Statsrevisorerne Beretning nr. 1 Beretning om tildeling af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Offentligt 1/2011

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Statsrevisorerne Beretning nr. 1 Beretning om tildeling af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Offentligt 1/2011"

Transkript

1 Statsrevisorerne Beretning nr. 1 Beretning om tildeling af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Offentligt 1/2011 Beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S

2 1/2011 Beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Statsrevisorerne fremsender denne beretning med deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende minister, jf. 3 i lov om statsrevisorerne og 18, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. København 2011 Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, 18: Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende minister. Erhvervs- og vækstministeren afgiver en redegørelse til beretningen. Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse. På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket forventes at ske midt i marts Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2011, som afgives i april 2013.

3 Henvendelse vedrørende denne publikation rettes til: Statsrevisorerne Folketinget Christiansborg 1240 København K Telefon: Fax: Hjemmeside: Yderligere eksemplarer kan købes ved henvendelse til: Rosendahls-Schultz Distribution Herstedvang Albertslund Telefon: Fax: Hjemmeside: ISSN ISBN

4 STATSREVISORERNES BEMÆRKNING Statsrevisorernes bemærkning BERETNING OM TILDELINGEN AF INDIVIDUEL STATSGARANTI TIL AMAGER- BANKEN A/S Statsrevisorerne anmodede i december 2010 rigsrevisor om at gennemføre en undersøgelse af A/S. Rigsrevisor har valgt at udskille forløbet omkring tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S i denne undersøgelse, mens den planlagte undersøgelse af afgives senere. Statsrevisorerne, den 26. oktober 2011 Peder Larsen Henrik Thorup Helge Adam Møller Kristian Jensen Mogens Jensen Klaus Frandsen Med Bankpakke I etablerede staten sammen med den finansielle sektor i oktober 2008 en generel statsgaranti, som skulle sikre pengeinstitutterne den nødvendige likviditet. Med Bankpakke II fra februar 2009 blev det muligt at indgå aftale om individuel statsgaranti. tildelte indtil 31. december 2010 individuelle statsgarantier til i alt 64 pengeinstitutter med et samlet tilsagn på i alt 366 mia. kr. Amagerbanken fik efter ansøgning i juni 2010 en individuel statsgaranti på 13,5 mia. kr. bl.a. under den forudsætning, at banken selv rejste ny kapital på 750 mio. kr. En anden forudsætning var, at banken fik en ny ledelse. Den nye ledelse fandt det nødvendigt at nedskrive med yderligere 3,1 mia. kr. i bankens årsregnskab for 2010, hvorefter man i februar 2011 måtte konstatere, at Amagerbanken ikke kunne fortsætte på egen hånd. Amagerbanken blev herefter overdraget til med henblik på afvikling. Statens tab på den tildelte garanti kan endnu ikke opgøres, men udgør maksimalt 2,1 mia. kr. Statsrevisorerne konstaterer, at Amagerbanken ikke var en veldrevet bank, og at banken benyttede sig af en række risikable forretningsmetoder, fx forhøjelse af lån til betaling af renter, indfrielser af andre pengeinstitutters panter og lån for at undgå kunders konkurs samt finansiering af kunders privatforbrug. Amagerbankens løbende afværgeforanstaltninger betød, at man i betydeligt omfang skubbede problemerne foran sig i stedet for at løse dem og at man ikke levede op til bankens egen kreditpolitik. På den baggrund er det velbegrundet at spørge, om der var grund til at tildele Amagerbanken en individuel statsgaranti med henblik på videre drift.

5 STATSREVISORERNES BEMÆRKNING Statsrevisorerne finder det i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at og har været uenige om Amagerbankens økonomiske tilstand. vurderede således i maj 2010, at behovet for nedskrivninger og solvensreservationer var mellem 0,5 mia. kr. og 1,1 mia. kr. mindre, end havde vurderet i april Det var på dette tidspunkt s vurdering, at det ikke var forsvarligt at tildele Amagerbanken en statsgaranti, mens vurderede, at Amagerbanken opfyldte lovens solvenskrav. Erhvervs- og Vækstministeriet fastslog med udgangspunkt i lov om finansiel stabilitet, at Amagerbanken var berettiget til at ansøge om individuel statsgaranti. indledte på den baggrund forhandlingerne med Amagerbanken og stillede de mest vidtgående vilkår, som var stillet til et ansøgende pengeinstitut. Det er Rigsrevisionens konklusion, at der på dette tidspunkt og med de særlige vilkår var fundet en forsvarlig løsning for tildeling af individuel statsgaranti til Amagerbanken. Denne sag viser, at man i overensstemmelse med lovens formål har forsøgt at styrke Amagerbankens kapitalgrundlag og finansielle robusthed. Statsrevisorerne må konstatere, at dette ikke lykkedes i sagen om Amagerbanken grundet bankens økonomiske tilstand og risikofyldte forretningsmetoder. Statsrevisorerne finder det uhensigtsmæssigt, at der forud for tildeling af individuel statsgaranti til Amagerbanken ikke forelå en vurdering af Amagerbankens økonomiske tilstand, som både, og ministeriet kunne være enige om uanset deres forskellige roller i sagen. Statsrevisorerne kritiserer, at ikke i tilstrækkelig grad gjorde opmærksom på Amagerbankens økonomiske tilstand og risikable forretningsmetoder forud for tildelingen af statsgarantien. Statsrevisorerne finder, at erhvervs- og vækstministeren i sin redegørelse til denne beretning bør gennemgå de erfaringer, som ministeriet, og Finansiel Stabilitet har høstet af denne sag, og redegøre for de initiativer, som disse erfaringer har affødt. Ministeren bedes endvidere redegøre for, hvordan disse erfaringer kan nyttiggøres i den fremadrettede indsats for at ruste pengeinstitutterne til at møde markedets realiteter og sikre tilliden til den finansielle sektor.

6 Beretning til Statsrevisorerne om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til Statsrevisorerne i henhold til 8, stk. 1, og 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997 som ændret ved lov nr. 590 af 13. juni Beretningen vedrører finanslovens finanslovens 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet (nu Erhvervs- og Vækstministeriet).

7 Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 8 A. Baggrund... 8 B. Formål C. Metode og afgrænsning III. s vurdering af Amagerbankens økonomiske tilstand A. s gennemgang af Amagerbankens 35 største er B. s vurdering af Amagerbankens solvens C. s og s vurderinger af økonomiske og forretningsmæssige risici i Amagerbanken i foråret IV. s tildeling af individuel statsgaranti til Amagerbanken A. Amagerbankens ansøgning om statsligt kapitalindskud B. Ansvarsfordeling mellem og ved behandlingen af ansøgningen om individuel statsgaranti C. Garantiens særlige vilkår V. Amagerbankens nye ledelses afdækning af bankens risici Bilag 1. Oversigt over Amagerbankens 35 største er Bilag 2. Ordliste... 42

8 Beretningen vedrører finanslovens 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet (nu Erhvervs- og Vækstministeriet). I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre: Lene Espersen: september 2008 februar 2010 Brian Mikkelsen: februar 2010 oktober 2011 Ole Sohn: oktober 2011

9 INTRODUKTION OG KONKLUSION 1 I. Introduktion og konklusion 1. Denne beretning handler om forløbet fra behandlingen af Amagerbanken A/S ansøgning om individuel statsgaranti, frem til banken blev overdraget til A/S med henblik på afvikling i begyndelsen af februar Rigsrevisionen igangsatte undersøgelsen i februar 2011 på baggrund af en anmodning fra Statsrevisorerne. 2. A/S (herefter ) tildelte efter ansøgning i juni 2010 en individuel statsgaranti på 13,5 mia. kr. til Amagerbanken A/S (herefter Amagerbanken). En forudsætning for garantistillelsen var bl.a., at Amagerbanken skulle rejse ny kapital for 750 mio. kr., hvilket banken gjorde i september samme år. I november 2010 fik Amagerbanken en ny ledelse, som gennemgik alle bankens er med udlån på over 15 mio. kr. På baggrund af gennemgangen vurderede den nye ledelse, at det ville blive nødvendigt at nedskrive med yderligere 3,1 mia. kr. i årsregnskabet for Forløbet endte med, at ledelsen kunne konstatere, at Amagerbanken var i så store vanskeligheder, at banken ikke kunne fortsætte på egen hånd. Amagerbanken kunne ikke rejse ny kapital og måtte den 6. februar 2011 lade sig overdrage til med henblik på at blive afviklet. 3. Forud for tildelingen af garantien til Amagerbanken gennemgik en række af de største er i banken for at vurdere, om den opfyldte lovens solvenskrav. Individuel statsgaranti er en ordning under Bankpakke II (Kreditpakken), hvor A/S på vegne af staten i op til 3 år kunne garantere for obligationer og lån, som penge- og realkreditinstitutterne udstedte frem til den 31. december Garantien indebar, at staten garanterede for rentebetalingen og tilbagebetalingen på lånene. Garantien blev tildelt efter ansøgning. 4. Formålet med Rigsrevisionens undersøgelse er at belyse forløbet omkring tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken og baggrunden for bankens overdragelse til Finansiel Stabilitet, herunder s og s roller i forløbet. Det vurderer Rigsrevisionen ved at besvare følgende spørgsmål: Opfyldte Amagerbanken lovens solvenskrav, og afdækkede s undersøgelse heraf bankens økonomiske tilstand? Var det forsvarligt, at tildelte individuel statsgaranti til Amagerbanken? Tog Amagerbankens nye ledelse udgangspunkt i en normaliseret kredittilgang, da den afdækkede bankens risici i januar 2011? 5. Rigsrevisionen har som led i undersøgelsen af s og s roller i forbindelse med tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken indhentet materiale fra,, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Amagerbankens nye ledelse. Materialet dokumenterer institutionernes aktiviteter i de forskellige perioder i forløbet. Økonomi- og Erhvervsministeriet er i oktober 2011 blevet omdannet til Erhvervs- og Vækstministeriet, og Rigsrevisionen har valgt at anvende det nye navn i denne beretning.

10 2 INTRODUKTION OG KONKLUSION UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSION Amagerbanken ansøgte i slutningen af 2009 om en individuel statsgaranti på 13,5 mia. kr. Som led i behandlingen af bankens ansøgning gennemgik Finansiel Stabilitet 35 af Amagerbankens største er for at vurdere bankens økonomiske tilstand. Gennemgangen viste, at Amagerbanken i stort omfang anvendte særligt risikable forretningsmetoder, og vurderede, at banken befandt sig i så store økonomiske vanskeligheder, at den muligvis ikke opfyldte lovens solvenskrav. orienterede Erhvervs- og Vækstministeriet om denne vurdering. Ministeriet bad om s vurdering af, om Amagerbanken opfyldte lovens solvenskrav. Resultatet af s undersøgelse var, at Amagerbanken opfyldte lovens solvenskrav, og tilsynet orienterede ministeriet og herom. indledte herefter forhandlinger med Amagerbanken og opstillede de mest vidtgående vilkår blandt de pengeinstitutter, der havde fået tildelt individuel statsgaranti. og havde en væsentlig forskellig vurdering af behovet for reservationer til afdækning af bankens risici. Det efterfølgende forløb i Amagerbanken har vist, at det samlede merbehov for reservationer var større, end både og vurderede. Da Amagerbankens nye ledelse tiltrådte, identificerede den et yderligere nedskrivningsbehov på 2,2 mia. kr. på de 35 er. Herudover fandt den nye ledelse et yderligere nedskrivningsbehov på ca. 1 mia. kr. på øvrige 134 er. Amagerbankens nye ledelse tog udgangspunkt i en kredittilgang, hvor ledelsen gjorde op med de særligt risikable forretningsmetoder og baserede bankens kreditpolitik på mere markedskonforme principper. Amagerbankens kreditpolitik blev herefter overensstemmende med bankens skriftlige politik på området. Statens tab i forbindelse med den tildelte statsgaranti til Amagerbanken kan endnu ikke opgøres endeligt, men udgør foreløbigt ca. 2,1 mia. kr.

11 INTRODUKTION OG KONKLUSION 3 Hovedkonklusionen baseres på følgende: s vurdering af Amagerbankens økonomiske tilstand Resultatet af s undersøgelse i maj 2010 var, at Amagerbanken opfyldte lovens solvenskrav, efter at banken havde foretaget yderligere reservationer. Rigsrevisionen finder, at det med s vurdering blev godtgjort, at Amagerbanken opfyldte lovens solvenskrav på dette tidspunkt. s undersøgelse afdækkede imidlertid kun delvist Amagerbankens økonomiske tilstand. Amagerbankens udbredte anvendelse af særligt risikable forretningsmetoder medførte, at banken skubbede problemerne foran sig, hvilket tillagde stor betydning i sin gennemgang af bankens er. Rigsrevisionen finder, at burde have været endnu mere opmærksom på de særligt risikable forretningsmetoder, som Amagerbanken i betydeligt omfang var præget af. Rigsrevisionen finder samtidig, at burde have gennemgået en større del af Amagerbankens er givet den særlige situation, hvor s vurdering indgik i Finansiel Stabilitets behandling af bankens ansøgning om en individuel statsgaranti på 13,5 mia. kr. har oplyst, at tilsynet efterfølgende har taget initiativ til stramninger af reguleringen af pengeinstitutters nedskrivninger og opgørelse af behovet for solvensreservationer, hvilket Rigsrevisionen finder tilfredsstillende. Rigsrevisionen finder, at det bør overvejes, hvordan det kan sikres, at særligt risikable forretningsmetoder i større grad kan tilsidesættes i forbindelse med s undersøgelser. s gennemgang af Amagerbankens 35 største er Amagerbanken ansøgte i december 2009 om individuel statsgaranti på i alt 6,5 mia. kr. og forhøjede kort tid efter sin ansøgning til 13,5 mia. kr. foretog derfor en kreditmæssig gennemgang af de 35 største er. fremlagde resultatet af sgennemgangen for Erhvervs- og Vækstministeriet og påpegede, at der ifølge selskabets vurdering var en betydelig tvivl om, hvorvidt Amagerbanken opfyldte lovens solvenskrav. På den baggrund var det s egen vurdering, at det ikke var forsvarligt at tildele Amagerbanken en statsgaranti. Erhvervs- og Vækstministeriet opfordrede på den baggrund til at kontakte, så tilsynet kunne vurdere kravet til Amagerbankens solvens, hvilket gjorde. Ministeriet tog også selv kontakt til vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt Amagerbanken opfyldte lovens solvenskrav.

12 4 INTRODUKTION OG KONKLUSION s vurdering af Amagerbankens solvens foretog en undersøgelse af Amagerbankens individuelle solvensbehov. Resultatet af s undersøgelse var, at Amagerbanken efter at banken havde foretaget yderligere reservationer opfyldte lovens solvenskrav. bemærkede endvidere, at det forhold, at Amagerbanken på det pågældende tidspunkt opfyldte solvenskravet, ikke var ensbetydende med, at banken kunne opfylde kravet på sigt. s og s vurderinger af økonomiske og forretningsmæssige risici i Amagerbanken i foråret 2010 Såvel som havde ved deres gennemgange af de 35 er fokus på økonomiske risici. Der var dog væsentlig forskel på s og s vurderinger af merbehovet for reservationer i de 35 er. De 2 institutioner observerede desuden en række forretningsmæssige risici i den måde, Amagerbanken håndterede hovedparten af de 35 er på. Finansiel Stabilitet tillagde disse forretningsmetoder betydning i sin samlede vurdering af Amagerbankens generelle økonomiske tilstand. identificerede det samme omfang af de forskellige risikable forretningsmetoder. vurderede, at tilsynet ikke i alle tilfælde kunne tilsidesætte Amagerbankens skøn over nedskrivningernes størrelse. Rigsrevisionen finder imidlertid, at burde have været endnu mere opmærksom på særligt risikable forretningsmetoder, som Amagerbanken i betydeligt omfang var præget af. har oplyst, at regnskabsreglerne giver tilsynet begrænsede muligheder for at tilsidesætte ledelsens vurderinger af nedskrivningsbehovet. Rigsrevisionen finder, at det bør overvejes, hvordan det sikres, at særligt risikable forretningsmetoder i større grad kan tilsidesættes i forbindelse med s undersøgelser. burde have gennemgået en større del af Amagerbankens er givet den særlige situation, hvor tilsynets vurdering indgik i s behandling af bankens ansøgning om en individuel statsgaranti på 13,5 mia. kr. Det er Rigsrevisionens vurdering, at Amagerbankens udbredte anvendelse af de risikable forretningsmetoder medførte, at banken i betydeligt omfang skubbede problemerne foran sig og dermed ikke løste problemerne i erne.

13 INTRODUKTION OG KONKLUSION 5 s tildeling af individuel statsgaranti til Amagerbanken tildelte den individuelle statsgaranti til Amagerbanken på et forsvarligt grundlag. De væsentlige bekymringer, som havde om Amagerbankens økonomiske tilstand, skulle afdækkes ved, at Finansiel Stabilitet fastsatte særlige vilkår som betingelse for, at banken kunne opnå en garanti. opstillede på den baggrund en række særlige vilkår, som sikrede, at tildelingen kunne anses for forsvarlig. De særlige vilkår handlede bl.a. om et krav om kapitaltilførsel på 750 mio. kr. kunne have fastsat et højere kapitalkrav, men fandt ikke tilstrækkeligt grundlag herfor. Derudover stillede krav om ændringer i Amagerbankens ledelse. Rigsrevisionen finder, at der med de særlige vilkår på tidspunktet for tildelingen af den individuelle statsgaranti var fundet en forsvarlig løsning. Amagerbankens ansøgning om statsligt kapitalindskud Erhvervs- og Vækstministeriet tildelte 1,1 mia. kr. i statsligt kapitalindskud (hybrid kernekapital) til Amagerbanken i 2009 som et lån fra staten efter en længere proces, hvor det blev afgjort, om banken opfyldte lovens solvenskrav og dermed ansøgningsbetingelserne. stillede i den forbindelse krav om, at Amagerbanken tilvejebragte yderligere kapital. Amagerbanken rejste den nødvendige kapital, og da ansøgningsbetingelserne herefter var opfyldt, fastsatte ministeriet et renteniveau for banken, der lå over det gennemsnitlige renteniveau i ordningen. Renteniveauet afspejlede derved statens risiko ved lånet. Endvidere stillede ministeriet et udvidet rapporteringskrav til Amagerbanken. Ministeriet har oplyst, at det ikke var foreneligt med ordningens formål og intention at kræve større solvensmæssig overdækning af Amagerbanken. Erhvervs- og Vækstministeriet har oplyst, at det forhold, at Amagerbanken tidligere havde modtaget statsligt kapitalindskud, ikke havde betydning for, at banken efterfølgende fik tildelt individuel statsgaranti. Ansvarsfordeling mellem og ved behandlingen af ansøgningen om individuel statsgaranti fandt det usikkert, hvilken vægt selskabets egen vurdering af Amagerbankens tilstand havde i det videre forløb ved behandlingen af bankens ansøgning om individuel statsgaranti. Med udgangspunkt i lov om finansiel stabilitet fastlagde Erhvervs- og Vækstministeriet arbejdsdelingen mellem og, hvorefter det er, der vurderer, om et pengeinstitut opfylder lovens solvenskrav. Erhvervs- og Vækstministeriet fastslog med udgangspunkt i lov om finansiel stabilitet, at Amagerbanken var berettiget til at ansøge om individuel statsgaranti, når banken på baggrund af s vurdering opfyldte lovens solvenskrav. Finansiel Stabilitet skulle dermed indlede forhandlinger med Amagerbanken om vilkårene for tildeling af en individuel statsgaranti på 13,5 mia. kr., hvilket Finansiel Stabilitet accepterede.

14 6 INTRODUKTION OG KONKLUSION Garantiens særlige vilkår opstillede særlige vilkår for Amagerbanken som betingelse for at indgå aftale om tildeling af individuel statsgaranti. Vilkårene var de mest vidtrækkende, som har opstillet til et pengeinstitut. Bl.a. fastsatte Finansiel Stabilitet et kapitalkrav til Amagerbanken på 750 mio. kr. havde mulighed for at stille et større kapitalkrav henset til selskabets vurdering af Amagerbankens særligt dårlige tilstand. Der var dog en række hensyn, som valgte at tage, herunder særligt at kapitalkravet svarede til en solvensmæssig overdækning på 50 %, hvilket var selskabets sædvanlige krav til svage pengeinstitutter. Rigsrevisionen finder, at der med de særlige vilkår på tidspunktet for tildelingen af den individuelle statsgaranti var fundet en forsvarlig løsning. Amagerbankens nye ledelses afdækning af bankens risici Det er Rigsrevisionens vurdering, at Amagerbankens nye ledelse tog udgangspunkt i en normaliseret kreditpolitik og nedskrivningspraksis, da den nye ledelse afdækkede bankens risici i januar Den nye ledelse gjorde op med de særligt risikable forretningsmetoder og baserede Amagerbankens kreditpolitik på mere markedskonforme principper. Amagerbankens kreditpolitik var herefter i overensstemmelse med bankens skriftlige politik på området. Rigsrevisionen konstaterer, at den nye ledelse herefter nedskrev yderligere 2,2 mia. kr. på de 35 er. Der er i 1. halvår 2011 nedskrevet yderligere ca. 1,2 mia. kr. på de 35 er. Amagerbankens nye ledelse gennemførte en ændring af bankens organisation og ledelse med henblik på at opnå en mere veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling. Dermed sikrede den nye ledelse et afgørende grundlag for, at Amagerbanken kunne gennemgå de største er med udgangspunkt i sædvanlig praksis for sektoren. Amagerbankens nye ledelse har oplyst, at den ønskede at gennemføre en markedskonform kreditvurdering af bankens største er for at opnå et dækkende billede af bankens reelle tilstand. Den nye ledelse vurderede til dette formål Amagerbankens hidtidige praksis og fastlagde principper for en fornyet og markedskonform gennemgang. Den nye ledelses gennemgang af udlånsporteføljen viste et samlet nedskrivningsbehov på yderligere 3,1 mia. kr., heraf 2,2 mia. kr. på de 35 er, som skyldtes den ændrede tilgang til behandlingen af de nødlidende er kombineret med en negativ udvikling i flere af erne. Den afdækning af Amagerbankens risici og fastlæggelsen af yderligere reservationer, som Finansiel Stabilitet og vurderede ved deres gennemgange af banken, tog netop udgangspunkt i institutionernes forventninger til den fremtidige negative udvikling i erne. Den nye ledelses vurdering og revurdering af sikkerhederne i de 35 er i 1. halvår 2011, hvor Amagerbanken dog var under afvikling, viser, at der var behov for yderligere nedskrivninger på erne på ca. 1,2 mia. kr.

15 INTRODUKTION OG KONKLUSION 7 finder, at Amagerbankens nye ledelses kreditpolitik var udtryk for en normalisering om end til den forsigtige side, mens der i forhold til praksis for nedskrivninger var tale om en konservativ linje. finder videre, at det hovedsageligt var forværringer i udlånsporteføljen, der medførte, at Amagerbanken ikke kunne fortsætte som pengeinstitut. s muligheder for at tilsidesætte Amagerbankens nedskrivningsberegninger er imidlertid begrænsede, hvis bankens skøn ligger inden for regnskabsreglernes rammer. hørte i forbindelse med den nye ledelses gennemgang Kammeradvokaten for at afdække tilsynets ansvar ved Amagerbankens ophør som pengeinstitut. På baggrund af Kammeradvokatens svar vurderede ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte Amagerbankens nedskrivninger. Rigsrevisionen finder, at den hidtidige udbredte anvendelse af de risikable forretningsmetoder medførte, at Amagerbanken i betydeligt omfang skubbede problemerne foran sig og dermed ikke løste problemerne i erne.

16 8 INDLEDNING II. Indledning A. Baggrund 6. Denne beretning handler om forløbet fra behandlingen af Amagerbankens ansøgning om individuel statsgaranti, frem til banken blev overdraget til med henblik på afvikling i begyndelsen af februar Rigsrevisionen igangsatte undersøgelsen i februar 2011 på baggrund af en anmodning fra Statsrevisorerne. 7. Rigsrevisor afgav i februar 2011 et notat til Statsrevisorerne, der beskrev, hvordan en større undersøgelse af kunne tilrettelægges. Af notatet fremgik det, at dele af forløbet omkring Amagerbanken ville indgå i undersøgelsen. Undersøgelsen af forløbet om Amagerbanken er udskilt i nærværende undersøgelse, der er gennemført i perioden februaroktober Rigsrevisionen planlægger senere at afgive en særskilt beretning, der handler om Finansiel Stabilitets aktiviteter som beskrevet i notatet til Statsrevisorerne, herunder om selskabets afvikling af nødlidende pengeinstitutter. Garantifonden for Indskydere og Investorer eller Indskydergarantifonden er en privat, selvejende fond. Fonden yder indskydere og investorer i danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber erstatning for visse tab i forbindelse med en betalingsstandsning eller konkurs. 8. er et statsligt aktieselskab under Erhvervs- og Vækstministeriet. Selskabet blev stiftet i oktober 2008 som led i en aftale mellem staten og den finansielle sektor i Danmark om sikring af den finansielle stabilitet i Danmark. Aftalen blev indgået som følge af den internationale krise og dens betydning for den finansielle sektor. Ud over at varetage administrationen af ordningen med individuel statsgaranti forestår afvikling af nødlidende pengeinstitutter og administration af Garantifonden for Indskydere og Investorer. 9. er fuldt ud ejet af staten og ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer og en direktion. Bestyrelsen er forpligtet til at orientere erhvervs- og vækstministeren om forhold i selskabets virksomhed, som er af væsentlig økonomisk eller politisk betydning. Erhvervs- og Vækstministeriet udøver ejerbeføjelserne på vegne af ministeren, men ministeriet har dog ikke indflydelse på den daglige drift af, der er henlagt til direktionen. fik ved lov nr. 68 af 3. februar 2009 om ændring af lov om finansiel stabilitet kompetencen til på statens vegne at varetage den forvaltningsmæssige opgave at behandle ansøgninger fra pengeinstitutter og indgå aftale om ydelse af individuelle statsgarantier. Ordningen var en del af Bankpakke II, jf. boks 1.

17 INDLEDNING 9 BOKS 1. BANKPAKKERNE Bankpakke I (Stabilitetspakken) blev vedtaget i oktober 2008 og indebar, at staten sammen med den finansielle sektor etablerede en generel statsgaranti, så alle simple kreditorer fik fuld sikkerhed for deres tilgodehavender i pengeinstitutter frem til den 30. september Aftalen havde til formål at sikre, at pengeinstitutterne igen ville låne likviditet til hinanden i en situation, hvor den internationale finansielle krise havde medført, at det var yderst vanskeligt for pengeinstitutterne at tilvejebringe den nødvendige likviditet. Som en del af Bankpakke I blev også A/S etableret. Bankpakke II (Kreditpakken) trådte i kraft den 4. februar 2009, hvormed der blev etableret en ordning, hvor A/S på vegne af staten efter ansøgning fra penge- og realkreditinstitutter kunne indgå aftale om ydelse af individuel statsgaranti med en løbetid på op til 3 år. Garantiordningen omfattede lån udstedt frem til den 31. december Et andet tiltag i bankpakken var ordningen, der gav mulighed for at søge om statsligt kapitalindskud. Bankpakke III blev vedtaget i sommeren Ordningen afløste den generelle statsgaranti, som var en del af Bankpakke I. Det indebærer, at indskydere og andre simple kreditorer i nødlidende pengeinstitutter, som det også var gældende før Bankpakke I, fremover ikke er sikret fuld dækning for deres tilgodehavender. Endvidere er nødlidende pengeinstitutter ikke længere forpligtede til at lade sig afvikle gennem A/S. Bankpakke IV (Medgiftsordningen) blev udmøntet med Akt 181 7/ Ordningen indebærer bl.a., at Garantifonden for Indskydere og Investorer får mulighed for at yde en medgift i forbindelse med, at et nødlidende pengeinstitut overtages af et andet pengeinstitut. Formålet er at understøtte en privat markedsbaseret løsning, der skal medvirke til at forhindre, at indskydere og simple kreditorer lider tab, hvilket vil være tilfældet, hvis et pengeinstitut afvikles under Bankpakke III. Simple kreditorer er kreditorer, som ved en konkurs først får tilgodeset sine fordringer efter de privilegerede kreditorer (fx omkostninger ved boets behandling, løn og pensionskrav), men før efterstillede kreditorer (aktionærer og supplerende kapital, fx hybrid kernekapital og efterstillet lånekapital). Simple kreditorer omfatter bl.a. indlånskunder, hvis indlån ikke er dækket af Garantifonden for Indskydere og Investorer (nettoindlån over kr.) og andet ikke-efterstillet gæld (fx gæld til kreditinstitutter og udstedte obligationer). 10. Ansøgninger om individuel statsgaranti blev behandlet med udgangspunkt i bekendtgørelse nr. 231 af 26. marts 2009 om ansøgning om individuel statsgaranti, der er udstedt i medfør af lov om finansiel stabilitet. 11. tildelte i perioden februar december 2010 individuelle statsgarantier til i alt 64 pengeinstitutter, og de udstedte tilsagn udgjorde i alt 366 mia. kr. 12. tildelte efter ansøgning i juni 2010 en individuel statsgaranti på 13,5 mia. kr. til Amagerbanken. En forudsætning for garantistillelsen var bl.a., at Amagerbanken skulle rejse ny kapital for 750 mio. kr., hvilket banken gjorde i september samme år. I november 2010 fik Amagerbanken en ny ledelse, som gennemgik alle bankens er med udlån på over 15 mio. kr. På baggrund af gennemgangen vurderede den nye ledelse, at det ville blive nødvendigt at nedskrive med yderligere 3,1 mia. kr. i årsregnskabet for Forløbet endte med, at ledelsen kunne konstatere, at Amagerbanken var i så store vanskeligheder, at banken ikke kunne fortsætte på egen hånd. Amagerbanken kunne ikke rejse ny kapital og måtte den 6. februar 2011 lade sig overdrage til med henblik på at blive afviklet. 13. Forud for tildelingen af den individuelle statsgaranti til Amagerbanken foretog en undersøgelse af bankens individuelle solvensbehov. Baggrunden for s undersøgelse var, at havde udtrykt bekymring for Amagerbankens økonomiske tilstand. 14. s tilsyn med pengeinstitutterne sker i medfør af lov om finansiel virksomhed. s centrale tilsynsaktivitet er at overvåge, at pengeinstitutterne har tilstrækkelig kapital i forhold til de risici, de har påtaget sig, dvs. en vurdering af pengeinstitutternes solvensbehov.

18 10 INDLEDNING International Financial Reporting Standards (IFRS) og International Accounting Standards (IAS) er de internationale regnskabsstandarder, der udarbejdes af den uafhængige institution International Accounting Standards Board (IASB) med henblik på at gøre regnskaber sammenlignelige på tværs af lande. Hybrid kernekapital udgør sammen med den egentlige kernekapital og supplerende kapital basiskapitalen i finansielle virksomheder. Amagerbanken aflagde regnskab efter IFRS-/IAS-reglerne, jf. forordning nr. 1606/2005. har udstedt bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber mfl. (regnskabsbekendtgørelsen), som er forenelig med forordningen. skal på den baggrund føre tilsyn med, om pengeinstitutterne overholder lovgivningen, og give påbud herom i de tilfælde, hvor det ikke sker. 15. Beretningen afdækker dette forløb og vurderer s og s roller i forbindelse med tildelingen af garantien til Amagerbanken. Ud over Erhvervs- og Vækstministeriets rolle som ejer af havde ministeriet en rolle i forhold til Bankpakke II, idet bankpakken gav pengeinstitutterne mulighed for at søge om et statsligt kapitalindskud i form af hybrid kernekapital. Før Amagerbanken søgte og fik tildelt den individuelle statsgaranti, havde banken fået tildelt et statsligt kapitalindskud på 1,1 mia. kr. Beretningen handler også om Erhvervs- og Vækstministeriets tildeling af dette kapitalindskud. Beretningen omfatter derudover en kortlægning af Amagerbankens nye ledelses centrale aktiviteter, fra ledelsen tiltrådte, til banken krakkede. 16. Statens tab i forbindelse med den tildelte statsgaranti til Amagerbanken kan endnu ikke opgøres endeligt. I slutningen af september 2011 meddelte, at udbetaling af supplerende dividende bliver på 84,4 %. Opgørelsen af statens maksimale tab udgør som følge heraf 2,1 mia. kr. Erhvervs- og Vækstministeriet har oplyst, at statens tab isoleret set ville have været større, hvis Amagerbanken ikke havde fået en individuel statsgaranti. Ministeriet har således oplyst, at Amagerbanken i så fald efter alt at dømme var gået ned under den generelle statsgaranti i Bankpakke I, hvilket ville have betydet, at staten skulle dække en større del af de simple kreditorers krav. B. Formål 17. Undersøgelsens formål er at belyse forløbet omkring tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken og baggrunden for bankens overdragelse til, herunder s og s roller i forløbet. Det vurderer Rigsrevisionen ved at besvare følgende spørgsmål: Opfyldte Amagerbanken lovens solvenskrav, og afdækkede s undersøgelse heraf bankens økonomiske tilstand? Var det forsvarligt, at tildelte individuel statsgaranti til Amagerbanken? Tog Amagerbankens nye ledelse udgangspunkt i en normaliseret kredittilgang, da den afdækkede bankens risici i januar 2011? C. Metode og afgrænsning 18. Undersøgelsen dækker perioden april 2010 februar Der er elementer i undersøgelsen, som handler om tidligere begivenheder. Disse beskrives i beretningen, hvor det har betydning for Rigsrevisionens analyse. 19. Undersøgelsen er baseret på skriftligt materiale, herunder lovgivning, bekendtgørelser og redegørelser, der er udarbejdet til Rigsrevisionen af henholdsvis,, Erhvervs- og Vækstministeriet og Amagerbankens nye ledelse. Der er endvidere gennemført interviews med, og Erhvervs- og Vækstministeriet.

19 INDLEDNING I forhold til s aktiviteter i Amagerbanken handler undersøgelsen om tilsynets funktionsundersøgelse af, om banken opfyldte lovens solvenskrav i april-maj og gennemgik som led i vurderingen af Amagerbankens ansøgning en række af bankens største er. gennemgik 35 er. gennemgik de 42 største er og 4 investeringskreditter, herunder de samme 35 er, som havde gennemgået. Det er disse 35 er, som indgår i Rigsrevisionens undersøgelse. En oversigt over resultaterne fremgår af bilag 1. s og s gennemgange fandt sted i april-maj 2010 i forbindelse med s vurdering af bankens ansøgning om individuel statsgaranti og s funktionsundersøgelse. De 35 er indgik også i Amagerbankens nye ledelses gennemgang af bankens er i januar kan supplere sine ordinære undersøgelser med funktionsundersøgelser. Det er mindre undersøgelser, hvor gennemgår ét eller flere udvalgte områder, fx et pengeinstituts kreditområde. 22. Rigsrevisionen har på baggrund af drøftelser med kategoriseret en række risikable forretningsmetoder, som Amagerbankens tidligere ledelse anvendte. Ligeledes har Rigsrevisionen kategoriseret årsagerne til forskellene mellem s og s vurderinger af erne. Hensigten har været at muliggøre en sammenligning af de 2 institutioners vurderinger og resultater. Således har og i forbindelse med Rigsrevisionens undersøgelse for hvert af de 35 er opgjort: behovet for nedskrivninger og reservationer til solvens identifikation af risikable forretningsmetoder, som Amagerbankens tidligere ledelse anvendte betydningen af disse forretningsmetoder i vurderingen af behovet for nedskrivninger og reservationer til solvens. og har overvejende angivet observationerne for hvert enkelt inden for disse kategorier. Hvor det har været relevant, har redegjort for årsagerne til forskellene mellem s og s vurderinger af erne. Rigsrevisionen har derudover bedt Amagerbankens nye ledelse supplere med egne oplysninger for yderligere at kvalificere disse opgørelser. 23. Erhvervs- og Vækstministeriet, og har oplyst, at alt relevant materiale i sagen er videregivet til Rigsrevisionen. 24. Beretningen har i udkast været forelagt Erhvervs- og Vækstministeriet, og, hvis bemærkninger i videst muligt omfang er indarbejdet i beretningen. 25. Bilag 2 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

20 12 FINANSTILSYNETS VURDERING AF AMAGERBANKENS ØKONOMISKE TILSTAND III. s vurdering af Amagerbankens økonomiske tilstand Resultatet af s undersøgelse i maj 2010 var, at Amagerbanken opfyldte lovens solvenskrav, efter at banken havde foretaget yderligere reservationer. Rigsrevisionen finder, at det med s vurdering blev godtgjort, at Amagerbanken opfyldte lovens solvenskrav på dette tidspunkt. s undersøgelse afdækkede imidlertid kun delvist Amagerbankens økonomiske tilstand. Amagerbankens udbredte anvendelse af særligt risikable forretningsmetoder medførte, at banken skubbede problemerne foran sig, hvilket Finansiel Stabilitet tillagde stor betydning i sin gennemgang af bankens er. Rigsrevisionen finder, at burde have været endnu mere opmærksom på de særligt risikable forretningsmetoder, som Amagerbanken i betydeligt omfang var præget af. Rigsrevisionen finder samtidig, at burde have gennemgået en større del af Amagerbankens er givet den særlige situation, hvor s vurdering indgik i s behandling af bankens ansøgning om en individuel statsgaranti på 13,5 mia. kr. har oplyst, at tilsynet efterfølgende har taget initiativ til stramninger af reguleringen af pengeinstitutters nedskrivninger og opgørelse af behovet for solvensreservationer, hvilket Rigsrevisionen finder tilfredsstillende. Rigsrevisionen finder, at det bør overvejes, hvordan det kan sikres, at særligt risikable forretningsmetoder i større grad kan tilsidesættes i forbindelse med s undersøgelser. A. s gennemgang af Amagerbankens 35 største er 26. Rigsrevisionens undersøgelse af s gennemgang af Amagerbankens 35 største er har vist følgende: Amagerbanken ansøgte i december 2009 om individuel statsgaranti på i alt 6,5 mia. kr. og forhøjede kort tid efter sin ansøgning til 13,5 mia. kr. foretog derfor en kreditmæssig gennemgang af de 35 største er. fremlagde resultatet af sgennemgangen for Erhvervs- og Vækstministeriet og påpegede, at der ifølge selskabets vurdering var en betydelig tvivl om, hvorvidt Amagerbanken opfyldte lovens solvenskrav. På den baggrund var det Finansiel Stabilitets egen vurdering, at det ikke var forsvarligt at tildele Amagerbanken en statsgaranti.

21 FINANSTILSYNETS VURDERING AF AMAGERBANKENS ØKONOMISKE TILSTAND 13 Erhvervs- og Vækstministeriet opfordrede på den baggrund til at kontakte, så tilsynet kunne vurdere kravet til Amagerbankens solvens, hvilket gjorde. Ministeriet tog også selv kontakt til vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt Amagerbanken opfyldte lovens solvenskrav. 27. Danske pengeinstitutter havde mulighed for at ansøge om individuel statsgaranti i perioden februar december 2010 i medfør af Bankpakke II. Ordningen, hvor staten stillede en individuel statsgaranti til rådighed for pengeinstitutterne, blev administreret af Finansiel Stabilitet. Bemærkningerne til lov om finansiel stabilitet beskriver processen omkring behandlingen af pengeinstitutternes ansøgning om individuel statsgaranti nærmere. 28. Amagerbanken ansøgte i december 2009 om individuel statsgaranti på i alt 6,5 mia. kr. og forhøjede kort efter sin ansøgning til 13,5 mia. kr. 29. har oplyst, at selskabet som beskrevet i lov om finansiel stabilitet herefter foretog en kreditvurdering af Amagerbanken. Kreditvurderingen tog bl.a. udgangspunkt i Amagerbankens seneste årsrapport, kvartalsregnskab og en opgørelse af bankens individuelle solvensbehov. Derudover havde Amagerbanken udarbejdet en redegørelse om bankens økonomiske stilling og fremtidsudsigter samt en oversigt over s påbud og påtaler vedrørende likviditet, solvens og regnskab, som banken havde modtaget inden for det seneste år. 30. s kreditvurdering af Amagerbanken indeholdt bl.a. en beskrivelse af bankens forretningsstrategi, indtjening, omkostninger og nedskrivninger samt nøgletal vedrørende kreditrisiko og kapitalforhold, herunder det solvensbehov, som banken havde opgjort. Desuden foretog en vurdering af Amagerbankens sikkerheder i de store er. s kreditvurdering viste samlet, at Amagerbankens store er og eksponering over for ejendomsbranchen gjorde banken sårbar over for en forværring inden for især ejendomsmarkedet. 31. foretog derfor en kreditmæssig gennemgang af de 35 største er, bl.a. de største ejendomser, med henblik på at foretage en mere tilbundsgående analyse af Amagerbankens risici. Det var tiltag, som ifølge kun var gennemført i et enkelt andet tilfælde i selskabets behandling af ansøgninger om individuel statsgaranti. gennemgik de 35 er med et hold af erfarne krediteksperter. har oplyst, at udgangspunktet var at vurdere værdien af erne, herunder behovet for eventuelle nedskrivninger, som en fornuftig og ansvarlig bankledelse ville have gjort. Observationerne drejede sig om de enkelte er og Amagerbankens anvendelse af risikable forretningsmetoder. De 35 er udgjorde Amagerbankens største er, og deres økonomiske tilstand havde derfor væsentlig betydning for bankens samlede situation og udvikling. 32. s gennemgang viste, at der forelå objektiv indikation for værdiforringelse (OIV) i yderligere 10 er i forhold til Amagerbankens egen vurdering. Finansiel Stabilitet vurderede på den baggrund, at der skulle nedskrives yderligere mellem 1,7 mia. kr. og 2,5 mia. kr. på de 35 er. Det gav anledning til tvivl hos Finansiel Stabilitet om, hvorvidt Amagerbanken opfyldte lovens solvenskrav og dermed opfyldte ansøgningsbetingelserne til den individuelle statsgaranti. 33. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der herefter i april-maj 2010 var indgående drøftelser mellem og Erhvervs- og Vækstministeriet om s resultater og bekymring for at skulle tildele Amagerbanken en statsgaranti på 13,5 mia. kr. Objektiv indikation for værdiforringelse (OIV) forekommer i tilfælde, hvor særlige begivenheder er indtruffet, fx at låntager er i betydelige økonomiske vanskeligheder. Hvorvidt der er OIV, baseres på et skøn. Hvis der er konstateret OIV, nedskrives det forventede tab i regnskabet.

22 14 FINANSTILSYNETS VURDERING AF AMAGERBANKENS ØKONOMISKE TILSTAND Under drøftelserne med Erhvervs- og Vækstministeriet fremlagde resultatet af sgennemgangen og påpegede, at der ifølge selskabets vurdering var betydelig tvivl om, hvorvidt Amagerbanken opfyldte lovens solvenskrav. På den baggrund var det på det tidspunkt s egen vurdering, at det ikke var forsvarligt at tildele Amagerbanken en statsgaranti. På et møde den 9. april 2010 med Erhvervs- og Vækstministeriet oplyste, at selskabet i stigende grad var blevet bekymret for, at Amagerbanken lignede de banker, som selv havde overtaget banker, som efterfølgende har vist sig at være i langt dårligere tilstand end oprindeligt forudset. 34. Det var Erhvervs- og Vækstministeriets vurdering, at når på baggrund af en konkret vurdering fandt, at der kunne sættes spørgsmålstegn ved, om Amagerbanken opfyldte lovens solvenskrav, var det væsentligt at gøre opmærksom på bekymringerne og få tilsynet til at vurdere, om banken opfyldte kravene. Ministeriet har oplyst, at baggrunden herfor var, at det er s ansvar at vurdere pengeinstitutternes individuelle solvensbehov efter lov om finansiel virksomhed. Ministeriet opfordrede på den baggrund til at kontakte, så tilsynet kunne vurdere kravet til Amagerbankens solvens. Erhvervs- og Vækstministeriet har oplyst, at ministeriet også selv tog kontakt til på baggrund af s vurdering. Boks 2 uddyber de solvenskrav, der stilles til pengeinstitutter. BOKS 2. SOLVENSKRAV Ifølge 124 i lov om finansiel virksomhed skal pengeinstituttets bestyrelse og direktion sikre, at pengeinstituttet har en tilstrækkelig basiskapital og råder over interne procedurer til risikomåling og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af en basiskapital af en størrelse, type og fordeling, som er passende til at dække pengeinstituttets risici. Det fremgår af loven, at basiskapitalen i pengeinstituttet mindst skal udgøre 8 % af de risikovægtede poster. kan fastsætte et højere individuelt solvenskrav end de 8 % og pålægge pengeinstituttet at foretage nedskrivninger af aktiver mv. til brug for opgørelsen af basiskapitalen. Formålet med solvenskravet til kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber mfl. er at sikre, at disse til enhver tid har kapital nok til at kunne opfylde kreditorernes krav. Solvenskravet og minimumkapitalen er således de vigtigste bestemmelser til sikring af kreditorernes krav over for kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber mfl. 35. I starten af april 2010 orienterede derfor om, at selskabet var utryg ved Amagerbankens solvensmæssige position. Som følge af s henvendelse holdt de 2 institutioner medio april 2010 et møde, hvor gennemgik sin vurdering af nedskrivningsbehovet for en række af de største er i banken.

23 FINANSTILSYNETS VURDERING AF AMAGERBANKENS ØKONOMISKE TILSTAND 15 B. s vurdering af Amagerbankens solvens 36. Rigsrevisionens undersøgelse af s vurdering af Amagerbankens solvens har vist følgende: foretog en undersøgelse af Amagerbankens individuelle solvensbehov. Resultatet af s undersøgelse var, at Amagerbanken efter at banken havde foretaget yderligere reservationer opfyldte lovens solvenskrav. bemærkede endvidere, at det forhold, at Amagerbanken på det pågældende tidspunkt opfyldte solvenskravet, ikke var ensbetydende med, at banken kunne opfylde kravet på sigt. 37. havde senest i efteråret 2009 undersøgt Amagerbanken og påbudt banken betydelige reservationer. Ultimo 2009 havde Amagerbanken opgjort det individuelle solvensbehov til 12,1 % og den faktiske solvensprocent til 17,2. har oplyst, at den høje solvensprocent afspejlede, at tilsynet i 2009 påbød Amagerbanken at øge solvensreservationen med 1,1 mia. kr., hvilket betød, at banken ikke umiddelbart kunne opfylde lovens solvenskrav på daværende tidspunkt. Undersøgelsen førte efterfølgende til øgede nedskrivninger, ligesom Amagerbanken fik tilført ekstra kapital. 38. Efter s henvendelse igangsatte en funktionsundersøgelse af Amagerbankens individuelle solvensbehov. Til det formål fik det tilsvarende materiale, som havde baseret sin gennemgang på. 39. I april-maj 2010 gennemgik således 42 er og 4 investeringskreditter. har oplyst, at dette modsvarede ca. 56 % af smassen pr. 31. marts 2010 i Amagerbanken, og at tilsynet i et typisk pengeinstitut af den størrelse til sammenligning vil gennemgå ca. 30 % af smassen. Et pengeinstitut nedskriver, når det forventer et tab. Hvis pengeinstituttet efter en forsigtig opgørelse vurderer, at der er yderligere risici for fremtidige tab, skal pengeinstituttet i stedet foretage reservationer i solvensbehovet. Nedskrivninger reducerer egenkapitalen, hvorimod reservationer i solvensbehovet forøger kravet til solvensen. har videre oplyst, at tilsynet valgte at gennemgå dette antal er, da tilsynet tidligere havde gennemført undersøgelser af Amagerbanken. undersøgte de største er, da de tidligere undersøgelser i Amagerbanken havde vist, at risiciene var koncentreret her. foretog i første omgang en skrivebordsvurdering af erne og af Amagerbankens individuelle solvensbehov. Efterfølgende gennemgik udvalgte dele af materialet i Amagerbanken og holdt som led i undersøgelsen bl.a. møde med bankens revisor. havde endvidere i 2009 og 2010 besigtiget en række ejendomme, som indgik i erne. 40. Blandt de er, som gennemgik, var de samme 35 er, som havde gennemgået i april 2010 for at afdække Amagerbankens tilstand. fremlagde ved opstarten af s undersøgelse og undervejs i undersøgelsesforløbet sine vurderinger og observationer fra gennemgangen. 41. sammenfattede medio maj 2010 sin gennemgang af materialet og orienterede Erhvervs- og Vækstministeriet herom. s redegørelse om inspektionen blev herefter som sædvanligt offentliggjort. s gennemgang viste, at Amagerbankens solvensbehov var 12,9 % som følge af, at gennemgangen havde vist et behov for yderligere nedskrivninger på mindst 127 mio. kr. og en forøgelse af den tilstrækkelige basiskapital på 255 mio. kr. Med de yderligere reservationer på knap 400 mio. kr. opfyldte Amagerbanken lovens solvenskrav.

24 16 FINANSTILSYNETS VURDERING AF AMAGERBANKENS ØKONOMISKE TILSTAND Ifølge var Amagerbankens høje risikoprofil navnlig karakteriseret ved følgende: Ejendomsmarkedet var fortsat stillestående, og kun få ejendomser var blevet nedbragt. Bankens kreditrisici ville øges, hvis renten steg, idet en rentestigning ville betyde en stigning i nedskrivningerne. Ejendomserne med negativ likviditet var vokset som følge af, at banken bevilgede forøgelser frem for at lade kunden gå konkurs eller nulstille renten. Banken var fortsat meget afventende i forhold til at realisere nødlidende er. Det vil konkret sige at få solgt de aktier og virksomhedsobligationer, der kunne realiseres i markedet på det pågældende tidspunkt. bemærkede samtidig, at det forhold, at Amagerbanken på det pågældende tidspunkt opfyldte solvenskravet, ikke var ensbetydende med, at banken kunne opfylde kravet på sigt. vurderede samtidig, at de mest sandsynlige tab var reserveret i solvensbehovet, men særligt Amagerbankens eksponering i store og svage ejendomser udgjorde en risiko i forhold til at udhule kapitalgrundlaget, så solvensbehovet eller solvenskravet ikke kunne opfyldes. C. s og s vurderinger af økonomiske og forretningsmæssige risici i Amagerbanken i foråret Rigsrevisionens undersøgelse af s og s vurderinger af økonomiske og forretningsmæssige risici i Amagerbanken i foråret 2010 har vist følgende: Såvel som havde ved deres gennemgange af de 35 er fokus på økonomiske risici. Der var dog væsentlig forskel på Finansiel Stabilitets og s vurderinger af merbehovet for reservationer i de 35 er. De 2 institutioner observerede desuden en række forretningsmæssige risici i den måde, Amagerbanken håndterede hovedparten af de 35 er på. tillagde disse forretningsmetoder betydning i sin samlede vurdering af Amagerbankens generelle økonomiske tilstand. identificerede det samme omfang af de forskellige risikable forretningsmetoder. vurderede, at tilsynet ikke i alle tilfælde kunne tilsidesætte Amagerbankens skøn over nedskrivningernes størrelse. Rigsrevisionen finder imidlertid, at burde have været endnu mere opmærksom på særligt risikable forretningsmetoder, som Amagerbanken i betydeligt omfang var præget af. har oplyst, at regnskabsreglerne giver tilsynet begrænsede muligheder for at tilsidesætte ledelsens vurderinger af nedskrivningsbehovet. Rigsrevisionen finder, at det bør overvejes, hvordan det sikres, at særligt risikable forretningsmetoder i større grad kan tilsidesættes i forbindelse med s undersøgelser. burde have gennemgået en større del af Amagerbankens er givet den særlige situation, hvor tilsynets vurdering indgik i s behandling af bankens ansøgning om en individuel statsgaranti på 13,5 mia. kr. Det er Rigsrevisionens vurdering, at Amagerbankens udbredte anvendelse af de risikable forretningsmetoder medførte, at banken i betydeligt omfang skubbede problemerne foran sig og dermed ikke løste problemerne i erne. 43. Rigsrevisionen har kortlagt de økonomiske og forretningsmæssige risici, som Finansiel Stabilitet og fandt i de 35 er, som begge institutioner gennemgik. En oversigt over resultaterne fremgår af bilag 1.

Beretning til Statsrevisorerne om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Oktober 2011

Beretning til Statsrevisorerne om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Oktober 2011 Beretning til Statsrevisorerne om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Oktober 2011 BERETNING OM TILDELINGEN AF INDIVIDUEL STATSGARANTI TIL AMAGERBANKEN A/S Indholdsfortegnelse I.

Læs mere

Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S

Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S

Bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Finanstilsynet 26. oktober 2011 Bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S I dette notat perspektiveres Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S November 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

Forslag. Lov om finansiel stabilitet

Forslag. Lov om finansiel stabilitet L 33 (som vedtaget): Forslag til lov om finansiel stabilitet. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. oktober 2008 Forslag til Lov om finansiel stabilitet Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde m.v.

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 NOTAT Marts 2016 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 Den økonomiske status for bankpakkerne viser aktuelt et afrundet overskud på 18 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 NOTAT Marts 2015 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 Den økonomiske status på bankpakkerne er aktuelt et overskud på ca. 16 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter

Læs mere

Fastsættelse af solvenskrav og dispositionsbegrænsende

Fastsættelse af solvenskrav og dispositionsbegrænsende Bestyrelsen og direktionen for Østjydsk Bank A/S Østergade 6-8 9550 Mariager 21. december 2017 J.nr. 6252-0088 Fastsættelse af solvenskrav og dispositionsbegrænsende foranstaltninger Finanstilsynets afgørelse

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Fastsættelse af solvenskrav og frist til opfyldelse

Fastsættelse af solvenskrav og frist til opfyldelse Bestyrelsen og direktionen for Fjordbank Mors A/S Algade 2 7900 Nykøbing Mors 24. juni 2011 Fastsættelse af solvenskrav og frist til opfyldelse heraf 1. Finanstilsynets afgørelse og klagevejledning Det

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31. december 2013) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal

Læs mere

21.08.2014 10042. Risikorapport

21.08.2014 10042. Risikorapport 21.08.2014 10042 Risikorapport 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

Indhold. Solvensrapport. Side

Indhold. Solvensrapport. Side 2017 Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkeligt kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig overdækning... 7 Solvensmål... 7 Solvensrapport december

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 2016 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig overdækning... 7 Solvensmål... 7 Solvensrapport

Læs mere

SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014

SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014 SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014 MERKUR, DEN ALMENNYTTIGE ANDELSKASSE Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag I henhold til bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen skal bestyrelsen og direktionen

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 14. august 2014) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 1. Solvensrapport kvartal 2016pr. 31. marts 2017 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 1. Solvensrapport kvartal 2016pr. 30. september 2017 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig

Læs mere

Risikorapport pr. 30. juni 2013

Risikorapport pr. 30. juni 2013 pr. 30. juni 2013 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2013 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...

Læs mere

Fremsat den 20. november 2008 af Frank Aaen (EL) og Per Clausen (EL)

Fremsat den 20. november 2008 af Frank Aaen (EL) og Per Clausen (EL) 2008/1 BSF 51 (Gældende) Udskriftsdato: 2. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 20. november 2008 af Frank Aaen (EL) og Per Clausen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets virksomhed. Februar 2008

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets virksomhed. Februar 2008 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets virksomhed Februar 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Finanstilsynets virksomhed (beretning nr. 17/04)

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om finansiel stabilitet

Bekendtgørelse af lov om finansiel stabilitet LBK nr 875 af 15/09/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 14. februar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 1911-0048 Senere ændringer

Læs mere

25. august 2011. 1. Baggrund

25. august 2011. 1. Baggrund 25. august 2011 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance om en række konsolideringsinitiativer

Læs mere

Særlige problemstillinger ved revision af pengeinstitutters

Særlige problemstillinger ved revision af pengeinstitutters 2. januar 2012 Særlige problemstillinger ved revision af pengeinstitutters årsregnskaber for 2011 Den igangværende krise i international økonomi har indflydelse på de danske pengeinstitutter. FSR danske

Læs mere

Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr.

Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr. Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015 GER-nr. 80050410 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse for DLR Kredit A/S dækkende perioden 1. januar til 31. december Med venlig hilsen

Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse for DLR Kredit A/S dækkende perioden 1. januar til 31. december Med venlig hilsen Den 23. februar 2012 Til NASDAQ OMX København A/S ---------------------------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2011. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 1. kvartal 2016pr. 30. juni 2016 Solvensrapport Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig

Læs mere

Indledning: Tak for invitationen til at komme i dag og redegøre for hele forløbet

Indledning: Tak for invitationen til at komme i dag og redegøre for hele forløbet Færøudvalget 2010-11 FÆU alm. del Svar på Spørgsmål 9 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 14. oktober 2010 Talepapir til brug for åbent samråd i FÆU 14. oktober 2010 ad samrådsspørgsmål A alm. del stillet 6.

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 30. april 2015) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces for

Læs mere

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø 7. oktober 2009 Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Påbud om offentliggørelse af oplysninger som følge af Det Finansielle

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finansiel Stabilitet A/S. September 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finansiel Stabilitet A/S. September 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finansiel Stabilitet A/S September 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Individuelt solvensbehov 30. september 2012

Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Solvensbehov og den tilstrækkelige basiskapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte BankNordik s Individuelle solvensbehov. Beskrivelse

Læs mere

Påbud til Nordjyske Bank A/S om at implementere god regnskabsmæssig praksis

Påbud til Nordjyske Bank A/S om at implementere god regnskabsmæssig praksis Bestyrelsen og direktionen for Nordjyske Bank A/S Torvet 4 9400 Nørresundby 15. marts 2017 Påbud til Nordjyske Bank A/S om at implementere god regnskabsmæssig praksis 1. Afgørelse Finanstilsynet påbyder

Læs mere

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning.

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Beslutning om størrelsen af Andelskassen Oikos nødvendige kapital og solvensbehov er truffet med baggrund i nedenstående beregning

Læs mere

Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015

Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015 Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1 risiko redegørelse 1. halvår 2015 Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 2 indhold 1. Indledning... 3 2. Anvendelsesområde... 3 3. Kapitalgrundlag... 3 4. Kapitalkrav...

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finansiel Stabilitet A/S. Maj 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finansiel Stabilitet A/S. Maj 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finansiel Stabilitet A/S Maj 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Finansiel Stabilitet A/S (beretning nr. 12/2011) 9. maj 2014 RN 1504/14

Læs mere

Statsrevisorerne 2010-11 (1. samling) Beretning nr. 3 Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer Offentligt 3/2010

Statsrevisorerne 2010-11 (1. samling) Beretning nr. 3 Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer Offentligt 3/2010 Statsrevisorerne 2010-11 (1. samling) Beretning nr. 3 Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer Offentligt 3/2010 Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q1 2017

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q1 2017 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q1 2017 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov.

Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Kapitalredegørelse for Københavns Andelskasse halvårsrapport 2017. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Indholdsfortegnelse: 1. Beskrivelse af

Læs mere

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.3.213 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1 Intern

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 5. august 2015) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 18. august 2016) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 31.12.2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 1. Beskrivelse af solvensbehovsmodel 3 2. Opdeling af tilstrækkeligt kapitalgrundlag / solvensbehovet på

Læs mere

ÅBNINGSUNDERRETNING GRUPPESØGSMÅLET

ÅBNINGSUNDERRETNING GRUPPESØGSMÅLET ÅBNINGSUNDERRETNING I GRUPPESØGSMÅLET Foreningen Amagerinvestor c/o Dansk Aktionærforening Amagertorv 9, 3. sal 1160 København K. Cvr-nr. 34677042 mod 1) Finansiel Stabilitet A/S Kalvebod Brygge 43 1560

Læs mere

folketingets statsrevisorer en præsentation

folketingets statsrevisorer en præsentation folketingets statsrevisorer en præsentation 1 Indhold Forord 3 Præsentation af Statsrevisorerne 4 Statsrevisorernes Sekretariat 7 Statsrevisorerne lovgrundlag og opgaver 8 Lovgrundlag 8 Valg af Statsrevisorerne

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. juni 2014) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 Notat til statsrevisorerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds engagement i Sevryba International Shipping Ltd. (SISL) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Salling Bank gør opmærksom på, at redegørelsen er opbygget således,

Læs mere

Tillæg til risikorapport

Tillæg til risikorapport Tillæg til risikorapport Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 31. marts 2016 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse

Læs mere

Fastsættelse af solvenskrav og dispositionsbegrænsende

Fastsættelse af solvenskrav og dispositionsbegrænsende Bestyrelsen og direktionen for Andelskassen J.A.K. Slagelse Løvegade 63 4200 Slagelse 2. marts 2015 J.nr. 6250-0077 Fastsættelse af solvenskrav og dispositionsbegrænsende foranstaltninger Finanstilsynets

Læs mere

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8 TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q1 2016 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets forvaltning af tilskuddet til Sydslesvig December 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Undervisningsministeriets

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 25. oktober 2017) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

Fastsættelse af solvenskrav. 1. Indledning

Fastsættelse af solvenskrav. 1. Indledning 26. august 2009 Fastsættelse af solvenskrav 1. Indledning Finanstilsynet foretog undersøgelse af Skælskør Bank A/S i perioden 16. 20. marts og 31. marts 1. april 2009. Undersøgelsen var primært rettet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om staten som selskabsejer. December 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om staten som selskabsejer. December 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om staten som selskabsejer December 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 18/2014 om staten som selskabsejer Energi-,

Læs mere

Fastsættelse af solvenskrav og dispositionsbegrænsende

Fastsættelse af solvenskrav og dispositionsbegrænsende Østjydsk Bank A/S Bestyrelsen og direktionen Østergade 6-8 9550 Mariager 3. juli 2014 FINANSTILSYNET Århusgade 110 2100 København Ø Fastsættelse af solvenskrav og dispositionsbegrænsende foranstaltninger

Læs mere

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8 TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q2 2017 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014.

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Den 26. februar 2015 Til NASDAQ Copenhagen ------------------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse for DLR Kredit

Læs mere

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del Bilag 49 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 20. november 2012 [Det talte ord gælder] Samråd i ERU spørgsmål J: Hvad kan ministeren oplyse om Tønder

Læs mere

Overgang til IFRS i 2005 (ikke revideret)

Overgang til IFRS i 2005 (ikke revideret) Pr. 1. januar 2005 ændres den anvendte regnskabspraksis til at være i overensstemmelse med kravene i de internationale regnskabsstandarder, IFRS. Overgangsdatoen er 1. januar 2004. De i Bekendtgørelse

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. l

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. l lo. NOVEMBER 2012 J.nr.: 8915742 BORlam Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. l Tønder Bank A/S under konkurs Skifteretten i Sønderborg - SKS SOl-63 4/20 12 Konkursdag: 5. november 20 12 Fristdag:

Læs mere

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013 Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013 Indledning Den interne proces for vurdering og opgørelse af solvensbehovet ( ICAAP Internal Capital Adequacy Assessment Proces) er udgangspunktet

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE

Læs mere

SOLVENSBEHOV 30.06.2012

SOLVENSBEHOV 30.06.2012 SOLVENSBEHOV 30.06.2012 MERKUR, DEN ALMENNYTTIGE ANDELSKASSE Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital I henhold til bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen skal bestyrelsen og direktionen sikre,

Læs mere

Fremsat den 4. september 2008 af Frank Aaen (EL) og Per Clausen (EL)

Fremsat den 4. september 2008 af Frank Aaen (EL) og Per Clausen (EL) 2007/2 BSF 147 (Gældende) Udskriftsdato: 9. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 4. september 2008 af Frank Aaen (EL) og Per Clausen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

Amagerbanken udbyder den planlagte kapitaltilførsel af aktiekapital og ansvarlig lånekapital (efterstillet kapitalindskud).

Amagerbanken udbyder den planlagte kapitaltilførsel af aktiekapital og ansvarlig lånekapital (efterstillet kapitalindskud). Meddelelse nr. 30-2009 18. november 2009 Selskabsmeddelelse Amagerbanken udbyder den planlagte kapitaltilførsel af aktiekapital og ansvarlig lånekapital (efterstillet kapitalindskud). Aktiekapital o Bestyrelsen

Læs mere

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov.

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Kapitalredegørelse for Frørup Andelskasse årsregnskab 214. Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Maj Notat til Statsrevisorerne om beretning om selvejende uddannelsesinstitutioner

Maj Notat til Statsrevisorerne om beretning om selvejende uddannelsesinstitutioner Statsrevisorerne 2002-03 Beretning nr. 11 Rigsrevisors fortsatte notat af 6. maj 2011 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om selvejende uddannelsesinstitutioner Maj 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DONG Energy A/S. September 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DONG Energy A/S. September 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om DONG Energy A/S September 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om DONG Energy A/S (beretning nr. 4/2012) 31. august 2015 RN 1103/15 1.

Læs mere

Regnskabskontrol af Danske Bank A/S årsrapport

Regnskabskontrol af Danske Bank A/S årsrapport Bestyrelsen og direktionen for Danske Bank A/S 19. januar 2015 Regnskabskontrol af Danske Bank A/S årsrapport for 2013 Finanstilsynet har foretaget en delvis 1 regnskabskontrol af Danske Bank A/S (Danske

Læs mere

Stabilitetspakken i hovedtr k. Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Finansr det

Stabilitetspakken i hovedtr k. Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Finansr det Stabilitetspakken i hovedtr k Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Emner Baggrund og form l Grundlag Vilk r Pris D kkede krav Afviklingsselsskabet Misbrug og eksklusion Afvikling

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANK A/S

LÆGERNES PENSIONSBANK A/S LÆGERNES PENSIONSBANK A/S Individuelt solvensbehov 30. juni 2014 Indledning Fornålet med denne redegørelse er at opfylde oplysningsforpligtelserne i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer,

Læs mere

Individuelt solvensbehov 30. juni 2016

Individuelt solvensbehov 30. juni 2016 Individuelt solvensbehov 30. juni 2016 Side 1/8 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Solvenskrav og det tilstrækkelige kapitalgrundlag... 3 Individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav for virksomheder

Læs mere

Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015)

Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015) Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015) CVR nr. 34 47 90 89 Indhold Side 1. Indledning 3 2. Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag 3 3. Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov

Læs mere

Vestjysk Bank Tillæg til Risikorapport

Vestjysk Bank Tillæg til Risikorapport 3. kvartal 2016 Vestjysk Bank Tillæg til Risikorapport Indledning Denne risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S Den 15. februar 2007 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K. --------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse

Læs mere

Inddragelse af begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester og til at udstede elektroniske

Inddragelse af begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester og til at udstede elektroniske Bestyrelsen og direktionen Ewire Danmark A/S Søndergade 4 2 8000 Aarhus 14. april 2014 Ref. mar/kan J.nr. 69527-0009 Inddragelse af begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester og til at udstede

Læs mere

Salling Banks oplysningsforpligtelse, bilag 20, punkt 510

Salling Banks oplysningsforpligtelse, bilag 20, punkt 510 Salling Banks oplysningsforpligtelse, bilag 20, punkt 510 Indholdsfortegnelse 5. ICAAP og 8+ metoden... 2 6. Den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet... 3 7. Kommentar til opgørelsen af den tilstrækkelige

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 19. august 2010) Indholdsfortegnelse Side 1. Beskrivelse af solvensbehovsmodel m.m.,

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne November 2007 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Trafikministeriets

Læs mere

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014.

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov

Læs mere

Periodemeddelelse. 1.. kvartal 2011

Periodemeddelelse. 1.. kvartal 2011 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 2. maj 2011 Fondsbørsmeddelelse nr. 9/2011 Periodemeddelelse 1.. kvartal 2011 for Sparekassen S Himmerland A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer Afsnit I Baggrund En finansiel virksomhed må efter 182, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Risikostyring. Pr. 30. juni 2014. Side 1 af 5

Risikostyring. Pr. 30. juni 2014. Side 1 af 5 Risikostyring Pr. 3. juni 214 Side 1 af 5 Baggrund I overensstemmelse med bilag 2 i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov nr. 295 af den 27. marts 214 gives

Læs mere

Kapitalbehov 4. kvartal 2017

Kapitalbehov 4. kvartal 2017 Kapitalbehov 4. kvartal 2017 Risikooplysninger for koncernen Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkeligt kapitalgrundlag (pr. 31. december 2017) Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Lønmodtagernes Dyrtidsfond Marts 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Lønmodtagernes Dyrtidsfond (beretning nr. 13/2007)

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere