enkle produktionsopgaver at tilbyde, hvilket p.t. er mærkepæle, brændesalg, pakke- og monteringsarbejde og lignende. Østervangs tekniske medarbejdere skal på det generelle niveau sikre, at Østervang er vedligeholdt i henhold til de gældende vedligeholdelsesplaner. På det konkrete niveau skal medarbejderne sikre husets tekniske funktion efter gældende procedurer. Virksomhedsplan for CFSI 2013 enhederne og deres ydelser Side 33

34 Bygnings- og Beskæftigelsesenhedens tilgang og tilbud til de 3 matchgrupper match- Gruppe Kendetegn Kerneydelse Nærmeste udviklingszone Typisk aktivitet Pædagogisk fokus 1 Brugere, som umiddelbart eller efter kort træning på specifikke områder kan gøres arbejdsmarkedsparate. BBE leverer en ydelse, der bringer brugerne tættere på selvforsørgelse via ordinært arbejde. Brugerne tilbydes et produktionsværksted. Normerne på arbejdsmarkedet. Samarbejdsevne. Stabilitet og kontinuitet. Ansvarlighed. Øget bevidsthed om løfteteknik, arbejdsstillinger m.v. Selvstændige, differentierede opgaver med passende udfordring i produktion eller vedligeholdelsesarbejde i brændsel, snedkeri eller udehold. Motion og idræt. PC kørekort. Understøtte udvikling af arbejdsidentitet. Samarbejdsevne og stabilitet. Give feedback på stærke og svage sider. 2 Brugere, som gennem en længerevarende pædagogisk og trænende indsats forventes at kunne indtræde på arbejdsmarkedet på særlige vilkår. Svag identitet. Lavt selvværd. Sårbarhed. BBE leverer en ydelse, der gør det nemmere for brugerne at overvinde barrierer i forhold til at deltage og gennemføre kommende beskæftigelsestilbud. Alternativt at kunne bestride et skåne- eller flexjob. Brugerne tilbydes beskyttet beskæftigelse. Stabilitet og kontinuitet. Samarbejdsevne. Sociale kompetencer. Bevidsthed om løfteteknik og arbejdsstillinger. Forbedret sundhed. Bedre fysisk form. Oplæring og træning i reelle arbejdsopgaver. Motion og idræt. PC kørekort. Madgruppe. Opbygge identitet som ikke-misbruger. Flytte fokus fra diverse problemer til arbejdsopgaven. Udvikle selvværd, erkende problemer og finde strategier til afhjælpning. 3 Varigt nedsat funktionsevne i form af hjerneskade eller demens, uden udsigt til arbejdsmarkeds-tilknytning og med pension som forsørgelsesgrundlag. Lavt energiniveau samt manglende sociale og kognitive færdigheder. BBE leverer en ydelse, der giver struktur og genkendelighed i brugernes hverdag. Der gives mulighed for skabelse af sociale kontakter. Der gives mulighed for at forbedre kondition og ernæringstilstand. Brugerne tilbydes et værested. Fastholde koncentration. Længere arbejdsperioder. Samarbejdsevne. Forbedret kondition. Sociale kompetencer. Enkelt montagearbejde eller hobbyaktivitet i fast, forudsigelig struktur, som primært iværksættes for at skabe udfordringer og stimuli afstemt efter den enkeltes færdigheder. Motion og idræt. PC kørekort. Madgruppe. Tryghed, genkendelig- hed, omsorg. Vidtgående hensyn i form af fleksibel mødetid, pauser, individuel støtte og instruktion. Madlavningsteknik og køkkenhygiejne. På arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside kan man læse om Matchmodeller. Side 34 enhederne og deres ydelser Virksomhedsplan for CFSI 2013

35 SERVICEENHEDEN Som det fremgår flere steder, er en del af enhedernes ydelser rettet både mod brugere og medarbejdere. Det gælder også Serviceenheden. Serviceenheden sørger for kost og forplejning til brugerne og for den interne servicering. Rengøring og vaskeri er i et 8500 etage m2 med flere tusinde ind og udskrivninger en betydelig del af Serviceenhedens arbejde. ADMINISTRATIONSENHEDEN Administrationens primære ydelser er løn og personaleadministrative opgaver i forhold til knap 100 fastansatte medarbejdere og løst tilknyttede afløsere, regnskab, budgetlægning og økonomistyring for centret for et samlet budgetvolumen på knap 70 mio. kr., aktivitetsregistrering og analyser i forhold til de forskellige pladstyper, administration af intern uddannelse, support og koordination af it-drift samt sekretariatsfunktion for centerleder og CenterMED. Administrationsenheden opkrævningsfunktion for opholdsbetaling mv. bringer enheden i hyppig kontakt med brugerne. Fokus på økonomi og overdragelse af ansvaret for indtægter fra salg af pladser og statsrefusion har de sidste år medført en yderligere intensivering af økonomistyringsopgaven. Der er fokus på udvikling af styringsredskaber med det sigte at frigøre ressourcer til udvikling af drift og ydelser. ARBEJDSMILJØ OG INTERN UDVIKLING Østervang har til indløsning af både vision og strategi etableret Arbejdsmiljø og Intern Udvikling (AI). Arbejdsmiljø og Intern Udvikling udvikler og planlægger uddannelse for primært Østervang og sekundært for Centret. Principielt favner AI to opgaveporteføljer: organisationsudvikling og arbejdsmiljø. Organisationsudvikling og uddannelse på den ene side og arbejdsmiljø på den anden side. En væsentlig del i Østervangs vision og strategi er, at vi til enhver tid sikrer medarbejderne et sikkert og sundt arbejdsmiljø i en hel og velfungerende organisation. Sikkert og sundt arbejdsmiljø kan imidlertid ikke stå alene. Det knytter sig uløseligt til organisationens struktur, uddannelsesniveau, opgaveportefølje, ydelsesforståelse mv. Til arbejdsmiljø knytter sig også, at udvikling, implementering af nye opgaver og nye afdelinger og enheder sker på en fornuftig og hensigtsmæssig måde for hele organisationen. Østervang har på den baggrund ansat en arbejdsmiljøleder samt en intern udviklings- og uddannelseskonsulent. Arbejdsmiljølederen skal til enhver tid understøtte arbejdsmiljøgrupperne, da de er de primære aktører i arbejdsmiljøarbejdet på Østervang. Arbejdsmiljølederen har ligeledes ansvar for, at Østervang er opdaterede med hensyn til lovgivning og regler, samt at den samlede arbejdsmiljøorganisation fungerer så optimalt som muligt. Medarbejderne i AI skal til enhver tid i samarbejde med afdelingsledere og enheder, identificere og understøtte det udviklingsbehov, der er i de enkelte enheder til løsning af opgaven og indfri ydelserne samt monitorere på processerne og - stadig i samarbejde med enhederne - sikre, at implementering lykkes. Medarbejderne skal også i samarbejde med enhederne identificere og udvikle intern uddannelse. Både i forhold til den uddannelse, vi skal have og tage og den uddannelse, vi kan tage. Endelig deltager medarbejderne i dokumentationsarbejdet. Virksomhedsplan for CFSI 2013 enhederne og deres ydelser Side 35

36 VISIONEN ER: Vi vil gennem faglig udvikling, uddannelse og professionalisering medvirke til at gøre Østervang, Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser og forsorgsfeltet til et felt med høj status og prestige. I forhold til organisationsudvikling vil Arbejdsmiljø og Intern Udviklings opgave være at udvikle metoder og teknologier til implementering af faglige og pædagogiske metoder. Side 36 enhederne og deres ydelser Virksomhedsplan for CFSI 2013

37 EFFEKTEN AF VORES INDSATS Gennem de senere år er fokus på effekten af indsatsen i det sociale arbejde i al almindelighed øget betydeligt. Efter vores opfattelse er det kun ret og rimeligt at forholde sig til, om den indsats man yder, også har en effekt i forhold til det man gerne vil opnå. Østervang deltager, som beskrevet i mission, vision og strategi, meget gerne i dette arbejde på forskellige niveauer. At undersøge effekt betyder også, at man skal gøre sig klart, hvad man undersøger og med hvilke præmisser. Man skal endvidere gøre sig klart, om de sammenhænge, der efterspørges dokumentation af, reelt kan dokumenteres. Vi har siden 2009 arbejdet systematisk med ASI-forsorg-screeninger, hvor brugerne ved indskrivningen skal tage stilling til deres egen situation for de seneste 30 dage. ASI-forsorg-indskrivning skal kombineres med en ASI-forsorg-udskrivning, hvor brugeren ved planmæssig udskrivning fra Forsorgsenheden, det vil sige efter ca. 4 måneders ophold, skal forholde sig til, hvordan situationen nu er. Der skal spørges med samme systematik, som der blev spurgt ved indskrivningen. Vi får på den måde mulighed for at vurdere, dels på hvilke områder brugerne, både som individ og som gruppe, oplever en forbedring, og dels hvilke ydelser brugerne i særlig grad profiterer af, eller i ringe grad profiterer af. Det er meget væsentlig information for vores arbejde. Der er meget information i ASI-forsorg, for meget til at det giver mening at gengive i denne Virksomhedsplan. Der laves derfor selvstændige rapporter. Første rapport udkom i sommeren 2010 og kan ses på Østervangs hjemmeside. Anden rapport udkom december 2011 og tredje rapport udkom i Virksomhedsplan for CFSI 2013 effekten af vores indsats Side 37

38 INDSKRIVNINGER Indskrivninger totalt 2010 fordelt på enheder Enhed Antal indskrivninger Antal personer Procent Procent for person Afrusnings Enhed ,76 38,53 Ekstern Enhed ,37 3,74 Intern Enhed ,54 13,29 Kilden 4 4 0,13 0,42 Modtage Enhed ,76 12,25 Mosen 4 4 0,13 0,42 Natpladser ,32 31,36 Total ,01 100,01 Indskrivninger totalt 2011 fordelt på enheder Enhed Antal indskrivninger Antal personer Procent Procent for person Afrusnings Enhed ,77 46,41 Beskæftigelsen 4 4 0,35 0,65 Forsorgs Enhed ,38 23,53 Kilden 3 3 0,27 0,29 Modtage Enhed ,87 28,27 Mosen 4 4 0,35 0,65 Total ,00 100,00 Side 38 effekten af vores indsats Virksomhedsplan for CFSI 2013

39 Indskrivninger totalt 2012 fordelt på enhederenhed Antal indskrivninger Antal personer Procent Procent for person Afrusnings Enhed ,3 43,08 Beskæftigelsen ,93 4,79 Forsorgs Enhed ,24 23,59 Kilden 2 2 0,2 0,34 Modtage Enhed ,23 28,03 Mosen 1 1 0,1 0,17 Total ,00 100,00 Til sammenligning mellem 2010 og 2011 er der total set sket et stort fald i antallet af indskrivninger. Det skyldes, at natpladserne på Østervang blev lukket med udgangen af Natpladserne stod alene for indskrivninger. Faldet er betydeligt mindre fra 2011 til Generelt er der indskrevet færre personer. Ser man derefter på afdelingsniveauet kan det konstateres, at tallene er nogenlunde konstante med undtagelse af Forsorgsenheden, der oplevere et fald. Det skyldes sandsynligvis mindre flow og færre udflytninger. Vi har altså været i berøring med 712 personer og med en belægningsprocent (der ikke kan ses i denne tabel) på ca. 84 %. Vi må derfor konstatere, at der i høj grad er brug for vores tilbud. Tallene er over år ret konstante. Der skal gøres opmærksom på, at indskrivninger i Beskæftigelsen og Mosen afviger grundet nogle samarbejdsaftaler samt at udskiftning i Mosen foregår med et lavt tempo, da Mosen er et varigt tilbud, altså en boligforening Virksomhedsplan for CFSI 2013 effekten af vores indsats Side 39

40 KØNSFORDELING Procent ,14 21,06 14,17 22,21 11,75 21,52 27,66 25,43 Kvinder Mænd ,86 78,94 85,83 77,79 88,25 78,48 72,34 74, a a a år (Årstal efterfulgt af a er ekskl. natpladser) Som det fremgår, er fordelingen mellem kønnene i procent for de seneste 3 år rimelig konstant. Fordelingen er i grove tal 25 % kvinder og 75 % mænd. På landsplan viser tallene ca. 80 % mænd og 20 % kvinder på forsorgshjemmene i Danmark. De tal har været gældende gennem de seneste mange år. FORDELING PÅ FØDELAND 112 indskrivninger 879 indskrivninger 11,3 % danmark øvrige 88,7 % I forhold til fordeling på fødeland kommer, som det fremgår, 88,7 % fra Danmark og ca. 11 % fra øvrige lande. I forhold til 2011 er det en stigning i antallet af brugere fra Danmark. Tendensen i Aarhus Kommune går dermed imod tendensen i Københavns Kommune, hvor der er tendens til flere indskrevne fra andre lande end Danmark. Der er dermed i tallene ikke noget, der tyder på at der er en stigning i hjemløshed blandt borgere fra andre lande. Side 40 effekten af vores indsats Virksomhedsplan for CFSI 2013

41 KOMMUNEFORDELING 237 indskrivninger 754 indskrivninger 23,92 % Aarhus øvrige 76,08 % I forhold til kommunefordelingen er ca. 75 % af de indskrevne fra Aarhus Kommune og ca. 25 % fra andre kommuner. Dette er der i sig selv ikke noget overraskende i. Det er også nogenlunde konstante tal. Det er værd at notere, at siden 1. august 2010 er betalingskommune og handlekommune blevet den samme kommune, hvilket dog ikke afspejler sig i antallet af brugere fra andre kommuner. FORDELING PÅ ALDERSGRUPPER Alder Antal indskrivninger Antal personer Procent Procent for person ,12 12, ,84 13, ,44 61, ,68 10, ,82 2,61 Andre 1 1 0,1 0,22 Total I forhold til brugere fordelt på aldersgrupper kan vi konstatere, at tallet for 2012 i høj grad ligner tallene fra Vi kan i lighed med tidligere år konstatere, at langt den største gruppe fordelt på alder er gruppen 40 til 59-årige. Aldersgruppen af brugere mellem 18 og 29 år er interessant i den forstand, at hjemløsestrategien har omfattet netop unge i denne gruppe. Vi kan konstatere, at der er sket et svagt fald i tallet fra 2011 til Virksomhedsplan for CFSI 2013 effekten af vores indsats Side 41

42 ORGANISATIONEN Organisationsdiagrammet viser hele Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser og ikke kun Østervang. Østervang har i alt 93 pladser, der fordeler sig sådan: 110: 67 85: 26 Centerleder Jakob May Administration Forsorgshjemmet Østervang Afdelingsleder Charlotte B. Skovsgaard Arbejdsmiljø og Intern Udvikling Birgit Friis Henrik Jensen Modtage Enhed Forsorgs Enhed Stabiliserende Enhed Kilden og Mosen Stedfortræder Afdelingsleder Joan Carstensen Afdelingsleder Dennis Lindhardt Afdelingsleder Karen Elisabeth Vestergaard Afdelingsleder Peter Jensen Modtagepladser Forsorgspladser Skærmede pladser Afrusningspladser Søhuset Stabiliserende pladser Almene boliger Skæve huse Side 42 organisationen Virksomhedsplan for CFSI 2013

43 Administration og Service Tre Ege Kirkens Korshær Forstander Jette Sølvhøj Bygnings- og Beskæftigelsesenhed Afdelingsleder Anders Thomsen Service enhed Afdelingsleder Laila Wiese Akselsen Forsorgsafdeling og Natherbergspladser Afdelingsleder Tove Dalager Beskæftigelse Produktion Bygninger og udeareal Køkken Kantine Kiosk Rengøring Vaskeri Forsorgspladser Natherbergspladser Udslusningspladser Virksomhedsplan for CFSI 2013 organisationen Side 43

44 Side 44 Virksomhedsplan for CFSI 2013

45 APPENDIKS 1: YDELSER Virksomhedsplan for CFSI 2013 appendiks 1: ydelser Side 45

46 MODTAGEENHEDEN INDSKRIVNING TIL HUSET GENERELT HVAD ER MÅLET MED AT TILBYDE YDELSEN? At sikre den enkelte brugers retssikkerhed, så brugerens problemstillinger bliver belyst som udgangspunkt for den efterfølgende sagsbehandling. HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? Klarlægge om brugeren tidligere har opholdt sig på Østervang. Er journal oprettet, ajourfører personalet sig i forhold hertil. Er journal ikke oprettet opstartes journalprogrammet i PCD Klient. Korrekt/optimal udfyldelse af indskrivningsblanket, herunder Samtykkeerklæring. Underskrive Betalingserklæring vedrørende opholdsbetaling. Årsag til henvendelsen med evt. referencer skrives kort i døgnrapport og journal. Undersøgelse af baggrunden for henvendelsen. Kort undersøgelse af: Boligsituation, kommunetilhørsforhold, evt. misbrug og sundhedstilstand. Den økonomiske situation afklares. Der anvises plads på Østervang. Indskrevne påføres på Brugeroversigten. HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE BRUGER TYPISK YDELSEN? Ved første henvendelse i Modtageenheden HVOR OFTE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Ved hver indskrivning. HVOR LÆNGE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Ved indskrivning. PERSONALETS FAGLIGE TILGANG VED INDSKRIVNING AF BRUGERE TIL ØSTERVANGS ENHEDER HVAD ER MÅLET MED AT TILBYDE YDELSEN? At brugeren føler sig velkommen og så tryg i situationen som muligt. At brugeren oplever en modtagelse præget af værdighed, respekt og opmærksomhed. HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? At skabe ro og rum til indskrivningssamtalen At samtalen er præget af anerkendende kommunikation At der kan være et stort behov for samtalen, pga. voldsomme oplevelser/problemer At der kan være behov for sygeplejefaglig vurdering/akut bistand At der kan være behov for en kop kaffe, saft At der kan være behov for et måltid mad her og nu At der kan være behov for at tale om medicin, stoffer og/eller alkohol At der kan være behov for bad, hygiejneartikler, rent tøj/ brugt tøj fra depot At tilbyde rundvisning. HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE BRUGER TYPISK YDELSEN? Ved henvendelse til Modtageenheden. HVOR LÆNGE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Under indskrivningen. ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN Personalet i Modtageenheden. ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN Personale i Modtageenheden. Side 46 appendiks 1: ydelser Virksomhedsplan for CFSI 2013

47 FØRSTEGANGS SAMTALEN MED BRUGERE, DER INDSKRIVES PÅ MOD- TAGEENHEDENS PLADSER HVAD ER MÅLET MED AT TILBYDE YDELSEN? Afdække brugerens situation og akutte behov. Medvirke til belysning og prioritering af problemstillinger, så brugeren får bedre mulighed for at få overblik over egen situation og dermed bedre kan handle på den enkelte problemstilling. Opbygge en tillidsfuld kontakt til medarbejderne. HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? Medarbejderen, som skal afholde samtalen, har læst socialjournalen, så erfaringer fra tidligere indgår i samtalens informationer og de kommende løsninger på problemstillinger. Er journal ikke oprettet, oprettes denne i PCD. Nyindskrevne indkaldes til en samtale, som skal tage udgangspunkt i et udredningsskema, og som minimum skal indeholde oplysninger på følgende områder: Årsag til indskrivning/vurdering af behov for ophold Bolig (problemer i og omkring bolig, fogedforretning m.m.) Helbred (umiddelbare klagepunkter) Misbrug. Hvad? Hvor meget? Økonomi (forsørgelsesgrundlag, akutte gældsposter som huslejerestance, A-kasse eller lignende) Opholdsbetaling - aftaler herfor med bruger / kommune Beskæftigelse/andre aktiviteter -informationer og aftaler. hvornår i ForløBeT TilBYDes Den enkelte Bruger TYPisk YDelsen? Ved indskrivning. UDREDNING, SAMTALER MED PERSONA- LE OG KONTAKTSAGSBEHANDLER HVAD ER MÅLET MED AT TILBYDE YDELSEN? At brugeren gennem samtalerne giver udtryk for eget syn på sin situation, i udredningens 8 domæner HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? Personalet afholder støttende samtaler med den enkelte bruger i det omfang, det er muligt under hensyn til andre opgaver i enheden. Kontaktpersonalet aftaler tidspunkter i dagtimerne. Samtaler afholdes desuden, når behovet opstår samt i mere uformelle sociale sammenhænge. Fra dag efter indskrivning udarbejder personalet ASI-udredning HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE BRUGER TYPISK YDELSEN Under hele opholdet. HVOR OFTE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Kontaktsagsbehandler afholder løbende/kontinuerlige samtaler med brugeren. Øvrige medarbejdere afholder støttende/udredende samtaler i det omfang, det er muligt under hensyn til andre opgaver i enheden. Uformelle samtaler, afholdes efter behov. HVOR LæNGE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Under hele opholdet. ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN Personale og kontaktsagsbehandler. HVOR OFTE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Ved hver ny indskrivning. HVOR LæNGE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Under opholdet vil der være kontinuerlige samtaler vedrørende den akutte udredning. ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN Personalet i Modtageenheden. Virksomhedsplan for CFSI 2013 appendiks 1: ydelser Side 47

48 EGET VÆRELSe HVAD ER MÅLET MED AT TILBYDE YDELSEN? At brugeren har midlertidigt værelse med toilet og bad, fordi de ikke har egen bolig eller ikke magter at have ophold i egen bolig. At brugeren kan trække sig tilbage og få ro efter en måske noget omtumlet tilværelse inden indflytning. At brugeren i samarbejde med personalet afdækker, om vedkommende er i stand til at holde værelset i ryddelig stand. HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? Vi stiller værelse med toilet og bad til rådighed Brugeren får mulighed for at opbygge et personligt overskud i trygge rammer, så brugeren bliver klar/motiveret til en videre flytning til Forsorgsenheden. Personalet holder øje med værelsets stand og tilbyder støtte og hjælp til rengøring hvis nødvendigt. HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE BRUGER TYPISK YDELSEN? Ved indflytning. HVOR OFTE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Under hele opholdet i Modtageenheden. Er der behov for støtte og hjælp til rengøring og oprydning, aftales dette i samarbejde med personalet. HVOR LæNGE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Under hele opholdet. Mad HVAD ER MÅLET MED AT TILBYDE YDELSEN? At forbedre brugerens almene sundhedstilstand og dermed opnå kræfter til at få overblik egen livssituation. At hindre fejlernæring. Gennem faste spisetider, genetablere en struktureret hverdag. HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? Personalet bestiller mad via Østervangs kantine. Østervangs servicemedarbejdere og personalet i Modtageenheden kan yde rådgivning og vejledning i, hvad der er sund og nærende kost. Er brugeren i akut pengenød, indtil kontanthjælpen er opstartet, kan brugeren modtage forskud til betaling af kost i kantinen mod tilbagebetaling. HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE BRUGER TYPISK YDELSEN? Ved indflytning. HVOR OFTE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Hver dag. Tre måltider. HVOR LæNGE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Under hele opholdet i Modtageenheden. ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN Maden leveres fra Østervangs kantine. Personalet sørger for bestilling af mad. ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN Østervang tilbyder værelse. Personalet har ansvaret for afdækning af behov for hjælp og støtte til oprydning og rengøring. Side 48 appendiks 1: ydelser Virksomhedsplan for CFSI 2013

49 BAD HVAD ER MÅLET MED AT TILBYDE YDELSEN? Give brugeren oplevelsen af større velvære og dermed større selvrespekt. At brugeren undgår yderligere stigmatisering fra omgivelserne og derved undgår afvisninger og medfølgende isolation, men i stedet oplever at blive en del af et fællesskab. HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? På værelserne er der mulighed for brusebad. Er der behov for støtte, vil personalet motivere, opmuntre og støtte brugeren til at gå i bad. Dialog om, hvordan omgivelserne reagerer på manglende hygiejne, og hvordan manglende hygiejne kan være med til at skabe et negativt selvbillede. HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE BRUGER TYPISK YDELSEN? Ved indflytning. HVOR OFTE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Hver dag. HVOR LæNGE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Under hele opholdet på Modtagepladserne. ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN Personalet i Modtageenheden VASK HVAD ER MÅLET MED AT TILBYDE YDELSEN? At brugeren oplever, at både rent sengelinned og personligt tøj medvirker til større velvære og selvrespekt. HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? Sengelinned samt håndklæder leveres af Østervangs vaskeri. Der forefindes vaskemaskiner i kælderen til fri afbenyttelse. Poletter til maskinerne kan købes i administrationen og i kantinen. Personalet skal afklare, om der er behov for støtte og struktur, for at sikre at personligt tøj bliver vasket. Er der behov for personalestøtte, aftales tidspunkt med den enkelte bruger. Personalet sikrer sig, at brugeren, ved længere ophold på værelset, får udleveret rent sengelinned. HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE BRUGER TYPISK YDELSEN? Under hele opholdet. HVOR OFTE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Dagligt. HVOR LæNGE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Under hele opholdet. ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN Personalet i vaskeriet. Personalet i Modtageenheden. Virksomhedsplan for CFSI 2013 appendiks 1: ydelser Side 49

50 TILBUD OM KONTAKT TIL ØSTERVANGS BESKÆFTIGELSESENHED OM SÆRLIG TILRETTELAGT BESKÆFTIGELSE HVAD ER MÅLET MED AT TILBYDE YDELSEN? At bevare, genskabe og/eller udvikle brugerens ressourcer gennem arbejde, beskæftigelse eller aktivitet. At skabe en struktureret døgnrytme og en indholdsrig hverdag. At opleve sig værdifuld, og at der er brug for én. At blive en del af et fællesskab. At blive motiveret til at stå op. HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? Hvis brugeren giver udtryk for, eller personalet oplever, at brugeren har overskud til at starte særlig tilrettelagt beskæftigelse inden overflytning til Forsorgsenheden sættes dette i værk. Personalet i beskæftigelsen medvirker til, gennem en samtale med brugeren, at finde en beskæftigelse, som passer bedst til den enkelte bruger inden for de rammer og ressourcer, der er tilgængelige. Personalet i Modtageenheden medvirker til, at brugeren fastholdes i aktiviteten. hvornår i ForløBeT TilBYDes Den enkelte Bruger TYPisk YDelsen? Under hele opholdet. hvor ofte kan Den enkelte Bruger TYPisk MoDTage YDelsen? I alle ugens hverdage. HVOR LæNGE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? I hele opholdsperioden. ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN Beskæftigelsesenheden. Personalet i Modtageenheden. Side 50 appendiks 1: ydelser Virksomhedsplan for CFSI 2013

51 FORSORGSENHEDEN SAGSANSVARLIG HVAD ER MÅLET MED AT TILBYDE YDELSEN? At opbygge en gensidig arbejdsalliance, hvor fokus er rettet mod afklaring af brugerens livs- og hjemløsheds situation At brugeren opnår tryghed og tillid til, at personalet, den sagsansvarlige, ønsker at varetage brugerens interesser inden for de lovgivningsmæssige rammer. At sikre et positivt samarbejde med andre instanser, således at brugerens livssituation forbedres. HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? Gennem en fast kontinuerlig hverdag præget af struktur og forudsigelighed. Gennem fast aftalte støttende og koordinerende samtaler, hvor relationen og kommunikationen er præget af empati og forståelse samt tydelig konkret kommunikation. Hvor personalet i teamet analyserer og reflekterer relationen med det formål at understøtte skabelsen af en arbejdsalliance. Hvor personalet i teamet overvejer alternative tilgange til opbygning af relationen gennem nye kreative pædagogiske tilgange. HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE BRUGER TYPISK YDELSEN? Under hele opholdet. HVOR OFTE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Under hele opholdet. HVOR LæNGE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Under hele opholdet. Har brugeren en kort periode orlov på andet 110 tilbud, bevares kontakten med faste aftalte møder. Den sagsansvarlige tilbyder samtaler med brugeren, og tilbyder desuden personalet på anden boform vejledning og rådgivning i, hvorledes der samarbejdes med brugeren. ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN Den sagsansvarlige og dennes team. UDREDNING HVAD ER MÅLET MED AT TILBYDE YDELSEN? At udrede og afklare årsager til hjemløshed At afklare brugerens hele livssituation for derved at kunne forebygge en eventuel forværring og understøtte brugerens potentiale for udvikling i og af livssituation. Styrke brugerens overblik over eget liv og livssituation. Sammen med brugeren at skabe klarhed over egnet boligform, samt hvilke støttebehov vedkommende eventuelt vil have i kommende bolig. At lave en udredning der kan bruges som grundlag for at søge relevant støtte i kommende bolig. HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? Udredningsarbejdet foregår i et tæt samarbejde mellem bruger og sagsansvarlig. Udredningen er opdelt i 8 domæner, der samlet danner et overblik over brugerens hele livssituation, ressourcer og udfordringer. Brugeren har råderet over en del af udredningen og vil her kunne komme med sine betragtninger over egen livssituation. Ligesom der også er plads til, at den sagsansvarlige kommer med sine faglige vurderinger på baggrund af det brugeren har fortalt. I samarbejde med brugeren aftales det løbende hvornår udredningssamtalerne skal finde sted, samt hvilket område, der skal arbejdes med under den pågældende samtale. I samarbejdet skal man forholde sig til alle 8 domæner. Der aftales tidspunkt for gennemgang af, opfølgning på og i slutningen af udredningsarbejdet evaluering af hele udredningen. Det er brugeren, der afgør, hvorvidt udredningen kan deles med andre relevante offentlige instanser. HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE BRUGER TYPISK YDELSEN? Udredningsarbejde påbegyndes i 1-2. uge hvor brugeren er indskrevet i Forsorgsenheden og løber frem til færdiggørelse ca. 6 uger efter påbegyndelsen. HVOR LæNGE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? I den periode som udredningsarbejdet løber over. ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN Sagsansvarlig i størst mulig omfang i samarbejde med bruger. Virksomhedsplan for CFSI 2013 appendiks 1: ydelser Side 51

52 DELPLAN HVAD ER MÅLET MED AT TILBYDE YDELSEN? Delplanen er en værdibaseret og ressourcefokuseret plan, der tager udgangspunkt i brugerens motivation til og ønsker /håb for fremtidig bolig. I samarbejde med brugeren at lave en plan for forløbet fra boform og ud i kommende bolig. Arbejde foregår i et tæt samarbejde mellem bruger og den sagsansvarlige, der i samarbejde laver en udførlig plan. At styrke brugens mestering af egen livssituation, samt skabe klarhed over den fremtidige plan for kommende bolig. At styrke brugerens retssikkerhed. Sætte fokus på aftalte udviklingspunkter, samt at sikre at mål og opgaver fastholdes. Klargøre over for brugeren, hvilke ydelser brugeren modtager under opholdet, og hvem der er ansvarlig for at udføre opgaven. Skabe en samarbejdskontrakt mellem bruger og sagsansvarlig, så både brugers og den sagsansvarliges forventninger afstemmes i forhold til plan for samarbejdet under opholdet. HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? Delplanen har jf. boformens kerneydelser fokus på fremskaffelse af passende bolig. Delplanen tager udgangspunkt i brugerens ønsker, samt muligheder og begrænsninger i forhold til kommende bolig. Delplanen udfærdiges i et tæt samarbejde med brugeren. Brugerens drøm for og ønsker til kommende bolig danner udgangspunkt for delplansarbejdet. Der opstilles klare og handlingsrettede mål og delmål. Der aftales tidspunkt for opfølgning og evaluering. Aftaler og tidsplaner skal tydeligt fremgå af planen. Der afgøres hvordan, hvor, hvem og hvornår mål og delmål skal realiseres. HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE BRUGER TYPISK YDELSEN? Delplansarbejdet påbegyndes typisk 1-2 uger efter overflytning til Forsorgsenheden. INDSATSPLan HVAD ER MÅLET MED AT TILBYDE YDELSEN? Indsatsplanen udfærdiges i de situationer hvor brugeren ikke kan og/eller ønsker at indgå i et samarbejde om at udfærdige en delplan. Det primære mål med indsatsplanen er rettet mod etablering af en samarbejdsalliance med brugeren for herefter i fællesskab at kunne lave en delplan. Det sekundære mål med indsatsplanen er, under fravær af brugerens deltagelse i delplansarbejdet, at dokumentere den indsats den sagsansvarlige udfører. Målet hermed vil være en dokumentation af indsats samt en kontinuerlig og systematisk afprøvning af indsatser rettet mod (gen)skabelse af en samarbejdsalliance til brugeren, samt af den sagsansvarliges arbejde mod fremskaffelse af en passende bolig. At styrke brugerens retssikkerhed. HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? Indsatsplanen tager udgangspunkt i brugerens livssituation og psykosociale sårbarhed. Indsatsplanen kan have fokus på hhv. at bremse tilbagegang, fastholdelse af evner og/eller at skabe udvikling. Der opstilles klare og handlingsrettede mål og delmål i indsatsplanen. Den sagsansvarliges faglige vurderinger og indsatser samt tidsplanen for indsatsen skal tydeligt fremgå af planen. Der afgøres hvordan, hvor, hvornår mål og delmål skal evalueres. HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE BRUGER TYPISK YDELSEN? Indsatsplanen påbegyndes typisk 1-2 uger efter overflytning til Forsorgsenheden. HVOR LæNGE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Under hele opholdet - så længe det vurderes at der er behov for en indsatsplan ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN Sagsansvarlig. HVOR LæNGE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Under hele opholdet. ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN Bruger og sagsansvarlig. Side 52 appendiks 1: ydelser Virksomhedsplan for CFSI 2013

53 SKÆRMEDE PLADSER HVAD ER MÅLET MED AT TILBYDE YDELSEN? At tilbyde pladser til brugere der har behov for en anden og/eller yderligere udredning, end den der normalt tilbydes under et 110 ophold. At skabe og fastholde kontakt til hjemløse brugere, der har afbrudt og/eller ingen kontakt til det offentlige system. HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? Ved at opstille fleksible individuelt tilpassede muligheder for indskrivning, udredning og ophold, med mulighed for planlagte orlovsperioder og en opholdstid, der rækker ud over de 120 dage. Gennem kontinuerlige forsøg på at skabe kontakt og en samarbejdsalliance tilpasset den enkelte bruger. Gennem samarbejde med brugeren at (gen) skabe kontakt til myndighed og andre offentlige hjælpeinstanser. Ved at understøtte dannelsen af et støttende og samarbejdende netværk omkring brugeren og ved at deltage aktivt heri. Gennem en fortløbende og kontinuerlig kontakt med brugeren, som fastholdes under eventuelle orlovsperioder, via en systematisk udredning at søge at afdække brugerens historik og hele livssituation. Målet er at fastholde kontakten så længe, at det er muligt at komme med kvalificerede bud på brugerens støttebehov og fremtidige boligplacering. HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE BRUGER TYPISK YDELSEN? Under hele opholdet. HVOR OFTE KAN DEN ENKELTE TYPISK MODTAGE YDELSEN? Under hele opholdet. HVOR LæNGE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Under hele opholdet. ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN Sagsansvarlig, dernæst team og Forsorgsenheden som afdeling. BOAFPRØVNING I EGET VÆRELSe HVAD ER MÅLET MED AT TILBYDE YDELSEN? At brugeren har midlertidigt værelse med toilet, fordi de ikke har egen bolig eller ikke magter at have ophold i egen bolig. At brugeren kan trække sig tilbage og have privatliv og ro. At brugeren i samarbejde med sagsansvarlig/teamet, kan udrede, hvorvidt evnen til at bo selvstændigt i en bolig, er til stede. At brugeren i samarbejde med sagsansvarlig kan udrede ressourcer og begrænsninger til det at holde en bolig. HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? Alle brugere får tilbudt eget værelse med toilet under ophold i afdelingen. Vi stiller værelse med toilet til rådighed, når der er værelse ledigt. At brugeren kan opbygge overskud til, i ro og trygge rammer, at finde en egnet bolig, der er afstemt brugerens behov samt afstemt de realistiske muligheder. Gennem udredningen at afdække og skabe erkendelse hos brugeren: - om der er behov for støtte til rengøring ved udflytning til egen bolig. - om der er behov for et trænende bo-ophold inden udflytning til egen bolig. - om der er behov for træning under ophold på Forsorgsenheden i at holde værelset rengjort, så udflytning til egen bolig kan realiseres. HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE BRUGER TYPISK YDELSEN? Ved indflytning. Ydelser vedrørende udredning af evne til at bo i egen bolig, vil blive foretaget løbende gennem støttesamtaler og udredning. hvor ofte kan Den enkelte Bruger TYPisk MoDTage YDelsen? Under hele opholdet. Er der behov for botræning og træning i rengøring/oprydning, tilbydes ydelsen efter behov og ressourcer. HVOR LæNGE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Under hele opholdet. ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN Primær sagsansvarlig. Med uddelegering til teamet og øvrige medarbejdere ved ferieafvikling eller afspadsering. Virksomhedsplan for CFSI 2013 appendiks 1: ydelser Side 53

54 KØKKENFACILITETER OG STØTTE TIL AT FÅ DAGLIG KOST HVAD ER MÅLET MED AT TILBYDE YDELSEN? Via muligheden for at få mad regelmæssigt er det målet at forbedre brugerens almene sundhedstilstand og dermed få kræfter og overskud til at klare hverdagen. Forhindre fejlernæring. Skabe en struktureret hverdag og et fællesskab med andre brugere gennem faste spisetider. HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? Østervang kan levere 3 daglige måltider som brugerne kan tilmelde sig mod betaling. Alle Forsorgsenhedens værelser er tilknyttet et fælles køkken, hvor brugeren har mulighed for at lave sin mad. Køkkenet indeholder diverse service og gryder mv. som frit kan bruges under madlavningen. Hver bruger har et aflåst skab til sin rådighed i det køkken vedkommende er tilknyttet samt adgang til køleskab på eget værelse. Sagsansvarlig kan tilbyde at klarlægge brugerens økonomi og hjælpe brugeren med at lave et budget, hvor der tages højde for, at der skal være penge til mad hele måneden. Under udredning vil brugerens ressourcer og begrænsninger i forhold til kost blive klarlagt. HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE BRUGER TYPISK YDELSEN? Hver dag, til alle måltider. HVOR OFTE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Under hele opholdet. HVOR LæNGE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Køkkenfaciliteterne er tilgængelige og den færdiglavede mad kan købes i Østervangs kantine under hele opholdet på boformen. ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN Brugeren og sagsansvarlig har ansvaret for udredning af brugerens ressourcer og begrænsninger i forhold til kost og ernæring. STØTTE I FORHOLD TIL MISBRUGS OG/ ELLER PSYSISKE LIDELSER HVAD ER MÅLET MED AT TILBYDE YDELSEN? At brugeren får hjælp og støtte til at afdække og at arbejde med de problemstillinger som lidelsen skaber. At brugeren får støtte til at afdække misbrugsmønster og vaner. At informere og rådgive brugeren om mulighed for behandling. Samt at understøtte at der tages kontakt til relevant behandlingssted hvis det ønskes. At motivere og støtte brugeren i troen på at forandring er mulig. At (gen)etablere kontakt til behandling, læge, psykiater mv. med henblik på at understøtte at brugeren får mulighed for at få støtte til håndtering og behandling af lidelsen. HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? Motivere brugeren til at tale om sit misbrug/psykiske belastning under udredning og derved få et klart billede af omfang og hvilke konsekvenser det har for brugerens livssituation. Østervang har tilknytning til psykiater. Brugeren vil under sit ophold på boformen kunne få samtaler med denne med henblik på at justere, påbegynde og/eller fortsætte en eventuel afbrudt behandling og/eller psykiatrisk udredning. Støtte brugeren, hvis der er mulighed for at (gen) opsøge behandling. Motivere brugeren til, at bruge sagsansvarlig, som støtte og guide i forandringsarbejdet. Motivere brugeren til samtykke om et tæt samarbejde med eventuel behandling, andre boformer, mv. Hvis ressourcer, at tage med brugeren til lægelige undersøgelser, møder ved behandling, psykolog mv. HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE BRUGER TYPISK YDELSEN? Under hele opholdet. HVOR OFTE KAN DEN ENKELTE TYPISK MODTAGE YDELSEN? Under hele opholdet. HVOR LæNGE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Under hele opholdet. ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN Sagsansvarlig. Under fravær uddelegeres opgaven til teamet og/eller det øvrige personale i afdelingen. Side 54 appendiks 1: ydelser Virksomhedsplan for CFSI 2013

55 STØTTE TIL SELVADMINISTRATION AF MEDICIN HVAD ER MÅLET MED AT TILBYDE YDELSEN? At yde brugeren den nødvendige hjælp til at administrere sin medicin. At give brugeren mulighed for selv at tage ansvar for sin medicin indtagelse. At brugeren er orienteret i egen medicin og ved hvornår, den skal indtages. HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? Ved indskrivning i afdelingen vurderes det, på baggrund af brugerens funktionsniveau og helbredsmæssig tilstand, om brugeren har brug for særlig overvågning af medicin indtagelse. Ved at motivere brugeren til at tage sin medicin. Ved behov minde brugeren om medicin indtagelse. Har teamet brug for faglig vejledning, søges dette. At sagsansvarlig, under de faste ugentlige samtaler, kommenterer og afdækker de evt. barrierer og problemstillinger, der kan være medvirkende for en evt. manglende medicin indtagelse. HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE BRUGER TYPISK YDELSEN? Ved indflytning og under hele indskrivningen. HVOR OFTE KAN DEN ENKELTE TYPISK MODTAGE YDELSEN? Under hele opholdet og individualiseret efter den enkelte brugers behov. HVOR LæNGE KAN DEN ENKELTE TYPISK MOD- TAGE YDELSEN? Under hele opholdet ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN Den sagsansvarlige er i samråd med brugeren ansvarlig for vurderingen af brugerens behov for hjælp og støtte til medicinhåndtering mv. Dette sker på baggrund af en lægelig vurdering. Sagsansvarlig. Under fravær uddelegeres opgaven til teamet og/eller det øvrige personale i afdelingen. STØTTENDE SAMTALER HVAD ER MÅLET MED AT TILBYDE YDELSEN? At brugeren gennem samtalerne bliver mere bevidst om egen situation. At brugeren får en begyndende erkendelse af egne ressourcer og problemstillinger, bl.a. gennem udarbejdelsen af udredning og opholdsplan. At brugeren støttes i hensigtsmæssige adfærdsmønstre. At brugeren konfronteres med uhensigtsmæssig adfærd, og i samtalen med sagsansvarlig, udvikler nye handlemønstre. At brugeren gennem en tryg faglig relation til sagsansvarlig kan formidle følelsesmæssige frustrationer og derved opnå en begyndende bearbejdning. HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? Sagsansvarlig afholder støttende samtaler med den enkelte bruger efter behov. Samtalen afholdes på brugerens værelse eller i samtalerum. Støttende samtaler afholdes, når behovet opstår samt i mere uformelle sociale sammenhænge. HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE BRUGER TYPISK YDELSEN? Ydelsen står til rådighed under hele opholdet. HVOR OFTE KAN DEN ENKELTE TYPISK MODTAGE YDELSEN? Formelle aftalte støttesamtaler afholdes som aftalt mellem bruger og sagsansvarlig. Uformelle samtaler afholdes efter behov efter aftale mellem bruger og sagsansvarlig/det øvrige personale i afdelingen. HVOR LæNGE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Under hele opholdet. ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN Sagsansvarlig. Under fravær uddelegeres opgaven til teamet og/eller det øvrige personale i afdelingen. Virksomhedsplan for CFSI 2013 appendiks 1: ydelser Side 55

56 COACHENDE SAMTALE FØLGESKAB HVAD ER MÅLET MED AT TILBYDE YDELSEN? At brugeren gennem den coachende samtale får støtte til at opdage og blive opmærksom på egne ressourcer, samt får støtte til at finde strategier for håndtering af begrænsninger. HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? Den coachende samtale under udredning og delplansarbejdet kan, efter aftale med bruger og sagsansvarlig, tilbydes den enkelte bruger efter behov. Samtalen afholdes i samtalerum efter forudgående aftale mellem bruger og det coachende personale. Coachende samtale afholdes efter aftale, når behovet opstår under udrednings- og/eller delplansarbejdet samt i mere uformelle sociale sammenhænge. Personalet vil blive uddannet indenfor den systemiske coaching. HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE BRUGER TYPISK YDELSEN? Ydelsen står til rådighed under hele opholdet på boformen. HVOR OFTE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Formelt aftalt coachende samtale afholdes mellem bruger, sagsansvarlig og det coachende personale. Uformelle samtaler afholdes efter behov efter aftale mellem bruger og det coachende personale. HVOR LæNGE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Under hele opholdet. ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN Den coachende samtale varetages af personale som er uddannet eller er under afslutning af uddannelse inden for den systemiske coachende tilgang. Under fravær, uddelegere opgaven til andet personale uddannet indenfor metoden. HVAD ER MÅLET MED AT TILBYDE YDELSEN? Målet med ydelsen er at støtte brugeren i at deltage i møder, som vedkommende ellers vil være udeblevet fra. Her fokuseres specifikt på møder som vurderes som væsentlige for ophold på en 110 boform. Målet er konstant at tilpasse ydelsen efter brugerens funktionsevne og niveau. Målet er mindste indsats princippet. HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? Konkret afprøvning i forhold til brugerens egen formåen i forhold til transport til og fra, samt deltagelse i møder. I samarbejde med bruger løbende overveje vedkommendes behov og ressourcer for følgeskab. Det både før/under og efter følgeskab. Motivere brugeren til selv at tage del i planlægning og forberedelse til eventuelle møder. Motivere brugeren til at deltage i diverse relevante møder. Støtte/guide brugeren før/under og efter et møde via følgeskab. Ved at træne brugerens færdigheder rettet mod at blive selvhjulpen. HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE BRUGER TYPISK YDELSEN? Under hele opholdet. HVOR OFTE KAN DEN ENKELTE TYPISK MODTAGE YDELSEN? Se ovenstående. HVOR LæNGE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Under hele opholdet. ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN Sagsansvarlig, dernæst team og Forsorgsenheden som afdeling. Side 56 appendiks 1: ydelser Virksomhedsplan for CFSI 2013

57 SAMARBEJDE MED HANDLEKOMMUNE HVAD ER MÅLET MED AT TILBYDE YDELSEN? At støtte brugeren i at fastholde og/eller, om muligt, genskabe kontakten til myndighed i handlekommune, for at etablere et samarbejde i forhold til plan og retning. At sikre et samarbejde omkring brugerens fremtidige bo- og støttebehov. HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? Rådgive, motivere og vejlede brugeren til at der tages kontakt til myndighed. Motivere brugeren til samtykke om et tæt samarbejde med myndighed. Motiverende og støttende samtaler med brugeren om formål, handlemuligheder, proces. Støtte brugeren konkret til at tage del i relevante møder, at være deltagende i telefonsamtaler mv.. Støtte brugeren i at læse, forstå og handle på post og lignende fra myndigheder. HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE BRUGER TYPISK YDELSEN? Løbende fra første dag og til opholdets ophør med skiftende delmål for henholdsvis kontakt til handlekommune samt for brugerens eget ansvar i forhold til samme. HVOR OFTE KAN DEN ENKELTE TYPISK MODTAGE YDELSEN? Efter løbende individuel vurdering af behov der arbejdes vedvarende i retning af mest mulig eget ansvar og egen handling hos brugeren. HVOR LæNGE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Der foregår løbende en prioritering af opgaven relateret til prioritering af øvrige nødvendige opgaver under opholdet. Der er ikke fastsat generelt omfang. ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN? Sagsansvarlig, dernæst team og Forsorgsenheden som afdeling. BESKÆFTIGELSE OG AKTIVITETSMULIGHEDER HVAD ER MÅLET MED AT TILBYDE YDELSEN? At være i beskæftigelse ses som et vigtigt grundelement i brugerens Recovey. At bevare, genskabe og/eller udvikle brugerens ressourcer gennem arbejde, beskæftigelse eller aktivitet. At skabe en struktureret døgnrytme og en indholdsrig hverdag. Blive en del af et fællesskab. Føle sig værdifuld og at der er brug for én. HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? Under udredning i samarbejde med bruger at klarlægge hvilket arbejde eller beskæftigelse, som passer bedst til vedkommende. Motivere til fælles ansvarlighed og at være en del af fællesskabet under opholdet på boformen. Sagsansvarlig følger op på hvorledes det går med brugens eventuelle beskæftigelse. Der kan efter individuelt behov herfor aftales støtte til at komme op om morgenen i startforløbet. Er brugeren beskæftiget på boformen, aftales det med bruger og værksteder, at såfremt der er anledning til problemer, kan sagsansvarlig/teamet kontaktes med henblik på fælles analyse af problemstillingerne og en evt. overflytning til andet arbejde. Er der behov for at udvikle arbejds-, beskæftigelses- eller aktivitetsforløbet således at indholdet giver større udfordring, tages det op på et koordinerende møde. HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE BRUGER TYPISK YDELSEN? Under hele opholdet. HVOR OFTE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Under hele opholdet. HVOR LæNGE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? I hele opholdsperioden. ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN Sagsansvarlig, dernæst team og Forsorgsenheden som afdeling. Virksomhedsplan for CFSI 2013 appendiks 1: ydelser Side 57

58 KILDEN OG MOSEN Kilden har 13 lejligheder. Kilden driver også bostøtte i Mosen, der har 8 fritliggende selvstændige pavilloner. Både Kilden og Mosen er organiserede som boligforeninger. I lejlighederne modtager den enkelte bruger støtte fra Kildens medarbejdere. MISSION Kilden skal yde langvarig og planlagt bostøtte til brugere som er faktisk eller funktionelt hjemløse, har et kronisk overforbrug af rusmidler, en afvigende adfærd samt et lettere fysisk plejebehov. Støtten og hjælpen gives med henblik på, at brugerne opnår størst mulig selvhjulpenhed størst mulig indflydelse på egen livssituation mest mulig inklusion i såvel små som større fællesskaber. YDELSER SOCIAL KONTAKT - ÉN TIL ÉN yde personlig støtte via både almindelig og målrettet samtale spejle, korrigere, aflede, observere, vurdere og træne brugeren rent kommunikativt støtte brugeren i at skabe rammer for struktur/ normalitet i hverdagen støtte/guide brugere i P- og IADL skærme brugere fysisk og verbalt i konflikter anvende nødværge støtte brugeren med at overholde aftaler i henhold til dennes opholdsplan støtte brugeren i at etablere/vedligeholde sociale kontakter. PLANARBEJDE i samarbejde med brugeren at drøfte og udarbejde plan for dennes ophold identificere støtte- og vedligeholdelsesområder motivere brugeren formulere kort- og langsigtede mål følge op/revidere udarbejde målstatus i henhold til planen indgå i mødeaktiviteter med offentlige myndigheder. FYSISK OMSORG/PERSONLIG HYGIEJNE hjælp til at tømme urinkolber m.m. støtte til toiletbesøg/nedre toilette støtte til bleskift støtte/hjælp til bad støtte/hjælp til støttestrømper pleje af lettere sår støtte til påklædning, barbering, håndhygiejne, hjælp/støtte til medicin indtagelse vejledning i hensigtsmæssige arbejds- og liggestillinger m.m. ledsagelse til/deltagelse i gåture, badminton, motionsrummet, massage osv. kortvarig supplerende støtte ved akut nedsat funktionsniveau. Side 58 appendiks 1: ydelser Virksomhedsplan for CFSI 2013

59 PRAKTISK HJÆLP hjælp/støtte til vasketøj sørge for rene håndklæder, viskestykker, karklude, sengelinned depotvarer dække og rydde af bord sørge for fælles måltider kostbestilling lave kaffe vedligeholde brugerens tøj rengøring/oprydning af fællesareal vaske op hjælp/støtte til rengøring i brugerlejligheder hente post, avis m.m. ledsage brugere støtte ved indkøb udbetale penge til brugeren. KONTAKTPERSONARBEJDE administrere brugeres privatøkonomi råde og vejlede bistå i kontakt med frisør, fodterapeut, fysioterapeut, sagsbehandler, bank, forsikring osv. kontakt til pårørende følge op på hændelser i brugerens tilværelse udarbejde skriftlige status, vurderinger, opholdsplaner, ydelsesaftaler dokumentation i bred forstand støtte/ hjælp til indretning af eget hjem. SOCIALT SAMVÆR se tv være til stede spille spil tale med brugerne udflugter danne traditioner fejre højtider bage lave mad klippe/klistre synge skabe ro og orden afværge/løse konflikter sætte grænser understøtte hverdagsliv tilføre normalitet. MEDICINADMINISTRATION optælle, dosere og udlevere medicin vurdere PN-behov observere virkning/bivirkning kontrollere indtagelse motivere til indtagelse samtale vedrørende helbred bestille medicin (læge + apotek) diverse korrespondance rengøre medicinfaciliteter kassere gammel medicin dokumentation bestille sygeplejeartikler. RUSMIDDELTOLERANCE tillade rusmiddelindtag udarbejde aftaler for rusmiddelindtag rumme at rusmiddelaftaler periodisk brydes følge op på aftaler kontrollere rusmiddelindkøb tilbageholde rusmidler understøtte beboeren i et evt. nødvendigt forbrug af rusmidler skærme det øvrige Østervang i forhold til berusede brugere fra Kilden konfrontere beruselse forhindre fællesindtagelse af rusmidler politianmelde udefrakommende, der skønnes at indføre illegale rusmidler samarbejde med politi. Virksomhedsplan for CFSI 2013 appendiks 1: ydelser Side 59

60 STABILISERENDE ENHED MISSION Tilbyde medicinske afrusningsforløb i døgnregi for hjemløse og funktionelt hjemløse voksne. Tilbyde midlertidige stabiliserende ophold af op til 2 års varighed til socialt udsatte voksne med komplekse sociale og sundhedsmæssige udfordringer. Der tilbydes ophold af kortere eller længere varighed i faste rammer, med det formål at udrede og/eller rehabilitere og stabilisere fysiske, psykiske eller sociale kompetencer, som grundlag for beslutning om fremtidig bolig og evt. støttebehov. Opholdet kan have en botrænende karakter. Tilbyde varig bolig i Søhuset til hjemløse og socialt udsatte borgere, der efter et liv med misbrug, har udviklet kroniske livstruende lidelser, og som følge deraf har et varigt dagligt pleje- og omsorgsbehov, og hvor brugerens adfærd og evt. fortsatte aktive misbrug hindrer ophold i andre botilbud. VISION At være et specialiseret tilbud med alkoholafrusning for hjemløse og funktionelt hjemløse, samt at oplyse om og motivere til relevant viderebehandling. Der ydes i begrænset omfang hjælp til kontakt og koordination til øvrige samarbejdspartnere. At udrede, afdække, træne og stabilisere optimalt funktionsniveau som fundament for beslutning om fremtidig bolig- og støttebehov for brugere i stabiliserende ophold. At støtte brugerne til realistisk forståelse af egen livs- og helbredssituation, som baggrund for afklaring af eget ambitionsniveau i forhold til bolig, beskæftigelse, misbrug m.v. At tilbyde en varig bolig til hjemløse og socialt udsatte plejekrævende borgere, der ikke længere i tilstrækkelig grad er i stand til at varetage egenomsorgen og som ikke kan klare sig i egen bolig, bofællesskab og lignende med hjemmesygepleje o.a. At sikre målgruppen en tryg base med fornøden fysisk, psykisk og social støtte og omsorg, hvor man kan forblive så længe man måtte ønske det, oftest resten af livet. Generelt at understøtte beboernes oplevelse af handlemuligheder indenfor egne livsvilkår. Kontinuerligt at udvikle personalets kompetencer med henblik på at handle optimalt i forhold til beboernes livssituation. STRATEGI At bringe afdelingens samlede ressource i form af fagligheder, erfaring og engagement i spil i opgaveløsningen omkring den enkelte beboer. Sammen med brugeren at udarbejde handle- og delhandle- eller indsatsplaner i arbejdet, for dermed at understøtte en fælles forståelse af mål og progression i arbejdet med brugeren. At sikre kontinuitet i arbejdet med brugeren ved at tilbyde ugentlige individuelle samtaler med fokus på generel trivsel og planarbejde ud over det almindelige daglige samvær med brugeren, ledsagelse m.v. Der arbejdes generelt i en Recovery-orienteret forståelsesramme. Der arbejdes i rehabiliterende øjemed med almindelig botræning, brugernes ernæring, søvn, egenomsorg og misbrugshygiejne. Side 60 appendiks 1: ydelser Virksomhedsplan for CFSI 2013

61 RESSOURCER 5 Søhuspladser 11 pladser til stabiliserende ophold, afrusning og specialiserede pladser 19 fuldtidsstillinger. De er p.t. fordelt på 22 personaler. Personalet er tværfagligt sammensat, således at der i afdelingen er ansat pædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og ergoterapeut og administrativt personale. Alle beboerværelser med lille køkken, toilet og bad. Værelserne til afrusning og stabiliserende ophold er møblerede. Der er beboervaskeri i afdelingen. To store fælles beboerstuer med fælleskøkkener, TV og adgang til computer med netadgang. Der er tilknyttet psykiater til afdelingen. Der kan tilbydes beskæftigelse i Bygnings- og Beskæftigelsesenheden, der er beliggende på institutionen. Beskæftigelsen kan individuelt tilpasses den enkeltes ønsker og ressourcer. Der er biler tilknyttet institutionen, der i begrænset omfang kan anvendes til ledsagelse i følgeskab med personale. YDELSER Afrusning Medicinsk abstinensbehandling af alkoholmisbrugere. Motivere til relevant efterbehandling fx i Center for Alkoholbehandling. Stabiliserende ophold Der tilbydes omsorg og opmærksomhed, i begrænset omfang personlig pleje og bistand og almen sygepleje, støtte til økonomiudredning, medicinering, ledsagelse, støtte til social kontakt, koordinering og udarbejdelse af delhandleplan og/eller indsatsplan, fornøden relation til afdelingens personale med sigte på løsning af delhandleplanens arbejdspunkter indenfor en afgrænset tidshorisont. Med afsæt i rusmiddelaftaler tilbydes støtte til reduktion og/eller stabilisering af rusmiddelmisbrug Søhuset Der tilbydes omsorg og opmærksomhed, personlig pleje og bistand, almen (evt. terminal-) sygepleje, støtte til personlig økonomi, medicinering, ledsagelse, støtte til social kontakt, koordinering og udarbejdelse af handleplan, relation til afdelingens personale med sigte på varige ophold, m.v. Der tilbydes rusmmiddelaftaler, der afpasses beboernes ønsker. EFFEKT Afrusning At opnå abstinensfrihed og dermed forebygge skadevirkninger i form af delir, kramper m.v. hos alkoholmisbrugere. Brugere, der har gennemført en medicinsk forsvarlig abstinensbehandling, og som i forlængelse af behandlingen vil kunne overgå til fortsat ambulant behandling fx i Center for Alkoholbehandling. Stabiliserende ophold Brugere, der fysisk, psykisk, socialt og i forhold til evt. misbrugsproblematik, er stabiliserede og afklarede omkring egne ønsker og muligheder i forhold til fremtidige bo- og støttebehov. Søhuset Beboere, der i kraft af daglig pleje, støtte og omsorg oplever en højere grad af ro, stabilitet og handlemulighed omkring egen livssituation. Medicinsk og ernæringsmæssigt stabiliserede beboere, evt. med deraf styrket fysisk og psykisk helbred. Virksomhedsplan for CFSI 2013 appendiks 1: ydelser Side 61

62 BYGNINGS- OG BESKæFTIGELSESENHEDEN VISITATION HVAD ER MÅLET MED AT VI TILBYDER YDELSEN? Formålet er at finde den bedst mulige egnede beskæftigelse i dagtimerne for brugeren under opholdet på Østervang. Således bevares/findes/genfindes glæden ved at være i beskæftigelse. HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? Visitationen foretages ved et møde, som indbefatter en samtale og en rundvisning af beskæftigelsesenheden. Derudover vil der være udlevering af individuel tilpasset beskæftigelsesplan og en præsentation af den person i beskæftigelsesenheden, som vil være brugerens kontaktperson. Samtalen kan indeholde følgende emner: Orientering om værkstedets tilbud. Hvad har brugeren tidligere interesseret sig for? Hvilke jobs har brugeren haft? Brugerens fremtidsdrømme. Hvad gør brugeren glad? Hvad er brugeren god til? Hvordan har brugeren det lige nu? Er der noget, vi skal tage specielt hensyn til? (sygdom, familiesituation, økonomi, medicin m.m.) Hvor mange timer brugeren er i stand til at arbejde. HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE BRUGER YDELSEN? Mens brugeren bor i Modtageenheden, kan brugeren og kontaktpersonen henvende sig for en visitationssamtale. Når brugeren er flyttet på Forsorgsenheden, kontakter vi brugeren med henblik på at aftale et tidspunkt for en visitationssamtale på værkstedet. Hvis brugeren ønsker det, kan kontaktpersonen inviteres med til samtalen. HVOR OFTE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Brugeren vil blive tilbudt ydelsen før opstart på værkstedet. Hvis brugerens beskæftigelsesbehov ændres, kan der løbende laves om på beskæftigelsesplanen. SNEDKERVÆRKSTEDET HVAD ER MÅLET MED AT VI TILBYDER YDELSEN? Formålet er, at brugeren får: Mulighed for at arbejde med snedkerimaskiner. Mulighed for at arbejde selvstændigt. mulighed for at planlægge sit eget arbejde. mulighed for at arbejde sammen med andre i planlægning af enkelte opgaver. Kendskab til fagområdet. Mulighed for at genopdage glemte færdigheder. HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? Det søger vi ved at: Give grundig instruktion vedr. de forskellige maskiners funktioner, og hvilke arbejdsopgaver, der er i værkstedet. Medinddrage brugeren i planlægning af produktionen. Have sikkerhedsinstruktion ved alle maskiner. Brugeren har således selv mulighed for at sætte sig ind i den enkelte maskines funktionsmåde. Give mulighed for at betjene flere maskiner under opholdet i værkstedet. hvornår i ForløBeT TilBYDes Den enkelte Bruger YDelsen? Ved visitationssamtalen. hvor ofte kan Den enkelte Bruger TYPisk MoDTage YDelsen? Hverdage mellem hvor længe kan Den enkelte Bruger TYPisk MoDTage YDelsen? Så længe brugeren bor på Østervang, og hvis brugeren tilbydes og modtager tilbuddet om 3 måneders udslusningsforløb. ansvarlig For levering af YDelsen Værkstedsassistent. ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN Beskæftigelsesvejleder i Beskæftigelsesenheden Side 62 appendiks 1: ydelser Virksomhedsplan for CFSI 2013

63 FREMSTILLING AF BRÆNDSEL HVAD ER MÅLET MED, AT VI TILBYDER YDELSEN? Brugeren får mulighed for i et arbejdsmiljø med en frisk tone at afprøve sin fysiske formåen i en konkret arbejdssituation. Brugeren får en struktureret hverdag. Brugeren vil få mulighed for at arbejde selvstændigt. Samtidig med at brugeren afprøver sine evner i bl.a. samarbejde og kvalitet. Brugeren vil få masse af frisk luft og brugt sine kræfter og energi. Brugeren får en varieret og alsidig arbejdsdag. hvordan søger Vi konkret at nå MåleT MeD YDelsen? Produktion af brænde med salg for øje. Brugeren får faste mødetider. Der afholdes faste ugentlige morgenmøder, hvor vi sammen planlægger opgaverne. Brugeren vil arbejde med hydraulisk brændekløver, håndøkse, motorsav og truck kørsel (kræver truck certifikat). Pakning af brænde, hvor brugeren udøver kvalitets kontrol. Arbejdsopgaverne foregår både ude og inde. HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE YDELSEN? Ved visitationssamtalen på værkstedet tilbydes brugeren relevant beskæftigelse HVOR OFTE KAN DEN ENKELTE TYPISK MODTAGE YDELSEN? Hverdage ANSVARLIG FOR IGANGSæTTELSE AF YDELSEN Afdelingsleder og værkstedsmedarbejder med ansvar for brænde produktion. UDEHOLDET At holde arealerne omkring Østervang pæne. At strukturere hverdagen. At give mulighed for at opleve nydelse/glæde ved at være i den friske luft. HVAD ER MÅLET MED, AT VI TILBYDER YDELSEN? At give mulighed for at opleve nydelse/glæde ved at bruge kroppen. At være i et fællesskab, hvor vi har et fælles mål. At afprøve forskellige former for beskæftigelse i det fri. At brugeren via beskæftigelsen får mere energi. Prøve at bruge forskellige redskaber og evt. lære at køre traktor. Prøve at beskære og fælde træer. Lære om sikkerhed i forbindelse med en konkret opgave. hvordan søger Vi konkret at nå MåleT MeD YDelsen? Målet opnås ved, at den ansvarshavende gartner for udeholdet lægger en plan for, hvilke opgaver, der skal laves. Brugeren er også velkommen til at komme med forslag til opgaver. Sammen prøver vi at nå de opsatte mål. hvornår i ForløBeT TilBYDes Den enkelte Bruger YDelsen? Ved visitationssamtalen på værkstedet orienteres og tilbydes brugeren evt. at komme på udeholdet. hvor ofte kan Den enkelte Bruger TYPisk MoDTage YDelsen? Hver dag mellem 8.15 og 15.00, fredag dog til kl ansvarlig For levering af YDelsen Gartner/pædagog. Virksomhedsplan for CFSI 2013 appendiks 1: ydelser Side 63

64 PAKKE OG LETTERE MONTERINGS- ARBEJDE HVAD ER MÅLET MED, AT VI TILBYDER YDELSEN? At brugeren får mulighed for uforpligtende socialt samvær omkring en praktisk opgave. At give brugeren en pause fra sine problemer. At give brugeren mulighed for gradvist at øge sin selvstændighed i arbejdet. At give brugeren overskud, så brugeren kan få overblik og løse egne problemer. HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? Med pakke og monteringsopgaver til byggebranchen. Ved at indrette en arbejdsplads til brugeren, hvor der tages hensyn til brugerens overskud til at samarbejde med andre, sociale behov og fysiske formåen. Ved at tilbyde brugeren opgaver, der ikke kræver baggrunds kendskab. Ved at øge brugerens ansvar efterhånden, som brugeren er klar til det. HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE BRUGER YDELSEN? Ved visitationssamtalen. HVOR OFTE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Hverdage mellem BRØDBAGNING OG FæLLES FREDAGS- KAFFE PÅ VæRKSTEDET HVAD ER MÅLET MED, AT VI TILBYDER YDELSEN? At skabe fællesskab i værkstedet. At skabe god atmosfære med duft og hygge. At man gør noget for hinanden. At personer, der er gode til at bage, kan få lov til at udfolde sine evner. HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? Hver fredag bager en bruger, der arbejder på værkstedet, boller til alle. Hvis vedkommende har brug for støtte, hjælper personalet. Den, der bager, kan selv komme med en opskrift, ellers har værkstedet en opskrift, der kan bruges. Ingredienserne bestilles gennem personalet i køkkenet. En graduering kunne være, at bageren køber ind i en nærbutik. Bollerne serveres kl. 10 på værkstedet HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE YDELSEN? Man kan melde sig frivilligt til personalet. Hvis ingen har meldt sig frivilligt, opfordrer personalet en bruger til at udføre opgaven. ANSVARLIG FOR KOORDINERING AF YDELSEN Personalet i Beskæftigelsesenheden. HVOR LæNGE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Så længe brugeren bor på Østervang, og hvis brugeren tilbydes og modtager tilbuddet om 3 måneders udslusningsforløb. ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN Beskæftigelsesvejleder og værkstedsassistent. Side 64 appendiks 1: ydelser Virksomhedsplan for CFSI 2013

65 UDSLUSNINGSTILBUD HVAD ER MÅLET MED AT VI TILBYDER YDELSEN? At sikre en vis ro og stabilitet over brugerens liv ved flytning fra Østervang og evt. hjælpe brugeren i gang med ny beskæftigelse i dagtimerne. HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? Inden brugeren flytter fra Østervang, laves en 3 måneders kontrakt, hvori mødetider og datoer for evalueringsmøder fastsættes, og det besluttes, hvordan samarbejdet med den nye kontaktperson kan inddrages. Derved kan alle i samarbejde hjælpe brugeren i gang med nye aktiviteter uden for hjemmet. Ved evalueringsmøder tales om, hvordan det går med at bo i eget hjem, hvornår brugeren har overskud til at påbegynde nye og gamle aktiviteter uden for hjemmet, og hvilke aktivitetsmuligheder der er i forhold til de evner og interesser brugeren har. Det kan både dreje sig om erhvervsrettede aktiviteter og interessebetonede aktiviteter. HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE BRUGER TYPISK YDELSEN? Senest en uge før fraflytning HVOR OFTE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? En gang. EDB-UNDERVISNING HVAD ER MÅLET MED AT VI TILBYDER YDELSEN? At brugeren kan anvende NemID At brugeren kan anvende internetsiden www. borger.dk Give brugeren indblik i tekst og billedbehandlingsprogrammer Indblik i sociale medier (Facebook, Twitter osv.) Socialt fællesskab HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? Vi hjælper brugeren til at fremskaffe et NemID enten digitalt eller fysisk på borgerservice Vi stiller udstyr og lokaler til rådighed Vi laver individuelle forløb, der tager udgangspunkt i den enkelte brugers behov og niveau HVORNÅR I FORLØBET TILBYDES DEN ENKELTE BRUGER TYPISK YDELSEN? Vi tilbyder brugeren ydelsen så tidligt i forløbet, som det passer brugeren. HVOR LæNGE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? Ydelsen gives indtil brugeren føler sig fortrolig med programmerne. ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN Værkstedsassistent HVORNÅR LæNGE KAN DEN ENKELTE BRUGER TYPISK MODTAGE YDELSEN? 3 måneder. ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN Brugerens kontaktperson på værkstedet. Virksomhedsplan for CFSI 2013 appendiks 1: ydelser Side 65

66 SERVICEENHEDEN KOSTFORSYNING TIL BRUGERE, KANTINE OG KIOSK hvad er MåleT MeD, at Vi TilBYDer YDelsen? Ydelsen skal sikre, at brugeren, i samarbejde med medarbejderne, får en ernæringsmæssig rigtig kost, vejledning og daglige rutiner, der understøtter gode kostvaner. Der kan bestilles mad i henhold til gældende aftaler og procedurer. De brugere, der kan lave mad selv, skal lave mad selv. HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? Til hver enhed knyttet en kostfaglig medarbejder Den kostfaglige medarbejder og enhedens medarbejdere understøtter ydelsen i direkte dialog med brugeren og udmøntning af pædagogikken. hvornår i ForløBeT TilBYDes Den enkelte Bruger TYPisk YDelsen? Fra dag 1. hvor ofte kan Den enkelte Bruger TYPisk MoDTage YDelsen? 3 gange dagligt eller efter aftale i de enkelte enheder. hvor længe kan Den enkelte Bruger TYPisk MoDTage YDelsen? Under ophold på Østervangs matrikel. RENGØRING hvad er MåleT MeD, at Vi TilBYDer YDelsen? Østervang skal være rengjort efter gældende standarder og efter aftaler med de enkelte enheder. hvordan søger Vi konkret at nå MåleT MeD YDelsen? Østervang er opmålt efter gældende regler, med hjælp fra ekstern konsulent, og rengøres efter opmålingen. Vi bruger alle relevante metoder og tekniske hjælpemidler. hvornår i ForløBeT TilBYDes Den enkelte Bruger TYPisk YDelsen? Rengøringen foregår løbende på den enkelte brugers værelse efter konkrete standarder og beslutninger. hvor ofte kan Den enkelte Bruger TYPisk MoDTage YDelsen? Efter standarder og konkret efter aftale. hvor længe kan Den enkelte Bruger TYPisk MoDTage YDelsen? Under opholdet. ansvarlig For levering af YDelsen Afdelingsleder ved Serviceenheden. ansvarlig For levering af YDelsen Afdelingsleder af Serviceenheden. Side 66 appendiks 1: ydelser Virksomhedsplan for CFSI 2013

67 VASk SALG AF MAD TIL MEDARBEJDERe HVAD ER MÅLET MED AT VI TILBYDER YDELSEN? Vaskeriet sikrer, forsyningen af rent tøj og linned fungerer på mindst samme niveau, som en ekstern leverandør ville kunne levere, og at der hele tiden er relevant rent linned og tøj i huset. HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? Vaskeriet er bemandet med kvalificerede medarbejdere og maskinparken holdes efter gældende standarder. Levering og logistik beror på de trufne beslutninger om dette i de enkelte enheder hvornår i ForløBeT TilBYDes Den enkelte Bruger TYPisk YDelsen? Løbende og efter aftale. HVAD ER MÅLET MED AT VI TILBYDER YDELSEN? Serviceenheden kan tilbyde salg af frokostretter m.m. til medarbejderne. Aftensmad bestilles direkte i køkkenet. Betales ved afhentning. HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? Der tilmeldes på daglig basis til frokost. Medarbejderne i Serviceenheden laver en frokostplan for 14 dage. Annonceres på intranet. Frokosten produceres fra dag til dag i Østervangs eget køkken. ANSVARLIG FOR LEVERING AF YDELSEN Afdelingsleder ved Serviceenheden. hvor længe kan Den enkelte Bruger TYPisk MoDTage YDelsen? Under opholdet på Østervang ansvarlig For levering af YDelsen Afdelingsleder ved Serviceenheden Virksomhedsplan for CFSI 2013 appendiks 1: ydelser Side 67

68 INTERN LEVERING TIL KONFERENCE, MØDELOKALER OG HØJTIDER HVAD ER MÅLET MED AT VI TILBYDER YDELSEN? Serviceenheden skal levere forplejning til møder og andre arrangementer på Østervang. Serviceenheden skal sikre, at Konferencen og andre mødelokaler er rengjorte og klar til næste møde eller arrangement. Materialer m.v. er til stede. Serviceenheden sikrer pyntning m.v. til højtider m.v. HVORDAN SØGER VI KONKRET AT NÅ MÅLET MED YDELSEN? Der besluttes bestillingsprocedurer, leveringsprocedurer og rengøringsprocedurer. Bestilling af såvel lokaler som forplejning sker på intranettet. ansvarlig For levering af YDelsen Afdelingsleder af Serviceenheden. Side 68 appendiks 1: ydelser Virksomhedsplan for CFSI 2013

69 APPENDIKS 2: UDVIKLINGSPLANER OG MÅL VORES MÅL ER FORMULERET PÅ TO NIVEAUER: På søjleniveau er de mål, der skal afrapporteres, politisk formuleret. Det er især målet om, at en bruger ikke skal opholde sig mere end 120 dage på en boform, der er fokus på. På Østervang niveau er der formuleret udviklingsplaner og mål for alle enheder. Virksomhedsplan for CFSI 2013 appendiks 2: udviklingsplaner og mål Side 69

70 MODTAGEENHEDEN Modtageenheden på Østervang er indgangen for henvendelser, indskrivning og afklaring, når der er tale om ordinære 110 pladser på Østervang. Brugerne bor kort tid i Modtageenheden. Tiden kan variere fra 1 4 uger alt efter kapaciteten i Forsorgsenheden, som brugeren overflyttes til. Der er tolv pladser på Modtageenheden. Opgaven i Modtageenheden er først og fremmest at hjælpe brugeren fra en tilstand i kaos til en stabilitet i form af afklaring af brugerens situation og dernæst afhjælpe den problemstilling som skaber kaos. Det drejer sig først og fremmest om: Tag over hovedet, økonomisk afklaring, overblik over brugerens behov for medicin, ASIudredning og samtaler, der kan minimere brugerens frustrationer i en kaotisk livssituation. Ved brugerens overflytning fra Modtageenheden til Forsorgsenheden udfyldes et Statusskema (som pt. hedder Status ved indskrivning). Det er en kort status over de forhold, som findes væsentlig at belyse, således at medarbejderne i Forsorgsenheden har et billede af og væsentlige facts om den bruger, som de skal modtage. Der har altså hidtil været tale om et arbejdspapir enhederne imellem uden inddragelse af brugeren. Vores udviklingsplan for 2013 drejer sig om: en udvikling af Statusskemaet inddragelse af brugeren i processen omkring udarbejdelse af skemaet og overflytning udvikling af samarbejdet med Forsorgsenheden med henblik på en god overflytning for brugeren, hvor brugeren er inddraget En øveplatform for Recovery-orienteret arbejde med brugeren. For nogle brugere vil det være vanskeligt at indgå i egen Recovery-proces på et så tidligt stadie af opholdet. Nogle brugere vil på grund af deres psykiske eller kognitive kapacitet ikke være i stand til at arbejde konstruktivt med egen sag. Vores mål er udviklet ud fra følgende parametre: Hvordan kan vi målrette vores arbejde ud fra Recovery-værdierne Vores mål skal være meget konkret Der skal være tale om forhold, som optager os og engagerer os Modtageenheden havde i forvejen arbejdet på at udvikle og blive mere skarpe på at udfylde Statusskemaet, så oplysningerne er relevante og hensigtsmæssige for Forsorgsenheden. Da Modtageenheden er kendetegnet ved det korte møde med brugeren (samtale i telefonen, indskrivningssamtalen, opholdstiden), har vi ikke på nuværende tidspunkt, fundet det muligt at inddrage brugerne i processen. Side 70 APpendiks 2: udviklingsplaner og mål Virksomhedsplan for CFSI 2013

71 MÅL Udvikling af konceptet omkring overflytning af brugeren fra Modtageenheden (ME) til Forsorgsenheden (FE). Brugeren inddrages i udfyldelse af statusskemaet, som følger brugeren, når denne overflyttes fra ME til FE. Der tilstræbes, at etablere et overflytningsmøde med deltagelse af brugeren samt kontaktpersoner fra de to afdelinger. Statusskemaet tilrettes af medarbejderne i Modtageenheden, således at det giver mening for brugeren og dennes fremtidige samarbejde med medarbejderne i Forsorgsenheden. Der arbejdes ud fra de 4 Recovery-værdier. RESSOURCER Alle medarbejdere på nær en nyansat nattevagt har været på CARe kursus Der har i efteråret 2012 været fokus på Recoveryorienteret tankegang Der har i efteråret 2012, i samarbejde med Forsorgsenheden, været arbejdet med optimering af udfyldelse af nuværende statusskema Der er skabt praksis for overlevering af status på morgenmødet ORGANISATION Afdelingsmøder, overlap fra dag- til aftenvagterne samt morgenmøder vil være holdepunkterne, hvor vi udvikler og fastholder det nye koncept for overflytning. En forudsætning for implementering af planen er, at alle medarbejdere inddrages. Der fastlægges en tidsplan for arbejdet med målet. Afdelingsmøder og fællesmøderne vil være der, hvor beslutninger træffes. Overlap vil være der, hvor vi undersøger, om vi er på rette vej. Morgenmøderne vil give en pejling på samarbejdet med Forsorgsenheden. YDELSER Mødet med brugeren i samarbejde om udarbejdelse af statusskemaet Overflytningsmødet fra Modtageenheden til Forsorgsenheden med deltagelse af brugeren EFFEKT Modtageenheden understøtter brugerens Recoveryproces brugerens mulighed for at komme sig: Brugeren er aktiv deltagende og har ejerskab i forhold til rammen og har viden om og indsigt i planen for det videre forløb Brugerens ønsker og drømme og dermed motivation for fremtiden bliver synlige Brugeren får kendskab og mulighed for at påvirke de oplysninger, der overleveres fra Modtageenheden til Forsorgsenheden Der sker en forventningsafstemning mellem bruger og medarbejdere Medarbejderne arbejder med fokus på de 4 Recovery-værdier og bliver øvede i at motivere brugernes aktive deltagelse i egen Recovery. MÅLING Der blev lavet en screening i december Gennem interviews med medarbejdere og brugere tegnede sig et billede af enhedens Recovery-orientering inden det egentlige målarbejde påbegyndtes i januar 2013 Medio 2013 foretages endnu en screening, som vil give et billede af, om afdelingen har flyttet sig i forhold til at arbejde Recovery-orienteret. I screeningen skal der være et særligt fokus på arbejdet med status. TID Januar: Sammen med medarbejdere fra Forsorgsenheden arbejdes på revidering af statusskemaet Februar: Til inspiration: En medarbejder fra Tre Ege orienterer om deres rehabiliteringsarbejde de første uger af brugerens ophold på Tre Ege. Marts: Det reviderede statusskema godkendes April: Opstart af arbejdet med det reviderede skema og involvering af brugeren Maj: I samarbejde med Forsorgsenheden planlægges muligheden for overflytningsmøder Juni: Overflytningsmøder planlægges på morgenmøderne. Screening, som viser, om vi er på rette vej og evt. peger på yderligere tilpasning, foretages. Virksomhedsplan for CFSI 2013 APpendiks 2: udviklingsplaner og mål Side 71

72 FORSORGSENHEDEN MISSION RESSOURCER At udvikle et koncept for husmøder med deltagelse og inddragelse af brugere og medarbejdere At give brugerne mulighed for at få indflydelse på Forsorgsenhedens indretning og ydelser Arbejdsgruppe bestående af afdelingsleder, koordinator, 1-2 medarbejdere samt 1-3 brugere ORGANISATION VISION I forhold til udviklingsplanen er visionen, at Erfaringerne fra husmøderne kan bruges som platform for udarbejdelse af koncept for brugerinddragelse og deltagelse i fremtidige udviklingsog fokuspunkter i Forsorgsenheden. Udvikle erfaringer med og anbefalinger for brugerinddragelse og deltagelse generelt Udvikle et koncept for informations og vidensdeling mellem brugere og medarbejdere Januar 2013: Nedsættelse af arbejdsgruppe Januar marts 2013: Arbejdsgruppen udarbejder kommissorium for husmøderne April 2013: Godkendelse og afprøvning af kommissorium April november 2013: Afholdelse af 6 husmøder August 2013: Midtvejs evaluering November 2013: Erfaringsopsamling med anbefalinger til og revision af kommissorium. December 2013: Statusrapport med anbefalinger til det videre arbejde med brugerinddragelse STRATEGI YDELSER Der sigtes mod at udvikle et koncept for husmøder med størst mulig inddragelse og deltagelse af brugere og medarbejdere i hele processen. Kommissorium for husmøder Systematisk opsamling af erfaring med og anbefalinger for brugerinddragelse og deltagelse generelt Udvikle et koncept for informations og vidensdeling mellem brugere og medarbejdere. Side 72 APpendiks 2: udviklingsplaner og mål Virksomhedsplan for CFSI 2013

73 EFFEKT Faglig effekt Medarbejderen opnår viden om og øvelse i at tilrettelægge husmøder, således at det i videst mulig omfang fremmer brugerens mulighed for Inddragelse og deltagelse i tilrettelæggelse af tilbuddet At indtage en position som samarbejdspart i husmøderne At opnå viden og information om mulighederne i boformen Brugerrettet effekt Målet er, at alle brugere under deres ophold i Forsorgsenheden I starten af deres ophold gøres opmærksom på deres muligheder for deltagelse og inddragelse Motiveres til at deltage og bidrage til husmøderne Tilbydes viden om og indsigt i det, der kan samarbejdes om på husmøderne samt viden om mulige måder at deltage i samarbejdet på Oplever at kunne få reel indflydelse på og deltagelse i tilrettelæggelsen på boformen. MÅLING I 2013 gennemføres i alt 6 husmøder i Forsorgsenheden. Der opsamles løbende dokumentation fra møderne i forhold til: Antal deltagere i møderne Dagsordenspunkter for møderne og hvem der bragte punkterne op Dagsorden til og referat fra møderne Punktets videre behandling og eventuelt omsætning i praksis Eventuelle beslutninger truffet på baggrund af drøftelserne på husmøderne Via dokumentation måles den reelle omsætning af brugernes deltagelse og indflydelse Ultimo 2013 Produceres der, på baggrund af den løbende opsamling af dokumentation under husmøderne, anbefalinger for det videre arbejde med brugerinddragelse og deltagelse i husmøder. Laves der en status på udviklingsplanen og på baggrund af erfaringerne fra arbejdet med husmøderne, udarbejdes der anbefalinger til arbejdet mod en styrket brugerinddragelse og deltagelse generelt. Virksomhedsplan for CFSI 2013 APpendiks 2: udviklingsplaner og mål Side 73

74 STABILISERENDE ENHED Brugermøder, som platform for yderligere fundering af Recovery tiltag i enheden I tilknytning til etablering af nye tilbud i enheden samt implementering af Recovery-orienteret metode i enheden, skal der i 2013 etableres en platform for beboerindflydelse i form af beboermøder i Stabiliserende Enhed. Med virkning fra omlægges tilbuddet i stabiliserende enhed fra primært at være meget korte forløb af 2 til 7 dages varighed til fremover primært at være omsorgspladser af en varighed fra 2 uger til 2 år. Med denne væsentlige ændring af opholdsperioden i enheden vil det i langt højere grad give mening at invitere enhedens brugere til et engagement i enhedens hverdag og drift. Dette tænkes ekspliciteret gennem afholdelse af beboermøder. De første af medarbejderne i enheden er i efteråret 2012 opstartet i CARe basis uddannelsen, og afslutter den inden udgangen af året. Den anden halvdel af medarbejderne forventes CARe-uddannede i første halvår af Beboermøderne vil være en velegnet platform for understøtning af implementeringen af den Recoveryorienterede tænkning i arbejdet med brugergruppen. MÅL Specifikt Der indkaldes og afholdes beboermøde 1 gang månedligt. Frekvensen øges på sigt til hver 14. dag. En uge inden det planlagte møde ophænges udkast til dagsorden i afdelingen, hvor beboerne kan skrive ønsker til punkter på dagsordenen. Blandt beboerne vælges på første møde en beboerkontaktperson. Kontaktpersonen vælges for 3 måneder ad gangen, men kan genvælges. Fraflytter beboerkontaktpersonen i valgperioden, vælges der på førstkommende møde en ny kontaktperson. Beboertalsmandens rolle er at være kontaktperson mellem beboere og personale i anliggender mellem møderne, der ikke kan afvente næste møde. Beboernes faktiske deltagelse vil blive et parameter på relevansen i møderne. Det er et ønsket mål, at 50 % af beboerne deltager i møderne, men et accepteret mål vil i 2013 være 25 % deltagelse. Målbarhed I løbet af 2013 gennemføres minimum 6 beboermøder med deltagelse af alle vagtbærende medarbejdere, inklusiv afdelingslederen. Der er deltagelse af minimum 30 % af beboerne. Accept CARe-implementering i enheden har indledningsvis været programsat på en personaledag. De medarbejdere, der er i gang med CARe-uddannelsen, er optagede af dette og anvender terminologien i hverdagen. Beboermøder ses som et naturligt sted at markere implementering af CARe. Der er endnu ikke brugere i enheden, der konkret selv vil komme til at deltage i beboermøderne. Punktet planlægges drøftet på et møde med Søhus-beboere og nuværende beboere i stabiliserende ophold. Det forventes indskrevet beboere, der overflyttes fra et tidligere omsorgstilbud. Disse beboere bringer en tradition for beboermøder med sig, og forventes at kunne understøtte opstarten af beboermøder i det nye tilbud. Realisme Etableringen forudsætter, at der sker indskrivning af beboere. Tidsperspektiv Det vurderes helt naturligt og realistisk at beboermøderne etableres i løbet af 1. kvartal af Side 74 APpendiks 2: udviklingsplaner og mål Virksomhedsplan for CFSI 2013

75 RESSOURCER En medarbejder er ansvarlig for mødets afholdelse (dagsorden, indkaldelse, forplejning m.v.) Mødet afholdes i Stabiliserende Enheds fællesstue. Fra personalets side deltager afdelingsleder og de på dagen vagtbærende personaler. En fra personalet er mødeleder. Der serveres kaffe og kage til møderne. Enhedens budget dækker udgiften. ORGANISATION Mødets varighed er max. 45 minutter. YDELSER Beboere informeres om væsentlige forhold af bred interesse for dem. Beboere får mulighed for at øve indflydelse på forhold af bred, brugermæssig interesse. Beboere får mulighed for at øve sociale færdigheder i form af at deltage i et møde, hvor det fordres, at man i videst muligt omfang taler og lytter og forholder sig på en måde, som giver plads til og mening for de andre tilstedeværende. EFFEKT Beboerne oplever medinddragelse i beslutningsprocesser, der har betydning for beboernes dagligdag i enheden. Beboerne oplever forståelse for og ejerskab til regler og rutiner i enheden. MÅLING Beboermøderne evalueres ved spørgeskemaundersøgelse blandt brugerne ultimo TID Start 1. kvartal 2013, derefter fortløbende. Virksomhedsplan for CFSI 2013 APpendiks 2: udviklingsplaner og mål Side 75

76 KILDEN Fra januar 2013 til december 2013 vil Kilden iværksætte tre initiativer, som skal bidrage til implementering af Recovery i Kildens daglige indsats. Processen er startet fordi det i Aarhus Kommune er besluttet at implementere Recovery-paradigmet og den dertil knyttede CARe-metodologi i indsatserne på bl.a. hjemløshedsområdet. I forlængelse heraf lod Kilden sig i forsommeren 2012 Recovery-screene, hvilket blotlagde nogle områder, som Kilden med fordel vil kunne øge bl.a. brugerinddragelse og selvbestemmelse på hvilket også en større del af Kildens brugere ser som både meningsgivende og udviklende for såvel individ som fællesskab og som også Kildens ledelse og medarbejdere finder både relevant og potentielt berigende for Kilden som botilbud. Udviklingsplanen sigter således mod at påbegynde en forankring af Recovery-værdierne i en langsigtet proces, som tager sit udgangspunkt i nogle afgrænsede emner, hvilket dels bidrager til den fornødne overskuelighed og dels giver mulighed for at ledelse, medarbejdere og brugere i mindre samarbejdsspand kan tage de første skridt i implementeringsprocessen. Som det fremgår af de tre nedenfor følgende målbeskrivelser, vil vi se på 1) inddragelse af brugere i revision af Kildens regler, 2) inddragelse af brugerne i Kildens brugerdrøftelser samt 3) Kildens ibrugtagning af Recovery-værdikortene. Side 76 APpendiks 2: udviklingsplaner og mål Virksomhedsplan for CFSI 2013

77 1. REGELREVISION MÅL At Kildens brugere med oplevet, personligt udbytte indgår i revision af regler i Kilden. EFFEKT ORGANISATION To medarbejder + to brugere deltager + inddragelse af udviklingsmedarbejder. Afdelingsleder giver sparring øvrig personalegruppe bidrager med høringssvar, rådslagning m.m. Øget brugermedbestemmelse og -indflydelse. Styrket dialog mellem brugere og medarbejdere. Øget ejerskab og forståelse af Kildens regler blandt brugerne. Vi vil måle via interview af medarbejdere og brugere om deres oplevelse af udbytte. RESSOURCER medarbejdertimer afdelingsledertimer timer af udviklingsmedarbejder. 4-6 afløservagter. YDELSER Hente viden og erfaring udefra. Motivere brugerne til kontinuerlig deltagelse. Skabe én eller flere brugerinddragende modeller for regelrevision og -etablering. OMSÆTNING, DOKUMENTATION, EVA- LUERING OG FORMIDLING Der tages beslutnings- og procesreferater. Disse indgår i nærmere vurdering af om målene nås om end den primære kilde til verifikation af dette er brugernes oplevelse. De endelige opgørelser over målenes indfrielse vil blive formidlet til Kildens personale, Kildens brugere samt Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser. Ansvarlig: Afdelingsleder. Virksomhedsplan for CFSI 2013 APpendiks 2: udviklingsplaner og mål Side 77

78 2. BRUGERE I BRUGERDRØFTELSE MÅL At Kildens brugere med oplevet, personligt udbytte deltager i Kildens brugerdrøftelser. EFFEKT Brugerne får øget ejerskab af eget forløb. Brugerne oplever sig yderligere inddraget i eget forløb. Medarbejder får øget viden og udvidet dialog med brugerne. Vi vil måle via interview af medarbejdere og brugere om deres oplevelse af brugernes udbytte. YDELSER Søge information og viden uden for Kilden. Afvikle arbejdsgruppe møder og afvikle høringer/ dialogmøder. Afvikle pilotforsøg med brugere i brugerdrøftelser. ORGANISATION 2 medarbejder + 2 bruger indgår i arbejdsgruppe. Det forventes, at en model kan afprøves i 3. og 4. kvartal Sparring ved afdelingsleder. Inddragelse af udviklingsmedarbejder. RESSOURCER medarbejdertimer i hele forløbet afdelingsledertimer. 6-8 afløservagter vil blive forbrugt i perioden timer af udviklingsmedarbejder. OMSÆTNING, DOKUMENTATION, EVA- LUERING OG FORMIDLING Der tages beslutnings- og procesreferater. Disse indgår i nærmere vurdering af om målene nås om end den primære kilde til verifikation af dette er brugernes oplevelse. De endelige opgørelser over målenes indfrielse vil blive formidlet til Kildens personale, Kildens brugere samt Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser. Ansvarlig: Afdelingsleder. Side 78 APpendiks 2: udviklingsplaner og mål Virksomhedsplan for CFSI 2013

79 3. VÆRDIKORT I ANVENDELSE MÅL At finde relevant anvendelse for Aarhus Kommunes Recovery-værdikort. INDLEDNING Aarhus Kommune har besluttet at fremstille værdikort, som skal omdeles til brugerne i diverse tilbud. For at sikre en hensigtsmæssig ibrugtagning af værdikortene skal mål og midler, herunder kontraproduktive risici vurderes nøje. EFFEKT Værdikortene omdeles til Kildens brugere på et tidspunkt og i en sammenhæng, hvor kortenes ordlyd står til troende, kan omsættes direkte og kan drøftes både kompetent og relevant mellem Kildens medarbejdere og brugerne. Vi vil måle ved at holde typiske/signifikante tolkninger af kortenes ordlyd op imod Kilden praksis og gældende handlemuligheder. YDELSER Motivationsarbejde iht. Kildens brugeres aktive involvering i drøftelsen og vurdering af kortene og disses anvendelsesmuligheder. ORGANISATION Kortene vil blive drøftet mellem ledelse og medarbejdere ved faglige temadrøftelser og brugerdrøftelser og formentligt vil der blive lavet høringer blandt Kildens brugere om kortenes betydnings- og fortolkningsmuligheder. Afdelingsleder er tovholder i processen. Udviklingsmedarbejder vil muligvis blive inddraget. RESSOURCER afdelingsledertimer. 20 medarbejdertimer. Evt. 4-6 udviklingsmedarbejdertimer. OMSÆTNING, DOKUMENTATION, EVA- LUERING OG FORMIDLING Drøftelser og vurderinger m.m. vil løbende blive dokumenteret og evalueret og de afsluttende opgørelser over målets indfrielse vil blive formidlet til Kildens personale, Kildens brugere samt Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser. Ansvarlig: Afdelingsleder. Virksomhedsplan for CFSI 2013 APpendiks 2: udviklingsplaner og mål Side 79

80 BYGNINGS- OG BESKæFTIGELSESENHEDEN Vi vil arbejde med visitationsprocessen. Vi vil give brugerne det bedst mulige tilbud, som imødekommer de ønsker og behov brugerne har til beskæftigelse/dagaktivitet. De ydre rammer er givet som beskæftigelse på en 110 institution, og Østervang har hertil udvalgt 4 værkstedsaktiviteter samt et varierende antal dagaktiviteter. Inden for vil disse rammer vil vi gerne, at brugeren får det bedst differentierede tilbud, og her mener vi, at visitationen - det første møde med brugeren og Beskæftigelsesenheden - spiller en vigtig rolle. MÅL Ifølge rammerne er ophold på Østervang af kortere varighed, så det drejer sig om at etablere relationer hurtigt for at kunne handle hurtigt. Derfor er det vigtigt, at kvalificere det første møde for at kunne understøtte brugeren i mål, ønsker og behov. SMART mål: At 75 % af brugerne ved 14 dages opfølgningen (14 dage efter start) vurderer starten på Bygnings- og Beskæftigelsesenheden som tilfredsstillende. Skala 1-5, hvor 4 er tilfredsstillende. EFFEKT Styrkelse af brugerindflydelse og samarbejdsrelationen. Styrkelse af det tværgående samarbejde afdelingerne imellem. YDELSER Videre udvikle differentieret visitationsprocedure som kan imødekomme de mange forskelligartede brugere med netop deres håb og forventninger. ORGANISATION Den nu nedsatte gruppe til udviklingen af denne plan fortsætter som styregruppe. De brugere som inddrages på nuværende tidspunkt tilbydes at være med i styregruppen og nye indbydes, når de pågældende brugere holder. Afdelingsleder, 2 medarbejdere, 2 brugere. Styregruppen tilrettelægger arbejdsprocessen. Visitationsskema. Facilitering af visitation; Tid, rundvisning, samtale etc. Indhentning af oplysninger fra andre afdelinger. Supervision af medarbejdere omkring visitationssamtale. Kvalificering af 14 dages samtalen. RESSOURCER Det antages, at styregruppen må mødes lidt oftere i 1. kvartal 2013 for at kortlægge og arbejde med visitationsproceduren og herunder udarbejde visitationsskema og spørgeskema. Modellen afprøves i 2. kvartal, herefter er der evaluering. Efter denne aftales 3. og 4. kvartal. Medarbejdertimer anslås til 100 timer og ledertimer til 25 timer. Dette vil give ca. 1½ time pr. visitation med det antal visitationer, vi har nu. OMSÆTNING, DOKUMENTATION, EVA- LUERING OG FORMIDLING Dokumentation i form af referater fra styregruppemøde samt modelbeskrivelse efter 1. kvartal med visitationsskemaer og 14-dages skema. Evaluering på midtvejsmøde, hvor statisk materiale fra 14 dags skema indgår. Afdelingsleder omsætter processen og styrer formidling til andre afdelinger. Side 80 APpendiks 2: udviklingsplaner og mål Virksomhedsplan for CFSI 2013

81 SERVICEENHEDEN BRUGERINDDRAGELSE Vi vil arbejde med medbestemmelse/medansvar på kostproduktionen på Østervang. Vi har i 6 år fået leveret kosten til brugerne fra Centralkøkkenet uden mulighed for at kunne bestille efter brugerønsker eller i forhold til aktuelle begivenheder på Østervang. Det har ligeledes været svært at imødekomme brugerønsker på aktuel sammensætning fx mere sovs, flere kartofler. Der har været afholdt kvartalskonference med brugerdeltagelse om emnet kost på Østervang, De enkelte boenheder på Østervang er kommet med tilbagemeldinger vedrørende behov og ønsker. Pr. 1. juni 2013 overgik køkkenet på Østervang fra at være modtager køkken til at være et produktionskøkken, hvorfor målinger foretages efter denne dato. MÅL ORGANISERING Beboere inddrages i kostplanlægningen. Der tænkes afholdt 4 brugermøder i 2013 i juni, august, oktober og december. At specifikke kostønsker kan imødekommes, fx som inspiration til menuplaner, som ønsker til mærkedage. Serviceenheden indbyder til brugermøder ved annoncering på kantinens og enhedernes opslagstavler. Brugermøderne afholdes, således at minimum 2 ansatte fra Serviceenheden deltager. Møderne har en varighed af max 1 time. Der skrives efterfølgende referat af mødet. Referatet offentliggøres sammen med næste indbydelse. EFFEKT At en større procentdel af kosttilmeldte beboere møder op og spiser. At minimum 4 brugere deltager på brugermøderne. YDELSER At beboerne bliver hørt på kostønsker. Dette sker på brugermøder og ved at benytte en postkasse, hvor beboerne kan komme med forslag til menuen. Det køkkenfaglige personale vil tilbyde oplæg om fx sund mad og køkkenhygiejne. RESSOURCER Der beregnes et personaleforbrug på ca. 30 medarbejder timer. Dette til deltagelse, forberedelse, indkaldelse og dokumentation af brugermøderne. Der forventes, at skulle bruges ca. 30 timer til udarbejdelse af dokumentation samt deltagelse på brugermøder. DOKUMENTATION Statistik på fremmødet til måltiderne. Optælling af forslag i postkassen. Referat fra brugermøderne. Virksomhedsplan for CFSI 2013 APpendiks 2: udviklingsplaner og mål Side 81