LOKALPLAN 4-18 Boliger ved Sandholmsgård

Transkript

1 LOKALPLAN 4-18 Boliger ved Sandholmsgård KØGE KOMMUNE 1998

2 INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Baggrund... 7 Formål... 8 Indhold... 8 Agenda Forhold til anden planlægning LOKALPLAN 4-18, BOLIGER VED SANDHOLMSGÅRD 1 Formål Område, zonestatus, delområder Anvendelse Udstykning Veje, stier og parkering Forsynings- og ledningsanlæg Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden ubebyggede arealer lo Forudsætninger for ibrugtagen Grundejerforeninger Tilladelser fra andre myndigheder Lokalplanens retsvirkninger Vedtagelsespåtegning Kortbilag: 1 Lokalplanområdet og matrikulære forhold 2 Delområder og anvendelse 3 Veje og stier 4 Bebyggelsesregulering 5 Retningsgivende illustrationsplan

3

4 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 4-18 Boliger ved Sandholmsgård REDEGØRELSE Lokalglanens baggrund, formål og indhold Baggrund I 1997 blev de sidste kommunale byggegrunde i Hastrup Vest solgt. Da der stadig er stor efterspørgsel på parcelhusgrunde har Køge Byråd besluttet at påbegynde lokalplanlægning og byggemodning af dette, sidste bykvarter i Hastrup Vest, - Sandholmsgård området. Området ligger Vest for Klemmenstrupgård området og Søsvinget, - ud mod det åbne kulturlandskab omkring Åshøj landsby. Sandholmsgård området - en del af Hastrup Vest Planen for Sandholmgård området følger de hidtidige principper for planlægningen af Hastrup Vest, men udlægger forholdsvis store arealer til åbent, lavt boligbyggeri dvs. parcelhuse, der i dag er forholdsmæssigt lavt repræsenteret i bydelen. De nævnte principper betyder, at de højeste huse placeres højest i landskabet. På denne måde understreges højdeforskellene i landskabet. De tætteste boligområder placeres nærmest hovedtrafikårer eller større, grønne områder. På denne måde får flest muligt både let adgang til trafiknettet og til de grønne områder. Nærmest Søsvinget - områdets nord-syd gående hovedgade - er bebyggelse og ubebyggede arealer udformet bymæssigt: Bebyggelsen danner gaderum og vejene har fortove. Træerne er placeret så de understreger byens rum. Længere væk fra Søsvinget er udformningen mere havebypræget: Bygninger og træer placeres mere uafhængigt og vejene har græsrabatter. Disse principper har baggrund i den opbygning, der kendes fra vore købstæder og mindre byer og er med

5 til at give det enkelte bykvarter identitet samtidig med, at bydelen som helhed opleves afvekslende. Vejstrukturen, - hovedgaden med tilsluttede vejslynger som sideveje, understreger disse principper. i øst-vestlig retning gennemskæres bydelen af en grøn kile, - ådalen omkring Ellebækken. Landskabet kan trækkes ind i de enkelte boligområder gennem grønne anlæg i tilknytning til ådalen. Formål Lokalplanens formål er at udlægge området til boligformål, boligorienterede institutionsformål samt grønne områder. Det er lokalplanens formål at sikre, at udstykning, bebyggelse, trafikbetjening m.v. sker efter en samlet, overordnet plan, der bygger på principperne i den hidtidige planlægning. Planen skal sikre smukke og velfungerende bykvarterer, der drager nytte af og tager hensyn til områdets natur og landskabelige værdier, herunder at området vil udgøre den fremtidige bygrænse mod det åbne land. Samtidigt med at der planlægges for de nye bykvarterer, planlægges der nye stiforbindelser uden for Sandholmsgård området, nemlig til Åshøj, til stisystemet langs Marksvinget mod Køge og endelig til Vasebækvej, der forbinder bydelen med natur- og udflugtslandskaberne vest for Køge by. Grønne områder Indhold Planen for Sandholmsgård området består af to byområder, - nord og syd for Ellebækken. Da det ikke er nødvendigt at anlægge flere regnvandsbassiner - som Hastrupsøerne - kan det lavtliggende dalstrøg omkring Ellebækken og det nordlige tilløb (afvanding fra sydmotorvejen) udlægges som våde enge, der kan afgræsses ved dyrehold. Det giver mulighed for et rigere plante- og dyreliv i området. Det nordlige, rørlagte

6 tilløb tænkes åbnet og renoveret. Længere væk fra Ellebækken og tættere på de to nye byområder, kan de grønne områder, der her gives et mere parkagtigt præg, anvendes som dagligt fritidslandskab, kvarterlegepladser, arealer til ophold, boldspil m.v. De grønne områder er udformet sådan, at der overalt opnås god kontakt mellem disse og de enkelte bykvarterer. Vest for den grønne kile ligger det åbne kulturlandskab omkring Åshøj. De grønne områder giver bydelen en "grøn kant", der med en harmonisk og velplaceret beplantning kan danne en smuk overgang og sammenhæng mellem by og land. Byområderne Søsvinget krydses af den grønne kile omkring Ellebækken. Sandholmsgård området kan efter lokalplanen rumme ialt ca. 300 boliger. Det er et lavere antal end forudsat i kommuneplanen, hvilket skyldes en højere andel af parcelhusgrunde end tidligere forudsat.

7 Fordelingen på boligarter vil, såfremt der ikke opfores institutioner i området, være godt 100 parcelhuse, og knap 200 boliger på storparceller til tæt, lav bebyggelse og etageboliger. Såfremt der bygges institutioner, kan der opfores færre boliger. De nordlige byområder De højtliggende, ostlige arealer (ca. 18m over havet), - nærmest Klemmenstrupgård området, udlægges til tættere bebyggelser til både boliger og boligorienterede institutioner (børnehaver, fritidshjem o.l.) med bebyggelsesprocenter op til 35. Det vil typisk være rækkehuse i 1-2 etager, der opføres her. Den resterende del af byområdet udlægges til parcelhuse, hvor bebyggelsesprocenten fastsættes til max. 25. Området skråner mod sydvest, hvorfor grundene her er placeret langs en vejslynge, der følger højdekurverne.

8 De sydlige byområder Områderne langs Narrehegnet og Søsvinget udlægges til tættere bebyggelser, der kan rumme både boliger og boligorienterede daginstitutioner (barnehaver, fritidshjem o.l.). Den retningsgivende plan for Sandholmsgård området Langs Sasvinget kan der opføres en bebyggelse, der i omfang og arkitektur harmonerer med Klemenstorp bebyggelsen og færdiggør bydelens hovedgade, - Sasvinget. Her kan bygges i 2-2½ etager, men denne bebyggelse vil først blive igangsat efter en supplerende lokalplanlægning, der nærmere beskriver mulighederne her.

9 Langs Nørrehegnet udlægges et areal til byggeri i 1-2 etager, typisk rækkehuse som lejligheder, andelsboliger, eller ældreboliger. Den resterende del af det sydlige byområde udlægges som parcelhuse, hvor bebyggelsesprocenten fastsættes til max. 25. Terrænet her er så kuperet, at de lavtliggende områder må friholdes for bebyggelse. De enkelte kvarterer ligger på "øer" i landskabet, hvilket har begrundet udstykninger omkring mindre vejslynger. Disse har vejforbindelse fra Nørrehegnet, Sossvinget og Søsbækvej. Midt i det sydlige byområde er et lavtliggende, fugtigt område udlagt som en mindre grønning, hvor det naturlige terræn giver mulighed for en mindre, permanent og kontrolleret sø. Boligvejene internt i området, der udlægges som private fællesveje, planlægges udformet som opholds- og legeområder (max. 15 kmlt). Trafikforhold Med undtagelse af en mindre vejstrækning ved Brudelysvej og Vandstjernevej, der planlægges udformet i 8 meters bredde med belagte "fortove" til parkering m.~., planlægges vejene udformet som i Langagergård området, med græsrabatter. Her i 10 meters bredde. Nørrehegnet forudsættes fastholdt som facadeløs vej, men der udlægges arealer til en privat fællesvej herfra til betjening af storparcellen mod nord. Der kan ikke etableres direkte adgang fra de tilgrænsende ejendomme til Nørrehegnet. En evt. ny vejforbindelse til Marksvinget, som nævnt nedenfor, vil blive udført som facadeløs vej. Vejslyngen i det nordlige byområde er forbundet med forlængelser af Brudelysvej og Vandstjernevej. Fra vejslyngen kan der etableres en ny vejforbindelse nord om bydelen til Marksvinget. Denne vej kan anlægges,

10 hvis det viser sig nødvendigt at aflaste Brudelysvej. I den nordvestlige del af området etableres en blind vej, der ender i en vendeplads, hvorfra der er planlagt en sti til Vasebækvej. Det nuværende matrikulære skel på vestsiden af Søsvinget forventes reguleret sådan, at det fremtidige skel forløber i fortovs bagkant når vejanlægget er færdigt. Derfor er en del af det nuværende vejareal medtaget i lokalplanen. De nye stier i området, udlægges i 5 meters bredde som cykel- og gangstier (fællesstier). Stien til Åshøj planlægges udført som fællessti med et udlæg på 4,25m og med 2,25m belægning. Stien er i lokalplanen vist med alternative indføringer i ÅshØj landsby. Det nordlige alternativ har den fordel, at stien kommer ind i byen der, hvor hastigheden på Åshøjvej er nedsat. Det sydlige alternativ har den fordel, at det kræver færre indgreb i de eksisterende forhold. Landskab vest for Langagergård området, hvor stien til Åshøj ventes anlagt Bebyggelsestætheder og For planens enkelte delområder til de -højder forskellige anvendelser, fastsættes de maksimale bebyggelsestætheder, højder m.v., begrundet i de landskabelige forhold og i de beskrevne principper for bydelen Hastrup Vest, således :

11 . Hajtliggende parcelhuse (delområde Al) : B% max 25, 1-1½ etager, max. 8,5m. Tagvinkel grader.. Lavtliggende parcelhuse: (delområde A2) : B% max.25, 1 etage, max. 6,5m. Tagvinkel max. 30 grader.. Storparceller til boliger eller institutioner (delområder B1): B% max. 35, 1-2 etager, max. 12,5m. Tagvinkel grader.. Storparceller til boliger eller institutioner (delområder B2): Max. 2-2½ etager, max. 12,5m. Byggelinier og terrænforhold Der pålægges byggelinier langs interne veje på 2,5 m. Det er begrundet i ansket om en havebypræget karakter i bydelens yderområder. Lokalplanen fastlægger bestemmelser, der begrænser mulighederne for at regulere det ubebyggede terræn. Der skal friholdes 2,5m langs skel for terrænregulering: Der kan dog gives tilladelse til terrænregulering ved adgangsarealer. Længere inde på grundene, - 2,5m fra skel - kan der terrænreguleres med indtil 0,5m. Der må ikke etableres støttemure o.l. i skel. Når vejene er anlagt - så vidt muligt i niveauet for det oprindelige terræn - rettes dette til, med flade skråninger ind på grundene. Det er dette terræn, der herefter ønskes fastholdt. Bestemmelsen er begrundet i ønsket om at bevare indtrykket af det oprindelige, kuperede terræn og undgå unødvendig og skærmende terrassering og terrænregulering. Det giver et smukkere og roligere helhedsindtryk af bykvartererne, men stiller krav til den enkelte bygherre om rigtig højdeplacering af bebyggelsen. Kage Kommune vil være behjælpelig med råd og vejledning herom.

12 Hegning Materialer Beplantningsbælter Over alt i området stilles de samme krav til hegning. Hegning skal som hovedregel etableres som klippet hæk. Der kan opsættes trådhegn i forbindelse hermed. Også denne bestemmelse er begrundet i ønsket om et harmonisk, roligt havebypræg i de nye bykvarterer. Alle tage i delområderne Al, A2 og B1 skal dækkes med røde tagsten. Bestemmelsen gælder ikke havestuer, garager og udhuse. De røde tagsten er med til at fastholde et helhedspræg, selvom de enkelte huse kan være vidt forskellige. Bestemmelsen er endvidere begrundet i byområdernes beliggenhed ud mod det åbne land, hvor bebyggelsen vil være synlig på stor afstand. I det nordlige byområde, i delområde B1, udlægges et 2,5m bredt beplantningsbælte langs skel mod Klemmenstrupgård området. Her er allerede et levende hegn, der således ønskes bevaret. Langs Nørrehegnet udlægges et 5m bredt areal, hvor der i dag er et levende hegn, til beplantningsbælte (delområde B1 og Al). Langs den vestlige afgrænsning af delområde B2 udlægges et 5m bredt areal som beplantningsbælte. Her skal plantes et levende hegn som afskærmning og som rumdannende element ved en ny bebyggelse langs Søsvinget. Beplantningsbælterne beplantes med egnstypiske træer og buske. Agenda 21 Køge Kommune har besluttet at være aktivt med til, at udforme lokale bidrag til den globale udvikling til gavn for miljøet. Der igangsættes aktiviteter, der skal fremme: Helhedssyn og tværsektoriel tænkning Aktiv borgerdeltagelse Kredsløbstankegang Inddragelse af globale hensyn Styrkelse af det langsigtede perspektiv

13 Agenda 21 i Sandholmsgård området Udgangspunktet for planlægningen af Sandholmsgård området har, i henseende til Agenda-21 principper, været ønsket om at tilvejebringe muligheder snarere end at stille særlige krav om økologiske tiltag. Således lægger lokalplanen ikke hindringer i vejen for udnyttelsen af økologiske byggematerialer, solfangere, solceller, vandbesparende foranstaltninger, passiv solvarme, genbrug af regnvand o.m.a. Lokalplanen giver således muligheder for en lang række initiativer, der bygger på den viden og teknologi, der idag er til rådighed for den, der ønsker at bygge og bo med omtanke for miljø og ressourcer. Regnvand fra tagflader på den enkelte grund, skal såvidt muligt ledes til nedsivningsanlæg. Køge Kommune er gerne behjælpelig med råd og oplysninger om energi, ressourcer, materialer, affaldshåndtering m.v., der kan bidrage til en bedre økologisk balance i bosætning og bebyggelse. Region- og komuneplanlægning. Forhold til anden planlægning Lokalplanområdet er i regionplanen udlagt som byudviklingsområde til boligformål. En del af området er beligende inden for kystnærhedszonen 3km fra kysten. Lokalplanen respekterer bestemmelserne i kommuneplanen om byggeri inden for kystnærhedszonen. I komuneplanen er det nordlige og sydlige byområde udlagt til boligformål som rammeområderne 4B11 og 4B12. Den grønne kile, rammeområde 4F03, er udlagt som offentligt, grønt område. I forhold til kommuneplanen forudsætter lokalplanen en regulering af de nævnte rammeområders grænser, idet det grønne område er udvidet mod nord og reduceret mod syd. Ændringen er bl.a. begrundet i terrænforholdene. Samtidigt med lokalplanen fremlægges derfor et forslag til

14 en rammeændring, der regulerer grænserne mellem det granne område og boligområderne. Forslaget til rammeændring er fremlagt samtidigt med nærværende lokalplanforslag. Lokalplanen respekterer iøvrigt kommuneplanens rammebestemmelser. Byggemodning Kage Kommune planlægger at byggemodne det vestligste parcelhuskvarter nord for Narrehegnet som det første område i Sandholmsgård området.

15 KØGE KOMMUNE LOKALPLAN 4-18 BOLIGER VED SANDHOLMSGÅRD I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 563 af 30. juni 1997) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område : 1 Lokalplanens formål 1.1 Lokalplanens formål er at udlægge Sandholmsgård området til boligformål, boligorienterede institutioner og grønne områder samt at sikre områdets vej- og stibetjening. 1.2 Lokalplanens formål er at sikre, at områdets udstykning, anvendelse, bebyggelse og trafikbetjening sker i overensstemmelse med nærværende lokalplan, herunder med principperne i den retningsgivende illustrationsplan, kortbilag Lokalplanens formål er at muliggøre byggeri og bosætning efter Agenda 21 principper, dvs. principper, der tilgodeser miljøet i særlig grad. 1.4 Lokalplanens formål er at sikre bebyggelsen et smukt helhedspræg, gennem bestemmelser om røde tage i delområderne Al, A2 og B Lokalplanens formål er at sikre at bebyggelse opføres med respekt for områdets landskabelige kvaliteter og sikre, at unødvendig terrasering og terrænregulering undgås. 1.6 Lokalplanens formål er at udlægge arealer til stiforbindelser fra lokalplanområdet til Åshøj, til Vasebækvej og til stisystemet mod Ost langs Marksvinget.

16 1.7 Bebyggelse inden for delområde B2, vist på kortbilag 2, kan kun opføres efter tilvejebringelse af en supplerende lokalplan Lokalplanens område, Lokalplanen omfatter matr. nr. 13a, zonestatus og delom- 14c, 14g, 14f samt del af vejarealet råder litra nr. "g", Sasvinget samt del af matr. nre. 2a, 11 og 14m Åshøje by, Herfølge, som vist på kortbilag 1, samt alle parceller, der efter den 20. februar 1998 udstykkes fra de nævnte ejendomme. 2.2 Med nærværende lokalplan overfares matr. nre. 14c, 14g, 14f samt matr.nr. 13a, Åshøje by, Herfølge, som vist på kortbilag 1, til byzone. 2.3 Lokalplanen opdeles i flgende delområder, som vist på kortbilag 2, for hvilke der i det følgende fastsættes forskellige bestemmelser: Delområderne Al og A2: Parcelhuse, åbent, lavt boligbyggeri. Delområderne B1 og B2: Storparceller til tæt, lavt boligbyggeri og institutioner. Delområde C1: Områder til offentlige formål, granne områder til fritidslandskab og dyrehold. Delområde C2: Områder til offentlige formål, granne områder til fælles friarealer, legepladser, opholdsarealer m.v.

17 a Anvendelse Inden for lokalplanens delområder Al og A2, vist på kortbilag 2, må der kun opfores eller indrettes bebyggelse til boligformål i åben, lav bebyggelse. På hver ejendom må kun opfores eller indrettes en bolig. 3.2 Inden for lokalplanens delområder B1 og B2, vist på kortbilag 2, må der kun opfores eller indrettes bebyggelse til boligformål i tæt, lav bebyggelse samt boligorienterede institutioner, der efter byrådets skon horer naturligt hjemme i boligområder. 3.3 Inden for delområder til boligformål som nævnt i 3.1 og 3.2 er det tilladt at drive sådan virksomhed, som almindeligvis kan udføres i boligområder under forudsætning af: at virksomheden drives af den, der bebor den pågældende ejendom og at virksomheden ikke beskæftiger andre end ejendommens beboere, at virksomheden efter byrådets skon drives på en sådan måde, at områdets karakter af boligområde ikke brydes, at virksomheden ikke medfører et parkeringsbehov ud over det, området som boligområde kan rumme. 3.4 Lokalplanens delområde C1, vist på kortbilag 2, må kun anvendes til offentlige formål, grønne områder til bynært fritidslandskab. Inden for delområdet kan der, efter byrådets godkendelse, etableres dyrehold til afgræsning af arealerne. 3.5 Lokalplanens delområde C2, vist på kortbilag 2, må kun anvendes til offentlige formål, fælles kvarternære, udendørs opholdsarealer og legepladser 0.1.

18 4 4.1 Udstykning Lokalplanområdet kan udstykkes i småparceller, storparceller, grøånne områder, veje og stier i overensstemmelse med principperne i den retningsgivende illustrationsplan, kortbilag Yderligere udstykning inden for delområderne Al og A2, åbent, lavt boligbyggeri, parcelhuse, vist på kortbilag 2, må kun ske efter byrådets særlige godkendelse i hvert enkelt tilfælde. 4.3 Yderligere udstykning inden for deleområderne B1 og B2, storparceller til tæt, lavt boligbyggeri og institutioner, vist på kortbilag 2, kan kun ske efter byrådets godkendelse Veje, stier og parke- Inden for lokalplanområdet udlægges ring arealer til følgende nye, offentlige veje, med en beliggenhed, i princippet som vist på kortbilag 3: Vejen A-B i en bredde af 10 m med henblik på udformning som facadeløs vej, dvs. uden adgang fra de tilgrænsende ejendomme.(vejudlægget skal kunne indgå i en fremtidig forbindelse til Søsvinget/Marksvinget, til aflastning af Brudelysvej). 5.2 Inden for lokalplanområdet udlægges vejret og arealer til følgende private fællesveje, med vejret for de tilgrænsende ejendomme, med en beliggenhed, i princippet som vist på kortbilag 3:

19 . Vejen C-D (Søbækvejs forlængelse) udlægges i en bredde af 16 m med henblik på udformning som opholds- og legeområde efter færdselslovens 40.. Veje med signaturen x udlægges i en bredde af 8 m med henblik på udformning som opholds- og legeområder (max. 15 km/t) efter færdselslovens 40.. Veje med signaturen y udlægges i en bredde af 10 m med henblik på udformning som opholds- og legeområder (max. 15 km/t) efter færdselslovens Ved vejtilslutninger skal hjørnerne af de tilstadende ejendomme afskæres med en linie på mindst 5 m. 5.4 Ejendomme inden for lokalplanområdet skal vejbetjenes fra vejene nævnt i 5.1 og 5.2. Delområderne B2, vist på kortbilag 2, kan tillige vejbetjenes fra Sasvinget. 5.5 Der må ikke etableres vej- eller stiadgang fra den enkelte grund til Narrehegnet. 5.6 Inden for lokalplanområdet udlægges arealer til falgende, offentlige fællesstier (cykel- og gangstier) med en beliggenhed, i princippet som vist på kortbilag 3: Stierne a-b-c, gennem Sandholmsgård områdets granne områder, i en bredde af 5 m.(stien skal give forbindelser til Vasebækvej, Søsvinget og Narrehegnet).. Stien d-e, i en bredde af 4,45 m. (Stien skal forbinde stisystemerne i

20 og omkring Hastrup Vest med Åshøj by).. Stien f-g, langs lokalplanområdets nordlige grænse, i en bredde af 5 m. (Stien skal kunne indgå i en fremtidig forbindelse langs Marksvinget mod Kage).. Stien h-i, i en bredde af 5 m.. Stien k-l, i en bredde af 5 m. 5.7 Inden for delområderne Al og A2, som vist på kortbilag 2, skal der på den enkelte ejendom udlægges arealer til 2 parkeringspladser. 5.8 Inden for delområderne B1 og B2, vist på kortbilag 2, skal der udlægges arealer til parkering efter byrådets godkendelse. Som udgangspunkt for godkendelsen vil et arealudlæg til 1,2 parkeringsplads pr. bolig være den vej ledende norm. 5.9 Lastbiler (egenvægt over kg), campingvogne og større både må ikke henstilles inden for lokalplanområdet. Fodnote til 5.6: Lokalplanforslaget indeholder to alternativer for indfaringen af stien d-e i Åshøj by. Efter forslagets offentlighedsfase træffes der beslutning om linieføringen. Fodnote til 95.9: Henstilling og parkering m.v. på vejarealerne reguleres efter bestemmelserne i vejloven og færdselsloven.

21 6 6.1 Forsynings- og led- Forsyningsledninger inden for delomningsanlæg råderne Al, A2, B1 og B2, vist på kortbilag 2, må kun udføres som jordledninger. 6.2 Inden for delområderne Al, A2, B1 og B2, vist på kortbilag 2, skal bebyggelsens installationer til rumopvarmning tilsluttes distributionsnettet for naturgas. Bestemmelsen er ikke til hinder for anvendelsen af brændeovne, sol- og jordvarmeanlæg o.l. som supplement. 6.3 Inden for delområderne Al, A2, B1 og B2, vist på kortbilag 2, skal bebyggelsen tilsluttes byfallesantennen. 6.4 Regnvand fra tagflader på den enkelte grund inden delområderne A og B, vist på kortbilag 2, skal så vidt muligt ledes til nedsivningsanlæg på den enkelte grund. 6.5 Det rørlagte tilløb til Ellebækken, som vist på kortbilag 5, kan åbnes og renoveres som vandløb iht. bestemmelserne i vandløbsloven Bebyggelsens omfang og Inden for de nedenfor nævnte delomplacering råder, som vist på kortbilag 2, fastsættes følgende, maksimale bebyggelsesprocenter for den enkelte ejendom, som vist på kortbilag 4: Delområderne Al og A2, parcelhuse, åbent, lavt boligbyggeri: 25%. Delomraderne B1, storparceller til tæt, lavt boligbyggeri og institutioner: 35%.

22 . Delområde B2, storparceller til tæt, lavt boligbyggeri og institutioner: Bebyggelsesprocenten fastsættes i en supplerende lokalplan, som nævnt i 1.7 og Delområde C1 og C2, offentlige formål, granne områder: 5%. 7.2 Inden for delområde C1 og C2, offentlige formål, granne områder, vist på kortbilag 2, kan byrådet kun give tilladelse til opfarelse af enkelte, mindre bygninger, hvis anvendelse knytter sig til de granne områders anvendelse og drift, så som bygninger, der anvendes i forbindelse med dyrehold, legepladser, opholdsarealer jvf. 3.4 og Inden for de nedenfor nævnte delområder, som vist på kortbilag 2, fastsættes falgende, maksimale bygningshajder over godkendt niveauplan for den enkelte ejendom, som vist på kortbilag 4:. Delområderne Al, parcelhuse, åbent, lavt boligbyggeri: 8,5 m.. Delområderne A2, parcelhuse, åbent, lavt boligbyggeri: 6,5 m.. Delområderne B1, storparceller til tæt, lavt boligbyggeri og institutioner: 8,5 m.. Delområde B2, storparceller til tæt, lavt boligbyggeri og institutioner: 12,5 m. 7.4 Inden for de nedenfor nævnte delområder, som vist på kortbilag 2, fastsættes falgende, minimale og maksimale etagehajder for den enkelte ejendom, som vist på kortbilag 4:

23 Delområderne Al, parcelhuse, åbent, lavt boligbyggeri: 1-1½ etage. (½ etage er en udnyttelig tagetage). Delområderne A2, parcelhuse, åbent, lavt boligbyggeri: 1 etage. Delområderne B1, storparceller til tæt, lavt boligbyggeri og institutioner: 1-2 etager. Delområde B2, storparceller til tæt, lavt boligbyggeri og institutioner: 2-2½ etager.(% etage er en udnyttelig tagetage). 7.5 Tage på beboelsesbygninger inden for delområderne A og B1, vist på kortbilag 2, skal udformes som symmetriske saddeltage. For beboelsesbygninger, der opføres i forskudte planer, kan byrådet tillade andre tagformer. 7.6 Tage på beboelsesbygninger inden for delområderne Al og B1, vist på kortbilag 2, skal udformes med en tagvinkel (tagets vinkel med det vandrette plan) på mellem 30 og 50 grader. 7.7 Tage på beboelsesbygninger inden for delområderne A2, vist på kortbilag 2, må tagvinklen (tagets vinkel med det vandrette plan) højst være 30 grader. 7.8 Inden for delområderne Al og A2, vist på kortbilag 2, pålægges byggelinier i en afstand af 2,5m fra vejskel, som vist på kortbilag 4. Beboelsesbygninger, garager og carporte skal placeres bag denne byggelinie. 7.9 Inden for delområderne Al og A2, vist på kortbilag 2, skal bygninger placeres med én facade parallelt med et vejskel.

24 7.10 Bebyggelsens placering i højden skal ske efter bygningsmyndighedens fastsættelse af et eller flere niveauplaner for den enkelte ejendom og under iagttagelse af reglerne for terrænregulering, som nævnt i nærværende lokalplanes Inden for delområderne B1, vist på kortbilag 2, må bebyggelse på den enkelte ejendom kun etableres i overensstemmelse med en af byrådet godkendt bebyggelses- og beplantningsplan, der omfatter bebyggelse, placering af bebyggelse på grunden og i terrænet, terrænregulering, fælles opholdsarealer, legepladser, færdselsarealer og parkering, befæstede arealer ivrigt, beplantning, hegning og udendørs belysning Bebyggelse inden for delområde B2, vist på kortbilag 2, kan kun opføres efter tilvejebringelse af en supplerende lokalplan Bebyggelsens ydre Inden for delområderne Al, A2 og B1, f rerntræden vist på kortbilag 2, må bygningers tage kun dækkes med røde tagsten. Undtaget fra denne bestemmelse er mindre bygninger, så som udestuer, udhuse, garager o.l. 8.2 Bestemmelsen i 8.1 er ikke til hinder for opsætning af paneler til udnyttelse af solenergi, så som solfangere, solceller o.l., såfremt dette ikke bryder med hensigten i lokalplanens Udendørs antenner må kun etableres efter byrådets anvisninger mht. placering og højde, jvf. lokaplanens formål 1.4 og 1.5.

25 9 9.1 Ubebyggede arealer Inden for delområderne Al, A2 og B1, vist på kortbilag 2, skal niveauet for det eksisterende terræn i videst muligt omfang fastholdes. 9.2 Terrænregulering på den enkelte ejendom må ikke foretages nærmere skel end 2,5 m. Terrænregulering, nærmere skel end 2,5 m kan, efter byrådets særlige godkendelse, tillades ved adgangsarealer. 9.3 Etablering af støttemure eller tilsvarende nærmere skel end 2,5 m er ikke tilladt. 9.4 Terrænregulering, der ændrer niveauet for det eksisterende terræn med mere end 0,5 m er ikke tilladt. 9.5 Mod veje, stier og offentlige arealer har grundejerne fuld hegnspligt. 9.6 Inden for delområderne Al, A2 og B1, vist på kortbilag 2, må hegn langs skel kun etableres som klippet hæk. Der kan opsættes trådhegn i forbindelse med hækken. Mod vej, sti og grønne områder skal hegn placeres helt på egen grund og mindst 0,4 m bag skel. Ved naboskel kan hegn placeres i skel. 9.7 Inden for delområde B1, som vist på kortbilag 2, kan der ved terrasser i rækkehusbebyggelser o.l. opsættes fast hegn mellem de enkelte boliger. 9.8 Inden for delområde C1, vist på kortbilag 2, kan der etableres indhegnede områder til dyrehold. Der må ikke etableres faste, uigennemsigtige hegn.

26 9.9 Inden for delområde C2, vist på kortbilag 2, kan der etableres enkelte kvartérlegepladser og arealer til boldspil, ophold o.l. efter byrådets godkendelse Inden for lokalplanområdet udlægges arealer til beplantningsbælter i de nedenfor beskrevne bredder, med en beliggenhed i princippet som vist på kortbilag 4: Beplantningsbæltet "nord" i en bredde af 2,5 m. Beplantningsbæltet midt i en bredde af 5 m. Beplantningsbæltet "syd" i en bredde af 5 m. Beplantningen skal bestå af egnstypiske træer og buske efter byrådets god kendelse. Beplantningen må ikke fjernes eller beskadiges uden byrådets særlige tilladelse Forudsætninger for Før ny bebyggelse inden for lokalibrugtagen af ny be- planområdet må tages i brug, skal bebyggelse byggelsens installationer til rumopvarmning være tilsluttet distributionsnettet for naturgas, jvf Før ny bebyggelse inden for lokalplanområdet må tages i brug, skal der være etableret parkeringspladser jvf. 5.7 og Før ny bebyggelse inden for delområde Al, A2 og B1 må tages i brug, skal der være etableret hegn jvf. 9.6 og beplantningsbælter som nævnt i 9.10.

27 10.4 Før ny bebyggelse inden for lokalplanområdet må tages i brug, skal bebyggelsen være tilsluttet byfællesantennen Grundejerforeninger Der skal oprettes en eller flere grundejerforeninger med medlemspligt for samtlige grundejere inden for delområderne Al og A2, som vist på kortbilag Grundejerforeningernes vedtægter skal godkendes af byrådet Grundejerforeningerne skal forestå drift og vedligehold af private fællesveje og -stier samt fællesarealer inden for lokalplanområdet Tilladelser fra andre Uanset foranstående bestemmelser må der myndigheder ikke foretages ændringer i eksisterende lovlige forhold før landbrugsministeriet har ophævet landbrugspligten for det i 2.2 nævnte område Uanset foranstående bestemmelser må der ikke foretages ændringer af det rørlagte tilløb til Ellebækken, som nævnt i 6.5 og sikret i deklaration tinglyst den 27. maj 1966, før der er gennemført en vandlobssag iht. vandløbsloven. ä Lokalplanens Når lokalplanen er endeligt vedtaget og retsvirkninger offentliggjort, må der jfr. planlovens 18 ikke retsligt eller faktisk etableres forhold i strid med bestemelserne i lokalplanen. Lokalplanen medforer ikke i sig selv en handlepligt til at ændre eksisterende lovlige forhold, der således kan fortsætte som hidtil.

28 13.2 Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige ændringer af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at forholdet ikke er i strid med planens formål eller principper. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemfares ved tilvejebringelse af en ny lokalplan Såfremt et forhold ikke er reguleret i denne lokalplan, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven og lov om planlægning Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Vedtagelsespåtegning I henhold til 27 i lov om planlægning har Kage Byråd i sit made den 16. juni 1998 vedtaget foranstående lokalplan endeligt. Bekendtgarelse om lokalplanens vedtagelse er offentliggjort den 19. juni 1998, fra hvilken dato planens retsvirkninger er gældende. Nærværende lokalplan er udarbejdet af Kage Kommune, Teknisk Forvaltning 1998.

29

30

31

32

33