Grovfoderseminar 2007

Transkript

1 Grovfoderseminar 2007

2 1

3 Indholdsfortegnelse Aktuelt nyt om dyrkning af majs... 5 Aktuelt nyt om dyrkning af majs... 6 Bilag 1: Høsttider for majshelsæd og kolbemajs, 1 forsøg Bilag 2: Omkostninger til konservering af kolbemajs og kernemajs Aktuelt nyt om fodring med majs Større forskel i NDF-fordøjelighed på højt foderniveau NorFor tager hensyn til opholdstid og nedbrydningshastighed Ændret konklusion med NorFor Referencer Hvilken betydning har kalium for produktion af græs Kaliumgødskning i grovfodersædskifter Sammendrag af arbejdsrapporten: "Grovfoderudbytter i Danmark" Kaliumindhold i foderrationen til malkekøer Sammendrag Kalium et essentielt næringsstof (der er rigeligt af...) Meget kalium giver tynd gødningskonsistens Kan kaliumindholdet i danske foderrationer reduceres? Kaliumbalancen i forskellige produktionssystemer Mere salt mere vand mere gylle Referencer Effekt af ensileringsmidler vurderet ud fra ensilageanalyser fra praksis Sammendrag Ensileringsmiddel til ca. 3 % af prøverne Resultater for kløvergræsensilage Tag hensyn til tørstofprocent ved sammenligning Resultater for majsensilage Registrér typen af ensileringsmiddel fremover Kløvergræs konkurrenceforhold og cellevægskarakteristika Konklusioner Analyser Kvalitet af plantedele Stængelandel Udbytte Bælgplanteandel Mineraler Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Sammendrag Græs og bælgplanter er meget forskelligt bygget Virkning af græs og bælgplanter på fordøjelsesprocesserne Stor forskel på vommens indhold Nedbrydningshastigheden af NDF spiller en væsentlig rolle Modelberegninger i NorFor Foderplaner i NorFor Kløver er fortræffelig til mælkeproduktion Foderoptagelse af bælgplanter Mælkeydelse Strukturværdi af lucerne og rødkløver Mælkens smag Uønskede stoffer i rødkløver

4 Konklusion Aktuelt nyt om dyrkning af græs og grønne afgrøder Græsblandinger, sorter af græsmarksplanter og kampen om det danske frømarked72 Isåning af græs på eksisterende græsarealer Bilag 1: Top sorter af alm. rajgræs og hybrid rajgræs - tidlige sorter Bilag 2: Top sorter af alm. rajgræs, hybrid rajgræs og rajsvingel middeltidlige sorter...82 Bilag 3: Top sorter af alm. rajgræs middeltidlige sorter Bilag 4: Top sorter af alm. rajgræs sildige sorter Bilag 5: Kløvergræsblandinger Bilag 6: Hvidkløverblandinger Bilag 7: Græs- og kløverblandinger Bilag 8: Forskellige græstyper i renbestand Bilag 9: Forskellige græstyper i blanding med hvidkløver Bilag 10: Forskellige græstyper i blanding med rødkløver Bilag 11: Alm. rajgræs i renbestand og i blanding med hvid- eller rødkløver Bilag 12: Rajsvingel af rajgræstypen (Perun) i renbestand og i blanding med hvideller rødkløver Bilag 13: Hybrid rajgræs i renbestand og i blanding med hvid- eller rødkløver

5 4

6 Aktuelt nyt om dyrkning af majs Landskonsulent Martin Mikkelsen, Landscentret, Planteproduktion 5

7 Aktuelt nyt om dyrkning af majs Disposition Etablering af majs Gylle til majs Kolbemajs Ensilering af kolbemajs og kernemajs Stubhøjde Fusarium i majs Vanding Vurdering af tørstofprocent i majs Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion Gylle til majs på JB1-4 4 øko-forsøg Slangeudlægning Nedfældet før pløjning Nedfældet efter pløjning 2/3 nedfældet før pløjning + 1/3 placeret ved såning Udbytte og merudbytte a.e. pr. ha 81,5 6,5 9,2 15,3 Forsøgene stemmer med 4 forsøg på JB 3 i 2004 (Oversigten 2004 side 352), hvor merudbyttet for nedfældet gylle før pløjning var 5,6 og 12,0 a.e. pr. ha henholdsvis med og uden placeret 30 kg N pr. ha. Tendens til lidt større udbytter ved nedfældning efter pløjning. LSD 9,7 100 kg amm.-n pr. ha i alle led Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion Oversigten 2005, s. 276 Gylle til majs på JB5-6 4 øko-forsøg Slangeudlægning Nedfældet før pløjning Nedfældet efter pløjning 2/3 nedfældet før pløjning + 1/3 placeret ved såning Udbytte og merudbytte a.e. pr. ha 122,1-14,0-3,2-0,1 LSD 6,5 100 kg amm.-n pr. ha i alle led Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion Oversigten 2005, s

8 Tilberedning af såbed på JB 1-4 Metode 1 Start i første halvdel af april Nedfæld gylle Evt. fast gødning udbringes Pløjning Jordpakning eller tromling Let mild jord kan sås efter jordpakker Tungere jord harves med kombiharve (10 cm) inden såning Ved nedfældning før pløjning undgår man spor og trafikskade. Ved harvning efter pløjning er der risiko for at ødelægge nedfældningseffekten. Harv i max. 10 cm dybde. Såning direkte efter jordpakker egner sig godt på arealer, hvor der er risiko for sandflugt. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion Tilberedning af såbed på JB 1-4 Metode 2 Start i første halvdel af april Evt. fast gødning udbringes Pløjning Jordpakning eller tromling Nedfældning af gylle Såning Ved nedfældning før pløjning undgår man spor og trafikskade. Ved harvning efter pløjning er der risiko for at ødelægge nedfældningseffekten. Harv i max. 10 cm dybde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion Tilberedning af såbed på JB 5-6 Start første halvdel af april Slangeudlægning af gylle Harvning Pløjning (18 cm) Pakning Harvning (10 cm) Såning Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion 7

9 Tilberedning af såbed på JB 7 Efterår/vinter Evt. fast gødning Pløjning Forår Fældning + 1 harvning Slangeudlægning af gylle Harvning Såning Gylle lægges mest skånsom ud med slangeudlæggere. Svære jordtyper er meget udsat for strukturskader, som mærker afgrøden hele sommeren. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion Såbedet Skal fuldstændig jævnt Tilpas fast Brug tvillingehjul og halvér dæktrykket 1,2 bar 6 cm dybde 2,5 bar 9 cm dybde Flyt ikke jord med slæbeplanken! Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion Undgå uens såning, 1 forsøg cm 2 og 2 3 og 3 5 og 5 tilfældig -1 ræk. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion Pct. tørstof 38,8-1,6-2,0-3,2-1,5-1,5 Pct. stivelse 43,0-2,2-4,4-5,9-2,7-2,7 Kg ts. pr. FE 1,05 +0,03 +0,05 +0,06 +0,02 +0,02 Fht. a.e. (a.e.) 100 (145,7) *) *) De to naborækker kompenserede 36 % af udbyttet i den manglende række Oversigten 2006, s. 384 Flere og flere landmænd praktiserer såning med f.eks. en Väderstadt såmaskine. Hvis man selv sår, må mindreudbyttet maks. Være 350 FE pr. ha uden kvalitetsforringelser. Forsøget tyder på, at majs skal sås med en præcitionssåmaskine. Det efterprøves i forsøg i

10 Tiltræk frø med høj vitalitet!! Moniteringen fortsætter i 2007 med uformindsket styrke! Fortæl firmaerne i jeres område, At de skal sælge majsfrø med høj vitalitet At marker med dårlig fremspiring kommer på internettet (LandbrugsInfo) At de risikerer at ødelægge en god sort, hvis de sælger dårligt frø Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion Der er en del svøbblade i kolmajs selvom man benytter en snitlængde på 4 mm. Det skyldes, at der er luft mellem kolberne, når de trækkes over skærestokken og ind til knivene. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion 9

11 Majshelsæd og kolbemajs 1 forsøg 2006 Pct. tørstof sep 25-sep 05-okt 15-okt 25-okt 04-nov Treasure helsæd Treasure kolbe Banguy helsæd Banguy kolbe Kolber: tørstofprocenten er steget med 0,5 pct. Pr. dag indtil ca. 50 pct. Tørstof i kolberne. Derefter med 0,2-0,3 pct. Pr. dag. I helsæden er tørstofprocenten i hele perioden steget med 0,2 og 0,3 pct. I henholdsvis Banguy og Treasure. Se resultaterne i bilag 1. Tørstofindholdet i helsæden ligger nok ca. 5 procentenheder for højt, da majsen har været noget præget af tørken i september. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion Landsforsøgene 2006, Tabelbilag U20 a.e. pr. ha Majshelsæd og kolbemajs 1 forsøg Pct. tørstof Treasure helsæd Treasure kolbe Banguy helsæd Banguy kolbe Ved sammenligning af udbytterne i helsæd ved 35 % tørstof med udbytterne i kolbe med 50 % tørstof er der høstet ca. 10 pct. Mindre udbytte i kolbemajs end i helsæd. Plantehøjden i Treasure og Banguy fra jord til basis hanblomst har været hhv. 185 og 173 cm. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion Pct. udbytte af a.e. ved kolbehøst i fht. helsæd Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion Majs til kolbemajs X X Pct. tørstof i kolbemasse X 2006 Kilde: 2000: Oversigten 2000; 2003: Farmtest - maskiner/planteavl nr. 20; 2006: bilag 1 samt Tabel U20 i tabelbilaget

12 Majshelsæd og kolbemajs 1 forsøg 2006 Kg tørstof pr. FE 1,20 1,15 1,10 1,05 1,00 0,95 0,90 0,85 0, Pct. tørstof Treasure helsæd Treasure kolbe Banguy helsæd Banguy kolbe Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion Majshelsæd og kolbemajs 1 forsøg 2006 MJ pr. kg tørstof 8 7,8 7,6 7,4 7,2 7 6,8 6, Pct. tørstof Treasure helsæd Treasure kolbe Banguy helsæd Banguy kolbe Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion Majshelsæd og kolbemajs 1 forsøg 2006 Pct. stivelse Pct. tørstof Treasure helsæd Treasure kolbe Banguy helsæd Banguy kolbe Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion 11

13 Majshelsæd og kolbemajs 1 forsøg 2006 Pct. NDF Pct. tørstof Treasure helsæd Treasure kolbe Banguy helsæd Banguy kolbe Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion Ensilering Kolbemajs Stak Lille silopose Stor silopose Wrap baller Kernemajs Crimpet i stak Crimpet i lille silopose Tørring Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion Ensilering af kolbemajs i lille silopose 1000 kr. pr. time 2,5 ha pr. time 3,5 øre pr. FE til plastpose Posen dækkes med net (100 kr. pr. ha år) 9 øre pr. FE ekskl. ensileringsmiddel I 2007 kommer der en Murska uden valsere, beregnet til at presse kolbemajs i siloposer. Kapaciteten opgives til ca. 50 ton i timen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion 12

14 Ensilering af kolbemajs i stor silopose Ca. 7 m 2 snitflade 175 kr. pr. m pose inkl. plastik 4 m pose pr. ha (8500 FE) Posen dækkes med net (100 kr. pr. ha år) Der spares 200 kr. pr. time til indlægning 7 øre pr. FE ekskl. evt. ensileringsmiddel Priserne er oplyst af Stauning Maskinstation. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion Ensilering af kolbemajs i wrap Priserne er oplyst af Mosegårdens Maskinstation kr. i startgebyr 133 kr. pr. balle inkl. plast 25 øre pr. FE (8500 FE pr. ha) ekskl. ensileringsmiddel ved høst af 10 ha Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion Kolbemajs og kernemajs til kvæg Øre pr. FE Markstak Silopose, 3,3 m2 Silopose, 6,75 m2 Plansilo Wrap Plansilo Silopose, 3,3 m2 Tørring Mistet DB Stykomkst. Maskinomkst. Konservering Omkostningerne til konservering er vist i bilag 2. Stykomkostningerne, maskinomkostningerne og mistet DB er hentet fra Budgetkalkuler 2007 (JB 5-6). Der er regnet med hhv og 8000 FE pr. ha i kolbemajs og kernemajs. Kolbemajs Kernemajs Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion 13

15 Konservering kernemajs 83 hkg m. 15% vand, 108 hkg m. 35% vand, 8000 FE/HA Crimpning inkl. syre Plastpose Læsning i crimper/ indlægn. Net mv. Tørring, energi Valsning Øre pr. FE Kr. pr. ha Crimpning betonpl. silopose Tørring Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion Stubhøjde i majs, 2006 Majs Tørstof pct. Pct. af tørstof stivelse NDF FK NDF Kg tørstof pr. FE Udb. og merudb. a.e. pr. ha forsøg 1) 20 cm stub 40 cm stub 60 cm stub LSD 34,9 36,2 37,5 36,4 37,9 39,6 36,8 35,2 33,9 61,5 62,7 63,7 1,13 1,09 1,07 139,6 (100) -5,2(96) -8,8 (94) 5,2 1) To forsøg med fire sorter og et forsøg med to sorter og tre høsttidspunkter. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion Ændring i kg tørstof pr. FE Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion Stubhøjde i majs 40 cm contra 20 cm stub Pct. tørstof i afgrøde ved 20 cm stub ,01-0,02-0,03-0,04 X -0,05-0,06-0,07-0,08-0,09-0, X 14 målinger i

16 Pct. udb.tab af a.e. Stubhøjde i majs 40 cm stub contra 20 cm stub X Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion Pct. tørstof i afgrøde ved 20 cm stub X 14 målinger 2006 Stubhøjde i majs 20 cm stub Større stubhøjde kan være aktuel: I veludviklede afgrøder Tilstrækkeligt med grovfoder Hvis stivelsesindholdet ikke bliver for højt Hvis den interne pris på majsensilagen er lavere end det foder, som majsen skubber ud af rationen Alternativ til kolbemajs Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion Vejledende grænseværdier kvæg Max µg/kg DON i fuldfoder til kvæg. Max µg/kg DON i fuldfoder til kalve. Max. 500 µg/kg ZEA i fuldfoder til kvæg og kalve. I EU er der fastsat såkaldte "vejledende grænseværdier" for fusariumtoksiner i korn til foder. Her ser I de vejledende grænseværdier for foder til kvæg, som Dansk Kvæg også anvender som deres grænseværdier. Grænseværdierne for foder er ikke er lovpligtige endnu, men man forventer, at der i 2009 bliver vedtaget lovpligtige grænser for fusariumtoksiner i foder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion 15

17 Antal prøver Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion DON i majsensilage over ug/kg (Foreløbige data 2006) Landscentret har siden 2004 undersøgt indholdet af fusariumtoksiner i majsensilage. Foreløbig 62 prøver er analyseret fra Kun i en prøve var indholdet af DON over grænseværdien på ug/kg DON. Indholdet i denne prøve var ug/kg DON. Dansk Kvæg anbefaler, at andelen af majs i foderet nedsættes ved et højt toksinindhold. Antal prøver ZEA i majsensilage over 570 ug/kg I 2006 var 2 prøver over grænseværdien på 500 ug/kg ZEA. Indholdet i de to prøver var hhv ug/kg ZEA. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion (Foreløbige data 2006) Fusarium Mest Fusarium I kolberne Ved sen høst Kolbemajs og især kernemajs mest udsat Vurderingen at åbne kolbespidser er mest udsat Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion 16

18 Konsekvenser for dyrkningsstrategi for majs efter majs Helsæd: Ingen konsekvenser for hverken sortsvalg eller dyrkning Kolbemajs og kernemajs til kvæg: Vælg sorter med ringe tendens til blottede kolbespidser og med lave forekomster af Fusarium Pløjning Kernemajs til svin desuden: Nedmuldning af planterester i efteråret Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion Vanding af majs 2006 Plante højde cm Majs 1 undersøgelse 2006 Stivelse pct. af tørstof FK NDF pct. Kg tørstof pr. FE Udb. og merudb. a.e. pr. ha Netto merudb. a.e. pr. ha Ingen vanding ,9 61,8 1,21 94,5-3 vandinger, 90 mm ,3 55,8 1,28 39,7 33,2 4 vandinger, 120 mm ,7 56,7 1,22 34,8 26,1 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion Kilde Oversigten 2006, side 388 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion 17

19 Metoder til vurdering af tørstofprocent Kolbe/kerner Klemmemetoden Milk line metoden Kolbevægt +/- svøb Hele planten Pioneer metoden Vækstmodel Maisprog (tysk internetprogram) Tørstofbestemmelse Tørreskab Mikroovn Varmluftsovn Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion gram Tørring af majsprøver i varmluftsovn, 110 o C Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion Timer i varmluftsovn, 110 o C Prøve 1 (33,5 % ts.) Prøve 2 (36,7 pct. ts.) Bestemmelse af tørstofprocent i varmluftsovn 3 planter i træk i en række 3 steder i marken Træk svøbbladedene ned på kolben Udvælg 2 planter som repræsenterer de 9 planter 1 plante pr. prøve Klip planten i 1-2 cm stykker med en grensaks Vej prøven 1 prøve pr. ovnplade (på bagepapir) 110 o C i 6 timer Prøven vendes jævnligt rundt Foretag 2 kontrolvejning til sidst med en halv times mellemrum Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion 18

20 Bilag 1: Høsttider for majshelsæd og kolbemajs, 1 forsøg 2006 Kolbe Helsæd, 20 cm stub Høsttid 19.sept. 8. okt. C 19. sept. 8.okt. 26. okt. Treasure hkg ts./ha 78,9 99,6 95,8 109,4 134,5 144,2 a.e. pr. ha 84,8 111,9 105,3 95,1 122,3 136,0 % ts. 42, ,8 31, ,8 % aske 1,7 1,4 1,4 3,5 2,9 2,8 % råprotein 7,6 7,4 7,5 7,2 6,9 6,8 % træstof 9,2 7 7,2 18, ,6 % stivelse 55,3 62,6 60,5 30,4 38,1 48 % sukker 4,6 1,7 1,8 6,2 4 2,9 % NDF 23 19,7 19,1 39,9 35,5 32,4 FK NDF 63,6 66,0 59,7 63,2 63,1 63,0 EFOS 89, ,8 76,3 79,1 80,9 FK org. st. 83,3 85,1 84,1 76,2 78,1 79,3 FE/kg TS 1,07 1,12 1,10 0,87 0,91 0,94 kg TS/FE 0,93 0,89 0,91 1,15 1,10 1,06 MJ/kg TS 7,68 7,85 7,88 6,72 6,93 7,06 Banguy hkg ts./ha 78,3 95,8 106,2 118,7 125,6 155,4 a.e. pr. ha 88,0 106,4 119,3 106,0 116,3 140,0 % ts. 37,4 46, ,2 32,3 36 % aske 1,8 1,4 1,4 3,5 3 3,2 % råprotein 7,8 7,8 7,8 7,2 7,2 6,7 % træstof 8,4 7,5 7,4 17,5 15,4 16,3 % stivelse 53,9 60,4 58,7 27,6 37,1 40,7 % sukker 8,2 2,8 1,7 9,9 5,6 4,3 % NDF 22,4 20, ,9 34,4 36,9 FK NDF 73,6 65,8 70,5 64,5 63,7 62,8 EFOS 92,8 91,6 92,5 77,7 80,1 78 FK org. st. 85,8 84,8 85,6 77,1 78,7 77,3 FE/kg TS 1,12 1,11 1,12 0,89 0,93 0,90 kg TS/FE 0,89 0,90 0,89 1,12 1,08 1,11 MJ/kg TS 7,69 7,83 7,81 6,80 7,00 6,84 19

21 Bilag 2: Omkostninger til konservering af kolbemajs og kernemajs Markstak Plansilo /betonplads Silopose, 3,3m2 Silopose, 6,75 m2 Wrap baller Tørring Kolbemajs FE pr. ha Sparet indlægning 1) -200 Indlægning i silopose inkl. Pose 2) Wrapning inkl. Plastik 3) 2125 Plastik Til- og afdækning med jord 4) 100 Net+sække/dæk Forrentning og afskrivning 5) 1700 I alt pr. ha I alt pr. FE 0,04 0,24 0,09 0,07 0,25 Kernemajs Hkg pr. ha, 15 pct. vand Hkg pr. ha, 35 pct. vand FE pr. ha crimpning inkl. Syre 6) 1400 crimpning inkl. syre og silopose 7) 1730 læsning i crimper og indlægning 8) plastik 200 Net+ sække/dæk Tørring energiomkst 9) 1990 Valsning 10) 1080 I alt pr. ha I alt pr. FE 0,23 0,25 0,38 1) I forhold til de øvrige metoder spares en gummiged. Der er regnet med 2,5 ha/time og 500 kr./time. 2) Lille silopose: 1000 kr./time, 2,5 ha/time, 3,5 øre/fe til plastik. Stor silopose: 175 kr./m silopose inkl. plastik og 4 m silopose/ha. 3) 1200 kr. i startgebyr kr. pr. balle. Der er regnet med startgebyr til 10 ha og 550 FE/balle 4) Der er regnet med 15 min/ha og 400 kr./time 5) Der er regnet med 20 øre pr. FE 6) Pr. hkg: crimpning 10 kr., 0,3 kg syre 3 kr. 7) Som 6) + 3 kr./hkg til plastpose 8) 500 kr./time og 2,5 ha i timen 9) energi: 1,20 kr./procent nedtørring/hkg majs med 15 pct. vand. Nedtørring fra 35 til 15 pct. vand. 10) 10 kr. pr. hkg 20

22 Aktuelt nyt om fodring med majs Specialkonsulent Rudolf Thøgersen, Landscentret, Dansk Kvæg 21

23 Større forskel i NDF-fordøjelighed på højt foderniveau En høj fordøjelighed af cellevægge (FK-NDF) i grovfoder er en vigtig parameter for den højtydende malkeko, fordi høj FK-NDF bidrager til højere foderoptagelse, højere energiværdi og bedre vommiljø som følge af mindre behov for kraftfoder. I de klassiske fodervurderingssystemer - herunder det danske system - er fordøjeligheden af organisk stof og dermed også FK-NDF bestemt på vedligeholdelsesniveau. På vedligeholdelsesniveau er foderets opholdstid i vommen meget lang, fordi foderoptagelsen er lav. Det betyder, at fordøjeligheden af NDF er relativ høj, fordi der er meget tid til at nedbryde det ellers relativt langsomt nedbrydelige NDF. Når foderoptagelsen stiger, falder foderets opholdstid i vommen, og dermed falder fordøjeligheden af NDF, fordi en større del passerer ud af vommen, før det bliver nedbrudt. Faldet i fordøjelighed med stigende foderoptagelse er størst, når nedbrydningshastigheden af NDF er lav, fordi en større del ikke når at blive nedbrudt i vommen. Det betyder, at forskellen i fordøjelighed af NDF mellem fodermidler vil være større på højt foderniveau end på vedligeholdelsesniveau. Forskellen vil være større jo større forskel, der er i nedbrydningshastigheden. Man kan derfor drage en forkert konklusion i relation til den højtydende malkeko, hvis man baserer sin konklusion på FK-NDF bestemt på vedligeholdelsesniveau. NorFor tager hensyn til opholdstid og nedbrydningshastighed Et konkret eksempel herpå er vurdering af NDF-fordøjeligheden i forhold til høsttidspunkt for majshelsæd. FK-NDF har i høsttidsforsøgene under landsforsøgene været næsten konstant i forhold til høsttidspunkt. Dette er umiddelbart i modstrid med in vivo forsøg, der har vist et kraftigt fald i NDF-fordøjeligheden med senere høsttid (tabel 1). Foderoptagelsen var endda relativ lav i dette forsøg, fordi det blev udført med fistulerede køer med moderat mælkeydelse. Til gengæld steg indholdet af stivelse i rationen kraftigt med senere høsttid. Det høje indhold af stivelse har hæmmet de cellulolytiske bakterier i vommen og dermed reduceret nedbrydningshastigheden af NDF. I relation til NDF-fordøjeligheden tager NorFor i foderrationsberegningen hensyn til både foderets opholdstid i vommen, nedbrydningshastigheden og den negative effekt af sukker + stivelse på nedbrydningshastigheden af NDF. NorFor giver derfor en mere korrekt vurdering af NDF-fordøjeligheden. I beregningen af standardfoderværdi tager NorFor dog kun hensyn til foderets opholdstid i vommen og nedbrydningshastigheden. Ændret konklusion med NorFor At NorFor kan give en anden vurdering af effekten af senere høsttid i majs, er der vist et eksempel på i tabel 2. For sorten Banguy er energiværdien i det danske system højest ved sen høst, mens FK-NDF er stort set uændret. At FK-NDF er uændret, stemmer godt overens med, at potentiel nedbrydelig NDF også er uændret i forhold til høsttidspunktet. Men nedbrydningshastigheden af NDF er væsentligt lavere ved sen høst, og det giver sig udslag i, at energiværdien i NorFor i modsætning til det danske system er lavest ved sen høst. Denne effekt slår betydeligt mere igennem for NEL p20 end for NEL p8 på grund af den højere passagehastighed og dermed kortere opholdstid i vommen ved en foderoptagelse på 20 kg tørstof. 22

24 Tabel 1. Fordøjelighed af organisk stof og NDF i forhold til høsttidspunkt i majs målt in vivo på fistulerede køer (Weisbjerg et al., Høsttidspunkt Tidlig Middel Sen Dato for høst 26/9 23/10 6/11 Tørstofprocent 25,7 35,0 40,3 Foderoptagelse Total, kg tørstof 15,2 16,7 15,9 heraf majsensilage, kg tørstof 10,2 11,8 11,3 heraf stivelse, kg 2,08 3,54 3,69 Fordøjelighed FK organisk stof, % 71,6 70,6 69,2 Fordøjelighed af NDF, % 57,9 51,8 45,8 For sorten Pretty ændrer NorFor ikke konklusionen. Det skyldes, at forskellen mellem tidlig og sen høst her kommer til udtryk i form af en stor forskel i potentiel nedbrydelig NDF, mens nedbrydningshastigheden er næsten uændret. Det stemmer godt overens med, at FK-NDF på vedligeholdelsesniveau falder kraftigt fra tidlig til sen høst. NorFor og det danske system vurderer derfor foderværdien ved de to høsttidspunkter stort set ens. Tabel 2. Energiværdi i det danske fodervurderingssystem og i NorFor for to majssorter høstet på forskellige udviklingstrin. Sort Pretty Banguy Høsttidspunkt Tidlig Sen Tidlig Sen Tørstofprocent 29,7 37,7 30,3 36,0 Stivelse g/kg TS NDF g/kg TS FK-NDF bestemt in vivo % 58,2 54,4 64,3 63,5 NDF nedbrydningskarakteristika indf g/kg NDF Potentiel nedbrydelig NDF g/kg NDF Nedbrydningshastighed af NDF %/time 2,8 2,7 4,3 2,5 Energiværdi Kg tørstof pr. FE 1,30 1,33 1,15 1,10 NEL p8 MJ/kg TS 6,89 6,77 7,65 7,58 NEL p20 MJ/kg TS 5,97 5,92 6,89 6,65 Relativ energiværdi FE pr. kg tørstof Relativ NEL p8 Relativ NEL p20 Relativ

25 Referencer Weisbjerg, M.R., Børsting, C. F. & Jensen, C., Majsfodring i relation til udviklingstrin, snitlængde og tyggetid. Bilag til Temadag om aktuelle fodringsspørgsmål i Herning, Dansk Kvæg. 24

26 Hvilken betydning har kalium for produktion af græs Chefkonsulent Leif Knudsen, Landscentret, Planteproduktion 25

27 Kaliumgødskning i grovfodersædskifter Konklusion Indholdet af kalium i græs/kløvergræs er i dag ca. 3,0 pct. i tørstof i gennemsnit, hvilket er betydeligt over de 2,2 pct. kalium, der er nødvendigt i afgrøden for at sikre optimalt udbytte. Kaliumindholdet i græs kan styres ved tilførsel af kalium i handelsgødning eller gylle. Ud fra Grønne Regnskaber er der intet, der tyder på, at der generelt bruges for meget kalium på kvægbedrifter. Det tyder på, at skal kaliumindholdet i græs reduceres, skal det ske ved at reducere kaliumtildelingen i gylle altså flytte gylle fra græs til andre afgrøder. Generelt anbefales følgende kaliumtildelinger: Kaliumtal Kaliumtilførsel, kg K pr. ha Svarende til, ton gylle pr. ha Under 4, Mellem 4,0-7, Mellem 7,0-10, Over 10,0 0 0 Styring af kaliumtildelingen kan ske ud fra: Jordbundsanalyser for kalium om foråret. Gylleanalyser for kalium Analyser af kaliumindholdet i græs Specielt, hvis man er usikker på, om en ændret strategi for udbringning af gylle, betyder manglende kaliumforsyning til afgrøden, er mineralstofanalyser af græsset en god rettesnor. Baggrund En tilstrækkelig kaliumforsyning er afgørende for at sikre et optimalt udbytte. Navnlig græs/kløvergræs er følsom overfor en utilstrækkelig kaliumforsyning. Indholdet af kalium i grønne afgrøder er meget påvirket af afgrødens kaliumforsyning, fordi der kan ske en stor luksusoptagelse i græsset. Kalium er også et essentielt næringsstof for husdyr, men der er også ulemper ved en overforsyning. Et stort kaliumindhold bevirker bl.a. et stort vandindtag og dermed en tynd gødningskonsistens med bl.a. dårlig staldhygiejne. Det store vandindtag betyder en betydelig større gyllemængde, der skal køres ud. (Bligård, 2007). Derfor skal kaliumforsyningen til grovfoder også afpasses efter at undgå unødvendig høje kaliumkoncentrationer i grovfoderet. Minimum kaliumindhold i græs Der er gennemført mange forsøg med kalium til græs/kløvergræs, hvor sammenhængen mellem udbytte og kaliumindhold kan fastlægges. I figur 1 er foretaget en sammenstilling af resultater, hvor kaliumindholdet i et forsøgsled er korreleret med det relative udbytte i forsøgsleddet. Det relative udbytte er beregnet som udbyttet i det aktuelle forsøgsled divideret med det maksimale udbytte opnået i forsøget. På den måde kan etableres en sammenhæng mellem kaliumindhold og udbytte på tværs af flere forsøg og forsøgsserier. 26

28 Relativt udbytte afh. af kaliumindhold Relativt udbytte ,5 2 2,5 3 3,5 Pct. kalium i tørstof Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Figur 1. Sammenhæng mellem kaliumindhold i græs og relativt udbytte. Data fra landsforsøg. Ser man på sammenhængen vil et indhold på 2,0-2,2 pct. kalium i tørstof i det høstede græs/kløvergræs være tilstrækkeligt til at sikre et optimalt udbytte. Whitehead, 2000 har udarbejdet en sammenstilling af værdier for kritiske kaliumkoncentrationer i grovfoderafgrøder. For rajgræs angives her kritiske koncentrationer fra 1,8 til 2,0 pct. kalium i tørstof. og fra 1,0 til 2,3 pct. kalium i hvidkløver. Det må derfor anses som rimeligt sikkert, at græs/kløvergræs, der indeholder 2,2 pct. kalium har været tilstrækkeligt forsynet med kalium. Aktuelle indhold af kalium i grovfoder Bligaard (2007) har sammenstillet mineralstofanalyser af græs/kløvergræs for Gennemsnitsindholdet af kalium i disse prøver er ca. 3,0 pct. 10 pct. af prøverne har et kaliumindhold under den kritiske værdi på 2,2 pct., mens 80 pct. af prøverne har et indhold på over 2,5 pct. En tilsvarende opgørelse af mineralstofanalyser af grovfoder fra 1997 til 2002 viser ligeledes, at 50 pct. fraktilen for kaliumindhold ligger på omkring 3,0 pct. mens ca. 10 pct. af prøverne har et indhold på under 2,2 pct. kalium, hvor indholdet kan være kritisk lavt. 27

29 Pct. Kalium Kalium Kløvergræs Kritisk indhold: 1,68 4, , ,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0, Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 90 pct. under 50 pct. under 10 pct. under 1 pct. under Figur 2. Opdeling af indhold af kalium i kløvergræs i fraktiler. Mineralstofanalyserne af græs/kløvergræs viser altså, at mere end 50 pct. af prøverne har et kaliumindhold på mere, end hvad der er krævet for at have en optimal vækst af græs. Der kan derfor være behov for at undersøge, om kaliumtildelingen kan reduceres i grovfodersædskifter for dels at spare indkøbt kalium og for at forbedre sundheden hos malkekøerne. Kaliumbalancen på kvægbrug I Grønne Regnskaber på kvægbrug er kaliumbalancen beregnet på bedriftniveau. Denne beregning anses for at være rimelig sikker, fordi kaliumindholdet i mælk, kød og indkøbte fodermidler (kraftfoder mv.) ikke varierer meget. En analyse af Grønne Regnskaber på kvægbrug har vist, at kaliumoverskuddet ikke er korreleret med dyretætheden og typisk ligger på et niveau på 30 kg kalium pr. ha på JB 1+3 og ca. 15 kg på JB 2,4,5,6,7. (Hvid, 2005). Et kaliumoverskud på 30 kg kalium pr. ha synes af en rimelig størrelse, idet der specielt på grovsandet jord vil være et tab af kalium ud af rodzonen. I figur 3 er vist en sammenhæng mellem kaliumtilførslen i handelsgødning og kaliumoverskuddet på bedriften. 28

30 Kaliumoverskud afhængig af K i handelsgødning på kvægbrug JB K-overskud, kg K/ha y = 0,14x + 39 R 2 = 0, K i handelsgødning, kg K pr. ha Figur 3. Sammenhæng mellem kaliumoverskuddet på JB 1+3 på kvægbrug og tilførsel af kalium i handelsgødning. Data fra Hvid, På de fleste brug er tilførslen af kalium i handelsgødning meget beskeden, og der er ingen sammenhæng mellem tilførsel og kaliumoverskud. Der synes dog at være 6-7 bedrifter med et kaliumoverskud på over 50 kg kalium pr. ha samtidig med, at der tilføres mere end 50 kg kalium pr. ha i handelsgødning. Opgørelsen af Grønne Regnskaber tyder ikke på, at der generelt sker en for stor tilførsel af kalium på kvægbedrifterne. Der kan kun umiddelbart peges på få bedrifter, hvor der synes et misforhold mellem tilførsel af kalium i handelsgødning og overskuddet af kalium på bedriften, og det kan bero på specielle forhold på disse bedrifter. Derfor kan det synes overraskende, at kaliumindholdet i græs er så højt, som der måles i mineralstofanalyser. Forklaringen på dette kan være den aktuelle fordeling af gylle til afgrøderne på bedriften. Kaliumindhold og gødskning Forsøg med kaliumtilførsel, udbytte og kaliumindhold i græs er primært gennemført uden tilførsel af husdyrgødning. Idet langt hovedfparten af kalium i gylle findes i mineralsk form, er der næppe grund til at forvente sig forskelle mellem kalium i handelsgødning og kalium i gylle. Kaliumindholdet i græs er stærkt afhængigt af kaliumtallet i jorden og kaliumtilførslen til afgrøden. 29

31 Kaliumindhold i græs ved stigende tilførsel af kalium 3,5 3,0 Pct. K i tørstof 2,5 2,0 1,5 1,0 u. 3,9 4,0-5,9 6,0-9,9 O. 10 0,5 0, Kg tilført kalium Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Figur 4. Sammenhæng mellem kaliumtal, kaliumtilførsel og kaliumindhold i græs. Forsøg , Fællesberegningen Hvis målet er, at producere græs med et kaliumindhold i tørstof på mellem 2,2 og 2,5 pct. skal kaliumtilførslen afpasses efter kaliumtallet om foråret. Tabel 1. Nødvendig kaliumtilførsel for at nå et indhold af kalium i tørstof på mellem 2,2 og 2,5 pct. kalium i tørstof. Beregningen forudsætter 31 ton gylle pr. ko + opdræt med ialt 163 kg kalium svarende til 5,5 kg kalium pr. ton. Kaliumtal Kaliumtilførsel, kg K pr. ha Ton gylle pr. ha Under 4, Mellem 4,0-7, Mellem 7,0-10, Over 10,0 0 0 Kaliumindholdet i gylle kan variere meget. På kvægbrug kan ske en stor fortynding mv. med overfladevand fra opsamlingspladser, og desuden er kaliumindholdet stærkt afhængig af fodringen. Gyllemængderne beregnet i tabel 1 er foretaget ud fra et indhold i græsensilage på 2,2-2,5 pct., hvilket svarer ret godt til normtal. Hvis man vil styre kaliumtildelingen nøjagtigt, skal det ske ud fra en analyse af gyllen. Ved tilførsel af lave kaliummængder til græs skal man være ekstra opmærksom på, at kaliumindholdet i jorden til den efterfølgende afgrøde er meget lavt, hvilket udløser et ekstra kaliumbehov her. I praksis må man forvente, at kaliumtallet ved en lille tilførsel af kalium til 1. års marken er højere end til 2. og flere års græsmarker. Derfor vil det være relevant at tilføre ton gylle til 1. års marken og ton til 2. og flere års marker. 30

32 Referencer Beretning om Fællesforsøg i Landbo og Husmandsforeningerne,1969. Andelsbogtrykkeriet i Odense, 1970 Bligård, H., 2007: Kaliumindhold i foderrationen til malkekøer, Bilag til grovfoderseminar Hvid, 2007: Næringsstofregnskaber for kvægbrug 2003, Planteavlsorientering, nr , 29. april 2005, Landscentret Planteavl Whitehead, D.C, 2000: Nutrients elements in grassland, CAB International

33 Sammendrag af arbejdsrapporten: "Grovfoderudbytter i Danmark" Arbejdsrapporten indeholder en analyse af sammenhængen mellem normudbytter og opnåede udbytter i praksis, som er foretaget af en arbejdsgruppe nedsat af Normudvalget for indstilling af kvælstof- og husdyrgødningsnormer. Arbejdsgruppen har bestået af følgende medlemmer: Karen Søgaard, DJF, Ib S. Kristensen, DJF, Troels Kristensen, DJF, Sv. E. Olesen, DJF, Karsten A. Nielsen, DL, Martin Mikkelsen, DL, Rudolf Thøgersen, DL, Ole Aaes, DL, Leif Knudsen, DL (formand). Sv. E. Olesen har foretaget beregning af normudbytter, mens Troels Kristensen og Ib. S. Kristensen har foretaget beregninger af grovfoderudbytter ud fra foderbehov i Danmark og ud fra driftsregnskaberne. Sammendrag og konklusion Arbejdsrapporten indeholder en analyse af, hvorvidt der er overensstemmelse mellem på den ene side de udbyttenormer for grovfoderafgrøderne, der er angivet i bekendtgørelse og vejledning om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og på den anden side gennemsnittet af de grovfoderudbytter, der opnås i praksis. Normudbytterne indstilles med en tilhørende kvælstofnorm af Danmarks JordbrugsForskning til Plantedirektoratet efter et forudgående arbejde i normudvalget, som er nedsat af Fødevareministeriet. Baggrund En afgrødes kvælstofbehov afhænger for de fleste afgrøder af det potentielle udbytte. Ved indstilling af økonomisk optimale kvælstofnormer til Plantedirektoratet indstilles der derfor sammenhørende værdier for udbytte og økonomisk optimal kvælstofmængde. Indstillingen sker for fire jordtypegrupper samt for vandet sandjord. Beregningen af den optimale kvælstofmængde er baseret på forsøg med stigende mængder kvælstof. Den økonomisk optimale kvælstofmængde beregnes således ved et gennemsnit af de udbytter, der er høstet i de pågældende forsøg. I normindstillingen skal de indstillede udbytter være et udtryk for gennemsnitsudbyttet i Danmark for de sidste fem år fra Danmarks Statistik tillagt udbyttetabet ved undergødskning og den forventede udbyttestigning pr. år. For korn, raps og flere andre afgrøder kontrolleres de indstillede normudbytter mod Danmarks Statistiks udbytter. Sammenligningen sker ved, at der ud fra GLR-data og teksturdatabasen foretages en fordeling af hver enkel afgrøde på jordtypegrupper og en vurdering af andelen af vandet sandjord, hvorefter normudbyttet for de respektive jordtypegrupper kan multipliceres med arealet, og herudfra kan det gennemsnitlige udbytte i Danmark for afgrøden beregnes. Denne beregningsprocedure er foretaget i forbindelse med normindstilling for 2005/2006 og for 2006/2007 for korn, raps, sukkerroer, m.fl. Samme procedure kan også foretages for grovfoder. Problemet er her, at de indberettede udbytter af grovfoder til Danmarks Statistik er forbundet med stor usikkerhed, fordi de alene hviler på planteavlskonsulenternes vurdering i det pågældende år. De hidtil indstillede normudbytter til Plantedirektoratet for de enkelte grovfoderafgrøder på de enkelte jordtyper er sket ud fra en vurdering fra forsøg, studielandbrug mv. Metode Med normudbyttet menes det udbytte, der fremkommer ved at multiplicere arealet på jordtypegruppeniveau med det tilhørende normudbytte for den givne jordtypegruppe. Normudbyttet på afgrøde- og jordtypegruppeniveau findes i Plantedirektoratets Vejledning og skemaer for 2005/

34 Fordelingen på jordtyper for hver enkelt afgrøde findes ud fra indberetningen til enkeltbetalingsordningen 2004/2005 (fra GLR) sammenholdt med jordteksturkort. Ud fra dette kan det samlede normudbytte for grovfoder i Danmark beregnes, og for hver enkelt grovfodertype kan gennemsnitsudbyttet beregnes. Det beregnede normudbytte kan sammenlignes direkte med den samlede udbytteangivelse for grovfoder i Danmarks Statistik. Opgørelse af grovfoderudbyttet ud fra en teoretisk beregning af det samlede foderbehov er sket efter to metoder: 1. Grovfoderudbytter ud fra foderbehov og omsætning på nationalt niveau Her beregnes foderbehovet for alle husdyr i Danmark ud fra aktuelle fodringsnormer. Det samlede foderbehov fratrækkes importerede foderstoffer, dansk produceret ikke grovfoder og fodertildelingen i biprodukter. Residualen udgør grovfoderudbyttet. 2. Grovfoderudbytte i Danmark ud fra oplysninger i driftsregnskabet Beregningen gennemføres i princippet som beskrevet ovenfor. Men beregningen gennemføres kun på udvalgte driftsregnskaber fra malkekvægsbedrifter, hvor grovfoderandelen i sædskiftet er relativ høj. Når der både er gennemført en beregning efter metode 1 og metode 2, skyldes det, at usikkerheden ved metode 1 er stor, fordi grovfoderudbyttet kun udgør under 20 pct. i forhold til den samlede foderomsætning. Anvendelsen af metode 2, hvor der kun indgår bedrifter med en betydelig grovfoderproduktion, er sikrere, fordi grovfoderandelen af det samlede foderforbrug er langt større (over 50 pct.). Et problem ved metode 2 er, at resultatet ikke umiddelbart kan opskaleres til at gælde for Danmark, fordi udvalget af driftsregnskaber ikke er repræsentativt. Resultater og diskussion Normudbyttet Beregning af normudbyttet fremgår af bilag 1. Udgangspunktet er normudbytter på afgrøde- og jordtypegruppeniveau (fra Plantedirektoratets Vejledning om gødsknings- og harmoniregler 2004/2005 og arealer for 2004/2005). De vigtigste nøgletal i beregningen fremgår af tabel 1. Tabel 1. Beregning af normudbyttet. Afgrødegruppe Areal, tus. ha Gns. udbytte, FE/ha Gns. af grf. i alt, uden korrektion for udlæg Gns. af grovfoder, korrigeret for udlæg: Græs omdrift Græs, permanent, totalt Silomajs Udlæg Idet arealerne for udlæg ikke indgår i materialet, skal der korrigeres for normudbytter på udlægsafgrøder. Med en antagelse om, at græsmarker i omdrift er i gennemsnit to år, og derudover et areal med efterslæt på ha, er arealet med udlæg ha. Anslås normudbytterne til i gennemsnit at være FE pr. ha, svarer det til et udbytte på i 33

35 alt 280 FE pr. ha i gennemsnit af grovfoderarealet. Normudbyttet for grovfoder bliver derfor forøget fra FE pr. ha til FE pr. ha. Det samlede normudbytte af grovfoder er beregnet til mio. FE uden korrektion for udlæg og til korrigeret for udlæg. Sikkerheden på det beregnede normudbytte er stor, idet det hviler på den faktisk indberettede arealfordeling, og usikkerheden ved indplacering i jordtypegrupper er relativ beskeden. For eksempel anslås følsomheden for fordeling mellem vandet og uvandet jord kun at være 1 pct. af det samlede grovfoderudbytte. Danmarks Statistik opgiver udbyttet af grovfoderafgrøder til i gns FE/ha eller godt 300 FE/ha større end det beregnede normudbytte. Beregning af grovfoderudbytter ud fra foderbehov og omsætning på nationalt niveau Beregningen er beskrevet i bilag 2. Det gennemsnitligt beregnede grovfoderudbytte efter denne metode er beregnet til FE pr. ha eller 29 pct. lavere end det beregnede normudbytte. Grovfoder udgør kun 18 pct. af det beregnede samlede foderbehov til de danske produktionshusdyr, hvilket betyder, det differensberegnede grovfoderforbrug bliver følsomt for ændringer i foderbehov og forbruget af ikke grovfoder. Metoden er derfor ikke selvstændigt egnet til at estimere udbyttet af grovfoder i Danmark, endsige udbyttet pr. ha, hvor også usikkerhed om arealets størrelse har indflydelse. Til illustration er beregnet, at hvis foderbehovet antages at være 4 pct. større og forbruget af ikke grovfoder 4 pct. lavere end forudsat, bliver det differensberegnede udbytte FE pr. ha mod FE pr. ha i udgangssituationen. Der kan argumenteres for, at der i fastlæggelsen af behovet pr. enhed og forbruget af ikke grovfoder og til dels også i antallet af dyr er forhold, som gør at, usikkerheden er ensidig. Derfor må det faktiske nettoudbytte i grovfoder antages at ligge over de FE pr. ha beregnet i udgangssituationen. Beregning af grovfoderudbytte i Danmark ud fra oplysninger i driftsregnskabet. Beregningen er beskrevet i bilag 3. De nuværende regnskabsdata i regnskabsdatabasen ved DLBR indeholder i teorien de nødvendige oplysninger til at bestemme kvægholdets foderbehov. Der er dog på en del bedrifter manglende oplysninger om f.eks. driftsform, og kvægracen er kun oplyst for malkekøer. Forbruget af indkøbt foder kræver en omregning fra regnskabets kg eller kr. oplysninger til FE, som vurderes til at være relativt sikkert som gennemsnit af materialet, men som på den enkelte bedrift kan være noget afvigende fra de faktiske forhold. Samlet er der fin overensstemmelse mellem bedrifternes samlede dyrkede areal og summen af de opgivne arealer for de enkelte afgrøder. Ud fra differensen mellem det beregnede foderbehov og forbruget af ikke grovfoder blev udbyttet pr. ha (sædskifte og vedvarende græs) grovfoder bestemt til FE pr. ha som et arealvægtet gennemsnit af bedrifter i regnskabsåret Et udbytte, der er væsentligt højere end 5655 FE fundet ud fra normudbytterne og arealanvendelsen i Danmark. Normerne udtrykker udbyttet ved konventionel drift, her blev der beregnet et udbytte på FE pr. ha for de bedrifter i regnskabsmaterialet. Arealanvendelsen på bedrifterne var dog væsentligt anderledes end set for DK samlet. Arealet med helsæd og majs var væsentligt højere, mens det primært var arealet med vedvarende græs, der var mindre. Korrigeres herfor skal udbyttet sammenlignes med 6861 FE pr. ha ud fra normudbytterne under antagelse af samme afgrødesammensætning og fordeling mellem jordtyper som i regnskabsmaterialet. Tilsvarende kan der ud af udbytterne på 34

36 studielandbrug beregnes et arealkorrigeret udbytte på FE pr. ha. Ud fra denne analyse synes udbyttenormerne for de betydende afgrøder på kvægbrug således at være i overensstemmelse med det, der opnås. Tabel 2. Differensberegnet grovfoderudbytte ud fra regnskabsdata, beregnet normudbytte ved samme afgrødefordeling og udbytter på Studielandbrug. Konv. regnskab 2005 Udbytte FE/ha Afgrøde Areal, ha % fordeling Udbytte Norm 1) Studielandb. 2) Andet grovfoder 1, Helsæd og efterafgrøde 9, Majs 21, Sædskiftegræs 25, ) Vedvarende græs 5, I alt grovfoder 62, ) ) 1) Udbytte bestemt ud fra normer og jordtype i DK (6, Olesen, 2006). 2) Studielandbrug ( ) (Kristensen et al. (2006) + andet. 3) Gennemsnitligt udbytte ved anførte arealfordeling. 4) Inkl. grønkorn. Konklusion En oversigt over de forskellige beregninger er vist i tabel 3. Tabel 3. Oversigt over udbytter i grovfoder opgjort efter forskellige principper. Udbytte, Udbytte Forskel Sammenligning Metode Metode FE/ha FE/ha pct. Beregnet grf. udbytte fra foderbehov sml. med normudbytter Beregnet grf.udbytte fra driftsregnskaber sml. normudbytte ved samme arealfordeling Studielandbrug ved aktuel arealfordelilng Danmarks Statistik Beregnet fra foderbehov nationalt plan Danmarks Statistiks udbytter med normudbytter Normudbytte, nationalt Normudbytte, nationalt Beregnet fra foderbehov fra driftsregnskaber Normudbytter ved aktuel arealfordeling Opgjort på studielandbrug Normudbytter ved aktuel arealfordeling Kommentar -6 Se bilag Sel bilag 2. Usikkerheden på beregningen er stor Se bilag 3. Sikkerheden vurderes at være god, men materialet dækker kun intensive arealer Relativt beskedent datagrundlag Normudbyttet beregnet ud fra normudbytter og afgrødernes fordeling på jordtypegrupper viser for 2005/2006 et normudbytte på FE pr. ha. Dette udbytte er lidt lavere end Danmarks Statistiks udbytte for grovfoder for 2005 på FE pr. ha. 35

37 Normudbyttet er derimod 29 pct. højere end det teoretisk beregnede grovfoderudbytte, der kan beregnes ud fra alle husdyrkategoriers foderbehov fratrukket importerede foderstoffer, dansk produceret ikke grovfoder og fodertildelingen i biprodukter. Residualen udgør grovfoderudbyttet. Denne metode er dog meget usikker, fordi grovfoderudbyttet samlet set er lavt i forhold til mange andre poster i beregningen. Foretages samme beregning udelukkende på regnskabsdata fra kvægbrug, fås en rimelig overensstemmelse mellem det fundne gennemsnitsudbytte og normudbytte. Det fundne udbytte er ca. 6 pct. lavere end normudbyttet. Det anslås, at beregningen er rimelig repræsentativ for ca. 70 pct. af grovfoderarealet i Danmark. I materialet er der en klar mindre andel af vedvarende græs i forhold til Danmarks Statistiks arealer. Derfor må det antages, at en betydelig del af de sidste 30 pct. af grovfoderarealet udgøres af vedvarende græs og ekstensiv græs i omdrift. Forskellen i det teoretisk beregnede grovfoderudbytte ud fra nationale tal på 29 pct. under normudbyttet og de 6 pct. under normudbyttet beregnet ud fra regnskabsdata skyldes formentlig en systematisk usikkerhed, når de nationale tal anvendes. En del af forskellen kan også skyldes, at grovfoderudbyttet på de 30 pct. af arealet, regnskabsdatabasen ikke er repræsentativt for, systematisk kan være under normudbyttet for de aktuelle grovfoderafgrøder på disse arealer. 36

38 Kaliumindhold i foderrationen til malkekøer Konsulent Hanne Bang Bligaard, Landscentret, Dansk Kvæg 37

39 Sammendrag Kaliumindholdet i foderrationen har i et forsøg på Danmarks Jordbrugsforskning vist at sig påvirke køernes gødningskonsistens, så et højt kaliumindhold i foderet giver en tynd gødningskonsistens (Sehested et al., 2006). Resultaterne er interessante, idet det er en ny faktor, der måske kan være med til at forklare problemer med tynd gødning. Tynd gødningskonsistens er i sig selv uønsket af hensyn til hygiejne, yversundhed, klovsundhed, risiko for glatte gulve m.m. Det typiske kaliumindhold i foderrationer til malkekvæg overstiger langt det niveau, der er nødvendigt for køernes produktion og overskydende kalium udskilles primært i urinen. Det betyder, at der især i græssystemer tilbageføres store mængder kalium til marken gennem gyllen, hvilket igen er med til at øge kaliumindholdet i foderet. Tilføres der kalium i handelsgødning, er dette et oplagt sted at sætte ind, da det på samme tid vil reducere omkostninger til gødskning og formentligt forbedre hygiejne og sundhed i besætningerne. Endelig er det kendt, at overskydende kalium (og natrium) i foderrationen forøger vandoptagelsen og dermed bidrager til øget gyllemængde og omkostninger til opbevaring og udbringning. Kalium et essentielt næringsstof (der er rigeligt af...) Kalium er sammen med natrium og klor essentielle næringsstoffer, der fungerer som elektrolytter i kroppen og blandt andet regulerer væskebalancen både i og mellem cellerne. Kalium optages let over vomepitelet og i det øvrige tarmsystem, mens overskydende kalium hovedsagligt udskilles i urinen som salte. En mindre del kan udskilles i gødningen efter sekretion i tyktarmen, ligesom noget kalium udskilles i sved. Der er ikke depoter for kalium i kroppen, hvilket betyder, at overskud udskilles inden for kort tid (Larsen & Sehested, 2003). Kalium har en betydelig hæmmende effekt på magnesium-absorptionen, hvilket betyder, at store mængder kalium i foderet kan føre til magnesiummangel, hvilket ses som græstetani hos køer på græs (Aaes, 2000). Kalium har en hæmmende effekt på magnesiumabsorptionen, og da planterne samtidigt optager kalium på bekostning af andre kationer (Mg, Ca og Na) (Søegaard, 2002) er det en dobbeltvirkende effekt. Kaliummangel er sjælden under danske forhold, men kan forekomme efter tilfælde af kraftig og længerevarende diarré (Larsen & Sehested, 2003). En opgørelse foretaget på 338 vinterfoderplaner og 238 sommerfoderplaner fra 2006 (figur 1) viste, at vinterrationer til gruppen af køer på optimalt niveau (øvrige) i gennemsnit indeholdt 17 g K pr. kg tørstof, mens sommerfoderplanerne i gennemsnit indeholdt 17,9 g K pr. kg tørstof, hvilket er næsten tre gange så højt som minimumsanbefalingen på ca. 6-7 g pr. kg tørstof (Strudsholm et al., 1999). Enkelte rationer i undersøgelsen indeholdt op til g/kg tørstof. 38

40 35,0 Behandling i forsøg: Høj K 30,0 25,0 K, g/kg ts 20,0 15,0 Behandling i forsøg: Lav K 10,0 5,0 Minimum iflg. anbefalinger 0,0 Vinter Sommer Figur 1. Gennemsnitligt kaliumindhold (± standardafvigelsen) i 338 vinter-foderrationer og 238 danske sommer-foderrationer fra Indholdet er angivet for gruppen af "øvrige køer" på optimalt niveau. Linierne angiver minimumsnormen for kalium i foderrationer (Strudsholm et al., 1999) samt kaliumindhold i to forsøgsbehandlinger (Sehested et al., 2006). Meget kalium giver tynd gødningskonsistens I 2005 gennemførte Jakob Sehested m.fl. et forsøg på Danmarks JordbrugsForskning, hvor malkekøer blev tildelt en ration bestående af majsensilage, rapsskrå, valset havre og rajgræshalm alt sammen fodermidler, der var udvalgt efter, at de havde et lavt kaliumindhold. Grundrationen blev suppleret med NaCl og KCl, så den endelig ration indeholdt 12 eller 35 g K pr. kg tørstof og 1 eller 10 g Na pr. kg tørstof. Endelig blev effekten af ekstra tilsætning af ufordøjelige fibre undersøgt ved udskiftning af havre med lucernepiller. Teorien bag forsøget var, at kalium og natrium er afgørende for gødningens konsistens, idet mængden af disse elektrolytter bestemmer hvor meget væske, der udskilles eller reabsorberes i bagtarmen og dermed er med til at gøre gødningen mere eller mindre flydende. Forsøget viste en markant effekt af kaliumindhold i rationen på gødningens konsistens (figur 2), mens der ikke var nogen effekt af natrium eller ufordøjelige fibre. Et højt kaliumindhold gav en væsentlig mere flydende gødningskonsistens end rationen med et lavt kaliumindhold. Nye forsøg, der gennemføres i 2007, skal vise, hvordan effekten er ved kaliumniveauer imellem de to yderpunkter, der blev afprøvet i forsøget. 39

41 (Fast) Gødningsscore 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 (Tynd) 1,0 Effekt af K Behandling 1 Effekt af Lucerne Lav Na og lav K Lav Na og høj K Høj Na og høj K Høj Na og høj K + lucerne Figur 2. Effekt af natrium, kalium og lucerne på gødningens scoreværdi, hvor 5 er meget fast gødning, og 1 er tynd og vandig gødning (Sehested et al., 2006). Kan kaliumindholdet i danske foderrationer reduceres? I foderrationerne er det især græsmarksafgrøder, der bidrager med store mængder kalium, men også fodermidler som melasse (især rørmelasse) og sojaskrå indeholder meget kalium. Figur 3 viser kaliumindholdet i en række fodermidler til kvæg. Det fremgår, at fodermidler som majsprodukter og HP-pulp indeholder relativt lidt kalium Kalium, g/kg ts Rørmelasse Efterafgrøde, ens. Lucerneens. Grønbyg, ens. Kløvergræs, frisk Grønpiller og -hø Kløvergræsens. Roemelasse Sojaskrå Byghalm Roepiller, mel. Byghelsædsens. Figur 3. Kaliumindhold i udvalgte fodermidler til kvæg (Møller et al., 2005). 40 Rajgræshalm Rapskage Majsbærme Majsens. HP-pulp Byg Frisk roeaffald Majskolbeens. Mask og pektin

42 Der er imidlertid en stor variation i kaliumindholdet i græsmarksafgrøderne. Figur 4 viser kaliumindholdet i kløvergræsensilage høstet i Der er ingen væsentlig forskel i kaliumindholdet fra år til år. En vis mængde kalium er nødvendigt for at sikre græssets vækst og overvintring. Ifølge Leif Knudsen (personlig meddelelse) bør afgrøden minimum indeholde 22 g/kg ts af hensyn til vækst og overvintring % fraktil, grovfoderanalyser 2006 Kalium, g/kg ts Min. af hensyn til græsvækst Tørstof, % Figur 4. Kaliumindhold i 304 prøver af kløvergræsensilage høstet i ,0 20,0 % af prøver 15,0 10,0 5,0 0,0 < >36 Kalium i kløvergræsensilage , g/kg ts Figur 5. Fordeling af prøver af kløvergræsensilage efter kaliumindhold. Data fra 1181 prøver analyseret i perioden

43 Ser vi på fordelingen af prøver fra fremgår det, at 10 % indeholder for lidt kalium i forhold til denne anbefaling, mens næsten 60 % indeholder mere end 28 g pr. kg tørstof. Kaliumindholdet i majsensilage er væsentligt lavere end i græsmarksafgrøderne (gns. 9 g/kg ts i 2006) og varierer betydeligt mindre i 2006 ligger 80 % af prøverne inden for 7,0-10,0 g/kg ts (10 og 90 % fraktiler). I tabel 1 er vist tre eksempler på foderrationer. Den første er fra et system med ren kløvergræsensilage; den næste fra et system med 1/3 kløvergræs- og 2/3 majsensilage og endelig en ration med majsensilage som eneste grovfoder. Anvendes kløvergræsensilage med et gennemsnitligt kaliumindhold, indeholder de tre foderrationer 22, 15 og 13 g kalium pr. kg tørstof. Tænker vi, at kaliumindholdet i græsensilagen kan sænkes til minimumsniveauet på 22 g/kg ts, bliver kaliumindholdet i foderrationerne med græs i stedet henholdsvis 17 og 13 g pr. kg tørstof. Omvendt vil de rationer med et højt kaliumindhold i græsset indeholde helt op til 26 g/kg tørstof. Tabel 1. Kaliumindhold i tre eksempler på foderrationer (fra Thøgersen, 2005). Kaliumindholdet er som udgangspunkt beregnet med tabelværdier i kløvergræsensilage (29 g/kg ts). Desuden er kaliumindholdet beregnet ved "worst case" (max = 35 g/kg ts) og minimumsindhold af hensyn til græsproduktionen (min = 22 g/kg ts). I majsrationen indgår desuden foderurea, der ikke bidrager med kalium. Græs 1/3 græs, 2/3 majs Majs Ration Kg ts pr. ko K, g pr. dag Kg ts pr. K, g pr. dag Kg ts pr. K, g pr. dag optimalt foderniveau Kløvergræsens Majsensilage Grønhø Valset byg Rapskager I alt - g/kg ts (tabelværdi) - g/kg ts (min) - g/kg ts (max) pr. dag 13, ,2 1,5 (min-max) 383 ( ) ,9 434 ( ) ko pr. dag 4,7 9,3-3,6 2,4 (min-max) 136 ( ) ,0 293 ( ) ko pr. dag - 13,1 1,2 1,3 4, , Eksemplerne viser, at der er gode muligheder for at reducere kaliumindholdet i foderrationen, hvis der tages hensyn hertil i markdriften. Kaliumbalancen i forskellige produktionssystemer Thøgersen (2005) har tidligere beregnet kaliumbalancer for de forskellige produktionssystemer beskrevet i tabel 2. Der er regnet med en modelbedrift med 200 køer med opdræt og 200 Ha (JB 4-5) (se Mikkelsen et al., 2004 for nærmere beskrivelse af systemerne). 42

44 Tabel 2. Kaliumindhold i foder er som udgangspunkt regnet med tabelværdier, men i parentes er angivet værdien ved lavt kaliumindhold (22 g/kg ts) og højt kaliumindhold (35 g/kg ts) i græs og grønbyg svarende til henholdsvis minimumsindhold af hensyn til græsvæksten og 90 %-fraktilen på landsdækkende analyser. Græs (4 slæt) 1/3 græs, 2/3 majs Majs Kalium, kg Græsensilage (min-max) Grønbygensilage (min-max) Majsensilage Halm Korn Rapskager Kalvestarter Sødmælk Grønhø ( ) ( ) ( ) ( ) Foder i alt (min-max) ( ) ( ) Mælk slagtedyr Salg produkter i alt K-overskud fra stald i alt ( ) ( ) pr. ha (min-max) Normudskillelse pr. ha 213 ( ) ( ) Gødningsbehov pr. ha Kaliumindholdet i mælk og kød er ret konstant, og da der ingen lagring sker af kalium i kroppen udskilles overskydende kalium som tidligere nævnt i urin og gødning. For modelbedriften er der et kaliumoverskud hos dyrene svarende til 213 kg K pr. ha i det rene græssystem og 136 kg pr. ha i græs/majs-systemet, mens der i majssystemet er et overskud på 99 kg K pr. ha (tabel 2). Gødningsbehovet i de rene græs- og majssystemer er således opfyldt alene gennem kaliumoverskuddet fra stalden, mens der er et underskud på 10 kg pr. ha i græs-majs-systemet. Anvendes normtal for udskillelse af kalium (for denne bedrift = 153 kg pr. ha), vil det synes, som om der er behov for indkøb af kalium i handelsgødning i græs-systemet, hvilket reelt ikke er tilfældet. I tabellen er desuden angivet hvor meget kalium, der udskilles fra stalden i de situationer, hvor kalium er reduceret mest muligt (22 g/kg ts), eller hvor kalium er høj, som det er tilfældet hos nogle besætninger. Beregningerne understreger, at der kan være stort udbytte af at kende kaliumindholdet i græsmarksafgrøderne og at tage højde for den reelle kaliumudskillelse fra stalden både i forhold til hygiejne, køernes sundhed og gødningsomkostningerne på bedriften. 43

45 Der anbefales derfor: Anvend som minimum tal for kaliumudskillelsen, der modsvarer den foderration, der anvendes på bedriften Anvend mineralanalyser, når de findes Mere salt mere vand mere gylle Det er kendt at øget saltoptagelse øger tørsten, hvilket også var tilfældet i forsøget gennemført på DJF. På holdet med lav tildeling af både Na og K drak køerne i gennemsnit 72 liter vand om dagen. Ved den høje tildeling af KCl steg vandoptagelsen til 136 l/dag, og ved høj tildeling af både NaCl og KCl steg vandoptagelsen yderligere til l/dag. På baggrund af vandoptagelsen, indholdet af vand i foder, tørstofindhold i gødning, mælkeydelse og en antagelse om 71 % tørstoffordøjelighed er mængden af gylle beregnet (Sehested et al., 2006). Selvom salttildelingen er særligt stor i forsøget, illustrerer det alligevel, hvordan salttildelingen påvirker mængden af vand, der omsættes i kvægbesætninger og efterfølgende skal opbevares og udbringes på marken. Tabel 3. Målt vandoptagelse og beregnet udskillelse af gødning og urin ved varierende tildeling af NaCl og KCl i foderet (Sehested et al., 2006). Lav-Na/lav-K Lav-Na/Høj K Høj-Na/Høj K Høj-Na/Høj-K /Høj-fiber Vandoptagelse, kg 72 ± 4 a 136 ± 4 b 157 ± 4 c 159 ± 4 c Gødning + Urin, kg (beregnet) Referencer Aaes, O., Græstetani skal holdes på et minimum. LK-meddelelse nr. 487, Landskontoret for Kvæg. Larsen, T. & Sehested, J., Absorption og omsætning af mineraler. I: Hvelplund, T. og Nørgaard, P. (red.) Kvægets ernæring og fysiologi, bind 1 Næringsstofomsætning og fodervurdering. DJF-rapport, Husdyrbrug nr. 53. Mikkelsen, M., Thøgersen, R. & Vestergaard, M Grovfodersystemer efter EUreformen. Produktionsøkonomi, Kvæg Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Møller, J., Thøgersen, R., Helleshøj, M.E., Weisbjerg, M.R., Søegaard, K. og Hvelplund, T Fodermiddeltabel Rapport nr. 112, Dansk Kvæg. Sehested, J., Lund, P. & Bligaard, H.B., Påvirkning af gødningens konsistens gennem fodringen. Temamøde om kvægernæring, Intern Rapport, Husdyrbrug nr. 46. Strudsholm, F., Aaes, O., Madsen, J., Kristensen, V.F., Andersen, H.R., Hvelplund, T. & Østergaard, S Danske fodernormer til kvæg. Rapport nr. 84, Landskontoret for Kvæg. Thøgersen, R Når koen bestemmer eksempler på optimal foderforsyning ved forskellige forudsætninger. Bilag og dias fra Dansk Kvægs Kongres, tema

46 Effekt af ensileringsmidler vurderet ud fra ensilageanalyser fra praksis Specialkonsulent Rudolf Thøgersen, Landscentret, Dansk Kvæg 45

47 Sammendrag En sammenligning af ensilageprøver med og uden tilsætning af ensileringsmiddel viser generelt de forventede effekter af homofermentative mælkesyrebakterier i kløvergræsensilage på forgæringen. Opgørelsen giver ikke mulighed for at vurdere, om effekterne er så store, at der generelt er en økonomisk gevinst ved at bruge homofermentative mælkesyrebakterier. Analyse for opløselig råprotein, der er en af de nye parametre i NorFor, kan sammen med registrering af typen af ensileringsmiddel give mulighed for at give en mere præcis vurdering fremover. For majsensilage viser opgørelsen ingen forskelle i kvalitetsparametrene mellem prøver med og uden brug af ensileringsmidler. Det kan delvist skyldes, at der er brugt forskellige typer af ensileringsmidler, der har forskellige effekter på forgæringen. Men majs ensilerer meget let og hurtigt, og derfor er der generelt ikke økonomi i at bruge homofermentative mælkesyrebakterier til majs. Det er kun relevant at bruge ensileringsmiddel til majshelsæd, hvis der er behov for at forbedre stabiliteten ved udtagning. Ensileringsmiddel til ca. 3 % af prøverne Siden sommeren 2005 har det været muligt at indberette, om der er anvendt ensileringsmiddel eller ej, når grovfoderprøver er sendt til analyse hos Eurofins, Steins Laboratorium. Det har ikke været muligt at indberette det eksakte middel, men det er der åbnet mulighed for medio januar 2007 i forbindelse med, at det er blevet muligt at overføre analyseresultater til DLBR NorFor. Om der er anvendt ensileringsmiddel eller ej, er totalt registreret for ensilageprøver svarende til 62%. af prøverne i Heraf er der totalt registreret brug af ensileringsmiddel for 219 prøver svarende til 2,6% af prøverne med registrering. For 1. og 2. slæt kløvergræsensilage er der brugt ensileringsmiddel for henholdsvis 3,3 og 2,6% af prøverne, mens det for majsensilage gælder 2,3% af prøverne. Resultater for kløvergræsensilage På grund af den sene igangsætning i 2005 i forhold til analyse af 1. og 2. slæt græs var der kun få registreringer for høståret Der er derfor kun vist en opgørelse for kløvergræsensilage for høståret De gennemsnitlige analyseresultater er vist i tabel 1 for henholdsvis 1. og 2. slæt, mens der var for få registrerede prøver af de senere slæt. Typen af ensileringsmiddel er ikke registreret, men det antages, at der langt overvejende er anvendt homofermentative mælkesyrebakterier, der har til formål at fremme dannelsen af mælkesyre. Resultaterne viser de forventede effekter af homofermentative mælkesyrebakterier i kløvergræsensilage. Der er som ventet ingen forskelle i fordøjelighed og energiværdi, men forgæringsmønstret er skubbet i retning af lidt mere mælkesyre og lidt mindre eddikesyre for prøverne med tilsat ensileringsmiddel. Det har imidlertid ikke givet effekt på ph. Der er også samme mængde af restsukker tilbage i prøverne med og uden ensileringsmiddel (figur 1). Effekten har været størst på ammoniaktallet. Det skyldes sandsynligvis, at mælkesyrebakterierne har givet en hurtigere dannelse af mælkesyre og dermed en hurtigere sænkning af ph, selvom der ikke er forskel i den endelige ph-værdi mellem prøver med og 46

48 uden ensileringsmiddel. Det betyder, at effekten af homofermentative mælkesyrebakterier i græs kan være større, end det umiddelbart ser ud til ud fra forgæringsparametrene. For eksempel kan tilsætning af mælkesyrebakterier måske reducere nedbrydningen af protein i ensilagen og dermed øge AAT-værdien. Det kan analyse for opløselig råprotein, der er en af de nye NorFor-parametre, medvirke til at vurdere fremover. Der vil kun være økonomisk gevinst ved at bruge homofermentative mælkesyrebakterier, hvis der er en effekt på køernes mælkeydelse. Det er ikke muligt ud fra nærværende opgørelse at vurdere, om det er tilfældet. Tabel 1. Analyseresultater for ensilageprøver fra høståret 2006 opdelt efter, om der er registreret brug af ensileringsmiddel eller ej. 1. slæt kløvergræs 2. slæt kløvergræs Majs Ensileringsmiddekans Uden Med Signifi- Uden Med Uden Med Antal prøver Tørstofprocent 35,5 35,1 42,4 41,8 34,4 25,9 Råprotein, % 16,0 16,0 17,8 17,9 8,0 8,1 Stivelse, % 33,0 34,2 Sukker, % 6,9 6,9 NS 6,3 5,9 FK organisk stof 78,4 77,9 NS 74,3 75,8 76,3 77,2 Kg tørstof pr. FE 1,12 1,13 NS 1,20 1,17 1,14 1,12 ph 4,3 4,3 NS 4,5 4,3 3,9 3,9 Mælkesyre, %. 6,8 7,9 P < 0,018 4,7 6,6 5,1 4,9 Eddikesyre, % 1,9 1,6 NS 1,5 1,2 2,3 2,2 Ammoniaktal 6,1 4,8 P < 0,009 5,9 4,4 4,7 4,4 Tag hensyn til tørstofprocent ved sammenligning Tørstofindholdet har en meget stor indflydelse på forgæringen i græs- og kløvergræsensilage. Det er derfor altafgørende, at sammenligningen af resultater sker ved samme tørstofindhold i ensilagen. Figurerne 2 og 3 viser resultaterne i forhold til kløvergræsensilagens tørstofprocent og kan bruges som en hjælp til at vurdere analyseresultater fra praksis. 47

49 Sukker, pct. af TS Uden Med Uden ensileringsmiddel Med ensileringsmiddel R 2 = 0,59 R 2 = 0, Tørstofprocent Figur 1. Indhold af restsukker i forhold til tørstofindhold og brug af ensileringsmiddel for 1. slæt kløvergræsensilage Resultater for majsensilage For majsensilage er der ligesom i opgørelsen fra 2005 (se eventuelt bilag fra Grovfoderseminar 2006) ingen forskelle mellem prøver med og uden ensileringsmiddel. Det kan delvist skyldes, at der i modsætning til kløvergræs er brugt forskellige typer af ensileringsmidler. Syremidler virker hæmmende på forgæringen, mens mælkesyrebakterier har til formål at fremme forgæringen. Desuden kan der også være anvendt både homo- og heterofermentative mælkesyrebakterier, der har til formål at fremme dannelsen af henholdsvis mælkesyre og eddikesyre. En anden årsag til, at der ingen forskelle er, kan være, at effekten af homofermentative mælkesyrebakterier er meget begrænset i majsensilage. Majs ensilerer meget let og hurtigt, fordi bufferkapaciteten er lav. Derfor er der generelt ikke økonomi i at bruge homofermentative mælkesyrebakterier til majs med det formål at fremme dannelsen af mælkesyre. For majshelsæd er det kun relevant at bruge ensileringsmiddel, hvis der er behov for at forbedre stabiliteten ved udtagning. Det er derfor vigtigt, at der kun bliver brugt midler, der har en svampehæmmende effekt. Registrér typen af ensileringsmiddel fremover Opgørelsen ville kunne forbedres, hvis navnet på ensileringsmidlet blev registreret, så vi kunne lave opgørelsen efter type af ensileringsmiddel. Det er der mulighed for fremover ved indsendelse af prøver til Eurofins, Steins Laboratorium, men derudover er det også fra medio januar 2007 muligt at registrere ensileringsmiddel på den enkelte ensilageprøve i DLBR NorFor. 48

50 Figur 2. Kvalitetsanalyser af 1. slæt kløvergræsensilage 2006 med/uden ensileringsmiddel Mælkesyre, pct. af tørstof NH3-tal Uden Med Log. (Uden) Log. (Med) Pct. af TS R 2 = 0,19 R 2 = 0, Tørstofprocent NH3-tal Eddikesyre, pct. af tørstof ph Uden Med Log. (Uden) Log. (Med) R 2 = 0,18 R 2 = 0, Tørstofprocent Uden Med Log. (Uden) Log. (Med) 6,0 5,5 5,0 4,5 Pct. af TS 4,0 Uden Med Lineær (Med) Lineær (Uden ) R 2 = 0,4658 ph R 2 = 0, R2 = 0,45 R2 = 0, Tørstofprocent 3,5 3, Tørstofprocent 49

51 Figur 3. Kvalitetsanalyser af 2. slæt kløvergræsensilage 2006 med/uden ensileringsmiddel Mælkesyre, pct. af tørstof NH3-tal Uden Med Log. (Uden) Log. (Med) Mælkesyre, pct. af TS R2 = 0,76 R2 = 0, Tørstofprocent NH3-tal Eddikesyre, pct. af tørstof ph Uden Med Log. (Uden) Log. (Med) R 2 = 0,28 R 2 = 0, Tørstofprocent Uden Med Log. (Uden) Log. (Med) Eddikesyre, pct. af TS R 2 = 0,35 R 2 = 0, Tørstofprocent 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 Uden Med Lineær (Uden ) Lineær (Med) ph R2 = 0,57 R2 = 0, Tørstofprocent 50

52 Kløvergræs konkurrenceforhold og cellevægskarakteristika Seniorforsker Karen Søegard, Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 51

53 52

54 Konklusioner Kvalitet - højt indhold af hemicellulose i rødkløver og lav lignificering. Rødkløver ligner på denne måde græs lidt mere end de andre bælgplanter. - rødkløver er en mere homogen afgrøde end hvidkløver og lucerne. - lucerne er meget to-delt, med meget fordøjelige blade og lavt fordøjelige stængler. - hvidkløverblomster har en helt anden kvalitet end bladene, hvorfor hvidkløver også er to-delt i sommerperioden. - alm. rajgræs og rajsvingel (Perun) havde ikke væsentlig forskellig kvalitet af blade og stængel. Til gengæld var stængelsætningen større i rajsvingel, hvilket får stor betydning for den samlede afgrødekvalitet. - afgrødens sammensætning af arter og blad/stængel forholdet har meget større betydning for kvalitet/energiindhold end alderen. Udbytte og konkurrence - rødkløvers udbyttepotentiale er stort - rajsvingels konkurrenceevne overfor bælgplanter er betydelig større end for alm. rajgræs Mineraler - større indhold af mange mineraler i bælgplanter end i græsser - indholdet af mineraler i bælgplanterne bliver mindre, når de vokser sammen med græsser. - omvendt stiger mineralindholdet i græsserne, når de vokser sammen med bælgplanter - generelt noget større indhold i rødkløver stængler end i lucerne stængler - N-tilførsel øger mineralindholdet i både græsser og bælgplanter Indlægget bygger især på et forsøg ved Foulum startet i Forsøget fortsætter i 2007, og resultaterne skal således anses som foreløbige. Forsøgsplanen ligger tæt på et forsøg ved Landsforsøgene med det formål, at resultaterne fra begge forsøg vil kunne fortolkes bredere. 53

55 Analyser Nyere analyser: af cellevægge: NDF: et udtryk for cellevægge; primært hemicellulose, cellulose og lignin Analyse: fibre der ikke opløses ved kogning i en neutral opløsning ADF: en del af cellevæggene; primært cellulose og lignin Analyse: fibre der ikke opløses ved kogning i en sur opløsning ADL: svarer til lignin Analyse: organisk rest efter kogning og opslæmning i en sur opløsning NDF-ADF: hemicellulose ADF-ADL: cellulose ADL/NDF: lignificeringsgrad af cellevæggene Lignin Cellulose ADL ADF NDF Hemicellulose NDF analysen er meget central i forbindelse med Norfor, hvor den erstatter træstofanalysen. I figur 1 er træstof sammenlignet med NDF og ADF. Det ses, at ADF og træstof næsten giver samme resultat for både bælgplanter og græsser. NDF er derimod ca. dobbelt så høj som træstof for græsser og for bælgplanter er NDF ca. en halv gang større end træstof. 100 NDF eller ADF (%) Græsser Majs Bælgplanter NDF ADF Træstof (%) Figur 1. Træstof, NDF og ADF analyser af grofoderafgræder fra helt unge til meget gamle. 54

56 Kvalitet af plantedele Forsøgsplan: Græs : alm. rajgræs (Mikado) og rajsvingel (Perun; it. rajgræs type) Bælgplanter: hvidkløver (Milo), rødkløver (Rajah) og lucerne (Pondus) Blandinger: en bælgplante og en græs N-gødskning: 120 N Karakteristiske forskelle: I figur 2 og 3 er cellevægskarakteristika, råprotein og fordøjelighed af organisk stof (IVOS) vist for hhv. bælgplanter og græsser for prøver udtaget i 1. og 3. slætperiode. Mellem bælgplanter: I lucerne var der generelt stor forskel mellem blade og stængel for alle kvalitetsparametre. Fordøjelighed af organisk stof blev hurtigt lav i lucerne stænglen, ligesom råprotein. Samtidig var indholdet af cellulose højt og cellevæggene var kraftig lignificeret. Lucerne blade viste lige det modsatte. Rødkløver var en meget mere homogen afgrøde, idet blade og stængel var meget mere ensartet i kvalitet. I forhold til de andre bælgplanter var det karakteristisk, at rødkløver indeholdte mere hemicellulose og cellevæggene var ikke så lignificeret. Det er forhold som er karakteristisk for græsser, og på den måde synes rødkløver at være den af bælgplanterne, som mest lignede græsserne. Hvidkløver har blomsterstande midt på sommeren. Stænglerne er udløber, så deres kvalitet har ingen betydning som foder, da de ikke udnyttes. Hvidkøver blomsterne var meget forskellige fra bladene mht. lignificering og dermed fordøjelighed. Mellem græsser: I 3. slætperiode var er næsten ingen stængler i alm. rajgræs, hvorfor der ikke er analyser for disse. Der var en tendens til, at bladene af alm. rajgræs havde et højere indhold af råprotein og cellevægge end bladene af rajsvingel. I 1. slætperiode havde græs stænglerne et større NDF indhold, hvilket ses ved at der var et større indhold af hemicellulose og cellulose i stænglerne. Fordøjeligheden af organisk stof var alligevel den samme for blade og stængel. Mellem græs og bælgplante: For alle kvalitetsparametre var der meget større spredning i resultaterne for bælgplanter end for græsser. Dvs. bælgplanterne er mere inhomogene, hvad kvalitet angår. Den generelt kendte forskel mellem græsser og bælgplanter kan også ses, nemlig det forhold at græsserne indeholder mere hemicellulose samt mindre lignin og råprotein end bælgplanterne. Generelt: Over de 2 uger, hvor der blev målt, var der for mange af plantefraktionerne ikke en betydende udvikling i afgrødekvaliteten. For enkelte, som lucerne stængel, var der dog stigende indhold af bl.a. lignin. Det er ensbetydende med, at arter og blad/stængel forholdet har afgørende betydning for afgrødens samlede kvalitet/energiværdi. Det meget varme vejr i sommeren 2006 har sandsynligvis været med til at cellevægsandelene og lignificeringen har været højere end i andre somre ligesom fordøjelighed af organisk stof har været forholdsvis lav. 55

57 90 A 30 B IVOS Hemicellulose (% af OS) Cellulose (% af OS) C Lignin (% af OS) D 10 0 Råprotein (% af TS) E Lignifisering (ADL/NDF) 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 F Maj August 0, Maj August Figur 2. Kvalitet af bælgplanter igennem foråret og sommeren 2006 (1. og 3. slætperiode). Bælgplanterne voksede sammen med alm. rajgræs og blev gødet med 120 N. Y-aksene er af samme interval som figur 3, hvor græs-resultater vises. Definitioner af kvalitetsparametre, se under Analyse. 56

58 IVOS A Hemicellulose (% af OS) B 40 0 Cellulose (% af OS) C Lignin (% af OS) D 10 0 Råprotein (% af TS) E Lignifisering (ADL/NDF) 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 F Maj August Figur 3. Kvalitet af græsser igennem foråret og sommeren 2006 (1. og 3. slætperiode. Græsserne voksede sammen med hvidkløver og er gødet med 120 N. 0, Maj August Y-aksene er af samme interval som i figur 2, hvor bælgplante-resultater blev vist. Definitioner af kvalitetsparametre, se under Analyse. 57

59 Stængelandel Stængelandelen som svarer til kvalitetsanalyserne i figur 2 og 3 ses i figur 4. Lucerne havde tidligt i tilvæksten en stor stængelandel. Rødkløver stænglerne blev dannet senere, men steg til gengæld mere over tid. Hvidkløver har ingen blomster i foråret, de bliver først dannet i sommerperioden. Stængelsætningen i rajsvingel var noget større en i alm. rajgræs i forårsvæksten og meget større i 3. slætperiode. Eftersom de enkelte kvalitetsparametre var meget forskellig i hhv. stængel og blade, vil kvaliteten af den samlede afgrøde afhænge meget af stængelsætningen. Stængler og blom. (% af bælgp.-ts) Lucerne Rødkløver Hvidkløver Maj August Stængeler (% af græs-ts) Alm. rajgræs Rajsvingel Maj August Figur 4. Stængelandel i de enkelte arter i procent af den enkelte afgrøde. Udbytte Totaludbytte for hele forsøget ses i tabel 1. Der var flere gødningsniveauer og alle arter blev dyrket enten i renbestand eller i blanding med en græs og en bælgplante. Forsøget var vandet, så 2006-tørken har ikke reduceret udbyttet af betydning. Rødkløverens aggressivitet og udbyttepotentiale ses tydeligt. Ved 120 N var udbyttet i rødkløverparcellerne størst og N-responsen (kg tørstof/kg N tilført) var betydelig mindre end de andre parceller. N-responsen var meget stor i ren græs, hvor bælgplanterne ikke hjalp til med N- forsyningen. Imellem de to græsser har der kun været små forskelle i udbytte. Lucerne voksede tilfredsstillende sammen med græs, men hvordan det vil gå i 2. brugsår i 2007 kendes ikke. 58

60 Tabel. 1 Tørstofudbytte og N-respons i N 120 N 240 N 360 N N N N Tørstofudbytte (t TS/ha) N-respons (kg TS/kg N) Lucerne 9,5 10,3 6,4 Lu + rajgræs 10,9 12,5 13,1 Lu + rajsvingel 10,5 12,2 14,8 Rødkløver 11,1 11,5 3,7 Rød + rajgræs 12,3 13,1 6,1 Rød + rajsvingel 12,2 12,9 5,8 Hvidkløver 7,3 7,7 2,8 Hvid + rajgræs 10,0 11,9 16,2 Hvid + rajsvingel 10,9 12,8 15,7 Rajgræs 10,1 12,2 17,5 Rajsvingel 10,7 13,4 22,3 Sorter: Lucerne (Pondus), rødkløver (rajah), Hvidkløver (Milo), alm. rajgræs (Mikado), rajsvingel (Perun; it. rajgræs type) Bælgplanteandel I 3. slætperiode var sommeren 2006 ekstrem varm, hvilket også er afspejlet i en høj bælgplanteandel for alle arter (Figur 5). I andre somre ville der ikke forventes så høj andel. Rajsvingel konkurrerede hårdere overfor alle bælgplanter end alm. rajgræs, og især ved laveste gødningsniveau, 120 N, var bælgplanteandelen betydelig lavere i rajsvingel blandingerne end i blandingerne med alm. rajgræs. I figur 5 er slætudbytterne også vist, og det kan ses, at ved 240 N var udbytteforløbet i store træk det samme ved alle 6 blandinger, mens blandinger med rødkløver ved det laveste N-niveau, 120 N, var højere i de første slæt. % bælgplante af tørstof N Alm. rajgræs Rajsvingel kg tørstof/ha ( ) % bælgplante af tørstof N Alm. rajgræs Rajsvingel kg tørstof/ha 0 Slæt Slæt Lucerne Rødkløver Hvidkløver Lucerne Rødkløver Hvidkløver Figur 5. Andel af bælgplanter og tørstofudbytte i de enkelte slæt ved hhv. 120 N og 240 N. 59

61 Mineraler Et meget bredt spektrum af mineraler er analyseret af forårsvæksten af Henning Høgh- Jensen, KVL (KU). Bælgplanter har generelt et større indhold af mineraler end græsser. Det blev fundet for Mg, Ca, Cu, B, Co, Cu, Zn og Mo. For resten var der kun små forskelle. For næsten alle mineraler var koncentrationen betydelig højere i rødkløver stængel end i lucerne stængel (Tabel 2). Det resulterede i en betydelig større mængde høstet mineral i rødkløver. Generelt var koncentrationen af de fleste mineraler mindre i rajsvingel end i alm. rajgræs (Tabel 2). Koncentrationen af Mg, P, S, K, B, Cr og Cu var større i bælgplanter i renbestand, end hvor de voksede sammen med en græs. Resultater for Ca er vist i tabel 3. Omvendt var koncentrationen af mineraler i græsserne generelt mindre, når de voksede i renbestand end sammen med en bælgplante. Det skyldes, at bælgplanter konkurrerer dårligere end græsser om vand og næringsstoffer. En stigende N-tilførsel fik generelt koncentrationen til at stige i både græsser og bælgplanter. Faldet i mineral koncentrationen i bælgplanter pga. dyrkning sammen med græs svarede til effekten af 120 kg N/ha (Tabel 3). Tilsvarende svarede stigningen i græssernes mineralindhold, når de voksede sammen med bælgplanter, til effekten af 120 kg N/ha. Tabel 2. Koncentration af forskellige mineraler i de forskellig plantekomponenter. Gennemsnit af forårsvæksten. Resultater fra kløvergræsblandinger gødet med 240 N. K Mg Ca S Cu B % af TS ppm Blad Stæng Blad Stæng Blad Stæng Blad Stæng Blad Stæng Blad Stæng Hvidkløver 4,1 b 0,20 b 13 b 4,3 c 11 b 19 c Rødkløver 3,6 c 5,8 a 0,26 a 0,33 a 15 ab 9 a 4,1 c 3,8 a 17 a 16 a 23 b 22 a Lucerne 3,1 d 4,6 b 0,22 b 0,18 b 16 a 8 b 5,1 a 3,0 b 11 b 8 b 29 a 13 b Rajgræs 4,4 a 3,7 c 0,15 c 0,10 c 8 c 3 c 4,6 b 3,4 b 11 b 7 b 4 d 2 c Rajsvingel 4,1 ab 3,4 c 0,14 c 0,10 c 7 c 3 c 4,1 c 3,1 b 8 c 6 b 3 d 2 c Forskellig bogstav indikerer significant forskel (P<0,05) indenfor kolonnerne Tabel 3. Effekt af N-gødskning på Ca koncentrationen i hhv. blad og stængel. Resultater fra forårsvæksten. 0 N 120 N 240 N 360 N Art Blad Stængel Blad Stængel Blad Stængel Blad Stængel Ca (% af tørstof) Renbestand Hvidkløver 1,74 1,64 Blanding Hvidkløver 1,73 1,59 Renbestand Rødkløver 1,74 0,94 2,06 1,15 Blanding Rødkløver 1,77 1,08 1,90 1,19 Renbestand Lucerne 1,68 0,73 2,33 0,93 Blanding Lucerne 1,80 0,88 2,20 0,84 Renbestand Rajgræs 0,68 0,18 1,09 0,25 Blanding Rajgræs 0,78 0,22 1,05 0,28 Renbestand Rajsvingel 0,50 0,16 1,03 0,23 Blanding Rajsvingel 0,69 0,26 1,04 0,22 60

62 Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg 61

63 Sammendrag Bælgplanter har et stort potentiale i mælkeproduktionen. Det er imidlertid forskellige egenskaber, der gør, at bælgplanter overgår græs. Rødkløver ligner på mange måder græsser, men har alligevel egenskaber der giver højere foderoptagelse og ydelse end græs. Hvidkløver og lucerne giver også højere foderoptagelse og ydelse, men det sker af lidt forskellige grunde. Generelt har de to afgrøder dog en meget hurtig omsætning af NDF i vommen i forhold til græs og rødkløver. Hvidkløver er et uovertruffen grovfodermiddel til malkekøer, men har desværre en lav ydelse i marken. Lucerne, som vi måske også kan lære at dyrke med rimelige udbytter i Danmark, er også et udmærket grovfoder, der giver høj foderoptagelse, god ydelse og et foder med god struktur, til trods for at fordøjeligheden ikke kan komme på højde med de øvrige græsmarksafgrøder. Det er almindelig kendt, at bælgplanter normalt giver en højere foderoptagelse og derfor ofte en større mælkeydelse end græsser, når græsser og bælgplanter har samme fordøjelighed. Det er imidlertid meget vigtigt, at der i sammenligninger også tages hensyn til udbyttet i marken. Derfor bør sammenligninger også være på udviklingstrin for de forskellige afgrøder, hvor der kan opnås gode udbytter og et hensigtsmæssigt antal slæt. Det gør straks sammenligningerne vanskeligere, især tolkningen over mod de praktiske forhold. Græs og bælgplanter er meget forskelligt bygget Som vist i det foranstående bilag, adskiller bælgplanter sig væsentligt fra græsser i deres morfologi og cellulære opbygning, men der er også stor forskel mellem lucerne, rødkløver og hvidkløver. Forskellene gælder ikke kun sammensætningen, men også hvordan de udvikler sig med stigende modenhed. Disse forskelle i planternes sammensætning genfinder vi i køernes fordøjelse ved, at fordøjelighed, passagehastighed og nedbrydningshastighed af de forskellige græsser og bælgplanter også er meget forskellige. Netop disse faktorer har stor betydning for foderoptagelsen, energiudnyttelsen, den mikrobielle proteinsyntese og dermed selvfølgelig også mælkeydelsen. Derfor er det da også parametre som potentiel fordøjelighed af NDF (DNDF), hastigheden hvormed det fordøjelige NDF nedbrydes (k d NDF) og den ufordøjelige del af NDF (indf), der indgår i det nye fodervurderingssystem NorFor. Dette indlæg vil især fokusere på, hvad forskellene i indhold og sammensætningen af cellevæggene (NDF) betyder for mælkeydelsen. Men målte forskelle i mælkeydelse kan også være forårsaget af andre forhold. F.eks. indeholder rødkløver forskellige kemiske forbindelser, der reducerer nedbrydningen af protein. Det kan være under ensileringsprocessen, men måske også i koen. Det er derfor vigtigt med fortsat forskning for at få mere klarhed over de forskellige bælgplanters fordele og ulemper. Derfor er der også et stort projekt i gang, som blev præsenteret på sidste års grovfoderseminar. Virkning af græs og bælgplanter på fordøjelsesprocesserne Den absolut største udfordring i at lave en vurdering af græsser og bælgplanter er den meget store variation, der er i de disse afgrøders sammensætning i de forskellige undersøgelser. Det gælder især med hensyn til NDF og fordøjelighed af organisk stof, og det gælder både i udenlandske og i danske undersøgelser. Det betyder, at det er umuligt at regne på en "typisk" afgrødesammensætning. Den synes ikke at findes. Et stort europæisk forskningsprojekt på tværs af en række lande (ikke Danmark) vedrørende bælgplanter kan 62

64 imidlertid vise nogle af de forskelle, der har betydning. Forskellene må vi så selv overføre til en konklusion på virkningen af bælgplanter i andre situationer og med andre sammensætninger. I tabel 1 og tabel 2 er vist nogle resultater fra fordøjelsesundersøgelser med ensilage af alm. rajgræs (G), rød- og hvidkløver (RC og WC), en 50 % blanding af græs og rød- henholdsvis hvidkløver (GRC og GWC) samt lucerne (A). Som tabel 1 viser, er ph lavere ved de rene bælgplantebaserede foderrationer end ved græs og græs blandet med kløver. Især hvidkløver giver et lavt ph. Det kan også ses i koncentrationen af VFA i vomvæsken, idet kløver og lucerne giver den højeste koncentration, og især hvidkløver skiller sig ud. Den høje koncentration af VFA hænger sammen med, at vommens indhold af foder og væske er væsentlig lavere for lucerne og, igen mest markant, hvidkløver, hvorimod rødkløverholdet ligger på niveau med græsholdene (tabel 2), men det afspejler også den højere forgæringshastighed af hvidkløver og lucerne. Tabel 1. Resultater af fordøjelsesundersøgelser med vomfistulerende køer fodret med græs (G), rødkløver (RC), hvidkløver (WC), lucerne (A) og en blanding af græs og kløver (GRC og GWC), (Dewhurst et al., 2003). Art G GRC RC GWC WC A Ensilageoptagelse, kg/ko 10,2 13,9 12,1 14,9 13,6 12,4 NDF, % af ts 52,7 44,5 41,9 41,8 26,7 45,0 ADF, % af ts 32,1 31,3 33,2 30,1 27,4 36,0 Råprotein, % af ts 14,0 16,6 19,6 18,3 26,1 24,0 ph i vom 6,56 6,53 6,41 6,51 6,29 6,43 Total VFA, mmol/l 79,1 80,5 94,1 83,1 107,3 93,8 Eddikesyre andel, % 66,3 67,4 67,6 66,0 64,8 66,5 Propionsyre andel, % 19,9 18,1 18,6 18,9 19,5 17,7 Smørsyre andel, % 10,6 11,0 10,6 10,7 11,5 11,3 Tabel 2. Resultater af fordøjelsesundersøgelser med vomfistulerende køer fodret med græs (G), rødkløver (RC), hvidkløver (WC), lucerne (A) og en blanding af græs og kløver (GRC og GWC), (Dewhurst et al., 2003). Art G GRC RC GWC WC A Ensilageoptagelse, kg/ko 10,2 13,9 12,1 14,9 13,6 12,4 Vomindhold, kg 94,0 92,2 93,6 94,4 73,3 77,1 Vomindhold, kg ts 11,0 10,6 11,2 10,8 8,5 9,3 Vomindhold,kg NDF 6,4 5,8 6,1 5,7 3,3 5,3 Passage af ts. ud af vom, %/h 4,3 4,9 4,8 4,8 6,5 6,1 Partikler >2 mm, % af ts 40,6 37,9 38,4 41,2 41,1 33,7 Partikler 0,106-2 mm, % af ts 24,3 24,3 26,1 21,8 17,3 30,2 Partikler <0,106 mm, % af ts 34,1 37,8 35,5 37,0 41,6 36,1 Andelen af eddikesyre af den totale mængde VFA er næsten ens og på et passende niveau for en god mælkeproduktion med normale fedt- og proteinkoncentrationer. Hvidkløver markerer sig dog med lidt lavere andel af eddikesyre. Bælgplanter giver en lidt lavere andel af propionsyre, og til gengæld lidt højere andel af smørsyre og forgrenede flygtige fedtsyrer for hvidkløvers og lucernes vedkommende. På dette område, som på andre, ligner rødkløver mere græs. Mængden af forgrenede fedtsyrer kan ikke udelukkes at have en vis positiv virkning på mælkeproduktionen. 63

65 Stor forskel på vommens indhold Med hensyn til vomindhold, så var der meget stor forskel mellem hvid- og rødkløver, idet rødkløver lå på niveau med græs og græsblandingerne, mens hvidkløver kun gav et vomindhold på ca. ¾ af græs og rødkløver. Lucerne lå også lavt i forhold til græs og rødkløver. Det meget lave vomindhold ved hvidkløver og lucerne fremkom på trods af omtrent samme grovfoderoptagelse. Det skyldes den hurtige nedbrydning af de fordøjelige dele og den hurtige passage ud af vommen, for netop disse to bælgplanter. Også for passagehastigheden ud af vommen ligner rødkløver mere græs end hvidkløver (se tabel 2). Med stor fokus på tyggetiden af en ration, som vi har i Danmark, er fordelingen af partikelstørrelsen interessant. Som tabel 2 viser, gav hvidkløver en overraskende stor andel af store og små partikler i sammenligning med rødkløver. Lucerne derimod gav en meget lav andel af store partikler og en stor andel af mellemstore i forhold til græs. Lucernes store andel af små partikler fremkommer på trods af, at der også er en stor passage ud af vommen. Det understreger den meget hurtige nedbrydningshastighed af de fordøjelige dele af lucerneplanten. Denne hurtige passage og nedbrydningshastighed medvirker til en stor foderoptagelse af lucerne. Når det så ikke nødvendigvis altid giver en markant højere ydelse, skyldes det den meget lavere vomfordøjelighed af lucerne. I dette forsøg ca. 8 procentenheder lavere end de øvrige rationer, der til gengæld ikke var forskellige. Nedbrydningshastigheden af NDF spiller en væsentlig rolle De mekanismer, der menes at spille en væsentlig rolle for en høj foderoptagelse af lucerne og kløver, er den hurtige nedbrydning af de fordøjelige dele. Normalt vil et kraftigt flydelag medvirke til at tilbageholde foderpartikler. Foderpartiklerne holdes i flydelaget af luftblærer, der klæber til partiklerne, så længe der sker en mikrobiel omsætning. Når den er tilendebragt, og partiklerne er findelt, falder de færdigtfordøjede partikler til bunden og passerer ud. Derfor har fordøjelseshastigheden af NDF større betydning for foderoptagelsen end fordøjeligheden. For græssernes vedkommende er tingene byttet om. Nedbrydningshastigheden er langsom for NDF, NDF-indholdet er højt, og passagehastigheden ud af vommen lav. Det betyder, at græsensilage er et meget fyldende foder, hvor der hurtigt bliver en begrænsning i foderoptagelsen og dermed mælkeydelsen. Hvidkløver og lucernekøerne var derimod ikke begrænset af foderets fylde, da vomindholdet var meget lavt i forhold til græskøernes. Konklusionen på disse fordøjelsesundersøgelser, der viser, hvordan græs og bælgplanter virker i vommen, er, at den høje foderoptagelse, der er karakteristisk for bælgplanter, er et resultat af flere mekanismer. For lucerne er det høj hastighed af partikelnedbrydning og til dels høj nedbrydningshastighed (forgæringshastighed) og høj passagehastighed ud af vommen, mens det er de sidste to faktorer, der er afgørende for hvidkløver. Rødkløver, der mere ligner græs, har måske andre egenskaber, der er med til at give en høj foderoptagelse og måske ydelse på trods af dets lighed med græs. Modelberegninger i NorFor I tabel 3 er vist sammensætning og nedbrydningshastighed af NDF for fem forskellige grovfodermidler. Der er ikke valgt ren hvid- eller rødkløver, men kløvergræs med meget høj kløverandel. Når der ikke er valgt rene kløverrationer, er det, fordi vi ikke anser det som et attraktivt fodermiddel. 64

66 De fleste værdier er typiske tal fra materiale fra forsøgene nævnt i forrige bilag (Karen Søegaard). Kløvergræs, gns. af 2006 høst, er 1. slæt kløvergræs, som de ser ud med Nor- For-analyser fra Der er stor forskel på NDF-indholdet i de fem fodermidler. Rødkløver har lidt lavere NDFindhold i forhold til hvidkløver, end flere andre undersøgelser viser, men som nævnt tidligere er der så mange forhold, der spiller ind for hvilke forskelle, der bliver mellem fodermidlerne, at det er svært at lave typetal. Dyrkningen og anvendelsen i Danmark må med tiden give disse typetal. Nedbrydningshastigheden af NDF er højst for de bælgplanterige ensilager. Når hvidkløver viser et lidt lavere niveau end rødkløver, hænger det sammen med, at kløverandelen er lidt lavere. Mens NorFor giver stor forskel i beregningerne ved at gå fra 4 til 7 % pr. time i nedbrydningshastighed af NDF, er der ikke væsentlig forskel fra 7 til højere værdier. I NorFor kender vi ikke foderværdien af et fodermiddel, før det er i rationen, men NorFor kan beregne en standardværdi, der kan give en ide om fodermidlets værdi på højt og lavt foderniveau. I tabel 3 er vist både foderværdien i vores nuværende fodervurderingssystem og i NorFor. Den gamle foderenhed viser tydeligt, at kløvergræs har en høj foderværdi, mens ren græsensilage har lidt lavere foderværdi. Lucerneensilage af den valgte kvalitet falder helt uden for det gode selskab med 1,30 kg ts/fe. Sammenligner man foderværdierne på ved et foderniveau på 8 kg ts. i NorFor, er billedet lidt det samme, men med væsentlig mindre forskel mellem fodermidlerne. De kløverrige med hvidkløver i spidsen ligger fortsat bedst, men den rene græs og kløvergræs dyrket i 2006 er på højde med rødkløver. Lucerne er rykket noget tættere på. Til højtydende malkekøer er det imidlertid meget vigtigere, hvordan det ser ud ved et foderniveau på 20 kg ts. Her markerer de to kløverrige ensilager sig med mest energi pr. kg ts, mens forskellen til de græsrige er øget. Det betyder nu, at lucerne tildelt ved højt foderniveau har næsten samme foderværdi som ren græs, selv om forskellen i fordøjeligheden af organisk stof er hele 3,5 procentenheder. 65

67 Tabel 3. Græs- og bælgplanteensilage anvendt i modelberegningerne i NorFor Plan. Fodermidler Parameter Enhed Kløvergræsensilage Gennemsnit af 2006 Ren græsensilage Alm. rajgræs Hvidkløvergræsensilage Høj kløverandel Rødkløvergræsensilage Høj kløverandel Lucerneensilage Råprotein g/kg ts NDF g/kg ts Potentiel nedbrydelig NDF g/kg NDF Ufordøjelig NDF g/kg NDF Nedbrydningshastighed af %/time 4,7 4,2 7,4 8,9 7,8 NDF Træstof g/kg ts Organisk stof fordøjelighed % af OS 76,8 74,5 83,0 81,0 71,0 Tyggetid min./kg ts Fyldeværdi laktation FVL/kg ts 0,45 0,50 0,35 0,38 0,46 AATp 20 kg TS g/kg ts PBVp 20 kg TS g/kg ts NELp 20 kg TS Relativ forskel NELp 8 kg TS Relativ forskel Nettoenergi (DK) Relativ forskel MJ/kg ts MJ/kg ts Kg ts/fe 6, , , , ,36 95,5 1, , , , ,02 96,5 7,43 96,5 1, , , ,30 77 Foderplaner i NorFor De fem grovfodermidler er hver især anvendt i en optimering i NorFor sammen med 7 kg tørstof af majsensilage samt valset byg, rapskage m. 10 % fedt og sojaskrå. Resultatet er vist i tabel 4. Der er optimeret til et ydelsesniveau på kg EKM og med standardpriser på kraftfoder og grovfoder. Rationen er optimeret som fuldfoder til 1. halvdel af laktationen, og rationen er optimeret til at dække den forventede mælkeydelse i perioden, som er ens for alle rationer (36,3 kg EKM pr. dag). 66

68 Tabel 4. Græs- og bælgplanteensilage anvendt i modelberegningerne i NorFor Plan. Fodermidler Parameter Enhed Kløvergræsensilage Gennemsnit af 2006 høst Ren græsensilage Alm. rajgræs Hvidkløvergræsensilage Høj kløverandel Rødkløvergræsensilage Høj kløverandel Lucerneensilage Foderoptagelse kg ts/dag 21,5 21,7 21,2 21,4 21,8 Græs/bælgplanteensilage kg ts/dag 6,5 5,8 10,5 8,3 6,1 Kraftfoder kg ts/dag 8,0 8,9 3,7 6,2 8,7 Energi MJ/kg ts 7,11 7,05 7,23 7,15 7,01 AAT g/mj 15,9 15,4 15,0 15,0 15,0 PBV g/kg ts NDF g/kg ts Stivelse g/kg ts Vombelastning (max. 0,6) 0,57 0,60 0,34 0,49 0,58 Tyggetid min./kg ts Fylde FVL 7,8 7,8 7,8 7,8 7,8 Forventet afkast kr./dag 57,63 57,47 60,83 59,30 57,91 Som det fremgår af tabel 4, er der en lille forskel i mængden af foder til dækning af mælkeydelsen, idet lucerneholdet skal have 21,8 kg tørstof pr. ko pr. dag, mens hvidkløverholdet kan nøjes med 21,2 kg ts. De to kløverrige rationer ligger tæt på hinanden. Ser vi på hvor meget grovfoder, der kan indgå sammen med 7 kg ts af majsensilage, kommer der meget markante forskelle. Køerne kan æde op til 10,5 kg ts af hvidkløveren, hvilket kun giver et behov på 3,7 kg kraftfoder ts. Mængden af rødkløvergræs ligger også højt i sammenligning med de øvrige, idet køerne kan æde 8,3 kg ts. Ren græs giver basis for den laveste grovfoderoptagelse, da køerne kun kan æde godt halvdelen af hvidkløvergræs. Lucerne ligger på trods af den lidt lavere foderværdi på niveau med kløvergræs fra 2006 og ren græs. Vombelastningen er ikke overraskende størst ved laveste grovfodermængde og mindst ved kløverrationerne. Det skal dog erindres, at vom-ph er lavere ved fodring med hvidkløver end ved de øvrige arter, fordi nedbrydningshastigheden er hurtig og vomfylden lille. Derfor kan den reelle vombelastning godt være større end beregnet i NorFor. I modelberegningen er energi og AAT dækket til den fastsatte mælkeydelse. Det viser, at der kan anvendes meget støre grovfodermængde af kløvergræsset i forhold til lucerne og græs. Hvis der i stedet blev lavet en optimering af, hvad køerne kunne yde på de forskellige grovfodermidler, ville billedet være tilsvarende, at køerne ville give mere mælk ved fodring med kløvergræs, især hvidkløvergræs, fordi der kan gives yderligere kraftfoder uden at gå på kompromis med kravene til en god foderration. Grovfoderandelen vil reduceres, men den samlede foderoptagelse og ydelse vil øges. Denne øgning kan ikke finde sted ved de øvrige rationer, da disse rationer har nået grænsen for andelen af kraftfoder. 67

69 Kløver er fortræffelig til mælkeproduktion Ud fra modelberegningerne er der ikke tvivl om, at alle burde fodre med store mængder kløvergræsensilage med meget høj kløverandel. Når det ikke er tilfældet i virkeligheden, hænger det selvfølgelig sammen med, at andre faktorer gør det mindre interessant at satse så ensidigt på hvidkløver. Den vigtigste er udbyttet i marken. Der kan rødkløver til gengæld være med, og rødkløver har også et stort potentiale til mælkeproduktion. Der er selvfølgelig også ulemper ved rødkløver, der gør den mindre populær. Vanskeligheder med fortørring er en væsentlig faktor. Med hensyn til lucerne, viser modelberegningerne, at selv tungere fordøjeligt lucerne klarer sig lige så godt som rene græsser eller en gennemsnits kløvergræsensilage. Problemet her er igen udbyttet sammenholdt med fordøjeligheden. Der er dog et stort udbyttepotentiale, hvis vi ser til andre lande, så hvis vi lærer at dyrke lucerne med gode udbytter, også når vi måske tager 4 slæt, så er det et fodermiddel, der kan udkonkurrere græsensilagen. Også fordi tyggetiden for lucerne er højere end for de øvrige. Foderoptagelse af bælgplanter Den teoretiske vurdering af afgrødernes sammensætning og foderværdi i relation til foderoptagelse og mælkeproduktion skal selvfølgelig også passe med køernes svar. I figur 1 er vist, at køerne ved samme fordøjelighed har en højere foderoptagelse af kløver og lucerne end af græs, som modelberegningerne og undersøgelserne med fistulerede køer viser. Det betyder også, at vi kan opnå samme foderoptagelse, selv om bælgplanternes fordøjelighed er lavere. Mælkeydelse Ved fodring med græs, lucerne, hvidkløver eller rødkløver som eneste grovfoder, er mælkeydelsen generelt højest ved fodring med hvidkløver. Det er kendt viden, at hvidkløver oftest overgår de øvrige. Når der fodres med lucerne eller rødkløver i forhold til græsensilage, er mælkeydelsen også ofte højere ved bælgplanterne. Det gælder, selv om fordøjeligheden af især lucerne altid er væsentlig lavere. Proteinydelsen er ligeledes i bælgplanternes favør, mens fedtydelsen kan variere lidt mellem forsøgene. Sammenlignende forsøg mellem lucerne og rødkløver giver varierende forsøgsudslag, men de fleste forsøg har enten samme ydelse eller lidt højere ydelse fra rødkløverholdene. Det kan derfor konkluderes, at rødkløver og lucerne har et meget stort potentiale for mælkeproduktion i renbestand. I europæiske forsøg har en blanding af rødkløver og græs givet næsten lige så gode resultater som rødkløver, og det forventes ikke at være aktuelt at dyrke rødkløver i renbestand i Danmark, ligesom det heller ikke vil være realistisk med hvidkløver i renbestand på grund af lave udbytter. I tabel 5 og tabel 6 er vist eksempel på ydelser og foderoptagelse ved fodring efter ædelyst med forskellige bælgplanter og græs samt kombinationer. 68

70 Strukturværdi af lucerne og rødkløver Hvis lucernen eller rødkløvergræsset har til formål at give den manglende struktur og tyggetid i en ration med majsensilage, vil det ikke være aktuelt at lave afgrøden med højeste fordøjelighed. Det samme er tilfældet for græs som supplement. Lucerne og rødkløver tillægges ofte i praksis større strukturværdi, fordi det stive strå forventes at have en prikkende virkning på vomvæggen. Strukturværdien er større end af græs, men måske ikke på grund af prikkeriet. At det næppe er partikellængden og prikeffekten, skyldes det faktum, at mængden af materiale i vommen på en ko er langt højere, når der fodres med græsensilage, som vist ovenfor. Når koen tygger på det hårde lucerne, splintres materialet i mange stykker, mens det bløde græs er langt vanskeligere at findele. Det betyder, at mængden af partikler over 2 mm er langt mindre, når der fodres med lucerne, end når der fodres med græsensilage (hvilket også fremgår af tabel 2). Den bedre strukturværdi af lucerne og rødkløver skyldes derfor muligvis hårdheden af partiklerne, som måske giver en forskellig påvirkning i mundhulen, og derfor kan tænkes at øge spytsekretionen. Den reelle måling af tyggetid er nemlig ikke forskellig fra græs. Hårdhedsgraden er da også et element i NorFors tyggetidsberegning. Mælkens smag Undersøgelser viser, at der er langt flere karakterer for afvigende smag ved fodring med rødkløver frem for græs. Det er imidlertid også tilfældet ved fodring med hvidkløver. Derfor er det ikke sandsynligt, at den afvigende smag vil blive bedømt som afvigende af den almindelige forbruger. Uønskede stoffer i rødkløver Rødkløver indeholder et fytoøstrogen, som er kendt for at have en negativ virkning på især fårs reproduktion. Kvæg menes ikke at være så følsom, og en negativ virkning forventes kun ved fodring med mere end 4-5 kg rødkløvertørstof om dagen. Foderenheder/dag Græs Kløver og lucerne 1 1,2 1,4 1,6 1,8 Kg tørstof/fe Figur 1. Generaliseret beskrivelse af forskellen i optagelse af ensilage fra bælgplanter og rajgræs. 69

71 Tabel 5. Eksempel på foderoptagelse og mælkeydelse ved fodring med forskellige bælgplanter og græs Dewhurst et al Græs Rødkløver/ græs 50:50 Hvidkløver/ græs 50:50 Rødkløver Lucerne Hvidkløver FK. ts Ensilage opt. Kg ts 11,4 12,9 13,2 13,4 13,6 12,9 EKM 26,5 31,0 30,7 30,5 29,3 33,6 Tabel 6. Eksempler på foderoptagelse og mælkeydelse ved fodring med forskellige bælgplanter Forsøg Hoffmann 1998 Broderick 2000 Lucerne Rajgræs Lucerne Rødkløver Ensilage, kg opt. pr. dag 15,7 13,8 14,5 13,7 FK org. stof 70,5 73,5 64,1 67,1 Kg EKM 29,8 29,0 33,3 31,6 Protein, g pr. dag Konklusion Bælgplanter har et stort potentiale i mælkeproduktionen. Rødkløver ligner mere græsser end hvidkløver eller lucerne, men til trods for det vil rødkløver ofte give højere foderoptagelse og mælkeydelse end græs ved samme fordøjelighed. Hvidkløver er et uovertruffen grovfodermiddel til malkekøer, men har desværre et lavt udbytte i marken. Lucerne, som vi måske også kan lære at dyrke med rimelige udbytter i Danmark, er også et udmærket grovfoder, der giver høj foderoptagelse, god ydelse og et foder med god struktur, til trods for at fordøjeligheden ikke kan komme på højde med de øvrige græsmarksafgrøder. 70

72 Aktuelt nyt om dyrkning af græs og grønne afgrøder Landskonsulent Karsten A. Nielsen, Landscentret, Planteproduktion 71

73 Græsblandinger, sorter af græsmarksplanter og kampen om det danske frømarked Den kamp, der er om salg af frøblandinger til de danske mælkeproducenter, er ikke kun et spørgsmål om salg af græsfrø, men i stor udstrækning også en kamp om hvem der skal rådgive landmændene og en kamp mellem to forskellige kulturer det danske rådgivningssystem og hollandsk firmarådgivning. Fremtiden vil vise: 1. Om det er Jer som uvildige rådgivere eller firmaer, der skal danne grundlag for landmændenes beslutninger? 2. Om vi skal forsætte med at anbefale blandinger, eller om vi kun skal bruge én maks. sort, plus en bælgplante? I begge tilfælde er en god, Dansk og seriøs afprøvning af sorter en nødvendighed. 1. Sortsafprøvning af græsmarksplanter Tabel 1. Hvilke firmaer får deres sorter afprøvet under danske forhold. Firmaer, der får sorter afprøvet Hunsballe Frø - nye sorter anmeldt ca sorter i afprøvning ca. 15 Firmaer, der sælger blandinger med sorter, der ikke er afprøvet i Danmark Frøsalget DLF- Trifolium Firmaer, der ikke får sorter afprøvet Barenbrug / Linds DLF- Trifolium - sorter i afprøvning ca nye sorter anmeldt ca. 7 Hunsballe Frø Advanta Et historisk tilbageblik Før 1992 var der ingen brugerorienteret afprøvning af græsmarksplanter i de landøkonomiske foreninger. For at en sort kunne blive optaget på sortslisten, blev der gennemført to til tre forsøg ved den lovbestemte værdiafprøvning. 1992: Startede sortsafprøvningen i afgræsningsforsøgene i de landøkonomiske foreninger. Dette koncept blev udviklet i samarbejde mellem lokale konsulenter (Varde), Landscentret, Planteavl og DLF-Trifolium. Frem til 2002 blev der afprøvet 60 græssorter i blanding med hvidkløver og en del hvidkløversorter. I den periode var afgræsning højt prioriteret og der blev kun anvendt én måleblanding, der var sammensat af tre middeltidlige sorter og tre sildige sorter, dvs. én som havde en udbytteprofil som blanding nr. 22. Firmaerne DLF-Trifolium, Hunsballe Frø, Advanta og Wibolt Frø har været flittige brugere af systemet i denne periode. 2001: Sortsafprøvningen af græsmarksplanter blev koordineret mellem den lovbestemte værdiafprøvning og Landsforsøgene. Der blev anlagt tre afgræsningsforsøg på tre lokaliteter og tre slætforsøg på tre lokaliteter. 72

74 2003: Blev aftalen ændret og gennemført således, at der forsat blev gennemført tre afgræsningsforsøg, men kun to slætforsøg. 2006: Med virkning fra 2007 smeltes den lovbestemte og den brugerorienterede sortsafprøvning fuldstændig sammen. Der anlægges nu fire slætforsøg på fire lokaliteter. Græsserne sås i renbestand og der bliver gennemført fire slæt i hhv. to og tre år. Sorternes afgræsningsegenskaber afprøves i et forsøg, der anlægges på et økologisk kvægbrug, hvor der ikke høstes udbytte, men foretages de sædvanlige registreringer og høstes vraggræs i to år. Den afgørende forskel mellem afgræsningsforsøg og slætforsøg er: Afgræsningsforsøg Sorterne af græs afprøves i blanding med hvidkløver, dvs. som de anvendes i praksis. Afprøvning sker ved et lavt kvælstofniveau. Malkekøer afgræsser arealet eller observationsparcellerne, så sorternes egnethed til afgræsning kan bedømmes. Slætforsøg (tidlige system) Udbyttemålingerne foretages på arealer, hvor der ikke har været husdyr eller er tilført husdyrgødning gennem en længere periode. Der tilføres kvælstof efter Plantedirektoratets normer. Græsserne dyrkes i renbestand uden kløver. Bortset fra hvidkløver er måleblandingen sammensat af de samme sorter og efter de samme retningslinier som i afgræsningsforsøgene. Resultater Resultater fra afprøvningen findes løbende i Oversigt over Landsforsøgene og i Håndbog for plantedyrkning 2006/07 side 119 til 122. Resultater fra perioden med den fælles afprøvning 2001 til 2006 er samlet i bilaget. Bilag 1. Tidlige typer af græs, dvs. tidlig alm. rajgræs, hybrid rajgræs og flere rajsvingelsorter er typer, der bedst egner sig til slæt pga. af deres oprette vækstform og dårlige dækning af jordoverfladen. Derfor rangeres de: efter deres udbyttepotentiale i slætforsøg, størst persistens kommer til udtryk i 2. og 3. brugsår. Top sorter af alm. rajgræs og hybrid rajgræs, tidlige sorter. Rangeret efter deres udbyttepotentiale til slæt, 2. brugsår i renbestand. Bilag 2. Middeltidlige typer af græs, som middeltidlig alm. rajgræs, hybrid rajgræs og enkelte typer af rajsvingel egner sig til både slæt og afgræsning og indgår i både slæt- og afgræsningsblandinger. Derfor rangeres de til slæt: efter deres udbyttepotentiale i slætforsøg, størst persistens kommer til udtryk i 2. og 3. brugsår. 73

75 Top sorter af alm. rajgræs, hybrid rajgræs og rajsvingel, middeltidlige sorter. Rangeret efter deres udbyttepotentiale til slæt, 2. brugsår i renbestand. Bilag 3. Derfor rangeres de til afgræsning: efter deres udbyttepotentiale i afgræsningsforsøg, størst persistens kommer til udtryk i 2. brugsår, Rajsvingel og hybrid rajgræs er sorteret fra. Top sorter af alm. rajgræs, middeltidlige sorter. Rangeret efter deres udbyttepotentiale til afgræsning, 2. brugsår i blanding med hvidkløver Rajsvingler og hybrid rajgræs Bilag 4. Sildige typer af græs, dvs. sildig alm. rajgræs egner sig godt til afgræsning pga. af deres mange sideskud, udbrede vækstform og gode dækning af jordoverfladen. Derfor rangeres de: efter deres udbyttepotentiale i afgræsningsforsøg, størst persistens kommer til udtryk i 2. brugsår. Top sorter af alm. rajgræs, sildige sorter Rangeret efter deres udbyttepotentiale til afgræsning, 2. brugsår, kløvergræs. 2. Blandinger af græsmarksplanter Skal vi forsætte med at anbefale blandinger, eller skal vi kun bruge én maks. sort, plus en bælgplante? De anbefalede frøblandinger til græsmarker! I disse blandinger er der enighed om: (2006/2007) at sorterne er afprøvet i det fælles afprøvningssystem eller sekundært har påbegyndt afprøvningen, at der i blanding nr. 45 og 46 kun anvendes Felopa eller Perun som rajsvingel, at der i blanding nr. 49 kun anvendes Hykor som rajsvingel, at blandinger er anført med en nummer, at andre " look-a-like"-blandinger ikke anvender dette nummer. De anbefalede frøblandinger til græsmarker sammensættes af Frøblandingsudvalg i dialog med lokale rådgivere i de landøkonomiske foreninger, dvs. jer. Frøblandingsudvalget er nedsat af Landscentret, Planteproduktion og har repræsentanter fra frøbranchen, DJF - afd. for grovfoder, Sortsafprøvningen, Tystofte og fagkonsulenter fra Landscentret, Planteproduktion, Dansk Kvæg og Økologi. I de seneste to år har forsøgsudvalget og Frøsalget været med i optakten til møderne eller som observatør. 74

76 Tabel 2. Fordele og ulemper ved blanding. Egenskaber kan kombineres Fordele Ulemper Blanding af flere tidlighedsklasser Forskellig ploidi og væksttype Vækst- og dyrkningsforhold Mindre afhængig mht. ensileringstidspunktet i forhold til vejr og maskinstation Kan forene gode egenskaber til afgræsning og slæt Kan sammensættes så den dækker flere forskellige jordtyper. F. eks. tør/vandlidende og høje og lave arealer. Svært / næsten umuligt at anvende udviklingstrin som vejledning i optimalt slættidspunkt Udbyttepotentialet sænkes, da den ikke målrettes udnyttelsen Svær at holde fokus på sortsegenskaber Udbyttepotentialet sænkes da det ikke kan målrettes på hele arealet Tabel 3. Fordele og ulemper ved at anvende en sort. Aktør Fordele Ulemper Kvægbrugeren Der kan målrettet vælges sorter med et større udbyttepotentiale eller specifikke egenskaber Man kan vælge forkert det kan give større usikkerhed Rådgiveren Frøbranchen Større udbytter Færre dårlige sorter er til salg Stiller større krav om målrettet rådgivning Sortsbevidsthed skærpes Det kræver færre men gode sorter for at være leverandør af markfrø Sortsbevidsthed skærpes Det bliver lettere for en mindre producent at komme ind på markedet Stiller større krav om målrettet rådgivning Man får meget sværere ved at få solgt sorter med et lavt udbyttepotentiale, stor modtagelighed for rust og lav foderværdi Sværere at være frøavler, dvs. færre valgmuligheder Konklusion Dyrkning af blandinger har størst berettigelse til afgræsning og til systemer med kombineret udnyttelse samt på arealer med forskellige jordtyper og dyrkningsforhold. Dyrkning af én enkel sort har størst berettigelse på sædskiftearealer til slæt og på arealer med ensartet jordtyper og dyrkningsforhold. 75

77 3. Produktionsprofiler i de forskellige græsblandinger til slæt, første brugsår Græs i renbestand er tilført 350 kg kvælstof pr. ha, og kløvergræsset er tilført 250 kg kvælstof pr. ha, hvilket er tæt på Plantedirektoratets kvælstofnormer Bilag 5. Kløvergræsblanding nr. 22, 42 og 45. Bilag 6. Hvidkløvergræsblanding nr. 22, 43 og 46. Bilag 7. Græs- og kløvergræsblanding nr. 33, 22, 42 og Produktionsprofiler i de forskellige græsarter til slæt, første brugsår Græs i renbestand er tilført 350 kg kvælstof pr. ha, og kløvergræsset er tilført 250 kg kvælstof pr. ha, hvilket er tæt på Plantedirektoratets kvælstofnormer. Rajsvingelsorten Hykor er meget tidlig og er ved første slæt høstet cirka otte dage før de øvrige sorter og ved andet slæt cirka tre dage tidligere. I de øvrige slæt er alle sorter høstet samtidigt. Bilag 8. Forskellige græstyper i renbestand. Bilag 9. Forskellige græstyper i blanding med hvidkløver. Bilag 10. Forskellige græstyper i blanding med rødkløver. Bilag 11. Alm. rajgræs (Mikado) i renbestand og i blanding med hvid- eller rødkløver. Bilag 12. Rajsvingel af rajgræstypen (Perun) i renbestand og i blanding med hvid- eller rødkløver. Bilag 13. Hybrid rajgræs (Storm) renbestand og i blanding med hvid- eller rødkløver. 76

78 Isåning af græs på eksisterende græsarealer Reetablering af udbyttepotentiale på slætarealer med kløvergræs Udbyttet af græs og kløvergræs kan falde med op til 50 procent fra første til femte brugsår. Undersøgelser og forsøg fra udlandet har med jævne mellemrum vist, at oversåning med græs på eksisterende græsarealer kan være med til at stabilisere udbyttet af græs på et højt niveau eller give en højre foderværdi i de efterfølgende brugsår. Fht./ FE Udbyttereduktion i kløvergræs, 150 kg N / ha Kan årlige oversåninger afhjælpe, at vi ikke får en udbyttenedgang? Brugsår Uv. Lerjord V. lerjord Uv. sandjord V. sandjord Figur 1. Principskitse til illustration af effekten af, hvis et græsareal kunne bibeholde sit høje udbytte potentiale år efter år. Udbytte reduktion fra 1. til 5. brugsår på forskellige jordtyper. Gregersen, A.K.1979: Tidsskrift for Planteavl 84. Beretning nr sider For at undersøge, om ny teknik til etablering af græs og kløver kan forhindre, at græsarealerne mister deres høje udbyttepotentiale, er der i efteråret 2005 anlagt to fastliggende forsøg i eksisterende første års marker. Forsøgene er gennemført på JB 2. Et forsøg i Nordjylland er uvandet, og et i Vestjylland er tilført 140 mm. Bortset fra forsøgsbehandlingerne er forsøgsarealet behandlet på traditionel vis. I 2006 er der gennemført fire slæt, og forsøgene er gødsket efter Plantedirektoratets kvælstofnormer. Udbyttet har været tilfredsstillende stort. I august 2005 er de første forsøgsbehandlinger gennemført. I forsøgsled 2 er der kun harvet med en græsmarksstrigle. I forsøgsled 3 og 4 er der sået græsfrø med en pneumatisk såmaskine, påmonteret samme græsmarksstrigle som i forsøgsled 2. I forsøgsled 5 og 6 er der sået græsfrø med en såmaskine med skiveskær i cirka 1 cm dybde. Efter det nye græsudlæg har udviklet halvandet til to blade, er græsset behandlet forebyggende mod angreb af fritfluer. I forsøgsled 6 er der kun foretaget strigling om foråret. Forsøgsbehandlingerne i forsøgsled 2 til 6 er gentaget i august

79 Tabel 1. To forsøg med reetablering af kløvergræs i 2006 (Oversigt over Landsforsøgene, 2006) Kløvergræs Udsæd, kg pr. ha Kar. for fremspiring 1) Græs Kløver Kar. for overvintring 2) 1. og 2. slæt Udb. og merudb., a.e. pr. ha forsøg 1. Ubehandlet ,3 2. Strigling 3) ,6 3. Frø og strigling 3) ,1 4. Frø og strigling 3) ,6 5. Frø og skiveskærsåmaskine 3) Frø og skiveskærsåmaskine 3) Strigling 4) ,5 1) Karakter for fremspiring af nyt udlæg 0-10, 0 = ingen fremspiring, 10 = tæt bestand. 2) Karakter for bestand og overvintring af græs og kløver 0-10, 0 = ingen planter, 10 = tæt bestand. 3) Udført i august. 4) Udført i april. I 2005 var det tørt indtil september, og fremspiringen af det nye udlæg har fået meget lave karakterer. Overvintringen har været tilfredsstillende i alle forsøgsled. Der er på nuværende tidspunkt ingen effekt af de gennemførte forsøgsbehandlinger. Forsøgene forsætter. Reetablering af afgræsningsarealets foderværdi I Tyskland anvendes oversåning også en del primært til vedligehold af vedvarende græsmarker og for at bibeholde en græsbestand med en høj foderværdi på afgræsningsarealer, Prof. Dr. Nobert Lütke Entrup. Top agrar nr. 12, dec Her har man udviklet et system, hvor man ved hjælp af en artsbestemmelse i marken kan give et skøn over græsarealets foderværdi under afgræsning, dvs. produktionsværdi på grundlag af foderværdien i arterne på arealet. Arealets foderværdi bestemmes ved at beregne bestandens værdital for de mest forekommende arter. Andel af den forekommende art x " Foderværditallet" 100 = Bestandsværdital 78

80 Tabel 2. Beregning af et areals foderværdi til afgræsning på grund af indholdet af græsmarksplanter og udvalgte ukrudtsarter. Af tabellen fremgår betydningen af uønskede græs- og ukrudtsarealer for henholdsvis et intensivt og et ekstensivt konventionelt areal. Andel af planteart i pct. Bestandsværdital 3) Planteart Foderværdital Konventionel areal 2) Ekstensiv Konventionel areal 2) areal 2) Alm. rajgræs ,2 2,0 Ekstensiv areal 2) Alm. Rapgræs 1) 7 til ,49 0,72 Enårig rapgræs 5 1 0,05 Hundegræs ,98 0,07 Kvik ,04 0,04 Ager rævehale 7 1 0,07 Engsvingel 8 3 0,24 0,8 Timothè 8 10 Fløjelsgræs 4 2 0,08 Hvidkløver ,28 Mælkebøtte (løvetand) ,25 0,55 Skræpper, budbladet 1 1 0,01 0,01 Sum ,41 5,47 1) Foderværditallet er afhængig af andelen, 0-10% = 7, % = 4 og % = 2 2) Henholdsvis et veltrimmet konventionel- og en ekstensiv areal 3) Berstandsværdital = arters andel * foderværdital / 100 Top agrar nr. 12, dec I en afgræsningssituation er foderværdien essentiel, derfor anlægger tyskerne også denne synsvinkel. Med årlige oversåninger har man i perioden opnået, at forbedre eller opretholde den beregnede "Bestandsværdital" for arealet på henholdsvis to konventionelle arealer, et ekstensivt og et økologisk areal. Se figur 2. Figur 2. Effekten af årlige oversåninger "Bestandsværdital" for arealets foderværdi under afgræsning på henholdsvis to konventionelle arealer, et ekstensivt og et økologisk afgræsningsareal. 79