Syddjurs Kommune Hovedgaden Rønde. Att: Lene Thulsted Nielsen, Civilingeniør. Via til

Transkript

1 Højbjerg, den 19. april 2013 Syddjurs Kommune Hovedgaden Rønde Att: Lene Thulsted Nielsen, Civilingeniør Via til Partshøring i forbindelse med udkast til nedsivningstilladelse Aarhus Lufthavn a/s, Ny Lufthavnsvej 24, Kolind På vegne af virksomheden Aarhus Lufthavn a/s ved Driftschef Lars Holm Madsen fremsendes hermed virksomhedens udtalelser, kommentarer og supplerende oplysninger til udkastet til nedsivningstilladelse gældende for Aarhus Lufthavn a/s. Der er i de medsendte kommentarer flere afklarende forhold, hvorom virksomheden gerne vil indgå i en teknisk dialog med Syddjurs Kommune og dermed bidrage til udfærdigelse af de mest hensigtsmæssige vilkår og beskrivelser for grundvandsbeskyttelse og monitering. Vi ser frem til et godt samarbejde herom. Med venlig hilsen Per Reimann Salgsdirektør, geolog Direkte/mobil: per@dge.dk DGE Miljø- og Ingeniørfirma a/s Jelshøjvænget Højbjerg

2 18. april 2013 S per NOTAT SAG : Aarhus Lufthavn a/s, revurdering af nedsivningstilladelse EMNE : Udtalelse og kommentarer ved partshøring REKVIRENT : Aarhus Lufthavn a/s, Ny Lufthavnsvej 24, Kolind

3 1 INDLEDNING Syddjurs Kommune har udarbejdet et udkast, dateret 27. februar 2013, til revurdering af nedsivningstilladelsen for Aarhus Lufthavn a/s. I henhold til forvaltningsloven foretages en partshøring, hvor der gives mulighed for at komme med en udtalelse, supplere med oplysninger eller korrigere fejlagtige oplysninger. Nærværende notat indeholder udtalelser, indsigelser og kommentarer fra virksomheden Aarhus Lufthavn a/s til udkastet for nedsivningstilladelsen gældende for Aarhus Lufthavn a/s, dateret 27. februar I 2002 fik Aarhus Lufthavn a/s godkendt et tillæg til miljøgodkendelsen og nedsivningstilladelsen fra Tillægget er dateret den 5. september 2002 og omfatter godkendelse af et nyt kontrolprogram for grundvand og overfladevand i vilkår O6. Potentielle forureningskilder af grundvandet er de stoffer, der anvendes til isbekæmpelse på hovedbane, rullevej og fly samt vejsalt på øvrige befæstede arealer med færdsel. Der nedsives ikke længere vand fra brandslukningsøvelser. Aarhus Lufthavn a/s fremsender 13. juni 2007 ansøgningsmateriale om revision af kontrolprogram for grundvandsovervågning samt løsningsforslag til lavt iltindhold. Det skal bemærkes, at det i 2007 fremsendte ansøgningsmateriale i mellemtiden er forældet, hvor virksomheden siden da, med baggrund fra indhentede erfaringer siden 2007, har ændret holdning til flere af de miljømæssige metoder der benyttes i virksomheden, og dermed også til de dengang foreslåede vilkår. Væsentligste to ønsker til ændringer omfatter samt bortskaffelse af opsamlet overfladevand fra forpladsen ved ledning til Borum Bæk i stedet for som i øjeblikket ved nedsivning på nedsivningsareal efter udsprøjtning at der på grundlag af den 10 års lange moniteringsperiode opstilles et mere korrekt og målrettet program for grundvandsmoniteringen under lufthavnen. Der er påpeget en del usikkerheder om områdets geologi og hydrogeologiske forhold er korrekt beskrevet. Endvidere kan der stilles spørgsmål ved, om filtrene er placeret korrekt i forhold til niveau af grundvandsspejlet i flere boringer, om boringernes placering er korrekt samt om der er korrekt kote-sætning af boringer og filtre. Disse forhold påvirker validiteten af moniteringsresultaterne, så en vurdering og afklaring af disse spørgsmål skal indgå i forbindelse med opstilling af et mere korrekt og målrettet moniteringsprogram for grundvandet under lufthavnen. Der er i de efterfølgende kommentarer flere afklarende forhold, hvorom virksomheden gerne vil indgå i en teknisk dialog med Syddjurs Kommune og dermed bidrage til udfærdigelse af de mest hensigtsmæssige vilkår og beskrivelser for grundvandsbeskyttelsen og -overvågningen. 18. april 2013 Side 2 af 13

4 1.1 Kommentarer Nedenstående gennemgås virksomhedens kommentarer til udkastet for revurdering af miljøgodkendelserne. Med henvisning til udkastet er kommentarerne inddelt med angivelse af sidetal, afsnit og vilkår nummer. Side 6/ Indretning og drift Vilkår 7 Aarhus Lufthavn a/s mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at fastsætte et maksimalt forbrug af afisningsmidler, hvilket vil kunne resultere i begrænsning af trafiksikker drift, og finder derfor at vilkåret skal udgå. Side 6/ Grundvand Miljøtilladelser for sammenlignelige jyske lufthavne indeholder heller ikke mængdebegrænsninger af afisningsmidler. Natrium-formiat-baseret Aviform-S og kalium-formiat-baseret Aviform-L50 anvendes til baneafisning. Betegnelserne S og L angiver henholdsvis Solid og Liquid. De to produkter anvendes under forskellige betingelser for at optimere isbekæmpelsen med lavest mulige forbrug af produktet. Disse betingelser er bl.a. vejrafhængige, og det er således ikke muligt at vælge hvilket produkt, der skal benyttes. Vilkår 11 Vilkår 18 Virksomheden gør opmærksom på, at det nye sikkerhedshegn omkring lufthavnen ikke definerer lufthavnsområdet, og at udsprøjtningsarealet ikke er omfattet af sikkerhedshegnet. Aarhus Lufthavn a/s finder det ikke relevant at udtage vandprøver fra opsamlingsbassinet til kemisk analyse for BTEX, totalkulbrinter og mineralsk olie. Overfladevandet i opsamlingsbassinet kommer fra forpladsen, hvor de parkerede fly absolut ikke drypper olie eller lignende produkter. Hvis der forekommer spild af kulbrinter på forpladsen skal der foretages afværgeforanstaltninger ved væskespild i henhold til virksomhedens interne Miljøhåndbog. Endvidere er der sandfang og olieudskiller ved forsinkelsesbassinet inden udløb, så udledning af kulbrinter vil ikke kunne forekomme. Vilkåret bør udgå. 18. april 2013 Side 3 af 13

5 Vilkår 21 Egenkontrollen for grundvand 2012 viser, at kravværdierne er overholdt for alle parametre og stoffer med undtagelse af natrium og kalium i referenceboring B12, som vurderes at være påvirket af drift af nærliggende landbrugsarealer samt af vejsalt fra den nærliggende offentlige Stabrandvej. Ved moniteringen i september 2012 er der målt iltindhold i grundvand fra de øverste filtre mellem 0,43 og ca. 11 mg/l. Selv i de boringer, hvor der er målt lavest iltindhold er der stadig ilt nok tilstede i grundvandet til biologisk aktivitet (nedbrydning). Der er fortsat ikke en faldende tendens for iltindholdet i de næstøverste filtre, så det dybereliggende grundvand synes ikke under påvirkning fra nedbrydning af afisningsmidler. Baseret på måleresultaterne i den 10 års moniteringsperiode kan det fastslås, at der ikke er resultater som indikerer, at lufthavnens drift i perioden synderligt har påvirket sammensætningen af grundvandets kemi. Tidligere lufthavnsdrift har dog resulteret i indhold af triazoler i grundvandet under lufthavnen, men brugen af denne type afisningsmidler er stoppet for over 10 år siden, og koncentrationen af triazoler i grundvandet er faldet til tæt på detektionsgrænsen. Grundvandsprogrammet gennemføres for at monitere kort- og langtidseffekterne af tre driftsmetoder: Baneafisning: I lighed med andre danske lufthavne anvender virksomheden produkterne Aviform-S og Aviform-L50 til baneafisning. Betegnelserne S og L angiver henholdsvis Solid og Liquid. Efter udfasning af urea-baseret produkter til baneafisning for mere end 15 år siden anvendes der nu kun (natrium-formiat-baseret) Aviform-S (NaCOOH) og (kalium-formiat-baseret) Aviform-L50 (Ka- COOH). NaCOOH nedbrydes under forbrug af ilt til henholdsvis Na+ (1 kg NaCOOH frigiver 331 g natrium) og myresyre (en salt, COOH-), der igen nedbrydes til vand og kuldioxid og på samme måde nedbrydes KaCOOH til K+ (1 kg KaCOOH frigiver 233 g kalium) og myresyre, som også igen nedbrydes til vand og kuldioxid. Det teoretiske forbrug af ilt ved nedbrydning af de to produkter er henholdsvis 0,12 g O2/g og 0,095 g O2/g. Sorptionsforholdene og jordens kapacitet over for tilbageholdelse af positive ioner har betydning for hastigheden, hvormed udvaskningen 18. april 2013 Side 4 af 13

6 af kalium og natrium ionerne sker til grundvandet. Processen vil normalt tage mange år fra stoffet forlader jordmatricen (efter at der er indtrådt steady-state i den øverste jordmatrice). Grundvandsmoniteringen bør omfatte monitering af stofferne natrium og kalium i boringerne B1, B2, B3, B4 og B10 samt iltindholdet ved korrekt placerede øvre filtre i moniteringsboringer langs hovedbanen. Der ses i den 10 års lange moniteringsperiode, at der er et ensartet lavt indhold af natrium og kalium i grundvandet under lufthavnen, undtaget i grundvandet ved enkelte moniteringsboringer, der er påvirket af vejsalt fra offentlig veje og omkringliggende landbrugsarealer. Ved moniteringen i september 2012 er der målt iltindhold i grundvand fra de øverste filtre mellem 0,43 og ca. 11 mg/l. Selv i de boringer, hvor der er målt lavest iltindhold er der stadig ilt nok tilstede i grundvandet til biologisk aktivitet (nedbrydning). Der er fortsat ikke en faldende tendens for iltindholdet i de næstøverste filtre, så det dybereliggende grundvand ses ikke påvirket fra nedbrydning af afisningsmidler. Måling af iltindhold i moniteringsboringernes øvre filtre anses for usikker, og måske værende mere afhængig af filtersætningen end af de reelt (højere) iltforhold i grundvandet. Det vurderes ikke relevant at måle ph i grundvandet fremover idet der er mange forskellige faktorer, der ikke har sammenhæng med udvaskning, som styrer ph værdien. Samtidig skal det bemærkes, at de sidste 10 års monitering af ph ikke viser tydelige generelle tendenser til stigende eller faldende ph værdier, og dermed synes ikke påvirket af afisningsaktiviteterne. Afisning af fly: I lighed med andre danske lufthavne anvender virksomheden to glykol-baserede produkter, Safewing MP I ECO Plus og Safewing MPII Flight DK til henholdsvis de-icing og anti-icing af startklare fly på forpladsen. I vinterhalvåret, hvor der potentielt foregår afisning af fly, opsamles overfladevandet fra forpladsen i opsamlingsbassinet. Det er virksomhedens vurdering, at glykol hovedsageligt afdamper fra forpladsens overflade inden afløb til opsamlingsbassinet. Fordampningen på pladsen fremmes i øvrigt ved, at der af arbejdsmæssige hensyn foretages spredning af overskydende væske fra isbekæmpelsen ved fejning af forpladsen (det udspreder, fortynder og forlænger eksponering af væsken for fordampning). Mængden af glykol som ledes til opsamlingsbassin sammen med overfladevandet vil derfor være meget minimalt. Ligeledes vil der foregå fordampning af eventuelle glykolrester fra opsamlingsbassinet. 18. april 2013 Side 5 af 13

7 Fra overfladevandet i opsamlingsbassinet har virksomheden foranstaltet to runder af kemisk analyse af vandprøver udtaget henholdsvis i april 2011 og maj 2012 for indhold af glykol samt natriumklorid og chlorid (kun i maj 2012). Der er analyseret for indhold af stofferne: Natriumklorid (NaCl) 0,005 % Klorid 31 mg/l Ethylenglykol <2,0 mg/l Propylenglykol <2,0 mg/l Diethylenglykol <4,0 mg/l Der er således ikke fundet koncentrationer af glykoler i opsamlingsbassinet over analysemetodens detektionsgrænse. Virksomheden foreslår derfor, at den nuværende procedure for bortskaffelse af overfladevand fra forpladsen ændres således, at efter afisningsperiodens ophør udtages vandprøve til kemisk analyse for indhold af glykoler og NaCl fra opsamlingsbassinet. Hvis der, som forventet, ikke ved analysen påvises indhold af glykoler og en NaCl koncentration under 0,4 g/l ledes vandet fra bassin gennem sandfang og olieudskiller til Borum Bæk med vandbremsning til maksimal vandføring på 40 l/sek. Isbekæmpelse på befæstede arealer: I lighed med andre danske lufthavne anvender virksomheden vejsalt på befæstede arealer, dvs. parkeringsarealer, fortove og offentligt tilgængelige tilkørselsveje, der benyttes af gående og til biltrafik afises med vejsalt efter behov i større eller mindre grad. Aarhus Lufthavn a/s ønsker endvidere også at anvende vejsalt på interne færdselsveje. Omfanget af brug af vejsalt (NaCl) til afisning er i sagens natur betinget af vejrliget, men beror også på den aktuelle anvendelse af de enkelte områder hvorfor virksomheden ikke ønsker begrænsning af trafiksikker drift i form af maksimalt årligt forbrug af vejsalt. Virksomheden finder, at den eneste måde at vurdere koncentrationen af NaCl i overfladevandet, der ledes til Borum Bæk, er gennem kvantitative beregninger. Kvantitativ beregning af saltkoncentrationen i det udledte overfladevand til Borum Bæk afhænger af mange antagelser og skøn, herunder nedbørsmængde, andelen af udspredt vejsalt, der føres med overfladevand (i litteraturen angives, mellem 10 og 20 % af det samlede vejsaltforbrug), mængden af overfladevand, der ledes til bækken, osv. De fleste af disse forhold er skønsmæssige, og virksomheden kender ikke de forudsætninger, der er benyttet ved beregningerne i 1999 af 18. april 2013 Side 6 af 13

8 Århus Amt og igen ved beregningerne ved nærværende udkast til tilladelse. Virksomheden ønsker disse forudsætninger oplyst for at kunne vurdere de antagelser og skøn, der ligger til grund for beregningerne. Analyser af overfladevand, der udledes til Borum Bæk fra Aarhus Lufthavn a/s, har på intet tidspunkt vist NaCl-koncentrationer i nærheden af en koncentration på 0,4 g/l NaCl. Grundvandsmonitering: Med en 10 års lang moniteringsperiode, med minimum en årligt monitering af grundvandet under lufthavnen, er der nu et godt datagrundlag for revidering af det nuværende moniteringsprogram og opstilling af et mere målrettet program for grundvandsmoniteringen under lufthavnen. Resultaterne af moniteringsperioden viser, at flere af de i perioden målte parametre ikke giver mulighed for éntydigt vurdering af grundvandsforholdene. Samtidig vurderes potentielle ændringer i grundvandets kemi at ville foregå over en lang tidsperiode, hvorfor frekvensen af monitering kan nedsættes uden at kvaliteten af programmet dermed nedsættes. Aarhus Lufthavn a/s foreslår, at grundvandskvaliteten overvåges ved, at virksomheden hvert andet år i september udfører grundvandsmonitering af stofferne natrium og kalium, kemisk iltbehov (COD) samt flygtige organiske syrer i boringerne B1, B2, B3, B4, B6, B8, B10 og D2 samt iltmætning ved korrekt placerede øvre filtre i moniteringsboringer langs hovedbanen. Disse moniteringsboringer giver mulighed for at overvåge eventuel påvirkning af det øvre grundvand fra afisningsmidlerne. Med samme frekvens udføres grundvandsmonitering i boring B6 for propylenglykol og COD. B6 er placeret nedstrøms opsamlingsbassinet og iltindholdet har været faldende i siden år 2000, hvilket der ikke umiddelbart kan gives en forklaring på. Der ses ikke påvirkning i indhold af natrium og kalium, og ændringerne i iltindhold synes derfor ikke at kunne tilskrives anvendelsen af baneafisningsmidler. Virksomheden foreslår, at der gennemføres en nærmere vurdering af iltforholdene i grundvandet ved B6. Det vurderes ikke, at monitering af boringerne B5, B11 og B12 resulterer i brugbare måleresultater for overvågning af grundvandskvaliteten under lufthavnen. Boringerne bør derfor helt udgå af moniteringsprogrammet. 18. april 2013 Side 7 af 13

9 Efter klarlægning af geologi og grundvandsforholdene omkring opsamlingsbassinet, herunder den lokale grundvandssænkning, vurderes behov for etablering af en ny filtersat boring til erstatning af B5 i dette område. Boringerne B8 og B9 er placeret i nedsivningsområdet, som virksomheden ønsker at stoppe brugen af. Der er ikke fundet måleresultater, som indikerer ændring af grundvandskvaliteten under dette område, bortset fra det faldende indhold af tolyltriazol og benzotriazol. Det foreslås, at ved monitering i 2018 udtages prøver for indhold af tolyltriazol og benzotriazol i boring B8 og B9. Det forventes, at boringerne herefter endeligt kan udgå af kontrolprogrammet. Vilkår 22 Vilkår 24 og 27 Der er ikke påvist glykoler over detektionsgrænsen i vand fra opsamlingsbassinet, hvorfor virksomheden ikke finder det relevant at analysere for indhold af glykoler og formiat i boring B5, B10 og B12. Aarhus Lufthavn a/s finder ikke, at virksomheden skal bekoste analyserer for andre komponenter end der kan relateres til virksomhedens drift. Begge vilkår bør udgå. Der har ikke været et spild i forbindelse med driften af Aarhus Lufthavn a/s, som kan relateres til en kulbrinteforurening af grundvandet ved boring B11. En kulbrinteforurening ved B11 må derfor henføres til tidligere arealanvendelse, og er derfor Aarhus Lufthavn a/s uvedkommende. Side 8/ Journalføring Vilkår 30 Der er ikke klart hvilket miljømæssigt formål det tjener, at virksomheden skal føre journal over start og stop for afisning. Ligeledes vil der være unødig administration uden et miljømæssigt formål ved krav om journalføring over tidspunkter for udsprøjtning af overfladevand samt registrering af udsprøjtet mængde. Det bemærkes samtidig, at virksomheden ikke længere ønsker at bortskaffe overfladevand fra forpladsen gennem udsprøjtning. Hele vilkåret bør udgå idet det administrative arbejde ikke har et miljømæssigt formål. Vilkår 32 Virksomheden ser ingen miljømæssig begrundelse for kravet om, at rapportering skal ske i foråret, og være afleveret senest den 1. maj. Den årlige rapportering må kunne inkluderes i virksomhedens øvrige rapportering til tilsynsmyndigheden, og derfor inkluderes i rapporten det følgende år. 18. april 2013 Side 8 af 13

10 Vilkåret bør derfor tilføjes: [.] tilsynsmyndigheden i hænde senest den 1. maj i det efterfølgende år sammen med virksomhedens øvrige rapportering. Vilkår 34 Se tidligere kommentar og vurdering af grundvandsmoniteringen. Side 9/ Sikkerhedsforanstaltninger Vilkår 36 Virksomheden har allerede i dag en intern Miljøhåndbog, hvor afsnit 8 beskriver forholdsregler ved væskespild, der omfatter følgende situationer: 1) brand i bygninger, 2) kemikalielagre, lækage, 3) olietanke, lækage, 4) olie spild, 5) gasudslip, 6) tankvogne, fly, lækage samt 7) brud på vandledning. Virksomheden finder det nødvendigt, at der indføres en operationel bagatelgrænse for dette vilkår, fx underretning af tilsynsmyndighed ved væskespild >50 l. Dette vil være en fortsættelse af hidtil praksis, hvor der i øvrigt ikke på virksomheden har været væskespild af den størrelsesorden. Side 10/24 3 Vurdering og bemærkninger Aarhus Lufthavn a/s ønsker at nedsivningstilladelsen tages op til fornyet vurdering, men virksomheden er ikke længere enig i de tidligere fremsendte tiltag. Virksomheden mener, at kontrolprogrammet kan reduceres væsentligt uden risiko for grundvandsressourcen, idet det 10 år lange kontrolprogram har tydeliggjort, at virksomhedens drift ikke synderligt har påvirket grundvandskvaliteten under lufthavnen. Undtagelse herfor er dog, at tidligere lufthavnsdrift har resulteret i indhold af triazoler i grundvandet under lufthavnen, men brugen af denne type afisningsmidler er stoppet for over 10 år siden, og koncentrationen af triazoler i grundvandsprøverne udtaget i september 2012 er faldet til tæt på detektionsgrænsen. Virksomheden bemærker, at dræn og nedsivningsfaskine ved hovedbanen ikke fjernes, men blot ikke vedligeholdes længere. Aarhus Lufthavn a/s har på nuværende tidspunkt indsendt vurderinger af to flyafisningsmidler: Til de-icing anvendes type 1, Safewing MP I ECO Plus, afisningsvæske type I, mens der til anti-icing anvendes type 2 Safewing MP II Flight DK, afisningsvæske type II af fly på lufthavnen i Ingen af produkterne indeholder triazoler idet det aktive stof i 18. april 2013 Side 9 af 13

11 begge midler er propylenglykol, der udgør hhv. 80 og 45 % af produkterne. Der er ingen indholdsstoffer i produkterne, der er optaget på listen over uønskede stoffer, farlige stoffer eller effektlisten. Anvendelsen af disse to produkter kan derfor inkluderes i nærværende tilladelse. Side 12/ Indretning og drift Acetatbaserede afisningsprodukter Tilladte mængder baneafisningsmidler Det bemærkes, at grundvandet i flere boringer mangler ilt til nedbrydning af de afisningsmidler, der nedsives på nuværende tidspunkt. Virksomheden er uenig i denne vurdering, og mener, at moniteringsresultaterne viser ved moniteringen i september 2012 at der er målt iltindhold i grundvand fra de øverste filtre mellem 0,43 og ca. 11 mg/l. Selv i de boringer, hvor der er målt lavest iltindhold er der stadig ilt nok tilstede i grundvandet til biologisk aktivitet (nedbrydning). Der er fortsat ikke en faldende tendens for iltindholdet i de næstøverste filtre, så det dybereliggende grundvand synes ikke påvirket fra nedbrydning af afisningsmidler. Aarhus Lufthavn a/s mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at fastsætte et maksimalt forbrug af afisningsmidler, hvilket vil kunne resultere i begrænsning af trafiksikker drift, og finder derfor at vilkåret skal udgå. Miljøtilladelser for sammenlignelige jyske lufthavne indeholder heller ikke mængde begrænsninger af afisningsmidler. Natrium-formiat-baseret Aviform-S og kalium-formiat-baseret Aviform-L50 anvendes til baneafisning. Betegnelserne S og L angiver henholdsvis Solid og Liquid. De to produkter anvendes under forskellige betingelser for at optimere isbekæmpelsen med lavest mulige forbrug af produktet. Disse betingelser er bl.a. vejrafhængige, og det er således ikke muligt at vælge hvilket produkt, der skal benyttes. Tilladte mængder flyafisningsmidler Aarhus Lufthavn a/s mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at fastsætte et maksimalt forbrug af afisningsmidler, hvilket vil kunne resultere i begrænsning af trafiksikker drift, og finder derfor at vilkåret skal udgå. Virksomheden mener ikke, at en øget anvendelse af glykol vil have en påvirkning af områdets grundvandskvalitet idet glykolerne afdamper. I vinterhalvåret, hvor der potentielt foregår afisning af fly, opsamles overfladevandet fra forpladsen i opsamlingsbassinet. Det er virksomhedens vurdering, at glykol hovedsageligt vil afdampe fra forpladsens 18. april 2013 Side 10 af 13

12 overflade inden afløb til opsamlingsbassinet. Fordampningen på pladsen fremmes ved, at der af arbejdsmæssige hensyn foretages spredning af overskydende væske fra is bekæmpelsen ved fejning på forpladsen. Mængden af glykol som ledes til opsamlingsbassin sammen med overfladevandet vil derfor være meget minimalt. Ligeledes vil der foregå fordampning af eventuelle glykolrester fra opsamlingsbassinet. Virksomheden har foranstaltet kemisk analyse af vandprøver udtaget sidst i vinterperioden for indhold af glykol. Der er ikke fundet koncentrationer over analysemetodens detektionsgrænse. Virksomheden foreslår derfor, at den nuværende procedure for bortskaffelse af overfladevand fra forpladsen ændres således, at efter afisningsperiodens ophør udtages vandprøve til kemisk analyse for indhold af glykol og NaCl fra opsamlingsbassinet. Hvis der, som forventet, ikke ved analysen påvises indhold af glykoler og en NaCl koncentration under 0,4 g/l ledes vandet fra bassin gennem sandfang og olieudskiller til Borum Bæk med vandbremsning til maksimal vandføring på 40 l/sek. Side 15/ Egenkontrol overfladevand Opsamlingsbassin Aarhus Lufthavn a/s finder det ikke relevant at udtage vandprøver fra opsamlingsbassinet til kemisk analyse for BTEX, totalkulbrinter og mineralsk olie. Overfladevandet i opsamlingsbassinet kommer fra forpladsen, hvor de parkerede fly absolut ikke drypper olie eller lignende produkter. Hvis der forekommer spild af kulbrinter på forpladsen skal der foretages afværgeforanstaltninger ved væskespild i henhold til virksomhedens interne Miljøhåndbog. Side 15/ Egenkontrol - grundvand Analyseparametre Virksomheden tydeliggør, at der først skal analyseres for indhold af triazoler i grundvand i boringerne B5, B6, B8, B9 og B10 om 10 år. Se tidligere kommentar til revidering af grundvandsmoniteringsprogrammet. På baggrund af ny viden anbefaler Aarhus Lufthavn ikke længere monitering af ionforhold (ionbytning), redox-forhold og ændringer i karbonatsystemet, idet disse parametre ikke belyser på overbevisende måde grundvandets generelle påvirkning med nuværende og mulige fremtidige afisningsmidler. 18. april 2013 Side 11 af 13

13 Ligeledes vil virksomheden ikke bekoste en undersøgelse for forståelse af vertikale strømninger i grundvandsmagasinet idet dette vurderes ikke at have betydning da der ikke gennem den 10 års moniteringsperiode ikke er resultater som indikerer, at lufthavnens drift i perioden synderligt har påvirket sammensætningen af grundvandets kemi. Prøvetagning Det målte iltindhold i grundvandet afhænger af mange forskellige faktorer; fx vil indholdet være meget forskelligt i boringer hvor toppen af filter er enten over (højt indhold) eller under grundvandsspejlet (lavt indhold). Virksomheden mener derfor, at det forskellige iltindhold nok mere skyldes, at boringerne ikke er filtersat korrekt for måling af denne parameter. Resultaterne synes at opdele boringerne i to grupper; generelt højere iltindhold: B1, B2, B4, B8, B12 samt D2 - samt gruppe med generelt lavere iltindhold: B3, B5, B6, B9, B10 og B11. Denne generelle forskel mellem de to grupper kan måske tilskrives forskelle i boringernes top af filtersætning i forhold til grundvandsspejlet. Forundersøgelse Baseret på nye erfaringer finder Aarhus Lufthavn det ikke længere relevant at undersøge grundvandet nærmere ved boring B5. Under opsamlingsbassinet er der etableret en lokal grundvandssænkning ved hjælp en boring, hvorfra grundvandet pumpes til overløbsbassinet. Den nærliggende boring B5 er fortsat i 2012 en af boringerne hvor grundvandet har lavest iltindhold. Placeringen af B5 indikerer dog ikke at det lave iltindhold skyldes nedbrydning af afisningsmidler, men må snarere tilskrives lokale forhold og sandsynligvis indvirkning fra grundvandssænkningen. Side 18/ Journalføring Det er antaget, at det lave iltindhold i grundvandet fra B5 skyldes moselignende bevoksning i p-pladsens overløbsbassin, der er placeret kun 10 meter fra boringen. Der er ikke tæt bund i overløbsbassinet hvortil der ledes oppumpet grundvand fra den lokale grundvandssænkning, så nedsivning må påregnes. Det har været antaget, at B5 er påvirket af bane- og vejafisningsmidler, herunder kalium indhold. Der ses meget store variationer i kalium indholdet i B5, med højeste værdi i september 2003 og laveste indhold i september 2012 for perioden Der ses kun små variationer i det lave iltindhold ved boring B10, og der ses ikke umiddelbar sammenhæng med større og mindre forbrug af afisningsmidler. Der er ikke klart hvilket miljømæssigt formål det tjener, at virksomheden skal føre journal over start og stop for afisning. Ligeledes vil 18. april 2013 Side 12 af 13

14 der være unødig administration uden et miljømæssigt formål ved krav om journalføring over tidspunkter for udsprøjtning af overfladevand samt registrering af udsprøjtet mængde. Det bemærkes samtidig, at virksomheden ikke længere ønsker at bortskaffe overfladevand fra forpladsen gennem udsprøjtning. Per Reimann DGE Miljø- og ingeniørfirma a/s Jelshøjvænget 11 DK8270 Højbjerg Afdeling: MILJØ Jelshøjvænget 11, DK-8270 Højbjerg Filnavn: partskommenterer til nedsivning 18. april 2013 Side 13 af 13