Møde udenfor rådhuset, Søllested Forsamlingshus

Transkript

1 Referat Byrådet Tid Onsdag den 25. november kl. 17:00 Sted Bemærkning Møde udenfor rådhuset, Søllested Forsamlingshus Charlotte Vincent Petersen og Ole Knudsen. Berit Schaldemose og Steen-Ove Teisner indkaldt som stedfortrædere. Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsordenen / budgetopfølgning Drift / budgetopfølgning Finansiering / budgetopfølgning - Anlæg /23943 Godkendelse af renovationstakster /24301 Godkendelse af regulativ for Vissenbjerg-Bred Vandværk /19259 Indsamling af batterier, farligt affald og småt elektronikaffald - frivillig ordning /11652 Endelig vedtagelse af Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr /10917 Planstrategi 2015 og igangsættelse af kommuneplanrevision /29264 Evaluering af Pædagogisk og Didaktisk Digitaliseringsstrategi /5619 Grundlag for god sagsbehandling på Velfærdsområdet og i Borgerservice /24079 Anonym stofmisbrugsbehandling Orientering Orientering fra samt forespørgsel til stående udvalg og bestyrelser Spørgetid...21 Møde i Byrådet den 25. november Kl. 17:00 Assens Kommune, 1 af 23

2 16. 14/11752 Køb af jord til skolesti (Lukket sag) Godkendelse af dagsordenen Beslutning Byrådet den 25. november 2015 Dagsordenen godkendt 2. 14/ budgetopfølgning Drift Indstilling: Direktionen indstiller, at 3. budgetopfølgning tages til efterretning og at følgende indstilles til Byrådet: at der gives en negativ tillægsbevilling på kr. til risikostyring, som modsvares af en tillægsbevilling på anlæg vedrørende flytning af Jobcenter til Willemoesgade 15. Børne- og Uddannelsesudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget indstiller: at der gives en tillægsbevilling på kr. til Ungdomskulturhuset på Børneog Undervisningsudvalget. Beløbet modsvares af en negativ tillægsbevilling på Kultur- og Fritidsudvalget. Økonomiudvalget anbefaler indstillingerne. Beslutningstema: Budgetopfølgning pr. 30. september 2015 drift forelægges. Sagsfremstilling: Økonomiudvalgets område: Samlet set viser budgetopfølgningen på Økonomiudvalgets område, at der forventes et mindreforbrug på kr. Mindreforbruget ligger indenfor servicerammen. Afvigelsen skyldes hovedsagelig uforbrugte midler under løn, centrale uddannelses midler og risikostyring. Økonomiudvalget besluttede på sit ekstraordinære møde den 28. oktober 2015, at yde et tilskud på kr til forprojektering af Edward Munch Galleri, Helnæs. Af hensyn til fremdriften i projektet finansieres beløbet i første omgang indenfor Økonomiudvalgets ramme. I forbindelse med overførsler af uforbrugte midler fra 2015 til 2016 fordeles finansieringen mellem Kultur- og Fritidsudvalget og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets områder. Alle udvalg: Den samlede budgetopfølgning for alle udvalg, viser et forventet merforbrug på kr. for driften. Afvigelserne på de enkelte udvalg fremgår af nedenstående opgørelse: Møde i Byrådet den 25. november Kl. 17:00 Assens Kommune, 2 af 23

3 Der kan knyttes følgende overordnede bemærkninger til afvigelserne: Børne- og Uddannelsesudvalget skønner et forventet mindreforbrug på kr. som kan henføres til mindreudgifter på anbringelsesområdet, tandplejen og STU (Særlig Tilrettelagt Undervisning). Modsat et merforbrug på dagplejen og uddannelseshjælp. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget skønner en merudgift på som følge af stigning i antal udlændinge, flere personer på jobafklaringsforløb og Ledighedsydelse. Social- og Sundhedsudvalget skønner et forventet merforbrug på Merforbruget forekommer på hjemmeplejen, myndighed handicapområdet, socialt udsatte og hjælpemiddelområdet. Modsat er et mindreforbrug på elevområdet, sikringsydelser, egne handicaptilbud samt under sundhedsfremme og forebyggelse. De øvrige udvalgs afvigelser skyldes hovedsageligt korrektioner mellem bevillingsområder eller mellem regnskabsår. I vedlagte bilag er samlenotater til de enkelte udvalgsområder. En opgørelse af servicerammen 2015 viser, at den forventede afvigelse i regnskabsresultatet, vil medføre en overskridelse af rammen med kr. Den store afvigelse kan begrundes i overførsler af driftsmidler fra 2014 til I forbindelse med behandlingen af overførselssagen var forudsætningen, at der overføres et tilsvarende driftsbeløb fra 2015 til Det er stadig forventningen at det sker, således at servicerammen kan overholdes. Budgetopfølgningen har været forelagt alle fagudvalg. Opfølgningen er taget til efterretning. Lovgrundlag: Styrelseslovens 40. Økonomi: Økonomiudvalget særskilt: Møde i Byrådet den 25. november Kl. 17:00 Assens Kommune, 3 af 23

4 (i kr.) Forventet regnskab Korrigeret budget Oprindeligt budget Afvigelse til korr. budget Tillægsbevilling Overførsel til 2016 Økonomiudvalget (minus = mindreforbrug) Beslutningskompetence: Byrådet Bilag: 1) ØKU Samlenotat 2) IMU Samlenotat 3) MTU Samlenotat 4) BUU Samlenotat 5) KFU Samlenotat 6) EBU Samlenotat SSU - Samlenotat. 8) BSK Samlenotat Notat om den samlede budgetopfølgning Beslutning Økonomiudvalget den 16. november 2015 Indstillingen anbefales. Beslutning Byrådet den 25. november 2015 Indstillingerne godkendt / budgetopfølgning Finansiering Indstilling: Økonomiudvalget anbefaler, at 3. budgetopfølgning tages til efterretning og at følgende indstilles til Byrådet: Der søges en negativ tillægsbevilling på kr. vedrørende ekstraordinært integrationstilskud fra staten på kr. samt tilskud på kr. vedrørende godstransport til øer. Beslutningstema: Budgetopfølgningen pr. 30. september 2015 finansiering på Økonomiudvalget forelægges. Sagsfremstilling: Samlet set viser budgetopfølgningen, at der forventes et mindreforbrug på kr. Lovgrundlag: Styrelseslovens 40 Møde i Byrådet den 25. november Kl. 17:00 Assens Kommune, 4 af 23

5 Økonomi: (i kr.) Forventet regnskab Korrigeret budget Oprindeligt budget Afvigelse til korr. budget Tillægsbevilling Skatter og tilskud Renter Langfristet gæld Øvrige finansforskydninger Finansiering i alt Beslutningskompetence: Byrådet Bilag: Finansiering - ØKU Samlenotat Notat om den samlede budgetopfølgning Beslutning Økonomiudvalget den 16. november 2015 Indstillingen anbefales. Beslutning Byrådet den 25. november 2015 Indstillingen godkendt / budgetopfølgning - Anlæg Indstilling: Økonomiudvalget anbefaler at 3. budgetopfølgning 2015 anlæg tages til efterretning at der gives en samlet negativ tillægsbevilling på kr. på det skattefinansierede område fordelt på følgende områder: 1. Administrativ organisation kr. 2. IT og velfærdsteknologi kr. 3. Veje, grønne områder og kollektiv trafik kr. 4. Vedligeholdelse kommunale bygninger kr. 5. Kultur og fritid kr. 6. Skoletilbud kr. 7. Plejecentre, bosteder og aktivitet kr. at der gives en samlet tillægsbevilling på kr. i 2016 på det skattefinansierede område fordelt på følgende områder: 1. Administrativ organisation kr. 2. Veje, grønne områder og kollektiv trafik kr. 3. Kultur og fritid kr. Møde i Byrådet den 25. november Kl. 17:00 Assens Kommune, 5 af 23

6 4. Skoletilbud kr. Beslutningstema: 3. budgetopfølgning 2015 anlæg forelægges til godkendelse i Byrådet Sagsfremstilling: Samlet set viser 3. budgetopfølgning 2015 på anlæg, at der forventes et merforbrug på kr. og et mindre forbrug på kr. svarende til et netto mindre forbrug på kr. Heraf overføres netto kr. til Herudover finansieres kr. af kassen, kr. af et mindre forbrug på driften samt kr. af integrationstilskud. 3. budgetopfølgning 2015 Anlæg har været forelagt fagudvalgene som har taget opfølgningen til efterretning. Lovgrundlag: Styrelseslovens 40. Økonomi: Resultatet på de enkelte områder fremgår af vedlagte bilag. Beslutningskompetence: Byrådet Bilag: Samlenotat 3. budgetopfølgning Anlæg Beslutning Økonomiudvalget den 16. november 2015 Indstillingen anbefales. Beslutning Byrådet den 25. november 2015 Indstillingen godkendt /23943 Godkendelse af renovationstakster 2016 Indstilling: Miljø- og Teknikudvalget indstiller godkendelse af: det samlede Takstblad 2016 fra Assens Forsyning A/S, Affald og Genbrug. deponeringsgebyr til finansiering af efterbehandlingsomkostninger på Vestfyns Affalds- og Deponeringsanlæg. Økonomiudvalget anbefaler indstillingen. Beslutningstema: Affaldstakster for 2016 herunder deponeringsgebyr til finansiering af efterbehandlingsomkostninger på Vestfyns Affalds- og Deponeringsanlæg skal godkendes Møde i Byrådet den 25. november Kl. 17:00 Assens Kommune, 6 af 23

7 af Byrådet, før Assens Forsyning A/S, Affald og Genbrug kan opkræve dem hos borgere og virksomheder. Sagen forelægges til fastsættelse af takster. Sagsfremstilling: Assens Forsyning A/S, Affald og Genbrug fik ved Byrådets 2. behandling af budget godkendt en del af deres affaldstakster. De resterende takster er nu klar og sendes nu som et samlet takstblad til kommunal godkendelse. 1. Takstblad Standard husstand Den samlede takst for en standard husstand vil i 2016 være på kr. Prisen for dagrenovation falder med 52 kr., idet indførelsen af den 2-delte beholder til genanvendeligt emballage nu slår igennem og medfører mindre affaldsmængder til forbrænding. Prisen for genbrugsordning med den 2-delte beholder stiger med 40 kr, idet der fortsat er enkelte fejlsorteringer og derfor læs, der skal bortskaffes til højere pris. Forsyningen laver løbende sorteringskampagner i aviserne, på hjemmesiden og ved husstandsuddeling af flyers. Prisen for genbrugsplads stiger med 190 kr. Dette skyldes især vedtagelsen af den nye genbrugspladsstruktur, som giver omkostninger til ombygning af eksisterende pladser og etablering af 3 nye pladser herunder køb af grunde. Administrationsbidraget falder med 14 kr., da administrationen af ordningen for farligt affald er billigere efter det nye udbud. Og der forventes ikke i samme størrelsesorden udgifter til Assens Kommunes forbrændingsaftale med Odense Kraftvarmeværk A/S for perioden , som der var i Sagen er ikke afsluttet og der er derfor kalkuleret med udgifter hertil i 2016 i budgettet. Erhverv Administrationsbidraget for virksomheder stiger med 87,50 kr., idet antallet af betalende virksomheder i 2015 var sat for højt til Efter 8-ugers ansøgningsperiode for fritagelse og udsendelse af opkrævninger er der pt betalende virksomheder i For 2016 regnes med 1500 virksomheder. Abonnementsordningen for genbrugsplads følger prisen for én standard husstand og stiger derfor med 190 kr. Ordningerne for olie- og benzinudskillere, og farligt affald er reguleret i forhold til pris- og lønudvikling på 1,6 %. 2. Deponeringsgebyr 17. april 2009 stoppede Vestfyns Affalds- og Deponeringsanlæg I/S (VAD), Bogensevej 89, 5500 Middelfart for modtagelse af affald til deponering. Deponiaffald er siden da afleveret til Odense Nord Losseplads. Assens Kommune er sammen med Middelfart Kommune interessent i VAD. Der er fortsat udgifter til efterbehandling af det nedlukkede deponi (monitering, bortskaffelse af perkolat, vedligehold m.m.). Disse udgifter fordeles mellem Assens og Middelfart kommuner efter ejerandel. Assens Kommune skal i 2016 finansiere 31 % svarende til ca kr. Siden 2010 har Assens Kommune finansieret udgiften ved at lægge et tillægsgebyr på affald til deponi for erhverv, som bliver opkrævet af Odense Nord Losseplads. Møde i Byrådet den 25. november Kl. 17:00 Assens Kommune, 7 af 23

8 Gebyret stiger med 66 kr. til 126 kr., da der er blevet budgetteret med for lidt i både 2014 og Lovgrundlag: Affaldsbekendtgørelse nr af 18. december Økonomi: Affaldsområdet er brugerfinansieret. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Takstblad Renovation 2016.pdf Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 3. november 2015 Miljø- og Teknikudvalget indstiller godkendelse af: det samlede Takstblad 2016 fra Assens Forsyning A/S, Affald og Genbrug. deponeringsgebyr til finansiering af efterbehandlingsomkostninger på Vestfyns Affalds- og Deponeringsanlæg. Beslutning Økonomiudvalget den 16. november 2015 Indstillingen anbefales. Beslutning Byrådet den 25. november 2015 Indstillingen godkendt /24301 Godkendelse af regulativ for Vissenbjerg-Bred Vandværk Indstilling: Miljø- og Teknikudvalget indstiller, at regulativet for Vissenbjerg-Bred vandværk godkendes. Beslutningstema: Regulativ for Vissenbjerg-Bred Vandværk forelægges til politisk godkendelse. Sagsfremstilling: Vissenbjerg-Bred Vandværk (VBV) anmoder om Assens Byråds godkendelse af et nyt regulativ. Det nye regulativ er udarbejdet ud fra Standardregulativ fra Danske Vandværker (tidligere FVD) med følgende ændringer: Vedrørende vandselskaber er ikke taget med i VBV-regulativet. 2.5 Forbrugerrepræsentation er ikke taget med i VBV 9.16 Vedrørende selvaflæsning, er ikke taget med Ændret, idet VBV har fjernaflæste målere Nyt punkt er tilføjet vedrørende forbrugerklager jævnfør ny lov gældende fra 1. oktober Regulativet er udfærdiget efter 55 Vandforsyningsloven. Møde i Byrådet den 25. november Kl. 17:00 Assens Kommune, 8 af 23

9 I Vandforsyningslovens 55 står blandt andet: For et alment vandværk skal der udfærdiges at regulativ, som skal indeholde nærmere regler om retten til forsyning fra forsyningsledningerne, herunder om forbruget skal måles med vandmålere, og om grundejerens forpligtelser med hensyn til vandindlæg. Regulativet kan endvidere indeholde andre bestemmelser af almindelig betydning for vandforsyningen. Det foreslåede regulativ er i overensstemmelse med vandforsyningsloven. Efter vandforsyningsloven skal regulativet udarbejdes af vandværket og godkendes af kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag: Lovbekendtgørelse nr af 30. september 2013 med senere ændringer(vandforsyningsloven). Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Regulativ.pdf Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 3. november 2015 Miljø- og Teknikudvalget indstiller, at regulativet for Vissenbjerg-Bred vandværk godkendes. Beslutning Byrådet den 25. november 2015 Indstillingen godkendt /19259 Indsamling af batterier, farligt affald og småt elektronikaffald - frivillig ordning Indstilling: Miljø- og Teknikudvalget indstiller, at der indføres en frivillig ordning for husstandsindsamling af batterier, farligt affald og småt elektronikaffald. Beslutningstema: Forslag til en frivillig ordning for husstandsindsamling af batterier, farligt affald og småt elektronik fremsendes fra Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug til Byrådets beslutning. Sagsfremstilling: Bestyrelsen for Assens Forsyning A/S behandlede forslaget på deres bestyrelsesmøde den 30. september 2015 og anbefaler godkendelse af forslaget. Forslaget udspringer af Affaldshåndteringsplanen , som Assens Byråd godkendte i marts Her er et af initiativerne en miljøboks til indsamling af batterier, farligt affald og småt elektronik. Selvom batterier bliver indsamlet særskilt ved husstanden i dag og småt elektronik kan afleveres på genbrugspladserne, ser man på forbrændingsanlæg for dagrenovation stadig, at fraktionerne også ender i skraldespanden. Møde i Byrådet den 25. november Kl. 17:00 Assens Kommune, 9 af 23

10 Både batterier og småt elektronik indeholder farlige stoffer og begge fraktioner er med i en producentordning, som sørger for korrekt bortskaffelse. Ved den nye husstandsindsamling vil de farlige stoffer blive bortskaffet korrekt og det genanvendelige vil blive genanvendt. Med baggrund i erfaringer fra andre kommuner forslås følgende ordning: Frivillig ordning med 21 L miljøboks ved private husstande i helårshuse, etageboliger og sommerhuse samt boligselskaber. Startende 1. april I miljøboksen kan lægges batterier, småt elektronik, kemi og kemikalier i dunke m.v., lavenergi- og sparepærer og spraydåser. Maksimal vægt på 10 kg af hensyn til arbejdsmiljø for renovatøren. Miljøboksen hentes ved husstanden og udskiftes med en ny. Borgere kan også aflevere miljøboksen på genbrugspladserne og få en ny med hjem. Intet særskilt gebyr, idet miljøboksen er et supplement til genbrugspladsernes indsamling af fraktionerne. Udgifterne indeholdes i det ordinære gebyr for genbrugspladserne. Eventuelle særskilte løsninger for boligselskaber udarbejdes i samarbejde med disse. Miljøstyrelsen undersøgte i 2012 sammensætningen af dagrenovation fra enfamilieboliger, Miljøprojekt nr Kortlægningen viste, at borgere smider batterier, farligt affald, småt elektronikaffald og lavenergi- og sparepærer ud med dagrenovation. På landsplan ender omkring tons småt elektronik, 160 tons batterier og tons farligt affald i dagrenovationen. Ved interviews tilkendegav borgere, at de ikke var klar over den rigtige måde at bortskaffe dette affald på. En praktisk miljøboks til dette affald vil gøre det nemt for borgere at bortskaffe affaldet korrekt. Ordningen vil tilgodese borgere, som har vanskeligt ved selv at aflevere affaldet på genbrugspladserne. De vil herved være dækket ind med husstandsindsamling for de fleste affaldsfraktioner via dagrenovation, genanvendeligt emballageaffald i 2-delt beholder, miljøboks og storskrald. Der vil fortsat kunne lægges batterier i en pose på låget af dagrenovations-beholderen, da mange borgere har gjort det til en positiv vane. Tønder Kommune startede en lignende frivillig ordning i 2014 og har i dag udleveret til 15 % af husstandene. Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug regner med tilsvarende tilslutning i Assens Kommune. Opstartsomkostningerne vil være ca kr. og driftsomkostninger pr. år på ca kr. Disse omkostninger vil indgå i det samlede gebyr for genbrugspladserne. Billede af Tønder kassen Kassens mål: Længde 37 cm, bredde 26,5 cm og højde 27,5 cm. Møde i Byrådet den 25. november Kl. 17:00 Assens Kommune, 10 af 23

11 Kassen leveres med en stor sikkerhedspose til at fore kassen med, en lille pap-kube til batterier samt sorteringsvejledning. Kassen er påklistret en overordnet sorteringsvejledning. Lovgrundlag: Affaldsbekendtgørelsen nr af 18. december Beslutningskompetence: Byrådet. Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 3. november 2015 Miljø- og Teknikudvalget indstiller, at der indføres en frivillig ordning for husstandsindsamling af batterier, farligt affald og småt elektronikaffald. Beslutning Byrådet den 25. november 2015 Indstillingen godkendt /11652 Endelig vedtagelse af Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 4 Indstilling: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 4 for et område ved Grønnevej, Kaj Nielsens Vej og Langbygårdsvej (Glamsbjergskolen) endelig vedtages. Økonomiudvalget anbefaler indstillingen. Beslutningstema: Der skal tages beslutning om at Tillæg til lokalplanen for et område ved Glamsbjergskolen endeligt vedtages. Lokalplantillægget muliggør at der opføres bebyggelse i tilknytning til Erhvervsskolen, Søndergade 57, der forventes anvendt til ungdomskulturhus. Sagsfremstilling: Byrådet besluttede på mødet 26. august 2015 at sende forslag til Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 4 for et område til offentlige formål ved Grønnevej, Kaj Nielsens Vej og Langbygårdsvej (Glamsbjergskolen) i 8 ugers høring. Forslaget til lokalplantillægget (se bilag) har herefter været i høring fra d. 28. august til d. 23. oktober Baggrunden for tillægget til lokalplan er, at man i Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede at igangsætte en proces med henblik på placering af et Ungdomskulturhus i tilknytning til erhvervsskolens bygning på Søndergade 57 i Glamsbjerg. Det pågældende areal, hvor Ungdomskulturhuset ønskes placeret, er i Lokalplan 4 udlagt til parkering. Indholdet i tillægget er: At der udlægges et byggefelt ved erhvervsskolen. Ændringen foretages på lokalplanens kortbilag. At anvendelsesbestemmelse 3.1 anvendelse ændres til: Området udlægges til offentlige formål og må kun anvendes til institutioner og lignende for børn og unge. Området kan desuden anvendes til idrætsbyggeri og udendørs idrætsanlæg med dertil hørende bebyggelse. At det tilføjes til anvendelsesbestemmelse 3.2 bebyggelse: I byggefelt 2, jf. kortbilag L2, kan der opføres bebyggelse til kulturelle formål og fritidsformål for børn og unge. Møde i Byrådet den 25. november Kl. 17:00 Assens Kommune, 11 af 23

12 I høringsperioden er der kommet 1 høringssvar med bemærkninger til det udsendte forslag. I høringssvaret fra Odense Museum (se bilag) oplyses det, at risikoen for at området rummer jordfastefortidsminder vurderes at være begrænset som følge af byggefeltets begrænsede udbredelse. Bygherre skal dog være opmærksom på, at hvis der under anlægsarbejdet findes arkæologiske spor eller genstande skal anlægsarbejdet omgående indstilles. Bemærkningen fra Odense Museum indskrives i redegørelsen til Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 4. Lovgrundlag: Planloven. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Arkæologiske interesser i forbindelse med forslag til Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 4 - Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 4_Arkæologiske interesser.pdf Fremlagt forslag til Tillæg 1 til Lokalplan 4.pdf Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 2. november 2015 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 4 for et område ved Grønnevej, Kaj Nielsens Vej og Langbygårdsvej (Glamsbjergskolen) endelig vedtages. Fraværende Sarah Lundsberg. Beslutning Økonomiudvalget den 16. november 2015 Indstillingen anbefales. Beslutning Byrådet den 25. november 2015 Indstillingen godkendt /10917 Planstrategi 2015 og igangsættelse af kommuneplanrevision Indstilling: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller: At Planstrategi 2015 vedtages og sendes i offentlig høring i ni uger. At der igangsættes en delvis revision af Kommuneplan som beskrevet i planstrategien. At planstrategiens offentlighedsperiode også bruges som for-offentlighedsperiode til at indkalde ideer og kommentarer til den delvise revision af kommuneplanen. At der afholdes 3 borgermøder i januar 2016, hvor også lokalråd aktiveres og at det sker ved direkte invitationer til de enkelte råd mv. De enkelte møder er ensartede og skal adressere planstrategien generelt - men kan tillige rumme et fokus på de enkelte bånd. Møde i Byrådet den 25. november Kl. 17:00 Assens Kommune, 12 af 23

13 Økonomiudvalget anbefaler indstillingen. Beslutningstema: Der skal træffes beslutning om, hvorvidt forslaget kan godkendes og sendes i offentlig høring i ni uger samt bruges som en del af foroffentligheden i forhold til at lave en delvis revision af Kommuneplan Sagsfremstilling: Byrådet skal i løbet af de første to år af byrådsperioden vedtage og offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Denne strategi kaldes en planstrategi. Planstrategien giver et samlet fysisk og funktionelt overblik over kommunen og er en udviklingsstrategi, der er med til at synliggøre for borgere, erhvervsliv og mulige investorer, hvordan Byrådet har tænkt sig at arbejde med planlægningen i den kommende kommuneplan, der udstikker retningslinjer og rammer for den fremtidige arealforvaltning. Planstrategien skal som minimum indeholde: Byrådets strategi for, hvordan kommunen skal udvikle sig fremadrettet. Byrådets vurdering af udviklingsmulighederne. Byrådets beslutning om, hvordan kommuneplanen skal revideres. Oplysninger om den planlægning, der er gennemført efter den seneste revision af kommuneplanen. Byrådet besluttede på byrådsmødet 29. oktober 2014 at nedsætte en politisk styregruppe til at udarbejde Planstrategi Styregruppen har varetaget Byrådets interesser og repræsenteret Byrådet i processen med at idégenerere, udvikle og prioritere emner, handlinger og mål til planstrategien. Byrådet fik på temamøde i juni forelagt intentionerne i planstrategien, og alle fagudvalg har haft mulighed for at kommentere styregruppens udkast på de ordinære udvalgsmøder i august. Planstrategiens sigtelinjer Planstrategien er et af redskaberne for Byrådet til at skabe og sikre en positiv fysisk udvikling af Assens Kommune. For at sikre, at udmøntningen af planstrategien skaber maksimal vækst og udvikling, må indsatserne prioriteres. På baggrund af analyser og den politiske vision Vision 2018 sætter strategien derfor fokus på de udviklingsinitiativer, som Byrådet agter at sætte i gang forskellige steder i Assens Kommune. Det beskrives som tre bånd og to overordnede lag. De tre bånd er: Forstadsbåndet i Byregion Fyn, der dækker den nord- og østlige del af vores kommune tæt på motorvejen og Odense. Campus & Livet på landet, der dækker den midterste del af kommunen. Livet ved kysten, der dækker den syd- og vestlige del af kommunen langs kysten. Møde i Byrådet den 25. november Kl. 17:00 Assens Kommune, 13 af 23

14 Tredelingen hjælper med at graduere indsatserne, men er ikke en absolut afgrænsning. Der vil fortsat være en sammenhæng mellem de tre områder og være ting, der finder sted i alle tre områder. Derfor omfatter planstrategien også to overordnede lag, som dækker hele kommunen. Disse to lag er: Bedre forbindelser, som handler om de forskellige fysiske og digitale forbindelser, der er rundt i kommunen, samt Lokalsamfund og medborgerskab, der handler om de gode lokalsamfund og lokale initiativer, der også er overalt i kommunen. Opdelingen i disse fem fokusområder er valgt for at fokusere og målrette Byrådets aktuelle indsatser. Planstrategien sætter fokus på det enkelte bånds særegne kvaliteter, muligheder og potentialer, så det fremstår tydeligere, hvor der kan sættes ind med investeringer for at fremme udviklingen af det enkelte bånd. Hvert fokusområde er derfor gennemgået i forhold til følgende: Her står vi: Status og hidtidig udvikling i fokusområdet. Det vil vi opnå: Visioner og målsætninger for det enkelte fokusområde. Det vil vi gøre: Konkrete handlinger, som kommunen vil fortsætte, sætte i gang og gennemføre for at styrke og udvikle det enkelte fokusområde. Delvis revision af kommuneplanen Planstrategien lægger op til en delvis revision af Kommuneplan Se emnerne på side 27 i bilaget. Offentliggørelse og offentlig debat Ifølge planloven skal planstrategien efter vedtagelse i Byrådet offentliggøres med en frist på mindst 8 uger til fremsættelse af ideer, forslag og kommentarer. Offentliggørelsen foreslås forlænget til 9 uger, da perioden går hen over jul og nytår. Dermed vil Planstrategien kunne være i offentlig høring fra 30. november 2015 til 31. januar Offentliggørelsen kan ske udelukkende digitalt, men det vil ikke stemme overens med kommunens målsætninger om aktivt medborgerskab. Der lægges i stedet op til, at der holdes borgermøder i januar. I forbindelse med revision af kommuneplanen skal kommunen ligeledes forestå en oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en offentlig debat om planrevisionens målsætning og nærmere indhold. Planstrategien beskriver de emner, der ønskes revideret i forbindelse med at lave næste kommuneplan, og derfor kan offentliggørelsen af Planstrategi 2015 med fordel kobles sammen med for-offentlighedsfasen forud for kommuneplanrevisionen. Muligheden for dialog og debat foreslås derfor planlagt som en delvis digital formidling og som borgermøder i januar mellem borgere, politikere og forvaltningen. Møde i Byrådet den 25. november Kl. 17:00 Assens Kommune, 14 af 23

15 Formålet med møderne er: At debattere og udbrede viden om planstrategien og de politiske målsætninger og handlinger, som er beskrevet deri. At involvere borgerne og erhvervslivet samt få deres input til planstrategien og ideer til, hvordan planstrategien kan udmøntes i forbindelse med kommuneplanrevisionen. At få input til kommuneplanrevisionen, så folk kan få deres ønsker til en revision behandlet. Den politiske styregruppe har ytret mange forskellige ønsker for involveringen. Der er blevet givet meget forskellige forslag lige fra, at der kun holdes ét digitalt borgermøde om planstrategien til, at de enkelte lokalråd inviteres til at være vært for lokale møder. På de lokale møder kan der for eksempel laves en proces, der blandt andet belyser, om planstrategien fremhæver det rigtige i lokalområdet. Den sidste model giver mange lokale dialogmøder, med et forventet stort udbytte i forhold til at nå formålene, men er samtidig meget ressourcekrævende både politisk og administrativt. En konkret model kunne være at afholde borgermøder med mindst et møde i hvert af de tre bånd, og involvere og invitere eksisterende netværk: både de eksisterende borgergrupper og de nye gryende lokalråd, der opstår de næste par måneder i forbindelse med den nuværende proces med at danne nye lokalråd. Det vil konkret betyde 3 møder, og give gode muligheder for dialog med borgerne. Administrativ bemærkning tilføjet efter Økonomiudvalgets behandling af sagen: Efter Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets og Økonomiudvalgets møder er borgermøder planlagt til den mandag den 11/1, onsdag den 13/1 og torsdag den 21/1. Lovgrundlag: Lov om planlægning 23a. Økonomi: Udgifter til tryk og offentliggørelse af Planstrategi 2015, samt afholdelse af kontaktmøderne, dækkes af kontoen for fysisk planlægning. Planstrategi 2015 beskriver en del handlinger, hvoraf en del allerede er med i budgettet. Yderligere handlinger, der følger af planstrategien, bør indtænkes i budgetlægningen for budget Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Planstrategi 2015 Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 2. november 2015 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller: Møde i Byrådet den 25. november Kl. 17:00 Assens Kommune, 15 af 23

16 At Planstrategi 2015 vedtages og sendes i offentlig høring i ni uger. At der igangsættes en delvis revision af Kommuneplan som beskrevet i planstrategien. At planstrategiens offentlighedsperiode også bruges som for-offentlighedsperiode til at indkalde ideer og kommentarer til den delvise revision af kommuneplanen. At der afholdes 3 borgermøder i januar 2016, hvor også lokalråd aktiveres og at det sker ved direkte invitationer til de enkelte råd mv. De enkelte møder er ensartede og skal adressere planstrategien generelt - men kan tillige rumme et fokus på de enkelte bånd. Fraværende Sarah Lundsberg. Beslutning Økonomiudvalget den 16. november 2015 Indstillingen anbefales. Beslutning Byrådet den 25. november 2015 Indstillingen godkendt /29264 Evaluering af Pædagogisk og Didaktisk Digitaliseringsstrategi Indstilling: Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller på baggrund af de indkomne høringssvar, at evalueringen af Pædagogisk og Didaktisk Digitaliseringsstrategi sendes til godkendelse i Byrådet. Beslutningstema: Evalueringen af Pædagogisk og Didaktisk Digitaliseringsstrategi har været sendt i høring i bestyrelser og MED-udvalg ude på områdeinstitutionerne, landsbyordningerne og skolerne. Efter endt høringsfase sendes evalueringen til godkendelse i Byrådet. Sagsfremstilling: Børne- og Uddannelsesudvalget godkendte i 2013 en strategi for den digitale dannelse, udvikling og læring for børn og unge i Assens Kommune, der blev benævnt: Pædagogisk og didaktisk digitalisering - en strategi. Strategiens effektmål er blevet evalueret decentralt i form af kvalitetsaftaler på dagtilbudsområdet og i skolernes kvalitetsrapport. Derudover er evalueringen blevet fulgt op af en central evaluering. Den centrale evaluering er udarbejdet på baggrund af et spørgeskema, der har været udsendt til lederne i dagtilbud, skoler og ungdomsskole. På baggrund af både den decentrale og centrale evaluering kan der kort konkluderes følgende: Både dagtilbud, skoler, ungdomsskole og kommunalt har der været et fokus på digitalisering. Dette fokus har betydet følgende: Møde i Byrådet den 25. november Kl. 17:00 Assens Kommune, 16 af 23

17 Infrastrukturen fungerer godt. Der er blevet oprettet et IT forum. Print- og kopiforbruget er faldet. Intra fungerer både på dagtilbud og skoler. Kommunikationen til hjemmene fungerer næsten kun digitalt. Digitale læremidler understøtter inklusionen. Læseindlæringen er digitalt understøttet. Institutionerne henter inspiration fra digitale platforme. Evalueringen viser også nogle områder, hvor der er udfordringer i forhold til den didaktiske og pædagogiske digitalisering. IT forum kommer med nedestående anbefalinger i forhold til de udfordringer, evalueringen viser. At alle pædagogiske medarbejdere har en individuel digital enhed til rådighed (effektmål 1, s. 3). At der er et fokus på de kompetencer indenfor it, der allerede er i organisationen og at de sættes mere i spil (effektmål 9, s. 5). At der er et fokus på kompetenceudvikling indenfor it både ude på institutionerne og i partnerområderne (effektmål 10, s. 5). At der er et fokus på at udvikle pædagogiske og didaktiske strategier ude på de decentrale enheder (effektmål 11, s. 6). Fokus på, at det ikke er antallet af eksempelvis interaktive tavler, der er målet. Det er den pædagogiske og didaktiske brug af tavlerne. Mere fokus på, hvad tavlerne kan og på, hvordan de bruges i en pædagogisk og didaktisk sammenhæng. Succeskriteriet må være: at der eksperimenteres i et pædagogisk og didaktisk perspektiv i forhold til tavlerne (effektmål 3, s. 9). Der anbefales en ensartethed i brugen af elevplaner (effektmål 3, s. 10). At det er svært at udvikle decentrale mål for graden af anvendelse af it. It skal integreres i alle fag og bruges i en relevant sammenhæng (effektmål 2, s.10). Anbefaling om, at der gives ressourcer til, at alle elever får udleveret en digital enhed, når de starter i skole. Hvorfor er det lige 3.kl.? Hvad med de elever, der aldrig får en digital enhed med hjemmefra? (effektmål 9 og 10, s. 11). Anbefaling om mere fokus på den økonomiske tildeling. Nogle skoler/institutioner får aldrig råd til tavler og digitale enheder til alle. Der er i et it perspektiv stor forskel på, hvor eleven går i skole henne. Ovennævnte anbefalinger og udfordringer skal drøftes og analyseres fremadrettet i et netværk, der benævnes: IT-forum. IT-forum skal arbejde videre med udarbejdelse af en ny it strategi. Strategien skal udarbejdes i et Faglig Ledelse og Prof på Tværs perspektiv. Børne- og Uddannelsesudvalget fik den 8. juni 2015 fremlagt evalueringen af Pædagogisk og Didaktisk Digitaliseringsstrategi. Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede at sende evalueringsrapporten i høring i bestyrelser og MED-udvalg ude på områdeinstitutioner, landsbyordninger og skoler. Møde i Byrådet den 25. november Kl. 17:00 Assens Kommune, 17 af 23

18 Der er indkommet 27 høringssvar. Der er 7 høringssvar fra områdeinstitutionerne, 11 høringssvar fra landsbyordningerne og 9 høringssvar fra skolerne. Herunder en opsamling af høringssvarene. Generelt er der en stor tilfredshed med, at der er foretaget en evaluering og dermed et øget fokus på it strategien. It området er et område, der forandrer og udvikler sig hurtigt, derfor er det væsentligt med en strategi og et fokus på dette område. Der er tilfredshed med fokus på investeringen af device til 3. klasserne, it infrastrukturen fungerer godt og printforbruget er faldet. Der har også været et fokus på, at alle medarbejdere skulle have en digital enhed. De steder hvor dette ikke er sket er primært på grund af de økonomiske ressourcer. Der er udfordringer i forhold til Børneintra, der ikke opleves som et velfungerende værktøj ude i institutionerne. Der er udfordringer med begrebet kompetent it bruger og it i børnehøjde, hvad dækker de over og et øget fokus på dem forudsætter kompetenceudvikling. Flere af høringssvarene giver udtryk for udfordringer i forhold til den didaktiske del af it strategien. Ønsker fremadrettet er: Arbejdet med it og de digitale enheder skal hænge sammen med et øget fokus på læring, trivsel, indlæring og didaktik. På hvilke områder styrker it disse begreber på hvilke områder styrker it ikke? Der ønskes løbende økonomiske ressourcer til indkøb af nye device og kompetenceudvikling. Det er vigtigt, da it er et område i konstant udvikling. Synliggørelse af hvem der sidder i IT forum, it vejledergruppen og hvem det er der servicerer medarbejderne ude på institutionerne/skolerne. Mere fokus på erfaringsudveksling og sparring. Et fælles kommunalt beskedsystem. At alle børn i grundskolen får udleveret en device uafhængigt af, hvilken skole de går på. Alle 27 høringssvar er vedlagt som bilag samt evaluering af Pædagogisk Didaktisk Digitalisering. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Evaleuring af Pædagogisk Didaktisk Digitalisering Høringssvar til evalueringen af pæd. didaktisk digitaliseringsstrategi Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 9. november 2015 Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller på baggrund af de indkomne høringssvar, at evalueringen af Pædagogisk og Didaktisk Digitaliseringsstrategi sendes til godkendelse i Byrådet. Hans Bjergegaard var fraværende under dette punkt. Møde i Byrådet den 25. november Kl. 17:00 Assens Kommune, 18 af 23

19 Beslutning Byrådet den 25. november 2015 Evaluering af pædagogisk og didaktisk digitaliseringsstrategi godkendt /5619 Grundlag for god sagsbehandling på Velfærdsområdet og i Borgerservice Indstilling: Børne- og Uddannelsesudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at grundlag for god sagsbehandling på Velfærdsområdet og i Borgerservice i Assens Kommune tages til efterretning. Beslutningstema: Grundlag for god sagsbehandling på Velfærdsområdet og i Borgerservice i Assens Kommune. Sagsfremstilling: Grundlag for god sagsbehandling på Velfærdsområdet og i Borgerservice er et værdigrundlag for relationen mellem borger og sagsbehandler hvordan vi ønsker at møde borgeren i samarbejdet. Med grundlag for god sagsbehandling ønsker Assens Kommune at understøtte den gode relation mellem borgere og sagsbehandlere. Det er intentionen, at borgere og sagsbehandlere skal opleve gode og ordentlige sagsbehandlingsforløb uanset udfaldet af sagsbehandlingen. Værdigrundlaget for god sagsbehandling er omsat til krav og forventninger til, hvordan vi ønsker at møde borgeren i samarbejdet. Krav og forventninger til sagsbehandlerfunktionen er grupperet i fem overskrifter: 1. Vi møder borgeren som et helt menneske 2. Vi vil en kommunikation, der skaber tillid og tryghed 3. Vi afstemmer forventninger mellem borger og sagsbehandler 4. Vi tænker og handler i helheder 5. Vi vil ordentlighed Grundlag for god sagsbehandling er udarbejdet som en del af projekt god sagsbehandling, som er et samarbejdsprojekt mellem Handicaprådet og Assens Kommune. I projekt god sagsbehandling er involveret Handicaprådet, borgerrepræsentanter samt medarbejderrepræsentanter og ledere fra 6 myndighedsområder i Velfærdsområdet og Borgerservice. Grundlag for god sagsbehandling har været forelagt Børne- og Uddannelsesudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Beslutningskompetence: Byrådet Bilag: Grundlag for god sagsbehandling i velfærdsområdet og borgerservice Møde i Byrådet den 25. november Kl. 17:00 Assens Kommune, 19 af 23

20 Beslutning Byrådet den 25. november 2015 Grundlag for god sagsbehandling på velfærdsområdet og i borgerservice taget til efterretning /24079 Anonym stofmisbrugsbehandling Indstilling: Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at Assens Kommune tilmeldes udbud af anonym stofmisbrugsbehandling i Syddanmark. Udbuddet sker i Odense, Esbjerg og Kolding kommuner. Beslutningstema: Godkendelse af at Assens Kommune tilmeldes fælleskommunalt udbud af anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling i Syddanmark. Udbuddet sker i Odense, Esbjerg og Kolding kommuner. Sagsfremstilling: 1. juli 2015 trådte en ny lovgivning i kraft om anonym stofmisbrugsbehandling. Lovændringen medfører, at kommunerne er forpligtet til at tilbyde anonym stofmisbrugsbehandling i tilbud, som er beliggende uden for kommunen. Grundet målgruppens størrelse - ca personer på landsplan - er det aftalt i Socialdirektørforum i Syddanmark at lave et fælleskommunalt udbud af anonym stofmisbrugsbehandling med Odense, Esbjerg og Kolding kommuner som udbydere. Med en tilmelding til aftalen om udbud af anonym stofmisbrugsbehandling i Syddanmark vil borgere fra Assens Kommune frit kunne henvende sig til den anonyme stofmisbrugsbehandling i Odense, Esbjerg eller Kolding kommuner. Henvendelse sker anonymt via hjemmeside eller telefonisk. Den fælleskommunale anonyme stofmisbrugsbehandling i Syddanmark etableres som en abonnementsordning, hvor de deltagende kommuner hvert år indbetaler et beløb baseret på befolkningsgrundlag. Tilmelding til abonnementsordningen medfører en delegation af visitationskompetence til den anonyme stofmisbrugsbehandling til den behandlingskommune, som borgeren vælger at kontakte. Delegationen af visitationskompetence gælder alene optagelse i tilbud om anonym stofmisbrugsbehandling, i overensstemmelse med målgruppebeskrivelsen i lovens forarbejder. Hvis borgeren vurderes at have brug for anden stofmisbrugsbehandling, sker det efter visitation fra borgerens handlekommune jf. retssikkerhedslovens regler herom. Der gøres status på aftalen i efteråret Der er fortsat tilbud om stofmisbrugsbehandling i Assens Misbrugscenter. Forud for aftalen i regi af Socialdirektørforum nåede Assens Kommune at sikre en aftale med Odense Kommune om anonym stofmisbrugsbehandling. Såfremt Byrådet godkender, at Assens Kommune tilmeldes udbud af anonym stofmisbrugsbehandling, opsiges og udfases den allerede indgående aftale med Odense Kommune. Møde i Byrådet den 25. november Kl. 17:00 Assens Kommune, 20 af 23

21 Lovgrundlag: Lov om Social Service 101 a. Økonomi: Den anonyme stofmisbrugsbehandling i Syddanmark er etableret som en abonnementsordning, med udgangspunkt i kommunernes befolkningsgrundlag. Ifølge finansieringsmodellen bliver den årlige udgift for Assens Kommune kr. Assens Kommune tilføres DUT*-midler til opgaven. Der er i budgettet for 2016 og frem indlagt kr. til formålet. I budgettet for 2015 er der afsat kr. *DUT= Det Udvidede Totalbalanceprincip, hvor staten tilpasser bloktilskuddet, når kommunerne bliver pålagt eller frataget opgaver af Folketinget. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Rammeaftale anonym stofmisbrugsbehandling Tilmelding til anonym stofmisbrugsbehandling Budget og finansieringsforslag Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 4. november 2015 Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at Assens Kommune tilmeldes udbud af anonym stofmisbrugsbehandling i Syddanmark. Udbuddet sker i Odense, Esbjerg og Kolding kommuner. Beslutning Byrådet den 25. november 2015 Indstillingen godkendt. 13. Orientering Beslutning Byrådet den 25. november 2015 Orientering fra møde med Vejdirektoratet vedrørende kommende højhastighedsbane og håndtering af området omkring Skallebølle Orientering om ekstraordinært Økonomiudvalgsmøde mandag den 30. november 2015 vedrørende konsekvenser af finanslov 2016 for Assens Kommune 14. Orientering fra samt forespørgsel til stående udvalg og bestyrelser Beslutning Byrådet den 25. november 2015 Orientering om Udvikling Fyns evaluering af aktiviteterne i Spørgetid Møde i Byrådet den 25. november Kl. 17:00 Assens Kommune, 21 af 23

22 Beslutning Byrådet den 25. november 2015 Kent Lohmann spurgte til omkostningerne til Simon Skov støvundersøgelse på Assens Havn samt til hvad Assens Kommune skal betale for at sikre skibe anløb til Assens Skibsværft /11752 Køb af jord til skolesti (Lukket sag) Møde i Byrådet den 25. november Kl. 17:00 Assens Kommune, 22 af 23

23 Underskriftsside Søren Steen Andersen Dan Gørtz Lars Kristian Pedersen Tanja Møllegaard Løvgren Sarah Lundsberg Rie Nielsen Henrik Mott Frandsen Steen-Ove Teisner Erik Klindt Andersen Henning Jensen Bodil Boesgaard Jens Henrik W. Thulesen Dahl Hans Bjergegaard Betina Signe Stick Tage Kiltang Bartholin Finn Viberg Brunse Charlotte Christiansen Leif Rothe Rasmussen Henrik Hansen Berit Schaldemose Elmer Philipsen Lars Søgaard Bo G. Jørgensen Sara Emil Baaring Arno Termansen Mogens Mulle Johansen Malene Rye Andersen Poul Poulsen Ena Nørgaard Møde i Byrådet den 25. november Kl. 17:00 Assens Kommune, 23 af 23

24 Bilag: ) ØKU Samlenotat Udvalg: Byrådet Mødedato: 25. november Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

25 Økonomiudvalget Økonomiudvalgets oprindelige bevilling udgør 9 % af Assens Kommunes samlede budget Bevillingen indeholder budget til: Den politiske organisation, der indeholder vederlag til 29 byrådsmedlemmer, udvalg og nedsatte råd og nævn, samt udgifter til afholdelse af valg. Den administrative organisation, som hovedsagelig består af lønudgifter til administrativt personale, som udgør 339 fuldtidsstillinger. Herudover drift af administrative bygninger og øvrige personaleudgifter herunder tjenestemandspensioner og barselsfond I kr. Forventet regnskab Korrigeret budget Oprindeligt budget Budgetopfølgning pr. 30. september 2015 (i kr.) Forventet regnskab Korrigeret budget Oprindeligt budget Afvigelse til korrigeret budget Tillægsbevilling Overførsel til 2016 Økonomiudvalget (minus = mindreforbrug) Samlet set viser budgetopfølgningen for Økonomiudvalget, at der forventes et mindreforbrug på kr. Mindreforbruget ligger indenfor servicerammen. Der søges en negativ tillægsbevilling på kr. fra risikostyring, som modsvares af en tillægsbevilling på anlæg vedr. flytning af Jobcenter til Willemoesgade 5. Politisk Organisation: Der forventes et merforbrug på kr. i forbindelse med fremrykning af valg. Handicaprådet forventes at ansøge om at overføre et overskud på kr. til Sale og lease Back: Der forventes en mindreudgift til leasingafgift på kr. på driften.

26 Administrativ organisation: På områder med overførselsadgang forventes et mindreforbrug på kr. Beløbet består af udskudt aflevering til statens arkiver, længerevarende uddannelsesforløb som strækker sig ind i 2016 samt sundhedsordningen. Der er på nuværende tidspunkt opgjort et overskud vedrørende risikostyring på kr.

27 Bilag: ) IMU Samlenotat Udvalg: Byrådet Mødedato: 25. november Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

28 Innovations- og Medborgerskabsudvalget Innovations- og Medborgerskabsudvalgets oprindelige bevilling udgør 2 % af Assens Kommunes samlede budget Bevillingen indeholder budget til: IT-drift, Innovation og medborgerskab samt landdistriktsudvikling IT-driften dækker over de centrale udgifter til IT og telefoni. Indenfor innovation og medborgerskab er der tale om en pulje, som udvalget kan bruge til nye tiltag, hvor fokus er på innovation og medborgerskab. Tilsvarende er der en pulje til landdistriktsudvikling I kr. Forventet regnskab Korrigeret budget Oprindeligt budget Budgetopfølgning pr. 30. september 2015 (i kr.) Forventet regnskab Korrigeret budget Oprindeligt budget Afvigelse til korrigeret budget Tillægsbevilling Overførsel til 2016 Innovation og Medborgerskab (minus = mindreforbrug) Samlet set viser budgetopfølgningen for Innovations- og Medborgerskabsudvalget, at der forventes et merforbrug på kr. Merforbruget ligger indenfor servicerammen. Af merforbruget vedrører kr. projekt Hel Familie, som udlignes i 2016, når 2. rate af puljemidlerne udbetales. IT: Der er forventet et mindreforbrug på kr. vedrørende betaling til ny hjemmeside. Beløbet skal betales i 2016, og vil derfor blive søgt overført til Aktivt medborgerskab: Der forventes samlet et overskud på kr., primært vedrørende landsdistriktsudvikling, som vil blive søgt overført til 2016.

29 Bilag: ) MTU Samlenotat Udvalg: Byrådet Mødedato: 25. november Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

30 Miljø- og Teknikudvalget Miljø- og teknikudvalgets oprindelige bevilling udgør 4 % af Assens Kommunes samlede budget. Bevillingen indeholder budget til: Natur- og miljøbeskyttelse, herunder miljøtilsyn og skadedyrbekæmpelse Vedligeholdelse af grønne områder, stadion og idrætsanlæg. Vejvedligeholdelse og vintertjeneste. Drift af havne, færgedrift og kollektiv trafik, herunder teletaxa. Vedligeholdelse af kommunens bygninger, herunder planlægning og udførelse af energibesparende foranstaltninger samt rengøring I kr. Forventet regnskab Korrigeret budget Oprindeligt budget Budgetopfølgning pr. 30. september 2015 (i kr.) Forventet regnskab Korrigeret budget Oprindeligt budget Afvigelse til korrigeret budget Tillægsbevilling Overførsel til 2016 Miljø og Teknik (minus = mindreforbrug) Samlet set viser budgetopfølgningen indenfor Miljø- og Teknikudvalget, at der forventes et mindreforbrug på kr., og dette ligger indenfor servicerammen. Der forventes ansøgt om overførsel fra 2015 til 2016 på vedrørende Natura 2000, idet der er tale om en opsparing til gennemførelse af sørestaureringsprojekter, hvor det er nødvendigt at samle flere års budgetter.

31 Bilag: ) BUU Samlenotat Udvalg: Byrådet Mødedato: 25. november Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

32 Børne- og Uddannelsesudvalget Børne- og Uddannelsesudvalgets oprindelige bevilling udgør 32 % af Assens Kommunes samlede budget. Bevillingen indeholder budget til: Sundhedspleje for mødre og småbørn, samt sundhedsundersøgelser af skolebørn. Børneterapi som bistår børn med genoptræningsbehov og andet behov for fysioterapi. Pasning af børn i alderen 0-6 år, i dagpleje, vuggestue og børnehave. Der gives tilskud til private tilbud. Undervisning af elever i den undervisningspligtige alder, samt tilbud om 10. klassetrin. Kommunens skoler har tilknyttet skolefritidsordning for elever på 0. til 3. klassetrin. Der ydes statsbidrag til efterskoler, friskoler og produktionsskoler. Assens Kommune har tilbud i form af specialbørnehaver og specialskoler for børn med særlige behov. Hjælp til handicappede og socialt udsatte børn og deres familier i form af behandling og støtte m.v., herunder forebyggende foranstaltninger og familievejledning i Assens Kommunes Familiehuse. Anbringelse af børn uden for hjemmet. Indsats og forsørgelse af unge under 30 år, som ikke har en kompetencegivende uddannelse. Tandpleje for børn i alderen 0-18 år, omsorgstandpleje til ældre samt specialtandpleje til voksne med særlige behov I kr Forventet regnskab Korrigeret budget Oprindeligt budget Budgetopfølgning pr. 30. september 2015 (i kr.) Forventet regnskab Korrigeret budget Oprindeligt budget Afvigelse til korrigeret budget Tillægsbevilling Overførsel til 2016 Børn og Uddannelse (minus = mindreforbrug) Samlet set viser budgetopfølgningen for Børne- og uddannelsesudvalget, at der forventes et mindreforbrug på kr. Mindreforbruget er fordelt med et merforbrug på kr. indenfor servicerammen og et mindreforbrug på kr. udenfor servicerammen Der søges om en tillægsbevilling på kr. til Ungdomskulturhuset. Denne tillægsbevilling modsvares af en negativ tillægsbevilling på Kultur- og Fritidsudvalget.

33 Familie, unge og uddannelse: På anbringelsesområdet forventes et mindreforbrug på omkring kr., som følge af 18 færre anbringelser. Der er budgetlagt med 182 helårspersoner til en gennemsnitspris på kr. og på nuværende tidspunkt forventes et regnskab på 164 helårspersoner til en gennemsnitspris på kr. Der forventes et tilsvarende merforbrug på forbyggende foranstaltninger, idet der er en stigning på 52 foranstaltninger. Udgifter til forebyggende foranstaltninger er meget varierende. På børnehandicap forventes færre udgifter til tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter på omkring kr. På refusion af særlig dyre enkeltsager forventes en merindtægt på omkring kr., primært i forbindelse med berigtigelse af særlig dyre enkeltsager for PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) har fra genereret et underskud på kr. som følge af fejl i tildelingsmodellen. Tildelingsmodellen og budgettet er tilrettet fra PPR s budget er reguleret med kr. via mindreforbrug på det øvrige børn- og ungeområde og forventes herefter at ende med et merforbrug på kr., som vil blive søgt overført til På Familiehusene forventes et merforbrug på kr., som vil blive søgt overført til Der er i 2015 givet et budget på kr. til Sundhedsplejen til det 2-årige projekt Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. I 2015 forventes et forbrug på ca kr. de resterende kr. vil blive søgt overført til På tandplejen forventes et mindreforbrug på kr. på grund af lavere aktivitet i de private klinikker. Budgettet er reguleret fra På STU (særlig tilrettelagt undervisning) forventes et mindreforbrug på omkring kr., som følge af en lavere indskrivning på 4,5 helårsperson. Der forventes et merforbrug på omkring kr. til produktionsskolerne, da der har været 13 elever mere end budgetlagt. Ydermere forventes et merforbrug på omkring kr. som følge af flere borgere, der modtager uddannelseshjælp, herunder afledte driftsudgifter. Skole og dagtilbud: For skoleområdet uden overførselsadgang, forventes et merforbrug på kr. Dette skyldes, at forældrebetalingen er budgetteret forkert. Fejlen er rettet i budget 2016 For skolerne forventes et samlet mindreforbrug på kr., der vil blive søgt overført til For vuggestuer og børnehaver forventes et samlet mindreforbrug på kr., der vil blive søgt overført til Dagplejen har udfordringer med at holde budgettet. På nuværende tidspunkt forventes et merforbrug på kr., pga. underskud på kr. overført fra 2014 samt merudgifter til fratrædelsesgodtgørelse udbetalt i år. Derudover er der færre børn pr. dagplejer end indlagt i budgettildelingsmodellen. Der er budgetteret med 3,75 barn pr. dagplejer, men på nuværende tidspunkt udgør antallet 3,70 barn pr. dagplejer. Problemstillingen om dagplejens økonomi er kendt, og fagudvalget vil i starten af 2016 komme med konkrete tiltag til, hvordan strukturen for fremtidens dagpasning skal se ud. På området visiterede tilbud, forventes Pilehaveskolen samt specialbørnehaven Solsikken at have et mindreforbrug på kr., som vil blive søgt overført til 2016.

34 Bilag: ) KFU Samlenotat Udvalg: Byrådet Mødedato: 25. november Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

35 Kultur - og Fritidsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets oprindelige bevilling udgør 2 % af Assens Kommunes samlede budget. Bevillingen indeholder budget til: Folkebiblioteker, der fungerer som lokale kulturcentre. Musikskolen, som er en decentral musikskole med undervisning på alle folkeskoler og flere friskoler i kommunen. Kultur- og fritidsaktiviteter, i form af tilskud til foreninger, aftenskoler og ungdomsklubvirksomhed. Der yders ligeledes tilskud til selvejende haller og andre kulturelle aktiviteter, herunder museer, kulturhuse (Tobaksgården og Industrien), Terrariet Vissenbjerg og Danmarks FugleZoo m.v I kr. Forventet regnskab Korrigeret budget Oprindeligt budget Budgetopfølgning pr. 30. september 2015 (i kr.) Forventet regnskab Korrigeret budget Oprindeligt budget Afvigelse til korrigeret budget Tillægsbevilling Overførsel til 2016 Kultur og Fritid (Minus = mindreforbrug) Samlet set viser budgetopfølgningen for Kultur- og Fritidsudvalget, at der forventes et mindreforbrug på kr. Mindreforbruget ligger indenfor servicerammen. Der søges om en negativ tillægsbevilling på kr. til Ungdomskulturhuset. Beløbet finansierer en tilsvarende tillægsbevilling på Børne- og Uddannelsesudvalget.

36 Bilag: ) EBU Samlenotat Udvalg: Byrådet Mødedato: 25. november Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

37 Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets oprindelige bevilling udgør 13 % af Assens Kommunes samlede budget Bevillingen indeholder budget til: Arbejdsmarkedsområdet, som dækker over de målgrupper, der varetages af Jobcentret. Det drejer sig om flygtninge, sygedagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, revalidender, fleksjobs visiterede, borgere i ressourceforløb og forsikrede ledige. Turistinformation, Udvikling Fyn, markedsføring og planlægningsopgaver I kr. Forventet regnskab Korrigeret budget Oprindeligt budget Budgetopfølgning pr. 30. september 2015 Forventet (i kr.) regnskab Korrigeret budget Oprindeligt budget Afvigelse til korrigeret budget Tillægsbevilling Overførsel til 2016 Erhverv og Beskæftigelse (minus = mindreforbrug) Samlet set viser budgetopfølgningen for Erhvervs og Beskæftigelsesudvalget, at der forventes et merforbrug på kr. Merforbruget er fordelt med et merforbrug på kr. indenfor servicerammen og et merforbrug på kr. udenfor servicerammen. Grundet den store usikkerhed på områdes søges der ikke tillægsbevilling. Arbejdsmarked: De primære afvigelser er følgende: På kontanthjælp til borgere under integrationsprogrammet forventes et merforbrug på kr. Merforbruget skyldes stigningen i antallet af udlændinge. I budgettet er der forudsat 125 helårspersoner på kontanthjælp til udlændinge, men budgetopfølgningen viser, at der i stedet er 198 helårspersoner på ydelsen. Der er i år bevilliget en opnormering til personaleressourcer (ØKU) i Integrationsteamet for at modsvare det stigende antal integrationssager.

38 Der forventes et merforbrug på jobafklaringsforløb på kr. Det skyldes, at der er flere personer på ordningen end budgetteret, og at der er væsentligt flere borgere med over 52 ugers varighed, hvor der ikke er refusion. Budgettallene er beregnet på baggrund af de i lovforslaget forventede effekter, men disse forudsætninger har altså vist sig ikke at holde. Der forventes et merforbrug til Ledighedsydelse på kr. Ledighedsydelsen gives til de borgere, som er visiteret til et fleksjob, men som ikke har et fleksjob. Merforbruget skyldes et fald i antallet af borgere i fleksjob, og at der med Førtidspensionog Fleksjobreformen visiteres flere til fleksjob i stedet for til førtidspension, da det ugentlige minimumstimetal er reduceret fra 12,5 timer til 1-2 timer. Det betyder for det første et større udbud af fleksjobarbejdskraft med korte ugentlige timetal, som det er en udfordring at få det lokale arbejdsmarked til at absorbere. For det andet betyder reformen, at arbejdsgivernes lønandel til et gennemsnitligt fleksjob reduceres, mens kommunens tilskudsandel øges. Så selvom der er færre personer i fleksjob i Assens Kommune, så er udgifterne til fleksjob nogenlunde stabile, og der er derfor ikke noget mindreforbrug på fleksjob, som kan modsvare merforbruget på ledighedsydelse. Med andre ord, den kommunale udgift til et gennemsnits fleksjob er stigende. Udfordringerne med at finde fleksjob til den større gruppe borgere, og dermed stigningen i antallet af borgere på ledighedsydelse bør ses i sammenhæng med udviklingen på sikringsydelser under SSU, hvor en reduktion i antallet af førtidspensionister udgør en væsentlig andel af mindreforbruget på kr. Der er, som ved 2. budgetopfølgning, usikkerhed omkring budgetopfølgningen, som skyldes fejl i kommunens arbejdsmarkedssystem. Fejlen medfører, at en højere andel af borgerne på de forskellige ydelser er registreret som passive ydelsesmodtagere, selvom de er i en aktivitet (f.eks. virksomhedspraktik eller løntilskud). Med den gældende refusionsmodel honoreres aktive perioder generelt med højere refusion end passive perioder, og derfor påvirkes budgettet negativt (merforbrug) som følge af systemfejlen. Der er igangsat en genopretning som endnu ikke er færdig, men det er forudsat i budgetopfølgningen, at dette arbejde vil indhente yderligere refusioner for kr. Beløbet er indregnet i forventet regnskabsresultat. Puljefinansierede arbejdsmarkedsprojekter på Jobcenteret medfører et merforbrug på kr., idet udgiften afholdes i 2015, men tilskuddet udbetales først efter projektafslutningen i Beløbet vil blive søgt overført til Erhvervsfremme, boligpolitik og bosætning: Der forventes et mindreforbrug på kr. indenfor branding vedrørende eventstrategien, som vil blive søgt overført til 2016.

39 Bilag: 2.7. SSU - Samlenotat. Udvalg: Byrådet Mødedato: 25. november Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

40 Social - og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalgets oprindelige bevilling udgør 37 % af Assens Kommunes samlede budget. Bevillingen indeholder budget til: Borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse, herunder træning og hjælpemidler. Medfinansiering af sundhedsvæsen, på bl.a. indlæggelser og ambulante besøg på sygehuset eller hos lægen. Misbrugscenter hvor der tilbydes hjælp i dagtimerne til behandling af stof- eller alkoholmisbrug. Førtidspension og boligstøtte. Assens Kommune har egne botilbud til voksne indenfor senhjerneskade, psykiatri og handicap samt egne aktivitetsog beskæftigelsestilbud til voksne indenfor psykiatri og handicap. Derudover ydes der socialpædagogisk bistand og behandling til voksne borgere i eget hjem. Hjemme- og sygepleje samt daghjem og plejecentre. Der er i 2014 og 2015 ansøgt midler via puljen Løft af ældreområdet. Midlerne anvendes til at øge rengøringsfrekvensen med 1 uge indenfor hjemmeplejen samt øge personaleressourcerne om eftermiddag/aften i plejecentrene. Endelig udvides åbningstiden i daghjemmene I kr Forventet regnskab Korrigeret budget Oprindeligt budget Budgetopfølgning pr. 30. september 2015 (i kr.) Forventet regnskab Korrigeret budget Oprindeligt budget Afvigelse til korrigeret budget Tillægsbevilling Overførsel til 2016 Social og Sundhed (minus = mindreforbrug) Samlet set viser budgetopfølgningen for Social- og Sundhedsudvalget, at der forventes et merforbrug på kr. Der er et merforbrug på kr. som ligger indenfor servicerammen og et mindreforbrug på kr. som ligger udenfor servicerammen.

41 Sundhed: For hjemmeplejen under ét forventes et merforbrug på kr. Der er budgetlagt med timer, og der forventes en årsvisitation på timer. Dette giver en forventet overskridelse på kr. i henhold til godkendt tildelingsmodel. Årsvisitationen er reduceret med timer i forhold til 2. budgetopfølgning Hjemmeplejegrupperne har en udfordring omkring tilpasning af lønudgifterne som følge af den faldende visitation, herunder effekten af rehabilitering. Der forventes en budgetoverskridelse på kr. i indeværende år. Merforbruget på i alt kr. reduceres af et mindreforbrug på hjemmeplejens øvrige områder på kr., således at det samlede resultat forventes at blive et merforbrug på kr. Elevområdet forventes at give et mindreforbrug på kr., som vil blive søgt overført til Af dette beløb udgør kr. præmie/bonusudbetalinger til Assens Kommune. Midlerne har været hensat til ekstraordinære elevforløb, men har ikke fundet anvendelse, da ordningen er stoppet. Det resterende mindreforbrug skyldes et lavere optag af elever. Indenfor de borgerrettede sundhedsfremme- og forebyggelsesmidler forventes et mindreforbrug på kr., idet det blandt andet er valgt ikke at besætte en ny midlertidig stilling. På sundhedsfremme og forebyggelsesområdet er der ligeledes afsat centrale midler med baggrund i økonomiaftalerne, og her forventes et mindreforbrug på kr. På øvrige decentrale områder indenfor Sundhed forventes et samlet merbrug på kr. Plejeboliger, Bosteder og Aktivitet: På det decentrale handicapområde forventes et mindreforbrug på kr. Indenfor plejeboligerne, forventes et merforbrug på kr., som følge af overbelægning (ægtepar-lejligheder). Vedrørende Madservice forventes et merforbrug på kr. Myndighed: På det centrale handicapområde forventes et merforbrug på kr. Årsagerne er primært: Nedgang i salg af pladser til andre kommuner og ændrede budgetforudsætninger vedrørende takster (svarende til færre indtægter end budgettet på kr.). Ekstraordinære dyre tilkomne foranstaltninger, såsom domsanbringelser og et nyt rehabiliteringsophold (svarende til øgede udgifter på kr.). En øget tilgang af egne borgere (tilgang af antal egne borgere i botilbud i 2015 overstiger afgang: Tilgang = 13, Afgang = 6). Aktuelt fokuseres der administrativt på overgang af sager fra unge- til voksenområdet. På området for socialt udsatte forventes et merforbrug på kr. Den primære årsag er ekstraordinære dyre tilkomne foranstaltninger.

42 Der vil fortsat være stor fokus på ovenstående områder og nedbringelse af merforbruget, ligesom der snarligt påbegyndes en dybdegående analyse- og udviklingsproces indenfor områderne. Der er siden 2. budgetopfølgning blevet fulgt op på visitationerne indenfor handicapområdet. Der forventes et merforbrug på kr. til hjælpemidler som følge af stigende udgifter til inkontinens- og stomihjælpemidler samt øgede udgifter til biler, boliger og hjælpemiddeldepotet. På øvrige områder forventes et samlet mindreforbrug på kr. (blandt andre psykiatri og betaling for færdigbehandlede patienter). Konsekvens for budget 2016: Der er i budgettet for indarbejdet blokke i henhold til indtægtsbudgettet for handicap samt psykiatri og misbrug, overdragede sager for personer der fylder 18 år samt socialt udsatte. Sikringsydelser: På sikringsydelser forventes et mindreforbrug på kr. Den væsentligste mindreudgift vedrører førtidspensioner tilkendt efter I budgettet er det forudsat, at der er 984 personer pr. 31/ , der forventes nu at være 970 personer pr. 31/ En væsentlig andel af mindreforbruget skal ses i sammenhæng med udviklingen af borgere på ledighedsydelse på EBU.

43 Bilag: ) BSK Samlenotat Udvalg: Byrådet Mødedato: 25. november Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

44 Beredskabskommissionen Beredskabskommissionens oprindelige bevilling udgør 0,4 % af Assens Kommunes samlede budget Bevillingen indeholder budget til: Forebygge, og begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljø ved ulykker og katastrofer, herunder beredskabsplaner og brandtilsyn I kr. Forventet regnskab Korrigeret budget Oprindeligt budget Budgetopfølgning pr. 30. september 2015 (i kr.) Forventet regnskab Korrigeret budget Oprindeligt budget Afvigelse til korrigeret budget Tillægsbevilling Overførsel til 2016 Beredskab (minus = mindreforbrug) Samlet set viser budgetopfølgningen for Beredskabskommissionen, at der forventes et mindreforbrug på kr. Mindreforbruget ligger indenfor servicerammen. Mindreforbruget forventes anvendt til Assens Kommunes andel af administrationsbygninger i forbindelse med etablering af fælles beredskab Fyn i Sagen behandles særskilt i Byrådet den 28. oktober, hvor det forventes, at beløbet bliver overført til anlæg.

45 Bilag: 2.9. Notat om den samlede budgetopfølgning Udvalg: Byrådet Mødedato: 25. november Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

46 Notat 3. Budgetopfølgning pr. 30. september 2015 Samlet set forventes et merforbrug på kr. på driften På nuværende tidspunkt søges en negativ tillægsbevillinger på samlet kr., som søges overført til anlæg. I nedenstående regnskabsopgørelse fremgår forventet regnskab ved 3. budgetopfølgning 2015 for Assens Kommunes samlede økonomi. Regnskabsopgørelse pr. 30. september 2015 Forventet regnskab Korrigeret budget Oprindelig t budget Afvigelse til korr budget i kr. Det skattefinansierede område Skatter Generelle tilskud Refusion købsmoms Indtægter i alt Driftsudgifter - udvalg Økonomiudvalget Innovations- og medborgerskabsudvalget Miljø- og teknikudvalget Børne- og uddannelsesudvalget Kultur- og fritidsudvalget Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Social- og sundhedsudvalget Beredskabskommisionen Driftsudgifter i alt I alt renter Resultat af ordinær driftsvirksomhed Anlægsudgifter Jordforsyning Resultat af skattefinansierede område Optagne lån Afdrag på lån Øvrige finansforskydninger Ændringer af likvide aktiver

47 Servicerammen Opgørelse af serviceudgifter (i kr.) Assens Kommunes serviceramme udmeldt af IM Forventet forbrug serviceudgifter pr. 31/ Afvigelse ved 3. budgetopfølgning (minus = overskridelse) På grund af sanktionslovgivningen er det vigtigt, at kommunerne samlet set overholder servicerammen. Ovenstående tabel viser bevægelserne i Assens Kommunes serviceramme. Tabellen viser, at servicerammen forventes at blive overskredet med 27,3 mio. kr. Det må dog forventes, at der i lighed med tidligere år vil blive overført mio. kr. fra 2015 til Der er ved denne budgetopfølgning kun indregnet en forventet overførsel på 4,4 mio. kr., og tallet beror på de indkommende tilbagemeldinger fra de decentrale enheder. Overholdelse af den økonomiske politik Den økonomiske politik er påvirket af de disponerede anlægsinvesteringer samt overførelserne fra I relation til den langfristede gæld er der foretaget en låneoptagning ultimo 2014 for at indfri tidligere indgået swapaftale. Dette bevirker, at gælden ikke reduceres til det budgetterede. Men der forekommer stadigvæk et fald i gældsprofilen. Tabellen viser, i hvor høj grad den økonomiske politik efterkommes. Forventet regnskab 2015 Korr. Budget 2015 Opr. Budget 2015 Måltal Budgetoversigt og økonomiske måltal (mio. kr. netto) 2015 Resultat af ordinær driftsvirksomhed Resultat af det skattefinansierede område Disponibel kassebeholdning Gennemsnitlig kassebeholdning i henhold til kassekreditreglen Side 2 af 2

48 Bilag: 3.1. Finansiering - ØKU Samlenotat Udvalg: Byrådet Mødedato: 25. november Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

49 Finansiering - Økonomiudvalget Bevillingen indeholder budget til: Finansieringsdelen dækker over skatter og tilskud samt renter og afdrag. Endvidere omhandler området også langfristet gæld samt øvrige finansforskydninger I kr. Forventet regnskab Korrigeret budget Oprindeligt budget Budgetopfølgning pr. 30. september 2015 (i kr.) Forventet regnskab Korrigeret budget Oprindeligt budget Afvigelse til korrigeret budget Tillægsbevilling Overførsel til 2016 Skatter og tilskud Renter Langfristet gæld Øvrige finansforskydninger Finansiering i alt (minus = indtægt) Samlet set viser budgetopfølgningen indenfor Finansiering - Økonomiudvalget, at der forventes et mindreforbrug på kr. Der søges en negativ tillægsbevilling på kr. Kommunerne kompenseres for flygtningestrømmen, og som konsekvens heraf har Assens Kommune modtaget yderligere kr. i ekstraordinært integrationstilskud samt kr. til boliginvestering til flygtninge. Derudover modtager kommunen kr. i tilskud omhandlende takst for godstransport til øer. Samlet set forekommer der en forøgelse af indtægtsbudgettet på kr. indenfor tilskud og udligning.

50 Renterne forventes samlet set at give en merindtægt på kr. ved regnskabsafslutningen. Det endelige tal kendes først ved årsafslutningen hvor alle swaps*), renteudgift såvel som renteindtægt samt ultimo værdisætning af værdipapirerne, er bogført. *)En swap er en rente der pålægges et variabelt forrentet lån, således at dette lån beregnes som fastforrentet.

51 Bilag: 3.2. Notat om den samlede budgetopfølgning Udvalg: Byrådet Mødedato: 25. november Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

52 Notat 3. Budgetopfølgning pr. 30. september 2015 Samlet set forventes et merforbrug på kr. på driften På nuværende tidspunkt søges en negativ tillægsbevillinger på samlet kr., som søges overført til anlæg. I nedenstående regnskabsopgørelse fremgår forventet regnskab ved 3. budgetopfølgning 2015 for Assens Kommunes samlede økonomi. Regnskabsopgørelse pr. 30. september 2015 Forventet regnskab Korrigeret budget Oprindelig t budget Afvigelse til korr budget i kr. Det skattefinansierede område Skatter Generelle tilskud Refusion købsmoms Indtægter i alt Driftsudgifter - udvalg Økonomiudvalget Innovations- og medborgerskabsudvalget Miljø- og teknikudvalget Børne- og uddannelsesudvalget Kultur- og fritidsudvalget Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Social- og sundhedsudvalget Beredskabskommisionen Driftsudgifter i alt I alt renter Resultat af ordinær driftsvirksomhed Anlægsudgifter Jordforsyning Resultat af skattefinansierede område Optagne lån Afdrag på lån Øvrige finansforskydninger Ændringer af likvide aktiver

53 Servicerammen Opgørelse af serviceudgifter (i kr.) Assens Kommunes serviceramme udmeldt af IM Forventet forbrug serviceudgifter pr. 31/ Afvigelse ved 3. budgetopfølgning (minus = overskridelse) På grund af sanktionslovgivningen er det vigtigt, at kommunerne samlet set overholder servicerammen. Ovenstående tabel viser bevægelserne i Assens Kommunes serviceramme. Tabellen viser, at servicerammen forventes at blive overskredet med 27,3 mio. kr. Det må dog forventes, at der i lighed med tidligere år vil blive overført mio. kr. fra 2015 til Der er ved denne budgetopfølgning kun indregnet en forventet overførsel på 4,4 mio. kr., og tallet beror på de indkommende tilbagemeldinger fra de decentrale enheder. Overholdelse af den økonomiske politik Den økonomiske politik er påvirket af de disponerede anlægsinvesteringer samt overførelserne fra I relation til den langfristede gæld er der foretaget en låneoptagning ultimo 2014 for at indfri tidligere indgået swapaftale. Dette bevirker, at gælden ikke reduceres til det budgetterede. Men der forekommer stadigvæk et fald i gældsprofilen. Tabellen viser, i hvor høj grad den økonomiske politik efterkommes. Forventet regnskab 2015 Korr. Budget 2015 Opr. Budget 2015 Måltal Budgetoversigt og økonomiske måltal (mio. kr. netto) 2015 Resultat af ordinær driftsvirksomhed Resultat af det skattefinansierede område Disponibel kassebeholdning Gennemsnitlig kassebeholdning i henhold til kassekreditreglen Side 2 af 2

54 Bilag: 4.1. Samlenotat 3. budgetopfølgning Anlæg Udvalg: Byrådet Mødedato: 25. november Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

55 Samlenotat for anlæg 3. budgetopfølgning pr. 30. september Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for anlæg, at der forventes et mindre forbrug på i alt kr., som primært skyldes overførsler til På nuværende tidspunkt søges der om en negativ tillægsbevilling på kr. i 2015 samt en tillægsbevilling på kr. i Resultatet på de enkelte områder fremgår af nedenstående tabel og er uddybet i de efterfølgende afsnit. Der kommenteres kun på de områder, hvor der er afvigelser. Område (I kr.) Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse Tillægsbevilling Administrativ organisation IT og velfærdsteknologi Miljø og natur Veje, grønne områder og kollektiv trafik Vedligeholdelse kommunale bygninger Kultur og fritid Visiterede tilbud børn og voksne Familie, unge og uddannelse Dagtilbud Skoletilbud Sundhed Plejecentre, bosteder og aktivitet Anlæg i alt Område (I kr.) Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse Tillægsbevilling Køb af jord og byggemodning Salg af byggegrunde og erhvervsjord Jordforsyning i alt Anlæg og jordforsyning i alt

56 2. Administrativ organisation (I kr.) Administrativ organisation Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse Salg af Arvesølvet Udvendig vedligeh. og ren. af Jobcenterbygning Ombygning Assens Rådhus Nedrivning af tomme kommunale bygninger Flytning af Jobcenter til Willemoesgade Risikostyring Syddanske Madoplevelser Anlæg i alt Salg af Arvesølv Assens Sundhedscenter er solgt og beløbet er tilgået kassen i år 2015, fremfor i år 2016 hvor beløbet var budgetlagt i budget Konsekvens for budget 2016: Forhøjes med kr. Udvendig vedligeholdelse og renovering af Jobcenterbygning Der søges om en negativ tillægsbevilling på kr. på grund af et mindre forbrug. Der søges om, at mindre forbruget anvendes til finansiering af tillægsbevilling til midlertidig flytning af Job og Kompetencecenter i Bevillingen skal bruges til flytteudgifter, maling, IT m.m. Konsekvens for budget 2016: Forhøjes med kr. Flytning af Jobcenter til Willemoesgade 15 Byrådet har den 24. juni 2015 godkendt bevilling på kr. til indretning og midlertidig flytning af ca. 30 medarbejder i Jobcenteret til Willemoesgade 15 i Assens. Udgiften finansieres af en mindre udgift på drift. Konsekvens for budget 2016: Ingen 3. IT og velfærdsteknologi (I kr.) IT og velfærdsteknologi Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse Tillægsbevilling Tillægs- Bevilling IT-Fællesadministration Digitalisering - Fællesadministration Lync & Unified Communication - telefoniløsning Ny server- og storageinstallation

57 Digital infrastruktur Velfærdsteknologi Anlæg i alt Digital infrastruktur Der søges om en negativ tillægsbevilling på kr. på grund af forventet mindre forbrug. Der søges om, at mindre forbruget anvendes til finansiering af tillægsbevilling på kr. til Madservice. Konsekvens for budget 2016: Ingen 4. Veje, grønne områder og kollektiv trafik (I kr.) Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse Tillægs- Bevilling Veje, grønne områder og kollektiv trafik Pulje trafiksikkerhed m.v Udskiftning af gadelysarmaturer Opdatering af bymidter Landevej 501 (Motorvejsudvidelse) 1. prioritet Havnenære arealer, CampOne Assens Strand & tidligere entreprenørgård Asfalt, efterslæb og opgradering Havnenære arealer, ny vejadgang Næs, Assens Renovering og udskiftning af broer Ny adgangsvej til genbrugspladsen i Assens Cykelstier og kantbaner Forbedret fremkommelighed P-pladser ved skoler og haller Fortov ved Lindebjerg plus kørestolsrampe Ny adgangsvej til sommerhusområdet Asnæs Stianlæg vest om campingpladsen på Asnæs grader Havn og Bælt, Stedet Tæller Realdania Oprensning af sejlrende ved Assens Havn Anlæg i alt Pulje trafiksikkerhed m.v. Restbevillingen på kr. søges overført til projekt Cykelstier og kantbaner. Følgende strækninger forventes udført i 2015: Glamsbjerg-Køng og Tommerup-Brylle. Konsekvens for budget 2016: Ingen Ny adgangsvej til genbrugspladsen i Assens

58 Restbevillingen på kr. søges overført til budget 2016, da projektet ikke kan gennemføres i Konsekvens for budget 2016: Forøget i Vedligeholdelse kommunale bygninger (I kr.) Vedligeholdelse kommunale bygninger Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse Bygningsvedligeholdelse (fra drift) Energimærkning af kommunale bygninger Energibesparende foranstaltninger Bygningsvedligeholdelse - Efterslæb og påbud Indsatspuljen Nedrivning af faldefærdige ejendomme Fortsat områdefornyelse Landsbypulje Opdatering kommunale udlejningsejendomme/tomme bygninger Byfornyelse Pulje til bygningsbevaring Assens Vandrehjem Anlæg i alt Assens Vandrehjem Der ansøges om en tillægsbevilling kr. til ombygning til at huse flygtninge. Udgiften modsvares af integrationstilskud. Konsekvens for budget 2016: Ingen 6. Kultur og fritid (I kr.) Kultur og fritid Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse Tillægsbevilling Tillægsbevilling Museum Vestfyn Naturskolen Baagø Haarby haludvidelse og svømmehal Pulje til udendørsarealer sport & fritid Terrariet i Vissenbjerg Pulje til forsamlingshuse & klubhuse

59 Kunstpulje Danskernes digitale bibliotek (DDB) Tilbygning Glamsbjerghallen, iht. halstrategi Aaruphal - udvidelse Danmarks Fugle Zoo Udendørsanlæg ved Arena Assens Netball, Linjen 2, Haarby Skydelokaler Fyrtårn Tommerup Den grønne platform (Skole+) Anlæg i alt Tilbygning Glamsbjerghallen, iht. halstrategi Restbevillingen i 2015 på kr. søges overført til budget 2016, da byggeriet først påbegyndes i år Konsekvens for budget 2016: Forhøjes med kr. Aaruphal udvidelse Restbevillingen i 2015 på kr. søges overført til budget 2016, da byggeriet først påbegyndes i år Konsekvens for budget 2016: Forhøjes med kr. 7. Skoletilbud (I kr.) Skoletilbud Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse Tillægsbevilling Digitalisering iht. strategi Renovering og ombygning af skoler Tommerup Skole - Fællesområde, IT og legeplads (fra drift) Anlæg i alt Renovering og ombygning af skoler Der søges om overførsel af kr. til 2016 på grund af tidsforskydninger i projektet. Konsekvens for budget 2016: Forhøjes med kr.

60 8. Plejecentre, bosteder og aktivitet (I kr.) Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse Tillægsbevilling Plejecentre, bosteder og aktivitet Handicapbil -Bostedet Stærevænget (fra drift) Handicapbil -Bostedet Østerbo (fra drift) Bygningsvedligehold Lindebjerg Allé Klargøring af grøntsagsrum Erhvervs- og Aktivitetscenter isolering af lagerhal (fra drift) Madservice (fra drift) Kildebakken kapitaltilførsel Televagtsystem plejecentre (fra drift) E-tavler/storskærme til Hjemmeplejen Ombygning af bus Æblehaven Anlæg i alt Handicapbiler Bosteder (fra drift): Bostedet Stærevænget Den valgte billøsning på bostedet har betydet et mindre forbrug og derfor søges der om en negativ tillægsbevilling på kr. Bostedet Østerbo Den valgte billøsning på bostedet har betydet et mindre forbrug og derfor søges der om en negativ tillægsbevilling på kr. Der søges om, at mindre forbruget på de to bosteder i alt kr. anvendes til finansiering af tillægsbevilling til E-tavler/storskærme i hjemmeplejen kr. og ombygning af bus Æblehaven kr. Konsekvens for budget 2016: Ingen Bygningsvedligehold Lindebjerg Allé 1-7 Der søges en tillægsbevilling på kr. til et merforbrug, som skyldes at bevillingen er givet som en nettobevilling, men en del af udgifterne vedrører boligdelen, som iflg. konteringsreglerne er incl. moms. Konsekvens for budget 2016: Ingen Madservice (fra drift) Der har været et merforbrug på kr. på madservice. Merforbruget skyldes optimering af projektet hvor der er etableret en direkte forbindelse i samme plan fra eksisterende køkken ud i kølerummet samt en sikring af ordentlige tilkørselsforhold for de chauffører som afhenter maden. Hertil kommer overdækning på afhentningspladsen. Der søges om, at merforbruget finansieres af mindre forbruget på kr. på Digital Infrastruktur.

61 Konsekvens for budget 2016: Ingen E-tavler/storskærme til Hjemmeplejen Der søges om en tillægsbevilling på kr. til etablering af E-tavler/storskærme til hjemmeplejen. Tillægsbevillingen søges finansieret af mindre forbruget på handicapbiler Bostederne. Konsekvens for budget 2016: Ingen Ombygning af bus Æblehaven Der søges om en tillægsbevilling på kr. til ombygning af bus. Tillægsbevillingen søges finansieret af mindre forbruget på handicapbiler Bostederne. Konsekvens for budget 2016: Ingen

62 Bilag: 5.1. Takstblad Renovation 2016.pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 25. november Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

63 Takstblad 2016 Assens Affald og Genbrug A/S Takster 2015 inkl. moms Takster 2016 inkl. moms Private husstande Samlet Samlet Standard husstand 2442, ,00 Dagrenovation 190 L beholder 880,00 828,00 Genbrugsordning 2-delt beholder 380,00 420,00 Genbrugsplads inkl. miljøboks 1100, ,00 Kommunalt administrationsbidrag 82,00 68,00 Standard sommerhus 1814, ,00 Dagrenovation 190 L beholder 792,00 744,00 Genbrugsordning 200,00 200,00 Genbrugsplads inkl. miljøboks 740,00 866,00 Kommunalt administrationsbidrag 82,00 68,00 Bågø standard husstand 2082, ,00 Dagrenovation 120 L sæk 2000, ,00 Kommunalt administrationsbidrag 82,00 68,00 Bågø standard sommerhus 1302, ,00 Dagrenovation 120 L sæk 1220, ,00 Kommunalt administrationsbidrag 82,00 68,00 Boligselskaber m.v. (for 4 boligenheder) 1722, ,50 Dagrenovation 400 L beholder 1380, , L beholder 2020, , L beholder 2220, ,00 * Minimums volumen for dagrenovation: 1 boligenhed á 140 L 4 boligenheder á 400 L 8 boligenheder á 770 L 12 boligenheder á 2 x 660 L 40 boligenheder á L 60 boligenheder á L Genbrugsordning (emballageaffald) Sæt 370 L L (6 boligenheder) 1000, , L 2-delt beholder (4 boligenheder) 780,00 862,00 Sæt igloer 2 stk. 2,5 m 3 Kostpris + 4% Kostpris + 4% * Min. volumen pr. 3 uger beregnet på pap og papir: 1 boligenhed á 144 L 4 boligenheder á 480 L 8 boligenheder á 840 L 12 boligenheder á L 40 boligenheder á L 60 boligenheder á L Genbrugsplads inkl. miljøboks 1100, ,00 Kommunalt administrationsbidrag 82,00 68,00 Tilkøb, afregnes sammen med øvrige forbrugsafgifter Dagrenovation, alm. husstande og boligselskaber m.v. 140 L beholder, alm. husstande -180,00-170, L beholder, alm. husstande 100,00 102,00 Ekstra sæk, alm. husstand 22,00 24,00 Ugetømning hele året, aftales særskilt, boligselskaber m.v. 1600, ,00 Tømning uden for rute - Ekstratømning 400,00 420,00 Stade/stade 0-40 m 200,00 210,00 Stade/stade m 340,00 350,00 Stade/stade m 400,00 420,00 Stade/stade m 500,00 530,00 Stade/skel 100,00 105,00 Dagrenovation, sommerhuse 140 L beholder -162,00-154, L beholder 90,00 92,00 Stade/stade 110,00 116,00 Stade/skel 87,50 94,00 Tømning uden for rute - Ekstratømning 400,00 420,00

64 Genbrugsordning Stade/stade 120,00 132,00 Stade/skel 60,00 66,00 Storskrald Afhentning af storskrald, gebyr pr. gang 200,00 210,00 Genbrugsplads Genbrugsplads, kollegielejligheder og lignende under 30 m 2-550,00-645,00 Tilkøb, særskilt regning Montering af lås 475,00 490,00 Ombytning af beholder fra en str. til en anden ( 140, 190, 240) 370,00 380,00 Ombytning af container fra en str. til en anden (400, 600, 800) 370,00 380,00 Ombytning af 4 (eller flere) små beholdere til 1 container 370,00 380,00 Ombytning af beholder ( L) til 400 L container 1600, ,00 Ombytning af beholder ( L) til 600 L container 1670, ,00 Ombytning af beholder ( L) til 800 L container 1795, ,00 Ombytning af beholder som er ødelagt/forsvundet 140 L 590,00 600,00 (borgers forsikringssag) 190 L 625,00 640, L 635,00 660,00 Køb af ekstra beholder, alle str. (140 L til 800 L) 370,00 Kostpris + 4 % Erhverv Dagrenovationslignende affald Ekskl. moms Ekskl. moms 140 L beholder 560,00 526, L beholder 704,00 662, L beholder 784,00 736, L beholder 1.104, , L beholder 1.616, , L beholder 1.776, ,00 Kommunalt administrationsbidrag, erhvervsaffaldsgebyr pr. år 451,00 538,50 Genbrugsplads, abonnement 1.331, ,50 Abonnement, affaldsmgd svarende til husstand, øvrige virksomheder** 880, ,00 Kommunalt administrationsbidrag, erhvervsaffaldsgebyr pr. år 451,00 538,50 Genbrugsplads, klippekort Klippekort-virksomheder** Grønt klippekort á 10 klip 50,00 50,00 Gult klippekort á 10 klip 600,00 600,00 Rødt klippekort á 10 klip 3.100, ,00 Blåt klippekort á 10 klip 1.600, ,00 Administrationsgebyr pr. år 330,00 336,00 Kommunalt administrationsbidrag, erhvervsaffaldsgebyr pr. år 451,00 538,50 Genbrugsplads, specielle fritagelser 200,00 250,00 Udstedelse af ID kort til boligselskabers vicevært m.v. 200,00 250,00 ( Affald køres for borgere ) Modtageanlæg deponi (opkræves af deponi) Odense Nord Miljøcenter, ekstra gebyr pr. ton 60,00 126,00 Olie- og benzinudskillere, sandfang og magasinbrønde Administrationsgebyr pr. kg affald 0,36 0,37 Undersøgelse 350,00 356,00 Forgæves kørsel 350,00 356,00 Bundtømning 487,50 495,00 Behandling af affald fra sandfang pr. kg 0,56 0,57 Efterfyldning med vand 125,00 127,00 Kommunalt administrationsbidrag, erhvervsaffaldsgebyr pr. år 564,00 673,00 Farligt affald og klinisk risikoaffald (opkræves af Stena) Administrationsgebyr pr. kg affald 0,36 0,37 Kommunalt administrationsbidrag, erhvervsaffaldsgebyr pr. år (opkræves af Assens Forsyning) 451,00 538,50 * Større enheder med igloer eller delvis nedgravede beholdere vurderes i forhold til faktiske udgifter **Se kategorierne på under Erhverv Godkendt af Assens Kommunes Byråd den

65 Bilag: 6.1. Regulativ.pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 25. november Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

66 Regulativ for Vissenbjerg-Bred Vandværk 1. Indledende bestemmelser Vandforsyningens styrelse Ret til forsyning med vand Forsyningsledninger Stikledninger Opretholdelse af tryk og forsyning Vandforsyning til brandslukning Vandinstallationer Generelt vedrørende vandinstallationer Vandinstallationer i bygninger Vandinstallationer m.v. i jord Afregningsmålere Vandspild Eftersyn af vandinstallationer og oplysningspligt Anlægsbidrag Driftsbidrag Betaling af anlægs- og driftsbidrag Driftsbidrag for ejendomme som er omfattet af 2 i bekendtgørelse om individuel af regning efter målt forbrug Straffebestemmelser Ikrafttrædelse... 23

67 1.1 Regulativ for Vissenbjerg-Bred Vandværk Dette regulativ er udfærdiget af Vissenbjerg-Bred Vandværk Regulativet er godkendt af kommunalbestyrelsen/byrådet i Assens kommune den. Regulativet udleveres vederlagsfrit af vandforsyningen og er tilgængeligt på vandforsyningens hjemmeside, hvorfra det kan downloades eller udleveres vederlagsfrit af vandforsyningen Regulativet Dette regulativ er udfærdiget i medfør af 55 i lov om vandforsyning m.v. (vandforsyningsloven) jf. lovbekendtgørelse nr af 30. september Fastsættelse af anlægs- og driftsbidrag Bestemmelserne om fastsættelse af anlægs- og driftsbidrag er i overensstemmelse med vandforsyningslovens 53, stk Vandmålere og betaling efter målt vandforbrug Bestemmelserne om vandmålere og betaling efter målt forbrug er i overensstemmelse med Miljøog Energiministeriets bekendtgørelser nr. 525 af 14. juni 1996 om betaling for vand efter målt forbrug m.v. på ejendomsniveau og nr. 837 af 27. november 1998 om individuel afregning efter målt vandforbrug, jf. vandforsyningslovens 55, stk. 5 og Offentliggørelse af oplysninger om vandkvaliteten Bestemmelser om offentliggørelse af det leverede vands kvalitet m.v. er i overensstemmelse med Vandforsyningslovens 57, stk. 2 og 28, stk. 3, i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 292 af 26. marts 2014 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, jf. vandforsyningslovens 55, stk Installationsarbejder Bestemmelserne om installationsarbejders udførelse ved autoriserede VVS-installatører er i overensstemmelse med lovbekendtgørelse nr. 401 af 28. april 2014, om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger Kontrol med og indgreb i målere Bestemmelserne om kontrol med og indgreb i målere er i overensstemmelse med Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse nr af 17. oktober 2006 om kontrol med vandmålere, der anvendes til måling af forbrug af varmt og koldt vand Brandtekniske foranstaltninger Bestemmelserne om brandtekniske foranstaltninger er i overensstemmelse med Side 1

68 Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab med senere ændringer, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 10. juni 2009 om beredskab (beredskabsloven) Morarenter Bestemmelser om morarenter er i overensstemmelse med lovbekendtgørelse nr. 743 af 4. september 2002 om renter ved forsinket betaling (renteloven) Vandafgift Bestemmelser om afgifter for vand er i overensstemmelse med lov om afgift af ledningsført vand med senere ændringer, jf. lovbekendtgørelse nr. 639 af 21. august 1998 (vandafgiftsloven), Skatteministeriet Ejer og bruger I dette regulativ angiver betegnelsen ejer grundejeren, når en bestemmelse ikke specifikt angiver, at ejerlejlighedsforhold eller specielle forhold, som nævnt i punkt 14, også er omfattet af den pågældende bestemmelse. For ejendomme med en eller flere ejerlejligheder angiver betegnelsen ejerne af de enkelte ejerlejligheder. Hvis der på en ejendom med ejerlejligheder er tinglyst en bestemmelse i ejendommens vedtægter om, at ejerforeningen er forpligtet over for vandforsyningen, anses ejerforeningen dog som ejer efter regulativets bestemmelser. Ved betegnelsen bruger forstås en person, som ikke ejer den til vandselskabet tilsluttede ejendom, men er den kontraktmæssige indehaver af retten til at benytte en enhed eksempelvis lejeren af en lejlighed, beboeren af en andelslejlighed eller anden ejendom, forpagteren af en erhvervsvirksomhed, ejeren af en ejerlejlighed, når ejerforeningen efter det ovenstående betragtes som ejer og beboeren af en tjenestebolig. Hvor ejeren af en fast ejendom og ejeren af en bygning på grunden ikke er den samme, betragtes bygningen som en selvstændig fast ejendom efter tinglysningslovens Leje eller andelsbolig Ved individuel afregning efter målt forbrug angiver betegnelsen ejendom mindst to udlejnings eller andelsenheder beliggende på et eller flere matrikelnumre, der i følge notering i matriklen skal holdes forenet. Betegnelsen enhed angiver den enkelte udlejnings- eller andelsenhed i en ejendom Ejerens underretning af brugere Ejeren af en ejendom, der får vand fra vandforsyningen, skal underrette eventuelle brugere af ejendommen om deres forpligtelser efter regulativet, men ejeren er i alle forhold ansvarlig over for vandforsyningen jf. dog Vandforsyningens anlæg m.v. Side 2

69 I det følgende defineres en del af de begreber, der anvendes i vejledningen. En del af definitionerne svarer til dem, som fremgår af Norm for almene vandforsyninger DS 442. Almene vandforsyningsanlæg: Herved forstås anlæg, som forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme, jf. vandforsyningslovens 3, stk. 3. Som synonym anvendes ofte begrebet almen vandforsyning. Distributionsnet: Vandforsyningens ledningsnet fra udpumpningen fra vandforsyningsanlægget frem til skel, dvs. hovedledninger, forsyningsledninger og stikledninger. Forsyningsledning: Den del af distributionsnettet, som transporterer færdigbehandlet vand fra hovedledningen til de enkelte ejendommes stikledninger. Forsyningsområde: I vandforsyningsplanen fastlægges bl.a. de almene vandforsyningsanlægs forsyningsområder. Det naturlige forsyningsområde er det område, som vandforsyningsanlægget naturligt kan forsyne, herunder områder som først i fremtiden kan forsynes fra vandforsyningsanlægget. Hovedanlæg: Vandforsyningens vandværksanlæg til indvinding og behandling af drikkevand, vandforsyningens råvandsledninger, vandbehandlingsanlæg, pumpeanlæg, herunder trykforøgeranlæg til særlige trykzoner i ledningsnettet, beholderanlæg samt hovedledninger til transport af færdigbehandlet vand til forsyningsnettet. Hovedledning: Den del af distributionsnettet, som transporterer færdigbehandlet vand fra vandbehandlingsanlægget, eventuelt via trykforøgeranlæg og beholderanlæg mv., til forsyningsledningerne. Jordledning: Den ledning, der forbinder stikledningen med installationerne i ejendommens bygninger. Jordledningen ligger i jorden på ejendommens grundstykke fra skel eller fra afspærringsanordningen herunder stophanen, hvis denne er placeret inden for skel i målerbrønden. Jordledningen er en del af ejendommens vandinstallationer. Råvand: Ubehandlet vand, dvs. grundvand eller overfladevand. Stikledning: Stikledningen inkl. en eventuel afspærringsanordning herunder stophane er den del af distributionsnettet, som transporterer vand fra forsyningsledningen til ejendommens skel eller målerbrønd. Vand til husholdningsbrug: Vand til husholdningsbrug omfatter alt vand i husholdningen dvs. til konsum og madlavning, personlig hygiejne, toiletskyl, tøjvask m.m. Vandbehandlingsanlæg: Anlæg, hvori råvandet underkastes behandling med henblik på dets anvendelse til drikkevand. Side 3

70 Vandforsyning: Dette begreb anvendes som betegnelse for en vandforsyningsvirksomhed, dvs. den juridiske enhed, som ejendommen afregner sit vandforbrug med. Vandforsyning benyttes ofte som synonym for vandværk eller vandforsyningsanlæg. Vandforsyningsanlæg: Dette består af vandindvindingsanlægget samt hoved-, forsynings- og stikledninger og eventuelle pumper på ledningerne (distributionsnettet). Et vandforsyningsanlæg kan bestå af flere vandindvindingsanlæg, der leverer vand til samme distributionsnet. Vandindvindingsanlæg: Omfatter boringer, brønde og andre anlæg til indtagning af vandet og endvidere vandbehandlingsanlæg og anlæg til udpumpning fra behandlingsanlæg, herunder eventuelle rentvandsbeholdere. Vandinstallation: Omfatter installationer i bygninger og jord inden for grundgrænsen, som ikke tilhører vandforsyningen. Ledningsinstallationer i jord fra stikledningens forlængelse benævnes jordledninger, og er en del af vandinstallationen. Hertil hører også en eventuel afspærringsventil placeret på jordledningen. Vandinstallation er betegnet som vandindlæg i vandforsyningslovens 50. Vandværk: Dette begreb anvendes som synonymt med både vandindvindingsanlæg og vandforsyningsvirksomheden, og er ofte anvendt i betegnelsen for den juridiske enhed, hvortil ejendommen afregner. 2 Vandforsyningens styrelse 2.1 Oplysninger om vandforsyningen Vandforsyningens ledelse består af en bestyrelse. Vandforsyningen leverer eller kan levere drikkevand til alle boliger, virksomheder og landbrug inden for forsyningsområdet. 2.2 Afgørelser Afgørelser som ved det godkendte regulativ er henlagt til vandforsyningen, træffes af vandforsyningen. 2.3 Takstblad Takster for anlægsbidrag, driftsbidrag og for etablering af midlertidige vandleverancer mv. fastsættes af vandforsyningen og godkendes af kommunalbestyrelsen Taksterne bekendtgøres i et takstblad, der er tilgængeligt på vandforsyningens hjemmeside, hvorfra det kan downloades. Takstbladet udleveres vederlagsfrit af vandforsyningen 2.4 Medlemskab Enhver ejer, hvis ejendom er tilsluttet vandforsyningen, er berettiget og forpligtet til at være medlem af selskabet. Vandforsyningen kan dog efter ansøgning fritage for medlemskab, ligesom Side 4

71 ejeren, der efter forholdets natur ikke kan være medlemmer, har ret til at blive optaget som forbrugere, eventuelt på særlige betingelser 3 Ret til forsyning med vand 3.1 Ret til forsyning med vand Enhver ejer, hvis ejendom ligger i vandforsyningens naturlige forsyningsområde, har med respekt for vandværkets indvindingstilladelse ret til forsyning med vand til almindeligt husholdningsforbrug, til institutioner, til almindeligt landbrug (dog ikke til vanding af eksempelvis landbrugsafgrøder) og anden erhvervsvirksomhed, som benytter vand i mindre omfang. Indlæggelsen af og forsyningen med vand sker på de vilkår, som er fastsat i regulativet og mod betaling efter godkendte takster. 3.2 Forsyning af erhvervsvirksomheder Vandforsyningen bestemmer i hvilket omfang, der kan leveres vand til erhvervsvirksomheder, herunder landbrug, som benytter vand i større omfang. Vandforsyningen fastsætter i hvert enkelt tilfælde vilkårene for en sådan levering. Vilkårene fastsættes i en skriftlig aftale, der skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Der kan herunder fastsættes vilkår om, at ejere/brugere, der benytter vand i større omfang eller som har et vandaftag, der kan skabe et så stort flow, at der forekommer risiko for løsrivning af partikler i ledningsnettet, må tåle de gener, der er forbundet hermed, og at de for egen regning foretage de fornødne foranstaltninger i den forbindelse, jf. også 6.4. Indlæggelsen af og forsyningen med vand sker i øvrigt på de vilkår, som er fastsat i regulativet og mod betaling efter godkendte takster. 3.3 Forsyning af brandtekniske installationer Vand til brandtekniske installationer kan normalt ikke tillades via direkte kobling til vandforsyningsnettet, men skal indrettes i overensstemmelse med gældende normer for indretning af sprinkleranlæg f. eks DBI retningslinje 251/4001 Sprinkleranlæg. Vandforsyningen kan forlange eksisterende sprinkleranlæg ændret, hvis det anses for nødvendigt af hensyn til dimensioneringen, trykoptimering, og sektionering af vandforsyningens hovedanlæg og forsyningsledningsnet, samt hvis den eksisterende sprinklerinstallation kan udgøre en forureningsrisiko. I forbindelse med levering af vand til brandtekniske installationer med vandforbrug fastsætter vandforsyningen eventuelle særlige vilkår for leveringen ved siden af bestemmelserne i dette Side 5

72 regulativ, jf. dog bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab. 3.4 Reserveforsyning Etablering af vandforsyning og forsyning med vand fra vandforsyningen som reserve for en ejendoms eget vandforsyningsanlæg kan normalt ikke forventes tilladt. Vandforsyningen kan dog undtagelsesvis tillade etableringen på særlige vilkår. I forbindelse med indlæg af vand kan det ikke forventes tilladt, at en ejendoms eget vandforsyningsanlæg tilsluttes vandforsyningens kollektive vandforsyningsnet. 3.5 Trykstød Vandforbruget skal aftages på en sådan måde, at trykstød ikke forekommer, og således at pludselige og unødvendige variationer undgås. Denne bestemmelse gælder også for beredskabsstyrelsen. 3.6 Udstykning, byggemodning m.v. Ved udstykning af en ejendom til grunde eller ejerboliger, hvor vandforsyningen hidtil har leveret samlet til den tidligere ejendom via én hovedmåler, installerer vandforsyningen en ny måler ved hver ny ejendom eller ejerbolig. Vandforsyningen fastlægger vilkår samt leveringsbetingelser for vandforsyningen til de ved udstykningen opståede ejendomme, herunder krav til anlæggets dimensionering og funktion, jf. også 5.3. I forbindelse med byggemodninger skal en eventuel udstykning være gennemført, inden vandforsyningen fører stikledninger frem til de nye matrikelnumre. Forsyningen med vand sker i øvrigt på de vilkår, som er fastsat i regulativet, og mod betaling efter godkendte takster. 4. Forsyningsledninger 4.1 Anlæg af forsyningsledninger Forsyningsledninger anlægges af, vedligeholdes af og tilhører vandforsyningen. Vandforsyningen bestemmer, hvornår forsyningsledninger skal anlægges. 4.2 Tinglysning Hvis forsyningsledninger fremføres over privat grund, skal retten til deres anlæg, benyttelse og vedligeholdelse sikres ved deklaration, der skal tinglyses på de respektive ejendomme. Udgiften til tinglysning afholdes af vandforsyningen. Side 6

73 5. Stikledninger 5.1 Anlæg og vedligeholdelse af stikledninger Stikledninger med eventuelle afspærringsanordninger, herunder stophaner, anlægges af, vedligeholdes af og tilhører vandforsyningen. Alt arbejde med stikledninger skal udføres af autoriserede VVS-installatører eller af vandforsyningens personale, jf. bestemmelserne i Økonomi- og Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 859 af 3. juni 2014 om undtagelse fra krav om autorisation for så vidt angår gas- og vandforsyningsvirksomheder og ejere af afløbsanlæg. Afspærringsanordninger, stophaner eller lignende, der er placeret efter stikledningen på ejerens vandinstallationer, herunder på jordledningen, ejes og vedligeholdes af ejeren i overensstemmelse med reglerne i dette regulativs punkt Stikledning til ejendomme Hver ejendom skal normalt have sin særskilte stikledning. Der vil sædvanligvis kun blive anlagt én stikledning til hver ejendom. Stikledningen skal normalt indlægges fra forsyningsledningen i den gade eller vej, hvortil ejendommen har facade (adgangsvej). Hvis stikledning fremføres over privat grund, skal retten til dens anlæg, benyttelse og vedligeholdelse sikres ved deklaration, der skal tinglyses på den/de respektive ejendomme. Udgifterne hertil afholdes af vandforsyningen. 5.3 Udstykning og omlægning Vandforsyningen kan omlægge en stikledning, hvis en ejendom udstykkes, hvis der på en ejendom foretages om- eller tilbygningsbygningsarbejder, eller der sker væsentlige ændringer i vandforbruget eller lignende, som indebærer, at stikledningsdimensionen bør ændres. I så fald skal ejendommens ejer afholde omkostningerne til omlægningen. Tilsvarende gælder, hvis ejeren selv ønsker stikledningen omlagt. Ved udstykning af sokkelgrunde på en ejendom afgør vandforsyningen, om stikledningen kan føres helt frem til det nye skel, eller om det fortsat skal være ejerens egen jordledning. 5.4 Ubenyttet ejendom Vandforsyningen kan afbryde stikledningen til en ubenyttet ejendom ved forsyningsledningen for ejerens regning. 5.5 Fejl på stikledninger og stophaner Ejere af ejendomme skal straks give vandforsyningen meddelelse om indtrufne eller formodede fejl, herunder utætheder ved stikledninger og stophaner. 5.6 Fri adgang til stophane Side 7

74 Såfremt stophane og/eller målerbrønd står i eller udenfor skel, påhviler det ejeren af en ejendom at sikre, at stophanen og/ eller målerbrønden er synlig og let tilgængelig. 6. Opretholdelse af tryk og forsyning 6.1 Vandtryk Vandforsyningen skal til enhver tid tilstræbe at opretholde tilfredsstillende forsyningsforhold og opretholde et vandtryk, der gør almindeligt vandforbrug muligt i samtlige tilsluttede ejendomme, jf. dog Vandforsyningen har dog ingen pligt til at opretholde noget mindstetryk i forsyningsledningsnettet ud for de enkelte ejendomme. Vandforsyningen er indenfor rammerne af ovenstående berettiget til at ændre aktuelle trykforhold forbigående eller varigt. 6.2 Aflukning Ved aflukning af vandledninger skal der normalt gives ejere eller deres repræsentanter et rimeligt varsel, men vandforsyningen kan ved ledningsbrud og andre særlige forhold foretage aflukninger uden varsel. 6.3 Ulemper Enhver forbruger må, uden at have krav på erstatning, tåle de ulemper, der måtte opstå ved svigtende levering som følge af mangler ved anlægget og disses afhjælpning, ved vedligeholdelsesarbejder vedrørende anlægget, herunder ved ledningsbrud, strømsvigt og anden force majeure, eller ved ledningslukninger, reparationer og udskylning af ledninger m.v. Ved afbrydelse eller genoptagelse af forsyningen og ved anden driftsforstyrrelse, herunder ændringer i tryk og kvalitet, er vandforsyningen, uanset om denne måtte have udvist uagtsomhed, uden ansvar for forbrugeres driftstab, avancetab eller andet indirekte tab. Denne bestemmelse gælder ikke, såfremt vandforsyningen har udvist forsæt eller grov uagtsomhed. Erhvervsdrivende opfordres derfor til at tegne en driftstabsforsikring. 6.4 Indskrænkning af vandforbruget Vandforsyningen kan, uden at der kan gøres krav på erstatning herfor, træffe bestemmelse om indskrænkning af vandforbruget eller visse dele af det, herunder om indskrænkning med hensyn til vanding af haver i tørkeperioder m.v., når vandforsyningens drift eller hensynet til vandforekomsterne gør det nødvendigt. Kommunalbestyrelsen kan pålægge vandforsyningen at træffe en sådan bestemmelse. 7. Vandforsyning til brandslukning 7.1 Etablering og vedligeholdelse Etablering, vedligeholdelse og sløjfning af brandhaner på forsyningsledninger skal ske efter kommunalbestyrelsens anvisning, og udgifterne hertil afholdes af kommunalbestyrelsen. Side 8

75 Kommunalbestyrelsen kan forlange, at forsyningsledninger af hensyn til deres funktion ved brandslukning anlægges med større ledningsdimension end ellers nødvendigt. Det gælder tilsvarende ved omlægning. Merudgifterne hertil afholdes af kommunalbestyrelsen. Hvis ledningsdimensioneringen skal reduceres, eksempelvis i forbindelse med sløjfning af brandhaner, afholdes udgifterne af kommunalbestyrelsen. 7.2 Flytning af forsyningsledning Ved flytning eller udskiftning af en forsyningsledning afholder kommunalbestyrelsen omkostningerne til flytning og tilslutning af brandhaner på forsyningsledningen. 7.3 Brug af brandhaner Bortset fra indsats ved brand og andre nødstilfælde samt de lovpligtige afprøvninger af brandhaner, må ingen bruge vand fra brandhaner, medmindre kommunalbestyrelsen og vandforsyningen har givet tilladelse hertil. 7.4 Oplysning om brandvand Kommunalbestyrelsen skal på vandforsyningens begæring oplyse vandforbruget fra brandhaner ved indsats og afprøvning samt varsle vandforsyningen om planlagte afprøvninger af brandhaner. 8. Vandinstallationer 8.1 Generelt vedrørende vandinstallationer Grundejeren Vandinstallationer, herunder jordledninger, etableres af, vedligeholdes af og tilhører grundejeren, jf. dog 9.4 og 9.6, angående afregningsmålere. Hvor ejeren af en fast ejendom og ejeren af en bygning på grunden ikke er den samme, jf , sidste afsnit, afholdes udgifter vedrørende vandinstallationer af ejeren af bebyggelsen på grunden. Alle udgifter vedrørende vandinstallationer afholdes af ejeren, herunder også udgifter til omlægning af vandinstallationer, f.eks. omlægning af jordledninger, som følge af nødvendig omlægning af forsynings- og/eller stikledning. Udgifter i henhold til 9.6 og 9.15, 4. punktum angående afregningsmålere afholdes dog af vandforsyningen Nyanlæg og væsentlig ændring Arbejder med nyanlæg og væsentlig ændring af vandinstallationer fra installationsgenstande, vandvarmere, vandbehandlingsanlæg, regnvandsanlæg eller andre vandinstallationer, hvor svigtende tilbagestrømningssikring kan udgøre en risiko for forurening af vandforsyningsanlægget, skal færdigmeldes til vandforsyningen. Dokumentation skal leveres af en autoriseret VVS installatør. Anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug for wc-skyl og tøjvask i maskine skal udføres i Side 9

76 overensstemmelse med gældende Rørcenteranvisning 003( p.t 4. udgave, september 2012), og der skal om fornødent indhentes tilladelse hertil fra kommunalbestyrelsen, jf. bekendtgørelse nr.292 af 26. marts 2014 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Vandforsyningen kan kræve dokumentation for, at en nyinstalleret eller ændret vandinstallation fungerer forskriftsmæssigt. Dokumentation skal leveres af en autoriseret VVS-installatør Vandinstallationer Arbejder med vandinstallationer, herunder med jordledninger og vandmålere, skal udføres af autoriserede VVS-installatører. Som en undtagelse må nærmere bestemte simple arbejder udføres af personer, som ikke har autorisation som VVS-installatør, jf. Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelser nr. 859 af 3. juni 2014 om undtagelser fra krav om autorisation som VVS-installatør til udførelse af simple arbejder med vand- og sanitetsinstallationer (udskiftning) og nr. 546 af 30. maj 2014 om undtagelse fra krav om autorisation for så vidt angår gas- og vandforsyningsvirksomheder og ejere af afløbsanlæg. Vandinstallationer skal udføres, så de opfylder kravene i Bygningsreglementet, hvor der i vejledningen til overholdelse af Bygningsreglementet henvises til DS 439 (vandnormen) og til DS/EN 1717 (tilbagestrømningssikring). Vandforsyningen kan kræve dokumentation for, at tilbagestrømningssikringen er etableret, og at den fungerer forskriftsmæssigt Fabriksfremstillede produkter godkendt til drikkevand Fabriksfremstillede byggevarer, der indgår i eller tilsluttes vandinstallationer til drikkevand, skal være godkendt efter den til enhver tid gældende godkendelsesordning. Produktet skal desuden være forsynet med CE-mærke, der viser, at produktet stemmer overens med en harmoniseret standard eller er omfattet af en europæisk teknisk godkendelse Fejl på vandinstallationer Vandinstallationer skal udføres, benyttes og vedligeholdes på en sådan måde, at der ikke er fare for forurening af vandet, opstår utætheder eller på anden måde voldes ulemper. Hvis det konstateres eller må formodes, at der er utætheder, herunder utæthed på jordledning, eller andre fejl, skal ejeren sørge for, at vandinstallationerne straks gennemgås og i fornødent omfang bringes i orden. Brugere skal straks anmelde konstaterede eller formodede fejl til ejeren. Hvis fejlen har betydning for ejendommens vandforbrug eller udgør en risiko for forurening af vandet i forsyningsnettet, skal ejeren straks underrette vandforsyningen om forholdet. Side 10

77 8.1.6 Forsvarlig funktion Vandforsyningen kan pålægge ejeren at lade foretage de foranstaltninger, som vandforsyningen finder ønskelige af hensyn til vandinstallationernes forsvarlige funktion, herunder tilbagestrømningssikring. Sådanne foranstaltninger skal til stadighed holdes i god stand, og de må ikke fjernes eller ændres uden vandforsyningens tilladelse. Hvis der efter reparation eller der på anden måde er en begrundet formodning om utæthed på Jordledningen, kan vandforsyningen forlange, at jordledningen tæthedsprøves for det maksimalt forekommende tryk. Tæthedsprøvningen skal foretages af en autoriseret vvs-installatør og sker for ejerens egen regning og risiko. Vandforsyningen kan forlange dokumentation for, at den eller de pålagte foranstaltninger er foretaget, og at vandinstallationerne fungerer forskriftsmæssigt. Dokumentation skal leveres af en autoriseret VVS-installatør Ubenyttede vandinstallationer Ejeren har pligt til at holde ubenyttede vandinstallationer aflukket og tømt for vand. Vandforsyningen kan forlange, at vandinstallationer i ubenyttede bygninger afbrydes på forskriftsmæssig måde Arbejde på ejerens bekostning Forsømmer ejeren de forpligtelser, som påhviler ejeren med hensyn til vandinstallationer, kan kommunalbestyrelsen i sin egenskab af tilsynsmyndighed efter forudgående påbud lade arbejdet udføre på ejerens bekostning, jf. vandforsyningslovens Aktuel fare for forurening Ejendommens ejer eller bruger skal straks iværksætte de fornødne foranstaltninger til at standse en konstateret og aktuel fare for forurening af vandet i forsyningsnettet f.eks. som følge af trykfald eller manglende aflukning eller tømning af ubenyttede vandinstallationer, eller ved omfattende vandspild jf Vandforsyningen kan lukke for vandtilførslen til en ejendom, hvis ejendommens ejer eller bruger ikke straks iværksætter de fornødne foranstaltninger til at standse en konstateret og aktuel fare for forurening af vandet i forsyningsnettet. Vandforsyningen foretager genåbning, når ejeren kan dokumentere, at der er foretaget de nødvendige foranstaltninger til at bringe forholdene, som begrunder aflukning af vandtilførslen, til ophør. 8.2 Vandinstallationer i bygninger Trykforøgeranlæg Finder vandforsyningen, at trykforholdene i en ejendom kan forventes at blive utilfredsstillende, og dette kan henføres til særlige forhold vedrørende den pågældende ejendom, kan Side 11

78 vandforsyningen forlange, at der efter nærmere angivne forskrifter skal foretages særlige foranstaltninger herunder opstilles et trykforøgeranlæg eller trykreduktionsanlæg i forbindelse med ejendommens vandinstallationer. Etablering af dette anlæg foranstaltes og betales af ejeren Brandtekniske installationer Etablering og vedligeholdelse af brandtekniske installationer med vandforbrug, f.eks. sprinkleranlæg eller lignende, skal ske i henhold til de til enhver tid gældende regler og forskrifter herfor, herunder kravene i Bygningsreglementet, hvor der i vejledningen til overholdelse af Bygningsreglementet henvises til DS 439 (vandnormen) og til DS/EN 1717 (tilbagestrømningssikring). Særlige vilkår for levering af vand til brandtekniske installationer med vandforbrug fastsættes af vandforsyningen, jf. punkt 3.2. Vandspild som følge af misbrug af brandtekniske installationer må ikke forekomme 8.3 Vandinstallationer m.v. i jord Ændring af jordledning ved ombygning Ved ombygning af en ejendom kan vandforsyningen forlange, at jordledningen ændres, hvis det anses for nødvendigt af hensyn til ejendommens kommende vandforbrug Udgifter ved omlægning af jordledning Udgifter til omlægning af jordledningen, som følge af nødvendig omlægning af forsynings- og/eller stikledning, afholdes af grundejeren Målerbrønde Målerbrønde skal udføres således, at vandmåleren holdes frostfri. Målerbrønden skal være forsynet med et forsvarligt dæksel og skal ved ejerens foranstaltning holdes ren og så vidt muligt tør. Ved høj grundvandsstand kan vandforsyningen forlange, at målerbrønden etableres som tæt PE-brønd. Målerbrønden etableres af, vedligeholdes af og tilhører ejeren, med mindre ejeren og vandforsyningen har aftalt andet. 9. Afregningsmålere 9.1 Generelle bestemmelser for installationer til måling af vandforbrug De generelle bestemmelser for vandinstallationer, jf , finder tilsvarende anvendelse for installationer til måling af vandforbrug. Side 12

79 9.2 Afregning af samlet vandforbrug Ejeren af en ejendom, der er tilsluttet vandforsyningen, har pligt til at installere en afregningsmåler til brug for afregning af ejendommens samlede vandforbrug. Der må kun anbringes én afregningsmåler på hver ejendom, medmindre der er truffet aftale med vandforsyningen om andet. Afregningsmåleren og dennes placering må ikke ændres uden forudgående aftale herom med vandforsyningen. Plomber ved målere og ventiler må kun brydes af vandforsyningens personale eller af forsyningens dertil bemyndigede personer. 9.3 Placering af afregningsmåler Afregningsmåler anbringes i bygning umiddelbart efter jordledningens indføring eller i målerbrønd efter vandværkets anvisning og sådan, at den er beskyttet mod frost, utilsigtet opvarmning, mekaniske ydre påvirkninger og korrosion. Har måleren tidligere været placeret i bygning, kan der ved ombygning af en ejendom, skift af status for ejendom ændres til målerbrønd. Måleren skal til stadighed være let at aflæse og udskifte. Målerbrønden placeres en meter inden for skel. 9.4 Vandforsyningens ejendom Afregningsmålere stilles til rådighed af vandforsyningen og forbliver vandforsyningens ejendom. Afregningsmålere anbringes på ejerens bekostning. Vandforsyningen kan beslutte, at afregningsmålere skal være elektroniske og kunne fjernaflæses. 9.5 Aflæsning Vandforsyningen har til enhver tid ret til at aflæse afregningsmålere efter varsel jf Vandforsyningen har til enhver tid ret til elektronisk overførsel af målerdata fra afregningsmålere. 9.6 Vedligeholdelse og udskiftning Afregningsmålere vedligeholdes af vandforsyningen og for dennes regning. Vandforsyningen er berettiget til når som helst for egen regning at udskifte og kontrollere målere efter varsel, jf Ejer og bruger må tåle de ulemper, der er forbundet med, at vandtilførslen afbrydes ved udskiftning af måleren. 9.7 Størrelse og type Afregningsmåleres størrelse og type bestemmes af vandforsyningen ud fra de oplysninger, som ejeren har givet om vandinstallationerne og vandforbruget til erhvervsvirksomheder m.v. 9.8 Ændring af vandforbruget Side 13

80 Hvis vandforbruget ændres i forhold til det af ejeren tidligere oplyste, jf. 9.7, således at afregningsmåleren ikke længere er tilpasset vandforbruget, kan vandforsyningen forlange målerinstallationen ændret for ejers regning, så måleren kan udskiftes med en måler af passende størrelse. 9.9 Ejerens ansvar Ejer er erstatningspligtig over for vandforsyningen i alle tilfælde, hvor en afregningsmåler er bortkommet eller er blevet beskadiget, f.eks. ved vold, brand, frost m.v. Ejer og bruger må tåle de ulemper, der er forbundet med, at vandtilførslen afbrydes ved udskiftning af målere Utætheder eller fejl Opdager ejeren, at der er utætheder eller fejl ved en afregningsmåler, skal dette straks meddeles til vandforsyningen. Brugere af en ejendom skal straks meddele konstaterede fejl til ejeren Indgreb mv i afregningsmålere Ejere og brugere må ikke foretage indgreb i afregningsmålere, bryde plomben eller på nogen måde påvirke målernes korrekte funktion. Der må ikke gøres forsøg på optøning af en frossen måler. Omkostninger til eftersyn og istandsættelse eller udskiftning af en måler som følge af indgreb, jf. ovennævnte, afholdes af ejeren Overgang fra fælles til individuel afregning Beslutning om at overgå fra fælles til individuel afregning med vandforsyningen skal meddeles skriftligt til vandforsyningen og kommunen jf. bekendtgørelse 837 af 27. november 1998 om individuel afregning af målt vandforbrug Ejerens ansvar, rettigheder og pligter For ejendomme, hvor der er indgået aftale med vandforsyningen om individuel afregning efter målt forbrug, overgår ejerens ansvar, rettigheder og pligter efter 9.9, 9.10, 9.11 og 9.15, 9.16 og 9.17 til brugeren af enheden Måleteknisk kontrol Afregningsmålere, der anvendes som grundlag for betaling af driftsbidrag, skal opfylde de krav og underkastes den måletekniske kontrol, der er fastsat af Sikkerhedsstyrelsen om kontrol med vandmålere, der anvendes til måling af forbrug af koldt vand Kontrol af afregningsmåleren Ejeren kan ved skriftlig henvendelse til vandforsyningen forlange at få kontrolleret afregningsmålerens nøjagtighed. Afregningsmåleren anses for at vise rigtigt, når dens visning ligger indenfor de maksimalt acceptable grænser for måleunøjagtighed, som er fastsat i Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse om måleteknisk kontrol med målere, der anvendes til måling af forbrug af varmt og koldt vand, og i de forskrifter, hvortil bekendtgørelsen henviser. Side 14

81 Hvis afregningsmålerens visning ligger inden for de acceptable grænser for måleunøjagtighed, afholdes omkostningerne til prøvningen mv. af den, der har ønsket afprøvningen. Hvis afregningsmålerens visning ligger uden for de acceptable grænser for måleunøjagtighed, afholdes omkostningerne til prøvningen mv. af vandforsyningen. Efter høring af ejeren foretager vandforsyningen en skønsmæssig nedsættelse eller forhøjelse af det målte forbrug for det tidsrum, hvor vandforsyningen skønner, at fejlvisningen har fundet sted, dog højst for 3 år, jf. lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) Fjernaflæsning Vandforsyningen har beslutte, at aflæsning af afregningsmålere foretages som fjernaflæsning, der foretages af vandforsyningen Tilsyn med afregningsmålere Inden vandforsyningen aflæser, tilser eller udskifter en afregningsmåler, aftaler vandforsyningen dato og det omtrentlige tidspunkt for vandforsyningens besøg med ejeren. Hvis vandforsyningen kører forgæves til en aftale om aflæsning, tilsyn, målerskifte eller plombering af en afregningsmåler, eller ejeren gentagne gange undlader at reagere på en henvendelse om at bestille tid til målerskift, er vandforsyningen berettiget til at opkræve et administrationsgebyr, som fremgår af vandforsyningens takstblad. 10. Vandspild 10.1 Benyttelse og spild af vand Vand fra vandforsyningen må, bortset fra brand under indsats eller andre nødstilfælde, ikke benyttes til andet formål eller i større mængde end den benyttelse, som vandforsyningen har fastsat, eller som med rimelighed kan antages at ville finde sted fra de tilladte vandinstallationer. Spild af vand ved mangelfuld lukning af vandhaner eller ved anden uforsvarlig adfærd er forbudt. Rindende vand må ikke bruges til køleformål, medmindre vandforsyningen har givet særlig tilladelse hertil Vandspild før afregningsmåler Hvis vandspild som ovenfor nævnt foregår fra vandinstallationer før afregningsmåleren, kan vandspildet forlanges betalt af ejendommens ejer ud over det almindelige driftsbidrag. Størrelsen af vandspildet vil i så fald blive fastsat ved vandforsyningens skøn efter forhandling med ejeren. Side 15

82 10.3 Lukning af vandtilførsel ved fare for forurening som følge af vandspild Vandforsyningen kan lukke for vandtilførslen til en ejendom i overensstemmelse med 8.1.9, hvis vandspildet medfører en konstateret og aktuel fare for forurening af vandet i forsyningsnettet, og ejendommens ejer eller bruger ikke straks iværksætter de fornødne foranstaltninger til at standse det konstaterede og aktuelle vandspild. 11. Eftersyn af vandinstallationer og oplysningspligt 11.1 Det kommunale tilsyn Kommunalbestyrelsen har som tilsynsmyndighed mod forevisning af legitimation adgang uden retskendelse til ethvert sted på en ejendom, hvor der findes vandinstallationer jf. vandforsyningsloven 64, stk. 1. Vandforsyningens personale har mod forevisning af legitimation, og såfremt kommunalbestyrelsen har bemyndiget disse personer hertil efter vandforsyningsloven 64 stk. 1 adgang til at foretage undersøgelser af vandinstallationer på en ejendom uden retskendelse Vandforsyningens adgang til vandinstallationer For at kunne kontrollere vandforbruget, efterse at vandinstallationer holdes i god og forskriftsmæssig stand, at der ikke finder vandspild sted samt for vedligeholdelse og udskiftning af vandmålere, skal vandforsyningens personale mod forevisning af legitimation have adgang til ethvert sted på en ejendom, hvor der findes vandinstallationer. Ejeren skal om fornødent skaffe sådan adgang Oplysninger om vandforbrug Enhver ejer og bruger af en ejendom, som er tilsluttet vandforsyningen, skal på forlangende give vandforsyningen alle oplysninger om vandets anvendelse og om forbrugets størrelse Kontrol af vandforsyningens målere Vandforsyningen har pligt til at etablere et kontrolsystem til overvågning af nøjagtigheden af vandforsyningens målere til forbrugsafregning og er forpligtet til at bekendtgøre kontrolsystemets indhold over for de til vandforsyningen tilsluttede forbrugere, ligesom forbrugerne skal orienteres, hvis der foretages ændringer i kontrolsystemet Information om vandforsyningen og drikkevandets kvalitet Vandforsyningen har pligt til at stille den nødvendige information om vandforsyningen og drikkevandets kvalitet til rådighed for forbrugerne. Mindst én gang om året skal vandforsyningen offentliggøre: Opdaterede oplysninger om vandforsyningens adresse, telefonnummer, e- mailadresse, hjemmeside og eventuelle kontaktpersoner, Side 16

83 en generel beskrivelse af drikkevandets kvalitet, herunder værdier for almindelige parametre og værdier for parametre af særlig lokal betydning, overskridelse af de gældende kvalitetskrav for drikkevand. Informationen er tilgængelig på vandforsyningens hjemmeside. 12. Anlægsbidrag 12.1 Anlægsbidrag Anlægsbidraget omfatter et bidrag til vandforsyningens hovedanlæg, et bidrag til forsyningsledningsnettet og et bidrag til stikledning. Anlægsbidraget fastsættes af vandforsyningen og godkendes af kommunalbestyrelsen. Bidragenes størrelse fremgår af vandforsyningens gældende takstblad. Anlægsbidrag for ejendomskategorier, som undtagelsesvis ikke fremgår af takstbladet, fastsættes separat af vandforsyningen efter forhandling og godkendes af kommunalbestyrelsen Betaling af anlægsbidrag Når en ejendom bliver tilsluttet, skal der betales et anlægsbidrag til vandforsyningen Forsyningsledningsnettets alder Bidraget til forsyningsledningsnettet skal betales, hvad enten den ledning som ejendommen tilsluttes er nyanlagt eller ældre Tilslutning til ny forsyningsledning Hvis en ejendom, der tidligere har fået vand fra en ældre forsyningsledning, sluttes til en ny forsyningsledning, betales ikke anlægsbidrag medmindre andet følger af Betaling af anlægsbidrag til udstykning Når et udstykningsforetagende ønsker forsyningsledninger anlagt, kan vandforsyningen forlange, at udstykningsforetagendet betaler anlægsbidrag til hovedanlægget og til forsyningsledningsnettet for de ejendomme, der fremkommer ved udstykningen. Udstykningsforetagendet skal på anfordring forevise en godkendt udstykningsplan med henblik på, at vandforsyningen kan opgøre og opkræve anlægsbidraget. Vandforsyningen kan forlange enten, at betaling skal finde sted før forsyningsledningerne anlægges, eller at der forud stilles sikkerhed for betalingen, og at betaling sker, så snart forsyningsledningerne er anlagt Betaling af stikledningsbidrag i en udstykning Når et udstykningsforetagende har ønsket forsyningsledninger anlagt, og der i den forbindelse anlægges stikledninger til de ejendomme, der fremkommer ved udstykningen, kan vandforsyningen forlange, at udstykningsforetagendet betaler bidrag til stikledningerne. Vandforsyningen kan forlange enten, at betaling finder sted før stikledningen anlægges, eller at der forud stilles sikkerhed for betalingen, og at betaling i så fald sker, så snart stikledningerne er Side 17

84 anlagt Anlægsbidrag til vand til midlertidigt forbrug For levering af vand til midlertidigt forbrug, f.eks. til byggebrug, kan vandforsyningen fastsætte et anlægsbidrag til dækning af de udgifter, der er forbundet med etablering og reetablering af den midlertidige leverance Ændret anvendelse af ejendom Hvis forudsætningerne for et fastsat og betalt anlægsbidrag ændres, som følge af en senere omeller tilbygning eller en ændret anvendelse af ejendommen, kan vandforsyningen forlange, at ejeren betaler den forøgelse af anlægsbidraget, der svarer til ændringen. Vandforsyningen kan f.eks. sædvanligvis opkræve supplerende tilslutningsbidrag ved oprettelsen af flere boligenheder på en ejendom, ved ændring af en ejendoms anvendelse, herunder omdannelse fra erhverv til bolig, samt udvidelse/ændring af bolig- eller erhvervsenheder, navnlig ved etablering af flere vandforbrugende installationer. I tilfælde, hvor ejendommen ombygges, tilbygges eller ændrer anvendelse, påhviler det ejeren at sandsynliggøre, at forudsætningerne for det hidtidigt fastsatte anlægsbidrag ikke ændres. På anfordring skal ejeren meddele vandforsyningen, hvorvidt der etableres nye/flere installationer, herunder håndvaske, badeinstallationer eller lignende, der medfører et højere vandforbrug. Det er normalt ikke grundlag for ændring i tidligere betalte anlægsbidrag, når f.eks. lejlighederne i en ejendom ændres til andels- eller ejerlejligheder eller værelser på plejehjem ombygges til plejelejligheder. Anlægsbidrag tilbagebetales ikke i forbindelse med, at forudsætningerne for et fastsat og betalt anlægsbidrag ændres, f.eks. hvis antallet af boligenheder i en ejendom reduceres Anlægsbidrag ved væsentlig nyinvestering i vandforsyningsanlægget Vandforsyningen kan forlange ekstra anlægsbidrag i forbindelse med væsentlig nyinvestering i vandforsyningsanlægget. 13. Driftsbidrag 13.1 Betaling for leveret vand For alt leveret vand betales et driftsbidrag. Driftsbidraget omfatter et bidrag pr. m3 vand og eventuelt tillige et fast årligt bidrag. Driftsbidrag kan forlanges betalt fra den dag, hvor vandforsyningen har påbegyndt leveringen af vand til ejendommen. Bidragenes størrelse fremgår af vandforsyningens takstblad Fast bidrag til ejendomme uden installationer For ejendomme, hvor forsyningsmulighed efter ejers ønske er etableret, men hvor der ikke Side 18

85 forefindes vandinstallationer, kan der forlanges driftsbidrag, der alene omfatter et fast årligt bidrag Driftsbidrag til midlertidigt brug For vand leveret til midlertidigt brug, f.eks. byggebrug, betales driftsbidrag efter Vandforsyningen kan dog bestemme, at der ikke betales fast bidrag Driftsbidrag til brandtekniske installationer For brandtekniske installationer, f.eks. sprinkleranlæg, overrislingsanlæg og andre anlæg til brandslukningsformål, som normalt ikke medfører noget vandforbrug, kan der forlanges driftsbidrag, der alene omfatter et fast årligt bidrag Eftergivelse af statsafgift ved brud For vandspild forårsaget af brud på skjulte vandinstallationer i ejendomme til boligformål, kan ejeren af en ejendom anmode vandforsyningen om eftergivelse af afgiften og andre beløb af det pågældende vandspild, jf. bestemmelserne herom i lovbekendtgørelse nr. 962 af 27. juni 2013 af lov om afgift af ledningsført vand. Anmodningen skal være skriftlig og begrundet Driftsbidrag ved skønnet forbrug Er en afregningsmåler bortkommet, blevet beskadiget eller er der konstateret utætheder eller fejl ved måleren, fastsættes driftsbidraget af vandforsyningen efter høring af ejeren/brugeren af en enhed bl.a. ud fra et skønnet vandforbrug i det tidsrum, hvor målingen skønnes at have været i uorden. 14. Betaling af anlægs- og driftsbidrag 14.1 Anlægsbidrag og driftsbidrag på ejendomsniveau Anlægsbidrag, driftsbidrag og forskudsvis afholdte omkostninger til arbejde ved stikledning eller vandinstallationer, som vandforsyningen har foretaget eller ladet foretage efter 5.3, 5.4 eller 8.1.8, påhviler den, der har tinglyst adkomst på vedkommende ejendom. Hvor ejeren af en fast ejendom og ejeren af en bygning på grunden ikke er den samme, betragtes bygningen som en selvstændig fast ejendom efter tinglysningslovens 19. I sådanne tilfælde påhviler anlægsbidrag og forskudsvis afholdte udgifter til arbejder ved stikledningen ejeren af grunden, hvorimod driftsbidrag og forskudsvis afholdte udgifter til arbejde med vandinstallationer påhviler ejeren af bygningen Betaling af anlægsbidrag Betales anlægsbidrag ikke inden den fastsatte betalingsfrist, kan vandforsyningen nægte at etablere tilslutningen. Er tilslutning sket, kan vandforsyningen lukke for vandtilførslen, hvis lukning sker inden 6 måneder efter den fastsatte betalingsfrist. Aflukning vil blive varslet senest 5 arbejdsdage, inden den foretages. Side 19

86 Vandforsyningen kan forlange, at der for aflukning og genåbning betales et gebyr. Gebyret skal fremgå af takstbladet. Hvis aflukning af vandtilførslen ikke er sket, og ejendommen overdrages til en ny ejer, som ikke har overtaget den tidligere ejers gæld, må aflukning ikke foretages Betaling af driftsbidrag Driftsbidrag skal på opkrævningen opføres med særlige poster for hver art af afgift. Ved gentagen misligholdelse af pligten til at betale driftsbidrag, kan vandforsyningen kræve betaling af et depositum til sikkerhed for forpligtelserne over for vandforsyningen. Depositumbetalingen kan maksimalt udgøre et beløb svarende til et års driftsbidrag for enheden. Betales driftsbidraget ikke inden for den fastsatte frist, kan vandforsyningen lukke for vandet. Aflukning vil blive varslet mindst 5 arbejdsdage, inden lukningen foretages. Vandforsyningen kan forlange, at der for aflukning og genåbning betales et gebyr. Gebyret skal fremgå af takstbladet. Genåbning finder først sted, når det skyldige beløb tillige med renter beregnet i henhold til lov om renter ved forsinket betaling m.v. er betalt, eller der er stillet sikkerhed for betalingen Afdragsvis betaling eller henstand Vandforsyningen kan på skyldnerens anmodning tillade afdragsvis betaling eller henstand med betalingen. Betales de af vandforsyningen forskudsvis afholdte udgifter ikke inden den af vandforsyningen fastsatte frist, gælder tilsvarende bestemmelse som anført i Åbning ved ejerskifte Vandforsyningen har pligt til at genåbne for vandtilførsel ved ejerskifte, medmindre den ny ejer, enten ved tinglysning eller skriftlig aftale med tidligere ejer, har overtaget den tidligere ejers gæld til vandforsyningen. Der kan også i dette tilfælde forlanges et gebyr for genåbning Driftsbidrag for ejendomme som er omfattet af 2 i bekendtgørelse om individuel af regning efter målt forbrug Individuel afregning af driftsbidrag Hvis en ejendom med mindst to udlejnings- eller andelsenheder ønsker at overgå fra fælles til individuel afregning, skal det ske efter reglerne i bekendtgørelse nr. 837 af 27. november 1998 om individuel afregning efter målt vandforbrug, jf. vandforsyningslovens 55, stk. 5 og 6. Målerne stilles til rådighed af vandforsyningen og forbliver vandforsyningens ejendom Specificeret opkrævning Side 20

87 Driftsbidrag skal på opkrævningen opføres med særlige poster for hver art af afgift Bortfald af ejers hæftelse for brugers driftsbidrag Når forudsætningerne i er opfyldt, og der er etableret et direkte kundeforhold mellem en bruger af en enhed og vandforsyningen, bortfalder ejers hæftelse for brugers driftsbidrag Fraflytning Ved fraflytning af en enhed hæfter brugeren for betaling af driftsbidrag mv. indtil måleraflæsning er foretaget. Eventuelt indbetalt depositum modregnes i lejerens slutopgørelse vedrørende driftsbidrag mv Meddelelse om ny bruger Ejendommens ejer skal med mindst 10 dages varsel skriftligt underrette vandforsyningen om ny brugers overtagelse af en enhed. Ved manglede underretning hæfter ejendommens ejer for enhedens driftsbidrag Åbne for vandet til ny bruger Når en ny bruger overtager en enhed, skal vandforsyningen åbne for vandet Ejendommens ejers hæftelse for driftsbidrag Ejendommens ejer hæfter for driftsbidrag i enheder, hvor der ingen bruger er, for fællesforbrug samt for eventuelt spild fra jordledninger eller andre vandinstallationer inden brugernes vandmålere 15. Straffebestemmelser 15.1 Bødestraf efter vandforsyningslovens 84 Anlæg af vandledninger i strid med vandforsyningsplaner, jf. 14 a, stk. 1, straffes med bøde, jf. vandforsyningslovens 84, stk. 1, nr. 1 Efter vandforsyningslovens 84, stk. 1, nr. 1, kan der fastsættes bødestraf for overtrædelse af vandforsyningslovens krav om, at vandinstallationer i de enkelte ejendomme skal udføres og benyttes på en sådan måde, at der ikke opstår fare for forurening af vandet eller på anden måde voldes ulemper, og at ejeren skal lade foretage de foranstaltninger, som vandforsyningen pålægger i den anledning, samt at ejeren skal sørge for at holde vandinstallationerne forsvarligt ved lige og afhjælpe enhver mangel snarest, jf. lovens 50. Spild af vand eller brug af vand til andre formål og i større mængder end tilladt, jf. vandforsyningslovens 51, stk. 1, kan også straffes med bøde. Endvidere kan der efter vandforsyningslovens 84, stk. 2, straffes med bøde, ved undladelse af at efterkomme et kommunalbestyrelsens påbud eller forbud efter loven, herunder et påbud om at berigtige et ulovligt forhold. Følgende punkter i regulativet indeholder regulering, hvor overtrædelse eller tilsidesættelse vil Side 21

88 kunne straffes med bøde efter vandforsyningslovens 84, stk. 1, nr. 1 og 4. Det drejer sig om punkterne 5.1, 5.5, 6.4, 7.3, 8.1.2, 8.1.3, 8.1.4, 8.1.5, 8.1.6, 8.1.7, 8.2.1, 8.2.2, 8.3.1, 9.2, 1. punktum, 9.3, 9.8, 9.10, 10.1 samt 11.4 Der kan endvidere fastsættes bødestraf for at modvirke adgang til en ejendom dvs. adgang til uden retskendelse at foretage undersøgelser til brug for beslutninger i henhold til vandforsyningsloven eller regulativet. Vandforsyningslovens 64 giver kommunalbestyrelsen ret til adgang uden retskendelse mod forevisning af legitimation. Samme ret gælder for personer, som kommunalbestyrelsen har bemyndiget til adgang uden retskendelse mod forevisning af legitimation, jf. lovens Bødestraf for uautoriseret arbejde på vandinstallationer Den, der uden at være berettiget dertil, udfører arbejde ved vandinstallationer og ledninger m.v., som er omfattet af bestemmelserne i 5, i lovbekendtgørelse nr. 401 af 28. april 2014 om autorisation af virksomheder på el- vvs- og kloakinstallationsområdet, straffes med bøde efter lovens 36. På samme måde straffes den, der lader de nævnte arbejder udføre af virksomheder eller personer, som efter loven ikke er berettiget til det Bødestraf efter bekendtgørelse om kontrol med vandmålere Ejere og brugere, som foretager indgreb i målere, der er omfattet af bestemmelserne i Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse nr af 17. oktober 2006 om kontrol med vandmålere, der anvendes til måling af forbrug af varmt og koldt vand, bryder plomben eller på anden måde påvirker målerens korrekte funktion, straffes med bøde efter bekendtgørelsens 27. På samme måde straffes overtrædelse af regulativets Forbrugerklager vedrørende tvister med vandforsyningen Forbrugere kan indbringe klager vedrørende tvister med vandforsyningen for: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej Valby www. forbrug.dk Denne klageadgang er fastsat i forbrugerklagelovens kapitel 5 om meditation. Dette koster 100 kr., Som ikke tilbagebetales. Er der ikke fundet en mindelig løsning ved meditation, kan der klages til Forbrugerklagenævnet. Dette koster 400 kr. Dette beløb tilbagebetales, hvis klageren får medhold Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan fastsætte beløbsmæssige over- og undergrænser m.v. for Størrelsen på det omtvistede beløb, som betingelse for indbringelse af klager. Læs mere herom på Side 22

89 16. Ikrafttrædelse Dette regulativ træder i kraft den... Samtidig ophæves det tidligere regulativ af 25.maj Regulativet kan til enhver tid erstattes af et nyt regulativ, der er udarbejdet i medfør af vandforsyningsloven. Bestemmelser i senere lovændringer, der strider mod dette regulativ, kan umiddelbart indarbejdes. Side 23

90 Bilag: 8.1. Arkæologiske interesser i forbindelse med forslag til Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 4 - Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 4_Arkæologiske interesser.pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 25. november Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

91 Assens Kommune Rådhus Allé Assens. Vedr. forslag til tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 4 for et område ved Grønnevej, Kaj Nielsens Vej og Langbygårdsvej (Glamsbjergskolen) Kulturarvsenheden ved Odense Bys Museer kvitterer hermed for udkast til tillæg til lokalplan. Det kan oplyses at der ikke er registreret fortidsminder inden for byggefeltet som tillægget omhandler. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at området rummer jordfastefortidsminder eller kulturhistoriske anlæg, der vil være omfattet af Museumslovens 27 (lov nr. 473 af 7. juni 2001); risikoen vurderes dog at være begrænset som følge af byggefeltets begrænsede udbredelse. Bygherre skal dog være opmærksom på, at hvis der under anlægsarbejde på området findes arkæologiske spor (f.eks. ildsteder, brønde, stolpespor) eller genstande (f.eks. lerkar-/skår, bearbejdet træ, metalgenstande o.l.), skal anlægsarbejdet omgående indstilles (jf. Museumslovens 27, lov nr. 473 af 7. juni 2001), og Odense Bys Museer kontaktes. Kulturarv Overgade 48 DK-5000 Odense C Tlf Mob Fax maera@odense.dk DATO 15. september 2015 JOURNAL NR. Det anbefales, at kommunalbestyrelsen i sin meddelelsespligt overfor bygherre, jf. Museumslovens 24 stk. 2, indbefatter Odense Bys Museers kommentarer til det i 23 stk. 2 omtalte planmateriale i form af nærværende brev. Museet står naturligvis til rådighed med supplerende oplysninger. Med venlig hilsen Maria Lauridsen Museumsinspektør Side 1 af 1

92 Bilag: 8.2. Fremlagt forslag til Tillæg 1 til Lokalplan 4.pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 25. november Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

93 TILLÆG 1 TIL LOKALPLAN 4 FOR ET OMRÅDE VED GRØNNEVEJ, KAJ NIELSENS VEJ OG LANGBYGÅRDSVEJ Forslag til Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 4 for et område ved Grønnevej, Kaj Nielsens Vej og Langbygårdsvej (Glamsbjergskolen)

94 Indholdsfortegnelse TILLÆG 1 TIL LOKALPLAN 4 FOR ET OMRÅDE VED GRØNNEVEJ, KAJ NIELSENS VEJ OG LANGBYGÅRDSVEJ Redegørelse for planen Lokalplantillæggets baggrund og formål... 6 Beskrivelse af lokalplanområdet og omgivelser... 6 Lokalplantillægets indhold... 6 Forhold til anden planlægning og lovgivning Kommuneplan Forhold til anden lovgivning og planlægning... 8 Midlertidige retsvirkninger... 9 Retsvirkninger... 9 Bestemmelser for tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 4 1 Formål Område og zonestatus Områdets anvendelse Vedtagelsespåtegning Kortbilag til lokalplanen L1: Matrikelkort L2: Lokalplanområdet Bilag Bilag A: Miljøscreening

95 Indholdsfortegnelse TILLÆG 1 TIL LOKALPLAN 4 FOR ET OMRÅDE VED GRØNNEVEJ, KAJ NIELSENS VEJ OG LANGBYGÅRDSVEJ Arealet syd for erhvervsskolen, hvor der udlægges et byggefelt 3

96 Forslag til lokalplan Forslag til Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 4 for et område ved Grønnevej, Kaj Nielsens Vej og Langbygårdsvej (Glamsbjergskolen) er fremlagt fra den 27. august 2015 til den 22.oktober Du er velkommen til at indsende ændringsforslag, indsigelser eller bemærkninger i øvrigt til planforslagene i offentlighedsperioden. Disse skal senest den 23.oktober 2015 være fremsendt til: Assens Kommune via din e-boks/digital postkasse Har du ikke har adgang til digital post kan du også sende dem til Assens Kommune, Rådhus Allé 5, 5610 Assens. Har du spørgsmål til lokalplanforslaget, er du velkommen til at kontakte Planafdelingen på tlf Hvad er et lokalplantillæg? Det er muligt at supplere eller ændre bestemmelser i en gældende lokalplan ved at tilvejebringe en lokalplan, der alene indeholder de bestemmelser, som planen ønskes ændret eller suppleret med. En sådan supplerende lokalplan kaldes et tillæg. Tillægget består som en lokalplan af 2 dele: Redegørelsen, der beskriver baggrunden og formålet med tillægget, og fortæller om tillæggets indhold og forhold til anden planlægning. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for området. Bestemmelserne i et lokalplantillæg medfører en begrænset ændring af en eksisterende lokalplan. Offentlig høring For at sikre planlovens intentioner om at offentligheden inddrages i lokalplanlægningen, skal et forslag til lokalplantillæg offentliggøres i mindst 8 uger, før kommunalbestyrelsen træffer beslutning om endelig vedtagelse af lokalplantillægget. I de 8 uger kan borgere og myndigheder komme med ændringsforslag og bemærkninger til tillægget. Retsvirkninger Lokalplantillæget er juridisk bindende for den enkelte grundejer forstået på den måde, at den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil, men ændringer i de eksisterende forhold, fx ved ny- eller ombygning, skal være i overensstemmelse med tillægget. 4

97 Oversigtskort TILLÆG 1 TIL LOKALPLAN 4 FOR ET OMRÅDE VED GRØNNEVEJ, KAJ NIELSENS VEJ OG LANGBYGÅRDSVEJ Glamsbjergskolen Erhvervsskolen Fakta ABC Lavpris Rema P-plads 1000 BørneBager have Område udlagt til offentlige formål Vestfyns Gymnasium Handelsgymnasium Idrætsefterskole Oversigtskort - lokalplanområdets placering i Glamsbjerg 5 COWI

98 Redegørelse TILLÆG 1 TIL LOKALPLAN 4 FOR ET OMRÅDE VED GRØNNEVEJ, KAJ NIELSENS VEJ OG LANGBYGÅRDSVEJ LOKALPLANTILLÆGGETS BAGGRUND OG FORMÅL Tillæg til Lokalplan nr 4 for et område ved Grønnevej, Kaj Nielsens Vej og Langbygårdsvej (Glamsbjergskolen) er udarbejdet for at give mulighed for at der kan opføres byggeri i tilknytning til ejendommen Søndergade 57 (erhvervsskolen). Konkret er der ønske om, at kunne opføre et Ungdomskulturhus, Baggrunden for, at udarbejde et tillæg til Lokalplanen er at det areal, hvor man ønsker at opføre bebyggelse, er udlagt til parkering. Det er således nødvendigt at ændre på Lokalplan nr. 4. BESKRIVELSE AF LOKALPLANOMRÅDET OG OMGIVELSERNE Tillæget omfatter det samme areal som Lokalplan nr. 4. Indenfor området ligger skole, børnehave, erhvervsskole, idrætsfaciliteter, grønne områder mv. og derudover et par boliger. Syd for lokalplanområdet ligger flere uddannelsesinstitutioner og øst for lokalplanområdet er der udlagt et areal til offentlige formål, som endnu ikke er udnyttet. Området er således et samlingspunkt for offentlige funktioner, med fokus på børn og unge. Dette er også baggrunden for, at det er her, man ønsker at placere et Ungdomskulturhus. Nord for lokalplanområdet ligger et boligområde og vest for ligger vejen Søndergade og et par dagligvarebutikker. De ændringer der, med tillægget, foretages af Lokalplan nr. 4 berører alene et mindre areal på ca. 1500m 2 ved Erhvervsskolen og planen har ingen betydning i det øvrige lokalplanområde. Erhvervsskolen set fra vest henover parkeringsplads ved Fakta Erhvervsskolen ligger i den vestlige del af lokalplanområdet, med en afstand på ca. 120m til den nordlige afgrænsning og 80m til den sydlige afgrænsing af lokalplanområdet. Nord for erhvervsskolen ligger et grønt ubebygget areal, syd for ligger områdets parekringsplads og mod vest (udenfor Lokalplanområdet) ligger Fakta. LOKALPLANTILLÆGGETS INDHOLD Der udlægges et byggefelt som omfatter den nuværende Erhvervsskole (Søndergade 57) og haveanlægget syd for bygningerne. Udformning og udtryk af ny bebyggelse reguleres af de eksisterende bestemmelser i Lokalplan nr. 4. Etablering af et Ungdomskulturhus ligger indenfor formålet med Lokalplan nr. 4. Af anvendelsesbestemmelsen fremgår det imidlertid, at der kun kan opføres bebyggelse til undervisnings- og idrætsformål. Anvendelsesbestemmelsen justeres således at der ikke er tvivl om, at der i det nye byggefelt kan opføres bebyggelse til kulturelle formål og fritidsformål for børn og unge. Det område, som tillæg nr. 1 udlægger til bebyggelse er i Lokalplan nr. 4 udlagt til parkering. Arealet er aldrig blevet udnyttet i overensstemmelse med Lokalplanen, på trods af at det oprindelige byggefelt stort set er udbygget. Eksisterende parkeringsplads i lokalplanområdet, set fra Kaj Nielsens Vej Det udlagte parkeringsareal reduceres med tillægget, men der er fortsat et restareal syd for det nye byggefelt, hvor det vil være muligt at etablere yderligere parkeringspladser, bl.a. i forbindelse med opførelse 6

99 Redegørelse TILLÆG 1 TIL LOKALPLAN 4 FOR ET OMRÅDE VED GRØNNEVEJ, KAJ NIELSENS VEJ OG LANGBYGÅRDSVEJ af et ungdomskulturhus. Det nye byggefelt er udlagt således at det forholder sig til de terrænmæssige forhold på grunden. Der er skråninger henholdsvis mod øst og syd, som danner afgræsning af byggefeltet. Den sydvestlige afgrænsning sikrer at der er afstand til Fakta, som ligger lavere i terræn. Derudover flugter byggefeltet med tværgavlen på den eksisterende erhvervsskole bygning. Afgrænsningen af byggefeltet imod nord og nordvest følger Erhvervsskolens eksisterende bebyggelse. Tillæg nr. 1 og Lokalplan nr. 4 vil blive sammenskrevet. Anvendelsesbestemmelse 3.1 og 3,2 i Lokalplan nr. 4 vil således blive erstatet af tillæggets 3.1 og 3.2. Kortbilaget i Lokalplan 4 vil blive ersattet af tillæggets Kortbilag L2. FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING OG LOVGIVNING Den skråning som danner sydlig afgrænsning af byggefeltet. På arealet nedenfor kan der etableres parkering. Kommuneplan 2013 Området som lokalplan nr. 4 og dermed også tillægget omfatter ligger indenfor Kommuneplanrammeområde 5.2.O.10, med følgende rammebestemmelser: Plannummer 5.2.O.10 Plannavn Område til offentlige formål Anvendelse generelt Område til offentlige formål Fremtidig zonestatus Byzone Zonestatus Byzone Plandistrikt Delområde 5.2 Det nye byggefelt, vist med rød, defineres i forhold til eksisterende bebyggelse og terræn. 7

100 Redegørelse TILLÆG 1 TIL LOKALPLAN 4 FOR ET OMRÅDE VED GRØNNEVEJ, KAJ NIELSENS VEJ OG LANGBYGÅRDSVEJ Bebyggelsesprocent 40% Bebyggelsesprocent af rammeområde under ét Max. antal etager 2 etager Max. bygningshøjde 8,5 m Områdets anvendelse Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål, herunder skoler, institutioner, fritidsanlæg samt lignende anlæg af almennyttig karakter. Bebyggelsens omfang Det skal sikres at ny bebyggelse eller tilbygninger placeres således, at der opstår mindst mulige gener for omgivelserne. Lokalplaner, der omfatter den østlige delaf området, skal indeholde bestemmelser om, at områdets skråning mod øst skal friholdes for bebyggelse og anlæg, der medfører terrænændringer. Opholdsarealer Udendørs opholdsarealer og parkeringsarealer må ikke reduceres væsentligt. Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 4 er i overensstemmelse med Kommuneplan Lokalplantillæget påvirker ikke overordnet og øvrig planlægning. Miljøvurderingsloven Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer, skal der ske en screening af planers sandsynlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, og flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser, samt arkitektonisk og arkæologisk arv, og det indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer. Planer der fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, og som myndigheden, i dette tilfælde kommunen, vurderer at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, skal miljøvurderes. Screeningen af nærværende tillæg til lokalplan nr. 4 (se i bilag) viser, at planen ikke har en væsentlig indflydelse på miljøet i forhold til den anvendelse, der gives mulighed for ved planens endelige vedtagelse. Klagevejledning i forhold til beslutning om ikke at udarbejde miljøvurdering Afgørelsen om ikke at lave miljøvurdering kan påklages. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt/offentligt bekendtgjort. Eventuelle klager skal ingives via klageportalen til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageportalen tilgås fra enten eller Vejledning om hvordan man logger på og anvender Klageportalen, findes også på disse hjemmesider. På Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside kan klager finde information om, hvordan man klager via Klageportalen. For behandling af klager opkræver Natur- og miljøklagenævnet et gebyr på 500 kr, som skal betales i forbindelse med at klagen ingives. Gebyret tilbagebetales hvis klagen ikke kan behandles eller klager får helt eller delvist medhold i sin klage. Klagefristen er den 25. september Enhver med retlig interesse i sagen er berettiget til at klage. 8

101 Redegørelse TILLÆG 1 TIL LOKALPLAN 4 FOR ET OMRÅDE VED GRØNNEVEJ, KAJ NIELSENS VEJ OG LANGBYGÅRDSVEJ Midlertidige retsvirkninger Indtil tillægget er endeligt vedtaget af Byrådet, må de ejendomme og områder, der er omfattet af forslaget ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af det endelige tillæg. Der gælder efter planlovens 17 stk.1 et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendomme kan fortsætte som hidtil. Disse midlertidige retsvirkninger, gælder fra offentliggørelsen af lokalplanforslaget d. 28. august 2015, og indtil den endeligt vedtagne lokalplan er offentligtgjort, dog højst indtil d. 28. august Retsvirkninger Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af tillægget, må ejendomme, der er omfattet af planen ifølge planlovens 18, kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendomme kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v. der er indeholdt i planen. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser, under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt (eller fastholdt) ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanens bestemmelser, eller det, der søges skabt(eller fastholdt) i planen, kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af planen. 9

102 Lokalplanens bestemmelser TILLÆG 1 TIL LOKALPLAN 4 FOR ET OMRÅDE VED GRØNNEVEJ, KAJ NIELSENS VEJ OG LANGBYGÅRDSVEJ LOKALPLANENS BESTEMMELSER I henhold til planloven ( jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013, samt efterfølgende ændringer) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1 LOKALPLANENS FORMÅL Formålet med tillægget er: 1.1 at udlægge et byggefelt i tilknytning til ejendommen Søndergade at sikre at bebyggelseni det udlagte byggefelt kan anvendes til kulturelle formål og fritidsformål for børn og unge 2 OMRÅDE OG ZONESTATUS 2.1 Lokalplanområdet afgræsnes som vist på kortbilag L1, og omfatter følgende matrikler: 11l, 11d, 11m,11a, 7000aa samt del af 10c, del af 10a og del af 7000æ Glamsbjerg By, Køng samt alle ejendomme der efter den 12. maj 2015 udstykkes fra nævnte ejendomme. Ad. 2 Det område som nærværende tillæg til Lokalplan nr. 4 omfatter er i overensstemmelse med det område som Lokalplan nr. 4 omfatter. 2.2 Området ligger i byzone og forbliver i byzone 3 OMRÅDETS ANVENDELSE 3.1 Området udlægges til offentlige formål og må kun anvendes til institutioner og lignende for børn og unge. Området kan desuden anvendes til idrætsbyggeri og udendørs idrætsanlæg med dertil hørende bebyggelse. 3.2 Inden for området må der kun opføres bebyggelse til undervisningsformål og idrætsformål med tilhørende birum. I byggefelt 2, jf. kortbilag L2, kan der opføres bebyggelse til kulturelle formål og fritidsformål for børn og unge. 4 VEDTAGELSESPÅTEGNING I henhold til Lov om Planlægning, lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 er, har Assens Byråd d. 26. august 2015 vedtaget at fremlægge forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr 4 for et område ved Grønnevej, Kaj Nielsens Vej og Langbygårdsvej (Glamsbjergskolen) i offentlig høring i 8 uger fra den 28. august 2015 til den 23.oktober Ad. 3 Områdets anvendelse De to nuværende bestemmelser 3.1 og 3,2, som vil blive erstattet af tillæggets 3.1 og Anvendelse: Området udlægges til offentlige formål og må kun anvendes til institutioner for børn og unge. Området kan desuden anvendes til idrætsbyggeri og udendørs idrætsanlæg med dertil hørende bebyggelse. 3.2 Bebyggelse Inden for området må der kun opføres bebyggelse til undervisningsformål og idrætsformål med tilhørende birum. Ad. 4 Efter endelig vedtagelse vil lokalplantillæg nr. 1 blive sammenskrevet med Lokalplan nr.4, hvorved 3.1 og 3.2 samt kortbilaget vil blive ændret. 10

103 Kortbilag L1 TILLÆG 1 TIL LOKALPLAN 4 FOR ET OMRÅDE VED GRØNNEVEJ, KAJ NIELSENS VEJ OG LANGBYGÅRDSVEJ 11

104 Kortblag L2 TTILLÆG 1 TIL LOKALPLAN 4 FOR ET OMRÅDE VED GRØNNEVEJ, KAJ NIELSNES VEJ OG LANGBYGÅRDSVEJ 12

105 13

106 Bilag - miljøscreening TILLÆG 1 TIL LOKALPLAN 4 FOR ET OMRÅDE VED GRØNNEVEJ, KAJ NIELSENS VEJ OG LANGBYGÅRDSVEJ 14

107 Bilag - miljøscreening TILLÆG 1 TIL LOKALPLAN 4 FOR ET OMRÅDE VED GRØNNEVEJ, KAJ NIELSENS VEJ OG LANGBYGÅRDSVEJ 15

108 Bilag - miljøscreening TILLÆG 1 TIL LOKALPLAN 4 FOR ET OMRÅDE VED GRØNNEVEJ, KAJ NIELSENS VEJ OG LANGBYGÅRDSVEJ 16

109 Bilag - miljøscreening TILLÆG 1 TIL LOKALPLAN 4 FOR ET OMRÅDE VED GRØNNEVEJ, KAJ NIELSENS VEJ OG LANGBYGÅRDSVEJ 17

110 By. Land og Kultur Rådhus Allé Assens

111 Bilag: 9.1. Planstrategi 2015 Udvalg: Byrådet Mødedato: 25. november Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

112 PLANSTRATEGI 2015 FORSTADSBÅND TIL BYREGION FYN LIVET VED KYSTEN BEDRE BEDRE FORBINDELSER FORBINDELSER LOKALSAMFUND LOKALSAMFUND & MEDBORGERSKAB MEDBORGERSKAB CAMPUS & LIVET PÅ LANDET 1

113 Offentliggørelse Byrådet i Assens Kommune har den 25. november 2015 vedtaget Planstrategi 2015 for Assens Kommune. Byrådet har samtidig besluttet at gennemføre en delvis revision af Kommuneplan Planstrategien er byrådets strategi for udviklingen af Assens Kommune. Det lovmæssige grundlag for planstrategien er Planloven, som pålægger byrådet at offentliggøre en planstrategi inden udgangen af første halvdel af den kommunale valgperiode. HØRINGSPERIODE Planstrategien er fremlagt i høring i 9 uger i perioden 30. november 2015 til 31. januar Du er velkommen til i høringsperioden at indsende bemærkninger til Planstrategi Vi skal have dine bemærkninger senest den 31. januar Du skal indsende dine bemærkninger til Plan og Kultur som sikker post. Det kan gøres på følgende to måder: 1. Via e-boks: Send en besked til Assens Kommune via digital post/din e-boks. 2. Via Assens Kommunes hjemmeside: Gå ind på Kontakt/By-Land-og-Kultur. Find afdelingen Plan og Kultur og tryk på linket Send en mail til. Personer, der er fritaget for digital post, kan sende bemærkninger mv. til: Assens Kommune, Plan og Kultur, Rådhus Allé 5, 5610 Assens Mærk henvendelserne Planstrategi 2015 Har du spørgsmål i øvringt, er du velkommen til at ringe til planafdelingen på Du kan se planstrategien på Assens Kommunes høringsportal: eller på bibliotekerne. DEBATFASE OM PLANSTRATEGI 2015 OG FOR-OFFENTLIGHED FORUD FOR KOMMUNEPLANREVISIONEN Assens Kommune vil afholde en debatfase i starten af 2016 i forbindelse med offentliggørelse af Planstrategi 2015 og som for-offentlighed for revisionen af Kommuneplan Debatfasen med tid og sted for borgermøder vil blive annonceret senere. På Byrådets vegne Søren Steen Andersen Borgmester Finn Johansen Kommunaldirektør 2

114 Forord Assens Kommune vil have vækst! For vækst giver frihed til at handle, til velfærd, til løbende udvikling og til forbedringer. Som mange andre landkommuner har også vi haft udfordringer under finanskrisen. Det har betydet, at vi igennem de senere år har haft en negativ befolkningsudvikling og tabt arbejdspladser, men heldigvis ikke så mange som på resten af Fyn. Heldigvis er der igen fremgang og vækst at spore! Det går bedre i Assens Kommune, og den positive udvikling ser ud til at fortsætte. Der er flere steder i vores kommune, hvor der er gang i salget af byggegrunde og en god positiv befolkningsudvikling. Det er især i de områder og byer, der ligger op mod motorvejsnettet og Odense. Det er en udvikling, som vi må og skal udnytte positivt i Assens Kommune. Vi har brug for flere tilflyttere og flere erhvervsdrivende, hvis vi vil fastholde den gode service for vores borgere. Odense må alt andet lige forventes at være primus motor for den kommende udvikling i Byregion Fyn, og vi har en unik chance for at skabe udvikling og fremgang ved at udnytte de muligheder, der er i de historisk mange anlægsprojekter, som Odense sætter i gang over de næste 10 år. Udvikling og fremgang handler om at tage ansvar og at vise vilje og mod. Om at investere, men også foretage de nødvendige prioriteringer, så vi får mest muligt ud af vores investeringer. Vores mål er klart! Over de næste fem år ønsker vi, at vores befolkningstal skal øges med 100 borgere pr. år, og at vi sælger 40 byggegrunde årligt. Og vi ønsker at investere for at nå det mål. PLADS TIL LIVSKVALITET Vi vil have flere til at bo i vores kommune, fordi Assens giver livskvalitet. Sådan formulerer Byrådet det i vores Vision Livskvalitet handler om at bo, leve og arbejde. Det handler også om at have mulighederne for at udfolde det liv, du allerhelst vil og vide, at du kan det! Du finder ikke storbyens hektiske puls i Assens Kommune. Til gengæld er der en masse andre kvaliteter: Et bredt boligudbud med alle typer beliggenheder og prisklasser. En fantastisk og varieret natur med flotte og tilgængelige ådale, stier, strande og skove. Mulighed for at shoppe, gå på cafe, spise godt, herunder de mange fantastiske lokalt producerede fødevarer, høre koncerter, deltage i det aktive foreningsliv eller andre netværk og at finde et spændende arbejde. Her er masser af fynsk charme, luft og frihed samt moderne og trygge rammer om børnenes opvækst og uddannelse. Det er disse ting, der danner grundlaget for livskvalitet! Vores lokalområder tilbyder forskellige muligheder og er attraktive for forskellige typer af mennesker, men fælles for dem alle er, at der er kort til alt fra alle lokalområderne. UDVIKLING MED BORGERNE I Assens Kommune gør vi meget ud af aktivt at involvere vores borgere. Vi er meget bevidste om, at den bedste udvikling skabes i et tæt samspil med borgerne, foreningerne og erhvervslivet. 3

115 4 Mange steder i vores kommune spirer initiativer og tiltag, der tilsammen er med til at skabe udvikling og gøre de enkelte lokalområder attraktive. Et tæt samarbejde er forudsætningen for, at vi kan skabe vækst og udvikling i vores kommune og dermed tiltrække flere borgere og erhvervsdrivende. ERHVERVSKOMMUNE Vi ligger midt i Danmark, og betegner os selv som en landkommune, en pendlerkommune, en naturkommune, en kystkommune, en aktiv kommune og ikke mindst en erhvervskommune. Vores centrale placering midt i Danmark gør, at det er muligt at nå på arbejde i Trekantområdet eller Odense indenfor ½ time. Vi er tæt på den overordnede nationale infrastruktur og har en intern infrastruktur i stadig udvikling. Og så har vi naturligvis mange gode arbejdspladser i kommunen, både private og kommunale. Det skyldes ikke mindst en stærk iværksætterånd samt et erhvervsliv, der er præget af mange små og mellemstore virksomheder fordelt på mange brancher. Det gør os mindre sårbare end kommuner, der har én stor dominerende virksomhed. Antallet af arbejdspladser i den private sektor er stabilt, og der er igennem de senere år startet relativt mange nye virksomheder. Assens Kommune har nemlig en højere etableringsrate end landsgennemsnittet, og vi har Fyns højeste beskæftigelsesgrad. I Assens Kommune har vi mange succesfulde, kendte og globalt orienterede virksomheder, og vi skaber rammerne for, at de kan udvikle sig yderligere, samtidig med, at vi ønsker at tiltrække endnu flere. Det er vigtigt for os, at kommunikation og samarbejdet med erhvervslivet har en høj prioritet, og vi tilrettelægger arbejdsgangene, så sagsbehandlingen sker smidigt og tilrettelagt efter virksomhedernes behov. MÅLRETTET VÆKST Planstrategien er et af redskaberne for Byrådet til at skabe og sikre en positiv fysisk udvikling i Assens Kommune. Med planstrategien fortæller vi, hvad vi agter at sætte i gang af forskellige udviklingsinitiativer rundt om i kommunen. For at sikre, at udmøntningen af vores planstrategi skaber maksimal vækst og udvikling, må vi prioritere vores indsatser og derfor har vi delt kommunen op i tre bånd: Forstadsbåndet i Byregion Fyn, der dækker den nord- og østlige del af vores kommune. Campus & Livet på landet, der dækker den midterste del af kommunen. Livet ved kysten, der dækker den syd- og vestlige del af kommunen. Tredelingen hjælper med at graduere indsatserne, men er ikke en absolut afgrænsning. Der vil fortsat være en sammenhæng mellem de tre områder. og være ting, der finder sted i alle tre områder. De forskellige områder i Assens Kommune har potentialer til udvikling på hver sin måde, og vi kan ikke skabe lige meget vækst alle steder i kommunen på én gang uanset, hvor meget vi end gerne ville. Forstadsbåndet orienterer sig primært mod Odense og tilflyttere fra Trekantområdet og er oplagte for børnefamilier og pendlere at bosætte sig i.

116 Indhold Derfor skal der her sættes skub i udstykninger til nye byggegrunde, men også tilbydes almene boliger og etagebyggeri så der er noget både for familier og den, der ønsker at bo alene. Campus & Livet på landet består af mange mindre men driftige lokalsamfund. Der er masser af dejlig natur i området, og så er kommunens uddannelsesinstitutioner samlet her centralt på et sted. Livet ved kysten appellerer i høj grad til det aktive og modne segment, der ønsker at bo tæt på skov og strand. Derfor skal der sikres attraktive byggegrunde med havudsigt såvel som mindre almene boliger. Offentliggørelse 2 Forord 3 Baggrund for planstrategien 6 Planstrategiens fokus 8 Forstadsbåndet i Byregion Fyn 10 Campus & Livet på landet 14 Livet ved kysten 18 Bedre forbindelser 22 Lokalsamfund & medborgerskab 25 Revisionsbeslutning 27 Planlægning siden sidst 28 Miljøvurdering 30 Kortbilag 30 Agenda21 32 Så uanset hvor du er i livet, er der kort sagt mulighed for at leve et liv med livskvalitet i Assens Kommune! Søren Steen Andersen Borgmester Assens Kommune 5

117 Baggrund for planstrategien Du sidder nu med Assens Kommunes Planstrategi Planstrategien er en overordnet strategi for kommunens strategiske og fysiske udvikling, og dermed også Byrådets tanker om Assens Kommunes fremtid. Planstrategien indeholder: Byrådets strategi for, hvordan kommunen skal udvikle sig fremadrettet. Byrådets vurdering af udviklingsmulighederne. Byrådets beslutning om, hvilke dele af kommuneplanen, der skal revideres og hvordan. Oplysninger om den planlægning, der er gennemført siden sidste revision af kommuneplanen. Planstrategien tager udgangspunkt i Vision 2018, Strategi Fyn og kommunens øvrige politikker og strategier: Natur og Friluftsstrategien, Innovationsstrategien, Sundhedspolitikken, arbejdet med at lave en politik for det aktive medborgerskab samt Planstrategi Planstrategien giver et samlet fysisk og funktionelt overblik over kommunen og er en udviklingsstrategi, der er med til at synliggøre for borgere, erhvervsliv og mulige investorer, hvordan Byrådet har tænkt sig at arbejde med planlægningen i den kommende kommuneplanrevison. Planstrategien omsætter dermed kommunens visioner for den fysiske udvikling til en strategi ved at beskrive, hvordan målene kan realiseres. VISION 2018 Byrådets vision for Assens Kommune er Vision Vilje til Vækst. Den udgør sammen med Strategi Fyn overliggeren og baggrunden for Planstrategi Visionen har været med til at danne grundlag for det planstrategiske arbejde, der har været for at nå frem til de fokusområder, der er i Planstrategi Planstrategien skal bidrage til at realisere visionens mål om Vilje til Vækst. Vilje handler om mod. Om at turde gøre noget nyt. At stå sammen og tage medejerskab og fælles ansvar. Vækst handler om udvikling, beskæftigelse, fremgang og livskvalitet for alle borgere. Udviklingen og væksten i Assens Kommune er et fælles ansvar og skal komme borgere, foreninger og virksomheder i kommunen til gode. Af samme årsag har vi i Assens Kommune opfordret til involvering og medejerskab til, i hvilken retning kommunen skal gå. For kun sammen med vores borgere, foreninger og virksomheder skaber vi udvikling og vækst i vores kommune. Og kun ved at stå sammen er vi i stand til at tiltrække nye borgere og virksomheder til vores kommune. Vi skal tænke i nye baner og skabe nye løsninger gennem innovation. Vi gør mange rigtige ting i Assens Kommune! Og det skal vi blive ved med. Helt konkret skal Vision 2018 sikre, at Assens Kommune opnår positiv vækst gennem tre udvalgte parametre: Vækst og Udvikling Vi vil føre en aktiv erhvervspolitik med fokus på bl.a. iværksætteri. Vi vil være en erhvervsvenlig kommune. Det kræver en effektiv sagsbehandling, en åben dialog, fleksibilitet, stærkt samarbejde samt attraktive erhvervsområder. 6

118 Flere vil bo her Flere vil bo her realiseres ved at gøre Assens Kommune til et endnu bedre sted at bo, arbejde og holde fri og ved at satse på udvikling de steder, hvor der er erfterspørgsel. Alle får uddannelse Skoler, ungdomsuddannelser og erhvervsliv arbejder sammen om at sikre, at unge i alle aldre gennemfører en uddannelse! Derfor skal vi på vejen mod 2018 tiltrække flere arbejdspladser bl.a. ved at sikre en kvalificeret arbejdskraft og sikre kompetenceudvikling ift. efterspørgsel. At de unge får en uddannelse er en vej at gå. STRATEGI FYN Sammen med de andre kommuner i Byregion Fyn har vi lavet Strategi Fyn, der er den fælles politiske udviklingsstrategi for de ni kommuner i den fynske byregion. Den er en fælles overligger for kommunernes egne planstrategier og kommuneplaner samt danner baggrund for flere fælles projekter. Den fælles fynske vision er: at skabe en sammenhængende fynsk byregion. at udvikle den fynske byregion som en aktiv del af den østdanske storbyregion, og samtidig styrke den tætte tilknytning til Vestdanmark. at udvikle den fynske byregion som et laboratorium for nye grønne teknologier og løsninger på fremtidens globale udfordringer. Strategi Fyn lægger sporene for fremtidens samarbejde i Byregion Fyn. Visionen er at have et stærkt samarbejde med udsyn og et tydeligt politisk lederskab baseret på gensidig respekt og tillid mellem kommunerne. Der arbejdes for at skabe en positiv befolknings- og byudvikling. Derfor er der fokus på, hvordan vi samarbejder om Byregion Fyn, udvikling af den fynske infrastruktur, understøttelse af et tættere samarbejde mellem vidensinstitutioner, studerende, virksomheder og kommunerne for at skabe vækst i erhvervslivet samt udvikling af et endnu mere attraktivt Fyn. Målene, der er beskrevet i Strategi Fyn, skal nås gennem de enkelte kommuners egne indsatser, gennem samarbejder og ikke mindst gennem ambitiøse udviklingsprojekter. Det giver Byregion Fyn synlighed, styrke og kant - en stærk basis for udvikling af den fynske konkurrenceevne. Vi behøver derfor ikke selv at kunne gøre alt i Assens Kommune, for vi er dybt afhængige af Byregion Fyn og resten af vores omverden. Sammen kan vi skabe en udvikling, der kan være med til at løfte hele Fyn. 7

119 Planstrategiens fokus Hvor Vision2018 er et billede af, hvordan en ønsket fremtidig tilstand vil se ud i 2018, så er planstrategien en beskrivelse af, hvordan målene kan realiseres. Også i årene ud over Planstrategi 2015 uddrager de strategiske og fysiske indsatser, som vi sætter i gang i løbet af den kommende planperiode for at nå vores mål. Planstrategien retter sig hovedsageligt mod forhold, der har en mere eller mindre direkte fysisk karakter, og er baseret på en analyse af forskellige forhold og udviklinger, som Assens Kommune har været præget af de sidste år. På baggrund af disse analyser og den politiske vision sætter strategien spot på fem fokusområder, som består af tre bånd og to overordnede lag. Se illustration på modstående side. De fem fokusområder er: Forstadsbåndet i Byregion Fyn, der dækker området tæt på motorvejen og Odense Campus & Livet på landet, der dækker området i midten Livet ved kysten, der dækker hele kyststrækningen Bedre forbindelser, som handler om de forskellige fysiske og digitale forbindelser, der er i rundt kommunen, samt Lokalsamfund og medborgerskab, der handler om de gode lokalsamfund og lokale initiativer, der også er overalt i kommunen. Opdelingen i disse fokusområder er valgt for at fokusere og målrette de aktuelle indsatser. Der er derfor i planstrategien skabt fokus på det enkelte bånds særegne kvaliteter, så det fremstår tydeligere, hvor der sættes ind med investeringer for at fremme udviklingen af det enkelte bånd. På de følgende sider er de fem fokusområder derfor gennemgået i forhold til følgende punkter: Her står vi: Status og hidtidig udvikling i fokusområdet. Det vil vi opnå: Visioner og målsætninger for det enkelte fokusområde. Det vil vi gøre: Beslutning om konkrete handlinger og organisering af gennemførelse, som kommunen vil fortsætte, sætte i gang og gennemføre for at styrke og udvikle det enkelte fokusområde. Hvert af de tre ovenstående punkter er uddybet med underafsnit som for eksempel: Bosætning Natur-, kultur- og fritidsliv og Handels- og erhvervsliv 8

120 Sandager Assens Turup Ebberup Grønnemose Aarup Bred Skydebjerg Ørsted Snave Vissenbjerg Skallebølle Skalbjerg Glamsbjerg Flemløse Tommerup St Tommerup Brylle Køng Haarby Jordløse Verninge { FORSTADS- BÅND TIL BYREGION FYN CAMPUS & LIVET PÅ LANDET LIVET VED KYSTEN BEDRE FORBIN- DELSER Planstrategien sætter spot på fem fokusområder. For yderligere forklaring se teksten på modstående side. + LOKAL- SAMFUND & MED- BORGER- SKAB = PLANSTRATEGI

121 ASSENS HAR VILJEN TIL AT UDVIKLE Forstadsbåndet i Byregion Fyn 10 HER STÅR VI Forstadsbåndet i Assens Kommune rummer tre større bysamfund. Disse bysamfund med oplande er: Aarup, Skydebjerg & Grønnemose, Vissenbjerg, Skallebølle & Skalbjerg, Tommerup, Tommerup Stationsby, Brylle & Verninge. BOSÆTNING Her tæt på Odense, motorvejen og jernbanen vækster Assens Kommunes indbyggertal. Det er her, vi sælger flest byggegrunde til nye boliger.* De tre bysamfund med oplande udgør dermed hovedbestanddelen af vores tiltrækningskraft i forhold til at få flere til at flytte hertil. Her er et åbent vindue for at tiltrække nye borgere med gode og billigere byggegrunde, aktive lokalsamfund og gode pendlermuligheder til mange arbejdspladser indenfor ½ times kørsel i hhv offentlig eller privat transport. De tre bysamfund har hver deres forskelligheder og kvaliteter, som vi kan og skal bygge videre på. Forstadsbåndet er derfor vores vigtigste område i forhold til at fastholde og øge vores vækst. I forstadsbåndet har der været en positiv befolkningsudvikling de sidste år, hvor især Aarup, Skallebølle, Brylle og Verninge er vokset. Hvis den positive befolkningsudvikling fortsætter i forstadsbåndet, så vil der inden længe mangle byggemuligheder i forstadsbåndet - især i Brylle og Tommerup området. I de øvrige byer Aarup, Vissenbjerg og Tommerup er der stadig en stor restrummelighed af planlagte områder til boliger. Der er flere forskellige eksisterende boligtyper at vælge imellem i Vissenbjerg, Skalbjerg og de to Tommerup er. Ved Skalbjerg ligger blandt andet to bofællesskaber: Gl. Grevegård og Drejerbanken. I de fire byer er der dermed et boligudbud, der både kan rumme enlige, børnefamilier og par. I de øvrige byer er der en overvægt af parcelhuse. På grund af den gradvise udvikling i familiemønstrene, hvor den gennemsnitlige danske husstandsstørrelse falder, vil der fremadrettet være brug for flere boliger til små familier og enlige. Flere og flere vælger nemlig at bosætte sig alene - eller danne par uden at flytte sammen. Lige nu er der kun etagebyggeri i Tommerup Stationsby, Aarup, Vissenbjerg og Tommerup. Forstadsbåndet har flere områder med et lavt aldersgennemsnit i forhold til resten af Assens Kommune. Det kan skyldes, at det er her børnefamilierne flytter til, når de vender hjem til Assens Kommune. Området har stort potentiale til at knytte sog op på Odense som en åben grøn forstad i Byregion Fyn. NATUR-, KULTUR- OG FRITIDSLIV I forstadsbåndet er der et fantastisk kuperet landskab med rige rekreationsmuligheder og god vekselvirkning mellem åbne vidder og skove til gåog cykelture. Her ligger Fyns højeste punkt Frøbjerg Bavnehøj og Brændholdt Bjerg, der er med i Danmarks Bestig Bjerge. * Siden 2010 er der solgt 23 kommunale byggegrunde i Aarup, 7 i Vissenbjerg og 19 i Tommerup Stationsby

122 Pr 1. januar 2015 boede der: 3118 i Aarup 3114 i Vissenbjerg 2361 i Tommerup Stationsby 1596 i Tommerup 1241 i Brylle 760 i Verninge 692 i Skallebølle 627 i Skalbjerg og 394 i Grønnemose. Antal virksomheder i forstadsbåndet pr. 3. kvartal 2014: 5-10 ansatte: ansatte: ansatte: ansatte: ansatte: 5 FAKTA - indbyggertal og arbejdspladser I Aarup er der både skole og daginstitutioner, en moderne sportshal, bibliotek og biograf. Desuden ligger spillestedet Industrien i Aarup, hvor både danske og udenlandske kunstnere spiller. Brende Å og ådal løber gennem Aarup. Ådalen er meget varieret med gammel løvskov, moser, enge og overdrev. Naturen i området er enestående og værdifuld, og her er gode stisystemer og mulighed for at overnatte i sheltere. I 2013 blev Natur og Friluftsstrategien vedtaget med fokus på at fastholde og udvikle de biologiske værdier og øge adgangen til naturen omkring Brende Å. Der er rig mulighed for at være aktiv i Vissenbjerg, hvor naturen og et stort landskabsfredet område er lige uden for døren, og både skov, sø og den flotte slugt Afgrunden er i gåafstand fra centrum. Derudover er der fritidsaktiviteter i Vissenbjerg Idræts- og Kulturcenter og et bibliotek i centrum. Vissenbjerg er desuden kendt for Terrariet og for sin storkro, hvor der holdes konferencer m.m. Tommerup og Tommerup Stationsby ligger tæt på hinanden på hver sin side af den smukke Høgsholt skov. Så her er der masser af natur lige uden for døren. Der er bibliotek i Tommerup, og i Fyrtårn Tommerup er der svømmehal, sportshal og fitness-faciliteter. Ved Brylle er der ved at blive udpeget skovrejsningsområder nord for byen. HANDELS- OG ERHVERVSLIV I Aarup er der en hel del butikker i hovedgaden Bredgade og byen har også et hotel. Vissenbjerg har et lille butiksstrøg, og i Tommerup og Tommerup Stationsby er der flere dagligvare- og specialbutikker. Nærheden til motorvej E20 og jernbanenettet gør forstadsbåndet til et oplagt sted for erhvervsudvikling. Udbygningen af erhvervsområder har hidtil været koncentreret i Aarup, Vissenbjerg og Tommerup*. I den nuværende kommuneplan er der store uudnyttede erhvervsområder i Grønnemose (87 ha) og Vissenbjerg (65 ha), en del i Aarup (14 ha) samt Frankfri (16 ha) og under 10 ha i hhv Tommerup Stationsby, Tommerup, Brylle og Verninge. Af større erhvervsvirksomheder i Aarup findes Dan-Foam/Tempur, der bl.a. laver madrasser, Scankab Cables, Micro Technic, Dansk Elastomer samt møbelfabrikanten Carl Hansen & Søn. Blandt de største virksomheder i Vissenbjerg er bl.a. Centrovice, TenCate, Stena Recycling, Muehlhan og Scan. I Tommerup er der et spirende erhvervsliv blandt andet i Tommerup Erhvervspark, der med m 2 kan tilbyde både kontorer, kontorfællesskab, lager- og produktionslejemål i et inspirerende erhvervsfællesskab. * I årene er der solgt 9 ha erhvervsjord i Aarup, 5,1 ha i Vissenbjerg og 2,6 ha i Tommerup 11

123 Status over beskæftigede personer Natbefolkning 946 (over 15 år) efter pendlerforhold, Dagbefolkning 1462 sogn og tid Ind-/udpendling 516 Indpendling 1183 Udpendling 667 FAKTA - ind- og udpendling i Aarup sogn 2013 DET VIL VI OPNÅ Målet for forstadsbåndet er, at området fastholder og øger sin vækst ift bosætning og erhvervsudvikling. Det skal være muligt at leve et helt liv i samme bysamfund. Det vil sige, der skal være boliger, fritidsmuligheder og adgang til job for alle familietyper og -størrelser. Fra byerne skal der være god adgang til oplevelser, motion og et aktivt friluftsliv i naturen, så borgere har mulighed for at have en sund levevis og en høj livskvalitet. Det skal til enhver tid være plads til at bygge 100 nye boliger i forstadsbåndet. Boligudbuddet skal matche forventet behov fra både børnefamilier, varierende familieformer og enlige. Der skal gang i udvikling og salg af erhvervsområder igen - især på strækningen mellem Vissenbjerg og Aarup/Grønnemose. Vi skal i højere grad udnytte vækstmulighederne som motorvejskommune. DET VIL VI GØRE BOSÆTNING Vi vil udvikle vores bosætningsmuligheder i forstadsbåndet, for det er her den største efterspørgsel er. Det gør vi for at tiltrække nye borgere som fx. de nybagte forældre i Odense, der ønsker en attraktiv byggegrund i et mindre lokalsamfund, de unge nyuddannede, der kommer hjem igen til Assens Kommune, folk der tiltrækkes af Byregion Fyns mange arbejdspladser og muligheder samt de midlertidige tilflyttere, der også ønsker at bo tæt på gode pendlerforhold. Der skal laves udviklingsplaner for hvert af de tre bysamfund i Forstadsbåndet i forhold til at sikre fremtidige arealudlæg og arbejde med at udvikle nye mødesteder i byerne. Planerne skal forholde sig til kortlægning af behovet for og efterspørgslen efter fremtidige boligtyper og lokalisering af muligheder for byfortætning. Bysamfundene i forstadsbåndet skal udvikles ud fra deres særlige værdier, så de tilgodeser mulighederne for at leve det hele liv og hver især har en bred palette af bosætningsmuligheder, og så der er noget for enhver smag og pengepung. 12

124 Vi vil arbejde for at der bliver et bredt udbud af forskellige boligformer, så der er noget for enhver smag og pengepung. Vi vil blandt andet skabe mulighed for flere alternativ bebyggelse og bofællesskaber. Vi vil også skabe mulighed for, at der kan bygges lejeboliger, da en tilstrækkelige boligforsyning og boligsammensætning har stor betydning for kommunens mulighed for udvikling og vækst. For eksempel kan etablering af et attraktivt alment byggeri fx i Krybily-parken i Brylle og Savværksgrunden i Tommerup Stationsby ses som en mulig banebryder og trækplaster for private investorer. I forbindelse med byfortætning og byomdannelse i bymidterne vil vi arbejde for tæt-lav boliger og etageboliger, som gerne må ligge stationsnært. Det er med til at understøtte bylivet og skabe økonomisk grundlag for at fastholde tilbud i byerne. De steder, hvor der er størst markedsefterspørgsel, vil vi udlægge nye boligområder. I 2015 har efterspørgslen været koncentreret på Aarup og Tommerup Stationsby. Det skal vi forholde os til, og der skal lokalplanlægges, byggemodnes og udlægges nye boligområder de to steder. Desuden vil vi vedligeholde og udvikle kultur- og fritidsfaciliteterne - herunder også de udendørs faciliteter og byrum, der inviterer til fællesaktiviteter og selvorganiseret liv. Vi vil arbejde for at binde Vissenbjerg sammen på tværs af Landevejen. NATUR-, KULTUR- OG FRITIDSLIV I forstadsbåndet er der fokus på at fastholde og udvikle de biologiske værdier og øge adgangen til naturen omkring Brende Å. Her er naturen enestående, varieret og ligger tæt på Aarup. Vi vil sikre, at naturen beskyttes og udvikles i takt med, at vi forbedrer mulighederne for at opleve og udfolde os aktivt i den. Naturen er et stort aktiv for kommunen. Vi vil styrke borgernes muligheder for friluftsbaseret motion og bevægelse til gavn for folkesundheden. Derudover fokuserer vi på at skabe mere af den bynære hverdagsnatur, som skaber rammen om borgernes daglige liv, sundhed og velvære. Vi vil arbejde for, at byer og landområder indrettes på en måde, der naturligt inviterer til leg, bevægelse og motion inde og ude. Omgivelserne skal også kalde på rekreation og mental ro. Vi vil fremme skovrejsning i nærheden af byerne, så borgerne kan benytte skoven i dagligdagen. HANDELS- OG ERHVERVSLIV Vi har mange gode erhvervsområder langs motorvejen på Grønnemose - Vissenbjerg strækningen. Disse skal bringes i spil og gøres synlige, og vi vil arbejde videre med udviklingen af erhvervsområdet ved motorvejen ud fra den helhedsplan, der blev lavet for området til kommuneplan Vi vil arbejde for at gøre de eksisterende erhvervsområder endnu mere attraktive blandt andet ved at sikre gode adgangsforhold. Erhvervsudviklingen skal opprioriteres, og vi vil arbejde videre med de enkelte erhvervsområders identitet og udvikling. De nuværende virksomheder skal gives mulighed for udvikling, hvis de får behov for det. Sammen med Udvikling Assens arbejder vi for at udvikle det positive erhvervsklima yderligere og for at udvikle kommunens erhvervspolitik, så virksomhederne i Assens Kommune får de bedste muligheder for at trives og vokse. 13

125 ASSENS HAR VILJEN TIL AT UDVIKLE Campus & Livet på landet HER STÅR VI Dette område indeholder to hovedelementer: Campus, som rummer Glamsbjerg og uddannelsescenteret, der er samlet i Glamsbjerg. Sammen med Køng- Gummerup er Glamsbjerg kommunens næststørste by. Livet på landet dækker over resten af båndet med det åbne storslåede landskab i den midterste del af kommunen. Den del rummer en række landsbyer: Barløse, Ørsted, Orte, Turup, Vedtofte, Søllested, Søby, Flemløse og Nårup. BOSÆTNING Glamsbjerg ligger centralt i forhold til at komme rundt i Assens Kommune. Selve Glamsbjerg by er karakteriseret ved at være en tidligere stationsby med de kvaliteter, det giver for fornemmelsen af bymidte, byrum og bymæssighed. Det fik fx Region Syddanmark til i en analyse over byerne i Regionen i 2011 at konkludere, at Glamsbjerg by er en rigtig by. Byen ligger stabilt på lidt over 3000 indbyggere, og der er en god fordeling mellem antal parcelhuse og mindre boliger i byen. Der har i en lang periode ikke været det store salg af byggegrunde i Glamsbjerg, selv om der er byggemodnede grunde til salg i en privat udstykning og udlagt store områder til boligformål (31 ha) i kommuneplanen. De øvrige små byer i Livet på landetbåndet har mistet indbyggere. Trenden, som får flere til at flytte på landet for at realisere ønsket om mere plads og mulighed for at være selvforsynende og bo bæredygtigt, er ikke slået igennem her - endnu. Glamsbjergområdet er kendt for at rumme flere fri- og efterskoler. Og Glamsbjerg er vores uddannelsesby med gymnasium, handelsgymnasium, 10. klasse center, HF og VUC Fyn, Produktionshøjskolen Fugleviglund samt efterskoler i et innovativt samarbejde med erhvervslivet. Der kommer elever hertil fra hele kommunen og nabokommunerne. Måske er det ikke helt tilfældigt, at vores handelsskole er den bedste handelsskole i Danmark, og nogle af vores dygtige elever vinder Danmarksmesterskab i Innovation og Iværksætteri. NATUR-, KULTUR- OG FRITIDSLIV Glamsbjerg ligger i et område med masser af natur og kulturhistorie for eksempel ved gravhøjene ved Voldtofte. Den store sø Søholm ligger tæt på Glamsbjerg, og der findes mange stier i området. Området øst for Glamsbjerg rummer skovene, der hører under Krengerup Gods. Her er et større sammenhængende og bynært skovsystem med veje, hvilket tilfører byen en række kvaliteter som bosætningsby. Skinnecykler, friluftsbad eller golf er nogle af de andre muligheder for udendørsaktiviteter, der er i Glamsbjerg. Der er desuden bibliotek i byen og flere museer i nærheden samt biograf og svømmehal. Glamsbjerg Fritidscenter har mange fritidsaktivitetstilbud. Hotellet i Glamsbjerg er borgeredrevet, og der er desuden et ungdomskulturhus på tegnebrættet. 14

126 HANDELS- OG ERHVERVSLIV Der er et rigt handelsliv i Glamsbjerg, hvor du bl.a. finder bager, brugskunst, boghandler, guldsmed, sko- og tøjforretninger, urmager samt diverse specialbutikker og dagligvareforretninger. Byen har også et hotel med restauranten René Michael. Området er domineret af beskæftigelsen på de mange skoler og uddannelsesinstitutioner. Af større virksomheder i Glamsbjerg findes blandt andet Kerry. I Glamsbjerg er der lige solgt 1,1 ha erhvervsjord, men efterspørgslen har generelt været lav, og der er stadig en god restrummelighed. Landbruget i Assens Kommune vækster netto med ca 1,5 ha nye store landbrugsbygninger om året. Trenden er som i resten af landet, at der bliver færre, men større landbrug. Området i Livet på Landet er hovedsageligt et driftigt landsbrugsland med mange små aktive lokalsamfund. 15

127 DET VIL VI OPNÅ Glamsbjerg som uddannelsescenter skal fortsat være blandt de bedste i Danmark og et så godt tilbud til de unge, at det også kan tiltrække unge, der bor udenfor Assens Kommune. Kvaliteterne og faciliteterne i Glamsbjerg skal understøtte byens styrker, så byen fortsat bliver ved med at være et godt sted at bo og leve. Samlet set skal indbyggertallet i Campus & Livet på landet-området som minumum fastholdes. I Livet på landet-området skal der fortsat være gode muligheder for landbrug og gartnerier. 16

128 Pr 1. januar 2015 boede der: 3214 i Glamsbjerg 640 i Flemløse 345 i Turup 241 i Snave 213 i Ørsted 205 i Nårup Status over beskæftigede personer (over 15 år) efter pendlerforhold, sogn og tid Antal virksomheder pr 3. kvartal 2014: 5-10 ansatte: ansatte: ansatte: ansatte: ansatte: 2 FAKTA - indbyggertal og arbejdspladser Natbefolkning 1615 Dagbefolkning 1580 Ind-/udpendling -35 Indpendling 1058 Udpendling 1093 FAKTA - ind- og udpendling i Glamsbjerg (Køng sogn) 2013 Vestfyns Gymnasium: ca 550 elever og 60 ansatte Glamsbjergskolen: ca 425 elever og 48 ansatte Glamsdalens Idætsefterskole: ca 280 elever og 50 ansatte Glamsbjerg Fri- og efterskole: ca 280 elever og 45 ansatte HF & VUC FYN Glamsbjerg elever og 40 ansatte Handelsgymnasiet Vestfyn: ca 250 elever og 30 ansatte 10 klassecenteret: ca 200 elever og 15 ansatte. Gummerup skole: ca 130 elever og 28 ansatte Køng Idrætsfriskole: ca 100 elever og 13 ansatte Fugleviglund: ca 20 elever og 5 ansatte Ialt ca elever og 334 ansatte FAKTA - skolernes betydning for Glamsbjerg DET VIL VI GØRE Der skal laves en helhedsplan for Glamsbjerg i forhold til at fastlægge fremtidige arealudlæg. Der skal byggemodnes og sættes kommunale byggegrunde til salg i Glamsbjerg for at give et bredere udbud af byggemuligheder og sætte gang i udbygningen af Glamsbjerg igen. Vi vil understøtte uddannelsesbyens kvaliteter. Derfor arbejder vi for at etablere et ungdomskulturhus i Glamsbjerg, og for at byens kultur- og fritidsfaciliteter løbende udvikles. I Livet på landet-området vil vi fortsat understøtte vores landbrug og gartnerier med en god sagsbehandling. Her kan der desuden udvikles områder til produktion af bæredygtig energi som fx biogasanlæg, vindmøller, solcelleanlæg og marker med energipil. Vi vil også understøtte de små lokalsamfunds muligheder for at tiltrække dem, der følger trenden med at bosætte sig i det åbne land. Nogle bosætter sig her ud fra et ønske om at blive selvforsynende og leve bæredygtigt. Andre fordi her er god plads til fx fritidslandbrug eller at have heste. 17

129 ASSENS HAR VILJEN TIL AT UDVIKLE Livet ved kysten 18 HER STÅR VI Livet ved kysten rummer to større bysamfund med oplande: Assens Haarby Der ud over er der en række mindre bysamfund: Sandager, Torø Huse, Ebberup, Snave, Jordløse og Helnæs. BOSÆTNING Assens er kommunens største by med ca 6000 indbyggere. Byen er en gammel købstad med mange bykvaliteter, varieret detailhandel, spændende kulturliv og et fint kulturmiljø i den gamle bykerne. Her er der flere rækkehus- og etageboliger, end der er parcelhuse. I kommuneplanen er der udlagt store arealer til boligudvikling (62 ha), og der er 29 byggemodnede byggegrunde til salg. Der bygges pt. ikke så mange parcelhuse i Assens. Samlet set er der rigelig restrummelighed til at bygge nye boliger i Assens by samt ønsker om at lave byomdannelsesprojekter. Haarby er kendetegnet ved et godt lokalt sammenhold og mange aktive borgere og foreninger. Ca 70 % af boligerne her er parcelhuse og der er enkelte storparceller. I Haarby er der også udlagt store arealer til boligudvikling (44 ha), så her er ligeledes en stor rummelighed til boliger. Befolkningstallet i Kystbåndet har været svagt faldende de sidste år og indbyggerne i kystbåndet har et højt aldersgennemsnit i forhold til resten af Assens Kommune. Det tyder på, at området enten tiltrækker folk i en moden alder, der ønsker at prioritere ro, tid, rummelighed og luksus i deres hverdag, eller at generationsskiftet i parcelhuskvarterene endnu ikke er gået i gang. NATUR-, KULTUR- OG FRITIDSLIV I Assens er en del af de store gamle identitetsskabende bygninger omdannet og har fået nyt liv med nye store funktioner. I den gamle sukkerfabrik er der nu rådhus og Arena Assens. Der er biograf, cafe, koncert- og mødelokaler m.m. i kulturhuset Tobaksgården, foreningshus i det tidligere Gasværk og kommende lejligheder i borgerskolen. På Pulsen, Arena Assens og Tobaksgården er der et væld af muligheder for aktiviteter for børn, unge og voksne. I og omkring Assens er der en del museer og mulighed for at se byen i miniformat i Assens Miniby. Assens er tæt på både vand og natur med marina, strand, sø og hundeskov i gå-afstand fra centrum. Fra havnen i Assens er det muligt at tage med færgen på udflugt til Bågø, hvor kommunens naturcenter ligger. Ved Torø Huse er der oplagte udflugtsmål med udsigt til Lillebælt. I Haarby er der mange muligheder for fritidstilbud og udendørs aktiviteter. Haarby har skov og sø i gå-afstand fra centrum af byen, og stranden er kun en kort køretur væk. Her er bibliotek og biograf samt Haarby Hallerne med svømmehal og andre idrætsfaciliteter. De sidste år har der været arbejdet med at udvikle Haarby med en række lokalt forankrede projekter, der skal være med til at gøre Haarby grønnere og endnu mere attraktiv for hele familien. Blandt andet halrenovering og -udbygning samt Skole+projektet. Langs kysten er der mange små veje som er egnet til cykelture og udflugter i øvrigt. Både ved Assens og Haarby er der en markeret mountainbikerute.

130 Status over beskæftigede personer (over 15 år) efter pendlerforhold, sogn og tid Natbefolkning 2063 Dagbefolkning 3144 Ind-/udpendling 1081 Indpendling 2151 Udpendling 1070 FAKTA - ind- og udpendling i Assens sogn 2013 Helnæs og Helnæsbugten er et kapitel for sig selv: Området rummer store naturkvaliteter og er attraktivt til friluftsliv som fx vandring, lystfiskeri, kite-surfing eller sejlads. Det let tilgængelige kystlandskab giver generelt gode muligheder for kystturisme, sejlads, lystfiskeri, vindsurfing, gåture langs kysten mv. Havnene i Assens, Agernæs og Bågø er blevet renoveret for nylig. Der er værdifuld natur på Torø, Bågø og i Jordløse Bakker, og hele kystbåndet er gennemsyret af flotte landskabs- og naturoplevelser. Flere steder er der sheltere og madpakkehuse blandt andet ved Brunebjerg syd for Assens. Kystbåndet rummer også gode kursussteder, og det er muligt at spille golf på flere forskellige måder; almindelig og som park- eller fodboldgolf. HANDELS- OG ERHVERVSLIV I kystbåndet er der en del store og kendte virksomheder, der blandt andet producerer chokolade, øl, cremer, tobak og møbler. Derudover er kystbåndet kendetegnet ved fødevareproduktion, kyst- og kulturliv, turisme, naturoplevelser og rekreation. Kystbåndet er blandt andet et vinproducerende område. Af større virksomheder i Assens er der blandt andet Summerbird, Bryggeriet Vestfyen, Plum, Broen, Assens Skibsværft og Orlik. Assens har mange arbejdspladser og øger sin befolkning væsentligt i dagtimerne i forhold til hvor mange, der bor i byen. I hovedgaden, Østergade, er der et stort udvalg af dagligvareforretninger og specialforretninger i et hyggeligt bymiljø med cafeer og små spisesteder. Pr 1. januar 2015 boede der: 6012 i Assens Antal virksomheder i kystbåndet i 3. kvartal 2014: 2449 i Haarby 5-10 ansatte: i Ebberup ansatte: i Jordløse ansatte: i Sandager og ansatte: 10 lige under 200 i Torø Huse 100+ ansatte: 5 FAKTA - indbyggertal og arbejdspladser I Kystbåndet er der i øvrigt rige mulighed for gode madoplevelser - både på kulinariske restauranter og på Arla Fondens Madlejr på Helnæs. I Haarby er der et udvalg af dagligvareforretninger og specialforretninger, og blandt de største virksomheder i Haarby er Montana, Cabinplant, Metalpres og Gerresheimer. I den nuværende kommuneplan er der store uudnyttede erhvervsområder i Assens (86 ha) og Haarby (21 ha) samt lidt i Ebberup og Jordløse. Der er stadig byggegrunde til erhverv i en stor ny udstykning, hvoraf mange af grundene har en fantastisk udsigt ud over vandet. Udvikling Assens har til huse i Tobaksgården i Assens. Foreningen samler alle gode kræfter for at skabe udvikling, vækst og arbejdspladser i eksisterende og nye virksomheder i hele Assens Kommune. De sikrer på erhvervslivets vegne, at der er en løbende og tidlig dialog med kommunen. 19

131 DET VIL VI OPNÅ Målet for livet ved kysten er at udvikle turismen samt kyst- og kultur-oplevelser, så vi bruger det store potentiale, som kysten er, endnu bedre. Købstaden Assens skal blive ved med at være vores kultur-, oplevelses- og handelsmekka, og byens kvaliteter skal bevares og styrkes. Livet ved kysten er attraktivt for folk i en moden alder og familier med voksne børn. Området skal være første valg for dem, der vil nyde det frirum og de kystnære muligheder, som findes her. Livet ved kysten er attraktivt for både enkeltmands- og store virksomheder med lyst til lækre omgivelser og en god udsigt. DET VIL VI GØRE BOSÆTNING Vi vil arbejde med byfortætning, byomdannelse og almennyttigt byggeri i Assens samt understøtte kvaliteterne i købstadsmiljøet i Assens midtby, så Assens i større grad end hidtil kan realisere sit bosætningspotentiale. Redskabet hertil er primært at udarbejde en helhedsplan for Assens by og gennemføre en række konkrete byfortætningsprojekter. Vi vil understøtte boligudvikling de steder, hvor der er efterspørgsel og arbejde for at den eksisterende variation i boligtyper og -størrelser fortsat vil være til stede. Vi vil arbejde for at sikre købstadskulturmiljøet med de mange bevaringsværdige bygninger i Assens midtby. Vi vil videreudvikle Haarby som et godt sted at bo og leve ved at følge op på den proces og den række af projekter, der er beskrevet i Strategi og Idékatalog for udvikling af Haarby. Bosætningspotentialerne i de mindre byer i Livet ved Kysten skal undersøges nærmere og eksempel-projekter udvælges og gennemføres. Vi vil indgå i projekter, der udvikler bosætning og styrker turismepotentialerne i kystbåndet. Vi vil arbejde på at udvikle nye mødesteder i byerne. NATUR-, KULTUR- OG FRITIDSLIV Vi har et stort gæste- og turistpotentiale i vores unikke natur med alt fra skove, strande, bakker, vind og vand. Det vil vi udvikle. I kystbåndet har vi et særligt fokus på at udvikle naturområderne i og ved Lillebælt, Haarby Ådal og Helnæs Bugten. Helnæsbugten og Lillebælt rummer naturværdier af international klasse, som allerede i dag tiltrækker både turister og nye beboere. Her vil vi øge mulighederne for at få adgang til at opleve kysten, havet, fuglelivet og andre af områdets rå og uberørte naturværdier. Omkring Haarby Å er naturen enestående, varieret og ligger tæt på byen. Her vil vi fastholde og udvikle de biologiske værdier og øge adgangen til naturen fra Haarby. 20

132 Naturen er et stort aktiv for kommunen, og den vil vi værne om. Vi vil sikre, at naturen beskyttes og udvikles i takt med, at vi forbedrer mulighederne for at opleve og udfolde os aktivt i den. Vi vil styrke borgernes muligheder for friluftsbaseret motion og bevægelse. Vi vil arbejde for at skabe mere af den bynære hverdagsnatur, som skaber rammen om borgernes daglige liv, sundhed og velvære. Vi vil arbejde for, at byer og landområder indrettes på en måde, der naturligt inviterer til leg, bevægelse og motion inde og ude. Omgivelserne skal også kalde på rekreation og mental ro. Vi vil fremme skovrejsning i nærheden af byerne og bosætningsmuligheder, så borgerne kan benytte skoven i dagligdagen. Vi arbejder videre med at udvikle de rekreative potentiale i og omkring Assens havn og vil udarbejde en udviklingsplan for Assens By, der blandt andet knytter by og de rekreative muligheder på havnen tættere sammen. HANDELS- OG ERHVERVSLIV Vi arbejder for at udvikle det positive erhvervsklima yderligere og for at udvikle kommunens erhvervspolitik, så virksomhederne i Assens Kommune får de bedste muligheder for at trives og vokse. Vi vil arbejde for at gøre de eksisterende erhvervsområder endnu mere attraktive blandt andet ved at sikre gode udsigtsmuligheder og adgangsforhold, så erhvervsområderne i Assens afspejler kystbåndets mange kvaliteter. Vi vil sikre, at de fysiske rammer, der muliggør vækst i erhvervslivet i kystbåndet, er tilstede i form af rigelige og velbeliggende erhvervsarealer. De nuværende virksomheder skal gives mulighed for udvikling efter behov. Fremtidig planlægning skal også understøtte vækst i turismeerhvervet og oplevelsesøkonomien. Vi vil gøre det øvrige erhvervsmarked opmærksom på de gode muligheder, der er for at få kvalificeret arbejdskraft, når de placerer sig i kystbåndet. Vi er klar til at sløjfe nogle af de områder i Kystbåndet, som er udpeget til fremtidig erhvervsudvikling, hvis der er behov for at udlægge nye områder til erhverv andre steder i kommunen. 21

133 ASSENS HAR VILJEN TIL AT UDVIKLE Bedre forbindelser HER STÅR VI Mange af vores borgere pendler til arbejdspladser i deres nærområde eller til Trekantområdet og kommunerne omkring os. Mange pendler især til Odense, og mange af vores indpendlere kommer også fra Odense. I 2013 pendlede ca personer ind i Assens Kommune, mens ca pendlede ud af kommunen til arbejdspladser i en anden kommune. Det svarer til en udpendling på 46,3 % af antal beskæftigede borgere i Assens Kommune. Samtidig blev 32,3 % af arbejdspladserne i Assens Kommune varetaget af en indpendler fra en anden kommune. Især Assens By og Aarup har en langt større indpendling end udpendling. (Se side 12 og 19) Især forstadsbåndet ligger godt i forhold til pendling og adgang til offentlig transport, da de ligger tæt på motorvejen og der er togstationer i flere af byerne. Med gennemførelse af et nyt jernbanespor på Vestfyn og udvidelsen af motorvej E20 er der yderligere forventninger om en nem og hurtig adgang til og fra Assens Kommune og arbejdspladserne i nærområdet. I foråret 2015 blev der vedtaget en visionsplan for Assens Havn, der lagde fast, at der både bliver plads til erhverv og turister på havnen i fremtiden. VEJE OG STIER Anlægsmæssigt er der ikke sket noget for at forbedre infrastrukturen i Assens Kommune de sidste par år ud over udlæg af nye slidlag på vejene. Der arbejdes dog på at forbedre vejstrækningen mellem Assens og Odense via Glamsbjerg, og der er lavet enkelte stier og cykelstier i forbindelse med byudviklingsprojekter og skoler. Det er vigtigt, at vi evner at understøtte investeringer i bosætnings- og erhvervsudviklingen i Assens Kommune med en god infrastruktur. I samarbejde med Cowi er der lavet en strækningsanalyse og en fremkommelighedsplan for at forbedre tilgængeligheden mellem Assens og Odense/E20. Rapporten peger på konkrete strækninger, hvor landevejen mellem Assens og Odense gennem Glamsbjerg er den strækning, som bør tilgodeses med forbedringer og opgradering i første omgang. OBS: Selv om Bedre forbindelser er illustreret på kortet som en pil mellem Assens og Odense, så handler dette fokusområde også om alle de andre vigtige forbindelser. Det skyldes også, at samling af ungdomsuddannelserne i Glamsbjerg giver en øget spidsbelastning morgen og aften på de to overordnede veje Odense-Assensvej og Søndergade (Glamsbjerg bygade), når de mange unge benytter privat transport til og fra uddannelsesstederne. Kommunen servicerer stadig hele kommunen med uddannelsesbusserne, der sikrer adgang til ungdoms- og videreuddannelserne - også i Odense. STATSLIG INFRASTRUKTUR Et centralt perspektiv for Assens Kommune vil være at tilrettelægge investeringer i infrastruktur, så vi får maksimal gavn af de overordnede infrastrukturprojekter, som kommer de næste 5-10 år. 22

134 Indpendling til Assens Kommune fra: Odense 2067 Faaborg-Midtfyn 813 Middelfart 601 Nordfyns 418 Svendborg 156 Udpendling fra Assens Kommune til: Odense 4428 Middelfart 901 Faaborg-Midtfyn 737 Fredericia 374 Nordfyns 310 FAKTA - ind/udpendling 2013 ifølge Kontur2014 I Strategi Fyn er beskrevet, at væksten i Byregion Fyn øges gennem investeringerne i infrastrukturen. Der er fem store infrastrukturprojekter, som har stor betydning for den fynske byregion og dermed også for Assens Kommune. Det er: Timemodellen Tre spor på E20 Parallel forbindelse over Lillebælt Odense Letbane Højklasset digital infrastruktur Timemodellen og udvidelsen af E20 går gennem den nordlige del af Assens Kommune og påvirker dermed fysisk nogle af vores arealer. Disse store infrastruktur-projekter varetages af staten, men vi vil selvfølgelig arbejde for, at projekterne udformes, så de gavner flest og generer mindst muligt. De to projekter bidrager til en bedre infrastruktur for mange og give mindre transporttid, skabe hurtigere leverancer og forbedre mulighederne for, at de fynske virksomheder kan tiltrække og fastholde nøglemedarbejdere og samtidig sikre let adgang til et stort arbejdsmarked. Borgerne på Fyn kommer tættere på både Århus og København. I dag har fynboerne adgang til ca arbejdspladser inden for en time med bil, og det vil med Timemodellen blive øget med yderligere arbejdspladser alene i Københavns og Aarhus kommuner indenfor en time med tog. Den nye jernbanestrækning til de hurtigtgående og gennemkørende tog kan give plads til flere pendlerafgange på de nuværende stationer og dermed skabe muligheder for endnu bedre pendlerforhold i vores fire stationsbyer. DIGITAL INFRASTRUKTUR I Assens Kommune er Strategi for digital infrastruktur vedtaget i Byrådet i februar Strategiens vision er, at bredbånd og mobildækning skal være til rådighed for både borgere, lokalsamfund og erhvervsliv, og at det skal være muligt at få en tilstrækkelig dækning over alt i kommunen. For at sikre en højere kvalitet af både bredbånd og mobilnet har kommunen løbende en tæt dialog med leverandørerne og der er masteprojekter på vej. Både staten og Byregion Fyn arbejder også for bedre mobil- og bredbåndsdækning. DET VIL VI OPNÅ Målet for Bedre forbindelser er, at vi vil gøre infrastrukturen i Assens Kommune endnu bedre - både den fysiske og digitale infrastruktur, for på den måde at skabe de bedste betingelser for udviklingen af erhvervslivet og dermed øget vækst og bosætning. Der skal ikke være huller i infrastrukturen. Samtidig er målet, at infrastrukturinvesteringerne i Assens Kommune optimeres, så vi opnår maksimalt udbytte af de overordnede nationale investeringer på Fyn, og de bedste mulige sammenhænge skabes. Vores togstationer og nærhed til et godt pendlernet i forstadsbåndet skal generelt udnyttes bedre. 23

135 24 DET VIL VI GØRE Resultaterne fra før omtalte (s 22) Cowi-rapport skal prioriteres og budgetteres til en samlet plan for kommende udbygninger. Det skal ske i sammenhæng og i forlængelse af den fælles fynske strategiske infrastrukturplan, som forventes færdig i 2016, og som skal bidrage til at mindske rejsetiderne mellem de fynske byer og vigtige trafikknudepunkter. Vi vil have særlig fokus på fremkommeligheden på landevejen mellem Assens og Odense, der prioriteres med konkrete forslag. Forbindelserne til Trekantområdet og Faaborg er også i vores fokus i samarbejde med Region Syddanmark. Vi vil gøre det, vi kan for at påvirke beslutningstagerne. Vi vil også fortsat arbejde for at få ICtoget til at stopper i Aarup, og i forhold til den offentlige trafik vil vi arbejde målrettet for at forbedre pendlerforholdene og sikre timedrift ved de små stationer. Efter etablering af den nye jernbane hæver vi målet til to tog i timen på alle stationerne, hvilket svarer til Region Syddanmarks udmelding. Der skal være gratis parkering i stationsbyerne og mulighed for pendlerparkering ved stationerne. Vi vil arbejde for en god sammenhæng med den øvrige kollektive trafik med busser og flex-trafik. Vi vil arbejde med cykelstier, der binder an til stationsbyerne og giver sikre skoleveje. Samtidig samarbejder vi med fx forsyningsselskaberne om at anlægge cykelstier i samarbejde med deres anlægsarbejder, så der både spares besvær for trafikanterne og penge, når strækninger alligevel skal graves op. Den gamle jernbane fra Tommerup til Assens skal sikres, som allerede beskrevet i Planstrategi Vi vil lægge en plan for trafikbetjening af Glamsbjerg og reservere arealerne til at løse trængselsproblemerne. Der etableres en rundkørsel ved Gl. Hovedvej i Grønnemose, så rundkørslen står færdig, inden der bliver ekstra trængsel pga. motorvejsudvidelsen. Her er der allerede trængsel - særligt ved uheld på motorvejen. Arealerne er blevet eksproprieret til det formål. I forhold til de nuværende vejreservationer i kommuneplanen, så vil vi sikre og konkretisere de vejreservationer, der giver mening, og vurdere, om de andre bør fjernes. Vi vil arbejde for at opnå en bredbåndsdækning i hele kommunen, der som minimum lever op til statens vækstplan for digitalisering af Danmark. Det vil sige hastigheder på 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload senest i Det er afgørende, at bredbåndsdækningen fx skal kunne opfylde standarter for telemedicin, og at dækningen generelt er af så høj kvalitet, at vi kan tiltrække og fastholde virksomheder i kommunen og dermed sikre den lokale vækst. En tilstrækkelig mobildækning er også af stor betydning for både borgere, turister og erhvervsliv. Målet er at opnå en mobildækning, hvor ingen oplever huller i dækningen uanset hvor i kommunen, man befinder sig, og at dækningen er minimum 4G.

136 ASSENS HAR VILJEN TIL AT UDVIKLE Lokalsamfund & medborgerskab HER STÅR VI I Assens Kommune bor ca halvdelen af befolkningen udenfor de syv største byer, og en tredjedel bor i de helt små bysamfund med under 200 indbyggere og i fritliggende huse på landet. Disse dejlige lokalsamfund og små gode bosætningsområder kalder på dem, der ønsker at flytte fra byerne og ud på landet for at få plads og mulighed for at udleve drømmen om at være selvforsynene og leve bæredygtigt i et aktivt lokalsamfund. Og selv om det er på landet, så er der ikke langt til offentligt service og andre tilbud i Assens Kommune. Overalt i kommunen har folk en stor vilje til at udvikle og engagere sig i deres lokalområde, og mange lever et aktivt liv med et godt socialt netværk. Aktivt medborgerskab er udbredt i Assens kommune. 86 % af borgerne er aktive indenfor mindst ét af 10 definerede områder som fx at være I de syv største byer: Assens, Haarby, Glamsbjerg, Aarup, Vissenbjerg, Tommerup Stationsby og Tommerup bor der samlet set ca indbyggere. I de øvrige byer med mere end 200 indbyggere bor der i alt indbyggere. aktiv i foreningslivet eller give sine medmennesker en hjælpende hånd af og til. Assens Kommune er sammen med borgergrupper og andre interessenter i gang med at udvikle en ny struktur for arbejdet med lokalsamfundene. Arbejdet foregår med udgangspunkt i Innovations- og Medborgerskabsudvalget og tager afsæt i vision og ønsket om levende og aktive lokalsamfund, der engagerer sig og tager medansvar for egen udvikling i samarbejde med Assens Kommune og andre interessenter. Vi ønsker en kontinuerlig, systematisk og involverende dialog mellem de enkelte lokalråd og politikerne i Assens Kommune. Og vi ønsker et tværgående og udviklende samarbejde mellem samtlige lokalråd i kommunen. Det er essentielt, at udvikling af lokalsamfund sker gennem et tæt og Resten af befolkningen - ca bor i byer med under 200 indbyggere eller i det åbne land. FAKTA - befolkningsfordeling dialogbaseret samarbejde, både i forhold til det enkelte lokalsamfund, men også gennem tværgående samarbejdede de enkelte lokalsamfund imellem. Dette arbejde foregår sideløbende med andre planer, og skal derfor indtænkes i planstrategiarbejdet. Hjerterne på kortet markerer de steder, hvor der er by- og landsbyambassadører og registrede aktive borgergrupper. Det viser de lokalområder, hvor frivillige og aktive borgere allerede nu tager del i udviklingen af både lokalsamfund og Assens Kommune. Her ud over findes der selvfølgelig et væld af frivillige engagerede borgere. Borgere, der gennem foreninger eller som enkeltpersoner, vælger at bruge en del af deres tid på bestyrelsesarbejde, som træner, besøgsven eller noget helt andet. Disse borgere er alle sammen vigtige for sammenhængskraften i Assens Kommune og i de enkelte lokalsamfund. Og selvfølgelig findes der også gode lokalsamfund og vilje til medborgerskab udenfor mange andre steder. 25

137 87 % af borgerne mener, at alle har et ansvar for at hjælpe hinanden, så godt man kan. 84 % mener, at det giver stor værdi i lokalsamfundet, at alle hjælper til. 73 % siger: Jeg bliver glad og stolt, når jeg yder en indsats for fællesskabet. 61 % mener, at opgaverne bliver løst bedre, hvis borgerne selv hjælper til 86 % af borgerne er aktive 67 % er aktive fot at hjælpe andre 28 % er aktiv pga sociale samvær 23 % er aktive for samfundet skyld FAKTA - Tal fra undersøgelsen om aktivt medborgerskab i Assens Kommune DET VIL VI OPNÅ Målet for udvikling af lokalsamfundene og det aktive medborgerskab er, at borgerne tager ejerskab for at udvikle deres egne lokalområder og dermed bidrager til at gøre Assens Kommune til et endnu bedre sted at bo og leve. Lokalsamfundenes udvikling skal ske gennem involvering, dialog og tværgående samarbejde mellem samtlige interessenter. Det aktive medborgerskab skal udvikles til glæde for den enkelte, lokalsamfundene og Assens Kommune. DET VIL VI GØRE Vi vil understøtte udviklingen i lokalsamfundene, blandt andet gennem oprettelse af lokalråd, der kan fungere som bindeled mellem kommune og lokalområdet fx i forhold til høringer og involvering. Vi arbejder på at styrke det tværfaglige samarbejde og den helhedsorienterede opgaveløsning igennem målrettet organisatorisk og fagligt udviklingsarbejde. Vi vil fortsætte udvikling og understøttelse af det aktive medborgerskab ved at bygge på den viden vi har om borgernes lyst til at engagere sig og tage del i opgaveløsningen, hvad enten de er unge eller ældre. Vi vil fortsat arbejde på at skabe og fastholde attraktive lokalsamfund gennem aktiviteter som eksempelvis By- og Landsbyambassadører, landsbypedeller, nedrivning af nedslidte bygninger og udviklingsplaner for lokalsamfundene. 26

138 Revisionsbeslutning af kommuneplanen I dette afsnit beskrives det, hvordan Kommuneplan2013 skal revideres for at lave Kommuneplan2017. Mange af ordene i dette afsnit er fagtekniske og/eller henviser til den nuværende kommuneplan - Kommuneplan2013. REVISIONSBESLUTNING Kommuneplan 2013 skal delvist revideres på følgende områder: Kommuneplanen skal vurderes og tilpasses i forhold til at understøtte realiseringen af en fælles fynsk planlægning at understøtte mål og handlinger i den regionale udviklingsplan at opfylde kravene i planloven og oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen, herunder blandt andet planlægge for særligt værdifulde landbrugsområder, lokalisering af landbrugets driftsbygninger og sikre sammenhæng imellem husdyrgødningens tilstedeværelse og biogasanlæggenes lokalisering. Kommuneplanens rammer og afsnit om kommunens byer og byudvikling revideres og tilpasses i forhold til de beskrevne handlinger i planstrategien. Der skabes mulighed for at benytte uudnyttede erhvervsrammer til energiproduktion fx solcelleanlæg. Uudnyttede rammer tilrettes i forhold til blue-spot-kortlægningen, klimatilpasningsplanen/-handlingsplanen samt grundvands- og drikkevandsinteresser. Detailhandelsbestemmelserne indarbejdes i landsbyrammer og relevante erhvervsrammer, så der skabes mulighed for mere detailhandel. Resultaterne fra landskabskarakteranalysen, kulturmiljøscreeningen og den kommende SAVE-registrering indarbejdes eller erstatter de relevante afsnit i kommuneplanen. (Igangsat med Planstrategi 2011) Natur- og friluftsstrategien indsatsområder udlægges i kommuneplanen som fritidsområder, og øvrige planer for natur og friluftsliv-projekter indarbejdes i de relevante afsnit, herunder en gennemgang af skovrejsningsområderne. Den ubrudte forbindelse Assens-Tommerupbanen sikres med et rammeudlæg. Vejreservationerne konkretiseres og ajourføres i forhold til tidligere kommuneplanreservationer. Der laves arealreservation til den kommende vestfynske jernbanestrækning. Resten vil blive genvedtaget efter en opdatering i forhold til overordnet lovgivning og redaktionelle rettelser. 27

139 Planlægning siden sidst Sidste kommuneplan - Kommuneplan blev vedtaget uden nogen egentlig revision. Kortet herunder og listen på modstående side giver overblik over de lokalplaner og kommuneplantillæg, der er lavet siden vedtagelsen af Kommuneplan 2013 jf udtræk fra Plansystem. dk den 22. oktober I stedet blev det besluttet med planstrategi 2011, at der i årene skulle laves forskellige tematillæg til kommuneplanen, som dermed skulle udgøre den egentlige revision. Det har ikke været en gangbar måde at revidere kommuneplanen på, idet kun et af seksten besluttede tillæg var gennemført og indarbejdet i kommuneplanen, da arbejdet med planstrategi 2015 gik igang. Af de resterende er ca halvdelen sat i gang, men ikke færdiggjort som tillæg, og den anden halvdel er ikke sat i gang endnu Den forrige kommuneplan blev vedtaget i 2009 som en samling af kommuneplanerne fra de seks gamle kommuner og regionplanen fra Fyns Amt. Der har derfor ikke været en egentlig tilretning af kommuneplanen i forhold til at se på Assens Kommune som et samlet hele. Kommuneplan for Assens Kommune er lavet som en digital version (en hjemmeside). Kommuneplanen som pdf er genereret som et automatisk udtræk fra den hjemmeside, og det gældende dokument findes derfor kun i en trykbar version med de fejl og mangler, det medførte

140 Kort nr. Navn Plantype Vedtaget eller aflyst 1 Tillæg 1 - Blandet bolig- og erhvervsområde ved Provstistræde KP-tillæg Vedtaget 30/ Område til blandet bolig- og erhvervsformål ved Provstistræde i Assens (1.2-5) Lokalplan Vedtaget 30/ Tillæg 2 - Rammeområde i landzone ved Trunderupvej i Haarby KP-tillæg Vedtaget 30/ Bolig ved Trunderupvej i Haarby (4.2-2) Lokalplan Vedtaget 30/ Tillæg 3 - Udtagning af lokaliseringsområde Sandager og Barløse Vindmølleplanen KP-tillæg Vedtaget 28/ Tillæg 4 - Område sydvest for Assens Midtby. KP-tillæg Vedtaget 28/ Område til campingplads, bådeoplag m.m. ved Asnæs, Assens by med miljørapport Lokalplan Vedtaget 28/5 14 (1.2-6) 5 Tillæg 5 - Boligområde ved Grøftebjergvej i Vissenbjerg KP-tillæg Vedtaget 28/ Område til boligformål ved Grøftebjergvej i Vissenbjerg (2.2-3) Lokalplan Vedtaget 28/5 14 overalt Tillæg 6 - Klimatilpasningsplan for Assens Kommune KP-tillæg Vedtaget 27/ Sommerhusområde ved Sandager Næs (1.1-1) Lokalplan Vedtaget 17/ Delvis ophævelse af Partiel byplanvedtægt nr. 6 (PB6) Partiel byplanvedtægt Delvis aflyst 25/ Tillæg nr. 8 til Kommuneplan for et område til vinproduktion og parkgol KP-tillæg Vedtaget 25/2 15 mv. ved Ungersbjerge, Haarby 8 Område til vinproduktion og parkgolf mv. ved Ungersbjerg, Haarby (4.1-3) Lokalplan Vedtaget 25/ Tillæg 9 - For et område til solvarme nord for Tommerup KP-tillæg Vedtaget 25/ Lokalplan nr For et område til solvarme nord for Tommerup (3.1-8) Lokalplan Vedtaget 25/ Tillæg 10 - Blandet bolig og erhvervsområde ved Ramsherred og Toftevej KP-tillæg Vedtaget 27/ Tillæg 11 - Boliger vest for Nørre Allé KP-tillæg Vedtaget 17/ Lokalplan nr. I-E2001 for et område til butiksformål, dagligvareforretning og lignende Lokalplan Aflyst 3/2 15 ved Nørre Allé i Assens (1E ) 12 Tillæg 12 - For campingplads og fritidsområde ved Løgismose Strand KP-tillæg Vedtaget 27/ For campingplads ved Løgismose Strand (4.2-3) Lokalplan Vedtaget 27/ Tillæg 13 - område til offentlige formål ved Haarby Hallerne og Skolevej 4-6 KP-tillæg Vedtaget 27/ For et område til offentlige formål ved Haarby Hallerne, Haarby Lokalplan Vedtaget 27/ Tillæg 14 - Kommuneplanramme 4.2.BE.1 Postvænget/Toftevej i Haarby KP-tillæg Vedtaget 24/ Ophævelse af lokalplan B1-4 Lokalplan Delvis aflyst 16/ Tillæg 16 - Revision af skovrejsningstema i områderne omkring Holmehave og KP-tillæg Vedtaget 23/9 15 Borreby kildepladser 16 Lokalplan nr for kystnære boliger ved Stensledgårdsvej i Assens Lokalplan Vedtaget 24/ Tillæg nr 1til Lokalplan nr 53 for centerområdet Bredgade Lokalplan-tillæg Forslag 27/ Delvis ophævelse af Lokalplan D14-1 Lokalplan Aflyst 1/ Tillæg nr 1 til Lokalplan nr 4 for et område ved Grønnebej, Kaj Nielsens Vej og Langbygårdsvej (Glamsbjergskolen) Lokalplan-tillæg Forslag 26/8 15 Dato 29

141 Miljøvurdering Kortbilag 30 FRAVALG AF MILJØVURDERING AF PLANSTRATEGI 2015 Ifølge lovbekendtgørelse nr. 939 om miljøvurdering af planer og programmer af 3. juli 2013 skal planer, som tilvejebringes af offentlige myndigheder vurderes /screenes med henblik på at undersøge behovet for en konkret miljøvurdering af den pågældende plan. Ved den indledende miljøscreening af forslag til planstrategi er der foretaget en vurdering af, hvorvidt planforslaget har en væsentlig indvirkning på miljøet. Planstrategien har et overordnet og strategisk sigte, som ikke fastlægger bindende rammer for fremtidige anlæg. Det vil ske efterfølgende gennem udarbejdelse af kommune- og lokalplanlægning, der konkretiserer strategiens indhold. Det er på ovenstående baggrund Assens Kommunes vurdering, at Planstrategei 2015 ikke medfører en væsentlig påvirkning af det omgivende miljø, og at der derfor ikke skal gennemføres en egentlig miljøvurdering. Denne offentliggørelse om fravalg af miljøvurdering offentliggøres sammen med forslaget til Planstrategi dvs. den 30. november 2015 KLAGEVEJLEDNING Fravalg af miljøvurdering af Planstrategi 2015 kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål. Eventuel klage skal senest 4 uger efter planstrategiens offentliggørelse, dvs. senest den 28. december 2015, sendes til Natur- og Miljøklagenævnet via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Det koster et gebyr på 500 kr. at klage. Fritagelse for at bruge Klageportalen skal sendes med en begrundet anmodning til kommunen. Kommunen videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen imødekommes. Man kan læse mere om klagemuligheder på KOMMUNEPLANRAMMER Kortet på modstående side viser de kommuneplanrammer til henholdsvis boligbebyggelse og/eller erhverv, der har en restrummelighed. En kommuneplanramme er et afgrænset område, hvortil der er knyttet nogle bestemmelser, der fortæller om områdets fremtidige anvendelse og bebyggelsesregulerende bestemmelser for fremtidig bebyggelse fx bebyggelsesprocent, højde på byggeri, etageantal osv. Ifølge Planloven kan der kun laves en lokalplan for områder, der har en ramme i kommuneplanen og kun laves en lokalplan, der passer med bestemmelserne i rammen. Der skal derfor fastsættes rammer for de områder, hvor der forventes gennemført lokalplaner. Selve rammebestemmelserne er ikke bindende for grundejeren på samme måde som en lokalplan. Men hvis der ikke er lavet en lokalplan for et rammeområde, så danner rammebestemmelserne alligevel baggrund for behandling af bygge- og udstykningssager m.m., og kommunalbestyrelsen kan modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse, hvis bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel.

142 31

143 Agenda Siden 2000 har det været pålagt kommunerne at redegøre for deres lokale Agenda 21-strategi. En Agenda 21-strategi er en regions eller en kommunes bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Den opstiller mål og konkrete projekter, der nedsætter forureningsniveauet og mindsker ressourceforbruget. Agenda 21-redegørelsen skal omfatte følgende fem områder: 1. Mindskelse af miljøbelastningen 2. Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse 3. Fremme af biologisk mangfoldighed 4. Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde 5. Fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. Planstrategi 2015 er en del af Assens Kommunes indsats for at sikre sammenhæng mellem udviklingen og et bedre miljø. Derfor er mange af de beskrevne handlinger i planstrategien indsatser, der vil bidrage til at mindske miljøbelastningerne. I de nedenstående punkter er der redegjort for yderligere tiltag, der understøtter hvert enkelt af de fem Agenda 21-områder. MINDSKELSE AF MILJØBELASTNINGEN Der laves energimærkning og energibesparelse i kommunens administration og institutioner. Ved at rådgive borgere og virksomheder i forhold til energioptimering, vil kommunen understøtte det lokale Agenda 21-arbejde. Ved nye anlægsprojekter indtænkes bæredygtigt energi som forsyningsmulighed fx solceller o.l. Ved planlægning, der kan få væsentlige miljøkonsekvenser, vurderes de miljømæssige konsekvenser i en miljøvurdering med henblik på at minimere miljøbelastningen. FREMME AF EN BÆREDYGTIG BYUDVIKLING OG BYOMDANNELSE Assens Kommune vil også fremover være en attraktiv bosætningskommune, og derfor er der i denne planstrategi beskrevet mange konkrete handlinger, som understøtter byudvikling. For at dette kan ske på en bæredygtig måde, vil der blandt andet blive arbejdet for boligområder med rekreative muligheder og fokus på sundhed. Vi vil også arbejde for at fortætte og omdanne vores midtbyer og skabe muligheder for at leve det hele liv i samme lokalsamfund. Udlæg af nye bolig- og erhvervsområder vil ske med udgangspunkt i det ændrede klima. Eksempelvis i forhold til øgede regnmængder, afledningsproblemer som følge heraf og forhøjet havniveau. I august 2014 blev kommunens klimatilpasningsplan og Handleplan for klimatilpasning vedtaget. Der er indarbejdet retningslinjer for klimatilpasning i kommuneplanen, som skal følges ved udlæg af nye bolig- og erhvervsområder samt ved ændring af eksisterende planlagte områder. Retningslinjerne skal sikre, at der ved fremtidig planlægning tages højde for håndteringen af regnvand samt, at risikoen for oversvømmelser vurderes i planlægningsprocessen. Der ud over er der udpeget risikoområder i kommunen, hvor der skal ske en nærmere undersøgelse af risikoen for oversvømmelse.

144 FREMME AF BIOLOGISK MANGFOLDIGHED Naturen i Assens Kommune er et stort aktiv for kommunen, og den vil vi værne om. I 2013 blev kommunens Natur og friluftsstrategi vedtaget. I den er der særligt fokus på at forbedre naturkvaliteten og mulighederne for at opleve naturen i fem indsatsområder: Brende Ådal, Haarby Ådal, Helnæs Bugten og Lillebælt samt fokus på at skabe mere af den bynære hverdagsnatur, som skaber rammen om borgernes daglige liv, sundhed og velvære. Vi vil indenfor indsatsområderne sikre, at naturen beskyttes og udvikles i takt med, at vi forbedrer mulighederne for at opleve og udfolde os aktivt i den. Vi vil desuden fremme skovrejsning i nærheden af byerne, så borgerne kan benytte skoven i dagligdagen. INDDRAGELSE AF BEFOLKNINGEN OG ERHVERVSLIVET I DET LOKALE AGENDA 21-ARBEJDE I denne byrådsperiode er der stort fokus på innovation og medborgerskab, og der er derfor nedsat et politisk fagudvalg og oprettet et direktørområde for at fremme dette. Udvalget har stort fokus på at inddrage borgerne, og dele af deres arbejde er beskrevet i afsnittet Lokalsamfund og medborgerskab i denne planstrategi. I efteråret 2015 sættes arbejdet med at lave en politik for det aktive medborgerskab i gang. Assens Kommune søger i forlængelse af sin politik for aktiv medborgerskab at involvere borgerne i den politiske proces i forbindelse med udformningen af politikker og direkte i projekter, arbejdsgrupper og andre samarbejdsformer. FREMME AF ET SAMSPIL MELLEM BESLUTNINGERNE VEDRØRENDE MILJØMÆSSIGE, TRAFIKALE, ER- HVERVSMÆSSIGE, SOCIALE, SUND- HEDSMÆSSIGE, UDDANNELSESMÆS- SIGE, KULTURELLE OG ØKONOMISKE FORHOLD Assens Kommune arbejder på at styrke det tværfaglige samarbejde og den helhedsorienterede opgaveløsning igennem målrettet organisatorisk og fagligt udviklingsarbejde. 33

145 Assens Kommune Rådhus Allé Assens assens@assens.dk Tlf

146 Bilag: Evaleuring af Pædagogisk Didaktisk Digitalisering Udvalg: Byrådet Mødedato: 25. november Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

147 Evaluering af strategien: Pædagogisk og didaktisk digitalisering. Maj Dagtilbud og Skole Assens Kommune

148 INDLEDNING I 2013 blev der udarbejdet en fælles kommunal digitaliseringsstrategi: Pædagogisk og didaktisk digitalisering en strategi Formålet med strategien er: I Assens kommune er digitale medier kilde til innovative og inkluderende læreprocesser, der motiverer både børn, unge, medarbejdere og ledere i dagtilbud og skoler, hvor alle er medskabere. Arbejdet er præget af nysgerrighed og åbenhed fra alle sider med udgangspunkt i en professionel, didaktisk tilgang til læring og udvikling, der kvalificerer alle børn og unge til at navigere i og præge samfundet som kompetente mediebrugere. Strategien har effektmål for arbejdet med it som beskriver handlingstiltag i såvel dagtilbud, landsbyordninger, i skoler, ungdomsskolen samt i den samlede kommunale organisation. I strategiens evalueringsdel står der bl.a., at der vil blive udarbejdet en midtvejsevakuering af strategien. Denne rapport udgør såvel midtvejsevalueringen som den endelige evaluering. Evalueringen har fokus på de forskellige effektmål med fokus på både en kvantitativ optælling, en didaktisk udvikling i dagtilbud og skoler samt et fokus på infrastrukturen. Evalueringen er udarbejdet på baggrund af resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse i samarbejde med skoleledere, pædagogiske ledere og pædagogiske konsulenter. Evalueringen indeholder resultater i forhold til effektmålene og anbefalinger fra de pædagogiske ledere og skoleledere i forhold til det videre arbejde med det didaktiske arbejde og digitalisering. Til sidst i dette dokument er der formuleret en opsamling på evalueringen som er koblet med resultaterne fra kvalitetsaftalerne fra dagtilbudsområdet 2014/15 og skolernes kvalitetsrapport /14. opsamlingen skal læses i forhold til det fremadrettede arbejde med en pædagogisk og didaktisk strategi på dagtilbud og skoler. 1

149 Digitaliseringsstrategien indeholder effektmål der har udgjort ramme for implementeringen af pædagogisk og didaktisk digitalisering på dagtilbud og skole. Udviklingen på it-området er dynamisk, foranderligt og hurtigt udviklende, derfor er det relevant og væsentligt at udarbejde en samlet evaluering, der dokumenterer status samt, hvordan vi fortsat kvalificerer børn og elevers digitale læring i dagtilbud og skole i Assens Kommune. Rigtig god læselyst. Esben Krægpøth Vicedirektør Velfærd Dagtilbud og skole 2

150 EFFEKTMÅL MED TILHØRENDE RESULTATER OG BEMÆRKNINGER Afsnittet indeholder en gengivelse af effektmålene fra startegien, et tilhørende resultat fra spørgeskemaundersøgelsen 1 samt bemærkninger og anbefalinger i forhold til effektmålene. Nogle af effektmålene har vi valgt ikke at spørge ind til, da vi på forhånd vidste at de ville være irrelevante. Andre af effektmålene har vi spurgt ind til på en lidt anden måde, end de er formuleret som effektmål. Begge dele med henblik på at udsende, ét for lederne, relevant spørgeskema. Der vil undervejs i dokumentet være noter, hvis et effektmål ikke er belyst, som det står beskrevet i strategien. Vi har haft fokus på de effektmål, vi finder relevante for den videre it udvikling. Spørgeskemaet er udsendt til 23 ledere 2 for henholdsvis dagtilbud og skoleområdet. 87 % (20) af lederne har gennemført spørgeskemaet. 9 % (2) har gennemført en del af spørgeskemaet. 4 % (1) har ikke besvaret. Ungdomsskolen har fået tilsendt et separat spørgeskema. Ungdomsskolen er derfor ikke medregnet i de forskellige procentsatser, men vil blive nævnt under de effektmål, der vedrører ungdomsskolen. Spørgeskemaet har været inddelt i tre dele. Første del handler om effektmålene, der vedrører både daginstitutionerne og skolerne. Anden del handler om effektmålene for daginstitutionerne og tredje del handler om effektmålene for skoleområdet. Læsevejledning: Resultaterne står i procenter. Tallet i parentes indikerer antallet af ledere, der er bag procenttallet. Dagtilbud dækker dagpleje, områdeinstitutioner og vuggestuer/børnehaver i såvel områdeinstitutioner som landsbyordninger. EFFEKTMÅL RESULTAT BEMÆRKNINGER FOR: DAGTILBUD, LANSBYORDNING, SKOLE OG UNGDOMSKOLE 1. Alle medarbejdere har individuelle, digitale enheder til brug ved planlægning af pædagogiske aktiviteter, løbende evaluering og dokumentation af børnenes udvikling og læring samt kommunikation og samarbejde eksternt og internt. RESULATAT: 68 % (15) svarer ja til, at alle medarbejdere har en individuel digital enhed 32 % (7) svarer nej Vi har i spørgeskemaet haft fokus på de fastansatte pædagogiske medarbejdere. 2. Der er sikringsskabe og opladningsmuligheder til de digitale enheder. Dagtilbuddene har sikringsskabe og opladningsmuligheder til de digitale enheder. 1 Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen er vedlagt som bilag. 2 7 ledere for dagtilbud, 7 ledere af landsbyordningen, 9 skoleledere 3

151 RESULTAT: 64 % (14) svarer ja til, at de har sikringsskabe 36 % (8) svarer nej I forhold til sikringsskabe kan det være et forsikringsspørgsmål om, hvordan de opbevares på institutionerne. De digitale enheder, der bringes med hjem af den enkelte elev eller medarbejder kræver ingen sikringsskabe. 3. Print og kopiforbrug er reduceret i forhold til lokal målsætning. RESULTAT: 64 % (14) af lederne mener, at print og kopiforbruget er reduceret 27 % (6) mener forbruget er uændret 9 % (2) mener, at der har været en lille stigning Printforbruget er faldet. 4. Effektmålet: Børn med vanskeligheder ift. læse/skrive kompetencer afdækkes i børnehaven, blev til spørgsmålet: i hvor høj grad opsporer I børns læse- /skrivevanskeligheder hurtigere ved hjælp af it end I ellers ville have gjort? RESULTAT: 62 % (13) af alle lederne svarer, at digitale medier ikke har så stor betydning i forhold til at opspore læse/skrivevanskeligheder ved børnene 38 % (8) svarer, at de digitale medier i nogen grad er med til hurtigere at opspore vanskelighederne Det er alle lederne, der er blevet spurgt og ikke kun ledere fra børnehaver. Bemærk, at resultatet ikke siger noget om, hvordan de ude på institutionerne/skolerne ellers opsporer læse/skrivevanskeligheder og hvor mange de opsporer. 5. Læseindlæring er digitalt understøttet i hele læseudviklingsforløbet. RESULTAT: Samtlige besvarelser viser, at det vurderes højt, at digitale medier understøtter børns læseudvikling. Besvarelserne viser, at digitale medier er med til at understøtte læse/skriveudviklingen men, at de digitale medier ikke så entydigt er med til at opspore læsevanskeligheder. 6. Børn med struktureringsvanskeligheder tilbydes et digitalt struktureringsværktøj. RESULTAT: 38 % (8) tilbyder primært børn/elever et digitalt struktureringsværktøj 38 % (8) tilbyder primært børn/elever et analogt struktureringsværktøj 24 % (5) tilbyder ikke noget Der er en vis usikkerhed om definitionen af struktureringsvanskeligheder. Opmærksomheden skal måske ikke være rettet mod om det er digtalt, men mere mod hvad et struktureringsværktøj og om det er brugbart. 4

152 7. Der er udviklet digitale læremidler som værktøj til inklusion i både dagtilbud og skoler og ungdomsskole. Digitale medier understøtter inklusionsarbejdet. RESULTAT: 86 % (18) mener, at digitale medier understøtter inklusionsarbejdet 14 % (3) mener ikke, at digitale medier i høj grad understøtter inklusionsarbejdet Ungdomsskolen vurderer, at digitale medier ikke har en primær understøttende form i forhold til inklusion Det bliver primært nævnt, at det som er med til at inkludere elever er de programmer, der hjælper de svage elever. Der kunne være et fokus på om de digitale medier kunne inkludere i forhold til andre områder. 8. Der hentes inspiration fra digitale platforme. RESULTAT: 91 % (19) svarer, at der i høj grad hentes inspiration fra digitale platforme som EMU, lege aps mm. 10 % (2) henter i mindre grad inspiration fra digitale platforme Ungdomsskolen har ikke fokus på de digitale platforme Fremadrettet kunne mere fokus på de pædagogiske og didaktiske muligheder i de digitale læringsplatforme være et udviklingsområde % af de almene pædagogiske og didaktiske medarbejdere er kompetente it didaktikere og brugere af digitale læremidler ultimo RESULTAT: 56,2 % af de pædagogisk og didaktiske medarbejdere kan karakteriseres som kompetente it og didaktiske brugere Målet er næsten nået. Fremadrettet fokus på, at der er viden og kompetencer til stede ude på dagtilbud og skoler, og hvordan bliver det udnyttet bedst muligt i forhold til børns/elevers læring. 10. Har dagtilbud/skolen/ungdomsskolen iværksat kompetenceudvikling indenfor it didaktik? RESULTAT: 76 % (16)svarer ja 24 % (5) svarer nej Ungdomsskolen har ikke fokus på kompetenceudvikling. Det kunne være interessant at se på data, om det er hovedparten af skoler/daginstitutionerne der har sagt nej. Ifølge data har der været fokus på kompetenceudvikling, næste fokus kunne være på videndeling, sparring, didaktik og hvordan denne kompetence skal have betydning for elevers læring og trivsel. 5

153 11. Dagtilbud/skolen/ungdomsskolen har udarbejdet en decentral it strategi for den pædagogiske og didaktiske udvikling. RESULTAT: 90 % (19) svarer under udarbejdelse 10 % (2) svarer ja Ungdomsskolen har ikke udviklet en strategi Er der behov for en strategi kan den kobles med en strategi om faglig ledelse? 12. Institutionen/skolen har udarbejdet en decentral it strategi for den økonomiske it udvikling. RESULTAT: 62 % (13) svarer under udarbejdelse 38 % (8) svarer ja 13. Al skriftlig kommunikation mellem dagtilbud, landsbyordning, skoler samt ungdomsskolen og hjem er digital ved udgangen af RESULTAT: 33 % (7) svarer 100 % 62 % (13) svarer overvejende 5 % (1) svarer delvis Ungdomsskolen kommunikerer 100 % digitalt. En kommunikation på 100 % vurderes som et højt mål. Det kan ikke undgås, at der er kommunikation via papir i forhold til eks. nogle forældregrupper. 14. Den internationale dimension i udvikling, læring og dannelse er gjort tilgængelig gennem det didaktiske arbejde med digital kommunikation. RESULTAT: 72 % (15) svarer, at det har gjort det lettere med den internationale dimension 29 % (6) svarer at de umiddelbart ikke tænker den internationale dimension mere ind i læreprocessen Ungdomsskolen ser en fordel med de digitale medier i forhold til den internationale dimension. Fokus: ideliste til arbejdet med digitale medier og den internationale dimension. 6

154 EFFEKTMÅL RESULTATER - BEMÆRKNINGER FOKUS PÅ ORGANISERIRNG OG INFRASTRUKTUR Målsætningerne jf. Kommunernes Landsforening til it infrastrukturen er implementeret ultimo RESULTAT: 95 % (20) af lederne og ungdomsskolen svarer, at infrastrukturen fungerer godt ude på skolerne/institutionerne 5 % (1) mener ikke, at det fungerer optimalt It afdelingen har været i en proces, der har optimeret skolernes internet. Fokus på data og på, hvilken skole/institution, der har udfordringer med netadgang. Nogle svarer, at de fik det trådløse netværk til at køre marts Der er etableret et fælles kommunikations og videndelingssystem, der går på tværs i den samlede organisation. Alle medarbejdere fra de forskellige enheder i kommunen kan tilgå systemet med et log in. KOMMENTAR: Denne videndelingsplatform er ikke udviklet, vi afventer afgørelse fra UVM. Den kunne være et omdrejningspunkt for faglig sparring på tværs af kommunen. Det tværgående it og læremiddelnetværk (IT Forum) er konsolideret ultimo It forum har fokus på den it didaktiske udvikling i Assens Kommune og inviterer ad hoc udvalgte IT didaktiske eksperter, der kan være medskabere af den it didaktiske udvikling. RESULTAT: Der ligger et forslag klar til præsentation på et fællesledermøde maj2015. Herunder vil der blive arbejdet videre med en kommunikations og videndelingspolitik til inspiration i dagtilbud, landsbyordninger, skoler og ungdomsskolen. Den kommunale netværksløsning understøtter dagtilbud, landsbyordninger, skoler og ungdomsskolens indkøb af digitale læremidler i en fortsat udviklingsproces. Der er udviklet fælleskommunale, skriftlige principper for forholdet mellem centralt og decentralt indkøb ift. digitale læremidler, software og hardware juni 2013 Kommentar: der er et samarbejde med indkøbsafdelingen Den kommunale netværksløsning er opbygget, så den tekniske drift varetages i et samarbejde mellem decentrale ressourcepersoner og central it drift. Kommentar: Der er ansat en it medarbejder, det primært har fokus på at servicere dagtilbud og skole i forhold optimering it og infrastruktur. De decentrale ledelser har gennemført et organisatorisk forandringsprojekt målrettet lokale og fælleskommunale visioner for didaktisk digitalisering. Kommentar: på dagtilbudsområdet arbejdes der med følgene digitale 7

155 forandringsprojekter: børneintra, fremtidens dagtilbud og et ipda projekt mm. På skoleområdet arbejdes der med elevplaner og Der er ressourcepersoner uddannet på diplomniveau i dagtilbud, landsbyordninger skoler og ungdomsskolen, der fungerer som vejledere for kolleger. Disse ressourcepersoner er kyndige it didaktiske udøvere. Kommentar: der er ikke iværksat centralt kompetence på diplomniveau. Der er udviklet og gennemført flere fælleskommunale it didaktiske, læremiddelanalytiske og værktøjsmæssige efteruddannelsesforløb for pædagogiske og didaktiske medarbejdere i dagtilbud og skoler ultimo kommentar: der er endnu ikke afholdt sådanne forløb. EFFEKTMÅL RESULTATER BEMÆRKNINGER FOR DAGTILBUD I OMRÅDEINSTITUTIONER OG LANDSBYORDNINGER EFFEKTMÅL DAGTILBUD 1. Alle medarbejdere er eksperimenterende i digitale mediers muligheder i forhold til barnets udvikling og læring i 0 5 års alderen. Alle medarbejdere er interesserede i at eksperimentere og anvende digitale udviklings og læremidler i udviklingsrelationen mellem medarbejderen, det enkelte barn og børnegruppen, hvor det pædagogisk er relevant. RESULTAT: 75 % af medarbejderne er eksperimenterende i digitale medier i forhold til at understøtte børns udvikling og læring 20 % af medarbejderne eksperimenterer ikke Generelt er der en stor lyst og interesse i at eksperimentere med digitale medier i forhold til børns læring og udvikling. Et fokuspunkt kunne være at gå dybere ned i datamaterialet for at undersøge, hvilke institutioner, der ikke eksperimenterer. Udfordringen er, hvis den manglende lyst til at eksperimentere er samlet på få institutioner. 2. Der er projektorer i alle områdeinstitutioner og i hvor høj grad anvendes de i det pædagogiske arbejde. RESULTAT: Næsten alle institutioner har en projektor, en svarer nej til det spørgsmål 55 % (6) bruger engang imellem projektoren i det pædagogiske arbejde 45 % (5) bruger den sjældent Fokus: hvilken institution har ikke har en projektor. Fremadrettet have et fokus på den pædagogiske værdi. 8

156 3. Der er interaktive tavler i alle områdeinstitutioner og i hvor høj grad anvendes de i det pædagogiske arbejde. RESULTAT: 83 % (10) har ikke en interaktiv tavle 17 % (2) har mindst en tavle De institutioner, der har en tavle vurderer, at de bruger tavlerne regelmæssigt i det pædagogiske arbejde. Fokus på den interaktive tavles værdi i en daginstitution. Dette fokus kunne måske skabes ved at besøge de 2 institutioner, der har en tavle. 4. Hvad indeholder institutionens digitale værktøjskasse? RESULTAT: Værktøjskassen består primært af computer, ipad/tablet og digitalt kamera. Fokus er på det vi spørger ind til, hvad med eks. droner? 5. I hvor høj grad anvendes digitale medier i forbindelse med sprogarbejdet med flersprogede børns sprogtilegnelse? RESULTAT: 69 % (9) svarer i høj grad 31 % (4) svarer i mindre grad Flere af børnene taler godt dansk. Der er først for nylig kommet flersprogede børn. 6. I hvor høj grad er Børneintra/skoleintra implementeret succesfuldt? RESULTAT: Alle besvarelser opfatter intra implementeret godt eller godt på vej. EFFEKTMÅL RESULTATER BEMÆRKNINGER FOR LANDSBYORDNING, SKOLE OG UNGDOMSSKOLE EFFEKTMÅL LANDSBYORDNING, SKOLE OG UNGDOMSSKOLE 1. Har I flersprogede elever på skolen og i hvor høj grad anvender I medier i forbindelse med sprogarbejdet? RESULTAT: 81 % (13) svarer, at de har flersprogede elever på skolen 19 % (3) har ingen flersprogede elever Ud af de 81 % bruger 69 % (9) digitale medier i sprogtilegnelsen, 30 % (4) bruger det i mindre grad eller slet ikke. De flersprogede elever er så gode til dansk, at der ikke er et specifikt fokus på dem. 9

157 2. Alle landsbyordninger og skoler har udviklet decentrale mål for graden af anvendelse af It og digitale medier i undervisningen. RESULTAT: 53 % (8) svarer, at de decentrale mål er under udarbejdelse 33 % (5) svarer nej 13 % (2) svarer ja Flere af lederne påpeger, at der tales om det, men der er ikke nedskrevet egentlige mål. Fokus på om en evt. skriftliggørelse vil være brugbar. 3. Alle landsbyordninger og skoler samt ungdomsskolen arbejder med en digital elevplansskabelon og uddannelsesplan. Denne er kilde til løbende evaluering af elevens udvikling og læring og tilgængelig for eleven forældre, lærere og UUO vejleder som overgangsdokumentation. RESULTAT: 7 skoler/landsbyordninger, der bruger Min Uddannelse 8 skoler/landsbyordninger, der bruger Min Uddannelse 2 3 I forhold til at få elevplanen implementeret er 53 % (8) godt på vej 47% (7) har i mindre grad fået den implementeret Ungdomsskolen arbejder ikke med en uddannelsesplan Fokus skal være på, hvilke udfordringer der er med brug af elevplanen Min Uddannelse og om der er udfordringer i forhold til, at skolerne bruger forskellige elevplaner. 4. Alle ungdomsskolens aktiviteter har integreret digitale medier som en naturlig del af læringsprocesserne. RESULTAT: Ja i næsten alle læringsprocesser Fokus på hvilke læringsprocesser og hvordan det kan udvides. 5. Der er udviklet digitale læremidler som understøtter undervisningsdifferentiering i skoler og ungdomsskole. RESULTAT: 100 % (15) af skolerne og ungdomsskolen svarer, at digitale læremidler understøtter undervisningsdifferentiering i rimelig høj grad Fokus på: hvad der menes med undervisningsdifferentiering og konkret hvordan digitale medier understøtter undervisningsdifferentiering. 6. Læsevejlederne er uddannet i digital understøttet læseudvikling. RESULTAT: 80 % (12) svarer ja til, at læsevejlederne har specifik viden om digitalt understøttet læseudvikling 20 % (3) svarer nej Fokus på hvordan denne specifikke viden omsættes i praksis. 3 Min uddannelse 2 er en opdateret udgave af min uddannelse og skoler kan frit vælge mellem de to udgaver. 10

158 7. Faglige vejledere i landsbyordninger, skoler og ungdomsskolen er efteruddannet indenfor fagenes it didaktik. RESULTAT: 40 % (6) svarer, at de er efteruddannet 60 % (9) af skolerne og ungdomsskolen svarer, at de faglige vejledere ikke er efteruddannet indenfor fagende it didaktik Fokus på de skoler, hvor lærerne er efteruddannet og hvilken betydning det har for skolen er der en forskel i forhold til de skoler, hvor læreren ikke er efteruddannet? Spørgsmålet om, hvilken efteruddannelse læreren har, er ikke blevet besvaret. 8. Landsbyordningen og skolens læringscenter har klassesæt til rådighed i forhold til digital læseudvikling og digitalt understøtte begynderlæring i børnehaveklassen, 1. og 2. klasse. RESULTAT: 87 % (13) af skoler/landsbyordninger svarer, at de har et digitalt klasesæt til rådighed 13 % (2) svarer, at de ikke har et klassesæt Fokus på hvor tilgængeligt klassesættet er. 9. Alle børn i 3. klasse får tildelt en bærbar enhed af Assens Kommune. Herefter gælder princippet om, at elever medbringer eget udstyr. Hvor dette ikke er muligt, stiller skolen en digital enhed til rådighed. RESULTAT: 100 % (15) svarer, at de tildeler eleverne i 3. kl en digital enhed. En digital enhed kan enten være en ipad eller en computer. 10. Efter 3.kl gælder princippet om, at eleven medbringer eget udstyr. Hvor mange elever medbringer egen digital enhed fra 4.kl.? RESULTAT: 87 % (13) svarer, at det er mindretallet der medbringer egen enhed 7 % (1) svarer, at det er halvdelen 7 % svarer næsten alle Har eleven ikke egen enhed med svarer: 80 % (12), at de har adgang til en enhed her og nu 20 % (3) svarer, at eleverne har adgang til en enhed ind imellem 11. Der er interaktive tavler i alle klasserum og i hvor høj grad anvendes tavlerne med et pædagogisk/didaktisk formål. RESULTATER: 67 % (10) svarer, at de har interaktive tavler i de fleste undervisningslokaler 13 % (2) svarer i ca. halvdelen 20 % (3) svarer, at de har interaktive tavler i de færreste undervisningslokaler 13 % (2) svarer, at de interaktive tavler i høj grad bliver brugt til et pædagogisk og didaktisk formål 11

159 53 % (8) mener, at tavlerne bliver brugt med et pædagogisk og didaktisk formål 34 % (5) mener, at tavlerne ikke så tit bliver brugt med et pædagogisk og didaktisk formål Der er ikke blevet spurgt til om skolerne har projektorer. Der er i stedet for blevet spurgt til, hvordan den interaktive tavle bruges med et pædagogisk og didaktisk formål. Fokus på hvordan de bruges med et pædagogisk og didaktisk formål. Fokus på hvorfor ikke flere skoler har tavler i flere undervisningslokaler er det et resultat af fordelingsmodellen? 12. Der er digitale enheder til rådighed i alle ungdomsskolens undervisnings-, fritids- og klubaktiviteter. RESULTATER: Det er der i næsten alle. Fokus: hvilken forskel er der på undervisningen, hvor der digitale enheder til rådighed og der hvor der ikke er. 13. Børn med læse og skrivevanskeligheder tilbydes en digital læserygsæk i tabletform senest i 3. klasse. RESULTATER: 87 % (13) svarer ja 13 % (2) svarer nej Fokus på, hvorfor eleverne ikke får en rygsæk og hvilke tiltag, der gøres i stedet for. 14. Den kommunale læsegruppe er et fagligt fyrtårn i forhold til digital læse og skriveudvikling. RESULATER: 53 % (8) svarer ja 7 % (1) svarer nej 40 % (6) svarer ved ikke Den kommunale læsegruppe bliver et fagligt fyrtårn i forhold til de skoler, der har elever, der får mulighed for at deltage i en læsegruppe. Fokus kunne være på, at læsegruppen orienterer mere udadtil, hvis det fremadrettet skal være læsegruppens opgave. 12

160 RESULTATER FRA KVALITETSAFTALEN PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET I FORHOLD TIL IT OG MEDIER Dagtilbuddenes fælles kvalitetsaftale 2014/2015 er en generel status på de lovgivningsmæssige- de kommunalpolitiske og de lokale mål, der er på området, herunder it. På it området er konkluderet på følgende projektet: BørneIntra nu er implementeret i dagplejen og områdeinstitutioner som digitalt platform for kommunikation med forældre. Dagtilbud i landsbyordninger er koblet på SkoleIntra. Disse platforme fungerer nu både i kommunikationen med forældre, fra leder til medarbejdere og medarbejdere imellem. Det har betydet, at samtlige medarbejdere nu anvender it. Intra indeholder derudover digitale info-kiosker, digitale tilmeldinger til ferie m.m., mail system, foto og komme-gå modul rette mod forældre, som stiller krav til it. kompetencer. Fremtidens Dagtilbud er et forskningsbaseret udviklingsprogram under Socialministeriet. Med deltagelse i programmet følger ipads, som anvendes til registreringer, målinger, planlægning m.m. samt i det pædagogiske arbejde med børn for udvalgte dagtilbud. Programmet understøtter i høj grad implementeringen af den pædagogiske og didaktiske digitaliseringsstrategi. ipad- projektet gennemføres i et område på tværs mellem dagtilbud og skole. De store børn i børnehaven og de små elever i skolen har fået udleveret deres egen ipad. Projektet har stillet krav pædagogisk didaktik i forhold til børns læring, samarbejde med hjemmene og digital dannelse. Derudover er der en særlig opgave i at øge medarbejderes digitale og didaktiske kompetencer, således at det understøtter børnenes læring optimalt, at det sker i bevægelse og at børnene er medproducenter. Digitale enheder understøtter inklusionsprocesser og differentieret pædagogik. Det vurderes ligeledes at it kan understøtte og kvalificerer arbejdet med pædagogiske læreplaner. RESULTATER FRA SKOLERNES KVALITETSRAPPORT 2013/14 I FORHOLD TIL IT OG DIGITALE MEDIER Skolernes Kvalitetsrapport 2.0 for skoleåret 2013/14 har ikke fokus på rammer og den materielle status. I forhold til rapporten er det ikke et spørgsmål om alle skoler har interaktive tavler og om alle elever har adgang til en digital enhed i enhver undervisningssituation. Rapporten har fokus på elevens læring og trivsel. Eleverne skal blive så dygtige de kan og deres trivsel skal øges. Dette fokus på læring og trivsel er i overensstemmelse med de effektmål fra it strategien, hvor digitale medier understøtter læring, inklusion og undervisningsdifferentiering. 13

161 Udover disse fokuspunkter har skolernes kvalitetsrapport også kommunale mål som udvikling af pædagogisk læringscenter og faglig ledelse. Disse to begreber dækker bl.a. over samarbejdet mellem de faglige vejledere og ledernes, men det betyder også en ændring af deres roller. Vejledernes og ledernes roller ændrer sig til hele tiden at skabe de bedste betingelser i forhold til målopfyldelsen: at øge elevernes læring og trivsel, dette sker bl.a. ved, at vejlederrollen ændrer sig og at lederne bliver mere synlige. Resultatet af spørgeskemaet viser, at der afsat tid til kompetenceudvikling af medarbejderne, mange af medarbejderne er meget eksperimenterende og læsevejlederne har specifik viden om it og læsning. Fokus bliver da at få den nye vejlederrolle beskrevet og få den eksisterende viden sat i spil så der f.eks. bliver flere, der mener, at den interaktive tavle bruges didaktisk og digitale medier på en alsidig måde understøtter inklusion og læring. DEN SAMLEDE EVALUERING OG IDEER TIL DET VIDERE ARBEJDE Evalueringen viser, at der på dagtilbud og skoleområdet er et fokus på it og medier i forhold til, hvordan det digitale perspektiv kan indgå i børn og elevers læringsprocesser. Internetadgangen ude på institutionerne fungerer godt og der er sket en digital udvikling med oprettelse af intra med en velfungerende digital kommunikation både på dagtilbud og skole. Evalueringen viser, at et fokus på it og digitale medier har betydning for inklusionsarbejdet og understøtter læseudviklingen ude på skolerne i høj grad. Evalueringen viser også udfordringer i forhold til arbejdet med de digitale medier. Skal der være et større fokus på den didaktiske og pædagogiske brug af eksempelvis interaktive tavler? Kan man konkludere, at niveauet for brugen af digitale medier på institutionerne i Assens Kommune er højt, når ikke alle medarbejdere har en digital enhed? og er procentdelen på 56,2 % kompetente it og didaktiske brugere blandt medarbejderne høj nok? De udfordringer evalueringen påviser, vil blive drøftet og arbejdet videre med både decentralt og centralt og vil være udgangspunkt for udarbejdelse af en ny it strategi. Den nye it strategi vil blive udarbejdet og drøftet i forhold til et faglig ledelse og prof på tværs perspektiv. 14

162 BILAG 1 UDGÅEDE/ÆNDREDE EFFEKTMÅL MED FORKLARINGER EFFEKTMÅL DER ER ÆNDRET ELLER UDGÅER: 1. Dagtilbud anvender en digital udviklings og læringsportefølje for det enkelte barn. Denne er kilde til løbende evaluering af barnets udvikling og læring og fungerer som overgangsdokumentation mellem dagpleje eller vuggestue, børnehave og skole dette er ikke relevant at spørge ind til, da vi ved, at det ikke anvendes. 2. Alle områdeinstitutioner og dagplejen har en digital værktøjskasse er ændret til: hvad indeholder jeres digitale værktøjskasse. Alle har en værktøjskasse, det er mere væsentligt at finde ud af, hvad den indeholder De flersprogede elever tilegner sig et stort dansksprogligt ordforråd gennem digitale sprogstimulerings træningsforløb i sprogcentret og i hjemmet er ændret til: i hvor høj grad anvender I digitale medier i forbindelse med sprogarbejdet med flersprogede børns sprogtilegnelse? 5. Opkobling på trådløse og kommunale netværk understøtter gennemførelsen af den planlagte, pædagogiske læringsproces og undervisning med mindst mulig forstyrrelser i form af eksempelvis log on tid. Der er spurgt ind til hvordan infrastrukturen er implementeret. 15

163 Bilag: Høringssvar til evalueringen af pæd. didaktisk digitaliseringsstrategi Udvalg: Byrådet Mødedato: 25. november Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

164

165

166

167

168

169

170

171

172

173

174

175

176

177

178

179

180

181

182

183

184

185

186

187

188

189

190

191

192

193

194 Bilag: Grundlag for god sagsbehandling i velfærdsområdet og borgerservice Udvalg: Byrådet Mødedato: 25. november Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

195 Grundlag for god sagsbehandling i velfærdsområdet og borgerservice Vi vil skabe gode rammer for borgernes mulighed for at have en sund levevis og en høj livskvalitet (Vision 2018) Med grundlag for god sagsbehandling ønsker Assens Kommune at understøtte den gode relation mellem borgere og sagsbehandlere. Det er intentionen, at borgere og sagsbehandlere skal opleve gode og ordentlige sagsbehandlingsforløb uanset udfaldet af sagsbehandlingen. Sagsbehandling består af mange elementer, herunder borgernes individuelle behov, lovgivning og lokalpolitiske beslutninger, faglige vurderinger, relation mellem borger og sagsbehandler. Grundlag for god sagsbehandling omhandler relationen mellem borger og sagsbehandler hvordan vi møder borgeren i samarbejdet. Krav og forventninger til sagsbehandlerfunktionen i velfærdsområdet og borgerservice 1. Vi møder borgeren som et helt menneske Det betyder, at vi ser og lytter anerkender og har forståelse for borgerens livssituation samarbejder med borgeren om mulige løsninger arbejder motiverende og har fokus på borgerens ressourcer 2. Vi vil en kommunikation, der skaber tillid og tryghed Det betyder, at vi skriver og taler i et tydeligt, let forståeligt, ligeværdigt og venligt sprog medinddrager og informerer borgeren løbende i sagsbehandlingen 3. Vi afstemmer forventninger mellem borger og sagsbehandler Det betyder, at vi skaber tydelighed i sagsbehandlingsforløb borgerens og kommunens forventninger gøres klare og forståelige fra opstart af hvert sagsbehandlingsforløb medinddragelse skal give borgeren en aktiv rolle i eget sagsforløb 4. Vi tænker og handler i helheder Det betyder, at vi arbejder sammenhængende og tværfagligt sikrer en koordinerende indsats oplyser borgeren om muligheder 5. Vi vil ordentlighed Det betyder, at vi møder borgeren med respekt og tillid er åbne og ærlige i samarbejdet med borgeren Grundlag for god sagsbehandling omhandler forskellige myndighedsfunktioner, som varetager meget forskellige opgaver og som er omfattet af vidt forskellige love og regler. Grundlag for god sagsbehandling bygger blandt andet på Assens Kommunes Vision 2018, politikker og værdigrundlag, herunder personalepolitik og ledelsesgrundlag.

196 Bilag: Rammeaftale anonym stofmisbrugsbehandling Udvalg: Byrådet Mødedato: 25. november Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

197

198

199

200

201 Bilag: Tilmelding til anonym stofmisbrugsbehandling Udvalg: Byrådet Mødedato: 25. november Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

202 Tilmelding til Udbud af anonym stofmisbrugsbehandling i Syddanmark