Dette bør du vide, inden du anlægger en vingård.

Transkript

1 Dette bør du vide, inden du anlægger en vingård. Denne side er tænkt som en vejledning, og vil løbende blive opdateret med bl.a. de erfaringer, der bliver udvekslet gennem Vinavlerforum, læsernes egne spørgesider. Citater herfra vil blive betegnet (Vf dato og evt. navn) Hvis du overvejer at plante en kommerciel vingård, er der visse krav til valget af druesorter, som du skal overholde. Se Bekendtgørelse om dansk vinproduktion. Før du starter en vingård, bør du læse noget litteratur om emnet. Her er masser af muligheder, både på dansk og på "udenlandsk". På dansk findes f.eks. "Vinavl i Danmark" af Benny Génsbøl og Jens Michael Gundersen, "Kvalitetsvin -af danske druer" af Lars Holt og "Praktisk vindyrkning under danske forhold" af Michael Bratt. Etablering af en vingård er beskrevet af Peter Lorenzen (Vinpressen , side 14 ff og , side 11 ff) Du skal fra starten gøre dig klart, om du vil dyrke økologisk. Kontakt desuden din lokalgruppe (se under "Lokalgrupper" andet steds på hjemmesiden) så tidligt som muligt - der kan du i praktis se, hvad jeg her prøver at beskrive. Samtidig kan du høre om erfaringerne i dit eget lokalområde. Jordbund og klima kan gøre en stor forskel. Du skal anlægge din vingård, hvor den er mest beskyttet mod frost. Her ser vi en lille nyanlagt vingård i forbindelse med en almindelig køkkenhave. Man kan vælge at konstruere sit espalier allerede den første sæson efter tilplantning, eller man kan vente til det følgende forår. Gode, solide pæle er afgørende. Stålstolper anbefales. Rækkerne orienteres næsten nord-syd, hvis beliggenheden tillader det. Solen bør ramme lige 1 / 8

2 ned gennem rækken ved tiden, så jorden hurtigt varmes op. Planterne kan f.eks. stå med 1-2 meters afstand i rækkerne, og meter imellem rækkerne. Højden på espalieret bør ikke overstige 0,8 gange rækkeafstanden - den ene række må ikke skygge for meget for den næste. Hver vinplante bør i de første år have en metal- eller bambusstok, som den løbende fæstes til, så planten ikke beskadiges af vinden, og så stammen bliver lige og lodret. Skal jorden bearbejdes med maskine, der kan føle, hvor planterne står, skal stammen fæstnes min. 3 steder før 1. tråd på espalieret, for at blive optimalt lige. Efter tre til fire år ligner vingården lange hække (se billede - 7 år gamle planter af sorten Leon Millot), og man kan begynde at høste druer. Man kan i gennemsnit regne med et udbytte på 0,55 kg druer/m 2, afhængig af sort. Der kommer ca. 600 g most af 1 kg grønne druer. Blå druer med lang skalkontakt kan give ca. 750 g most pr. kg. En vigtig betingelse for succes er, at man vælger de rigtige vinsorter til frilandsdyrkning fra starten. (Læs mere under "Sorter" i menuen). Det er også vigtigt at overveje, hvor meget man vil gøre ud af sygdomsbekæmpelse. Vinifera-sorter angribes meget af især meldug og vinskimmel, hvor interspecifikke sorter er mere robuste i den retning. Drivhussorter eller sorter beregnet til en sydmur som f.eks. Schuyler og Himrod, kan ikke modne tilfredsstillende på friland. Hvis du skal have glæde af dine druer, må du sørge for, at dyrene ikke tager dem. 2 / 8

3 Startovervejelser Økonomi: Der skal købes planter, espalierstolper, tråd, opstrammere, net og evt. jordankre, et beløb på kr. pr plante - dvs. ca. 3 gange selve plantens pris. Dertil kommer så arbejdet og evt. udgifter til leje af pælebor mm. Se artikel i Vinpressen #2.15 Placering: Er pladsen flad eller skråner i sydlig retning? Er der passende læ? Er jorden ordentlig drænet? Hvis svaret er nej er det et spørgsmål, om det kan ændres - ellers kig efter et andet sted. Vurdering af en vinmarks kvalitet er beskrevet i bogen "Weinbau Taschenbuch" af Dr.Edgar Müller. (Vf Lars Dalgaard) Ukrudt: Du skal tage stilling til, hvordan du vil bekæmpe ukrudtet! Du kan fjerne det, du kan få høns til at spise det (kræver en af de høje espalierformer), du kan slå det eller du kan dække det med en dug, sten eller fliser. Husk, at du let skal kunne fjerne planterester om vinteren. Hvor megen plads kræver ukrudtsbekæmpelsen? Hvis du skal bruge maskiner til at rodskære ukrudtet skal du have en planteafstand på 2,2 til 2,5 m. Og den skal være ens i alle rækker, hvis du vil beskære begge sider i en arbejdsgang. Du kan læse om grønt mellem rækkerne i Vinpressen #6.13, side 5-7. Skrevet af Lars Hagerman. Arbejdsindsats: Hvor megen tid har du tænkt dig at bruge på at passe vinen? Det tager nemt timer årligt at passe 100 m2, efter at vingården er anlagt. (Vf Lars Dalgaard). Se også artikel i Vinpressen #2.15 Professionel eller amatør: Hvis dine tanker går på, at du måske en gang med tiden skal sælge din vin, skal du have dine planter registreret hos NaturErhvervsstyrelsen. Og det er nemmest at gøre med det samme! Husk at få plantepas på dine vinplanter. (Læs mere under "Lovgrundlag og bekendtgørelser" i menuen ). Jens Michael Gundersen har lavet en introduktion til vindyrkning i Danmark (Vinpressen , side 28). Økologisk dyrkning Økologisk tankegang består først og fremmest i at skabe så gode betingelser for sine planter, at de bliver sunde og kan klare sig selv. Og så må miljøet naturligvis ikke belastes af gift. Der plantes med god afstand, specielt mellem rækkerne, så der kan komme lys og luft ned mellem planterne. Planterne skal tørre hurtigt efter regn og dug. Alle blade (12-14 blade pr klase i kolde egne som Danmark, (Vinterseminar 2013 Torben Toldam-Andersen)) skal have lys. For at undgå sygdomme (meldug, vinskimmel og gråskimmel) kan der sprøjtes med mælk (5-10%) hver 10. dag (Vinpressen 1/2003) og der kan podes med svampe (Compost tea, Bio Vam 3 / 8

4 eller andet) (Vf Søren Larsen), der er uskadelige for vinen, og som kan bekæmpe de sygdomsfremkaldende svampe. Bladene kan styrkes ved at sptøjte med svovl (sprøjtesvovl 1-3 o / oo ) hver 10 dag. Der er oprettet en ERFA-gruppe for økologisk vinavl. Undgå frostlommer Vingården skal ligge, så frost i stille vejr kan løbe væk til et lavere område. En beliggenhed 8 til 10 m over de omgivende marker i en omkreds af 500 m holder majfrosten væk (Vinpressen februar 1994, Kurt Skaarup Jepsen). Planterne bliver om efteråret stoppet ved frost på ca -3 grader (Vf oktober 2004). Espalier Når du planlægger rækkeafstand og espalier, skal du give dig god tid - det er dyrt og besværligt at lave det om, og giver nemt flere års forsinkelse. Hvilken beskæringsform vil du benytte? De mest benyttede i Danmark er dobbelt eller enkelt Guyot samt blivende, vandrette grene (kordon) med korte sporer. Andre beskæringsformer vil kræve større afstand mellem rækkerne. Så lav ikke rækkeafstanden for lille. Har du rigeligt jord, så start med hver anden/tredie række, så bliver der tid til at træffe den endelige beslutning om rækkeafstand. Højden af espalieret må ikke være for lille. Skal der være 1 klase pr skud, så skal der være min. 4 / 8

5 14 blade i højden, og det giver en løvvæg på 1,6 til 1,8 meter. Dertil kommer så afstanden fra jorden til underste tråd, som er cm - ialt en højde på 1,85 til 2,50 m. Husk at stolperne skal være ca 70 cm længere. Højden til underste tråd kan selvfølgelig ændres undervejs. Hvis espalieret er lavt, har jordens varme en god indflydelse, men samtidig kan planten være svær at få tør efter regn, ukrudt kan hurtigt nå op, og der kan sprøjte sporer fra f.eks. vinskimmel op på bladene. Desuden er der større fare for frostskader ved udspring ca. 1. maj. Er højden stor er det mere bekvemt at beskære, afløve og høste vinen. Og der er mindre fare for frostskader i maj, toppen bliver vanskeligere at nå og stolperne bliver dyrere, fordi de skal være både længere og tykkere. Espalierhøjden kan reduceres lidt ved at lave kordon eller lang sporebeskæring på øverste tråd (som ved Guyot), og så lade planten gro nedad. Rankerne kan da nå helt ned til jorden, inden de kappes af. Herved opnås desuden at klaserne kommer op i solen, at knopperne ikke så let beskadiges af majfrost og at rådyrene ikke kan nå de nye skud. Kordonen kan beskæres med kort spore (2 knopper) eller der kan bruges lang spore (6-8 knopper) som ved guyot. Det kan være nødvendigt at plante læbælte på siderne af vingården, så vinden ikke får for godt tag i espalieret. Men ikke på tværs! Her må vinden gerne skabe lidt luft mellem rækkerne. For megen læ giver grobund for svampesygdomme. De yderste rækker bliver mest belastede, så det er en fordel at lave dem af de kraftigste stolper, og evt. sætte barduner op, så de ikke blæser ind i vingården. Afstanden mellem planterne i rækken er ikke så afgørende, for de bliver beskåret, så de knap når sammen, uanset planteafstand. En planteafstand mellem 1 og 2 meter vil passe de fleste. Også her kan man starte med at plante hver anden med 2 meters mellemrum. Man kan så senere mellemplante. Beskyttelse mod dyr Før eller siden opdager solsorten dine druer, så du må sætte net op. Det kan sættes op som lange baner i druezonen, eller hele vingården kan overdækkes. Overvej det inden anlæg af vingården. Maskevidden må ikke overstige 2½ cm. På vandrette flader kan nettet måske ikke tåle snetryk, så der må laves et system, hvor nettet sættes op, når der er brug for det. Selv har jeg net med maskevidde på 5 cm i loftet (bortset fra kanten rundt). Solsorten flyver kun igennem, hvis der er et hvilested lige under nettet, hvorfra de kan tage sigte og hoppe op gennem nettet. Også pattedyr kan forgribe sig på dine vinstokke. Rådyr og hare. Det mest effektive er at opsætte hegn på 1,6-1,8 m hele vejen rundt. Hvis planterne er gnavet ned, er der en mulighed for, at de kan skyde igen. Hvis roden har kraft nok, vil det nye skud komme bedre, end en nyplantning vil, så vær ikke for hurtig med spaden. (Vf Anders Riisberg) 5 / 8

6 Plantning Jens Michael Gundersen har beskrevet nyplantning i vingården (Vinpressen , side 20) Planterne skal dybt i jorden. Podede planter, så podestedet kun lige er over jorden. Det er vigtigt, at rødderne kommer langt ned så planterne ikke tørrer ud, eller bliver skadede af frosten. Desuden kan man lettere bearbejde jorden (f.eks. med en fræser), hvis rødderne er sat dybt. Grav eller bor (Ø20 cm) et hul på cm i dybden. Løsn jorden i bunden. Vand godt i hullet. Rødderne må ikke vende opad. Fyld god jord i bunden, og den opgravede jord øverst. (Vf Kim M Hansen og Lars Dalgaard) Vinplanter bør plantes, når jorden er varm - typisk i maj-juni måned. Planten vil de første 2 år danne rødder i overfladen. Disse skal fjernes, hver ½ år, for at hovedroden kan udvikle sig. Grav rodhalsen fri, og skær de øverlige rødder af helt inde ved "stammen". ( Michael Bratt, generalforsamlingen 2004). Modsat siger Lars Hagermann (Vinterseminar 2014) at man skal foretage minimal beskæring både af ranker og rødder for at undgå svampeangreb gemmen såret. Produktion af vinplanter er beskrevet af Mikael Brat og Torben Bo Toldam-Andersen i Vinpressen #1+2.13, side 37-39, #3.13, side og #4.13, side 5-7 Sortsvalg Det er svært at anbefale sorter til dyrkning i Danmark. Sortsvalget afhænger af mange ting, som kan være yderst individuelle. Desuden kommer der hele tiden nye sorter til, som skal afprøves i en del år, før man kan udtale sig om dem. (Læs mere under "Anbefalede Sorter" i menuen). Vil du undgå at sprøjte for meget mod svampesygdomme, kan du evt. vælge mellem Regent, Castel, Lucie Kuhlmann, Bolero og Leon Millot til rødvin samt Orion, Phønix, Bianca, Johanniter og Solaris til hvidvin. Der kommer hele tiden nye resistente sorter til. Og nogle kan falde ud, fordi planternes modstandskraft og/eller svampenes agressivitet ændrer sig over tid. Med lidt mere sprøjtning er Rondo et godt bud til rødvin (den giver det største udbytte, uden at slække på kvaliteten), mens Madeleine Angevine (vinifera-sort) eller Zalas Perle (interspecifik sort) er glimrende til hvidvin. Det er en fordel at have mindst 2 sorter. Dels giver det en større sikkerhed for udbytte hvert år, da sorterne reagerer lidt forskelligt på vejr og sygdomme og dels giver det en mere kompleks vin med flere smagsnuancer. Du skal ikke sprede dig over både rød- og hvidvin, før du har planter nok til hele balloner af hver type. 6 / 8

7 Hvilken druesort giver så den bedste vin? Der er ikke andet klart billede, end at alle de anbefalede druer kan give gode vine. Dog en lille tendens til, at vine af flere sorter klarer sig bedre, end vine af én sort. Planterne kan være på egen rod, eller være podede. Vinrodlusen, som lagde Europas vindistrikter øde i 1800-tallet, angriber ikke de amerikanske vinarter. Man må derfor pode sin sort på en amerikansk rod, eller dyrke sorter, der er krydsede med de amerikanske sorter. Sygdomsbekæmpelse Den bedste sygdomsbekæmper er en sund plante. Skab gode forhold for dine planter. Undgå at give for megen gødning uden dog at mangle mikronæringsstoffer. En humusholdig jord giver rødderne gode betingelser, og styrker planterne. Der har i de senere år været en tendens til, at de danske vinmarker bliver gødet for lidt. Der skal bruges ton dyregødning pr. Ha (2-2,5 kg/m 2 ) afhængig af hvilken gødning, det er. Sørg for bar jord under vinstokkene og plantedække med stor biodiversitet hele året i gangarealerne. (Dansk Vinskue 2014, Lars Hagermann) Sørg for at fjerne alt overflødigt plantemateriale fra vinplanterne i vinterens løb. Sørg både for læ og udluftning i vingården. Sygdommene er sortplet, meldug, vinskimmel og gråskimmel. Vinskimmel udvikler sig i mørke. Det antages at kunstlys kan virke dæmpende. (Vinterseminar, Lars Hagermann) Ved sprøjtning med midler godkendt i Danmark skal der startes længe inden angreb viser sig, og sprøjtningerne skal foretages regelmæssigt afhængig af middel. Du må bruge erfaringerne fra tidligere år, og fra andre i lokalgruppen. Jo mere giftigt et middel er, des længere kan der gå mellem sprøjtningerne. Meldug smitter allerede under blomstringen, og hvis smitten kommer ind i druen, hjælper ingen senere sprøjtning. (Vf Søren Larsen) Sprøjtning startes ved BBCH 13 og slutter ved farveskifte (BBCH 81). Viniferasorter sprøjtes hver 10 dag. Interspecifikke planter kan nøjes med 2-3 sprøjtninger i sæsonen. Esca er svampeangreb på rødder og stamme. Se Vinpressen #4+5.09, side 27-28, af Arno Becker og Jürgen Oberhofter 7 / 8

8 8 / 8