Forbedret togbetjening med S-tog til Roskilde

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forbedret togbetjening med S-tog til Roskilde"

Transkript

1 Forbedret togbetjening med S-tog til Roskilde Af: Civilingeniør Jan Schneider-Tilli, Banestyrelsen Civilingeniør Jens W. Brix, Banestyrelsen Civilingeniør, Ph.D. Anders Hunæus Kaas, WS Atkins Danmark 1 Projektets nytte & perspektiver 1.1 Baggrund Jernbanestrækningen København-Roskilde-Ringsted er af central betydning i den danske togtrafik. Den forbinder København med sjællandske byer og med Fyn og Jylland. Strækningen betjenes både af lyntog, intercitytog, regionaltog og mellem København og Høje Taastrup også af S-tog. Endvidere udgør strækningen en del af transitruten for godstrafik mellem Sverige og Tyskland. Fjernbanen er i dag dobbeltsporet på strækningerne København-Høje Tåstrup og Roskilde-Ringsted, men 4-sporet mellem Høje Tåstrup og Roskilde. Kapaciteten er med den nuværende trafik opbrugt på strækningen Hvidovre-Høje Tåstrup, hvor stort set alle fjern- og godstog passerer, og på strækningen Roskilde-Ringsted, hvor der ganske vist kører færre tog, men hvor kapaciteten er alligevel opbrugt, fordi togtrafikkens sammensætning her er meget uensartet over en længere strækning med en blanding af hurtige lyntog, gennemkørende regional- og intercitytog, standsende regionaltog (der betjener Borup og Viby) samt langsomme godstog. På S-banen mellem København og Høje Tåstrup, som er dobbeltsporet, haves endnu ledig kapacitet. Togbetjeningen kan imidlertid ikke umiddelbart udvides med nye linier til det centrale København, idet kapaciteten også er opbrugt på de centrale dele af S-banenettet. Flaskehalsene på fjernbanen forhindrer umiddelbart den videre udvikling af jernbaneproduktet. Det sker i en tid, hvor transportefterspørgslen ellers er stigende indenfor jernbanens kerneområder og hvor der politisk ønskes stigende markedsandele på jernbane frem for på vej. Det var baggrunden for, at der i blev gennemført analyser af mulighederne for at tilvejebringe ny kapacitet, enten ved udbygning langs den eksisterende bane, nybygning langs Køge Bugt motorvejen eller en kombination af disse forslag. Det var imidlertid ikke muligt at skabe politisk flertal for realisering af nogen af forslagene først og fremmest pga. betydelige anlægsomkostninger. I 2000 blev det i stedet besluttet at undersøge, om man inden for mindre økonomiske rammer kunne forbedre togbetjeningen. Med dette udgangspunkt viste den bedste mulighed sig at være at udnytte kombinationen af den ledige kapacitet, som stadig findes på S-banen mellem København og Høje Tåstrup, og den ledige kapacitet, som stadig findes på fjernbanen mellem Høje Tåstrup og Roskilde. Dette kræver anlæg af niveaufri sporforbindelser mellem S-banen og fjernbanen og anvendelse af 2-system togmateriel, der både kan køre på S-banens og fjernbanens strøm-, sikkerheds- og radiosystemer samt håndtere 2 forskellige perronhøjder. På den baggrund besluttede folketinget via en ændring af projekteringsloven for København-Ringsted projektet, at igangsætte en projektering af S-togsforslaget med henblik på fremsættelse af anlægslov i foråret Der er endvidere truffet politisk aftale om at reservere midler til at realisere projektets første etape. Et alternativt forslag om en mindre kapacitetsudvidelse, som omfattede en udbygning af fjernbanen med et femte hovedspor Hvidovre-Høje Tåstrup viste sig at have et dårligere samfundsøkonomisk resultat. Ved ændringen af projekteringsloven blev det dog besluttet, at reservere det nødvendige areal til denne udvidelse. Endelig blev det vedtaget at sikre en langsigtet udvidelsesmulighed ved at reservere det nødvendige areal til en nybygget bane mellem København og Ringsted langs Køge Bugt Trafikdage på Aalborg Universitet

2 Motorvejen. 1.2 Nyttevirkninger ved projektets første etape I forslagets første etape forlænges en linie svarende til den nuværende linie Bx fra Høje Tåstrup til Roskilde og udvides fra kun at køre i morgenmyldretiden i en retning til at køre hele dagen i begge retninger. Forslaget medfører en række trafikale fordele: 5 mio S-togspassagerer om året fra Glostrup, Albertslund og Tåstrup får 5 min. hurtigere rejsetid til det centrale København. Regionaltog aflastes for 2 mio. lokalpassagerer årligt til Hedehusene og Trekroner. Omlægningen til S-tog giver samlet set en mere effektiv udnyttelse af togmateriellet. Når der indsættes flere tog lokalt mellem København og Roskilde, kan de tog, som kører på de længere strækninger til f.eks. Kalundborg, Odense og Nykøbing F, alt andet lige gøres mindre (idet regionaltogene normalt er maksimalt belagt mellem Roskilde og Høje Tåstrup). De 2 tog pr time, som ellers skulle standse i Hedehusene og Trekroner, bliver gennemkørende og dermed 4 minutter hurtigere til gavn for rejsende fra især Viby og Borup, men også Roskilde, mod det centrale København rejser årligt mellem Roskilde, Hedehusene, Trekroner og Tåstrup, Albertslund, Danshøj og Vesterport undgår at skifte tog i Høje Tåstrup, mens kun rejser årligt fra Hedehusene og Trekroner til Viby, Borup og Ringsted mister direkte forbindelse. Ud fra prognoseberegninger vurderes, at forbedringerne samlet medfører 1,5 mio nye togrejser om året. S S IC RE REx S RE S G S REx S IC RE S RE S RE S L REx (Kastrup VSA) Kastrup Tårnby 32 Ørestad 35 Ny Ellebjerg 40 København H o København H Dybbølsbro Enghave Valby Danshøj (Hvidovre Fjern) 22 Hvidovre Rødovre Brøndbyøster Glostrup Albertslund Taastrup Høje Taastrup o Høje Taastrup Hedehusene Trekroner Roskilde o Roskilde (Roskilde Syd) Viby Sj 33 3 Lejre Tabel 1: Køreplanseksempel for S-togsprojektets første etape I køreplanseksemplet ovenfor indgår betegnelserne på togtyperne: S-tog, Intercity, Regionaltog, Godstog og Lyntog. Kun tog, som kører på strækningen København H-Roskilde er medtaget. Et lille x angiver, at toget kun kører i myldretider. 632 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

3 1.3 Nyttevirkninger ved projektets anden etape I forslagets anden etape omlægges det nuværende regionaltog, som kører en gang i timen mellem Roskilde og Kastrup, til S-tog i 20-minuttersdrift. Forslaget medfører en række trafikale fordele: Fjernbanen aflastes på den kritiske strækning Hvidovre-Høje Tåstrup svarende til 1-2 togkanaler (at det er mere end 1 skyldes, at disse tog i modsætning til øvrige tog på fjernbanen standser i Glostrup). Denne frigjorte kapacitet kan f.eks. senere anvendes til at intensivere godstogstrafikken som vist i køreplanseksemplet herunder eller trafikken ad Nordvestbanen, hvis denne udbygges med dobbeltspor mellem Lejre og Vipperød. Direkte tog i 20-minutterstakt til Ny Ellebjerg, Ørestad, Tårnby og Lufthavnen fra alle stationer på Vestbanen: Hvidovre, Rødovre, Brøndbyøster, Glostrup, Albertslund, Tåstrup, Høje Tåstrup, Hedehusene, Trekroner og Roskilde. Direkte tog i 10-minuttersdrift mellem på den ene side Roskilde, Hedehusene, Trekroner og på den anden side Tåstrup, Albertslund og Glostrup. Desuden direkte tog i 20-minuttersdrift mellem på den ene side Roskilde, Hedehusene, Trekroner og på den anden side Brøndbyøster, Rødovre og Hvidovre. S IC S S RE REx S RE S G S S REx S IC RE S G S S RE S L REx (Kastrup VSA) Kastrup Tårnby Ørestad Ny Ellebjerg København H o København H Dybbelsbro Enghave Valby Danshøj (Hvidovre Fjern) Hvidovre Rødovre Brøndbyøster Glostrup Albertslund Taastrup Høje Taastrup o Høje Taastrup Hedehusene Trekroner Roskilde o Roskilde (Roskilde Syd) Viby Sj 33 3 Lejre Tabel 2: Køreplanseksempel for S-togsprojektets anden etape 1.4 Projektets videre perspektiver I sammenhæng med projekteringen af S-togsprojektets to etaper foretages indledende undersøgelser af projektet videre perspekiver. Muligheden for en efterfølgende realisering af disse perspektiver skal så vidt muligt sikres ved projekteringen af S-tog til Roskilde. Perspektiverne omfatter især: Etablering af ny publikumsstation for S-tog og parker og rejs-anlæg ifm. det vende- og opstillingsareal, som etableres i området ved Holbækmotorvejen ca 2 km sydvest for Roskilde station. Det lokale opland består af en række uddannelsesinstitutioner, etagebebyggelse, villabebyggelse samt dyrskue/festivalpladsen. Forslag om tilsvarende forlængelse af S-tog fra Klampenborg til Kokkedal eller Nivå ved anvendelse af 2-systemtog. Hermed kan Øresundstogene mellem Malmø og Helsingør blive gennemkørende på strækningen Hellerup-Kokkedal. Rejsetiden for ca. 2/3 af de rejsende på Kystbanen, ca. Trafikdage på Aalborg Universitet

4 6 mio rejser årligt, afkortes med ca 10 minutter ved samtidig hastighedsopgradering. Omkring 1 mio rejser årligt fra stationerne Rungsted, Vedbæk og Skodsborg får dog op til 4 minutters længere rejsetid til det centrale København. De øvrige rejsende, ca. 3 mio årligt, er lokale og påvirkes ikke nævneværdigt af forslaget. Forslaget synes umiddelbart at have en god driftsøkonomi dels er S-togskonceptet generelt billigere i drift end fjerntogskonceptet, dels spares i alt 20 minutters omløbstid på Øresundstogene svarende til en togstamme. 2 Baneanlæg I projektets første etape udføres væsentlige anlægsarbejder i Høje Taastrup, hvor der etableres forbindelsesstrækning med systemskiftezone mellem S-bane og fjernbane Roskilde, hvor der etableres vendespors- og opstillingsområde ca. 2 km sydvest for Roskilde station I projektets anden etape udføres væsentlige anlægsarbejder i Hvidovre/Vigerslev, hvor der etableres forbindelsesstrækning med systemskiftezone mellem S- bane og fjernbane Derudover skal det eksisterende vendespor i Glostrup moderniseres, og det bliver muligvis nødvendigt at etablere et ekstra hovedspor til S-tog på strækningen Købehavn H-Skelbæk (umiddelbart vest for Dybbølsbro). Endvidere undersøges det, om der på arealet ved Kastrup er tilstrækkelig plads til vending og opstilling af tog ifm. anden etape. Hovedforslaget er, at S-tog mellem Høje Taastrup og Roskilde kører på nordligste strækningsspor (4. hovedspor) i vestgående retning og sydligste (1. hovedspor) i østgående retning. Et andet forslag, som fravælges i det videre arbejde, bestod i at S-togene kørte på 3. og 4. hovedspor, hvilket ville gøre tilslutningsanlæggene mere simple. Se mere herom i afsnit 4 Trafikale analyser. Figur 1: Skematisk illustration af S-togsprojektets første etape. Nye anlæg er angivet med punktering. I Høje Taastrup skal der etableres et tilslutningsanlæg, som fører S-togene over i fjernsporene. Det mest markante anlæg her vil være et broanlæg, som giver køremulighed fra 1. hovedspor til spor 11. En tunnelløsning har været undersøgt, men den bliver mere end 100 mio kr dyrere end et broanlægget. Desuden er det overvejet, om det eksisterende S-togsdepot vest for perronsporene skulle placeres midt imellem de nye tilslutningsspor, hvilket alt andet lige foretrækkes af driftsmæssige hensyn, eller sideliggende, dvs nord for tilslutningssporene. Den midtliggende løsning er fravalgt, fordi den pga. store jordarbejder medfører mærkbare påvirkninger af lokalområdet og bliver 30 mio kr dyrere end den sideliggende løsning. Det nye udfletningsanlæg bliver ca 1000 meter langt og omfatter ud over spor, 634 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

5 tracé og konstruktionsarbejder også ændringer i signalanlæggene. Figur 2: Visualisering af broanlæg i Høje Tåstrup I Roskilde skal S-togene vendes. S-tog fra København ankommer i spor 1 og afgår i spor 6. På en så befærdet strækning som gennem Roskilde station er det af kapacitetsmæssige årsager udelukket, at det kan foregå ved at krydse hovedsporene (spor 2-5) i niveau. Derfor må der etableres en sporforbindelse ude af niveau. Pladsforholdene tillader ikke et vende- og opstillingsanlæg umiddelbart nordøst eller sydvest for stationen. Den mest nærliggende mulighed er at placere det på det areal, som afgrænses af Køgebanen, Nordvestbanen og Holbækmotorvejen. Enten placeres anlægget langs Køgebanen eller langs Nordvestbanen. Hvilken løsning, som gennemføres, afklares med de lokale myndigheder under hensyntagen til en senere mulighed for at anlægge publikumsstation med adgangsveje og mulighed for senere etablering af parker og rejs anlæg. Her taler forskellige forhold for hver sin løsning. Figur 3: Vendesporsanlæg i Roskilde Syd Kørslen til vendesporsarealet sker ved at skære de 4 hovedspor (Vestbanen og Nordvestbanen) ude af niveua. Umiddelbart er tunnel at foretrække (støjmæssigt og visuelt), men som i Høje Taastrup er der besparelsesmuligheder ved en broløsning; i Roskilde også fordi det undgås at flytte så store mængder jord ved etablering af vendeanlægget. Begge muligheder indgår i det videre arbejde. I Hvidovre skal S-banen forbindes med Kastrup-banen, hvilket sker ved ombygning af det eksisterende udfletningsanlæg. På fjernbanen er der i dag et niveaufrit udfletningsanlæg, hvor kørsel mod Godsbanegården og Øresundsbanen skilles fra trafikken mod København H. Men der er ingen køremulighed mellem S-banen og det øvrige banenet, hvorfor den skal etableres. Også her findes 2 anlægsalternativer, dels en fuldt niveaufri løsning, dels en mindre omfattende løsning, hvor S-banen krydses i niveau. I sidstnævnte alternativ vil der som kompensation for udfletningen i niveau blive anlagt en sporsluse, som muliggør krydsning af hovedtrafikstrømmene 2 forskellige steder. Der er redegjort nærmere for disse løsninger i afsnit 4 Trafikale analyser. I Vigerslev samles tilslutningssporene fra S-banen og Vestbanen og føres videre i det tracé, Ringbanen gennemfører på strækningen ud mod den nye terminal i Ny Ellebjerg. Trafikken her vil således blive en blanding af 2-system S-tog og godstog. Den fuldstændige niveaufrie løsning kræver etablering af nye og ændringer i bestående broanlæg. Trafikdage på Aalborg Universitet

6 Figur 4: Visualisering af udfletningen ved Hvidovre På de øvrige lokaliteter er anlægsarbejdernes påvirkning af omgivelserne ganske små. 3 Nødvendig 2-systemteknologi Projektet er baseret på anvendelse af 2-system togmateriel, der både kan køre på S-banens og fjernbanens strøm-, sikkerheds- og radiosystemer samt håndtere 2 forskellige perronhøjder. Dette er i nogen sammenhæng noget nyt set fra en dansk synsvinkel, men i Europa er det implementeret mange steder. Vi har dog et nærliggende eksempel på delvis systemintegration og kørsel med 2-systemmateriel, nemlig Øresundsforbindelsen. Skiftet her er lidt anderledes end det vil blive i S-togsprojektet, men der er også mange lighedspunkter. Det vil som det normalt er tilfældet være DSB, som har ansvaret for udvikling af 2-systemmateriellet, mens Banestyrelsen etablerer de faste anlæg. Den første synlige forskel mellem S-tog og regionaltog er indstigningshøjden. På regionalbaner er perronhøjden typisk 55 cm mens den på S-baner er 92 cm. Det er projektets forudsætning, at tilpasningen til forskellige perronhøjder sker i det rullende materiel; primært fordi det ud fra et helhedssyn er det billigste og ikke reducerer fleksibiliteten i anvendelsen af banenettet. Der har tidligere været tanker om at sænke sporene ved de stationer, som befares af 2-systemmateriel, så samme indstigningshøjde som på S-banen opnås. Men det er vanskeligt at reservere nogle bestemte perronspor i Roskilde til disse tog, og det anses også for relevant i uregelmæssighedstilfælde at kunne standse ved Hedehusene og Trekroner med regionaltog. Et eksempel på variabel indstigningshøjde ser man f eks i den parisiske regionaltrafik, hvor RER-linie B fra Lufthavnen, Charles de Gaulle, til City holder ved høje og lave perroner. På S-banerne er der 1,5 kv jævnstøm, mens der på fjernbanerne er 25 kv, 50 Hz vekselstrøm. Skiftet i strømtype sker ved, at et tog passerer en neutralsektion, som adskiller de forskellige strømsystemer, 636 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

7 og f eks via spormagneter får oplysning om, at det er på vej ind i et nyt område. En omskifter i toget sørger for omkoblingen. At det er kendt teknologi skyldes bl a at der alene i Frankrig er 158 zoner med kørestrømsskifte på alle slags baner. Figur 5: Et togs passage af skiftezone for kørestrøm Endvidere er der på S-baner og fjernbaner 2 forskellige togkontrolsystemer, henholdsvis HKT og ATC. 2-systemmateriel skal udrustes med muligheden for at læse begge systemer samt at overlevere data fra det ene system til det andet, så passage af systemskiftezonen kan ske i fart. Der er forskelle i måden at fremføre S-tog og regionaltog på, og da der også er nuanceforskelle i den ydre signalgivning, har projektet valgt at fokusere på en løsning med kun et førerrumsdisplay, så lokomotivføreren oplever størst mulig ensartethed. Toget udstyres med antenner til læsning af informationer fra begge togkontrolsystemer, og der udvikles en ny mobil software, som gør det muligt at køre over systemskiftezonen i fart. På banesiden udlægges såkaldte GK6-baliser, som sender signal til toget om, at et skifte er på vej. Figur 6: Systemskiftezone for togkontrol Også på radioområdet er der forskel mellem S-tog og regionaltog. Det er på nuværende tidspunkt ikke afklaret, om der her skal ske en hel eller delvis systemintegration eller om det blot via de 2 eksisterende systemer og radioskiftebaliser sikres, at lokomotivføreren altid er i kontakt med rette trafikstyringsenhed. Netop trafikstyringen er også opdelt i en S-bane og fjernbane del. Normalt reguleres toggangen via togets nummer, og ud fra en køreplan ved fjernstyringssystemet, hvilke signaler og sporskifter der skal stilles. Dette foregår automatisk. Ved systemskiftezonerne skal tognummeret derfor overleveres mellem fjernstyringssystemerne så betids, at toget ikke møder restriktiv signalgivning. Samtidig skal trafikstyringspersonalet have mulighed for at gribe ind ved uregelmæssigheder, og for at få det nødvendige overblik må der etableres ekstra skærme visende den aktuelle trafiksituation hos naboparterne. Også her kan der evt blive tale om en vis systemintegration. Brugere og myndigheder inddrages i arbejdet med udvikling af 2-systemteknologierne, så størst mulig gennemførbarhed og projektsikkerhed opnås. Trafikdage på Aalborg Universitet

8 4 Trafikale analyser En væsentlig del af undersøgelserne ifm. samenkædning af S-banens og fjernbanens trafiksystemer har til formål at sikre, at trafikken kan afvikles med en tilstækkelig regularitet, når den nye S- togsstrækning til Roskilde tages i brug. Derfor er udført beregninger på en simuleringsmodel af den regularitetsmæssige betydning at forskellige sporudformninger. Den anvendte simuleringsmodel omfatter et udsnit af S-banen og fjernbanen, som dækker det område, der primært vurderes at kunne blive påvirket af indførelsen af 2-systemtog. Se nedenstående Figur 7. Modellen beregner konsekvenser af at påtrykke tog bestemte forsinkelser. Der anvendes her stokastiske forsinkelsesfordelinger typisk benyttes rektangulærfordelinger med en bestemt maksimalforsinkelse. Det påtrykte forsinkelsesniveau vælges i visse beregninger ud fra en hensigt om at efterligne kendte regularitetsniveauer bedst muligt med henblik på at danne sig et indtryk over de samlede regularitetskonsekvenser alt andet lige. I andre beregninger undersøges det samlede trafiksystems robusthed overfor varierende niveauer af forsinkelser med henblik på at danne sig et indtryk over behovet for tilbagefaldsplanlægning, altså håndtering af uregelmæssige situationer. Tilbagefaldsplanlægning består i ved større forsinkelser at forudse, hvordan man bedst griber ind i trafikken for at genoprette regulariteten bedst muligt. Indgrebene kan for eksempel være aflysning af visse linier og ekstraordinære vendinger af S-tog før de planlagte endestationer. Virkningen af disse indgreb og eventuelle begrænsninger i infrastrukturen i den forbindelse analyseres i det videre undersøgelsesarbejde. Roskilde Høje Taastrup Østerport Mod Holbæk Roskilde syd Hvidovre København H Kalvebod Mod Ringsted Mod Køge Kastrup Fjernbane S-bane Påtrykt forsinkelse Figur 7: Den anvendte simuleringsmodel omfatter både S-banen og fjernbanen indenfor et område, som umiddelbart vurderes at kunne blive påvirket af indførelsen af 2-system materiel. Togene i simuleringsmodellen påtrykkes forsinkelser efter en forsinkelsesfordeling de viste steder (normalt anvendes rektangulær fordeling med en valgt maksimalforsinkelse) 4.1 Hovedløsning kontra simpel løsning Mellem Høje Taastrup og Roskilde er der mulighed for at afvikle trafikken på to principielt forskellige måder: Enten ved såkaldt retningsdrift eller som liniedrift (principperne fremgår af nedenstående Figur 8). Ved hjælp af simuleringer er undersøgt henholdsvis en hovedløsning, som er baseret på retningsdrift og en simpel løsning, som er baseret på liniedrift. I den simple løsning fortsætter S-togene til Roskilde via de nordlige strækningsspor, og ankommer til Roskilde i spor 1 hhv. afgår fra Roskilde spor 2. Denne løsning kræver ikke niveaufri skæringer i Roskilde og Høje Tåstrup, men kræver dog en række sporombygninger, således at spor 3, 4, 5 og 6 ligger symmetrisk for trafikken til/fra Viby og Lejre samt mod Høje Taastrup. Tilsvarende skal sporskiftezonen i Høje Taastrup fjern være symmetrisk med hensyn til de 2 sydlige strækningsspor. 638 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

9 Retningsdrift Høje Taastrup Roskilde Liniedrift Høje Taastrup Roskilde Figur 8: Retningsdrift kontra liniedrift Planmæssigt kører alle fjerntog på de sydlige strækningsspor. På de nordlige strækningsspor vil køre S-tog blandet med godstog, som skal overhales mellem Høje Tåstrup og Roskilde. Det forøgede antal konfliktende togbevælgelser resulterer i for store forringelser i regulariteten, og dette forslag vil derfor ikke indgå i det videre arbejde. De konfliktende togbevægelser kan i realiteten kun løses ved at flytte godstogene til de sydlige strækningsspor og dermed køre blandt fjerntogene. Det giver imidlertid andre kapacitetsproblemer (overbelastning). I hovedløsningen kører S-togene mod Roskilde via det nordlige strækningsspor og fra Roskilde via det sydlige strækningsspor. Denne løsning kræver bro- og/eller tunnelkonstruktioner i Høje Taastrup og Roskilde for at sikre en niveaufri krydsning/vending i Høje Taastrup og Roskilde. Planmæssigt kører alle fjerntog på de midtliggende strækningsspor. På de sideliggende strækningsspor vil køre S-tog og godstog. Hovedløsningen medfører, at tog mod København kommer til at afgå fra 2 forskellige perroner. Fjerntogene fra perronen mellem spor 4 og spor 5, mens S-tog mod København og Kastrup kommer til at afgå fra spor 6. Denne sporbenyttelse vil i stort omfang ligne den sporbenyttelse, der er på Roskilde i dag og være bedre end den simple løsning, hvor tog mod København kommer til at afgå fra 3 forskellige perroner. 4.2 Sporbelægning på Roskilde station Simuleringerne har afsløret, at perronsporerne på Roskilde station umiddelbart er forudsat for hårdt udnyttet i de anvendte køreplanseksempler (jf. Tabel 1 og Tabel 2). Overbelastningen skyldes især, at der overhales et godstog pr. time i begge retninger i den anvendte køreplaneksempel for projektets anden etape. Dette optager meget sporkapacitet. Overhalingerne kan vanskeligt flyttes med den valgte togsammensætning. I køreplaneksemplet er der mange forhold og bindinger, som skal opfyldes samtidig, hvilket ikke mindst vanskeliggøres af, at godstogene fremføres med en gennemsnitlig hastighed, som er noget lavere end de personførende tog, hvorfor det er nødvendigt at overhale godstogene et par gange mellem Kastrup og Roskilde. Projektet har derfor foreløbigt konkluderet, at den frigjorte kapacitet i anden etape i spidstimer ikke kan udnyttes til en ekstra godstogskanal, men i stedet kan anvendes af 1-2 personførende tog. 4.3 Depottilslutning i Roskilde Simuleringsresultatet af modelkørslerne ved de to forskellige depottilslutninger i Roskilde viser, at der er en tydelig forskel mellem de to løsninger. Tilslutningen via egne spor er klart bedst, hvilket skyldes, at der ofte vil være behov for 3 samtidige togbevægelser i vestenden ind/ud af Roskilde. Årsagen hertil er varierende standsningsmønster på Vestbanen, bl.a. indhentes regionaltog af lyntog, hvilket nogen steder giver behov for mere sporkapacitet. I det videre arbejde forudsættes egne spor. Trafikdage på Aalborg Universitet

10 4.4 Udfletning i Hvidovre I Hvidovre er to forskellige anlægstekniske løsninger blevet vurderet ved hjælp af simuleringer, nemlig en hvor fjern- og S-togsudfletningen sker henholdsvis niveaufrit og i niveau. Resultaterne tyder foreløbig på, at køreplanen kan afvikles lige så godt i niveauløsningen som i den niveaufri løsning, men dette skyldes muligvis nogle køreplanmæssige særegenskaber ved det anvendte køreplanseksempel, som ikke kan tages for givet. Som nævnt tidligere indgår der som kompensation for den manglende niveaufri skæring på S-banen i det simple alternativ en sporsluse, som i reglen muliggør altid at løsen en potentiel konflikt (krydsende togveje) til et andet sted ½-1 km derfra. Der er såvel store trafikale som økonomiske temaer at analysere videre på. Derfor indgår begge muligheder i det videre arbejde. 4.5 Ekstra spor ved Skelbæk (6. hovedspor) De foreløbige undersøgelser af effekten af dette ekstra spor viser ikke nævneværdige forskelle ved de gennemførte simuleringer. Således tyder det ikke på, at det ekstra spor har nogen mærkbar regenererende effekt i forhold til almindelige småforsinkelser. I de videre undersøgelser vil det blive nærmere vurderet, om det ekstra spor kan have en effekt i tilbagefaldsplanlægningen. 4.6 Konklusion på trafikale analyser Det vurderes på nuværende tidspunkt, at der kan opstilles køreplaner, som i sammenhæng med pålidelige tekniske anlæg og tog af samme standard som gennemsnitligt på danske baner, vil kunne afvikles med acceptabel regularitet. Analyserne viser dog også, at der ved større og større påtrykte forsinkelser sker en hastig reduktion i regulariteten til under det acceptable. I projektets kommende fase vil der derfor blive sat fokus herpå samt sat rammer for tilbagefaldsprocedurer under uregelmæssig drift. 5 Projektets tidsplan Projektets hovedmilepæle er Offentlighedsfase med høring, oktober-december 2001 Projektprogram (fase 2) februar 2002 Miljøredegørelse og høringsnotat, februar 2002 Anlægslov, foråret 2002 Projektering og udbud Gennemførelse 2004-forår Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

Miljøredegørelse Høringsudgave, oktober 2001. S-tog til Roskilde

Miljøredegørelse Høringsudgave, oktober 2001. S-tog til Roskilde Miljøredegørelse Høringsudgave, oktober 2001 S-tog til Roskilde INDHOLD 1. BAGGRUND FOR PROJEKTET Pendlertrafik skal forbedres 4 4 2. BESKRIVELSE AF PROJEKTET Jernbanenettet i dag og fremover Konsekvenser

Læs mere

Miljøredegørelse Marts 2002. Miljøredegørelse S-tog til Roskilde

Miljøredegørelse Marts 2002. Miljøredegørelse S-tog til Roskilde Miljøredegørelse Marts 2002 Miljøredegørelse S-tog til Roskilde INDHOLD 1. BAGGRUND FOR PROJEKTET Pendlertrafik skal forbedres 4 4 2. BESKRIVELSE AF PROJEKTET Jernbanenettet i dag og fremover Konsekvenser

Læs mere

København Ringsted Strategianalysen kort fortalt

København Ringsted Strategianalysen kort fortalt Oktober 2005 Forord Forord Med denne korte udgave af Strategianalyse København Ringsted ønsker Trafikstyrelsen at gøre det muligt for kommunalpolitikere, borgere, organisationer med flere hurtigt at sætte

Læs mere

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød

Læs mere

Muligheder for dobbelt op Gods. Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk

Muligheder for dobbelt op Gods. Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk Muligheder for dobbelt op Gods Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk Jernbanenettets udnyttelse 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet Kapacitetsudnyttelsen er stigende 3 DTU Transport,

Læs mere

Den statslige Trafikplan

Den statslige Trafikplan Den statslige Trafikplan Status på Trafikplan 2012-2027 Movia Trafikbestillerkonference, maj 2012 Baggrund for den statslige trafikplan Lov om trafikselskaber fra 2005: - 8.Transportministeren udarbejder

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Notat Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K TRU 142 Transport- og Bygningsministeriet

Læs mere

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt.

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt. i:\november 99\kbh-hovedbane-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 25. november 1999 RESUMÈ KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD HELHEDSLØSNING Allerede i dag er kapaciteten på Københavns Hovedbanegård

Læs mere

Trafikale muligheder. Kapacitet og regularitet. København-Ringsted projektet. September 2009

Trafikale muligheder. Kapacitet og regularitet. København-Ringsted projektet. September 2009 Trafikale muligheder Kapacitet og regularitet September 2009 København-Ringsted projektet 3 Trafikale muligheder Forord Forord Dette notat omhandler trafikale muligheder kapacitet og regularitet. Det

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen

Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen Jacob Nielsen, udviklingskonsulent Helsingør Kommune Henrik Sylvan, chefplanlægger Atkins Danmark Den danske og svenske regering

Læs mere

Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014

Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Dato : 10. oktober 2003 Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Regeringen lægger op til en ny rammeaftale, der skal sikre de langsigtede rammer for jernbaneområdet. Aftalen

Læs mere

Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, Høringsudgave af 10. oktober 2012

Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, Høringsudgave af 10. oktober 2012 Høringssvar vedr. Trafikplan 2012-27 fra borgere på Vestfyn 1 Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, Høringsudgave af 10. oktober 2012 Vi har med interesse læst Trafikstyrelsens

Læs mere

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk Om indlægget Gennemgang af projektvarianter ordnet efter sandsynlig realisme/rentabilitet 2 DTU Transport

Læs mere

REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2

REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund

Læs mere

Nej til S-tog til Roskilde. Hvorfor? Og hvad så?

Nej til S-tog til Roskilde. Hvorfor? Og hvad så? Nej til S-tog til Roskilde. Hvorfor? Og hvad så? Af: Civilingeniør Jan Schneider-Tilli, Banestyrelsen Planlægningsdivisionen 1 Civilingeniør, Ph.D. Anders Hunæus Kaas, Atkins Danmark 2 1. Baggrund Projekt

Læs mere

Nye køreplaner for S-banen i København med hurtige tog og høj frekvens

Nye køreplaner for S-banen i København med hurtige tog og høj frekvens Nye køreplaner for S-banen i København med hurtige tog og høj frekvens Joakim Bak og Anne Pilegaard, DSB S-tog Søndag d. 23. september 2007 gennemfører S-tog det største køreplanskift siden 1989. Den nye

Læs mere

Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg?

Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg? Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg? Gennemgang af det trafikale oplæg - og hvad med efter 2030? Anders H. Kaas 18. november 2014 Agenda Før 2030 Hvordan kan man udnytte den eksisterende infrastruktur

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst Idéfasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Ringsted Øst Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med Trafikaftalen af 24. juni mellem regeringen og Venstre,

Læs mere

Trafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten

Trafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikplan 2012-2027 for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikdage 2012 Vi har en PLAN Den statslige jernbane de kommende år Overblik over udviklingen:

Læs mere

S-tog til Roskilde. Er det stadig en mulighed? Anders Hunæus Kaas. Trafikdage d. 24. august 2015

S-tog til Roskilde. Er det stadig en mulighed? Anders Hunæus Kaas. Trafikdage d. 24. august 2015 S-tog til Roskilde Er det stadig en mulighed? Anders Hunæus Kaas Trafikdage d. 24. august 2015 Disposition Baggrund for indlæg Tidligere analyser Trafikeringsomfang Infrastrukturændringer Perspektiver

Læs mere

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud. S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive

Læs mere

NOTAT DOK 32(A) Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København

NOTAT DOK 32(A) Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København NOTAT DOK 32(A) Dato J. nr. Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København Ingeniør- og rådgivningsfirmaet Atkins har for en række Østjyske kommuner og Region

Læs mere

Nyt spor for fjerntog Enghave-Valby - Miljøredegørelse

Nyt spor for fjerntog Enghave-Valby - Miljøredegørelse Nyt spor for fjerntog - Miljøredegørelse Februar 2006 3 Nyt spor for fjerntog Forord Forord Hermed foreligger den endelige miljøredegørelse for anlægsprojektet Nyt spor for fjerntog. Projektet og dets

Læs mere

Letbane gennem Valby. Et screeningsstudie. ved Anders Kaas. Helge Bay. E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10.

Letbane gennem Valby. Et screeningsstudie. ved Anders Kaas. Helge Bay. E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10. Letbane gennem Valby Et screeningsstudie ved Anders Kaas E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10. oktober 2011 Helge Bay Screeningsopgaven Omfang og rammer Bestilt af Valby Lokaludvalg Screening

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Trafikområdet (4. november 2005) Aftaler om Finansloven for 2006 November 2005 75 Aftale

Læs mere

To nye S-banespor gennem København. Indledning. Projektforslaget. Linieføring. Af: Civilingeniør, Alex Landex, CTT DTU

To nye S-banespor gennem København. Indledning. Projektforslaget. Linieføring. Af: Civilingeniør, Alex Landex, CTT DTU To nye S-banespor gennem København Af: Civilingeniør, Alex Landex, CTT DTU Indledning Det overordnede kollektive transportnet i hovedstadsområdet er i dag bygget op over S-banen og Metroen. S-banens struktur

Læs mere

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland. Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

Jernbaneprojekter i København v/ulrik Winge. TØF konference d. 2.oktober 2003

Jernbaneprojekter i København v/ulrik Winge. TØF konference d. 2.oktober 2003 Jernbaneprojekter i København v/ulrik Winge TØF konference d. 2.oktober 2003 Først lidt om Trafikstyrelsen Trafikstyrelsen er: statens jernbanemyndighed indenfor regulering, planlægning, sikkerhed og trafikal

Læs mere

Kort beskrivelse af projekt S-tog til Roskilde. S-tog til Roskilde

Kort beskrivelse af projekt S-tog til Roskilde. S-tog til Roskilde Kort beskrivelse af projekt S-tog til Roskilde S-tog til Roskilde PENDLERTRAFIK SKAL FORBEDRES Togbetjeningen mellem København og Roskilde skal forbedres bl.a. til gavn for de mange pendlere, som dagligt

Læs mere

Hvordan bruger vi Øresundsbanen

Hvordan bruger vi Øresundsbanen Hvordan bruger vi Øresundsbanen...når der er en ny forbindelse? Anders H. Kaas, Atkins Malmö 8. februar 2013 Agenda Overblik Situationen i dag Trafikvækst Undersøgte alternativer Kapacitetsmodel Resultater

Læs mere

Kapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark

Kapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark Kapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark 28. marts 2017 Mulige kapacitetsudvidelser i relation til Øresundsbanen Der er en række kapacitetsudfordringer på den danske side: Københavns Lufthavn Station,

Læs mere

Videre med toget. Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser

Videre med toget. Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser Videre med toget Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Center for byudvikling December 2007 1 1. Resume Biltrafikken er

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Transportaftalen lægger overordnet op til

Transportaftalen lægger overordnet op til Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland En fælles vision fra kommunerne og Region Sjælland Et samlet syn

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

TIB 1 # Strækning Projekt Beskrivelse Forventet

TIB 1 # Strækning Projekt Beskrivelse Forventet TIB 1 # Strækning Projekt Beskrivelse F0101 Glostrup - Høje Taastrup Fornyelse af Høje Et spor ad gangen mellem Glostrup og Høje Taastrup spærres i de 10 døgn. Spsk 11a, 12a, 15 & 16 udveksles sammen med

Læs mere

Banedanmarks kommende projekter

Banedanmarks kommende projekter Banedanmarks kommende projekter Geoteknikerdag 2015 29.05.2015 Præsenteret for Geoteknisk Forening af Jimi Okstoft, Anlægsudvikling 1 Program Introduktion (3 min) Timemodellen (19 min) o 1. etape København-Odense

Læs mere

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013

Læs mere

S-tog køreplan Gælder fra 14. december 2003

S-tog køreplan Gælder fra 14. december 2003 S-tog køreplan Gælder fra 14. december 003 H H+ rederikssund Ølstykke Gl. Toftegård 7 94 85 74 63 53 4 31 Stense Veksø Kildedal Bx B+ B Måv C 66 54 43 3 6 5 41 31 Sjær 9 8 71 61 51 41 30 0 99 89 77 67

Læs mere

Banedanmarks kapacitetsstrategi 2020

Banedanmarks kapacitetsstrategi 2020 Banedanmarks kapacitetsstrategi 2020 Trafikdage 2012 Stina Rosenlind og André Røssel fra Anlægsudvikling i Banedanmark Banedanmarks kapacitetsstrategi 2020 Program Formål Analyseforløb - Opstilling af

Læs mere

Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion

Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion DEPARTEMENTET Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark 1. Introduktion Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse af den

Læs mere

TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen. Jens Andersen

TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen. Jens Andersen TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen Jens Andersen Regeringens plan for trafikinvesteringer 2003 Oversigt over projekterne - igangværende som nye Infrastrukturens betydning Vigtigt

Læs mere

Femern Bælt (herunder, udvidelse af jernbanestrækning på tværs over Amager)

Femern Bælt (herunder, udvidelse af jernbanestrækning på tværs over Amager) Miljø- og Planlægningsudvalget, Trafikudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 85, TRU alm. del Bilag 76Bilag 76 Offentligt Komiteen for Bedre bebyggelse på Amager Svanninge Alle 11 2770 Kastrup 29 1C 2009

Læs mere

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune ishøj kommune lejre kommune odsherred kommune roskilde kommune solrød kommune vallensbæk kommune faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi Jernbanekapaciteten

Læs mere

Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne

Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne Banebranchens jernbanekonference 2011 11.05.2011 Præsenteret af Klaus S. Jørgensen Banedanmarks organisation (pr. 01.07.2010)

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Københavns Hovedbanegård

Københavns Hovedbanegård Københavns Hovedbanegård - Udfordringer og muligheder Baggrund - Ifølge aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 skal der gennemføres en analyse af stationskapaciteten ved Københavns Hovedbanegård

Læs mere

Terminalforhold ved København Idékatalog. September 2008. København-Ringsted projektet

Terminalforhold ved København Idékatalog. September 2008. København-Ringsted projektet Terminalforhold ved København Idékatalog September 2008 København-Ringsted projektet Indholdsfortegnelse Indhold Forord 3 Trafikale perspektiver 4 Terminalkapacitet i et kort og et langt perspektiv 4 Ekstra

Læs mere

Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport

Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport Efterslæbet på jernbanen er svært at komme fri af selvom der er iværksat genopretningsplaner i milliardklassen. Er jernbanen tilbage

Læs mere

Kommuner Region Midtjylland. Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018

Kommuner Region Midtjylland. Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 Kommuner Region Midtjylland Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 Dato 23. juni 2008 Journalnummer 1-30-75-16-08 Kontaktperson Grethe Hassing Midttrafiks bestyrelse har den 20. juni 2008

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

InterCity tog og green freight corridor

InterCity tog og green freight corridor InterCity tog og green freight corridor Resume fra forprojekt: Oslo - København korridoren - med inblick mod Hamburg 2022 EUROPEISKA UNIONEN A Europeiska regionala utvecklingsfonden WP 1: InterCity tog

Læs mere

Screening af S togsbetjening til Roskilde og Helsingør

Screening af S togsbetjening til Roskilde og Helsingør Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Idefasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Vigerslev

Idefasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Vigerslev Idefasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Vigerslev Idefasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-225-4 Forord Med den politiske aftale

Læs mere

8 udbudspakker til fremtidens jernbane

8 udbudspakker til fremtidens jernbane 8 8 udbudspakker til fremtidens jernbane 8 udbudspakker til fremtidens jernbane Udgiver Brancheforeningen Dansk Tog Tekst og layout Dansk Tog Foto Patrik Engstöm/Stefan Nilsson/Lars E/SJ/Arriva Tryk

Læs mere

Movia afgiver høringssvar vedrørende Trafikplan for jernbanen 2008-2018 i overensstemmelse

Movia afgiver høringssvar vedrørende Trafikplan for jernbanen 2008-2018 i overensstemmelse Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 TDP 14. Høring om trafikplan for jernbanen 2008-2018 Indstilling: Direktionen indstiller, at Movia afgiver høringssvar vedrørende

Læs mere

Strategianalyse København - Ringsted - Sammenlignende analyse af løsninger for udvidelse af banekapaciteten

Strategianalyse København - Ringsted - Sammenlignende analyse af løsninger for udvidelse af banekapaciteten Strategianalyse København - - Sammenlignende analyse af løsninger for udvidelse af banekapaciteten Oktober 2005 Strategianalyse København - Forord Forord Jernbanen København til er den mest trafikerede

Læs mere

københavn-ringsted: 5. sporet faktaark om høringssvar og anlægsomkostninger

københavn-ringsted: 5. sporet faktaark om høringssvar og anlægsomkostninger greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune ishøj kommune kalundborg kommune lejre kommune odsherred kommune roskilde kommune solrød kommune vallensbæk kommune københavn-ringsted: 5. sporet faktaark

Læs mere

Informationsmøde Næstved

Informationsmøde Næstved Informationsmøde Næstved Ringsted-Femern Banen 24. maj 2016 Præsenteret af projektdirektør Jens Ole Kaslund og anlægschef Klaus S. Jørgensen 1 Ringsted Femern Banen indtil nu 2008: Traktat mellem Tyskland

Læs mere

Vækst i jernbanetrafikken. Alex Landex, DTU Transport

Vækst i jernbanetrafikken. Alex Landex, DTU Transport Alex Landex, DTU Transport Jernbanenettets udnyttelse Det danske jernbanenet har en høj kapacitetsudnyttelse Mange følgeforsinkelser Hurtige tog er en udfordring 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Høringsnotat om S-tog til Roskilde Marts 2002. Høringsnotat S-tog til Roskilde

Høringsnotat om S-tog til Roskilde Marts 2002. Høringsnotat S-tog til Roskilde Høringsnotat om S-tog til Roskilde Marts 2002 Høringsnotat S-tog til Roskilde INDHOLD 1. KORT OM PROJEKTET Baggrund for den valgte S-togsløsning 4 4 2. BORGERNE ER BLEVET HØRT Høringsperioden Generelle

Læs mere

Nyt spor øst for Ringsted - Miljøredegørelse

Nyt spor øst for Ringsted - Miljøredegørelse Nyt spor øst for Ringsted - Miljøredegørelse Februar 2006 3 Nyt spor øst for Ringsted Forord Forord Hermed foreligger den endelige miljøredegørelse for anlægsprojektet Nyt spor øst for Ringsted. Projektet

Læs mere

Støj 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet

Støj 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet Støj København-Ringsted projektet 21. september 2008 3 Støj Forord Forord Dette fagnotat omhandler støj for på strækningerne Ny Ellebjerg Station-Baldersbrønde, Kværkeby-Ringsted Station og et vendesporsanlæg

Læs mere

Billundbanen skal afgøres til april

Billundbanen skal afgøres til april Letbaner.DK Helge Bay Østergade 16 8660 Skanderborg mobil: 30 34 20 36 mail: hb@letbaner.dk 21.02.14 opdat. 27.02.2014 Uddybende artikel Billundbanen skal afgøres til april Rhonexpress fungerer som lufthavnsbane

Læs mere

MÅNEDS- RAPPORT MARTS 2016

MÅNEDS- RAPPORT MARTS 2016 MÅNEDS- RAPPORT MARTS I HENHOLD TIL KONTRAKT MELLEM TRANSPORT- OG BYGNINGSMINISTERIET OG DSB OM TRAFIK UDFØRT SOM OFFENTLIG SERVICE I PERIODEN 2015-2024 1 Rapportindhold Definitioner...3 Passagerindtægter...4

Læs mere

Øresund- samarbejde på tværs af landegrænser

Øresund- samarbejde på tværs af landegrænser Trafikdag på Aalborg Universitet 99 Jernbane, aktuelle tiltag, Tirsdag den 31. august 1999 kl. 15.15-16.25 Øresund- samarbejde på tværs af landegrænser DSB Projekt Øresund Sektorchef Søren Lynge Jacobsen

Læs mere

Udbygning af S-banen Hellerup-Holte Høringsnotat for idéfasen

Udbygning af S-banen Hellerup-Holte Høringsnotat for idéfasen Udbygning af S-banen Hellerup-Holte Høringsnotat for idéfasen November 2010 Forord Dette høringsnotat dokumenterer dels den offentlige høring i idéfasen på VVM-niveau (Vurdering af Virkninger på Miljøet)

Læs mere

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: Ebbe.Jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 19. august 2008 Statens jernbaneplan,

Læs mere

Togfonden og Timemodellen

Togfonden og Timemodellen Togfonden og Timemodellen - fra vision til beslutning Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Trafikstyrelsen og Banedanmark Banekonferencen 14. maj 2014 28,5 mia. kr. til historisk modernisering

Læs mere

Trafikkøbsrapport 2010-2014. Trafikkøb 2010-2014

Trafikkøbsrapport 2010-2014. Trafikkøb 2010-2014 Trafikkøbsrapport 2010-2014 Trafikkøb 2010-2014 Trafikkøbsrapport 2010-2014 Udgivet af: Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Udarbejdet af: Transport- og Bygningsministeriet

Læs mere

Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S. info@trafikstyrelsen.dk

Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S. info@trafikstyrelsen.dk Regionshuset Viborg Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk info@trafikstyrelsen.dk

Læs mere

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1. Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne

Læs mere

1. kvartal 2010. 2. kvartal 2010. 3. kvartal 2010

1. kvartal 2010. 2. kvartal 2010. 3. kvartal 2010 Trafikudvalget -11 TRU alm. del Bilag 98 Offentligt Notat Afrapportering Fjern- og Regionaltog, 3. 1. Antallet af rejser I 3. blev der foretaget ca. 12,8 mio. rejser med DSB's fjern- og regionaltog. Dette

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Bilag 3: Letbanen i Østjylland Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

- Et tigerspring for jernbanen

- Et tigerspring for jernbanen - Et tigerspring for jernbanen Henrik Sylvan, 8. januar 2009 IBU Korridoren Femern-Øresund IBU Öresund IBU-Öresund IBU-Øresund är ett svensk-danskt samarbetsprojekt som ska bidra med ett nytt strategiskt

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Vision for banetrafikken i Region Sjælland Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt

Læs mere

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. Side 1 af 7 Indledning Der er siden 1999 arbejdet med løsninger til at opbygge et højklasset kollektivt trafiksystem i Aarhusområdet. De forskellige

Læs mere

26. oktober 2006. Aftale om trafik for 2007

26. oktober 2006. Aftale om trafik for 2007 Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 78 Offentligt 26. oktober 2006 Aftale om trafik for 2007 Der er mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre

Læs mere

Undersøgelse af jernbanetrafikale effekter. -Fagnotat. Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen

Undersøgelse af jernbanetrafikale effekter. -Fagnotat. Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen Undersøgelse af jernbanetrafikale effekter -Fagnotat Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen Storstrømsbroen ISBN: 978-87-7126-139-4 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Statslig trafikplan

Statslig trafikplan Statslig trafikplan 2017-2032 Banebranchen 19. maj 2017 Indhold i trafikplan 2017-2032 - Opdatering af sidste plan - Formål: fælles vidensramme - Beskriver forventet udvikling 2017-2032: - Gennemgang af

Læs mere

Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken

Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Formål... 3 3 Forudsætninger for vejinfrastrukturen... 3 3.1 Overordnet

Læs mere

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk)

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk) Udkast 4. juni 2007 HANDOUTS TIL PRESSEN Henvendelse Jesper Damm Olsen Pressechef Telefon 33 92 43 02 jdo@trm.dk www.trm.dk Trængsel Hastigheden på banenettet i top Til trods for stor opmærksomhed omkring

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

Opgradering af jernbanen mellem Odense og Aarhus. Lars Wittrup Jensen 11. december 2013

Opgradering af jernbanen mellem Odense og Aarhus. Lars Wittrup Jensen 11. december 2013 Opgradering af jernbanen mellem Odense og Aarhus Lars Wittrup Jensen 11. december 2013 Agenda Introduktion og baggrund Metode Resultater Perspektivering og Trafikstyrelsens arbejde Konklusion 1 Timemodellen

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 50 Offentligt

Transport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 50 Offentligt Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 50 Offentligt Notat Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Nedenstående tabel viser antallet

Læs mere

Dobbelt så mange personkilometre i 2030

Dobbelt så mange personkilometre i 2030 100 års tornerose søvn er slut: Dobbelt så mange personkilometre i 2030 Jesper Mølgård Miljøchef Hvordan skal væksten i togtrafikken nås? Med gulerod Kunderne vælger toget fordi det er attraktivt Kortere

Læs mere

Sommeren 2016. Overblik over sommerens sporspærringer. Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 263 Offentligt

Sommeren 2016. Overblik over sommerens sporspærringer. Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 263 Offentligt Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 263 Offentligt Sommeren 2016 Overblik over sommerens sporspærringer Trafik, Banedanmark 08.03.2016 Hvorfor er det nødvendigt med sporspærringerne?

Læs mere

Visuelle forhold. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

Visuelle forhold. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Visuelle forhold - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Visuelle forhold Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-247-6 Visuelle forhold Indhold

Læs mere

Regionaltog i Nordjylland

Regionaltog i Nordjylland 1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner

Læs mere

København - Roskilde 07.01.2007-05.01.2008. Høje Taastrup. Roskilde. København H

København - Roskilde 07.01.2007-05.01.2008. Høje Taastrup. Roskilde. København H København - Roskilde 07.01.2007-05.01.2008 Roskilde Høje Taastrup København H København - Roskilde Indhold Plan Side Tegnforklaring 4 Båstad Sådan bruger du køreplanen 6 Hvor lang tid skal du bruge til

Læs mere

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Memo Titel Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Dato 5 august 2011 Til Trafikstyrelsen COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Lovforslag 152 Ombygning af Ringsted station 1. behandling den 25. marts Ole Lund Jensen, Holstebro / Thomas Albøg Olsen, Ringsted

Lovforslag 152 Ombygning af Ringsted station 1. behandling den 25. marts Ole Lund Jensen, Holstebro / Thomas Albøg Olsen, Ringsted Transportudvalget 2013-14 L 152 Bilag 13 Offentligt Lovforslag 152 Ombygning af Ringsted station 1. behandling den 25. marts 2014 1 1 Ole Lund Jensen, Holstebro / Thomas Albøg Olsen, Ringsted 1 1. Løsningen

Læs mere