Tidlig Indsats Livslang Effekt Hvor meget tid skal der bruges på fri leg i børnehaven

Transkript

1 Tidlig Indsats Livslang Effekt Hvor meget tid skal der bruges på fri leg i børnehaven Gid der var nogen, der havde lavet en tidlig indsats i min barndom Bachelorprojekt UCC Professionshøjskolen Pædagoguddannelsen Frøbel Rasmus Færgemann Studie nr. froe Vejleder: Johanne Have Juni

2 Indholdsfortegnelse Indledning. 4 Problemfelt... 5 Problemformulering 5 Afgrænsning. 5 Metode... 6 Beskrivelse af målgruppe børnehavebarnet... 7 Børnehavebarnet i trivsel 7 Mistrivsel... 7 Overlevelsesstrategier og tilknytningsmønstre... 9 Sproglig udvikling 11 Habitus - Pierre Bourdieu Inklusion - Bent Madsen Pædagogiske arbejdsvilkår. 15 Dagtilbudsloven Pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner 16 Tidlig Indsats Livslang Effekt Pædagogiske begrænsninger

3 Pædagogiske handlemuligheder. 23 Relationsarbejde Faglig supervision 26 Forældresamarbejde. 27 VIDA - Perry Pre-school program.. 27 Case Analyse, diskussion og pædagogisk refleksion Konklusion 41 Perspektivering 42 Metodekritik. 43 Litteraturliste Bilagsoversigt : Bilag 1. Dagtilbudsloven, Bilag 2. Pædagogisk kvalitets i store og små daginstitutioner, Bilag 3. Tidlig Indsats - Livslang Effekt, Bilag 4. VIDA, Bilag 5. Observationer fra logbog 3

4 Indledning Jeg har valgt at fokusere på børnehavebørn i mistrivsel, og hvordan pædagoger bedst muligt støtter barnets udviklingsmæssige behov. I mine praktikker har jeg i flere daginstitutioner set en del eksempler på børn i mistrivsel. I mange tilfælde oplevede jeg en medarbejdergruppe, der ofte ikke samarbejdede nok om den pædagogiske linje overfor børnene. Yderligere kan det virke som en stor udfordring, at vise disse børn nærvær i en travl dagligdag. Vi lever i et samfund der hele tiden skal optimeres og effektiviseres. Gennem de sidste ca. 5 år har politikerne haft særligt fokus på børnenes dagligdag. Især har faglig indlæring i skolen, inklusion og størst mulig kapacitet i skoler og institutioner, været på dagsordenen på Christiansborg. Fællesnævneren for alle disse ændringer ville man ønske var stærkere pædagogiske læringsrum og fokus på individets særlige udfordringer m.v. Virkeligheden er en anden og mere målbar, det handler om penge, hvordan Staten minimerer udgifter (forhåbentlig) uden at det går ud over kvaliteten. Inklusionens grundtanke, at integrere børn med fysiske eller psykiske udfordringer indenfor normalområdet, er tiltalende. Man ønsker, at børn i mistrivsel lærer og indgår på så vidt muligt lige fod med andre børn. Samtidig ser man det også som en læringsproces for almindelige velfungerende børn at de lærer, at mennesker er forskellige og at man skal vise respekt og imødekommenhed overfor alle. Politikerne er klar over risikoen med færre pædagoger indenfor dagtilbuddet. Ifølge DR den 4/ er normeringen i daginstitutioner faldet betydeligt gennem de sidste ca. 30 år. I børnehaver er antallet af børn steget fra 7,5 børn pr. voksen i 1986 til 11,8 børn pr. voksen i DR 4

5 I 2014 søsatte Socialministeriet et nyt tiltag, der hedder Tidlig Indsats Livslang Effekt. Der er afsat 280 millioner til projektet i første omgang. Kommunerne kan søge penge til nye projekter indenfor trivsel, forældresamarbejde og efteruddannelse af pædagoger. 2 Der er mange penge at spare for samfundet, gennem tidlig indsats. Ved en tidlig indsats er formålet at mindske mistrivsel og risikoen for, at barnet som voksen muligvis får problemer i forhold til manglende uddannelse, arbejdsløshed, misbrug, psykiske lidelser, kriminalitet m.v. Vi skal som pædagoger lære at tilpasse os de nye arbejdsbetingelser, med mange flere børn med udfordringer indenfor normalområdet, samt færre pædagoger pr. barn i dag end tidligere. Dette er et faktum vi må forholde os til og arbejde ud fra. Problemfelt Jeg vil forholde mig til hvilke pædagogiske arbejdsvilkår og pædagogisk fokus der er i gang fra politisk hold samt hvilke begrænsninger og handlemuligheder, der er i børnehaver med henblik på at støtte børn i mistrivsel bedst muligt. I mit BA-projekt vil jeg fokusere på arbejdet med børn med opmærksomhedssøgende og udadreagerende adfærd. Herunder hvilke pædagogiske handlemuligheder, der kan iværksættes overfor det enkelte barn, og barnet i fællesskabet samt forældre. Problemformulering Jeg vil undersøge, hvordan pædagoger i børnehaven gennem tidlig fokuseret pædagogisk indsats kan understøtte positiv udvikling hos børn med opmærksomhedssøgende og udadreagerende adfærd på grund af mistrivsel. Afgrænsning Jeg vil forholde mig til hvad pædagoger konkret kan gøre i dagligdagen for at hjælpe børn i mistrivsel. Det betyder, at indsatsen skal foregå mellem pædagoger, individet, børnegruppen og forældre inden kommunen og sociale myndigheder involveres. Begrebet tidlig indsats karakteriserer arbejdet med børn inden skolealderen. 2 Tidlig Indsats Livslang Effekt 5

6 Dette BA-projekt har fokus på børn i mistrivsel og de udfordringer, som kan være forbundet med en opmærksomhedssøgende og udadreagerende adfærd i børnehaven. Det har ikke fokus på børn med diagnoser. Begrebet mistrivsel bruges gennem hele projektet, hvilket samlet dækker over andre begreber som omsorgssvigtede, udfordrede, risiko- og adfærdsvanskelige børn. Metode Jeg vil tage udgangspunkt i børnehavepædagogers konkrete arbejdsvilkår, set i forhold til rapporten af Grethe Kragh-Müller og Charlotte Ringsmose om store og små institutioner. Denne rapport er valgt, fordi det er det første omfattende værk, der belyser effekten af de sidste 10 års institutionsændringer. Yderligere vil jeg forholde mig til regeringens tiltag om Tidlig Indsats Livslang Effekt, da den har fokus på at hjælpe pædagoger til bedre at kunne håndtere børn i mistrivsel. Jeg vil undersøge det pædagogiske arbejde med børn i mistrivsel, og håndtering af dette gennem inklusion - samt brugen af det pædagogiske arbejdsredskab VIDA. Dette redskab forholder sig til mistrivsel på flere niveauer. Kari Killéns teorier har jeg valgt, fordi hun er en af Nordens førende eksperter inden for omsorgssvigt. Hendes arbejde indenfor mistrivsel er meget omfattende, og hun forholder sig også til pædagogiske begrænsninger og handlemuligheder. Jeg benytter John Bowlbys tilknytningsteori til at belyse sammenhængen mellem barnets tilknytning, til nære omsorgspersoner og dets personlige udvikling. Pierre Bourdieu vil jeg bruge til at beskrive barnets felter, kapitaler og habitus. Bourdieu er valgt, da hans arbejde med at forstå individets adfærd er meget velbeskrevet. For at forstå det enkelte barns eller en gruppes adfærd, vaner og ressourcer, kan Bourdieus teori bruges til en systematisk forståelse af sammenhænge i det pædagogiske arbejde. Bent Madsen er valgt til at belyse inklusionen som et vigtigt pædagogisk redskab, da en inkluderende tilgang og indsats kan være vejen ud af mistrivsel. For at konkretisere pædagogiske vilkår, begrænsninger og handlemuligheder i analysen, har jeg valgt at bruge en case i mit BAprojekt. Casen er fra mit praktikforløb i en udflytterbørnehave i københavnsområdet. Den handler om Mikkel 3 og hans omgivelser. Den er skrevet på baggrund af observationer og notater fra min logbog. Jeg har brugt den direkte observations metode hvor jeg har observeret og umiddelbart derefter nedskrevet dette i min logbog. Disse observationer fra logbogen var en del af mine læringsmål under den tredje praktik. 3 Opdigtet navn på et børnehavebarn. 6

7 Beskrivelse af målgruppe - børnehavebarnet At gå i børnehave er en stor del af danske børns liv. Iflg. Danmarks Statistik gik 97 % af alle børn i Danmark i børnehave i Det er den tyske pædagog Friedrich Fröbel der er ophavsmand til børnehavebegrebet. Antallet og brugen af børnehaver tog for alvor fart i 1960 erne da flere og flere kvinder kom på arbejdsmarkedet. Pasning var hovedfokus til at begynde med. I dag ønskes det, at pædagoger arbejder med stort engagement for at fremme børns udvikling, trivsel og selvstændighed. 5 Fra 1960 erne til år 2000 er antallet af børnehaver steget, men de seneste 15 år er antallet faldet grundet kommunale nedskæringer og sammenlægninger (stordriftsfordele). Børnehaven er også individets første møde med demokratiet og læren om at indgå i samfundet. Børnene lærer at indgå i fællesskaber og udvise respekt overfor andre. Da børnehavelivet er en stor del af børnenes dagligdag, og børn fra specialområdet nu skal inkluderes i normalområdet finder jeg det relevant at undersøge hvordan pædagoger kan hjælpe børn i mistrivsel. Det vil jeg gøre ud fra de pædagogiske vilkår, begrænsninger og handlemuligheder nutidens samfund byder. Børnehavebarnet i trivsel Børn knytter sig til forældre på forskellig måde. Nogle udvikler en tryg tilknytning, mens andre udvikler en utryg tilknytning, hvor de bruger strategier til at håndtere forskellige ubehagelige situationer i deres liv. Et trygt tilknyttet barn vil søge nærhed, hvis det føler utryghed. Det sikrer en god emotionel, social og kognitiv udvikling med harmoniske børn. Børn der har en tryg tilknytning har færre konflikter og er bedre til at løse de konflikter, der opstår. De børn, der har en tryg tilknytning er mindre udadreagerende, end børn der har en utryg tilknytning. 6 Mistrivsel Mange børn oplever forskellige former for mistrivsel gennem barndommen, hvilket har alvorlige konsekvenser for børns psykiske, sociale og kognitive udvikling. Børn i mistrivsel er ikke kun dem der kommer fra belastede hjem. Det er ligeså vel børn i forbigående vanskelige livssituationer. Men generelt må mistrivsel karakteriseres som værende børn, der kommer fra belastede vilkår. F.eks. børn fra familier der kæmper med alvorlige psykosociale belastninger, kan være udsat for mistrivsel i hjemmet. Det kan være fysiske overgreb, følelsesmæssig vanrøgt, psykiske overgreb og 4 Danmarks Statistik 5 Børne- og Ungdomsforsorgen 6 Killén, K., 2012, s.45 7

8 seksuelle overgreb m.m. De overgreb børn er mest udsat for er følelsesmæssig vanrøgt og psykiske overgreb. Børn, der er udsat for fysiske og seksuelle overgreb, er allerede udsat for følelsesmæssig vanrøgt og psykiske overgreb. Det kan til tider være svært at se, at børn er i mistrivsel. De udvikler overlevelses- og tilknytningsstrategier, som gør det muligt for dem og forældrene at have det bedst muligt sammen. De er samtidig loyale over for deres forældre. De forstår ofte godt hvad der er tabu og fortæller sjældent pædagoger om situationer i hjemmet. De drager omsorg for forældrene. Dog har pædagoger alligevel ofte en mavefornemmelse og bekymring for, at noget er galt. De udadreagerende børn, som er det relevante fokus for mit projekt, er børn der gennemgående virker provokerende, aggressive, destruktive og hyperaktive. 7 Signaler på mistrivsel for disse børn er tydelige. Min målgruppe, som er børn i mistrivsel, har forskellige grader af omsorgssvigt. Dog er det et omsorgssvigt som ikke er af en sådan karakter, hvor tvangsfjernelse eller frivillig anbringelse er på tale. En vigtig forudsætning for udviklingen af et barns selvbillede og selvtillid er forældrenes opfattelse af det. Hvis et barn føler sig elsket, set og accepteret, får det et solidt grundlag for udvikling af et positivt selvbillede. Børn i mistrivsel føler ofte, at de er uønskede og at de har ansvar for hvad der er galt i familien. De føler, at de kun er værdige når de lever op til forældrenes forventninger. De udvikler et dårligt selvbillede og en lav selvfølelse. Indeni er de fyldt op af negative følelser og tanker om dem selv og verden. Selvtillid er et spørgsmål om tro på og tillid til, hvad man kan. Selvfølelse handler om en følelse af, at være noget værd i sig selv. 8 Følelsesmæssig vanrøgt Følelsesmæssig vanrøgt sker, når forældre ikke engagerer sig positivt i barnet eller når barnet ikke kan mærke forældrenes følelser, hvilket kan give barnet en følelses af, ikke at blive set. Hvis forældre har travlt med deres egen livssituation (behov, problemer, psykisk sygdom) er der ofte ikke plads til barnet. Der kan være mange årsager til, at forældre ikke dækker barnets kognitive, emotionelle og sociale behov. 9 Følelsesmæssig vanrøgt påvirker hjernens udvikling og kan skabe følelsesmæssige, kognitive og sociale udviklingsforsinkelser og forstyrrelser. Det har stor betydning for barnets positive udvikling, at forældre giver positiv nærhed til barnet. 7 Killén, K., 2014, s Killén, K., 2014, s Killén, K., 2012, s.39 8

9 Psykiske overgreb Denne form for mistrivsel handler om en vedvarende holdning hos omsorgspersonen, som ødelægger eller forhindrer udviklingen af barnets positive selvbillede. Hvis barnet lever i konstant frygt og kronisk bekymring, ofte når forældre har alkoholproblemer, psykiske lidelser eller en voldelig samlivsform, kan barnet komme i tvivl om, hvorvidt forældrene er i stand til at passe på sig selv og beskytte barnet. Derfor udløses der angst for at miste forældrene. Det kan skabe ængstelse hos barnet ved f.eks. at være alene i børnehaven uden forældrene eller at barnet bliver aggressivt. 10 Traumer Traumer kan også være årsag til et barns mistrivsel. Traumatiske oplevelser efterlader dybe og varige spor i personligheden og i forholdet til voksenlivet. Barnet kan indimellem beskytte sig mod overgrebsoplevelsen ved hjælp af fortrængning, hvor oplevelsen glemmes til dels. Når barnet har været udsat for traumer reagerer det ofte gennem mareridt, fortvivlelse over at blive udsat for lignende oplevelser, uempatisk, koncentrationsproblemer eller raserianfald. 11 Overlevelsesstrategier og tilknytningsmønstre Et barn, der har været udsat for fysiske overgreb og vanrøgt, udvikler ofte overlevelsesstrategier i form af overdreven tilpasning eller udadreagerende adfærd. Strategier som barnet udvikler, kan være mere eller mindre konstruktive eller destruktive i forhold til barnets videre udvikling og samspil med andre. Barnet udvikler strategier eller mønstre til at forholde sig til dets forældre på, hvor det stadig kan holde afstand til dem. Nogle udvikler tilknytningsvanskeligheder, hvor de ikke viser følelser, undgår øjenkontakt eller holder fysisk afstand. Disse børn kan vise overdreven tilpasning. Andre er mere intense og kan være utrøstelige, når de græder. De kan udvise meget vrede og være svære at berolige. Der findes også børn, som er ængstelige, ude af stand til at opfatte voksne som beskyttende og som ofte er ved at miste kontrol over følelser og adfærd. De kan virke meget blide og samarbejdsvillige, men også skræmte og hæmmende. 12 John Bowlby ( ) er en af de vigtigste teoretikere 10 Killén, K., 2012, s Killén, K., 2012, s Killén, K., 2012, s

10 indenfor tilknytningsmønstre. Tilknytning handler om menneskets evne til at danne relationer. Bowlby mener, at tilknytning er en basal adfærd som udvikles i et tidligt stadie af barnets liv. Et barn vil altid holde sig i nærhed af dem, der tager sig af det, fordi det føles som den sikre base for barnet. En sikker tilknytningsadfærd vises som et stabilt mønster i barnets adfærd og vil være et produkt af forældrenes behandling af barnet. Tilknytning er begrundet i en biologisk funktion, der handler om at beskytte det svage individ gennem det stærkere og mere overlevelsesdygtige individs omsorg. Når man er knyttet til nogen, er man stærkt disponeret for at søge nærhed og tæt kontakt med en bestemt person under bestemte betingelser. Barnet udvikler tilknytning til forældrene, fordi de beskytter det og giver det omsorg ikke fordi de f.eks. giver det mad. Et barn vil altid knytte sig til sin omsorgsperson, lige meget om denne person giver dem opmærksomhed eller ej. Den måde barnet tilknytter sig til omsorgspersonen på, danner et indre mønster for, hvordan det fremover vil knytte sig til andre. Er der ikke en tæt kontakt mellem barnet og omsorgspersonen, kan det medføre alvorlige og permanente skader på personligheden. Der er forskellige kategorier for børns tilknytningsmønstre: Det sikre/trygge tilknytningsmønster: barnet har fuld tillid til, at dets omsorgsperson vil reagere og hjælpe, når det søger trøst. Derfor føler barnet sig fri og uafhængig i sin udforskning af omverdenen. Det ængstelig ambivalente tilknytningsmønster: barnet har en følelse af, at omsorgspersonen ikke vil være til rådighed, når der er brug for det. Barnet vil udvise adskillelsesangst og ofte være bange for omverdenen Det ængstelig undvigende tilknytningsmønster: barnet tror, at der ikke vil blive reageret på dets søgen efter omsorg. Barnet har en forventning om, at blive afvist af omsorgspersonen. Barnet vil forsøge at være emotionelt selvtilstrækkelig, og derfor ikke søge omsorg og trøst hos omsorgspersonen Det desorienterede barn: barnet kan have svært ved at håndtere stress. Der benyttes straffeadfærd og der kan være ombyttede roller af barnet og omsorgspersonen. Barnet har ofte svært ved fordybelse og vil gerne styre. Den sidste kategori er ikke udviklet af Bowlby, men af Main & Salomon og er en videreudvikling af hans andre tre kategorier John Bowlby 10

11 De udadreagerende børn er med deres destruktive adfærd lette at få øje på. For pædagoger er det en særlig udfordring, idet de let kan komme til at ødelægge legen og fællesskabet i gruppen. Der skal ofte ikke så meget til, før de føler frustration der udløser aggressioner. Disse børn ser verden gennem deres filter af tilknytningserfaringer. Desværre betyder det også, at den udadreagerende overlevelsesstrategi bevirker, at barnet ofte ekskluderes og oplever yderligere afvisning og bekræftelse på, at det ikke er noget værd. Adfærden betyder, at både barnet selv, men også de omgivende børn forhindres en læring og social udvikling, som ellers ville have fundet sted. 14 De skader, der kan komme på personligheden hos et barn, der ikke får mulighed for at knytte sig til andre i et dybt og intimt forhold kan udmønte sig i, at barnet udviser impulsstyret adfærd. Barnet har ofte overfladisk og forsvarspræget kontakt til andre samt en reaktion med asocial adfærd gennem hele barndommen. Det er meget vigtigt, at der tages hånd om et desorienteret barn, fordi denne adfærd kan udvikle sig til reaktiv tilknytningsforstyrrelse som er en diagnose. 15 Barnet har svært ved at danne relationer med andre mennesker. F.eks. vil man kunne opleve, at bedst når man som pædagoger har opbygget et pædagogisk forhold til barnet vil det frastøde sig en, fordi det ikke føler sig tryk i den nære relation. Sproglig udvikling Mistrivsel kan have betydning for børns sproglige udvikling. Det kan f.eks. være manglende evne til at finde eller forstå ord og formuleringer, hvilket påvirker deres verbal-sproglige kommunikation. 16 Børn med hæmninger i deres verbalkommunikation har brug for, at der er en rolig og afslappet atmosfære omkring dem, når de skal kommunikere. De har brug for opmærksomhed når de skal tale, og ikke følelse sig presset. De har brug for at opleve, at kommunikation kan være sjov. Manglende evne til at udtrykke sig verbalt, kan ofte medføre at barnet udvikler et voldsomt kropssprog eller et meget passivt kropssprog. 14 Killén, K., 2014, s John Bowlby 16 Bråten, Stein, 1999, s.17 11

12 Habitus Pierre Bourdieu ( ), var en anerkendt fransk sociolog. Han blev født til et liv i beskedne kår og endte i samfundets såkaldte top, som professor på Collège de France. Han har derved oplevet hele turen igennem det franske klassesamfund, på sin egen sjæl. Det har givet ham en indsigt i det sociale liv, som han har kunnet drage stor fordel af i sit arbejde. Han har både studeret filosofi, sociologi, og antropologi. Det har givet ham en bred viden indenfor sociale aspekter og relationer mellem mennesker. Bourdieu var pioner i opdelingen af kapitalbegrebet og forgangsmand for Habitus, som er et begreb der ofte anvendes i pædagogisk teori. Hans opfattelse var, at mennesket fødes ind i og lever i forskellige sociale verdener, hvor status, magt og indflydelse er afhængig af de ressourcer, det enkelte individ har adgang til. Bourdieu forholdt sig til 3 tæt forbundne begreber, kaldet Felt, Kapital og Habitus. Felt: Felt begrebet beskriver, hvordan et menneskes netværk består af sociale relationer, hvor der indenfor de forskellige felter er bestemte forståelser der gælder. Et felt kan være børnehavegruppen, familien eller fodboldklubben. I de forskellige felter er der spilleregler, som karakteriserer de sociale værdier i gruppen. I ethvert felt er der forskellige magtpositioner der kæmpes om. Felternes grænser er dynamiske og forandres gennem de processer, der udspilles i feltet. 17 Den magt, status og indflydelse individet har, eller kan få i et givent felt, afhænger af vores ressourcer. De forskellige former for ressourcer bliver til kapital, nå de findes indenfor et felt, hvor individet har en bestemt magtposition i forhold til andre mennesker. 18 Kapitaler: Bourdieu så nutidens samfund som et kapitalistisk klassesamfund, men forklarede samtidig, at der findes andet end økonomisk kapital. Han udarbejdede et system til forståelse af individets muligheder, for at tilegne sig færdigheder og kompetencer, der er med til at positionere os som individer i forhold til omverdenen. Han talte om kapital i en objektiveret materialistisk form og en kropsliggjort form, altså som en del af mennesket. Kapital er det, der har en anerkendt værdi i gruppen, inden for et givent område. Bourdieu opdelte det i tre forskellige kapitaler: økonomisk, social, og kulturel. De 3 kapitaler tilsammen danner det en fjerde kapital, symbolsk kapital. 17 Jacobsen, Caroline, 2005, s Gregersen, Camilla & Mikkelsen, Stinus S., 2007, s

13 Økonomisk kapital repræsenterer et individs adgang til materielle ressourcer og kontante aktiver i form af penge. Social kapital beskrev Bourdieu, som de ressourcer individet har tilegnet sig gennem betydningsfulde relationer, eller ved at være en del af en specifik gruppe. Det handler ikke om kvantitet, men om kvalitet af netværk. Det giver f.eks. status at være gode venner med stærke børn, have hjemmelegeaftaler med andre børn eller blive inviteret med til børnefødselsdage. Kulturel kapital beskrev han som individets symbolske goder i form af dannelse og uddannelse, individets kendskab til f.eks. musik, film og litteratur, og manerer der er synliggjorte ved at have forskellige titler og diplomer. Bourdieu benævnte den symbolske kapital som den overordnede kapitalform. Men for at den bliver synliggjort kræves det, at den anerkendes i det felt som individet befinder sig i. 19 Habitus: Bourdieu mener, at mennesker fundamentalt er kropslige og sociale væsner, der bevæger sig og agerer i det sociale rum. Det er denne forankring som han forklarer i et begreb, han kalder habitus. Habitus forklarer han med en kropslig væremåde hvor han argumenter for, at hjernen lagrer erfaringerne fra den sociale praksis, som vi oplever i vores ageren i forskellige situationer og relationer. Det sociale livs hukommelse ligger gemt i hjernen og kommer til udtryk i vores følelser og reaktionsmønstre. Det er denne hukommelse der gør, at vi reagerer, bedømmer og opfatter situationer på bestemte måder. Måden vi handler på og hvordan vi kategoriserer på. En anden måde at forklare habitus på er en social væremåde, som har med sociale dominansforhold at gøre. Vi søger anerkendelse fra andre mennesker, som vi har en personlig og social relation med, og i den søgen efter anerkendelses kan der ligge en distance til mennesker med et anderledes liv. I vores ageren i det sociale rum, positionerer vi os i forhold til hinanden. Det er igennem vores habitus, altså egen opfattelse, at vi som individer bedømmer og handler på i et givet felt. 20 Inklusion Bent Madsen er uddannet lærer, cand. pæd. Han er en af de markante personer i Danmark indenfor arbejdet med inklusion i daginstitutioner og skoleregi. Bent Madsen arbejder som ekstern lektor for Aarhus Universitet, hans virke omfatter også konsulent arbejde for kommuner og Stat, samt 19 Schou, Carsten & Pedersen, Carsten, 2011, s Schou, Carsten & Pedersen, Carsten, 2011, s.91 13

14 forfatter og foredragsholder. 21 Der er i dag øget fokus på børn i mistrivsel, især efter mange specialinstitutioner er lukket. Social inklusion er en rettighed, der kendetegner moderne medborgerskab og udspringer af FN-konventionen. Med det øgede fokus på inklusion, skal pædagoger i stigende grad udvikle grundlæggende viden om, hvordan socialt inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer skabes for børn i dagtilbud. Det er ikke altid integreret i pædagogers eksisterende faglighed, fordi det sker gennem en hastig udvikling med nye lovkrav og initiativer. Blandt andet af økonomiske årsager skal børn med særlig behov i dag rummes inden for det almindelige dagtilbud, hvilket skaber et behov for efteruddannelse af pædagogerne. Det medfører nye udfordringer og uoverensstemmelse mellem kompetencer og de udvidede opgaver for pædagoger. Tidligere kunne pædagoger sende børn i mistrivsel til specialinstitutioner, men i dag skal man kunne håndtere dem indenfor rammerne af det almindelige dagtilbud. 22 Inklusion er et begreb der kendetegner særlige pædagogiske og sociale indsatser, som kommuner iværksætter over for udsatte børn, unge og familier. De politiske intentioner fra UNESCO s Salamancaerklæring fra 1994, for FN s konvention om specialundervisning, skal omsættes til pædagogisk tænkning og praksis. Begrebet optræder i mange forskellige betydninger. Både som alment pædagogisk mål, der angår alle børn og som pædagogisk princip om, at børn med særlige behov har ret til at deltage i uddannelse og samfund på lige vilkår for alle. 23 Inklusion på det politiske niveau: alle borgere har mulighed for at deltage i samfundets demokratiske processer og lige adgang til dets ressourcer og fællesskab Inklusion på det pædagogiske niveau: et målbart perspektiv for de fagligt begrundede bestræbelser på at skabe udviklings- og læringsmiljøer, som inkluderer alle børn i daginstitutioner. Inklusion er en proces, der skal bidrage til at minimere eksklusionsfaktorer i børns liv. Kort sagt er inklusion at undgå eksklusion. Eksklusion foregår på mange niveauer, derfor er det nødvendigt at tænke og praktisere inklusion på forskellige niveauer, så flest mulige børn kan modtage den nødvendige støtte til udvikling og social læring. I inklusion begrebet ligger der en forståelse af, at barnet skal være en aktiv deltager i fællesskabet, for at kunne udvikle sig og lære. Det er ikke nok bare at være til stede, for det udvikler barnets sig ikke af Inklusionsakademiet 22 Pedersen, Carsten & Madsen, Bent m.fl., 2010, s.7 23 Pedersen, Carsten & Madsen, Bent m.fl., 2010, s Pedersen, Carsten & Madsen, Bent m.fl., 2010, s

15 Inkluderende pædagogik retter sig mod individets samspil med andre i en social kontekst. Arbejdet ligger i at skabe forskellige fællesskaber og at udvikle disse fællesskaber i samspil med børnene. Eksklusion kan være, hvis et barn ikke fungerer inden for rammen af det store fællesskab (alle børn i børnehaven). Det kan have den konsekvens, at et udsat barns individuelle behov bliver svært at imødekommes i andre typer af fællesskaber. For at et barn i mistrivsel kan imødekommes må der tænkes i differentierede fællesskaber, som er fleksible fællesskaber, hvor børn kan mestre kompetencer i forskellig grad. I børnehaver er der forskellige fællesskaber, herunder det store fællesskab, stuefællesskabet og mindre børnegrupperinger. Ofte sættes børns adfærd i forbindelse med problemer i familien eller opvæksten, mens den sociale situation i institutionen ikke undersøges med samme intensitet. 25 Ovenstående afsnit beskriver mistrivsel og tilknytningsmønstre, habitus og inklusion m.m. Dette ligger til grund for forståelsen af børns baggrund og de mulige påvirkninger, som de udsættes for i hjemmet og andre felter de færdes i. I næste afsnit ser jeg nærmere på nogle af de arbejdsvilkår, konkrete love og rammer f.eks. institutions størrelse, der fungerer i dagtilbuddet. Yderligere vil jeg også forholde mig til hvad der sker på politisk niveau, herunder arbejdet med Tidlig Indsats - Livslang Effekt. Pædagogiske arbejdsvilkår Dagtilbudsloven Dagtilbudsloven er en stor lovsamling der dikterer hvilken grad af service, som børnehaver skal tilbyde i dagligdagen. Dette afsnit er et meget lille udpluk fra loven, der omhandler børns trivsel indtil skolestart (se bilag 1 for mere info). 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. 8 Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. 11. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Ovenstående samt bilag 1 er direkte citeret fra 25 Pedersen, Carsten & Madsen, Bent m.fl., 2010, s

16 Pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner I 2015 er der udarbejdet en rapport ud fra en undersøgelse af pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner, som handler om børns muligheder for trivsel, læring og udvikling i dagligdagen. Rapporten er relevant fordi udviklingen i samfundet er, at bygge store daginstitutioner til børn. Undersøgelsen er lavet af Grethe Kragh-Müller (lektor og specialist i børnepsykologi) og Charlotte Ringsmose (psykolog og professor) m.fl. Grunden til at kommuner bygger store institutioner er, at det giver besparelser. Yderligere kan det give en mere professionel ledelse og flere timer til børnene, et bredere fagligt niveau og færre dokumentationstimer. Men der er ofte bekymring om, hvorvidt det enkelte barn bliver overset i den store børnemængde. 26 I undersøgelsen er der fokuseret på kvalitet i forhold til relationer, fysiske omgivelser, leg og aktiviteter. Børn udvikler sig bedre, når der er en høj kvalitet på disse områder. Teoretisk baggrund for projektet er socio-kulturel udviklingspsykologi, hvor man ser på børns udvikling i familie og daginstitution samt kulturen og samfundet, som barnet vokser op i og skal lære at begå sig i. Børn udvikler sig gennem aktiv deltagelse i sociale sammenhænge og i et samspil mellem det, de er parate til at lære samt de muligheder der er for, at udvikling kan finde sted. Konklusionen af undersøgelsen er, at der er en række udfordringer i store daginstitutioner i forhold til at udvikle pædagogisk kvalitet, hvilket har betydning for børns trivsel, læring og udvikling. Derfor anbefales det ikke ud fra rapporten, at lave store institutioner med mere end 100 børn. Melleminstitutioner med børn har nogle af de udfordringer, de store institutioner har, hvor de små institutioner har flere fordele. 27 Hvorfor store institutioner ikke anbefales ud fra rapporten: Mindre rum til flere børn Kræver høj grad af logistik at benytte fællesarealer Pædagoger har flere opgaver i forhold til at støtte børn, der har ekstrabehov Vanskeligere at udvikle en fælles kultur Ledelsen er længere væk fra arbejdet på stuerne 26 Pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner, s Pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner, s

17 Krav og aktiviteter, der ikke er tilpasset børnenes alder og udvikling. Hvorfor små institutioner ofte fungerer bedre end store: Højere personalenormering Mere uddannet personale og mere efteruddannelse Ansatte har større grad af indflydelse Flere grupperum, så børnene kan opdeles i mindre grupper Færre børn pr. gruppe bedre mulighed for kontakt og nærvær Leder og pædagoger har et tæt kendskab til alle børn og forældre Mindre drilleri og færre konflikter. 80% af ledere og pædagoger synes, at følelser, empati og anerkendelse i relationerne mellem dem og børnene er det mest centrale for pædagogisk kvalitet. Kvaliteten daler jo større børnegruppen er, hvilket er bekymrende i forhold til børnenes trivsel og udvikling. Samtidig er uddannet personale ofte bedre til, at organisere arbejdet og støtte børnene. Det er derfor tydeligt, at små institutioner skaber bedre forhold når det gælder børnenes udvikling og læring samt børnenes mulighed for selvudvikling, sociale udvikling, udvikling af evnen til fokuseret opmærksomhed, viden om omverdenen og kritisk tænkning, sprog og kommunikation og børnenes mulighed for indflydelse. I de små institutioner har børnene mere tid til at lege, de kender alle sammen hinanden og kan bedre overskue, hvor de kan lege og hvem der er at lege med. De leger med hinanden på tværs af alder og køn, og det er lettere at få lov at være med. Samtidig kender de alle de voksne og henvender sig derfor oftere til dem, end i store institutioner. Ved sygdom i store institutioner dækker man ind for hinanden i hele huset, hvilket påvirker kontinuiteten for børnene. Undersøgelser viser, at voksen/barn relationen har stor betydning for barnets udviklingsmuligheder og at kontinuitet og stabilitet især har betydning for børn i mistrivsel Pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner, s

18 Kvalitet i den pædagogiske dagligdag er knyttet til tre parametre: I forhold til Relationer viser forskning, at det har betydning for børnenes personlige, kognitive og sociale udvikling. Børns læring understøttes bedre gennem relationer, end gennem fastsættelse af standardiserede fagmål. De Fysiske omgivelser har betydning for barnets samspil med andre børn. Derfor er indretning, legetøj, rum og legeplads vigtige for børnenes interesser og engagement. Lege og aktiviteter skal være både børne- og vokseninitierede, for at børnene føler indflydelse og derfor også bedre kan koncentrere sig. Aktiviteter og leg giver mulighed for fordybet samvær børnene imellem og mellem børn og voksne. 29 De fleste danske børn bruger det meste af deres vågne tid i daginstitution. Derfor har ikke kun familien, men også daginstitutioner stor indflydelse på barnets udvikling. Det kaldes dobbeltsocialisering at forældre og pædagoger i fællesskab varetager både omsorg for og oplæring af børnene. 30 Undersøgelser fra rapporten beskriver forskellige områder der kan have negativ indflydelse for børn i mistrivsel: At i store institutioner er det de store børn der vinder kampen om gode legeområder, hvor de mindre børn går rundt eller er tæt ved pædagogerne. Dette kunne også gælde børn i mistrivsel 29 Pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner, s Pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner, s.31 18

19 At der oftere er konflikter mellem børnene, som går ubemærket for de voksne At børnene skal have tøj af/på i større flokke, hvilket kræver disciplin og hvor der er mindre voksenstøtte At voksne der er pressede oftere er i dårligere humør, hvilket børn ikke kan lide At tæt voksenkontakt giver større tryghed hos børn og måske i længden mere åbenhed omkring mistrivsel. 31 Tidlig Indsats Livslang Effekt Børn der lever i mistrivsel har højere risiko for at klare sig dårligere i livet, end andre børn. Hvis vi griber ind tidligt med den rigtige hjælp, kan det have livslang effekt. Finansloven for 2014 har afsat midler som skal understøtte initiativet Tidlig Indsats Livslang Effekt. Rapporten henvender sig til kommuner der kan afprøve forskellige indsatser, som f.eks. kursus til førstegangsforældre, uddannelse til personale i daginstitutioner og kurser til plejeforældre. Konceptet skal styrke sammenhæng mellem special- og almenområdet. 32 De Utrolige År Børnehave: er en ud af elleve indsatser, hvor pædagoger efteruddannes i kompetence til at forebygge og håndtering af børn med begyndende udadreagerende og opmærksomkrævende adfærd. De får redskaber gennem uddannelse til at mestre børns negative adfærd, fremme positive relationer og styrke forældresamarbejdet. Der er allerede veldokumenterede effekter af lignende projekter i andre lande. I Danmark er der foreløbige evalueringer, der viser positive resultater. 33 I juni 2014 vedtog Folketinget et lovforslag med servicelovens 11, der tydeliggør kommuners forpligtigelse til en tidlig og forebyggende indsats. 34 Her er et udpluk af denne, der relaterer til BAprojektets indhold (se bilag 3). 31 Pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner, s Tidlig Indsats Livslang Effekt, s Tidlig Indsats Livslang Effekt, s Tidlig Indsats Livslang Effekt, s

20 På figuren kan man se, at det økonomiske afkast falder i takt med, at det udsatte barns alder stiger, hvis man satser økonomisk ved børnehave eller vuggestuealderen får samfundet og individet mest ud af indsatsen. 35 Målet for indsatsen ved børnehavealderen er, at møde og forstå børnenes behov, samt understøtte deres udvikling. Idéen er, at fremme positive relationer i institutionen og hvordan barnet proaktivt og konstruktivt håndterer konflikter. Indsatsen bruges i flere kommuner i Danmark, hvor studierne viser en betydelig reduktion af udadreagerende adfærd og øget social adfærd i børnegruppen. Følgende punkter er gevinster ved metoden, ud fra forskning og erfaringer: Børnenes sociale adfærd og skoleparathed styrkes Børnehaven får øget fokus på udvikling af børns sociale og emotionelle færdigheder Personalets kompetencer til at forebygge og håndtere udfordrende adfærd styrkes Reduktion af udfordrende adfærd hos børn, gennem øget brug af konstruktive strategier Personalets positive og proaktive strategier til ledelse af børnegruppen fremmes Forbedret samarbejde med forældre 35 Tidlig Indsats Livslang Effekt 20

21 Reduktion i personalets oplevelse af stress i arbejdet Øget tilfredshed i personalegruppen i forhold til vurdering af egne kompetencer. 36 Nogle af metoderne under Tidlig Indsats Livslang Effekt er i en udviklingsfase, fordi der ikke er erfaringer med dem i en dansk kontekst. Der er ikke konkrete eksempler på Socialstyrelsens hjemmeside til, hvordan man vil uddanne personale til at skabe Tidlig Indsats Livslang Effekt. Der refereres på hjemmesiden til blandt andet KEEP og FFT, som er projekter de vil lade sig inspirere af og som har samme fokus: at opspore mistrivsel hos børn (dog ældre) og deres familier. Grunden til at disse to projekter nævnes er fordi deres mål er det samme som Tidlig Indsats Livslang Effekt, de fokuserer bare på andre målgrupper. KEEP er et program for plejebørn og plejefamilier, som skal hjælpe plejebarnets adfærd i en hensigtsmæssig retning. 37 I et FFT-forløb, som er funktionel familieterapi, mødes udsatte familier løbende over nogle måneder med en terapeut, for at skabe udvikling i det sociale samspil i familien. 38 Når man ser på muligheder for indsats, hjælp og støtte overfor børn i mistrivsel i den pædagogiske praksis, er det ikke kun de politiske beslutninger og pædagogiske rammer der spiller ind på institutionernes dagligdag. I næste afsnit vil jeg se nærmere på begrænsninger, som pædagogerne selv påfører deres arbejdssituation. Pædagogiske begrænsninger Pædagoger har til tider selv skabt egne overlevelsesstrategier, som de anvender til at håndtere børn i mistrivsel. Her er mulige årsager til pædagogernes manglende indsats ifølge Kari Killén. Overidentificering (at tænke det bedste om forældre fx), Bagatellisering, Drømmeløsning, Problemforskydning, Reduktion af kompleksitet, Projicering af utilstrækkelighed, Distancering og ansvarsfraskrivelse, Normtænkning. 39 Overidentificering forhindrer ofte pædagoger i at acceptere barnets mistrivsel og forældre, som de virkelig er. Man lukker øjnene for de dårlige sider, for f.eks. at kunne skabe det bedste samarbejde 36 Tidlig Indsats Livslang Effekt 37 KEEP 38 FFT 39 Killén, Kari, 2014, s

22 med forældre, hvilket medfører at det bliver vanskeligere at hjælpe dem til at ændre de sider, der er mest behov for hjælp til at ændre. Som pædagog er det vigtigt at kunne erkende, hvor svært det kan være for forældre at være forældre, hvis de aldrig har lært at tage vare på sig selv. Bagatellisering handler om, at distancere sig fra barnets sårbarhed, angst og lidelse, for at blive beskyttet mod at blive overvældet af deres smerte og mod ansvaret for at hjælpe dem. Barnet får derfor ikke hjælp til at finde ud af, hvordan de skal klare sig bedst i konfliktfyldte situationer. Drømmeløsning handler om, at lægge planer der er baseret på tro og håb, og ikke en forståelse af situationen. Barnet får det ofte dårligere, fordi der ikke handles ud fra planer der er rimelige i forhold til barnets behov. Problemforskydning kan handle om, at et barn skifter institution for at ændre på barnets adfærdsproblemer. Det giver pædagoger en følelse af at have handlet, men hjælper på længere sigt ofte ikke hverken børn eller forældre. Reduktion af kompleksitet er noget man gør, for selv bedre at kunne overleve. Ressourcer opsættes mod problemer og der behandles ud fra de præmisser der er skabt i institutionen, ikke ud fra barnets virkelighed. Det er en afgrænset måde at arbejde ud fra og hvis det ikke hjælper barnet, tænker man ofte at det er barnet der er noget galt med, ikke metoden der arbejdes ud fra. Projicering af utilstrækkelighed sker ved at fornægte problemer, der er svære at forholde sig til. Forældre beskytter sig ofte ved at fornægte, flygte eller bagatellisere. I stedet for at forholde sig fagligt til en udfordring, kan man komme til at forholde sig til det som et personligt problem, hvor man føler det som et personligt nederlag, i stedet for hvad man kan gøre for at yde en mere hensigtsmæssig hjælp. Distancering og ansvarsfraskrivelse sker på grund af et følelsesmæssigt og fysisk forsvar man kan komme til at sætte op. Pædagoger kan ofte reagere gennem dette, fordi familier i mistrivsel kan udløse stærke negative følelser i os, og pirke til vores fordomme. Pædagoger kan f.eks. ansvarsfraskrive sig ved at tænke, at det ikke er deres ansvar at vurdere omsorgen. Det må pædagogen gerne tænke, men det er altid pædagogens fag etiske ansvar at bidrage med sine observationer til en helhedsvurdering. Normtænkning handler om, at vi baserer vores arbejde på vores egne normer og værdier. Det kan f.eks. være at man som pædagog tænker: forældrene er måske lidt voldsomme i deres 22

23 disciplinsform i hjemmet, men der skal disciplin til for at opdrage på et barn som deres. Man normaliserer dermed de ting der foregår i familierne, evt. fordi man har manglende viden indenfor området. 40 Næste afsnit handler om den aktive del i det pædagogiske arbejde, altså hvilke handlemuligheder kunne pædagoger gøre brug af, for at skabe Tidlig Indsats Livslang Effekt. Pædagogiske handlemuligheder For at pædagoger kan støtte børn i mistrivsel, skal de være bevidste om deres egen rolle i det konkrete pædagogiske arbejde. Yderligere er det vigtigt at have forståelse for børns tilknytningsmønstre, da dette har stor betydning for barnets udvikling. Pædagoger skal have viden om samspil og tilknytning, fordi det ikke kun handler om at forstå børnene, men også at kunne udvikle relationer til børnene. Pædagoger skal kunne hjælpe børn til at forstå deres egen situation og håndtere egne følelser. Alle børn har behov for at regulere deres følelser. For at det kan ske skal børn lære at give udtryk for, hvad de føler. Både pædagoger, forældre og andre tilknytningspersoner kan støtte børn i, at øve sig i det. De skal kunne indleve sig i barnets oplevelser og spejle dem. Børn i mistrivsel har et særligt behov for hjælp til at regulere deres følelser. Derfor spiller pædagoger en vigtig rolle her. Mentalisering er en evne til at forstå egne og andres følelser, og at forstå og udtrykke sig ved hjælp af sproget. Det handler om at kunne tage et andet menneskes perspektiv. Denne evne udvikles gennem forældre eller andre omsorgspersoner. Børn med tryg tilknytning udvikler en god mentaliseringsevne, hvor børn med en utryg tilknytning har svært ved at udvikle evnen til at mentalisere og bliver derfor dårlige til at regulere deres egne følelser. Børn i mistrivsel klarer sig bedre, hvis de har en tilknytning udenfor familien. Disse børn har behov for kompenserende tilknytning. Derfor er det vigtigt, at pædagoger har en god mentaliseringsevne, så de kan udfylde denne rolle Killén, Kari, 2014, s Killén, Kari, 2014, s

24 Relationsarbejde At have én eller få tilknytningspersoner skaber en utryghed hos børn, som påvirker deres udvikling. Det kan være svært kun at have én tilknytningsperson i en daginstitution på grund af skiftende arbejdstider, ferie mm. Men hvis børn har flere faste pædagoger at kunne gå til, hvis de er kede af det, kan de føle, at de bliver beskyttet og passet på. At skabe en tryg tilknytning kan kompensere for en utryg tilknytning. Her menes, at pædagoger til dels kan udvikle en manglende tilknytningskompetence hos børn, som forældre ikke har lært dem. Relationskompetence er derfor vigtig i arbejdet med børn i mistrivsel, fordi det er gennem relationen, vi bedst kan støtte børn i udviklingen og hjælpe dem, der har behov for mere støtte. At skabe en relation indebærer, at man kan tage barnets perspektiv. Det betyder, at man kan forstå, hvordan barnet oplever sin situation og at man kan besvare disse følelser og antagelser, som ligger bag barnets ord og handlinger. Pædagogen skal kunne lytte og observere i dybden til det barnet siger, og til følelserne der ligger bag. Det kan være udfordrende når børn er udadreagerende, fordi der her ofte opstår en kaotisk situation. Det handler også om pædagogens mentaliseringsevne. Denne evne afhænger af den enkelte pædagogs egne opvækstforhold altså egne tilknytningserfaringer. Det er afgørende for alle, der arbejder med mennesker, at have fokus på personlig udvikling. Følgende punkter kan være relevante at overveje i forhold til ens egen identitet som pædagog: At sætte egne grænser At være autoritativ og ikke autoritær Fokus på hvilken rolle ens egne tilknytningserfaringer spiller Fokus på hvilken rolle ens egen aktuelle livssituation spiller Viljen til at gøre noget godt Læring i samspil Barnets perspektiver Forståelse af helheden Selvrefleksion. 42 Børn der er i mistrivsel har generelt mere behov for pædagogers opmærksomhed end velstimulerede børn. Ofte er børn i mistrivsel ikke blevet set på en hensigtsmæssig måde hjemme, men i stedet på en negativ måde, der skaber utryghed. Derfor kan de opleve, at der ikke er nogen der interesserer 42 Killén, Kari, 2014, s

25 sig for dem. For at give dem en følelse af, at tingene lykkes for dem, kan man synliggøre forskellige situationer, både når de oplever noget positivt og i konfliktsituationer, hvor de forventer kritik og afvisning. Det er her vigtigt, at pædagoger har en anerkendende tilgang til disse børn. Det er også af afgørende betydning for børns trivsel og for deres læring og sociale udvikling, at de får hjælp til at håndtere egne følelser, både ved at kunne sætte ord på glæde, vrede, usikkerhed mm. og ved at give børn lov til at have de følelser, de har. Det er vigtigt at kunne gå tidligt ind i konfliktsituationer med udadreagerende børn, for at regulere følelser og sørge for, at en situation ikke bliver tilspidset. Man kan sætte tabuer på dagsordenen i daginstitutionen, for at kunne bryde stilheden omkring det. Det vedrører alle børn, for de fleste kender nogen som har det svært. Det kan samtidig stimulere til indlevelse i andre. Når tabuer sættes på dagsordenen, gør man livet mere forståeligt for børn i mistrivsel. Deres liv er fyldt med uoverskuelighed, hvilket skaber uro og angst, fordi de har svært ved at forstå, hvad der sker. Børn kan bedre forstå forskellige situationer, hvis de får konkrete og direkte informationer, som er tilpasset deres egen alder. Forudsigelighed er afgørende for børn, der oplever uforudsigelighed. Det kan de få gennem daglige rutiner i børnehaven og hjælp i overgangene mellem aktiviteter. Det kræver ofte tid og tålmodighed at formidle disse overgange til børn i mistrivsel. De fleste børn har oplevet sorg og skuffelser i deres liv i førskolealderen. Det kan f.eks. være tab af en hund, en bedsteforælder, en ven, skilsmisse mm. Det er vigtigt at give nærhed og trøst i stedet for afledning, når børn har disse følelser. FN s Børnekonvention bør gennemgås i daginstitutionen, så den kan tydeliggøre de voksnes ansvar for børn. I konfliktsituationer kan man tale om barnets rettigheder og hensynet til andre. Dette stimulerer udviklingen af mentaliseringsevnen. Hvis et barn kommer med udsagn om, at det befinder sig i mistrivsel i hjemmet, bør man lytte og bekræfte barnet i, at sådan skal det ikke have det. Samtidig skal man som pædagog forklare, at man vil forsøge at hjælpe barnet. Hvis man som pædagog lægger vægt på at skabe tryghed og åbenhed kan det føre til, at børn åbner sig for én, fordi der er skabt en tillid. Pædagoger er ofte gode til at stimulere børn til leg og til at styrke deres egen oplevelse af mestring. Nogle børn i mistrivsel har aldrig lært at lege og har derfor ekstra brug for voksenopmærksomhed til at kunne lære det. Leg danner grundlag for udviklingen af færdigheder og giver mulighed for at udtrykke svære følelser på andre måder, end verbalt Killén, Kari, 2014, s

26 Følgende elementer er vigtige i relationsarbejdet ud fra ovenstående tekst: At synliggøre, anerkende og give barnet tryghed At hjælpe barnet med at regulere følelser At reducere tabuer at bryde tavsheden At gøre livet mere forståeligt At gøre livet mere forudsigeligt At frigøre barnet fra oplevelsen af skyld og ansvar for risikosituationen og omsorgssvinget At hjælpe barnet med sorg og skuffelser At gøre barnet bevidst om egne rettigheder og om hensynet til andre mennesker At forholde sig til udsagn fra børn om omsorgssvigt og overgreb i hjemmet At tage vare på forældrene for barnet At hjælpe til at lege og mestre. 44 Børn i mistrivsel kan have svært ved at skabe en relation, fordi de har mistillid til sine omgivelser. Når de oplever voksne der er engagerede, omsorgsfulde og forudsigelige viser erfaring, at de langsomt vil ændre deres hidtidige opfattelse af voksne og sig selv. Børn i mistrivsel har brug for at blive set og forstået, og de har brug for voksne som kan læse deres signaler og behov, for at kunne få afkræftet deres forventninger. En relationskompetent pædagog engagerer sig i børn med glæde og med et ønske om, at være sammen med dem. Det er imidlertid et holdningsmæssigt, følelsesmæssigt og kognitivt krævende arbejde. 45 Faglig supervision Faglig supervision er vigtigt i arbejdet med børn i mistrivsel. Det er af afgørende betydning, fordi det er en følelsesmæssig belastning for pædagoger at arbejde med. Faglig supervision kan forebygge udbrændthed og stress og tjener fire hovedformål: At give mulighed for, at bearbejde følelser arbejdet med børn i mistrivsel kan udløse At få ny viden med henblik på observation af børn i mistrivsel At skabe mulighed for refleksion over fag etiske konsekvenser af forskellige tilgange til barnet 44 Killén, Kari, 2014, s Killén, Kari, 2014, s

27 At støtte og anerkende hinanden. 46 Forældresamarbejde Samarbejde med forældrene er vigtigt, for at skabe de bedste udviklingsmuligheder for barnet. Det kan dog være vanskeligt at tage problemer op, som vedrører et barn mistrivsel med forældrene. Forældre er ofte sårbare og det kan derfor være udfordrende, at skulle have en samtale med forældre om deres barns trivsel. 47 At tage en bekymring op med forældre på et tidligt tidspunkt, gør det lettere også at snakke med dem senere. Når bekymringer har hobet sig op gennem længere tid, kan det blive sværere at åbne op for dem. Forældre vil være godt hjulpet af, at blive mødt med åbenhed, forståelse og mulighed for konkret hjælp. Man kan indføre en norm om åben udveksling af oplevelser med børnene, både glædelige og bekymrende. Det er samtidig et vigtigt princip at have delagtiggjort forældre i bekymringer, hvis man på et tidspunkt eventuelt skulle være nødsaget til at kontakte de sociale myndigheder. Pædagoger har behov for supervision og rådgivning i det krævende inklusionsarbejde. Rådgivning i relationsarbejde er lederens ansvar, hvis lederen ikke selv har tid eller kan coache pædagoger skal han/hun hente hjælp udefra. Relationskompetence er ligeså vigtigt overfor forældre, som overfor børn. Man skal kunne leve sig ind i forældrenes situation og de måder, hvorpå de forsøger at varetage deres eget liv. Pædagoger skal kunne tilbageholde egne holdninger og fordomme, så man ikke kommer til at påvirke uhensigtsmæssigt i et forældresamarbejde. 48 VIDA vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud (sammenfatning 2013) 49 Politisk er der sat et mål for fremtidens dagtilbud: at der mere målrettet skabes ny viden om hvad der kan skabe kvalitet, så børns trivsel og læring styrkes gennem inklusion. Dette er for at fremme alle børn og unges trivsel og læringsmuligheder. 50 VIDA er et program der handler om følgende: At møde børn med omsorg Engagerede voksne, der bidrager til at skabe nære sociale relationer Om voksne, der sikrer, at børn bliver set, hørt og inddraget i fællesskaber med andre børn 46 Killén, Kari, 2014, s Killén, Kari, 2014, s Killén, Kari, 2014, s VIDA 50 VIDA, s.7 27

28 Om dagtilbud, hvor alle børn trives, hvor de lærer noget, og hvor børn der mistrives inkluderes på lige fod med andre. Formålet med programmet er, ud fra forskningsresultater, at dele viden til at styrke børns trivsel og læring gennem inkluderende pædagogisk praksis. Børnene lærer at få stillet deres nysgerrighed, at engagere sig, at blive motiveret, at undersøge omverdenen og at tænke og kommunikere med andre børn og voksne, end deres egen far og mor. Børn der trives udvikler sig bedst. Børn der mistrives, føler sig ofte uden for børnefællesskabet. Her er der brug for dygtige og professionelle pædagoger, som bruger viden og pædagogisk faglighed og som analyserer om pædagogikken bidrager til, at det enkelte barn inkluderes i børnefællesskabet, eller om der skal handles på andre måder. I VIDA-projektet lægges der vægt på viden, tid til refleksion og kommunal opbakning. Projektets resultater stammer fra perioden , hvor forskellige grupper har afprøvet at handle anderledes, end de hidtil har gjort samt at have et særligt fokus på forældresamarbejde. 51 Første perspektiv er primært at kigge efter ressourcer hos børn. At skabe inklusion ved at se, høre og inddrage alle børn. I stedet for at se på børn med vanskeligheder, så forsøge at finde deres styrkesider. At kigge efter dét, barnet kan i stedet for dét, barnet ikke kan. Andet perspektiv er at betragte børn som aktive i deres egne læringsprocesser. De voksne starter en aktivitet, mens børnene inddrages i at videreudvikle den, ved at få en føling med, hvor børnenes engagement og interesser ligger. Dermed påvirker børnene aktiviteten. Tredje perspektiv handler om, at lære fra hinanden i organisationen. Det er derfor vigtigt, at der skabes fornyelse i hele dagtilbuddet og ikke kun på én stue, så alle arbejder ud fra samme mål. Alle skal arbejde med samme tema som f.eks. sprog eller læringsidentiteter. De pædagogiske aktiviteter kan sagtens være forskellige, især fordi børnene er med til at definere, hvad der skal ske. Mindre børnegrupper anbefales, dette giver mulighed for at tilpasse aktiviteter efter forskellige børns ressourcer. Det er også den fordel at flere børn kommer til orde, end ved store grupper. Eksklusionsrisici mindskes, når alle arbejder med samme tema. Når man kan dele sig på tværs, så man arbejder med færre børn ad gangen, opstår der mulighed for at alle børn kan inddrages. Samme voksen er med til at følge barnets behov og udvikling dagligt. Gennem forældresamarbejde fokuseres der på, hvordan forældre kan inddrages i forhold til at understøtte børnenes læring derhjemme. En såkaldt følelsesmappe hjælper barnet til at sætte ord og 51 VIDA, s.5 28

29 billeder på følelser, så det bliver lettere at genkende, forstå og udtrykke dem. Mappen sendes med hjem og der skabes en dialog mellem forældre og dagtilbud, som styrker barnets udbytte af aktiviteten. 52 VIDA er et uddannelses- og praksisprogram, hvor pædagoger går i skole, afprøver ændringer af den pædagogiske praksis og derefter tilbage i skole igen, hvor de gør brug af den nye viden i dagligdagen. VIDA processen består af fem trin: 1. Viden: undervisning i nyeste teori og forskningsbaseret viden om børn, trivsel, læring og inklusion 2. Refleksion og analyse: at skaffe sig tid til en grundig analyse af den praksis, man til daglig er en del af. Der kan f.eks. identificeres og konkretiseres områder, hvor man kan forbedre børns sociale færdigheder og evner til eksempelvis konflikthåndtering 3. Organisatorisk læring: leder/pædagog fra uddannelsen påtager sig opgaven med at udbrede den nye viden til hele institutionen. Forandringer skal ske i et samarbejde 4. Igangsættelse af eksperimentforløbet: indhold fra uddannelsen skal bruges i praksis gennem eksperimenter. Et eksperiment varer en måned og alle i institutionen samarbejder og evaluerer efterfølgende 5. Workshop: to dage, hvor ledere mødes på tværs af kommuner og trænes i at arbejde med en mere effektiv mødekultur og at omsætte den nye viden og nye metoder for samarbejdet i dagtilbuddet. De fem trin gennemføres i en periode på et år. Året efter gentages processen, så det bliver en naturlig del af dagligdagen. 53 Se graf på næste side. 52 VIDA, s.6 53 VIDA, s.11 29

30 I VIDA måles om indsatsen har virket ved, at pædagogerne udfylder et spørgeskema for hvert barn. Spørgeskemaet rummer spørgsmål om barnets socio-emotionelle udvikling fra SDQ 54, som er en internationalt anvendt og anerkendt spørgeskema metode. SDQ måler: emotionelle problemer adfærdsproblemer hyperaktivitet kammeratskabsproblemer prosocial adfærd. Resultaterne viser, at VIDA-projektet forbedrer alle ovenstående punkter. Sammenfattende viser analysen, at VIDA har en effekt på alle børn i forhold til trivsel og socio-emotionel udvikling. 55 Ud fra forskning i VIDA-metoderne vises der dermed positive resultater ved at sætte ind med en tidlig pædagogisk indsats. I pjecen forklares der kort om et amerikansk program, kaldet Perry Preschool program. I 1960 erne i USA udvikledes et program, hvor man arbejdede med at styrke børns sociale, sproglige og matematiske kompetencer. Efter ca. 40 år fulgte man op på børnenes livssituation. Her kunne man se, at de børn der indgik i programmet, klarede sig efterfølgende bedre bl.a. i forhold til skole, uddannelse, arbejdsliv og samfundsengagement. 54 Strengths and Difficulties Questionnaire 55 VIDA, s

31 Tidligt forebyggende indsatser over for før-skolebørn i dagtilbud er afgørende, fordi indsatsen styrker børns muligheder i dagligdagen, skole, uddannelse og arbejdsliv. Ifølge Heckman giver en satsning, der starter i dagtilbud, et samfund otte gange pengene igen sammenlignet med at starte indsatser senere f.eks. i skolen eller endnu senere. 56 James Heckman er nobelprismodtager i økonomi og har analyseret særlige indsatser over for førskole børn. Dette program var målrettet amerikanske børn og et specielt professionelt uddannet personale til netop dette område. Hvis samme program skulle iværksættes i Danmark, skulle det tilpasses danske forhold og med det pædagogiske personale, som er i dagtilbuddet. I VIDA pjecen står der endvidere, at dansk forskning i 2011 har vist at børn, der har gået i højkvalitetsbørnehaver (høj normering og uddannet personale), klarer sig bedre end andre når de afslutter grundskolen. 57 Det gælder også for de mest udsatte børn. Evalueringer af projektet viste, at børnenes sociale og emotionelle kompetencer samt sproglige og matematiske kompetencer, var bedre, end andres. Som ovenstående grafer og tekst beskriver er det meget at vinde for individet og samfundet ved en tidlig indsats overfor børn i mistrivsel. For at undersøge dette projekts fokus på mistrivsel og gøre mit arbejde mere konkret jf. metode afsnit, vil jeg tage udgangspunkt i en case. 56 VIDA, s.7 57 VIDA, s.8 31