Detailnyt nyt nyhedsbrev målrettet detailhandlen

Transkript

1 detailnyt 25. maj nr. 01, 1. årgang Detailnyt nyt nyhedsbrev målrettet detailhandlen Du sidder nu med første nummer af Detailnyt, Dansk Erhvervs nye elektroniske nyhedsbrev målrettet medlemmer med interesse for B2C-forhold. I Detailnyt vil du løbende blive informeret om love, regler og politiske initiativer på det forbrugerog erhvervspolitiske område. Vi håber, du får glæde af nyhedsbrevet. Hvis nogen af dine kolleger er interesserede i at modtage Detailnyt kan de melde sig til her. Hvis nyhedsbrevet ikke er relevant for dig, kan du afmelde dig nyhedsbrevet her. DANSK ERHVERV BØRSEN DK-1217 KØBENHAVN K T F INFO@DANSKERHVERV.DK

2 Forslag til nyt direktiv risikerer at underminere e-handel EU er ved at sætte punktum for nye regler om forbrugerrettigheder. Forslaget vil underminere e-handlen og skabe højere priser for forbrugerne, vurderer Dansk Erhverv, der arbejder hårdt for at få forslaget ændret. Europa-Parlamentet og Ministerrådet skal inden sommer blive enige om nye EU-regler for forbrugernes rettigheder ved fjernsalg og aftaler indgået udenfor fast forretningssted. Men reglerne risikerer at underminere den e-handel, som direktivet har til formål at fremme. Problemet er nogle ændringsforslag, der er kommet ind i de sidste forhandlinger. De indebærer, at forbrugerne ikke længere selv skal betale for returfragt, hvis de fortryder et køb over 40 euro, og at netbutikker kan forpligtes til at skulle levere i hele EU. Oveni det skal forhandlere forpligtes til at betale købesummen tilbage for returnerede varer inden de modtaget den retur og har haft mulighed for at undersøge den. Det åbner op for, at kriminelle kan udnytte reglerne til at begå online butikstyveri. Gratis returfragt og levering i hele EU vil give højere priser Europa-Parlamentet står bag forslaget om at netbutikker skal betale for returfragten i tilfælde af forbrugerens brug af fortrydelsesretten, hvis købesummen er over 40 Euro. Det vil betyde, at forbrugerne ikke længere har noget incitament til at tænke sig om, inden de køber, og dermed give langt flere returneringer. Eksempelvis kunne en forbruger bestille 4 vaskemaskiner og fortryde købet af de 3, som ikke passer ind i hjemmet. Regningen vil i dette tilfælde hænge på netbutikken. Reglen vil ikke bare betyde, at netbutikker mister forsendelsesomkostninger som et konkurrenceparameter. Den vil også betyde store prisstigninger på alle varer. Omkring 90 % af alle handler på internettet er over 300 kroner, og netbutikkerne vil derfor være tvunget til at hæve priserne betydeligt, hvis de skal betale for de mange returneringer. I forhold til omsætningen i danske netbutikker i 2010 på 40 mia. kr. vil det betyde en ekstra regning til de danske forbrugere på 1,6 mia. kr. eller en gennemsnitlig prisstigning på 4 %. Europa-Parlamentet lægger desuden op til at forpligte erhvervsdrivende til at levere overalt. Det er i praksis umuligt at gennemføre og vil koste både virksomhederne en masse tid, potentielt spildte kræfter og ikke mindst penge. Ordfører erkender lovsjusk Dansk Erhverv i København og Bruxelles arbejder sammen med vores europæiske samarbejdsorganisation EuroCommerce r for, at disse bestemmelser fjernes fra direktivet, sådan at reglerne ikke ender med at forringe vilkårene for både virksomheder og forbrugere i EU. På et af områderne ser indsatsen ud til at have båret frugt, idet den Parlamentets ordfører har udtalt offentligt, at han vil fjerne forslaget om at netbutikken skal betale købesummen tilbage til forbrugeren, før han har fået varen retur, fra forslaget. Forslaget behandles fortsat i Ministerrådet, som dermed har mulighed for at ændre forslaget. Kontakt erhvervspolitisk konsulent Camilla Kongskov cal@danskerhverv.dk, hvis du ønsker mere information.

3 Nye gebyrregler for internationale betalingskort Senest 1. juli indføres nye regler for gebyrer på internationale betalingskort. Det får konsekvenser for gebyrernes størrelse og adgangen til at opkræve gebyrer hos kunden. Økonomi- og Erhvervsminister Brian Mikkelsen har i marts meddelt EU-Kommissionen, at Danmark ændrer gebyrreglerne for internationale betalingskort som Master, American Express, Visa Electron, Maestro m.fl. De nye regler er en konsekvens af, at EU-Kommissionen har rejst en sag mod Danmark om, at de hidtidige gebyrregler diskriminerer EU-borgere. Reglerne bliver ændret på to områder, dels hvad angår adgangen til at opkræve gebyret direkte hos kunden (surcharge), og dels hvad angår gebyrets størrelse. Det vil få konsekvenser for alle forretningsdrivende, der modtager internationale betalingskort. Reglerne indføres senest d. 1. juli 2011, men den konkrete tidsplan foreligger ikke endnu, ligesom der endnu ikke foreligger konkrete oplysninger om gebyrernes størrelse mv. Opkrævning af gebyrer hos kunden I dag afhænger forretningens adgang til at opkræve gebyret hos kunden af, om det internationale betalingskort er udstedt i Danmark eller udstedt i udlandet. Indtil de nye regler træder i kraft, må forretningen således opkræve gebyret direkte hos de kunder, hvis internationale betalingskort er udstedt i udlandet. Men butikken ikke må opkræve gebyret hos de kunder, hvis betalingskort er udstedt i Danmark. Fremover skelnes der mellem kreditkort og debetkort uanset om de er udstedt i Danmark eller i udlandet. Det betyder, at forretningerne i fremtiden må opkræve gebyrer fra alle både danske og udenlandske kreditkort som fx Master, American Express, Visa (ej Visa/ Dankort) og detailhandlens egne kreditkort (detailhandlens egne kort omfattes dog først af de nye gebyrregler fra oktober 2011). Forretningerne må til gengæld ikke opkræve gebyrer fra hverken danske eller udenlandske debetkort som fx Visa Electron, Maestro, Master Debit. Gebyrlofterne fjernes I dag findes et gebyrloft over gebyrerne på de danskudstedte internationale betalingskort på 0,75 pct. for kreditkort og på 0,4 pct. for debetkort. Gebyret på de udenlandsk udstedte kort må ikke være urimeligt højt, aktuelt opkræves maksimalt 3,75 pct. Fremover fjernes gebyrlofterne på de danskudstedte kort. Dermed kan indløsere som Nets selv fastsætte gebyrerne, ligesom de i dag kan for de udenlandsk udstedte kort. Dog skal gebyrerne være omkostningsbestemte, og de må ikke være urimeligt høje. Som forretningsdrivende må man kun opkræve det gebyr af kunden, som man selv betaler til indløseren. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal føre tilsyn Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal føre tilsyn med, at gebyrerne ikke er urimeligt høje på baggrund af undersøgelser af indløsernes transaktionsomkostninger. Hvis man som forretningsdrivende udsættes for stærkt stigende gebyrer, kan sagen rejses over for Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen. Dansk Erhverv hører gerne fra forretningsdrivende, som pludselig oplever stærkt stigende gebyrer. Kontakt Dansk Erhvervs chefkonsulent Mette Feifer på mfe@danskerhverv.dk, hvis du ønsker mere information.

4 Rabatkuponer og konkurrencer Forbuddet mod rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer er på vej til at blive ophævet. Lovforslaget stiller en række skrappe krav til udformningen. En EU-dom har pålagt Danmark at ophæve forbuddene mod rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer, og Folketinget er derfor nu i gang med at ændre markedsføringsloven. Forslaget forventes at træde i kraft 1. juli. Reglerne for skiltning med organiseret rabat foreslås også ophævet. Oplysningskrav til rabatkuponer Lovforslaget slår fast, at kuponerne ikke må vildlede og at alle relevante informationer skal være lettilgængelige for forbrugerne. I det lys peger lovforslaget på at følgende information skal fremgå: Hvem udstederen er. Hvor kuponen kan indløses. Værdien eller evt. procentsatsen. Beskrivelse af hvilke produkter kuponen gælder for. Gyldighedsperiode Eventuelle begrænsninger for at opnå rabatten. Eks. rabat på børnebilletter til transport eller underholdning, hvor en voksen ledsager er påkrævet. Andre begrænsninger kunne være at rabatten forudsætter fremvisning af et medlemskort til den forening eller kundeklub, der står for annoncen eller at rabatten ikke gælder i kombination med andre tilbud Lovforslaget er teknologineutralt og kravene og gælder derfor uanset medium. Til trods for dette er der indføjet en mulighed for at indskrænke oplysningerne på kuponer på SMS, hvis skærmen er lille. I givet fald skal forbrugerne henvises til en voic eller til at sende en sms til et bestemt nummer for at få tilsendt en yderligere sms, hvor betingelserne fremgår. Dansk Erhverv har i sit høringssvar påpeget, at denne undtagelse er overflødig og opfordret til at den fjernes i den endelige lov. Dette drøftes nu politisk. Det understreges i lovforslaget, at ingen forhandlere kan forpligtes til at modtage rabatkuponer fra producenter og leverandører, de ikke har sagt ja til. Købsbetingede konkurrencer Lovforslaget slår på samme måde fast, at købsbetingede konkurrencer heller ikke må vildlede og at alle relevante oplysninger skal være lettilgængelige for forbrugerne. Her peges på at følgende informationer skal fremgå: - Betingelser og vilkår - Præmiens værdi - Eventuelle geografiske begrænsninger - Gevinstchancen. Her er det også vigtigt at tænke geografi ind. Hvis Coca Cola eksempelvis udlodder en rejse i en konkurrence, der løber i hele verden, så er gevinstchancen jo minimal og det skal forbrugerne vide. - Antallet af præmier - Udvælgelsesprocedure - Hvornår og vinderen trækkes - Hvornår dette offentliggøres - Betingelser for afhentning af gevinster og forældelse af dette.

5 Håndhævelse af reglerne Det er Forbrugerombudsmanden der skal håndhæve reglerne. Da lovforslaget definerer kravene meget præcist har han endnu ikke taget stilling til, om der er behov for en særlig vejledning. Rabatkuponer og konkurrencer skal udover oplysningskravene også efterleve retningslinjerne for prismarkedsføring. Dansk Erhverv påtænker at lave en kort vejledning til brug for medlemmer og følger udviklingen. Dansk pres i EU for at ændre reglerne Da direktivet om urimelig handelspraksis blev vedtaget i maj 2005, forhandlede EU-landene om et forslag til forordning om salgsfremmende foranstaltninger, som blev trukket tilbage i marts Ingen EU-lande vidste derfor, at de skulle inddrage salgsfremmende foranstaltninger i drøftelserne af direktivet om urimelig handelspraksis. Og det er netop dette direktiv, som nu gør, at Danmark må ophæve sine specialforbud mod rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer. Den danske regering og flere danske medlemmer af Europa-Parlamentet har lagt pres på EU- Kommissionen for at få den til at ændre reglerne. EU-Kommissionen er lige nu ved at forberede en revision af direktivet om urimelig handelspraksis, og økonomi- og erhvervsministeren har på et nyligt samråd sagt, at han vil lægge et fornyet pres på EU-Kommissionen for at få den til at medtage spørgsmålet i revisionen. Dansk Erhverv frygter kuponkaos i detailhandlen og beklager, at EU-dommen på den korte bane gør det nødvendigt at ophæve forbuddene. Dansk Erhverv støtter op om Økonomi- og Erhvervsministerens indsats for at løfte sagen op i EU. Kontakt Dansk Erhvervs forbrugerpolitiske chef Lone Rasmussen på lra@danskerhverv.dk, hvis du ønsker mere information.

6 Når forbrugerne reklamerer til producenten Detailhandelsvirksomheder oplever i stigende omfang forbrugere, der reklamerer direkte til producenten, efter at detailhandleren har afvist reklamationen. Hvis en forbruger reklamerer over f.eks. en computer direkte hos computerproducenten eller - leverandøren, vil detailhandleren som oftest ikke vide noget om reklamationen. Hvis leverandøren eller producenten dernæst ikke kan afhjælpe fejlen, vil forbrugeren typisk kræve at få handlen ophævet i den forretning, hvor han har købt sin computer. Problemet er blot, at hvis han ikke på noget tidspunkt har reklameret over computeren i selve butikken, hvor varen er købt, vil reklamationen være fremsat for sent over for detailhandleren. Det betyder, at butikken kan afvise reklamationen. En sådan situation kan let skabe dårlig omtale for både produktet, leverandøren og i sidste ende også detailhandleren. Gode råd til at undgå problemer Mange samhandelsaftaler går ud på, at detailhandleren kan henvise forbrugeren til leverandøren eller et godkendt værksted. Detailhandleren skal være opmærksom på, at en sådan aftale ikke fritager ham for ansvaret efter købsaftalen over for kunden. Det er vigtigt, at medarbejderne ikke efterlader indtrykket af, at forretningen afviser sit ansvar, når man hjælper kunden med oplysning om værkstedets adresse og henviser til, at det kan gå hurtigere, hvis kunden henvender sig direkte hertil. For at undgå problemer omkring direkte reklamationer til leverandøren, bør samhandelsaftalen mellem en leverandør og detailhandler sikre, at leverandøren enten afviser alle reklamationer, der ikke kommer fra en detailhandler, eller som minimum at leverandøren orienterer butikken om direkte forbrugerreklamationer. Detailhandleren kan desuden sikre bevis for, at reklamationen er afvist ved at formulere en evt. henvisning til leverandøren således: Vi kan ikke anerkende din reklamation over [produkt] som berettiget. Derimod kan vi ikke udelukke, at [NN A/S] som producentens repræsentant her i landet kan hjælpe dig per kulance. Kontakt Dansk Erhvervs chefkonsulent Lars Quistgaard Bay på lqb@danskerhverv.dk, hvis du ønsker mere information.

7 Husk at anmelde særligt problematiske stoffer Ifølge EU s kemikalielovgivning skal producenter og importører anmelde artikler, hvis de indeholder særligt problematiske stoffer. Anmeldelsen skal ske inden 1. juni Hvis en artikel, f.eks. elektronik, badesandaler, viskelæder eller farvestoffer i tekstiler, indeholder kemiske stoffer, der findes på den såkaldte "kandidatliste" til godkendelsesordningen under REACH (EU's kemikalielovgivning), er der tale om særligt problematiske stoffer (SVHC). Disse stoffer kan f.eks. være kræftfremkaldende, skade forplantningen eller være svært nedbrydelige i naturen. Artiklen skal kun anmeldes, hvis den samlede mængde SVHC i artiklerne overstiger 1 ton pr. år, og koncentrationen i den enkelte artikel er over 0,1 vægtprocent. Fremadrettet skal anmeldelsen ske senest et halvt år efter, at et stof er optaget på kandidatlisten. Det er derfor nødvendigt at holde øje med udviklingen af stoffer på Det Europæiske Kemikalieagenturs (ECHA) kandidatliste, der opdateres cirka 2 gange årligt. Muligt at undlade anmeldelse En anmeldelse af en artikel kan undlades, hvis en eksponering af mennesker og miljø kan udelukkes ved normal eller med rimelighed forventet anvendelse, herunder bortskaffelse. Dette kan dog være mere vanskeligt end at anmelde stoffet. Anmeldelse kan også undlades, hvis stoffet allerede er registreret til den pågældende anvendelse. Forpligtelsen til at anmelde SVHC fremgår af artikel 7 i REACH-forordningen. Kontakt Dansk Erhvervs miljøchef Jakob Zeuthen på jlz@danskerhverv.dk, hvis du ønsker mere information. Læs mere om SVHC stoffer på ECHA hjemmeside Læs mere om REACH og artikler Miljøstyrelsens hjemmeside

8 Danske forbrugere blandt de mest trygge i EU Danske forbrugere er blandt de bedst oplyste og mest kompetente i Europa. Eksempelvis er de meget handlekraftige, hvis de skal reklamere over et defekt produkt. Det viser en undersøgelse, som EU-Kommissionen har fået lavet. 44 % af de europæiske forbrugere føler sig velinformerede og godt beskyttede som forbrugere, og et flertal af dem kender ikke deres grundlæggende rettigheder. Det er resultatet af en netop offentliggjort Eurobarometerundersøgelse, hvor man har undersøgt forbrugernes kendskab til gældende forbrugerrettigheder og tilbøjelighed til at kræve deres ret, når varen ikke lever op til forventningerne. Flere end forbrugere fra 29 europæiske lande (EU-27 samt Norge og Island) har medvirket til Eurobarometerundersøgelsen om forbrugernes viden, kompetencer og handlekraft. Resultatet dækker dog over store regionale forskelle. Undersøgelsen viser nemlig, at danske forbrugere sammen med forbrugerne fra Sverige, Norge, Holland, Finland, Storbritannien, Irland og Belgien - føler sig både trygge, kompetente og i stand til at reklamere, hvis noget går galt. Behov for bedre klagemuligheder Undersøgelsen viser, at der er behov for langt bedre forbrugerforhold i Syd- og Østeuropa. Det gælder både i forhold til oplysning til forbrugerne, men særligt i forhold til de klagemuligheder, som forbrugerne i disse lande har. Manglende klageadgang og effektiv behandling af klager er et stort problem i forhold til både forbrugernes rettigheder, men også for virksomheder i lande med effektiv håndhævelse. Disse virksomheder skal hvis de handler på tværs af grænser konkurrere med virksomheder fra lande, hvor håndhævelsen er ineffektiv eller i visse tilfælde helt fraværende. Direktiv om håndhævelse på vej Kommissionen har fået lavet undersøgelsen for at kunne målrette de fremtidige tiltag på det forbrugerpolitiske område efter, hvor behovet er størst. Kommissionen har da også allerede varslet, at der i slutningen af 2011 vil komme et forslag til direktiv, der skal sikre bedre klageadgang for forbrugere i hele EU. Kontakt erhvervspolitisk konsulent Camilla Kongskov på cal@danskerhverv.dk, hvis du ønsker mere information.

9 Konference om bandekriminalitet Crimestat og Dansk Erhverv inviterer til konference om bandekriminalitet og problemer for detailhandlen den 1. juni på Børsen. Problemerne omkring bandekriminalitet er mere end handel med våben og interne kampe om narkotika-markeder. I detailhandlen skaber bandernes kriminalitet også store problemer for de butikker, der ligger i de særlige hot spot-områder. Trusler, røverier, vold og hærværk er nogle af de udfordringer, som detailhandlen står over for, når man driver forretning i et bandekvarter. Det sætter Dansk Erhverv og Crimestat-samarbejdet nu fokus på ved en konference d. 1. juni 2011 kl på Børsen i København. På konferencen giver detailhandlen og en række eksperter deres bud på problemets omfang og på, hvordan vi kommer det til livs. Læs mere om konferencen og tilmeld dig her: