Den regnskabsmæssige behandling i Offentlige-Private Partnerskaber

Transkript

1 Forfatter: Brian Maarbjerg Busk Vejleder: Kasper Thordahl Den regnskabsmæssige behandling i Offentlige-Private Partnerskaber Aarhus School of Business, Aarhus University Erhvervsøkonomisk Institut Cand.merc.aud. Kandidatafhandling 2012

2 Indholdsfortegnelse: 1. Executive summary Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Datagrundlag Beskrivelse af OPP-modellen samt fordele og ulemper ved OPP Idégrundlag og øvrige samarbejdsmodeller OPP-modellens faser Idé og afklaring Forberedelse af udbud Gennemførelse af udbuddet Konstruktion Drift og vedligehold Ophør af kontrakten Fordele og ulemper ved at anvende OPP Delkonklusion Den regnskabsmæssige behandling af OPP med hovedfokus på behandlingen af OPP-anlæg Årsregnskabslovens regler Internationale regnskabsstandarder IFRIC 12 Servicekoncessionsaftaler IAS 17 Leasing Delkonklusion Analyse af den faktiske regnskabsmæssige behandling i OPPselskaberne Delkonklusion Konklusion Litteraturliste Bilag Bilag

3 1. Executive Summary Over the last couple of decades Public Private Partnerships (PPP) has become a very popular arrangement in many European countries. In Denmark, however there are still very few PPPs. In the last couple of years there are more and more indicators that PPPs are finally beginning to gain traction in Denmark. The overall objective of this thesis is accounting issues that are particularly relevant for Public-Private Partnerships. The main objective will be addressed answering these questions: - Can a PPP project be considered as a lease agreement? - If so, is it a financial or operational leasing? - How should the PPP projects be recognized and measured in the annual report? These questions are answered by referring to the relevant rules of the Danish Financial Statements Act and International Accounting Standards like IFRIC 12 Service Concession Arrangements and IAS 17 Leasing. Finally, I analyze how specific Danish PPP companies have done their accounting treatment. Mine analysis concluded the following: PPP projects, will very often, but not always be considered as a lease agreement. Whether a lease is regarded as financial or operational is vital to accounting treatment. If a lease is controlled by the lessee it will be considered as financial leasing, otherwise it will be considered as operational leasing. If a PPP project is considered as a financial leasing agreement, the infrastructure shall not be recognized in assets. Instead the PPP company s financial claim should be recognized as a financial asset. Side 1 af 66

4 If a PPP project is considered as an operational leasing agreement the infrastructure shall be recognized as a tangible fixed asset, often as an investment property. Of the 8 Danish PPPs I have analyzed: 4 recognized their PPP-project as an operational leasing agreement, 3 recognized their PPP-project as a financial leasing agreement and 1 wasn t a leasing agreement. Side 2 af 66

5 2. Indledning Offentlige-Private Partnerskaber (OPP) er de seneste par årtier vokset frem og blevet en mere og mere populær udbudsform af store offentlige anlægsprojekter i Europa. Særligt I England har det været populært og i februar 2010 havde man allerede gennemført 580 projekter, hvor anlægsarbejderne var færdiggjort 1. På trods af den store udbredelse af Offentlige-Private Partnerskaber i andre europæiske lande er udbredelsen af OPP i Danmark stadigt yderst begrænset. Der er dog i den seneste tid flere og flere tegn på at udbredelsen af OPP-projekter vil stige kraftigt i Danmark, fx indgår OPP som en væsentlige del af løsningen på fremtidens udfordringer i den nye regerings regeringsgrundlag 2. 1 Jf. PPP in Europe side Jf. Et Danmark, der står sammen Regeringsgrundlag Oktober 2011 side 14, 29 og 30. Side 3 af 66

6 3. Problemformulering Hovedproblemstillingen for opgaven er de særlige problemstillinger ved den regnskabsmæssige behandling som er særligt relevante for Offentlige-Private Partnerskaber (OPP). Hovedproblemstillingen søges løst ved hjælp af analyse af følgende delelementer: - Kan et OPP-projekt blive betragtet som en leasingaftale? - Er der i så fald tale om finansiel eller operationel leasing? - Hvordan skal OPP-projekter indregnes og måles i årsrapporten? Hovedfokus vil være på den regnskabsmæssige behandling af OPPanlæggene, da jeg mener det er det område, hvor der kan være mest tvivl om den regnskabsmæssige behandling i et OPP. Regler fra Årsregnskabsloven samt relevante internationale standarder, med særlig vægt på IFRIC 12 og IAS 17 vil blive inddraget i analysen. Ved en gennemgang af OPP-selskaber, som har aflagt årsrapport vil jeg analysere på hvorledes OPP-selskaberne foretager den regnskabsmæssige behandling af anlæggene i praksis, samt i hvilket omfang Årsregnskabsloven og de internationale regnskabsstandarder overholdes. I det næste kapitel vil jeg for at give en grundlæggende forståelse af Offentlige- Private Partnerskaber, inden der ses nærmere på den regnskabsmæssige behandling af disse, først beskrive hvad OPP er, hvorledes det fungerer, hvilke processer, der er i OPP-modellen samt hvordan OPP adskiller sig fra øvrige offentlige-private samarbejdsformer. Endelig vil jeg analysere på hvilke fordele og ulemper der er forbundet med anvendelsen af OPP for på den måde at sikre at læseren har en grundlæggende forståelse af OPP, inden hovedproblemstillingen vil blive belyst. Side 4 af 66

7 3.1 Afgrænsning Der findes flere forskellige typer af samarbejdsformer imellem offentlige myndigheder og private virksomheder, jeg vil kun behandle den samarbejdsmodel som hedder Offentlige-Private Partnerskaber. Jeg vil dog i starten af næste kapitel komme kort ind på de øvrige samarbejdsformer der er, for på den måde bedre at kunne illustrer, hvilke kendetegn der adskiller OPP samarbejder fra de øvrige samarbejdsformer. Jeg vil i opgaven ikke komme ind på den regnskabsmæssige behandling af OPP-projekter hos den offentlige part. Jeg vil ikke komme ind på Institionelle OPP er og den regnskabsmæssige behandling af disse. 3.2 Metode Afhandlingen udarbejdes set fra revisors synsvinkel. Hovedparten af afhandlingen vil derfor omhandle de problemstillinger i forbindelse med den regnskabsmæssige behandling af Offentlige-Private Partnerskaber, som er relevante for en revisor. Afhandlingens formål er at give læsere, et overblik over og en vurdering af hvilke regnskabsmæssige problemstillinger vedrørende aktiviteten i et OPPselskab som man skal være særligt opmærksom på i Offentlige-Private Partnerskaber. Afhandlingen baseres hovedsageligt på en teoretisk tilgang, men indeholder også et empirisk element, idet der foretages en gennemgang af årsrapporter for at se hvorledes OPP-anlæg bliver behandlet i OPP-selskaber i praksis. 3.3 Datagrundlag Jeg vil indhente årsrapporter fra OPP-selskaber, som allerede har aflagt årsrapport og analysere deres regnskabspraksis mht. hvorledes de indregner Side 5 af 66

8 og måler OPP-anlæggene i deres årsrapport, samt i hvilket omfang de overholder regnskabsreglerne. Da OPP-projekter stadigt er meget nyt i Danmark er der endnu kun et meget begrænset antal OPP-selskaber, som har aflagt årsrapport. Jeg har taget udgangspunkt i listen over OPP-kontrakter og udbud på side 85 i Offentlige- Private Partnerskaber En organisationsform fuld af perspektiver og har fundet årsrapporter fra 6 af OPP-projekterne fra listen 3. Udover de OPP-projekter som er nævnt på listen har jeg fundet årsrapporter fra yderligere 2 OPP-selskaber, som jeg har taget med i analysen. 3 Flere af de listede OPP-projekter er ikke blevet gennemført. Side 6 af 66

9 4. Beskrivelse af OPP-modellen samt fordele og ulemper ved OPP. OPP blev først anvendt i England i starten af 90erne 4, hvor udbredelsen af OPP-samarbejder er stor. Danmark har været sent ude med anvendelsen af OPP. Det første danske OPP projekt var i 2005 ved byggeriet af Vildbjerg Skole 5. Årsagen til den sene udbredelse af OPP i Danmark er sandsynligvis de dårlige erfaringer med sale and lease back arrangementer. Udbredelsen af OPP-projekter er i dag betydelig i andre europæiske lande, men udbredelsen i Danmark er stadigt meget begrænset. Grundtanken bag OPP-modellen er et tæt samarbejde mellem den offentlige sektor og private leverandører, hvor anlægsinvesteringer bliver anskuet i et totaløkonomisk langsigtet perspektiv. OPP kan fx anvendes i forbindelse med større offentlige anlægs- og infrastukturprojekter som skoler, sygehuse, veje, fængsler og parkeringshuse. OPP modellen har 4 grundlæggende karakteristika 6 : - En væsentlig andel af finansieringen er privat - Design, etablering, drift og vedligeholdelse samt finansieringen konkurrenceudsættes i et samlet udbud. - Risici fordeles systematisk imellem den offentlige bestiller og OPPselskabet, således at den part, som bedst kan håndtere en given risiko har ansvaret for denne. - Kontrakten har en lang varighed, typisk år. OPP organiseres almindeligvis på en sådan måde at både entreprenør og serviceleverandøren er medejere. Ejerne opretter et særligt selskab, som udelukkende driver virksomhed med det pågældende OPP-projekt. Selskabet er altså et Special Purpose Vehicle, da det kun indeholder OPP-projektet. Selskabet som leverandørerne opretter vil i det følgende blive kaldt for OPPselskabet. Det skal bemærkes at et OPP-selskab udover indtægter fra den 4 Jf. Offentlige-Private Partnerskaber En organisationsform fuld af perspektiver, side 7 5 Jf. Offentligt-privat samarbejde og konkurrence på dagsordnene i kommunerne, side 18 6 Jf. Introdukion til Offentlige-Privatte Partnerskaber En organisationsform fuld af perspektiver, side 4 Side 7 af 66

10 offentlige myndighed for anvendelsen af anlægget godt kan have andre indtægter end fra den offentlige myndighed, da der kan være alternative anvendelsesmuligheder fx udlejning af skolelokaler til anden anvendelse aftner og weekender, eller mulighed for at opkræve brugerbetaling fx i en svømmehal. Det at både entreprenør og serviceleverandør er medejer af OPP-selskabet betyder at de har betydelige økonomiske incitamenter til at leverer de aftale ydelser i den aftale kvalitet til den aftalte tid. Organiseringen af et OPP kan illustreres således: Figur 1 Kilde: Introduktion til Offentlige-Private Partnerskaber en organisationsform fuld af perspektiver Side 5. Det skal bemærkes at der ikke altid vil være en medinvestor, ligesom der også findes OPP-selskaber, hvor serviceleverandøren ikke er medejer. Der findes kun ganske begrænset speciellovgivning vedrørende OPP, i stedet skal man følge de almindelige regler. Bekendtgørelse om anvendelse af offenltig-privat partnerskab (OPP), partnering og oplysninger svarende til nøgletal (BEK nr af 17/ ) stiller krav om at der ved byggeri omfattet af statsbyggeloven skal foretages en vurdering af om en konkret Side 8 af 66

11 byggeopgave skal gennemføres som et offentligt-privat partnerskab. Bekendtgørelse om byggerier udført i offentlig-private partnerskaber (OPP) (BEK nr. 948 af 12/ ), indeholder nogle regler om at OPP-selskabet skal oplyse nogle nærmere bestemt nøgletal til de offentlige myndigheder samt at den offentlige part (bestilleren) skal sikre at byggeriet opfylder de sædvanlige krav til statslige byggerier, samt at der skal afsættes et nærmere bestemt beløb til kunstneriske udsmykninger af bygningerne. Bekendtgørelsen indeholder også et par definitioner som er følgende: ( 2) Ved bestiller forstås den part, der bestiller et byggeri til eget brug eller til brug for andre. ( 3) Ved OPP-leverandør forstås den virksomhed eller det konsortium af virksomheder, som indgår aftaler med bestiller om et OPP-bygger. ( 4) Ved OPP-byggeri forstås et byggeri, der er opført på baggrund af en samlet aftale om design, etablering, drift og privat finansiering af en bygning i en fastsat længere årrække. Reglerne for moms og skat er ikke de samme i den offentlige og den private sektor derfor er det vigtigt at der bliver taget højde for hvem der moms- og skattemæssigt anses som ejer af aktiverne. Har OPP-selskabet mulighed for at blive frivilligt momsregistreret for udlejning til bestilleren opnår de ret til at fratrække momsen på byggeomkostninger mv. hvilket naturligvis er meget væsentligt. For at opnå skattemæssige afskrivninger på anlægsaktiverne, er det ligeledes et krav at OPP-selskabet bliver betragtet som den faktiske ejer. I tvivlstilfælde anbefales det at OPP-selskabet beder om en bindende forhåndsbesked på om de kan betragtes som ejer af aktivet. Et privat-finansieret OPP-projekt bliver for den offentlige myndighed betragtet som en lejeaftale med en efterfølgende aftale om drift. I kommunale sammenhænge bliver en lejeaftale anset som et lån, når lejeaftalen erstatter en kommunal anlægsudgift 7. For at kommuner ikke skal lånefinansiere anlægsprojekter, som kommunerne reelt ikke har råd til indenfor deres anlægsramme, må kommunerne som hovedregel ikke lånefinansiere 7 Jf. Offentligt Privat Samarbejde Redegørelse 2011, DI, Side 53 Side 9 af 66

12 anlægsprojekter. Dog kan kommunerne lånefinansiere anlægsprojekter med privat lånekapital, hvis kommunerne samtidigt deponerer et beløb svarende til anlægsprisen. Ved at deponere et beløb svarende til anlægsprisen kan man sige at kommunen beviser at man har råd til at opføre anlægget indenfor sine rammer, men blot vælger at finansiere med fremmedkapital fordi dette er det mest fordelagtige. Deponeringsreglerne, som man finder i Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv., skal altså sikre at den offentlige myndighed ikke kan anvende OPP-modellen til at finansiere anlægsprojekter, som den offentlige myndighed ellers ikke havde råd til at gennemføre. Ved udbud af et OPP-projekt skal den offentlige myndighed naturligvis overholde reglerne i EU for at sikre konkurrencen i det indre marked på ensartede og gennemsigtige vilkår. Konkurrencepræget dialog vil normalt være den mest egnede udbudsform for OPP-projekter 8. Ved konkurrencepræget dialog prækvalificeres et begrænset antal af kvalificerede potentielle tilbudsgivere for sammen med dem at drøfte udbudsgrundlaget, udkast til kontrakt og den mest fordelagtige risikofordeling. Når det endelige udbudsmateriale er færdiggjort opfordres de prækvalificerede tilbudsgivere til at give deres endelig tilbud. Ved at anvende konkurrencepræget dialog på OPP udbud sikres det både at der sker en optimal ressourceanvendelse af de offentlige midler og at det sker i en gennemsigtig procedure, som overholder reglerne om udbud. 4.1 Idégrundlag og øvrige samarbejdsmodeller Idegrundlaget bag Offentlige-Private Partnerskaber findes i begreberne partnering og partnerskaber. For at forstå baggrunden for OPP er det derfor nødvendigt at forstå disse begreber, som jeg derfor kort vil forklare. Parnering anvendes normalt om den type aftale- og samarbejdsform, der anvendes i kortere varende bygge- og anlægsprojekter, hvor ydelsen færdiggøres indenfor en kort årrække. En Partneringsaftale bygger på åbenhed, 8 Jf. Offentlig-Private Partnerskaber Tendenser i Danmark og EU, Julebog 2004 side 307 Side 10 af 66

13 samarbejde, tillid, incitamenter og fælles optimering. Partnering som aftaleform anvendes både i rent private aftaler og i aftaler imellem offentlige myndigheder og private virksomheder 9. Partnerskab anvendes kun om aftaler imellem offentlige myndigheder og private virksomheder. I stedet for udelukkende at fokuserer på omkostningsminimering og en detaljeret kravspecifikationer formulerer den offentlige part sine behov og mål. Ligesom ved partneringsaftaler er formålet med en partnerskabsaftale at partnerne skal lave fælles optimering ud fra et åbent og tillidsfuldt samarbejde styret af incitamenter. Partnerskaber er traditionelt anvendt om længerevarende drifts- og serviceopgaver. Skal der foretages bygge- og anlægsinvesteringer i forbindelse med den pågældende serviceaftale er det den offentlige myndighed, som foretager investeringen. OPP indeholder alle elementerne af såvel partnering som partnerskab, hvilket altså betyder at både bygge- og anlægsopgaver, renovering, drift og vedligholdelse er indkluderet i et OPP 10. Et OPP indeholder, som ved partnering, et kortvarende aftaleforhold om et bygge- og anlægsopgave samt et længerevarende aftaleforhold om drift og vedligeholdelse, som ved partnerskaber. I et OPP er det dog i modsætning til både partnering og partnerskaber den private part som foretager finansieringen af investeringerne som der kræves og afholder de løbende drifts- og vedligeholdelsesudgifter. For at opsummere kan man sige at et Offentlig-Privat Partnerskab er en samarbejdsform, hvor byggeri og drift af et aktiv bliver udbudt til et konsortium, som både finansierer, bygger og har ansvaret for drift, service og vedligeholdelsen i en lang periode, typisk op til 30 år. Der findes andre forskellige samarbejdsformer for offentlige myndigheder og private virksomheder udover OPP. Offentligt-privat samarbejde har da heldigvis også eksisteret i Danmark i mange år. Den tidligere regering havde en målsætning om at 25% af kommunernes opgaver i 2010 skulle 9 Jf. Offentlig-Private Partnerskaber Tendenser i Danmark og EU, Julebog 2004 side Jf. Offentlig-Private Partnerskaber Tendenser i Danmark og EU, Julebog 2004 side 304 Side 11 af 66

14 konkurrenceudsættes 11. Udover OPP er der følgende offentlig-private samarbejdsformer: De almindelige fag-/hovedentrepriser og udliciteringer af drifts- eller vedligeholdelsesopgaver til private virksomheder af offentlige opgaver er den mest udbredte form for konkurrenceudsættelse og dermed offentligt-privat samarbejde. Totalentreprise er en samarbejdsform, hvor det samlede anlægsaktiv konkurrenceudsættes. Der tages udgangspunkt i en kravspecifikation fra den offentlige part og den private part sørger så for både design- og bygning af det pågældende anlæg. Partnering, som jeg tidligere har været inde på, er ligesom totalentreprise en samarbejdsform som kan anvendes ved konkurrenceudsættelse af samlede bygge og anlægsopgaver. Ved partnering bliver alle parter inddraget tidligt i beslutningsprocessen og ved dialog imellem partnerne bliver man enige om fælles økonomiske og projektmæssige målsætninger som skal være styrende for projektet. For at lave et vellykket partneringsudbud er det vigtigt at den offentlig part ikke har meget specifikke eller ufravillige krav til et byggeri, da der i så fald ikke vil være tale om nogen åben og fordomsfri dialog og dermed ikke noget godt partnerskab. Partnerskaber, som jeg også tidligere har været inde på, er på sin vis en variant af Offentlige-Private Partnerskaber, men med den væsentlige forskel at der ikke er nogen anlægsopgave, men alene tale om drift og vedligeholdelse af et eksisterende aktiv samt serviceopgaver og dermed heller ikke noget finansieringsbehov. Samlet udbud, som også er kendt som OPP-light, er en samarbejdsform hvor etableringen og driften af et byggeri integreres for at fremme en totaløkonomisk tankegang. I modsætning til et OPP-projekt indeholder et samlet udbud ikke nogen privat finansiering og den offentlige part vil være ejer af aktivet hele tiden. Den offentlige part låner typisk til en lavere rente end den private, derfor kan det være en fordel at det er den offentlig part, som står for finansieringen. 11 Jf. Konkurrenceudsættelse på dagsordenen, side 8. Side 12 af 66

15 Specielt i projekter der er mindre end de 100. mio. kr. som man ofte anbefaler for et OPP-projekt kan det være en fordel i stedet at anvende samlet udbud. Offentlig-Private Selskaber er en samarbejdsform, hvor offentlige myndigheder, efter særlige regler i kommunefuldmagten eller lov nr. 548 af den 8. juni 2006, har mulighed for at danne et selskab sammen med en privat virksomhed. Det fælles selskab fungerer som et almindeligt privat selskab og har en bestyrelse, som vælges af generalforsamlingen. Det fælles offentlig-private selskab skal have minimum 25% privat indskud i selskabet og den offentlige part må ikke have fuld bestemmelse i selskabet. Reglerne giver den offentlige part mulighed for at deltage i et selskab, som driver sin virksomhed med det formål at sælge produkter og/eller tjenesteydelser som bygger på, eller er videreudviklet udfra kommunal viden, der er oparbejdet i kommunen (eller regionen). Herudover må det fælles selskab ikke drive anden virksomhed. Årsagen til at det fælles selskab ikke må drive anden erhvervsmæssig virksomhed er at dette ofte vil være konkurrenceforvridende. De ovennævnte samarbejdsformer, og de forskellige faser som de hver især involverer offentligt-privat samarbejde i, kan sammenfattes i nedenstående figur: Figur 2 Projektering Udførelse Vedligehold Drift Finansiering Fagentreprise Udlicitering Udlicitering Totalentreprise Partnering Partnerskab Samlet udbud (OPP-light) Offentlig-Privat Selskab (L548) Offentligt-Privat Partnerskab (OPP) Kilde: Offentligt-Privat Partnerskab En organisationsform fuld af perspektiver, Side 11 / Egen tilvirkning. Side 13 af 66

16 4.2 OPP-modellens faser Et OPP-projekt er langt mere kompleks end et traditionelt udbud er. Derfor kræver det en grundig planlægning i alle OPP-modellens faser for at sikre et vellykket OPP-projekt. OPP-modelles faser er følgende: Figur 3 Kilde: Offentlige-Private Partnerskaber en organiseringsform fuld af perspektiver, Side Idé og afklaring. Et OPP-projekt starter med at bestilleren har en idé eller et problem. I den første fase er det vigtigt at få konkretiseret idéen og få klargjort hvilke behov der søges opfyldt. Hvilke af opgaverne ønsker bestilleren selv at løse? Er der fx tale om et skolebyggeri vil kommunen, nok gerne fortsat selv stå for undervisningen. Herefter bør bestilleren foretage en hurtig markedssondring for at høre om der er interesse i projektet samt om markedet vurderer fx det kommercielle indhold i projektet på samme måde som den offentlige part. Endelig er det vigtigt at man allerede på dette tidlige tidspunkt foretager en foreløbig vurdering af om projektet er fordelagtigt. Kan man allerede tidligt i processen konstatere at projektet ikke er fordelagtigt er der ingen grund til at spilde tid og penge på den omfattende planlægning af et projekt der i sidste ende alligevel ikke bliver til noget Forberedelse af udbud. Bestilleren skal i samarbejde med sine rådgivere lave en grundig forberedelse før det endelige udbud. De skal bl.a. fokusere på at kvalificere projektet ved at fastlægge de finansielle rammer, foretage en risikoanalyse, foretage en Side 14 af 66

17 markedstest, afklare evt. lovgivningsmæssige problemstillinger, opstille funktionskrav, opstille betalingsmekanismer og endelig udarbejde en model til vurdering af tilbuddene. Ved fastlæggelsen af de finansielle rammer for projektet foretages der en kvalificering af økonomien i projektet, hvor der tages højde for alle de omkostninger som er forbundet med projektet både planlægningsomkostninger, projekteringsomkostninger, anlægsomkostninger, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, finansieringsomkostninger, administrationsomkostninger og overdragelsesomkostninger. I risikoanalysen skal projektets risici identificeres og der skal foretages en analyse af om den offentlige eller den private part bedst kan afdække risikoen. Som hovedregel bør hver part afdække de risici som de har ansvaret for. Fx vil det være uhensigtsmæssigt hvis en privat part bar risikoen for betydningen af faldende skoleårgange i forbindelse med et OPP-projekt om et skolebyggeri, hvorimod det kun er rimeligt at den private part har ansvar for omkostninger, som opstår i forbindelse med konstruktionsfejl i skolens bygninger. Ved markedstest, forstås at OPP-projektet præsenteres for potentielle tilbudsgivere for at høre om de kunne være interesseret i projektet, samt hvilke tilpasninger, som evt. ville være relevante for at forbedre projektet set fra deres synspunkt. Afklaring af lovgivningsmæssige problemstillinger vil ofte være overvejelser om hvorledes man bedst muligt udfører projektet moms og skattemæssigt. Moms og skat følger forskellige regler i den offentlige og i den private sektor, så det er meget vigtigt at få klarlagt hvilken part som skattemæssigt står som ejer af anlægsaktiverne og dermed har ret til eventuelt momsfradrag og skattemæssige afskrivninger. Disse skattemæssige problemstillinger kan ofte få betydning for hvordan projektet skal udformes fx kunne et planlagt OPP-udbud af en motorvej ikke accepteres som et skattemæssigt aktiv hos OPP-selskabet af skattemyndighederne 12, hvorfor man i stedet arbejdede videre med at også staten formelt ejede den offentlige vej. 12 Jf. Danmarks første OPP-vej, Side 2 Side 15 af 66

18 Opstillingen af funktionskrav er et af nøgleområderne i forbindelse med et vellykket OPP-projekt. Funktionskravene skal være klare og forståelige og udspecificeres nøje. Funktionskravene er de mål som leverandørerne vil blive målt på at overholde og det er derfor vitalt at en opfyldelse af funktionskravene også vil betyde at bestillerens ønsker og behov er opfyldt. Ved opstillingen af funktionskrav er det vigtigt at man fokusere på det ønskede resultat og ikke på hvordan resultatet skal opfyldes, da man så giver OPP-selskabet mulighed for selv at opfylde kravene på deres egen måde og giver gode muligheder for innovative løsninger, som den offentlige part, måske slet ikke havde tænkt på. På baggrund af de opstillede funktionskrav opstiller den offentlige part en betalingsmekanisme, som skal sikre at leverandøren lever op til funktionskravene. Mekanismerne virker således at manglende overholdelse af et givet funktionskrav koster et nedslag i den løbende betaling fra den offentlige part eller alternativt en gulerod i form af en bonus til OPP-selskabet, hvis samtlige funktionskrav overholdes. Betalingsmekanismerne sikrer at OPPselskabet har et godt incitament til at arbejde tæt sammen med den offentlige part og levere den ønskede ydelse til den rette tid således at funktionskravene overholdes. Den offentlige part udarbejder en model, der opstiller de tildelingskriterier som de forskellige tilbud der modtages skal vurderes efter, således man kan vurdere hvilket tilbud, som er bedst og således at de private konsortier som byder på opgaven ved hvilke parametre deres tilbud vurderes efter Gennemførelse af udbuddet Selve udbudsfasen foretages typisk som en konkurrencepræget dialog. Før dialogen afholdes prækvalificeres et antal tilbudsgivende konsortier, som vurderes at have de fornødne kvalifikationer til at løse opgaven samt den krævede finansiering. Det er vigtigt at der er en tæt dialog imellem den offentlige og den private part, således at de får et tilstrækkeligt indblik i hinandens ønsker og kan afklare evt. problemstillinger inden det endelige tilbud afgives. Side 16 af 66

19 Bestiller udarbejder en OPP-kontrakt som indeholder alle bestemmelser om bygningerne, løbende serviceydelser, funktionskrav, betalingsmekanismer og en overdragelsesmodel mv. Overdragelsesmodellen fastlægger hvad der sker efter kontraktens udløb. Den kan også indeholde bestemmelser om evt. muligheder for at komme ud af kontrakten inden kontraktens udløb. Typisk vil kontrakten indeholde en pligt eller en ret til at aktivet overdrages ved kontraktens udløb, til et nærmere bestemt beløb. Bestemmelserne for hvorledes overdragelsen skal finde sted kan have betydning både skattemæssigt og regnskabsmæssigt mht. hvem der anses som ejer af aktivet Konstruktion Efter OPP-projektet er tildelt det af konsortierne, som kom med det bedste tilbud, vurderet efter de opstillede tildelingskriterier, begynder OPP-selskabet på selve konstruktionen af de bygninger og anlæg som indgår i OPP-projektet. Når aktivet er klar til brug bør den offentlige myndighed og OPP-selskabet i fællesskab lave en grundig gennemgang af aktivet for at sikre at de begge er enige om at aktivet opfylder de opstillede funktionskrav Drift og vedligehold Aktivet er nu i drift og bestilleren følger løbende op på om funktionskravene bliver overholdt. Opfølgning på kontrakten og forhandling af eventuelle ændringer. OPP-selskabet har mulighed for at foretage refinansiering af gælden, da risikoen ved et OPP-projekt er størst i anlægsfasen og det dermed vil være muligt at få en billigere finansiering efter aktivet først er taget i brug. Ved en del OPP-projekter deles eventuelle refinansieringsgevinster, efter en tidligere aftalt fordeling, imellem OPP-selskabet og de offentlige myndigheder. Side 17 af 66

20 4.2.6 Ophør af kontrakten I forbindelse med indgåelse af kontrakten er det vigtigt at alle vilkår omkring ophør af kontrakten og overdragelse af aktiverne allerede er aftalt. Ved overdragelsen i forbindelse med ophør af kontrakten skal det vurderes i hvilken stand aktiverne er i, hvorefter OPP-selskabet har mulighed for at udbedre evt. mangler eller alternativt får et nedslag i den aftalte overdragelsespris. 4.3 Analyse af fordele og ulemper ved at anvende OPP Erfaringerne med anvendelsen af OPP-modellen har vist at man opnår en række fordele ved at anvende OPP, men også at der er en række ulemper eller barrierer, som kan betyde at anvendelse af OPP-modellen ikke er den rigtige løsning. Nogle af de væsentligste fordele ved at anvende OPP er: - Bedre totaløkonomi - Innovative løsninger - Bestillers behov indfries - Incitament til bedre vedligeholdelsesniveau/kvalitet - Incitament til rettidig levering - Budgetsikkerhed for den offentlige part - Fokusering på kerneydelserne og optimal risikodeling Den bedre totaløkonomi (value for money) sikres ved at der foretages en helhedsvurdering af hvordan den offentlige opgave løses optimalt. I modsætning til de traditionelle organisationsformer har man ved OPP fokus på hele processen lige fra idéfasen til udløb af kontrakten op til 30 år senere. Den lange tidshorisont betyder at man har fokus på den totale økonomi i hele projektet og derfor undgår kassetænkning, hvor der kun fokuseres på et enkelt trin i processen, fx at levere de billigst mulige bygninger som overholder Side 18 af 66

21 kravspecifikationen, selvom det vil kræve større vedligeholdelsesomkostninger efterfølgende. Ved at fokusere på output i form af de behov der ønskes opfyldt ved opstillingen af funktionskrav i stedet for på hvordan projektet skal laves (input) sikres det at den private aktør har gode muligheder for innovative løsninger. Traditionelt har det private erhvervsliv været bedre til at finde på innovative løsninger end de offentlige myndigheder, så alene det at så meget af anlægsprojekterne som muligt ligges over på private hænder er en styrkelse af mulighederne for innovative løsninger. Den tætte dialog imellem de offentlige myndigheder og de private virksomheder igennem den konkurrenceprægede dialog, eller endnu tidligere i processen, sikrer at bestillers behov indfries. OPP sammenbringer det offentlige og det private markeds kompetencer med henblik på en samlet løsning og den vidensdeling som sker imellem partnerne giver som ovenfor nævnt både gode vilkår for innovative løsninger og høj sikkerhed for at bestillers behov bliver opfyldt. I det offentlige er der en tendens til at lade dyre anlægsinvesteringer forfalde selvom det ikke kan betale sig fx er der ikke mange stemmer i løbende at vedligeholde kloaker. OPP forhindrer denne form for kortsigtede tankegang. OPP giver OPP-selskabet et incitament til at levere anlæg af en højere kvalitet end traditionelle organisationsformer, fordi OPP-selskabet efterfølgende kan spare de penge på efterfølgende lavere vedligeholdelsesomkostninger, som byggeri af en høj kvalitet typisk vil betyde. De første danske erfaringer tyder på at OPP-selskaberne vælger materialer og løsninger, som gør at byggerierne er 10-20% dyrere end ved traditionelt byggeri, fordi de forventer at kunne spare mindst 30% på den efterfølgende drift og vedligeholdelse ved at have bygget i god kvalitet 13. I de fleste OPP-projekter vil det indgå i de fastsatte betalingsmekanismer at OPP-selskabet først modtage betalinger fra de offentlige myndigheder efter at anlæggene er klar til ibrugtagning, dette sikrer at OPP-selskabet har et meget 13 Jf. Offentlig-Private Partnerskaber En organisationsform fuld af perspektiver, side 69. Side 19 af 66

22 væsentligt incitament til rettidigt levering af byggerierne. Ofte vil en kontrakt endda indholde incitamenter til levering tidligere end det planlagte og erfaringerne med dette er meget gode, fx blev et dansk OPP-projekt om bygning af en motorvej leveret over 1 år før det planlagte 14. OPP giver en meget stor grad af budgetsikkerhed for den offentlige part. Bliver bygningsanlæggene dyrere end forventet er det OPP-selskabets problem. Det offentlige har ret dårlige erfaringer mht. at levere anlægsinvesteringer til det budgetterede, tænk blot på DRs koncerthus, så budgetsikkerheden er en af de vægtigste argumenter for hvorfor det offentlige skal benytte sig af OPPprojekter. Ved et vellykket OPP-projekt sikrer den optimale risikofordeling at hver part har fokusering på sine kerneydelser og at risikoen håndteres af den part, som bedst kan afdække den. Nogle af de væsentligste ulemper/barrierer ved anvendelse af OPP-modellen er: - Større transaktionsomkostninger end ved traditionelt udbud. - Mindre offentlig kontrol over projektet - Kompetencetab for den offentlige part - Lang tidshorisont kan betyde at løsningen bliver forældet - Privat finansiering er typisk dyrere end offentlig finansiering - Skat og moms - Deponeringsregler Den komplicerede udbudsproces gør at transaktionsomkostningerne i et OPPprojekt er væsentlig større end ved traditionelle udbud. Ved transaktionsomkostninger menes alle de omkostninger som går til planlægningen af projektet fra idéfasen og indtil der foreligger en godkendt kontrakt med OPP-selskabet. Ved sammenligning med 14 Jf. Side 20 af 66

23 transaktionsomkostningerne ved de traditionelle udbudsformer er det dog vigtigt at tage højde for at der ved disse ofte vil være nye omkostninger til nye udbud af drifts- og vedligeholdelsesopgaver fx hvert 5 år. Derfor skal man ved sammenligningen tage højde for transaktionsomkostninger i hele perioden og ikke blot i anlægsfasen. De høje transaktionsomkostninger er medvirkende til at det ved mindre anlægsopgaver næppe er formålstjenesteligt at udbyde det som et OPP-projekt. Derfor anbefales det normalt at projekter, hvor den samlede værdi (incl. efterfølgende drifts- og vedligeholdelsesopgaver) er på under 100 mio. kr. kun sjældent vil være egnet som OPP 15. Efterhånden som erfaringerne med OPP-projekter i Danmark bliver større vil transaktionsomkostningerne, dog efterhånden også blive væsentlig mindre, og derfor vil der, ved OPPprojekttyper (fx skoler) som allerede er gennemprøvede, sandsynligvis, med fordel kunne anvendes OPP, selvom værdien af projektet er væsentlig mindre end 100 mio. kr. OPP-projekter kræver at den offentlige part er villig til at lade den private part træffe en lang række af beslutningerne om projektet, som normalt vil den offentlige parts opgave. Dermed vil den offentlige part have væsentligt mindre kontrol over projektet. Fra den offentlige myndigheds side kan der ofte være bekymring for at miste de kompetencer man er i besiddelse af ved at udlicitere til private virksomheder. Udliciteringer kan betyde at man i den offentlige myndighed skal fyre kompetente medarbejdere fordi der ikke længere er brug for dem til at varetage de opgaver, som det nu er OPP-selskabet som varetager. Derfor kan det være en politisk upopulær beslutning at vælge OPP-projekter. Et velfungerende OPPprojekt kræver en tæt og tillidsfuld dialog imellem de offentlige myndigheder og OPP-selskabet og det er derfor nødvendigt at der også er opbakning til projektet hos medarbejderne i det offentlige. Sagt med andre ord er det vigtigt at der er en høj grad af parathed over for OPP-projekter hos de offentlige myndigheder. Mange af de kompetencer som man vil overlade til OPPselskabet i forbindelse med projektering, anlæg og vedligeholdelse er kompetencer som det offentlige i forvejen køber hos eksterne leverandører, 15 Ifølge Erhvervs- & Byggestyrelsen jf. Offentlige-Private Partnerskaber En organisationsform fuld af perspektiver, Side 69. Side 21 af 66

24 som fx tekniske rådgivere. Derfor er den risikoen for betydelige kompetencetab hos det offentlige begrænset. Den lange tidshorisont på OPP-projekter kan betyde at den løsning man har valgt på projektet, når at blive forældet. Det kan være svært at forudse behovet år ud i fremtiden og har man vurderet forkert kan det være svært at genforhandle en OPP-kontrakt, fordi OPP-selskabet selvfølgelig ikke vil acceptere en aftale som stiller selskabet dårligere end den indgåede aftale. Den lange tidshorisont for OPP-projekter gør at OPP-modellen ikke er velegnede til projekter, som er vanskeligt gennemskuelige eller anlægsinvesteringer som har en kort levetid. Fx er OPP-modellen ikke velegnet til IT-projekter. Prisen på privat finansiering er typisk dyrere end prisen på offentlig finansiering, derfor kan projektet i teorien blive dyrere af at man vælger privat finansiering af projektet i stedet for en offentlig løsning. Den højere rente kan også betragtes som en risikoafdækning i og med at den offentlige part løber en mindre risiko for budgetoverskridelser ved anvendelse af OPP. Når der er tale om større projekter vil de økonomiske fordele af den totaløkonomiske tankegang opveje merudgifterne til både de højere transaktionsomkostninger og den dyrere private finansiering. Den større pris på privat finansiering er altså igen et argument for at kun store projekter bør konkurrence udsættes som OPP. For projekter der er lidt mindre kan OPP-light (samlet udbud) i stedet anvendes. Usikkerhed om de skatte- og momsmæssige forhold i forbindelse med OPPprojekter har været en væsentlig barriere for udbredelsen af OPP i Danmark især i starten. Problematikken drejer sig hovedsageligt om hvem der anses som den reelle ejer af det aktiv som OPP-projektet vedrører. Den som har den skatte- og momsmæssige ejendomsret til projektet har retten til momsfradrag og afskrivninger, hvilket naturligvis er særdeles vigtigt. For at få klarhed over de skatte- og momsmæssige forhold kan man bede om at få et bindende svar fra Skat. Det bindende svar er dog kun gældende i 5 år så teoretisk set eksisterer der en usikkerhed for resten af projektets periode selvom bindende svar er indhentet. Efterhånden er der en del afgørelser fra skatterådet 16 vedrørende 16 Fx SKM SR og SKM SR Side 22 af 66

25 ejerforhold i OPP-projekter så der er ved at være en vis praksis på området, hvilket betyder at usikkerheden efterhånden er mindre end den har været. Deponeringsreglerne er ligeledes en væsentlig barriere. Deponeringsbeløbet opgøres som opførelsesomkostningerne incl. moms. Når en kommune selv står for at opføre et anlæg vil momsen blive afløftet i momsrefusionsordningen, således at kommunen kun vil blive belastet med opførelsesomkostningerne excl. Moms. For at begrænse den barriere for OPP anvendelsen, som deponeringsreglerne er, har man etableret en låne- og deponeringsfritagelsespulje på 100 mio. kr. for kommunernes økonomi og 300 mio. kr. for regionernes økonomi for 2012, hvor myndighederne kan ansøge om at blive fritaget for en del af deponeringerne i forbindelse med OPP-projekter 17. De forskellige fordele og ulemper for det enkelte OPP-projekter må vejes op mod hinanden for at vurdere om det konkrete projekt er egnet til et OPP-udbud, eller en af de øvrige udbudsformer evt. er mere fordelagtig. 4.4 Delkonklusion Offentlige-Private Partnerskaber (OPP) er en metode til at konkurrenceudsætte offentlige anlægsopgaver, som kræver langsigtede investeringer. I modsætning til de øvrige Offentlige-Private samarbejdsformer, indeholder OPP privat involvering i alle byggeriets faser lige fra konceptudvikling, finansiering, design, udførelse samt til drift og vedligeholdelse. Den grundlæggende idé ved et OPP er at en offentlig myndighed indgår i et partnerskab med en privat virksomhed om et samlet projekt som indeholder alle elementerne i de forskellige faser. Opgaven vil typisk være større anlægsopgaver som skoler, kontorbygninger, veje, broer, sundhedscentre, idrætsanlæg eller kulturfaciliteter. I et OPP fordeles risici og ansvar imellem partnerne. Den offentlige part står for at udbygge kravspecifikationen, eller med andre ord, de behov som aktivet skal kunne dække. Den private part (OPPselskabet) står for bygge- og driftsherrerollen og ejer det pågældende aktiv, som stilles til rådighed for den offentlige part mod betaling af en ydelse som 17 Jf. Standardmodel for offentlig-private Partnerskaber (OPP), side 23 Side 23 af 66

26 løber over hele kontraktperioden. Efter kontraktperioden vil en OPP-kontrakt typisk indeholde bestemmelser om at den offentlige part overtager aktivet, efter nærmere bestemte vilkår. Den optimale risikodeling er et af kernepunkterne i et optimalt OPP-projekt. Det er vigtigt at den part, der har de bedste kompetencer på det pågældende område også er den som har risikoen og ansvaret på dette område. For at sikre at OPP-selskabet leverer det ønskede aktiv til den ønskede tid og yder den aftalte service er der i OPP-kontrakten opstillet en række betalingsmekanisme, som udløser betaling til den offentlige part, såfremt OPP-selskabet ikke overholder de opstillede betingelser. Sagt med andre ord så vil et OPP-selskab, som ikke er i stand til at håndtere den tildelte risiko få en reduktion i sine betalinger fra den offentlige part. Dermed har OPP-selskabet et godt incitament til at arbejde tæt sammen med den offentlige part og levere den ønskede ydelse til den rette tid. Der er en række væsentligste fordele ved at anvende OPP: Der fokuseres på den langsigtede totaløkonomi i projektet, der gives gode vilkår for innovative løsninger, der er fokus på at bestillerens behov skal opfyldes og OPP giver den offentlige part en høj grad af budgetsikkerhed. Ulemperne er bl.a. de store transaktionsomkostninger som følger af den lange og tidskrævende proces det er at gennemføre et OPP-projekt samt større finansieringsudgifter i og med at privat finansiering typiske er dyrere end offentlig finansiering. Er der tale om store anlægsprojekter, med en samlet værdi i projektperioden på over 100 mio. kr. og er projekterne relativt gennemskuelige så vil fordelene ofte opveje ulemperne. Den endelig vurdering af om OPP bør anvendes kræver dog en grundig gennemgang af det konkrete projekt. Side 24 af 66

27 5. Den regnskabsmæssige behandling af OPP med hovedfokus på behandlingen af OPP-anlæg. Jeg vil i dette kapitel se nærmere på de problemstillinger i forbindelse med den regnskabsmæssige behandling, som er særligt relevante for OPP-selskaber. Offentlige-Private Partnerskaber En Organisationsform fuld af perspektiver beskriver på side 32 følgende punkter som værende væsentlige regnskabsmæssige problemstillinger: - Udgør OPP-aftalen en leasingaftale og er leasingaftalen i så fald operationel eller finansiel? - Aktivets afskrivningsperiode og scrapværdi (ved operationel leasing) - Negativ egenkapital. Man ser ofte OPP-selskaber med negativ egenkapital pga. en høj gearing (gældsandel) og en lille aktiekapital. Har OPP-selskabet negativt resultat i de første regnskabsår, hvilket er ret almindeligt pga. at bestilleren først betaler, når aktivet er klar til brug, vil det ofte resultere i en negativ egenkapital 18. Når mere end halvdelen af et selskabs aktiekapital er tabt, skal bestyrelsen inden for en periode på 6 måneder efter konstateringen af kapitaltabet, på en generalforsamling redegøre for selskabets økonomiske situation og redegøre for hvorledes kapitalen kan reetableres eller hvis nødvendigt selskabets opløsning 19. Typisk vil aktionærerne stille ansvarlig lånekapital til rådighed for selskabet, såfremt egenkapitalen bliver negativ. Jeg mener derfor ikke at området volder de store problemer regnskabsmæssigt, men selvfølgelig skal OPP-selskabet måske tage højde for at det kan være nødvendigt at stille ansvarlig lånekapital til rådighed i en periode. Såfremt en OPP-aftale udgør en leasingaftalen og denne bliver betragtet som operationel skal aktivets afskrivningsperiode og scrapværdi fastlægges. Almindeligvis vil en OPP-kontrakt indeholde bestemmelser om at aktivet skal overdrages til en forudbestemt pris. Det at fastlægge aktivets 18 Bemærk dog at langt størstedelen af et OPP-selskabs udgifter de første par år typisk vil være forbundet med selve bygningen af aktivet, og derfor naturligvis ikke belaster resultatopgørelsen. 19 Jf. Selskabslovens 119 Side 25 af 66

28 afskrivningsperiode og scrapværdi vil derfor almindeligvis ikke volde nogen problemer. Er der ikke aftalt en forudbestemt pris må man basere det på et skøn. Jeg vil derfor især fokusere på den regnskabsmæssige behandling af anlæggene i OPP-selskaber, herunder om OPP-aftalen kan betragtes som en leasingaftale eller ej. Jeg vil også løbende komme ind på den regnskabsmæssige behandling af yderligere regnskabsposter, men mit hovedfokus vil være på anlægsaktiverne. 5.1 Årsregnskabslovens regler Årsregnskabsloven indeholder ingen særlige regler om den regnskabsmæssige behandling af OPP-selskaber. I stedet skal de overholde de almindelige regler i årsregnskabsloven. Årsregnskabsloven opdeler virksomhederne i 4 regnskabsklasser i 7 20 : A. Typisk personligt ejede virksomheder B. Små selskaber C. Mellemstore og store selskaber D. Børsnoterede selskaber Små virksomheder defineres som virksomheder der i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser 21 : a) En balancesum på 36 mio. kr., b) en nettoomsætning på 72 mio. kr. og c) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50. Der findes forskellige regler for C virksomheder, alt efter om de bliver betragtet som mellemstore eller store, hvorfor ÅRL 7 stk. 2 også definere disse: 20 Forenklet opdeling, der henvises til ÅRL 7 for detaljeret opdeling. 21 Jf. ÅRL 7 stk. 2 Side 26 af 66

29 Mellemstore virksomheder defineres som virksomheder, der ikke er små virksomheder, og som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser: a) En balancesum på 143 mio. kr., b) en nettoomsætning på 286 mio. kr. og c) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250. Store virksomheder defineres som virksomheder, der ikke er små eller mellemstore virksomheder. Årsregnskabslovens bestemmelser er opdelt i afsnit, således at jo større end regnskabsklasse en virksomhed er i jo flere krav skal man som hovedregel opfylde. A virksomheder skal opfylde kravene i afsnit 1 og 2. B virksomheder skal opfylde kravene i afsnit 1,2 og 3 C virksomheder skal opfylde kravene i afsnit 1,2,3 og 4 D virksomheder skal opfylde kravene i afsnit 1,2,3,4 og 5 Når der er modstridende krav i de forskellige afsnit, skal virksomheden anvende reglerne i deres eget afsnit, altså afsnit 3 for B-virksomheder, 4 for C- virksomheder og 5 for D-virksomheder. Afsnit 6 indeholder bestemmelser om aflæggelse af koncernregnskab Afsnit 7 omhandler D virksomheders aflæggelse af delårsrapporter Afsnit 8 handler om at B,C og D virksomheder skal lade deres årsrapporter revidere. Afsnit 9 handler om regnskabsreguleringen i Danmark. Det fremgår af ÅRL 137 stk. 2. at børsnoterede selskaber skal følge de internationale regnskabsstandarder. For ikke-børsnoterede selskaber er det frivilligt om man følger de internationale regnskabsstandarder. Vælger man at følge de internationale regnskabsstandarder skal man følge alle de godkendte Side 27 af 66

30 standarder 22, så man kan altså ikke selv vælge og vrage mht. hvilke regnskabsstandarder man ønsker at følge. Afviger de gældende internationale regnskabsstandarder fra reglerne i Årsregnskabsloven, skal virksomhederne anvende reglerne fra de internationale standarder 23. De virksomheder som følger de internationale standard skal anvende dem i både deres årsregnskab og i deres koncernregnskab 24. Selvom det som udgangspunkt kun er børsnoterede virksomheder, som skal følge de internationale regnskabsstandarder, så er der mange andre virksomheder der alligevel vælger at anvende de internationale dels fordi de er medvirkende til at sikre det retvisende billede og betragtes som god regnskabspraksis og dels fordi det gør virksomhederne mere gennemskuelige og sammenlignelige internationalt, hvilket kan være en fordel hvis man ønsker internationale investorer eller samarbejdspartnere. Afsnit 10 handler om offentliggørelse af årsrapporter. B, C og D virksomheder skal indsende deres årsrapporter til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (jf. ÅRL 138) Afsnit 11 handler om bøder, klageadgang, straf og ikrafttræden af årsregnskabsloven. Bilag 1 til årsregnskabsloven indeholder en række definitioner, heraf flere som er særdeles vigtige for den regnskabsmæssige behandling af Offentlige Private Partnerskaber. Aktiver defineres som 25 : Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden. 22 Jf. ÅRL 137 Stk Jf. ÅRL 137 Stk Jf. IFRS-Bekendtgørelsen Side 3 25 Jf. ÅRL Bilag 1 C1. Side 28 af 66

31 ÅRL 33 fastlægger endvidere at et aktiv skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Der er ingen tvivl om at et OPP-selskab forventer at få fremtidige økonomiske fordele fra deres OPP-anlæg, men det er diskutabelt hvorvidt et OPP-selskab reelt også kontrollerer det. Det vil komme an på en konkret vurdering af aktivet, hvor man ser på i hvilket omfang OPP-kontrakten giver OPP-selskabet muligheder for selv at råde over aktivet og hvilke vilkår der er aftalt for aktivet i forbindelse med overdragelsesmodellen. Mange OPP-projekter bliver udformet således at bestilleren betaler en forudbestemt ydelse til OPP-selskabet i en i kontrakten bestemt løbetid, hvorefter aktivet overdrages til en forudbestemt pris. En sådan udformning vil ofte betyde at en sådan kontrakt regnskabsmæssigt skal behandles ligesom en almindelig leasingaftale. Dette skyldes af brugsretten til aktivet reelt bliver overdraget til bestilleren allerede ved ibrugtagningen, selvom OPP-selskabet beholder ejendomsretten indtil overdragelsen. Bliver OPP-projektet betragtet som en leasingaftale, skal der fastlægges om der er tale om finansiel eller operationel leasing. Bliver leasingaftalen betragtet som finansiel skal OPP-selskabet ikke indregne aktivet i balancen, men derimod et tilgodehavende hos bestiller. En finansiel leasingaftale vil ligeledes betyde OPP-selskabet ikke må indregne den løbende ydelse i resultatopgørelsen, men derimod alene en løbende renteindtægt på tilgodehavendet. Den resterende del af den løbende ydelse som bestilleren betaler, vil blive betragtet som afdrag på tilgodehavendet. Bliver leasingaftale betragtet som operationel, vil dette samtidigt betyde at man vurderer at aktivet overholder aktivdefinitionen og at OPP-selskabet skal indregne OPP-anlægget i balancen. Leasingindtægten, vil i så fald skulle indtægtsføres løbende direkte i resultatopgørelsen. ÅRL 33 stk. 1, 2. pkt fastlægger at virksomheder i regnskabsklasse B selv bestemmer om de vil indregne aktiver, som ikke er ejet af virksomheden, selvom virksomheden selv har alle væsentlige risici og fordele forbundet med Side 29 af 66