LandsplanNyt nr. 41, december Et Danmark i balance - hvad skal der gøres?

Transkript

1 LandsplanNyt nr. 41, december 2002 Artikler Regeringens forslag til landsplanredegørelse EU-formandskabskonference om byer og regionaludvikling Europæisk konference om lokal Agenda 21 Planloven i praksis og Den kommenterede planlov EU-ekspertmøde om miljøvurderinger Notitser NB - Der henvises til Miljøbutikken flere steder i LandsplanNyt nr. 41 Miljøbutikken har imidlertid skiftet navn til Fronlinienfra medio januar. Frontlinien kan hjælpe med information, lovstof og spørgsmål på planlægningsområdet og resten af Miljøministeriets områder. Frontliniens telefonnummer er og adressen er: frontlinien@frontlinien.dk. Et Danmark i balance - hvad skal der gøres? Regeringens forslag til landsplanredegørelse peger på at en differentieret planlægning, fleksibilitet, dialog og samarbejde er nødvendig for at skabe en balanceret udvikling af byer og egne. Hovedbudskabet i Landsplanredegørelsen er at der fortsat er behov for et intensiveret samarbejde på tværs af administrative grænser og sektorer for at skabe en mere balanceret regional udvikling. I samarbejdet om den regionale udvikling skal man samtidig være opmærksom på at løsningerne ikke altid følger de administrative grænser. Der er også brug for flere redskaber til at løfte opgaven, og der er behov for en debat om hvordan de involverede parter på tværs af myndighedsgrænser og den offentlige private sektor bedst skaber den balancerede regionale udvikling. Udviklingstendenser Generelt er der stor lighed mellem regionerne i Danmark. Væksten i folketal, beskæftigelse og indkomster er dog højere i regioner med store byer end i regioner med mindre byer. De seneste års udvikling tegner et billede af et tredelt Danmark. Vilkår, udfordringer og problemstillinger for den fysiske planlægning er derfor forskellige. Forskellene gælder ikke kun mellem de egentlige byer, men også mellem oplandene. Fx er det afgørende for udviklingen i et landdistrikt om det hører til oplandet til de store byer, de mellemstore byer eller de små byer. Den forholdsvis svage udvikling i yderområderne uden byer med indbyggere viser at udviklingsproblemerne i landdistrikterne er størst her. En anden central tendens er at arbejdsmarkederne i Danmark smelter sammen. Fra 1992 til 2000 er der sket et fald i pendlingsoplande fra 46 til 34. Det betyder at flere kommuner i højere grad nu er bosætningskommuner og indgår i andre byers arbejdsmarkeder. Sammenhæng på tværs Når arbejdsmarkedsområderne smelter sammen og byernes oplande går på tværs af kommune- og amtsgrænser, må problemerne løses i en større sammenhæng. Udviklingen inden for en række erhvervssektorer, turisme, bosætning, transport, vandmiljø og landskab viser også at løsninger ikke altid kan sikres inden for de eksisterende administrative grænser. Mange erhvervsvirksomheder ligger i klynger hvor virksomheder i samme eller

2 beslægtede brancher indgår i lokale netværk. Klyngerne går ofte på tværs af de kommunale og amtskommunale grænser. Den fysiske planlægning må derfor lige som erhvervspolitikken koordineres på tværs af de administrative grænser. Den helt store udfordring er dog at de enkelte sektorer har hver deres geografi. Det betyder at de grænser som er fornuftige for løsningerne i én sektor, ikke automatisk kan anvendes på andre. De regionale løsninger må i stedet tilpasse sig opgavens geografi. Nye mål nye midler Regeringens målsætning om at alle dele af Danmark skal blive attraktive for økonomisk aktivitet og bosætning kan ikke indfries uden aktivt medspil fra kommuner og amter. Mange kommunale og regionale udviklingsstrategier kan omvendt heller ikke realiseres uden medspil fra staten. En balanceret regional udvikling skabes ikke uden en koordineret indsats mellem alle aktører. Forslaget til landsplanredegørelse peger på at der må fokuseres mere på regionernes udviklingsmuligheder for at imødegå tendenserne til geografisk ubalance. Men det skal være på regionernes egne præmisser. Hver by og hver egn har sine særkender, kompetencer og udviklingsdynamik. Det landskab vi færdes i og udnytter, varierer. Byerne er forskelligt indrettet og har forskellige roller i den regionale udvikling. Det betyder at den fysiske planlægning må indrette sig på at fungere under forskellige forhold og derfor betone forskellige problemstillinger, afhængigt af hvor i landet man er. Væksten og den bæredygtige udvikling må fremmes i hvert område ved at tage afsæt i områdets styrker, særtræk og kompetencer, samt i lokale og regionale målsætninger og strategier. Dynamikken i byerne er afgørende rammebetingelser for den regionale udvikling. Derfor fremhæver regeringen i forslaget til landsplanredegørelse at der skal sættes ind for at gøre byerne velfungerende og attraktive. Byidentitet, arkitektonisk udtryk og et godt miljø er nøgleord i denne sammenhæng. Såvel for byernes konkurrenceevne som for befolkningens trivsel. Generelt i Europa kan man se tendenser til nye former for regional udvikling og at stedet betyder meget i strategierne for regional udvikling. Der skal laves skræddersyede løsninger der tager udgangspunkt i stedet. Den fysiske planlægning er med dens områdetilgang og koordinerende funktion et vigtigt redskab til at sætte konkret geografi og billeder på visionerne for udviklingen. Regeringsinitiativer Regeringen fremlægger i starten af 2003 en vækstpakke hvor hovedtrækkene i regeringens regionalpolitiske vækststrategi indgår. Den endelige landsplanredegørelse koordineres med den endelige regionalpolitiske vækststrategi. Begge redegørelser offentliggøres derfor samtidigt i foråret, og udgør centrale elementer i en ny regionalpolitik. Regeringens forslag til landsplanredegørelse lægger dermed op til at planlægningen indgår i en ny sammenhæng for at fremme en mere balanceret regional udvikling i Danmark. Regeringen offentliggjorde forslaget til landsplanredegørelse Et Danmark i balance hvad skal der gøres? den 12. december Forslaget er i høring frem til den 14. februar 2003, og miljøminister Hans Chr. Schmidt holder 5 debatmøder rundt om i Danmark i januar. Landsplanafdelingen håber at de vigtige og konstruktive bidrag fra kommuner, amter, m.fl. i foroffentligheden bl.a. på ministerens debatmøder i kommuneforeningerne og amterne også vil præge den kommende debat, og at de kommunale samarbejder også vil bidrage med deres erfaringer i debatten af forslaget til landsplanredegørelse. Tid og sted for debatmøderne offentliggøres i januar og kan ligesom selve forslaget til landsplanredegørelse og en kort udgave ses på Her findes også en række uddybende og supplerende kort. Begge publikationer kan fås i Miljøbutikken, e-post: butik@mim.dk, tlf Pris: Kr. 60 for forslaget. Den korte udgave er gratis.

3 Balanceret by- og regionaludvikling Miljøministeren offentliggjorde Copenhagen Charter 2002 på EU-formandskabskonferencen European cities in a global era. Den internationale konference den november med godt 300 deltagere handlede om de udfordringer de globale udviklingskræfter stiller byerne overfor. Hovedbudskabet var at man bør modarbejde tendenserne til at byerne bliver mere ens, og til at vækst og udvikling koncentreres i store, globale metropoler på bekostning af udviklingen i mindre byer og mere tilbagestående regioner. Copenhagen Charter På konferencen offentliggjorde Hans Chr. Schmidt Copenhagen Charter 2002 fra det danske EU-formandskab. I sin tale fremhævede Hans Chr. Schmidt at det handler alt sammen om at finde den rigtige balance, mellem forandring og forankring, mellem udviklingen i forskellige regioner og mellem by og land. Charteret indeholder 10 anbefalinger som politikere og planlæggere sammen bør overveje for at sikre en balanceret og lokalt forankret by- og regionaludvikling. Charterets anbefalinger kan bruges både lokalt i fx arbejdet med en kommunestrategi og internationalt i fx arbejdet med at udvikle regionalpolitikken i EU. Charteret fik generelt megen positiv omtale på konferencen. Internationale faglige input På konferencen gav internationalt anerkendte forskere, planlæggere og politikere input om de globale udfordringer for by- og regionaludviklingen. Den amerikanske professor Saskia Sassen som er ekspert i globaliseringens konsekvenser for byerne, understregede at på trods af den intensive vækst i informationsteknologien spiller rummet og den enkelte by fortsat en central rolle for vidensøkonomiens aktiviteter. De globale netværk er knyttet til steder, og netværkerne har stor betydning for udviklingen af byer og regioner. Den tyske professor i planlægning Klaus Kunzmann satte fokus på behovet for kreativitet i planlægningsarbejdet for byregioner. Kunzmann mente at vi er nødt til at erkende at europæiske byer ikke længere har ét klart bycenter, men en række centre for forskellige funktioner - både i større byer og imellem byerne i en byregion. Generelt kritiserede professoren manglen på at indtænke byregioner i byplanlægningen, på langsigtede strategier, og på forpligtigende samarbejde mellem investorer, politikere og byplanlæggere. Opfølgning I løbet af foråret 2003 udarbejder Landsplanafdelingen en opfølgningsrapport med konferencens væsentligste konklusioner. Kontorchef Peder Baltzer Nielsen, Landsplanafdelingen siger om opfølgningen på konferencen: De problemstillinger konferencen tog op er også centrale for det forslag til landsplanredegørelse som regeringen lægger frem til debat nu. Charteret er samtidig en spændende trædesten i det videre arbejde i EU med at skabe en balanceret, bæredygtig by- og regionaludvikling - både i det nye Europa og lokalt. Territoriet byerne og deres regioner får større og større betydning for regionalpolitikken i Europa i samspil med social- og økonomisk samhørighed. En sidegevinst ved konferencen var at vi sammen med de andre lande fik revitaliseret planarbejdet efter ESDP det fælles europæiske udviklingsperspektiv, slutter Peder Baltzer Nielsen. Ministerens tale på EU-formandskabskonferencen kan ses på og yderligere oplysninger findes på - se under international planlægning/europa. Copenhagen Charter 2002 (gratis) og konferencerapporten Europæiske byer i en global Æra (Pris: 70 kr.) kan fås i Miljøbutikken, tlf , e-post: butik@mim.dk.

4 Rio, Johannesborg og så videre Europæisk konference i november satte fokus på det fremtidige arbejde med lokal Agenda 21. I den politiske deklaration fra FN-topmødet i Johannesborg blev hele Agenda 21- handlingsprogrammet fra FN-topmødet i Rio de Janeiro i 1992 genvedtaget. Herudover blev der vedtaget en række konkrete tidsbestemte mål med betydning for fattigdomsreduktion, miljø, naturressourcer og sundhed. Agenda 21-handlingsplanen indgår dermed som en af mange virkemidler til at føre løfterne fra FN-topmødet ud i livet. God ramme FN-topmødets resultater var et godt udgangspunkt for den internationale konference i Kolding den november om europæisk lokal Agenda 21-arbejde. Der deltog ca. 350 repræsentanter fra europæiske kommuner, byer og regioner samt fra nationale og europæiske instanser. Miljøminister Hans Chr. Schmidt var hovedtaler på den internationale del af konferencen, og holdt et engageret indlæg om bl.a. opfølgningen på FN-topmødet. Under hele konferencen var der stor opbakning til at lokal Agenda er en yderst velegnet ramme for at omsætte nogle af de globale målsætninger fra FN-topmødet til lokal handling. Der er ingen tvivl om at lokal Agenda 21 i høj grad lever videre. Fremtidig lokal Agenda 21 Gennem plena og diverse workshops på den internationale del af konferencen blev de fremtidige udfordringer og sigtelinier for lokal Agenda 21 i Europa diskuteret. Nogle centrale fokuspunkter var: - Europæiske lokale myndigheder støtter Local Action 21 som er en strategi præsenteret af FN s miljøorganisation, ICLEI (International Council for Local Environmental Initiatives), under topmødet i Johannesborg om at forstærke implementeringen af lokal Agenda Den europæiske og nationale opbakning til lokal Agenda 21 hos lokale myndigheder bør styrkes. - Lokalt arbejde for bæredygtig udvikling kræver et styrket offentligt-privat samarbejde. - Lokal Agenda 21 skal integreres mere i øvrige lokale politikker og strategier. - Lokale myndigheder i Europa skal blive bedre til at inddrage globale miljøproblemstillinger som klimabeskyttelse og vandkvalitet i det lokale bæredygtighedsarbejde. - Enighed om at øge samarbejdet mellem europæiske lokale myndigheder kan forbedre arbejdet. Dansk forankring På konferencens sidste dag blev lokal Agenda 21 i danske amter og kommuner sat på dagsordenen. Repræsentanter fra Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening og Miljøministeriet fortalte om bl.a. den politiske forankring af lokal Agenda 21 i danske amter og kommuner, samt om forventningerne til arbejdet med lokal Agenda 21 fremover. En række amter, kommuner og samarbejdspartnere gav deres bud på nye temaer og indgangsvinkler i den fremtidige regionale og lokale indsats fx om offenligt-privat samarbejde, bæredygtige byer og landdistrikter samt om lokalpolitisk forankring. Kultur, integration, uddannelse, sundhed og friluftsliv var bud på nye indgangsvinkler. Rio, Johannesborg, osv På konferencens danske del blev debat- og ideoplægget Rio, Johannesburg og så videre offentliggjort som et bidrag til sigtelinier fremover for arbejdet med Lokal Agenda 21. Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen og Miljøministeriet står bag debatoplægget. Derudover har 8 organisationer bidraget med forskellige bud på ideer og

5 eksempler til det videre arbejde med Lokal Agenda 21. Debat- og ideoplægget kan ses på eller og kan bestilles gratis via Kommuneinformation, tlf: Planloven i praksis Planlægningen skal skabe og bevare kvaliteter i vores byområder og i det åbne land. Publikationen Planloven i praksis giver en hurtig oversigt over planlovens regler og muligheder. Planloven i praksis er en illustreret og let læst publikation for alle der i politisk sammenhæng, eller som led i fx arbejde eller uddannelse ønsker et overblik over planlovens indhold og planlægningen i praksis. Planloven bygger på principper om decentralisering af ansvar, om rammestyring og om inddragelse af borgerne i planlægningsprocessen. Publikationen beskriver lovens bestemmelser om landsplanlægning, regionplanlægning, kommuneplanlægning og lokalplanlægning, og viser eksempler fra praksis. Særlige områder Planlovens opdeling af Danmark i byzone, sommerhusområde og landzone med særlige regler for byggeri i landzone er en af hjørnestenene i beskyttelsen af det åbne land. Planlovens nye regler for byggeri mv. i landzone er selvfølgelig også medtaget. Publikationen giver også en kort indføring i planlovens særlige regler for planlægning i kystområder, planlægning til butiksformål og planlægning for større enkeltanlæg der kan påvirke miljøet væsentligt (VVM). Også reglerne om at amtsrådene og kommunalbestyrelserne skal fremlægge en strategi for deres bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede en lokal Agenda 21-strategi beskrives. Sidst uddybes planlovens regler om hvad der kan klages over til Naturklagenævnet, herunder hvem der kan klage og virkningerne af en klage. Planloven i praksis kan ligesom med den engelske udgave Spatial planning in Denmark ses på eller købes i Miljøbutikken, tlf eller e-post: butik@mim.dk. Den danske udgave koster 35 kr. Den engelske er gratis. Ny udgave af den kommenterede planlov For alle der arbejder med fysisk planlægning, er den kommenterede planlov et uundværligt redskab. Lovens bestemmelser er gennemgået paragraf for paragraf. Her er forklaringer på lovens ord og på begreber som bruges på planlægningsområdet. Forklaringerne er baseret på lovbestemmelsernes ordlyd, forarbejder og forhistorie, på administrativ praksis fra bl.a. Naturklagenævnets afgørelser og på domme. Grundlaget for den 2. udgave af Den kommenterede planlov er 25 ændringslove siden planloven trådte i kraft i 1992, flere nye bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger, ændringer i den tilgrænsende bygge- og miljølovgivning, nye afgørelser fra Naturklagenævnet, og nye domstolsafgørelser og faglitteratur. Bogen er forsynet med et omfattende stikordsregister. Redaktionen er sluttet i juni 2002 så de seneste lovændringer fra juni 2002 er med. Forfatteren også på førsteudgaven Anne Birte Boeck havde et væsentligt ansvar for planloven i 1992 og er tidligere næstformand i Naturklagenævnet.

6 Anne Birte Boeck: Lov om planlægning, 2. udgave, pris 800 kr. DJØF s forlag Europæisk ekspertmøde om miljøvurderinger Landsplanafdelingen var den november vært for et møde i EU-Kommissionens ekspertgruppe om miljørvurderinger. På ekspertmødet blev Kommissionens udkast til en vejledning om direktivet om strategisk MiljøVurdering af planer og programmer(smv) drøftet. SMV-vejledningen skal hjælpe i gennemførelsen af direktivet i medlemslandene inden juli Sigtet er at undgå misforståelser som der opstod ved implementeringen af direktivet om vurderinger af konkrete projekters miljøkonsekvenser (VVM), hvor det viste sig at ingen medlemslande havde forstået VVM-direktivets fulde omfang. Udkastet til SMV-vejledningen er udarbejdet i samarbejde med eksperter fra flere medlemslande, men udtrykker Kommissionens fortolkning af direktivet. Fortolkningen kan så tages i betragtning når de nationale regler om fx miljøvurderinger af region- og kommuneplaner skal ændres. 5-års rapport om VVM Kommissionen præsenterede et udkast til sin første 5-årsrapport om gennemførelsen og virkningen af VVM-reglerne i EU-landene efter implementeringen af direktivændringerne fra Rapporten skal bl.a. danne udgangspunkt for Kommissionens anbefaling til Ministerrådet om evt. at sikre en yderligere samordning af VVM-reglerne landene imellem. Et stort afsnit i rapporten indeholder en gennemgang af screeningsbestemmelserne og deres implementering i medlemslandene. Anbefalingerne forventes at omfatte emner som væsentlighedsbegrebet i forbindelse med screeningsbestemmelserne, kvaliteten af VVM-redegørelserne, tidsforbruget for VVMproceduren, nytten af VVM og hvordan VVM påvirker beslutningsprocessen samt en forklaring på den store variation landene imellem på antallet af VVM-sager. Udkastet til Kommissionens rapport viser at antallet af VVM-sager varierer meget mellem landene. De foreløbige opgørelser viser at Østrig kun har 8 VVM-sager om året. Finland 25, Portugal 92, Spanien 290, UK 500, Sverige 1000 og Frankrig mere end Danmark har 40 årlige VVM sager ifølge udkastet, men antallet i dag er snarere 110. Notitser Dialogmøde om regionplanlægning Regionplanudvalget havde inviteret repræsentanter fra en række kommunale- og erhvervsorganisationer, forskningsinstitutioner, m.fl. til dialogmøde den 19. november. På mødet blev en bred kreds af emner drøftet under overskriften Forenkling og udvikling af regionplanlægningen. Drøftelserne tog udgangspunkt i et debatoplæg, som kan læses på udvalgets hjemmeside, Påvirkningen af Strukturkommissionens arbejde på Regionplanudvalgets kommissorium og

7 videre arbejde forventes at blive afklaret i starten af Lovforslag om byomdannelse Den 5. december fremsatte miljøminister Hans Chr. Schmidt et lovforslag om ændring af planloven. Lovforslaget indeholder forslag om udpegning af byomdannelsesområder i kommuneplanen, rækkefølgebestemmelser for byomdannelsen og mulighed for at stille krav om etablering af grundejerforening. Folketingets arbejde med lovforslaget (L103) kan følges på Folketingets hjemmeside: (se under Dokumenter og Lovforslag fordelt på ministerier ). Den 30. januar 2003 holder Miljøministeriet sammen med Erhvervs- og Boligstyrelsen en konference om Byudvikling og byomdannelse - erfaringer og nye muligheder. Konferencen er opdelt på 3 temaer: Ny lovgivning og nye redskaber, Interessenterne og Erfaringer fra kommunerne. Yderligere oplysninger og tilmelding: Dansk Byplanlaboratorium, eller tlf Landzonevejledning på tryk Den 16. oktober 2002 blev den reviderede Landzonevejledning offentliggjort på Landsplanafdelingens hjemmeside, Vejledningen erstatter vejledningen fra oktober Den trykte udgave er i november sendt til alle kommuner, amter, Hovedstadens Udviklingsråd og høringspartnere. Vejledningen kan købes i Miljøbutikken for 65 kr., tlf , e-post: butik@mim.dk EU-projekter i Nordsøregionen Der er deadline for næste ansøgningsrunde til EU s støtteprogram for samarbejdsprojekter om fysisk planlægning og udvikling i Nordsøregionen den 3. marts En mappe med ansøgningsmateriale kan bestilles på eller på tlf I 2002 blev der bevilget støtte på ca. 350 mio. kr. fra EU s strukturfonde til 21 Nordsøprojekter. Statsligt overblik til regionplanrevision 2005 Arbejdet med Overblik over statslige interesser i regionplanrevision 2005 er nu afsluttet, og kan læses på I januar sendes den trykte publikation til alle amter og kommuner. Publikationen kan også købes i Miljøbutikken for 60 kr.....