Skadevoldere på golfbaner

Transkript

1 Skadevoldere på golfbaner Mejeri- Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

2 Copyright 2017 Ministeriet for Børn, unge og ligestilling Undervisningsmaterialet er udarbejdet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med Bente Mortensen, GreenProject. Materialet kan frit kopieres. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af denne tekst: Dette materiale indeholder undervisningsmateriale til AMU-uddannelsen udviklet for Ministeriet for Børn, unge og ligestilling af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med Bente Mortensen, GreenProject. 2

3 Indhold Skadevoldere på golfbaner... 4 Diagnose... 4 Tjekliste til diagnose af sygdomme og skadedyr... 5 Registrering og dokumentation... 6 Kortlægning af skadevolderen... 6 Plejestrategi... 7 Skadedyr... 8 Gåsebille (Phyllopertha horticola) May/June beetle... 8 Muldvarp og mosegris... 8 Nematoder... 8 Regnorme... 9 Stankelben (Tipulidae sp.) Crane fly/leather jacket... 9 Svampesygdomme Antrachnose (Colletotrichum graminicola/cereale) Antrachnose Dollarspot (Sclerotinia homoeocarpa) Dollarspot Goldfodsyge (Gaeumannomyces graminis) - Take all patch Hekseringe (mere end 50 arter) Fairy rings Rust (Puccina arter) - Puccina species Rød tråd (Laetisaria fuciformis) Red tread Sneskimmel (Microdochium nivale) Pink snow mold Andre svampesygdomme vinteren over Ukrudt Agertidsel (Cirsium arvense) Creeping thistle Almindelig firling (Sagina procombens) Bellis (Bellis perennis) - Daisy Enårig rapgræs (Poa annua) Annual meadow grass Glat vejbred (Plantago major) - Broadleaved plantain Hvidkløver (Trifolium repens) White clover Mos (Bryopsida) - Moss Mælkebøtte (Taraxacum officinalis) Dandelion

4 Skadevoldere på golfbaner Årsagen til skader i græsset kan være vanskelige at identificere, og sygdomme er ikke altid den primære årsag. Derfor er det er en god ide at inspicere græsset en gang om ugen fx i forbindelse med udbedring af skader på tees eller flytning af huller på greens. Formålet er, at identificere eventuelle problemer og handle hurtigt for at finde frem til årsagen, før det er for sent. Diagnose Til at finde ud af hvilken skadevolder, der har angrebet græsset, er det vigtig at kunne genkende og skelne imellem de forskellige symptomer, som kan ses på græsset. Skadens omfang og udseende er sammen med tidspunkt på året og identifikation af evt. skadevolder er med til at adskille angreb fra de forskellige sygdomme og skadedyr. Sygdomme har tendens til at starte som små pletter eller pletter af døende græsser, der spredes over tid. Hvis skaden derimod er pludselig og udbredelsen større i omfang, er der ofte tale om angreb fra skadedyr. Skader, der ligner sygdomssymptomer kan også skyldes forkert vanding, gødskning, eller klippestrategi, skader fra hundes urin, herbicider eller andre pesticider, dårlig dræning; kompakt jord, ekstremt høje eller lave temperaturer; konkurrerende planter; eller filt i vækstlaget. Skalpering for lav klippehøjde Oliespild - utæt hydraulikslange Af hensyn til valg af relevante forebyggende tiltag og strategi for pleje af græsset er det væsentlig, at kende til skadevolderen. På denne måde kan igangsættes en plejestrategi, som kan være med til at forebygge og dæmpe omfanget af skaden på golfbanen enten biologisk, mekanisk eller om nødvendigt kemisk. 4

5 Tjekliste til diagnose af sygdomme og skadedyr 1. Start med at opliste de forskellige muligheder i forhold til græsart, sted og tidspunkt på året. 2. Se efter symptomer og spor efter skadevolderen. 3. Reducer listen med muligheder. 4. Gentag step 2 og Send evt. en prøve til laboratorie for at identificere sygdommen. Er det angreb af gåsebiller eller? For at være sikker graves ned for at finde larverne under græstæppet. Når det gælde græssygdomme, skal man være opmærksom på, at et angreb både afhænger af sygdommen fx mængden af sporer, af klimaet og mikroklimaet fx fugtighed på bladene og om hvor modtagelig græsset er for den pågældende sygdom. Det er altså muligt at regulere på alle tre faktorer, når der forebygges og udarbejdes plejestrategier. 5

6 Registrering og dokumentation Når man skal følge principperne for IPM skal skadevolderne registreres og kortlægges. Brug et kort over golfbanen med angivelse af de forskellige baneelementer til kortlægningen. Anvend fx registrerings App en fra DGU eller anvend luftfoto fra enten arealinfo.dk, google.maps.com eller krak.dk. I alle tilfælde kan noteres, hvornår angrebet er set, hvordan skaderne ser ud, hvor stort angrebet er, og hvilken skadevolder, der er tale om. Når der ses angreb andre steder på banen noteres disse. Kortlægning af skadevolderen 1. Lav et kort over golfbanen, hvor områder med angreb af ukrudt, sygdomme og skadedyr markeres. 2. Lav en plejestrategi med beskrivelse af metoder til at forebygge angreb og dæmpe omfanget af skaden) mekanisk, biologisk og kemisk 3. Følg op på dette hvert år med et nyt kort med henblik på at kunne dokumentere, om ukrudtet er reduceret i omfang og om den mekaniske bekæmpelse har en effekt. 4. Ovenstående er en støtte til at sammenligne angreb fra år til år under forskellige klimatiske forhold. Det er også muligt at fokusere mere på den forebyggende indsats ved at undgå spredning af skadevolderen og inddrage dette i plejestrategien. Links til registreringsværktøjer og miljøvenlige plejestrategier Registrerings App fra DGU. Registrering af insekter Reduktion af bredbladet ukrudt. Afgræsning Skadetærskler 6

7 Plejestrategi Det er vigtigt, at vælge den rigtige plejestrategi, her er et par eksempler. I afsnittet om sygdomme, skadedyr og ukrudt er specifikke forslag til pleje med forebyggende virkning. Undersøge hvor kompakt jorden er med et penetrometer, så behovet for luftning kan bestemmes. Tilføre topdressing, der matcher vækstlaget. Efterså med græsarter og - sorter, der er modstandsdygtige over for svampesygdomme. Opsætte stærekasser til at bekæmpe stankelbenslarver om foråret. Se og beskrive vækstlaget og rodudviklingen for at følge græssets rodvækst. Evt. måle af fugtighed og udarbejde en vandingsstrategi, der fremmer græsset i forhold til ukrudtet. Prikke og lufte med hulpiber og vertidræn i fohold til den pågældende græsart og jordens behov. Sørge for at blæse blade væk om efteråret, så angreb af sygdomme reduceres. Fælde eller opstamme træer for at give mere lys og luftcirkulaiton og mindske angreb af sygdomme. Sørge for, at udstyret virker og at gødning udbringes jævnt. Ikke for sen udbringning af kvælstofgødning. Køre ud med jernsulfat for at forebygge angreb af sneskimmel. Undersøge om plejestrategien har virket og evt. en ændring af indsatsen. 7

8 Skadedyr Her beskrives kort symptomer, forhold, der fremmer angreb og forslag til forebyggelse. Ønsker du ønsker at vide mere om skadevolderens livscyklus henvises til lærebogsmateriale og faktaark. Gåsebille (Phyllopertha horticola) May/June beetle Beskrivelse: Larverne spiser af græsrødderne og græs visner på grund af tørke. Skader ses tydeligt i august-september måned, hvor larverne er størst. Især angreb på bunkerskanter, forgreens (mindre kompakte end greens), fairways og semirough. Sekundære skader sker, når fugle som krager, råger og måger vender græstørvene. Billerne sværmer i sidst i maj/først juni, hvor de parrer sig og lægger æg. Forhold, der fremmer angreb: Skader ses især på tørre, sandede, porøse, veldrænede jorde. Forebyggelse: Vanding i flyveperioden d.v.s. om formiddagen 2 uger sidst i maj/først i juni. Anvendelse af biologisk bekæmpelse ved udbringning af nematoder skal ske i august måned. Stære har unger i maj måned og er desværre ikke aktive i august, september og oktober, når der er gåsebiller i græsset. Muldvarp og mosegris Beskrivelse: Muldvarpe graver cm dybe gange under golfbaner og andre plæner. Kollapsede gange kan gøre overfladen og klipningen ujævn. Muldvarpeskud kan desuden genere øjet og spillet. Mosegrise laver gange, som er synlige i overfladen af græsset til forskel fra muldvarpen. Forhold, der fremmer angreb: Uforstyrret jord. Forebyggelse: Det er muligt at købe ting der påstås, at skræmme muldvarpe væk enten med lyd, lugt eller andre metoder. Fælles er, at de som regel ikke virker. Bekæmpelse af muldvarpe med fx saks om foråret, kan hindre, at de formerer sig, hvilket er den mest effektive måde, at forebygge udbredelsen på. Nematoder Beskrivelse: Små uregelmæssige gule pletter i overfladen. Kan forveksles med Dollarspot. Langt de fleste nematoder er særdeles gavnlige og spiller en vigtig rolle i forbindelse med nedbrydning af organisk stof. Enkelte nematoder kan angribe græsset, men normalt kun, som sekundære angreb efter at græsset er svækket pga. sygdom m.m. Forhold, der fremmer angreb: Kompakt jord og dårlige vækstbetingelser for græsset. Forebyggelse: Tilstrækkelig porøs jord, hvor rødderne har mulighed for at ånde og at udvikle sig. 8

9 Regnorme Beskrivelse: Regnorme spiller generelt en vigtig rolle i næringsstoffernes kredsløb, fremmer mikrobiologisk aktivitet og forbedrer jordstrukturen. Der findes 20 arter af regnorme i Danmark. 2 af disse arter efterlader regnormeklatter på overfladen, hvilket kan give problemer ved spil på greens og fairway, hvorfor de her betragtes som skadevoldere. Forhold, der fremmer angreb: Kan bedre lide græs iblandet kløver end rent græs (lavere C/Nforhold). Kalkholdig jord kan øge mængden af regnorme. Forebyggelse: Opsamling af afklip. Evt. sænkning af ph Hættemåger kan spise op til 200 gr./dag. Anvendelse af skarpt sand er afprøvet, men effekten forsvinder efter et stykke tid. Stankelben (Tipulidae sp.) Crane fly/leather jacket Beskrivelse: Om foråret ses felter med dødt, vissent græs. Lige under græsset vil man kunne se de store grå, cylindriske stankelbenslarver, der gnaver rødderne over. På greens kan ses små udluftningshuller, som bruges til at søge føde på overfladen om natten. Om efteråret, kan de små larver spise nysået græs (1-2cm). Indirekte skader som følge af fugle, der hakker og søger efter føde forekommer. Forhold, der fremmer angreb: Fugtig jord. Forebyggelse: Dræning af jord. Voksne stankelben er byttedyr for bl.a. svaler, fluesnappere, flagermus, hvepse og guldsmede. Larverne bliver ædt af kragefugle, stære og viber samt rovbiller, løbebiller, snyltehvepse og rovnematoder. Opsætning af stærekasser på golfbanen og fremme forhold for de naturlige fjender. Brug af biologisk bekæmpelse fx ved brug af Bacillus Thuringiensis i september/oktober måned. 9

10 Svampesygdomme Her beskrives kort symptomer, hvilke forhold, der fremmer angreb og forslag til forebyggelse. Hvis du ønsker at vide mere om skadevolderens livscyklus henvises til lærebogsmateriale og Sterfs faktaark. Antrachnose (Colletotrichum graminicola/cereale) Antrachnose Modtagelige græsser: Enårig rapgræs, krybende hvene Symptomer: Først ses 2-5 cm gul til bronze-farvede pletter, der vokser i omfang. Svampen angriber først spidsen af de ældste blade og at symptomerne spredes derefter ned ad stænglen. Her kan med lup ses små sorte pinde, der indeholder sporer. Antrachnose lever på både levende planter og dødt organisk materiale. Forhold, der fremmer angreb: Lav klippehøjde, dårlig dræning, jordpakning, mekaniske skader, høj temperatur og næringsstofmangel. Forebyggelse: Reducér mængden af enårig rapgræs fx ved eftersåning med kulturgræsser, gødningsstrategi efter Tom Eriksson, sørg for tilstrækkelig dræning, luftning og vand grundigt, men sjældent (undgå tørke). Dollarspot (Sclerotinia homoeocarpa) Dollarspot Modtagelige græsser: Alle Symptomer: Små runde pletter på 3-10 cm i diameter. Pletterne er lyse, halmfarvede til hvide og tørre. De er ofte nedsunkne i forhold til resten af græstæppet. Bladene bliver først vanddrukne, dernæst brune og ofte med et rødt bånd tværs over bladet. Fine hvide mycelietråde kan nogle gange ses tidligt om morgenen. Forhold, der fremmer angreb: De mest alvorlige angreb kommer, når sommeren er tør og varm. Svampen er aktiv så længe temperaturen er høj og eftersåning kan først ske efterår, når temperaturen er faldet igen. Forebyggelse: Tilstrækkeligt med gødning, vand og luftning. Hvis planterne oplever tørkestress, vil angrebet blive betydeligt værre. Evt. tilførslen af lidt N for at stimulere nydannelsen af blade, men ikke for meget. 10

11 Goldfodsyge (Gaeumannomyces graminis) - Take all patch Modtagelige græsser: Alle græsarter, men rødsvingel er mest modtagelig dernæst enårig og hvenearterne. Symptomer: Lyse til rødbrune ringe i plænen med blege/brunlige blade. Rødder er sorte og knækker let. Ringens ydre kant er bronzefarvet/ gulorange. Efter-hånden etableres nyt græs i midten af pletterne. Som oftest svingel eller ukrudt. Forhold, der fremmer angreb: Jord med meget filt eller andet ikke nedbrudt organisk materiale, som indeholder lignin. Er almindelig ved etablering af greens, hvor symptomer kan iagttages de første 3-4 år. Forebyggelse: Passende vanding, gødskning, dræning, undgå skygge, begræns filt og hold ph under 6,5. Hekseringe (mere end 50 arter) Fairy rings Modtagelige græsser: Alle græsser Symptomer: På alle typer græsarealer kan man finde tydelige ringe eller dele af ringe med eller uden hatsvampe. Årlig forøgelse af ringenes diameter er på 10 til 35 cm. Der opstår skader, når svampene udkonkurrerer græsset, vandafvisende forhold eller svampens frugtlegemer generer boldens rul på greens. Forhold, der fremmer angreb: Jord med meget filt/ikke-nedbrudt organisk materiale indeholdende lignin. Forebyggelse: Hold filten under kontrol og brug et velafbalanceret vandings-, luftnings- og gødningsprogram. Tilfør vandabsorberende midler. Rust (Puccina arter) - Puccina species Modtagelige græsser: Alle græsser, især alm. rajgræs er modtagelig. Symptomer: Irregulære pletter på bladene, der til sidst dækkes med et lag af rustfarvede sporer. Forhold, der fremmer angreb: Perioder med lufttemperatur på over grader og længere perioder med høj fugtighed fremmer angreb. Græs, der er udsat for tørke, mangler gødning eller bliver klippet for lavt, er mere modtagelig for angreb. Forebyggelse: Sørg for, at græsset har tilstrækkelig vand og næring. Reducer antallet af sporer ved at opsamle græsafklip og bortskaf dette. 11

12 Rød tråd (Laetisaria fuciformis) Red tread Modtagelige græsser: Alle, men især angreb på rødsvingel og alm. rajgræs. Symptomer: Sygdommen slår normalt ikke græsset ihjel. Lyserøde, tråde ses på bladene forår og efterår. Overlever som sklerotier på de inficerede blade eller i filten. Sklerotierne kan, under tørre forhold, være levedygtige i op til 2 år. Forhold, der fremmer angreb: Svampen trives bedst mellem 15 og 25 C og høj fugtighed. Lavt N-indhold fremmer angreb. Spredning sker, når hvilestrukturerne transporteres med vand, ved klipning eller med sko. Forebyggelse: Optimeret vanding, tilstrækkelig gødning (N), øget luftcirkulation og mindre skygge kan reducere angrebet. Sneskimmel (Microdochium nivale) Pink snow mold Modtagelige græsser: Alle, men især angreb af enårig rapgræs og alm. hvene er mest modtagelige. Symptomer: Cirkulære pletter i græsset, på 5-20 cm i diameter, med fluffy grå-hvidt mycelium. Når myceliet bliver udsat for sollys, dannes der mikroskopiske sporer, der giver svampen et laksefarvet skær. Efter sne for det inficerede græs et papirlignende udseende. Forhold, der fremmer angreb: Gør mest skade på græsset når temperaturen er fra -1 til 3 C. Vekslende snedække, optøning, frost, tåge eller støvregn om efteråret fremmer spredningen fra blad til blad. Langvarig snedække på ufrossen jord er særlig fordelagtigt. Spredningen stopper, når luftfugtigheden er lav. Rigeligt med kvælstof i planterne øger modtageligheden. Forebyggelse: Fjern nedfaldne blade, reducer skygge og forbedrer luftskiftet og afdræning i jorden. Undgå sen tilførsel af kvælstofgødning og vær tilbageholdende med vandingen især I efterårsmånederne. Andre svampesygdomme vinteren over Der findes andre svampesygdomme, som er årsag til skader på græsset i løbet af vinteren og ofte er der tale om et sygdomskompleks, hvor flere forskellige svampe er involveret. En af de mest almindeligt forekommende er Græstrådkølle (Typhula incarnata), hvor sygdomme spreder sig hurtigt under sneen, hvis temperaturen er omkring frysepunktet og der er høj fugtighed. Græsset tørrer ind og får en papiragtigt overflade, hvor græsset nærmest er klæbet sammen. 12

13 Ukrudt Her beskrives kort symptomer, hvilke forhold, der fremmer angreb og forslag til forebyggelse. Hvis du ønsker at vide mere om skadevolderens livscyklus henvises til lærebogsmateriale og faktaark. Agertidsel (Cirsium arvense) Creeping thistle Beskrivelse: Agertidsel er en flerårige plante med kraftige, dybtliggende (15-50 cm) horisontale, formeringsrødder, som i løbet af få år kan danne en stor koloni. De vertikale rødder kan gå helt ned til 2 meters dybde. Spredning sker primært med underjordiske rødder. Forhold, der fremmer udbredelsen: Trives bedst i kompakt lerjord. Forebyggelse/bekæmpelse: Mekanisk bekæmpelse ved at forstyrre planten, når den er svagest. Slå planterne ned, når den har 8-10 blade. Gentag 4-5 gange i sæsonen. Løsn den kompakte jord. Almindelig firling (Sagina procombens) Beskrivelse: Lille, vinterhårdfør, flerårig plante. Voksagtige, rødlige og ret store og kraftige blade. Stængler er slanke, ofte jordkrybende og et par cm høje. Blomstrer med hvidgrønne kronblade fra maj til september. Kan forveksles med mos og enårig rapgræs indtil man får luppen frem. Forhold, der fremmer udbredelsen: Kalkfattige fugtige jorde med lavt gødningsniveau. Frøene spirer let i fugtige perioder. Planten overlever ved lave temperaturer og stort slid. Forebyggelse: Udtørring kan være med til at reducere almindelig firling, men egner sig bedst til rødsvingel. Planten svækkes ved brug af svovlsure gødninger fx ammoniumsulfat og jernsulfat. Bellis (Bellis perennis) - Daisy Beskrivelse: Flerårig plante med rosetlignende vækst, skeformede blade og korte overjordiske udløbere. I rosetterne dannes 5-15 cm lange, blomsterstængler med hvide/rødlige blomster. Blomstrer fra marts til oktober, og blomstringen kan ske på trods af lav klippehøjde. Forhold, der fremmer udbredelsen: Trives bedst på lyse, fugtige områder, særlig godt i sur jord. Findes på områder med kortklippet græs, Har let ved at koloniserer nye områder fra frø, men formerer sig også aggressivt via nye skud fra den krybende jordstængel. Forebyggelse: Fjern planterne før kolonierne er for store. Strigling kan rejse bladene op og efterfølgende klippes. Ved stor udbredelse kan topskrælning efterfulgt af eftersåning eller rullegræs anvendes. 13

14 Enårig rapgræs (Poa annua) Annual meadow grass Beskrivelse: Lavt græs med et overfladisk rodsystem. Har stor modtagelighed over for svampesygdomme som fx sneskimmel og antrachnose. Sætter frø selv ved tætte klipninger næsten hele året. Forhold, der fremmer udbredelsen: Kompakt jord, hyppig vanding og høj N-tilførsel. Forebyggelse: Anvend græsarter og sorter, der kan klare sig i konkurrencen mod den enårige rapgræs. Rødsvingel med korte udløbere konkurrerer stærkere mod den enårig end rødsvingel uden udløbere. Begræns vandingen, da kulturgræsser bedre tåler udtørring end den enårige, som kun har et overfladisk rodsystem. Lav N-tilførsel fremmer rodudvikling hos kulturgræsserne. Glat vejbred (Plantago major) - Broadleaved plantain Beskrivelse: Flerårig med en roset af blade og bladløs opret stilk med mange blomster. Bladene ligger fladt på jorden. Vækstpunktet sidder lavt. Roden er meget tæt og forgrenet. Blomster fra juni til september og hver plante producerer i gns frø. Planten formeres ved frø. Forhold, der fremmer udbredelsen: Trives bedst på fugtig, kompakt jord i sol eller halvskygge. Tåler slid og nedtrampning. Er vanskelig at beskadige mekanisk og kan regenerere ved klipning lige ved jordoverfladen. Forebyggelse: Jordløsning, tilførsel af topdressning, strigle eller børste monteret på græsklipperen til at løfte bladene før klipning. Sørg for, at planten ikke sætter frø. Hvidkløver (Trifolium repens) White clover Beskrivelse: Forekommer ofte, hvor gødningsniveauet er lavt. Hvidkløver er flerårig og har overjordiske udløbere (stoloner), der er med til at spred planten og danne stor tætte kolonier. Blomstrer juni til september. Forhold, der fremmer udbredelsen: Lavt N-indhold i jorden og ringe konkurrence fra græsset. Forebyggelse: Hvidkløver er svær at bekæmpe mekanisk. Den er dog ikke glad for tørke og i tørre perioder kan man få en kraftig reduktion i kløvermængden ved at strigle eller vertikalskære planterne. Optimér græssets adgang til lys, vand og næring, samt anvendelse af eftersåning og topdressing. Evt. lavere klippehøjde i semirough, så det bliver lettere, at finde bolden. Der skal tilføres betydelige mængder gødning for at begrænse udbredelsen af kløver, men moderate mængder kan styrke græssets konkurrenceevne. 14

15 Mos (Bryopsida) - Moss Beskrivelse: Man kan skelne mellem to slags mosser. Den ene er en konkurrencesvage mos, der vokser som tuer i græsset. Det er fx den sol- og tørketolerante rød horntand. De gror frem på bare pletter som f.eks. nedslagsmærker. Den anden gruppe er de mere konkurrencestærke mosser der danner tæpper eller puder i græsset. Hertil hører fx hvidlig kortkapsel. Fælles er, at de ikke har rødder, men kun vedhæftningsorganer. Forhold, der fremmer udbredelsen: Fugtige overflader. Ringe slid på overfladen. Forebyggelse: Gode vækstforhold for græsset, så det kan klare sig i konkurrencen mod mosset. Det hjælper ikke at kalke, da nogle mosser foretrækker kalkrige forhold. Udbringning af jernsulfat dræber mos, men det skal fjernes før man kan opnå resultat af en eftersåning. Derfor anbefales at fjerne mosset mekanisk ved vertikalskæring eller langfingerharve/strigle efterfulgt af eftersåning og topdressing. Sørg for at samle mosset op, da hver lille stykke er en lille ny plante, som kan etablere sig. Mælkebøtte (Taraxacum officinalis) Dandelion Beskrivelse: Flerårig plante med en kraftig, forgrenet pælerod. Første år dannes en roset af blade, der udkonkurrerer græsset. Den gule blomst sidder i toppen af en lodret stående, hul stængel. Blomstring april til maj og vindspredning af frø. Hver plante danner i gennemsnit 3000 frø. Primært de nye, frø der spirer. Forhold, der fremmer udbredelsen: Mælkebøtter trives i næringsrig og lidt kompakt jord. Planterne behøver lys til at spire og vokse. Forebyggelse/bekæmpelse: Vertikalskæring, græsning, langfingerharve/strigle til at løfte bladene før klipning, minimér spredning fra tilstødende arealer, optimer gødningstilførsel og undgå bar jord, hvor frøene kan etablere sig. 15