Tilsynsrapport Lyngby-Taarbæk Kommune. Center for Sundhed og Omsorg Områdecenter Lystoftebakken

Transkript

1 Tilsynsrapport Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Sundhed og Omsorg Områdecenter Lystoftebakken Uanmeldt helhedstilsyn August 2016

2 INDHOLD 1.0 Vurdering samlede anbefalinger Oplysninger om områdecenter lystoftebakken grundlag Opfølgning på foregående tilsyn Værdigrundlag Sundhedsfaglig dokumentation Hverdagens praksis Fysiske rammer og træningsfaciliteter på plejecentret Personlig pleje Praktisk hjælp Mad og måltider Rehabilitering Omgangsform og sprogbrug Aktiviteter og eventuelle frivillige indsatser Organisatoriske rammer og tværfagligt samarbejde Medarbejderkompetencer og udvikling formål og metode Formål Metode Vurderingsskala tilrettelæggelse Præsentation af BDO 18

3 2 AUGUST 2016 UANMELDT HELHEDSTILSYN, OMRÅDECENTER LYSTOFTEBAKKEN Forord Dette er afrapporteringen af et uanmeldt helhedstilsyn, som BDO har foretaget. Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af plejecentret og anbefalinger. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete plejecenter. Anden del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og de individuelle undersøgelser. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. form, indhold, metode og afvikling er afstemt med kommunen. Sidst i rapporten findes kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette.

4 3 AUGUST 2016 UANMELDT HELHEDSTILSYN, OMRÅDECENTER LYSTOFTEBAKKEN VURDERING 1.1 TILSYNETS SAMLEDE VURDERING Det overordnede indtryk af Områdecenter Lystoftebakken er, at der er tale om et områdecenter med Gode og tilfredsstillende forhold De fysiske rammer på områdecentret er afstemt efter målgruppen. Fællesarealernes indretning med små hyggekroge indbyder til socialt samvær. Omgangstonen er positiv og imødekommende. Beboerne er tilfredse med omfanget og kvaliteten af den hjælp, de modtager. Hjælpen til personlig pleje og praktisk støtte leveres med udgangspunkt i den hverdagsrehabiliterende tilgang. Tilsynet bemærker positivt, at medarbejderne anvender livshistorien som et dagligt redskab i plejen. Flere gange under interviewet redegør medarbejderne for indsatser, der tydeligt viser, hvordan beboernes ønsker og vaner medinddrages i hverdagen. Områdecentret er godt i gang med implementering af nyt værdisæt. Processen forløber med fokus på at sikre fælles forståelse og tværfagligt ansvar på de forskellige enheder på områdecentret. Der arbejdes målrettet i forhold til at sikre kvaliteten af den sundhedsfaglige dokumentation. Tilsynet vurderer, at områdecentret stadig har en udfordring i forhold til kvalitetssikring af den sundhedsfaglige dokumentation. Ledelsen er bevidst om manglerne, og det er en, at der er igangsat relevante initiativer til forbedringer heraf. Der arbejdes målrettet med triagering, og medarbejderne har godt kendskab til det faglige redskab. Tilsynet vurderer, at områdecentret har en udfordring i forhold til at skabe trivsel og hyggeligt samvær under måltidets servering. Tilsynet vurderer, at der bør sættes målrettet fokus på, hvorledes medarbejderne i højere grad følger gældende praksis i forhold til fordeling af arbejdsopgaverne omkring måltidet. Ligeledes vurderer tilsynet, at medarbejdernes rolle som vært ved måltidet bør defineres og drøftes med medarbejderne. På nuværende tidspunkt er der netop igangsat flere initiativer, der skal sikre en høj kvalitet i forhold til tilbud om aktiviteter. Tilsynet vurderer, at de organisatoriske rammer giver mulighed for tværfagligt samarbejde. Der er fokus på at sikre de rette kompetencer på områdecentret, og medarbejderne oplever, at de har de nødvendige kompetencer for at løse de opgaver, de bliver stillet over for i hverdagen. BDO s er foretaget på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet under tilsynet gennem interviews, dokumentation og observationer. vurderes i relation til lovgivningen, kommunens kvalitetsstandarder og øvrige retningslinjer samt tilsynets faglige viden og erfaring.

5 4 AUGUST 2016 UANMELDT HELHEDSTILSYN, OMRÅDECENTER LYSTOFTEBAKKEN 1.2 TILSYNETS ANBEFALINGER Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger og/eller anbefalinger i forhold til plejecentrets fremadrettede udvikling: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker, at områdecentret har en udfordring i forhold til at sikre en optimal planlægning af måltidets anretning og servering samt en udfordring i forhold til at skabe dialog mellem beboere og medarbejdere i endnu højere grad. 2. Tilsynet bemærker, at områdecentret stadig har en udfordring i forhold til at sikre korrekt og ajourført dokumentation. Tilsynet bemærker positivt, at der ledelsesmæssigt netop er igangsat flere initiativer, der skal sikre forbedringer af denne. Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at områdecentret igangsætter initiativer, der skal sikre, at medarbejdernes planlægning og koordinering af opgaver omkring måltiderne sker på en sådan måde, at der skabes størst mulig trivsel, ro og hyggelig dialog under måltiderne.

6 5 AUGUST 2016 UANMELDT HELHEDSTILSYN, OMRÅDECENTER LYSTOFTEBAKKEN OPLYSNINGER OM OMRÅDECEN- TER LYSTOFTEBAKKEN Adresse Områdecenter Lystoftebakken, Caroline Amalie vej 130, 2800 Kgs. Lyngby Leder Marianne Pedersen Antal boliger 62 boliger Dato for tilsynsbesøg Den 19. august 2016 deltagerkreds Tilsynsresultatet baserer sig på følgende datagrundlag: Interview med områdecentrets leder Rundgang på områdecentret, herunder dialog med medarbejdere og beboere Tilsynsbesøg hos 3 beboere Gruppeinterview med 3 medarbejdere (3 social- og sundhedsassistenter) Tilsynet blev afsluttet med en kort tilbagemelding til ledelsen om tilsynsforløb og foreløbige udfordringer. Tilsynsførende Senior Manager Gitte Ammundsen, Sygeplejerske

7 6 AUGUST 2016 UANMELDT HELHEDSTILSYN, OMRÅDECENTER LYSTOFTEBAKKEN DATAGRUNDLAG 3.1 OPFØLGNING PÅ FOREGÅENDE TILSYN Der arbejdes løbende med kvalitetssikring af den sundhedsfaglige dokumentation. Der er udarbejdet en skabelon til vejledning i korrekt dokumentation og udviklingssygeplejerske har forestået undervisning af medarbejderne. Leder oplyser, at det har været nødvendigt med en særlig fokusering og indsats i forhold til kvaliteten af de helt basale dokumenter i omsorgssystemet eksempelvis døgnrytmeplaner, handleplaner og sygeplejefaglige udredninger. Der arbejdes endnu ikke med egenkontrol af dokumentationen, men målet er, at dette fremadrettet skal indarbejdes som fast rutine. Ved implementering af Fællessprog 3 er det tanken, at der skal iværksættes undervisning på flere niveauer for at sikre, at alle medarbejdere har de nødvendige kompetencer. Lederen oplever, at man er nået rigtigt langt i arbejdet med kvalitetssikringen af dokumentationen, selv om man endnu ikke helt er i mål. Tilsynet vurderer, at der arbejdes målrettet i forhold til at sikre kvaliteten af den sundhedsfaglige dokumentation. 3.2 VÆRDIGRUNDLAG Områdecentret har udarbejdet nyt værdigrundlag og er i gang med implementering heraf. Tilsynet får udleveret pjece med beskrivelse af værdigrundlaget. Ifølge pjecen bygges kerneopgaven på et værdigrundlag, hvor alle der kommer på områdecentret bliver mødt med nærvær, synlighed og respekt. Leder oplyser, at værdigrundlaget skal understøtte den tilgang i kerneopgaven, man overordnet arbejder med i kommunen. Tilsynet taler med to beboere, som beskriver, at de er faldet godt til på områdecentret. En af beboerne fortæller, at vedkommende efter to måneder er faldet godt til. Beboeren oplever tryghed ved, at hjælpen er lige i nærheden. Anden beboer er forbavset over, så hurtig tiden går på stedet. Værdsætter, at man stadig selv bestemmer over sit eget liv. Beboeren fortæller med et smil, at hun hver dag spiser sin morgenmad i sengen. Tredje beboer oplever mindre trivsel ved at bo på områdecentret. Beboeren oplever ikke helt, at han hører til målgruppen på centret. Beboeren mangler ligestillede at tale med. Medarbejderne beskriver, hvorledes der har været igangsat et stort arbejde i forbindelse med formulering af de tre nye værdier. De nye værdier er formuleret som led i, at der er kommet ny ledelse på stedet. Medarbejderne oplever, at processen har været lærerig og meget spændende, idet alle enheder har taget del i arbejdet. Dette har medvirket til stor fællesskabsfølelse. En medarbejder beskriver, at alle enheder og funktioner på stedet er vigtige, så et fælles ansvar er nødvendigt for, at der kan opnås en høj kvalitet i plejen og omsorgen for beboerne.

8 7 AUGUST 2016 UANMELDT HELHEDSTILSYN, OMRÅDECENTER LYSTOFTEBAKKEN Tilsynet vurderer, at områdecentret er godt i gang med implementering af nyt værdisæt. Tilsynet vurderer samtidig, at processen forløber med fokus på at sikre fælles forståelse og tværfagligt ansvar på de forskellige enheder på områdecentret. Tilsynet vurderer, at beboerne generelt oplever trivsel ved at bo på plejecentret. En beboer føler sig dog lidt uden for målgruppen på grund af sin forholdsvise unge alder. 3.3 SUNDHEDSFAGLIG DOKUMENTATION Ved gennemgang af tre beboeres dokumentation konstaterer tilsynet følgende: 1 sygeplejefaglig udredning indeholder ajourførte beskrivelser af samtlige områder. Den sygeplejefaglige udredning er meget informativ og faglig relevant. 2 ud af 3 sygeplejefaglige udredninger mangler delvis færdiggørelse og ajourføring. Tilsynet ser eksempel på en sygeplejefaglig udredning, der indeholder meget omfattende og ikke relevante beskrivelser. Eksempelvis beskrives det i udredningen under funktionsniveau, hvilken hjælp til personlig pleje beboeren skal have om morgenen, samt hvad beboeren skal have til morgenmad. Tilsynet observerer, at der er udarbejdet relevante handleplaner på beboerne. Der ses handleplaner i forhold til blandt andet KOL, diabetes, ernæring, medicinadministration, vægttab, palliativ pleje og udskillelse. Nogle handleplaner har delvise mangler, idet beskrivelser af de konkrete handlinger er meget omfattende og med en detaljeringsgrad, der gør det vanskeligt at skabe et hurtigt overblik. 2 ud af 3 døgnrytmeplaner indeholder ajourførte beskrivelser af beboernes behov for pleje og omsorg. Døgnrytmeplanerne er handlevejledende og indeholder beskrivelser af, hvorledes beboernes ressourcer medinddrages i hverdagen. Der ses detaljerede beskrivelser af medinddragelse i forhold til personlig pleje, påsætning af støttestrømper, påklædning, katheterpleje, iltbehandling, mobilisering, træning og deltagelse i aktiviteter. Tilsynet bemærker dog, at der ikke anvendes samme systematik i selve opbygningen af døgnrytmeplanerne. Eksempelvis ses en døgnrytmeplan med systematisk og fyldestgørende beskrivelse af beboerens ressourcer. Beskrivelsen er opdelt i mindre afsnit med informationer om, hvad beboeren kan guides til selv at klare, hvad beboeren skal have støtte til, samt hvad beboeren skal have fuld hjælp til. I anden døgnrytmeplan indledes denne med kort præsentation af beboeren. Beskrivelsen giver et godt billede af beboeren. 1 døgnrytmeplan er kun delvist udfyldt. Der mangler beskrivelse af hjælpen for morgen, formiddag, middag og eftermiddag. I dialogen med leder og udviklingssygeplejersken fremgår det tydeligt, at man er bevidst om manglerne i dokumentationen. Tilsynet får beskrevet konkrete eksempler på, hvorledes kvalitetsarbejdet med dokumentationen foregår. Under interview af medarbejdere beskrives det, at der arbejdes med sikring af den røde tråd og dermed sammenhæng i den sundhedsfaglige dokumentation. Medarbejderne er bevidste om, at man endnu ikke er i mål med dokumentationsarbejdet, men oplever, at det er tydeligt, at indsatsen allerede har højnet kvaliteten en del. Triageringstavler anvendes som dagligt redskab, og det er oplevelsen blandt medarbejderne, at tavlen giver et relevant fagligt overblik. Triageringstavler er et godt supplement til rapportgivningen. Medarbejderne beskriver eksempler på, hvordan der praktisk arbejdes med triagering i det daglige arbejde. En medarbejder beskriver eksempelvis, at når en beboer har haft samme problemstilling i tre dage, skal der udarbejdes en handleplan.

9 8 AUGUST 2016 UANMELDT HELHEDSTILSYN, OMRÅDECENTER LYSTOFTEBAKKEN Døgnrytmeplaners udarbejdelse og ajourføring er ifølge medarbejderne et fælles ansvar mellem social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. Alle medarbejdere har ansvaret for et antal beboere. Ajourføring sker ved løbende ændringer. Medarbejderne oplever, at de er blevet gode til at udarbejde døgnrytmeplaner, men skal blive bedre til at få dem inkluderet i hverdagen. En medarbejder oplever, at det ind imellem kan være svært at få afløsere og vikarer til at læse døgnrytmeplanerne, da det er lettere blot at spørge en kollega. Tilsynet vurderer, at områdecentret stadig har en udfordring i forhold til kvalitetssikring af den sundhedsfaglige dokumentation. Tilsynet vurderer, at der arbejdes målrettet med triagering, og at medarbejderne har et godt kendskab til det faglige redskab. 3.4 HVERDAGENS PRAKSIS Fysiske rammer og træningsfaciliteter på plejecentret De fysiske rammer på områdecentret er afstemt efter målgruppen. Fællesarealernes indretning med små hyggekroge indbyder til socialt samvær. Flere beboere benytter fællesarealerne. Der observeres beboere i samtale med hinanden. En beboer sidder ved et bord for sig selv og læser dagens avis. Tilsynet bemærker, at terrassen i stueplan bærer præg af manglende vedligeholdelse og virker ikke umiddelbart indbydende. Der ses flere blomsterkrukker med visne planter, ukrudtet mellem fliserne er højt, og der står vase med visne blomster på et havebord. Altanen på 1. salen er tilfredsstillende vedligeholdt. Områdecentrets aktivitetsrum Oasen er hyggeligt indrettet. I aktivitetsrummet er der mulighed for træning ved redskaber. En medarbejder beskriver, at flere beboere deltager i træning efter at aktiviteten og redskaberne er flyttet op fra kælderen til 1. salen. Tilsynet taler med et par frivillige, der er ved at gøre klar til eftermiddagens aktivitet med bankospil. Tilsynet bemærker, at der ved alle boliger er ophængt sprit-dispensere. Medarbejderne oplever, at de fysiske rammer generelt er tilfredsstillende. Dog er det oplevelsen, at badeværelsernes størrelse giver visse praktiske udfordringer i hverdagen, da pladsen er trang. Medarbejder oplyser, at vedligeholdelse af terrassen nedprioriteres på grund af andre praktiske opgaver. Terrassen er dog blevet brugt henover sommeren, selv om den ikke ser så indbydende ud. På 1. sal bruges altanen ligeledes en del til hyggeligt samvær og aktiviteter. Der er mulighed for tilslutning af loftlifte i alle boliger. Medarbejderne oplever, at loftliften bliver tilsluttet, så snart der er behov herfor. Medarbejderne er enige i, at beboernes hjælpemidler ofte er i en for dårlig stand. Hjælpemidler særligt kørestolene og specielle madrasser - leveres i en forældet udgave. Det er medarbejdernes indtryk, at ergoterapeuten kæmper lidt for at sikre en tilfredsstillende kvalitet af hjælpemidlerne. Medarbejderne beskriver udfordringer med bestilling af hjælpemidler, når ergoterapeuten har ferie. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer på områdecentret er afstemt efter målgruppen.

10 9 AUGUST 2016 UANMELDT HELHEDSTILSYN, OMRÅDECENTER LYSTOFTEBAKKEN Personlig pleje Tilsynet observerer, at beboerne er velsoignerede. De tre beboere, som tilsynet interviewer, giver alle udtryk for tilfredshed med omfanget og kvaliteten af den hjælp, de modtager. I beskrivelse af hjælpen til personlig pleje fortæller beboerne, at de er meget bevidste om betydningen af at inddrage egne ressourcer mest muligt. Beboerne føler, at de gør, hvad de kan, og at medarbejderne er gode til at motivere til selvhjælp. Medarbejderne beskriver, at det professionelle nærvær i plejen er af afgørende betydning. Der skal være fokus på beboernes blufærdighed, da udførelse af hjælp til personlig pleje ofte er en meget intim situation for beboerne. Medarbejderne beskriver, hvordan de forbereder sig på en opgave, så man har alt klar, inden man går i gang og ikke unødigt skal forlade boligen. Der er fokus på, at beboerne er forskellige og har forskellige behov både i plejen og kommunikationen. En medarbejder beskriver, at hos nogle beboere skal man være opmærksom på, at beboere kan blive forlegne og generte i en situation, og at kommunikationen derfor skal afstemmes herefter. Medarbejderne finder det vigtigt, at man hele tiden er et skridt foran og klar til at foretage ændringer i planen - alt efter beboerens tilstand og behov. Det opleves dagligt, at der skal foretages justeringer. Ifølge medarbejderne er der ikke to dage, der er ens, hvilket samtidig gør arbejdet på stedet spændende og lærerigt. En medarbejder beskriver, at nogle beboere har særlige behov, som ind imellem kan være svære at imødekomme, men når det lykkes, rækker man armene i vejret i begejstring. Anden medarbejder fortæller, hvordan man har gjort en ekstraordinær indsats for at øge en beboers tilfredshed med at bo på områdecentret. En af indsatserne har været et øget fokus på, at medarbejderne delte oplevelser med beboeren. Medarbejder udtrykker glæde ved, at beboeren over for tilsynet netop har fremhævet, at det opleves som noget positivt, når medarbejderne informerer om livet uden for områdecentret og fortæller om emner, der rører sig i samfundet. Tilsynet bemærker positivt, at medarbejderne har stort kendskab til beboernes livshistorie og fremhæver flere gange under interviewet eksempler på, hvorledes ønsker og vaner medinddrages i hverdagen. Tilsynet vurderer, at beboerne oplever tilfredshed med omfanget og kvaliteten af den hjælp, de modtager. Tilrettelæggelsen af plejen og omsorgen for beboerne sker med udgangspunkt i beboernes livshistorie og ønsker og vaner Praktisk hjælp Rengøringsstandarden i beboernes boliger og omkring hjælpemidlerne er tilfredsstillende. Alle tre beboere giver udtryk for tilfredshed med hjælpen til rengøring og praktisk støtte. Beboerne oplever, at det af helbredsmæssige årsager kun er i et begrænset omfang, at de deltager i praktiske gøremål. Tilsynet vurderer, at beboerne får den hjælp til praktisk støtte, som de har behov for Mad og måltider Til morgenmad sidder 5 beboere og spiser i fælles spisestue. Der er medarbejdere omkring beboerne, og der hjælpes, når der er behov. Morgenmaden er anrettet på bordene, så beboerne kan betjene sig selv bedst muligt. Der er en stille og hyggelig morgenstemning.

11 10 AUGUST 2016 UANMELDT HELHEDSTILSYN, OMRÅDECENTER LYSTOFTEBAKKEN Under frokostmåltidet observerer tilsynet, at fordelingen af rollerne omkring måltidets servering ikke er helt tydelig. Tilsynet får oplyst, at der altid sker en klar rollefordeling i forbindelse med måltiderne, således at nogle medarbejdere anretter og serverer maden ved bordene, mens andre medarbejdere fra start skal sidde med ved bordene. Tilsynet bemærker, at der på en afdeling er 4-5 medarbejdere, der går rundt mellem bordene og serverer maden. I starten af måltidet ses ingen medarbejdere siddende med ved bordene. Først senere under måltidet sætter nogle medarbejdere sig sammen med beboerne. Det samme gør sig gældende på en anden afdeling. Et par medarbejdere er usikre på og diskuterer, hvorvidt alle beboerne i boligerne har fået serveret deres mad. Tilsynet observerer, at i starten af måltidet er der en fast medarbejder, der har til opgave at klargøre og anrette maden fra den varme madvogn. Kort tid efter ses flere medarbejdere, der arbejder ved madvognen. Tilsynet bemærker, at en medarbejder står og spiser kød og flæskesvær fra madvognen. Situationen drøftes med den pågældende medarbejder. En medarbejder taler til en beboer på afstand. Det er tydeligt, at beboeren ikke forstår henvendelsen og spørgsmålet. Et par medarbejdere står op ved siden af beboerne, mens de hjælper med udskæring af maden. Tilsynet henvender sig til beboere, der sidder samlet ved et bord sammen med en medarbejder. Tilsynet spørger ind til, hvordan maden smager. Tilsynet konstaterer, at en beboer sidder og græder. Medarbejder der sidder over for beboeren spørger denne, hvorfor beboeren græder, men får ikke noget svar. Medarbejder foretager sig ikke yderligere. På et senere tidspunkt bemærker tilsynet, at en anden medarbejder har sat sig på hug ved siden af beboeren og taler beroligende til vedkommende. Stemningen i starten af måltidet er præget af, at flere medarbejdere går rundt mellem bordene og taler højt til hinanden og beboerne. Senere falder der mere ro på, hvor medarbejderne sidder med ved bordene. En medarbejder sætter sig med sin mad ved et bord og begynder straks at tale venligt til beboerne. Beboerne nyder dialogen. Medarbejderen forstyrres dog umiddelbart herefter af en kollega, som gør opmærksom på en opgave, der mangler at blive udført. Medarbejderen rejser sig herefter og forlader bordet. Under måltidet taler tilsynet med flere beboere, som giver udtryk for, at maden er god, og at de nyder fællesskabet med de andre beboere. To af de interviewede beboere er ligeledes tilfredse med madens kvalitet. En tredje beboer fortæller, at han bliver forkælet med servering af en morgenbakke hver dag. Beboeren er ikke begejstret for den varme mad. Synes eksempelvis, at der er for lidt servering af friske grøntsager, nye kartofler og jordbær i højsæsonen. Beboeren kunne ligeledes ønske, at der blev gjort mere ud af selve serveringen og anretningen. Ofte er maden præsenteret på en kedelig måde, ifølge beboeren. Tilsynet observerer, at en beboer tilbyder sin hjælp til en medbeboer. Beboeren rejser sig for at få en skål fyldt op. Under interview med medarbejderne oplyser disse, at maden anrettes på fade, så beboernes ressourcer medinddrages, og de selv kan bestemme størrelse på portionen. Medarbejderne beskriver, at de på forhånd har fordelt rollerne imellem sig, således at der altid er en medarbejder, der sidder med ved bordene fra starten af et måltid. Medarbejder fortæller, at om morgenen starter man altid med at dele morgenbakker ud til de beboere, der vælger at spise i egen bolig. Herefter kan man så koncentrere sig om beboerne, der sidder i fælles spisestue. Det er medarbejdernes oplevelse, at spisesituationen normalt er hyggelig, og at beboerne nyder situationen. Maden beskrives som god, og der er fokus på at beboernes forskellige ønsker tilgodeses i videst muligt omfang. En medarbejder fortæller, at de forleden fik boller i karry, hvilket var en stor succes, og at der stort set ikke var en dråbe karrysauce tilbage i skålene.

12 11 AUGUST 2016 UANMELDT HELHEDSTILSYN, OMRÅDECENTER LYSTOFTEBAKKEN Beboerne inddrages i borddækning og afrydning. Medarbejderne prøver bevidst at lære beboerne, at de på bedste højskolemaner hjælper med at stable service op forenden af bordet, når måltidet er færdigt. Medarbejder beskriver, at nogle beboere er meget gode til at hjælpe medbeboere. Tilsynet vurderer, at områdecentret har en udfordring i forhold til at sikre en optimal planlægning af måltidets anretning og servering, således at der opleves størst mulig trivsel og ro omkring måltiderne. Tilsynet vurderer yderligere, at der i arbejdet med at skabe trivsel omkring måltiderne bør sættes særligt fokus på at sikre hyggelig dialog mellem beboere og medarbejdere Rehabilitering I interview af beboerne observerer tilsynet, at beboerne er bevidste om at anvende egne ressourcer i hverdagen. Alle tre beboere beskriver, hvordan de selv klarer dele af den personlige pleje. En beboer fortæller, at hun er opmærksom på at komme ud af boligen og gå ture på gangene hver dag. Beboeren kan mærke en forskel på sit velbefindende, når hun får trænet sin gangfunktion. Helbredet er for nedadgående, så det kniber med deltagelse i individuel træning og cykling. Beboeren fortæller, at hun nogle gange er nødt til at bruge kørestolen, men foretrækker bestemt at gå med rollatoren. Anden beboer holder sig i gang ved at gå rundt og kigge lidt på områdecentret. Beboeren nyder at læse blade og se TV. Tredje beboer oplever, at funktionsniveauet skifter fra dag til dag på grund af lungesygdom. Medarbejderne beskriver, at den rehabiliterende tilgang i plejen er en naturlig del af hverdagen, og at man er god til at medinddrage beboernes ressourcer, når det er muligt. Medarbejder finder det vigtigt at være opmærksom på at motivere beboerne og foretage faglig af, hvordan beboernes ressourcer anvendes mest hensigtsmæssigt. Det opleves med nogen forskel, hvordan beboerne er motiverede for medinddragelse. Nogle er helt indforstået, mens andre er mindre begejstrede. Medarbejder beskriver, at hun er opmærksom på ikke at diskutere medinddragelse af en beboer, når motivationen mangler helt. Nogle gange er man nødt til at acceptere beboernes valg, og i sidste ende handler det om at sikre beboernes livskvalitet bedst muligt. Medarbejderne beskriver, at faglige overvejelser danner baggrund for, hvordan beboerne motiveres. Kan man ikke medinddrage en beboer i en konkret opgave, som eksempelvis personlig pleje, kan man måske motivere til medinddragelse af beboeren i andre situationer. For medarbejderne handler medinddragelse om at medinddrage i opgaver, der giver mening for beboerne og gerne på en måde, så beboerne oplever, at de gør nytte. Tilsynet vurderer, at der arbejdes ud fra en rehabiliterende tilgang, og at medarbejderne har fagligt fokus på, hvorledes beboerne bedst motiveres hertil.

13 12 AUGUST 2016 UANMELDT HELHEDSTILSYN, OMRÅDECENTER LYSTOFTEBAKKEN Omgangsform og sprogbrug Tilsynet observerer, at medarbejderne kommunikerer i en venlig og imødekommende tone til beboerne. Der hilses venligt på beboerne, når de færdes på fællesarealerne. Medarbejderne smiler venligt og taler pænt i kontakten med hinanden. Alle tre beboere beskriver, at medarbejderne altid taler pænt og respektfuld til dem. En beboer fremhæver sin kontaktperson og oplever, at kommunikationen imellem de to er meget tilfredsstillende. Anden beboer mener ikke, at hun på noget tidspunkt har oplevet en ubehagelig tone på stedet. Medarbejderne beskriver, at en ligeværdig og individuel tilpasset kommunikation er nødvendig for en god dialog med beboerne. Ifølge en medarbejder er det vigtigt at være opmærksom på brugen af kropssprog, da en del beboere er særdeles gode til at aflæse dette. En medarbejder beskriver, at man skal være ægte i sin nærhed for at skabe tryghed for beboeren og få en god dialog. God dialog handler ifølge medarbejderne også om kemi mellem beboer og medarbejder. I medarbejdergruppen taler man om, hvordan man bedst kan fordele beboerne imellem sig, således at der tages hensyn til medarbejdernes forskellige kommunikative kompetencer. Tilsynet vurderer, at omgangstonen på områdecentret er positiv og imødekommende Aktiviteter og eventuelle frivillige indsatser Der er styrket fokus på implementering af varierede aktivitetstilbud til beboerne. En medarbejder er taget ud af plejen med det formål, at vedkommende fremadrettet skal stå for planlægning og koordinering af aktiviteterne. Med udgangspunkt i beboernes livshistorie skal der tilbydes målrettede og individuelle aktivitetstilbud. I beboerbladet Lysposten fremgår der oversigt over månedens aktivitetstilbud. Tilsynet bemærker positivt, at der er tilbud om aktiviteter formiddag og eftermiddag. Leder oplyser, at der er igangsat en del initiativer for at sikre aktiviteter om aftenen. Til leders glæde har en aftenvagt netop spurgt, om de måtte bage kage sammen med beboerne om aftenen. Som noget nyt er der med stor succes blevet vist sengekantsfilm af den lettere karakter. Leder oplyser, at der var stor beboertilslutning til disse filmaftener. To beboere er tilfredse med tilbuddet om aktiviteter. En af beboerne synes dog, at man for sjældent kommer ud at gå en lille tur. Tredje beboer oplever ikke, at tilbud om aktiviteter er målrettet hans aldersgruppe. Beboeren føler sig for ung til at deltage i de planlagte aktiviteter sammen med de øvrige beboere. Beboeren fortæller, at han har en el-scooter, som han håber på, han kan komme til at bruge lidt mere, hvis helbredet tillader det. Under interview af medarbejderne beskrives det, at der netop foregår store forandringer på området vedrørende aktiviteter. Man forsøger løbende at udvikle og forbedre kvaliteten af tilbuddene, så alle beboeres ønsker og behov dækkes bedst muligt. Der arbejdes ud fra livshistorien, når man skal finde den rette aktivitet til en beboer. Medarbejderne oplever, at der er mange gode tiltag fra ledelsens side. Blandt andet at der er ansat en aktivitetsmedarbejder. Medarbejderne beskriver tilbud om ugentligt tilbagevendende aktiviteter som banko, gudstjeneste og sang. Yderligere arrangeres en del en-til-en aktiviteter, og omfanget opleves stadigt stigende. Der er store fælles sammenkomster som Æblekagedag, besøg af en motorcykelklub, sommerfest samt de årlige traditionsbundne arrangementer. En medarbejder fortæller, at beboere i dag har været med hos bager for at hente wienerbrød.

14 13 AUGUST 2016 UANMELDT HELHEDSTILSYN, OMRÅDECENTER LYSTOFTEBAKKEN Det er tilsynets, at der er stort fokus på tilbud om aktiviteter, og at der på nuværende tidspunkt netop er igangsat flere initiativer, der skal sikre en høj kvalitet på området. 3.5 ORGANISATORISKE RAMMER OG TVÆRFAGLIGT SAMAR- BEJDE Leder oplyser, at man netop er i gang med ansættelse af nye medarbejdere, da der har været udskiftning på grund af opsigelser og barselsorlov. Leder oplever dog, at flowet ligger på et naturligt niveau. Områdecentret har en tværfaglig sammensat medarbejderstab. Der foregår pt. et arbejde i forbindelse med at sikre optimal udnyttelse af særligt social- og sundhedsassistenternes faglige kompetencer. Der er sygeplejersker i alle vagter om dagen og aftenen. Nattevagten varetages af medarbejdere med uddannelse som social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper. Sygefraværet ligger på et tilfredsstillende niveau på 3.6%. Medarbejderne beskriver, at der som led i sikring af det tværfaglige samarbejde deltager terapeuter i faggruppemøder/triageringsmøder på afdelingerne. Samarbejdet opleves velfungerende og lærerigt. Hver anden uge samles alle medarbejdere til generel information om, hvad der rører sig i huset. Medarbejderne synes, det er meget værdifuldt med disse møder, da man får mødt alle kolleger og udvekslet lidt viden og erfaring. En gang om måneden mødes sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Formålet med møderne er at sikre en fælles forståelse for kerneopgaven, og at man arbejder ud fra samme retningslinjer. Tilsynet vurderer, at de organisatoriske rammer giver mulighed for tværfagligt samarbejde. 3.6 MEDARBEJDERKOMPETENCER OG UDVIKLING Leder oplyser, at der er de rette kompetencer tilstede på områdecentret. Der er løbende fokus på udvikling af medarbejdernes kompetencer. Lige pt. er man ved at planlægge, hvem der skal deltage i kommunens demenskursus. To sygeplejersker deltager i ekstern undervisning omkring parkinsonisme, og en leder er på lederuddannelse. For at sikre områdecentret mulighed for medvirken til uddannelse af sygeplejersker er en medarbejder tilmeldt klinisk vejlederuddannelse. Leder så gerne medarbejderes deltagelse på kursus omkring dysfagi, men på grund af stor interesse for emnet, er det vanskeligt at få en plads på kurset. Medarbejderne oplever, at de har de nødvendige kompetencer, der skal til for at løse de opgaver, de står foran. Ajourføring af uddannelsen sikres løbende gennem deltagelse i kurser. Det er medarbejdernes indtryk, at man som medarbejder bare kan henvende sig til ledelsen, hvis man har behov for kompetenceudvikling eller føler sig usikker i forhold til et område.

15 14 AUGUST 2016 UANMELDT HELHEDSTILSYN, OMRÅDECENTER LYSTOFTEBAKKEN Forflytningskurser gives til alle nyansatte medarbejdere. Medarbejderne oplever, at de er gode til at give hinanden faglig sparring og udveksler gerne viden i medarbejdergruppen. Gennem det daglige arbejde, hvor man ofte arbejder to og to sammen, får man godt kendskab til hinandens faglige kompetencer, og hermed ved man, hvor man skal henvende sig, hvis man får brug for sparring. På tavlemøder kan man ligeledes efterspørges særlige kompetencer, hvis man har brug for hjælp. Det opfattes som legalt at sige til, hvis man mangler viden om et emne, og der er tilstrækkelig tillid i gruppen til, at man tør tilkendegive dette. Tilsynet vurderer, at der er fokus på at sikre de rette kompetencer på områdecentret. Medarbejderne oplever, at de har de nødvendige kompetencer for at løse de opgaver, de bliver stillet over for i hverdagen.

16 15 AUGUST 2016 UANMELDT HELHEDSTILSYN, OMRÅDECENTER LYSTOFTEBAKKEN TILSYNETS FORMÅL OG METODE 4.1 FORMÅL I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at beboerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, plejecentrets referenceramme og den pleje- og omsorgsmæssige praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de organisatoriske, personale- og pleje- og omsorgsmæssige forhold på det enkelte plejecenter. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældreområdet og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med kommunen ikke i BDO s tilsyn. 4.2 METODE BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets resurser, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner.

17 16 AUGUST 2016 UANMELDT HELHEDSTILSYN, OMRÅDECENTER LYSTOFTEBAKKEN De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Samlet set giver de forskellige metodiske tilgange en dybdegående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten af de ydelser, som beboerne modtager på plejecentret. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer og gennemgang af dokumentation samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 4.3 VURDERINGSSKALA BDO arbejder ud fra nedenstående sskala ved helhedstilsyn. Samlet Meget tilfredsstillende Meget tilfredsstillende, som kendetegner et fremragende og fortrinligt tilsynsresultat, hvor der er konstateret ingen, få eller nogle mindre væsentlige mangler, som relativ let vil kunne afhjælpes. Det meget tilfredsstillende tilsynsresultat kan følges op af tilsynets anbefalinger. Gode og tilfredsstillende Gode og tilfredsstillende forhold, som kendetegner det gode og tilstrækkelige tilsynsresultat, hvor der er konstateret få mangler, som relativ nemt vil kun afhjælpes ved en målrettet indsats. Det tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Jævnt tilfredsstillende Jævnt tilfredsstillende forhold, som kendetegner det jævne, men tilstrækkelige tilsynsresultat, hvor der er konstateret en del og/eller væsentlige mangler, som vil kræve en bevidst og målrettet indsats for at kunne afhjælpes. Det jævnt tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Ikke tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende, som kendetegner det utilstrækkelige og uacceptable tilsynsresultat, hvor der er konstateret mange og/eller alvorlige mangler, som vil kræve en radikal indsats for at afhjælpes. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges op af tilsynets anbefalinger om at problemområderne håndteres i umiddelbar forlængelse af tilsynet. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges altid op af kontakt til forvaltningen.

18 17 AUGUST 2016 UANMELDT HELHEDSTILSYN, OMRÅDECENTER LYSTOFTEBAKKEN 4.4 TILSYNETS TILRETTELÆGGELSE Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt, hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, vejledninger og politikker, værdigrundlag, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra plejecentrets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. De uanmeldte helhedstilsyn tilsyn gennemføres af 1-2 tilsynsførende. De tilsynsførende har en sygeplejeog/eller socialfaglig baggrund.

19 18 AUGUST 2016 UANMELDT HELHEDSTILSYN, OMRÅDECENTER LYSTOFTEBAKKEN PRÆSENTATION AF BDO BDO er den største uafhængige private leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn på ældreområdet og socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet. På ældreområdet omfatter tilsynene plejecentre, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både handicap- og psykiatriområdet, herunder aktivitets- og samværstilbud, beskæftigelsestilbud og alkoholbehandling. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver inden for alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 60 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.:

20 KONTAKT HELEN HILARIO JØNSSON Director og leder af BDO Tilsyn m: e: BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt medarbejdere i 154 lande. Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr