Statusrapport om forskningsinfrastruktur og forskningsinfrastrukturlignende

Transkript

1 DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT 16 JANUAR 2014 Vedr.: Statusrapport om forskningsinfrastruktur og forskningsinfrastrukturlignende datasamlinger på det humanistiske fakultet. Sagsbehandler: Styregruppen for digitale forskningsinfrastrukturer DET HUMANISTISKE FAKULTET KAREN BLIXENS VEJ KØBENHAVN S Styregruppen for digitale forskningsinfrastrukturer blev nedsat af dekanen pr 5. marts 2013 med vedlagte kommissorium. Styregruppen har følgende sammensætning: 1. Bente Maegaard (formand), CST 2. Nete Nørgaard Kristensen, MEF 3. Bente Holmberg, NFI 4. Charlott Hofmann Jensen, ToRS 5. Jacob Kreutzfeldt, IKK 6. Haakon Lund, IVA (fra 1. oktober 2013) 7. Johan Pedersen, Engerom 8. Hanne Ruus, INSS 9. Palle Roslyng-Jensen, Saxo MOB tacr@hum.ku.dk REF: TACR 1. Baggrund I henhold til kommissoriet er styregruppens opgave i 2013 todelt, idet der både ønskes et oplæg om LARM s drift efter udgangen af 2013, og ved årets udgang et bredere oplæg med beskrivelse af eksisterende forskningsinfrastrukturer og andre datasamlinger, og forslag til hvordan de kan tilgængeliggøres og integreres.

2 Denne rapport vedrører styregruppens anden opgave. Der er dog tale om en statusrapport snarere end en afsluttende rapport. Især er styregruppen endnu ikke nået frem til at opstille modeller for arbejdet med og samarbejdet om digitale forskningsinfrastrukturer på fakultetet. Rapporten er bygget på informationer fra styregruppens møder, individuelle møder mellem styregruppens formand Bente Maegaard og repræsentanter for de enkelte institutter inklusive institutternes repræsentant i styregruppen samt skriftlige input til relevante temaer, indsamlet på institutterne af infrastrukturgruppens repræsentant. Alle baggrundsoplysninger (mødereferater, skriftlige input fra institutterne mv.) kan rekvireres ved henvendelse til Styregruppens sekretær. Infrastrukturstyregruppens opgave med at kortlægge eksisterende datasamlinger og infrastrukturer og muligheden for integration og deling af disse indebærer en afklaring af både rettighedsmæssige og tekniske spørgsmål. Der er derfor nedsat to underarbejdsgrupper for henholdsvis rettighedsmæssige og tekniske spørgsmål, som skal understøtte infrastrukturstyregruppens arbejde. Udvalgenes medlemmer er: Rettighedsudvalget 1. Jacob Kreutzfeldt, IKK (formand) 2. Hanne Fersøe, CST 3. Bente Larsen, IVA (udtrådt 1. januar 2014, pga jobskifte) 4. Frans Gregersen, INSS 5. Casper Tybjerg, MEF 6. Morten Rosenmeier, JUR SIDE 2 AF 13 Teknisk udvalg 1. Lene Offersgaard, CST (formand) 2. Haakon Lund, IVA 3. Jacob Thøgersen, NFI 4. Jakob Jørgensen, HUM-IT 5. Thomas Schlichting, IT-MEDIA 2. Indledende bemærkninger Infrastrukturstyregruppens arbejde samt formandens indledende institutrunde har hurtigt og som forventet vist at der på Det Humanistiske Fakultet findes og bruges et væld af både digitaliserede og ikke digitaliserede data (som oftest ønskes digitaliseret). Mængden af ikke digitaliseret materiale

3 rejser et generelt spørgsmål om digitalisering, hvor det på de enkelte institutter må afgøres i hvilken grad digitalisering skal prioriteres og hvilke data der først skal digitaliseres. Flere institutter har politikker herfor, og det anbefales at alle institutter hvor det er relevant, udarbejder digitaliseringspolitik. SIDE 3 AF 13 Hvad er en forskningsinfrastruktur? Det kan man give mange forskellige svar på; men styregruppen har valgt at følge ESFRI ( The term research infrastructures refers to facilities, resources and related services used by the scientific community to conduct top-level research in their respective fields, ranging from social sciences to astronomy, genomics to nanotechnologies. Examples include singular large-scale research installations, collections, special habitats, libraries, databases, biological archives, clean rooms, integrated arrays of small research installations, high-capacity/high speed communication networks, highly distributed capacity and capability computing facilities, data infrastructure, research vessels, satellite and aircraft observation facilities, coastal observatories, telescopes, synchrotrons and accelerators, networks of computing facilities, as well as infrastructural centres of competence which provide a service for the wider research community based on an assembly of techniques and know-how. RIs may be single-sited (a single resource at a single location), distributed (a network of distributed resources), or virtual (the service is provided electronically). These key infrastructures have not only been responsible for some of the greatest scientific discoveries and technological developments, but are also influential in attracting the best researchers from around the world and in building bridges between national and research communities and scientific disciplines. Formålet med en forskningsinfrastruktur er at skabe grundlag for bedre forskning, og det sker dels ved at tilgængeliggøre og dele materiale, dels at sikre og bevare materiale for eftertiden. At skabe og tage vare på forskningsinfrastruktur er altså et varigt engagement. Dette fokus på tilgængelighed betyder også at materiale der ikke kan tilgængeliggøres og deles, ikke i første omgang er relevant for en forskningsinfrastruktur; men naturligvis kan man arbejde på at gøre det tilgængeligt.

4 Generelt har gruppens arbejde synliggjort, at digitale data og værktøjer indgår i mange forskeres arbejde og i undervisningen i bred forstand. Flere af uddannelserne på fakultetet er IT-certificerede. I forhold til kompetencer og ressourcer er det blevet klart, at der er behov for mere hjælp og støtte for at udnytte, hvad der findes af materialer og værktøjer der kunne være relevante for forskere og studerende at bruge. SIDE 4 AF 13 Infrastrukturgruppens arbejde har også været nyttigt i forhold til at identificere problemer og udfordringer, som er fælles for alle, fx (op)bevaring af data, adgang til data og brug af ophavsretsbelagt materiale i forskning og undervisning. At sikre plads til datalagring og adgang til forskningsdata er et generelt og overordnet problem, som fakultetet bør have fokus på. Infrastrukturgruppen ønsker at fremhæve at der generelt er et meget stort behov for at de helt basale driftsinfrastrukturer på fakultetet, fx basale tjenester, computer hard- og software, internetforbindelser, VPN-adgang, adgang til servere og data og datalagring optimeres og sikres stabil drift. Dette gælder også i forbindelse med udskiftning, flytning og udfasning af servere, hvor det bør sikres, at der er adgang til de data, som oprindeligt har været opbevaret på de pågældende servere, og generelt at brugerne kompetenceudvikles i forhold til nye services. 3. Eksisterende datasamlinger og forskningsinfrastrukturer Infrastrukturgruppens aktiviteter har vist, at der findes mange data i forskellige formater på institutterne. Meget datamateriale er ikke digitaliseret eller digitaliseret i forældede formater. Infrastrukturgruppen har opdelt fakultetets datamateriale i følgende kategorier: Ikke digitaliseret Materialesamlinger til digitalisering (AV, video, lydoptagelser, billeder, lysbilleder, bøger, manuskripter, seddelsamlinger, kort mv.). Noget af materialet vil være ophavsretligt beskyttet. Digitaliseret Digitaliserede materialesamlinger i tilgængelig form (fx AV, video, lydoptagelser, billeder, lysbilleder, tekster, ordbøger, manuskripter, kort, mv.). Dette omfatter bl.a. eksisterende materiale i nuværende forskningsinfrastrukturer fx CLARIN-DK (samt CLARIN på europæisk niveau), DIGDAG, LARM mv. Noget af materialet vil være ophavsretsligt beskyttet. For de etablerede forskningsinfrastrukturer er der normalt taget højde for dette.

5 Relevant digitaliseret materiale i forældede formater Noget af materialet vil være ophavsretsligt beskyttet SIDE 5 AF 13 Der findes på fakultetet materiale hvor der består en aftale mellem en forsker og en rettighedshaver, en aftale der ikke eller næppe kan udvides til at gælde flere forskere, heller ikke når den pågældende forsker forlader sin stilling. Man bør overveje om det kan lade sig gøre at få udvidet aftalen så sådant materiale alligevel kan gøres tilgængeligt, og forskeren bør kunne få vejledning herom, men hvis det ikke kan lade sig gøre at sikre materialet og dets tilgængelighed for eftertiden, mener styregruppen at det falder uden for det definerede ansvarsområde. Den slags materiale er derfor ikke yderligere behandlet i denne rapport. En afgørende udfordring i forhold til at tilgængeliggøre og dele fakultetets datasamlinger er rettighedsaftaler, indhold af persondata, særlige aftaler mv. Relevant materiale er, som nævnt ovenfor, i denne sammenhæng materiale som kan tilgængeliggøres og deles. Styregruppen mener at det er afgørende at der på længere sigt bliver langt bedre adgang til at anvende materiale til forskning og undervisning end i dag. Dette er selvfølgelig en sag der må afgøres på højere niveau; styregruppen håber at rettighedsudvalget kan bidrage med udredning og argumentation. Som sagt vil rettighedsudvalget gå dybere ind i rettighedsproblematikkerne i forbindelse med databrug og datadeling. Styregruppen afventer således resultater fra dette underudvalg. Det er i forbindelse med kortlægningen af fakultetets datasamlinger blevet tydeligt, at der på institutterne kan være en opgave i at prioritere data og materiale til digitalisering. Ikke digitalt materiale er ikke relevant for denne styregruppe der arbejder med digitale forskningsinfrastrukturer. Institutter der ikke allerede har en digitaliseringsstrategi, og for hvem det er relevant, opfordres til at udarbejde en. Styregruppen anbefaler, at relevant materiale gøres tilgængeligt og langtidslagres. Det vil sikkert være relevant at fakultetet tilbyder tekniske muligheder for at opfylde dette, hvis ikke nogen af de eksisterende infrastrukturer er relevante. Endvidere skal det nævnes at Databox på KB også er en mulighed ( Anbefalinger af løsningsmuligheder afventer rapport fra det tekniske udvalg.

6 4. Kort beskrivelse af digitale forskningsinfrastrukturer som er udviklet og i brug på fakultetet Nedenstående tre forskningsinfrastrukturer har været støttet af ministeriets infrastrukturpulje. CLARIN-DK ( udgør det danske bidrag til den europæiske forskningsinfrastruktur for humaniora, CLARIN ERIC. CLARIN-DK giver forskere adgang til de sprogbaserede materialer og værktøjer som efterhånden deponeres af forskere fra forskellige universiteter og institutioner. Platformen er konstant i udvikling og indeholder for tiden ca forskellige ressourcer og over annoteringer, samt et antal værktøjer. En del af dataressourcerne er omfattet af rettigheder der betyder at der ikke er offentlig adgang til dem, men at forskere på universiteterne har adgang. For tiden er der dataressourcer af følgende forskellige typer: Tekstressourcer (moderne dansk, ældre dansk, paralleltekster på dansk og andre sprog mv), lyd- og videoressourcer og leksika. Man kan enten se ressourcer eller udføre operationer på dem. For tekstressourcer er de operationer der kan udføres, fx lemmatisering (alle tekstens ord sættes i grundform), identifikation af ordklasse for alle ordene, opstilling af frekvensliste over ordene i en tekst. CST har også et værktøj der kan finde alle navne i en tekst, men dette er endnu ikke integreret i CLARIN, så for at udføre dette, må man downloade teksten. Konsortiet bag CLARIN-DK er DIGHUMLAB-konsortiet: Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket. Det oprindelige CLARIN-DKkonsortium bestod af KU, AU, SDU, KB, samt Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Sprognævnet, Nationalmuseet og Copenhagen Business School. Nuværende finansiering: CLARIN-DK er en del af DIGHUMLAB, der er støttet af infrastrukturpuljen, samt af de indgående universiteter og biblioteker. Finansieringen løber indtil 2016/2017. LARM.fm ( er en infrastruktur til forskning i radioog lydmedier. Hovedformålet med LARM er at etablere et digitalt arkiv med værktøjer og en bibliografi, der gør det muligt for forskerne at søge i og beskrive den radiofoniske kulturarvs mange optagelser. Radioen har haft en enorm betydning for danskerne, og optagelserne af radioens udsendelser udgør i dag en uvurderlig, men endnu ikke fuldt udnyttet kilde til danskernes kultur og historie. Det digitale arkiv giver adgang til de mange tusinde timers nationale og lokale radioudsendelser, som er udsendt i Danmark siden 1925, og derved modnes materialet til fremtidig forskning. SIDE 6 AF 13

7 Centralt i LARM er samarbejdet med landets to store lydarkiver, DR s radioarkiv og mediesamlingen på Statsbiblioteket. Programmer fra DR s egne arkiver udgør en delmængde af LARM s indhold. Derudover stiller Statsbiblioteket flere hundrede tusinde timers optagelser til rådighed for infrastrukturen. Forskere og studerende ved de højere læreanstalter har nu adgang til disse lydfiler via Statsbiblioteket. De kan streame lyd direkte til deres egne computere og lytte til optagelser fra det digitale arkiv, der rummer mere end en million timers lyd. LARM-projektet er et samarbejde mellem: Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Det Informationsvidenskabelige Akademi, Danmarks Radio, Statsbiblioteket, Forskningsnettet, Designskolen Kolding og Danmarks Mediemuseum. Nuværende finansiering: LARM har ultimo 2013 på styregruppens anbefaling, tiltrådt af direktionen, ansøgt om at komme med i DIGHUMLAB. Der er en positiv holdning; men lige nu kan der ikke siges noget om finansieringshorisonten. DigDag ( er en forskningsinfrastruktur finansieret af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling under Den nationale pulje for forskningsinfrastruktur. Navnet "DigDag" er en forkortelse for Digitalt atlas over Danmarks historisk-administrative geografi. SIDE 7 AF 13 Projektet startede i 2009 med det formål at etablere en historisk-geografisk database over Danmarks administrative inddeling og dermed: skabe en infrastruktur for administrationshistorisk udforskning af Danmark fra ca. år 1600 til nutiden udarbejde en solid søgemaskine til brug for arkiver, samlinger og biblioteker understøtte administrationshistorisk forskning DigDag kan vise Danmarks administrative inddeling fra år 1660 til i dag. Ud over at kortlægge amter, kommuner, sogne, provstier, stifter og mange andre myndigheder beskriver DigDag forholdet mellem dem. Desuden kan DigDag vise, hvor et stednavn findes, hvad stednavnet betyder, og hvilke skiftende myndigheder stedet har hørt under siden DigDag integrerer tid og rum i et dynamisk atlas. Deltagerne i projektet er: Statens Arkiver, Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Kort og Matrikelstyrelsen, Nationalmuseet, Det Kongelige Bibliotek og Kulturarvsstyrelsen. Nuværende finansiering: Projektet er i princippet slut, men der arbejdes videre. NFI indgår i et konsortium sammen med Statens Arkiver og Geodatastyrelsen (tidligere Kort & Matrikelstyrelsen) som tilretter, vedligeholder og opdaterer databasen og kortene.

8 Andre tilgængelige databaser, korpora og infrastrukturer, udarbejdet på og vedligeholdt af NFI: SIDE 8 AF 13 Autoriserede stednavne i Danmark ( Officiel fortegnelse over stednavne i Danmark med den autoriserede retskrivning og med tilknyttede kort. Danskernes navne ( Database med oplysninger om danskernes navne (fornavne, mellemnavne, efternavne) med tilknyttede oplysninger om fødested og -tid, baseret på CPR-registret 1. jan En ny, opdateret og mere brugervenlig version er under udarbejdelse. Danske Runeindskrifter ( Database der omfatter 900 danske runeindskrifter som kendes fra jernalder til middelalder. Etableret i samarbejde med Nationalmuseet på basis af en bevilling fra FKK ( ). Danske Stednavne ( Database baseret på registrene til Danmarks Stednavne, Danske sø- og ånavne og Sydslesvigs Stednavne. Dialekter på nettet ( Danmarkskort med lydprøver på originale dialekter og med præsentation af Ømålsordbogen som p.t. er ved at blive digital. En stor del af NFI s båndsamling er digitaliseret på Statsbiblioteket i Århus. Elektronisk katalogisering af historiske håndskrifter ( Samarbejdsprojekt mellem NFI, Universitetet i Reykjavik, Landsbiblioteket i Island m.m. Etableret i forlængelse af et infrastrukturprojekt, ENRICH (European Networking Resources and Information concerning Cultural Heritage, støttet af EU's econtentplusprogram ( ), med det mål at skabe et virtuelt forskningsmiljø med nem adgang til manuskripter, gamle trykte bøger og andre historiske dokumenter fra mange forskellige europæiske kulturinstitutioner. Håndskrifter på nettet ( Bladrebøger + håndskriftprøver med tilhørende billeder m.m. Siden bliver tilgængelig i slutningen af januar 2014.

9 Korpus Bysoc ( En søgbar samling af transskriptioner af et stort antal optagelser med de københavnske sociolekter, uden lydgengivelse. SIDE 9 AF 13 Korpus CorDiale ( Database som rummer transskriptioner af 170 kortere eller længere af optagelser med traditionel dialekt, uden lydgengivelse. Landbohistorisk Selskabs Adkomstregistrering ( Søgbart register over sted- og personnavne fra de dokumenter i perioden som vedrører et ejendomsforhold til landgods. Muslimske fornavne i Danmark ( Digital ordbog med forklaringer og med angivelse af antal forekomster over de muslimske fornavne i Danmark. Navne på nettet ( - Diverse opslagsværker om bl.a. stednavnenes betydning og alder. Ordbog over det norrøne prosasprog ( Ordbog over det norsk-islandske prosasprog fra ca til Ordbogen er under udarbejdelse. CST har udviklet og vedligeholder en ordbog, et ordnet og en række værktøjer: STO ( - Den store danske SprogTeknologiske Ordbase, STO, indeholder ordbogsdata lagret i en database og er beregnet til maskinel anvendelse. Der er tale om den mest omfattende og detaljerede leksikalske datasamling på det danske marked, tilgængelig for både kommercielle og forskningsrelaterede formål. Materialet er udarbejdet primært med sigte på sprogteknologiske anvendelser, men kan desuden udgøre en værdifuld basis for andre formål fx udarbejdelse af sprogundervisningsmateriale eller traditionelle leksikografiske projekter. DanNet ( - DanNet er et ordnet, dvs. en samling sproglige data med betydningsdefinitioner udtrykt i et formelt sprog, hvortil der knyttes de sproglige udtryk som kan udtrykke pågældende betydning. De enkelte betydninger forbindes med hinanden ved at definere de semantiske relationer der hersker mellem dem, fx over- og underbegreber (fx kop tekop), del-helhed (fx hank kop) og funktions-

10 relationer (fx beholder indeholde). Gennem disse relationer etableres således et komplekst semantisk net i lighed med Princeton WordNet og EuroWordNet. CST s værktøjer er ikke beskrevet her, men kan ses på SIDE 10 AF Værktøjer De værktøjer der på fakultetet bruges til behandling af data (udover hvad etablerede forskningsinfrastrukturer tilbyder), fordeler sig på nedenstående tre typer. Indkøbt software Open source software, hentet udefra Selvudviklet software Dels er der en del institutter der anvender kommercielle programmer. Her kan det formentlig betale sig at få en fælles licens for hele fakultetet eller universitetet. Der er også forskere der anvender software udviklet af andre, under åbne licenser. I det omfang der er tale om meget specialiseret software, mener styregruppen ikke der er behov for aktion på fakultetsniveau. Hvor der derimod er tale om software der anvendes eller kan anvendes på tværs af flere institutter og forskningsretninger, kunne det være relevant at organisere viden og gøre erfaring fælles. Endelig er der nogle få steder på fakultetet hvor værktøjer udvikles af lokalt ansatte programmører, for tiden gælder det CST, NFI og IVA. Her kan det være relevant at gennemgå hvad der findes og se i hvilket omfang det udviklede kan anvendes af andre. Det videre arbejde med værktøjer varetages af det tekniske underudvalg. 6. Kompetencer Mange forskere og andre ansatte har kompetencer og ekspertise i forhold til eksistens og brug af elektroniske værktøjer og infrastrukturer, som ingen andre kender til og som med fordel ville kunne udbredes. Styregruppen har diskuteret om man kunne lave et egentligt kompetencekatalog, men er blevet enige om at det er en for stor og tung opgave som vil føles som en byrde af dem som besidder kompetencer og viden.

11 Styregruppen vil dog arbejde videre med at gøre oplysninger om eksisterende forskningsinfrastrukturer, kompetencer og viden tilgængelige på en eller anden måde. SIDE 11 AF 13 Endelig bør det nævnes at der både på CST og NFI er opbygget kompetencer i forbindelse med arbejdet med de ESFRI-støttede forberedende projekter CLARIN-PP og DARIAH-PP. På CST omfatter kompetencerne især governance, ERIC-lovgivningen, rettigheder og licenser. 7. Brug af data og digitale infrastrukturer i undervisning, undervisning i digitale metoder mv. Digitale data og værktøjer indgår generelt i undervisningen på fakultetet på alle niveauer dvs. fra grundlæggende kurser på BA-niveau til ph.d.-kurser. Flere af uddannelserne på fakultetet er IT-certificerede (dvs. de fører til at man får et IT-certifikat), bl.a. de fleste af MEFs BA-uddannelser, BA i dansk og japansk, samt BA-uddannelsen på IVA, som også er en del af Future People it uddannelser på universitetet ( BA i spansk tilbyder et kursus der giver IT-certifikat. CST udbyder BAtilvalg i IT og Sprog. På KA-niveau udbyder IKK uddannelse i Visuel Kultur, hvor digital praksis og teori er centrale fag. Hertil kommer de uddannelser som direkte retter sig mod it: IT & Cognition, Kommunikation og IT, mv. Styregruppen har noteret sig at der er en vis udbredelse af it-elementer i uddannelserne, og det er der tilfredshed med da det giver en god basis for udbredelse af digitale metoder, herunder udbredelse af brugen af digitale forskningsinfrastrukturer. Imidlertid finder styregruppen at der er mulighed for forbedring, dvs. at fakultetet sætter højere ambitioner. Samtidig er det observeret at der ikke altid er adgang til nødvendige og/eller relevante digitale materialer til undervisning (fx visse elektroniske ordbøger, litteratur, audiovisuelt materiale), hvilket naturligvis er nødvendigt hvis man vil fremme digital humaniora. Sommetider løber man ind i rettighedsproblemer som ikke umiddelbart kan løses, men andre gange, som i forbindelse med ordbøger, er det et spørgsmål om hvilke ordbøger KU og KB har købt rettigheder til. Styregruppen vil gerne vende tilbage med forslag til yderligere styrkelse af dette område, gerne i sammenhæng med styrket kompetenceudvikling, jf. afsnit 5.

12 8. Seminar om Digital Humaniora for fakultetet DeIC (se præsentation i slutningen af afsnittet) er i gang med at opbygge et kompetencecenter og er interesseret i at hjælpe med at opbygge kompetencer på universiteterne. Styregruppen har på KU-HUM s vegne modtaget en henvendelse fra DeIC om sammen med DIGHUMLAB at arrangere et digitalt humanioraseminar i februar Arbejdsgruppen inkluderer også IT Media. Seminaret vil give smagsprøver på forskning med brug af digitale metoder, og der vil være en café med små boder hvor man kan se demonstrationer, afprøve værktøjer, tale med andre forskere osv. Erfaringerne herfra vil kunne bruges i den videre udvikling af ideer om kompetenceudvikling, undervisning, kurser mv. Kort præsentation af DeIC ( DeIC - Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet den 19. april 2012 som en fusion af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientific Computing. DeICs formål er at understøtte Danmark som e-science nation gennem levering af e-infrastruktur (computing, datalagring og netværk) til forskning og forskningsbaseret undervisning. Se yderligere på hjemmesiden. SIDE 12 AF Status og det videre arbejde Som nævnt ovenfor er dette en statusrapport. Styregruppen vil inden sommerferien vende tilbage med en rapport med forslag i henhold til kommissoriet, dvs. forslag vedr. videreudvikling af digitale forskningsinfrastrukturer, undervisning/kurser og kompetenceudvikling, overlevering af data og viden, samarbejde og tilgængelighed af materiale og data, og ikke mindst modeller for styring og samarbejde. Som opsummering af det igangværende arbejde kan vi sige at styregruppen har indsamlet oplysninger om både data, værktøjer, og undervisning. Disse oversigter viser at der på alle institutter er gang i brug af digitale metoder, både i forskning og i undervisning. Det har været glædeligt at se mængden af aktiviteter, idet der er et fint grundlag at bygge videre på. Som nævnt tidligere kan digitale metoder og IT-certificering dog nok med fordel udbredes endnu mere i undervisningen. Samtidig er det også klart at området har brug for en ekstra indsats mht. samarbejde og styring, samt en særlig indsats vedr. udbredelsen af digitale metoder. Styregruppen kan allerede på det foreliggende grundlag konkludere at det ikke er altid at basisteknologien er i orden: der er behov for servere, trådløst

13 net overalt, VPN-forbindelser uden kapacitetsproblemer mv. Styregruppen anbefaler at dette område tilgodeses i det omfang det ikke allerede er tilfældet. SIDE 13 AF 13 På det tekniske område i øvrigt afventer styregruppen input fra det nedsatte tekniske underudvalg omkring servere, langtidsopbevaring, vedligeholdelse af forskningsinfrastruktur mv. Styregruppen har nedsat et udvalg til nærmere behandling af rettighedsproblemer hvilke metoder findes der til at give forskere og studerende adgang til materiale som er beskyttet? De to nedsatte underudvalg er blevet bedt om at komme med en første rapport ved udgangen af februar Ikke alle udvalgenes opgaver kan være løst på det tidspunkt, men styregruppen går ud fra at der vil være tilstrækkelig basis for at der kan udarbejdes forslag på de områder der er nævnt i kommissoriet, og som er specificeret i indledningen til afsnit 9 ovenfor. Udover de opgaver der er nævnt ovenfor, og som fremgår af kommissoriet, har det vist sig at direktionen også ofte ønsker at styregruppen har synspunkter på politikudvikling inden for området forskningsinfrastruktur og inden for tilgrænsende områder som digital humaniora, herunder ikke mindst over for KUFIR, LT og NUFI (Det nationale udvalg for forskningsinfrastruktur). Dette er styregruppen villig til at påtage sig, og vi vil derfor gerne diskutere en udvidelse af kommissoriet således at det også omfatter denne type aktivitet.