FALDPATIENTER I DEN KLINISKE HVERDAG. rådgivning fra Sundhedsstyrelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FALDPATIENTER I DEN KLINISKE HVERDAG. rådgivning fra Sundhedsstyrelsen"

Transkript

1 FALDPATIENTER I DEN KLINISKE HVERDAG rådgivning fra Sundhedsstyrelsen 2006

2 Faldpatienter i den kliniske hverdag rådgivning fra Sundhedsstyrelsen

3 rådgivning fra Sundhedsstyrelsen Udgiver: Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Redaktion: Afdelingslæge, ph.d., Christine Brot, Sundhedsstyrelsen Assisterende læge Trine Vang Skjøth, Sundhedsstyrelsen Projektleder, mag. scient. soc. Kirsten Nielsen, Sundhedsstyrelsen Anbefalingerne er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Programleder Hanne Backe, Folkesundhed København. Sundhedsforvaltningen Seniorforsker, fysioterapeut, ph.d. Nina Beyer, Bispebjerg Hospital Afdelingslæge, ph.d. Christine Brot, Sundhedsstyrelsen Lektor, overlæge, dr. med. Carsten Hendriksen, Bispebjerg Hospital Professor, overlæge, dr. med. Jes Bruun Lauritzen, Bispebjerg Hospital Professor, overlæge, dr. med. Leif Mosekilde, Århus Sygehus Projektleder, mag. scient. soc. Kirsten Nielsen, Sundhedsstyrelsen Ledende embedslæge, ph.d. Arne Poulstrup, Embedslægeregion Jylland Syd og Fyn Assisterende læge Trine Vang Skjøth, Sundhedsstyrelsen Overlæge, ph.d. Marianne Kirchhoff, Frederiksberg Hospital har bidraget ad hoc med væsentlige dele til arbejdet. Dansk selskab for almen medicin har løbende været inddraget i arbejdet. Emneord: Faldforebyggelse; Ældre; Identifikation; Udredning; Intervention; Rehabilitering; Sygehuse Sprog: Dansk Kategori: Rådgivning Version: 1,0 Versionsdato: august 2006 Design: 1508 A/S og Sundhedsstyrelsen Layout: Zornig A/S Tryk: Prinfo Holbæk Hedehusene Trykt på miljøgodkendt papir Elektronisk ISBN: Den trykte versions ISBN: Publikationen kan bestilles gennem: Sundhedsstyrelsens publikationer Schultz Information Herstedvang Albertslund Telefon Pris: kr. 0, dog betales ekspeditions- og forsendelsesgebyr.

4 Forord I Regeringens folkesundhedsprogram Sund Hele Livet fremhæves en række risikofaktorer og folkesygdomme, herunder osteoporose og ulykker, som i særlig grad er relevante i det patientrettede forebyggelsesarbejde. Sundhedsstyrelsen har siden 2002 arbejdet med at sikre, at den systematiske forebyggelse af de otte folkesygdomme udvikles, og at forebyggelse systematisk integreres i behandlingsindsatsen. Nærværende rådgivningspublikation om forebyggelse af fald er et af de konkrete resultater af dette arbejde. Indholdet er baseret på den tilgængelige viden på området. Den viser bl.a., at fald kan reduceres væsentligt ved en multifaktoriel intervention over for en højrisikogruppe. Det har betydning for funktionsnedsættelse, livskvalitet, sygelighed og død. Der peges på, at det er væsentligt, at der sker en systematisk identifikation af ældre faldpatienter med forøget risiko for fald, og at der er klare aftaler for opgave- og ansvarsfordeling på området. Det sker i dag i varierende udstrækning i tilrettelæggelsen af sundhedsvæsenets virksomhed på området. Det vil efter Sundhedsstyrelsens opfattelse være ønskeligt, at sundhedsvæsenet i sin fortsatte udvikling søger at sikre en mere generel udbredelse af de foreliggende faglige anbefalinger. Rådgivningspublikationens indhold er tænkt som sigtepunkt for den fortsatte udvikling af den daglige praksis på sygehuse, i almen praksis og i kommuner, og som finder sted inden for de til enhver tid aftalte økonomiske rammer. Målgruppen er sygehusejere, sygehusledelser, afdelingsledelser og sundhedspersonalet på skadestuer og afdelinger, der behandler faldpatienter. Dele er henvendt til de praktiserende læger og kommuner. Sundhedsstyrelsen ser generelt sundhedsaftalerne mellem kommuner og regioner som det naturlige omdrejningspunkt for en sikring af sammenhæng mellem aktørerne på sundhedsområdet. Anbefalingerne er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af en række fagpersoner på området. Sundhedsstyrelsen vil gerne takke arbejdsgruppen og de mange, der har bidraget til og kommenteret arbejdet. Jens Kristian Gøtrik Medicinaldirektør Else Smith Centerchef 5

5 6

6 Indhold 1 Resumé Introduktion Formålet med anbefalingerne Målgruppen for faldforebyggelse Patientrettede anbefalinger Anbefalinger om organisering 12 2 Introduktion Formålet med anbefalingerne Målgruppen Anbefalingernes indhold og form 14 3 Baggrund 15 4 Fald og osteoporose Fald Osteoporose Skitse over patientforløb ved fald 22 5 Identifikation af ældre med risiko for fald Formål Hvem foretager vurderingen? Anbefalinger vedrørende identifikation af risiko for fald Bevidsthedstab Gang- og/eller balanceproblemer Flere fald inden for det sidste år Svimmelhed Medicinforbrug Osteoporoseproblematik 27 7

7 6 Faldudredning Basal faldudredning Formål Hvem foretager udredningen? Anbefalinger vedrørende basal faldudredning Forslag til et basalt faldudredningsprogram Specialudredning Anbefalinger 35 7 Intervention Overordnede anbefalinger om rehabilitering Anbefaling vedrørende rehabilitering Farmakologisk behandling Nonfarmakologisk behandling 40 8 Ansvars- og opgavefordeling Anbefalinger om sygehusets indsats Implementering i daglig drift Selvevaluering Anbefalinger om koordinering med almen praksis og kommunerne Den praktiserende læge Kommunalt regi Sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer Patientforløbsbeskrivelser Undervisning Fælles tests og standarder 47 9 Kommissorium og perspektivering Kommissorium Perspektivering 48 8

8 10 Dokumentation og links til guidelines Dokumentation Links til nationale og internationale guidelines Danske publikationer Internationale publikationer English summary 53 Bilag 1 Risikofaktorer for fald og knoglefrakturer 59 Bilag 2 Redskaber til vurdering af faldrisiko 73 Bilag 3 Dokumentation om interventioner 75 Bilag 4 Ordliste 91 Bilag 5 Patientmaterialer 95 9

9 1 Resumé 1.1 Introduktion Faldrelaterede skader er associeret med øget sygelighed og dødelighed og er en af de væsentligste årsager til tab af funktionsevne hos ældre og plejehjemsanbringelse i denne befolkningsgruppe. Forebyggelse af fald er således et væsentligt indsatsområde inden for forebyggelse. Internationale studier har dokumenteret, at man kan opnå en betydelig risikoreduktion ved målrettet intervention over for højrisikogrupper under hensyntagen til de bagvedliggende multifaktorielle årsager. 1.2 Formålet med anbefalingerne Det overordnede formål med anbefalingerne er at forebygge fald og dermed knoglebrud og andre faldrelaterede skader blandt ældre. Den konkrete målgruppe er beskrevet nedenfor. 1.3 Målgruppen for faldforebyggelse Målgruppen for faldforebyggelse er 65+årige, der henvender sig til skadestue efter fald eller indlægges efter fald. Anbefalingerne er henvendt til sygehusejere, sygehusledelser på landets sygehuse samt afdelingsledelser og sundhedspersonalet på skadestuer og afdelinger, der modtager og behandler patienter, som indlægges efter fald. Desuden er dele af anbefalingerne henvendt til almen praksis, der behandler faldpatienter henvist fra sygehuse. Endelig er dele af anbefalingerne henvendt til kommunerne, der har opgaver omkring patientrettet forebyggelse. 1.4 Patientrettede anbefalinger Målrettet intervention Ældre patienter (65+årige) med forøget risiko for fald bør identificeres, således at der kan iværksættes en målrettet intervention. Hermed nedsættes risikoen for, at de falder igen med fare for at pådrage sig knoglebrud og andre skader. 10

10 Risikovurdering Ved enhver skadestuekontakt som følge af fald med eller uden knoglebrud - anbefales det, at der foretages en vurdering af risikoen for yderligere fald. Plan for faldudredning For patienter, der vurderes at have forøget risiko for fald med eller uden knoglebrud- anbefales det, at der udarbejdes en plan for faldudredning. Basal faldudredning Hvis der identificeres forøget risiko for fald, anbefales en basal faldudredning. I denne indgår: Oplysninger om omstændighederne omkring faldet Identifikation af risikofaktorer for fald Afdækning af eventuelle andre medicinske lidelser (co-morbiditet) Vurdering af funktionsstatus. Lavenergifraktur Hvis patienter vurderes at være uden forøget risiko for fald, men har en lavenergifraktur, henvises til osteoporoseudredning og eventuel efterfølgende behandling. Udredning ved speciallæge Hvis der ved basal udredning er mistanke om, at årsagen til fald skyldes en specifik organlidelse, henvises til udredning ved speciallæge. Rehabilitering Rehabilitering anbefales at bestå af multifaktorielt tilpassede interventioner, som kan omfatte en kombination af behandling af relevante medicinske problemer, medicinoptimering, fysisk træning (balance-, styrke- og gangtræning), vitamintilskud, brug af hoftebeskyttere og boligændringer. Træning er hovedhjørnestenen i enhver form for rehabilitering af faldpatienter. Patienten må inddrages Rehabiliteringen bør tilrettelægges, så patienterne oplever kontinuitet og kvalitet i behandlingsforløbet, og patienterne må inddrages som en aktiv part i behandlingen. Dette kan understøttes af patientundervisning og udlevering af patientrettet materiale. 11

11 1.5 Anbefalinger om organisering Lokale instrukser Det anbefales, at der på sygehuse med ældre patientgrupper udarbejdes lokale instrukser for systematisk vurdering af behov for og gennemførelse af faldforebyggelse. Instrukserne bør dels omfatte sygehusets håndtering af faldforebyggelse, dels sygehusets samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen og socialsektoren. Faldforebyggelse må integreres Det anbefales, at faldforebyggelse indgår i sygehusenes arbejde med kvalitetsstandarder, patientsikkerhedssystemer, certificering og selvevaluering samt undervisningstilbud til personalet. Almen praksis Det anbefales, at almen praksis foretager basal faldudredning af faldpatienter henvist fra sygehuse. Aftaler om opfølgning Udredning og intervention i forhold til de individuelle patientforløb må tilrettelægges i et samarbejde med almen praksis og kommunerne. Det anbefales, at alle sygehusejere indgår aftaler om opfølgning i almen praksis og kommunalt regi i forhold til generelle faldforebyggelsesinitiativer. En tilsvarende opfølgning indgår i kravene til de indsatsområder, som sundhedsaftalerne mellem regioner og kommuner skal omfatte. Sammenhængende patientforløb Det anbefales, at sygehusejerne udarbejder generelle patientforløbsbeskrivelser, hvor evt. genoptræningsplaner inddrages. Dette kan sammen med instrukser på sygehuse og aftaler mellem sygehusejere og kommuner understøtte et sammenhængende patientforløb. 12

12 2 Introduktion Skadestuerne på landets sygehuse behandler årligt ca ældre på 65 år eller derover efter fald. Disse ældre udgør en højrisikogruppe for gentagne fald. Det anbefales, at der iværksættes en systematisk indsats over for denne patientgruppe. Indsatsen bør dels bestå i at behandle de akutte skader, dels at forebygge nye fald, da fald er en stærk prædiktor for fremtidige fald. Dette vil give en række sundhedsmæssige effekter for ældrebefolkningen. På sigt vil en sådan indsats betyde lavere sygelighed og dødelighed samt færre med funktionsevnetab. En systematisk integration af forebyggelse i sundhedsvæsenets behandlingsindsats vil desuden resultere i en samfundsmæssig gevinst. Forebyggelse af fald hos ældre vil medføre færre skadestuekontakter og færre sengedage ved indlæggelser efter knoglebrud samt færre plejehjemsanbringelser og genoptræningsforløb efter alvorlige skader og brud. 2.1 Formålet med anbefalingerne Det overordnede formål med anbefalingerne er at forebygge fald og dermed knoglebrud og andre faldrelaterede skader blandt ældre. Hensigten med anbefalingerne om faldforebyggelse er: at give sundhedspersonalet redskaber til identifikation af patienter, der har behov for en faldforebyggende indsats at bidrage til kvalitetsudviklingen i sygehusvæsenet at understøtte, at der på sygehusene udarbejdes lokale instrukser for systematisk vurdering af behov for og gennemførelse af faldforebyggelse at understøtte, at alle sygehusejere indgår aftaler om opfølgning i almen praksis og kommunalt regi. 13

13 2.2 Målgruppen Målgruppen for den faldforebyggende indsats er alle 65+årige patienter, som har henvendt sig til skadestuen efter fald eller er blevet indlagt i forbindelse med et fald, evt. med et knoglebrud og andre faldrelaterede skader. Herudover bør patienter, som i øvrigt skønnes faldtruede, udredes. Anbefalingerne om faldforebyggelse er henvendt til sygehusejere, sygehusledelser på landets sygehuse samt afdelingsledelser og sundhedspersonalet på skadestuer og afdelinger, der modtager eller behandler patienter, der indlægges efter fald. Dele af anbefalingerne er henvendt til almen praksis, der behandler faldpatienter henvist fra sygehuse, og kommunen som følge af opgaver i forbindelse med rehabilitering og træning. 2.3 Anbefalingernes indhold og form I kapitlerne 1-8 introduceres og præsenteres anbefalingerne om at forebygge fald og dermed knoglebrud og andre faldrelaterede skader. Læsere, der vil gå direkte til anbefalingerne om identifikation, faldudredning og intervention, kan begynde med kapitel 5 og gå videre til kapitel 6 og 7. Ansvars- og opgavefordeling behandles i kapitel 8. Henvisning til nationale og internationale guidelines om faldforebyggelse ses i kapitel 10. I kapitel 11 er der et engelsk resumé. I bilagsdelen er der dokumentation for anvendt litteratur om risikofaktorer for fald og knoglebrud samt intervention. Der er desuden et afsnit om redskaber til vurdering af faldrisiko, en ordliste og eksempler på patientmaterialer. Anbefalinger er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen til formålet. Arbejdsgruppens kommisorium fremgår af kapitel 9. 14

14 3 Baggrund Faldulykker er den hyppigste ulykkestype blandt ældre og udgør et vigtigt folkesundhedsproblem. Hyppigheden er stigende med alderen, ligesom konsekvenserne af faldet ofte bliver mere alvorlige med stigende alder. Fald er ikke alene associeret med øget sygelighed og dødelighed, men også med tab af færdigheder og deraf følgende behov for hjælp hos nogle for resten af livet. Der er således både store menneskelige og økonomiske omkostninger forbundet med fald hos ældre. Hos ældre stiger risikoen for at falde kraftigt med alderen, og kvinder falder hyppigere end mænd 1 2. Internationale studier viser, at en tredjedel af ældre over 65 år falder mindst én gang om året, og at andelen stiger til 50 % hos ældre over 80 år 3 4. Blandt institutionsbeboere forekommer gennemsnitligt 1,5 fald pr. beboer pr. år 5. Tidligere fald er en stærk prædiktor for fremtidige fald, idet ældre mennesker, der er faldet én gang, vil have en 2-3 gange øget risiko for at falde igen inden for det næstkommende år 6. Ethvert fald indebærer en risiko for at komme til skade, og omkring % af faldene fører til skader, hvoraf % er mindre skader, ca. 6 % er frakturer og ca. 1 % er hoftefrakturer Larsen ER, Mosekilde L, Foldspang A. Vitamin D and calcium supplementation prevents servere falls in elderly community-dwelling women: a pragmatic population-based 3-year intervention study. Aging Clin Exp Res Apr;17(2): Hoidrup S, Sorensen TI, Gronbaek M, Schroll M. Incidence and characteristics of falls leading to hospital treatment: a one-year population surveillance study of the Danish population aged 45 years and over. Scand J Public Health. 2003;31(1): Blake AJ, Morgan K, Bendall MJ et al. Falls by elderly people at home: prevalence and associated factors. Age Aging 1988; Nov 17(6): O`Loughlin J et al. Incidence of risk factors for falls and injurious falls among the community-dwelling elderly. American Journal of Epidemiology 1993, 137: Rubenstein LZ. Josephson KR, Robbins AS. Falls in nursing the home. Ann Intern Med Sep 15;121 (6): Se reference 3. 7 Masud T, Morris R. O. Epidemiology of falls. Age ageing 2001;30 s4: Tinetti ME, Speechley M, Ginter S. Risk factors for falls among elderly people living in community. New England Journal of Medicine 1988, 319:

15 Selv om andelen af fald, der resulterer i brud er lille, er antallet af ældre, der pådrager sig frakturer højt, hvilket stiller store krav til det behandlende sundhedsvæsen. Fald og hoftefrakturer hører sammen: Ca. 1 % af alle fald medfører hoftefraktur, mens 95 % af alle hoftefrakturer skyldes et fald 9. Hoftebrud medfører ofte langvarige hospitalsophold og endnu længerevarende nedsat funktionsevne. Således vil omkring halvdelen af dem, der ved et fald pådrager sig en hoftefraktur, aldrig komme til at gå som før faldet, og 20 % vil dø inden for 6 måneder 10. Udenlandske opgørelser har vist, at fald er medvirkende faktor ved ca. 40 % af alle plejehjemsanbringelser 11. Undersøges dødsårsager blandt aldersgruppen 65+årige, er skader den femte hyppigste årsag til død med fald som hyppigste skadevolder Størstedelen af de fald, hvor den ældre ikke pådrager sig skade, rapporteres aldrig til sundhedsvæsenet 14. Kun omkring 20 % af fald pådrager sig medical attention. Når skadestuekontakter i Danmark for aldersgruppen 65+årige opgøres, så viser det sig, at der er omkring skadestuekontakter årligt efter hjemme/fritidsulykker, hvoraf ca er relateret til fald. Faldulykker er således årsag til omkring 75 % af de ældres kontakter til skadestuen. Andelen er stigende med alderen fra ca. 57 % faldrelaterede kontakter blandt de årige til 88 % blandt de 85+årige 15. Opgørelser over skadestuekontakter og afslutningsmåde efter faldulykker viser, at ca. 30 % af de ældre indlægges, ca. 35 % afsluttes med opfølgning enten i ambulant hospitalsregi eller hos praktiserende læge, og ca. 35 % afsluttes uden yderligere opfølgning, jf. figur Grisso JA et al, Risk factors for falls as a cause of hip fracture in women, N Engl J Med 1991; 324: Freeman C et al. Quality improvement for people with hip fracture: Experience from a multi-site audit. Quality and Safety in Health Care, 2002, 11: Kennedy TE, Coppard LC. The prevention of falls in later life. Danish Medical Bulletin 1987, 34,4: Baker SP, Harvey AH. Fall injuries in the elderly. Clin Geriatr Med 1985; 1: Tinetti ME. Clinical practice. Preventing falls in elderly persons. New England Journal of Medicine 2003, 348: Age Concern. Looking for a fall. A report on falls incidence in the UK. London, Ulykkesregisteret, Statens Institut for Folkesundhed. Opgørelser for

16 Figur 3.1: Ældres afslutningsmåde efter faldkontakt til skadestue Ingen behandling 12 % Indlagt 30 % Færdigbehandlet 22 % Afsluttet til praktiserende læge 17 % Afstuttet til ambulatorium 19 % Kilde: Ulykkesregistret, Statens Institut for Folkesundhed. Opgørelser for Faldulykker hos ældre medfører flere sengedage end alle andre ulykker blandt gruppen tilsammen. Den ældre del af befolkningen er generelt stigende, og Statens Institut for Folkesundhed har i 2003 foretaget en fremskrivning af antallet af indlæggelser som følge af ældres faldulykker baseret på indlæggelser i 2002 og udviklingen i befolkningens sammensætning 16. Det fremgår af denne fremskrivning, at antallet af indlæggelser som følge af fald om 30 år vil være forøget med næsten to tredjedele i forhold til nu under forudsætning af uændret risiko. Se figur Ulykkesregisteret, Statens Institut for Folkesundhed, ugens tal for folkesundhed, uge 46, 2003, ældres faldulykker. 17

17 Figur 3.2: Fremskrivning til år 2040 af indlæggelser efter fald, ældre over 65 år ANTAL INDLÆGGELSER ÅR Note: Bjarne Laursen, Statens Institut for Folkesundhed. Fremskrivningen, som ses i figuren, er baseret på indlæggelser efter fald i 2004 ifølge Landspatientregisteret, med Danmarks Statistiks prognose for befolkningsudvikling. På baggrund af dette er der udsigt til, at den samfundsøkonomiske konsekvens af ældres faldulykker vil vokse betydeligt, såfremt der ikke indføres effektive forebyggende tiltag. Der har gennem de sidste år været tiltagende interesse for fald både nationalt og internationalt, og vores viden om betydningen af virksomme forebyggende tiltag er øget. Undersøgelser har vist, at faldforebyggende initiativer er effektive overfor såvel uselekterede ældre som overfor ældre med øget risiko for fald. Indsatsen har dog vist sig mest effektiv, hvis forebyggelsen rettes mod de grupper af ældre, der har høj risiko for at falde. Der findes en lang række faktorer, der øger risikoen for fald hos ældre mennesker. Disse risikofaktorer skal findes både hos personen selv og i dennes omgivelser. I litteraturen er der evidens for, at multifaktoriel intervention over for den enkelte persons risikofaktorer kan forebygge fremtidige fald; herunder kan bl.a. nævnes intervention i form af behandling af relevante medicinske problemer, styrke- og balancetræning, ændringer i hjemmets indretning samt vurdering og eventuel ændring af den ældres medicin. 18

18 4 Fald og osteoporose Det overordnede formål med disse anbefalinger er som nævnt at forebygge knoglebrud blandt ældre, nærmere bestemt 65+årige. Den øgede forekomst af knoglebrud med alderen skyldes flere faktorer, herunder: en øgning af faldtendensen en nedsættelse af knoglevævets brudstyrke en dårligere evne til at afbøde faldet en oftest nedsat beskyttelse mod faldets energi fra bløddele. Langt størsteparten af non-vertebrale frakturer sker som følge af et fald. Vertebrale sammenfald kan både opstå spontant eller være forårsaget af forkerte løft, fald og lignende. I dette sæt anbefalinger betragtes frakturer uden forudgående fald for at være af minimal betydning og behandles derfor ikke nærmere. Frakturer, der betegnes lavenergifrakturer, er knoglebrud, der er opstået spontant eller ved fald på samme niveau. Det drejer sig typisk om brud i rygsøjle, hofte, distale underarm, proksimale overarm, albue, ribben, nær knæet og i ankler. I 2004 var der ca hoftenære brud i Danmark. Disse krævede i alt over indlæggelsesdage i Indlæggelsestiden efter hoftebrud har været markant faldende de senere år. I 2004 var der ca håndledsbrud blandt de 65+årige Landspatientregisteret, Sundhedsstyrelsen 19

19 4.1 Fald Fald defineres som en utilsigtet hændelse, der resulterer i, at en person kommer til at ligge på jorden/gulvet/et andet lavere niveau 18. Definitionen anvendes i multinationale projekter initieret af ProFaNe (Prevention of Falls Network Europe), hvor definitionen er blevet besluttet på et konsensusmøde med internationale eksperter 19. Som hovedregel kan fald opdeles i: Snublefald og andre hændelige uheld: Oplagte (uundgåelige) snublefald hos i øvrigt raske ældre mennesker skal som hovedregel ikke udredes, da årsagen kan tilskrives en ydre faktor. Drejer det sig om gentagne tilfælde af snublen, må man dog mistænke bagvedliggende årsag, og udredning foretages. Uforklarede fald med og uden svimmelhed: Hvis årsagen til faldet ud fra anamnesen ikke kan forklares af en ydre faktor, er der behov for en nærmere udredning, idet mange indre faktorer kan behandles eller modificeres. Fald med bevidsthedstab: Fald med bevidsthedstab bør altid udredes. Risikoen for fald stiger med stigende alder efter 60-års alderen. Hver tredje 65+årige falder mindst én gang om året. Kvinder falder hyppigere end mænd 20. Fald skyldes ofte et samspil af flere forskellige faktorer. Et væsentligt element er det aldersrelaterede tab af muskelmasse, som medfører utilstrækkelig muskelstyrke og udholdenhed og bevirker en nedsat evne til at undgå at falde, hvis man snubler eller træder forkert. En stillesiddende livsstil og tilstedeværelse af kronisk sygdom som jo også er hyppigere med stigende alder forstærker yderligere tabet af muskelmasse, og det neuromuskulære samspil forringes. Blandt de vigtigste risikofaktorer for fald er - udover det aldersrelaterede tab af muskelmasse - nedsat balanceevne og koordination, gangproblemer, tidligere fald og brug af gangredskaber. Dertil kommer nedsat syn, depression og kognitiv dysfunktion. Angst for at falde kan desuden forværre situationen Lamb SE, Jorstad-Stein EC, Hauer K, Becker C; on behalf of the Prevention of Falls Network Europe and Outcomes Consensus Group. Development of a common outcome data set for fall injury prevention trials: the prevention of falls network europe consensus. J Am Geriatr Soc Sep;53(9): Se referencer i bilagsdel Ikke-modificerbare risikofaktoer for fald. 20

20 Omkring % af faldene fører til skader, hvor % er mindre skader, ca. 6 % er frakturer og ca. 1% er hoftefrakturer 21. Det er vist i de senere år, at fald kan forebygges gennem individuelle risikovurderinger og efterfølgende multifaktorielle interventioner målrettet de fundne risici. 4.2 Osteoporose Osteoporose (knogleskørhed) defineres som en systemisk knoglesygdom, der er karakteriseret ved lav knoglemasse (osteopeni) og mikroarkitekturelle ændringer i knoglevævets struktur medførende nedsat styrke og dermed øget risiko for knoglebrud. Risikofaktorerne for osteoporose omfatter ikke-modificerbare risikofaktorer som køn, alder og familiær disposition, samt modificerbare risikofaktorer, som hovedsageligt er relaterede til livsstilen, dvs. kost, motion, tobak og alkohol. Den primære forebyggelse af osteoporotiske frakturer fokuserer på forebyggelse af knogleskørhed via livslang knoglevenlig livsstil. En knoglevenlig livsstil indebærer bl.a. motion gerne med vægtbærende og muskelstyrkende øvelser, en sund og varieret kost, som inkluderer fisk, grøntsager og mælkeprodukter samt ingen tobaksrygning. Denne livsstil er særdeles vigtig i barndommen og i de unge år, hvor knoglemassen bygges op. For unge og voksne indebærer en knoglevenlig livsstil, at alkoholforbruget er moderat. Fra års alderen sker der et ufravigeligt knogletab, som hos kvinder øges ved menopausen. Man kan ikke helt undgå det aldersbetingede knogletab, men en knoglevenlig livsstil kan bremse tabshastigheden og begrænse dets omfang. Omvendt kan en ugunstig livsstil accelere knogletabet. Det skønnes, at 22 ca. hvert 10. hoftebrud blandt danske kvinder og ca. hvert 6. hoftebrud blandt mænd ville kunne forbygges, hvis mænd og kvinder ikke røg ca. hvert 10. hoftebrud ville kunne forebygges, hvis befolkningen var fysisk aktiv i fritiden 2-4 timer ugentligt ca. hvert 30. hoftebrud blandt mænd ville kunne forebygges, hvis alle mænd overholdt Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser for alkoholforbrug (max. 21 genstande pr. uge). 21 Se kilde 6 og Højdrup S. Risk Factors for hip fracture. University of Copenhagen

21 Blandt ældre kvinder over 65 år er prævalensen af osteoporose %, og forekomsten blandt mænd er stigende. Hos en stor del er sygdommen uerkendt. Mange diagnosticeres først, når de får det første knoglebrud, og kun et mindretal tilbydes farmakologisk osteoporosebehandling. Sygdommen er således både underdiagnosticeret og underbehandlet i Danmark 23. Så ud over at fremme den knoglevenlige livsstil for at begrænse knogletabet, er der også et behov for at styrke indsatsen for at opspore og behandle osteoporose hos risikopatienter for at forebygge knoglebrud. 4.3 Skitse over patientforløb ved fald I nedenstående figur er patientforløb for faldpatienter skitseret. Figuren vil være at genfinde i de kommende kapitler. Af figuren fremgår, at det anbefales, at alle 65+årige patienter, der henvender sig på skadestuen efter fald eller indlægges efter fald, skal vurderes med henblik på identifikation af forøget risiko for fald. Hvis den 65+årige patient vurderes at være uden forøget risiko for fald og ikke har et lavenergibrud, så afsluttes patienten uden intervention. Alle andre 65+årige patienter går videre til basal faldudredning/osteoporoseudredning/specialudredning og afsluttes med intervention, hvor det er relevant. Det nærmere indhold beskrives i de følgende kapitler. 23 Vestergaard P, Rejnmark L, Mosekilde L. Osteoporosis is markedly underdiagnosed: a nationwide study from Denmark. Osteoporos Int 2005; 16:

22 Figur 4.1: Anbefaling om patientforløb Ingen intervention Afsluttes med udlevering af oplysningsmaterialer Pt. har ikke lavenergibrud og svarer NEJ til alle 4 spørgsmål Svares JA til mindst ét spørgsmål Skadestue/ hospitalskontakt efter fald Identifikation af ældre med risiko for fald Flg. 4 spørgsmål: Basal faldudredning inkl. evt. osteoposeudredning Specialudredning 1. Havde patienten bevidsthedsstab i forbindelse med faldet? 2. Oplever/har patienten daglige gang- eller balanceproblemer? 3. Har patienten oplevet flere (mere end et) fald inden for det sidste år? 4. Lider patienten af svimmelhed? Intervention Pt. har lavenergibrud og svarer NEJ til alle 4 spørgsmål Osteoporoseudredning 23

23 5 Identifikation af ældre med risiko for fald Det anbefales, at der foretages en systematisk vurdering af alle 65+årige patienter, der henvender sig til skadestuen eller indlægges på sygehus efter et fald med henblik på identifikation af patienter med forøget risiko for fald og dermed behov for udredning, evt. sundhedsfaglig intervention/behandling og forebyggende tiltag. Der findes ikke noget valideret identifikations- eller screeningsredskab, jf. bilag 2 Redskaber til vurdering af faldrisiko. Imidlertid repræsenterer de patienter, der kommer på sygehus efter et fald (skadestue eller indlæggelse) en højrisikogruppe, hvor det er dokumenteret, at man kan opnå en betydelig risikoreduktion ved målrettet intervention under hensyntagen til de bagvedliggende multifaktorielle årsager. I videnskabelige undersøgelser er det vist, at nogle faktorer har en vis prædiktiv værdi for fremtidige fald. På grund af dels kulturelle forskelle, dels forskelle i sundhedsvæsenets opbygning er det vanskeligt uden videre at overføre udenlandske resultater til danske forhold. På baggrund af arbejdsgruppens gennemgang af litteraturen kombineret med dens kliniske erfaring anbefales det at fokusere på 4 enkle spørgsmål til vurdering af hvilke patienter, der bør vurderes med henblik på forøget risiko for fald. 24

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital OSTEOPOROSE WORK-SHOP KØGE 20.05.2014 Nyt om osteoporose... Mette Friberg Hitz speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital HVAD ER OSTEOPOROSE HVAD SKER DER I KNOGLERNE,

Læs mere

Faldforebyggelse i Sundheds- og Ældreområdet. er Kommune. 1. delprojekt. 1. delprojekt

Faldforebyggelse i Sundheds- og Ældreområdet. er Kommune. 1. delprojekt. 1. delprojekt Faldforebyggelse i Sundheds- og Ældreområdet er Kommune 1. delprojekt 1. delprojekt August 2014 1 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Viden og erfaringer... 3 1.2 Faldforebyggelse i Struer Kommune... 5 2. Formål...

Læs mere

Stop fald. Marianne Kirchhoff Klinik for svimmelhed og fald Gento7e Hospital

Stop fald. Marianne Kirchhoff Klinik for svimmelhed og fald Gento7e Hospital Stop fald Marianne Kirchhoff Klinik for svimmelhed og fald Gento7e Hospital Hver tredie over 65 år falder mindst én gang om året DK 2014: 1.040.682 65+ årige ~ 347.000 falder 10-20% kommer alvorligt El

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Målet med faldpakken er at reducere antallet af fald og faldudløste skader

Målet med faldpakken er at reducere antallet af fald og faldudløste skader Målet med faldpakken er at reducere antallet af fald og faldudløste skader Version 2, udgivet august 2015 www.isikrehænder.dk Faldpakken Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Layout: Herrmann &

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

Sundhedsaftale om osteoporose

Sundhedsaftale om osteoporose Marts 2015 Sundhedsaftale om osteoporose Sundhedsaftale om osteoporose Aftalen er udarbejdet i samarbejde mellem Osteoporoseforeningen, repræsentanter fra de nordjyske kommuner, alment praktiserende læger

Læs mere

Målet med faldpakken er at reducere antallet af fald og faldudløste skader med 50%

Målet med faldpakken er at reducere antallet af fald og faldudløste skader med 50% Målet med faldpakken er at reducere antallet af fald og faldudløste skader med 50% Faldpakken Introduktion og indhold Version 1, udgivet oktober 2014 www.isikrehænder.dk Faldpakken Udgivet af Dansk Selskab

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab 17. december 2014 13/039297 JMR Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom Region Hovedstaden Strategi for kronisk sygdom Udkast til strategi for kronisk sygdom Baggrund Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE 10 eksempler på hvordan ergoterapeuter og fysioterapeuter kan medvirke til, at patienter bliver mere sunde, selvhjulpne og hurtigere kan udskrives. 10 GODE EKSEMPLER

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Del 1 Geriatri patient, speciale, organisation. 2 Det meningsfulde og sammenhængende patientforløb... 27

Del 1 Geriatri patient, speciale, organisation. 2 Det meningsfulde og sammenhængende patientforløb... 27 Indhold Forord................................. 9 Forfatterpræsentation......................... 11 Del 1 Geriatri patient, speciale, organisation 1 Geriatri en problemorienteret tilgang............. 17

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Styrket indsats for den ældre medicinske patient. - fagligt oplæg til en national handlingsplan

Styrket indsats for den ældre medicinske patient. - fagligt oplæg til en national handlingsplan Styrket indsats for den ældre medicinske patient - fagligt oplæg til en national handlingsplan 201 1 Styrket indsats for den ældre medicinske patient fagligt oplæg til en national handlingsplan Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Demenskonsulent i hospitalsregi

Demenskonsulent i hospitalsregi Demenskonsulent i hospitalsregi Øget faglig opmærksomhed gjorde det muligt at skelne bedre mellem demens og delir Tekst af Sebastian Swiatecki, journalist Foto Claus Haagensen/Chili Foto - Efter at have

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Demensområdet kompetencer på basisniveau

Demensområdet kompetencer på basisniveau Demensområdet kompetencer på basisniveau 1. Læger Demens omtales flere steder i det medicinske curriculum: Under - Neuroanatomi (hjernens forhold generelt) - Patologisk anatomi (hjernefund ved demens)

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Program for konferencen Overvægt et fælles ansvar Ordstyrer: cand. brom. Regitze Siggaard, partner i Aktivo

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Status på ældrepuljen

Status på ældrepuljen på ældrepuljen NOTAT 30. juni 2015 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Journal nr. Sagsbehandler SLNIE 1.1 Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen Der er ansat 3 ergoterapeuter til at styrke

Læs mere

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Tværsektoriel Forskningsenhed. Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden. En spørgeskemaundersøgelse

Tværsektoriel Forskningsenhed. Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden. En spørgeskemaundersøgelse Tværsektoriel Forskningsenhed Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden En spørgeskemaundersøgelse Oktober 2015 Titel: Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden En spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium.

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Udgiver: Hospice Søholm Fagligt ansvarlig Bodil A. Jespersen Kvalitetsansvarlig Ledelsesansvarlig Ændringskommentarer Anne Marie Mathiesen/Region

Læs mere