BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

Transkript

1 DA DA DA

2 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 21 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA

3 BILAG A KAPITEL 21: FORBINDELSER MELLEM VIRKSOMHEDSREGNSKABER OG NATIONALREGNSKABER OG MÅLING AF VIRKSOMHEDERS AKTIVITETER Virksomhedsregnskaber udgør sammen med virksomhedsundersøgelser en væsentlig informationskilde om virksomheders aktiviteter i nationalregnskaber. Nationalregnskaber og virksomhedsregnskaber har en række fælles træk, hvoraf især kan nævnes: a) registrering af transaktioner på konti, dvs. i en tabel med to kolonner b) monetær værdiansættelse c) anvendelse af saldoposter d) registrering af transaktioner, når de finder sted e) regnskabssystemets indre konsistens. Et nationalregnskab adskiller sig imidlertid fra et virksomhedsregnskab på en række punkter, da det har et andet formål: Et nationalregnskab sigter mod at beskrive alle et lands aktiviteter i et konsistent system og ikke kun en virksomheds eller en koncerns aktiviteter. Målet om at have et ensartet billede af alle enheder i en økonomi og deres forbindelser med den øvrige verden giver nogle begrænsninger, som virksomhedsregnskaber ikke har For nationalregnskaber gælder der internationale standarder, som er fælles for alle lande i verden. Udviklingen og anvendelsen af virksomhedsregnskaber er forskellig fra land til land. Virksomhedsregnskaber er dog på vej mod at anvende fælles internationale standarder. Harmoniseringen på verdensplan begyndte den 29. juni 1973 med oprettelsen af IASC (International Accounting Standards Committee), hvis opgave det var at udarbejde grundlæggende regnskabsstandarder, benævnt IAS (International Accounting Standards) og senere IFRS (International Financing Reporting Standards), som kunne anvendes verden over. Siden 2005 har konsoliderede regnskaber inden for EU været udarbejdet i overensstemmelse med IFRS-referencerammen De nærmere retningslinjer om, hvad et virksomhedsregnskab skal indeholde, og hvordan et virksomhedsregnskab hænger sammen med et nationalregnskab er beskrevet i specialiserede manualer. I dette kapitel besvares de mest almindelige spørgsmål, som opstår ved udarbejdelse af et nationalregnskab på grundlag af virksomhedsregnskaber, og desuden behandles specifikke spørgsmål vedrørende måling af virksomheders aktiviteter. DA 2 DA

4 Specifikke regler og metoder inden for virksomhedsregnskaber For at kunne udtrække oplysninger fra virksomhedsregnskaber er det for at kunne udarbejde nationalregnskaber nødvendigt at have kendskab til de internationale regnskabsstandarder for private virksomheder og for offentlige organer. Regnskabsstandarderne for private virksomheder udarbejdes og ajourføres af International Accounting Standards Board (IASB) og for offentlige organers vedkommende af International Public Sector Accounting Standards Board (IPSASB). I det følgende gøres der rede for de generelle principper for virksomhedsregnskaber. Registreringstidspunkt I et virksomhedsregnskab registreres transaktioner, når de finder sted, hvilket kan give anledning til krav og forpligtelser uafhængigt af betalingen. Registreringen sker efter optjeningstidspunkt og ikke på kassebasis. I et nationalregnskab registreres også efter optjeningstidspunktet. Dobbelt bogholderi/firdobbelt bogholderi I virksomhedsregnskaber bliver hver enkelt transaktion i virksomheden registreret på mindst to forskellige konti, dvs. det samme beløb én gang på debetsiden og én gang på kreditsiden. Denne metode med dobbelt bogholderi gør det muligt at kontrollere kontienes konsistens. I et nationalregnskab kan et firdobbelt bogholderi også anvendes for de fleste transaktioner. En transaktion registreres to gange af hver af de involverede institutionelle enheder, f.eks. én gang som en ikke-finansiel transaktion på produktionskontoen, indkomstkontoen eller kapitalkontoen og én gang som en finansiel transaktion i forbindelse med ændringer i finansielle aktiver og passiver. Værdiansættelse I et virksomhedsregnskab og i et nationalregnskab registreres transaktioner til den pris, som parterne er blevet enige om. Aktiver og passiver værdiansættes generelt til deres oprindelige eller historiske pris i virksomheders regnskaber, eventuelt sammen med andre priser, f.eks. markedspriser for lagerbeholdninger. Finansielle instrumenter bør ansættes til dagsværdi, der gerne skulle afspejle observerede markedspriser, om nødvendigt ved anvendelse af særlige værdiansættelsesteknikker. I et nationalregnskab registreres aktiver og passiver til nutidsværdi på det tidspunkt, statuskontoen refererer til, og ikke til deres oprindelige værdi. Resultatopgørelse og balance Virksomhedsregnskaber består af to regnskaber: resultatopgørelsen og balancen. I resultatopgørelsen opføres indtægts- og udgiftstransaktioner og i balancen beholdninger af aktiver og passiver. Disse egenskaber viser kontienes saldi og transaktionerne på et aggregeret niveau. Regnskaberne præsenteres i form af konti, og begge regnskaber er tæt forbundet. DA 3 DA

5 Resultatopgørelsens saldo viser virksomhedens overskud eller tab. Overskuddet eller tabet fremgår også af statusopgørelsen Transaktionskontiene, hvis saldo indgår i resultatopgørelsen, er strømkonti. Deres formål er at vise de samlede indtægter og udgifter i løbet af regnskabsåret Balancer består af beholdningskonti. De viser aktivernes og passivernes værdi ved regnskabsårets afslutning. Nationalregnskaber og virksomhedsregnskaber: praktiske forhold For at man ved udarbejdelsen af nationalregnskaber kan anvende virksomhedsregnskaber i vid udstrækning og ikke kun i isolerede tilfælde, skal en række betingelser være opfyldt. For det første skal der være adgang til virksomhedernes regnskaber. Normalt er større virksomheder pligtige til at offentliggøre deres regnskaber. Private eller offentlige organer har oprettet databaser med disse regnskaber, og det er vigtigt, at man ved udarbejdelsen af nationalregnskaber har adgang til disse. For store virksomheders vedkommende er det normalt muligt at få regnskaberne direkte fra virksomhederne selv. For det andet skal der være et vist minimum af standardisering af de regnskabsdokumenter, som virksomhederne offentliggør, da det er en nødvendig forudsætning for elektronisk databehandling. En høj standardiseringsgrad skyldes ofte, at et organ indsamler regnskaber fra virksomheder i en standardiseret form. Indsamlingen af regnskaber kan ske frivilligt, f.eks. når et organ har et regnskabscenter, som udfører analyser for sine medlemmer, eller det kan være lovpligtigt, som når det er en skattemyndighed, der kræver indsendelse af regnskab. I begge tilfælde skal man ved udarbejdelsen af nationalregnskabet anmode om adgang til databaserne og overholde den gældende fortrolighedspolitik Virksomhedsregnskaber kan anvendes, selv når regnskaberne ikke er udarbejdet i en standardiseret form. I mange lande domineres de økonomiske sektorer af nogle få store virksomheder, og regnskaberne for disse store virksomheder kan anvendes til nationalregnskaberne. Der kan også findes nyttige oplysninger i regnskabernes noter, f.eks. flere detaljer og vejledning om, hvordan regnskabsposterne skal forstås Virksomhedsundersøgelser er nationalregnskabernes anden store kilde til data om virksomheders aktiviteter. Disse undersøgelser giver tilfredsstillende resultater, hvis de stillede spørgsmål svarer til virksomhedsregnskabernes poster og begreber. En virksomhed kan ikke levere pålidelige oplysninger, hvis de ikke er baseret på virksomhedens eget interne informationssystem. Det er almindeligvis nødvendigt at anvende virksomhedsundersøgelser selv i heldigste fald, hvor nationalregnskabsstatistikere har adgang til regnskabsdatabaserne, da oplysningerne i disse databaser sjældent er detaljerede nok til at kunne opfylde alle nationalregnskabsstatistikernes behov Globaliseringen gør det vanskeligt at anvende virksomhedsregnskaber til udarbejdelse af nationalregnskaber. Virksomhedsregnskaber skal udarbejdes på et nationalt grundlag for at være anvendelige, og det er ikke tilfældet, når virksomheder har datterselskaber i udlandet. Når virksomhedens aktiviteter rækker ud over landets grænser, er tilpasninger nødvendige for at få et nationalt billede ud fra virksomhedens regnskaber. Virksomheder skal enten levere regnskaber på nationalt grundlag til databasen over virksomhedsregnskaber eller tilpasse regnskabet til et nationalt grundlag. Når skattemyndighederne indsamler regnskaberne fra virksomhederne, kræver skattemyndighederne normalt, at dataene udarbejdes på et nationalt DA 4 DA

6 grundlag, således at der kan beregnes skat af driftsresultatet. På denne måde er virksomhedsregnskaberne bedst egnet, når de skal anvendes til nationalregnskaber En andet praktisk betingelse er, at regnskabsåret bør svare til nationalregnskabernes referenceperiode. For årsregnskaber er dette normalt kalenderåret, og derfor er det ønskeligt, at regnskabsåret for størstedelen af disse virksomheder begynder den 1. januar for at gøre bedst mulig brug af virksomhedsregnskaberne. Virksomheder kan vælge andre datoer for regnskabsårets begyndelse. For transaktioner, som svarer til strømme i nationalregnskaberne, er det ofte acceptabelt at omdanne et regnskab til et kalenderår ved at sammenlægge dele af to på hinanden følgende regnskabsår. Men for balancer giver denne metode mindre tilfredsstillende resultater, især for poster, hvor der er hyppige udsving i løbet af året. Store virksomheder udarbejder ofte kvartalsregnskaber, men det sker sjældent systematisk. Overgangen fra virksomhedsregnskaber til nationalregnskaber: Ikke-finansielle virksomheder som eksempel For at data fra ikke-finansielle virksomheders regnskaber kan anvendes til udarbejdelsen af nationalregnskaber, kræves der adskillige tilpasninger. Disse tilpasninger kan grupperes i tre kategorier: begrebsmæssige tilpasninger, tilpasninger for at sikre konsistens med andre sektorers regnskaber og tilpasninger med hensyn til fuldstændighed. Begrebsmæssige tilpasninger Begrebsmæssige tilpasninger er nødvendige, fordi virksomhedsregnskaber ikke er baseret på præcis de samme begreber som nationalregnskaberne, og fordi værdiansættelsesmetoderne kan være forskellige, selv om begreberne ligger tæt op ad hinanden. Eksempler på begrebsmæssige tilpasninger for beregning af produktionen: a) Tilpasning for omregning til basispris. Virksomheders omsætning opgøres normalt ekskl. moms, men ofte inkl. produktskatter. Omvendt medregnes produktsubsidier sjældent i omsætningen. Det er derfor nødvendigt at tilpasse virksomhedsregnskabernes data ved at fratrække produktskatter og tillægge produktsubsidier for at få et skøn over produktionen i basispriser. b) Forsikringspræmier. De forsikringspræmier, som virksomheder betaler, er en del af deres udgifter, men i nationalregnskaber kræves det, at de opdeles i tre elementer: nettopræmier, forsikringstjenesten og tillægspræmier. Kun tjenestedelen betragtes som forbrug i produktionen, og der foretages en korrektion ved at trække nettopræmier og tillægspræmie fra bruttobetalingerne. Tilpasninger for at opnå konsistens med andre sektorers regnskaber Nationalregnskaber kræver, at virksomheders regnskaber er i overensstemmelse med regnskaberne for andre virksomheder og enheder i andre institutionelle sektorer. Skatter og subsidier, som er værdiansat på grundlag af virksomhedernes regnskaber, skal således være konsistente med skatter og subsidier, som offentlige forvaltninger modtager eller betaler. I praksis overholdes dette ikke, og det er nødvendigt med regler for at opnå konsistens. Normalt er oplysninger fra offentlig forvaltning og service mere pålidelige end virksomhedernes oplysninger, hvorfor virksomhedernes regnskabsdata skal tilpasses. DA 5 DA

7 Eksempler på tilpasninger med henblik på fuldstændighed Eksempler på tilpasninger af virksomheders regnskabsdata med henblik på fuldstændighed er manglende statistiske data, fritagelse for skat og arbejdsmarkedsoplysninger og skatteunddragelse. Særlige forhold Følgende er eksempler på specifikke tilpasninger: a) Unddragelse af oplysninger vedrørende solgt produktion og salg af handelsvarer. Virksomheder kan undertiden sætte værdien af salg lavere for at undgå at betale skat, og der korrigeres for denne lavere ansættelse ud fra skattekontorernes oplysninger. b) Aflønning i naturalier er lønmodtageres indkomst i form af varer og tjenester, de får leveret gratis. Når denne produktion og denne indkomst ikke er registreret i virksomhedsregnskaberne, korrigeres de registrerede værdier til brug for nationalregnskaberne. Hvis lønmodtagerne har fri bolig, medregnes der en anslået husleje i produktionen og lønmodtagernes indkomst, hvor disse ikke allerede er medregnet i virksomhedsregnskaberne. c) Drikkepenge. Hvis medarbejdere modtager drikkepenge fra virksomhedens kunder, skal det betragtes som en del af omsætningen og således af produktionen. Drikkepenge, som ikke registreres som produktion, og lønmodtageres indkomst i virksomhedsregnskaber værdiansættes skønsmæssigt, og produktion og indkomst tilpasses til brug for nationalregnskaberne. Kapitalgevinster og -tab Kapitalgevinster og -tab udgør en af de største vanskeligheder ved overgangen fra virksomhedsregnskaber til nationalregnskaber hovedsagelig på grund af arten af de oplysninger i virksomhedsregnskaber. Forbrug af råmaterialer i produktionen behøver f.eks. ikke være et direkte køb, men kan være fraført lagerbeholdningen. I nationalregnskaber værdiansættes afgang fra lager til løbende markedspris, mens afgang fra lager i virksomhedsregnskaber ansættes til anskaffelsesprisen. Forskellen mellem de to priser er en kapitalgevinst eller et kapitaltab i nationalregnskaber Det er ikke nemt at eliminere kapitalgevinster eller -tab på lager, da det kræver indsamling af talrige supplerende regnskabsoplysninger og brug af mange antagelser. De indsamlede oplysninger skal relatere sig til både arten af produkterne på lager og prisændringer i løbet af året. Da de tilgængelige oplysninger om arten af produkterne oftere relaterer sig til salg og køb end til selve lagrene, er det nødvendigt at basere skøn på modeller, hvis relevans det er vanskeligt at efterprøve. Men til trods for denne unøjagtighed er det prisen, der skal betales for at kunne anvende oplysningerne fra virksomhedsregnskaberne Når aktiverne ansættes til dagsværdi frem for anskaffelsesprisen, giver det et bedre billede af balancen, men derved genereres også flere data om kapitalgevinster og -tab. DA 6 DA

8 Globalisering Globaliseringen gør brugen af virksomhedsregnskaber vanskeligere, når virksomhederne har udenlandske afdelinger. Aktiviteter uden for landets grænser skal ikke indgå i regnskaberne, hvis de skal bruges til nationalregnskaber. Udeladelse er vanskelig, undtagen i det gunstige tilfælde, hvor skatteregler kræver, at virksomheder skal offentliggøre regnskaber udelukkende for aktiviteterne inden for landets grænser. Multinationale koncerner gør en værdiansættelse vanskelig, da udvekslinger af varer og tjenester mellem datterselskaber kan ske på grundlag af priser, som ikke kan observeres på det frie marked, men som er fastlagt for at minimere den samlede skattebyrde. Nationalregnskabsstatistikere foretager tilpasninger for at bringe priser for koncerninterne transaktioner på linje med markedspriser. I praksis er dette særdeles vanskeligt på grund af manglende oplysninger og uden et sammenligneligt frit marked for højt specialiserede produkter. Tilpasninger kan kun ske undtagelsesvis ud fra en analyse, som er godkendt af eksperter på det pågældende område Globaliseringen har medvirket til genindførelsen af registrering af import og eksport, når varerne skifter ejer, frem for når de skifter fysisk placering. Det gør virksomhedsregnskaber mere egnede til nationalregnskaber, da virksomhedsregnskaber også er baseret på, at varer skifter ejer, frem for at de skifter fysisk placering. Når en virksomhed overlader forarbejdningen til en virksomhed uden for det nationale økonomiske område, er der et passende grundlag for, at virksomhedsregnskaber kan anvendes som datakilde for nationalregnskaber. Selv om dette er en hjælp, er der stadig mange uløste opgørelsesproblemer i forbindelse med multinationale virksomheder i nationalregnskaberne. Fusioner og overtagelser Omstrukturering af en virksomhed kan bevirke, at finansielle aktiver og passiver opstår eller forsvinder. Når en virksomhed ophører med at være en selvstændig juridisk enhed, fordi den overtages af en eller flere virksomheder, forsvinder alle de finansielle aktiver/passiver, herunder aktier og andre ejerandele, som eksisterede mellem den pågældende virksomhed og de overtagende virksomheder, fra nationalregnskabssystemet. Dette registreres som ændringer i sektorklassifikation og struktur på kontoen for andre mængdemæssige ændringer i status Imidlertid registreres en virksomheds køb af aktier og andre ejerandele som led i en fusion som en finansiel transaktion mellem den overtagende virksomhed og den tidligere ejer. Udskiftning af eksisterende aktier med aktier i den overtagende eller nye virksomhed registreres som indløsning af aktier efterfulgt af udstedelsen af nye aktier. Finansielle aktiver/passiver mellem den overtagne virksomhed og tredjemand forbliver uændrede og overgår til den eller de overtagende virksomheder Når en virksomhed juridisk opdeles i to eller flere institutionelle enheder, registreres nye finansielle aktiver og passiver (opståen af finansielle aktiver) som ændringer i sektorklassifikationer og -struktur. DA 7 DA