Indledning... 1 Overtoner - naturtoner... 2

Transkript

1 Blæsere i sammenspil Ole Skou side 1 Blæsere i sammenspil. På sidste side finder du en video der demonstrer Chase-leg. Div. andre video demoer er under udarbejdelse Indledning Overtoner - naturtoner... 2 Messing blæsere... 3 Grebstabel for ventil blæsere (noteret):... 3 Messingblæseres særheder (set fra en klaverbænk) Træblæsere Generelt om greb på træblæsere... 6 Hovedklapper... 6 Undtagelserne... 7 Notation af træblæserene Træblæseres særheder (set fra en klaverbænk) Blæserne i instruktion af nyt nummer Eksempler på Åbne oplæg Chaseleg Udvidet Chaseleg Improviserede flydestemmer Finde blæserriff udfra f.eks. guitar- eller bas riff Kommentere melodien (f.eks med sikre toner ) Blæsernes omfang og særheder, skema til placering på keyboard Oversigt over Videoer: På sidste side finder du en video der demonstrer Chase-leg. Div. andre video demoer er under udarbejdelse Indledning. Dette papir er tænkt til de sammenspilsledere som ikke selv er blæsere, og står overfor muligheden for at få blæsere med på deres sammenspilshold. Oplevelsen af at deltage i et band som blæser er meget forskellig fra oplevelsen af at deltage som guitarist, pianist, eller trommeslager. Dels pga. af de fysiske forhold ved instrumentet, dels pga. at man har forskellig baggrund, blæsere og f.eks. guitarister er en del af forskellige traditioner. Derfor skal man som sammenspilsleder være klar til at udvælge og differentiere materialet anderledes end man er vant til med sin blæserløse besætning. Indledningsvis forsøger jeg at give et overblik over de fysiske forhold, startende med overtonerækken som er med til at gøre messingblæserer lidt sangeragtige. Derefter nogle generelle og specifikke træk ved dels messing- dels træblæsere, Til sidst hvilke udfordringer og særlige muligheder der er forbundet med at have blæsere på sit hold. Jeg har desuden lavet en oversigt over blæsernes omfang og særheder som du kan downloade og printe ud på side 15

2 Blæsere i sammenspil Ole Skou side 2 Overtoner - naturtoner Overtoner eller naturtoner er en række toner, der opstår når man når man spiller en enkelt tone, grundtonen. De klinger med og bestemmer grundtonens klangfarve. De kan også frembringes enkeltvis. F.eks ved at sætte en finger i et knudepunkt på en basstreng. (spille flageoletter), eller ved at blæse med hård ansats i et smalt rør. Her svinger 1.naturtone, grundtonen, som E strengen på en bas Her svinger 2. naturtone som har en bølgelængde der er ½ så lang som grundtonens. Den når 2 x så mange svingninger per sekund (Hz) som grundtonen. Den klinger så en oktav over grundtonen. Strengen står stille i et enkelt knudepunkt på midten, som jeg har fremprovokeret med en finger. Her svinger 3. naturtone som har en bølgelængde der er 1/3 så lang som grundtonens. Den når 3 x så mange svingninger i sekundet (Hz) som grundtonen. Den klinger så en oktav + en kvint over grundtonen. (altså et H) Strengen står stille i et to knudepunkter der deler strengen i 3, som jeg har fremprovokeret med en finger i det ene knudepunkt 4. naturtone har en bølgelængde der er 1/4 så lang som grundtonens. Den når 4 x så mange svingninger i sekundet (Hz) som grundtonen. Den klinger så en 2 oktaver over grundtonen. Naturtonerækken. (Her noteret som i en messingblæser node (i et brassband) og 12. naturtone klinger for lavt. (idet hele taget er tonerne ikke temperede, de stemmer ikke 100% med klaveret)

3 Blæsere i sammenspil Ole Skou side 3 Messing blæsere Mundstykkerne på messingblæsere er lavet så smalle i forhold til rørets længde at 1. naturtone (grundtonen) ikke kan spilles 1. De benytter så fra 2.naturtone til naturtone alt efter mundstykkets beskaffenhed og den enkelte musikers tekniske niveau. Den 7. naturtone benyttes ikke som udgangspunkt, da den stemmer for lavt. Se videoen Trombone demo (PC) klik her (Mac) klik her Trækpositioner for Trombone (transponeret/g-nøgle). En ventil messing blæser som f.eks en trompet, benytter samme princip som trombonen, ved forlængelse af røret spilles de toner der ligger under en naturtone. 1. ventilen (pegefinger) sænker en hel tone. 2. ventilen en halv. 3. ventilen 1 ½ tone. Grebstabel for ventil blæsere (noteret): 1 Dog kan trænede bassunister få tonen frem. Den benyttes en sjælden gang i div. bigband arrangementer. De øvrige messingblæsere benytter den så vidt jeg ved ikke.

4 Blæsere i sammenspil Ole Skou side 4 Messingblæseres særheder (set fra en klaverbænk). Messingblæsere har flere muligheder for at spille forkert. På klaver, guitar og bas skal man bare vide hvor kan skal trykke, - så kommer der en nogenlunde rigtig tone. En messing blæser derimod kan med et bestemt greb rammer 3-4 forskellige toner. Lidt i lighed med sangere skal messingblæsere altså have musikken ind i øret før man tør spille. Øvede nodelæsere kan dog få musikken ind i øret ved bare at se på nodebilledet. Det er specielt mellem 3-6 overtone der kan ske fejltagelser. Man kan ikke være sikker på at en messing blæser bare sådan lige kan transponere et riff til en anden oktav, ud over omfangsproblemer, er grebene i de to oktaver heller ikke ens. (hvis det med grebene ikke er et problem kan det imidlertid være en god ide at prøve sig frem i det dybe register først.) Det er fysisk meget anstrengende at spille på messingblæsere, specielt trompet. Det medfører. 1. At man ikke kan spille ret længe. Specielt ikke de høje toner. 2. At man gerne skal bæres af dirigenten, f.eks. mht. direktion af støtte. (med bære mener jeg opadvendte håndflader i navlehøjde, og en matchende kropsholdning). 3. At den ofte store anstrengelse af mellemgulvet gør musikerne mere stive og kluntede rent rytmisk når de spiller høje toner, i forhold til når de sidder og laver rytme træning ved klap på lår. 4. At messingblæsere især trompet er et enten eller instrument. Tonerne skal have en kraftig ansats/stød for at blive til noget. Der er ikke rigtigt mulighed for fedtspilleri. Man kan altså ikke snige sig ind på en tone,. Det er meget sværere at springe opad legato end at glide nedad legato. Trompeten er meget gennemtrængende og man skal i den grad mene det /være sikker for at spille de høje toner. Måske er det en af grundene til at kun få trompetister kommer ordentlig i gang med at improvisere?, i modsætning til f.eks. guitarister.

5 Blæsere i sammenspil Ole Skou side 5 Notation af messingblæsere. Transponering hvordan er det nu og hvorfor. I starten af 1800 tallet udviklede brassbandet (brass=messing) sig i England. Alle blæserne havde tre ventiler men grundtonen og dermed naturtonerne kunne variere mellem Bb og Eb (C og F) i forskellige oktaver. Det var praktisk at kunne lette overgangen fra et instrument til et andet, sådan at uanset hvilket ventil instrument man fik fat i, skulle den noterede tone C spilles uden at man trykkede ventiler ned. Grebene var de samme på alle instrumenter i forhold til den node der stod på pulten foran. (eneste undtagelse herfra er trombonen, men her udviklede man et tilsvarende system, se FDF/brassband notation ovenfor). Dvs. når en trompetist tænker eller læser et noteret C klinger det i virkeligheden som et Bb (på klaveret). For at snyde ham til at spille den tone der klinger rigtigt, må man altså transponere noden en hel tone op. For at få ham til at spille noget der klinger som et C skal vi bede ham spille et D. I klang ; betyder den tone du skal trykke ned på klaveret for at spille samme tone som instrumentet. Noteret ; betyder den tone der er noteret på musikerens papir/ den tone musikeren tænker. Trombone spillere læser tre forskellige typer noder: 1. Kaldet Basnøgle, f-nøgle, eller i klang. Dvs. en trombone spiller kan spille unisont med pianistens venstre hånd, når de spiller efter samme node. Benyttes overvejende i Bigbands, harmoniorkestre, symfoniorkestre. 2. Kaldet g-nøgle, FDF-notation, transponeret, eller læser som Bb instrument. Benyttes i Brassband sammenhæng, og div. pædagogiske sammenhænge. De toner der er løse på en trompet som f.eks c og g er også løse på trombonen. Og derfor er det denne notation der er lettest at gå til for en der er vant til at spille på en ventil messing blæser som f.eks en trompet eller en ventil basun. Ved brug af denne notation kan Tenorsax og trombone spille unisont efter samme node. 3. Kaldet tenor nøgle eller C-nøgle Stemmen er egentlig ikke transponeret (læg mærke til at fortegnene er de samme Basnøglen) men man har bare valgt at tegne to af bi-linjerne over systemet for at dække det omfang en tenorstemme har. Benyttes ved blæser kvintetter og lign. Denne nøgle er sjældent brugt i forbindelse med rytmisk musik som i bedre

6 Blæsere i sammenspil Ole Skou side 6 Træblæsere. De er kun ca. halvt så lange som tilsvarende messingblæsere. Da de benytter 1. naturtone (grundtonen) 2. naturtone (oktaven) og evt. 3. naturtone (oktav+kvint). Tværfløjten benytter 1.,2.og 3. naturtone. Saxofonen benytter 1. og 2. naturtone. Klarinetten benytter 1. og 3. naturtone Oboen benytter 1. og 2. naturtone Fagotten benytter en hel masse heriblandt 1. og 2. naturtone. (?) Blokfløjten benytter 1. og 2. naturtone Man skifter mellem naturtonerne ved hjælp af: 1. Ansatsen ændres, kaldes overblæsning.. 2. At man laver en lille utæthed højt oppe i røret, ved hjælp af venstre pegefinger (fløjter, obo,). Eller vha. en oktavknap betjent af venstre tommelfinger. Det svarer stort set til at lave en flageolet i tolvte bånd på en guitar streng. Da grebene for de to nederste oktaver på en tværfløjte er næsten ens, er det udelukkende ansatsen der bestemmer hvilken tone der slås an. For en begynder på sax er det først og fremmest oktavknappen altså utætheden der giver forskellen. Dog skal der justeres en del med munden og støtten for at give en ren oktav. Generelt om greb på træblæsere I stedet for at forlænge røret som messingblæsere, forkorter træblæsere røret ved at punktere det med hullerne. De forkorter luftstrengen, ved at slippe hullerne, man kan sammenligne det med en guitar hvor man sætter en finger på, mundstykker er så at sammenligne med guitarens stol. Man kan tale om seks hovedklapper på alle træblæsere, tre til hver hånd. Hvis du ellers kan finde dem, kan du spille de toner der står under generelt, i to oktaver. To markante undtagelser er Klarinetens nederste oktav og Fagotten. Hovedklapper Generelt: Klarinettens Nederste oktav og Alt blokfløjte venstre pegef. H e (e) venstre langef. A d d venstre ringf. G c c højre pegef. F Bb h (!) højre langef. E a a højre ringf. D g g Fagot to midterste oktaver Generelt bruges venstre lillefinger til, at betjene en g# klap, at betjene klapperne til de dybeste toner, dels at spille en række hjælpegreb. Generelt bruges højre lillefinger til at dels at spille det dybeste c og c# dels at betjene en d#, samt evt. en h klap og andre hjælpegreb. Løse fortegn generelt; f# spilles ved at spille grebet for e og så løfte højre pegefinger. Ellers sidder der løse hjælpe klapper imellem hovedklapperne, i en vis logik. C et (det midterste) spilles på blokfløjte og sax, ved at spille grebet for a og så løfte venstre pegefinger. På de øvrige instrumenter spilles c et forskellige andre måder.

7 Blæsere i sammenspil Ole Skou side 7 Undtagelserne Visse pædagogiske blokfløjter spiller f som i skemaet, ellers skal højre ringfinger også sættes på (kaldet gaffelgreb). Dette gælder også obo. Altblokfløjten (og bas blokfløjte) transponeres ikke men har greb som det fremgår af skemaet. Klarineten benytter ikke 2.naturtone. Nederste oktav spilles af hovedklapperne fra ca. e-g. Næste oktav spilles på 2.naturtone fra h-c.. Området g#-bb imellem de to oktaver spilles af en del knapper til pegefingrene. Det nederste område er altså som at spille på Alt (/bas)blokfløjte, den øverste oktav som at spille på sopran blokfløjte. Når man går til blokfløjte vil man tidligt begynde at spille på både altfløjte og sopranfløjte, og dermed have lært begge sæt af greb. Dette vil dermed give et solidt fundament for senere at begynde på klarinet.

8 Blæsere i sammenspil Ole Skou side 8 Notation af træblæserene. Da Adophe Sax i 1848 tog patent på saxofonerne havde han måske skelet til brassband systemet hvor en messingblæser let kan skifte mellem de forskellige horn, idet grebene er de sammen i forhold til den tilhørende transponerede node. For at patentet skulle kaste noget af sig skulle det også være let at gå fra de traditionelle blæsere til saxofonen, uden at skulle lære for mange nye greb i forhold til noderne. Når blæserne satte venstre pege og langefinger for hullerne tænkte de på et a og det skulle de ikke forstyrres i. (se ovenfor under hovedklapperne side 6). Når en altsax/baritonsax læser et noteret c klinger et Eb. Når en sopransax, tenorsax eller klarinet læser et noteret c klinger et Bb. De skal altså også snydes med en transponeret node for at spille den rigtige klang. I dette eksempel skal melodien i denne klaver node, spilles unisont (dvs. også samme oktav) af de almindeligste transponerende blæsere. Eb instrumenter: Altsaxen skal noteres således. : Baritonsax skal noteres således: Bb instrumenter: Tenorsax og FDF /transponerende trombone skal noteres således Sopransax og trompet og klarinet skal noteres således Tonelængde. Ved blæsere er det specielt vigtigt at være bevidst om: Tonelængden af hver eneste tone. Her er en grov oversigt: Og hvilke toner der skal bindes sammen. Men det vigtigste i ledelses sammenhæng er at kunne synge en frase på samme måde hver gang, sådan at det er klart hvad man mener.

9 Blæsere i sammenspil Ole Skou side 9 Træblæseres særheder (set fra en klaverbænk). Træblæserne deler de fleste af messingblæsernes særheder, dog kommer man ikke så nemt til at tage fejl af hvilken naturtone man har fat i, man kan lettere holde sig til at tonen er rigtig når grebet er rigtigt. Træblæserne har ikke så meget imod at spille store spring, som messing blæsere (de stemmer dog ofte ikke så godt.) Hurtige tonegentagelser er ubekvemme på klarinet og sax, idet tungen slår krøller på kanten af bladet. Træblæserne (med undt. af fløjte) har et ømt punkt,- deres blad. Begyndere køber et blad, - sætter det i og forsøger at spille, professionelle smider måske 15 blade væk for at finde et der kan spille. Vær også opmærksom på at en slidt begyndersax der har ligget længe, kan være så utæt at den er nærmest umulig at spille på. De dybeste toner på sax og klarinet, kræver at instrumentet er helt tæt, og de er langsomme i ansatsen, specielt på sax er de svære at bruge og fornemmes grove, lige til at fnise over. Klarinetten derimod har en fin bund, som dog er svær at høre i elektrisk sammenhæng. Registerskift. For hurtige register skift er svære og ubekvemme. F.eks dette transponerede eksempel: Alt efter hvilken træblæser der er tale om vil der være flere register skift. (undtagen klarinet). Måske har blæseren flinkt øvet en sur etude i spille bogen som trådte lige op i denne ligtorn, men han vil oftest ikke vælge den selv i en improvisation, og den bliver ikke særlig sjov at spille selv om han godt kan. Hertil kommer den uegale klang og intonation.

10 Blæsere i sammenspil Ole Skou side 10 Blæserne i instruktion af nyt nummer. Hvordan får man blæserne til at swinge teight med rytmegruppen.? Hvad udfylder de eventuel ventetid med.? Hvordan får man dem til at føle sig som en del af gruppen.? Du kan med stor fordel inddrage træning i rytmegruppens opgaver i den indledende rundkreds, hvor der trænes rytmisk kunnen og hvor viden om hvad en rytmegruppe egentlig laver formidles kollektivt. Disse emner behandles nemlig ofte næsten ikke behandles i deres instrumentalundervisning. Jo mere du kan inddrage dem i rytmegruppe problemer i kollektive aktiviteter fra starten, jo mere interessant bliver det for dem at følge med i hvad der sker henne i rytmegruppen når alle har fået instrumentet på. Blæsere (især messing) kommer som oftest fra en nodelæsnings tradition, det er rart for dem at få udnyttet denne kompetence, få den anerkendt af lederen. Hvis du vil lære dem noget udenad skal du have gjort op med dig selv hvorfor, og måske sige det. Ved nodebrug er det smart at udnytte at deltagerne kan udnytte den tid de ikke har opmærksomhed fra dig. F.eks. ved at det sidste du gør inden I forlader rundkredsen er at dele noder ud til blæserne, evt. synge lidt af et rif for dem, evt. sammen med alle de andre. Dermed er de fornuftigt beskæftiget med at stå og læse noderne imens du kommer rundt til alle de andre instrumenter. Skriv transponerede akkorder ind i noden, de har måske ikke i første omgang nogen indflydelse på hvordan et blæserrif kommer til at lyde, men blæseren har mulighed for at danne sig et harmonisk overblik der evt. senere kan være nyttigt. (se f.eks. oplægget om flydestemmer). Gennemtænk hvilken information der skal stå i noden og hvilken der skal formidles på anden vis. Sæt dig i blæserens sted, hvad betyder den kollektive besked om at vi tar fra verset efter guitarsoloen for dig, hvor er det i noden?. Traditionelle tegn Dal signo, da capo, coda mm. kan være utilstrækkelige i moderne popformer. Ved gehørs indlæring; Start gerne med at alle synger rif. Brug med fortunge konsonanter dy dæ du -u. Når instrumentet kommer i brug kan du starte med at de spiller de toner i en skala som de skal bruge. (det gælder i øvrigt for alle instrumenter). Enkelt unisont spil for alle, samler bandet. Byg evt. et blæs op som en del af basgangen, guitar figuren etc. oplagt gehørs indstudering emne. Blæsere er vant til sidekammerater, Når de træder ind i et nyt fællesskab er sidemanden ofte bedre end dem selv. De kommer måske fra en tradition hvor de sidder i en sektion og spiller samme stemme, de er ikke så vandt til at dumme sig alene som f.eks guitarister eller trommeslagere. Dan erstatninger for denne sektion med dem, syng deres stemme, spil unisont på keyboard, - øv dig selv i rotations-sax, sæt dem sammen med andre instrumenter. Blæserne skal have en rolle i alle stykker, i hvert fald den del du starter med at indstudere, og i den del du regner med tager længst tid at indstudere. Ellers kan de risikere at skulle forholde sig passive i halve timer. Når formen bygges op til sidst, kan de så f.eks. undlade at spille med i vers 1 og 2. Undlad at lade blæsere køre bevidstløst i ring, mens du flytter lille Svends fingre rundt på guitaren. Blæsere og især messingblæsere slides hurtigt, og så er det altså pludseligt ikke sjovt længere. Hav også åbne oplæg til blæsere ind i mellem. De kan have samme behov for at tænke selv som resten af bandet. Dette fritager dog ikke dig for at have løsnings forslag i ærmet.

11 Blæsere i sammenspil Ole Skou side 11 Eksempler på Åbne oplæg. Se video med Chase-leg (PC) klik her (Mac) klik her Chaseleg. I et ostinat baseret nummer pusler du ovre i rytmegruppen med detaljer. Imens arbejder blæserne så med denne chaseleg, hvor de skiftevis spiller en frase for, og svarer trestemmigt. I det viste eksempel skal ostinat akkorderne være et modus af Eb-dur. Altså f.eks. Fm Bb eller Bb/c eller Bb C. Eller evt. en meget blå F7 #9. Blæserne fordeler de tre stemmer. Man skiftes til at spille for(/ spørge ) og at svare. Tre regler for den der spiller for. 1. Start alle fraser på den tone der er markeret som start-tonen. 2. Start alle fraser på 1 slaget. 3. Spil kun trinvist. Progression: Efter hånden som blæsergruppen bliver sammenspillet kan man begynde at se bort fra regel 2 og 3. og til sidst også regel 1. Tonematerialet kan enten præsenteres på noder, eller som i videoen (skemaet til højre),. I dette eksempel er det blevet 2.stemmens tur til at spille for ( spørge ). 1.stemmen og 3.stemmen svarer så på hver deres stemme, mens 2.stemmen gentager sin figur. Alt efter temperament kan den der spørger bliver ved med at gentage samme frase til man synes alle de øvrige spille rigtigt.

12 Blæsere i sammenspil Ole Skou side 12 Tænk på at der er mange måder at spille på som ikke umiddelbart skrives ned. Legato/staccato, klang, etc. Endelig kan man også blot råbe noget, sådan til en afveksling. Der akkompagneres med et groove i Fm dorisk, : Fm Bb 7 : eller : Fm % Bb 7 % : Udvidet Chaseleg. I chase skema 2 er start tonen flyttet et skala trin ned. I videoen benyttes det således at der spørges (for-spilles) i Chase skema 1 og svares i Chase skema 2. Eller opstillet på en anden måde, med akkordrækkefølgen fra videoen. Spørgsmål trestemmigt svar Skema Skema : Fm7 Ab/Bb Eb maj Cm7 : På dette link kan du hente Chaseleg skema i Eb dur transponeret for C Bb og Eb instrumenter. Klik her

13 Blæsere i sammenspil Ole Skou side 13 Improviserede flydestemmer. At improvisere flydestemmer er et eksempel på hvordan man kan skille improvisation ud fra det at spille solo. Improvisation kan jo også ligge bagved i et akkompangement, og har her gode muligheder for at gro. Der er selvfølgelig stor forskel på blæseres teoretiske overblik. Nogle kan improvisere gode flyde stemmer på øret, andre blot de har de transponerede akkorder foran sig, og nogle behøver mulighederne kortlagt i et slags skema. Som f.eks dette D C H A G F D C H A G D C H A G F D C H A G F E F G F C Pas på med at overlæsse sådan et landkort med muligheder fra starten, f.eks kunne jeg her have fortrykt de to stemmer F-G-F-E og A-H-A-G og så senere tilføjet overstemmen C-D-C-C, samt de grå mellemtoner. I mit papir Blues forløb i G benytter jeg samme type skema, og giver i den 2.video et eksempel på hvordan to blæsere kan arbejde sammen om at arrangere et blæser rif. Se Video med generelt toneskema (PC) klik her (Mac) klik her Se Video med konkret brug for Trompet og Altsax (PC) klik her (Mac) klik her Finde blæserriff udfra f.eks. guitar- eller bas riff. Her er et to takts riff som passer til det aktuelle nummer, skrevet to gange. Her er to eksempler på hvad to blæsere har fået ud af at rette i riffet med en tusch. Og Måske lavet ud fra en forholden sig til hvor i perioden forsangen ligger.

14 Blæsere i sammenspil Ole Skou side 14 Kommentere melodien (f.eks med sikre toner ). Nogle melodier har simpelthen så få huller at det virker fortænkt at kommentere den. Der kan være behov for at bevidstgøre hvilke toner der kan bruges, bluesskala, sikre toner etc. Med sikre toner mener jeg 2.,3., 5. og 6. trin i durskalaen. Spiller vi i C-dur kan tonerne d, e, g og a spilles hen over alle akkorderne. Øver man sig i at snige sig hen hurtigt hen over tonen f har men et komplet stykke skala fra d-a. Her er et meget skematisk eksempel på en frase som passer over alle C-durs akkorder.

15 Blæsere i sammenspil Ole Skou side 15 Blæsernes omfang og særheder, skema til placering på keyboard. Klik her Blæsernes omfang og særheder download skema Dette skema er udarbejdet i Exel regneark. Det skal printes ud sådan at tangenterne forneden passer med tangenterne på dit klaver, eller det keyboard du benytter til arrangement, evt. i forbindelse med din computer. På min printer skal jeg under sideopsætning indstille skaleringen således. 92 % af normal størrelse passer til mit Keyboard. 95 % af normal størrelse passer til mit akustiske klaverer Lav et par forsøg med en enkelt side i sorthvid først for at finde. Når du har printet det ud skal du klippe det ud og tape det sammen. Skemaet ser således ud i brug. (her i en lamineret udgave).. Bemærk at Nøglehullet placeres korrekt.. Øverst i skemaet kan du se noget om sangeres omfang. (mere om dette i et andet papir som er under udarbejdelse). Nedenunder kan du se hvilke rammer du skal holde dig indenfor dels med begyndere, amatører og professionelle. Skemaet giver dig overblik over muligheder for unisont spil, spil i oktaver etc. Oversigt over Videoer: Der er indtil videre kun lavet to, men flere er på vej: Se video med Chase-leg (PC) klik her (Mac) klik her Se videoen Trombone demo (PC) klik her (Mac) klik her God fornøjelse Ole Skou