Nøgle-rytme 1 Jam på congas En intuitiv måde at skabe rytmemønstre på indenfor en nøglerytme, ved spil på congas.

Transkript

1 Nøglerytme 1 Jam på congas Ole Skou Juni 2009 side 1 Nøgle-rytme 1 Jam på congas En intuitiv måde at skabe rytmemønstre på indenfor en nøglerytme, ved spil på congas. Se Video1 Klik Her Se derefter en live version klik her Er du Mac-bruger Klik Her Er du Mac-bruger Klik Her Formålet er at selvstændiggøre deltagerne mht. at kunne sætte rytmer sammen som danner en helhed der åbnes med en fælles nøgle, clave eller keyrytm. 1 På engelsk benyttes ordet key til betegnelsen af en toneart. En toneart kan man både spille inden for og udenfor. En toneart kan både være en måde at forstå hvordan en mængde toner hænger sammen, og være en overordnede fornemmelse man sidder tilbage med efter at have hørt en mænge toner. Med andre ord en måde at opleve helhed på. I Storbritannien benyttes ordet key-rytm til på tilsvarende vis at kategorisere rytmer på. Det bliver i min fordanskning til ordet nøglerytme. Med intuitiv mener jeg at spillets regler er meget nemme at få overblik over. Man behøver kun at forklare meget lidt. I den mundtlige formidling kan man faktisk helt undgå brug af symboler, og derved kommer langt den største del af læringen til at ligge i deltagelsen. Indhold. Grundlaget spil nøgle-rytmen Udgangspunkt; alle spiller nøglerytmen Klip hul Lav breacks hvori trommerne høres to og to Udgangspunkt; alle spiller stumme slag, - Fyld slag på fra nøglerytmen Differentiering den enkleste måde at deltage på Markeringer uden for nøglerytmen kromatik Andre nøglerytmer Andre instrumenter... 9 Samme bevægelse (f.eks. klokke på pude)... 9 Samme princip. (f.eks guitar, bas, mundperkussion.)... 9 Tilføj ballance-rytmer Pædagogiske perspektiver Sammenfatning Udvidelses muligheder Appendix Et billede på det at klippe huller; Mon du bemærket har Forhistorien Clave er det spanske ord for nøgle og betegnelsen bruges iforbindelse med Latinamerikansk musik f.eks. i USA. I Storbritanien bruges betegnelsen keyrytm ifm. afrikanske rytmer. (HUSK EKSEMPLER).

2 Nøglerytme 1 Jam på congas Ole Skou Juni 2009 side 2 Grundlaget spil nøgle-rytmen. Alle sidder i rundkreds med hver sin conga. Udgangspunktet for det følgende eri nedenstående nøglebevægelse. For at danne en musikalsk helhed og derved gøre det lettere at lære og at huske rytmen har jeg lavet en lille melodi 2 som jeg nynner til øvelsen. Det er ikke en melodi som der er fokus på, noget jeg taler om, blot noget som deltagerne ligger i blød i. En forudsætning er at de fleste på holdet kan tromme 16-dele fra hånd til hånd. Skulle en eller to på holdet have svært ved det, kan de dog stadig deltager på meningsfyldt måde, se side 6. Som det første lærer alle at spille figuren som hånd til hånd tromning. Jeg bruger kun åbne og lukkede slag. Som vist på videoen bygger jeg nøgle figuren op ad tre omgange. 1. Først de tre første højrehånds slag. 2. Så helt hen til tre slaget, evt. sådan at de dæmpede slag med højre hånd betones i kraft af at være det sidste slag. 3. Så sættes liftene på en efter en. Skulle en enkelt deltager have svært ved at spille hele figuren, altså gennemføre alle tre punkter, kan man nøjes med at spille det af den man kan. (mere om dette side 6 ) Undervejs i hele forløbet vil jeg opfordre deltagerne til skiftevis at koncentrere sig om at lytte til om alle underdelingerne klinger samtidigt, og at bruge øjnene til at se om man følges ad. 2 Den aktuelle melodi opstod da jeg sad og spillede på netop de congas som indgår i videoen. Efterfølgende konstaterede jeg så at det var Eb dur. Jeg anbefaler altså at man synger i den toneart det falder naturligt i at synge til en bestemt samling af trommer, frem for at beslutte sig hjemmefra og så vandre over til klaveret for at finde toner. Ved den ene kombination af trommer bliver det måske mol, i en anden dur.

3 Nøglerytme 1 Jam på congas Ole Skou Juni 2009 side 3 Udgangspunkt; alle spiller nøglerytmen Klip hul. Jeg beder deltagerne om at klippe et stort hul i deres figur, og blot fylde det ud med dæmpede slag. Jeg fortsætter med selv at sidde og nynne melodien. De fire deltagere på Videoen klipper huller sådan.. Som på videoen er udgangspunktet her at man kommer fra at spille hele figuren og så tager noget væk. I modsætning til øvelsen side 5, hvor udgangspunkter er at man spiller de stumme slag, og så fylder på. Når en deltager har fundet frem til en figur, kan han/hun løfte blikket og prøve at få overblik over hvem som spiller nogle af de samme slag. Hvis man ikke er mere end 4-6 deltagere, kan det evt. give mening af prøve at flytte sig lidt for hinanden for at give plads.

4 Nøglerytme 1 Jam på congas Ole Skou Juni 2009 side 4 Lav breacks hvori trommerne høres to og to. De fire deltagere på videoen, har været en smule heldige med at klippe huller på en sådan måde at trommerne giver en rimelig klar helhed, hvor man kan høre den enkelte conga. Så heldig er man ikke altid. Hvis man har 10 på holdet kan det være svært at høre at der bliver klippet huller. Måden som figurerne supplerer hinanden på kan derfor med fordel tydeliggøres ved at høre figurerne parvis 3, i breaks på f.eks. 4 takter. Som leder kan du holde øje med hvilke rytmer der supplerer hinanden godt, evt. i kombination med at congaerne klinger på en måde så de kan skelnes fra hinanden. På side 10 beskriver jeg nogle pædagogiske perspektiver. I det følgende giver jeg et detaljeret eksempel på hvordan du kan lede et sådant forløb. (du er velkommen til at springe resten af denne side over.) Metoden demonstreres i Video 2 med studerende fra Nordjysk Musikkonservatorium. Udgangspunktet er altså at; Alle spiller i de første fire takter. Kun to spiller i de sidste 4 takter. Tegngivning kan f.eks følge nedenstående 8-takts skema. For hver bid information jeg formidler, holder jeg mig til denne række følge (syntaks) i tegngivningen. 4. Hvem (vedkommer formidlingen) Hvad (skal der ske) Hvornår. (hvornår sker det). Alle tegn er visuelle. Du og du og du Du og du efter denne takt : Spil Stopper snart fortsætter i næste periode sker det Alle starter igen stop/fortsæt efter denne takt : I de første fire takter spiller alle. I takt to henvender du dig visuelt til de der snart skal stoppe, med information om at det er hvad der skal ske for dem om lidt. Der er flere muligheder for tegn, skære hals og lignende, jeg vil dog helst holde mig til et mindre bloddryppende tegn hvori den vigtigste ingrediens er at håndfladen vender nedad. I takt tre henvender du dig til de der skal fortsætte, med information om at det er hvad der skal ske for dem om lidt. Selve tegnet er et billede af noget der fortsætter, snurrer rundt, et vigtigt ingrediens er at håndfladen vender opad. I takt fire viser jeg alle at vi nu er i den sidste takt inden det jeg netop har formidlet skal ske. F.eks. med en finger i vejret. På fire-slaget i takt 4 viser jeg at de, der er udpeget til stoppe, skal stoppe. (håndfladen nedad). På et slaget i takt 5 er jeg i visuel kontakt med de som er udpeget til at fortsætte (håndfladen opad). I takt 8, giver jeg tegn til at dette er sidste takt inden alle skal starte igen. Når først øvelsen kører, begynder mange af tegnene at blive overflødige. Deltagerne får en fornemmelse for perioden og efterhånden kan man nøjes med at give tegn til hvem der skal fortsætte i breacket. 3 Eller evt. tre ad gangen 4 Den er almindelig udbredt, men jeg har set den klarest formuleret i forbindelse med det amerikanske system Soundpainting.

5 Nøglerytme 1 Jam på congas Ole Skou Juni 2009 side 5 Udgangspunkt; alle spiller stumme slag, - Fyld slag på fra nøglerytmen. I modsætning til forrige øvelse er nøgle melodien kun inde i hovedet på deltagerne, og spilles ikke som udgangspunkt. I videoen nynner jeg blot melodistumpen for at deltagerne husker den. Deltager 1 (i videoen Tumba) vælger et at lægge en markering fra nøgle rytmen ud som åbent slag. Deltager 2 (i videoen Conga 2) vælger en anden markering fra nøgle-rytmen. Deltager 3 finder et slag osv. ind til alle er i gang. Deltager 1 finder en markering mere Deltager 2 finder en markering mere osv.. På et tidspunkt begynder rytmerne at overlappe, det er ikke umiddelbart noget problem, men bliver der for meget overlap vil rytmen mudre. Hver deltager har valgt 1 markering (nøgle rytmen øverst spilles ikke, men er kun medtaget for overblikkets skyld).. Hver deltager har fundet to markeringer

6 Nøglerytme 1 Jam på congas Ole Skou Juni 2009 side 6 Differentiering den enkleste måde at deltage på. Hvis der sidder en enkelt eller to deltagere på holdet som har problemer med at holde pendulbevægelsen i tempo med de øvrige, kan man forenkle deltagelsen. F.eks ved at den deltagende kun spiller med højre, og kun i første halvdel af takten. Den deltagende må så holde sig til at byde ind med højrehånds markeringer, men de er ligeså fine og legitime som venstre håndsslagene i slutningen af takten. Hjælpen i forenklingen består i to elementer; 1. At der er en pause og dermed en ny start at hoppe på for hver takt. En start som ligger på det slag der er lettest at finde i denne sammenhæng nemlig 1-slaget. 2. At venstrehånd ikke spiller med, og at der er bedre overskud til at holde fokus på at følge de andre med højre hånd. Som den næste udfordring vil jeg ofte vælge at fylde stumme venstre håndsslag på første halvdel af takten. Det giver en bedre kropslig ballance, ligner det de andre laver mere, men bibeholder det afgørende åndedræt i figuren; nemlig pausen omkring 4-slaget. Hvis hånd til hånd tromning på 16 dele volder problemer for en større del af holdet, kan man lave den i 8-dele. Forenklingen består i at foden udfører samme bevægelse som højre hånd. Jeg har her flyttet skiftet i betoningen af højre og venstre hånd en underdeling til højre. Sådan at højre hånds markeringen kører helt fra første 1-slag til og med næste 1-slag

7 Nøglerytme 1 Jam på congas Ole Skou Juni 2009 side 7 Markeringer uden for nøglerytmen kromatik. Tænk nøglerytmen som en C-durskala, - de hvide tangenter. (på engelsk er analogien nærliggende, The key of C major og key-rytm ), Spiller man en frase i C dur, kan man fylde en kromatisk gennemgangs-tone på mellem to C-dur toner, og frasen vil stadig opfattes som en frase i C dur. På samme måde vil en frase stadig opfattes som værende udtryk for sammen nøglerytme selvom man fylder et slag på mellem to nøglerytmeslag. (her følger musikeksempel, som er under udarbejdelse.) Denne figur kunne evt. opfattes som hørende til samme nøglerytme som Video eksemplet.

8 Nøglerytme 1 Jam på congas Ole Skou Juni 2009 side 8 Andre nøglerytmer. Ud fra en definition af at nøglerytmerne kan bestå af højrehånds markeringer i den ene halvdel af takten og venstre håndsmarkeringer i den anden halvdel, kan man danne forskellige andre nøglerytmer, end nøgle 1 som er den jeg har gået ud fra i video eksemplet.. F.eks. Den samme definition af hvad nøglerytmer kan være, giver også mening for 6/8 dels rytmer. Det er blot noget sværere at håndtere. Andre elementer kan indgå i en definition af nøglerytmen, som hvor i takten en periode tre-struktur placeres. Med trestruktur mener jeg en markering for hver tredje underdeling, som giver en markering på skiftevis højre og venstre hånd. f.eks. således.

9 Nøglerytme 1 Jam på congas Ole Skou Juni 2009 side 9 Andre instrumenter. Samme bevægelse (f.eks. klokke på pude) Man kan overføre hånd til hånd tromningen til andre perkussion instrumenter som lægges på en pude, sådan at de dæmpede slag placeres på puden. Det kan f.eks. være en klokke, en woodblock eller lignende.. Samme princip. (f.eks guitar, bas, mundperkussion.) Hånd til hånd tromningen kalder jeg en pendulbevægelse. Med udtrykket ønsker jeg dels at referere til at den samme helt enkle bevægelse fra side til side eller op og ned gentages, dels referer jeg til det at pendulet i et ur er den hurtigst bevægende enhed som er afgørende for at timerne falder i slag, en gang i timen. Når en guitarist danner et rytmemønster ved at køre regelmæssigt op og ned med højre vil jeg også kalde det for en pendulbevægelse. I papiret mundtrommesæt gennemgår jeg hvordan tungen kan udgøre pendulet der svarer til guitaristens højre underarm. Stavelsen de svarer til ned, og ge svarer til op. I videoen benytter jeg netop disse stavelser når jeg synger udgangspunktet. Klik her for at se papiret, og videoen. Mundtrommesæt

10 Nøglerytme 1 Jam på congas Ole Skou Juni 2009 side 10 Tilføj ballance-rytmer. Hvis øvelsen skal udvikle sig til et helt arrangement, kan man inddrage rytmer som ikke kan tolkes som nøglerytmer. F.eks shaker i en eller anden form. Eller det jeg kalder ballance-rytmer, som i andre sammenhænge går under de engelske betegnelser som angivet her. 5 Almindeligvis vil Shakeren markere enten offbeat eller lige på beatet. I papiret trommesæt delt på 6 deltagere kan hentes inspiration til hvordan ballancerytmer kan tilføjes, på basis af samme hånd til hånd tromning. Se dette link. Trommesæt delt på 6 deltagere Pædagogiske perspektiver Sammenfatning At man kan instruere denne øvelse uden at have et fælles musik-symbolsprog betyder at man kan lave øvelsen med deltagere som ikke har deltaget i den samme musikundervisningskultur som dig selv. F.eks med deltagere som vi, i vores tradition for opbygning af teoretisk viden, sædvanligvis vil betegne som begyndere. På side 6 redegør jeg for at øvelsen dog først give mening hvis de fleste af deltagerne har rimeligt let ved hånd til hånd pendulbevægelsen, det vil sige at øvelsen kræver at holdet generelt har et vist motorisk og koordinationsmæssigt niveau. Til gengæld rummer øvelserne dog mulighed for at enkelte deltagere, der ikke er på samme motoriske niveau som de øvrige, kan deltage meningsfyldt (også side 6 ). Efter at alle i fællesskab har lært at spille nøglerytmen, består den videre træning i at spille isolerede dele af nøglerytmen ved at den enkelte deltager udfordrer sig selv. Dermed vil den enkelte deltager sandsynligvis placere graden af udfordring sådan at deltageren føler sig godt tilpas med sin opgave i den sociale situation. Altså spille noget han/hun hurtigt kan finde ud af, dvs. indenfor nærmeste udviklingszone, måske inden for det man allerede godt kunne, men i hvert fald ikke stå med en opgave ud over denne udviklingszone. Øvelserne repræsenterer en overgang fra det jeg i papiret hjælp der er mange på mit sammenspilshold kalder enstemmig sang, til fri dans. Altså at man først lærer noget unisont, og derefter lukkes ud i et defineret et rum hvori der er mange variationsmuligheder. Et rum som deltageren kender så godt at han/hun kan opleve en frihed mht. at håndtere variations/valgmulighederne, måske endda kan opleve det at spille inden for rummet som en fabuleren. De to aktivitetsformer, unison sang og fri dans, rummer mulighed for at mange kan deltage meningsfyldt på en gang. Begrænsningen i antallet opstår der hvor sammenspillet skal give et klart lydbillede, altså at 5 16-dels lift vil i den samme terminologi hedde, - simpelthen ; lift

11 Nøglerytme 1 Jam på congas Ole Skou Juni 2009 side 11 helheden får en klar æstetik, som lægger musikalske bindinger ind mellem deltagerne. Denne udfordring kan man ved den første øvelse imødegå med øvelsen Lav breacks hvor deltagerne høres to og to. (Se side 4 ) Øvelserne er placeret i rækkefølgen, først klippe i en nøglerytme man allerede spiller, dernæst formulere en rytme alene på basis af en erindring af melodien (evt. sunget) og stumme slag. Denne rækkefølge repræsenterer en progression fra en ydre til en indre bevægelse. (en internalisering). I klip hul øvelsen foreslår jeg at man i 4 takts breacks lader deltagerne spille alene to og to. Det de skal spille er ikke noget de skal finde på imens de er alene og dermed eksponerede, men noget de har siddet og forberedt i forholdsvis ubemærkethed. Det at holde en stemme alene, for nu at bruge et billede fra kor, er måske nyt og udfordrende selvom det motoriske kunne måske isoleret set er godt på plads. Bevægelsen fra denne situation, til det at spille ud i fylde på øvelsen, hvor man udfra et indre billede (erindringen om bevægelsen) fylder slag på, beskriver en udvikling af væsentlige rytmiske sammenspils kompetencer. Man kan også se øvelserne som et billede på, eller øvelser til, en jam situation. En deltager spiller ud, de øvrige lytter til (/ser) det der spilles og danner sig et system i oplevelsen, dvs. finder bevidst eller ubevidst de nøgler der kan pakke det umiddelbare indtryk ud. Nøglerne vil være puls, underdeling, nøglerytme(keyrytm.), feeling og måske toneart (key), hvoraf måske kun det sidste er bevidst, eller bliver udtalt. Man starter måske med at spille med på det oprindelige udspil, for derefter at tage sig friheder der kan åbnes af de øvrige deltagere med de samme nøgler (i tilstrækkeligt omfang til at det giver mening). Friheder der kan bestå i blot at klippe forskellige huller i den oprindelige figur. Man kan lade figuren sne til i det jeg på side 7 kalder kromatik. Man kan gå helt ned i styrke, og derefter opbygge nye roller men inden for de samme nøgler. Man kan vælge at spille noget nøgleneutralt, smyge sig udenom en binding, ved f.eks. at holde sig til en ballancerytme (se side 10 ). I en jamsitution tillægges det værdi at kunne supplere hinanden på en sådan måde at oplevelsen ikke falder fra hinanden, men sådan at supplementet kan opleves i helhed med det det supplerer. Dog vil det at komme ind i en jam ved at spille det samme som de andre vil i mange sammenhænge være ok. 6 (det kan jvf. Teorier om Situeret læring kaldes den legitime perifere deltagelse ). At jeg netop i denne sammenhæng udbreder mig om jam skyldes at der netop i disse øvelser ikke snakkes, men spilles.. Når man bruger symboler for musikken f.eks. ved at snakker sig til rette om noget, skal man jo pænt vente på hinanden og tale en ad gangen. Dette vil ofte foregå i et hierarki hvor ikke alle byder lige meget ind, deltager lige aktivt. Men når øvelsen går ud på at deltage med sit bud kan man opbygge et musikalsk rum hvor de musikalske bindinger tillader at man byder ind samtidigt, og altså dermed har alle med samtidigt. Selvfølgelig skal der opbygges/plejes en kultur mellem deltagere, hvor man kan forhandle om tingene med ord og symboler, men jeg har ofte stor glæde af at det sker i vekselvirkning med øvelser der drejer sig om musikalsk deltagelse. Udvidelses muligheder. På side 9 foreslå jeg en måde at overføre nøglebevægelsen til f.eks guitar. Dette rummer selvfølgelig mulighed for at man overfører øvelsen til f.eks. at sidde med et guitar hver og samme akkord. Evt. blot toner som kan klinge samtidigt, muligvis en pentaton skala. Hvilket så selvfølgeligt kan udvides til en Jam i mere traditionelle ramme på de elektriske instrumenter. En måde at arbejde videre i dette spor gennemgås i papiret: Komposition og arrangement i Dm og C 6 Undtaget er f.eks jazzjam.

12 Nøglerytme 1 Jam på congas Ole Skou Juni 2009 side 12 På et første årgangs konservatoriehold lavede jeg engang en udbygning af øvelsen klip hul øvelsen (side 3), hvor man skulle huske hvilke slag de øvrige spillede ( i prioriteret rækkefølge mod uret), imens man samtidigt spillede den figur man havde valgt. På et givet tegn skulle man stoppe og skrive så meget ned man nu kunne huske. Jeg havde til dette formål lavet et papir hvor nøglefiguren var skrevet mange gange under hinanden, sådan at man blot skulle sætte kryds ved de slag man havde registret de øvrige deltagere spillede.

13 Nøglerytme 1 Jam på congas Ole Skou Juni 2009 side 13 Appendix. Et billede på det at klippe huller; Mon du bemærket har.. Det at man indvendigt har samme musik, samme figur kørende, selvom man ikke spiller, kan godt være ret abstrakt for mange deltagere. Der kan være brug for at kunne illustrere det på flere måder. Mon du bemærket har, Denne børnesang af ukendt oprindelse er almindelig kendt: Mon du bemærket har, hvad der på loftet var? Det var en kæmpe ting, som som cykled' rundt omkring. Det var en elefant, den var så elegant. Den ha'd en hale her - og en endnu læng're der.. Der er bevægelser til sangen som illustrerer hver linjes indhold. Anden gang man synger verset tier man stille i første linje, mens man mimer bevægelsen og er sammen om at holde rytmen. Tredje gang de to første linjer. Osv. Det fine ved sangen er at man er sammen om at tænke og opleve musik som ikke kan hørers. Fornemme musik der ikke kan høres. Sangen er uændret tilstede men der er blot ingen lyd. M.a.o. en ambitiøs børnesang!. i første linje, mens man mimer bevægelsen og er sammen om at holde rytmen. Tredje gang de to første linjer. Osv. Det fine ved sangen er at man er sammen om at tænke og opleve musik som ikke kan hørers. Fornemme musik der ikke kan høres. Sangen er uændret tilstede men der er blot ingen lyd. M.a.o. en ambitiøs børnesang!. er bevægelsen og er sammen om at holde rytmen. Tredje gang de to første linjer. Osv. Det fine ved sangen er at man er sammen om at tænke og opleve musik som ikke kan hørers. Fornemme musik der ikke kan høres. Sangen er uændret tilstede men der er blot ingen lyd. M.a.o. en ambitiøs børnesang!. bevægelsen og er sammen om at holde rytmen. Tredje gang de to første linjer. Osv. Det fine ved sangen er at man er sammen om at tænke og opleve musik som ikke kan hørers. Fornemme musik der ikke kan høres. Sangen er uændret tilstede men der er blot ingen lyd. M.a.o. en ambitiøs børnesang!. r sammen om at tænke og opleve musik som ikke kan hørers. Fornemme musik der ikke kan høres. Sangen er uændret tilstede men der er blot ingen lyd. M.a.o. en ambitiøs børnesang!. er ikke kan høres. Sangen er uændret tilstede men der er blot ingen lyd. M.a.o. en ambitiøs børnesang!. Forhistorien. I min praktik i voksen EM i spillede mit i en lang periode 6/8 opbygget af pendulbevægelse på congas. I slutningen af 80 erne, havde jeg kompositionshold på Den Rytmiske Aftenskole Århus, hvor vi lavede fylde på øvelser for congas. Sidst i 80 erne blev jeg introduceret et koncept med Ivalo Falk og Astrid Elbæk som på den tid lavede mange ugekurser i komposition hvor de netop startede med fylde-på øvelser i rundkreds med hver sin conga (dog uden umiddelbar forbindelse til nøgle-rytme). På Holstebro Højskole havde jeg i kurser hvor mange deltagere samledes underoverskriften rytmejam. Her udvikledes ideen med den forenklede clave, rytmenøgle ideen i kombination med fylde på øvelsen.