KVALITET I ALKOHOLBEHANDLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KVALITET I ALKOHOLBEHANDLING"

Transkript

1 KVALITET I ALKOHOLBEHANDLING - et rådgivningsmateriale 2008

2 Kvalitet i alkoholbehandling - et rådgivningsmateriale Manuskript: Ulrik Becker, Helene Bygholm, Kit Broholm, Anette Søegaard Nielsen, Per Nielsen Journalistisk gennemskrivning: Andreas Christensen, Line-by-Line Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Kategori: Rådgivning Emneord: Kvalitet; Alkohol; Misbrug; Afhængighed; Alkoholbehandling Sprog: Dansk Version: 1.0 Versionsdato: 30. september 2008 Format: pdf Elektronisk ISBN: Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, september 2008 Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse Rådgivningsmaterialet er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen med deltagelse af: Centerleder Anette Søgaard Nielsen, Alkoholbehandlingscentret, Odense Kommune Centerleder, cand. psyk. Helene Bygholm Risager, Aarhus alkoholrådgivning, Aarhus kommune Ledende overlæge, dr. med. Ulrik Becker, Alkoholenheden Hvidovre Hospital Forskningsleder, psykolog Per Nielsen, Ringgården Specialkonsulent Kit Broholm Sundhedsstyrelsen KL og Indenrigs- og sundhedsministeriet har også deltaget i arbejdsgruppen

3 Forord Sundhedsstyrelsen udgav i 2006 Alkoholbehandling - en medicinsk teknologivurdering med henblik på at skabe et evidensbaseret fagligt fundament for alkoholbehandlingen i Danmark. Sundhedsstyrelsen har nu udarbejdet dette rådgivningsmateriale baseret på denne MTV for at give kommunale planlæggere og beslutningstagere samt ledere og medarbejdere i alkoholbehandlingssektoren et nemt tilgængeligt materiale, der skaber et overblik over den faglige evidens, der foreligger vedrørende tilrettelæggelsen af en effektiv alkoholbehandling. Alkoholafhængighed er en meget kompleks lidelse, der ofte indeholder psykiske komponenter, ofte bevirker somatiske følgetilstande og som altid er en stor belastning for familien navnlig for børnene, der er i risiko for selv at udvikle psykiske lidelser eller misbrug. Undersøgelser har tidligere peget på, at der er store forskelle på, i hvilket omfang alkoholbehandlingsinstitutionerne anvender den eksisterende viden om effektiv alkoholbehandling. Efter kommunalreformen har kommunerne fået ansvaret for såvel alkoholforebyggelse som alkoholbehandling. Kommunerne har dermed fået de bedste muligheder for at organisere og anvende alkoholbehandlingen til løsning af de mange sociale problemer, som omfatter et alkoholproblem i familien. Det kræver stor viden at kunne tilrettelægge en effektiv alkoholbehandling. Hovedformålet med rådgivningsmaterialet er at sammenfatte og stille den faglige viden/evidens til rådighed for kommunerne og alkoholbehandlingsinstitutionerne. Rådgivningsmaterialet indeholder således væsentlige sigtepunkter for den fortsatte udvikling og implementering af alkoholbehandling i kommunerne. For at støtte kvalitetsudviklingen i alkoholbehandlingen har Sundhedsstyrelsen udover dette rådgivningsmateriale sammen med alkoholbehandlingen i København, Odense og Århus og i samarbejde med COK udviklet et grundkursus for alkoholbehandlere. Der er videre i samarbejde med Ringgården og 5 andre behandlingsenheder igangsat et 4årigt udviklingsprojekt der sigter mod at udvikle metoder til behandling af mennesker, der udover deres alkoholafhængighed har psykiske vanskeligheder. Dette rådgivningsmateriale er blevet udarbejdet af en arbejdsgruppe, som Sundhedsstyrelsen hermed gerne vil takke for sin store indsats. Sundhedsstyrelsen, september 2008 Else Smith Centerchef

4 Indhold 1 Behov for fokus på alkoholbehandling Forebyggelse og tidlig indsats på alkoholområdet Alkoholbehandling Hvorfor skal der fokuseres på kvalitet i alkoholbehandlingen? 8 2 Modtagelse af akut patient Akut alkoholbehandling 11 3 Modtagelse af ikke-akut patient 13 4 Kortlægning Comorbiditet Psykiatrisk comorbiditet Somatisk comorbiditet 21 5 Visitation til behandling Opsøgende og udadgående funktioner 24 6 Behandling Farmakologisk behandling Psykosocial behandling Kontakt mellem patient og behandler Målrettet behandlingsarbejde Familiebehandling Organiseringen af behandlingen Behandlerkompetencer 30 7 Samspillet mellem døgnbehandling, dagbehandling og ambulant behandling 32 8 Dokumentation, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 34

5 1 Behov for fokus på alkoholbehandling Befolkningsundersøgelser har dokumenteret, at 15 % af de danske mænd og 9 % af kvinderne drikker over Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser 1. De seneste beregninger tyder på, at ca er alkoholafhængige, og det skønnes, har et skadeligt alkoholforbrug 2. Minimum danskere over 16 år er storforbrugere - dvs. de drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænser på maksimum 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd. Af de alkoholafhængige udgør de psykiatrisk og socialt meget belastede og udstødte kun en mindre del, højst Med hensyn til de hjemløse er der talmæssigt tale om en meget lille gruppe, idet cirka hjemløse på landsplan har et alkoholmisbrug i henhold til undersøgelsen af hjemløshed i Danmark fra Herudover peger data på, at effekten af behandling, som primært er målrettet alkoholproblemet, formentlig er lille. Denne gruppe har derfor vanskeligt ved at profitere af alkoholbehandling og vil ofte være i behandling inden for det psykiatriske system og i forsorgsområdet. Ud af de resterende alkoholafhængige er cirka 6000 under 25 år, og for denne aldersgruppe er det mere usikkert hvem der har et forbigående eller selvlimiterende problem. Mange undersøgelser tyder på, at det er særdeles svært at få motiveret denne gruppe til at søge hjælp, og det er andre strategier end egentlig alkoholbehandling, der skal iværksættes. Tilbage er der cirka alkoholafhængige over 25 år, som er den primære målgruppe for de eksisterende alkoholbehandlingsinstitutioner. 1 Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000 (SUSY). København: Statens Institut for Folkesundhed; Alkoholforbrug i Danmark, Statens Institut for Folkesundhed, maj Kvalitet i alkohol-behandling 5

6 Hovedparten af de alkoholafhængige, behandlingssystemet i dag ikke er i kontakt med, er relativt socialt veltilpassede borgere. De vil ofte fortsat have tilknytning til arbejdsmarkedet, en rimelig økonomi og bevaret socialt netværk. Det er i denne gruppe af borgere hvor effekten af behandling og dermed den økonomiske gevinst vil være størst. Jo tidligere man kommer ind i forløbet jo større gevinst vil man opnå. Alkoholafhængighed, skadeligt forbrug af alkohol og alkoholstorforbrug har en række konsekvenser som helbredsskader, psykiatriske følgetilstande og sociale konsekvenser. Der er imidlertid ingen dokumentation for at alkoholproblematik udløses af sociale problemer i sig selv, og der er ingen dokumentation for at social intervention/socialt arbejde alene kan bedre/helbrede patienter med alkoholproblemer. Derimod fører en behandling, der målrettes selve alkoholproblemet, til bedring af de sociale konsekvenser. Alkoholafhængighed dækker over komplekse problemstillinger, som man ikke tidligere har haft fokus på. Alkoholbehandling er derfor en specialiseret, målrettet, videnbaseret, og tidsmæssigt afgrænset behandling fokuseret mod alkoholproblemet og dets komplikationer. Fra 2007 har kommunerne overtaget ansvaret for både forebyggelsen og behandlingen på alkoholområdet. Dette kan give nye muligheder for at skabe den sammenhæng mellem forebyggelse, tidlig indsats og behandling, som er forudsætningen for at kunne reducere sociale problemer, sygdomme og andre skader i forbindelse med alkoholproblemer.

7 1.1 Forebyggelse og tidlig indsats på alkoholområdet Ifølge sundhedslovens 119 har kommunalbestyrelsen ansvaret for at skabe rammer for sund levevis ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne. På alkoholområdet kan udmøntningen af dette krav bl.a. indebære, at kommunen gennemfører alkoholpolitikker på institutioner og arbejdspladser, i foreninger mv., og at kommunen har fokus på bevillingspolitik og håndhævelse af lovgivningen vedrørende salg og udskænkning af alkohol. Sunde rammer på alkoholområdet betyder også, at de professionelle, der er knyttet til institutioner, myndigheder og arbejdspladser, skal være opmærksomme på, at et for stort forbrug af alkohol kan være baggrunden for, at mennesker har svært ved at udfylde deres funktioner som medarbejdere, forældre, kolleger o.l. Det vil derfor være en del af en alkoholpolitik at fastlægge, hvem der har ansvaret for at handle, hvordan man skal tale om alkoholproblemet, og hvilke rådgivnings- eller behandlingstilbud man skal henvise til. Kommunalbestyrelsen har også ansvaret for at etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. På alkoholområdet vil det være relevant at overveje, hvordan der kan etableres et let og frit tilgængeligt rådgivningstilbud i tilknytning til rådgivningen på de øvrige livsstilsområder. Det vil fx kunne være i et sundhedscenter, hvis kommunen har etableret et sådan center. Et af de største problemer i alkoholbehandlingen er, at den kun når ud til mellem mennesker om året, hvilket er en lille andel af de ca personer, der er afhængige. Der er derfor behov for at gøre det lettere og mindre stigmatiserende at søge rådgivning om alkohol. Regionsrådet har i henhold til sundhedsloven ansvaret for at tilbyde patientrettet forebyggelse. Det er derfor sundhedsvæsnets såvel hospitalernes som almen praksis opgave at tale med patienterne om deres alkoholvaner, at vurdere behovet for alkoholrådgivning eller alkoholbehandling og at henvise til relevante tilbud. Kvalitet i alkohol-behandling 7

8 1.2 Alkoholbehandling Ifølge sundhedslovens 141 skal kommunalbestyrelsen tilbyde vederlagsfri alkoholbehandling. Borgeren har ret til frit at vælge alkoholambulatorium og er således ikke bundet til kommunens ambulatorietilbud. Omvendt har borgeren ikke ret til at vælge mellem et ambulant behandlingstilbud og et dag- eller døgntilbud. Det kræver faglig visitation at vurdere, hvem der har behov for dag- eller døgnbehandling. Behandlingen skal iværksættes, senest 14 dage efter at borgeren har henvendt sig med ønske om behandling. Behandlingen skal hvis det ønskes gennemføres anonymt. Behandlingsstedet bør medvirke til at nedbryde det tabu, der findes på alkoholområdet, således at det ikke føles mere skamfuldt at drikke for meget end at ryge eller spise for meget. Derfor vil det være hensigtsmæssigt, hvis behandlingsstedet ikke lægger op til, at der er behov for anonymitet. Kommunalbestyrelsen står frit i forhold til at etablere sit eget behandlingstilbud eller samarbejde med andre kommuner, regionen eller private aktører. Denne bestemmelse åbner for den mulighed, at flere kommuner samarbejder om at etablere en alkoholbehandlingsenhed af en størrelse, der gør det muligt at gennemføre kvalificeret alkoholbehandling. 1.3 Hvorfor skal der fokuseres på kvalitet i alkoholbehandlingen? En undersøgelse fra 2004 af alkoholbehandlingen i Danmark 3 dokumenterer, at der er meget stor forskel på kvaliteten af indsatsen, og at store dele af alkoholbehandlingen ikke foregår på et evidensbaseret grundlag. Det betyder, at behandlingen ikke er så effektiv, som den kunne være. Manglende kvalitet i alkoholbehandlingen er et stort problem for de mennesker og familier, der har alkoholproblemer, da afhængigheden i høj grad styrer deres hverdag. Men det er også et problem for kom- 3 Milter MC, Nielsen B, Becker U, Pedersen MU, Grønbæk M. Offentlig ambulant alkoholbehandling anno Ugeskr. Læger. 2004;166(32): S

9 munerne, da en lang række udgifter i sundhedssektoren og i socialsektoren hænger sammen med alkoholforbruget. Alkohol er årligt relateret til hospitalsbesøg, skadestuebesøg og ambulante besøg. De, der drikker over genstandsgrænsen, har hvert år mere end ekstra kontakter til almen praksis og ekstra sygefraværsdage, og de dør i gennemsnit 4-5 år for tidligt. 500 førtidspensioner årligt er relateret til alkohol. Alkoholbehandling er et meget billigt tilbud sammenlignet med både sociale ydelser og hospitalsbehandling. Selv billige tilbud kan imidlertid være for dyre, hvis de ikke har nogen effekt. Derfor er det afgørende, at alkoholbehandlingen gennemføres på baggrund af opdateret viden om behandlingens effektivitet. På baggrund af Sundhedsstyrelsens MTV-rapport fra 2006 om alkoholbehandlingen 4 og litteraturstudiet fra 2006 om familiebehandling 5 vil der i det følgende blive redegjort for nogle vigtige elementer i evidensbaseret alkoholbehandling. 4 Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering. Alkoholbehandling en medicinsk teknologivurdering. København: Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering; Lindgaard, H. Familieorienteret alkoholbehandling et litteraturstudium af familiebehandlingens effekter. København: Sundhedsstyrelsen; Kvalitet i alkohol-behandling 9

10 2 Modtagelse af akut patient En akut patient bør modtages i neutrale omgivelser, som ikke bidrager til at stigmatisere den pågældende dvs. i et miljø, der kan sammenlignes med andre steder, hvor borgerne er i kontakt med offentlige myndigheder. Et vigtigt led i den videre behandling er, at behandlingsstedet etablerer og vedligeholder en terapeutisk alliance. Behandleren skal med indføling sikre sig de nødvendige diagnostiske og behandlingsrelaterede oplysninger og etablere et tillidsforhold til patienten og personer, der er vigtige for patienten. Behandleren bør også stå til rådighed, hvis der senere opstår kriser. Mange patienter, der henvender sig i det akutte forløb, er enten berusede eller har abstinenssymptomer. For at kunne etablere en behandlingsalliance er det vigtigt, at behandlingsorganisationen kan håndtere disse symptomer. Heri indgår også det at have en holdning til og en plan for behandling af berusede patienter. Også i det akutte forløb er det vigtigt at lægge en behandlingsplan, der kan sikre opfølgning i forhold til de behandlingsmæssige målsætninger. Vigtige elementer i modtagelse af akut patient: Let tilgængelighed Vurdering af behandlingsbehov Iværksættelse af akut behandling Hurtig udfærdigelse af behandlingsplan Hurtig tildeling af kontaktperson/hovedbehandler Mulighed for observation Aftaler med samarbejdspartnere om eventuel indlæggelse Patientinformation o Behandlingstilbud o Patientrettigheder Informeret samtykke o Accept af behandlingsplan o Videregivelse af informationer Plan for tværfaglig konferering Personaleuddannelse

11 2.1 Akut alkoholbehandling I afrusningen skal den alkoholafhængige informeres om abstinenssymptomer, og hvordan de behandles. Ubehandlede abstinenssymptomer øger risikoen for forværring af fremtidige abstinenssymptomer og for kramper og delirium. Desuden tyder forskning på, at ubehandlede abstinenssymptomer forstærker patientens afhængighed. En optimal behandling er vigtig, fordi en forværring af fremtidige abstinensreaktioner vil afholde patienten fra drikkeophør. Derved forlænges tilbagefaldet, hvilket er yderligere demotiverende for drikkeophør og fortsat alkoholbehandling. Den akut berusede patient kræver beroligelse og pasning i trygge og overvågede omgivelser sammen med indsatsen for at formindske den eksterne stimulation og test af orientering og virkelighedssans. Det er også vigtigt, at patienten får tilstrækkeligt med væske og næring. Samtidig har det betydning, at man i den akutte fase på hensigtsmæssig vis kan indgå i en motiverende dialog med patienten, efterhånden som vedkommende bliver klar til det. Ideelt set skal personalet hjælpe patienten til at deltage i en planlagt, ikke-akut psykosocial behandling, som kan skabe varige ændringer af alkoholproblemet. Der er en overvældende videnskabelig dokumentation for effekten af stesolid -præparater (benzodiazepiner) og for nytten af systematisk at vurdere abstinenssymptomernes udvikling. Selvom der ikke er nogen videnskabelig dokumentation for effekten af B-vitaminer, bør man give patienten disse i den første måned. Patienten bør ikke udsættes for en kold tyrker, hvor vedkommende gennemlever ubehandlede abstinenser. Behandlingen af abstinenssymptomer er en sundhedsfaglig opgave og kan i de fleste tilfælde gennemføres ambulant med kontrol dagligt eller med få dages interval. En mindre del af patienterne kræver indlæggelse 6. 6 Lingford-Hughes AR, Welch S, Nutt DJ. Evidence-based guidelines for the pharmacological management of substance misuse, addiction and comorbidity: recommendations from the British Association for Psychopharmacology. J Psychopharmacol. 2004;18: Kvalitet i alkohol-behandling 11

12 Vigtige elementer i akut alkoholbehandling: Information Systematik o Observation ud fra nedskrevne retningslinjer og/eller symptomscoring o Comorbiditet og komplikationer o Dosering af medicin (rammeordination eller efter symptomscoring) o Monitorering (aftaler om kontrolhyppighed, symptomvurdering/symptomscoring) Medicinudlevering Patientinformation Kriterier for indlæggelse Sundhedsfagligt personale (sygeplejerske/læge) Aftaler med samarbejdspartnere (læger, somatiske og psykiatriske afdelinger) Dokumentation

13 3 Modtagelse af ikke-akut patient Ikke alle patienter har behov for afrusning. Nogle kan blive ædru på egen hånd og skal have mulighed for at henvende sig med eller uden forudgående aftale. Behandling for alkoholproblemer er frivillig, men det betyder ikke, at patienterne altid er afklarede, selvom de selv henvender sig. Patienten er ofte ambivalent i forhold til ændring af alkoholvanerne og behovet for behandling. Patienten kan føle, at arbejdsgiver, socialforvaltning, kriminalforsorg og/eller venner og familie presser vedkommende i behandling. De første møder er derfor centrale i forhold til at informere patienten om behandlingsmulighederne og motivere vedkommende til at træffe en helhjertet beslutning om behandling. Flere undersøgelser har vist, at fastholdelse i den efterfølgende behandling bedres markant, hvis man indleder behandlingen med samtaler, der koncentrerer sig om patientens beslutning om at deltage i behandling (såkaldt motivational interviewing ) 7, 8. Det generelle syn på alkoholbehandling er præget af forestillinger om, at behandlingen foregår i nedslidte lokaler og kun består af udlevering af antabus af et hvidkitlet personale. Mange alkoholafhængige især dem, der stadig har arbejdsrelation og familieliv intakt har vanskeligt ved at se sig selv søge behandling sådanne steder. Institutionen bør derfor fremtræde lys og imødekommende med en venlig og professionel stemning. Patienten bør opleve, at vedkommende aktivt inddrages i planlægningen af behandlingen og får den nødvendige tid til overvejelse og inddragelse af pårørende og netværk. Et højt informationsniveau bør understøttes af skriftligt materiale, så den ofte kriseprægede patient senere kan læse informationen igen, eventuelt sammen med familien. 7 Hettema J, Steele J, Miller WR. Motivational interviewing. Ann Rev Clin Psychol. 2005;1: Rubak S, Sandbaek A, Lauritzen T, Christensen B. Motivational interviewing: a systematic review and meta-analysis. Br J Gen Pract. 2005;55(513): Kvalitet i alkohol-behandling 13

14 Vigtige elementer i modtagelse af ikke-akut patient: Mundtlig og skriftlig information om behandlingstilbuddet o Patient o Pårørende o Samarbejdspartnere Feedback til patienten om drikkemønster samt saglig information om: o Alkoholproblematik o Symptomer o Skadevirkninger Personale, der er uddannet i motiverende samtaleteknikker Venligt og imødekommende institutionsmiljø Personale, der har viden om abstinenssymptomer, og som kan henvise patienten til akutbehandling for disse symptomer, hvis det er nødvendigt Dokumentation

15 4 Kortlægning Når patienten efter eventuel akut behandling og et antal informerende eller afklarende samtaler om den psykosociale og farmakologiske behandling vælger at indgå i et længerevarende, planlagt behandlingsforløb, bør der foretages en grundig og systematisk kortlægning af patientens problemstillinger. Kortlægningen gennemføres i forskellige trin, hvor fundamentet er en udredning af alkoholproblemet og en systematisk screening for problemstillinger, der kan påvirke den efterfølgende behandlingstilrettelæggelse. Alkoholproblemet øger risikoen for sociale problemer, somatiske problemer, kriminalitet, psykiske problemer og misbrug af andre stoffer eller medicin. Hertil kommer, at svære smerter, familiemæssige og/eller arbejdsmæssige problemer, stress, psykiske problemer og problematisk opvækst kan spille sammen med udviklingen af et alkoholproblem. Den systematiske kortlægning skal således give et overblik over selve alkoholforbruget samt over de problemer og lidelser, som den alkoholafhængige i øvrigt lider af, og som kan påvirke behandlingen af alkoholproblemet Kortlægningen bør foregå systematisk forud for behandlingen. Den bør være baseret på klare, nedskrevne retningslinjer (f.eks. et spørgeskema). Kortlægningsinstrumentet bør være valideret, så de indsamlede data ikke blot er tilstrækkelige til visitation og behandlingsplanlægning, men også kan anvendes til dokumentation og kvalitetsudvikling af ydelserne. Ved anvendelsen af et valideret kortlægningsinstrument mindsker man risikoen for, at kortlægningen siger mere om behandleren end om den patient, der bliver kortlagt. Desuden sikrer man, at alle patienter screenes for alle relevante problemstillinger, uanset hvilken faggruppe der foretager kortlægningen. Kortlægningen bør give et fyldestgørende overblik over alkoholproblemet, f.eks. gennem klinisk interview som diagnostisk samtale, suppleret med validerede skalaer, der indsamler data om skader som følge Kvalitet i alkohol-behandling 15

16 af alkoholproblemet, beskriver grad af drikketrang, drikkesituationer og andre aspekter af problemet 9, 10, 11. Kortlægningen bør ligeledes omfatte en beskrivelse af personen selv og altså screene for problemstillinger, der ikke direkte er en del af alkoholproblemet, og som ikke automatisk forsvinder, fordi afhængighedsproblematikken løses. Det kan fx være psykisk comorbiditet, sociale og familiære problemer, problemer på arbejdsmarkedet eller anden afhængighed. Endelig bør kortlægningen omfatte den afhængiges eventuelle børn. I alt børn mellem 0-18 år har en far eller mor, der har været indlagt på hospitalet med en alkoholrelateret lidelse. Omkring 10 % af disse børn har en psykiatrisk diagnose, 40 % har symptomer på belastning, mens 50 % ikke adskiller sig fra andre børn. Børn i familier med alkoholproblemer har således en høj risiko for at være belastede i en grad, som indebærer fysiske, psykiske eller sociale symptomer. Omkring 30 % af de børn, som har forældre med alkohol- eller stofproblemer, udvikler som voksne selv et alkohol- eller stofproblem. Med så høj en risiko vil der være behov for at udrede alle børn fra familier med alkoholproblemer for at afklare, hvilken grad af bekymring man bør have for barnets udviklingsbetingelser. Ifølge serviceloven skal en sådan bekymring udløse en underretning, hvis det ikke er muligt at give barnet den støtte, der er behov for. Cirka 40 % af alle anbringelser af børn uden for hjemmet er relateret til alkoholproblemer eller andet misbrug i familien. Det er meget vigtigt, at kortlægningen foregår som et fælles projekt mellem behandler og patient for at skabe en platform for behandlingsplanlægningen. Det kan give mulighed for konstruktiv feedback til patienten og bidrage til, at ikke blot behandleren, men også patienten selv får et bedre overblik over sin situation. Tonen i interviewet bør således være empatisk og accepterende. 9 Shand F, Gates J, Fawcett J, Mattick R. Guidelines for the Treatment of Alcohol Problems. Prepared for the Commonwealth Department of Health and Ageing. Sydney: National Drug and Alcohol Research Centre; Proudfoot H, Teesson M. Investing in Drug and Alcohol Treatment. Sydney: National Drug and Alcohol Research Centre; WHO. Management of drinking problems. WHO regional publications, European Series, No. 21. København: WHO; 1990.

17 Vigtige elementer i kortlægning: Systematik o Anvendelse af spørgeskemaer eller spørgeguider o Screening Alkoholrelaterede somatiske sygdomme Andre somatiske sygdomme Psykiatriske sygdomme Sociale problemer Andet misbrug Økonomi Uddannelse og erhverv Kriminalitet Undersøgelse af, om der er familie og børn, der er påvirket af alkoholproblemet Empatisk, patientcentreret behandlerstil db k l å b d f k l 4.1 Comorbiditet Psykiatrisk comorbiditet Ud over de mange somatiske komplikationer har en meget betydelig andel af patienterne med alkoholafhængighed også en psykisk lidelse (dobbeltdiagnose). En række psykiske lidelser øger risikoen for at udvikle alkoholafhængighed, og for nogle alkoholafhængige opstår psykiske lidelser, mens alkoholproblemet står på. Det drejer sig især om: Angstlidelser Depression Personlighedsforstyrrelser ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) PTSD (Post Traumatic Stress Disorder). Kvalitet i alkohol-behandling 17

18 Over 50 % af de alkoholafhængige har psykiske lidelser med angstlidelser, depression og svære personlighedsforstyrrelser som de hyppigste. Større undersøgelser har vist, at knap 30 % har haft symptomer på en depressiv lidelse, og mere end 35 % har haft angstsymptomer 12. Blandt patienter med alkoholafhængighed vil der ofte være symptomer fra flere diagnosegrupper. Alkoholafhængige patienter med psykiatriske lidelser har en dårligere prognose end patienter, som ikke har psykiatriske lidelser. ADHD og de fleste angstlidelser opstår i børne- og teenageårene. Undersøgelser peger på, at op mod % af blandingsmisbrugerne opfylder kriterierne for ADHD 13, og at det oftest drejer sig om personer med et tidligt og meget stort dagligt alkoholforbrug, samt at ca. 50 % desuden opfylder kriterier for dyssocial personlighedsforstyrrelse. ADHD skal behandles medicinsk, idet patienterne kun i ringe grad er i stand til at tilegne sig information og ændre adfærd uden primær medicinsk behandling. Det er en væsentlig opgave at sikre parallel behandling af patientens alkoholafhængighed samt at tilføje målrettet psykosocial behandling, da patienter med ADHD har behov for hjælp til at organisere og strukturere de daglige rutiner og pligter. Unge med angstlidelser udvikler alkoholproblemer 3-4 gange hyppigere end unge uden angstlidelser. Især socialfobi og generaliseret angst, men også panikangst kan medføre alkoholproblem. Man regner med, at op mod 35 % af de alkoholafhængige har en eller flere angstlidelser, ofte i kombination med personlighedsforstyrrelse og depression eller kronisk forsænket stemningsleje (dystymi). Der vil ofte være en glidende overgang mellem angstlidelser og egentlig personlighedsforstyrrelse, især dependent og ængstelig personlighedsforstyrrelse. Blandt patienter i alkoholambulatorier finder man en stor overhyppighed af psykiske traumer. Det drejer sig bl.a. om seksuelle overgreb i barndommen, men også om vold, ulykker og emotionelle overgreb. Evidensbaseret behandling af PTSD-symptomer er overvejende psykoterapeutisk i form af struktureret terapi med eksponering og desen- 12 Petrakis IL, Gonzalez G, Rosenheck R, Krystal JH. Comorbidity of alcoholism and psychiatric disorders. Alcohol Research & Health 2002;26: Johann M, Bobbe G, Laufkotter R, Lange K, Wodarz N. Attention-deficit hyperactivity disorder and alcohol dependence: a risk constellation. Psychiatr Prax Nov;31 Suppl 1:S102-4.

19 sibilisering over for traumerne. Patienter med PTSD har en stor overhyppighed af selvmordsforsøg 14 og comorbid depression. I daglig tale kaldes den ikke-psykotiske del af dobbeltdiagnosepatienterne for dobbelt belastede som udtryk for deres trods alt lettere problemgrad end den alvorligt sindslidende (psykotiske) del af dobbeltdiagnosegruppen. Med personlighedsforstyrrelser forstås varige, dysfunktionelle træk ved personens tænkning, følelsesliv, adfærd og relationer til andre mennesker, som er medvirkende årsager til problemer i sociale eller arbejdsmæssige sammenhænge eller på anden måde funktionshæmning, subjektiv lidelse og mangelfuld livsudfoldelse. Visse typer af personlighedsforstyrrelser kan også opfattes som den egentlige årsag til udviklingen af alkoholafhængighed. Personlighedsforstyrrelserne har ofte været der før alkoholproblemet, de er til stede undervejs, og de forsvinder ikke, selvom personen kommer ud af alkoholproblemet 15. På baggrund af internationale undersøgelser fra perioden 1984 til 2004 skønnes det, at cirka en tredjedel af de alkoholafhængige uden for behandlingssystemet og op imod to tredjedele af de alkoholafhængige i behandling har en eller flere personlighedsforstyrrelser (med størst forekomst i døgnbehandling) 16. Ved langvarig alkoholproblematik eller som følge af primære personlighedsforstyrrelser vil en del alkoholpatienter udvikle betydelige problemer med angst, depression eller andre psykiatriske symptomer, som dels kan fastholde dem i at drikke og dels stå i vejen for behandling, medmindre særlige indsatser er til rådighed (herunder psykofarmakologisk behandling og døgnbehandling). 14 Oquendo M, Brent DA, Birmaher B, Greenhill L, Kolko D, Stanley B et al. Posttraumatic stress disorder comorbid with major depression: factors mediating the association with suicidal behavior. Am J Psychiatry. 2005;162: Verheul R. Axis I and Axis II Disorders in Alcoholics and Drug Addicts: Fact or Artifact? Journal of Studies on Alcohol 2000;61(1): Vaglum P. Personality Disorders and the Course and Outcome of Substance Abuse: A Selective Review of the 1984 to 2004 Litterature. I: Reich J, editor. Personality Disorders. Current Research and Treatment. New York: Routledge; Kvalitet i alkohol-behandling 19

20 Hos alkoholafhængige forekommer visse former for personlighedsforstyrrelser langt hyppigere end andre, som det fremgår af nedenstående tabel. Tabel 1: Hyppighed af forskellige personlighedstyper blandt misbrugere 17 Cluster C - de ængstelige, hæmmede typer Hyppighed blandt afhængige Meget hyppig Relativt hyppig Personlighedstyper Især: antisocial og borderline Personlighedsgruppe Cluster B - de impulsive, overdrevent emotionelle typer Knap så hyppig: narcissistisk og histrionisk Især: undvigende, dependent, passiv- aggressiv Cluster A - de emotionelt tilbagetrukne, sære, excentriske typer Relativt hyppig Knap så hyppig: tvangspræget Især: paranoid Knap så hyppig: skizoid og skizotypal Det har været fremført, at forekomsten af personlighedsforstyrrelser hos aktive eller nyligt tørlagte alkoholafhængige overvurderes eller forveksles med følgerne af afhængigheden og den kemiske (hjerne)påvirkning fra alkoholen, som må antages at aftage ved stabil ædruelighed. Ved hjælp af særlige undersøgelsesmetoder har man imidlertid påvist, at der gennemsnitligt kun sker en cirka 10 % overvurdering af personlighedssymptomer ved starten af et behandlingsforløb 18, Ball SA. Treatment of personality disorders with co-occurring substance dependence: dual focus schema therapy. I: Magnavita JJ, editor. Handbook of Personality Disorders Theory and Practice. New Jersey: John Wiley & Sons; Verheul R. Axis I and Axis II Disorders in Alcoholics and Drug Addicts: Fact or Artifact? Journal of Studies on Alcohol 2000;61(1): Rounsaville BJ, Kranzler HR, Ball SA, Tennen H, Poling J and Triffleman E. Personality disorders in substance abusers: Relation to substance use. J Nerv Ment Dis. 1998;186:87-95.

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6.

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. 1 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. Behandlingsydelser... 4 7. Dokumentation... 6 8. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: Dato: 26. 01. 2011 Sagsid.: std Version nr.: 7 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Område Behandling for alkoholmisbrug

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen Sundhedsloven:

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Vingsted, 11. maj 2016 Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk

Læs mere

Status for alkoholbehandlingen i Danmark

Status for alkoholbehandlingen i Danmark Status for alkoholbehandlingen i Danmark Dansk Selskab for Addiktiv Medicin 120912 Ulrik Becker Adj. Professor, Statens Institut for Folkesundhed, SDU Overlæge, dr.med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Sundhedsstyrelsens familiekurser

Sundhedsstyrelsens familiekurser Sundhedsstyrelsens familiekurser Hvad er den overordnede hensigt? Hvad er essensen af det, behandlerne skal lære? Vingstedseminaret 21.05.14 Kirsten Mundt, projektleder Ill. Pia Thaulov Familieorienteret

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Oplæg til Sund By Netværket

Oplæg til Sund By Netværket Oplæg til Sund By Netværket Pulje til familieorienteret alkoholbehandling Odense 22. oktober Maria Herlev Ahrenfeldt Sundhedsstyrelsen Baggrund 140.000 mennesker med alkoholafhængighed - 15.000 i behandling

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

Kvalitetsstandard for alkoholbehandling

Kvalitetsstandard for alkoholbehandling Kvalitetsstandard for alkoholbehandling Lovgrundlag Hvilken udløser ydelsen? Ydelsens modtagere Ydelse Sundhedslovens 141 Stk. 1. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Sundhedsloven 141. Kommunalbestyrelsen tilbyder

Læs mere

Evaluering af Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder

Evaluering af Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder Stine Schou Mikkelsen Janne Tolstrup Ulrik Becker Statens Institut for Folkesundhed Evaluering af Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder Ansøgningsskema

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Opsporing. Population (population) Personer over 18 år med alkoholafhængighed.

Opsporing. Population (population) Personer over 18 år med alkoholafhængighed. National klinisk retningslinje for udredning og af samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse (NKR nr. 32) Fokuserede spørgsmål, endelig version Indhold Opsporing 2 Fokuseret spørgsmål 1 (PICO 1).

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Velkommen til Kolding Kommunes Alkoholbehandling

Velkommen til Kolding Kommunes Alkoholbehandling Velkommen til Kolding Kommunes Alkoholbehandling Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen, Alkoholbehandlingen Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Status på døgnbehandling 2013

Status på døgnbehandling 2013 Status på døgnbehandling 2013 Centerleder Per Nielsen, ph.d. aut. psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Ringgården - Kompetencecenter for dobbeltfokuseret afhængighedsbehandling Alkoholbehandling:

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling Udarbejdet af: Tone Dato: November 2014 Sagsid.: Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandling Ydelsens lovgrundlag Sundhedsloven 141. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG Indholdsfortegnelse Værdigrundlag... 3 Formål og indhold... 4 Individuelle behandlingsplaner og statusbeskrivelse... 5 Kvalitetsmål...6 Visitationsprocedure...6

Læs mere

Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling

Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling Som led i det sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen blev der med finansloven 2014 afsat

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Formand for arbejdsgruppen bag NKR en

Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Formand for arbejdsgruppen bag NKR en Baggrunden for de Nationale Kliniske Retningslinjer for behandling af alkoholafhængighed - og for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Hvad anbefaler man i dag og

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Alkoholbehandlingen Alkoholenheden er et gratis ambulant tilbud til brugere og familier med alkoholproblemer. Alkoholenheden

Læs mere

UDKAST. Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol

UDKAST. Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol Baggrund Det er velkendt, at danskerne har et forholdsvis stort forbrug af alkohol. Ifølge Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord

Læs mere

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug, pårørende og børn

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug, pårørende og børn GUIDE TIL IMPLEMENTERING af to anbefalinger om tidlig indsats fra forebyggelsespakken om alkohol 2013 Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune skal tilbyde gratis alkoholbehandling til alle greveborgere

Læs mere

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når besøget varsles, skal embedsinstitutionen kontakte

Læs mere

Centrale anbefalinger vedr. forebyggelsespakken om alkohol

Centrale anbefalinger vedr. forebyggelsespakken om alkohol Centrale anbefalinger vedr. forebyggelsespakken om alkohol Chefkonsulent Kit Broholm National Alkoholkonference 2016 Forebyggelsespakkernes opgave Kommunerne har siden kommunalreformen fået pålagt varetagelse

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om godkendelsesordning for alkoholbehandling

Forslag til folketingsbeslutning om godkendelsesordning for alkoholbehandling Beslutningsforslag nr. B 109 Folketinget 2009-10 Fremsat den 21. januar 2010 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF), og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling

Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling Som led i det sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen fra 2013 er der afsat 112 mio. kr. i perioden

Læs mere

INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE

INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for alkoholområdet i Næstved Kommune... 3 Ambulant alkoholbehandling... 6 Indsats 1: Informationssamtale....

Læs mere

Kommuneprojektets baggrund. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse

Kommuneprojektets baggrund. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Kommuneprojektets baggrund Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Hvorfor skal vi lave et kommuneprojekt om alkohol? I Alkohol - et kæmpeproblem for folkesundheden og går ud over mange uskyldige:

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

DET ER ALDRIG FOR SENT! Alkoholbehandling og forebyggelse med det enkelte menneske i centrum

DET ER ALDRIG FOR SENT! Alkoholbehandling og forebyggelse med det enkelte menneske i centrum DET ER ALDRIG FOR SENT! Alkoholbehandling og forebyggelse med det enkelte menneske i centrum ALKOHOLBEHANDLING OG FOREBYGGELSE Cirka 140.000 mennesker i Danmark er afhængige af alkohol*, og det har typisk

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Organisering... 3. De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet... 3. Målgruppe for tilbuddene... 4. Mål og værdier...

Organisering... 3. De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet... 3. Målgruppe for tilbuddene... 4. Mål og værdier... Kvalitetsstandard Behandling af stofmisbrug 2013-2014 Indholdsfortegnelse. Organisering... 3 De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet... 3 Målgruppe for tilbuddene... 4 Mål og værdier...

Læs mere

Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101

Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101 2012 1 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere som har et ønske om at reducere

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre Psykiatri VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Behandlingsansvarlig

Læs mere

INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE. Oktober 2013

INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE. Oktober 2013 INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE Oktober 2013 Kvalitetsstandard for alkoholområdet i Næstved Kommune Lovgrundlag for kvalitetsstandarden Kvalitetsstandard for behandling for alkoholmisbrug

Læs mere

Ansøgningsskema for satspuljeprojekt

Ansøgningsskema for satspuljeprojekt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Ansøgningsskema for satspuljeprojekt Satspuljen til styrkelse af den kommunale alkoholbehandling af dobbeltbelastede

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion:

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Regionsfunktion: RF Personlighedsforstyrrelser med en sværhedsgrad af sygdommen svarende til GAF

Læs mere

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Notat Sagsnr.: 2012/0004850 Dato: 2. april 2012 Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Sagsbehandler: Stein Nygård 1. Baggrund Udvalget for Voksne og Sundhed tog på mødet den

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ydelseskatalog Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ambulant alkohol- og stofmisbrugsbehandling i Rusmiddelcenter Lolland YDELSESKATALOG FOR RUSMIDDELCENTER LOLLAND Indhold Alkoholbehandling...

Læs mere

ALKOHOL TEMAMØDE. Mandag d. 26. september 2011

ALKOHOL TEMAMØDE. Mandag d. 26. september 2011 ALKOHOL TEMAMØDE Mandag d. 26. september 2011 CMU Bjørn Hogreffe, Centerleder Svenstrupgård Forsorgshjem Misbrugsafsnittet Behandling Brobyggerselskabet & Bo- og gadeteam ALKOHOL TEMAMØDE en lille præcisering

Læs mere

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 1 of 5 Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere som har et ønske om at reducere eller

Læs mere

National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution

National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution Helene Bygholm Risager Centerchef, Center for alkoholbehandling,

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune tilbyder behandling til borgere med et alkohol og/eller

Læs mere

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:

Læs mere

Mål- og Strategiproces

Mål- og Strategiproces Misbrugets udvikling Mål- og Strategiproces Storforbrug Kvinder over 14 genstande Mænd over 21 genstande Misbrug/skadeligt brug (jf. ICD-10) Fysisk og psykisk skade (herunder skadet dømmekraft og adfærd)

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

et rådgivningsmateriale

et rådgivningsmateriale kvalitet i alkoholbehandling et rådgivningsmateriale Kvalitet i alkoholbehandling et rådgivningsmateriale Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Trykt ISBN: 978-87-7104-015-9

Læs mere

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barn och unga i familjer med missbruk Stockholm d. 2.12.13 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov National satsning

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom virksomme løsninger på tværs

Misbrug og psykisk sygdom virksomme løsninger på tværs Misbrug og psykisk sygdom virksomme løsninger på tværs Erfaringerne med systematisk screening hvilken effekt kan vi se? INDHOLD Kort præsentation af mig: Winnie Jørgensen, Behandlingsleder CAS Roskilde

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 34 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101 2016 1 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere som har et ønske om at

Læs mere

Screening spørgsmål Eksempler

Screening spørgsmål Eksempler Diagnostik - screening Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus,

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene S. Olesen, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere

Læs mere

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3158 Dato: 13. august 2012 Udarbejdet af: John Verver og Anne Vagner Moesgaard E-mail: Anne.vagner.moesgaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 2031 0230 Styrkelse

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service.

For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service. Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service. Voksen- og Sundhedsservice Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Organisering...3 De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet...3

Læs mere

Notat. Redegørelse på alkoholområdet

Notat. Redegørelse på alkoholområdet Notat Til: Social- og Seniorudvalget Vedrørende: Redegørelse på alkoholområdet Bilag: - Redegørelse på alkoholområdet I relation til den nye sundhedsprofil for Hørsholm følger herved en redegørelse for,

Læs mere

Notat. Udviklingen i forbruget på misbrugsområdet. Til: Social- og Seniorudvalget Vedrørende: Udviklingen i forbruget på misbrugsområdet Bilag: -

Notat. Udviklingen i forbruget på misbrugsområdet. Til: Social- og Seniorudvalget Vedrørende: Udviklingen i forbruget på misbrugsområdet Bilag: - Notat Til: Social- og Seniorudvalget Vedrørende: Udviklingen i forbruget på misbrugsområdet Bilag: - Udviklingen i forbruget på misbrugsområdet Udgifterne på misbrugsområdet er stærkt stigende. I forbindelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere over 18 år

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere over 18 år Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere over 18 år Indhold Indledning...3 Lovgrundlag...4 Organisering...4 Det overordnede mål...4...5 Krav til borger...5 Brugerinddragelse...5 Visitationsproceduren...5

Læs mere

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Næstved Kommune... 3 Lovgrundlag for kvalitetsstandarden... 3 Ambulant

Læs mere

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen 1 Model for døgnbehandling af gravide kvinder med rusmiddelproblemer som grundlag for metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen Følgende modelbeskrivelse er primært baseret på materiale

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

Et styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien

Et styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien Et styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien Juni 2008 Et styrket og udbygget akutberedskab i børne- og ungdomspsykiatrien Regionerne er for øjeblikket i gang med at udvikle viften

Læs mere