LandsplanNyt, nr. 39, juni EU-formandskab om planlægning

Transkript

1 LandsplanNyt, nr. 39, juni 2002 Artikler: EU-formandskab om planlægning Udvikling af regionplanlægningen Ændring af planloven (landzone- og detailhandelsregler) Statistik over lokalplaner i 2001 Notitser: Samarbejdsprojekter for 360 mio. kr. om planlægning i Østersøregionen Overblik over statslige interesser i regionplanrevision 2005 Landsplanredegørelse foroffentligheden og den videre proces EU-formandskab om planlægning I efteråret arrangerer Landsplanafdelingen flere møder og 2 internationale konferencer om lokal Agenda 21 og om regional udvikling, byernes rolle og byidentitet i Europa. Danmarks EU-formandskab fra 1. juli drejer sig på planlægningsområdet bl.a. om møder i EU s byekspertgruppe, VVM-eksptertgruppe, om ESPOO-koventionen (miljøkonsekvensvurderinger af større projekter over landegrænser), om EU s støtteprogram, Interreg IIIB i Nordsø- og Østersøregionen, om vandrammedirektivet, mv. Herudover arrangerer Landsplanafdelingen i samarbejde med andre 2 store internationale konferencer i november. Konference om lokal Agenda 21 Den internationale konference om lokal Agenda 21 holdes den november i Kolding. Konferencen følger op på FN-topmødet i Johannesborg i august-september og sætter fokus på nye sigtelinier for lokal Agenda 21 i Danmark og Europa. Konferencen er delt op i en international og en dansk del. På den internationale del lægges vægten på budskaberne fra Johannesborg og europæiske samarbejdsrelationer for at fremme bæredygtig udvikling. Den danske del af konferencen vil fokusere på mulighederne for revitalisere lokal agenda 21. Konferencen arrangeres af Miljøministeriet i samarbejde med Kolding kommune, Green Network, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen og ICLEI (International Council for Local Environmental Initiatives). De ca. 250 deltagere er politikere, embedsmænd og

2 lokale myndigheder fra hele Europa. På den nationale konference forventes ca. 500 deltagere. Konference om byer og regional udvikling Landsplanafdelingens største formandskabs-aktivitet er en international konference om regional udvikling, byernes rolle og byidentitet i København den november. Konferencen vil med byidentitet som ledetråd se på byernes rolle som dynamo for en regional udvikling. Det danske formandskab vil fremlægge et Copenhagen Charter med en række anbefalinger om nye aspekter af by- og regionplanlægningen. Inden konferencen udarbejdes en international rapport om konferencens temaer. Landsplanafdelingen arrangerer konferencen i samarbejde med Foreningen RealDanmark. Konferencen kombineres med den officielle, internationale åbning af byggeudstillingen, Copenhagen X, som arrangeres af København og Frederiksberg kommuner og varer 10 år. Dansk Byplanlaboratorium er teknisk arrangør af konferencen som bliver en blanding af taler, oplæg, workshops og studieture i Hovedstads- og Øresundsregionen. Konferencen forventes at få ca. 400 deltagere fra EU, bl.a. politikere, planlæggere, arkitekter, forskere samt kommuner og amter. Møde i VVM-ekspertgruppen I slutningen af året afholdes der møde i VVM-ekspertgruppen i Danmark med deltagelse af repræsentanter fra de øvrige nationale myndigheder i EU-medlemslandene, ansøgerlandene samt Norge og Island. Programmet forventes at koncentrere sig om hvordan man gennemfører direktivet om Strategisk Miljø Vurdering. Kommissionen vil sandsynligvis også fremlægge en 5-års rapport om VVM-direktivets implementering. EU-formandskabet kan følges på Udenrigs-ministeriets EU-hjemmeside Desuden vil Landsplanafdelingens aktiviteter blive præsenteret nærmere på Miljøministeriets hjemmeside Her vil invitation og program til konferencerne, publikationer, pressemeddelelser, abonnemnemt på nyheder, mv. også kunne findes. Udvikling af regionplanlægningen Regionplanlægningen skal forenkles og udvikles. Derfor har miljøministeren i samarbejde med Amtsrådsforeningen nedsat et regionplanudvalg. Regionplanudvalget skal frem til maj 2003 undersøge mulighederne for at udvikle og forenkle regionplanernes indhold og form samt komme med forslag til ændringer i lovgivningen. Embedsmandsudvalget skal næste år i maj afgive sin indstilling til miljøministeren, så overvejelserne i videst muligt omfang kan indgå i amternes revisioner af regionplanerne i Jeg er glad for at vi får gennemført en grundig analyse af mulighederne, så en fremtidig revision af lovgivningen får et solidt grundlag at bygge på, siger miljøminister Hans Chr. Schmidt. Formål Formålet med udvalgets arbejde er at forenkle processen med at tilvejebringe regionplaner og at styrke regionplanen. Styrkelsen drejer sig både om regionplanen som redskab til at understøtte regionale udviklingsstrategier og strukturer, samt til at afveje, koordinere og planlægge for de mange interesser og hensyn, der knytter sig til brugen af arealerne i det åbne land og i byerne. Samtidig skal udvalget se på mulighederne for at styrke regionplanen som administrationsgrundlag og som et operationelt redskab for såvel borgere som myndigheder.

3 Udvalget skal også vurdere 1) regionplanens sammenhæng til anden statslig, amtslig og kommunal planlægning, 2) sammenhængen mellem regionplanens retningslinier og virkemidler, samt 3) regionplanens rolle i VVM-processen. Udvalgets arbejde koordineres med implementeringen af Vandrammedirektivet og Direktivet om Strategisk Miljøvurdering. Åbenhed Embedsmandsudvalget skal sikre stor åbenhed om arbejdet med regionplanerne, bl.a. ved at inddrage amter, kommuner og organisationer, nedsætte arbejdsgrupper og holde temadage og konferencer. Landsplanchef Niels Østergård er udpeget som formand for udvalget. Udvalgets første møde blev holdt 21. maj, og der er planlagt 12 møder frem til maj Udvalgets kommissorium, arrangementer, medlemmer, sekretariat, mv. vil i løbet af sommeren kunne ses på Udvalgets kommissorium I udvalgets arbejde med udvikling og forenkling skal indgå: 1. Regionplanen som strategisk udviklingsplan for regionen 2. Regionplanen som det planlægningsmæssige grundlag for udvikling af regionale erhvervsliv, herunder også for landbruget 3. Regionplanen som grundlag for en sammenfattende, prioriteret planlægning for landbrug, natur og miljø 4. Planlægning i kystnærhedszonen og den kystnære del af havet 5. Regionplanen og den digitale forvaltning 6. Regionplanlægningens tilvejebringelse, herunder vurdering af behov for forenkling og forankring af processen 7. Regionplanens indhold i forhold til byudvikling og byomdannelse, herunder særlige forhold i Hovedstadsregionen. Nye udfordringer til kommunerne Den 31. maj vedtog Folketinget en række ændringer af planlovens landzonebestemmelser og af bestemmelserne om planlægning til butiksformål. Grundelementerne er mere indflydelse til lokalsamfundet og større fleksibilitet. Kommunalbestyrelserne skal have større frihed og større råderum til at skabe udvikling i landdistrikterne. Det skal være lettere for borgerne og erhvervslivet. Beslutningerne skal træffes tæt på borgerne. Der skal mere liv på landet. Det skal være muligt at bygge en bolig ved et landbrug til en medhjælper eller til forældre. Disse hensyn ligger til grund for regeringens ændring af planloven. Mere kompetence til kommunerne Ændringen af planloven betyder at kommunerne skal give tilladelse til byggeri mv. i landzone og planlægge for butiksudviklingen i bymidten. Loven betyder også en række lempelser i kravet om landzonetilladelse. Loven giver kommunalbestyrelserne bedre mulighed for selv at bestemme udviklingen i deres lokalområde inden for rammerne af planlovens formål. Ændringerne betyder nye opgaver til kommunerne, større ansvar og nye forventninger til kommunernes planlægning. Kommuner får ansvar for landzonen

4 Med lovændringen overtager kommunerne landzonekompetencen. Målet er fortsat at sikre at det åbne land friholdes for anden bebyggelse, end den der er nødvendig for landbrug, skovbrug og fiskerierhvervet. Det åbne lands kvaliteter skal fastholdes. Kommunalbestyrelsen skal - i visse situationer - høre amtet før den træffer afgørelse om at give en landzonetilladelse. I hovedstadsområdet skal kommunerne høre både HUR som regionplanmyndighed og amtsrådet som sektormyndighed for natur, miljø m.v. Samtidig er der med lovændringen indført en bestemmelse om at naboerne skal orienteres før der gives landzonetilladelse. De nye regler om høring skal sikre at hensynet til interesserne i det åbne land bliver varetaget og at unødige konflikter mellem naboer undgås. Loven giver mulighed for uden landzonetilladelse at opføre en aftægts- og medhjælperbolig på landbrugsejendomme over 30 ha. Det er forudsat at den nye bolig opføres i tilknytning til de eksisterende bygninger. For at sikre at boligen fortsat er knyttet til landbrugsejendommen, præciserer planloven at der kun i ganske særlige tilfælde kan gives tilladelse til at frastykke boligen. Det bliver muligt at indrette mindre butikker (indtil 250 m2) og en bolig i tidligere landbrugsbygninger uden landzonetilladelse. På den måde sikres det at bygningerne sættes i stand og bliver vedligeholdt. Det kan dog kun indrettes én bolig efter denne bestemmelse på hver ejendom. Det er en betingelse at boligen eller butikken etableres i bestående bygninger der ikke omeller tilbygges væsentligt, og at bygningen ikke er opført inden for de seneste 5 år. Det er de samme regler som i dag gælder for de ændringer i anvendelsen der kan foretages uden landzonetilladelse efter planlovens 37. Mindre virksomheder i det åbne land får også bedre vilkår. Virksomheder med indtil 5 ansatte der er indrettet i en tidligere landbrugsbygning, kan udvide med op til 500 m2 uden landzonetilladelse. Det giver et alternativ til at flytte virksomheden når det går godt og de gamle bygninger ikke er tilstrækkelige. Det kræver dog fortsat en landzonetilladelse at udvide mindre virksomheder som ligger i landsbyerne, så kommunalbestyrelsen kan sikre en hensigtsmæssig indpasning i landsbymiljøet. Der skal ske udvikling på landet, men ikke i strandkanten. De nye undtagelser for kravet om landzonetilladelse gælder ikke inden for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinien. Landbruget får en ret til at placere gyllebeholdere ude på markerne med mindre væsentlige hensyn til landskab, natur eller miljø samt naboer afgørende taler imod placeringen. I tilladelsen efter planloven skal der stilles vilkår om at beholderne afskærmes med beplantning og fjernes når de ikke længere er nødvendige for driften. Ændringerne af planloven træder i kraft den 14. juni Kommunalbestyrelserne overtager dog først landzonekompetencen den 1. september Den udskudte ikrafttræden betyder at kommunerne har tid til dels at forberede sig på behandlingen af de nye sager, dels at uddanne de medarbejdere der skal overtage sagsbehandlingen fra amtsrådet/hur. På Bornholm har amtet lanzonekompetencen indtil den 1. januar 2003, hvor Bornholms Regionskommune er etableret. Som bidrag til kommunernes administration vil ændringerne i landzonebestemmelserne blive indarbejdet i Vejledning om landzoneadministration. Vejledningen forventes færdig i september Nye detailhandelsregler- samme mål De nationale mål for planlægningen til butiksformål ligger fast, men kommunerne får et større ansvar. Planlægningen skal fortsat fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer. Og som hovedregel skal areal til butikker udlægges i bymidten. Amterne i hovedstaden HUR skal planlægge for den regionale detailhandelsstruktur. Det vil sige dagligvarebutikker over m2, udvalgsvarebutikker over m2 samt

5 bydelscentre og aflastningsområder uden for bymidten med et butiksareal på mere end m2. I hovedstadsområdet skal HUR desuden fastsætte retningslinier om beliggenheden af de centrale byområder (bymidten) i regionen. Udlæg af aflastningsområder uden for bymidten kræver fortsat en redegørelse for hvorfor det af hensyn til et bevaringsværdigt bymiljø ikke er muligt at udlægge tilstrækkelige arealer i den centrale del af byen. Fremover skal kommunerne afgrænse de enkelte bymidter og fastsætte rammer for udviklingen. Det giver en bedre mulighed for en sammenhængende planlægning af udviklingen i bymidten. Dagligvarebutikker over m2 og udvalgsvarebutikker over m2 kræver fortsat en særlig planlægningsmæssig begrundelse. Der skal altså være tale om en særlig situation der kan bryde hovedreglen. Planforslaget skal redegøre for konsekvenserne for den regionale henholdsvis den kommunale detailhandelsstruktur. Butikker der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper, kan placeres uden for bymidten. Butikkerne kræver fortsat regionplanretningslinier hvis de er over m2. Loven indeholder nu en definition og eksempler på varegrupper der hører med. Grupperne er blevet udvidet med planter og havebrugsvarer, møbler og køkkenelementer. Under Folketingets behandling af lovforslaget lovede ministeren at udarbejde en vejledning til kommunerne om afgrænsning af bymidten. Et notat om idéer til vejledningen kan ses på Se under detailhandelsplanlægning. De nye regler træder i kraft midt i juni. Retningslinierne i Regionplan 2001 gælder dog indtil kommunen har fastsat retningslinier for den kommunale detailhandelsstruktur i kommuneplanens hovedstruktur og rammedel. Dette sker for at sikre at planlægningen for aktuelle byggeprojekter ikke sættes i stå. Det nye i planlovens landzonebestemmelser Kommunalbestyrelsen er landzonemyndighed overalt i landzone. Uden for lokalplanlagte områder og landsbyer der er afgrænset i kommuneplanen, skal kommunen indhente en udtalelse fra amtet og i hovedstadsområdet både amtet og HUR. - Naboer skal orienteres inden der træffes afgørelse om landzone-tilladelse. Det kræver ikke landzonetilladelse at: opføre eller indrette aftægts- og medhjælperboliger på en landbrugsejendom hvis areal overstiger 30 ha, når det sker i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, - udvide en mindre erhvervsvirksomhed i det åbne land som lovligt er etableret i en tidligere landbrugsbygning, med op til 500 m2. Ved en mindre virksomheder forstås en virksomhed med indtil 5 ansatte, - indrette mindre butikker i tidligere landbrugsbygninger (indtil 250 m2), - indrette en bolig i én af de tidligere landbrugsbygninger på en ejendom. -Lempelserne gælder ikke inden for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinien. Gyllebeholdere: - Der skal meddeles tilladelse til en af hensyn til markdriften ønsket placering, med mindre væsentlige hensyn til landskab, natur og miljø samt naboer afgørende taler imod. - Der skal stilles vilkår om afskærmende beplantning. - Der skal stilles vilkår om at beholderen fjernes når den ikke længere er nødvendig for driften. Invitation til værkstedskurser om planloven og kommuneplanlægning

6 Med kommunens nye kompetencer følger også ansvaret for at sikre kvaliteterne i byerne og i det åbne land. Og ansvar for at sikre sammenhæng mellem planlægning og enkelttilladelser. Landsplanafdelingen og Kommunernes Landsforening indbyder til en række 1-dags værkstedskurser i september om ændringerne i planloven m.v. samt om lokal Agenda 21- og planstrategier. Kurset holdes 6/9 i Roskilde, 11/9 i Randers, 12/9 i Vejen og 13/9 i Nyborg. Kurset indledes med en præsentation af de nye regler for landzoneadministration og detailhandelsplanlægning, varetagelse af kulturmiljøet i planlægningen, samt forholdet mellem en lokal Agenda 21-strategi og kommunens planstrategi. Derefter er der 3 parallelle værksteder om 1) Landzoneadministration, 2) Detailhandelsplanlægning og 3) Lokal Agenda 21-strategi og planstrategi. Værkstederne gentages efter frokost så man kan deltage i 2 værksteder. Dagen sluttes med en plenumdrøftelse af de strategiske elementer i kommuneplanlægningen. Program mv. kan ses på se under: Landsplanlægning > kommuneplanlægning. Tilmelding kan ske ved at sende en e-post til Kirsten Qvist, Landsplanafdeligen. Yderligere oplysninger: Axel Thrige Laursen, tlf lokalplanforslag i 2001 Landsplanafdelingen har siden januar 2001 lavet statistik over lokal-, kommune- og regionplaner i Danmark. Statistikken giver mulighed for at skabe et overblik over hvad der planlægges for i kommuner og amter. I konkrete tal har landsplanafdelingen registreret, at kommunerne i 2001 har ud-arbejdet ca lokalplanforslag, ca. 90 kommuneplan- og strategiforslag, herunder debat-oplæg og ca. 650 kom-mune-plantillæg. Langt de fleste af kommuneplantillæggene er udarbejdet i tilknytning til et lokal-plan-forslag. Landsplanafdelingen har desuden registreret at amterne i samme periode har ud-arbej-det 7 region-plan-forslag og ca. 100 forslag til regionplantillæg, herunder debatoplæg. Ca. 90% af region--plan-tillæggene er VVM-tillæg. I forbindelse med udarbejdelsen af statistikken har Landsplanafdelingen bemærket at de ca lokalplanforslag i 2001 fordeler sig ret stabilt hen over året med ca. 100 forslag om måneden. En fordeling som indtil videre også ser ud til at gælde for Ca. 75% af de lokalplanforslag er endeligt vedtaget pr. 15. juni Lokalplaner Den geografiske fordeling af de 1200 lokalplanforslag i figur 1 viser at enkelte kommuner ligger en del over landsgennemsnittet. De 4 kommuner med flest lokalplan-forslag dækker således tilsammen ca. 10 % af forslagene. Mens 20 kommuner tilsammen dækker ca. 25 % af lokalplanforslagene.

7 Figur 1. Anvendelser Kigger man nærmere på de anvendelser de 1200 lokalplanforslag giver mulighed for (figur 2), er bolig- og erhvervsmæssig anvendelse de mest udbredte. I gennemsnit har hvert lokalplanforslag ca. 2 anvendelser. Figur 2 Kystområderne Af de ca lokalplanforslag ligger ca. 400 i kystområderne. Anvendelsesmæssigt er der ikke de store forskelle mellem hele landet og kystområderne. Af ca. 400 lokalplanforslag i kystområderne overfører ca. 100 forslag arealer fra landzone til byzone. Foreløbige tal viser, at de ca. 100 forslag tilsammen overfører

8 knap 700 ha fra landzone til byzone. Ser man på de anvendelserne i de 100 forslag er der flere for-skelle i forhold til billedet for hele landet. De største forskelle er, at den bolig- og erhvervsmæssige andel er større end for hele landet, og at andelen af tekniske anlæg er mindre, jf. figur 3. For-skellen er dog ikke så overraskende, da der netop er tale om lokalplanforslag, der overfører arealer fra landzone til byzone og dermed byformål. Figur 3 Kigger man på hvor store arealer de forskellige anvendelseskategorier omfatter i de 100 forslag til lokalplaner, ændrer billedet sig en del. Figur 4 viser hvor stor en andel af de planlagte arealover-førsler de enkelte anvendelser bruger. Forskellen er størst mellem bolig og erhvervsområder og skyldes bl.a., at erhvervsmæssig anvendelse typisk kræver større arealudlæg end boliganvendelse. Figur 4 Notitser: 360 mio. kr. til samarbejde om planlægning i Østersøregionen Styringskomiteen for EU-støtteprogrammet om transnationalt samarbede inden for fysisk planlægning og regional udvikling i Østersøregionen, Interreg IIIB, har netop bevilliget 165 mio. kr. fra EU s regionalfond til 21 nye samarbejdsprojekter mellem 11 Østersølande. Bevillingen og en norsk andel på 15 mio. kr. matches af en tilsvarende medfinansiering fra landene eller de deltagende lokale myndigheder og organisationer, så aktiviteterne i alt beløber sig til 360 mio. kr. i

9 projekterne. Projekterne drejer sig bl.a om store regioner, turisme, transportkorridorer, udvikling af landbrugsområder, kystzonen, bysamarbejder, mv. Næste ansøgningsrunde er 1. september - 1. oktober Yderligere information: Overblik over statslige interesser i regionplanrevision 2005 Publikationen Overblik over statslige interesser i regionplanrevision 2005 forventes udsendt til oktober i år. Publikationen vil kort beskrive de statslige interesser i næste regionplanrevision. Det vil fremgå hvilke krav regionplanerne skal opfylde, og der vil samtidig være opfordringer og eksempler på hvad regionplanerne kan indeholde. Overblikket koncentrerer sig om om de emner som en regionplan efter planloven skal indeholde. Emnerne inddeles i disse overordnede kategorier: 1) emner der danner den regionale struktur (erhverv, service og bosætning), 2) emner der udgør infrastrukturen, 3) emner vedr. beskyttelsesinteresser og det åbne land, samt 4) selve regionplanproceduren og offentligheden. Særlige forhold for Hovedstadsregionen indarbejdes i de relevante afsnit. I maj inviterede Landsplanafdelingen planlæggere i amter, HUR og Amtsrådsforeningen til 2 møder om det foreløbige indhold i Overblikket. Repræsentanter fra ministerier og styrelser deltog også i møderne. Input fra dialogerne på begge møder vil nu indgå i færdiggørelsen af Overblikket. Det kan blive nødvendigt at udsende supplerende materiale til Overblikket da implementeringen af EU s vandrammedirektiv og resultaterne fra Udvalget om forenkling og udvikling af regionplanlægningen ikke kendes før foråret Landsplanredegørelse 2002 Et Danmark i balance hvad skal der gøres? Landsplanafdelingen har modtaget knapt 150 indlæg i foroffentlighedsfasen om den nye Landsplanredegørelse. Debatpjecen fra januar i år har dannet grundlag for de møder miljøminister Hans Christian Schmidt har holdt med samtlige kommuneforeninger, alle amter, HUR, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune samt flere erhvervsvirksomheder rundt i landet. Alle kommentarer og indlæg vil nu blive bearbejdet og indgå i det forslag til Landsplanredegørelse som miljøministeren på regeringens vegne vil sende til debat i 8 uger i november i år. Forslaget til Landsplanredegørelse vil blive koordineret med andre nye initiativer fra regeringen, bl.a. udkastet til regionalpolitisk vækststrategi som Økonomi- og Erhvervsministeriet vil præsentere næste forår. Landsplanredegørelsens tema vil samtidig være et indlæg i debatten om hvordan regionplanlægningen skal være i fremtiden. (Se evt. artikel om regionplanudvalget på side 3)

10 En gennemgang af høringssvarene kan ses på ww.landsplanafdelingen.dk, se under landsplanlægning......