Et godt liv. uden. kriminalitet. fakta og anbefalinger til indsatsen for domfældte udviklingshæmmede personer. Danske Regioner 2010

Transkript

1 Et godt liv uden kriminalitet fakta og anbefalinger til indsatsen for domfældte udviklingshæmmede personer Danske Regioner 2010 Danske regioner

2 Flere udviklingshæmmede med dom skaber udfordringer Ikke alle udviklingshæmmede lever et godt liv med indhold, venner og støtte, sådan som vi ser det i TV-serien om det glade makkerpar Morten og Peter. Faktisk får flere og flere udviklingshæmmede personer dom for kriminalitet. En kriminalitet, som tilmed ser ud til at blive grovere. Voldstypen blandt denne gruppe har traditionelt været vold, røveri og trusler, men der synes at være sket en vis foråelse i retning af flere eksempler på tæskeholdskriminalitet, narkokriminalitet og kriminalitet i udkanten af rockermiljøer. Udfordringen bliver ikke mindre af, at omkring en fjerdedel af de domfældte udviklingshæmmede personer har et misbrug, og omkring halvdelen har en psykisk sygdom. Denne udvikling skaber behov for mere viden i det retssystem, der skal behandle sagerne. Og behov for flere pladser, flere kompetencer og flere midler til de sociale botilbud, der har til opgave at få disse menneskers liv på ret kurs gennem socialpædagogisk behandling og støtte. Kort sagt der er nok af udfordringer at tage fat på. Fakta om domfældte udviklingshæmmede personer I Danmark har vi en lang tradition for ikke at betragte udviklingshæmmede personer som egnede til straf. Det skyldes, at de ikke formodes at kunne overskue deres handlinger fuldt ud og i øvrigt ikke skønnes at kunne profitere af en traditionel afsoning i Kriminalforsorgens regi. En sigtet, der mistænkes for at være udviklingshæmmet, bliver derfor mentalundersøgt. Har han eller hun en IQ under 70 - eller sociale eller følelsesmæssige skader som betyder, at personen fungerer på et tilsvarende lavt niveau - kan vedkommende blive sendt i varetægtssurrogat på et socialt botilbud. Hvis der falder dom, omfattes personen af 16 i straffeloven og dømmes til en såkaldt social foranstaltning, der skal forebygge ny kriminalitet gennem socialpædagogisk støtte eller behandling. Den sociale foranstaltning kan være: At bo i egen bolig under kommunalt tilsyn At blive anbragt på et socialt botilbud for udviklingshæmmede At blive anbragt på den sikrede afdeling for udviklingshæmmede Kofoedsminde En kombination af de tre ovenstående muligheder Hvilken social foranstaltning, man dømmes til, afhænger af forbrydelsens karakter. Alligevel er der sjældent fokus på udviklingshæmmede med dom i medier eller bredere politiske kredse. Det har også været småt med tal, forskning og udviklingsprojekter på området. F.eks. ved ingen i dag præcis, hvor mange domfældte udviklingshæmmede personer der findes i Danmark. Eller hvilke socialpædagogiske metoder man bedst kan behandle og rehabilitere dem. Hertil kommer, at der ikke er udviklet egnede metoder til at behandle udviklingshæmmede personers misbrug, og at der mangler psykiatere med speciale i psykisk sygdom hos udviklingshæmmede. Regionerne mener, det er på høje tid at sætte fokus på, hvordan vi i Danmark kan få skabt en bedre indsats for domfældte udviklingshæmmede personer. Derfor udgiver vi rapporten Et godt liv uden kriminalitet anbefalinger til en bedre indsats for domfældte udviklingshæmmede personer. I denne pjece har vi samlet nogle af rapportens væsentligste pointer. Udviklingen i antallet af domfældte udviklingshæmmede Diagrammet viser udviklingen i antallet af domfældte udviklingshæmmede 300 på landsplan. Antallet vurderes at være 250 vokset fra omkring 220 personer i 2001 til mellem 400 og 450 personer i slutningen 200 af 2009 en stigning på mellem 80 og procent på otte år. 100 Da der endnu ikke er foretaget optællinger af antallet på myndighedsniveau, 50 er tallene baseret på skøn foretaget af 0 regionale og andre fagfolk Personer År Et godt liv uden kriminalitet - anbefalinger til en bedre indsats for domfældte udviklingshæmmede personer Danske regioner

3 Regionernes rolle Regionerne driver 12 sociale botilbud for domfældte udviklingshæmmede, heriblandt Danmarks eneste sikrede (lukkede) boform for målgruppen, Kofoedsminde. Regionerne har desuden hovedansvaret for at sikre, at der er nok og velegnede pladser på området. Danske Regioner har udgivet en række faglige standarder for arbejdet med domfældte udviklingshæmmede personer i samarbejde med Netværket vedrørende Domfældte Udviklingshæmmede (NDU). I januar 2010 lancerede Danske Regioner projektet SIP-udviklingshæmning, som er et projekt under Den danske Kvalitetsmodel, der skal give øget dokumentation og fremme kvaliteten på botilbud for bl.a. domfældte udviklingshæmmede. Med rapporten Et godt liv uden kriminalitet ønsker regionerne at sætte fokus på de mange udfordringer, der findes på området for udviklingshæmmede mennesker med dom. Varetægtssurrogat: Lang ventetid før fremtiden er afklaret En udviklingshæmmet person, der bliver sigtet for en forbrydelse, kan blive anbragt i varetægtssurrogat. Det betyder, at personen anbringes på et åbent eller sikret (lukket) botilbud i stedet for at komme i fængsel. En undersøgelse foretaget blandt 14 sigtede personer med udviklingshæmning viste, at de i gennemsnit sad lidt over syv måneder i varetægtssurrogat. Nogle sad op til et år. Når man sidder i varetægtssurrogat, må der ikke påbegyndes socialpædagogisk behandling. Tiden bliver derfor ren opbevaring. Under forhold hvor personen ofte ikke må have omgang med de andre beboere, ikke må færdes uden for botilbuddet og er under konstant fysisk overvågning, hvis han færdes på fællesområdet på afdelingen. Regionerne mener, det er en grundlæggende velfærdsopgave at give støtte og behandling til udviklingshæmmede mennesker, der er kommet ud i kriminalitet. Lige så vigtigt er det at beskytte samfundet mod de forbrydelser, disse mennesker er i stand til at begå. 4 Et godt liv uden kriminalitet - anbefalinger til en bedre indsats for domfældte udviklingshæmmede personer Danske regioner

4 Uens domspraksis: Er loven lige for alle? Det er regionernes erfaring, at der ofte mangler viden om domfældte udviklingshæmmede og den socialpædagogiske behandling af dem blandt dommere, forsvarsadvokater, retslægeråd, tilsynspersoner, samråd og andre relevante parter, der er involveret i retssagerne om denne målgruppe. Det skyldes, at de ofte kun oplever få sager af denne art årligt og derfor ikke når at opbygge hverken ekspertise eller erfaring i at tackle dem. Det kan f.eks. undre, at der ikke tænkes mere proportionelt med forbrydelsernes alvorlighed, når domfældte udviklingshæmmede personer idømmes en straf. Arbejdsgruppen bag rapporten Et godt liv uden kriminalitet har f.eks. kendskab til, at en mand, der har slået personalet på forskellige børne- og unge-tilbud får dom til et sikret (lukket) botilbud, mens to mænd der har haft anden seksuel omgang med et barn under 12 år begge får dom til et åbent botilbud. Men kommunerne der skal anbringe den dømte - vælger også at tolke dommene meget forskelligt. Arbejdsgruppen kender til tre sager, hvor mænd havde anden seksuel omgang med et barn. Alle tre mænd blev idømt en kombinationsdom, dvs. en dom hvor man kan anbringes enten i åbent tilbud eller på sikret tilbud efter behov. Den ene mand blev anbragt på et sikret botilbud, mens de to andre blev anbragt på et åbent botilbud. Alt sammen for samme forbrydelse. Udslusning: Det virkelige liv lader vente på sig Når dommen ophører for en udviklingshæmmet person, der har begået kriminalitet, skal den oprindelige hjemkommune give ham et tilbud om udslusning det vil sige et tilbud om social støtte, der kan hjælpe ham i gang med et mere normalt liv. Alt efter, hvor godt han er i stand til at klare sig selv, kan det være et tilbud om at bo på et socialt botilbud eller bare et tilbud om at få social støtte eller beskæftigelse i hverdagen. Men ikke alle kommuner kan tilbyde udslusning. På botilbuddet Kofoedsmindes åbne afdelinger sidder lige nu otte borgere og venter på at blive udsluset til deres hjemkommune. De fem af dem har ventet i 4-5 år. I gennemsnit sidder borgere i to et halvt år og venter på udslusning på Kofoedsminde. Man kender dog til et tilfælde, hvor en person ventede i syv år på at komme hjem, fordi kommunen ikke kunne tilbyde ham et udslusningsforløb. 6 Et godt liv uden kriminalitet - anbefalinger til en bedre indsats for domfældte udviklingshæmmede personer Det bevirker, at Kofoedsmindes pladser sander til. Flere af de borgere, der ifølge deres dom burde flyttes over på en åben afdeling, bliver derfor nødt til at sidde på en sikret (lukket) afdeling, fordi der ikke er plads på den åbne. Det er en svækkelse af retssikkerheden for disse personer.

5 Vi kan gøre det bedre I rapporten Et godt liv uden kriminalitet - anbefalinger til en bedre indsats for domfældte udviklingshæmmede personer giver en regional arbejdsgruppe bestående af regionale specialister på området seks anbefalinger til, hvordan vi kan skabe en bedre indsats over for udviklingshæmmede lovovertrædere. Anbefalingerne er: ANBEFALING 1 Opgaven med domfældte udviklingshæmmede personer skal fortsat varetages i socialt regi Det er et grundlæggende princip i dansk straffelov, at lovovertrædere, der er mentalt handicappede, frifindes for straf og i stedet idømmes foranstaltninger i socialt regi. Her finder man den flerstrengede socialfaglige støtte, der kan give den dømte udviklingshæmmede et mere velfungerende liv og dermed mindske risikoen for tilbagefald til kriminalitet. Og her kan der trækkes på specialviden inden for så forskellige discipliner som socialpædagogik, kriminologi, psykologi, misbrugsbehandling, sexologi og psykiatri. Opgaven med domfældte udviklingshæmmede bør derfor fortsat varetages i socialt regi og ikke i f. eks. Kriminalforsorgens. ANBEFALING 2 Mere viden om domfældte udviklingshæmmede personer gennem forskning og udvikling Fælles for mange problemstillinger på området vedrørende domfældte udviklingshæmmede personer er, at der ikke er nok viden om dem. Der er inden for socialområdet generelt ikke nogen stærk tradition for dokumentation, men der synes inden for dette område i en helt særlig grad at være et videnshul, som skaber en barriere for udvikling og kvalitet på området. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der sker en massiv opgradering af viden både kvantitativt og kvalitativt. Her bør KL, SL, LEV, Justitsministeriet, Socialministeriet, NDU og Danske Regioner spille en central rolle. ANBEFALING 3 Flere og mere specialiserede tilbud til domfældte udviklingshæmmede personer Antallet af domfældte personer med udviklingshæmning er vokset igennem en årrække, blandt andet fordi der er kommet flere af. en ny kognitivt fungerende målgruppe, som ofte er mere udadreagerende. Det har skabt behov for at etablere flere og mere specialiserede pladser til domfældte udviklingshæmmede personer for at sikre, at alle i målgruppen kan få et passende tilbud, der giver reel mulighed for at komme ud af kriminalitet. Derfor anbefales det, at der oprettes: Flere sikrede pladser placeret i Jylland Særlige pladser til varetægtssurrogatanbragte Særlige botilbud til den nye målgruppe i alle regioner Flere kommunale udslusningstilbud specialiseret til domfældte udviklingshæmmede ANBEFALING 4 Større retssikkerhed for domfældte udviklingshæmmede personer Rapporten Et godt liv uden kriminalitet viser, at det på flere områder kniber med retssikkerhed for gruppen af sigtede og domfældte udviklingshæmmede personer. Som regel har dommere, anklagemyndigheder, forsvarsadvokater og andre involverede i sagen kun har få sager på området årligt. Det betyder, at de har svært ved at oparbejde den erfaring og viden, der skal til for at orientere sig i forhold til de sociale foranstaltninger, som udviklingshæmmede kriminelle personer kan dømmes til. En af konsekvenserne er, at domspraksis på området forekommer noget uens, og at der af og til må laves om i dommene, efter den domfældte er anbragt. Samtidig er der massiv ventetid på mentalundersøgelser, som mistænkes for at være behæftet med fejl, og der findes ingen mentalundersøgelser målrettet mod personer med etnisk minoritetsbaggrund. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der sikres bedre viden hos samarbejdspartnere i retsprocessen, og at der oprettes samråd i alle regioner. Et samråd er et team af specialister, der kan rådgive dommeren om, hvilke sociale tilbud den enkelte domfældte udviklingshæmmede har brug for. Arbejdsgruppen anbefaler også, at ventetiden på mentalundersøgelser reduceres, og at kvaliteten af undersøgelserne højnes. 8 Et godt liv uden kriminalitet - anbefalinger til en bedre indsats for domfældte udviklingshæmmede personer Danske regioner

6 ANBEFALING 5 Forebyggelse af konflikter og vold på botilbud for domfældte udviklingshæmmede personer Selvom personer fra den nye målgruppe er bedre kognitivt fungerende, er de ofte dårligt socialt fungerende, aggressive og udadreagerende. Det skaber store udfordringer i hverdagen på de sociale botilbud, hvor de er anbragt både i forhold til andre beboere på botilbuddet og i forhold til personalets sikkerhed og arbejdsglæde. Samtidig bliver det vanskeligt at socialisere og udvikle kompetencer hos gruppen. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der sættes ind på de sociale tilbud i forhold til at forebygge vold og konflikt. Der er behov for efteruddannelse af medarbejderne, ansættelse af psykologer og psykiatere til behandling og for fysiske rammer, der modvirker voldsepisoder, så der opnås bedre sikkerhed for personalet og de andre beboere. Arbejdsgruppen anbefaler samtidig, at Socialministeriet og Justitsministeriet får ryddet op i den gråzone, som reglerne om magtanvendelse på området udgør, og at de centrale aktører følger området for løbende at vurdere, om der er behov for flere virkemidler og øget mulighed for magtanvendelse. ANBEFALING 6 Mere fokus på psykisk sygdom og misbrug blandt domfældte udviklingshæmmede personer Psykisk sygdom og psykiske lidelser optræder langt hyppigere blandt domfældte udviklingshæmmede personer end i normalbefolkningen. Begge dele er en barriere i forhold til at udføre en socialpædagogisk behandling af en domfældt person med udviklingshæmning og få den pågældende til at leve et velfungerende liv uden kriminalitet. Arbejdsgruppen mener derfor, det er af central betydning for området, at man skaber øget fokus på at behandle udviklingshæmmede med dom for misbrug og psykisk sygdom. Det kan gøres ved at styrke samarbejdet mellem psykiatrien og de sociale botilbud for målgruppen og ved at styrke den psykiatriske behandling af udviklingshæmmede (oligofrenien) generelt. Arbejdsgruppen anbefaler for eksempel, at der laves forsøg med psykiatriske screeninger af domfældte udviklingshæmmede personer på udvalgte sociale botilbud. På misbrugsområdet anbefales det, at der udvikles nye metoder til misbrugsbehandling særligt for udviklingshæmmede. Psykisk sygdom hos udviklingshæmmede med dom Det skønnes, at omkring halvdelen af alle udviklingshæmmede på sociale botilbud lider af psykisk sygdom. Andelen er formentlig større blandt de udviklingshæmmede, der har dom. En undersøgelse foretaget af Center for Oligofrenipsykiatri i Risskov blandt 60 svært udviklingshæmmede viste, at: En ud af tre lider af angst En ud af fem har depression En ud af fem har en spiseforstyrrelse En ud af seks har selvskadende adfærd En ud af ti har autisme Det er ikke unormalt, at man har mere end én diagnose. Der findes kun få psykiatere i Danmark med speciale i psykisk sygdom blandt udviklingshæmmede. Flere af dem er på vej på pension. 10 Et godt liv uden kriminalitet - anbefalinger til en bedre indsats for domfældte udviklingshæmmede personer Danske regioner

7 CASE Psykisk sygdom blandt udviklingshæmmede: Vi kan jo se, at han bliver bange Peter er udviklingshæmmet, og allerede som 8-årig fik han konstateret OCD (tvangshandlinger). I dag, hvor han er 31 år, viser sygdommen sig ved, at han konstant skal vaske hænder. Han kan ikke røre ved noget uden at være bange for at bliver syg af det. Sengetøjet skal skiftes tit, og der skal meget rengøring til omkring ham. Men han er ikke interesseret i at blive behandlet for OCD en. Den er en del af mig, og det, der kan gøres, er blevet gjort, siger han. Personalet forsøger at motivere ham til at tage imod behandling for at komme tvangshandlingerne til livs, for man kan se, at de hæmmer ham meget siger de. De er frustrerede over at se, at han er velformuleret og kan reflektere over livet, men at hans tilværelse bliver styret af psykisk sygdom. I en lang periode af sit liv har han drukket tæt. Formentlig som selvmedicinering. Nu er han på antabus og har ikke mulighed for at skaffe sig alkohol. Han har dog stadig trangen, og den er han heller ikke interesseret i at blive behandlet for. Pædagogerne synes, at de kommer til kort, når det gælder beboere med psykiatriske overbygninger. De mangler simpelthen viden og forståelse og har brug for mere bistand fra psykiatrien for at kunne klare behandlingen af personer som Peter. Casen er virkelig, men navnet er opdigtet Den nye målgruppe: Frygt og utryghed hos personale og beboere Højere IQ, men sværere at tackle. Sådan beskrives den nye målgruppe en undergruppe af de domfældte udviklingshæmmede som der bliver flere og flere af. Fagfolk vurderer, at det lige nu drejer sig om cirka procent af den samlede gruppe. En stigende andel af de kriminelle, som ligger i den nederste del af normalområdet, vurderes nemlig som udviklingshæmmede i straffesystemet, selvom de ikke er det i teknisk forstand. Det skyldes, at de har svære sociale, misbrugs- eller seksuelle problemstillinger, som nedsætter deres funktionsniveau. Derfor er også de uegnede til straf og anbringes lige som de traditionelle domfældte udviklingshæmmede på sociale botilbud, hvor de får socialpædagogisk behandling. Den nye målgruppe karakteriseres ofte ved at have dårlige sociale kompetencer, følelsesmæssige skader og mangel på selvindsigt og selverkendelse, som kan føre til en udadreagerende, truende og aggressiv opførsel. Det ses også ofte, at den nye målgruppe har et alkohol- eller stofmisbrug eller har kontakter til f.eks. rockergrupper, hvor de fungerer som stik-irend-drenge. Det giver angst og utryghed blandt de andre beboere og blandt personalet. 12 Et godt liv uden kriminalitet - anbefalinger til en bedre indsats for domfældte udviklingshæmmede personer Danske regioner

8 CASE Jeg gider ikke være her med de spassere Søren er 24 år og har en IQ i bunden af normalområdet. Gennem hele hans opvækst har det været svært at finde egnede tilbud til ham. Fra han er fire til han er seks år får han dagligt behandling, men den virker ikke. En undersøgelse i 10-årsalderen viser, at han måske har en tidligt erhvervet hjerneskade. Da han er 12, får han Ritalin (nervemedicin mod ADHD). Han går i en almindelig folkeskole, hvorfra han går ud efter 9. klasse. Senere får han problemer med alkohol og stoffer, og han udviser en voldelig adfærd. Han får derfor en dom til tilsyn med mulighed for anbringelse på et social botilbud. Kommunen bestemmer, at han skal anbringes på et botilbud fra start. Da Søren kommer til botilbuddet med sin familie, kan pædagogerne mærke, at familien er bange for ham og gør alt for at behage ham. Han udtaler sig gentagne gange aggressivt om, at han ikke gider være der. Om aftenen truer han med at stikke af og med at tæske dem, som kommer tæt på ham. I løbet af den næste tid er Søren ekstremt aggressiv over for både personale og medbeboere. Han truer dem ofte med bank og nægter kategorisk at følge personalets anvisninger. Hans sprogbrug er truende. For eksempel kalder han kvindelige pædagoger for bitches og dumme kællinger og sine medbeboere for spassere og åndssvage mongoler. Flere gange er han så truende, at flere af hans medbeboere ikke tør spise i fællesstuen eller nogle må skifte bosted et par dage, fordi de frygter ham. Hans holdning er, at han ikke hører hjemme på botilbuddet, og han giver udtryk for at kede sig. Flere gange forlader han botilbuddet, én gang til et værtshus hvor en medarbejder forsøger at overtale ham til at vende hjem. Det resulterer i, at der bliver smidt med værtshusets inventar, udøvet hærværk på en bil og udøvet vold mod tjenestemand i funktion. Politiet tilkaldes. Dagen efter praler Søren med historien. Til sidst kører forstanderen ham tilbage til hans forældre, da forstanderen ikke ser sig i stand til at tage ansvar for de øvrige beboere og personalets sikkerhed. Opholdet varer i alt i 20 dage. Bagefter anbringes han i et privat tilbud. Navnet er opdigtet, men casen er virkelig. CASE Eksempel på en vellykket indsats: Jeg vil ikke havne i dårlige situationer igen! Jesper er 38 år og udviklingshæmmet. Som 20-årig flytter han efter et ophold på en højskole for udviklingshæmmede ind i en kommunal lejlighed i Vollsmose sammen med et par ældre kammerater, og han ryger ud i et alkohol- og hashmisbrug. Jesper kan i dag ikke helt forklare, hvad der skete, men en dag, hvor han keder sig, smider han brændende papir i opgangens affaldsskakt, og han bliver hentet af politiet og indrømmer sin forbrydelse. Herefter bliver han dømt til ophold på det åbne sociale botilbud Østruplund under Region Syddanmark. Jesper er rigtig glad for tilbuddet, hvor han blomstrer op med støtte fra personalet. Jespers dom bliver revurderet et par gange, og i 1995 bliver den erstattet af en tilsynsdom, fordi der ikke har været nogen form for tilbagefald. Jesper flytter til afdelingen på Lindevej under Østruplund. Siden er hans dom blevet helt ophævet. Jesper har nu boet på Lindevej siden 1996, som er et stort parcelhus med 7 beboere, der alle har deres eget værelse og deler fælles faciliteter. Om dagen arbejder han på et kunstprojekt i Odense. Han tager selv bussen frem og tilbage til Odense, men personalet og projektlederen på kunstprojektet ringer sammen om, hvornår han tager af sted, så de undgår, at han kommer ud i situationer, han ikke kan overskue, for eksempel hvis han hænger for længe på Odense Banegaard. Der er ingen planer om, at Jesper skal flytte ud i egen bolig. Og det er helt i tråd med hans egne ønsker: Jeg skal ikke flytte nogen steder! Jeg vil ikke risikere at havne i nogen dårlige situationer igen, siger han. Flytte skal han nu alligevel, men rammerne bliver kendte nemlig fra Lindevej tilbage til Østruplund. Bostedet bliver de kommende år bygget helt om med nye lejligheder i mindre enheder. Den nuværende afdelingsstruktur brydes op, og boligerne bliver tidssvarende. Jesper ser frem til at få sin helt egen lejlighed, når den står klar om fem år. Men han er også lidt nervøs. Får vi så stadig hjælp?, spørger han sin afdelingsleder. Ja, det bliver det samme, forsikrer afdelingslederen. Kilde: Lotte Loveless i NDU-nyt (2009) 14 Et godt liv uden kriminalitet - anbefalinger til en bedre indsats for domfældte udviklingshæmmede personer Danske regioner

9 Mere information hos: Danske Regioner, regioner.dk socialområdet Netværket vedrørende Domfældte Udviklingshæmmede, ndu.dk layout: uhi, danske regioner tryk: danske regioner 1. oplag: 100 ISBN nr Elektr ISBN