København Ringsted Strategianalysen kort fortalt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "København Ringsted Strategianalysen kort fortalt"

Transkript

1 Oktober 2005

2

3 Forord Forord Med denne korte udgave af Strategianalyse København Ringsted ønsker Trafikstyrelsen at gøre det muligt for kommunalpolitikere, borgere, organisationer med flere hurtigt at sætte sig ind i de løsningsforslag, Trafikstyrelsen har fremlagt om udbygning eller nybygning af jernbanestrækningen mellem København og Ringsted. Strategianalysen er gennemført på baggrund af et politisk ønske i 2003 med det mål, at der politisk kan træffes et kvalificeret valg mellem fire løsninger, der hver især understøtter en langsigtet strategi for at udvide kapaciteten på fjernbanestrækningen mellem København og Ringsted. Analysen kan ikke danne grundlag for beslutning på niveau med en anlægslov. Her er det nødvendigt med en væsentligt mere detaljeret projektering, ligesom det er nødvendigt at inddrage offentligheden. Denne korte udgave af Strategianalysen giver alle interesserede en mulighed for at sætte sig ind i analysens hovedtemaer. God læselyst! Martin Munk Hansen Projektchef Trafikstyrelsen

4 Forord

5 Indhold Indhold Forord 3 Baggrund 6 Sammenfatning og hovedkonklusioner 11 Trafikale perspektiver 12 Kapacitet 13 Regularitet 14 Konsekvenser for omgivelserne 15 Anlægsøkonomi og tidsplan 17 Samfundsøkonomi 18 Få mere at vide 19 Om Trafikstyrelsen 19

6 Baggrund Baggrund Jernbanestrækningen mellem København og Ringsted er en flaskehals både for den lokale og regionale fjerntogstrafik og for togtrafikken mellem landsdelene. Strategianalysen giver fire bud på, hvordan togenes kapacitet kan forbedres. Jernbanestrækningen mellem København og Ringsted udgør en central del af det danske jernbanenet. Kapaciteten på banen er fuldt udnyttet nu, og det sætter ikke alene en grænse for antallet af tog, men også for hvor hurtigt og præcist disse tog kan køre. Strækningen bliver anvendt til fjerntrafik mellem landsdelene, til lokal og regional passagertrafik og til danske og internationale godstog. Det får endnu større betydning i fremtiden, at der er en flaskehals, fordi flere og flere passagerer pendler mellem hovedstaden og det øvrige Sjælland, og fordi stadig flere rejser over Storebælt. Desuden bliver der større behov for plads til godstrafik på strækningen, hvilket der også forudsættes behov for ved etablering af en fast forbindelse over Femern Bælt. klarlægge, hvilke muligheder der er for at skabe bedre kapacitet på jernbanestrækningen mellem København og Ringsted. Herunder skal det undersøges, om jernbanens nuværende linieføring skal udbygges, eller om der skal bygges helt nye spor fra København til Ringsted over Køge. Analysens sigte er at afveje fordele og ulemper ved forskellige modeller for udbygning af banekapaciteten mellem København og Ringsted. Analysen er gennemført af Trafikstyrelsen for Transportog Energiministeriet. Til projektet har der været nedsat en styregruppe, som blev ledet af Transport- og Energiministeriet og har haft deltagere fra Finansministeriet, Miljøministeriet, Banedanmark og Trafikstyrelsen. Kapacitetsproblemerne giver sig ikke udtryk i, at der er passagerer eller gods, som må afvises på grund af manglende kapacitet. Men kapaciteten forhindrer, at der kan udarbejdes bedre køreplaner med flere og hurtigere tog. Bedre køreplaner kan gøre togtrafikken mere attraktiv og konkurrencedygtig. Om det er en god ide at udvide kapaciteten måles på den samfundsøkonomiske værdi af disse forbedringer over for de nødvendige omkostninger. Herved adskiller investeringer i ny baneinfrastruktur sig ikke fra alle andre trafikinvesteringer. I trafikaftalen af 5. november 2003 blev det besluttet, at der skal gennemføres en strategianalyse. Den skal Strategianalyse København - Ringsted sammenligner fire forskellige løsninger. Nybygningsløsningen: Der etableres to nye spor fra København til Ringsted langs motorvejen over Køge. Udbygningsløsningen: Den eksisterende jernbane udbygges med to ekstra fjernspor, således at der bliver fire fjerntogsspor fra København til Ringsted. 5. sporsløsningen: Der udbygges med et ekstra fjerntogsspor mellem Hvidovre og Høje Taastrup. S-togsløsningen: S-togsdriften udvides til at køre videre fra Høje Taastrup til Roskilde.

7 Baggrund Strategianalysens formål Tidligere undersøgelser Fokus for analysen er at sammenligne de forskellige løsninger, så politikerne har et beslutningsgrundlag for at kunne vælge én fremtidig udbygnings- eller nybygningsstrategi. Strategianalysen tager udgangspunkt i situationen efter 2015 Basis Den forudsætter, at dagens infrastruktur er suppleret med mindre kapacitetsforbedringer mellem København og Ringsted (det såkaldte KØR-projekt), og at der er etableret en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg, der bl.a. forbedrer kapaciteten øst for Ringsted. Strategianalysen belyser en række hovedspørgsmål omkring fremtidig trafikbetjening, efterspørgselsbehov, regularitet, mulighed for at mindske tabet ved forsinkelser, afhjælpning af støjgener, gener i byggeperioden mm. De sidste år er der gennemført en lang række undersøgelser af, hvordan kapaciteten på jernbanestrækningen kan forøges. Bl.a. blev lov om projektering af jernbaneanlæg København Ringsted vedtaget i Loven medførte, at tre løsningsforslag blev undersøgt i 1998: Udbygningsforslaget med fire fjerntogsspor fra København til Ringsted, Nybygningsforslaget med to nye fjernspor fra København til Ringsted over Køge og en ny station i Køge samt Kombinationsforslaget, der kombinerede de to forslag. I 2000 blev to mindre løsningsforslag undersøgt: om det ville have størst effekt at udbygge med et 5. spor Hvidovre Høje Taastrup eller at udvide S-togsdriften til Roskilde, og i 2001 blev det besluttet at arbejde videre med S-togsløsningen. Projektet blev stoppet i 2002 før 3. behandling i Folketinget af anlægsloven. For at kunne besvare hovedspørgsmålene for de fire løsninger er der til hver løsning udviklet to forskellige eksempler på køreplaner: mere trafik og samme trafik. I 2003 blev det besluttet at gennemføre Strategianalyse og at iværksætte en række kapacitetsforbedrende tiltag på strækningen København Ringsted inden for en ramme af 800 mio. kr. I køreplaner med mere trafik er det undersøgt, hvor meget trafikken kan udvides inden for det samme driftsøkonomiske tilskud, og i samme trafik fastholdes trafikbetjeningen på et niveau svarende til den kontrakt om offentlig servicetrafik, der er indgået mellem Transport- og Energiministeriet og DSB for perioden I mere trafik er der lagt et øvre loft, der svarer til den trafik, der kan afvikles fra Hovedbanegården uden at etablere yderligere perronspor. Det øvre loft skyldes, at omkostningerne til en større udbygning af København H vurderes at have et omfang, så udgifterne ikke kan begrundes samfundsøkonomisk inden for Strategianalysens rammeforudsætninger.

8 Fire løsninger Fire løsninger Nybygningsløsningens overordnede linieføring Roskilde Høje Taastrup København H Opgradering og tilslutning til København H Ny dobbeltsporet bane Køge Nord Køge Ringsted I Nybygningsløsningen bygges en helt ny jernbane mellem København og Ringsted over Køge. Strategianalysen fremlægger fire løsningsforslag Nybygningsløsningen, Udbygningsløsningen, 5. spor og S-tog til Roskilde. Forslagene tager udgangspunkt i, hvordan jernbanen forventes at se ud i Basis 2015 Som basis - og derved grundlaget for analyse af de fire løsningsforslag bliver der for jernbanen taget udgangspunkt i år Desuden forudsættes det, at der er sket nogle udvidelser frem til 2015 i form af KØR-projektet (Kapacitetsudvidelser Østerport Ringsted), ligesom det forudsættes, at der er etableret en sporudfletning øst for Ringsted som følge af en fast forbindelse over Femern Bælt. Den forudsatte ekstra kapacitet i KØR anvendes til at køre flere godstog, hvilket giver mulighed for at afvikle den godstrafik, der forudsættes behov for, når en fast forbindelse over Femern Bælt er taget i brug. Med hensyn til togbetjening er der foretaget en fremskrivning til 2015, hvor grundlaget dels er DSB-kontrakten , dels rejsestrømme opgjort i Disse er fremskrevet til 2015 med udgangspunkt i de vækstforudsætninger, der har ligget til grund for kontrakterne mellem Trafikministeriet og DSB for Nybygningsløsningen I Nybygningsløsningen bliver der lagt to nye spor fra København til Ringsted over Køge. Ved en ny station nord for Køge etableres forbindelse til Lille Syd i retning mod Næstved. 5. spors overordnede linieføring Vendesporsanlæg i Roskilde Et nyt spor mellem Hvidovre og Høje Taastrup Høje Taastrup København H Roskilde Opgradering og tilslutning til Øresundsbanen Udfletningsanlæg for godstog ved Høje Taastrup Køge Ringsted I 5. sporsløsningen udbygges der med et ekstra spor mellem Hvidovre og Høje Taastrup, så der samlet bliver fem spor på strækningen.

9 Fire løsninger Udbygningsløsningens overordnede linieføring To nye spor mellem Hvidovre og Høje Taastrup Opgradering af eksisterende spor mellem Høje Taastrup og Roskilde Roskilde Høje Taastrup Valby København H To Nye spor mellem Roskilde og Ringsted Opgradering og tilslutning til Øresundsbanen Vendesporsanlæg i Roskilde Køge Ringsted I Udbygningsløsningen bliver der fire spor mellem København og Ringsted over Roskilde Fra København benyttes Godsforbindelsesbanens eksisterende spor til Københavns Grønttorv. På Ny Ellebjerg Station bygges der perroner i de spor, hvor der ikke er etableret perroner. Ved Grønttorvet drejer banen mod venstre, væk fra de eksisterende spor, og føres langs med Kulbanevej frem til Holbækmotorvejen. Herefter følger banen i store træk en linieføring langs med Holbækmotorvejen og Vestmotorvejen på den side, hvor pladsforholdene bedst tillader det. I Køge etableres en ny station i forbindelse med S- banen. Stationen kaldes Køge Nord. Øst for Ringsted tilsluttes de to nye spor et udvidet udfletningsanlæg, således at alle fire spor løber helt ind til Ringsted Station. Nybygningsløsningen, som den er skitseret her, er en minimumsløsning med hensyn til pris og indpasning i forhold til omgivelserne. Som tilvalg til Nybygningsløsningen er skitseret en række anlæg, som prissættes hver for sig. For en merpris er det bl.a. muligt at vælge anlæg, som reducerer støjen, tager større hensyn til rekreative og fredede områder, skaber bedre muligheder for at skifte tog i Køge Nord mv. For Nybygningsløsningen er der desuden skitseret en Alternativ Nybygningsløsning. Denne er en opdateret udgave af Nybygningsforslaget fra København - Ringsted projektet fra I al væsentlighed er det de visuelle forhold, som gennem større tunnelanlæg og jordarbejder er forskellen til Nybygningsløsningen. Dertil kommer en bedre integreret Køge Nord Station med kortere gangafstande. Udbygningsløsningen I Udbygningsløsningen vil der samlet blive fire spor til rådighed fra København til Ringsted over Roskilde. S-tog til Roskildes overordnede linieføring Vendesporsanlæg i Roskilde Høje Taastrup København H Roskilde Tilslutning mellem fjernbanen og S-banen i Høje Taastrup Køge Ringsted I S-tog til Roskilde skal fjernbanesporene udnyttes til at køre S-tog helt til Roskilde.

10 10 Fire løsninger Fra København benyttes Godsforbindelsesbanens eksisterende spor fra Godsbanegården gennem Valby til Vigerslevvej. Der etableres perroner på Ny Ellebjerg Station i de spor, hvor der ikke er etableret perroner. Fra Hvidovre til Høje Taastrup etableres der to nye spor syd for de eksisterende spor. Muligheden for at standse med persontog i Glostrup bortfalder. Mellem Høje Taastrup og Roskilde er der allerede fire spor til rådighed. Der sker derfor ingen udbygning, men der vil ske en forbedring af det eksisterende anlæg. S-tog til Roskilde I S-tog til Roskilde bliver der i Høje Taastrup skabt mulighed for, at S-tog kan fortsætte til Roskilde ad samme spor som fjerntog. Sydvest for Roskilde etableres et vendeanlæg. Der foretages ingen udbygning af strækningen Roskilde Ringsted, udover hvad der forudsættes i Basis Sydvest for Roskilde etableres der et vendeanlæg, og fra Roskilde til Ringsted udbygges banen med to spor vest for de eksisterende spor. I Viby og Borup bliver der etableret perroner ved de to yderste spor. Øst for Ringsted tilsluttes de to nye spor et udvidet udfletningsanlæg, således at alle fire spor løber helt ind til Ringsted Station. Udbygningsløsningen, som den er skitseret her, er en minimumsløsning med hensyn til pris og indpasning i forhold til omgivelserne. S-banen og fjernbanen benytter forskellig kørestrøm, har forskellige togkontrol- og radiosystemer mv. Derfor kan S-tog ikke umiddelbart køre på de samme strækninger som fjerntog. Der skal etableres en systemskiftestrækning vest for Høje Taastrup, som gør det muligt for S-tog på S-banen at skifte til at køre på fjernbanen - i fart og uden hastighedsnedsættelse. Tilsvarende skal S-tog fra fjernbanen kunne fortsætte på S-banen. Som tilvalg til S-togsløsningen er skitseret et anlæg, som prissættes selvstændigt. For en merpris er det muligt at vælge en tunnel, som vil være en forbedring i Høje Taastrup. Som tilvalg til Udbygningsløsningen er skitseret en række anlæg, som prissættes hver for sig. For en merpris er det bl.a. muligt at vælge anlæg, som reducerer støjen, forbedrer kørselskomforten, skaber bedre forhold for godstrafikken, fortsat mulighed for at have publikumstation for fjerntog i Glostrup mv. 5. spor I 5. sporsløsningen udbygges banen med et ekstra spor mellem Hvidovre og Høje Taastrup, således at der er tre fjerntogsspor og to s-togsspor, og der etableres et vendeanlæg sydvest for Roskilde. Der foretages ingen udbygning af strækningen Roskilde Ringsted, bortset fra hvad der forudsættes i Basis sporsløsningen, som den er skitseret her, er en minimumsløsning med hensyn til pris og indpasning i forhold til omgivelserne. Som tilvalg til 5. sporsløsningen er skitseret anlæg, som prissættes hver for sig. For en merpris er det bl.a. muligt at vælge anlæg, som vil give bedre støjisolering, fortsat mulighed for at have publikumstation for fjerntog i Glostrup mv.

11 11 Sammenfatninger og hovedkonklusioner Sammenfatning og hovedkonklusioner Strategianalysens hovedresultater er sammenfattet i en tabel, og resultaterne uddybes i de efterfølgende afsnit. Sammenfatning af Strategianalysens hovedresultater Nybygning Udbygning 5. spor S-tog til Roskilde Karakteristika Etablering af to nye spor fra København til Ringsted over Køge. På strækningen etableres stationer ved Ny Ellebjerg og Køge. Udbygning af den eksisterende bane mellem København og Ringsted, således at der er fire fjerntogsspor til rådighed. Udbygning af den eksisterende bane mellem Hvidovre og Høje Taastrup med et fjerntogsspor. S-togsbetjening mellem Høje Taastrup og Roskilde, ved i Høje Taastrup at forbinde S-togssporene med fjerntogssporene. Trafikale perspektiver Forbedring af regionaltrafik på Sjælland, især i Køge, Haslev og Stevns området, landsdelstrafik og godstrafik. Forbedring af regionaltrafik på Sjælland, landsdelstrafik og godstrafik. Forbedring af regionaltrafik København Roskilde, samt mulighed for mindre forbedringer for anden trafik. Forbedring af regionaltrafik København Roskilde, samt mulighed for mindre forbedringer for anden trafik. Kapacitet Væsentligt forøget kapacitet. Forøget kapacitet. Forøget kapacitet København Roskilde. Forbedret udnyttelse af kapacitet København Roskilde. Regularitet Væsentligt forbedret regularitet. Forbedret regularitet. Ingen nævneværdig ændring. Ingen nævneværdig ændring. Antal boliger med planlagt støjbeskyttelse Andre miljøkonsekvenser Konsekvenser i forhold til rekreative områder, barrierevirkninger, samt fredede områder, grundvand, vandindvinding, fredskov. Konsekvenser i forhold til fredede områder og bygningsværker, samt naturbeskyttelsesområder. Beskedne. Beskedne. Antal berørte ejendomme Gener i anlægsperioden for togpassagerer/ bilister Små gener for togtrafikken. Mindre væsentlige gener for vejtrafikken. Meget store gener for togtrafikken. Små gener for vejtrafikken. Væsentlige gener for togtrafikken. Ubetydelige gener for vejtrafikken. Mindre væsentlige gener for togtrafikken. Ubetydelige gener for vejtrafikken. Tidsplan Samlet gennemførelse 8 år, heraf anlægsperiode 5 år. Samlet gennemførelse 11 år, heraf anlægsperiode 8 år. Samlet gennemførelse 8 år, heraf anlægsperiode 5 år. Samlet gennemførelse 5 år, heraf anlægsperiode 3 år. Anlægsøkonomi (mia. kr.) Samfundsøkonomi, intern rente 6,5 6,2 2,6 1,4 5,0% 2,1% 3,5% 10,9%

12 12 Trafikale perspektiver Trafikale perspektiver Der er en sammenhæng mellem på den ene side de fire løsningers størrelse og omfang og på den anden side deres trafikale perspektiver. De store løsninger, Nybygning og Udbygning, gør det muligt at udvide togtrafikken på hele strækningen mellem København og Ringsted, mens de mindre løsninger, 5. spor og S-tog til Roskilde, i højere grad forbedrer forholdene lokalt mellem København og Roskilde. Nybygningsløsningen Ved at øge hastigheden til 200 km/t skabes en rejsetidsforbedring på godt et minut. En mindre del af togene vil dog opnå en rejsetidsforlængelse på to minutter, da de skal køre ad godsforbindelsesbanen frem for den nuværende forbindelse gennem Valby. Flere tog giver mulighed for kortere gennemsnitsrejsetider mellem stationer vest/syd for Ringsted og stationer på strækningen København - Ringsted, bl.a. fordi der kan indsættes tog med færre standsninger. Nybygningsløsningen gør det muligt at udvide trafikken mellem København og Ringsted med et antal tog, som i overskuelig fremtid anses for tilstrækkeligt. Det bliver muligt at flytte de tog, som tjener andre trafikale formål end betjening af stationerne lokalt København Roskilde Ringsted. F.eks. kan størstedelen af godstogene og lyntogene flyttes til en ny bane København Køge Ringsted. Dermed skabes der plads til at forbedre regionaltogsbetjeningen via den eksisterende bane mellem København og Ringsted over Roskilde. Via tilslutning til Lille Syd på en ny station nord for Køge skabes der ca. 15 minutters kortere rejsetid København H - Køge, og der bliver direkte tog fra København til stationerne mellem Køge og Næstved. Til disse stationer bliver rejsetidsforbedringen endnu større, og der kan spares et togskifte i Køge. Endvidere kan der via togskifte i Køge Nord - skabes bedre togforbindelse mellem Ringsted/stationer vest for Ringsted og stationer langs Køge Bugt. Flere tog mellem København og Ringsted vil alt i alt give kortere rejsetid mellem stationer vest/syd for Ringsted og citystationerne i København (København H, Nørreport og Østerport), bl.a. fordi der kan indsættes tog med færre standsninger. 5. spor 5. sporsløsningen gør det muligt at øge antallet af tog mellem København og Roskilde. En intensivering af lokaltrafikken her betyder, at regionaltog over længere afstande kan standse ved færre stationer mellem København H og Roskilde. Dermed opnås kortere rejsetid til citystationerne. Endvidere bliver der mulighed for at udvide betjeningen med et lyntog. S-tog til Roskilde S-tog til Roskilde giver mulighed for at flytte betjeningen af Hedehusene og Trekroner stationer over på S- togsnettet. Samtidig skabes direkte forbindelse mellem Roskilde, Trekroner og Hedehusene og store S- togsstationer på Vestegnen, f.eks. Glostrup. Og der bliver forbindelse til Ringbanen via ét togskifte i Danshøj. Hvis en del af lokaltrafikken mellem København og Roskilde overflyttes til S-tog, kan regionaltog over længere afstande standse ved færre stationer mellem København H og Roskilde. Dermed opnås kortere rejsetid til citystationerne i København. Endvidere bliver der mulighed for at udvide betjeningen med et lyntog. Udbygningsløsningen Udbygningsløsningen giver mulighed for at udvide trafikken mellem København og Ringsted med et antal tog, som i overskuelig fremtid anses for tilstrækkeligt. Det bliver muligt at øge antallet af tog langs den eksisterende bane mellem København og Ringsted over Roskilde.

13 13 Kapacitet Kapacitet Nybygning, Udbygning og 5. spor giver plads til flere og mere rettidige tog, mens S-togsløsningen udnytter den nuværende kapacitet bedre. Der er gennemført analyser af kapaciteten for de fire løsninger, og kapaciteten er sammenlignet med Basis men med, at stationerne ikke udbygges og bliver derfor reelt flaskehalse, samt at der allerede i dag er fire spor mellem Høje Taastrup og Roskilde, hvilket giver gunstige muligheder for overhalinger af godstog og standsende regionaltog. Nybygningsløsningen 5. spor Nybygningsløsningen har den største kapacitet, fordi der her bygges to nye spor på hele strækningen. Dermed kan gennemkørende tog køre uden om stationingen mellem København og Høje Taastrup. Derfor er I 5. sporsløsningen udbygges en mindre del af stræknerne, som normalt er flaskehalse. Nybygningsløsningen har næsten en kapacitetsforøgelse på 100 % i for- det kun på denne delstrækning, der opnås en effekt. hold til Basis Samlet set opnås en kapacitetsforøgelse København H - Høje Taastrup på ca. 35 %. Da der mindst er samme Udbygningsløsningen hele vejen København H - Roskilde. I Udbygningsløsningen etableres to nye spor parallelt med de eksisterende spor. I forhold til Basis 2015 skaber Udbygningsløsningen en kapacitetsforøgelse på ca. 50 % - altså en noget lavere kapacitet end Nybygningsløsningens samlede kapacitet ad eksisterende og ny bane. Tidstab i timer Nybygning Udbygning 5. spor S-tog til Roskilde Når kapacitetsforøgelsen i Udbygningsløsningen er lavere end i Nybygningsløsningen, hænger det sam- overskudskapacitet på de fire spor mellem Høje Taastrup og Roskilde, virker kapacitetsforøgelsen reelt S-tog til Roskilde S-tog til Roskilde udnytter den eksisterende jernbane bedre, således at overskydende kapacitet Høje Taastrup - Roskilde kan anvendes. Tidstab for togpassagerer Overflytning af en del af lokaltrafikken Tidstab København for vejtrafikanter (27.800) Signatur: Roskilde vil aflaste fjernbanesporene på København H. Maksimal kapacitet for de undersøgte løsninger i myldretiden. Høje Taastrup København H 12 P + 2 G 13 P + 2 G + 3 S 17 P + 2 G 19 P + 2 G Ringsted Basis 2015 S-tog til Roskilde 9 P + 2 G 9 P + 2 G 9 P + 2 G 13 P + 2 G 10 P + 1 G Roskilde 14 P + 1 G 10 P + 1 G 5. spor Udbygning Nybygning 9 P + 1 G Køge N Figuren viser, hvor mange persontog (p), godstog (g) og S-tog (s), der kan køre på strækningen ved hver enkelt løsning.

14 14 Regularitet Regularitet Regulariteten forbedres ved de tre ud af fire løsninger. Især Nybygning og Udbygning vil forbedre regulariteten. Den forventede regularitet dvs. togenes rettidighed - er fundet ved at analysere historiske data for regularitet på tilsvarende baner. De historiske data indeholder bl.a. oplysninger om, hvordan store og mindre hændelser på banerne påvirker regulariteten, og hvilken sammenhæng der er mellem regularitet og belægningsgrad. Nybygningsløsningen Nybygningsløsningen forbedrer regulariteten mest. Antallet af forsinkelsesminutter bliver reduceret med ca. 25 %, hvis der kører samme trafik. Regularitetsforbedringen falder noget, hvis trafikomfanget stiger til 17 toglinier pr. time, som det er tilfældet i mere trafik. Der vil dog fortsat være en markant forbedring i Nybygningsløsningen regularitetsforbedringen, hvis trafikomfanget stiger til 17 toglinier pr. time, som det er tilfældet i mere trafik. Der vil dog fortsat være en lille forbedring ved Udbygningsløsningen. 5. spor 5. spor giver kun en beskeden forbedring af regulariteten på København - Ringsted strækningen som helhed. Det skyldes bl.a., at kapaciteten ikke udvides mellem Roskilde - Ringsted. Ved 16 toglinier pr. time vil regularitetsniveauet stort set være som i Basis S-tog til Roskilde S-tog til Roskilde vil ikke forbedre regulariteten. Udbygningsløsningen Udbygningsløsningen har også en markant forbedring af regulariteten på 15 %. Også ved Udbygning falder

15 15 Konsekvenser for omgivelserne Konsekvenser for omgivelserne Løsningerne påvirker trafikken i anlægsperioden meget forskelligt. I al væsentlighed er generne for jernbanetrafikken langt større, end generne er for vejtrafikken. I anlægsfasen vil der for alle løsninger blive brug for at inddrage arealer midlertidigt til brug for byggepladser, adgangsveje osv. Disse arealer kan i vidt omfang tilbageføres til lodsejerne, når anlægget er færdigt. For jernbanens naboer kan der i anlægsfasen være gener i form af støv og støj nær bygge- og depotpladser og ved anlægsarbejder på banen. Bl.a. vil jordarbejder, nedramning af spunsjern, udlægning af skærver mv. påvirke de nærmeste boliger støjmæssigt. skal anlægges på ejendomme med jordlodder på begge sider af banen. I anlægsperioden påvirker Nybygningsløsningen i beskedent omfang togtrafikken. Til gengæld giver Nybygning visse genevirkninger for vejtrafikken, og tidstabet for vejtrafikanter er her ca. tre gange større end for Udbygningsløsningen. Det skyldes især de konstruktionstunge anlæg, hvor jernbanen føres under motorveje. Der er gennemført en analyse af de regionale effekter. Denne viser overordnet, at uanset om udvidelsen sker via Roskilde eller over Køge, så vil udvidelsen af banekapaciteten ikke i sig selv vil være styrende for den regionale udvikling. Nybygningsløsningen Nybygningsløsningen, som fortrinsvis går gennem åbent land og områder med spredt bebyggelse, er vurderet på baggrund af de generelle krav til støjbeskyttelse for nye baner (60dB(A)). Nybygningsløsningen har det laveste antal boliger med planlagt støjbeskyttelse, til trods for at der er anvendt mere restriktive grænseværdier end for de øvrige løsninger. Udbygningsløsningen Udbygningsløsningen, som går gennem store områder med tæt bebyggelse, er vurderet i forhold til den praksis, der anvendes for støjbeskyttelse langs eksisterende baner, som er mindre restriktiv (65 db(a)). Bortset fra støj vil Udbygning have færre miljøkonsekvenser end Nybygning. Løsningen vil dog have konsekvenser i forhold til fredede bygningsværker og - områder, samt naturbeskyttelsesområder. Udbygning vil have et betydeligt mindre behov for areal end Nybygning, da der i stor udstrækning udbygges langs den bestående bane. Nybygningsløsningen vil påvirke en del rekreative arealer og medføre barrierevirkninger, f.eks. i form af omveje for fodgængere og trafikanter. Løsningen vil desuden have konsekvenser for en række vigtige miljøområder som fredskove, fredede områder, grundvand og vandindvinding. I anlægsperioden påvirker Udbygningsløsningen i høj grad togtrafikken og vil føre til store tidstab for togpassagerer og gods, som transporteres på bane. Tidstabet for togpassagerer er væsentligt større i Udbygning end i Nybygning. Som følge af de fleste nye sporkilometer vil en ny bane have et større arealbehov end de øvrige løsninger. Den nye jernbane vil i nogen udstrækning indvirke på driften af landbrug i landområderne, fordi banen Fakta om støjundersøgelserne Strategianalysens støjundersøgelser er baseret på samme metode som i de oprindelige undersøgelser fra slutningen af 1990 erne. Metoden er oversigtlig og kan kun bruges til sammenligninger. Selvom metoden giver en overvurdering af antallet af berørte boliger, er den fastholdt for at kunne sammenligne på tværs mellem de forskellige løsninger og af økonomiske og tidsmæssige årsager.

16 16 Konsekvenser for omgivelserne 5. spor S-tog til Roskilde 5. sporsløsningen, som ligeledes går gennem store områder med tæt bebyggelse, er også vurderet i forhold til den praksis, der anvendes for støjbeskyttelse langs eksisterende baner (65 db(a)). Bortset fra støjgener vil 5. spor have beskedne miljøkonsekvenser. S-tog til Roskilde, hvor kun den øgede trafik i forhold til udgangssituationen i 2005 giver støjændringer, er baseret på beregninger udført for Basis Bortset fra støj vil S-togsløsningen have beskedne miljøkonsekvenser. 5. spor vil have et betydeligt mindre behov for areal end Nybygning, da der i stor udstrækning udbygges langs den bestående bane. I anlægsperioden påvirker 5. sporsløsningen i nogen grad togtrafikken og vil føre til tidstab for passagerer og gods dog ikke i samme grad som Udbygningsløsningen. For vejtrafikken vil etablering af 5. spor betyde små gener. S-tog til Roskilde vil have et meget lille behov for areal, da der udbygges langs den bestående bane. I anlægsperioden påvirker S-tog til Roskilde i beskedent omfang togtrafikken. For vejtrafikken har S-tog til Roskilde ingen gener. Tidstab i timer Antal boliger med planlagt støjbeskyttelse Nybygning Nybygning Udbygning 5. spor S-tog til Roskilde (25.400) Udbygning 5. spor S-tog til Roskilde Tidstab for togpassagerer Tidstab for vejtrafikanter Høje Taastrup København H 12 P + 2 G 14 P + 2 G 13 P + 2 G + 3 S 17 P + 2 G Ringsted Basis 2015 Basis 2015 m/ flydende blok S-tog til Roskilde 9 P + 2 G 10 P + 2 G 9 P + 2 G 9 P + 2 G 13 P + 2 G 10 P + 1 G Roskilde 19 P + 2 G 14 P + 1 G 10 P + 1 G 5. spor Udbygning Nybygning 9 P + 1 G Køge N

17 17 Anlægsøkonomi og tidsplan Anlægsøkonomi og tidsplan I Nybygning og Udbygning bygges der flest anlæg, og det afspejles i anlægspriserne. Udbygningsløsningen kræver længst tid at etablere. S-tog til Roskilde koster mindst af alle fire løsninger og er hurtigst at etablere. Sandsynlig anlægspris Sandsynlig anlægspris (mia. kr. excl. moms.) Prisniveau Hovedtidsplan for de fire løsninger Anlægsperiode Samlet gennemførelse Nybygning 6,5 Nybygning 5 år 8 år Udbygning 6,2 Udbygning 8 år 11 år 5. spor 2,6 5. spor 5 år 8 år S-tog til Roskilde 1,4 S-tog til Roskilde 3 år 5 år Anlægspriserne forudsætter, at KØR-projektet er etableret i sit fulde omfang. Tilvalg Det økonomiske overslag for de undersøgte løsninger er beregnet for minimumsløsninger. Det vil sige, at anlægspriserne er uden de tilvalg, som er skitseret for alle løsningerne. I løsningerne er gældende love, normer mv. respekteret, men der må forventes indvendinger fra en række borgere og myndigheder. For alle løsninger er der beskrevet en række tilvalg, der forventes at imødekomme de væsentligste anker fra borgere og myndigheder. Desuden er der skitseret en Alternativ Nybygningsløsning. Her er den samlede anlægspris beregnet til ca. 10 mia. kr. altså en løsning, der er 3,5 mia. dyrere end Nybygningsløsningen uden tilvalg. Tidsplan Det vil tage 5-11 år, inden en løsning kan være gennemført regnet fra det tidspunkt, hvor løsningen er besluttet. I tidsplanen er der forudsat en ca. to-årig programfase inkl. offentlighedsfase og vedtagelse af anlægslov. Dernæst påbegyndes detail-projekteringen. Selve udførelsen vil kunne påbegyndes efter ca. tre år. For Nybygningsløsningen er der skitseret tilvalg til en samlet pris på ca. 1,2 mia. kr. For Udbygningsløsningen er der tilvalg for ca. 1,1 mia. kr. For 5. spor er der tilvalg for ca. 0,6 mia. kr. For S-tog til Roskilde er der skitseret et enkelt tilvalg for ca. 0,1 mia. kr.

18 18 Samfundsøkonomi Samfundsøkonomi Set ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt er S-tog til Roskilde den bedste investering. Herefter kommer Nybygning, 5. spor og Udbygning. Den samfundsøkonomiske analyse sammenregner effekterne af at udvide jernbanekapaciteten mellem København og Ringsted. Flest mulige effekter opgøres i mængder, som værdisættes, så effekterne fremstår i sammenlignelige velfærdsøkonomiske termer. Værdisætningen sker med markedspriser, som afspejler, hvad det enkelte individ er villig til at betale i forbrugerpriser inklusiv skatter og afgifter. Beløbene sammenregnes til nutidsværdi på baggrund af en diskonteringsrente på 6 % p.a. Dette betyder, at udgifter i nærmeste år vejer tungere end udgifter længere ude i fremtiden. Analysen kan anvendes til at vurdere de enkelte løsningernes godhed for samfundet i forhold til hinanden. for et helt nyt marked omkring Køge og ned ad Lille Syd mod Næstved. Med S-tog til Roskilde og 5. spor øges udbuddet af fjern- og regionaltog vest for Roskilde ikke i samme grad som for de to store løsninger. I S-togsløsningen får mange lokale rejsende på Vestegnen til gengæld bedre vilkår, hvorved tidsgevinsterne ligeledes er store. I 5. sporsløsningen øges antallet af tog markant mellem København og Roskilde, hvorved mange lokale rejsendes vilkår også forbedres. Nybygning opnår betydeligt større regularitetsgevinst end de øvrige løsninger. De to mindre løsninger opnår kun små regularitetsgevinster. Samlet set peger den samfundsøkonomiske analyse på, at Nybygningsløsningen er den samfundsøkonomisk mest rentable af de store løsninger. Af de små løsninger er S-tog til Roskilde den mest rentable - og den mest rentable af de fire løsninger i det hele taget. Den samfundsøkonomiske analyse viser desuden, at en udvidelse af kapaciteten bør udnyttes til at køre mere trafik end i dag - frem for at benytte hele udvidelsen til bedre regularitet. De væsentligste resultater Det offentlige Det offentlige får de væsentligste omkostninger, først og fremmest anlægsomkostninger og i mindre omfang driftsomkostninger til persontogdrift og fornyelse og vedligeholdelse af infrastrukturen. Omkostningerne modregnes i et vist omfang af forøgede billetindtægter som følge af flere rejsende. Togpassagererne Togpassagererne får de store gevinster i form af tidsgevinster, bedre køreplaner og gevinst ved forbedret regularitet. Dog modregnes gevinsterne i Udbygningsløsningen og delvist i 5. sporsløsningen af store gener i anlægsperioden. Udbygning og Nybygning giver store rejsetidsgevinster, fordi antallet af tog stiger væsentligt, hvorved det enkelte tog kan have færre standsninger. Udbygningsløsningen forbedrer vilkårene for de nuværende rejsende, mens Nybygningsløsningen desuden åbner Udbygning påfører passagerne betydelige gener i anlægsperioden, hvilket betyder at gevinsten for togpassagerer samlet set bliver forholdsvis beskeden til trods for store tidsgevinster, når anlægget tages i brug. Ved 5. sporsløsningen påføres togpassagererne ligeledes gener i anlægsperioden, men i noget mindre omfang end i Udbygningsløsningen. Jernbanegods Med hensyn til jernbanegods opnås transporttidsgevinst i Udbygning og Nybygning. Dette modsvares i Udbygning dog af de omkostninger, der påføres på grund af gener i anlægsperioden, hvilket også bidrager til det samlede negative resultat for 5. spor. Gevinsterne for godstrafikken er i alle løsninger forholdsvis beskedne, da godstrafikken allerede forudsættes tilgodeset i Basis Eksternaliteter og skatteforvridningstab Hvad angår eksternaliteter og skatteforvridningstab er skatteforvridningstabet den væsentligste negative bidragyder. Skatteforvridningstabet er det tab, der opstår, når øgede offentlige omkostninger finansieres via skatter, fordi det får forbrugerne og virksomhederne til at ændre adfærd. I de fire undersøgte løsninger er anlægsomkostningerne den primære kilde til skatteforvridningstabet. Da anlægsomkostningerne er højest i Nybygning og Udbygning, er det også tilfældet for skatteforvridningstabet, der derfor bidrager mest negativt i disse løsninger.

19 19 Få mere at vide + Om Trafikstyrelsen I eksternaliteter indgår støj, som i Nybygningsløsningen er en positiv effekt, fordi den fører til færre støjbelastede boliger end Basis Det skyldes, at en del togtrafik føres ad nybygget bane, hvor der er færre boliger end langs den eksisterende bane. Boliger langs den eksisterende bane mellem København og Ringsted påføres således mindre støj end i Basis Udbygning og 5. spor fører til flere støjbelastede boliger, og her er bidraget til samfundsøkonomien således negativt. Opsummering af resultatet af den samfundsøkonomiske analyse for de undersøgte løsninger med mere trafik, angivet i nutidsværdi, mio. kr prisniveau ved en kalkulationsrente på 6 % p.a. Nybygning Udbygning 5. spor S-tog til Roskilde Det offentlige Togpassagerer Jernbanegods Bilister Eksternaliteter og skatteforvridningstab Nutidsværdi Intern rente 5,0 % 2,1 % 3,5 % 10,9 % Få mere at vide Om Trafikstyrelsen Hele rapporten, Strategianalyse, kan hentes på Trafikstyrelsens hjemmeside Har du ikke mulighed for selv at hente rapporten på nettet, kan den bestilles hos Trafikstyrelsen. Skriv, mail eller ring Trafikstyrelsen Strategianalyse Adelgade København K Telefon Trafikstyrelsen er en styrelse i Transport- og Energiministeriet. Det er Trafikstyrelsens mål at medvirke til, at statens tilskud på årligt knap otte milliarder kroner til togtrafik og jernbanenet skaber mobilitet med størst mulig samfundsmæssig værdi på kort og langt sigt. Trafikstyrelsens opgave er i den sammenhæng at forberede og følge op på politiske beslutninger om investeringer i jernbanenettet planlægge, udbyde, indgå og styre kontrakter om statslig jernbane- og færgetrafik regulere og føre tilsyn med jernbanens sikkerhed. Desuden arbejder Trafikstyrelsen med statens generelle opgaver inden for kollektiv trafik, bl.a. ved at samle og stille information til rådighed.

20 Trafikstyrelsen har gennemført en sammenlignende analyse af fire løsninger for udbygning af jernbanen mellem København og Ringsted. Med denne korte udgave af Strategianalyse ønsker Trafikstyrelsen at gøre det muligt for kommunalpolitikere, borgere, organisationer med flere hurtigt at sætte sig ind i de løsningsforslag, Trafikstyrelsen har fremlagt om udbygning eller nybygning af jernbanestrækningen mellem København og Ringsted. Trafikstyrelsen for jernbane og færger National Rail Authority Adelgade 13 DK 1304 København K Telefon Redaktion : Mette Staal Fotograf : Klaus Holsting Grafisk tilrettelæggelse : punktum design Trykkeri : K. Larsen og Søn ISBN

Strategianalyse København - Ringsted - Sammenlignende analyse af løsninger for udvidelse af banekapaciteten

Strategianalyse København - Ringsted - Sammenlignende analyse af løsninger for udvidelse af banekapaciteten Strategianalyse København - - Sammenlignende analyse af løsninger for udvidelse af banekapaciteten Oktober 2005 Strategianalyse København - Forord Forord Jernbanen København til er den mest trafikerede

Læs mere

Den statslige Trafikplan

Den statslige Trafikplan Den statslige Trafikplan Status på Trafikplan 2012-2027 Movia Trafikbestillerkonference, maj 2012 Baggrund for den statslige trafikplan Lov om trafikselskaber fra 2005: - 8.Transportministeren udarbejder

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Trafikområdet (4. november 2005) Aftaler om Finansloven for 2006 November 2005 75 Aftale

Læs mere

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød

Læs mere

Forbedret togbetjening med S-tog til Roskilde

Forbedret togbetjening med S-tog til Roskilde Forbedret togbetjening med S-tog til Roskilde Af: Civilingeniør Jan Schneider-Tilli, Banestyrelsen Civilingeniør Jens W. Brix, Banestyrelsen Civilingeniør, Ph.D. Anders Hunæus Kaas, WS Atkins Danmark 1

Læs mere

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune ishøj kommune lejre kommune odsherred kommune roskilde kommune solrød kommune vallensbæk kommune faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi Jernbanekapaciteten

Læs mere

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk Om indlægget Gennemgang af projektvarianter ordnet efter sandsynlig realisme/rentabilitet 2 DTU Transport

Læs mere

Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014

Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Dato : 10. oktober 2003 Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Regeringen lægger op til en ny rammeaftale, der skal sikre de langsigtede rammer for jernbaneområdet. Aftalen

Læs mere

Movia afgiver høringssvar vedrørende Trafikplan for jernbanen 2008-2018 i overensstemmelse

Movia afgiver høringssvar vedrørende Trafikplan for jernbanen 2008-2018 i overensstemmelse Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 TDP 14. Høring om trafikplan for jernbanen 2008-2018 Indstilling: Direktionen indstiller, at Movia afgiver høringssvar vedrørende

Læs mere

Trafikplan for den statslige jernbane 2008-2018. Hovedrapport

Trafikplan for den statslige jernbane 2008-2018. Hovedrapport Trafikplan for den statslige Hovedrapport Februar 2008 Indstik: Opmærksomheden henledes på at redaktionen af Trafikplanen er afsluttet den 1. december 2008 efter endt offentlig høring. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Videre med toget. Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser

Videre med toget. Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser Videre med toget Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Center for byudvikling December 2007 1 1. Resume Biltrafikken er

Læs mere

REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2

REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund

Læs mere

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt.

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt. i:\november 99\kbh-hovedbane-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 25. november 1999 RESUMÈ KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD HELHEDSLØSNING Allerede i dag er kapaciteten på Københavns Hovedbanegård

Læs mere

Jernbaneprojekter i København v/ulrik Winge. TØF konference d. 2.oktober 2003

Jernbaneprojekter i København v/ulrik Winge. TØF konference d. 2.oktober 2003 Jernbaneprojekter i København v/ulrik Winge TØF konference d. 2.oktober 2003 Først lidt om Trafikstyrelsen Trafikstyrelsen er: statens jernbanemyndighed indenfor regulering, planlægning, sikkerhed og trafikal

Læs mere

Miljøredegørelse Marts 2002. Miljøredegørelse S-tog til Roskilde

Miljøredegørelse Marts 2002. Miljøredegørelse S-tog til Roskilde Miljøredegørelse Marts 2002 Miljøredegørelse S-tog til Roskilde INDHOLD 1. BAGGRUND FOR PROJEKTET Pendlertrafik skal forbedres 4 4 2. BESKRIVELSE AF PROJEKTET Jernbanenettet i dag og fremover Konsekvenser

Læs mere

Miljøredegørelse Høringsudgave, oktober 2001. S-tog til Roskilde

Miljøredegørelse Høringsudgave, oktober 2001. S-tog til Roskilde Miljøredegørelse Høringsudgave, oktober 2001 S-tog til Roskilde INDHOLD 1. BAGGRUND FOR PROJEKTET Pendlertrafik skal forbedres 4 4 2. BESKRIVELSE AF PROJEKTET Jernbanenettet i dag og fremover Konsekvenser

Læs mere

Dagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger

Dagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Holeby 09.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Trafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten

Trafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikplan 2012-2027 for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikdage 2012 Vi har en PLAN Den statslige jernbane de kommende år Overblik over udviklingen:

Læs mere

Kommuner Region Midtjylland. Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018

Kommuner Region Midtjylland. Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 Kommuner Region Midtjylland Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 Dato 23. juni 2008 Journalnummer 1-30-75-16-08 Kontaktperson Grethe Hassing Midttrafiks bestyrelse har den 20. juni 2008

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst Idéfasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Ringsted Øst Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med Trafikaftalen af 24. juni mellem regeringen og Venstre,

Læs mere

Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen

Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen Jacob Nielsen, udviklingskonsulent Helsingør Kommune Henrik Sylvan, chefplanlægger Atkins Danmark Den danske og svenske regering

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Notat Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K TRU 142 Transport- og Bygningsministeriet

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud. S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive

Læs mere

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt

Læs mere

Forslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød

Forslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød Forslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød Udført i samarbejde med Tølløse og Holbæk kommuner Forslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød

Læs mere

Trafikplan for jernbanen, 2008-2018

Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 Midttrafik Søren Nymarks Vej 3 8270 Højbjerg Miljø- og teknik Dato: Reference: Anders Brinch Larsen Direkte telefon: 89 59 10 07 E-mail: anbl@norddjurs.dk Journalnr.: 13.05.16K04 Acdre: 08/17767 Trafikplan

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Nyt spor for fjerntog Enghave-Valby - Miljøredegørelse

Nyt spor for fjerntog Enghave-Valby - Miljøredegørelse Nyt spor for fjerntog - Miljøredegørelse Februar 2006 3 Nyt spor for fjerntog Forord Forord Hermed foreligger den endelige miljøredegørelse for anlægsprojektet Nyt spor for fjerntog. Projektet og dets

Læs mere

Transportaftalen lægger overordnet op til

Transportaftalen lægger overordnet op til Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik

Læs mere

Timemodellen og Togfonden

Timemodellen og Togfonden Timemodellen og Togfonden Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Oplæg hos IDA Rail, 12.11.14, Jan Albrecht, Trafikstyrelsen, Center for Kollektiv Trafik Mål og visioner i den grønne transportpolitik

Læs mere

NOTAT DOK 32(A) Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København

NOTAT DOK 32(A) Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København NOTAT DOK 32(A) Dato J. nr. Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København Ingeniør- og rådgivningsfirmaet Atkins har for en række Østjyske kommuner og Region

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Terminalforhold ved København Idékatalog. September 2008. København-Ringsted projektet

Terminalforhold ved København Idékatalog. September 2008. København-Ringsted projektet Terminalforhold ved København Idékatalog September 2008 København-Ringsted projektet Indholdsfortegnelse Indhold Forord 3 Trafikale perspektiver 4 Terminalkapacitet i et kort og et langt perspektiv 4 Ekstra

Læs mere

københavn-ringsted: 5. sporet faktaark om høringssvar og anlægsomkostninger

københavn-ringsted: 5. sporet faktaark om høringssvar og anlægsomkostninger greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune ishøj kommune kalundborg kommune lejre kommune odsherred kommune roskilde kommune solrød kommune vallensbæk kommune københavn-ringsted: 5. sporet faktaark

Læs mere

Billundbanen skal afgøres til april

Billundbanen skal afgøres til april Letbaner.DK Helge Bay Østergade 16 8660 Skanderborg mobil: 30 34 20 36 mail: hb@letbaner.dk 21.02.14 opdat. 27.02.2014 Uddybende artikel Billundbanen skal afgøres til april Rhonexpress fungerer som lufthavnsbane

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Bilag 3: Letbanen i Østjylland Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet

Læs mere

Trafikale muligheder. Kapacitet og regularitet. København-Ringsted projektet. September 2009

Trafikale muligheder. Kapacitet og regularitet. København-Ringsted projektet. September 2009 Trafikale muligheder Kapacitet og regularitet September 2009 København-Ringsted projektet 3 Trafikale muligheder Forord Forord Dette notat omhandler trafikale muligheder kapacitet og regularitet. Det

Læs mere

Ny jernbane mellem København og Ringsted

Ny jernbane mellem København og Ringsted Aftale mellem regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om: En moderne jernbane 22. oktober 2009 1

Læs mere

26. oktober 2006. Aftale om trafik for 2007

26. oktober 2006. Aftale om trafik for 2007 Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 78 Offentligt 26. oktober 2006 Aftale om trafik for 2007 Der er mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre

Læs mere

Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion

Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion DEPARTEMENTET Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark 1. Introduktion Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse af den

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

Trafikplan for den statslige jernbane

Trafikplan for den statslige jernbane Trafikplan for den statslige jernbane 2008-2018 Civilingeniør Betina Søreide og civilingeniør Jens W. Brix, Trafikstyrelsen for jernbane og færger Baggrund Udarbejdelsen af den statslige trafikplan er

Læs mere

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: Ebbe.Jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 19. august 2008 Statens jernbaneplan,

Læs mere

Regionaltog i Nordjylland

Regionaltog i Nordjylland 1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner

Læs mere

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland. Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med

Læs mere

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk)

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk) Udkast 4. juni 2007 HANDOUTS TIL PRESSEN Henvendelse Jesper Damm Olsen Pressechef Telefon 33 92 43 02 jdo@trm.dk www.trm.dk Trængsel Hastigheden på banenettet i top Til trods for stor opmærksomhed omkring

Læs mere

To nye S-banespor gennem København. Indledning. Projektforslaget. Linieføring. Af: Civilingeniør, Alex Landex, CTT DTU

To nye S-banespor gennem København. Indledning. Projektforslaget. Linieføring. Af: Civilingeniør, Alex Landex, CTT DTU To nye S-banespor gennem København Af: Civilingeniør, Alex Landex, CTT DTU Indledning Det overordnede kollektive transportnet i hovedstadsområdet er i dag bygget op over S-banen og Metroen. S-banens struktur

Læs mere

Aspekter ved hastigheder over 200 km/t. -Fagnotat, Ringsted Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Aspekter ved hastigheder over 200 km/t. -Fagnotat, Ringsted Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Aspekter ved hastigheder over 200 km/t -Fagnotat, Ringsted Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-70-5 Banedanmark Anlægsudvikling

Læs mere

Region Midtjylland. Høring af statens Trafikplan for jernbanen 2008-2018. Bilag. til Regionsrådets møde den 24. september 2008. Punkt nr.

Region Midtjylland. Høring af statens Trafikplan for jernbanen 2008-2018. Bilag. til Regionsrådets møde den 24. september 2008. Punkt nr. Region Midtjylland Høring af statens Trafikplan for jernbanen 2008-2018 Bilag til Regionsrådets møde den 24. september 2008 Punkt nr. 7 Trafikstyrelsen Adelgade 13 1304 København K. Regionshuset Viborg

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Informationsmøde Næstved

Informationsmøde Næstved Informationsmøde Næstved Ringsted-Femern Banen 24. maj 2016 Præsenteret af projektdirektør Jens Ole Kaslund og anlægschef Klaus S. Jørgensen 1 Ringsted Femern Banen indtil nu 2008: Traktat mellem Tyskland

Læs mere

Femern Bælt (herunder, udvidelse af jernbanestrækning på tværs over Amager)

Femern Bælt (herunder, udvidelse af jernbanestrækning på tværs over Amager) Miljø- og Planlægningsudvalget, Trafikudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 85, TRU alm. del Bilag 76Bilag 76 Offentligt Komiteen for Bedre bebyggelse på Amager Svanninge Alle 11 2770 Kastrup 29 1C 2009

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd TRAFIKPLAN FOR region midtjylland Den regionale trafikplan herunder X bus og privatbaner Visioner og principper for det regionale rutenet Den regionale udviklingsplan sammenfatter Regionsrådets visioner

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg?

Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg? Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg? Gennemgang af det trafikale oplæg - og hvad med efter 2030? Anders H. Kaas 18. november 2014 Agenda Før 2030 Hvordan kan man udnytte den eksisterende infrastruktur

Læs mere

Nyt spor øst for Ringsted - Miljøredegørelse

Nyt spor øst for Ringsted - Miljøredegørelse Nyt spor øst for Ringsted - Miljøredegørelse Februar 2006 3 Nyt spor øst for Ringsted Forord Forord Hermed foreligger den endelige miljøredegørelse for anlægsprojektet Nyt spor øst for Ringsted. Projektet

Læs mere

TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen. Jens Andersen

TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen. Jens Andersen TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen Jens Andersen Regeringens plan for trafikinvesteringer 2003 Oversigt over projekterne - igangværende som nye Infrastrukturens betydning Vigtigt

Læs mere

Politisk aftale om Storebæltstakster mv.

Politisk aftale om Storebæltstakster mv. 26. maj 2005 Politisk aftale om Storebæltstakster mv. Forligspartierne omkring Storebæltsforbindelsen (Venstre, Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti) er enige om, at der i lyset af den fortsat

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere

S-tog til Roskilde. Er det stadig en mulighed? Anders Hunæus Kaas. Trafikdage d. 24. august 2015

S-tog til Roskilde. Er det stadig en mulighed? Anders Hunæus Kaas. Trafikdage d. 24. august 2015 S-tog til Roskilde Er det stadig en mulighed? Anders Hunæus Kaas Trafikdage d. 24. august 2015 Disposition Baggrund for indlæg Tidligere analyser Trafikeringsomfang Infrastrukturændringer Perspektiver

Læs mere

Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg

Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg December 2015 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Naturstyrelsen VVM Haraldsgade 53 2100

Læs mere

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Memo Titel Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Dato 5 august 2011 Til Trafikstyrelsen COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej

Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion Det koster min virksomhed 100.000 kr. om måneden, når jeg sidder her i 15 min hver dag. Akut udbygningsbehov

Læs mere

UAMBITIØS TRAFIKINVESTERINGSPLAN

UAMBITIØS TRAFIKINVESTERINGSPLAN 25. februar 2003 Af Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: UAMBITIØS TRAFIKINVESTERINGSPLAN Regeringen har fremlagt sin investeringsplan for 2003-2012. På trafikområdet indeholder den samlede statslige

Læs mere

Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland

Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion maj 2015 »» Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion dokumenterer, at behovet for udbygning af den østjyske

Læs mere

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 30-11-2012 Sag nr. 12/1766 Dokumentnr. 46640/12 Johan Nielsen Tel. 35298174 E-mail: Jon@regioner.dk

Læs mere

Ny bane til Aalborg Lufthavn

Ny bane til Aalborg Lufthavn Ny bane til Aalborg Lufthavn Borgermøde i Nørresundby Onsdag den 25. marts 2015 1 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger Pause med mulighed for besøg i

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden En attraktiv jernbane nu og i fremtiden 1 Vi forbinder danskerne I Banedanmark sørger vi for, at der kan køre tog i Danmark Vi arbejder hver dag året rundt for, at togtrafikken kan afvikles smidigt og

Læs mere

Danmarks hurtigste jernbane

Danmarks hurtigste jernbane Danmarks hurtigste jernbane Den nye bane København-Ringsted Danmarks hurtigste jernbane færdig i 2018 Flere togafgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser I perioden 2010-2018 anlægger Banedanmark

Læs mere

Støj 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet

Støj 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet Støj København-Ringsted projektet 21. september 2008 3 Støj Forord Forord Dette fagnotat omhandler støj for på strækningerne Ny Ellebjerg Station-Baldersbrønde, Kværkeby-Ringsted Station og et vendesporsanlæg

Læs mere

Dobbelt så mange personkilometre i 2030

Dobbelt så mange personkilometre i 2030 100 års tornerose søvn er slut: Dobbelt så mange personkilometre i 2030 Jesper Mølgård Miljøchef Hvordan skal væksten i togtrafikken nås? Med gulerod Kunderne vælger toget fordi det er attraktivt Kortere

Læs mere

Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 samt Togfonden DK

Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 samt Togfonden DK Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 samt Togfonden DK Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Den Danske Banekonference, 21. maj 2013 Dorte Wadum, Center for Kollektiv Trafik Trafikplan

Læs mere

Undersøgelse af jernbanetrafikale effekter. -Fagnotat. Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen

Undersøgelse af jernbanetrafikale effekter. -Fagnotat. Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen Undersøgelse af jernbanetrafikale effekter -Fagnotat Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen Storstrømsbroen ISBN: 978-87-7126-139-4 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014

Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 Passagervækst i den kollektive trafik Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 De Økonomiske Råd Det Økonomiske Råd Det Miljøøkonomiske Råd Formandskabet De fire vismænd Sekretariatet

Læs mere

Året på skinner. TØF konference om kollektiv trafik 12. oktober 2010 v\ kontorchef Lasse Winterberg

Året på skinner. TØF konference om kollektiv trafik 12. oktober 2010 v\ kontorchef Lasse Winterberg Året på skinner TØF konference om kollektiv trafik 12. oktober 2010 v\ kontorchef Lasse Winterberg DSB November 09: Nat S-tog indføres i weekenden Januar 10: Marts: April: August: September: virksomhed

Læs mere

STRANDSIDEN. Indhold. Køge Bugt området protesterer

STRANDSIDEN. Indhold. Køge Bugt området protesterer MEDLEMSBLAD FOR SOLRØD STRANDS GRUNDEJERFORENING Marts 2006 Oplag: 15.000 LEDER: Indhold Sporene skræmmer Side 1 STRATEGIANALYSENS MANGE MULIGHEDER Side 2 OVERKAPACITET Side 4 FEMERNFORBINDELSEN- GODSFORBLÆNDELSEN

Læs mere

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013

Læs mere

TØF s KONFERENCE 8. MARTS 2004. Ny sammenhæng mellem Trafikkøb og Planlægning i Staten. Jens Andersen

TØF s KONFERENCE 8. MARTS 2004. Ny sammenhæng mellem Trafikkøb og Planlægning i Staten. Jens Andersen TØF s KONFERENCE 8. MARTS 2004 Ny sammenhæng mellem Trafikkøb og Planlægning i Staten Jens Andersen Fire nøgleord Ny Sammenhæng Trafikkøb Planlægning Indlægget har to dele Den aktuelle jernbanestrukturændring

Læs mere

Præsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse

Præsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse Præsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse Morten Dam Jespersen, DAMVAD & Brian Gardner Mogensen, Grontmij Carl Bro 1 Vores opdrag - Bygge videre på eksisterende

Læs mere

Udviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk

Udviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk NORDJYSKE JERNBANER SELVSTÆNDIGT REGIONALTOGSSYSTEM I NORDJYLLAND Udviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk regionaltogsbetjening

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

Fremkommelighedspuljen 7. runde

Fremkommelighedspuljen 7. runde Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 7. runde 25. november 2013 3 Tilsagnsnotat Der er i 7. runde udmøntet for 93,1 mio. kr. til 23 projekter. Dermed Fremkommelighedspuljen udmøntet i 2013. Følgende projekter

Læs mere

Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S. info@trafikstyrelsen.dk

Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S. info@trafikstyrelsen.dk Regionshuset Viborg Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk info@trafikstyrelsen.dk

Læs mere

Muligheder for dobbelt op Gods. Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk

Muligheder for dobbelt op Gods. Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk Muligheder for dobbelt op Gods Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk Jernbanenettets udnyttelse 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet Kapacitetsudnyttelsen er stigende 3 DTU Transport,

Læs mere

En grøn transportpolitik 2009

En grøn transportpolitik 2009 En grøn transportpolitik 2009 Bred trafikpolitisk aftale mellem V,K, S, SF, R, DF og LA af 29. januar 2009. Grøn transportvision, der både skal sikre høj mobilitet og mindske forureningen og andre negative

Læs mere

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med

Læs mere

Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, Høringsudgave af 10. oktober 2012

Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, Høringsudgave af 10. oktober 2012 Høringssvar vedr. Trafikplan 2012-27 fra borgere på Vestfyn 1 Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, Høringsudgave af 10. oktober 2012 Vi har med interesse læst Trafikstyrelsens

Læs mere

Høringssvar på miljøredegørelse for København-Ringsted projektet

Høringssvar på miljøredegørelse for København-Ringsted projektet Dato: 2008-12-01 Trafikstyrelsen for jernbane og færger Adelgade 13 1304 København K Att. Projektsekretær Lene Wandel kh-rg@trafikstyrelsen.dk Høringssvar på miljøredegørelse for København-Ringsted projektet

Læs mere

En jernbane i vækst - debatoplæg. 23. September 2009

En jernbane i vækst - debatoplæg. 23. September 2009 En jernbane i vækst - debatoplæg 23. September 2009 Mål for jernbanen Den kollektive trafik skal løfte det meste af fremtidens trafikvækst Jernbanen skal levere attraktiv transport med kunden i centrum

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018

TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018 TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018 Trafikplan for jernbanen 2008-2018 Strækninger Region Midtjylland betjenes af følgende statslige jernbanestrækninger (i parentes er anført den del af strækningen, der

Læs mere

Fremtidens Region Sjælland: Infrastruktur

Fremtidens Region Sjælland: Infrastruktur Dato: 3. november 2014 Brevid: 2424525 Fremtidens Region Sjælland: Infrastruktur Formål Formålet med dette debatoplæg er, at region, kommuner og uddannelsesinstitutioner på baggrund af et fælles billede

Læs mere

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011 Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Transportens dag 2011 Status for Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet har en veludbygget infrastruktur sammenlignet med øvrige

Læs mere