Grundvandsovervågning 2007

Transkript

1 Viden der bringer mennesker videre--- Aarhus Lufthavn A/S Grundvandsovervågning 2007 Marts 2008

2 Aarhus Lufthavn A/S Grundvandsovervågning 2007 Marts 2008 Ref DG SMK(1) Version 1 Dato Udarbejdet af SMK Kontrolleret af DOH Godkendt af LOA Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Telefon

3 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning 1 2. Baggrund og formål 2 3. Anvendte afisningsmidler Baneafisningsmidler Flyafisningsmidler 3 4. Overvågning af grundvand ph, ilt og hydrogenkarbonat Organisk stof (NVOC) Ammonium, nitrat og total-fosfor Kalium, natrium og magnesium Ionbytning Redoxforhold Karbonatsystemet Triazoler Konklusion Referencer 21 Bilag 1 Situationsplan med boringsplacering og grundvandspotentialet 2 Analyseresultater og tolkninger. Grundvandsprøver oktober Analyserapporter originaler fra Eurofins. 4 Temakort: ph, ilt og hydrogenkarbonat i øverste filter 5 Temakort: NVOC, redoxforhold og ilt i øverste filter 6 Temakort: Ammonium og nitrat i øverste filter 7 Temakort: Tolyltriazol og benzoetriazol i øverste filter 8 Karbonatligevægte Ref /DG SMK(1) I

4 1. Sammenfatning Som led i Århus Lufthavns tilladelse til nedsivning af overfladevand føres egenkontrol med overfladevand og grundvand. Nærværende rapport er en opfyldelse af vilkår P3 i tillægget til Miljøgodkendelse af 5. september 2002 /1/. Notatet indeholder resultater og vurderinger af kontrolprogrammet for grundvand 2007, vurdering af udviklingen i grundvandskvaliteten, samt vurdering af den naturlige grundvandskvalitet i lufthavnens område. Århus Lufthavn A/S har fra vinteren 2000/2001 ændret på hvilke baneafisningsmidler der anvendes. Således er brugen af Urea og brugen af de acetatbaserede midler stoppet, mens en ny glycoltype 2+ er taget i brug til flyafisning og formiater nu anvendes til baneafisning. Pga. disse nylige ændringer er der i nærværende rapport fokuseret på de øvre dele af grundvandet, da forbedringer i vandkvaliteten her hurtigst kan erkendes. Kontrollen for 2007 viser, at kravværdierne til grundvand er overholdt for alle parametre og stoffer med undtagelse af små overskridelser for fosfor i det dybe filter i referenceboring B12, samt natrium i de øverste filtre i hhv. B12 og i B5 ved opsamlingsbassinet. Vandkemien i B12 kan samlet set meget vanskeligt relateres til lufthavnens drift, mens vandkemien i det øverste filter i B5 i høj grad må afspejle påvirkning fra overløbsbassinet fra P-pladsen. Kontrollen for 2007 viser, at dette i fortsat gælder, at ilttilførselen lokalt omkring faskinerne ved startbanen (boring B3 og B10) er utilstrækkelig. Dette forhold er også nævnt i tillægget til Miljøgodkendelsen fra 2002 (/1/ side 12), og Aarhus Lufthavn har til Syddjurs kommune fremsendt forslag til afhjælpning af problemet /2/.. På baggrund af de samlede moniteringsdata foreslås det, at boring B12 bør udgå af overvågningsprogrammet, da al ting tyder på, at denne er kraftigt påvirket at landbrugsdrift, Stabrandvej, og anderledes geologi. Yderligere anbefales det, at triazolerne udfases fra moniteringsprogrammet for Aarhus Lufthavn A/S. Ændringer i hvilke afisningsmidler Århus Lufthavn anvender, er årsagen til de faldende koncentrationer i grundvandet af stoffer som triazoler, ammonium, nitrat og fosfor. Nærværende afrapportering af grundvandsforholdene understøtter behovet for at implementere de af Aarhus Lufthavn A/S foreslåede tiltag /2/ til forbedring af grundvandsforholdene langs startbanen. Ref /DG SMK(1) 1/21

5 2. Baggrund og formål Århus Lufthavn A/S fik i 2002 af Århus Amt godkendt et tillæg til miljøgodkendelsen og nedsivningstilladelsen. Tillægget dateret 5. september 2002 omfatter godkendelse af et nyt kontrolprogram for grundvand og overfladevand i vilkår P3. Miljøgodkendelsen er givet under forudsætning af, at der gennemføres et program, der løbende overvåger grundvand og overfladevand. Overvågningsprogrammet udføres som egenkontrol af lufthavnen, og afrapporteres med Miljøredegørelsen (se fx /3/ og /4/). Overfladevandet kontrolleres ved udtagning af prøver 1-2 gange årligt og efterfølgende bestemmelse af specificerede parametre. Dette rapporteres særskilt. Grundvandet kontrolleres i henhold til vilkår P3 ved udtagning af vandprøver fra i alt 12 boringer. Boringsplaceringerne er oprindeligt fastlagt ud fra et gammelt kort over grundvandets potentiale. En synkronpejlerunde i 2005 gav mere detaillerede oplysninger, hvorfor der i 2007 er fremsendt et forslag til Syddjurs kommune om revision af overvågningsprogrammet /2/. Boringerne er placeret så de dækker området langs og nedstrøms start- og landingsbanen (B1-B4, D2 og B11), området ved og nedstrøms forsinkelses- og opsamlingsbassin fra forpladsen (B5 og B6), nedsivningsområdet (B8 og B9) og rullevejen fra forplads til start- og landingsbane (B10). Derudover er der placeret en referenceboring (B12) som tidligere antoges at ligge opstrøms. Boringerne B1-B4, D2 og B12 er filtersat i 4 niveauer i grundvandsmagasinet. De øvrige boringer er filtersat øverst i grundvandsmagasinet. Der udtages grundvandsprøver en gang årligt i september til kemisk analyse. I ulige år er der siden 2003 udtaget prøver fra alle filtre i alt 30 prøver. I lige år er der siden 2002 udtaget prøver fra det øverste og næstøverste filter i alt 18 prøver. Lufthavnen fører derudover kontrol med tidspunkter for afisning og anvendt mængde samt årligt forbrug af afisningsmidler. Disse registreringer tilsendtes tidligere Århus Amt og nu Syddjurs kommune en gang årligt. Dette notat indeholder resultater og vurdering af kontrolprogrammet for grundvand for 2007 og før. Desuden foretages en vurdering af den generelle grundvandskvalitet, herunder afledte egenskaber, jf. retningslinierne i tillægget til miljøgodkendelsen /1/. Overvågningsprogrammet for overfladevand rapporteres selvstændigt i umiddelbar forlængelse af afisningssæsonens ophør. Ref /DG SMK(1) 2/21

6 3. Anvendte afisningsmidler 3.1 Baneafisningsmidler Forbrug af baneafisningsmidler i 2007 er opgjort månedsvist i figur Baneafisningsmidler 2007 Aviform liter NaCl kg Forbrug februar 07 marts 07 april 07 maj 07 juni 07 juli 07 Måned august 07 september 07 oktober 07 november 07 december 07 Figur 2.1 Forbrug af baneafisningsmidler i 2007 fordelt på måneder. Som det fremgår af figur 2.1 har lufthavnen i de sidste år anvendt Aviform L50 (formiatbaseret) til afisning af baner. Totalt blev der brugt liter i Vejsalt (NaCl) er anvendt til afisning på parkeringspladser for biler og på gangarealer på landside. I alt blev der brugt kg i Forbrugsmønsteret af baneafisningsmidlerne varierer i forhold til vejrsituationen. Anvendelsen af Safeway og Clearway (alle acetatbaserede) samt urea er stoppet. Udfasningen af Urea og de acetatbaserede midler har betydet, at tilførslen til grundvandsmagasinet af såvel kvælstof og fosfor som af tilsætningsstoffet tolyltriazol fra de acetatbaserede midler er ophørt. 3.2 Flyafisningsmidler Forbrug af flyafisningsmidler i 2007 er opgjort på månedsbasis samt illustreret i figur 2.2. I figur 2.3 ses forbruget af flyafisningsmidler pr. mdr. siden Samlet var afisningssæsonen 2007 præget af forholdsvis milde forhold, hvorfor total forbruget af glucol var på niveau med 2003 og 2004, men fx kun 26 % af Ref /DG SMK(1) 3/21

7 Flyafisningsmidler 2007 Kilfrost DF PLUS (80) Kilfrost ABC-2000 Forbrug liter januar 07 februar 07 marts 07 april 07 maj 07 juni 07 juli 07 Måned august 07 september 07 oktober 07 november 07 december 07 Figur 2.2 Forbrug af flyafisningsmidler i 2007 fordelt på måneder Kilfrost DF PLUS (80) Kilfrost ABC-2000 Flyafisningsmidler Forbrug liter jan-03 mar-03 maj-03 jul-03 sep-03 nov-03 jan-04 mar-04 maj-04 jul-04 sep-04 nov-04 jan-05 mar-05 maj-05 jul-05 sep-05 Måned Figur 2.3 Forbrug af flyafisningsmidler siden 2003 fordelt på måneder. nov-05 jan-06 mar-06 maj-06 jul-06 sep-06 nov-06 jan-07 mar-07 maj-07 jul-07 sep-07 nov-07 Som det fremgår af figur 2.2 er der på lufthavnen i det sidste år anvendt Kilfrost DF Plus (80) samt Kilfrost ABC-2000 til de-icing og anti-icing af fly. Det aktive stof i begge midler er propylenglykol, der udgør hhv. 80 og 45 % af produkterne. Kilfrost DF PLUS (80) og Kilfrost ABC-2000 indeholder ikke triazoler, der er substitueret med andre mere miljøvenlige tilsætningsstoffer. Total forbruget var i 2007 på liter, hvilket svarer til liter glykol. Ref /DG SMK(1) 4/21

8 4. Overvågning af grundvand Der er den 19. september 2007 udtaget grundvandsprøver til efterfølgende kemisk analyse fra alle 12 moniteringsboringer som krævet i miljøgodkendelsen. Der er udtaget prøver fra alle filtre i alt 30 prøver. En situationsplan med placering af boringerne er vedlagt i bilag 1. Vandprøverne er analyseret jf. retningslinier i tillægget til miljøgodkendelsen. Analyseresultaterne er sammenstillet i skemaform og vedlagt i bilag 2. Analyserapporter er vedlagt i bilag 3. I det følgende er i lighed med tidligere årsrapporter foretaget en vurdering af resultaterne i forhold til udvalgte temaer. Som nævnt indledningsvist er der desuden foretaget en vurdering af den generelle grundvandskvalitet herunder afledte egenskaber i området, som foretages hvert andet år i forbindelse med udvidet grundvandsanalyseprogram. 4.1 ph, ilt og hydrogenkarbonat Et temakort over ph, ilt og hydrogenkarbonat i øverste filter er vedlagt i bilag 4. ph-værdier Alle de registrerede ph-værdier er lavere end kravværdien på 8,5. Som de foregående år, er ph målt til mellem 6,7 og 8,4, hvor ph er højest i B1 øverste filtre og lavest i referenceboringen B12 øverste filter. Langs startbanen og Apron er der konstant værdier omkrig ph 8. I figur 4.1 ses en tidsserie over ph i øverste filtre siden Her ses ikke entydige ændringer i ph-værdierne, kun tidslige variationer som dog alle ligger under kravene i /1/. 9 Århus Lufthavn ph i øverste filter i alle boringer 8,5 8 ph værdi 7,5 7 6,5 6 september 94 september 95 september 96 september 97 september 98 september 99 september 00 september 01 september 02 september 03 september 04 september 05 september 06 september 07 B5(f1) B6(f1) B8(f1) B9(f1) B10(f1) B11(f1) B12(f4) B1(f4) B2(f4) B3(f4) B4(f4) D2(f4) Figur 4.1. ph ændringer i alle boringers øverste filter siden Tyk rød streg er kravværdien jf. miljøgodkendelsens vilkår O7 /1/. Ref /DG SMK(1) 5/21

9 Iltindhold Det målte iltindhold i øverste filter svinger fra 12,0 mg/l og til ikke påvist (figur 4.2). Iltindhold der indikerer iltmætning (>10 mg/l) er registreret i B4, D2, B8 og B12 s øverste filter. De laveste iltindhold (<4 mg/l) i det øverste grundvand er fundet i B5 tæt ved opsamlingsbassinet, i B10 ved rullebanen, i B6 nedstrøms opsamlingsbassinet og i B3 tæt på og nedstrøms den centrale del af landingsbanen. I figur 4.2 ses det også, at B3 og B6 viser entydige tegn på at iltindholdet er faldende. De lave iltindhold i det øverste grundvand i disse områder indikerer, at der bruges ilt til den biologiske omsætning af afisningsmidler. Men også, at der i B3, B5 og B10 er for lav iltkapacitet til at nedbryde de nedsivende afisningsmidler, hvorfor det ikke kan udelukkes, at disse fortsætter videre med grundvandet. Det i tillæg til Miljøgodkendelsen (/1/ side 12) nævnte forhold, at ilttilførselen lokalt omkring faskinerne er utilstrækkelig gælder altså fortsat (B3 og B10). Ved opsamlingsbassinet (B5) er der også problemer med iltfattigt grundvand. Her skønnes det reducerende grundvand, i filter 4 at skyldes de moselignende forhold i P-pladsens overløbsbassin kun 10 m væk og i ca. samme kote Dette er dog ikke verificeret, men de forhøjede klorid og natrium indhold viser, at vandet i B5 delvist må stamme fra et område som modtager vejsalt. Betydningen heraf er, at de reducerende forhold i B5 skal tolkes med forsigtighed, og ikke alene kan relateres til lufthavnens drift. 14 Århus Lufthavn Oxygen i øverste filter i alle boringer 12 Oxygen målt i laboratoriet (mg/l) september 94 september 95 september 96 september 97 september 98 september 99 september 00 september 01 september 02 september 03 september 04 september 05 september 06 september 07 B5(f1) B6(f1) B8(f1) B9(f1) B10(f1) B11(f1) B12(f4) B1(f4) B2(f4) B3(f4) B4(f4) D2(f4) Figur 4.2. Ændringer i iltindhold i alle boringers øverste filter siden Som forventet falder iltindholdet generelt med dybden under overfladen. I næstøverste filtre jf., figur 4.3 ses der ingen tendens til faldende eller stigende iltindhold med tiden,. Ref /DG SMK(1) 6/21

10 14 12 Århus Lufthavn Oxygen i næstøverste filter i alle boringer Oxygen målt i laboratoriet (mg/l) september 94 september 95 september 96 september 97 september 98 september 99 september 00 september 01 september 02 september 03 september 04 september 05 september 06 september 07 B12(f3) B1(f3) B2(f3) B3(f3) B4(f3) D2(f3) Figur 4.3. Ændringer siden 1994 i iltindhold i næstøverste filter (i boringer med flere filtre). Bikarbonatindhold Der er ikke opstillet kravværdi til hydrogenkarbonat. De målte indhold af bikarbonat svinger mellem 50 mg/l og 330 mg/l, højest i B12 nederste filter og lavest i B1 øverste filter. 300 Århus Lufthavn Bikarbonat i øverste filter i alle boringer 250 H2CO3 indhold (mg/l) september 94 september 95 september 96 september 97 september 98 september 99 september 00 september 01 september 02 september 03 september 04 september 05 september 06 september 07 B5(f1) B6(f1) B8(f1) B9(f1) B10(f1) B11(f1) B12(f4) B1(f4) B2(f4) B3(f4) B4(f4) D2(f4) Figur 4.4. Ændringer siden 1999 i indholdet af bikarbonat i øverste filter. Ref /DG SMK(1) 7/21

11 Der ses ingen entydige tidslige ændringer i bikarbonatindholdene siden Typiske værdier af hydrogenkarbonat i grundvand i nærområdet omkring Århus Lufthavn er 100 til 300 mg/l, hvor laveste værdier findes under naturområder og højeste under landbrugsjord. Dette tyder altså på, at B12 (DGU nr ) enten er påvirket af landbrugsdrift, eller at grundvandet er markant påvirket af de ændrede jordartsforhold som findes her nord for lufthavnen (se nedenstående udklip fra GEUS jordartskort). Figur 4.4b. Jordartskortet med boringer. Orange farve er sandede hedesletteaflejringer, mens de brunlige er lerede moræneaflejringer. Fra GEUS database Jupiter Organisk stof (NVOC) Et temakort over NVOC og ilt i øverste filter i 2007 er vedlagt i bilag 4. NVOC er et indirekte mål for vandets indhold af organisk stof. Eventuel tilstedeværelse af afisningsmidler i dele af det øvre grundvandsmagasin kan ligeledes medføre forhøjede værdier af NVOC. NVOC kan dog også være naturligt forekommende. Forhøjede værdier indtil 3,5 mg/l er især målt i B5, B8 og B12. Dvs. i nedsivningsområdet, ved opsamlingsbassinet og tæt ved landingsbanen. Det højeste indhold er målt i referenceboringen B12 som sandsynligvis skyldes grundvand med kontakt til anderledes geologi her (sandsynlig stenalderhavsaflejringerne som kendes i området). Endelig afklaring herpå bør dog afvente Miljøcenter Aarhus igangsatte arbejde med en Trin 1 kortlægning af grundvandskemien i området if. med den gebyrfinansierede grundvandskortlægning Som tidligere år ses ingen entydig sammenhæng mellem NVOC og iltindholdene. Høje NVOC indhold ses således både i boringer med lavt og med højt iltindhold. Ref /DG SMK(1) 8/21

12 Værdien af NVOC målinger til vurdering af, i hvilken grad den biologiske omsætning pågår, er således begrænset. Dog indikerer NVOC, at der enten ikke udvaskes formiater eller kun i meget begrænset omfang. Indtil 1999 sås der betydeligt større udsving (se figur 4.5) Århus Lufthavn NVOC i øverste filter i alle boringer Opløst org. stof, NVOC (mg/l) september 94 september 95 september 96 september 97 september 98 september 99 september 00 september 01 september 02 september 03 september 04 september 05 september 06 september 07 B5(f1) B6(f1) B8(f1) B9(f1) B10(f1) B11(f1) B12(f4) B1(f4) B2(f4) B3(f4) B4(f4) D2(f4) Figur 4.5. Ændringer i NVOC indholdet i alle boringers øverste filter siden Ammonium, nitrat og total-fosfor Der er målt indhold af ammonium op til 0,8 mg/l indenfor moniteringsområdet. Ammoniumindholdet er som de foregående år højest i filter 1 B11 og filter 1 i B12, hvor der er påvist hhv. 0,8 og 0,9 mg/l. I de andre boringer er ammoniumindholdet på det naturlige baggrundsniveau. Ref /DG SMK(1) 9/21

13 7 6 Århus Lufthavn Ammonium i øverste filter i alle boringer 5 NH4 indhold (mg/l) september 94 september 95 september 96 september 97 september 98 september 99 september 00 september 01 september 02 september 03 september 04 september 05 september 06 september 07 B5(f1) B6(f1) B8(f1) B9(f1) B10(f1) B11(f1) B12(f4) B1(f4) B2(f4) B3(f4) B4(f4) D2(f4) Figur 4.6. Ændringer i ammonium indholdet i alle boringers øverste filter siden Århus Lufthavn Nitrat i øverste filter i alle boringer 120 Nitrat indhold (mg/l) september 94 september 95 september 96 september 97 september 98 september 99 september 00 september 01 september 02 september 03 september 04 september 05 september 06 september 07 B5(f1) B6(f1) B8(f1) B9(f1) B10(f1) B11(f1) B12(f4) B1(f4) B2(f4) B3(f4) B4(f4) D2(f4) Figur 4.7. Ændringer i nitratindholdet i alle boringers øverste filter siden Tyk rød streg er kravværdien jf. miljøgodkendelsens vilkår O7 /1/ under udsprøjtningsarealet. Nitratindholdet i det øverste grundvand er generelt faldende og i dag på lave niveauer som stort set kan forklares med naturligt forekommende forhold. B10 har det højeste indhold under lufthavnen med 17 mg/l. Den nuværende referenceboring B12 har i 2007 et nitratindhold på 140 mg/l, som vanskeligt kan forklares med andet Ref /DG SMK(1) 10/21

14 end, at grundvandet her er påvirket af landbrugsdriften umiddelbart omkring denne boring. Dette kan tyde på, at strømningsretningen ved pejlerunden i september 2007 ikke er entydig her i udkanten af synkronpejlingsområdet. Ammonium og nitrat er nedbrydningsprodukter fra urea, men findes også naturligt i grundvand, især under landbrugsområder. Som omtalt i afsnit 2.1 er anvendelsen af det kvælstofbaserede urea på lufthavnen stoppet for 5 år siden. De målte ammonium- og nitratindhold i de øverste filtre er i overensstemmelse hermed generelt faldende, og i dag stort set på naturlige baggrundsværdier. Kvælstoffet fra den indtil 1999/2001 /1/ udspredte urea er altså nu stort set udvasket. Det målte indhold af nitrat overholder dermed kravværdien til grundvandet under nedsivningsområdet på 60 mg/l. Indholdet af total-fosfor er i moniteringsboringerne bestemt til mellem 0,22 mg/l og ikke måleligt, med det højeste indhold i B11. Indholdet af total-fosfor i referenceboringen B12 ligger på henholdsvis 0,33 (nederste filter), 0,29 (næstnederste filter), 0,32 (næstøverste filter) og 0,11 mg/l i øverste filter. Data fra før 1999 er sandsynligvis fejlbehæftede, da så høje fosforindhold (op til 100 mg/l) virker utroværdige. 1,4 Århus Lufthavn Total fosfor i øverste filter i alle boringer 1,2 1 Total fosfor (mg/l) 0,8 0,6 0,4 0,2 0 september 94 september 95 september 96 september 97 september 98 september 99 september 00 september 01 september 02 september 03 september 04 september 05 september 06 september 07 B5(f1) B6(f1) B8(f1) B9(f1) B10(f1) B11(f1) B12(f4) B1(f4) B2(f4) B3(f4) B4(f4) D2(f4) Figur 4.8. Ændringer i fosforindholdet i alle boringers øverste filter siden Tyk rød streg er kravværdien jf. miljøgodkendelsens vilkår O7 /1/. Kravværdien for total-fosfor på 0,3 mg/l er dermed overskredet i den nuværende referenceboring B12, men dette vurderes til ikke at være relateret til lufthavnens drift (se også ovenfor), men derimod landbrugsdrift eller naturlige forhold /2/. Ref /DG SMK(1) 11/21

15 Fosfor blev tidligere tilført grundvandsmagasinet med de acetatbaserede afisningsmidler, hvor kaliumfosfat var et tilsætningsstof. I overensstemmelse med, at brugen heraf, jf. afsnit 3.1, nu er stoppet er der set en positiv effekt på total-fosfor i grundvandsmagasinet (figur 4.8) med lavere max indhold og mindre variationer. 4.4 Kalium, natrium og magnesium Med kationer fra de acetat- og nu formiatbaserede midler samt fra vejsalt tilføres natrium og kalium, hvorfor de indgår i Miljøgodkendelsen /1/. Kalium vil i jordbunden ionbytte med calcium og magnesium (og til dels med natrium) hvorved kalium tilbageholdes i undergrunden. Denne tilbageholdelse vil forsinke udvaskningen af kalium. Natrium kommer dog også fra almindelig vejsalt (natriumklorid), hvor B5 og B12 vides at være direkte påvirket heraf (Stabrandvej og P-plads). Som tidligere er referenceboringen B12 og B5 ved opsamlingsbassinet tydeligt påvirket af natrium, antagelig fra vejsaltning af vejen nord for boringerne. Natrium er påvist op til hhv. 65 og 31 mg/l i øverste filter i hhv. B12 og i B5. Kravværdien for natrium på 20 mg/l er dermed overskredet i disse to boringer, men niveauerne er under de koncentrationer som udvaskes fra normal dansk landbrugsjord der modtager kunstgødning Århus Lufthavn Natrium i øverste filter i alle boringer 70 Total natrium (mg/l) september 94 september 95 september 96 september 97 september 98 september 99 september 00 september 01 september 02 september 03 september 04 september 05 september 06 september 07 B5(f1) B6(f1) B8(f1) B9(f1) B10(f1) B11(f1) B12(f4) B1(f4) B2(f4) B3(f4) B4(f4) D2(f4) Figur 4.9. Ændringer i natriumindholdet i alle boringers øverste filter siden Tyk rød streg er kravværdien jf. miljøgodkendelsens vilkår O7 /1/. Af alle moniteringsboringerne er kaliumindholdet højest (4,8 mg/l) i B5 ved opsamlingsbassinet. Dvs. at kravværdien for kalium på 5 mg/l ikke er overskredet noget sted. Den tidslige udvikling kan ses i figur Ref /DG SMK(1) 12/21

16 14 Århus Lufthavn Kalium i øverste filter i alle boringer Total kalium (mg/l) september 94 september 95 september 96 september 97 september 98 september 99 september 00 september 01 september 02 september 03 september 04 september 05 september 06 september 07 B5(f1) B6(f1) B8(f1) B9(f1) B10(f1) B11(f1) B12(f4) B1(f4) B2(f4) B3(f4) B4(f4) D2(f4) Figur Ændringer i kaliumindholdet i alle boringers øverste filter siden Tyk rød streg er kravværdien jf. miljøgodkendelsens vilkår O7 /1/. For magnesium er kravværdien på 20 mg/l overholdt i alle boringer. Igen har B12 det højeste indhold, med 18 mg/l i filter 1 (det dybeste), som understreger den anderledes geologi/arealanvendelse som slår igennem ved denne boring. Den tidslige udvikling kan ses i figur Århus Lufthavn Magnesium i øverste filter i alle boringer 14 Magnesium (mg/l) september 94 september 95 september 96 september 97 september 98 september 99 september 00 september 01 september 02 september 03 september 04 september 05 september 06 september 07 B5(f1) B6(f1) B8(f1) B9(f1) B10(f1) B11(f1) B12(f4) B1(f4) B2(f4) B3(f4) B4(f4) D2(f4) Figur Ændringer i magnesiumindholdet i alle boringers øverste filter siden Tyk rød streg er kravværdien jf. miljøgodkendelsens vilkår O7 /1/. Ref /DG SMK(1) 13/21

17 4.5 Ionbytning Ved øget belastning af grundvandsmagasinet med kalium som følge af baneafisningen med kaliumholdige formiat-produkter, kan kalium som nævnt ovenfor ionbytte til natrium i jordbunden. Dette kan vise sig ved, at forholdet mellem natrium og klorid bliver større end 1. I de øvre filtre i moniteringsboringerne er der en tydelig ionbytning i B3 og B11, idet natrium-klorid forholdet her er >1,4. Ved B1 og B5 er der i 2007 derimod tale om omvendt ionbytning, dvs. at det tyder på at natriumionen er i overskud ved jordoverfladen og her udbytter med calcium. Der er dog ingen entydige tidslige udviklinger imod mere ionbyttet vand i de overfladenære filtre. 2,5 Århus Lufthavn Ionbytning i øverste filter i alle boringer Ionbytning Na/Cl (meqv forhold) 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 september 94 september 95 september 96 september 97 september 98 september 99 september 00 september 01 september 02 september 03 september 04 september 05 september 06 september 07 B5(f1) B6(f1) B8(f1) B9(f1) B10(f1) B11(f1) B12(f4) B1(f4) B2(f4) B3(f4) B4(f4) D2(f4) Figur Ændringer i ionbytningen af grundvandet i alle boringers øverste filter siden Ud fra natrium-klorid forholdet er der ligeledes tegn på ionbytning i det nederste filter i referenceboringen B12, samt i dybere filtre i B4, B3 og B2 (se bilag 2). Her kan der evt. være påvirkning fra naturlige forhold, da også lerlag i undergrunden kan ionbytte. Ionbytning af kalium forventes at medføre en tilsvarende tidsmæssig stigning i grundvandsmagasinets indhold af calcium og magnesium. Dette er ikke observeret i de øverste filtre (figur ), hvorfor det vurderes, at der i grundvandet ikke er sikre tegn på, at der sker ionbytning ved overfladen som følge af baneafisningen. Tidsserier for natrium, kalium, calcium og magnesium ses i figur , og de viser ikke entydige tegn på ionbytning i grundvandsmagasinet, når man ser bort fra Ref /DG SMK(1) 14/21

18 reference boringen B12 og boring B5 lige ved opsamlingsbassinet og overløbsbassinet. 4.6 Redoxforhold Grundvandsprøverne er på baggrund af Zoneringsvejledningen /5/ inddelt i redoxtyper (se bilag 2). Alle vandprøver i det øverste grundvand er oxiderede til svagt reducerede (vandtype A og B). Det ses i boringerne med flere filtre tydeligt, at der med dybden bliver mere reducerende forhold, hvilket også er normalt i naturen. I B1 bemærkes det, at der meget hurtigt bliver reducerende forhold, samtidig med, at vandet i filter 4 (der kemisk mest ligner regnvand) reagerer med mineralerne i undergrunden. Dette tyder på, at nedbrydningen af afisningsmidlerne her centralt langs startbanen ikke nødvendigvis sker 100 % (se løsningsforslag i /2/). Redoxforholdene er tolket i bilag 2, mens et temakort over redoxforholdene i øverste filter i 2007 er vedlagt som bilag Karbonatsystemet Ligevægtsforskydninger i karbonatsystemet kan afspejle både ændringer i nedbrydningen af organisk stof i grundvandet og ændringer i magasinets bufferkapacitet. Ligevægt kan beregnes ud fra grundvandets ph og indhold af calcium og hydrogenkarbonat. Partialtrykket af kuldioxid i grundvandet er beregnet og sammenlignet med atmosfærens CO 2 partialtryk (se bilag 8). Vandprøverne fra B1 ved landingsbanen og øverste filter i referenceboringen B12, har et partialtryk noget over atmosfærens og afviger markant fra de øvrige boringer. Sammenholdt med analyseresultaterne, bl.a. indholdet af NVOC, tyder det på en høj omsætning af organisk stof i B1 og B12. I figur 4.13 ses ingen klare ændringer i calciumindholdet siden 1994 (kun fluktuationer), hvorfor der ikke er tydelige tegn på, at undergrundens bufferkapacitet er ved at være opbrugt. På baggrund af vandets surhedsgrad og indhold af kalkkomponenter (calcium, magnesium, hydrogenkarbonat) kan det beregnes, om vandet er kalkfældende eller ej. Væsentlige forskydninger i forvitringsindekset kan derudover være et tegn på, at magasinets calciumpulje (bufferkapacitet) er ved at være opbrugt bl.a. som følge af ionbytning. Resultaterne af ligevægtsberegningerne er gengivet i nedenstående figur, hvor kalkfældning er over den røde linie, og kalkundermætning/-ligevægt er under den røde linie. Ref /DG SMK(1) 15/21

19 120 Århus Lufthavn Calcium i øverste filter i alle boringer 100 Calcium (mg/l) september 94 september 95 september 96 september 97 september 98 september 99 september 00 september 01 september 02 september 03 september 04 september 05 september 06 september 07 B5(f1) B6(f1) B8(f1) B9(f1) B10(f1) B11(f1) B12(f4) B1(f4) B2(f4) B3(f4) B4(f4) D2(f4) Figur Ændringer i calciumindholdet i grundvandet i alle boringers øverste filter siden ,25 9,00 Århus Lufthavn Kalkmætningsindeks i øverste filter i alle boringer Ca x HCO3 mætningsindeks (-log(mol/l)^2) 8,75 8,50 8,25 8,00 7,75 7,50 7,25 september 94 september 95 september 96 september 97 september 98 september 99 september 00 september 01 september 02 september 03 september 04 september 05 september 06 september 07 B5(f1) B6(f1) B8(f1) B9(f1) B10(f1) B11(f1) B12(f4) B1(f4) B2(f4) B3(f4) B4(f4) D2(f4) Figur Ændringer i kalkmætningsindekset (calcit, 10ºC) af grundvandet i alle boringers øverste filter siden Se også bilag 8. Beregninger af karbonatsystemet viser, at vandprøverne fra de øverste filtre i B1 og B12 indeholder aggressiv kuldioxid, hvilket er forventeligt i overfladenært grundvand, som endnu ikke har reageret med kalken i undergrunden. Som ovenfor nævnt kan omsætning af organisk stof (såvel naturligt som antropogent) i boringerne bi- Ref /DG SMK(1) 16/21

20 drage til de beregnede indhold af aggressivt kuldioxid. Grundvandet fra det øverste filter i de øvrige boringer er enten i ligevægt med kalk eller svagt kalkopløsende. Forvitringsindekset som er beregnet i bilag 2 viser, at der kan være tale om grundvand påvirket af forsuring fra overfladen i ca. halvdelen af filtrene. De øverste filtre i B1, B2 (filter 4 og 3), B4, B6, B8, B9 og B11, og de tre nederste filtre i referenceboringen B12 bærer ikke entydigt præg af at være forsurede, mens de andre filtre har mere normale forvitringsindekser for overfladenære filtre (>1,2). Vandet i de tre nederste filter må altså forventes at være meget gammelt eller stamme fra andre oplande end lufthavnen. Dette tyder på, at der på lufthavnens areal ikke bruges stærke syrer (svovlsur gødning) eller gror stærk forsurende planter (nåletræer, o.l.). 4.8 Triazoler Der er påvist triazoler i alle de 6 moniteringsboringer hvor der analyseres for triazoler. I alle seks boringer er der konstateret tolytriazol, mens benzoetriazol kun er påvist i tre. Indholdet af tolytriazol er i 2007 målt op til 0,93 μg/l (B9), mens benzoetriazol findes i koncentrationer op til 0,37 μg/l (B5). Indholdene af stofferne er tydeligt faldende i B5, B9, B10 og B11 som det ses på nedenstående figurer. Et temakort over indhold af tolytriazol og benzoetriazol i øverste filter er vedlagt som bilag 7. Jævnfør afsnit 3.1 er tilførslen af triazoler nu stoppet. Som følge heraf er der allerede konstateret en forbedret grundvandskvalitet. Udfasningen forventes også fremover at give anledning til en forbedret grundvandskvalitet i området generelt. 6,0 5,0 Århus Lufthavn Tolytriazol i øverste filter i alle boringer Tolytriazol (mikrog/l) 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 september 94 september 95 september 96 september 97 september 98 september 99 september 00 september 01 september 02 september 03 september 04 september 05 september 06 september 07 B5(f1) B6(f1) B8(f1) B9(f1) B10(f1) B11(f1) B12(f4) B1(f4) B2(f4) B3(f4) B4(f4) D2(f4) Figur Ændringer i indholdet af tolytriazol i grundvandet i alle boringers øverste filter siden Ref /DG SMK(1) 17/21

21 For at vurdere hvor lang tid grundvandet fortsat påvirkes med triazoler, er teoretiske henfaldskurver for de to triazoler i de 6 boringer vurderet. Fremgangsmåden er, at bruge data fra hvor koncentrationerne toppede og så indtil seneste analyse i Dette viser samstemmende, at de observerede faldende koncentrationer bedste beskrives ved eksponentielle henfald. De bagvedliggende årsager (desorption, nedbrydning, fortynding, etc.) er ikke forsøgt belyst. 2,5 Århus Lufthavn Benzotriazol i øverste filter i alle boringer 2 Benzotriazol (mikrog/l) 1,5 1 0,5 0 september 94 september 95 september 96 september 97 september 98 september 99 september 00 september 01 september 02 september 03 september 04 september 05 september 06 september 07 B5(f1) B6(f1) B8(f1) B9(f1) B10(f1) B11(f1) B12(f4) B1(f4) B2(f4) B3(f4) B4(f4) D2(f4) Figur Ændringer i indholdet af benzoetriazol i grundvandet i alle boringers øverste filter siden Triazol indhold (mikrogram L-1) 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 Filter 4 i B9 y = 3,4181e -0,0007x henfald af tolytriazol i B9 henfald af benzoetriazol i B9 Expon. (henfald af tolytriazol i B9) Expon. (henfald af benzoetriazol i B9) y = 1,0525e -0,0006x antal dages "henfald" Figur Eksempel på det teoretiske henfald (fuldt optrukne linier) for indholdet af triazoler i grundvandet i filter 4 fra B9 som i dag har højeste koncentrationer af triazoler. Den røde linie markerer september 2007, mens den lilla markerer hvor To Ref /DG SMK(1) 18/21

22 lyltriazol når 0,1 μg/l (marts 2013), og den blå hvor Benzoetriazol når 0,1 μg/l i (marts 2015). Betydningen af denne fremskrivning af disse eksponentielle faldende koncentrationer er, at detektionsgrænsen for triazolerne (0,1 μg/l) nås indenfor 5,5 til 10 år i de resterende filtre. Et eksempel på det teoretiske fald i koncentrationer ses i figur Det bør bemærkes, at de eksponentielle henfald gør, at koncentrationerne teoretisk er så lang tid om at nå detektionsgrænsen, men hvorvidt de reelt vil kunne påvises i hele perioden vides ikke. Tabel 1. Det teoretiske antal år (efter september 2007) det tager før triazolkoncentrationerne er under detektionsgrænsen på 0,1 μg/l iflg. simpel ekspotentiel fremskrivning. Boring B5 B6 B8 B9 B10 B11 Antal år før forureningen er < 0,1 μg/l Tolytriazol 6,6 10,0 7,8 5,6 9,9 9,9 Benzoetriazol 7,0 5,2 0 7,5 0 0 På baggrund af den nuværende viden om triazolerne i grundvandet under Aarhus Lufthavn, anbefales det at ophøre med at monitere dem, da 1) de er udfaset for 6-7 år siden, 2) koncentrationerne er i dag meget lave og fortsat faldende, og 3) deres koncentrationer i fremtiden kan beregnes med det nuværende datagrundlag. Ref /DG SMK(1) 19/21

23 5. Konklusion Kontrollen af grundvand i 2007 har vist: at ændringer i hvilke afisningsmidler Århus Lufthavn A/S anvender, med stor sandsynlighed er årsag til markant lavere indhold af flere måleparametre fx ammonium, nitrat og fosfor, at der er ilt tilstede i grundvandsmagasinet i det øverste grundvand, og at varierende iltindhold indikerer, at den biologiske omsætning af afisningsmidler pågår, at kravværdien til natrium er overskredet i referenceboringen B12 og i en enkelt boring nord for terminalbygningen ved forsinkelsesbassinet, hvor overskridelserne er vurderet at skyldes brugen af vejsalt på Stabrandvej og P-pladsen. at alle øvrige kravværdier, dvs. kravværdierne til ph, nitrat, fosfor og magnesium, ellers er overholdt. at der ikke er observeret væsentlige tegn på ionbytning i de øverste filtre. at tolytriazol og benzoetriazol er konstateret i henholdsvis 6 og 3 af de 6 moniteringsboringer, der undersøges herfor, men i væsentligt aftagende koncentrationer. at grundvandskvaliteten i de det nydannede grundvand i området generelt er iltet til svagt reduceret, og at der kun kan opstå problemer med manglende nedbrydning af afisningsmidlerne langs startbanen. at der ikke er tegn på, at undergrundens bufferkapacitet over for ionbytning af kalium er ved at være opbrugt at der ikke er sket væsentlige ændringer i den generelle grundvandskvalitet siden sidste afrapportering af den samlede grundvandskvalitet i 2005 /6/. Det anbefales, at udelade referenceboringen B12 af moniteringsprogrammet, da denne tydeligvis er påvirket af en lang række forhold som intet har med lufthavnens drift at gøre. Samtidig viser overvågningsdata, at boring B1 med fordel kan indgå som ny referenceboring (se også /2/). Vurderingen viser også, at grundvandskvaliteten i moniteringsboringerne generelt ikke er forringet i forhold til vandkvaliteten under det omkringliggende landbrugsland og den vandkvalitet der ses i den foreslåede referenceboring B1. Eneste undtagelse er indholdet af triazoler, hvor faldende koncentrationer i grundvandet nu tydeligt afspejler, at der fra 2001/2002 er anvendt en glycoltype, som ikke indeholder disse triazoler. Ref /DG SMK(1) 20/21

24 6. Referencer /1/ Aarhus Amt, Tillæg til miljøgodkendelse af Aarhus Lufthavn, omfattende kontrolprogram for grundvand og overfladevand, 5. september /2/ Aarhus Lufthavn A/S, Revision af kontrolprogram for grundvandsovervågning. Rambøll, maj /3/ Aarhus Lufthavn, Miljøregnskab 2006, Aarhus Lufthavn. /4/ Aarhus Lufthavn, Miljøregnskab 2005, Aarhus Lufthavn. /5/ Miljøstyrelsen, Zoneringsvejledning. /6/ Aarhus Lufthavn A/S, Overvågning af grundvand Rambøll A/S, marts Ref /DG SMK(1) 21/21

25 Bilag 1 - Situationsplan med boringsplacering og grundvandspotentialet

26 ÅRHUS D22 D21 D24 D23 D26 D25 D42 D28 D27 D41 D44 D30 D43 D29 D46 D32 D45 D31 D48 D34 D47 D33 D50 D35 D36 D49 D52 D51 D54 ITS NW D53 D55 D57 BYGNING 28 TRAFOSTATION F TRAFOSTATION A BYGNING 9 D0 D2 D1 ITS NE ITS SE D4 D3 D5 D6 D7 D9 D8 D10 D11 D12 D13 D14 D16 D15 D18 ORP B9 NØD-ELVÆRK C N TRAFOSTATION C BYGNING 12 BYGNING 29 B6 B5 SQN NW B D2 ORP NW ORP SW SQN SW 14 B4 ITS SW TRAFOSTATION B BYGNING 11 B11 16 RCP BYGNING 1011 B3 NØD-ELVÆRK F TWR BYGNING B2 B10 ORP SE B1 NE B12 NØD-ELVÆRK A SQN SE BYGNING 27 BYGNING Tegnforklaring Boring BYG 4 potentialelinie (kote m) HOVEDVAGT Udg. Dato Konst./Tegn Kontrol SMK Sag Mål 1:12500 Oluf Palmes Allé 22, 8200 Århus N Tlf Fax Århus lufthavn Overvågning - September 2007 Bilag 1: Situationsplan med boringsplacering og grundvandets potentiale Fil: \Mapinfo\Sep2007\Boringsoversigt.wor

27 Bilag 2 - Analyseresultater og tolkninger. Grundvandsprøver oktober 2007

28 Q:\2007\ \vandkemi\vandkemi-samlet.xls Anlæg Dato FilteBoring Konduktivitet ph Oxygen indhol HydrogencarboCarbon,org,NVAmmoniak+amNitrit Nitrat Phosphor, total-p Calcium Chlorid Jern Kalium Magnesium Mangan Natrium Sulfat Redoxpotentiale Benzotriazole Tolyltriazol Kationer i alt Anioner i alt Grundvands- Ionbalance Natrium/chloridforhold Forvitrings- Chlorid/sulfa Ledningsevne/milli Hårdhed ms/m ph mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l mv µg/l µg/l type afvigelse grad t-forhold ækv-forhold dh :06 1 D2 27 8,11 2,6 97,9 0,68 0, ,5 0, < 0,01 0,5 3, ,49 2,66 A -3,4% 0,83 1,32 0,75 10,50 5, : ,18 3, ,75 0,025 < 0 2,6 0, ,08 1 3,7 0, ,61 2,80 A -3,4% 1,09 1,29 0,57 10,36 6, : ,98 6, ,1 0, ,9 0, < 0,01 0,6 4, ,08 3,20 A -1,9% 0,91 1,24 0,87 10,20 7, :27 1 B4 47 7,65 4, ,96 < 0,006 < 0 3,3 0, ,2 5,1 0, ,65 4,95 A/B -3,1% 1,19 1,42 0,19 9,79 11, : ,85 < 0, ,93 0,038 < 0 0,62 0, ,42 1,1 8,2 0, ,89 5,13 C -2,4% 1,85 1,38 0,17 9,59 12, : ,8 2, ,81 < 0,006 < , ,7 0,03 0,6 6, ,12 4,39 B -3,1% 1,29 1,33 0,27 9,88 10, : ,1 0,007 < 0 7,6 0,1 40 8,3 0,02 0,5 3,3 < ,51 2,75 A -4,6% 0,98 1,02 1,41 9,90 6, :26 1 B , ,93 0,011 0,3 18 0, ,03 1,9 7,9 0, ,49 4,60 A -1,2% 1,28 1,51 0,23 9,89 11, : < 0, ,3 0, ,1 0, ,02 0,8 6,4 0, ,38 4,62 C -2,6% 1,54 2,17 0,11 10,23 10, : ,85 < 0,1 79,9 0,97 0,029 < 0 1 0, ,9 0,21 0,6 7,4 0, ,40 4,52 C -1,3% 1,87 2,94 0,10 9,86 10, : ,1 0, ,93 0,024 < 0 5,2 0, ,9 0,08 0,4 3,6 0, ,51 2,63 B -2,5% 1,42 1,24 0,48 10,12 5, :56 1 B2 22 8,28 4,6 77,2 0,7 0, ,4 0, < 0,01 0,5 3,8 < ,04 2,16 A -2,7% 1,18 1,31 0,57 10,49 4, : ,1 3,4 76,4 0,81 0,03 < 0 1,4 0, ,8 0,03 0,5 4,6 0, ,36 2,43 B -1,3% 1,89 1,46 0,32 10,44 5, : , ,1 0,012 < 0 3,3 0, ,4 0,04 0,5 3,4 < 0 6 7,9 21 2,25 2,46 A -4,4% 1,25 0,97 1,27 9,78 5, : , ,016 < 0 2,1 0, ,9 < 0,01 0,7 2,4 < 0 7 6,6 38 2,25 2,39 A -3,1% 1,29 0,97 1,62 9,48 5, :28 1 B1 21 8,3 1,6 64,9 0,8 0, ,5 0, < 0,01 0,5 3, ,89 2,01 B -2,9% 0,74 1,51 0,70 10,77 4, : ,55 0,12 71,5 0,94 0,052 < 0 0,8 0, ,14 0,4 1,6 0, ,98 2,11 C -3,3% 0,62 1,48 0,65 10,77 4, : ,1 0,12 72,7 0,92 0,037 < 0 0,75 0, ,09 0,5 2,6 0, ,10 2,26 C -3,8% 0,68 1,52 0,59 11,01 5, : , ,2 0,84 0,011 < 0 3,1 0, ,7 0,02 0,5 1,2 < 0 4 4,3 61 1,08 1,18 A -4,3% 0,78 1,09 2,43 10,64 2, :49 1 B5 70 7,02 4, ,1 0,023 0,2 7,7 0, ,02 4,8 5,3 0, ,37 0,32 6,82 7,15 A -2,3% 0,65 1,14 6,59 10,02 14, :02 1 B6 40 7, ,7 < 0,006 < 0 6,1 0, < 0,01 0,6 2,9 < ,19 0,33 3,89 4,26 A -4,6% 1,22 0,97 1,23 9,83 9, :41 1 B8 32 7, ,8 < 0,006 < 0 4,5 0, ,5 0,01 0,5 2,2 < 0 6 6,8 53 < 0,1 0,53 3,18 3,42 A -3,5% 0,91 1,00 1,89 9,71 8, :33 1 B ,1 0, ,9 < 0 < 0,5 0, ,38 3,4 18 0,1 22 1, ,73 6,03 C -2,5% 1,62 0,86 25,87 9,35 12, : ,16 < 0, ,9 0,54 < 0 < 0,5 0, ,7 2 7,5 0,1 16 9, ,20 4,65 C -5,1% 1,12 0,88 3,28 9,73 9, : ,5 < 0, ,1 0,47 < 0 3,5 0, ,6 2,2 11 0, ,47 6,06 C -5,1% 0,79 0,96 3,86 9,74 12, : ,71 10, ,6 0,007 < , ,09 4 8,9 < ,46 7,62 A -1,1% 0,91 2,23 13,55 11,01 12, :25 1 B9 32 7,7 8, ,8 0,006 < 0 3,6 0, ,1 < 0,01 0,5 2,8 < ,31 0,93 3,25 3,41 A -2,4% 1,03 1,01 1,76 9,61 8, :20 1 B ,71 1, ,5 0,008 < , ,5 < 0,01 1,4 3,3 < 0 7 9,3 40 < 0,1 0,66 3,20 3,33 B -2,0% 1,23 1,09 1,24 9,81 8, :31 1 B ,9 7, , , ,8 0,26 0,8 5,6 0,1 7 8,3-21 < 0,1 0,12 3,73 3,94 A -2,7% 1,54 0,96 1,11 9,40 9,39

29 Bilag 3 - Analyserapporter originaler fra Eurofins.

30 Eurofins Danmark A/S Smedeskovvej Galten Telefon: CVR/VAT: DK Rambøll Registernr.: Kundenr.: Oluf Palmes Alle 22 Ordrenr.: Aarhus N Prøvenr.: Sagsnr.: Att.: Vand og Miljø Modt. dato: ANALYSERAPPORT Rekvirent...: Rambøll Oluf Palmes Alle 22, 8200 Aarhus N Prøvested...: Aarhus Lufthavn B1 Filter 4 - I / DGU-nr...: Prøvetype...: Grundvand, Prøveudtagning...: kl. 10:28 Prøvetager...: Eurofins Miljø A/S (JCT) Kundeoplysninger.: Sidenr.: 1 af 1 Analyseperiode...: kl. 11: Prøvenr.: Prøve ID: Detekt. RSD Prøvemærke: Filter 4 grænse Metoder (%) ph 8.1 ph DS 287:1978 Ledningsevne 12 ms/m 0.1 DS/EN Calcium (Ca) 16 mg/l 0.50 ISO17294m-ICPMS 15 Magnesium (Mg) 1.2 mg/l 1.0 ISO17294m-ICPMS 15 Kalium (K) 0.50 mg/l 0.20 ISO17294m-ICPMS 15 Natrium (Na) 3.9 mg/l 1.0 ISO17294m-ICPMS 15 Jern (Fe) mg/l ISO17294m-ICPMS 15 Mangan (Mn) <0.005 mg/l ISO17294m-ICPMS 15 Ammonium, filtreret mg/l DS/EN ISO Nitrit, filtreret <0.005 mg/l SM 17 udg Nitrat 3.1 mg/l 0.50 SM 17 udg Total-P mg/l DS/EN I 6878aut 10 Chlorid 7.7 mg/l 0.50 SM 17 udg Sulfat 4.3 mg/l 0.50 SM 17 udg Hydrogencarbonat 50.2 mg/l 3.0 DS/EN I NVOC, ikke-flygt.org.kulstof 0.84 mg/l 0.10 SM 5310 A+B 5.0 Oplysninger fra prøvetageren: Renpumpning 23.0 min. * Rovandsspejl 4.55 m * Vandføring 20.0 l/min Vandtemperatur 11.7 gr. C DS2250 Redoxpotentiale 61 mv * Iltindhold 9.0 mg/l 0.10 *DS2206 ph 8.23 ph DS287 Ledningsevne 12 ms/m 5 DS *) Ikke omfattet af akkrediteringen. Tegnforklaring: 02. oktober 2007 RSD : Relativ Analyseusikkerhed. < : mindre end. i.p.: ikke påvist. > : større end. i.m.: ikke målelig. # : ingen af parametrene er påvist. Kirsten From Andersen Linda Dueholm Pedersen Kontaktperson Kvalitetssikring Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse.

31 Eurofins Danmark A/S Smedeskovvej Galten Telefon: CVR/VAT: DK Rambøll Registernr.: Kundenr.: Oluf Palmes Alle 22 Ordrenr.: Aarhus N Prøvenr.: Sagsnr.: Att.: Vand og Miljø Modt. dato: ANALYSERAPPORT Rekvirent...: Rambøll Oluf Palmes Alle 22, 8200 Aarhus N Prøvested...: Aarhus Lufthavn B1 Filter 4 - I / DGU-nr...: Prøvetype...: Grundvand, Prøveudtagning...: kl. 10:28 Prøvetager...: Eurofins Miljø A/S (JCT) Kundeoplysninger.: Sidenr.: 1 af 1 Analyseperiode...: kl. 11: Prøvenr.: Prøve ID: Detekt. RSD Prøvemærke: Filter 4 grænse Metoder (%) ph 8.1 ph DS 287:1978 Ledningsevne 12 ms/m 0.1 DS/EN Calcium (Ca) 16 mg/l 0.50 ISO17294m-ICPMS 15 Magnesium (Mg) 1.2 mg/l 1.0 ISO17294m-ICPMS 15 Kalium (K) 0.50 mg/l 0.20 ISO17294m-ICPMS 15 Natrium (Na) 3.9 mg/l 1.0 ISO17294m-ICPMS 15 Jern (Fe) mg/l ISO17294m-ICPMS 15 Mangan (Mn) <0.005 mg/l ISO17294m-ICPMS 15 Ammonium, filtreret mg/l DS/EN ISO Nitrit, filtreret <0.005 mg/l SM 17 udg Nitrat 3.1 mg/l 0.50 SM 17 udg Total-P mg/l DS/EN I 6878aut 10 Chlorid 7.7 mg/l 0.50 SM 17 udg Sulfat 4.3 mg/l 0.50 SM 17 udg Hydrogencarbonat 50.2 mg/l 3.0 DS/EN I NVOC, ikke-flygt.org.kulstof 0.84 mg/l 0.10 SM 5310 A+B 5.0 Oplysninger fra prøvetageren: Renpumpning 23.0 min. * Rovandsspejl 4.55 m * Vandføring 20.0 l/min Vandtemperatur 11.7 gr. C DS2250 Redoxpotentiale 61 mv * Iltindhold 9.0 mg/l 0.10 *DS2206 ph 8.23 ph DS287 Ledningsevne 12 ms/m 5 DS *) Ikke omfattet af akkrediteringen. Tegnforklaring: 02. oktober 2007 RSD : Relativ Analyseusikkerhed. < : mindre end. i.p.: ikke påvist. > : større end. i.m.: ikke målelig. # : ingen af parametrene er påvist. Kirsten From Andersen Linda Dueholm Pedersen Kontaktperson Kvalitetssikring Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse.

32 Eurofins Danmark A/S Smedeskovvej Galten Telefon: CVR/VAT: DK Rambøll Registernr.: Kundenr.: Oluf Palmes Alle 22 Ordrenr.: Aarhus N Prøvenr.: Sagsnr.: Att.: Vand og Miljø Modt. dato: ANALYSERAPPORT Rekvirent...: Rambøll Oluf Palmes Alle 22, 8200 Aarhus N Prøvested...: Aarhus Lufthavn B11 - I / DGU-nr...: Prøvetype...: Grundvand, Prøveudtagning...: kl. 12:31 Prøvetager...: Eurofins Miljø A/S (JCT) Kundeoplysninger.: Sidenr.: 1 af 2 Analyseperiode...: Prøvenr.: Prøve ID: Detekt. RSD Prøvemærke: grænse Metoder (%) ph 7.9 ph DS 287:1978 Ledningsevne 36 ms/m 0.1 DS/EN Calcium (Ca) 58 mg/l 0.50 ISO17294m-ICPMS 15 Magnesium (Mg) 5.6 mg/l 1.0 ISO17294m-ICPMS 15 Kalium (K) 0.79 mg/l 0.20 ISO17294m-ICPMS 15 Natrium (Na) 6.8 mg/l 1.0 ISO17294m-ICPMS 15 Jern (Fe) 0.26 mg/l ISO17294m-ICPMS 15 Mangan (Mn) mg/l ISO17294m-ICPMS 15 Ammonium, filtreret 0.80 mg/l DS/EN ISO Nitrit, filtreret mg/l SM 17 udg Nitrat 5.0 mg/l 0.50 SM 17 udg Total-P 0.22 mg/l DS/EN I 6878aut 10 Chlorid 6.8 mg/l 0.50 SM 17 udg Sulfat 8.3 mg/l 0.50 SM 17 udg Hydrogencarbonat 213 mg/l 3.0 DS/EN I NVOC, ikke-flygt.org.kulstof 1.0 mg/l 0.10 SM 5310 A+B 5.0 Triazoler * Benzotriazol <0.10 µg/l 0.10 *MK8240-LC/MS 15 Tolyltriazol 0.12 µg/l 0.10 *MK8240-LC/MS 15 Oplysninger fra prøvetageren: Renpumpning 21.0 min. * Rovandsspejl 4.55 m * Vandføring 20.0 l/min Vandtemperatur 12.0 gr. C DS2250 Redoxpotentiale -21 mv * Iltindhold 7.1 mg/l 0.10 *DS2206 ph 7.66 ph DS287 *) Ikke omfattet af akkrediteringen. Tegnforklaring: RSD : Relativ Analyseusikkerhed. < : mindre end. i.p.: ikke påvist. > : større end. i.m.: ikke målelig. # : ingen af parametrene er påvist. Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse.

33 Eurofins Danmark A/S Smedeskovvej Galten Telefon: CVR/VAT: DK Rambøll Registernr.: Kundenr.: Oluf Palmes Alle 22 Ordrenr.: Aarhus N Prøvenr.: Sagsnr.: Att.: Vand og Miljø Modt. dato: ANALYSERAPPORT Rekvirent...: Rambøll Oluf Palmes Alle 22, 8200 Aarhus N Prøvested...: Aarhus Lufthavn B11 - I / DGU-nr...: Prøvetype...: Grundvand, Prøveudtagning...: kl. 12:31 Prøvetager...: Eurofins Miljø A/S (JCT) Kundeoplysninger.: Sidenr.: 2 af 2 Analyseperiode...: Prøvenr.: Prøve ID: Detekt. RSD Prøvemærke: grænse Metoder (%) Oplysninger fra prøvetageren: Ledningsevne 36 ms/m 5 DS Tegnforklaring: 04. oktober 2007 RSD : Relativ Analyseusikkerhed. < : mindre end. i.p.: ikke påvist. > : større end. i.m.: ikke målelig. # : ingen af parametrene er påvist. Kirsten From Andersen Anette Nielsen Kontaktperson Kvalitetssikring Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse.