25 kv kørestrømsforsyning i Hovedstadsområdet
|
|
- Simon Juhl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 25 kv kørestrømsforsyning i Hovedstadsområdet The New Line Copenhagen Ringsted Alignment and Railway Technology Alignment and Railway Technology (ART-contract) Page 1 of 14
2 25 kv kørestrømsforsyning i Hovedstadsområdet The New Line Copenhagen Ringsted Alignment and Railway Technology Copenhagen Ringsted Team Arne Jacobsens Allé København S Version history of the document Final version issued for external use ZTYJ XJGAD VPE Ver. no. Description of revision or change Date Prepared Checked Approved Alignment and Railway Technology (ART-contract) Page 2 of 14
3 Indhold 1 Sammenfatning Forsyningssituationen i Forsyningssituationen i Løsningsmuligheder Øget mærkeeffekt på banetransformerne Opdeling af forsyningsområdet og nye fordelingsstationer Etablering af konverterstationer Tidsplan og økonomi Bilag Alignment and Railway Technology (ART-contract) Page 3 of 14
4 1 Sammenfatning I forbindelse med projekteringen af ny jernbane København-Ringsted gennemføres der analyser af kørestrømsforsyningen, men henblik på at fastlægge de fremtidige tilslutningssteder til Energinet Danmarks 132 kv højspændingsnet. Der er i den anledning gennemført foreløbige beregninger af effektbehovet på den ny jernbane København-Ringsted og området omkring København H for en normal køreplanstime i myldretiden. Der taget udgangspunkt "Konfliktfri køreplan 2020 med ekstratog" udarbejdet af Banedanmark Kapacitet. Endelige beregninger gennemføres for hele Sjælland og Lolland-Falster, når køreplanen for strækningen Ringsted Rødby er fastlagt. Dette er betinget af den valgte strækningshastighed (160 km/h eller 200 km/h) og om godstogene via Femern Bælt tunnel skal køres i konvoj eller blandet med den øvrige passagertrafik. De foreløbige elektriske analyser af fjernbanens kørestrømsforsyning i Hovedstadsområdet viser, at det samlede effektbehov fra Vigerslev Fordelingsstation kan forventes at være i størrelsesordenen MVA, når den ny jernbane København-Ringsted er ibrugtaget og elektrificering er gennemført til Rødby og Kalundborg omkring Endvidere forudsættes alle fjerntog til Jylland/Fyn kørt med elektrisk materiel. Beregningerne viser også, at effektbehovet fra Vigerslev Fordelingsstation er relativt skævt geografisk fordelt. Jernbanenettet øst for Vigerslev (dvs. Øresundsbanen, Hovedbanegården og Kystbanen) har en gennemsnitsbelastning på 42 MVA. Vest for Vigerslev (dvs. Vestbanen mod Roskilde, Vigerslev-Ny Ellebjerg og den første del af den ny jernbane mod Ringsted) er gennemsnitsbelastningen på 25 MVA. Et effektbehov i denne størrelsesorden vil ikke kunne honoreres af Vigerslev Fordelingsstation, da de nuværende to transformerne på hver 23 MVA er for små. Transformerne skal derfor enten udskiftes til nye typer med større mærkeeffekt eller aflastes ved at reducere forsyningsområdet geografisk. Sidstnævnte løsning indebærer, at der skal bygges en eller flere nye fordelingsstationer i Hovedstadsområdet, idet fordelingsstationerne i Kokkedal, Roskilde og Kastrup ikke har tilstrækkelig overskudskapacitet til aflastning af Vigerslev. Alternativt kan forsyningsfilosofien ændres radikalt, ved at omlægge kørestrømsforsyningen i hovedstadsområdet til ren konverterdrift. Konverteranlæg kan placeres enten på eksisterende fordelingsstationer til erstatning for banetransformere eller på helt nye lokaliteter. Der er ikke foretaget vurdering af de økonomiske konsekvenser, som en opgradering af kørestrømsforsyningen i hovedstadsområdet vil medføre. Alignment and Railway Technology (ART-contract) Page 4 of 14
5 2 Forsyningssituationen i 2012 Vigerslev Fordelingsstation består i dag af to banetransformere benævnt T25 og T26 på hver 23 MVA mærkeeffekt. Transformerne står i gensidig reserve for hinanden, men under normale driftsforhold er begge transformere indkoblet. Transformer T25 forsyner jernbanenettet øst for fordelingsstationen frem til neutralsektionen ved fjerntogsdepot Helgoland og til neutralsektionen øst for Tårnby på Øresundsbanen, se endvidere figur 1. Transformer T26 forsyner jernbanenettet vest for fordelingsstationen frem til neutralsektionen ved Hedehusene på Vestbanen.!!"# Figur 1. Nuværende forsyningsopdeling i hovedstadsområdet. Den samlede belastningen blev i februar 2009 målt til MVA 1, hvor transformer T25 stod for ca. 80 % af belastning. Årsagen til dette er den intensive elektriske trafik på Øresundsbanen og Kystbanen, hvor der i dagtimerne i praksis kørtes i 10 minutters drift med regionaltog og Øresundstog. Trafik mod vest omfattede kun 1-2 persontog samt 1-2 transitgodstog i timen mellem Sverige og Tyskland via Storebælt. Trafikomfang fremgår af figur 2. I samme forbindelse blev der foretaget en indledende undersøgelse af det forventede effektbehov i Hovedstadsområdet i 2020, med udgangspunkt i KØR-projektet og i den 1 Jf. Atkins målerapport Effektmåling på 132/25 kv transformere, Målerapport over transformerbelastninger for fjernbanens 25 kv fordelingsstationerne i Vigerslev, Roskilde, Kokkedal og Kastrup. dateret 4. maj Alignment and Railway Technology (ART-contract) Page 5 of 14
6 planlagte udvidelse af trafikomfanget på Kystbanen. Undersøgelsen 2 omfattede effekttilgængeligheden på fordelingsstationerne i Kokkedal, Vigerslev, Roskilde og Kastrup under normale driftsforhold og konsekvenserne ved total udkobling af én af fordelingsstationerne. Undersøgelsen anbefalede på kort sigt opgradering af banetransformerne i Kokkedal fra hver 10 MVA til 23 MVA og påbygning af ekstra køling på transformerne i Vigerslev. Dette blev gennemført i På længere sigt påpegede undersøgelsen, at der vil være behov for øget effekttilgang omkring København, hvis trafikomfanget med elektrisk materiel blev øget. Der blev foreslået opgradering af depotforsyningen i Helgoland til en egentlig fordelingsstation, etablering af banetransformer nr. 2 i Kastrup, og nye fordelingsstationer i Snekkersten og Albertslund. Figur 2. Nuværende trafikafvikling med elektrisk materiel. For at understøtte beslutningsgrundlaget for nye fordelingsstationer, inkl. dem der måtte være behov for i relation til ny jernbane København-Ringsted og Femern Bælt Landanlæg, anbefaledes det at igangsætte en mere detaljeret udredning af hele den fremtidige kørestrømsforsyningen på Sjælland. Dette arbejde blev sat i gang i 2011 i regi af København-Ringsted projektet, og resultatet af den første effektsimulering er beskrevet detaljeret i "Notat omhandlende forsy- 2 Jf. Atkins teknisk notat TN Kørestrømskapacitet Fjernbanen, Oplæg til kørestrømsforsyning Hovedstadsområdet 2020, dateret 14. august Alignment and Railway Technology (ART-contract) Page 6 of 14
7 ningskvaliteten på Vigerslev, Kildebrønde og Bjæverskov fordelingsstationer" version 1, dateret Formålet med dette notat er at komme med en foreløbig vurdering af effekttilgængelighed og spændingskvalitet for kørestrømsanlægget på den ny bane mellem København og Ringsted. Vurderingen er baseret på simulering af køreplanen "Konfliktfri køreplan 2020 med ekstratog", hvor fokus er rettet mod fordelingsstationer, der skal forsyne den ny bane helt eller delvis. 3 Forsyningssituationen i 2020 Som følge af etablering af den nye bane mellem København og Ringsted samt den besluttede elektrificering af strækningerne Ringsted-Rødby og Lunderskov-Esbjerg, vil en større andel af passagertrafikken blive fremført af elektrisk materiel. Andelen af elektriske tog vil øges yderligere, hvis det i 2013 besluttes at gennemføre elektrificering af strækningerne Roskilde-Kalundborg og Køge Nord - Næstved, samt den østjyske længdebane fra Fredericia og nordpå. I trafikeringsscenariet for K2020 er derfor forudsat, at alle DSB's passagertog på Sjælland køres med elektrisk materiel, for at sikre effektreserve for kommende elektrificeringsprojekter, se figur 3. Figur 3. Forventet trafikafvikling med elektrisk materiel. Alignment and Railway Technology (ART-contract) Page 7 of 14
8 Yderligere forventes det at togene generelt øges i størrelse, for at leve op til behovet for flere siddepladser jf. den politiske målsætning om fordobling af passagertallet i den kollektive trafik frem til Dvs. hvor eksempelvis et Øresundstog i dag køres med to togsæt med et samlet effekttræk på ca. 5 MW, så vil det i 2020 formentlig være øget til tre eller fire togsæt, og derved forøge effektbehovet proportionalt. De foreløbige elektriske analyser af fjernbanens kørestrømsforsyning i Hovedstadsområdet viser, at det samlede effektbehov fra Vigerslev Fordelingsstation kan forventes at være i størrelsesordenen MVA. Beregningerne viser også, at effektbehovet fra Vigerslev Fordelingsstation er relativt skævt geografisk fordelt. Som allerede nævnt forsyner banetransformer T25 jernbanenettet øst for Vigerslev (dvs. Øresundsbanen, Hovedbanegården og Kystbanen), se figur 1, og har en gennemsnitsbelastning på 42 MVA svarende til 180 % af den installerede effekt. Banetransformer T26 forsyner jernbanenettet vest for Vigerslev (dvs. Vestbanen mod Roskilde, Vigerslev - Ny Ellebjerg og den første del af den ny jernbane mod Ringsted) og har en gennemsnitsbelastning på 25 MVA, svarende til en beskeden overbelastning på ca. 110 % af den installerede effekt. De to banetransformere skal endvidere være gensidig reserve for hinanden, når transformerne tages ud af drift for service og vedligehold, hvis der skal graves nær højspændingskablerne eller hvis der skal laves eftersyn på Energinets 132 kv koblingsstationen i Vigerslev. Udkobling af én banetransformer som følge af vedligehold mm. skønnes ud fra oplysninger fra driftscentralen for kørestrøm OC-KC, at udgøre i alt ca. 10 dage om året, fordelt på 5 hverdage pr. transformer. Banetransformerne skal derfor hver især være udlagt for at kunne håndtere fordelingsstationens samlede belastning, for Vigerslevs vedkommende op til 65 MVA. Årsagen til den høje / forøgede belastning i T25's forsyningsområde kan sammenfattes til: Forsyningsområdet er forholdsvis stort. Der er i alt 24,2 km dobbeltspor, samt en del opstillingsspor og rangerareal ved Godsbanegården, Belvedere og Østerport togdepoter Der er i den benyttede køreplan en tæt trafik i hele området. Der er simuleret efter en myldretidstime, hvor der totalt er 29 tog pr. retning og time på strækningerne. Hyppige start og stop på alle stationer i forsyningsområdet (Østerport, Nørreport, København H, Ørestad, Tårnby og Valby). Tre godstog per time og retning mellem Tårnby og Vigerslev. For belastningen af T26 gælder følgende: Forsyningsstrækningen mod Hedehusene Neutralsektion er lang, omkring 18 km, og omfatter stationerne i Ny Ellebjerg, Glostrup og Høje Taastrup inkl. godsterminalen. Trafikbelastningen på Vestbanen er høj. Der er 11 afgange pr. retning og time Alignment and Railway Technology (ART-contract) Page 8 of 14
9 Forsyningsstrækningen mod den ny jernbane er forholdsvis korte og omfatter reelt kun strækningen i tunnelen til Hvidovre. Der vil også ske en forøgelse af belastningen på de nuværende fordelingsstationer i Hovedstadsområdet, som ikke er omfattet af anlægsprojekter. Problemet kan derfor ikke alene adresseres til ny bane København-Ringsted, men skal også relateres til kommende elektrificeringsprojekter og den generelle trafiktilvækst. I øvrigt er problemstillingen ikke isoleret til Hovedstadsområdet, idet der må forventes tilsvarende øgede krav til kørestrømsforsyningen generelt på hovedstrækningen København-Odense-Fredericia. Det vurderes nødvendigt at opgradere kørestrømsforsyningen i Hovedstadsområdet, for at sikre en fortsat acceptabel forsyningskvalitet. 4 Løsningsmuligheder I det følgende er der anvist nogle løsningsmuligheder, for at kunne håndtere det øgede effektbehov i hovedstadsområdet der må forventes efter Der er endnu ikke foretaget nogen detailstudier af forslagene og heller ikke foretaget beregning af de økonomiske konsekvenser. 4.1 Øget mærkeeffekt på banetransformerne Banetransformernes mærkeeffekt i Vigerslev skal øges betragteligt, hvis det skal være muligt at køre efter den simulerede køreplan. Dog vil det ikke være en mulighed blot at udskifte transformatoren i Vigerslev til en med en større mærkeeffekt, der kan klare belastningen. Dels fordi transformerne normalt kun forsynes fra to faser på 132 kv nettet og derved belaster nettet mere skævt end det Energinet tillader, og dels fordi kravet om begrænsning af kortslutningsstrømmen i køreledningen, vil give anledning til et højt spændingsfald i transformeren. Skiftes banetransformerne ud til nye med en mærkeeffekt på eksempelvis 70 MVA hver, skal tilslutningen til 132 kv nettet være med tre faser, og der skal tillige indbygges kompenseringsanlæg i tilknytning til transformeren. Sidstnævnte er en nødvendighed for at opfylde Energinets krav til spændingskvalitet. 4.2 Opdeling af forsyningsområdet og nye fordelingsstationer En anden mulighed er at opdele forsyningsområdet i tre dele, og lade de to "nye" områder blive forsynet fra nye banetransformere placeret ved Helgoland persontogsdepot og Kastrup fordelingsstation. En sådan opdeling kræver indbygning af nye neutralsektioner i køreledningsanlægget, for at adskille forsyningsanlæggene elektrisk fra hinanden. Alignment and Railway Technology (ART-contract) Page 9 of 14
10 Der er umiddelbart to steder, hvor det skal undersøges nærmere, om det kan lade sig gøre at etablere nye neutralsektioner. Det ene sted er i Boulevardtunnellen mellem Østerport og Nørreport, og det andet sted er efter Øresundsbanens afgrening ved godsbanegården, se figur 4. Umiddelbart vurderes belastningen af T25 at kunne reduceres fra 42 MVA til 29 MVA, ved at flytte størstedelen af belastningen over på en ny transformer i Kastrup (ca MVA) og på en ny transformer i Helgoland (ca. 2-4 MVA). Det vil stadig være et problem at få forsynet området fra en anden fordelingsstation ved driftsforstyrrelser. Derfor vil det være nødvendigt at dimensionere en ny HGLF T25 med samme størrelse som IGF T25. Det skal understreges, at det er nødvendigt at fortage en ny simulering for at få et bedre overblik over konsekvenserne ved reduktion af forsyningsområdet. Der er også brug for yderligere analyser, for at klarlægge det overhovedet vil være muligt at etablere neutralsektion ved København H og i Boulevardtunnellen. Opdelingen i forsyningsområder er vist i figur 4.! $%&'!"# $%&' Figur 4. Løsningsforslag med transformer på Kastrup (CPHF) og Helgoland (HGLF), og nye neutralsektioner ved København H og Østerport. Alignment and Railway Technology (ART-contract) Page 10 of 14
11 4.3 Etablering af konverterstationer I erkendelse af at etablering af neutralsektioner ved København H og Boulevardtunnellen kan vise sig problematisk, kan det i stedet overvejes at ændre forsyningsfilosofien i hovedstadsområdet til konverterdrift, dvs. at 25 kv kørespændingen dannes på særlige vekselretter stationer hvor trefaset vekselstrøm konverteres til en faset vekselstrøm ved brug af effektelektronisk udstyr. En forsyningsmæssig optimal løsning vil da være at etablere tre konverterstationer i de "fjerneste" hjørner af området, som hidtil har været forsynet af T25. Løsningen er vist i figur 5. ()!!"# () ( ) Figur 5. Løsning med konverterstationer på Helgoland (HGLF), Kastrup (CPHF) og Vigerslev (IGF). Der kan etableres tre konverterstationer, nemlig i Helgoland (HGLF), Kastrup (CPHF) og Vigerslev (IGF), som alle forsyner ind i T25's nuværende forsyningsområde. Konverterstationerne kan forsyne synkront ind i samme område, og der er altså ikke brug for neutralsektioner til at adskille dem fra hinanden. Til forskel fra traditionelle banetransformere forsynes konverterstationer fra det overliggende 3-fasede net, og giver derved en jævn belastning af nettet. Konverterstationer fungerer ved at forsyningsspændingen fra alle tre faser først konverteres til DC, "sættes sammen" og derefter konverteres tilbage til AC. Traditionelle banetransformere kan, i modsætning til konverterstationer, sagtens overbelastes med mere end 200 % i en kortere tid (under én time). Konverterstationer kan ikke overbelastes, så de skal enten dimensioneres efter den højest forekommende belastning (peakværdi) eller også skal det accepteres, at de går i strømbegrænsning og trafikken derved hastighedsbegrænses i de korte intervaller, hvor der er meget højt strømtræk. For at kunne klare en backup eller reservedrift situation, bliver det nød- Alignment and Railway Technology (ART-contract) Page 11 of 14
12 vendigt at dimensionere systemet, så to af de tre konverterstationer kan klare hele belastningen. I simuleringen var 95 % af belastningen under 60 MVA, og konverterstationerne bør altså hver etableres med en forsyningseffekt på hver 30 MVA. Konverterløsningen kan også etableres på andre måder og med forskellige antal konverterstationer. Eksempelvis kunne man også forstille sig en løsning med en enkelt større konverterstation placeret midt i forsyningsområdet, f.eks. nær Godsbanegården. Den optimale konfiguration af konventionelle fordelingsstationer, konverterstationer og neutralsektioner må afklares ved evt. fremtidige analyser. 5 Tidsplan og økonomi Der er i ovenstående løsningsforslag ikke taget stilling til tidspunkt for etablering, eller etapevis indførelse af udvidelser eller nyanlæg. Forslagene må heller ikke betragtes som udtømmende, idet nærmere analyse kan vise mere hensigtsmæssige løsninger, end dem der er angivet i afsnit 4. Det står dog klart, at der ved fuld el-drift på fjernbanen i Hovedstadsområdet er behov for en betydelig opgradering af kørestrømsforsyningen, og at fordeling på flere lokaliteter vil være den mest robuste og sikre løsning, frem for blot at udvide Vigerslev til én stor og central forsyningsenhed. I planlægningsøjemed bør der tages udgangspunkt i den fulde løsning, dvs. fuld eldrift og et trafikomfang som beskrevet i kapacitet 2020, samt en underopdeling i flere underetaper der tilgodeser den generelle udvikling for elektrificering i Danmark. Et forslag til opdeling kunne være: Etape 1: Nødvendig kørestrømsforsyning for el-drift til Esbjerg, Ringsted- Rødby og åbnet Femern forbindelse, dvs. et stade omkring Etape 2. Nødvendig kørestrømsforsyning for el-drift Fredericia-Aalborg og Kalundborgbanen, dvs. et stade omkring Etape 3. Nødvendig kørestrømsforsyning for el-drift af al fjerntrafik i Danmark, samt forventede passager- og godsmængder i 2035, hvor bl.a. de sidste flaskehalse den tyske del af Femern forbindelsen er fjernet. Ved at identificeret effektbehovet for de tre stader, kan etablering af nyanlæg og udbygning af eksisterende anlæg planlægges ud fra en teknisk og økonomisk helhedsvurdering. Når det gælder de samlede omkostninger til opgradering af kørestrømsforsyning i Hovedstadsområdet, henvises til teknisk notat TN Kørestrømskapacitet Fjernbanen, Oplæg til kørestrømsforsyning Hovedstadsområdet 2020, dateret 14. august 2009 bilag 1. Notatet skønnede anlægspriser for nye fordelingsstationer i Albertslund og Snekkersten, samt opgradering af eksisterende i Helgoland og Kastrup, men uden kompenseringsanlæg for skævbelastning. Alignment and Railway Technology (ART-contract) Page 12 of 14
13 Der kendes for nærværende ikke konkrete priser på konverteranlæg til 25 kv kørestrømsforsyning, eller for trefasede banetransformere med aktiv kompensering. Aktuelle priser for 15 kv forsyningsanlæg på omkring MW pr. blok, som rent teknisk ikke afviger meget fra det, der ville kræves af et nyt 25 kv forsyningsanlæg, bør kunne indhentes fra Trafikverket i Sverige eller Deutsche Bahn Netz i Tyskland. Alignment and Railway Technology (ART-contract) Page 13 of 14
14 6 Bilag TN Kørestrømskapacitet Fjernbanen, Oplæg til kørestrømsforsyning Hovedstadsområdet 2020 inkl. bilag, dateret 14. august "Notat omhandlende forsyningskvaliteten på Vigerslev, Kildebrønde og Bjæverskov fordelingsstationer" version 1, dateret Alignment and Railway Technology (ART-contract) Page 14 of 14
Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane
Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem
Læs mereElektrificering af banenettet
Elektrificering af banenettet Strategisk analyse 09.05.2012 Oplæg på Banebranchens konference ved Martin Munk Hansen, Områdechef i Banedanmark Dagens program Strategisk analyse af elektrificering Politiske
Læs mereTrafikdata til grundlag for støjberegninger 2014 og 2030
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780333 Fax 7262 6790 rjas@tbst.dk www.tbst.dk Notat Trafikdata til grundlag for støjberegninger 2014 og 2030 Trafik- og Byggestyrelsen udarbejder jernbanedata,
Læs mereJernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport
Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport Efterslæbet på jernbanen er svært at komme fri af selvom der er iværksat genopretningsplaner i milliardklassen. Er jernbanen tilbage
Læs mereKapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark
Kapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark 28. marts 2017 Mulige kapacitetsudvidelser i relation til Øresundsbanen Der er en række kapacitetsudfordringer på den danske side: Københavns Lufthavn Station,
Læs mereElektrificering på Sjælland og i Jylland
Banebranchenskonference: Jernbaneni MEGA vækst? Elektrificering på Sjælland og i Jylland 11. maj 2011 Svend Poulsen Projektchef Indhold Forhistorien Fra damp til el i Europa Elektrificeringsprojektet i
Læs mereJernbanen nord for Århus
Jernbanen nord for Århus Elektrificering af jernbanenettet i Aalborg Trafikdage 2010 24. august 2010 Tommy O. Jensen, Atkins Danmark Tommy O. Jensen / Atkins Danmark 1 Jernbanenettet i Hirtshals Skagen
Læs mereUdbygning af Ringsted-Femern Banen Ekspropriationsmøde i Næstved
Udbygning af Ringsted-Femern Banen Ekspropriationsmøde i Næstved Ringsted-Femern Banen 3.maj 2018 1 Dagsorden 1. Velkommen 2. Generelt om Ringsted-Femern Banen 3. Arealerhvervelse 4. Eldrift og beplantning
Læs mereKøbenhavns Hovedbanegård
Københavns Hovedbanegård - Udfordringer og muligheder Baggrund - Ifølge aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 skal der gennemføres en analyse af stationskapaciteten ved Københavns Hovedbanegård
Læs mereStatslig trafikplan
Statslig trafikplan 2017-2032 Banebranchen 19. maj 2017 Indhold i trafikplan 2017-2032 - Opdatering af sidste plan - Formål: fælles vidensramme - Beskriver forventet udvikling 2017-2032: - Gennemgang af
Læs mereNOTAT: S-tog til Roskilde.
Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011
Læs mereRingsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen
Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks
Læs mereJernbanen nord for Århus
Jernbanen nord for Århus af jernbanenettet Præsentation for Region 15. december 2009 Tommy O. Jensen Jernbanenettet i Hirtshals Skagen Lidt jernbane geografi: Århus-Aalborg (2 spor) Aalborg-Frederikshavn
Læs mereTrafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5
DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse
Læs mereTrafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten
Trafikplan 2012-2027 for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikdage 2012 Vi har en PLAN Den statslige jernbane de kommende år Overblik over udviklingen:
Læs mereØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER
Til Transportministeriet Dokumenttype Rapport Dato November 2012 Analyse af mulige linjeføringer for Østlig Ringvej om København ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER Side 1 INDHOLD 1. Indledning
Læs mereForslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden
Center for Regional Udvikling Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden Møde i miljø- og trafikudvalget 1. november 2016 En stærk international infrastruktur
Læs mereBanedanmarks infrastrukturportefølje Togfondsforligskredsmøde d. 14/11-16
Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 75 Offentligt Banedanmarks infrastrukturportefølje 2018-2023 Togfondsforligskredsmøde d. 14/11-16 1 Hovedprincipper i re-planlægning af strækninger
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del - Bilag 122 Offentligt. Kystbanen i år 2030? 30. maj 2016
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 TRU Alm.del - Bilag 122 Offentligt Kystbanen i år 2030? 30. maj 2016 Panelet Anders H. Kaas Afdelingschef Infrastrukturrådgiveren Atkins Morten Slotved Borgmester
Læs mereVidere med toget. Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser
Videre med toget Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Center for byudvikling December 2007 1 1. Resume Biltrafikken er
Læs mereVækst i jernbanetrafikken. Alex Landex, DTU Transport
Alex Landex, DTU Transport Jernbanenettets udnyttelse Det danske jernbanenet har en høj kapacitetsudnyttelse Mange følgeforsinkelser Hurtige tog er en udfordring 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
Læs mereVision for banetrafikken i Region Sjælland
Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne
Læs mereNOTAT. Automatisk S-banedrift
NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. januar 2011 J. nr. 2010-101 Center for Kollektiv Trafik Automatisk S-banedrift Baggrund Transportarbejdet på S-banen har i en længere årrække været faldende. Det faldende transportarbejde
Læs mereKapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne
Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne Banebranchens jernbanekonference 2011 11.05.2011 Præsenteret af Klaus S. Jørgensen Banedanmarks organisation (pr. 01.07.2010)
Læs mereNyt Bynet i Hvidovre Kommune
Nyt Bynet i Hvidovre Kommune - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Hvidovre Kommune 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet
Læs mereDSB s trafikale vej mod 2030
DSB s trafikale vej mod 2030 Aalborg Trafikdage 26. august 2019 Morten Johnsen, Langsigtet planlægning Et årti med transition for jernbanen Kunder Infrastruktur Nyt elmateriel Transitionsperiode 2 Kunder
Læs mereTransport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 50 Offentligt
Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 50 Offentligt Notat Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Nedenstående tabel viser antallet
Læs mereDobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog
Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt
Læs mereGod tilgængelighed til den kollektive trafik
UDKAST God tilgængelighed til den kollektive trafik Ved Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen, Center for Erhverv og Analyse Billede af gode forbindelser i den kollektive trafik vil være ændret om 10-15
Læs mereElektrificering i Danmark. Alex Landex
Elektrificering i Danmark - er vi tæt på? Alex Landex Trafikinvesteringsplanen Nye signaler i hele landet København Ringsted Ringmetro i København Dobbeltspor Lejre Vipperød Vamdrup Vojens Vordingborg
Læs mereNy jernbane mellem København og Ringsted
Aftale mellem regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om: En moderne jernbane 22. oktober 2009 1
Læs mereDen statslige Trafikplan
Den statslige Trafikplan Status på Trafikplan 2012-2027 Movia Trafikbestillerkonference, maj 2012 Baggrund for den statslige trafikplan Lov om trafikselskaber fra 2005: - 8.Transportministeren udarbejder
Læs mereØresund- samarbejde på tværs af landegrænser
Trafikdag på Aalborg Universitet 99 Jernbane, aktuelle tiltag, Tirsdag den 31. august 1999 kl. 15.15-16.25 Øresund- samarbejde på tværs af landegrænser DSB Projekt Øresund Sektorchef Søren Lynge Jacobsen
Læs mereMuligheder for dobbelt op Gods. Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk
Muligheder for dobbelt op Gods Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk Jernbanenettets udnyttelse 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet Kapacitetsudnyttelsen er stigende 3 DTU Transport,
Læs mereHØRINGSSVAR TIL TRAFIKPLAN FOR DEN STATSLIGE JERNBANE
JOURNALNUMMER 05.01.25-P17-1-18 SKREVET AF JACOB ASBJØRN JACOBSEN HØRINGSSVAR TIL TRAFIKPLAN FOR DEN STATSLIGE JERNBANE 2017-2032 Stevns Kommune har med stor interesse læst den nye trafikplan igennem som
Læs mereRingsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen
Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk
Læs mereBanedanmark krav til VD s rådgiverudbud for projektering af arbejder ved TP45
Banedanmark krav til VD s rådgiverudbud for projektering af arbejder ved TP45 OF af M10 over forbindelsesspor til Køge Udvidelse af UF Lille Syd Banen under M10 Nedrivning af eksisterende bro for OF Ølsemaglevej
Læs mereUdvidelse af screeningsfasen
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT UDBYGNING AF DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I KØBENHAVN 13-04-2012 Sagsnr. 2012-42159 Dokumentnr. 2012-292164 Udvidelse af screeningsfasen Sagsbehandler
Læs mere16. Maj Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen
1 16. Maj 2018 Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen 2 Udgangspunktet Hvor står vi med dagens udfordringer med hensyn til trængsel, kapacitet og rejsetid i hovedstadsområdet?
Læs mereLokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland. 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost
Lokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost Baggrund Hvad er Lokaltog A/S? Lokaltog A/S blev dannet i 2015 gennem en fusion af de to daværende lokalbaneselskaber
Læs mereHvordan kan vi videreudvikle den kollektive trafik i hovedstadsområdet? 12. april 2010
Hvordan kan vi videreudvikle den kollektive trafik i hovedstadsområdet? 12. april 2010 Udgangspunktet Den kollektive transport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken. Hovedstadsområdet: Ny
Læs mereVision for banetrafikken i
UDKAST Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig.
Læs mereUdbygning af NordVestBanen. Danske projekter 11. maj 2011
Udbygning af NordVestBanen Danske projekter 11. maj 2011 Martin Lose, Banedanmark Indhold Anlæg & Fornyelse Baggrund Succeskriterier Fysikken Økonomi Tidsplan Hovedudfordringer Anlæg & Fornyelse Områdechef
Læs mereFra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 13. juni 2012 2012-732 Udfordringer i den kollektive trafik i hovedstadsområdet
Læs mereFORUNDERSØGELSE AF AUTO- TRANSFORMER SYSTEM
Til Banedanmark Dokumenttype Fælles Notat fra Niras og Rambøll Dato 07.07.2011 Vurdering af autotransformersystemer FORUNDERSØGELSE AF AUTO- TRANSFORMER SYSTEM FLN514-31-0_FORUNDERSØGELSE AF AUTOTRANSFORMER
Læs mereStrategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereIdefasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Vigerslev
Idefasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Vigerslev Idefasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-225-4 Forord Med den politiske aftale
Læs mereKort beskrivelse af projekt S-tog til Roskilde. S-tog til Roskilde
Kort beskrivelse af projekt S-tog til Roskilde S-tog til Roskilde PENDLERTRAFIK SKAL FORBEDRES Togbetjeningen mellem København og Roskilde skal forbedres bl.a. til gavn for de mange pendlere, som dagligt
Læs mereFLN A_KØRESTRØMSFORSYN ING.DOCX
Intended for Femern Landanlæg Nord Document type Projektforslag Date 2010-06-02 Kørestrømsforsyning, Ringsted, Lov og Masnedø FLN514-011- A_KØRESTRØMSFORSYN ING.DOCX FLN514-011-A_KØRESTRØMSFORSYNING.DOCX
Læs mereTrafikale gener i anlægsfasen Ny Ellebjerg Station-Avedøre Havnevej Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet
Trafikale gener i anlægsfasen Havnevej Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 30. maj 2008 3 Trafikale gener i anlægsfasen Havnevej Forord Forord Dette fagnotat omhandler trafikale gener i anlægsfasen
Læs mereRingsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen
Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern muligheder for Vordingborg 27.05.2015 Præsenteret til Erhvervskonference i Vordingborg af Jens Ole Kaslund 1
Læs mereBesigtigelsesforretning Offentligt møde Glumsø Station
Besigtigelsesforretning Offentligt møde Glumsø Station Ringsted-Femern Banen 08.11.2018 1 Dagsorden 1. Ringsted Femern Projekt v/ Anlægschef Pernille Palstrøm 2. Glumsø Station og Areal- og Rettighedserhvervelse
Læs mereIdéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Køge Nord - Næstved
Idéfasehøring - Debatoplæg Elektrificering Køge Nord - Næstved Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-184-4 Forord Som led i et større elektrificeringsprogram
Læs mereFremtiden på jernbanen. Jan Albrecht Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Jernbanesikkerhedskonference Januar 2019
Fremtiden på jernbanen Jan Albrecht Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Jernbanesikkerhedskonference Januar 2019 Overblik: Væksten på jernbanen Overblik: besluttede projekter nov. 17 Åbningsdatoer ændres
Læs mereInterCity tog og green freight corridor
InterCity tog og green freight corridor Resume fra forprojekt: Oslo - København korridoren - med inblick mod Hamburg 2022 EUROPEISKA UNIONEN A Europeiska regionala utvecklingsfonden WP 1: InterCity tog
Læs mereKapacitetsanalyse årsager + foranstaltninger Kapacitetsforbedringsplan handlingsplan
Hvis Banedanmark ikke kan imødekomme alle ansøgninger om infrastrukturkapacitet i næste køreplan eller i nær fremtid, erklæres infrastruktur overbelastet. Kapacitetsanalyse, inden ½ år: årsager + foranstaltninger
Læs merePolitisk dialogmøde vedr. jernbanetrafikken på Sjælland. d. 29. januar 2013
Politisk dialogmøde vedr. jernbanetrafikken på Sjælland Leo Larsen, formand for Trængselskommissionen d. 29. januar 2013 Baggrund for Trængselskommissionen Trængselsringen forkastet Regeringen, Enhedslisten
Læs mereHH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk
HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk Om indlægget Gennemgang af projektvarianter ordnet efter sandsynlig realisme/rentabilitet 2 DTU Transport
Læs mereUDKAST & et tidligt kig | Tog i Danmark | K20 | DSB
Tog i Danmark 5.2.209-2.2.2020 FREDERIKSHAVN THISTED AALBORG SKJERN STRUER VIBORG HOLSTEBRO Udkast! Et tidligt kig SILKEBORG VEJLE AARHUS H KALUNDBORG HELSINGØR KØBENHAVN H ESBJERG KOLDING ODENSE KØBENHAVNS
Læs mereTogfonden DK højhastighed og elektrificering på den danske jernbane. September
Til: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Høring af Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032 Den statslige banebetjening er vigtig for borgerne i Region Sjælland. Regionen har derfor stor fokus på
Læs mereRingsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen
Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen BAN FEMERN 2016 Høj folder 12.indd 1 20/05/16 09.36 Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske
Læs mereBedre vedligehold lavere livscyklusomkostninger. 21.05.2013 Præsenteret ved BaneBranchens Banekonference af Bo Nielsen
Bedre vedligehold lavere livscyklusomkostninger 21.05.2013 Præsenteret ved BaneBranchens Banekonference af Bo Nielsen Emner Introduktion Hvorfor fokus på livscyklusomkostninger / LifeCycleCosts (LCC) Sporfornyelse,
Læs mereToget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima
Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund
Læs mereUDKAST & et tidligt kig | Tog i Danmark | K20 | Opdateret 4 September 2019 | DSB
Tog i Danmark 15.12.2019-12.12.2020 FREDERIKSHAVN THISTED AALBORG SKJERN STRUER VIBORG HOLSTEBRO Udkast! Et tidligt kig SILKEBORG VEJLE AARHUS H KALUNDBORG HELSINGØR KØBENHAVN H ESBJERG KOLDING ODENSE
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Hvidovre Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Hvidovre
Læs mereStrategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011
Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Transportens dag 2011 Status for Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet har en veludbygget infrastruktur sammenlignet med øvrige
Læs mereTransportudvalget TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt
Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Notat Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K Afrapportering Fjern- og Regionaltog, 3. kvartal 2014 Sekretariat & jura 1.
Læs merePerspektiver for Øresundsbanen ved en metro mellem København og Malmö
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereForbedret togbetjening med S-tog til Roskilde
Forbedret togbetjening med S-tog til Roskilde Af: Civilingeniør Jan Schneider-Tilli, Banestyrelsen Civilingeniør Jens W. Brix, Banestyrelsen Civilingeniør, Ph.D. Anders Hunæus Kaas, WS Atkins Danmark 1
Læs mereCopenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt
Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under
Læs mereDB Schenker Rail Scandinavia
DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green
Læs mereREGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2
HØJE-TAASTRUP KOMMUNE REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Region Hovedstaden
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Region
Læs mereMuligheden for elektrificering af jernbanenettet i Nordjylland
Muligheden for elektrificering af jernbanenettet i Nordjylland Perspektiverne i at genoptage elektrificeringen i sammenhæng med gennemførelse af signalprogrammet, opgradering af strækningen Hobro-Aalborg
Læs mereKøbenhavn Ringsted Strategianalysen kort fortalt
Oktober 2005 Forord Forord Med denne korte udgave af Strategianalyse København Ringsted ønsker Trafikstyrelsen at gøre det muligt for kommunalpolitikere, borgere, organisationer med flere hurtigt at sætte
Læs mereStig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S
Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere
Læs mereInfrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013
Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK
Læs mereIndspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013
Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer
Læs mereBanedanmarks arbejde i Lundby
Banedanmarks arbejde i Lundby Ringsted-Femern Banen 04.10.2017 1 Dagsorden Banedanmark ved Klaus Jørgensen og Lene Tørnæs Helbo 1. Ringsted-Femern Banen 2. Broarbejde og hvad det medfører (Lene for MT
Læs mereDB Schenker Rail Scandinavia
DB Schenker Rail Scandinavia Totalt ansvar og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green Cargo (S)
Læs mereNotat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland
Notat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland Den samlede årlige indvinding af sand, grus og sten og kalk/kridt i regionen var i 2009 på ca. 5,3 mio. m 3. Heraf udgjorde indvinding af kalk
Læs mereKATTEGAT- FORBINDELSEN
TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til
Læs mereHVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll
HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større
Læs mereDanmarks hurtigste jernbane
Danmarks hurtigste jernbane Den nye bane København-Ringsted Flere togafgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser Danmarks hurtigste jernbane færdig i 2018 I perioden 2010-2018 anlægger Banedanmark
Læs mereStatus for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet
Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Danmarks overordnede infrastruktur 2012 Side 2 Danmarks overordnede infrastruktur 2020 Korridor B : Øresund-Femern Timemodellens
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Tårnby Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Tårnby
Læs mereRegionalbaner i Midt- og Vestjylland
Regionalbaner i Midt- og Vestjylland Idéer til udvikling af regionalbanerne Banebranchens konference 11. maj 2011 Tommy O. Jensen/Atkins Danmark Jernbanerne i Danmark Status 2011 140 km/t og derover 120
Læs mereRingsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen
Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler
Læs mereKapacitetsanalyser af jernbanestrækninger. Alex Landex & Lars Wittrup Jensen
Alex Landex & Lars Wittrup Jensen Agenda Jernbanekapacitet Hvad er kapacitet? Opgørelse af kapacitet Line Capacity Analyser Cases Vestfyn Ringsted-Odense Netværkseffekter Perspektivering Opsamling 2 DTU
Læs mere1. kvartal 2010. 2. kvartal 2010. 3. kvartal 2010
Trafikudvalget -11 TRU alm. del Bilag 98 Offentligt Notat Afrapportering Fjern- og Regionaltog, 3. 1. Antallet af rejser I 3. blev der foretaget ca. 12,8 mio. rejser med DSB's fjern- og regionaltog. Dette
Læs mereNotat. Kapacitet på Øresundsbron. Øresundsbro Konsortiet. Dato: 23. marts :8
Notat Kapacitet på Øresundsbron Fra: Øresundsbro Konsortiet 1:8 Sammenfatning Såvel vej som bane over Øresund har siden sin start i 2000 haft succes i form af stor efterspørgselsmæssig vækst. Stigningstakten
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del - Bilag 265 Offentligt. Kystbanen. NJS 28. februar 2019
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 TRU Alm.del - Bilag 265 Offentligt NJS 28. februar 2019 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November Januar Februar Marts April
Læs mereOverraskende hurtig 1
Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer
Læs mereElektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring
Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring September 2015 Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring Udgivet af Banedanmark Grafisk tilrettelæggelse: Karen Krarup
Læs mereRødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje
Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013
Læs mereTrafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Høring af Trafikplan for den statslige jernbane
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Dato: XX. februar 2018 Høring af Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032 Den statslige banebetjening er meget vigtig for borgerne i Region Sjælland. Regionen har
Læs mereTransportudvalget TRU Alm.del Bilag 416 Offentligt
Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 416 Offentligt Afrapportering Fjern- og Regionaltog, 2. kvartal 2014 1. Antallet af rejser I 2. kvartal 2014 blev der foretaget 12,7 mio. rejser med DSB's fjern-
Læs mereEn attraktiv jernbane. nu og i fremtiden
En attraktiv jernbane nu og i fremtiden 1 Vi forbinder danskerne I Banedanmark sørger vi for, at der kan køre tog i Danmark Vi arbejder hver dag året rundt for, at togtrafikken kan afvikles smidigt og
Læs mereBesigtigelsesforretning Vordingborg Nord
Besigtigelsesforretning Vordingborg Nord Ringsted-Femern Banen 28.09.2017 1 Dagsorden 1. Ringsted Femern Projektet og anlægsarbejder på delstrækningen Vordingborg Nord v/ Anlægschef Klaus S. Jørgensen
Læs mereBesigtigelsesforretning Offentligt møde - Næstved Nord
Besigtigelsesforretning Offentligt møde - Næstved Nord Ringsted-Femern Banen 30.10.2018 1 Dagsorden 1. Ringsted Femern Projekt v/ Anlægschef Pernille Palstrøm 2. Areal- og Rettighedserhvervelse v/ Landinspektørerne
Læs mere