Musik og ergoterapi: En kvalitativ undersøgelse af musikalske aktiviteter som interventions middel

Transkript

1 Musik og ergoterapi: En kvalitativ undersøgelse af musikalske aktiviteter som interventions middel Udarbejdet af - Frederik Berner og Mads Due Egeslund Gruppe - 12 Antal anslag Uddannelsessted - Ergoterapeutuddannelsen Aarhus Via UC, Campus Nord Fag og Modul - Bachelorprojekt modul 14 Vejleder - Jeanette Lindholm Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter.

2 Indhold Resume... Abstract... Læsevejledning Problembaggrund Samfundsmæssig relevans Ergoterapeutisk relevans Afgrænsning og formål Problemstilling Begrebsafklaring Metode Design Videnskabsteori Fænomenologi Forforståelse Strategisk udvælgelse Tilrettelæggelse Overvejelser om interviewer Dataindsamlingsmetode Semistruktureret interviews af enkeltpersoner Overvejelser i forhold til spørgsmålstyper der indgik i interviewet Udgangspunkt i Induktiv fænomenologisk empiriindsamling Databearbejdningsmetode Analyse Malteruds systematiske tekstkondensering, gennem fire trin Litteratursøgningsproces Forskningsetiske overvejelser Resultater Præsentation præsentation af informanter Præsentation af Værestedet Fuglehøjen Resultater af analysen... 22

3 4.2.1 Informanternes Identitet i forhold til det at spille musik Hvordan startede musikken for informanterne og hvordan anvendes den Musik og trivsel i informanternes hverdags ramme Informanternes følelser igennem musikken Hvordan bidrager musikken til informanternes livskvalitet Informanternes mulighed for udøvelse af musik på værestedet Ergoterapeutiske perspektiver og teori Diskussion Resultat diskussion Informanternes Identitet i forhold til det at spille musik Hvordan startede musikken for informanterne og hvordan anvendes den Musik og trivsel i informanternes hverdags ramme Informanternes følelser igennem musikken Hvordan bidrager musikken til informanternes livskvalitet Informanternes mulighed for udøvelse af musik på værestedet Overførselsværdi Metodediskussion Reliabilitet og validitet og begrundelse for symptombaseret fokus Interview, forforståelse og forståelsesniveau Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsfortegnelse... 51

4 Resume Titel: Musik og ergoterapi: En kvalitativ undersøgelse af musikalske aktiviteter som interventions middel. Problembaggrund: Her afdækkes behovet for ydelser og samfundsmæssig støtte i relation til psykiske sygdomme, da det, ifølge relevante opgørelser, viser sig, at psykiske sygdomme er den største sygdomsbyrde i Danmark. Der beskrives, hvorledes psykiske sygdomme har store konsekvenser for den enkeltes liv, og at musikalske aktiviteter og ergoterapi kan vise sig at have mulighed for at afhjælpe problematikker, som psykiske sygdomme medføre. Formål: Formålet er, at undersøge hvordan dét at spille et instrument gavner udviklingen af egenskaber. I projektet undersøges der, hvordan et lokalt værested anvender musikalske aktiviteter, og hvordan dette afhjælper aktivitetsproblemer. Desuden vil projektet belyse, i hvilken grad musikken kan anvendes i en recovery orienteret tilgang, samt undersøge aktivitetsudøvelsen hos borgere tilknyttet et kommunalt værested. Problemstilling: Hvordan oplever borgere på et kommunalt værested, at musikalsk udøvelse påvirker deres aktivitetsudøvelse? Design, materiale og metode: Projektet blev baseret på et kvalitativt forskningsdesign. Empiri blev indhentet ved brug af interviews med enkelte borgere på Værested Fuglehøjen med fokus på at indhente empiri om borgernes oplevelse af musikalsk udøvelse. Dette blev gjort med udgangspunkt i en semistruktureret interviewguide (se bilag 1), hvorefter empirien blev systematik analyseret ud fra Malteruds systematiske tekstkondensering.

5 Resultater: Resultaterne viser, at musikalsk udøvelse har potentiale i psykiatrisk praksis, da det bidrager til forståelsesrammen omkring borgernes trivsel, livskvalitet, aktivitetsmæssige identitet, aktivitetsmæssig potentiale og aktivitetsmæssig borgerskab. Resultaterne viser, at musikalsk udøvelse, værestedets recovery orienterede tilgang og omgivelserne spiller en altafgørende rolle, når det kommer til muliggørelse af en hensigtsmæssig aktivitetsudøvelse. Konklusion Undersøgelsen viste, at det kommunale værested havde stor indflydelse på, hvorledes informanternes aktivitetsudøvelse påvirkes. Dette vurderes igennem mange sammenhængende aspekter af, hvorledes informanternes udtalelser forholdte sig, samt relevant teori, der understøtter dette. Informanterne oplever tilfredshed med, hvordan det kommunale værested bidrager til vedligeholdelse af roller, samt hvordan værestedet sørger for at muliggøre musikalsk udøvelse. Informanternes positive oplevelser konkluderer, at musikalsk udøvelse på det givne værested udvikler borgeres aktivitetsudøvelse i en positiv retning. Søgeord Occupational therapy and music, Music and benefit, Collins, Anita [author], How music affects the brain, [TX AL text]. Anslag: 2391

6 Abstract Title Music and Occupational Therapy: A Qualitative Investigation of Musical Practices as a Model of Intervention. Motivation Mental illnesses are the largest burden regarding the general health in Denmark. Therefore, an apparent increase in public, and government funded help, in relation to the treatment of mental illnesses, is needed. These illnesses have consequences for the life of the individual, as well as their family and environment. Treatment in the form of musical activities and occupational therapy may diminish the patients problems that are caused by the mental illnesses. Aim The project aims to determine how, and to what extent, playing an instrument benefits the development of skills and attributes. Additionally, it is investigated how the citizens experience musical activities and how it influences their occupational performance. It explores how a local community centre employs musical exercises and how it diminishes occupational problems. This is used as a foundation to display how music is used in a recovery oriented approach. Research Question How do regular visitors to a community centre experience musical practice and its effects on occupational performance? Method The project is based on a qualitative research design. Empirical evidence was gathered through individual interviews with visitors of the community centre, Fuglehøjen. The framework was based on a semi-structured interview guide. The data was hereafter analysed in accordance with Malteruds systematic text-condensation.

7 Results The results show that musical practice have potential in psychiatric praxis as it contributes to the levels of understanding of the individual s occupational identity, occupational potential, occupational citizenship, well-being and quality of life. Furthermore, it is shown that musical practice, the recovery oriented approach employed by the community centre, and the environment, play a crucial role when it comes to the availability of appropriate occupational performance. Conclusion The research shows that the communal centre had great influence on how the participants occupational performance is affected. This was assessed through the related aspects of the accounts given by the participants, as well as being supported by relevant theory. The participants experienced satisfaction with the approach of the communal centre, and how this approach contributed to maintaining meaningful roles in relation to their occupational identity. The participants positive experiences concludes that musical practice, at the community centre, develops the their occupational performance in a positive way. Key Words: Occupational therapy and music, Music and benefit, Collins, Anita[author], How music affects the brain, [TX AL text]. Anslag: 2383

8 Læsevejledning I projektet vil følgende navne være forkortet. Frederik Berner = FB Mads Due Egeslund = MDE

9 1. Problembaggrund 1.1. Samfundsmæssig relevans Behovet for ydelser og samfundsmæssig støtte er stigende, når det kommer til psykiske sygdomme. Behandlingen/rehabiliteringsprocessen kan strække sig over mange år, og de samlede direkte og indirekte omkostninger for samfundet i forbindelse med psykiske sygdomme er beregnet til omkring 55 mia. kr. årligt i Danmark (1). De direkte omkostninger til behandling udgør kun omkring 10% af tilfældene. Hovedparten af omkostningerne skyldes førtidspension, langvarigt sygefravær og nedsat arbejdsevne. De psykiske sygdomme er årsag til at omkring 50% af langtidssygemeldingerne. Den psykiske sygdom, som fylder mest, er depression, der udgør 40%. Som de næststørste i rækken udgør angst 15% og misbrug omkring 10%. Man kunne mellem 1990 og 2010 se et stigende antal i den psykiatriske sygdomsbyrde med omkring 38% vækst (2). Ifølge opgørelser over psykiske sygdomme I Danmark viser det sig, at psykiske sygdomme er den største sygdomsbyrde. Samlet set udgør voksenpsykiatrien 25% af det samlede sundhedsbudget og koster op mod 5,4 mia. kr. om året. Dette svarer til kr. pr. person. Voksenpsykiatrien viser sig som den mest omfattende kategori indenfor psykiatriområdet (1). Med den stigende vækst i den psykiske sygdomsbyrde medfølger en stigende samfundsomkostning. Der bliver et større behov for behandling af borgere med psykiske sygdomme, hvis der skal ske et fald i samfundsomkostningerne. Dette kræver, at der skal undersøges, hvorvidt det er muligt at forbedre behandlingsområdet inden for voksenpsykiatrien, og om musik kombineret med ergoterapi har potentiale til fremtidige og igangværende behandlingsforløb. 1

10 1.2. Ergoterapeutisk relevans Psykiske sygdomme har store konsekvenser for den enkeltes liv både i forhold til uddannelse, arbejdsmarkedet, sundhed, sociale relationer og i forhold til basale færdigheder, som f.eks. egenomsorg (3). Musik har en stor betydning for nogle mennesker og kan betragtes som en betydningsfuld aktivitet. Mulighederne for at anvende musik i forskellige aktiviteter er omfattende, især på socialpsykiatriske væresteder som har musik som aktivitetstilbud. Det er essentielt for ergoterapeuter at arbejde med menneskers betydningsfulde aktiviteter og hjælpe med at muliggøre de aktiviteter, som støtter op om menneskers aktivitetsmæssige identitet (4). Alt dette sker med et klientcentreret fokus på person, aktivitet og omgivelser, i centrum (5). Ergoterapi og musik bliver allerede brugt som behandling i nogen omfang, og der er mange som støtter op om brugen af musik i ergoterapeutiske behandlinger. Ergoterapeut Ellen Thomasen har arbejdet i psykiatrien i mange år og har gjort en del erfaring med at anvende musik og musikaktiviteter på forskellige niveauer (6). Hun beskriver, at musik er sundt, og at der opfordres til, at både sundhedsstyrelsen og WHO burde skrive flere recepter på musik. Ellen Thomasen stiller spørgsmål til, om hvorfor musik ikke indgår yderligere i det ergoterapeutiske arbejde, da musik er sundt og givende (6). Musikken har en evne til at mobilisere kræfter i os, til at forandre en sindstilstand og udløse handling (7). Sådan citerer den norske musikterapeut Even Ruud. En ergoterapeutisk kernefaglighed er måden, hvorpå aktiviteter analyseres og opdeles. Dette giver særdeles gode muligheder for at tilpasse eller graduere aktiviteter efter borgerens behov (8). 2

11 Ergoterapeuten er også kvalificeret til at arbejde med mennesker med psykiske sygdomme på baggrund af den viden, ergoterapeuten har omkring psykiatrien(9). Ergoterapeuten har gode forudsætninger for at bidrage til at muliggøre aktiviteter for psykisk syge voksne mænd og kvinder, som kan have vanskeligheder med at tilpasse sig. Ergoterapeuten arbejder klientcentreret og rettet mod berigelse af borgens aktivitetsvæsen og identitet gennem betydningsfulde aktiviteter (4). Ergoterapeuten har desuden andre fokusområder, som kan anvendes i denne sammenhæng. Ergoterapeuten arbejder bl.a. med menneskers sociale retfærdighed [occupational justice], som er ret til betydningsfulde aktiviteter og derigennem en forøgelse af livskvaliteten (4). Den nyeste forskning inden for neurovidenskaben viser, at rigtig mange dele af hjernen bliver aktiveret, når man spiller på et instrument. Dr. Anita Collins har lavet et studie om musikkens påvirkning af hjernen, hvilket påviser, hvordan musik kan have indflydelse på udviklingen af de kognitive processer i hjernen. I dette studie beskriver Anita Collins, hvordan musikken har positiv indflydelse på hjernens udvikling (10). I ergoterapien stræbes der efter at skabe rammer for borgere, hvor den enkelte borger har mulighed for at udvikle sine kompetencer og aktivitetsmæssige identitet, samt at skabe mulighed for flow igennem betydningsfulde aktiviteter. Når der opstår flow igennem en betydningsfuld aktivitet, taber vi bevidstheden om selvet, som kan føre til selvoverskridelse og følelsen af grænser, der bliver flyttet. Borgere har derigennem mulighed for at udvide opfattelsen af, hvem de er, når der ikke beskæftiges med dem selv, men med en aktivitet som fokus (11). 3

12 1.3. Afgrænsning og formål Formålet med projektet er at undersøge, hvordan dét at spille et instrument gavner de fysiske, mentale, kognitive, sansemæssige og sociale egenskaber hos psykisk udsatte borgere. Ydermere er formålet at undersøge, hvordan det at spille musik kan bidrage til at forbedre det fysiske funktionsniveau og de sociale færdigheder hos borgere, som er tilknyttet et kommunalt værested. Vi prøver derudover at anskueliggøre, hvordan man kan arbejde med musik og socialpsykiatri fra et ergoterapeutisk teoretisk perspektiv. Derigennem kan vi være med til at belyse i hvilket omfang, man som ergoterapeut kan bruge musikalske aktiviteter i en behandlingsproces. Projektet undersøger også, hvordan et kommunalt værested anvender musikalske aktiviteter til at skabe aktivitetsbalance (4) hos borgerne, som har en psykisk sygdom og deraf nogle funktionsnedsættelser, som gør det problematisk at få hverdagen til at hænge sammen uden støtte. Ydermere diskuterer vi, hvorfor den ergoterapeutiske indsats vil være relevant i denne sammenhæng. Gennem projektet forsøger vi at skabe en forståelse for, hvorfor, dét at spille et instrument, har stor indvirke på borgere, som er tilknyttet et lokalt værested i en større kommune, og hvordan dét at spille et instrument bidrager til borgernes hverdag, trivsel [well-being], aktivitetsmæssige udvikling og borgerskab (4). Vi vil i denne sammenhæng perspektivere til, hvorfor ergoterapeutens arbejde med musik som aktivitet kan være essentielt i behandling med borgere tilknyttet et værested. 4

13 2. Problemstilling Hvordan oplever borgere på et kommunalt værested, at musikalsk udøvelse påvirker deres aktivitetsudøvelse? 2.1. Begrebsafklaring Borgere: Deltagerne er psykisk sårbare og udsatte voksne mænd og kvinder i aldersgruppen år Kommunalt værested: Værestedet hører under kommunens regi og dets reglement og arbejder ud fra paragraf 104 i sundhedsloven; Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitetsog samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene (12) Musikalsk udøvelse At spille på et instrument. Aktivitetsudøvelse [Occupational performance] resultatet af en dynamisk, sammenflettet forbindelse mellem person, omgivelser og betydningsfulde aktiviteter igennem en persons levnedsløb; evnen til at vælge, organisere og på tilfredsstillende måde udøve meningsfulde, kulturelt definerede og aldersrelevante betydningsfulde aktiviteter mht. til at pleje sig selv, nyde livet og bidrage til et samfunds sociale og økonomiske struktur" (4). 3. Metode I følgende afsnit beskrives bachelorprojektets videnskabelige fremgangsmåde, herunder projektets design. Vi beskriver den videnskabelige tilgang for den specifikke metode, der bruges til at danne ramme. Vi beskriver tilrettelæggelsen, samt den strategiske udvælgelse i forbindelse med informantkriterier og arbejdsmåde. Ydermere forklarer vi dataindsamlingsog databearbejdningsmetode. Vi redegør i dette omfang for den valgte metodes relevans i forbindelse med bachelorprojektets formål. Derudover beskriver vi litteratursøgningsprocessen, samt refleksioner over etiske forskningsrelaterede overvejelser. 5

14 3.1 Design Bachelorprojektet er baseret på et kvalitativt forskningsdesign. Metoden udforsker menneskelige erfaringer og fortolkninger (13), og det har sin ontologi i henholdsvis hermeneutikken og fænomenologien. Via tre enkeltpersonsinterviews på et lokalt værested i en større kommune indhentede vi vores data, og igennem interviewene undersøgte vi, hvilken sammenhæng der er mellem musikalske aktiviteter og borgerens aktivitetsudøvelse. Interviewdeltagerne er tilknyttet Værestedet Fuglehøjen, som vi har valgt at kalde værestedet. Værestedet befinder sig i en større by i en kommune i Danmark. Interviewdeltagerne er psykisk sårbare og udsatte voksne. Værestedet Fuglehøjen ligger under kommunens afdeling for Sociale Forhold og Beskæftigelse, som beskæftiger sig med socialpsykiatrien og udsatte voksne med borgeren i centrum. Dette sker med en recovery orienteret tilgang som intervention (14). Det indsamlede empiri blev bearbejdet i forhold til Malteruds systematiske tekstkondensering, som tager udgangspunkt i Giorgis tekstanalyse. Giorgi: "Fænomenologi er studiet af strukturen og strukturvariationerne i den bevidsthed, som en ting, en hændelse eller en person fremtræder for" (15). Vi relaterede senere hen de subjektive data til udvalgte relevante teorier som fortolkningsinstrumenter (13). Derved kan man sige, at vi bevægede os over i det deduktive. Yderligere blev informanternes data perspektiveret til relevante videnskabelige artikler og andet relevant materiale. 6

15 3.2 Videnskabsteori Fænomenologi I projektet har vi valgt en fænomenologisk videnskabsteoretisk tilgang. Både i dataindsamlingen, såvel som i meningskondenseringen. Det valgte vi, fordi vi vil intenderede til den fænomenologiske induktive metode, da problemformuleringen undersøger essensen af et fænomen. Dette bestræbes ved tage udgangspunkt i informantens livsverden og informantens erfaringsverden i forbindelse med det givne fænomen (13). Selvom det ud fra fænomenologisk metode er informanternes oplevelse, som bliver undersøgt, har vi en tvunget forforståelse. Forforståelsen er grundlagt af værdier, antagelser og teoretisk referencer, som i en finere grad kan komme til at påvirke data fra informanternes livsverden Forforståelse Vi tilstræber den fænomenologiske induktive tilgang i opbygningen af interviewguiden for at være datastyret. Dermed tages der udgangspunkt i informanternes livsverden, og derfor vil vi ikke være styret af vores respektive teorier. Vores forforståelse bygger på musik og musikkens påvirkning. Dette bliver skubbet til side, men det vil stadig være en relevant faktor i vores undersøgelse. Ydermere påvirkes vi af vores kendskab til socialpsykiatrien og dertilhørende forforståelse af borgere på et socialpsykiatrisk værested, samt recoveryprocessen. Forforståelse er ifølge Malterud, erfaringer og viden, som beskrives i projektet i forhold til antagelser, faglige perspektiver, samt teoretiske referencer (13). 7

16 Forforståelsen i dette bachelorprojekt er præget af en forståelse om, at dét at spille et instrument bidrager til aktivitetsudøvelsen hos borgere tilknyttet et social psykiatrisk værested. Derfor fremgik dette som en del af forståelsesperspektivet. Vores forforståelse var derudover tonet af de erfaringer, vi havde gjort os i klinisk undervisning i psykiatrien, frivilligt arbejde på værestedet, samt en teoretisk forståelse, som vi har modtaget på uddannelsen, herunder musikarrangementer tidligere afholdt i psykiatrien. I denne sammenhæng vælger vi naturligvis at forholde os aktivt reflekterende i forbindelse med vores forforståelse gennem projektets proces. Refleksionerne ses på måden, vi udarbejdede interviewguiden, i forhold til spørgsmålstyperne vi valgte at benytte, som er rettet mod at indhente informanternes livsverden omkring musikkens påvirkning. Overvejelserne indebar også tanker omkring, hvem der afholdt interviewet, og hvem der blev interviewet. MDE har tidligere haft kontakt til stedet og de tilknyttede borgere. Derfor gjorde vi os vigtige overvejelser omkring valg af interviewer. Overvejelser gik på at MDE tidligere har haft kendskab til mange af de borgere, som er tilknyttet værestedet, og derfor kunne forståelsen af det fænomen, vi undersøgte, blive påvirket af subjektive antagelser om, hvordan borgerne påvirkes af musik. 3.3 Strategisk udvælgelse I følgende afsnit beskriver vi udvælgelseskriterierne for informanter, som indgik i projektet. Projektets deltagere er tilknyttet et værested, som vi har valgt at anonymisere som Værestedet Fuglehøjen. Værestedet befinder sig i en større by i Danmark. Deltagerne er psykisk sårbare og udsatte voksne mænd og kvinder i aldersgruppen år. Behandling af psykisk sårbare og udsatte voksne hører under kommunens afdeling for Sociale Forhold og Beskæftigelse, som beskæftiger sig med socialpsykiatrien og udsatte voksne med borgeren i centrum. Dette sker med en recovery orienteret tilgang som intervention. Værestedet høre under kommunens regi og dets reglement og arbejder ud fra paragraf 104 i Sundhedsloven; 8

17 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene (12) Inklusionskriterier Inklusionskriterierne for interviewdeltagerne er, at de er mænd og kvinder, som er brugere af Værestedet Fuglehøjen. Derudover er det et kriterie, at de deltager i musikalsk udøvelse i form af at spille et instrument, når de er på værestedet, samt at de deltager i musikalske sammenspil og musikundervisning på værestedet. Mænd og kvinder som er mellem år. Mænd og kvinder som taler og forstår dansk. Eksklusionskriterier Eksklusionskriterierne for interviewdeltagerne er mænd og kvinder på værestedet, som ikke deltager i nogen former for musikalske aktiviteter. Ydermere de mænd og kvinder på værestedet som deltager i musikalske aktiviteter, men som kun synger og ikke udøver musik på et instrument. Planlægning og accept Vi tog kontakt til Værestedet Fuglehøjen, hvor der dagligt gennemføres musikalske aktiviteter. Vi fik kontakt til lederen og andre ansatte og igangsatte et samarbejde. Det første, vi gjorde, var at få en samtykkeerklæring fra lederen (se bilag 2). Dette gjorde vi med henblik på at få tilladelse til at afholde interviews på stedet med de tilknyttede borgere. Efterfølgende snakkede vi med en af de ansatte på værestedet for at sætte os i nærmere kontakt med mulige informanter. Dette var med henblik på at invitere borgerne til et informationsmøde om retningslinjer for at deltage i interviewet. Personalet på værestedet kom med ideer til, hvem vi selvstændigt kunne kontakte fra værestedet om mulig deltagelse i interview. De kom med gode råd til, hvem der ville være at foretrække, og hvem der ville være en udfordring. Men ud over dette var personalet meget 9

18 åbne overfor, at vi henvendte os til dem, vi syntes kunne være interessante at undersøge. Personalet tilbød, at de eventuelt kunne tillægge deres mening om vores valg af informanter. Efter samtale med flere borgere på Værestedet Fuglehøjen fandt vi frem til mulige deltagere, som havde lyst til at deltage i interviewet. De tre udvalgte informanter valgte vi på baggrund af opfyldte kriterier. Gruppen bestod af to mænd og en kvinde. 10

19 3.4 Tilrettelæggelse Vi udarbejdede en semistruktureret interviewguide (se bilag 1). Dette gjorde vi med udgangspunkt i at have en overordnet struktur, og at dette har til formål at give en gennemsigtighed i forbindelse med bachelorprojektet. Fordelen ved at anvende en semistruktureret interviewguide er, at vi ikke var fastlåste i vores spørgsmål, men at vi kunne forholde os refleksivt og derfor kunne ændre spørgsmålene løbende med udgangspunkt i at finde frem til det, som giver bedst muligt svar på problemstillingen. Dette gjorde vi for at tilpasse forståelsen af spørgsmålene til hvert interview. Malterud beskriver, at interviewguiden bør revideres, eftersom forskeren lærer mere om, hvor fokus bør være og koncentreres. Derfor bør interviewguiden tilpasses mødet med den enkelte deltager (13). Vi henvendte os personligt til informanterne og gav dem information omkring deltagelsen. Heri var tidsramme og formål med interviewet beskrevet (se bilag 3 og 4). Forinden var omfanget af deltagerinformation i invitationen overvejet, da mængden af information kunne påvirke informanternes udsagn og dermed datamateriales reliabilitet. I forhold til hvor meget de måtte vide til essensen af det hele (16). Dette var tilmed en overvejelse, som også indgik i udarbejdelsen af interviewguiden. Vi havde forskellige overvejelser inden interviewet i forhold til, hvordan vi skulle stille spørgsmål. Stinne Glasdam opstiller to gyldne regler til, når interviewet skal gennemføres. Den ene regel er, at man aldrig må spørge Hvorfor?, da man ofte ikke ved hvorfor, og at det derfor bliver et tvunget svar. Anden regel er, at man aldrig spørge direkte om problemstillingen (17). Under interviewene sørgede vi for en briefing og debriefing i henhold til samtykkeerklæringens opstillede retningslinjer (se bilag 3 og 4) Overvejelser om interviewer Vi gjorde os overvejelser i henhold til, hvem der skulle afholde interviewet, og hvem der skulle transskribere. FB var hovedinterviewer i to af interviewene, mens MDE var interviewer i et interview. Dette var med baggrund i, at MDE havde kendskab til de to af informanterne 11

20 på forhånd, og der ville være risiko for meget forforståelse. Dette ville betyde, at MDE kunne komme til at antage nogle svar og komme til at lægge ord i munden på informanten eller lignende. Overvejelserne gik på, at vi gerne ville have informanternes umiddelbare svar, og dette kunne være problematisk. Yderligere spekulationer gik på, at Informanterne kunne tænke, hvorfor MDE ikke allerede vidste de fleste svar på de stillede spørgsmål og derfor måske undlod at svare på noget, som allerede var impliceret i det kendskab, MDE havde på forhånd. 12

21 3.5 Dataindsamlingsmetode Semistruktureret interviews af enkeltpersoner Ifølge Glasdam er det fundamentale for en god undersøgelse, at have kendskab til dem man undersøger. Vi skal som udgangspunkt prøve at kende de mennesker, som vi vil undersøge ved at få en historisk forståelse af dem og deres liv. Dette indebærer, hvad der er vigtigt for dem nu, og hvad der har været vigtigt for dem gennem tiden. Vi må gøre os i stand til at kende til dem i en samfundsmæssig sammenhæng og at kende til betydningen af det givne (17). Disse overvejelser brugte vi til at klæde os på til at kunne stille de rigtige spørgsmål med baggrund i det, vi undersøgte. Jo mere vi ved om noget, desto bedre spørgsmål bliver man i stand til at stille med henblik på at udforske fænomenet (17). Dette anvendte vi i forhold til at komme omkring informanternes livsverden og deres oplevelse af musik, som vi undersøgte Overvejelser i forhold til spørgsmålstyper der indgik i interviewet Vi overvejede hvilke spørgsmål, der ville være relevante at benytte under interviewene. Kvale og Brinkmann har struktureret en række forskellige tilgange til at spørge ind til det, som skal undersøges. Vores overvejelser gik på, om vi skulle gøre brug af opfølgende spørgsmål, som er opmuntring og interesse i deres fortælling. Dette viser, at vi gerne vil lytte til dem, og at den tid, de bruger på os, er af stor betydning. Dette hænger sammen med sonderende spørgsmål, som er at få dem til at uddybe, f.eks. Kan du sige mere om det?. Ydermere overvejede vi at bruge specifikke spørgsmål, som er dybdegående, f.eks. Kan du give et eksempel på?. Vi overvejede også brugen af direkte og indirekte spørgsmål, der udspørger om Kan du forklare, hvad du mener? og Hvordan tror du andre...?. Som opsummerende spørgsmål var overvejelserne, om vi skulle anvende strukturerede spørgsmål, som går på at få noget informanten til at snakke om noget bestemt, Jeg vil gerne at du taler om dette. Eller fortolkende spørgsmål, som er at spørge ind til, om det er det rigtige, man forstår, når informanten ytrer sig. Disse overvejelser har alle indgået i vores udarbejdelse af vores 13

22 interviewguide og i vores henvendelse til informanterne (16). Vi valgte hovedsageligt at benytte os af opfølgende og sonderende spørgsmålstyper under interviewene, da vi fandt dem mest dybdegående. Vi vurderede dem derfor til at være de bedste spørgsmålstyper i vores interviews Udgangspunkt i Induktiv fænomenologisk empiriindsamling Vi udførte tre semistrukturerede interviews. Disse blev afholdt enkeltvis for at få svar, som var spontane. En samtale mellem to mennesker, der har en struktur og formål dvs. en samtale, som ligger et sted imellem almindelig hverdagssamtale og et struktureret og målrettet spørgeskema (16). For at forsøge at forstå vores informanters livsverden, og hvordan de tolker deres liv, valgte vi at benytte os af det semistrukturerede livsverdensinterview, der er fænomenologisk induktiv. I dette interview søger man efter, hvordan borgerne tilknyttet Værestedet Fuglehøjen oplever forskellige fænomener i deres hverdag og få dem beskrevet igennem hverdagssamtaler. Spørgsmålene i vores interviewguide gør, at svarene ikke bliver konkrete og derved bliver deduktive. Spørgsmålene var hverken åbne eller lukkede. Ydermere fulgte vi også vores interviewguide, der indeholdt emner og forslag til, hvad vi kunne spørge om (16). Fordelene ved den semistrukturerede interviewform var, at det gav en overordnet struktur. Det havde den fordel, at vi kunne bevæge os med informantens besvarelser og derved spørge ind til det, som de udtrykte, var interessant, i forhold til fænomenet vi undersøgte. 3.6 Databearbejdningsmetode Analyse Den systematiske tekstkondensering, som vi var forankret i gennem bachelorprojektet, udspringer fra Giorgis fænomenologiske analysemetode, som derefter er videreudviklet og redigeret af Malterud. Giorgi siger, at formålet med fænomenologisk analyse er udviklet med 14

23 henblik på at indhente informantens erfaringer og livsverden inden for et specifikt område. Vi udførte tre enkeltinterviews, hvor vi lavede lydoptagelse. Efterfølgende transskriberede vi lyden fra interviewene til tekst. Vi benyttede nogle bestemte transskriberingsregler til at beskrive lydoptagelserne (se bilag 5). Kvale og Brinkmann forklarer, at den skriftlige form, bestående af den indhentede data, der er blevet udarbejdet via transskription, tilbyder struktur, som er anvendelig for analysedelen (16). Flere siders rådata bearbejdede vi derefter med Malteruds systematiske tekstkondensering Malteruds systematiske tekstkondensering, gennem fire trin For at danne os et overblik over vores transskriptioner benyttede vi os af Malteruds systematiske tekstkondenserings fire trin. Disse fire trin udgør strukturen i analysemetodens systematiske tekstkondensering. I det følgende afsnit beskriver vi, hvordan vi fik et overblik over transskriptionerne ved at finde lignende temaer i de tre informanters livsverdner. Ud fra temaerne kunne vi diskutere dem og sætte mere specifikke temaer sammen via farvekoder. Dette gav os et overblik, og efterfølgende kunne vi sammenfatte kodninger til at danne hele meningsbilleder. Første trin var at få et helhedsindtryk fra ustruktur til temaer. Her arbejdede vi på at få et helhedsbillede af fænomenet. Derfor arbejdede vi på at sætte vores forforståelse midlertidigt i parentes. Vi tilstræbte at se tingene oppefra og ikke tillægge vores egne holdninger til subjektet. Først fandt vi frem til foreløbige temaer, og derefter begyndte vi at overveje hovedgrupper igennem sortering. Formålet er ikke konsensus, men derimod at skærpe analysen ved at opdele i flere nuancer efter gennemlæsning fra fugleperspektiv. Og overordnede emner skal diskuteres frem og tilbage og ændres, hvis det er nødvendigt (13). Ud fra gennemlæsningen af de transskriberede tekster fandt vi frem til 18 foreløbige temaer og heraf diskussion i gruppen. 15

24 Andet trin var at identificere meningsdannende enheder fra temaer til koder. Her organiserede vi den del at materialet, som vi skulle studere nærmere. Vi måtte derfor skille relevant indhold fra irrelevant indhold. Vi påbegyndte sortering af teksten, som skulle bruges til at belyse vores problemstilling. Det er en systematisk gennemgang linje for linje. Vi udvalgte her meningsbærende tekst (13) Her startede systematiseringen af teksten, som kan kaldes kodning (13). Koderne er udviklet og justeret med udgangspunkt i de temaer, som vi fandt i første trin (13). Tredje trin var at abstrahere indholdet i de enkelte meningsdannende enheder. Her påbegyndte vi analysedelen fra kode til mening. Her identificerede og kodede vi meningsbærende enheder. Vi måtte systematisk hente meninger ud og kondensere indholdet i meningsbærende enheder. Her fandt vi frem til seks kodegrupper. Vi kom frem til en reduktion af vores empiriske data til et dekontekstualiseret udvalg af sorterede meningsbærende enheder (13). Vi læste og tolkede faglige perspektiver sammen for at få en bredere forståelse. Det kan være nyttigt at arbejde sammen for at etablere indholdsrige subgrupper, som kan præsentere nyttige nuancer i forhold til det fænomen, man undersøger (13). Vi identificerede seks konkrete meningsbærende enheder, som vi vagte at analysere informanternes livsverdner ud fra. Fjerde trin bestod i at sammenfatte betydningen af koderne fra kondensering til beskrivelse og begreber. Her valgte vi at rekontekstualisere for at sammenfatte og genfortælle det, som kan lægge grundlag for nye beskrivelser (13). Vi anvendte de seks specifikke meningsbærende enheder til at danne ramme for vores beskrivelser og begreber, som vi videre i resultatafsnittet valgte at analysere ud fra (se bilag 6). 16

25 3.7 Litteratursøgningsproces Vores mål om at finde forskning omkring musik og ergoterapi, som kunne relateres til vores problemstilling, påbegyndte vi allerede ca. en måned forud for vores bachelorprojektets påbegyndelse. Vi lavede søgninger i internationale databaser f.eks. Pubmed og Cinahl, og derudover lavede vi søgninger på VIA s biblioteker og Dokk1. I søgningen brugte vi relevante søgeord samt kombinationer af dem. Vi valgte desuden af bruge OR og AND som bindeled mellem søgeordene (se bilag 7). Vi valgte derudover også at kigge i referencelister fra tidligere, som viste sig relevante. Dette indebar fagbøger, artikler og tidsskrifter, som tidligere har været benyttet. Vi brugte vores netværk til at søge relevant litteratur, hvilket gav os mulighed for at søge efter forskningsartikler på internationale databaser som Wiley online Library og Utrecht University Library. Kildekritiske fremgangsmåde I vores systematiske gennemlæsning af det udvalgte videnskabelige materiale, som vi fandt til vores opgave, var vi først og fremmest opmærksomme på kildetypen. Vi har udelukkende anvendt humanvidenskabelige forskningsudskrifter, som gør, at den eksterne validitet bliver forhøjet. Det relevante materiale er også blevet udvalgt på baggrund af, hvem udgiveren var. Udgiveren skulle være relevant sundhedsfagligt personale, der til dagligt beskæftiger sig med humanvidenskab, musikterapeuter, ergoterapeuter osv. De videnskabelige udgivelser vi valgte, var førstehåndskilder. Udgivelserne blev gennemlæst for at finde ud af, om indholdet var relevant i forhold til vores problemstilling. Målet med litteraturen var at sætte det i relation til vores opgave (16). 17

26 3.8 Forskningsetiske overvejelser Som nævnt i tilrettelæggelsen gives der information før og efter interviewet, altså briefing og debriefing. Her gør vi opmærksom på, at deltagerne skal have tillid til os. Dette er i henhold til tavshedspligten, som er en forudsætning for interviewene. Det fremgår i samtykkerklæringen (se bilag 4), at informanterne er tilknyttet projektet frivilligt, og at informanterne indenfor 14 dage kan trække sig fra projektet (13). I databearbejdningsmetoden og i samtykkerklæringen beskrives det, at deltagerne er anonyme. Vi tager udgangspunkt i Helsinki-deklarationen, som anbefaler og vejleder i forskning med mennesker som forsøgspersoner. Her vejledes der til at værne om personens liv, helbred, privatliv og ikke mindst værdighed. De regler, som indgår i deklarationen, anvendte vi for at sikre informanternes rettigheder og sikkerhed. Dette skildrede vi Igennem den samtykkeerklæring, som informanterne fik udleveret, samt en mundtlig samtale med informanterne hvor vi gennemgik deres rettigheder (se bilag 3 og 4). Inden vores undersøgelsen af Værestedet Fuglehøjen, fik vi lederens underskrift på, at vi gerne måtte lave interviews med borgere tilknyttet Værestedet Fuglehøjen. Samtykkerklæringens sammenhæng med de etiske retningslinjer beskriver, at deltagelsen er frivillig, og at det er uden konsekvenser at sige nej. Oplysninger vil blive behandlet fortroligt og anonymt. Ydermere vil oplysninger, der indgår i projektet, blive opbevaret sikkert, indtil projektet afsluttes. Herefter slettes persongenkendelige oplysninger. 18

27 4. Resultater Igennem vores interviews fik vi en masse anvendelig data, som vi kunne benytte til besvarelsen af vores problemstilling. Det følgende resultatafsnit indleder vi med at fremhæve og beskrive informanternes livsverdner, samt hvad Værestedet Fuglehøjen er for et værested. I det efterfølgende afsnit vil vi beskrive de forskellige temaer og resultatet af dem i forhold til de meningsbærende enheder og baggrunden for, at de kan blive anvendt. 4.1 Præsentation I det følgende afsnit præsenteres de informanter, som vi har interviewet. Afsnittet vil indeholde en gennemgang af informanternes baggrund, og hvorfor de har været relevante at interviewe i forhold til vores problemstilling præsentation af informanter Fælles for informanterne er, at de er psykiske udsatte borgere i en større kommune. De er alle brugere af Værestedet Fuglehøjen, hvor de alle er deltagende i de musikalske aktiviteter, som tilbydes. Informanterne er valgt på baggrund af inklusionskriterierne. Informanterne deltager i forskellige musikalske aktiviteter, og musikalsk udøvelse fylder meget i deres hverdag, hvilket er relevant i forhold til besvarelse af vores problemstilling. Informanterne kategoriseres som homogene, da de kan beskrives som en gruppe af mennesker med samme specifikke sammenligninger. Dette muliggjorde, at vi kunne lave en tværgående analyse af informanternes livsverden i forhold til at komme med svar på problemstillingen. Ole Ole er en 56-årig mand. Han har familie, kone og børn og har været bruger af Værestedet Fuglehøjen i længere tid. Ole har en psykisk diagnose og symptomer deraf, som ligger til grund for brugen af værestedet. Ole spiller meget musik og deltager i teater, og han beskriver det som en stor del af hans liv. Ole var igennem interviewet meget positiv og svarede på alle spørgsmål. 19

28 Birgitte Birgitte er en 59-årig kvinde, som har familie, børn og mand. Birgitte har været bruger af Værestedet Fuglehøjen i en del år og spiller musik. Hun har en psykisk diagnose. Birgitte beskriver musikken som noget, hun har praktiseret gennem hele sit liv, og at det er en stor del af hendes identitet. Birgitte var meget glad igennem interviewet, men hun skulle bruge lidt tid på at finde svar på nogle af spørgsmålene. Men efter overvejelse kunne hun give relevante svar på alle spørgsmål og var meget interesseret i at deltage i undersøgelsen. Per Per er 43 år. Per bor sammen med sin kæreste uden børn. Per har været ramt af en hjerneblødning efter et fald og har derfor haft kognitive funktionsnedsættelser, især problemer med hukommelsen. Før Værestedet Fuglehøjen var Per igennem et somatisk genoptræningsforløb. Per har været bruger af Værestedet Fuglehøjen i en del år, hvor han hovedsageligt bruger stedet til musik. Per har spillet musik siden han var barn. Han var svær at interviewe og havde problemer med at forstå og formulere sig. Han brugte meget kropssprog og viste mange tegn, fagter og trommerytmer. Per var glad for at deltage, og han virkede meget positiv igennem interviewet, trods hans udfordringer med hukommelsen Præsentation af Værestedet Fuglehøjen På værestedet er det muligt at benytte sig af kreative aktiviteter, som håndværk, billedkunst, sport, drama og især musik. Værestedets personale består af pædagoger, en læreruddannet og teaterinstruktør, en ergoterapeut, og en musikterapeut. Der er opstillet fire grundværdier, som der arbejdes ud fra, hvor alle støtter op om borgerens behov. Som det første skal de være aktive participanter i deres eget liv, så de kan komme fremad i livet. Dette bidrager værestedet med igennem aktivitetstilbud. For det andet er borgerens livssyn udgangspunktet for behandlinger. Derfor finder man flere variationer og niveauer af aktiviteterne på 20

29 Værestedet Fuglehøjen. For det tredje skal borgerne selv træffe beslutningerne og være medbestemmende i deres eget liv. Og som sidste punkt er det vigtigt, at borgerne føler sig trygge i værestedets miljø. 21

30 4.2. Resultater af analysen I undersøgelsen valgte vi at lave lydoptagelser af hvert interview. Lydoptagelserne blev transskriberet og kategoriseret. Vi lavede efterfølgende en systematisk tekstkondensering ud fra transskriberingen, hvor vi fremhævede de relevante data. Vi valgte specifikt at anvende Malteruds systematiske tekstkondensering (13) for derefter at tillægge vores teoretiske viden. Vi vælger også at lade os inspirere af andre, som tager udgangspunkt i Giorgi. De meningsbærende enheder, som vi har inddelt informanternes citater under, har vi navngivet som følgende. 1. Identitet i forhold til at spille musik, 2. Hvordan startede musikken og hvordan anvendes den. 3. Musik og trivsel i hverdags rammerne, 4. Følelser igennem musikken. 5.Hvordan bidrager musik til livskvaliteten. Og, 6. Muligheden for udøvelse af musik i dertilhørende omgivelser Informanternes Identitet i forhold til det at spille musik For informanterne er musik en betydningsfuld aktivitet, både i deres liv og som hverdagsbeskæftigelse. Informanterne beskriver musikken som en del af deres identitet. Da vi bad informanterne om at fortælle om dem selv, fremhævede de typisk deres identitet i forbindelse med musikken. Mit navn er Ole, jeg er 56 år gammel, jeg er musiker, jeg spiller bas, guitar, jeg spiller trommer og jeg spiller percussion... (L Ole.) Sådan lyder udsagnet fra en af informanterne, hvori man ser ham præsentere musikken som en del af sig selv. Ydermere beskriver informanterne, hvordan musikken har været en del af deres liv siden opvæksten og beskriver, hvordan det bl.a. har haft, og stadigvæk har, stor betydning for deres liv, både socialt og privat. Der er stor lighed mellem informanternes udsagn omkring musik og identitet. Musikken har dybe rødder i informanternes familieliv, og det beskrives som en meget naturlig ting at beskæftige sig med musikken til dagligt og igennem hele deres liv. Musik har jeg lavet og spillet hele mit liv stort set, ( ) det ligger lidt i min familien, så 22

31 det falder mig meget naturligt at beskæftige mig meget med musik og er en naturlig del af mig. (L Birgitte.) Informanternes beskriver musikken som noget, de altid har lavet, og derfor udgør det en kæmpe del af dem. Der beskrives ligeledes, hvordan det sociale aspekt og musikken har bidraget til deres identitet ved at give dem mulighed for at udtrykke sig over for andre og derved give dem et bedre selvbillede. Sammenfatning Informanterne er enige om, at musikalsk udøvelse er betydningsfuldt som beskæftigelse i deres hverdag, og at det giver hverdagen struktur. Ydermere er informanterne enige om, at det har indflydelse på deres sociale omgangskreds samt familieliv Hvordan startede musikken for informanterne og hvordan anvendes den Musikken har oprindelse tidligt i informanternes liv. Informanterne beskriver musik som en del af deres opvækst og familieliv. Informanterne fortæller om det potentiale, som musikken bragte med sig, og hvordan musikken var en kultur eller en livsstil, hvor man f.eks. brugte kendte musikere som forbilleder, eller fik én til at se ud på en bestemt måde.... Altså det var dengang hvor vi havde langt hår her omme bag ved (peger) det havde alle, ja det var rigtigt godt det år (L Per.) I samme omfang beskrives det, hvordan de som børn legede med andre. Her spillede de musik og efterlignede rockstjerner, samt lyttede meget til gamle plader og øvede sig i at synge. Informanterne giver også udtryk for, at musikken udspringer fra andet end bare familien. Interessen for musik tager også udgangspunkt i de sociale begivenheder, hvor Informanterne beskriver, hvordan sammenspil med andre får dem til at føle sig godt tilpas og som en del af en fælles enhed. Musikken beskrives altså som at have potentiale til at give psykisk sårbare mulighed for at udvikle sociale egenskaber og positive oplevelser af dem selv. 23

32 Ja, simpelthen, ( ) Og jeg begyndt også på sangskriver holdet og jeg følte noget meget positivt ved at kunne blive anvendte for noget. (L Birgitte. ) Informanterne fortalte, hvordan og hvilken indflydelse musikken har haft igennem deres liv. Musikken er blevet brugt som strategi for at kunne varetage andre aktiviteter i hverdagsrammerne. Musikken beskrives altså som at have potentiale til at give noget, som muliggør andre aktiviteter.... jeg kan tage nogle simple opgaver i køkkenet og gøre det uden at tænke over det, det hele er bare blevet nemmer (L Ole) Musikken er ligeledes blevet brugt af informanterne som en måde at udtrykke sine følelser på. Altså kan det give afløb for følelser, som man har i kroppen, men som man ikke kan komme af med på anden måde. Sammenfatning Interessen for musikken er grundlæggende opstået via opvæksten og knyttes tæt til informanternes familie. Der er enighed omkring, at musikkens opstand også udspringer fra sociale begivenheder, hvor musikalsk samspil med andre er essentielt. Derudover bliver musikken brugt som strategi til at håndtere dagligdagsaktiviteter Musik og trivsel i informanternes hverdags ramme Informanterne fortalte om, hvad musikken gav af oplevelser, og hvordan informanter kunne mærke, at musikken gav dem en oplevelse af, at de var i stand til at udrette noget. Musikken bliver beskrevet som noget, der kan muliggøre en god hverdag, og hvor musikken bruges til at abstrahere fra negative følelser. Jeg kunne gennem musikken, opleve en masse. Jeg kunne mærke mig selv og opdagede at jeg kunne meget mere end jeg tror muligt. (L Ole. ) Ja når jeg har nogle symptomer så bruger jeg meget musikken til at få mine tanker på noget andet (L Ole. ) Jeg kommer ud i verden og jeg kan tage mig af andre ting i livet som at få mit liv til at fungere. (L Ole. ) 24

33 Informanterne beskrev, at det er, når de udøver musik, at de havde det bedst. De beskrev, at det er en måde at udtrykke sig over for andre og til at blive bedre til andre hverdagsaktiviteter, samt sociale sammenhænge. Jeg kan kommunikerer med andre og det har jeg altid været bange for, men jeg tror at gennem musikken er jeg blevet bedre til at gøre mange hverdagsting, hvis man kan sige det sådan(griner). (L Ole.) Informanterne beskriver således hvor betydningsfuldt, det er, at selvom man ikke er en del af samfundet via et fuldtidsarbejde, er det vigtigt at blive betragtet som et menneske, som kan bidrage med noget. Selvom jeg ikke har et fuldtidsarbejde, at jeg bliver set på som et menneske der kan nogle ting og det er med til at drive mig vildt meget fremad, og så kan jeg begynde at drømme om hvad mine næste mål kan være, hvorimod hvis jeg blev set på som en der ikke kunne noget så ville jeg ikke drømme noget ikke. (L: Birgitte. ) Sammenfatning Informanterne kommer til enighed i forhold til, at musikken giver dem en følelse af at være noget ud over deres diagnose. De blev noget i kraft af den musikalske udøvelse og deltagelse i musikalske aktiviteter. Informanterne er enige om, at selvom de har det psykisk dårligt, kan de altid ty til musikken. Informanterne bruger det som en måde at koncentrere og udvikle sig på, så de kan trives i samfundet. Informanterne beskriver, hvordan musikken er med til at påvirke deres negative tankemønster. Informanter er enige i betydningen af at blive set som et menneske og ikke en diagnose, samt hvordan andre tænker om dem. Informanterne har en fælles oplevelse af, at musikken gør noget godt for dem. De føler, at de trives i sociale sammenhænge, og at det mindsker følelsen af at blive set dårligt på, fordi de har en psykisk diagnose. 25

34 4.2.4 Informanternes følelser igennem musikken Da der skulle beskrives hvilke følelser, musikken frembragte hos informanterne, når de udøvede musik, var det meget positivt. De vigtige kriterier var, hvordan de kunne mærke musikken i kroppen, når de udøvede musik, både alene men især sammen med andre. Jamen altså det bare den måde det mærkes. Altså sammen med andre. Jeg synes bare det. Altså nu må vi jo ikke sige det, men altså det lyder godt (griner) (L Per.) Informanterne beskrev, hvordan det er en varm følelse i kroppen af lykke, og hvordan musikken giver dem et stort overskud. De beskrev, hvordan dét at spille musik sammen med andre var en positiv oplevelse, og at musikken ofte frembragte en god dynamik gennem musikalsk sammenspil. Derudover beskrev informanterne, hvordan dét at spille sammen andre ydermere gav en masse positive oplevelser og samvær. Jeg kunne bare mærke at jeg blev helt varm i kroppen (...) jeg blev lykkelig og hvordan det bare gave en fantastisk energi det med musikken. (L Ole.) Måden, hvorpå musikken bliver brugt, skaber nogle særlige følelser hos informanterne. Dét, at man i en enhed kan gøre nytte og bidrage til noget større, har stor betydning for informanternes liv. Musikken bliver også brugt til at tæmme negative følelser ved at bruge musikalsk udøvelse som noget, der skaber glæde. Jeg bruger det jo til terapi, jeg bruger det jo som. Jeg bruger det som, jeg producere nogle endorfiner, jeg for noget sammenspil med andre mennesker, jeg er jo her fordi jeg har nogle psykiske defekter, jeg har skizofreni og høre ofte stemmer og har svært ved at koncentrer mig jeg har nogle vrangforestillinger og bliver ofte bange. (L Ole.) For at komme igennem de forskellige perioder i informanternes liv, hvor de havde det dårligt, har de anvendt musik og gennem musikken styret deres følelser og flyttet deres fokus. Sammenfatning 26

35 Informanterne har en gennemgående enighed om, at musikalsk udøvelse giver dem en følelse af positivitet og et større overskud til hverdagen. Musikalsk udøvelse bliver forbundet med glæde og en særlig følelse af noget, som i kroppen mærkes positivt. I samme omfang kommer informanterne til enighed om, at følelsen ofte opstår under samspil med andre. Informanterne bruger musikalsk udøvelse som terapi for at håndtere negative følelser og for at flytte fokus til noget mere hensigtsmæssigt Hvordan bidrager musikken til informanternes livskvalitet Musikken fylder meget i informanternes liv, og det har det gjort siden deres opvækst. Musikken bliver brugt som en udvej, når der er noget i deres liv, som ikke fungerer optimalt. For at kvaliteten i deres liv ikke går til grunde, hænger musikken ved som noget, der kan give dem et pusterum fra virkeligheden og deres egne følelser. Informanterne fortæller, at musikken danner en ramme for deres liv, som de ikke kan være foruden. Musikken fyldte meget i deres ungdom, især når der var problemer i omgivelserne.... musikken fylde meget i den tid, også da jeg havde en far der var alkoholiker. Men har i hele mit liv spillet musik. (L Ole. ) Faktisk helt frem til jeg flyttede hjemmefra da jeg blev 19, fyldte musik meget i mit liv, jeg kunne ligesom komme væk fra det dårlige derhjemme. (L. 44. Ole.) Informanterne fortalte også, at musikken bliver brugt for at højne kvaliteten i deres liv. Der beskrives, hvordan musikken er blevet brugt til at fastholde en hensigtsmæssig hverdag. Musikken har været noget, der blev brugt aktivt for at holde symptomer og sygdom ude af hverdagsbilledet og højne livskvaliteten i informanternes liv ved at være en aktivitet, som blev brugt aktivt for ikke at blive mere syg.... Lige meget hvor dårlig jeg havde det så kunne jeg altid spille, og det var virkelig noget fedt jeg havde fået med og det begyndt jeg så at bruge aktivet også vil jeg så sige at jeg har været herude lige siden og jeg har ikke været indlagt en eneste gang siden. (L Birgitte. ) Et godt socialt fællesskab gennem musikken er altså væsentligt for informanternes livskvalitet. 27

36 Informanterne beskriver, at det fedt at gå sammen med andre og at lave noget musik sammen. Dette giver anledning til, at informanterne kan få feedback på deres musikalske udøvelse og få bekræftet sig selv i aktiviteten. Informanterne giver udtryk for, at det er dejligt og spændende at høre, hvad andre har at sige om deres musik. Musikken bidrager ydermere til forøgelse af livskvaliteten ved at skabe overskud og energi til andre aktiviteter i hverdagen. Det giver mig overskud og det giver mig en struktur på min hverdag. (L Ole. ) Informanterne fortæller, at kunne stå op om morgenen, fordi de skal ud og spille musik, giver dem et overskud til at komme afsted. Musikken bliver beskrevet som noget, der healer informanterne, så de kan putte deres energi i noget andet og hjælpe dem i deres hverdag til de daglige aktiviteter. Hvis jeg har haft nogle problemer så har jeg kunne behandle det ved at sidde og spille og det er den ro der går tilbage der kan heale mig. (L Birgitte) Sammenfatning Gennem musikken har informanterne haft mulighed for at tackle deres individuelle problemer. Musikalsk udøvelse har bidraget til informanternes opvækst ved at højne kvaliteten gennem deres liv. Informanterne er enige om, at musikalsk udøvelse er med til at flytte fokus fra deres symptomer og gøre livet mere overskueligt. Musikalsk udøvelse har været med til at skabe informanternes sociale omgivelser og giver dem overskud til at kunne klare andre hverdagsaktiviteter. Der er gennemgående enighed om, at musikalsk udøvelse har været med til at højne kvaliteten i hverdagen og give informanterne struktur på uoverskuelige hverdage Informanternes mulighed for udøvelse af musik på værestedet Omgivelserne på værestedet giver meget mere end muligheden for bare at deltage i musik. Der er flere musiklokaler og en stor sal, og der er mulighed for at indspille musik. Informanterne kommer også for at snakke med andre og deltage i andre aktiviteter. Som en informant udtaler: Altså ikke kun for at spille musik. Men bare lave noget sammen. (L Per.) 28

37 Musikken er dog omdrejningspunktet for mange borgere, som bruger værestedet, også dem vi har interviewet. Informanterne beskriver, at det er især det at møde nye mennesker, som kan høre deres historie og har lyst og tid til at snakke. Men også som inspiration til at udfolde deres musik og deres følelser. Informanterne fortæller om stedet som et sted, hvor alle er velkomne, og hvor de behandler og respekterer alle. Omgivelserne på værestedet har været med til at gøre, at nogle af informanterne ikke har det dårligt længere og ikke har været indlagt, siden de startede med at deltage på værestedet. Har jeg det ikke dårlig længer og det skyldes de omgivelser som er her ude. (L. 302 Birgitte) Informanterne har forskellige psykiske symptomer, som gør, at de er tilknyttet værestedet. De beskriver, hvordan stedet har været med til at tage hånd om de problematikker, som udspringer af deres symptomer. Det er nogle personlighedsforstyrrelser, der gør at jeg ikke kan have et fuldtidsjob og derfor er jeg herude og her har jeg bare fundet guldet, jeg kan være her hver dag (L Ole) Værestedets omgivelser bliver værdsat meget i forhold til informanternes udsagn. Informanterne fortæller, at der lægges vægt på det, de finder betydningsfuldt. Informanterne føler, at de bliver respekteret, og at man ikke snakker om sygdom, men at man lægger vægt på at kunne få lov til de ting, som man har lyst til. Dette giver en masse selvtillid og gør, at informanterne får det bedre. Personalet bliver omtalt som dygtige og hyggelige, og at de skaber en god stemning, hvor man kan snakke sammen om alt. Man går og hygger sig, personalet er med til at skabe stemningen og kommer altid hen og giver en, en krammer ( ) Det er jo ikke alle steder, der er sådan, hvor man oplever sådan en positiv energi. (L Ole. ) Informanterne fortæller yderligere, at de har fået det bedre af at kunne spille sammen med andre, og at stedet gør det muligt at spille musik i bands og andre grupper. 29

38 Sammenfatning Der er gennemgående enighed hos informanterne om, at værestedets omgivelser giver dem mulighed for at udøve musik. De er enige, når det kommer til den gode behandling på værestedet og udgangspunktet, som tages ud fra deres behov. Der bliver lagt vægt på det sociale aspekt i den musikalske udøvelse, og at der er gode mulighed for dette. 30

39 5. Ergoterapeutiske perspektiver og teori I det følgende præsenteres udvalgte teorier. Først præsenteres ergoterapeutisk kernefaglighed. Dernæst skildres der, hvordan betydningsfulde aktiviteter hænger sammen med identitet, potentiale, trivsel, livskvalitet og borgerskab samt aktivitetsudøvelse. Vi beskriver, hvorledes Flow-begrebet har indflydelse derpå. Der perspektiveres i denne sammenhæng til recovery. Begrundelsen for, at teoriafsnittet kommer sent i opgaven, er med henblik på vores metodiske fremgangsmåde. Da opgaven tilstræber at være datastyret, er det vigtigt, at vi ikke toner vores og læserens forståelse med respektive teorier, før empirien er indsamlet og analyseret. Først i diskussionen vil vi anvende teori som begrundelse. Som ergoterapeut arbejder vi med aktivitet, person og omgivelser som hovedelementer (4). Ergoterapeutens kernefaglighed er måden, hvorpå aktiviteter kan tilpasses eller adapteres til en person med funktionsnedsættelse både i kognitive, mentale og somatiske sammenhænge. Igennem aktivitetsanalyse kan ergoterapeuten tilrettelægge aktiviteten eller omgivelserne med mulighed for at tilpasse disse til personen (8). Det vil sige, at ergoterapeutens behandling er med til at vedligeholde borgerens aktivitetsidentitet [Occupational identity] gennem betydningsfulde aktiviteter (4). Dette har ergoterapeuten ydermere mulighed for gennem respektive teoretiske begrebsmodeller, som CMOP-E (4). Ergoterapeutens arbejde ligger i at tilpasse betydningsfulde aktiviteter til hverdagslivet i nutiden, så det tilpasses til fremtidens brug. Dette sker ved at tage udgangspunkt i enkelt personens kapacitet, ressourcer og muligheder, så de kan udvikle deres aktivitetsmæssige status (4). I den ergoterapeutiske praksis arbejdes der med borgerens trivsel [well-being] (4). Ifølge ergoterapeutisk praksis skabes dette, når borgeren engagerer sig i de aktiviteter, de finder betydningsfulde. Trivsel opstår, når der er overensstemmelse mellem grundlæggende værdier og de aktiviteter, borgerne tillægger stor betydning (4). Ergoterapeuten arbejder med borgerens evner og egenskaber til at fastholde og fremme værdsatte roller, som støtter 31

40 op om deres aktivitetsmæssige identitet med klientcentrering i fokus (4). Dette giver borgeren mulighed for selv at være medbestemmende i, hvorledes den ergoterapeutiske proces skal udformes, samt hvilket mål der arbejdes imod. I denne sammenhæng sigter ergoterapeuten mod, at borgeren vælger at deltage i betydningsfulde aktiviteter, som fremkalder motivation og understøtter borgerens håb i dét, borgeren finder betydningsfuldt (4). Ergoterapeuten værner yderligere om borgerens tilfredsstillelse for deltagelse i aktiviteter, som tilbyder en særlig mening og skaber drivkraft og motivation i deres liv. Dette er med hensigt på at fremme borgernes sundhed og livskvalitet [quality of life] (4). For at ergoterapeuten kan fremme det optimale engagement hos borgeren, er det vigtigt at skabe en følelse af fuld integration i samfundet. Dette gøres ved retfærdigt at inkludere borgeren under samfundets normer og skabe balance for borgerens tilhørsforhold i forhold til aktivitetsmæssig borgerskab [occupational citizenship] (4). Dette er med henblik på, at mennesker har behov for hverdagsaktiviteter, som fremmer sundhed og trivsel i samfundet. Flow-teorien og skabelsen af flow-oplevelsen bliver i ergoterapien brugt i en kombination med ergoterapeutiske arbejdsprocesmodeller (4). Flow er optimaloplevelsen af harmonisk tilstand med fuld opmærksomhed på aktiviteten, som bliver udøvet (11). Engagement i aktiviteten er essentielt for at opleve flow. En viljemæssig tilstræbelse opnås af autoteliske oplevelser i livets områder, inden for arbejde, samvær og musik ved fuld engagement og forglemmelse af andre livs aspekter. Som ergoterapeut engagerer man borgeren til udførelse af betydningsfulde aktiviteter. Der forsøges skabelse af vilje ved motiverende tiltag gennem de ergoterapeutiske muliggørende færdigheder, som findes i den canadiske model for klientcentreret muliggørelse (CMCE) (4). Ergoterapeuten lægger vægt på menneskets aktivitetsudøvelse [occupational performance] (4). Dette sker med henblik på at muliggøre de kulturelt definerede og aldersrelevante betydningsfulde aktiviteter for den enkelte borger. Dette sker med henblik på, at mennesker har mulighed for at pleje sig selv, nyde livet og bidrage til samfundet i forbindelse med sociale og økonomiske strukturer. 32

41 Aktivitetsudøvelsen er den dynamiske sammenfletning af person, omgivelser og aktivitet, som har en markant betydning for personens liv. Derigennem evnen til at vælge og organisere eget liv (4). Recovery Recovery orienteret tilgang kan formuleres som mulighed for alle til at engagere sig i at komme sig ud fra eget udgangspunkt og diagnose. Recovery defineres både som måden den professionelle indsats struktureres, og hvorledes borgeren selv har indflydelse på processen i at komme sig. (18) Det betragtes som en ideologi med egne begreber og teoretisk forståelse (18). Der skelnes mellem recovery og rehabilitering, da recovery er borgerens egen proces, og rehabilitering er tilknyttet den professionelle indsats. Borgerens recoveryproces er betonet af egen vinkel og diagnose. Recovery skal dermed forstås som det enkeltes menneskes gennemlevelsesproces for at komme videre i livet. Det er en erkendelsesproces, hvor der fokuseres på eget selvbillede; jeget, som ikke er underkastet sygdommen. Derimod forstås rehabilitering som den praksis, der udøves af den bestemte professions respektive tilgang. Ifølge antropolog Pernille Jensen kan der ikke skildres en simpel sammenhæng mellem disse (18). Der findes flere bud på, hvorledes recovery skal beskrives fra subjektivt synspunkt. Det gennemgående er dog en beskrivelse af recovery som en proces fremfor et endegyldigt mål (18). Det handler om at give mennesker mulighed for at genvinde magt over deres eget liv og give dem mulighed for at få en anden rolle end syg. Det handler både om at lære at leve med den psykiske diagnose, samt at overvinde de begrænsninger der er tilknyttet og dermed give potentiale for udvikling. Som ergoterapeut forholder man sig også til recovery ved at have fokus på hverdagsrehabilitering og ve at se på hvilke aktiviteter, der er betydningsfulde for den enkelte borger, så de kan leve et normalt liv uden nogle problematikker og sikre sig, at deres livskvalitet er i top. Ergoterapeuterne har i psykiatrien fokus på recoveryprocessen via betydningsfuld aktivitetsudførelse, mindskelse af brugen af tvang, muliggørelsen af brugen af hjælpemidler i hjemmet, samt at have fokus på at behandlingen er ligestillet med somatisk behandling. 33

42 6. Diskussion Afsnittet indeholder en resultatdiskussion, samt en metodediskussion. Det beskrives ud fra de temaer, som fremgår af resultatafsnittet. Metodediskussionen består af diskussion af valget af dataindsamlingsmetode og vurdering af reliabilitet samt intern og ekstern validitet Resultat diskussion Informanternes Identitet i forhold til det at spille musik Musik og identitet beskrives af informanterne som noget, der ligger dybt inkarneret i deres liv. For at forholde os til, hvad det vil sige at have en aktivitet som en del af identiteten, vil vi diskutere, hvorvidt identitet og musikalsk udøvelse som aktivitet kan påvises at være sammenhængende. Ifølge Even Ruud er identitet, musikoplevelse og minder kædet tæt sammen. Sættes dette i perspektiv til menneskets sociale grupper og kulturelle positioner, kan det have indvirkning på identiteten. Tilhørighed af bestemte steder og tilhørighed i bestemte tidsepoker, både personlig og historisk tid, er i et sammenvævet perspektiv med til at skabe menneskets identitet (7). Altså en tolkning heraf kan være at hele livets forløb er opbygget af de aktiviteter, vi vælger at udøve, samt er med til at danne ramme for, hvordan identiteten kan se ud. Even Ruud beskriver, at gruppetilhørighed, venskab og personlige relationer til udvikling af værdier er indkapslet i emotioner og oplevelser, som er knyttet til musikken. Dette kan beskrives som emotionelle højdepunktsoplevelser, hvor musikken har berørt kroppen dybt eller har givet oplevelser af grænseoverskridende facon (7) Dette kan man sige indordner sig under informanternes udsagn om musikken som aktivitet. Deres oplevelser af musikken har været en essentiel del af dem hele livet. Deres positive oplevelser med musik i familien samt på Værestedet Fuglehøjen danner ramme for opbygningen af informanternes identitet, ifølge Ruuds beskrivelse. Negative erfaringer kan også betragtes som oplevelser i livet. De kan have indvirkning på livet og kvaliteten og derfor give nogle udfordringer. Der kan være mange grunde til negative oplevelser. Alle mennesker møder modgang, som kan virke nedtrykkende og give et negativt 34

43 eller forvrænget selvbillede. Psykisk sygdom, som bringer nogle symptomer, gør livet mere kompliceret, end det normalt er. Funktionsnedsættende symptomer kan være med til at komplicere tilstedeværelsen endnu mere. At kunne udøve en aktivitet, som er betydningsfuld for hverdagen, er essentiel i forbindelse med at opretholde selvet eller identiteten, da den kan have betydning for, hvem man er som menneske. Niels Hannibal beskriver, at det vigtigt, at en borger oplever, at terapeuten lader borgeren føre an i forhold til den bestemte spillemåde, sangvalg og bestemmelse i, hvordan sangene fremføres ud fra hukommelsen frem for det konkrete stykke musik. Musikken skal dannes til et stabilt ståsted i forbindelse med en meget usikker verden (19). I ergoterapeutisk praksis læner det sig op af aktivitetsmæssig identitet (4), hvilket er, når informanterne får udtrykt selvet gennem forskellige aktivitetsbaserede roller (20). Altså et billede af hvilke aktiviteter en borger ønsker at inddrage i sit liv som betydningsfuld rolle. At spille musik, at være musiker og at bruge musikalsk udøvelse som aktivitet giver borgere deres ønskede identitetsroller. Der er flere aspekter, hvori musikken er med til at udvikle informanterne i den retning, som ønskes, og dette giver dem mulighed for flere roller i aktiviteten, musikalsk udøvelse. Informanterne i interviewet beskriver deres roller i familien, socialiseringen på værestedet og samfundet, samt deres roller som musikere. Socialisering beskrives som interaktionen mellem mennesker, som foregår på mikroniveau. Altså hvor mening og værdier skabes i forhold til opfattelsen af den sociale virkelighed. Dette beskrives som et udgangspunktet for at skabe tilknytningsforhold til den samfundsmæssige struktur (20) Dette kan perspektiveres til aktivitetsmæssig borgerskab (4). Informanterne beskriver deres identitet gennem deres livshistorie i forbindelse med aktiviteten musikalsk udøvelse, og at dette har betydning for deres identitet. Aktiviteten beskrives som en betydningsfuld del af deres personlighed, og der kan derfor argumenteres for, at musikalsk udøvelse er en betydningsfuld aktivitet. Ergoterapeutens arbejde er altså vigtigt i forbindelse med at muliggøre betydningsfulde aktiviteter, da den er en del af den aktivitetsmæssige identitet, og derfor en del af opbygningen af selvet. Mihaly Csikszentmihalyi beskriver flow som en ultimativ oplevelsestilstand, hvor man går i et med den betydningsfulde aktivitet, og alle andre indtryk fortrænges (11). Oplevelsen af flow i en aktivitet kan også være et element i identitetsdannelse. Hvis aktiviteten således forbindes med højdepunktsoplevelser, kan den, ifølge Ruud, danne grundlag for en identitet. Oplevelses der flow under aktiviteten, stiger interessen, viljen og 35

44 motivationen for at deltage, samt det bidrager til et stærkere selvbillede, som i ergoterapien kategoriseres som aktivitetsmæssig identitet. Sammenfatning Ifølge den ergoterapeutiske teori, aktivitetsmæssig identitet, er menneskets identitet skabt ud fra de aktiviteter, de udøver, samt hvilke sociale grupper de udfører aktiviteterne med og dertilhørende omgivelser. Rollen som musiker og deres opleves med musikken har været et udgangspunkt for informanterne, som de har kunne falde tilbage på og anvende i deres recovery proces. Dette kan desuden sammenlignes med Niels Hannibal og Even Ruuds beskrivelse af identitetsdannelse. Musikalsk udøvelse har været en betydningsfuld aktivitet for informanterne. Ifølge Mihaly Csikszentmihalyi kan dette perspektiveres til oplevelsen af flow. I ergoterapien anvender man betydningsfulde aktiviteter til at fremme livskvalitet, og dette stemmer overens med informanternes oplevelser af musikalsk udøvelse Hvordan startede musikken for informanterne og hvordan anvendes den Ifølge Even Ruud er identitetsopbygning afhængig af, hvor vigtig musik er for dannelse af minder og oplevelser (7). Informanterne har oplevet musikken som en del af deres barndom og familieliv, hvilket gør, at der er stærke følelser indblandet. Even Ruud beskriver, at tilhørighed i forskellige samfundsgrupper eller kulturer er medbestemmende i dannelse af minder og betydningen af dem (7). Dette kan sættes i perspektiv til ergoterapeutisk teori, der vurderer, at mulighed for aktivitetsmæssig potentiale udspringer fra en kombination af borgerens kapacitet og mulighed for udøvelse af aktiviteter i forbindelse med de givne ressourcer, som samfundsstrukturelle omgivelser danner. Informanterne pointerer, at der er symptomer, som kan være begrænsende, og at musikken bliver brugt til at sætte fokus på noget andet. Dette kan sættes i perspektiv til Even Ruuds beskrivelse af, at musikken kan flytte og ændre sindstilstande (7). 36

45 ... jeg kan tage nogle simple opgaver i køkkenet og gøre det uden at tænke over det, det hele er bare blevet nemmer (L Ole) Informanternes måde at håndtere symptomerne på, kan beskrives som recoveryprocessen. Den recovery orienterede tilgang stemmer overens med informanternes udtalelser. Deres oplevelse af mulighed for selv at tage fat, der hvor begrænsningerne er væsentligst, kan direkte perspektiveres til, hvordan recovery tilgangen udføres. Desuden beskriver informanterne omkring ejerskab af deres egen proces i at komme sig, hvilket er, hvad den recovery orienterede tilgang handler om (18). Ejerskab og indflydelse på sit eget liv er vigtigt. Dette kan begrundes ved at sige, at ejerskab og indflydelser er magt. Magt er vigtigt som drivkraft, hvilket er vigtigt i at kunne se frem af og arbejde mod et mål. Recovery handler dog mere om processen og ikke selve målet (18). Ydermere kan der diskuteres i forhold til magtdelingsforhold, når det kommer til en rehabiliteringsproces og recoveryprocessen. Dette med udgangspunkt i terapeutens rolle og borgerens rolle og blandingen af de to processer i en overensstemmende balance. Foucault beskriver magt som en elementær kraft, som er grundstenen i sociale relationer. Desuden mener han, at de nationale sundhedsprogrammer udøver totalitær magtdeling, hvor individet er en genstand, samt den individualiserede magt hvor borgere ledes omsorgsfuldt gennem systemet (21). En recovery orienteret tilgang kan perspektiveres til det, som Foucault beskriver som den pastorale magt, også kaldet individualiseret magt. Dette er i modsætningen til den professionelle rehabiliteringstilgang, som mere læner sig op af den totalitære magt (21). Magt og sundhed forbindes således på en særlig måde. Man kan sige, at informanternes udsagn kan tolkes som tilfredshed. Den recovery orienterede tilgang hjælper informanterne til at få medbestemmelse og indflydelse på deres liv. Sammenfatning Informanternes beskrivelser at oplevelser med musikken har en tæt sammenhæng med deres opvækst og ungdom og er derfor værdifuld. Dette stemmer overens med, hvad musikterapeuten Even Ruud beskriver om oplevelser og tilhørighed. Informanterne fortæller yderligere, at tiden og samfundet dannede ramme for deres oplevelser med musikken, 37

46 hvilket også kan siges at høre under Even Ruuds udtalelse. Dette kan sammenlignes med den ergoterapeutiske teori i henhold til aktivitetsmæssig potentiale og identitet. Måden, informanterne bruger musikken, stemmer særdeles overens med den recovery orienterede tilgang, hvor de har mulighed for selvbestemmelse i behandlingsforløbet Musik og trivsel i informanternes hverdags ramme Musik kan skabe kontakt, og den kan fremme kommunikationen, sådan bliver det beskrevet i tidsskriftet, Ergoterapeuten, hvor titlen er om melodien der blev væk: og måske fundet igen? af ergoterapeuten Ellen Thomasen. Her beskrives musikken som et unikt middel, der er med til at være indsigtsgivende og fællesskabsskabende, samt smertelindrende (6). Ja når jeg har nogle symptomer så bruger jeg meget musikken til at få mine tanker på noget andet (L Ole.) Jeg kan kommunikerer med andre og det har jeg altid været bange for, men jeg tror at gennem musikken er jeg blevet bedre til at gøre mange hverdagsting, hvis man kan sige det sådan(griner). (L Ole.) Nogle af aspekterne kan sammenlignes med informanternes udsagn om, hvordan de får mulighed for øget trivsel ved at anvende musik som aktivitet. De har nu mulighed for at kommunikere med andre og udvikle deres egenskaber gennem socialisering (20). Det beskrives af Anita Collins i Music Education and the Brain: What Does It Take to Make a Change?, at musikken har stor indflydelse på menneskers udvikling af egenskaber og funktioner. I artiklen beskrives det, at musikalsk udøvelse har positiv og vedvarende effekt på at forbedre kognitive egenskaber samt fysisk udvikling og trivsel (10). Holdes dette op imod informanternes udsagn, ser man en lighed i deres beskrivelser om god trivsel i hverdagen og udvikling af deres egenskaber, som kan knyttes til deres trivsel i samfundet. selvom jeg ikke har et fuldtidsarbejde, at jeg bliver set på som et menneske der kan nogle ting og det er med til at drive mig vildt meget fremad, og så kan jeg begynde at drømme om hvad mine næste mål kan være, hvorimod hvis jeg blev set på som en der ikke kunne noget så ville jeg ikke drømme noget ikke. (L: Birgitte. ) 38

47 Dette kan perspektiveres til den ergoterapeutiske teori om aktivitetsmæssig borgerskab (4) Sammenfatning Den ergoterapeutiske teori og den recovery orienterede tilgang stemmer overens med udtalelser fra informanterne, der som udgangspunkt anvender musikalsk udøvelse til at øge trivslen for sig selv i deres egen proces i at komme sig. Musikken har givet muligheden for at kunne kommunikere med andre i sociale relationer udover i deres musikalske sammenspil. Dette stemmer overens med Anita Collins videnskabelige undersøgelse, der ser på hvilke kognitive fordele, der er ved at spille musik. Musikalsk udøvelse kan ifølge ergoterapien give en følelse af aktivitetsmæssig borgerskab i samfundet Informanternes følelser igennem musikken Even Ruud beskriver, at musikken farvelægger øjeblikket og hændelser med følelser. Musikken kan skabe relationer til tid og sted, så verden ikke fremstår som en tilfældighed uden nogen hensigt. Følelser, som opleves gennem musikken, giver en vigtig plads i skabelsen af identiteten, da den medbringer mange følelser og spiller en vigtig rolle i, hvordan vi som mennesker skaber vores selvbillede. Alle individer har ifølge Carl Rogers brug for accept fra andre i forhold til selvopfattelse og i forhold til opretholdelse af selvet. Altså at andre respekterer én, som man er (21). Følelser af trivsel i samfundet, følelser i forbindelse med flow oplevelse i en aktivitet og følelsen af at have høj livskvalitet kan kædes sammen med musikken (7). Dette stemmer overens med de følelser, informanterne beskriver, at udøvelse af musik giver dem. De positive oplevelser med god dynamik og glæde kan overføres til Even Ruuds beskrivelse af, hvordan musikken har en endegyldig og essentiel betydning for informanternes liv og identitet. Jeg kunne bare mærke at jeg blev helt varm i kroppen (...) jeg blev lykkelig og hvordan det bare gave en fantastisk energi det med musikken. (L Ole.) Ud fra citatet kan der tolkes, at der opstår en oplevelse af flow under aktiviteten, og derfor føler informanterne sig ophøjede af lykke ved at udøve musik (11). Den ergoterapeutiske teori om aktivitetsudøvelse kan her tilknyttes som perspektiv i 39

48 forbindelse med, at der skal være en tilfredsstillende tilgang til udøvelsen af den betydningsfulde aktivitet (4), hvilket der kan vurderes at være igennem oplevelsen af flow (11). Sammenfatning Musik kan, ifølge Even Ruud, anvendes til at sætte følelser i relation til hændelser, og selve den musikalske udøvelse er, ifølge Mihaly Csikszentmihalyi, med til at skabe flow. Ergoterapien i sammenhæng med Even Ruud beskriver desuden, hvordan musikalsk udøvelse er med til at skabe trivsel og kan have en væsentlig betydning i forbindelse med dannelsen og opfattelsen af ens eget selvbillede. Dette kan sammenlignes med Carl Rogers udtalelse om dannelse af selvet. I ergoterapien har vi fokus på aktivitetsmæssig identitet, som kan sammenlignes med informanternes udtalelser om, at forskellige roller og følelser bliver skabt i relation til aktiviteten Hvordan bidrager musikken til informanternes livskvalitet Even Ruud beskriver, at musikken og dens funktion har indvirke på menneskers livskvalitet. Han beskriver dette ved at sætte identitet og musikalske handlinger i perspektiv til, hvorledes livskvaliteten udfoldes. Ruud udtaler, at positive oplevelser med musikken er vigtige i forhold til at arbejde med æstetik som læring og dannelse (7). Livskvalitet, eller Quality of life, vurderes ud fra et ergoterapeutisk perspektiv som noget, der understøtter informanternes forhåbninger om at udøve deres favoriserede aktivitet og skabe motivation og fremdrift i deres liv gennem den valgte aktivitet (4). Aktiviteten skal fremme sundhed og mulighed for empowerment (4), som også indgår i den recovery orienterede proces, som er borgernes egen proces i at komme sig (18). Informanterne beskriver, at musikalsk udøvelse hjælper dem med at opretholde struktur i hverdagen. Det giver mig overskud og det giver mig en struktur på min hverdag. (L Ole.) Sammenfatning I forhold til menneskers livskvalitet har musikalsk udøvelse en direkte påvirkning af dette. De positive oplevelser med musikken er med til at danne grundlag for læring og dannelse af roller i andre aktiviteter. Dette bliver muligt at udføre, fordi man kan få lov til at udøve den 40

49 betydningsfulde aktivitet som at spille musik. I relation til hvordan det bliver nemmere for informanterne at strukturere hverdagen og overkommen den Informanternes mulighed for udøvelse af musik på værestedet På værestedet har informanterne mulighed for at udøve musikalske aktiviteter i hensigtsmæssige rammer. De har muligheden for at vedligeholde deres betydningsfulde roller i samfundet og i det sociale fællesskab, samt at vedligeholde deres aktivitetsmæssige identitet, hvilket bidrager til mulighed for aktivitetsudøvelse (4). Informanterne beskriver, at der er tilgængelighed for både at kunne udøve musikken alene og med andre, hvilket støtter deres ønskede roller. Derfor stemmer dette overens med den ergoterapeutiske teori. Informanterne har desuden ikke mulighed for at varetage fuldtidsarbejde og har derfor ikke den rolle i samfundet. Dette kan perspektiveres til informanternes aktivitetsmæssige borgerskab (4). Stedet kan opretholde motivationen til at komme og deltage i betydningsfulde aktiviteter, som kan give struktur og støtte i hverdagen i forhold til de psykiske symptomer, som kan give begrænsninger. Stedet kan muliggøre vedligeholdelse af aktivitetsudøvelse og den aktivitetsmæssige identitet (4). Dette stemmer overens med den recovery orienterede tilgang, hvor borgeren skaber egen proces (18). Sammenfatning Ifølge ergoterapien er omgivelserne essentielle i forhold til at kunne spille musik. Man kan sige, at det er vigtigt at kunne udføre aktiviteten, da den i forhold til ergoterapien er med til at strukturere informanternes hverdag. I kraft af at spille musik med andre kan man føle sig som en del af samfundet ved at have noget at give sig til og have indflydelse på. Dette kan perspektiveres til aktivitetsmæssigt borgerskab og identitet. Derudover spiller omgivelserne en stor rolle i forhold til den recovery orienterede tilgang Overførselsværdi Anita Collins, som inden for de seneste år har arbejdet med hjernens processer og hjernens udvikling i forhold til at udøve musik, beskriver i hendes studier fordelene ved at udøve musik og hvilke dele i hjernen, som bliver udviklet. Man kan argumentere for, at udviklingen af 41

50 hjernen bidrager til øget funktion i andre handlinger og aktiviteter i livet. Hjernecentrene, som bliver stimulerede, er omfattende, og udviklingen af kognitive, mentale, fysiske og især sansemæssige egenskaber bliver forøget. Sansesystemet er væsentligt, når det kommer til æstetisk dannelse, og udgangspunktet for musikalsk udøvelse udspringer deraf (22). Man kan argumentere for, at en mættet og hensigtsmæssigt stimuleret sansesystem kan resultere i en forbedret aktivitetsudførelse. Dette gælder både i forbindelse med den musikalske udøvelse som aktivitet, men det kan også overføres til andre aktiviteter, hvori æstetikken og aktiveringen hjernecentrene indbefattes. Mulighederne for at bruge musikalsk udøvelse som behandling kan yderligere diskuteres i forhold til Anita Collins undersøgelse om musikeres egenskaber i forhold til ikke-musikeres egenskaber. Her påviser hun, at mennesker, som udøver musik, har skærpede egenskaber kognitivt og fysisk. Niveauet i problemløsning, strukturering og organisering er højere ved mennesker, som spiller musik (10), og det har derfor indflydelse på trivslen og livskvaliteten. Det stemmer overens med informanternes udsagn om, at musikken hjælper dem til at komme sig, hvilket også er en del af den recovery orienterede proces (18). Sammenfatning Musikalsk udøvelse påvirker de kognitive funktioner og udviklingen af hjernen. Således kan man argumentere for, at musikalsk udøvelse øger egenskaber, som gør hverdagen nemmere at overskue, samt overføres til andre aktiviteter. 42

51 6.2. Metodediskussion Igennem udvælgelsesprocessen blev der identificeret kriterier for både den interne og eksterne validitet, det relevante heraf vil fremgå i følgende afsnit. Der argumenteres desuden for valget af fokus på symptomer frem diagnoser. Vi kritiserer valget af forståelsesniveau igennem opgaven med hensyn til vores metodiske tilgang, og vi beskriver tankerne bag valg af interviewstil, samt forforståelsesniveau Reliabilitet og validitet og begrundelse for symptombaseret fokus Ifølge nogle kvalitative forskere beskrives det, hvorledes de har ignoreret eller helt afvist spørgsmål om validitet, reliabilitet og generalisering. Dette forholder sig sådan, fordi de hænger sammen med den positivistiske undersøgelsesmetode (16). I følgende afsnit beskriver vi reliabilitet og validiteten i sammenhæng med vores kvalitative studie. Reliabiliteten Vi tilstræbte at udvise gennemsigtighed gennem hele den metodiske proces, hvilket taler for projektets reliabilitet. Dette gjorde vi ved at udforme interviewguiden. Men som Kvale og Brinkmann beskriver, kan gennemsigtigheden kun udformes i forhold til ledende spørgsmål (16), hvilket vi ikke gjorde brug af i guiden. Intern validitet Begrebet intern validitet kan tilbageføres til den stringente udvælgelsesproces, hvor vi søgte at højne projektets gyldighed gennem valg af informanter, som antageligt bedst muligt ville kunne belyse problemstillingen. Gyldigheden af undersøgelsen kan betegnes som valid, da vi har forholdt os inden for de gældende rammer af vores kernefaglighed som ergoterapeuter. Indholdet i undersøgelsen er nøje vurderet og retningslinjerne er overholdt. Med den strategiske udvælgelse af informanter kunne vi sørge for at højne den interne validitet, idet informanterne blev udvalgt med det specifikke formål at kunne belyse 43

52 problemstillingen. Derfor, med strategisk udvælgelse, blev det elementet i metoden, som ville styrke validiteten på resultatniveauet i projektet (13). Ekstern validitet Ekstern validitet kan beskrives i sammenhæng med kvalitetskriteriets overførbarhed, som er overvejelse over, at resultaterne er overførbare til andre aktiviteter. Vi vurderer, at resultaterne, som projektet belyser, er sammenhængende med vores problemstilling, samt med vores formål. Begreber, som fremgår af subjektiv karakter, kan i mindre grad forventes at overføres i samme omfang i et kvalitativt studie som i et kvantitativt studie. Det kan begrænse overførbarheden (16). Den eksterne validitet, som beskrives af Malterud, at have begrænsninger i forhold til strategisk udvælgelse er med til at bestemme overførbarheden (13). Vi vurderer, at projektet har en høj ekstern validitet, selvom det kan diskuteres, hvorvidt et kvantitativt studie kan belyse og uddybe dette i højere grad. Begrundelse for symptombaseret tilgang, frem for fokus på diagnoserne. I stedet for at tage udgangspunkt i informanternes psykiske diagnoser tog vi udgangspunkt i begrænsninger og funktionsnedsættelser ved symptomerne. Dette gjorde vi for at skabe et udgangspunkt, hvor mennesker ikke ér deres diagnose, men i stedet lider af problematikker i livet som begrænser deres aktivitetsudøvelse. Dette giver desuden en bredere overførbarhed i forhold til at inkludere mennesker med psykiske sygdomme som erhvervede skader, der lider under psykiske eller kognitive symptomer Interview, forforståelse og forståelsesniveau Vi udførte semistrukturerede enkeltpersonsinterviews. Det gjorde vi, fordi de ikke blev betonede af andres reaktioner, holdninger og værdier, som det kan forekomme i f.eks. gruppeinterview. Ved gruppeinterview interviewes borgere sammen, og en borger kan derfor hurtigt overtage styringen for de andre og svare på deres vegne. Forforståelsen kan også give indhold og styrke. Den kan være inspirerende og være en vigtig banebryder i projektet. Men forforståelsen kan også give visse faldgruber, herunder tillader 44

53 forforståelsen at overdøve den videns forståelse, som det empiriske materiale kunne have leveret (13). I vores interview har vi taget os selv i, at fremgangsmåden kan være påvirket af vores egen forforståelse, og derfor er det svært at være helt induktiv, selvom vores interviewguide og fremgangsmåde i interviewene har været induktive. Igennem interviewene har vi ikke kunne undgå at gå over i den deduktive metode i meget få tilfælde. Grunden til dette er, at når man beder informanterne udbyde visse spørgsmål, er ens egen forståelse for emnet så stort, at man spørger ind til konkrete oplevelser, som vil besvare ens spørgsmål, så det dækker det, vi undersøger. Interviewet er induktivt opbygget, så det vi gjorde, for at fralægge os vores egen viden om emnet, var at skrive interviewguiden så grundig, at alle spørgsmål blev åbne spørgsmål, der lægger op til, at informanten kunne komme med deres egne ord og ud fra deres perspektiver komme med svar, der vil belyse deres livsverden. Forståelsesniveau Vi tilstræbte en fænomenologisk tilgang til projektet, og vi ville derfor så vidt muligt være styret af vores data. I resultatafsnittet var det svært at fastholde et selvforståelsesniveau uden tolkning. Derved flyttede vi os over til common sense forståelsesniveauet (16). 45

54 7. Konklusion Hvordan oplever borgere på et kommunalt værested, at musikalsk udøvelse påvirker deres aktivitetsudøvelse? Afsnittet besvarer projektets problemstilling på baggrund af den indsamlede empiri, samt diskussioner deraf. Musikalsk udøvelse har en stor rolle for borgere på et kommunalt værested i forhold til deres identitet. Ifølge ergoterapeutiske teorier kan musikalsk udøvelse beskrives som en betydningsfuld aktivitet, der støtter op om informanternes aktivitetsvæsen. Musikalsk udøvelse og det kommunale værested er med til at fremme interesser, vilje og motivation til deltagelse i aktiviteter. Det kan derfor konkluderes, at det kommunale værested hjælper informanterne med at danne, vedligeholde og tilpasse roller, som er betydningsfulde for dem. Dette bidrager til informanternes aktivitetsmæssige identitet. Dette er et omfattende element i, hvordan musikalsk udøvelse påvirker informanternes aktivitetsudøvelse. Desuden kan dette sammenlignes med Niels Hannibal og Even Ruuds beskrivelse af, hvorledes musikalske aktiviteter bidrager til identitetsdannelsen. Musikalsk udøvelse kan også bidrage til borgerens livskvalitet. Dette kan perspektiveres til den recovery orienterede tilgang, hvorigennem borgere får mulighed for at planlægge deres egen behandlingsproces i en rehabiliterende sammenhæng. Man kan derfor konkludere, at musik kan være en del af borgerens livskvalitet, Dette kan konkluderes, da den betydningsfulde aktivitet understøtter informanternes håb og fremkalder motivation til udøvelse af aktiviteter, som, set fra et ergoterapeutisk perspektiv, bidrager til deres trivsel. Dette betyder, at de får mulighed for at pleje selvet og nyde livet. Det kan derfor begrundes, at borgere, som bruger musikalsk udøvelse, kan hjælpes til at overkomme psykiske problematikker og begrænsninger, hvilket styrker deres aktivitetsudøvelse. En positiv oplevelse af mulighed for sund trivsel på værestedet er ydermere essentielt. Dette hænger sammen med, hvorledes borgere engagere og fordyber sig i betydningsfulde aktiviteter, samt evnen til at skabe værdsatte roller, som støtter op omkring deres aktivitetsvæsen og mål. Betydningsfulde aktiviteter kan Ifølge Mihaly Csikszentmihalyi være med til at give oplevelsen af flow og kan i et ergoterapeutisk perspektiv understøtte borgerens aktivitetsudøvelse. 46

55 Rollen som musiker er med til at give et positivt selvbillede som menneske. Værestedet er med til at give borgerne en rolle i samfundet. Hvis dette sættes i perspektiv til ergoterapien, muliggør det borgerens aktivitetsmæssige borgerskab og chance for et retfærdigt og inklusivt samfundsbillede. Det aktivitetsmæssige borgerskab understøttes i forbindelse med vedligeholdelse af en indholdsrig rolle i den samfundsmæssige struktur. Teori påpeger, at positive oplevelser med musikken er med til at danne grundlag for læring og dannelse af roller i andre aktiviteter og støtter op omkring borgernes aktivitetsmæssige udøvelse. Dette kan sættes i relation til, hvordan det bliver nemmere at strukturere hverdagen og overkomme begrænsninger. Den neurologiske udvikling i forbindelse med musikalsk udøvelse kan i samme omfang øge egenskaberne og muliggøre aktiviteter i hverdagen ved at udvikle hjernefunktioner. Borgerne bliver påvirkede af den musikalske udøvelse i en positiv retning. Det kan altså konkluderes, at musikalsk udøvelse og det kommunale værested har indflydelse på borgernes opretholdelse af trivsel, aktivitetsmæssig identitet, aktivitetsmæssige borgerskab samt aktivitetsmæssige potentiale. Derudover har omgivelserne på værestedet en markant positiv indflydelse i at muliggøre en hensigtsmæssig aktivitetsudøvelse. Studiet vurderes at være gyldigt, men det kan kræve andre undersøgelser for at højne validiteten. Dette kan ske gennem flere kvalitative studier omkring samme emne eller gennem kvantitative studier. 47

56 8. Perspektivering Det kunne være interessant at undersøge det samfundsmæssige, økonomiske perspektiv i forhold til det, Birgitte fortæller. Siden Birgitte startede på Værestedet Fuglehøjen, har hun ikke har været indlagt. Siden hun begyndte at bruge værestedet og musik som aktivitet, har det ikke været nødvendigt at få lægehjælp. Det koster samfundet mere at have en borger indlagt, end at have hende tilknyttet et værested med en recovery orienteret tilgang og med brugen af musik til at komme sig. Derfor kunne det være relevant at undersøge sammenhængen heraf. En anden relevant undersøgelse kunne være at se på hvordan, man kan tilpasse omgivelserne på et andet socialpsykiatrisk værested og fremme mulighederne for musikalsk udøvelse, så borgerne får de samme muligheder for at deltage i musikalske aktiviteter som på Værestedet Fuglehøjen. Det vil være oplagt at se på, hvordan man kunne etablere et tilsvarende koncept, og hvordan det vil udfolde sig. Det kunne være spændende at evaluere på dette og sammenligne det med Værestedet Fuglehøjen. Derved kunne man få en mere omfattende diskussion af, om det er musikken eller selve Værestedet Fuglehøjen og stedets omgivelser, som giver informanterne de positive oplevelser. 48

57 Litteraturliste 1. Tal til psyken (September ) [citeret ]. Hentet fra: 2. Whiteford HA, Degenhardt L, Rehm J, Baxter AJ, Ferrari AJ, Erskine HE, m.fl. Global burden of disease attributable to mental and substance use disorders: findings from the Global Burden of Disease Study The Lancet. 9. november 2013;382(9904): Strategi - politik-ark_om_ergoterapi_og_psykiatri [citeret ] Hentet fra: 4. Townsend E, Polatajko HJ. Menneskelig aktivitet II : en ergoterapeutisk vision om sundhed, trivsel og retfærdighed muliggjort gennem betydningsfulde aktiviteter. Kbh.: Munksgaard Danmark; sider. 5. Kielhofner G. MOHO-modellen : modellen for menneskelig aktivitet : ergoterapi til uddannelse og praksis. 2. udg. Kbh.: Munksgaard Danmark; sider, illustreret. 6. Thomasen E. Om melodien der blev væk :... og måske fundet igen? Ergoterapeuten. 2001;62(22): Ruud E, Ruud E. Musikk og identitet. 2. udg. Oslo: Universitetsforlaget; sider. 8. Dekkers M. Aktivitetsanalyse i ergoterapi. Aarhus: Via Systime; sider, illustreret. 9. Nyboe L, Hvalsøe B. Lærebog i psykiatri : for ergoterapeuter og fysioterapeuter. Kbh.: Munksgaard Danmark; sider. 10. Collins A. Music Education and the Brain What Does It Take to Make a Change? Update Appl Res Music Educ. 1. maj 2014;32(2): Csikszentmihalyi M. Flow : optimaloplevelsens psykologi. Virum: Dansk psykologisk Forlag; sider. 12. Bekendtgørelse af sundhedsloven [Internet]. LBK nr 1188 sep 24, [citeret ] Hentet fra: Malterud K. Kvalitative metoder i medisinsk forskning : en innføring. 3. utgave. Oslo: Universitetsforlaget; sider, illustreret. 14. Recovery og social inklusion - PsykiskSårbar.dk [Internet]. [Citeret ]. Hentet fra: 49

58 15. Langdridge D. Phenomenological psychology : theory, research and method. Harlow: Pearson Education; s., illustreret. 16. Kvale S, Brinkmann S. Interview : det kvalitative forskningsinterview som håndværk. 3. udg. Kbh.: Hans Reitzel; sider. 17. Beedholm K. Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område : indblik i videnskabelige metoder. Glasdam S, redaktør. Kbh.: Dansk Sygplejeråd; sider, illustreret. 18. Bedrepsykiatri, Recovery [citeret 10. januar 2017]. Hentet fra: Frederiksen B, Lerche H, Hannibal N. Musikterapi i psykiatrien online. Musik Psykiatri Online [Internet]. [citeret ] Hentet fra: Schrøder I, Schultz Petersen K, redaktører. Sociologi og rehabilitering. Kbh.: Munksgaard; sider, illustreret. (Ergo/fys Munksgaard Danmark). 21. Renolen Å. Psykologi - for sundhedsprofessionelle. Kbh.: Gad; sider, illustreret. 22. Vollmann H, Ragert P, Conde V, Villringer A, Classen J, Witte OW, m.fl. Instrument specific use-dependent plasticity shapes the anatomical properties of the corpus callosum: a comparison between musicians and non-musicians. Front Behav Neurosci. 2014;8:

59 Bilagsfortegnelse Bilag 1 - Interviewguide Semistruktureret interview. Hvordan oplever brugere på et kommunalt værested, at musikalsk udøvelse påvirker deres aktivitetsudøvelse? Metode Tema Forsknings Spørgsmål (deduktiv) Interview spørgsmål (Induktiv) Kommentar/note r Begyndelse: Fænomen Præsentation Frederik Berner Skabe en Udfoldelse: af os og emne. og Mads Due kontakt, Interview af Hvad arbejder Egeslund. relation og brugere if. musik. vi med: musik Interviewet skal tryghed. og ergoterapi bruges til vores Tydeliggør Hvad bacheloropgave. rammerne, undersøger vi: Hvordan hensigten oplevelsen af musikken og mål med brugen af påvirker bruger af samtalen. musik. Fuglehøjens Hvad vil vi Aktivitetsudøvels gerne vide: e Informantens livsverden (Husk) Borgeren. Anonymiserin g: Hvad vil du Baggrund:. gerne hedde? Hvem de er: Køn. Alder. Baggrund. 51

60 Vil du fortælle lidt om dig selv? Beskæftigelse. Nærmeste familie /relation Midterdele Aktivitetsmæssig Hvordan vil du Hvordan kom n: identitet. (MAII) beskrive din du i gang med Udforske aktivitetsmæssige at spille musik problemer Aktivitetsudøvels identitet? og hvad og forstå e. (MAII) Hvordan fik du din gjorde du klientens rollen som begyndte? perspektiv? musiker? Har du Hvad Strukturere nogle inspirerede samtalen, aktivitetsmæssige dig? sørger for problematikker at vi kommer rundt om alt Musikalsk udøvelse Aktivitetsmæssig potentiale [Occupational potential] (MAII) Overførselsværdi er til andre aspekter af borgerens hverdagsliv. med at spille musik? Hvordan udvikler du dine kompetencer gennem musikken? (koncentration) (hukommelse) (opmærksomhed) Hvor længe har du spillet musik? Hvilket instrument spiller du på? Hvor længe tog det at Hvilke ressourcer i oplever du som har en overførselshverdi lære? (Falder det dig nemt at spille musik?) g? 52

61 Trivsel [wellbeing] (MAII) Hvordan oplever borgeren det at spille musik. Hvordan støtter musik din aktivitetsmæssige identitet? På hvilken måde skaber musik trivsel for dig? Hvordan bidrager det at spille musik borgeren. FLOW Hvordan bruger du musik? Vil du give et eksempel på en positiv erfaring med musik Vil du give et Det sociale aspekt (relationell e) eksempel på en udfordrende 53

62 erfaringer ved musik? Musikkens indflydelse på borgerens liv. Hvilken betydning har musik for din hverdag? Livskvalitet [Quality of life] (MAll) Spiller du musik med andre? Kan du lide at spille musik med andre? Hvad skal man tage højde for når man spiller med andre? Hvad syntes du om at spille med andre? omgivelser. Hvad oplever du når du Det fysiske. 54

63 spiller musik med andre? Hvilken indflydelse har musik haft på dit liv I Den sammenhæng? Hvordan påvirker det dig at spille musik? Giver det at spille musik Overskud? hvis ja hvordan? Hvad synes du om værestedets omgivelser? Hvordan er mulighederne for at spille musik på værestedet? 55

64 Afslutning: Afrunde samtalen og opsummere indholdet. Indgå ny aftale Har du nogen spørgsmål til os? Er der noget du ønsker tilføjet, som du ikke har fået sagt? Andet: 56

65 Bilag 2 Samtykkeerklæring fra leder Ledelses godkendelse af interviewundersøgelse på Fuglehøjen Musik og ergoterapi: En kvalitativ undersøgelse af musikalske aktiviteter som interventions middel. Erklæring fra Ledelsen: Jeg har fået information om bachelorprojekt og godkender udførelse af interview på Fuglehøjen Navn: Dato: Underskrift: Ønsker du at se bachelorprojektet når det er færdigt? Ja (sæt x) Nej (sæt x) Mads Due Egeslund ([email protected] tlf ) Fredrik Berner ([email protected] tlf ) 57

66 Bilag 3 Information om deltagelse Deltagerinformation om deltagelse i interview. Projekt titel: Musik og ergoterapi: En kvalitativ undersøgelse af musikalske aktiviteter som interventions middel. Vi vil spørge, om du vil deltage i et interview i forbindelse med et bachelorprojekt Der udføres af: Ergoterapeut studerende: Frederik Berner og Mads Due Egeslund. Institution: VIA University College Før du beslutter, om du vil deltage i interviewet, skal du fuldt ud informeres om, hvad interviewet går ud på, og hvorfor vi gennemfører interviewet. Vi vil derfor bede dig om at læse denne deltagerinformation grundigt. Du vil blive inviteret til en samtale om interviewet, hvor denne deltagerinformation vil blive uddybet, og hvor du kan stille de spørgsmål, du har om interviewet. Du er velkommen til at tage et familiemedlem, en ven, en bekendt eller en kontaktperson fra værestedet, med til samtalen. Hvis du beslutter dig for at deltage i interviewet, vil vi bede dig om at underskrive en samtykkeerklæring. Husk, at du har ret til betænkningstid, før du beslutter, om du vil underskrive samtykkeerklæringen. Det er frivilligt at deltage i interviewet. Som deltagende kan du indtil 14 dage efter interviewet trække deltagelsen tilbage. Formål med interviewet Formålet er at undersøge hvordan du bruger musik og hvad musikken gør for dig. Projektet er med til at undersøge hvordan det at spille et instrument gavner både de fysiske, mentale, kognitive, sansemæssige og sociale egenskaber. Dette viser hvordan det kan bidrage til at forbedre evner og egenskaber for dig på værestedet. Materiale Der er ingen risici ved deltagelse i interviewet. Vi lydoptager interviewet og transskribere det. Oplysninger/datamateriale vil blive behandlet fortroligt og anonymt. 58

67 Oplysninger/datamateriale bliver opbevaret sikkert, indtil projektet er afsluttet. Herefter slettes persongenkendelige oplysninger. Projektet har ingen omkostninger for deltagerne. Projektet slutter 12 januar Plan for interviewet Vi vil gerne interviewe dig, alene, efter nærmere aftale, i minutter. Vi laver en lydoptagelse af interviewet. Der vil være en Interviewer tilstede og eventuelt en observatør. Nytte ved interviewet Vi vil bruge daten fra interviewet til vores afsluttende eksamen med henblik på at færdiguddannes ergoterapeuter. Da interviewet tager minutter vil der være en risiko for eventuelle komplikationer, under interviewet, Vi beder dig derfor om at fortælle, hvis du oplever problemer med dit helbred, mens interviewet står på. Hvis vi opdager problemer, som vi ikke allerede har fortalt dig om, vil du naturligvis blive orienteret med det samme, og du vil skulle tage stilling til, om du ønsker at fortsætte i interviewet. Udelukkelse fra og afbrydelse af interviewet Vi kan vælge ikke at bruge dit interview til undersøgelsen hvis du bliver særdeles syg eller indlagt. Oplysninger om økonomiske forhold Der vil ikke være omkostninger for dig ved interviewet. Adgang til interviewresultater. Der vil ikke være adgang til de løbende resultater, men projektet vil være tilgængeligt når det er færdigt. Vi håber, at du med denne information har fået tilstrækkeligt indblik i, hvad det vil sige at deltage i interviewet, og at du føler dig rustet til at tage beslutningen om din eventuelle deltagelse. Hvis du vil vide mere om interviewet, er du meget velkommen til at kontakte os via mail eller telefon. 59

68 Mads Due Egeslund tlf Frederik Berner tlf Med venlig hilsen Mads Due Egeslund. Frederik Berner. 60

69 Bilag 4 Samtykkeerklæring fra informanter Informeret samtykke til deltagelse i et Bachelorprojekt. Musik og ergoterapi: En kvalitativ undersøgelse af musikalske aktiviteter som interventions middel. Erklæring fra interviewperson Jeg har fået skriftlig og mundtlig information til at forstå projektets formål. Jeg ved, at det er frivilligt at deltage, og at jeg kan trække mit samtykke tilbage, indenfor 14 dage. Jeg ved at projektet slutter 12 januar Jeg har fået information om at interviewet varighed og vil gerne bruge min på at blive interviewet. Jeg er blevet informeret om at interviewet bliver transskriberet og lydoptaget. Jeg har fået skriftlig og mundtlig information om projektets Oplysninger/datamateriale vil blive behandlet fortroligt og anonymt. Oplysninger/datamateriale bliver opbevaret sikkert, indtil projektet er afsluttet. Herefter slettes persongenkendelige oplysninger. Jeg giver samtykke til, at deltage i forskningsprojektet, og har fået en kopi af dette samtykkeark samt en kopi af den skriftlige information om projektet til eget brug. Interviewpersonens navn: Dato: Underskrift: Ønsker du at se bachelorprojektet når det er færdigt? Ja (sæt x) Nej (sæt x) Mads Due Egeslund ([email protected] tlf ) Fredrik Berner ([email protected] tlf ) 61

70 Bilag 5 Retningslinjer for transskribering A= Interviewer forkortes B = Informant MI = Medinterviewer forkortes ( ) = Pause (Utydelig) = Utydelig tale (Afbryder) = afbryder tale [ ] = Interviewer og informant taler samtidig Fed = Informanten lægger tryk på et ord X = Personer eller stednavne anonymiseres (Griner) = Latter (Sukker) = Informanten sukker (Peger/tegner) = Informanten viser noget visuelt (trommer) = Fremgår i teksten hvor og hvordan han trommer (spiller luft guitar) = lader som om han spiller på guitar. Der bliver transskriberet ordret. Interviewerens anerkendende udtryk som nå, ja, mmm osv. er udeladt hvis det ikke har nogen betydning fra bachelorprojektet. Der kan forekomme ændringer i uddraget af citater til opgavens afsnit fra talesprog til mere brugbart sprogforståeligt tekst. Dette gør vi af etiske overvejelser med hensigt på ikke at udsætte informanter for at virke uintelligente. Der har dog ikke været behov for omfattende ændringer. 62

71 Bilag 6 Meningskondensering Meningskondenseringskema. Linjenr. + informant Informant guld citater. koder/meningbærende enheder. L. 74. Per. L Per Det er kun trommer...det der musik det elsker, jeg elsker det. ( ). 1: Identitet i forhold til at spille musik: L Per Jamen altså, jeg kunne fandeme, jeg vil spille med alle... L Ole. Mit navn er Ole, jeg er 56 år gammel, jeg er musikker, jeg spiller bas, guitar, jeg spiller trommer og jeg spiller percussion.. L Ole. 63

72 ..har i hele mit liv spillet musik. L Birgitte. Musik har jeg lavet og spillet hele mit liv stort set, ( ) det ligger lidt i min familien, så det falder mig meget naturligt at beskæftige mig meget med musik og er en naturlig del af mig. L Birgitte....det er min måde at udtrykke mig på, jeg kan også snakke, men igennem musik er det noget andet og den fedeste måde at udtrykke sig på syntes jeg. Det syntes jeg. L Birgitte. Det har været med mig hele L Birgitte. livet 64

73 ...man kunne ikke tage det fra mig eller bede mig om at stoppe med det fordi det altid vil være en del af mig, altså, jeg kan ikke lige forklar mig det, ( ) Men musik er bare så stor del af mig. L. 78. Per. L Per. Det kun trommerne. (Trommer lidt på hans lår)...da jeg startede (trommer på lår) helt igen, så hang det bare ved igen. 2: Hvordan startede musikken og hvordan anvendes det. (Aktivitetsmæssig potentiale) L Per....Altså det var dengang hvor vi havde langt hår her omme bag ved (peger) det havde alle, ja det var rigtigt godt det år L Per. L Ole....Ja det da også fedt at lave nogle sammen og altså det synes jeg, og lave noget musik....allerede da jeg var 5 år, kunne jeg allerede ligge stemmer under de forskellige sange jeg sang sammen med 65

74 min mor, jeg kunne høre hvordan jeg skulle bruge min stemme og det var med forskellige stemmer jeg kunne synge. L Ole...mig og mine kammerater leget altid at vi var store rockstjerner og beatles og andre af de helt store fra min barndom. (Spiller luft guitar) L Ole....men jeg begyndt at øve mig og sang meget til de forskellige plader jeg havde derhjemme for at blive bedre. L. 69. Ole. En masse øvelse på de forskellige instrumenter. L Ole... jeg kan tage nogle simple opgaver i køkkenet og gøre det uden at tænke over det, det hele er bare blevet nemmer 66

75 L Birgitte L Birgitte....det er at man kan udtrykke sin følelser gennem lyd og at man kan ramme de følelser som man nu skal Jamen det er fordi jeg begyndt at spille på mit mormors klaver da jeg var syv år eller sådan noget, der startede det... L.91. Per. Jeg skal lige over og købe 20 smøger. det tager 5 minutter. CD på ørene (klapper med hænderne) det gør jeg altid, hele tiden, alle steder (trommer på bordet) 3: Musik og trivsel i hverdagsrammerne: L Per. Altså det lyder nok bare dumt. Men altså jeg synes bare jeg synes det hele bare er fedt. Når vi spiller sammen alle og Når 4,5,6 spiller, og når jo det var det der (trommer på lår) ( )Ja L Per. Jamen bare at vi har det godt. Og vi er gode sammen. Og at vi 67

76 lærer noget. Det ehm ja (utydeligt). L Per. At huske og sådan noget der, men altså jeg synes bare hvis man spiller sammen med nogle andre, jamen gud det er virkelig godt L Ole. L Ole. L Ole. Jeg kunne igennem musikken, opleve en masse. Jeg kunne mærke mig selv og opdagede at jeg kunne meget mere end jeg tror muligt. Jeg kan kommunikerer med andre og det har jeg altid været bange for, men jeg tror at gennem musikken er jeg blevet bedre til at gøre mange hverdagsting, hvis man kan sige det sådan(griner). Ja når jeg har nogle symptomer så bruger jeg meget musikken til at få mine tanker på noget andet L Ole. 68

77 Jeg kommer ud i verden og jeg kan tage mig af andre ting i L Ole. livet som at få mit liv til at fungere. Ja det har styrket mig meget, jeg kan tage mig sammen og komme i gang om morgenen, og når jeg så er i gang med noget andet end det og spille musik ved jeg at jeg altid kan komme her ud og spille igen (griner). L Ole. Det er jo en meget stor gave jeg har fået af gud, jeg ser det sådan at det varter op for mine psykiske problemer og derved skaber balance i det hele. Jeg L Birgitte. tror at jeg var meget på skideren hvis jeg ikke have musikken, så var mit liv gået hele hen i vejret og jeg er meget glad fordi jeg har musikken. Den vej jeg er gået hvis jeg har været, glad eller ked af det eller hvad det nu kan være jeg har siddet på mit værelse og spillet og der er ikke nogen der blander sig i det, der er ikke nogle, der har en holdning til 69

78 det man siger og man kan være i et med det og det tror jeg fra L Birgitte starten af har været min kanal. Jeg tror den er med til at give en masse, for det først tror jeg det giver noget fordi jeg laver noget jeg kan, og for det andet så for jeg muligheden for at kunne udtrykke mig igennem musikken som jeg altid har kunne gøre. L Birgitte oftest så er vi bare en eller anden enhed der bare køre der udad. L Birgitte. Ja, simpelthen, ( ) Og jeg begyndt også på sangskriver holdet og jeg følte noget meget positivt ved at kunne blive anvendte for noget. L Birgitte 70

79 Det har meget stor betydning for mig, at jeg bliver set på som L: Birgitte. et menneske som er ligeså meget værd som andre mennesker, selvom jeg ikke har et fuldtidsarbejde, at jeg bliver set på som et menneske der kan nogle ting og det er med til at L Birgitte. drive mig vildt meget fremad, og så kan jeg begynde at drømme om hvad mine næste mål kan være, hvorimod hvis jeg blev set på som en der ikke kunne noget så ville jeg ikke drømme noget ikke.... lige meget hvor dårligt jeg har det så kan jeg spille musik og så er det blevet et eller andet for mig at ( ) det med musikken, og det er min måde at koncentrer mig og udvikle mig på at hvis jeg ikke har det godt, kan jeg bruge musikken på at holde fokus på noget andet, det er ikke sikkert det lykkes men jeg bruger det. L Per. L Per. Det elsker jeg sateme. Jamen altså det bare den måde det mærkes. Altså og 4: følelser igennem musikken. (flow): 71

80 det og det sammen med andre, jeg synes bare det. Altså nu må vi jo ikke sige dem men altså det lyder godt (griner) L Ole. Jeg kunne bare mærke at jeg blev helt varm i kroppen (...) jeg blev lykkelig og hvordan det bare gave en fantastisk energi det med musikken. L Ole. Jeg bruger det jo til terapi, jeg bruger det jo som. Jeg bruger det som, jeg producere nogle endorfiner, jeg for noget sammenspil med andre mennesker, jeg er jo her fordi jeg har nogle psykiske defekter, jeg har skizofreni og høre ofte stemmer og har svært ved at koncentrer mig jeg har nogle vrangforestillinger og bliver ofte bange. L Ole. Jeg fik sådan en totalt dejlig ro i kroppen og det var virkelig en go oplevelse og det oplever jeg faktisk tit her ude. L Ole. Jeg oplever en stor velsignelse og jeg oplever stor glæde, og jeg oplever at der er en masse musik der springer frem og tilbage, der er mange 72

81 så positive opleves og der er mange følelser, jeg giver en masse af mig selv og for en masse igen. Sådan er det for mig (smiler). L Ole. jeg kan ikke opleve det sammen uden musikken og jeg tror ikke jeg ville være i live i dag hvis jeg ikke have spillet musik. Den samler mit liv. L Birgitte. Hvis man går ind i noget musik når man spiller i et band, opstår der mange fed situationer det er især hvis man er godt sammenspillet, så kender man hinanden og man kan lave en masse forskellige ting når man spiller og der kan komme en masse følelser frem og det kan være altmuligt. 5: Hvordan bidrager musik til L Per....Jeg synes bare det er fedt at man går sammen med andre og man laver noget sammen, livskvalitet: 73

82 det kan man ikke selv, nej. Jeg synes bare det er godt. L Ole....musikken fylde meget i den tid, også da jeg havde en far der var alkoholiker. Men har i hele mit liv spillede musik. Faktisk helt frem til jeg L. 44. Ole. flyttede hjemmefra da jeg blev 19, fyldte musik meget i mit liv, jeg kunne ligesom komme væk fra det dårlige derhjemme. L Ole. Jeg synes det er meget spændende, så kan folk høre hvad jeg kan, det er også dejligt at andre kan komme med kommentar til det jeg kan og de videoer der bliver lagt op. Så det ikke kun er vennerne som hører ens musik, man andre ud i den store verden. Den har stor betydning(griner), jeg har haft L Ole noget misbrug, det kommer jo ingen steder det her interview, men jeg har haft et misbrug, ikke stoffer, men et andet misbrug, hvor jeg ikke har kunne tage mig af mig selv eller min familie, og via musikken har jeg kunne fjerne fokus fra 74

83 mit misbrug og kommer længere og længere væk fra det. Men jeg er her idag fordi jeg L Ole. har musikken, der healer mig og gør at jeg kan putte min energi i noget andet. Det at stå op om morgen, få noget mad og komme ud af L Ole. døren fordi jeg ved at jeg skal her ud og spille musik Ja en masse gode oplevelser L Ole. og tanker jeg kan bruge til en masse forskelligt. L Ole. Det giver mig overskud og det giver mig en struktur på min hverdag. Det er bare det hele, L Ole. musikken og det med det nye job så det er jo perfekt L Ole...jeg kan give krammer og knus og give ud af min glæde og være i et med de mennesker man er sammen med (giver et kram ud i luften). Det giver mig meget overskud og når jeg har overskud er jeg go til at 75

84 kommuniker med andre mennesker, men når jeg er ked af det, er jeg dårlig til det. L Birgitte.... lige meget hvor dårlig jeg havde det så kunne jeg altid spille, og det var virkelig noget fedt jeg havde fået med og det begyndt jeg så at bruge aktivet også vil jeg så sige at jeg har været herude lige siden og jeg har ikke været indlagt en eneste gang siden. Men her fra sidste januar og L Birgitte frem der var jeg med i alt musik og ved siden af lavede jeg jo så CD en og det var det der gjorde at jeg fik det bedre og de sidste år har jeg følt at jeg har fået det bedre og bedre. Jeg tænker at jeg holder fuld fokus på det her musik fremover også. Hvis jeg har haft nogle L Birgitte. problemer så har jeg kunne behandle det ved at sidde og spille og det er den ro der går tilbage der kan heale mig. lige meget hvor dårligt jeg L Birgitte. havde det så kan jeg spille 76

85 musik (slår i boret) det var, så fantastisk. L Per Jeg synes bare det fedt. men jeg kan bare ikke spille på trommerne. Nå ja de helt nede i kælderen og jeg er helt her oppe på Sal 6: Muligheden for udøvelse af musik i dertilhørende omgivelser: L Per...bare være her. Det jo godt. L.268. Per At dig, du jo den gode ven som sidder og snakker med mig og vi har det godt... L Per... åltså ikke kun for at spille musik. Men bare lave noget. Nogle ting sammen. L Ole. (...) Men især når jeg møder nye mennesker, f.eks. Når jeg kommer herude på værestedet, så skriver jeg om dem og prøver at fortæller min historie, om hvordan jeg mødte dem og hvordan vi har det godt sammen igennem musikken. L Ole Det er nogle personlighedsforstyrrelser, der gør at jeg ikke kan have et fuldtidsjob og derfor er jeg herude og her har jeg bare 77

86 fundet guldet, jeg kan være her hver dag. L Ole. L. 181-Ole L Ole L Ole. Der er plads til at jeg kan komme, når jeg er meget ked af det, og få lov til at være sammen med nogle( ) hvis jeg nu har spillet sammen med nogle og har følt mig meget presset, så kan jeg måske begynde og græde(viser tårender på kinden med fingerne) så for man lige snakket om det og så kan man gå tilbage og spille igen, tidligere da jeg fik den følelse gemte jeg mig bare væk fra alle mennesker. Jeg syntes de er virkelig gode, og jeg syntes det er et dejligt sted og være......der er sådan en varm stemning og folk står og snakker sammen, nynner og hygger sig. Der er ikke nogle dårlig kold stemning man går og hygger sig, personalet er med til at skabe stemningen og kommer altid hen og giver en, en krammer( ) Det er jo ikke alle 78

87 steder, der er sådan, hvor man oplever sådan en positiv L Birgitte. energi. så jeg fik selv den ide at det kunne være fedt at lave en CD, med roligt musik til det kreativerum hernede og det syntes han at være en glimrende ide og det gik jeg så i gang med. L Birgitte. Jeg syntes de mennesker der er herude de virkelig, altså er L Birgitte. helt fantastiske. så fik jeg det bedre fordi jeg L Birgitte spillede i band...så begyndte det også med at jeg kom med i to bands og jeg kom med til alt hvad der havde noget med musik at gøre her ude også det der hed sangskriver. L Birgitte....her ude bliver man respekteret og man snakker 79

88 ikke sygdom, man er den man er og man ligger vægt på det man kan og man for lov til at prøve de ting man kan af og det er med til at give mig en masse selvtillid som gør at jeg for hjælp at køre på for at få det bedre. L Birgitte Jeg syntes det er så fedt at man kan komme med til det L Birgitte. møde og alt er velkommen Der kan være mange steder L Birgitte jeg kunne være kommet hen hvor der ikke sket en skid... L. 302 Birgitte men stedet her og de mennesker der er her, behandler og respektere mig Har jeg det ikke dårlig længer og det skyldes de omgivelser L Birgitte. som er her ude.....jeg tror hvis jeg ikke har haft de muligheder som jeg har haft her ude på værestedet også med musikken så tror jeg 80

89 L Ole. ikke at jeg var kommet så langt som jeg er i dag....det er også bare det at kunne spille sammen med andre og have noget at lave, kommer ned og spiser sammen med andre og der er altid hyggeligt super god stemningen og alle er glade. (smiler meget) 81

90 Bilag 7 Søgeprotokol Database + Søgetermer Hits Begrænsni Artikler til Anvendte artikler tidsrum / Mesh nger gennemsyn termer Pubmed Ridder Items: 5 years 2 blev 0 HM[author] 6 gennemset, (Hanne grundet Mette) formål, og evidens rang. Pubmed Åse MO[author] (Marie Ottesen) Item: 0 Ingen Ingen 0 Pubmed Collins, Items: 5 years 2 blev Instrument specific use- Anita[autho 5 gennemset, dependent plasticity r] grundet shapes the anatomical formål, properties of the corpus målgruppe callosum: a comparison og evidens. between musicians and non-musicians Music Education and the Brain: What Does It Take to Make a Change Cinahl Music Items: 11,654 Ingen Ingen 0 Cinahl Music and Items: Ingen Ingen 0 benefit

91 Cinahl Occupation al therapy Items: 186 ingen 2 artikler blev 0 and music gennemset, var ikke mulig at perspektive rer Cinahl (music) Items: Ingen Ingen 0 AND 6 (psychology ) AND (mental disorders) Cinahl How music Items: Ingen Ingen 0 affects the 5 brain; TX AL text 83