Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Historie, 2015-ordningen. Rettet 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Historie, 2015-ordningen. Rettet 2015"

Transkript

1 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Historie, 2015-ordningen Rettet 2015 Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

2 Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold, normering og struktur samt titel Hjemmel Tilhørsforhold Normering og struktur Titel... 3 Kapitel 2. Adgangskrav Adgangskrav... 3 Kapitel 3. Studietekniske forhold Læsning af tekster på fremmedsprog Normalsidedefinition Stave- og formuleringsevne Pensum... 4 Kapitel 4. Faglig profil Uddannelsens formål Kompetenceprofil for den færdige kandidat... 5 Kompetencebeskrivelse... 5 Kompetencemål... 5 Kapitel 5. Det centrale fag på kandidatniveau i Historie Det centrale fag i Historie og dets profiler a. Det centrale fag i Historie b. Det centrale fag i Historie med gymnasierettet profil Det centrale fags moduler... 9 Modul 1: Historisk forskningsdiskussion og akademisk skriftlighed... 9 Modul 2a: Historisk kildeanalyse og historiens brug (den almene profil) Modul 2b: Historisk kildeanalyse (den gymnasierettede profil) Modul 3: Projektorienteret akademisk forløb Modul 4: Historisk område og mundtlig fremstilling Modul 5: Projektplanlægning Modul 6: Historisk fagdidaktik Modul 7: Speciale Kapitel 6. Generelle prøveregler og bedømmelseskriterier Generelle prøveregler Bedømmelseskriterier Kapitel 7. Studieaktivitet og afslutning af uddannelsen Studieaktivitet Afslutning af uddannelsen Kapitel 8. Merit og overgangsbestemmelser Merit Overgangsbestemmelser Kapitel 9. Tilmelding til fag og prøver Tilmelding til fag og prøver Kapitel 10. Ikrafttræden, dispensation og godkendelse Ikrafttræden Dispensation Godkendelse

3 Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold, normering og struktur samt titel 1. Hjemmel 2015-studieordningen for det centrale fag på kandidatniveau i Historie (the 2015 Curriculum for the Main Subject at Master s Level in History) er fastsat med hjemmel i 30 i bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). 2. Tilhørsforhold Kandidatuddannelsen med centralt fag i Historie hører under studienævnet for Saxo-Instituttet og censorkorpset for Historie. 3. Normering og struktur Kandidatuddannelsen består af det centrale fag, som omfatter moduler på samlet 90 ECTS-point inkl. specialet, samt kandidattilvalg på. Stk. 2. Kandidattilvalget kan ligge uden for den studerendes centrale fag. Stk. 3. Kandidatuddannelsens gymnasierettede profil består af det centrale fag på 75 ECTS-point og et kandidatsidefag, der skal bygge videre på bacheloruddannelsens gymnasierettede tilvalg, på 45 ECTS-point. Stk. 4. For studerende med et gymnasierettet bachelortilvalg svarende til 60 ECTS-point gælder, at den gymnasierettede profil består af det centrale fag på 90 ECTS-point og et kandidatsidefag på 30 ECTS-point. 4. Titel En bestået kandidatuddannelse med centralt fag i Historie giver ret til betegnelsen cand.mag. i historie. På engelsk bruges Master of Arts (MA) in History. Stk. 2. Udgøres kandidattilvalget af et studiemønster på, der på forhånd er beskrevet i en studieordning, giver det ret til titlen cand.mag. i historie med tilvalg i [det valgte tilvalg]. Stk. 3. Kombineres det centrale fag med et kandidatsidefag, giver det ret til titlen cand.mag. i historie med sidefag i [det valgte sidefag]. Kapitel 2. Adgangskrav 5. Adgangskrav Studerende med en bestået eller forventet bestået bacheloruddannelse i Historie fra Københavns Universitet har ret til optagelse på kandidatuddannelsen i Historie i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse i Historie. Stk. 2. Øvrige direkte adgangsgivende bacheloruddannelser fremgår af Stk. 3. Fakultetet kan optage andre ansøgere end de i stk. 1 og 2 fastsatte. Optagelse sker, hvis ansøgeren efter studienævnets vurdering har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles med den direkte adgangsgivende bacheloruddannelse, og fakultetet vurderer, at ansøger kan gennemføre uddannelsen. Se nærmere på Stk. 4. Studerende med udenlandsk adgangsgrundlag og udenlandske studerende, som ønsker at følge uddannelsen på dansk, skal inden studiestart have bestået Studieprøven. Stk. 5. Fakultetet kan betinge en optagelse på en kandidatuddannelse af, at den studerende skal deltage i og bestå et suppleringsforløb på op til. 3

4 Stk. 6. Suppleringsforløbet skal bestås enten inden semesterstart eller senest ved førstkommende eksamenstermin efter den studerendes studiestart. Stk. 7. Studienævnet fastsætter årligt optagelseskapaciteten på kandidatuddannelsen i Historie. Optagelseskapaciteten offentliggøres hvert år senest 1 år før den gældende ansøgningsfrist på Stk. 8. Såfremt der er flere kvalificerede ansøgere end studiepladser, prioriteres ansøgere efter fastsatte kriterier, der fremgår af Kapitel 3. Studietekniske forhold 6. Læsning af tekster på fremmedsprog Obligatorisk eksamenspensum kan være på dansk (efter år 1500) samt moderne norsk, svensk og engelsk. Hvis tekster på andre sprog indgår i undervisningen, skal dette på forhånd fremgå af kursusbeskrivelsen, og der skal findes alternative kursustilbud uden særlige sproglige krav. I det individuelle pensum kan der i princippet indgå tekster på ethvert sprog, såfremt den studerende behersker dette og under forudsætning af eksaminators godkendelse. 7. Normalsidedefinition En normalside i forbindelse med tekstopgivelser og aflevering af hjemmeopgaver, herunder speciale, svarer til typeenheder inkl. mellemrum. Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag. 8. Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelsen af hjemmeopgaver, herunder speciale, skrevet såvel på dansk som på et fremmedsprog skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den pågældende præstation, idet det faglige indhold dog vægtes tungest. Hvis der er et særligt fokus på stave- og formuleringsevne, vil det fremgå af det enkelte fagelement i Pensum Information om gældende pensumbestemmelser for de enkelte fagelementer findes på studiesiderne i KUnet, under menupunktet: Eksamen => Før Eksamen => Pensum. Kapitel 4. Faglig profil 10. Uddannelsens formål Formålet med det centrale fag på kandidatniveau i Historie er at udbygge den studerendes faglige viden og færdigheder samt øge de teoretiske og metodiske kompetencer i forhold til bacheloruddannelsen. Den studerende skal opnå en større selvstændighed og faglig fordybelse gennem de videregående elementer i fagområdets discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode. Den studerende skal have mulighed for at udvikle og målrette sine kompetencer med henblik på specialiserede erhvervsfunktioner, herunder blive optaget på en forskeruddannelse. 4

5 11. Kompetenceprofil for den færdige kandidat Kompetencebeskrivelse Uddannelsen beskæftiger sig med menneskehedens, grupper af menneskers og enkeltindividers udvikling i forskelligartede samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge. Den studerende lærer at undersøge overordnede udviklingstræk såvel som specifikke temaer og begivenheder i historien med henblik på at kunne forstå og forklare deres baggrund, udformning og forandring over tid. Helt centralt i uddannelsen står en grundlæggende erkendelse af og forståelse for tilværelsens historieskabende og historieskabte karakter. Historie ses ikke blot som fortid, men som en løbende proces, der også omfatter nutid og fremtid, og hvor menneskers tilværelse er formet af det foregående og former det, der kommer efter. Historie er således såvel et samfunds- som et kulturvidenskabeligt fag både generelt og i den enkelte undersøgelse. Den studerende lærer at tilrettelægge og gennemføre en videnskabelig historisk undersøgelse af væsentlige faglige problemer både selvstændigt og i dialog med andre. Der lægges vægt på begrebslig præcision, empirisk dokumentation og evnen til at argumentere og reflektere på et teoretisk og metodisk konsistent og velinformeret grundlag. Teorier og metoder vil i alle tilfælde være delt med en større eller mindre del af de andre samfunds- og kulturvidenskabelige fag, der interesserer sig for det menneskelige livs udvikling over tid. Den studerende trænes i at formidle videnskabelige resultater målrettet på baggrund af et omfattende og varieret informationsgrundlag. Kandidatuddannelsen med gymnasierettet profil giver endvidere den studerende en indføring i fagspecifikke udfordringer i forbindelse med tilrettelæggelse af historiske undervisningsforløb. Kandidatens kompetencer retter sig især mod beskæftigelse inden for undervisning i, formidling af og forskning i historie og beskæftigelse inden for administration, kommunikation og forvaltning i organisationer, offentlige institutioner og det private erhvervsliv. Kompetencemål En kandidat i historie har følgende specifikke kompetencer: Viden om og forståelse af Brede såvel som udvalgte historiske problemstillinger og temaer under inddragelse af relevant international forskning på højeste niveau. Historiske sammenhænge, mønstre og processer såvel tæt på Danmark som fjernt i tid og rum. Centrale begreber, teorier og metoder, der anvendes i avancerede historiske videnskabelige undersøgelser, herunder brug af digitale redskaber. De mangfoldige og komplekse måder, hvorpå historie skabes og bruges. Færdigheder i Forskningspraksis, dvs. at kunne opstille en kvalificeret problemstilling og gennemføre en undersøgelse på baggrund af relevant materiale, herunder at tage kritisk stilling til andres arbejder og udarbejde nye analyse- og løsningsmodeller. Selvstændig indsamling, afgrænsning og kritisk vurdering af tekster, billeder og tal mv., med henblik på informationsindhold, anvendelighed og pålidelighed. Selvstændigt at designe og gennemføre en større videnskabelig undersøgelse under sikker anvendelse af teorier, metoder og analytiske redskaber samt under inddragelse af aktuel international forskning. Mundtlig og skriftlig formidling af forskningsbaseret viden med præcision, nuance og målrettethed. Kompetencer i at Gøre samfundsforhold forståelige ud fra viden om deres historiske tilblivelsesprocesser. Frembringe fagligt kvalificeret viden ved at definere og analysere komplekse problemstillinger om kulturelt-samfundsmæssige forandringsprocesser. Tage stilling til historievidenskabelige resultaters holdbarhed og rækkevidde. Igangsætte og styre komplekse arbejds- og udviklingsopgaver både selvstændigt og i samarbejde med andre. 5

6 Kapitel 5. Det centrale fag på kandidatniveau i Historie 12. Det centrale fag i Historie og dets profiler Det centrale fag i Historie indeholder følgende profiler: Det centrale fag i Historie ( 12a). Det centrale fag i Historie med gymnasierettet profil ( 12b). 12a. Det centrale fag i Historie Af uddannelsens strukturerede forløb fremgår et mobilitetsvindue på, som den studerende ved ansøgning kan benytte til studieophold, projektorienterede forløb og lignende. Stk. 2. Uddannelsen indeholder valgfag, der kan tages inden for det centrale fag eller uden for det centrale fag (som kandidattilvalg). Stk. 3. Det strukturerede forløb for kandidatuddannelsen med centralt fag i Historie fremgår af nedenstående oversigter. Kursiv markerer alternativer til det strukturerede forløb. Stk. 4. Tages modul 3 i stedet for modul 2a på 1. eller 2. semester, skal Historisk kerneområde 2: Akademisk skriftlighed med fokus på kildeanalyse tages på 3. semester i stedet for fagelementet Historisk kerneområde 3: Mundtlig fremstilling og debat. Ved efterårsstart: Semester Modul (uddannelsesdel) Fagelement (fagtype) Prøvebestemmelser 1. 1: Historisk forskningsdiskussion og akademisk skriftlighed (det centrale fag) Historisk kerneområde 1: Akademisk skriftlighed med fokus på forskningsdiskussion (obligatorisk og konstituerende) Aktivitetskode: HHIK03721E Metodiske og analytiske redskaber (obligatorisk og konstituerende) Aktivitetskode: HHIK03731E Fri hjemmeopgave under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse Ekstern Bunden mundtlig prøve Intern ved flere eksaminatorer 2. Mobilitetsvindue 2a: Historisk kildeanalyse og historiens brug (det centrale fag) Eller Historisk kerneområde 2: Akademisk skriftlighed med fokus på kildeanalyse (obligatorisk og konstituerende) Aktivitetskode: HHIK03741E Historiens brug (valgfag og konstituerende) Aktivitetskode: HHIK03751E Eller Fri hjemmeopgave Ekstern Fri mundtlig prøve med materiale Intern ved flere eksaminatorer Kandidattilvalg (tilvalg) Afhænger af det valgte tilvalg 3: Projektorienteret akademisk forløb (det centrale fag) Projektorienteret akademisk forløb (valgfag og konstituerende) Aktivitetskode: HHIK03761E Fri hjemmeopgave under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse Intern ved flere eksaminatorer 6

7 3. 4: Historisk område og mundtlig fremstilling (det centrale fag) Eller Kandidattilvalg (tilvalg) 5: Projektplanlægning (det centrale fag) Historisk kerneområde 3: Mundtlig fremstilling og debat (valgfag og konstituerende) Aktivitetskode: HHIK03771E Afhænger af det valgte tilvalg Historisk kerneområde 4: Historisk område med projektplanlægning (obligatorisk og konstituerende) Aktivitetskode: HHIK03781E Porteføljeprøve Intern ved flere eksaminatorer Porteføljeprøve Intern ved flere eksaminatorer 4. 7: Speciale (det centrale fag) Speciale (obligatorisk og konstituerende) Aktivitetskode: HHIK03801E Fri hjemmeopgave med resumé Ekstern Ved forårsstart: Semester Modul (uddannelsesdel) Fagelement (fagtype) Prøvebestemmelser 1. Mobilitetsvindue 2a: Historisk kildeanalyse og historiens brug (det centrale fag) Eller Historisk kerneområde 2: Akademisk skriftlighed med fokus på kildeanalyse (obligatorisk og konstituerende) Aktivitetskode: HHIK03741E Historiens brug (valgfag og konstituerende) Aktivitetskode: HHIK03751E Eller Fri hjemmeopgave Ekstern Fri mundtlig prøve med materiale Intern ved flere eksaminatorer Kandidattilvalg (tilvalg) Afhænger af det valgte tilvalg 3: Projektorienteret akademisk forløb (det centrale fag) Projektorienteret akademisk forløb (valgfag og konstituerende) Aktivitetskode: HHIK03761E Fri hjemmeopgave under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse Intern ved flere eksaminatorer 2. 1: Historisk forskningsdiskussion og akademisk skriftlighed (det centrale fag) Historisk kerneområde 1: Akademisk skriftlighed med fokus på forskningsdiskussion (obligatorisk og konstituerende) Aktivitetskode: HHIK03721E Metodiske og analytiske redskaber (obligatorisk og konstituerende) Aktivitetskode: HHIK03731E Fri hjemmeopgave under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse Ekstern Bunden mundtlig prøve Intern ved flere eksaminatorer 3. 4: Historisk område og mundtlig fremstilling (det centrale fag) Eller Historisk kerneområde 3: Mundtlig fremstilling og debat (valgfag og konstituerende) Aktivitetskode: HHIK03771E Porteføljeprøve Intern ved flere eksaminatorer 7

8 Kandidattilvalg (tilvalg) 5: Projektplanlægning (det centrale fag) Afhænger af det valgte tilvalg Historisk kerneområde 4: Historisk område med projektplanlægning (obligatorisk og konstituerende) Aktivitetskode: HHIK03781E Porteføljeprøve Intern ved flere eksaminatorer 4. 7: Speciale (det centrale fag) Speciale (obligatorisk og konstituerende) Aktivitetskode: HHIK03801E Fri hjemmeopgave med resumé Ekstern 12b. Det centrale fag i Historie med gymnasierettet profil Specialet skal så vidt muligt forbinde det centrale fag og kandidatsidefaget med hovedvægten på det centrale fag. Stk. 2. Denne profil indeholder ikke et mobilitetsvindue. Stk. 3. Det strukturerede forløb for kandidatuddannelsen med centralt fag i Historie med gymnasierettet profil fremgår af følgende oversigt. Semester Modul (uddannelsesdel) Fagelement (fagtype) Prøvebestemmelser 1. 6: Historisk fagdidaktik (det centrale fag) 2b: Historisk kildeanalyse (det centrale fag) Historisk kerneområde 5: Historiefagets didaktik (obligatorisk og konstituerende) Aktivitetskode: HHIK03791E Historisk kerneområde 2: Akademisk skriftlighed med fokus på kildeanalyse (obligatorisk og konstituerende) Aktivitetskode: HHIK03741E Fri mundtlig prøve med materiale Ekstern Fri hjemmeopgave Ekstern 2. Kandidatsidefag (sidefag) Afhænger af det valgte sidefag 3. 5: Projektplanlægning (det centrale fag) Kandidatsidefag (sidefag) Historisk kerneområde 4: Historisk område med projektplanlægning (obligatorisk og konstituerende) Aktivitetskode: HHIK03781E Afhænger af det valgte sidefag Porteføljeprøve Intern ved flere eksaminatorer 4. 7: Speciale (det centrale fag) Speciale (obligatorisk og konstituerende) Aktivitetskode: HHIK03801E Fri hjemmeopgave med resumé Ekstern Stk. 4. For studerende med et gymnasierettet bachelortilvalg svarende til 60 ECTS-point omfatter det centrale fag yderligere følgende fagelement svarende til : Historiens brug (HHIK03751E). 8

9 13. Det centrale fags moduler Modul 1: Historisk forskningsdiskussion og akademisk skriftlighed Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende: Viden om og forståelse af Et afgrænset historisk emne eller problemstilling. Centrale begreber, teorier, metoder og tilgange, som karakteriserer et forskningsfelt. Den akademiske artikel som genre. Færdigheder i at Udarbejde en akademisk forskningsartikel. Udarbejde en forskningsoversigt. Identificere og anvende forskellige metodiske og teoretiske tilgange i forhold til en konkret problemstilling (eller et udvalgt materiale). Vurdere og formulere akademiske argumenter. Kompetencer i Metodisk og teoretisk reflekteret analyse af politiske, sociale og kulturelle problemstillinger. Akademisk skriftlighed og faglig diskussion. Tilrettelæggelse af en faglig undersøgelse. Historisk kerneområde 1: Akademisk skriftlighed med fokus på forskningsdiskussion (obligatorisk og konstituerende) Historical Subject 1: Academic Writing with Focus on Research Discussion (compulsory and constituent) Aktivitetskode: HHIK03721E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Eksaminanden kan Vise god forståelse af et væsentligt historisk område. Under vejledning forfatte en selvstændig skriftlig opgave, der i form og kvalitet nærmer sig den akademiske artikel med hensyn til opbygning, problemstilling og konklusion. Redegøre for en forskningssituation i diskuterende form og foretage en analyse, der sikkert inddrager den udvalgte forskning. Udvælge og analysere relevant empiri med metodisk og teoretisk sikkerhed. Kurset består af holdundervisning, evt. kombineret med arbejdsgrupper, i tilsammen normalt 56 timer. På kurset arbejdes der med en historisk problemstilling knyttet til et væsentligt område af historien defineret i tid, rum og tematik. Området afsluttes med en opgave, hvor der med inddragelse af relevante teoretiske og metodiske tilgange analyseres et lille velafgrænset materiale, der ses i en lidt bredere diskuterende kontekst etableret ved hjælp af den eksisterende forskningslitteratur. Undervisningen vil inkludere: 9

10 Øvelse i anvendelse af udvalgte teoretiske og metodiske redskaber på et egnet materiale. Denne del koordineres med samme semesters udbud af fagelementet Metodiske og analytiske redskaber. Øvelse i at udarbejde en forskningsdiskussion i form af en diskuterende redegørelse for den eksisterende forsknings behandling af en aftalt problemstilling inden for kursets rammer. Øvelse i akademisk skriftlighed og argumentation. Prøvebestemmelser Prøveform: Fri hjemmeopgave under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. Opgaven skal være udformet som en akademisk artikel, hvor en del af teksten har karakter af en diskuterende redegørelse for den hidtidige forsknings status inden for den af den studerende formulerede problemstilling. Den aktive undervisningsdeltagelse består af 3 skriftlige oplæg, som støtter op om udarbejdelsen af den endelige artikel: 1) et abstract med redegørelse for problemformulering og relevante analytiske greb; 2) en rammebeskrivelse af forskningsdiskussion med foreløbig bibliografi; 3) en præsentation af det materiale, analysen skal bygge på. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter. Aktiv undervisningsdeltagelse godkendes af underviseren. Eksaminationssprog: Dansk eller engelsk (eller et andet af studienævnet godkendt sprog). Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve (maks. 3 studerende) med individuel bedømmelse. Hvis flere studerende skriver sammen, skal hver deltagers bidrag kunne vurderes hver for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 %. Omfang: Hjemmeopgave: Maks. 25 normalsider. Ved gruppeprøve: Maks. 20 normalsider pr. studerende. Skriftlige oplæg: Abstract: Maks. 1 normalside. Rammebeskrivelse: Maks. 3 normalsider. Præsentation: Maks. 1 normalside. Tilladte hjælpemidler: Alle. Prøve ved ikke-godkendt aktiv undervisningsdeltagelse: Prøveform: Bunden skriftlig prøve på universitetet. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter. Eksaminationssprog: Dansk eller engelsk (eller et andet af studienævnet godkendt sprog). Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Omfang: 6 timer. Tilladte hjælpemidler: Alle, dog ikke internetadgang. Særlige bestemmelser For studerende, der ikke har taget eller bestået prøven, bevarer den godkendte aktive undervisningsdeltagelse sin gyldighed i 3 efterfølgende eksamensterminer. 10

11 Metodiske og analytiske redskaber (obligatorisk og konstituerende) Methodological and Analytical Tools (compulsory and constituent) Aktivitetskode: HHIK03731E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Eksaminanden kan Redegøre for hovedtræk i udvalgte metodiske og teoretiske tilgange. Eksemplificere, hvordan disse tilgange kan anvendes i en historisk undersøgelse, og hvilke konsekvenser det har. Reflektere over videnskabsteoretiske aspekter af de metodisk-teoretiske spørgsmål. Kurset består af holdundervisning, evt. kombineret med arbejdsgrupper, i tilsammen normalt 56 timer. Formålet med dette kursus er at introducere den studerende til udvalgte teoretiske og/eller metodiske problemkomplekser og til anvendelsen af disse i arbejdet med historiske problemstillinger. Der vil blive arbejdet med både videnskabsteoretiske og analytiske perspektiver. Det enkelte kursus i Metodiske og analytiske redskaber planlægges i sammenhæng med et eller flere specifikke kurser i fagelementet Historisk kerneområde 1: Akademisk skriftlighed med fokus på forskningsdiskussion, således at de studerende kan anvende de teoretiske tilgange og analytiske redskaber, de har tilegnet sig i fagelementet Metodiske og analytiske redskaber, i arbejdet med et mindre historisk materiale. Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Prøveform: Bunden mundtlig prøve. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelse: Intern prøve ved flere eksaminatorer bedømt efter 7-trinsskalaen. Eksaminationssprog: Dansk eller engelsk (eller et andet af studienævnet godkendt sprog). Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Omfang: 30 min. Der gives ingen forberedelsestid. Tilladte hjælpemidler: Ingen. Prøven afholdes så tidligt, at der er mindst 4 uger til aflevering af opgaven i Historisk kerneområde 1: Akademisk skriftlighed med fokus på forskningsdiskussion. Modul 2a: Historisk kildeanalyse og historiens brug (den almene profil) Modul 2b: Historisk kildeanalyse (den gymnasierettede profil) Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende: Viden om og forståelse af Et afgrænset historisk emne eller problemstilling. Centrale problemer i forbindelse med kilderne til dette emne. Centrale begreber, teorier, metoder og tilgange, som karakteriserer et 11

12 forskningsfelt. Brugen af faglig historisk viden eksempelvis i formidling, undervisning, forvaltning, politik eller underholdning (gælder kun modul 2a). Færdigheder i at Diskutere og konkludere på de problemer, der knytter sig til anvendelsen af kilderne. Se kildeproblemerne i teoretisk-metodisk belysning. Analysere konkrete eksempler på historiebrug (gælder kun modul 2a). Vurdere og formulere akademiske argumenter. Kompetencer i Tilrettelæggelse og gennemførelse af en kildebaseret faglig undersøgelse. Metodisk og teoretisk reflekteret analyse af komplekse politiske, sociale og kulturelle problemstillinger. Akademisk skriftlighed og faglig diskussion. Historisk kerneområde 2: Akademisk skriftlighed med fokus på kildeanalyse (obligatorisk og konstituerende) Historical Subject 2: Academic Writing with Focus on Source Analysis (compulsory and constituent) Aktivitetskode: HHIK03741E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Eksaminanden kan Vise god forståelse af et væsentligt historisk område og de relevante kilder til det. Under vejledning forfatte en selvstændig skriftlig opgave med fokus på præsentation, diskussion og konklusion på grundlag af et historisk kildemateriale. Eksplicit forholde sig til de problemer, der knytter sig til anvendelsen af kilderne. Inddrage forskningssituationen i formuleringen af problemstillingen og i analysen af kilderne. Udvise metodisk og teoretisk sikkerhed i analysen. Kurset består af holdundervisning, evt. kombineret med arbejdsgrupper, i tilsammen normalt 56 timer. På dette kursus arbejdes der med en historisk problemstilling knyttet til et væsentligt område af historien defineret i tid, rum og tematik. Formålet er at styrke og videreudvikle den studerendes færdigheder i at definere, gennemføre og formidle en afgrænset historisk undersøgelse baseret på kildemateriale. Ligeledes er det formålet at styrke evnen til at anvende overordnede teoridannelser og teorielementer samt metodisk bevidste overvejelser på det udvalgte kildemateriale. Prøvebestemmelser Prøveform: Fri hjemmeopgave. Ud over den konkrete analyse skal opgaven indeholde: en præsentation af det benyttede kildemateriale, en diskuterende redegørelse for den hidtidige forsknings status inden for den af den studerende formulerede problemstilling og en refleksion over relevante metoder og teorier i besvarelsen af problem- 12

13 stillingen. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter. Eksaminationssprog: Dansk eller engelsk (eller et andet af studienævnet godkendt sprog). Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve (maks. 3 studerende) med individuel bedømmelse. Hvis flere studerende skriver sammen, skal hver deltagers bidrag kunne vurderes hver for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 %. Omfang: Maks. 25 normalsider. Ved gruppeprøve: Maks. 20 normalsider pr. studerende. Tilladte hjælpemidler: Alle. Historiens brug (valgfag og konstituerende) The Uses of History (elective and constituent) Aktivitetskode: HHIK03751E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Eksaminanden kan Demonstrere kendskab til grundlæggende teorier om historiebrug. Reflektere over forholdet mellem faglige formuleringer af historisk viden og forskellige former for historiebrug. Foretage en analyse af eksempler på historiebrug. Reflektere over historikerens rolle i offentligheden. Kurset består af holdundervisning, evt. kombineret med arbejdsgrupper og ekskursioner, i tilsammen normalt 56 timer. Kurset i Historiens brug er i bred forstand knyttet sammen med et specifikt historisk område defineret i tid og rum varetaget under fagelementet Historisk kerneområde 2: Akademisk skriftlighed med fokus på kildeanalyse. Undervisningen i Historiens brug planlægges således ud fra de kernefaglige kompetencer, de studerende opnår i områdeundervisningen, men i denne del af modulet vendes blikket udad for at undersøge, hvordan det historiske område bruges i ikke-akademiske sammenhænge. Konkrete eksempler vil blive gennemgået i form af ekskursioner eller fremlæggelse af cases i undervisningen. Det kan fx være udstillinger, erindringssteder, myndigheder, film, romaner, historiebrug i medierne eller historiebrug i offentlig forvaltning og politiske beslutningsprocesser. Prøvebestemmelser Prøveform: Fri mundtlig prøve med materiale. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelse: Intern prøve ved flere eksaminatorer bedømt efter 7-trinsskalaen. Den mundtlige prøve vægtes med 75 % og materialet med 25 %. Eksaminationssprog: Dansk eller engelsk (eller et andet af studienævnet godkendt sprog). Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Omfang: Mundtlig prøve: 30 min. Materiale: Maks. 5 normalsider. Tilladte hjælpemidler: Alle. 13

14 Modul 3: Projektorienteret akademisk forløb Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende: Viden om og forståelse af Historikerens muligheder og anvendelser på arbejdsmarkedet. Egne styrker og præferencer i forhold til arbejdsmarkedet inden valg af specialeemne. Færdigheder i at Anvende historiefaglig viden, teorier og metoder til løsning af konkrete arbejdsopgaver. Kompetencer i at Arbejde resultatorienteret på arbejdsmarkedets vilkår. Projektorienteret akademisk forløb (valgfag og konstituerende) Academic Internship (elective and constituent) Aktivitetskode: HHIK03761E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Eksaminanden kan Reflektere over teoretiske/metodiske problemstillinger af relevans for værtsinstitutionen og dens funktioner. Reflektere over forholdet mellem faglige formuleringer af historisk viden og forskellige former for historiebrug. Forholde sig reflekterende til egne færdigheder og muligheder i forhold til en del af arbejdsmarkedet. Et projektorienteret akademisk forløb består som udgangspunkt af 4 måneders praktik i en organisation, virksomhed, kulturinstitution eller andet. Praktikforløbet skal munde ud i et produkt efter 4 måneder fx en registrant, en udstilling, et katalog, et undervisningsmateriale, en rapport eller lignende. Praktikforløbet skal godkendes af studienævnet på baggrund af en kontrakt indgået mellem institutionen og den studerende. Praktikforløbets faglige indhold, den studerendes funktion på arbejdspladsen og en arbejdsbeskrivelse skal fremgå af kontrakten. Den studerende har en af fagets faste undervisere tilknyttet som vejleder og deltager desuden i et obligatorisk projektkursus bestående af 4 temadage af 5 timers varighed. Dagene sætter praktikken ind i en bredere kontekst og italesætter, hvorledes erfaringer fra praktikken kan bruges fremadrettet og efter en afsluttet uddannelse. Temadagene består af et teoretisk/metodisk oplæg ved en ekstern oplægsholder og efterfølgende gruppearbejde og - diskussion, hvor der med udgangspunkt i oplægget arbejdes med cases og praktiske erfaringer fra praktikstedet. Hvis et praktikforløb skal vare længere end 4 måneder, efter ønske fra praktikstedet, skal der søges dispensation til dette ved studienævnet ved Saxo- Instituttet. Prøvebestemmelser Prøveform: Fri hjemmeopgave (praktikrapport) under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse bestående af deltagelse i alle 4 temadage. Hjemme- 14

15 opgaven skal indeholde: Beskrivelse af praktikarbejdspladsens organisation og funktion. Beskrivelse af arbejdsopgavens karakter. Refleksion over produktet, der kom ud af praktikforløbet. Refleksion over historiefaglige problematikker i forbindelse med arbejdsopgaven. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelse: Intern prøve ved flere eksaminatorer bedømt efter 7-trinsskalaen. Aktiv undervisningsdeltagelse godkendes af underviseren. Eksaminationssprog: Dansk eller engelsk (eller et andet af studienævnet godkendt sprog). Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Omfang: Maks. 20 normalsider. Tilladte hjælpemidler: Alle. Prøve ved ikke-godkendt aktiv undervisningsdeltagelse: Prøveform: Bunden hjemmeopgave. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelse: Intern prøve ved flere eksaminatorer bedømt efter 7-trinsskalaen. Eksaminationssprog: Dansk eller engelsk (eller et andet af studienævnet godkendt sprog). Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Omfang: Maks. 20 normalsider, og der gives 7 dage til besvarelsen. Tilladte hjælpemidler: Alle. Særlige bestemmelser For studerende, der ikke har taget eller bestået prøven, bevarer den godkendte aktive undervisningsdeltagelse sin gyldighed i 3 efterfølgende eksamensterminer. Modul 4: Historisk område og mundtlig fremstilling Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende: Viden om og forståelse af De væsentligste faghistoriske problemstillinger knyttet til et væsentligt område af historien og de dermed forbundne analytiske greb og teoretiske overvejelser samt forudsætningerne for mundtlig formidling heraf. Færdigheder i at Placere det valgte historiske område i dets kontekst i tid, rum og tematik samt sammenfatte og diskutere periodens historiske hovedtræk, som den skildres i den opgivne litteratur. Placere samt vælge et relevant problemkompleks inden for det historiske område og begrunde valget. Vælge og anvende relevante metodiske og teoretiske tilgange til analyse af afgrænsede historiske problemfelter og begrunde valget. Diskutere konkurrerende fortolkninger af historiske problemstillinger. Vælge og anvende relevante narrative metoder til fremstilling af en historisk problemstilling. Kompetencer i at 15

16 Formidle sin viden og sine refleksioner mundtligt, veldisponeret og med sprogbeherskelse, præcision og klarhed. Reflektere kritisk over historiske argumentationsformer og fortolkningsfigurer. Historisk kerneområde 3: Mundtlig fremstilling og debat (valgfag og konstituerende) Historical Subject 3: Oral Presentation and Discussion (elective and constituent) Aktivitetskode: HHIK03771E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Eksaminanden kan Identificere, redegøre for og diskutere de væsentligste faghistoriske problemstillinger knyttet til et væsentligt område af historien. Placere det valgte historiske område i dets kontekst i tid, rum og tematik samt sammenfatte og diskutere periodens historiske hovedtræk, som den skildres i den opgivne litteratur. Placere samt vælge et relevant problemkompleks inden for det historiske område og begrunde valget. Vælge og anvende relevante metodiske og teoretiske tilgange til analyse af afgrænsede historiske problemfelter og begrunde valget. Formidle sin viden og sine refleksioner mundtligt, veldisponeret og med sprogbeherskelse, præcision og klarhed. Diskutere konkurrerende fortolkninger af historiske problemstillinger. Reflektere kritisk over historiske argumentationsformer og fortolkningsfigurer. Kurset består i holdundervisning, evt. kombineret med arbejdsgrupper, i tilsammen normalt 56 timer. I undervisningen gennemgås og analyseres bredere og mere specialiserede videnskabelige fremstillinger, artikler samt kilder. En del af undervisningen afsættes til forberedelse og afholdelse af en konference, workshops eller seminarrække arrangeret af og for de studerende, hvor udvalgte centrale tematikker fra det historiske emne belyses og diskuteres. På konferencen skal de studerende hver give en mundtlig præsentation af en selvvalgt problemstilling. Derudover skal hver af de studerende forberede og fremlægge kommentarer til én af de øvrige konferencedeltageres præsentationer. Prøvebestemmelser Prøveform: Porteføljeprøve bestående af: 2 tekster. 1 mundtligt oplæg på den ovenfor beskrevne studenterkonference. Syge-/omprøve: Bunden hjemmeopgave med efterfølgende bunden mundtlig prøve. Bedømmelse: Intern prøve ved flere eksaminatorer bedømt efter 7-trinsskalaen. De 3 beskrevne elementer indgår i bedømmelsen med en vægt på 30 % for hver af de skriftlige delelementer og 40 % for det mundtlige oplæg. Alle elementerne i porteføljen skal være på bestået niveau og de to skriftlige arbejder afleveret til de af underviseren fastsatte frister før konferencen. Syge-/omprøve: I den samlede bedømmelse tæller hjemmeopgaven og den mundtlige prøve ligeligt. Eksaminationssprog: Dansk eller engelsk (eller et andet af studienævnet 16

17 godkendt sprog). Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Omfang: Tekster: Maks. 12 normalsider i alt fordelt således: Tekst, som danner grundlag for den mundtlige præsentation: Maks. 10 normalsider. Tekst, som danner grundlag for kommentarer til en af de øvrige konferencedeltageres præsentationer: Maks. 2 normalsider. Mundtligt oplæg: 15 min. Syge-/omprøve: Hjemmeopgave: Maks. 15 normalsider, og der gives 7 kalenderdage til besvarelsen. Mundtlig prøve: 30 min., og der gives ingen forberedelsestid. Tilladte hjælpemidler: Alle. Modul 5: Projektplanlægning Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende: Viden om og forståelse af Et eller flere forskningsfelter af relevans for en selvvalgt historisk problemstilling. Centrale teori- og begrebsdannelser, analytikker og diskussioner inden for denne forskning. Færdigheder i Systematisk søgning og udvælgelse af forskningslitteratur, herunder teoretisk-metodisk, der kan danne udgangspunkt for en egen historisk undersøgelse. At udarbejde en velfunderet, velstruktureret og reflekteret akademisk forskningsdiskussion, der danner grundlag for en præcisering og positionering af en sådan undersøgelse. At sondere og reflektere over det mulige kildegrundlag for undersøgelsen. At udforme en præcis og operationaliserbar problemformulering for undersøgelsen med afsæt i ovenstående. Kompetencer i at Tilvejebringe, vurdere og diskutere det nødvendige litteratur- og kildegrundlag for en større undersøgelse efter akademiske standarder. Tilrettelægge en sådan undersøgelse og opstille en realistisk strategi for dens gennemførelse. Historisk kerneområde 4: Historisk område med projektplanlægning (obligatorisk og konstituerende) Historical Subject 4: Historical Theme and Research Planning (compulsory and constituent) Aktivitetskode: HHIK03781E Faglige mål Eksaminanden kan Søge og udvælge den for undersøgelsen relevante forskningslitteratur bl.a. ved hjælp af digitale redskaber. Behandle denne litteratur struktureret og med fokus på den planlagte egne undersøgelse. Positionere denne undersøgelse klart i forhold til den behandlede forsk- 17

18 ningslitteratur. Identificere egnede kilder/kildegrupper til gennemførelse af den planlagte undersøgelse samt redegøre for deres tilgængelighed og deres anvendelse til besvarelse af problemformuleringen. Opstille en velfunderet og realistisk strategi for undersøgelsens gennemførelse inden for den tidsramme, der er til rådighed. Undervisnings- og arbejdsformer Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Undervisningen fordeler sig mellem holdundervisning kombineret med arbejdsgrupper og vejledning (gruppevis og individuel), normalt ca. 42 timer, ved holdlæreren. Dertil kommer vejledning ved den kommende specialevejleder, normalt 6 timer, der anvendes til læsning og diskussion af tekst udarbejdet af den studerende. Prøveform: Skriftlig porteføljeprøve bestående af tre elementer: En forskningsdiskussion, der med udgangspunkt i en individuel problemformulering egnet til gennemførelse af en større historisk undersøgelse belyser, hvordan problemstillingen er behandlet hidtil, samt hvordan den planlagte undersøgelse placerer sig i forskningsfeltet. En præsentation og diskussion af relevant kildemateriale, herunder dets tilgængelighed og anvendelse til besvarelse af problemformuleringen. En strategi for undersøgelsens gennemførelse. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelse: Intern prøve ved flere eksaminatorer bedømt efter 7-trinsskalaen. Eksaminationssprog: Dansk eller engelsk (eller et andet af studienævnet godkendt sprog). Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve (maks. 3 studerende) med individuel bedømmelse. Hvis flere studerende skriver sammen, skal hver deltagers bidrag kunne vurderes hver for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 %. Omfang: I alt maks. 21 normalsider. Ved gruppeprøve: Maks. 15 normalsider pr. studerende. Porteføljens elementer må maks. udgøre: Forskningsdiskussion: 15 normalsider. Ved gruppeprøve: 2 studerende: 21 normalsider. 3 studerende: 33 normalsider. Kilderefleksion: 5 normalsider. Ved gruppeprøve: 2 studerende: 8 normalsider. 3 studerende: 11 normalsider. Strategi for gennemførelse af undersøgelsen: 1 normalside (ved både individuel og gruppeprøve). Tilladte hjælpemidler: Alle. Før undervisningens start fastsætter underviseren tidspunkterne for, hvornår porteføljens forskellige elementer skal afleveres i løbet af semesteret. Modul 6: Historisk fagdidaktik Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende: Viden og forståelse Omfattende faglig viden om et afgrænset historisk område eller en historisk problemstilling. Forståelse af denne problemstilling i en overordnet historisk kontekst både geografisk og kronologisk. Viden om og forståelse af centrale begreber, teorier, metoder og tilgange, 18

19 som karakteriserer det valgte forskningsfelt. Viden om og forståelse af forskellige teoretiske tilgange til historicitet, herunder af mennesket som historieskabende såvel som historieskabt fx udtrykt i forholdet mellem aktører og strukturer. Færdigheder i at Historisere nutiden. Skelne mellem brug og misbrug af historie og forstå denne distinktions historicitet. Identificere og anvende forskellige metodiske og teoretiske tilgange i forhold til en konkret problemstilling (eller et udvalgt materiale). Vurdere og formulere akademiske argumenter. Kompetencer i Metodisk og teoretisk reflekteret analyse af komplekse politiske, sociale og kulturelle problemstillinger. Faglig diskussion. At udarbejde oplæg og små faglige undervisningsforløb under hensyntagen til målgruppe og tidsramme. Historisk kerneområde 5: Historiefagets didaktik (obligatorisk og konstituerende) Historical Subject 5: Teaching History (compulsory and constituent) Aktivitetskode: HHIK03791E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Prøvebestemmelser Eksaminanden kan Vise god forståelse af et væsentligt historisk område og de relevante kilder til det. Redegøre for en forskningssituation i diskuterende form og foretage en analyse, der sikkert inddrager den udvalgte forskning. Reflekteret diskutere, hvordan cases og eksemplificeringer kan bruges i opnåelsen af faglig historisk viden og i formidling af faglig viden om historie. Reflekteret diskutere faglige udfordringer, der er forbundet med repræsentativitet, kategorisering og skalaskift. Reflekteret diskutere, hvad historiefaget specifikt kan tilbyde i tværfaglige samarbejder (fx forståelsesformer, analysetyper, konkret viden om fortidige samfund, historisering af nutidige problemstillinger). Reflekteret diskutere mennesket som historieskabende og historieskabt under inddragelse af relevante teorier og begreber. Udarbejde oplæg og små faglige undervisningsforløb under hensyntagen til målgruppe og tidsramme. Holdundervisning, normalt 56 timer, med mulighed for derudover at inddrage eksterne undervisere (fx gymnasie- og seminarielærere) i enkelte timer eller små forløb. Prøveform: Fri mundtlig prøve med materiale. Materialet skal bestå af tekst skrevet af den studerende om det historisk specifikke område/problemstilling i en form egnet til undervisning af en defineret målgruppe (fx gymnasie- eller seminarieelever på et givet klassetrin) og/eller en samling af kilder (ligeledes om det historisk specifikke område) rettet mod samme målgruppe. Op til én 19

20 side af materialet kan bestå af en undervisningsplan for målgruppen, hvor disse tekster indgår. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter. I bedømmelsen vægtes den mundtlige prøve med 75 % og materialet med 25 %. Eksaminationssprog: Dansk eller engelsk (eller et andet af studienævnet godkendt sprog). Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve (maks. 3 studerende) med individuel bedømmelse. Omfang: 30 min. Ved gruppeprøve: 2 studerende: 60 min. 3 studerende: 90 min. Materiale: Maks. 7 normalsider pr. studerende. Tilladte hjælpemidler: Alle. Modul 7: Speciale Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende: Viden om og forståelse af Det historiske felt, hvor specialets egen undersøgelse er placeret. Historiefaglige og alment videnskabelige normer for vurdering og produktion af viden. Færdigheder i at Gennemføre en selvstændig undersøgelse af en faglig problemstilling. Disponere og formulere en faglig længere redegørelse sprogligt præcist og i overensstemmelse med fagets traditioner. Kompetencer i Selvstændigt analytisk arbejde på akademisk niveau. Speciale (obligatorisk og konstituerende) Master s Thesis (compulsory and constituent) Aktivitetskode: HHIK03801E Faglige mål Eksaminanden kan Formulere et relevant og velafgrænset historisk problemfelt defineret i tid, rum og tematik. Finde og kritisk analysere litteratur og andet materiale, der er relevant i forhold til specialets problemformulering og afgrænsning, samt give en oversigt over den relevante forskningslitteratur på området. Dokumentere et dybtgående kendskab til emnet og dermed forbundne teoridannelser og historiografiske traditioner samt beskrive sammenhænge mellem emnets/periodens politiske, sociale, økonomiske og kulturelle aspekter. Analysere materialet på et teoretisk og metodisk sikkert grundlag samt diskutere analyseresultaternes styrker og svagheder. Formidle analyseresultaterne med logisk struktur og sproglig klarhed således, at opstillede spørgsmål besvares, og alle nøglebegreber defineres og placeres i forhold til væsentlige forskningstraditioner og teoridannelser. Begrunde alle væsentlige valg eksplicit og på baggrund af kritisk stilling- 20

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Dansk. 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen BbSkabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister 2010-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Innovation,

Læs mere

Kommunikation og it,

Kommunikation og it, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Kommunikation og it, 2015-ordningen Institut for Medier, Erkendelse

Læs mere

Film- og Medievidenskab,

Film- og Medievidenskab, Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Film- og Medievidenskab, 2013-ordningen Justeret 2014 Rettet 2015 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen kabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Communication The 2008 Curriculum Justeret 2010

Læs mere

Moderne Kultur og Kulturformidling

Moderne Kultur og Kulturformidling D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Moderne Kultur og Kulturformidling 2015-ordningen Institut

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Kommunikation og it, 2012-ordningen

Studieordning for kandidatuddannelsen i Kommunikation og it, 2012-ordningen Studieordning for kandidatuddannelsen i Kommunikation og it, 2012-ordningen Curriculum for the Master s Programme in Communication and IT, The 2012 Curriculum Rettet 2012 og 2014 Emended 2012 and 2014

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

28. 28Skabelon for. Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Innovation and Entrepreneurship The 2009 Curriculum

28. 28Skabelon for. Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Innovation and Entrepreneurship The 2009 Curriculum 28. 28Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet BA-niveau i Innovation og Iværksættelse 2009-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities

Læs mere

Kommunikation og it,

Kommunikation og it, Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i Kommunikation og it, 2014-ordningen Justeret 2014 og 2015 Rettet 2015 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

FOR KANDIDATUDDANNELSEN,

FOR KANDIDATUDDANNELSEN, STUDIEORDNINGEN FOR KANDIDATUDDANNELSEN, CAND. SOC. I JURA Denne studieordning er fastsat med hjemmel i: 30 i bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Sprogpsykologi, 2008-ordningen

Studieordning for kandidatuddannelsen i Sprogpsykologi, 2008-ordningen Studieordning for kandidatuddannelsen i Sprogpsykologi, 2008-ordningen Curriculum for Master s Programme in the Psychology of Language The 2008 Curriculum Justeret 2008, 2009, 2011, 2013 og 2014 Rettet

Læs mere

Film- og Medievidenskab,

Film- og Medievidenskab, Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i Film- og Medievidenskab, 2015-ordningen Rettet, justeret og rettet 2015 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Italiensk. 2014-ordningen. Justeret 2014

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Italiensk. 2014-ordningen. Justeret 2014 DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Italiensk 2014-ordningen Justeret 2014 Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Design og Arkitektur, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Design og Arkitektur, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Design og Arkitektur, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Design and Architecture The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for Øst- og Sydøsteuropastudier

Studieordning for Øst- og Sydøsteuropastudier Studieordning for Øst- og Sydøsteuropastudier på bachelorniveau med centralt fag i Balkanstudier, Grækenlandsstudier, Polsk eller Russisk, 2015-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i dansk som andetsprog 2010-ordningen

Studieordning for Masteruddannelsen i dansk som andetsprog 2010-ordningen Studieordning for Masteruddannelsen i dansk som andetsprog 2010-ordningen Curriculum for the Master s Programme in Danish as Second Language The 2010 Curriculum Det Humanistiske Fakultet Institut for Nordiske

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning.

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning. 'HW+XPDQLVWLVNH)DNXOWHWV8GGDQQHOVHU 6WXGLHRUGQLQJIRUNXUVHW$FDGHPLF(QJOLVK 8GEXGWLVDPDUEHMGHPHG'HW,QWHUQDWLRQDOH.RQWRU %$QLYHDX RUGQLQJHQ 8QGHU8GGDQQHOVHVEHNHQGWJ UHOVHQDI )DFXOW\RI+XPDQLWLHV &XUULFXOXPIRUWKHHOHFWLYHVWXG\LQ$FDGHPLF(QJOLVK

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Kapitel 9: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver

Kapitel 9: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET STUDIEKONTORET studieordning for Masteruddannelse i Sundhedsantropologi Struktur Kapitel 1: Formål Kapitel 2: Uddannelsesstruktur Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser

Læs mere

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer d e t t e o l o g i s k e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet 2009 retningslinjer Foto: Bettina Hovgaard-Schulze Layout: Grafisk Kommuniation/Det

Læs mere

Spansk sprog og kultur,

Spansk sprog og kultur, Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i Spansk sprog og kultur, 2012-ordningen Revideret 2013 Justeret 2014 og 2015 Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

Curriculum for the Elective Studies in Linguistic Communication Consulting The 2008 Curriculum. justeret 2015 adjusted 2015

Curriculum for the Elective Studies in Linguistic Communication Consulting The 2008 Curriculum. justeret 2015 adjusted 2015 Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det 3/4-årige tværhumanistiske tilvalgsstudium på BA-niveau i Sprog- og kommunikationsrådgivning 2008-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk.

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk. Studiefremdriftsreformen på SDU I begyndelsen af 2013 præsenterede regeringen den nye SU-reform: Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet. Reformen blev senere på foråret 2013 vedtaget af folketinget,

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og psykologi, HA(psyk.)

Studieordning for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og psykologi, HA(psyk.) Studieordning for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og psykologi, HA(psyk.) I henhold til 24, stk. 1-2, 4-5 og 7, i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

Kapitel 1 generelle uddannelsesbestemmelser

Kapitel 1 generelle uddannelsesbestemmelser STUDIEORDNING for den erhvervsøkonomiske/erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand.merc.(jur.) Copenhagen Business School, Handelshøjskolen 2011 I henhold til 24, stk. 1, 3-5 og 7, i bekendtgørelse nr.

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i. Engelsk, 2012-ordningen. Revideret 2013. Rettet 2014. Justeret 2014 samt juli og august 2015

Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i. Engelsk, 2012-ordningen. Revideret 2013. Rettet 2014. Justeret 2014 samt juli og august 2015 Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i Engelsk, 2012-ordningen Revideret 2013 Rettet 2014 Justeret 2014 samt juli og august 2015 Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske

Læs mere

Sidefagssupplering i medievidenskab

Sidefagssupplering i medievidenskab Sidefagssupplering i medievidenskab Center for Medievidenskab udbyder sidefagssupplering i medievidenskab fra efteråret 2003. Undervisningen består af to moduler: Første modul er i medieproduktion, der

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Studieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Studieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2014. Indhold Indledning Kapitel 1 Kapitel

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for kandidatuddannelsen i Russisk Sprog og Kultur 2008-ordningen

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for kandidatuddannelsen i Russisk Sprog og Kultur 2008-ordningen Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for kandidatuddannelsen i Russisk Sprog og Kultur 2008-ordningen Faculty of Humanities Curriculum for Master s Programme in Russian Language and Culture

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Gældende fra 1. september 2014 Arkitektskolen Aarhus. Juni 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Formål... 2 Adgang og indskrivning...

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.1.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til Bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Odense 2009, 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSE I SUNDHEDSANTROPOLOGI - MASTER OF THE ANTHROPOLOGY OF HEALTH

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSE I SUNDHEDSANTROPOLOGI - MASTER OF THE ANTHROPOLOGY OF HEALTH STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSE I SUNDHEDSANTROPOLOGI - MASTER OF THE ANTHROPOLOGY OF HEALTH KAPITEL 1: FORMÅL OG KOMPETENCEPROFIL... 1 1.1 HJEMMEL OG INSTITUTIONSFORANKRING... 1 1.2 IKRAFTTRÆDELSE...

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR LEDERENS RETORIK

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR LEDERENS RETORIK ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR LEDERENS RETORIK efter- og AeddMnlseNNS 2012/2013i EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2013/2014 LEDERENS RETORIK - TROVÆRDIG OG OVERBEVISENDE KOMMUNIKATION Lederens retorik

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Studieordning. cand.merc.(dat.)-studiet. Copenhagen Business School

Studieordning. cand.merc.(dat.)-studiet. Copenhagen Business School Studieordning for den kandidatuddannelse cand.merc.(dat.)-studiet Copenhagen Business School 2004 / 05 I henhold til 7 og 18, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 626 af 28. august 1991 om den erhvervsøkonomiske

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Faglig vejledning i skolen

Faglig vejledning i skolen PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Faglig vejledning i skolen Et modul fra PD-retningerne Danskvejleder, Engelskvejleder, Matematikvejleder og Naturfagsvejleder

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Portugisiske og Brasilianske Studier

Portugisiske og Brasilianske Studier Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i Portugisiske og Brasilianske Studier 2013-ordningen Rettet 2014 Justeret 2014 Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet. September 2012.

Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet. September 2012. Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2012 Med ændring 2015 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Efterårssemestret 2015 Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse EKSAMENSVEJLEDNING... 1 TEKNOLOGISK DIPLOMUDDANNELSE I VEDLIGEHOLD... 1 Efterårssemestret

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Indholdsfortegnelse 1. Formål og fag... 2 2. Praktisk information... 3 2.1 Opgavens opbygning... 3 2.2 Bedømmelsen... 3 2.3 Litteratursøgning...

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Finansiel Rådgivning. Handelshøjskolen i København Aalborg Universitet 2005

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Finansiel Rådgivning. Handelshøjskolen i København Aalborg Universitet 2005 Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Finansiel Rådgivning Handelshøjskolen i København Aalborg Universitet 2005 I henhold til 13, stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 674 af 19. august

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret.

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret. Forskningsåret Medicinstuderende og tandlægestuderende ved Health på Aarhus Universitet kan søge om indskrivning på forskningsåret, et 1-årig prægraduat forløb i sundhedsvidenskabelig forskning, der afsluttes

Læs mere

2 Studienævn Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010.

2 Studienævn Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010. Studieordning for Bacheloruddannelse med Samfundsfag som centralt fag samt sidefag (Gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet. Gældende fra september 2012 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 695 af

Læs mere

AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur

AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur Indhold Emnevalg Valg af vejleder Specialeplads Vejledningsprocessen Eksamenskontrakten Dispensation fra eksamenskontrakten Vejledningsplan Opgaveformulering

Læs mere

Studieordning for Tilvalg i Organisatorisk Kommunikation 2007-ordningen

Studieordning for Tilvalg i Organisatorisk Kommunikation 2007-ordningen Studieordning for Tilvalg i Organisatorisk Kommunikation 2007-ordningen Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for tilvalg i Organisatorisk Kommunikation A. Mål og forudsætninger 3 1 Tilvalget

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) UDKAST Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) I medfør af 8, stk. 1 og 2, 8 a, stk. 1, og 34, stk. 1, i lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter (universitetsloven),

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni 2006 og

Læs mere

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Hold: sept. 12 Efteråret 2015 Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 1 Rammer og kriterier for modul 13 prøve Dette dokument indeholder en beskrivelse af: Læringsudbytte for modul 13 s. 2 Forudsætninger

Læs mere

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Studieordning 1 Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Indholdsfortegnelse 1. Bekendtgørelsesgrundlag 3 2. Uddannelsesinstitution 3 3. Samarbejde 3 4. Adgangskrav 3 5. Læringsudbytte

Læs mere

Studieordning. HD 1. del

Studieordning. HD 1. del Studieordning HD 1. del Denne studieordning for 1. del af HD-uddannelsen er fastsat af Studieledelsen for HDuddannelsen ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og godkendt af prodekan for uddannelse.

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Kapitel 1 Generelle uddannelsesbestemmelser

Kapitel 1 Generelle uddannelsesbestemmelser Studieordning for HD Regnskab og Økonomistyring I henhold til 11 stk. 2-4 og 17, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1098 af 19. september 2007 om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse og 4, stk. 1-3, i bekendtgørelse

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Efterårssemestret 2014 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Vedligehold

Læs mere

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen ved UC Lillebælt - Læreruddannelsen i Jelling gældende for årgang 2006 og tidligere årgange (gammel læreruddannelse) 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen

Læs mere