Aarhus Lufthavn A/S Grundvandsmonitering 2014

Transkript

1 AAr Aarhus Lufthavn A/S Grundvandsmonitering 2014 Rekvirent: Aarhus Lufthavn A/S Udarbejdet af: Henrik Pedersen Kontrolleret af: Per Reimann, Dato: 20. april 2015 DGE-sag: S

2 Aarhus Lufthavn A/S Grundvandsmonitering 2014 DGE sag S INDHOLDSFORTEGNELSE 1 SAMMENFATNING BAGGRUND OG FORMÅL ANVENDTE AFISNINGSMIDLER Baneafisningsmidler Flyafisningsmidler OVERVÅGNING AF GRUNDVAND Moniteringsprogram Moniteringsboringer Grundvandpotentiale MONITERINGSRESULTATER ph og hydrogencarbonat ph-værdier Hydrogencarbonat Ilt og redox-forhold Ilt Iltindhold i næstøverste filtersætning Redox forhold Ammonium, nitrat og total-fosfor Ammonium Nitrat Fosfor Natrium, kalium og magnesium Natrium Kalium Magnesium Ionbytning Karbonatsystemet Calcium Kalkmætningsindeks Triazoler KONKLUSION REFERENCER BILAGSFORTEGNELSE april 2015 Side 1 af 28

3 Aarhus Lufthavn A/S Grundvandsmonitering 2014 DGE sag S SAMMENFATNING I henhold til Aarhus Lufthavns tilladelse til nedsivning af overfladevand føres egenkontrol med overfladevand og grundvandet under lufthavnen. Nærværende årsrapport er opfyldelse af vilkår P3 i tillæg til Miljøgodkendelse af 5. september 2002 /2/. Rapporten indeholder resultater af moniteringsprogrammet for grundvandet fra efteråret 2002 til efteråret 2014 i henhold til vilkår O6 for en vurdering af grundvandskvaliteten. Egenkontrollen for grundvandet i 2014 viser, at kravværdierne er overholdt for alle parametre og stoffer, med undtagelse af natrium i referenceboring B12, og fosfor i boring B6. Boring B12 skønnes påvirket af driften af de nærliggende landbrugsarealer, samt af vejsalt fra den nærliggende offentlige Stabrandvej. Ved moniteringen i 2014 er der målt iltindhold i grundvand fra de øverste filtre på mellem 0,26 og 11 mg/l, hvilket er en stagnering fra sidste års målinger. Selv i de boringer, hvor der er målt lavest iltindhold er der dog stadig ilt nok tilstede i grundvandet til biologisk nedbrydning. I de næstøverste filtre ses ligeledes en stagnering i iltindholdet fra sidste års målinger, hvilket betyder, at det dybereliggende grundvand ikke er påvirket af nedbrydning fra afisningsmidler. Baseret på den 12 år lange moniteringsperiode kan det fastslås, at der ikke er resultater som indikerer, at lufthavnens drift i perioden har påvirket sammensætningen af grundvandets kemi i betydende grad. Tidligere lufthavnsdrift har dog resulteret i indhold af triazoler i grundvandet under lufthavnen, men brugen af denne type afisningsmidler er stoppet for over 11 år siden. Koncentrationen af triazoler i grundvandet er i dag faldet til tæt på detektionsgrænsen. Den tidligere anvendelse af triazol vurderes derfor ikke at kunne udgøre en risiko for grundvandet, og vi foreslår, at moniteringen for dette stof ophører. En situationsplan med boringsplaceringer fremgår af bilag 1. Borejournaler fremgår af bilag 2, og i bilag 3 ses analyseresultaterne for nærværende monitering i En oversigt over alle analyseresultater fra 2014 fremgår af bilag april 2015 Side 2 af 28

4 Aarhus Lufthavn A/S Grundvandsmonitering 2014 DGE sag S BAGGRUND OG FORMÅL I 2002 fik Aarhus Lufthavn A/S godkendt et tillæg til miljøgodkendelsen og nedsivningstilladelsen fra Tillægget er dateret den 5. september 2002 og omfatter godkendelse af et nyt kontrolprogram for grundvand og overfladevand i vilkår 06. Potentielle forureningskilder er de stoffer, der anvendes til is-bekæmpelse på både hovedbanen og fly samt vejsalt ved befæstede arealer. Denne rapport viser og kommenterer resultaterne af moniteringen, udført i Af hensyn til kontinuiteten i forhold til tidligere moniteringer følger opbygningen af denne rapport de tidligere rapporter med mindre ændringer. 3 ANVENDTE AFISNINGSMIDLER 3.1 Baneafisningsmidler I lighed med andre danske lufthavne anvender virksomheden produkterne natriumformiat-baseret Aviform-S og kalium-formiat-baseret Aviform-L50 til baneafisning. Betegnelserne S og L angiver henholdsvis Solid og Liquid. I nedenstående figur 3.1 er forbrug af baneafisningsmidler opgjort pr. vinterhalvår så vintrene kan sammenlignes. Forbrug baneafisningsmidler vinterhalvårene Vinterhalvår 2011/ / /14 Aviform L Figur 3.1: Forbrug af baneafisningsmidler (Aviform L50) pr. vinterhalvår. 20. april 2015 Side 3 af 28

5 Liter Aarhus Lufthavn A/S Grundvandsmonitering 2014 DGE sag S Efter grundig mekanisk snerydning har lufthavnen i begrænset omfang anvendt formiat-baseret Aviform L50 til afisning af baner. Totalt blev der i vinteren 2013/14 anvendt liter, hvilket ligger væsentligt under niveauet for de to foregående kolde vintre. Forbruget afhænger naturligvis alene af vejrforholdene gennem vinterperioden. 3.2 Flyafisningsmidler I lighed med andre danske lufthavne anvender virksomheden to glykol-baserede produkter, Safewing MP I ECO Plus (Type 1) og Safewing MPII Flight DK (Type 2) til henholdsvis de-icing og anti-icing af startklare fly på forpladsen. Ingen af produkterne indeholder triazoler, idet det aktive stof i begge midler er propylenglykol, der udgør hhv. 80 og 45 % af produkterne. Ingen af indholdsstoffer i produkterne er optaget på listen over uønskede stoffer, farlige stoffer eller effektlisten. Forbrug flyafisningsmidler vinterhalvårene Type 1 Type Vinterhalvår 2011/ / /14 Type Type Figur 3.2: Forbrug af flyafisningsmidler i 2014 fordelt på måneder. I vinteren 2013/14 blev der samlet anvendt liter flyafisningsmidler (type I og II), svarende til liter ren glykol. Forbrugsmængden afhænger af antallet af flyafgange og flystørrelser kombineret med vejrforhold. Til sammenligning er der i 2009, 2010, 2011, 2012 og 2013 forbrugt hhv , , , og liter ren glykol /3/. 20. april 2015 Side 4 af 28

6 Aarhus Lufthavn A/S Grundvandsmonitering 2014 DGE sag S OVERVÅGNING AF GRUNDVAND Der er i perioden oktober 2014 udtaget grundvandsprøver til efterfølgende kemisk analyse fra alle 12 moniteringsboringer som krævet i miljøgodkendelsen /2/. 4.1 Moniteringsprogram I nedsivningstilladelsen fra 1999 er der krav om, at der skal udtages grundvandsprøver to gange årligt (hhv. i januar og juni) til kemisk analyse. I juni skulle der udtages prøver fra alle filtre, mens prøvetagningen i januar kun omfattede prøver fra de 2 øverste filtre. I 2002 kom en tillægsgodkendelse, hvor antallet af årlige kontrolmålinger reduceredes fra 2 til 1 gang. Endvidere ændredes også kvalitetskravene. Vandprøver udtages herefter i september fra de 2 øverste filtre i alle boringer. I ulige år suppleres prøvetagningen med vandprøver fra de 2 nederste filtre i B1, B2, B3, B4, B12 og D2. Kontrolprogrammet omfatter parametrene ph, ledningsevne, redox-potentiale samt indhold af ilt (feltmålinger), ammonium, nitrat, nitrit, jern, mangan, sulfat, chlorid, hydrogencarbonat, calcium, kalium, magnesium, natrium, total fosfor, NVOC samt endelig benzoe- og totyltriazol i boringerne B5, B6, B8, B9, B10 og B11. Lufthavnen fører derudover kontrol med tidspunkter for afisning og anvendt mængde til både bane- og flyafisning. 4.2 Moniteringsboringer Ifølge /3/ er moniteringsboringernes placering oprindeligt fastlagt ud fra et gammelt kort over grundvandets potentiale. Boringernes placering fremgår af bilag 1. Boringerne er placeret, så de dækker følgende områder, som vist i tabel 4.1. Langs hovedbanen, nedstrøms Området ved, og nedstrøms, opsamlingsbassin fra forpladsen Rullevejen fra forplads til hovedbane, nedstrøms Nedsivningsområde Referenceboring øst for lufthavnen B1-B4, D2 og B11 B5 og B6 B10 B8 og B9 Tabel 4.1: Områder på lufthavnsområdet som de forskellige moniteringsboringer dækker. I forbindelse med militærets drift af lufthavnen blev der langs hovedbanen etableret fyldte drængrøfter, undtagen langs den vestlige tredjedel, med afløb til en nedsivningsfaskine for opsamling og nedsivning af banens overfladevand. Boring B11 er placeret ved nedsivningsfaskinen. Ved ikke at vedligeholde drængrøfter og nedsivningsfaskine har lufthavnen de senere år valgt at lade overfladevand fra hovedbanen nedsive passivt ud over de omkringliggende arealer i stedet for gennem faskinen. På den måde forlænges overfladevandets transport ned til grundvandet til 4-5 meter, hvorimod der tidligere kun B april 2015 Side 5 af 28

7 Aarhus Lufthavn A/S Grundvandsmonitering 2014 DGE sag S var 3-4 meter ved nedsivning gennem faskinen. Dette tiltag med øget transportlængde gennem umættet jordsøjle har givet en forbedret ilt koncentration i grundvandet ved boring B3. Dette viser de seneste målinger fra nærværende monitering. Boringerne B1-B4, D2 og B12 er filtersat i fire niveauer i grundvandsmagasinet. De øvrige boringer er filtersat øverst i grundvandsmagasinet. Der er en del usikkerhed om filtersætningen er korrekt i forhold til grundvandsspejlets niveau i flere af boringerne. 4.3 Grundvandpotentiale I forbindelse med grundvandsmoniteringen i 2014 er samtlige boringer, hvor der udtages vandprøver, pejlet inden renpumpning og prøvetagning. Pejlingerne viser overordnet en vestlig til sydvestlig strømningsretning, hvilket svarer til forholdene de tidligere år. Det fremgår af /3/, at de seneste års moniteringer viser, at grundvandspotentialet i B10 (DGU ) varierer med ca. 3 m, hvilket er markante udsving i forhold til de øvrige boringer. Det vurderes i /3/, at årsagen er de ændrede jordartsforhold, der findes umiddelbart nord for boringen. DGE finder ikke denne forklaring for sandsynlig. Det bemærkes ligeledes, at trykniveauet for denne boring - og i øvrigt også B11 - ved flere tidligere målinger har været en del højere end forventet ud fra omkringliggende boringer, hvilket ikke er samstemmende med et forventeligt frit sandmagasin. Såvel den svingende grundvandstand som anomalien for potentialebilledet ved boring B10 kan forklares med en punktnedsivning af overfladevand nær B10 eller måske direkte i boringen via en utæthed. En anden forklaring på anomalien kunne være, at der findes et nord-syd gående vandskel i den østlige del af lufthavnsområdet (vest for B10). Faktisk ses der i den østlige del af området en østlig gradient. Desuden bemærkes, at i flere af boringerne, der er filtersat i flere niveauer ses ret store vertikale trykforskelle, hvilket tyder på tilstedeværelse af sammenhængende geologiske lag med begrænset hydraulisk ledningsevne altså spærrende lag. Der er en række markvandingsboringer i området omkring lufthavnen, og skiftende indvinding fra disse vil selvfølgelig influere på grundvandspotentialebilledet under lufthavnen. Det fremgår af borejournalerne, at der ved boringer med flere filterrør er ens (vertikal) z-kote for toppunkt af de forskellige filtre, som anvendes til fastlægning af grundvandsspejl. Endvidere fremgår det, at de fleste boringer har samme filterkote som terrænkote - umiddelbart virker dette også usandsynligt. Der er således en del usikkerheder om områdets geologi og hydrogeologiske forhold er korrekt beskrevet i tidligere rapporter. Endvidere kan der stilles spørgsmål ved, om filtrene er placeret korrekt i forhold til niveau af grundvandsspejlet i flere boringer, om boringernes placering samt kote-sætning. Disse forhold kan alle påvirke validiteten af moniteringsresultaterne. 20. april 2015 Side 6 af 28

8 Aarhus Lufthavn A/S Grundvandsmonitering 2014 DGE sag S MONITERINGSRESULTATER Der er medtaget kemiske analyseresultater fra moniteringer gennem de sidste 12 år, fra 2002 til Det skal bemærkes, at grundvandsmoniteringen foretages i efteråret (september-oktober) før der i vintersæsonen samme år anvendes afisningsmidler. Vintrene 2008/09, 2011/12 og 2013/14 var milde, og derfor er der et generelt lavere forbrug af afisningsmidler i disse vintre end i hårde vintre som 2009/10, 2010/11 samt 2012/13. Der forventes således lavere påvirkning af de moniterede stoffer i sommerhalvåret efter en mild vinter end efter en hård vinter. I det følgende vises og kommenteres resultaterne af den seneste monitering i sammenhæng med de tidligere resultater. Denne monitering ligger efter den milde vinter 2013/ ph og hydrogencarbonat ph-værdier Ifølge tillægsgodkendelsen /2/ moniteres ph for at kunne beregne grundvandets kalkligevægt og partial-trykket af CO 2 (ud fra bikarbonat-indhold og ph). Kravværdien for ph er angivet til maksimalt 8,5. I nedenstående figur 5.1 er ph afbildet i perioden 2002 til 2014, hvor det fremgår, at der i 2014 er målt ph værdier mellem 7,1 og 8,2. Der ses ingen tydelige generelle tendenser til stigende eller faldende ph-værdier i den afbildede periode siden Der ses ikke ændringer ved de fire moniteringsrunder i perioden , der afspejler det lavere afisningsmiddel forbrug. Der ses heller ikke entydig ændringer i perioden siden det højeste forbrug af afisningsmidler fra moniteringsrunden i september ph ligger ved moniteringen i september 2014 fortsat stabilt under kravværdien. Langs hovedbanen, B1-B4, D2 og B11 Generelt har grundvandet ved disse boringer højere ph-værdier, men der er ikke tydelige tendenser. Ved opsamlingsbassin, B5 og B6 Siden vinteren 2010/11 ses en mindre og ikke entydig stigning i ph-værdi ved boring B5. Der ses ingen tydelige tendenser ved den for bassinet nedstrøms placerede boring B6. Ved rullevej, B10 Det ses kraftige variationer siden september 2002, men tilsyneladende generelt en stabilisering af ph-værdi over perioden. 20. april 2015 Side 7 af 28

9 Aarhus Lufthavn A/S Grundvandsmonitering 2014 DGE sag S Referenceboring, B12 Grundvandet ved denne boring har den laveste ph-værdi af moniteringsboringerne svagt varierende omkring en neutral ph værdi på 7. 9,00 8,50 8,00 7,50 7,00 6,50 6, B1 F4 B2 F4 B3 F4 B4 F4 B5 F1 B6 F1 B8 F1 B9 F1 B10 F1 B11 F1 B12 F4 D2 F4 Figur 5.1: ph i grundvand fra de øverste filtre i alle boringer målt om efteråret siden Vandret rød streg angiver kravværdien Hydrogencarbonat I nedenstående figur 5.2 er indhold af bikarbonat afbildet for 12 års perioden 2002 til Det fremgår, at der i de øverste filtre i 2013 er målt indhold af bikarbonat mellem 50,6 og 247 mg/l med hhv. laveste værdi i boring B1 og højeste værdi i boring B6. Der ses ingen entydige tidslige ændringer i bikarbonat fra 2002 til 2011 /3/. Ifølge drikkevandsatlas er typiske værdier for bikarbonat i grundvand omkring Aarhus Lufthavn mellem 100 og 300 mg/l, hvor laveste værdier findes under naturområder, hvor der ikke gødes, og højeste værdier under landbrugsjord, der gødes. Der er ikke jf. miljøgodkendelsen /1/ fastsat kravværdier til hydrogencarbonat (bicarbonat). 20. april 2015 Side 8 af 28

10 Aarhus Lufthavn A/S Grundvandsmonitering 2014 DGE sag S ,0 300,0 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0, B1 F4 B2 F4 B3 F4 B4 F4 B5 F1 B6 F1 B8 F1 B9 F1 B10 F1 B11 F1 B12 F4 D2 F4 Figur 5.2: Indhold af bikarbonat (mg/l) i grundvand fra de øverste filtre målt om efteråret i alle boringer siden 2002 Langs hovedbanen, B1-B4, D2 og B11 Bikarbonat-indholdet i boringerne B1, B2, B3 og B4 langs, og nedstrøms hovedbanen synes lave ( mg/l) i forhold til områdets baggrundsniveau, mens i boring B11, som ligger tættere på hovedbanen ses lidt højere værdier ( mg/l) for bikarbonat, tæt på områdets højeste baggrundsværdi. Monitering af boringerne langs hovedbanen giver heller ikke entydig sammenhæng i perioden med lavt forbrug af afisningsmidler og efter vinteren 2010/11 med højere forbrug af afisningsmidler. Der er tidligere vurderet en svagt faldende udviklingstendens i boring B11 langs landingsbanen, men denne tendens er ikke fortsat i september 2012 til 2014, hvor indholdet er i stedet er svagt stigende/stagnerende. Ved opsamlingsbassin, B5 og B6 I boring B5 ved opsamlingsbassinet ses kraftige udsving i indhold af bikarbonat; middelværdier for boring B5 ligger siden 2000 lidt over 250 mg/l med to kraftige dyk i henholdsvis 2006 (156 mg/l) og 2012 (132 mg/l). I 2014 ses den hidtil laveste værdi på 80 mg/l. I boring B6 ses derimod en svag stigning siden 2008 fra 200 mg/l til 247 mg/l i Ved rullevej, B10 Indholdet af bikarbonat er ret stabilt i grundvandet ved denne boring. Nedsivningsområde, B8 og B9 Niveauet af bikarbonat er stabilt i de to boringer siden september 2002, der ses dog en svag stigning i sidste del af perioden for grundvandet ved den mest nedstrøms placerede boring B9. Den højeste værdi for bikarbonat af målingerne findes i B9 ved runden i september april 2015 Side 9 af 28

11 Aarhus Lufthavn A/S Grundvandsmonitering 2014 DGE sag S Referenceboring, B12 Efter faldende niveauer frem til 2007 er indholdet af bikarbonat nu stabiliseret. 5.2 Ilt og redox-forhold I henhold til miljøgodkendelse foretages monitering af grundvandets indhold af ilt for sammen med monitering af NVOC/TOC at kunne vurdere den biologiske nedbrydning af glykol. Glykol nedbrydes hurtigere under aerobe forhold til kuldioxid og vand Ilt Det målte iltindhold i grundvandet afhænger af mange forskellige faktorer; fx vil indholdet være meget forskelligt i boringer hvor toppen af filter er enten over (højt indhold) eller under grundvandsspejlet (lavt indhold). Der er ikke jf. miljøgodkendelsen /1/ fastsat kravværdier for iltindholdet i grundvand. Der er tidligere i moniteringsperioden 2002 til 2011 registreret indhold af ilt i de øverste filtre i intervallet 0-12 mg/l. I nedenstående figur 5.3 er indholdet af ilt i de øverste filtre afbildet i perioden 2002 til ,00 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0, B1 F4 B2 F4 B3 F4 B4 F4 B5 F1 B6 F1 B8 F1 B9 F1 B10 F1 B11 F1 B12 F4 D2 F4 Figur 5.3: Iltindhold i grundvand (mg/l) fra de øverste filtre målt om efteråret i alle boringer siden Ved moniteringen i 2014 er der målt iltindhold i grundvand fra de øverste filtre mellem 0,26 og ca. 11 mg/l. Selv i de boringer, hvor der er målt lavest iltindhold er der stadig ilt nok tilstede i grundvandet til biologisk nedbrydning. 20. april 2015 Side 10 af 28

12 Aarhus Lufthavn A/S Grundvandsmonitering 2014 DGE sag S Resultaterne synes at opdele boringerne i to grupper; generelt højere iltindhold: B2, B4, B8, B12 samt D2 - samt gruppe med generelt lavere iltindhold: B1, B3, B5, B6, B9, B10 og B11. Denne generelle forskel mellem de to grupper kan måske tilskrives forskelle i boringernes top af filtersætning i forhold til grundvandsspejlet. Langs hovedbanen, B1-B4, D2 og B11 Boring B11, tættest ved hovedbanen, har haft store variationer i iltindhold siden Fra september 2010 ses igen højere iltindhold, som synes stabilt og svagt stigende i de efterfølgende fire prøverunder. Dette er i perioden efter det større forbrug af afisningsmidler i vinteren 2010/11. Modsat var der i B11 mindre iltindhold i perioden efter det lave forbrug af afisningsmidler i vinteren 2008/09. I området omkring landingsbanen er de laveste iltindhold påvist i boring B3, hvilket er blevet tilskrevet filterplacering ca. 3 meter under grundvandspejl. I de senere år er der, i overensstemmelse med tilsynsmyndigheden, ikke udført vedligeholdelse (tømning af sandfang) af dræn og nedsivningsfaskine. Dette vil over tid ændre nedsivningsforholdene for overfladevandet fra hovedbanen idet der vil nedsives over et større areal langs hovedbanen, og ikke hovedsageligt gennem nedsivningsfaskinen. Denne ændring vil over tid resultere i samme nedsivningsforhold som ved den vestlige tredjedel af hovedbanen, hvor der ikke har været etableret et drænsystem. Status for drænsystemets funktion kendes ikke. Ændringen i nedsivningen burde resultere i højere iltniveau i det øverste grundvand langs hovedbanen da en længere jordsøjle ned til grundvandsspejlet bør resultere i bedre iltningsforhold. Gennem 12 års perioden ses endnu ikke en generel bedring i niveauet. I boring B11, som er placeret tættest på, og nedstrøms for landingsbanen, ses variationer i iltindholdet over tid (siden 2002 mellem ca. 1,0 og 7,0 mg/l), men ikke i et mønster der kan korrelateres med virksomhedens årlige forbrug af afisningsmidler. Der er tidligere konstateret olieprodukter fra tidligere arealanvendelse i denne boring, som vil bevirke et generelt lavere iltindhold på grund af kulbrinternes biologiske nedbrydning. Efter en top i iltindholdet i B11 i 2007 ses i et fald i iltindholdet efter vinteren 2008/09 (med laveste afisningsforbrug), mens der efter vinteren 2010/11 med højeste afisningsforbrug ses en stigning og stabilisering af iltindholdet ved 7,0 mg/l. I de resterende boringer placeret langs landingsbanen (B1, B2, B4 og D2) ses et fald i iltindholdet i prøverne udtaget umiddelbart inden vinteren 2010 med det højeste forbrug af afisningsmidler. I prøverne udtaget efter vinteren med det høje forbrug ses igen højere og stabilt iltindhold mellem 8,3 og 11 mg/l, hvilket er inden for samme niveauer som i de foregående år inden dykket i 2010 prøverne. Ved opsamlingsbassin, B5 og B6 Under opsamlingsbassinet er der etableret en lokal grundvandssænkning ved hjælp en boring, hvorfra grundvandet pumpes til overløbsbassinet. Den nærliggende boring B5 er fortsat i 2014 en af boringerne hvor grundvandet har lavest iltindhold. 20. april 2015 Side 11 af 28

13 Aarhus Lufthavn A/S Grundvandsmonitering 2014 DGE sag S Placeringen af B5 indikerer dog ikke at det lave iltindhold skyldes nedbrydning af afisningsmidler, men må snarere tilskrives lokale forhold og sandsynligvis indvirkning fra grundvandssænkningen. Ifølge /3/ kan det lave iltindhold i grundvandet fra B5 skyldes moselignende bevoksning i p-pladsens overløbsbassin, der er placeret kun 10 meter fra boringen. Der er ikke tæt bund i overløbsbassinet hvortil der ledes oppumpet grundvand fra den lokale grundvandssænkning, så nedsivning må påregnes. Det har været antaget, at B5 er påvirket af bane- og vejafisningsmidler, herunder kalium indhold. Der ses meget store variationer i kalium indholdet i B5, med højeste værdi i september 2003 og laveste indhold i september 2012 for perioden Siden 2005 har iltindholdet i grundvandet ved boring B6 (nedstrøms opsamlingsbassinet) generelt været faldende til den laveste værdi på 0,26 mg/l i Nedsivningsområde, B8 og B9 I boring B8 og B9 omkring nedsivningsområdet ses en stigning i iltindholdet i september 2011 prøverne efter at der gennem forår og sommer er udsprøjtet overfladevand fra vinteren 2010/11 med det største forbrug af afisningsmidler. Gennem foråret og sommeren 2012 udsprøjtede lufthavnen væsentligt mindre opsamlet overfladevand end de tidligere år, mens der mod forventning ses et fald i iltindholdet ved de i efteråret 2012 målt værdier, hhv. 8,7 og 1,7 mg/l. Der ses heller ikke umiddelbart sammenhæng mellem det laveste forbrug af afisningsmidler i 2008 med udsprøjtning af overfladevandet i sommeren 2009 og forventede højere iltindhold i de to boringer ved prøverne i efterfølgende efterår. I 2014 er ilt indholdet stabiliseret. Ved rullevej, B10 Der ses kun små variationer i det lave iltindhold ved denne boring, og der ses ikke umiddelbar sammenhæng med større og mindre forbrug af afisningsmidler. Der er dog siden 2009 sket en svag stigning i niveauet. Referenceboring, B12 Iltindholdet i grundvandet er stigende med højeste værdi af alle målte i september 2010, før den hårde vinter 2010/11, hvorefter niveauet falder stærkt til samme niveau som i september Siden 2011 har iltindholdet været relativt stabilt. Iltindholdet i boringen er sandsynligvis påvirket af driften af de nærliggende landbrugsarealer Iltindhold i næstøverste filtersætning I nedenstående figur 5.4 er indholdet af ilt i de næstøverste filtre afbildet i 10 års perioden. Ved moniteringen i oktober 2014 er der målt iltindhold i grundvand fra de næstøverste filtre på mellem 0,99 og 5,6 mg/l, mens der i øverste filter blev målt iltindhold mellem 0,26 og 11 mg/l. Som forventet er iltindholdet lavere i det dybereliggende grundvand. Der er fortsat ikke en faldende tendens for iltindholdet i de næstøverste filtre, så det dybereliggende grundvand i de næstøverste filtre er ikke påvirket af nedbrydning fra afisningsmidler. Overordnet ses en svag stigning fra 2012 til Dog er iltniveauet i B2 faldet kraftigt i 2014, som i det øverste filter. 20. april 2015 Side 12 af 28

14 Aarhus Lufthavn A/S Grundvandsmonitering 2014 DGE sag S I nedenstående figur 5.4 er indholdet af ilt i de næstøverste filtre afbildet i perioden 2002 til ,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 B1 F3 B2 F3 B3 F3 B4 F3 B12 F3 D2 F3 0, Figur 5.4: Iltindhold i grundvand (mg/l) fra de næst øverste filtre målt om efteråret i alle boringer siden Redox forhold Det skal bemærkes, at redox forholdene hovedsageligt er bestemt af områdets jordtyper. Det skal også bemærkes, at en sonde til måling af redox ikke kan kalibreres, men der kan kun angives en afvigelse fra mellem kalibreringsvæske og sondens værdi, og denne afvigelse er absolut ikke konstant ved forskellige redox værdier. Det er samtidig vigtigt, at boringens filterlængde er kort. I forbindelse med prøvetagning er der målt redox-potentiale i alle filtre til understøtning af de målte iltindhold. Som ved moniteringsrunden i 2014 ses der ingen entydig sammenhæng mellem iltindholdet og redox-potentialet i de øverste filtre i perioden. 20. april 2015 Side 13 af 28

15 Aarhus Lufthavn A/S Grundvandsmonitering 2014 DGE sag S I figur 5.5 ses feltmålinger af redox-potentialet i grundvand fra de øverste filtre i 11 års moniteringsperioden fra 2002 til B1 F4 B2 F4 B3 F4 B4 F4 B5 F1 B6 F1 B8 F1 B9 F1 B10 F1 B11 F1 B12 F4 D2 F4 Figur 5.5: Redox-potentialet målt i felten i grundvand fra de øverste filtre i alle boringer siden Ved moniteringen 2014 er der målt redox potentiale på mellem +159 og -126 mv. I boringer B3, B5, B6, B9 og B10, hvor der er målt iltindhold under 4 mg/l, ses der kun lavt redox-potentiale i boring B3, B5 og B6. I boring B5 ved opsamlingsbassinet er der registreret et kraftigt fald i redox-potentiale fra 170 mv i 2011 til -166 mv i Her er der i samme periode påvist stabilt lave iltindhold på mellem 0,4-1,0 mg/l. I har dette kraftige fald dog ændret til en pæn stigning. Der ses fortsat ingen entydig sammenhæng mellem iltindholdet og redoxpotentialet i de øverste filtre ved målingerne i Ammonium, nitrat og total-fosfor Ammonium I figur 5.6 er indholdet af ammonium i grundvandet fra de øverste filtre afbildet i 12 års perioden. Der er ikke fastsat kravværdier for indhold af ammonium i grundvand. 20. april 2015 Side 14 af 28

16 Aarhus Lufthavn A/S Grundvandsmonitering 2014 DGE sag S Normalværdien for ammonium i området er i drikkevandsatlasset angivet til mellem 0,1 og 0,2 mg/l. Fra og med moniteringen i september 2011 er indhold af ammonium i grundvand de øverste filtre mellem 0,0 og 0,19 mg/l, og dermed på niveau med det naturlige baggrundsniveau. Dette lave niveau er fortsat frem til 2014 målingerne, bortset fra i boring B6 der har oplevet en kraftig stigning. 5,000 4,500 4,000 3,500 3,000 2,500 2,000 1,500 1,000 0,500 0, B1 F4 B2 F4 B3 F4 B4 F4 B5 F1 B6 F1 B8 F1 B9 F1 B10 F1 B11 F1 B12 F4 Figur 5.6: Ammoniumindhold (mg/l) i grundvand fra de øverste filtre målt om efteråret i alle boringer siden Langs hovedbanen, B1-B4, D2 og B11 Som det ses af figur 5.6 har indhold af ammonium i grundvandet ved boring B11 (placeret ved nedsivningsfaskine for hovedbane overfladevand) været meget højt og varieret kraftigt over tid, men dog faldende gennem den 12 årige moniteringsperiode. Denne udvikling af ammonium i B11 kan sandsynligvis tilskrives den tidligere anvendelse (stoppet for 11 år siden) af kvælstofbaserede urea som afisningsmiddel, idet ammonium og nitrat er nedbrydningsprodukter. Det ses også, at urea påvirkningen af området omkring B11 synes tilendebragt i de sidste par år. Indholdet af ammonium er generelt faldet fra over 4,5 mg/l i 2003 til 0,05 mg/l i I oktober 2014 er indholdet af ammonium med 0,055 mg/l i B11 på baggrundsniveau Nitrat I nedenstående figur 5.7 er indholdet af nitrat i grundvand i de øverste filtre afbildet i 10 års perioden. Der er fastsat en kravværdi på 60 mg/l for indhold af nitrat i grundvandet under området hvor lufthavnen udsprøjter fra opsamlingsbassinet i sommerhalvåret. I oktober 2014 er der målt indhold af nitrat mellem 0,65 og 18 mg/l. 20. april 2015 Side 15 af 28

17 Aarhus Lufthavn A/S Grundvandsmonitering 2014 DGE sag S Som ved moniteringen af det øverste grundvand i september 2013 er nitratindholdet også i 2014 generelt stabilt og på lave niveauer, som stort set kun kan forklares med naturligt forekommende forhold. 160,0 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0, B1 F4 B2 F4 B3 F4 B4 F4 B5 F1 B6 F1 B8 F1 B9 F1 B10 F1 B11 F1 B12 F4 Figur 5.7: Indhold af nitrat i grundvand fra de øverste filtre målt om efteråret i alle boringer siden Referenceboring, B12 Den højeste koncentration er målt i boring B12, hvilket kan tilskrives driften af nærliggende landbrugsarealer uden for lufthavnen. Samme type påvirkning er sandsynligvis også tilfældet ved boring B Fosfor I nedenstående figur 5.8 er indholdet af fosfat i grundvand i de øverste filtre afbildet i 12 års perioden. Der er fastsat en kravværdi på 0,30 mg/l for indhold af fosfor i grundvandet. I oktober 2014 er målt indhold af total-fosfor på mellem 0,04 og 0,41 mg/l. Ved den tidligere brug af acetat-baserede afisningsmidler kan der være nedsivet fosfor til grundvandet idet kaliumfosfat er et tilsætningsstof til afisningsmidlet. Der kan også tænkes andre kilder til fosfor i grundvandet, herunder fra driften af de nærliggende landbrugsarealer. Som i september 2013 er fosfat-indholdet i det øverste grundvand generelt stabilt og på lave niveauer. 20. april 2015 Side 16 af 28

18 Aarhus Lufthavn A/S Grundvandsmonitering 2014 DGE sag S ,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, B1 F4 B2 F4 B3 F4 B4 F4 B5 F1 B6 F1 B8 F1 B9 F1 B10 F1 B11 F1 B12 F4 D2 F4 Figur 5.8: Indhold af total-fosfat i grundvand fra de øverste filtre målt om efteråret i alle boringer siden Langs hovedbanen, B1-B4, D2 og B11 Indholdet af total-fosfor har ligget højt i boring B11 langs hovedbanen og udsving har fulgt samme mønster som ses i B11 for ammonium. Siden september 2011 er niveauet ved B11 som i øvrige boringer. Ved opsamlingsbassin, B5 og B6 Gennem 12 års perioden har indholdet af total-fosfor ligget meget lavt i boring B5, men der ses lokale toppe i 2003 og igen i september 2011 (samme variationer som ved indhold af ammonium). Indholdet er dog faldet igen i september 2012 til under kravværdien, og siden har niveauet ligget under kravværdien. Der antydes samme mønster, men med mere afdæmpet udsving, for indhold af total-fosfor i B5 som der ses i B11 undtaget siden september 2010, hvor der ses stigning i B5, men ikke i B11. I boring B6 er der i 2014 målingen kommet en pludselig stigni0,41 mg/l hvilket er over kravværdien. Der er ingen umiddelbar forklaring på denne stigning, men der kan som ved målingen i B5 i 2011 være tale om en kortvarig og midlertidig stigning. 5.4 Natrium, kalium og magnesium Kalium, som tilføres grundvandet fra de tidligere anvendte acetat-baserede afisningsmidler, og også fra de nu anvendte formiat-baserede afisningsmidler - samt fra almindeligt vejsalt - vil i jorden ionbytte med calcium, magnesium og til dels også natrium, hvorved kalium vil tilbageholdes i jorden. Ionbytningen vil resultere i 20. april 2015 Side 17 af 28

19 Aarhus Lufthavn A/S Grundvandsmonitering 2014 DGE sag S højere indhold af calcium og magnesium i grundvandet. Hvis ionbytningskapaciteten er opbrugt vil indholdet af kalium også stige i grundvandet Natrium I nedenstående figur 5.10, er indholdet af natrium i grundvandet i de øverste filtre afbildet for 12 års perioden. Ved moniteringen i 2014 er der målt indhold af natrium på mellem 4,2 og 76 mg/l. Der er fastsat en kravværdi på 20 mg/l for indhold af natrium i grundvand. Ved opsamlingsbassin, B5 og B6 Der ses varierende indhold af natrium i B5 ved opsamlingsbassin, men der ses ikke en direkte sammenhæng med det større forbrug af afisningsmidler i vinteren 2010/11 idet indholdet er stigende fra 2006 frem til den hårde vinter 2010/11, hvor efter indholdet i grundvandet ved B5 falder. Stigningen i natriumindhold er størst efter den milde vinter 2008/09, hvor der kun blev anvendt en lille mængde afisningsmidler. Efter at niveauet af natrium de seneste 2 år har ligget under kravværdien ses der i 2013 igen en stigning til over kravværdien. Der ses ingen påvirkning af den længere nedstrøms placeret boring B6. Referenceboring, B12 Grundvandet ved B12 er kraftigt påvirket af natrium, og det antages at skyldes den nære beliggehed til offentlig vej, hvor der benyttes vejsalt. Der ses også en stigning i indhold ved denne boring efter vinteren 2010/11. Der sås næsten samme variationer af natrium-indhold i boring B12 og B5 - hvorfor boring B5 også kunne tænkes at være påvirket af nærtliggende offentlig vej. Ved målingen i 2014 er natriumindholdet i B5 dog igen under kravværdien, hvorimod indholdet i B12 fortsætter en svag stigning noget over kravværdien. 20. april 2015 Side 18 af 28

20 Aarhus Lufthavn A/S Grundvandsmonitering 2014 DGE sag S B1 F4 B2 F4 B3 F4 B4 F4 B5 F1 B6 F1 B8 F1 B9 F1 B10 F1 B11 F1 B12 F4 D2 F4 Figur 5.10: Indhold af natrium i grundvand fra de øverste filtre målt om efteråret i alle boringer siden Kalium I figur 5.11 er indholdet af kalium i grundvand fra de øverste filtre i alle boringer afbildet for 12 års perioden. I oktober 2014 er der målt indhold af kalium mellem ca. 0,44 og 4,6 mg/l. Den højeste koncentration er målt i boring B12 (placeret tæt på offentlig vej, hvor der anvendes vejsalt). Der er fastsat en kravværdi på 5 mg/l for indhold af kalium i grundvand. 20. april 2015 Side 19 af 28

21 Aarhus Lufthavn A/S Grundvandsmonitering 2014 DGE sag S B1 F4 B2 F4 B3 F4 B4 F4 B5 F1 B6 F1 B8 F1 B9 F1 B10 F1 B11 F1 B12 F4 D2 F4 Figur 5.11: Indhold af kalium i grundvand fra de øverste filtre målt om efteråret i alle boringer siden Ved opsamlingsbassin, B5 og B6 Der ses store udsving i indhold af kalium i grundvandet ved B5, men der har gennem perioden været en faldende tendens frem til Herefter ses udsving omkring kravværdien. Udsving følger de observerede udsving i indhold af natrium i boringen. Der ses ingen påvirkning med kalium af den længere nedstrøms placeret boring B6. Referenceboring, B12 Der ses også højt, men stabilt indhold i denne boring omkring kravværdien. Niveauet tilskrives påvirkning af vejsalt fra den offentlige vej Magnesium I nedenstående figur 5.11 er indholdet af magnesium i grundvand i de øverste filtre afbildet i 12 års perioden. Der er fastsat en kravværdi på 20 mg/l for indhold af magnesium. Alle værdier i perioden ligger langt under kravværdien. Alle prøver fra de næst øverste filtre overholder også kravværdien i Referenceboring, B12 Magnesium indholdet i B12 ligger over niveauet i lufthavnens øvrige moniteringsboringer gennem hele perioden. Dette tilskrives, at boringen ligger tæt på den offentlige vej hvor der anvendes vejsalt. Niveauet for magnesium har ligget nogenlunde stabilt i B12 siden april 2015 Side 20 af 28

22 Aarhus Lufthavn A/S Grundvandsmonitering 2014 DGE sag S B1 F4 B2 F4 B3 F4 B4 F4 B5 F1 B6 F1 B8 F1 B9 F1 B10 F1 B11 F1 B12 F4 D2 F4 Figur 5.11: Indhold af magnesium (mg/l) i grundvand fra de øverste filtre målt om efteråret i alle boringer i perioden. 5.5 Ionbytning Som nævnt overfor ses på ionbytnings balancen for at vurdere om kapaciteten opbruges ved belastning af grundvandet med kalium som følge af nedsivning af formiat-baserede produkter afisningsmidler. Normal angives ionbytningsaktivitet ved et natrium/chlorid (Na/Cl) forhold mellem 0,9-1,2. Historisk har Aarhus Lufthavn dog benyttet værdien 1,4 som tegn på ionbyttet grundvand, for at tage højde for måleusikkerheder. I nedenstående figur 5.12 angives den beregnede ionbytning mellem kalium og natrium i grundvand i de øverste filtre for 12 års perioden. 20. april 2015 Side 21 af 28

23 Aarhus Lufthavn A/S Grundvandsmonitering 2014 DGE sag S ,00 4,50 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0, B1 F4 B2 F4 B3 F4 B4 F4 B5 F1 B6 F1 B8 F1 B9 F1 B10 F1 B11 F1 B12 F4 D2 F4 Figur 5.12: Ionbytning i grundvand fra de øverste filtre i alle boringer siden Langs hovedbanen, B1-B4, D2 og B11 Der ses tegn på ionbytning med natrium/chlorid forhold højere end 1,4 i B11, hvor der gennem hele 12 års perioden har været tegn på ionbyttet tilstand i grundvandet. Der har desuden i B3 over de seneste år været en svag tendens mod ionbyttet grundvand. Ved opsamlingsbassin, B5 og B6 Ved prøven fra september 2012 ses meget kraftig stigning i natrium/chlorid forhold ved B5, dette skyldes, at der er målt et meget lavt indhold af chlorid (4,5 mg/l mod normal en størrelsesorden 10 gange højere). Sammenlignelige lave chlorid værdier er bestemt i prøven fra hhv. august 1999 (4,9 mg/l) og september 2006 (8,2 mg/l), og igen ved nærværende måling i Laboratoriet har kontrolleret rå-data for værdien i september 2012, og har ikke fundet afvigelser i bestemmelsen. Det blev i 2013 antaget som en analysefejl, men da målingen fra 2014 viser samme kraftige stigning, må det antages at repræsentere virkeligheden. Der ses også en svagt øget ionbytning i den længere nedstrøms placerede boring B6 i prøverne udtaget efter de tre år. 5.6 Karbonatsystemet Ligevægtsforskydninger i karbonatsystemet kan afspejle både ændringer i nedbrydningen af organisk stof i grundvandet og ændringer i grundvandsmagasinets bufferkapacitet. Ligevægt kan beregnes ud fra grundvandets ph og indhold af calcium og hydrogenkarbonat /3/. 20. april 2015 Side 22 af 28

24 Aarhus Lufthavn A/S Grundvandsmonitering 2014 DGE sag S Calcium I nedenstående figur 5.13 angives indholdet af calcium i grundvand fra de øverste filtre for 12 års perioden. Ved moniteringen i 2014 er der målt indhold af calcium mellem 16 og 75 mg/l. Den højeste koncentration er målt i boring B6. Der ses ingen klare tendenser i ændringer af calcium-indholdet i de seneste 12 år. Sammenholdt med indholdet af bikarbonat er der ikke tydelige tegn på, at undergrundens bufferkapacitet er opbrugt B1 F4 B2 F4 B3 F4 B4 F4 B5 F1 B6 F1 B8 F1 B9 F1 B10 F1 B11 F1 B12 F4 D2 F4 Figur 5.13: Indhold af calcium (mg/l) i grundvand fra de øverste filtre målt i efteråret i alle boringer siden Ved opsamlingsbassin, B5 og B6 Ved moniteringen i 2012 var indholdet af calcium i grundvandet fra boring B5 faldet til ca. ¼ del af niveauet 2 år tidligere, hvilket indikerede lavere bufferkapacitet, hvilket var sammenfaldende med faldene koncentrationer af bikarbonat i boringen, jf. figur 5.2. I 2013 steg indholdet kraftigt tilbage til det oprindelige niveau, for igen i 2014 at falde til det hidtil laveste niveau. Boring B6 har ligget stabilt gennem hele moniteringsperioden omkring mg/l. Det bemærkes, at udviklingen for calcium i boring B5 er sammenlignelig med udviklingen i boringen af en række andre komponenter fundet i vejsalt - fx magnesium og natrium. Der ses ikke sammenfalden variationer mellem B5 og den længere nedstrøms placeret boring B6, så en eventuelt lavere bufferkapacitet i B5 rækker ikke nedstrøms til B april 2015 Side 23 af 28

25 Aarhus Lufthavn A/S Grundvandsmonitering 2014 DGE sag S Kalkmætningsindeks På baggrund af vandets surhedsgrad og indhold af kalkkomponenter (calcium, magnesium og hydrogenkarbonat) kan det beregnes om grundvandet er kalkfældende. Meget væsentlige forskydninger i forvitringsindekset kan derudover være tegn på, at magasinets calciumpulje (bufferkapacitet) er ved at være opbrugt, bl.a. som følge af ionbytning /3/. Ved moniteringsrunderne har der generelt været konstateret aggressivt kuldioxid i boring B1 og B12. Resultaterne er som forventeligt i overfladenært grundvand. Grundvandet i øverste filtre i de øvrige boringer er enten i ligevægt med kalk eller svagt kalkfældende. I nedenstående figur 5.14 er kalkmætningsindekset afbildet for 12 års perioden. 9,30 9,10 8,90 8,70 8,50 8,30 8,10 7,90 7,70 7, B1 F4 B2 F4 B3 F4 B4 F4 B5 F1 B6 F1 B8 F1 B9 F1 B10 F1 B11 F1 B12 F4 D2 F4 Figur 5.14: Kalkmætningsindeks i grundvand fra de øverste filtre målt om efteråret siden Værdier over rød steg angiver aggressivt kuldioxid. 5.7 Triazoler I nedenstående figur 5.15 og 5.16 er indholdet af tolyltriazol og benzotriazol i grundvand i de øverste filtre afbildet i perioden Der er ikke fastsat en kravværdi for indhold af triazoler i grundvand, men det er krav om årlig analyse for indhold af triazoler i boringerne B5, B6, B8, B10 og B11. Indholdet er triazoler i grundvandsprøverne er generelt faldende igennem moniteringsperioden i alle boringer siden brugen af dem blev udfaset for år siden. Ved moniteringen i 2014 er målt indhold af triazol på mellem detektionsgrænsen <0,1 og 0,47 mg/l. 20. april 2015 Side 24 af 28

26 Aarhus Lufthavn A/S Grundvandsmonitering 2014 DGE sag S ,5 3 2,5 2 1,5 1 B5 F1 B6 F1 B8 F1 B9 F1 B10 F1 B11 F1 0, Figur 5.15: Indhold af tolyltriazol (mg/l) i grundvand fra de øverste filtre målt om efteråret i udvalgte boringer siden Nedenstående figur 5.16 viser indhold af benzotriazol i udvalgte boringer siden Ved moniteringen i oktober 2014 er der målt indhold under detektionsgrænsen. Udviklingstendensen i koncentration af benzotriazol er som forventet fortsat faldende. 20. april 2015 Side 25 af 28

27 Aarhus Lufthavn A/S Grundvandsmonitering 2014 DGE sag S ,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 B5 F1 B6 F1 B8 F1 B9 F1 B10 F1 B11 F1 0, Figur 5.16: Indhold af benzotriazol (mg/l) i grundvand fra de øverste filtre målt om efteråret i udvalgte boringer siden april 2015 Side 26 af 28

28 Aarhus Lufthavn A/S Grundvandsmonitering 2014 DGE sag S KONKLUSION Kontrollen af grundvand i 2014 ved Aarhus Lufthavn a/s har vist at der er ilt tilstede i grundvandsmagasinet i det øverste grundvand, og en biologisk omsætning af afisningsmidler kan derfor pågå. Niveauet af iltindhold i både det øverste og dybereliggende grundvand i de næstøverste filtre er stort set stagneret siden målingerne i Grundvandskvaliteten i moniteringsboringerne er generelt ikke forringet i forhold til grundvandkvaliteten under det omkringliggende landbrugsland og den vandkvalitet, der ses i den tidligere foreslåede referenceboring B1. Baseret på den 12 års moniteringsperiode kan det fastslås, at der ikke er resultater som indikerer, at lufthavnens drift i perioden synderligt har påvirket sammensætningen af grundvandet kemi. Måleresultater i boringerne B5, B11 og B12 afviger i 12 års perioden fra måleresultaterne i de øvrige moniteringsboringer, afvigelserne i de tre boringer henføres ikke til lufthavnens drift, men skyldes tilsyneladende lokale forhold ved boringen (terrænnær filtersætning), nærtliggende offentlige veje eller landbrugsarealer. Tidligere lufthavnsdrift har dog resulteret i indhold af triazoler i grundvandet under lufthavnen, men brugen af denne type afisningsmidler er stoppet for over 10 år siden, og koncentrationen af triazoler i grundvandsprøverne udtaget i 2012 er faldet til tæt på detektionsgrænsen. Med denne årsrapport er der et datagrundlag for vurdering af grundvandet under lufthavnen gennem en 12 år lang moniteringsperiode. På grundlag af dette program bør det nuværende moniteringsprogram revideres, da der er usikkerheder om områdets geologi og hydrogeologiske forhold. Der er filtre som ikke er placeret korrekt i forhold til grundvandsspejlet, og boringernes kote og placering bør kontrolleres. Disse forhold kan alle påvirke validiteten af moniteringsresultaterne. En vurdering og afklaring af disse spørgsmål bør derfor indgå i forbindelse med opstilling af et mere korrekt og målrettet moniteringsprogram for grundvandet under lufthavnen. 20. april 2015 Side 27 af 28

29 Aarhus Lufthavn A/S Grundvandsmonitering 2014 DGE sag S REFERENCER /1/ Århus Amt, 1999: Nedsivningstilladelse Århus lufthavn. /2/ Århus Amt, Tillæg til miljøgodkendelse af Århus lufthavn, omfattende kontrolprogram for grundvand og overfladevand, 5. september /3/ Aarhus Lufthavn a/s, 2011: Overvågning af grundvand 2011, Rambøll A/S, april /4/ Aarhus Lufthavn a/s 2013: Grundvandsmonitering 2012, DGE Miljø og Ingeniørfirma A/S 8 BILAGSFORTEGNELSE Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Oversigtskort Borejournaler Analyserapporter fra Eurofins Miljø A/S Sammenstilling af analyseresultater 20. april 2015 Side 28 af 28

30 BILAG 1

31

32 BILAG 2

33 Dybde Forsøgsresultater Kote Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder 4 3 DVR90 +22,96 m SAND, rødt klæg, stenet, rødt SAND: STEN, gråt SAND: STEN SAND: STEN LER, stenet, gråt W (%) B1 Fortsættes Pejlerør: 1: Filterdimension 125mm Pejlerør: 2: Filterdimension 125mm Pejlerør: Boremetode: 3: Filterdimension Ukendt 125mm Pejlerør: Koordinatsystem: 4: Filterdimension UTM32E89 125mm X: Y: Plan: Sag: Århus Lufthavn -Monitering af forureningsdata Boret af: PC Dato: Bedømt af: DGU-Nr.: B1 Boring: Udarb. af: Kontrol: Godkendt: Dato: Bilag: GeoGIS Lufthavn - PSTGDK :05: Boreprofil S. 1/5

34 Dybde Forsøgsresultater Kote Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder 4 DVR90 +23,06 m SAND, mørkt SAND, rødt SAND, gråt, GRUS og STEN SAND, fedtet, gråt W (%) B3 Fortsættes Sag: Pejlerør: 1: Filterdimension 125mm Pejlerør: 2: Filterdimension 125mm Pejlerør: Boremetode: 3: Filterdimension Tørboring uden 125mm foring Pejlerør: Koordinatsystem: 4: Filterdimension UTM32E mm X: Y: Plan: Århus Lufthavn -Monitering af forureningsdata Boret af: PC Dato: Bedømt af: DGU-Nr.: B3 Boring: Udarb. af: Kontrol: Godkendt: Dato: Bilag: GeoGIS Lufthavn - PSTGDK :58: Boreprofil S. 1/5

35 Dybde Forsøgsresultater Kote Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder Fortsat SAND, fedtet, gråt LER, klæget, gråt LER LER LER LER SAND, fedtet, gråt W (%) B3 Fortsættes Sag: Pejlerør: 1: Filterdimension 125mm Pejlerør: 2: Filterdimension 125mm Pejlerør: Boremetode: 3: Filterdimension Tørboring uden 125mm foring Pejlerør: Koordinatsystem: 4: Filterdimension UTM32E mm X: Y: Plan: Århus Lufthavn -Monitering af forureningsdata Boret af: PC Dato: Bedømt af: DGU-Nr.: B3 Boring: Udarb. af: Kontrol: Godkendt: Dato: Bilag: GeoGIS Lufthavn - PSTGDK :58: Boreprofil S. 2/5

36 Dybde Forsøgsresultater Kote Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder Fortsat SAND, gråt W (%) B3 Fortsættes Sag: Pejlerør: 1: Filterdimension 125mm Pejlerør: 2: Filterdimension 125mm Pejlerør: Boremetode: 3: Filterdimension Tørboring uden 125mm foring Pejlerør: Koordinatsystem: 4: Filterdimension UTM32E mm X: Y: Plan: Århus Lufthavn -Monitering af forureningsdata Boret af: PC Dato: Bedømt af: DGU-Nr.: B3 Boring: Udarb. af: Kontrol: Godkendt: Dato: Bilag: GeoGIS Lufthavn - PSTGDK :58: Boreprofil S. 3/5

37 Dybde Forsøgsresultater Kote Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder Fortsat SAND, gråt, STEN SAND, gråt, GRUS: STEN og lersriber LER, hårdt, gråt m. kalk LER W (%) B3 Fortsættes Sag: Pejlerør: 1: Filterdimension 125mm Pejlerør: 2: Filterdimension 125mm Pejlerør: Boremetode: 3: Filterdimension Tørboring uden 125mm foring Pejlerør: Koordinatsystem: 4: Filterdimension UTM32E mm X: Y: Plan: Århus Lufthavn -Monitering af forureningsdata Boret af: PC Dato: Bedømt af: DGU-Nr.: B3 Boring: Udarb. af: Kontrol: Godkendt: Dato: Bilag: GeoGIS Lufthavn - PSTGDK :58: Boreprofil S. 4/5