Budget Ældreudvalgets budget:

Transkript

1 Budget Ældreudvalgets budget: Indeholder Bevilling nr. 990 Ældrepleje og omsorg 991 Folkepension 992 Omsorgstandpleje 1

2 990 Ældrepleje og Omsorg Bevillingens indhold Funktion kr. R2004 B2005 B2006 BO2007 BO2008 BO2009 Ældreboliger Pleje og omsorg mv Plejehjem Andre sundhedsudgifter Øvrige sociale formål Sekretariat og forvaltninger Hovedtotal Overordnede målsætninger for bevillingen Det er Høje-Taastrup Kommunes mål at minimere borgernes behov for hjælp, og at medvirke til at vedligeholde og udvikle borgernes funktionsniveau, gennem en aktiv forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Når kommunen yder personlig og praktisk bistand til ældre og handicappede borgere, der ikke længere kan klare dagligdagen uden hjælp, er det målet at: hjælpen ydes som hjælp til selvhjælp. hjælpen udføres så borgeren bevarer ansvar og selvbestemmelse for eget liv borgeren har størst mulig indflydelse på tilrettelæggelsen af hjælp til pleje, omsorg og praktisk hjælp i hjemmet. Målsætningerne er derudover beskrevet i Høje-Taastrup Kommunes Ældrepolitik og Handicappolitik. Bevillingens opgaveområder Ældreområdet opdeles i følgende opgaveområder: Opgaveområder Ældreboliger Pleje- og omsorg for ældre og handicappede Institutioner Afgrænsning i kontoplanen Ældreboliger Pleje og omsorg mv Andre sundhedsudgifter Øvrige sociale formål Sekretariat og forvaltninger Plejehjem Ældreboliger Målsætninger og resultatkrav Målsætninger Resultatkrav Opfølgning At Høje-Taastrup Kommune råder over et bredt udbud af moderne ældre- At kommunens plejeboliger på Henriksdal, Sengeløse og Baldersbo Pleje- Nybygningerne på Henriksdal, Sengeløse og Baldersbo Ple- 2

3 Målsætninger Resultatkrav Opfølgning og handicapegnede plejeboliger. At borgerne gives mulighed for at vælge mellem at blive boende i eget hjem med bedst mulig hjælp til pleje, omsorg og praktisk bistand eller flytning til pleje- og ældreboliger. At sikre ældre- og handicappede borgere med særlige behov en egnet bolig. center ombygges til moderne toværelses lejligheder på ca. 65 m2 med bad og lille køkken. At antallet af plejeboliger øges med 52 boliger gennem udbygning af Henriksdal, Sengeløse og Baldersbo Plejecenter. 10 af boligerne målrettes yngre fysisk handicappede. At borgere der søger om en ældre- eller plejebolig får tilbudt en egnet bolig inden for 3 måneder. At udbuddet af pleje- og ældreboliger fremadrettet svarer til behovet i kommunen. jecenter er færdige i Ombygningen af plejecentrene er afsluttet i Opgørelse af ventetider for ældre- eller plejeboliger. Boligbehovsanalyse Der gennemføres i 2006 en analyse af det fremtidige behov for ældre- og plejeboliger. Organisering, økonomi og nøgletal Høje-Taastrup Kommune råder over en række forskellige boligtilbud til ældre- og handicappede borgerne, herunder fire plejecentre og fire demensenheder (i alt 208 boliger fordelt på 194 plejeboliger og 14 aflastningspladser) samt 352 ældre- og handicapvenlige boliger. Hertil kommer bofællesskaber for seniorer. Visitation til pleje- og ældreboliger varetages af bestiller. Visitation til boligerne foregår efter Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard, for visitation til henholdsvis pleje- og ældreboliger kr. B2006 BO2007 BO2008 BO2009 Ydelsesstøtte vedrørende private ældreboliger Ydelsesstøtte vedrørende kommunale ældreboliger Personale Fast ejendom Lejetab Administration Lejeindtægter Hovedtotal Der er igangsat en ombygning af Høje-Taastrup Kommunes 3 utidssvarende plejehjem med i alt 126 plejeboliger, samt bygning af 52 nye plejeboliger. 3

4 Plejecenter Antal boliger Henriksdal Plejecenter Baldersbo Plejecenter Sengeløse Plejecenter Torstorp Plejecenter Renoveringsplanen er igangsat i 2004 og forventes afsluttet i Efter lov om boliger for ældre og personer med handicap kan boligerne enten opføres af kommunen eller af almennyttige boligselskaber, selvejende institutioner og pensionskasser. Der betales ydelsesstøtte til staten vedrørende private ældreboliger. Pleje- og omsorg for ældre og handicappede Målsætninger og resultatkrav Målsætninger Resultatkrav Opfølgning At borgere der er bevilget personlig og praktisk hjælp m.v. modtager den bevilgede hjælp i overensstemmelse med Høje-Taastrup Kommunes besluttede serviceniveau. Der skal fortsat sættes fokus på kvalitetsudvikling og evaluering. Borgerne/brugerne skal inddrages systematisk i vurdering af den kommunale service. Det gælder især de ældre Fortsat udvikling af kvalitetsstandarder og økonomistyringssystemet på hjemmeplejens område, så den direkte kobling mellem serviceniveau og økonomi udvides til at omfatte en større del af hjemmeplejens ydelser. For at styrke indsatsen overfor borgere med særligt behov for opmærksomhed og omsorg, skal der sikres øget fokus på målgruppen med henblik på tildeling af omsorgstid. Der gennemføres en årlig tilfredshedsundersøgelse på hjemmeplejen område. Forenkling og forbedring af den skriftlige afgørelse til bor- At kvalitetsstandarderne for personlig og praktisk hjælp m.v. overholdes, herunder at bevilget hjælp ikke aflyses. Der fremlægges plan for hvordan/hvornår der skal foretages kvalitetsudvikling At der udarbejdes kvalitetsstandarder for demens- og aktivitetsområdet i Der udarbejdes en kvalitetsstandard med beskrivelse af kriterier for tildeling og indhold i ydelsen. At tilfredsheden på det område der undersøges lever op til de opstillede målsætninger for tilfredshedsniveauet. Visitationen reviderer og forbedre det brev, der sendes til 4 Gennemførelse af kvalitetsmålinger. Er der udarbejdet plan for kvalitetsudvikling. Opgørelse af på hvilke nye områder der er udarbejdet kvalitetsstandarder i Opgørelse af om der er udarbejdet en kvalitetsstandard i første ½ år af Tilfredshedsmålingens resultat sammenholdes med de opstillede målsætninger for tilfredshedsniveauet. På denne baggrund udpeges eventuelle indsatsområder. Borgerne spørges i en brugerundersøgelse om de

5 Målsætninger Resultatkrav Opfølgning gere, der bevilges hjælp. borgere, der er bevilget hjælp. forstår den afgørelse, de har modtaget. At Høje-Taastrup Kommune fremadrettet er i stand til at rekruttere og fastholde elever og medarbejdere til løsning af opgaverne på hjemmeplejens område. Der udarbejdes en plan for hvordan hjemmeplejen kan fastholde de mange medarbejdere, der nærmer sig efterløns- og pensionsalderen i de kommende år. Der udarbejdes en strategi for både rekruttering og fastholdelse af elever og medarbejdere i hjemmeplejen, på baggrund af de i budget 2006 af satte kr. ½-årlig opfølgning på planlagte initiativer if. rekruttering og fastholdelse. Opgørelse af antallet af medarbejder i hjemmeplejen der har gennemført uddannelsesforløbet ved udgange af At Høje-Taastrup Kommune i løbet af 2006 får tilrettelagt den fremtidige sundhedsindsats i kommunen som led i kommunalreformen. At byrådet drøfter fremtidens ældrepleje i Høje-Taastrup Kommune. Der gennemføres et uddannelsesforløb for alle medarbejdere i hjemmeplejen i perioden med fokus på værdier og serviceniveau. Revision af kommunens sundhedspolitik. At Høje-Taastrup Kommune fra 1. januar 2007 kan påtage sig løsningen af de nye opgaver på sundhedsområdet. Indenfor sundhedsområdet (sundhedscentertanken) iværksættes i 2006 ud- og ombygning af Espens Vænge. Faciliteterne her skal tilgodese en fleksibel udnyttelse for forskellige grupper (fra børn til ældre) og forskellige træningsmuligheder (fra individuel til hold). Faciliteterne skal skabe mulighed for udnyttelse også af andre interessenter og samarbejdspartnere ud fra det overordnede sigte at styrke borgernes sundhed og velfærd. Afholdelse af temamøde/dag for byrådet i 2006 vedrørende fremtidens ældrepleje i Høje- Taastrup Kommune. Kvartalsvis status på området. Afholdelse af temamøde/dag i første halvår af Der udarbejdes en prioriteret oversigt over indsatsområder if. fremtidens ældrepleje. 5

6 Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Der skal være synligt plejepersonale på plejecentrene om aften og natten Der fremlægges sag omkring normeringen på plejecentrene om aften og natten, som følge ombygningen af plejecentrene Egenkontrol Digitalisering af hjemmeplejens område Alle brugere, der modtager personlig hjælp og pleje skal have en samarbejdsbog. Anskaffelse og implementering af bærbare Pc er og håndholdte computere. Samarbejdsbogen skal udfyldes i henhold til retningslinierne og løbende føres ajour. Status på anvendelse ultimo 2006 Egenkontrol Stikprøvekontrol Brugerne skal være informerede om muligheden for frit valg af leverandør. Ved forespørgsel skal 95% af brugerne at give udtryk for, at de er bekendt med fritvalgsordningen. Stikprøvekontrol. Brugerundersøgelse. 6

7 Organisering, økonomi og nøgletal kr. R 2004 B 2005 B 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 netto Hjemmehjælp Aktivitet og træning Sundhedselever I alt (SEL 71-73, 76) Generelle tilbud med forebyggende sigte (SEL 65) Madproduktion Madudbringning Private leverandører Terapi kørsel Hjemmesygepleje Visitation og central administration Afregning med andre offentlige myndigheder Lønpuljer mv ,8 237,8 237,8 237,8 Ledelse og administration Øvrige udgifter I alt Området omfatter udgifter og indtægter vedrørende personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp), socialpædagogisk støtte, genoptræning, omsorg, behandling mv. efter og 86 i lov om social service. Endvidere er udgifter og indtægter vedrørende generelle forebyggende og aktiverende tilbud efter 65 i lov om social service indeholdt i området. Indtægter og udgifter vedrørende hjemmesygepleje efter lov om hjemmesygeplejerskeordninger og vedrørende forebyggende hjemmebesøg efter lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v. er tillige en del af bevillingen. Derudover omfatter området driftsudgifter vedrørende dagcentre/hjem, køkken, madudbringning, administrationslokaler til hjemmesygepleje og hjælpere. Personlig og praktisk hjælp (SEL 71-73) og 76 Bestiller-udfører-modtager-modellen populært benævnt BUM-modellen er indført som styringsprincip på hjemmeplejens område. Det indebærer, at hjemmeplejen er opdelt i en bestillerdel og en udførerdel. Modtagerne er de borgere, der er visiteret pleje, omsorg og praktisk bistand. Bestillerfunktion Bestillerens vigtigste funktion er, at varetage de kommunale myndighedsopgaver, herunder visitation af hjælp ud fra en konkret, individuel vurdering af den enkelte borgers behov, bestilling af opgaver hos udførerne samt at føre tilsyn med, om de leverede ydelser holder den kvalitet, der er aftalt. Bestillerde- 7

8 len, der fysisk er placeret på rådhuset, består af visitationsenheden, kommunens forebyggelseskonsulenter, der gennemfører de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg til borgere over 75 år, samt økonomi-, kvalitets- og controllerfunktioner. Normeringen er: Normering 2006 Hjemmeplejeadministration 5,00 Visitation 9,46 Forbyggende sygeplejersker 3,00 I alt 17,46 Høje-Taastrup Kommune har et kvalitesstyrings- og ressourcetildelingssystem, som nu er indført på følgende områder: Hjemmepleje Hjemmesygepleje Træning Systemet betyder, at pengene fra bevillingsrammen på ældreområdet i forhold til det produktionsafhængige budget (pakkebudgettet) nu udløses afhængigt af visitationen. Der er hermed skabt en direkte kobling mellem kommunens serviceniveau og økonomien på området. Kvalitetsstandarder beskriver indhold, omfang og udførelse af hjælpen. Samtidig fastlægger kvalitetsstandarder kriterier for hvilken hjælp, der gives til hvilke borgere afhængigt af funktionsniveau. Kvalitetsstandarder beskriver med andre ord serviceniveauet. I kvalitetsstandarderne pakkes beslægtede enkeltydelser sammen i pakker. En kvalitetsstandard kan således bestå af en eller flere pakker, der kan visiteres til. Der er vejledende tider på pakkerne. De vejledende tider er udtryk for den tid, det i gennemsnit vil tage at levere hjælpen. Pakkerne er prisfastsat. Der betales kun for leverede pakker, hvilket gælder både for private og offentlige udfører. Betalingen afregnes med den konkret beregnede pakkepris. Der afregnes i forhold til den visiterede tid (pakketid), og ikke den faktisk disponerede tid. Styringen af økonomien og serviceniveauet foregår på den måde, at en visitation udløser penge fra budgetrammen. Pengene føres ud til de private eller offentlige udfører. Der følges løbende med i hvor mange penge, der er brugt fra budgetrammen. Hvis der er tegn på overskud/underskud på budgetrammen, analyserer bestillerenheden årsagerne hertil. Byrådet skal herefter tage stilling til serviceniveauet/pakkerne. Reguleringsmekanismerne i systemet er, at serviceniveauet kan strammes op, således at en visitation udløser forbrug af færre penge, gennem: at sænke serviceniveauet på et område, ved at der tilbydes færre ydelser og pakketiden dermed reduceres. at modtagekategorien for ydelsen strammes, så færre borgere vil være berettiget til den pågældende hjælp. Det er visitationen der i paksis skal udmønte en sådan opstramning. Serviceniveauet kan udvides via de samme reguleringsmekanismer. Udførerfunktion Udføreren udfører de konkrete opgaver med pleje, omsorg og praktisk bistand til borgerne. Hjemmeplejeområdets udførerdel er opdelt i et udeområde og et indeområde. Udeområdet består af borgere, der bor i eget hjem uden for plejecentrene, mens indeområdet omfatter borgere, der bor i en plejebolig eller lignende boligenhed med fast personale. 8

9 På udeområdet er der indført frit valg af leverandør for modtagere af personlig og praktisk bistand. Det frie leverandørvalg betyder, at modtagere af hjemmehjælp kan vælge mellem Høje-Taastrup Kommunes hjemmepleje og godkendte private firmaer til at udføre hjælpen. Der er pr. ultimo 2005 godkendt 8 private leverandører, 4 der tilbyder hjælp til rengøring, 1 der tilbyder både personlig pleje og hjælp til rengøring, 1 leverandør der tilbyder hjælp til tøjvask, 1 leverandører der tilbyder indkøb, samt to leverandører af madservice med udbringning. Høje-Taastrup Kommune anvender lovgivningens hovedregel godkendelsesmodellen til at skabe valgmuligheder for borgerne. Dog har madservice med udbringning været i udbud. Den kommunale leverandør tilbyder hjælp til personlig pleje, rengøring og madservice til både ude- og indeområdet. På indeområdet er Høje-Taastrup Kommunes hjemmepleje eneleverandør. Ultimo oktober 2005 modtog i alt borgere hjemmehjælp: Antal brugere Antal visiteret timer pr. uge Leverandøer Procent P, K og Ø-pakker Høje-Taastup Kommune R, O og A-pakker C-pakker Rengøringskorps - HTK ,6% Høje-Taastup Kommune ,5% Private Elite Miljø A/S 40 2,6% Frit Valg A/S 27 1,8% DFS 6 0,4% PP Ældreservice 45 2,9% Antal forskellige borgere I alt Udgifter til pleje og omsorg (IMK. funktion 5.32) i Høje-Taastrup Kommune pr. 67+ årige sammenlignet med andre kommuner. Høje- Taastrup Københavns Amt Samme Størrelse Regnskab Regnskab Regnskab Ovenstående gennemgang af udgifterne pr. 67+ årige viser, at Høje-Taastrup Kommune i 1999 lå væsentligt højere end de andre kommuner i Københavns Amt og kommuner med samme befolkningsstørrelse. I de efterfølgende år frem til 2004 er forskellen mellem Høje-Taastrup og de øvrige kommuner imidlertid faldet. Udgiftsniveauet i Høje-Taastrup tyder derfor på, at serviceniveauet udtrykt ved omkostninger pr. borger over 67 år i udgangspunktet har været højere end sammenligningskommunerne, men nu ligger på niveau med de øvrige kommuner. 9

10 Demografisk udvikling Befolkningsudviklingen i Høje-Taastrup Kommune er kendetegnet ved, at der bliver flere indbyggere på 67 år og derover, jf. nedenstående tabel 1, der viser befolkningsudviklingen fordelt på aldersgrupper i Høje-Taastrup Kommune. Befolkningsudviklingen i Høje-Taastrup Kommune afspejler sig således i udviklingen på landsplan, som er kendetegnet ved en stigende ældrebefolkning. En væsentlig årsag til, at Høje-Taastrup Kommune har en stigende ældrebefolkning, er, at i 1960 erne og 70 erne var der en markant nettotilgang til Høje-Taastrup Kommune af unge familier, der flyttede fra bl.a. Københavns Kommune. Aldersgruppe Befolkningsvækst (prc) nings- Befolk vækst (prc) Befolkningsvækst (prc) år ,83% 0,64% -6,17% 67+ årige ,63% 19,32% 44,36% 70+ årige ,64% 17,65% 37,44% 75+ årige ,80% 19,71% 30,68% 80+ årige ,61% 16,57% 27,96% 85+ årige ,94% 14,50% 18,40% 90+ årige ,64% 17,42% 30,30% Befolkning i alt ,61% 2,51% -1,11% Der forventes en stigning i antallet af ældre i Høje-Taastrup Kommune i perioden på henholdsvis 935 af de 67+årige svarende til 19,3 pct. og 617 af de 70+årige svarende til 17,7 pct. af aldersgruppen. Der forventes en mindre stigning af 90+årige på i alt 23 i perioden svarende til 17,4 pct. Især de ældste befolkningsgrupper har betydning for de kommunale opgavers omfang. Antallet af over 80 årige udgør i dag omkring 2% af befolkningen mens de udgør 50% af det demografisk betinget udgiftspres på ældreområdet. For ældreområdet er det således helt afgørende, hvordan antallet af de ældste borgere udvikler sig. De over 80 årige vil frem til 2009 stige med 179 borgere eller 16,6 %. Aktivitet og træning Aktivitet og træning forgår på Aktivitetscentret Espens Vænge, plejecentrene eller som hjemmetræning. Der tale om et tilbud til borgere, som har brug for træning til at genvinde eller bevare evnen til at klare sig selv. På baggrund af visitation i den centrale visitation, ydes der hjælp til: Genoptræning individuel eller på hold Vedligeholdende træning Generelle tilbud med forebyggende sigte (SEL 65) Området omfatter udgifter vedrørende vaskeordning for pensionister, udgivelse af pensionisthåndbog, tilskud til foreninger og distriktsarbejde samt udgifter til Havepasningsordningen. Havepasningsordningen for pensionister er overdraget til en privat anlægsgartner, som udfører ordningen med hjælp fra personer, der modtager kontanthjælp. Havepasning omfatter bl.a. græsslåning, hækklipning, rensning af tagrender samt snerydning og glatførebekæmpelse. Hjemmesygepleje Kommunerne har pligt til vederlagsfrit at yde hjemmesygepleje i hjemmet til alle efter lægehenvisning. 10

11 Formålet er dels at gøre det muligt for borgere at blive i eget hjem under sygdom, dels at aflaste sygehusvæsenet og via et udbygget samarbejde mellem læge/sygehus og hjemmesygeplejerske at opnå behandlingsmæssige og samfundsøkonomiske fordele. De koordinerende sygeplejerskers primære opgave er i samarbejde med hospitaler at sikre, at kommunen ikke har færdig behandlede borgere på hospital. Hjemmesygeplejen er, som hjemmehjælpen, præget af de stadig mere plejekrævende borgere, ligesom udviklingen i døgnplejen påvirker udgifterne meget. Madproduktion Høje-Taastrup Kommune tilbyder et dagligt måltid varm mad til borgere, hvor der ikke i den samlede husstand er personer som er i stand til at tilberede maden. For hjemmeboende er der frit valg mellem Det Danske Madhus Hamlet eller Medirest (Din private kok). Maden til kommunes plejecentre produceres på Torstorp Plejecenter og Henriksdal Plejecenter. Administration og ledelse Området omfatter udgifter til 3 områdeledere, 3 stedfortrædere, 20 daglige ledere samt Afregning med andre offentlige myndigheder Området vedrører køb og salg af pladser i forhold til andre kommuner og amtet. Institutioner Organisering, økonomi og nøgletal kr. R2004 B2005 BO2006 BO2007 BO2008 BO2009 Plejehjemmet Baldersbo Flønghjemmet Sengeløse plejehjem Pensionisterneshus Bygaden Plejehjemmet Henriksdal Private plejehjem Private dagcentre Plejehjem med spec. overenskomst Andre kommunale/ amtskommunale plejehjem Andre kommunale/ amtskommunale dagcentre Plejehjem u/67 år Konvertering af beskyt

12 1.000 kr. R2004 B2005 BO2006 BO2007 BO2008 BO2009 tede boliger til almene ældreboliger Hovedtotal Området omfatter driftsudgifter og indtægter vedrørende boligdelen af plejehjem og beskyttede boliger efter 140 i lov om social service, herunder driftsudgifter vedrørende daghjem og dagcentre i tilknytning til plejehjem. Selve udgifterne til pasning og pleje ligger under området Pleje- og omsorg for ældre og handicappede. Endvidere omfatter området betaling til andre kommuner og amter m.v. hvor Høje-Taastrup Kommune har givet betalingstilsagn for opholdet. 12

13 991 Folkepension Bevillingens indhold kr. R2004 B2005 B2006 BO2007 BO2008 BO2009 Anden gæld I alt Bevillingens opgaveområder Bevillingens opgaveområder er afgrænset i kontoplanen på følgende vis: Opgaveområder Folkepension Afgrænsning i kontoplanen Anden gæld Folkepension Organisering, økonomi og nøgletal Området omfatter udbetaling af folkepension, hvor staten refunderer udgifterne 100 %. Derudover omfatter området indtægter fra førtidspension med 100 % statsrefusion. Folkepensionsalderen er ved lovændring i 1999 ændret fra 67 til 65 år for personer, der er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere. Personer der er flydt 60 år denne dato, skal fortsat være 67 år for at få folkepension. Denne ændring betyder, at der fra den 1. juli 2004 vil være en væsentlig stigning i antallet af nye folkepensionister. 13

14 992 Omsorgstandpleje Bevillingens indhold kr. R2004 B2005 B2006 BO2007 BO2008 BO Kommunal tandpleje I alt Bevillingens opgaveområder Bevillingens opgaveområder er afgrænset i kontoplanen på følgende vis: Opgaveområder Omsorgstandpleje Afgrænsning i kontoplanen Kommunal tandpleje Omsorgstandpleje Organisering, økonomi og nøgletal Området omfatter udgifter til Omsorgstandpleje. Omsorgstandpleje er et tilbud til de borgere der ikke kan eller som har, meget vanskeligt ved at benytte almindelige tandlægetilbud. Omsorgstandpleje gives primært til beboere på plejehjem/-centre, samt personer i eget hjem, som ikke uden store vanskeligheder vil kunne køres til en tandklinik. At være tilmeldt omsorgstandplejen betyder, at tandlægen/tandteknikeren kommer hjem til borgeren, og at betalingen vil være væsentligt reduceret for borgeren. Deltagelse i ordningen koster 360 kr. årligt. Visitering til ordningen sker gennem Bestillerfunktionen. 14