Nørremarksskolens historie og værdier
|
|
- Carl Larsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nørremarksskolens historie og værdier Indhold Nørremarksskolens historie og værdier... 1 Indhold... 1 Nørremarksskolens rødder... 1 Boligblokkene - det almene og det etniske Grundet-udstykningen og krævende forældre Nutidige værdier Nørremarksskolens rødder På en mark nord for Vejle blev der i 1955 bygget en skole. Den blev indviet under stor opmærksomhed den Det gamle Nørremarken bestod af nybyggere fra Vejle by, dels arbejdere fra byens bomuldsindustri, dels arbejdere fra byens slagteri. De fik mulighed for egne parcelhuse op ad og over bakken. Kolonihaverne måtte vige. Nørremarksskolen blev født for at tilgodese behovet for skoleuddannelse hos disse nybyggere. I den sammenhæng var skoleuddannelse et nøgleord i dannelsen af det fremtidige (velfærds-)samfund.
2 Luftfoto af Nørremarken Kilde: Metha Petersen, mangeårig skoleinspektør helt fra indvielsen i 1955, huskes fortsat fra Nørremarksskolen, - myndig, retfærdig og med et stærkt engagement i elevernes, lærernes, lokalsamfundets - ja i hele verdens udvikling (Torben Lund, - uddrag fra: Pia Andreassen m.fl, Livet på Nørremarken, Vejle Stadsarkiv, 2008). Udadvendt, netværksskabende, stolt af sin skole, og i øvrigt kendt for sit løbehjul, hvad enten det var med rugbrødsmotor eller elektrisk. Lærere og fodboldtalenter blev i perioden kædet sammen med det klassisk flotte Vejle Stadion i Nørreskoven. En række kendte og mindre kendte fodboldspillere fra VB har gået på skolen, ligesom en række lærere har haft tætte forbindelser til VB. Nørremarksskolen er kendt for sit engagement i omverdenen, hvad enten det handler om sport eller om interesse for samfundet. Samlet set fik Nørremarksskolen i denne periode, dvs. fra indvielsen og indtil ca. 1970, et solidt ry af en god skole i modsætning til mange andre af mastodontskolerne i midtbyen. Skolerne dér var gamle og ikke bygget i den ånd af fremskridt og optimisme, som Nørremarksskolen repræsenterer. De havde ry af tung kadaverdisciplin og børn, som fik en læreplads, gik ud af skolen efter 7. klasse osv. Nørremarksskolen blev skolen, der gav eleverne engagement, solid faglighed og tro på, at uddannelse var vejen frem. Ikke mindst via Metha Petersens engagement i omverdenen. Torben Lunds verden går fra Vejle, og tiden i Vejle får ét kapitel, men spredt i bogen er der mange tråde til Vejle. Han vokser op på Nørremarken i et typisk arbejderhjem som den yngste af 3 søskende, og han giver et fint portræt af forældrene. Skoleinspektør Metha Petersen på Nørremarksskolen får stor betydning for ham og får ham med i DSU, som han senere bliver formand for. Drivkraften for ham er social indignation. Efter studentereksamen læser han jura og bliver senere ansat i et advokatfirma i Vejle. Hans engagement i socialdemokratiet fører til en plads i kommunalbestyrelsen i Vejle fra , og i 1981 bliver han valgt til Folketinget. Kilde: abstract fra Torben Lund: Hjertesager: i og uden for politik, Gyldendal, 2006 Boligblokkene - det almene. De store boligblokke på Nørremarken, Moldeparken, Finlandsparken og Lejerbo er næste elementer, der præger Nørremarksskolen. Byggerierne er forårsaget af et stort behov for nye boliger til industri, særligt tekstilindustri i området samt i Vejle generelt. Samlet bringes Nørremarksskolens elevtal op over 1000 i en periode. Der var tale om almene boliger, boliger beregnet til alle mennesker, der i sagens natur tog del i velfærdssamfundet.
3 Luftfoto af skolen efter udvidelsen i Nederst til venstre ses Kollektivhuset Nørrevænget. Øverst Østerbos boligblokke på Moldevej. Kilde: Pia Andreassen m.fl, Livet på Nørremarken, Vejle Stadsarkiv, 2008 Finlandsparken fik, som en del andre boligblokke fra samme tidsalder, i løbet af nogle år sociale problemer og dermed problemer med omdømmet. Dér boede nogle børn, som man helst ikke skulle lege med, børn man talte om, også efter at de ikke længere var børn! På markant vis gav det sig ikke udslag i, at Nørremarksskolen også fik et dårligt ry. Nørremarksskolen formåede at holde den faglige profil højt, at give børnene det, de havde brug for, nemlig uddannelse og kvalifikationer. Den gav måske også et håb i form af den ånd af fremskridt, der dels var et resultat af fodboldtilknytningen ( Vi kan vinde, selv om vi ikke er født med en guldske i munden ), dels var et resultat af, at ambitionsniveauet netop var, at folkeskolen skulle stille alle børn lige. Det var kun et spørgsmål om, hvordan det enkelte barn i voksenlivet forvaltede de lærte kundskaber, der var udslaggivende for voksenlivets karakter.
4 Luftfoto af Nørremarken Kilde: Nørremarksskolen er dermed kommet et skridt længere i den udvikling, der leder frem mod de værdier, som præger skolen i dag. Til den helt grundlæggende faglighed er der kommet noget social know-how, der er kommet en bredere menneskeopfattelse og viden om velfærdssamfundets eventuelle menneskelige bagside. Nørremarksskolen er blevet til en folkeskole, hvor netop det at bredden er repræsenteret, tilfører den enkelte elev social kompetence. - og det etniske. Finlandsparken blev senere til et kvarter, der tog mod de første indvandrere, hvad enten det var de såkaldte fremmedarbejdere ( gæstearbejdere ) fra begyndelsen af 70 erne, eller senere tilkomne indvandrere, flygtningene eller andre, for hvem tilværelsen artede sig sådan, at Vejle blev bopælen. Først var det de jugoslaviske fremmedarbejdere, så var det iranerne, der boede på det nu nedlagte Grand Hotel i Orla Lehmannsgade. Der var bådflygtningene fra Vietnam, der var bosnierne og palæstinenserne. Endelig var der de familiesammenførte tyrkere fra danskerlandsbyerne i Tyrkiet. Disse indvandrer-grupper kommer til at præge Nørremarksskolen. Andelen af skolens elever, hvor begge forældre er indvandrere og ikke taler dansk som modersmål, er og har været høj, hvormed skolen har måttet tackle en faglig, kulturel og sproglig udfordring. Igen har Nørremarksskolen formået at holde den faglige fane højt, således at ingen på noget tidspunkt har kunnet stille spørgsmål ved skolens evne til at gøre det, som skoler kan, nemlig give børn den helt
5 grundlæggende viden og de helt grundlæggende sociale og faglige kundskaber, som er nødvendige for at skabe udvikling og fremskridt i samfundet. Ud over dette har det givet skolen en viden om børns identitetsdannelse med udgangspunkt i de kulturelle miljøer, som de kommer fra, hvad enten det er dansk eller udenlandsk. Samlet set har Nørremarksskolen med de almene byggerier nu også kunnet lægge kulturhistorie fra boligkarreerne i 60 erne og 70 erne til sin egen historie. En kompetence, som kunne kaldes folkeskole i ordets bedste betydning, nemlig en kombinationen af faglighed og social kompetence. Indvandring og kulturel bredde i mangfoldige etniske oprindelser har endvidere givet Nørremarksskolen en enestående yderligere ballast i form af know-how og erfaring med integrationsmæssige udfordringer. Udfordringer, der er klaret ved at engagere det omkringliggende samfund med en bevidst holdning til at skolen kan og vil fastholde folkeskolens grundlæggende værdi, nemlig at være folkeskole. Grundet-udstykningen og krævende forældre. I midten af 80 erne udstykkes Lille Grundet området til parcelhusbebyggelse, således at Nørremarksskolen også begynder at optage elever fra nyrige parcelhusejere, børnefamilier, udearbejdende, karrierestræbende, veluddannede forældre, børn af foregående generation på Nørremarksskolen i overført betydning. Luftfoto af Nørremarken Kilde:
6 Hermed begynder en ny kulturhistorisk æra i Nørremarksskolens historie. For skolen magter endnu engang, ud over den traditionelle/historiske arbejderklasse i 50 erne, via sociale udfordringer i Finlandsparken og via indvandrer- og etniske kulturer, at rumme den næste bølge. Nemlig den velfærdsstigning, der fra begyndelsen af 1990 og til 2008 har kendetegnet området i form af intensivt nybyggeri af parcelhuse i en ikke helt billig klasse for en dels vedkommende. Indførelsen af frit skolevalg samt eksistensen af en del friskoler i området medførte, at Nørremarksskolen fik en udfordring, som igen blev mestret, uden at der kunne sættes en finger på det faglige niveau eller evnen til social og kulturel integration. Udfordringen var at tilfredsstille krævende og ambitiøse forældre, samtidig med at boligblokkenes brede kulturelle og sociale vidde kunne dækkes. Risikoen for, at området kunne blive splittet i et antal interessegruppe-skoler, var til stede. En skole for Grundet-kvarteret (Lukas-skolen m.fl), en skole for det gamle Nørremarken (Seligman, Norbert, Hældager m.fl) og så endelig en skole for boligblokkene, hvilket i praksis ville betyde, at Nørremarksskolen ville blive forbeholdt folk med indvandrermæssig kulturbaggrund. Det var skoleleder Villy Raahauge, der sammen med daværende skolebestyrelse og kommunalbestyrelse, repræsenteret ved den navnkundige SF-borgmester Flemming Christensen, fik skabt mediernes og dermed regeringens opmærksomhed omkring folkeskolens grundprincip, nemlig folkeskolens bredde, på et tidspunkt hvor antallet af etnisk danske elever på Nørremarksskolen faldt drastisk. De blev opsuget til områdets privatskoler i stedet, bl.a. på basis af øgede krav fra nye forældregenerationer. Udviklingen blev stabiliseret, således at Nørremarksskolen i dag repræsenterer en skole, der dækker overordentligt bredt. Det faktum, at skolen befandt sig i brændpunktet i Danmark, skabte et engagement og en tændthed hos lærere og andet personale, så det smittede af på såvel elever som forældre. Nutidige værdier. Centreret omkring de fire faser som det gamle Nørremarken, boligblokkene, det almene og det etniske og endelig Grundet-udstykningen repræsenterer, har Nørremarksskolen udviklet enestående værdier og know-how. Den faglige profil og grundværdierne i folkeskolebegrebet har lagt sig som en solid base, der danner et centrum på Nørremarken. Skolen har fået stadfæstet sin profil som kulturelt samlingspunkt for Nørremarken, fra Metha Petersens brændende engagement i omverdenen, via Villy Raahauges påkaldelse af kommunalbestyrelse og regering og til nuværende skoleleder Henrik Berggren s engagement i udadvendte aktiviteter og i det omkringliggende samfund samt visioner om et multikulturelt science-center med udbygning af og sammenkobling med Nørremarkscentret. Skolens udfordringer gennem tiden har gjort, at der er udviklet enestående kompetencer, der anvendes til at videreudvikle grundværdierne på Nørremarksskolen, nemlig fortsat helt afgørende vægt på kundskaber i bred forstand i form af faglighed, fortsat vægt på sundhed i form af et aktivt og engageret liv, hvad enten det handler om sport, om aktivitet, om naturen omkring osv. Og sidst men ikke mindst fortsat fokus på kultur og kulturværdier som basis for identitet og selvforståelse. Det er skolens værdier, indarbejdet gennem historien fra indvielsen i 50 erne og til i dag.
Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune
Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes
Læs mereMedlemsNyt. Forståelsespapiret Fra Slagelse Lærerkreds - kreds 54. Maj Der skal være en klar forventningsafstemning
Side 1 af 4 Forståelsespapiret 2019 Det blev ikke til en arbejdstidsaftale for lærerne i Slagelse Kommune. Vi har afholdt 6 forhandlingsmøder, men hovedparten af vores forslag blev mødt med, at det var
Læs mereSkolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole
Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik Fælles om folkeskolen sammen skaber vi fremtiden I vores folkeskoler former vi vores elevers fremtid og dermed
Læs mereSELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.
SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP
VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP DANSK FOLKEHJÆLPS VÆRDIER Det frivillige arbejde i Dansk Folkehjælp hviler på værdier som: fællesskab, demokrati og åbenhed troværdighed, engagement, loyalitet,
Læs mereFormandens beretning Fole Friskole & Naturbørnehaves generalforsamling d. 15. Marts 2018
Formandens beretning Fole Friskole & Naturbørnehaves generalforsamling d. 15. Marts 2018 Vi rigtig glade for, så mange af jer, har valgt at bruge en almindelig hverdagsaften på, at lytte til det netop
Læs mereIntegrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2
Læs mereDe skiftende opfattelser af Gellerup og deres relation til skiftende grupper af indbyggere. Tom Nielsen
De skiftende opfattelser af Gellerup og deres relation til skiftende grupper af indbyggere Tom Nielsen Fra fattigdomsghettoer til en bedre verden Vesterbro 1950erne, Boligkommisionens billedarkiv 1945
Læs mereÅRSBERETNING 2018 ... 2... 2... 2... 3... 4... 5... 5... 6... 7... 7... 8... 9... 10... 11... 12... 12... 13... 13 1 2 3 4 5 6 Integrationsrådet anser foreningslivet for at være en vigtig aktør i integrationsprocessen,
Læs mere1 of 6. Strategi for Kalø Campus
1 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-2016 2 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-16 Vision Vi skaber rammerne for, at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses- og vidensinstitutioner
Læs mereSamfundsfag på Århus Friskole
Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk
Læs mereEvaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog
11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017
Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende
Læs mereDer er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.
Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK 2012
INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet
Læs mereAnders Matzen. Barn i 2.b og 0. klasse. Jeg ønsker at stille op til skolebestyrelsen, fordi:
Anders Matzen Barn i 2.b og 0. klasse Jeg er super optaget af, at Hareskov Skole fastholder og udvikler sit fokus på et stærkt fagligt miljø. Det er afgørende for at skolen kan forsætte med at være byens
Læs mereBILAG 2 GRUPPERINGER
BILAG 2 GRUPPERINGER BILAG 2 GRUPPERINGER Sydhavnens ånd Afgangsrapport - Forår 2017 Bilag 2 Claire Donohoe Signe Houvenaeghel Willersted Vejledere: Nikolaj Knop Morten Noer Andersen 1. maj fejring i Karens
Læs mereVision 2020 er udarbejdet i efteråret 2008. Layout og grafisk produktion: Aakjærs a/s
vision 2020 2 Vision 2020 er udarbejdet i efteråret 2008. Layout og grafisk produktion: Aakjærs a/s VISION 2020 3 "Vi er lejernes første valg!"...sådan siger omverdenen om AAB, når vi kigger dybt i krystalkuglen
Læs mereKirstinebjergskolen. Havepladsvej
Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en
Læs mereEN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN
VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle
Læs mereBaggrund for dette indlæg
Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette
Læs mereStil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi
Stil op! For børnefamilierne i Danmark Mødrehjælpens strategi 2017-2020 Sammen skal vi kæmpe for, at alle forældre i Danmark er i stand til at skabe trygge og udviklende rammer for deres børn. Stil op!
Læs mereAnalyse 27. juni 2014
27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den
Læs mereIntegreret tosprogethed vej en til integration
Integreret tosprogethed vej en til integration AF ALLAN TOLLE OG JANUS MØLLER Menneskers sprog har en kommunikativ funktion, og fælles sprog er en forudsætning for at få samfund til at fungere. Desuden
Læs mereTema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereBrandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben
Brandingstrategi Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011 Udarbejdet af: Udviklingsstaben Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereBørn og unge former fremtiden
Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Høringsmateriale, godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget 20. marts 2018 1 Indhold Indledning... 3 VISION... 4 Børn og unge
Læs mereKandidat til skolebestyrelsesvalget ved Sjørring Skole 2010
Anni Lukassen Mellemvej 6, 7700 Thisted Magnus 2. klasse, Johanne 4. klasse og Lasse 6. klasse. Forældreråd i 4. og i 6. klasse. Tidligere været i forældrebestyrelsen. Skolen er børnenes arbejdsplads,
Læs mereUddannelsesforberedende Kursus
Uddannelsesforberedende Kursus Andebølle Ungdomshøjskole - kom videre i dit liv! Matematik - Dansk - Kultur - Højskole - Venner for livet Andebølle Ungdomshøjskole, Andebøllevej 138, 5492 Vissenbjerg Tlf:63473760
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK
INTEGRATIONSPOLITIK 2015-2018 Titel: Integrationspolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk
Læs mereKirstinebjergskolen Havepladsvej
Linjer Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2016 2017 Velkommen til fremtidens skole Kirstinebjergskolen går i skoleåret 2016-2017 ind i sit 4. år som den største skole i Fredericia med ca. 1750 elever. Skolen
Læs mereKirstinebjergskolen Havepladsvej 175. Linjer Fremtidens Skole årgang
Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175 7000 Fredericia Tlf. 7210 6250 Linjer Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2016 2017 Afdelingen på Havepladsvej er Kirstinebjergskolens flagskib, hvor elever fra basisafdelingerne
Læs mereHedensted har truffet et valg og går all in
Hedensted har truffet et valg og går all in Syv kompetencer er den røde tråd i Hedensted Kommunes bestræbelse på at gøre alle børn og unge i alderen 0-18 år klar til uddannelse og job, når de forlader
Læs mereEn skole med indsigt
En skole med indsigt At vælge skole for sit barn er et vigtigt skridt. Sølystskolen er en inkluderende skole, hvor vi er vant til at se på hvilke behov, den enkelte elev har. Vi vil gerne have forældre,
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Idestrup Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Idestrup Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280210 Skolens navn: Idestrup Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Anne Birte
Læs mereBIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:
Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereSkolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skoleåret 2013/14
Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skoleåret 2013/14 Efter et turbulent år med lockouten i april 13, så glæder vi os til og ser frem til den nye Folkeskolereform, som skal træde i kraft
Læs mereKandidat til skolebestyrelsesvalget ved Sjørring Skole 2010
Charlotte K. Justesen, Fiskervej 26, Nr. Vorupør. Sara i Indskolingen - 2. kl. Sabrina i Mellemtrinet - 4. kl. Medlem af skolebestyrelsen ved Vorupør Skole fra 1. april 2006. Medlem af skolebestyrelsen
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereET FLERTAL AF DANSKERE AFVISER INDSKRÆNKNING AF DET FRIE SKOLEVALG"
ET FLERTAL AF DANSKERE AFVISER INDSKRÆNKNING AF DET FRIE SKOLEVALG" Det diskuteres i disse år, om man skal begrænse forældrenes såkaldte "frie skolevalg" for dermed at kunne styre fordelingen af tosprogede
Læs mereEksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013
Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent
Læs mereHistoriebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner
Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når
Læs mereTil. Varde Kommune. Bytoften Varde
Til Varde Kommune Bytoften 2 6800 Varde Høringssvar fra skolebestyrelsen og MED udvalget på Årre Skole på det konkrete strukturforslag udsendt af et flertal i Byrådet. En enig bestyrelse og MED udvalg
Læs mereLOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979
LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.
Læs mereHvad sker der politisk for tiden?
FGA-konference 2018 Hvad sker der politisk for tiden? Økonomien Koblingsprocent Afsnøringer Friplads Frihedspakke til frie grundskoler 1 2 3 Administrative fællesskaber Fælles ledelse Afdelinger / filialer
Læs mereHERNING ER VORES KULTURPOLITIK
HERNING ER VORES KULTURPOLITIK KULTUR HVER DAG Vi er omgivet af kultur hver eneste dag. Hvad enten du lægger mærke til det eller ej, bidrager kulturen til at give indhold og sammenhold i hverdagen. Med
Læs mere[Invitere til bredt samarbejde] Kære partier i Borgerrepræsentationen. Nu starter forhandlingerne om budgettet for Og jeg glæder mig.
Overborgmesteren TALE (Det talte ord gælder) Tale til Overborgmesteren Anledning 1. behandling af budget 2016 Sted BR salen Dato 27. august 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet 10 min. Mikrofon,
Læs mereIntegration i Gladsaxe Kommune
Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til
Læs mereToftevangskolen blev indviet den 2. februar Byggeriet var dog først færdig den 11. maj 1964.
Toftevangskolens historie Toftevangskolen blev indviet den 2. februar 1962. Byggeriet var dog først færdig den 11. maj 1964. Skolen er løbende blevet renoveret bl.a. med en større ombygning i årene 2009
Læs mere2010: Proceskonsulentudd. fra Copenhagen Coaching Center
Om mig 2000: Bibliotekar DB. 2007: IntegrationsBibliotekar ved KøgeBibliotekerne 2010: Proceskonsulentudd. fra Copenhagen Coaching Center 2015: Cand.scient.bibl. Speciale: Dansk kulturpolitik og kulturinstitutioners
Læs mereLektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning
Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,
Læs mereSkoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.
Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne
Læs mereViceskoleleder. Særslev-Hårslev-Skolen Job- og Kravprofil
Viceskoleleder Særslev-Hårslev-Skolen Job- og Kravprofil Indhold Indledning 2 Ansættelsesudvalg 2 Tidsplan 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen 3 Særslev-Hårslev-Skolen 4 Ledelsesopgaven 4 Lederprofil 5 Ansættelsesvilkår
Læs mereBestyrelses beretning 2017.
Bestyrelses beretning 2017. Kære Generalforsamling på Ringsted Lilleskole d. 20.04.2017. Nu er vi rigtig godt i gang med vores 5. skoleår, vores 1. halvrunde fødselsdag er snart en realitet. En milepæl
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
Læs mereØSTERLARS FRISKOLE. Oprindelse og start.
ØSTERLARS FRISKOLE Oprindelse og start. Men før det kom så vidt, at man kunne starte i egne bygninger på Fredbo, gik mange bryderier, tanker og positive planer forud. Sindene er blusset op i skoleaffæren
Læs mereVores projekt/vores undervisningsmateriale
Vores projekt/vores undervisningsmateriale Dansk udtale og grammatik nu med musik - for alle med dansk som andetsprog - Det er titlen på vores CD med tilhørende skriftligt materiale i e-form. Der er 25
Læs mere"I Danmark er jeg født"
"I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference
Læs mereUddannelse og Vækst i Kolding Kommune
Uddannelse og Vækst i Kolding Kommune Strategi Samarbejde: Uddannelse Kommunen Erhvervsliv Beskæftigelse! Vidensalonen 18.08.2016: Kommunaldirektør Henrik Beyer I DAG: 91.849 INDBYGGERE 3 GANGE HØJERE
Læs mereKandidater til valget til skolebestyrelsen Sjælsøskolen 2014 pr. 2. maj 2014
Kandidater til valget til skolebestyrelsen Sjælsøskolen 2014 pr. 2. maj 2014 Helene Modeweg-Hansen Jeg hedder Helene Modeweg-Hansen, er 47 år og har 3 børn, hvor af den yngste stadig går på Sjælsøskolen.
Læs mereBEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER
BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.
Læs mereIdræt i folkets skole. Politikdannelse
Idræt i folkets skole Politikdannelse En klassisk kobling Sundhed Bevægelse i Folkets skole Gymnastik og idræt appellerer umiddelbart til de bedste og mest værdifulde egenskaber hos en rask ungdom. Næppe
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereEn moderne friskole med fokus på helhed, fællesskab og faglighed. Velkommen til Ugelbølle Friskole!
En moderne friskole med fokus på helhed, fællesskab og faglighed Velkommen til Ugelbølle Friskole! Ugelbølle Friskole vil være det foretrukne skolevalg i lokalområdet, kendetegnet ved højt fagligt niveau
Læs mereGladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)
Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt
Læs mereRY ØST AMBITIØS MARKEDSRETTET UDVIKLINGSPLAN. Udviklingsplan - Ry Øst for Ry-Hallerne Ellemosen, Industrivej 7 og Parallelvej
RY ØST AMBITIØS MARKEDSRETTET UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplan - Ry Øst for Ry-Hallerne Ellemosen, Industrivej 7 og Parallelvej INITIATIVGRUPPEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING AF RY Ry Øst Forslag til ændret proces
Læs mereÅrsberetning Integrationsrådet
Årsberetning 2017 Integrationsrådet ÅRSBERETNING 2017 Integrationsrådet FORORD 3 VISIONEN 2014-2017 4 INTEGRATIONSRÅDETS MØDER I 2017 4 AKTIVITETER I 2017 5 INTEGRATIONSRÅDETS MEDLEMMER 2014 2017 9 2 FORORD
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereFormandens beretning
Den selvejende institution Studsgård Friskoles ordinære generalforsamling Onsdag, den 8. april 2015 Formandens beretning Folkeskolen er ikke ene om at være folkets skole Sådan lyder en overskrift i et
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mereSuveræne skoler i Lejre Kommune
Suveræne skoler i Lejre Kommune Skolevision 2012 Kære læser Kan du huske, hvordan det var at gå i folkeskole? Hvem din yndlingslærer var, og hvilke fag du havde? Du kan måske huske, hvordan dit klasselokale
Læs mereVærdier, kvalitet og omstilling
DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning
Læs mereKo m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014
En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi
Læs mereViceskoleleder. Særslev-Hårslev-Skolen Job- og Kravprofil
Viceskoleleder Særslev-Hårslev-Skolen Job- og Kravprofil Indhold Indledning 2 Ansættelsesudvalg 2 Tidsplan 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen 3 Særslev-Hårslev-Skolen 4 Ledelsesopgaven 4 Lederprofil 5 Ansættelsesvilkår
Læs meregladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe I Gladsaxe Kommune har vi store ambitioner for vores arbejde med børn og unge. Vi har en vision om, at børn og unge vokser
Læs mereBØrne- og unge- Politikken: indhold og Form. BoerneUngepolitikken.indd 1 11/08/08 14:23:43
BØrne- og unge- Politikken: indhold og Form BoerneUngepolitikken.indd 1 11/08/08 14:23:43 værdistjernen Børne- og Ungepolitikken i Gentofte Kommune udvikler sig. En evalueringsrapport pegede på behovet
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs mereEN GOD SKOLESTART TINGBJERG SKOLE FAGLIGHED OG TRIVSEL LEG OG LÆRING FØLGES AD
EN GOD SKOLESTART TINGBJERG SKOLE GODE FACILITETER FAGLIGHED OG TRIVSEL SKOLENS VISION Skolen hvor hvert barn, gennem læring og trivsel, udvikler sig i et trygt og mangfoldigt fællesskab. Her danner barnet
Læs mereHistorien om Ringparken
Historien om Ringparken Fortællinger fra og om Ringparken Svend Erik Christensen Forord I 2013 var det 60 år siden af første etape af det almene boligbyggeri Ringparken i Roskilde stod færdig. Ringparken
Læs mereANNI MATTHIESEN NYHEDSBREV: 15/05/19
ANNI MATTHIESEN NYHEDSBREV: 15/05/19 Frit skolevalg også i landdistrikterne Jeg er stor fortaler for varierede skoletilbud i hele landet. Derfor er jeg også stor fortaler for vores frie skoler. Børn er
Læs mere7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011
7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 321 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Samråd i Social- Indenrigs- og Børneudvalget
Læs mereIntegrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011
Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til
Læs mereEgelundskolen. Børn, Kultur og Velfærd Skoler og Uddannelse Att.: Alice Christensen. Høringssvar fra Egelundskolen vedr. elev- og klassetalsagen 16/17
Børn, Kultur og Velfærd Att.: Alice Christensen Egelundskolen Høringssvar fra Egelundskolen vedr. elev- og klassetalsagen 16/17 Dato: 14. januar 2016 Sags nr.: Skolebestyrelsen har behandlet det tilsendte
Læs mereTale til afslutningsdebat Onsdag den 30. maj 2018
Tale til afslutningsdebat Onsdag den 30. maj 2018 Tak for ordet. Nu er det her jo min første afslutningsdebat som politisk ordfører. Og jeg kan godt afsløre, at jeg har glædet mig rigtig meget til at stå
Læs merePolitik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund
Læs mereDet fejlskøn betyder at vi i nu står overfor en stor sparerunde. For Radikale Venstre er det vigtigt at velfærden til borgerne berøres mindst muligt!
Budgettale Radikale Venstre i Aarhus 2018 Den opgave vi sidder med i dag ville vi helst være fri for. Men vi er selvfølgelig klar til at tage ansvar. Det er vores ansvar som politikere at skabe balance
Læs mereOpfølgning på Årsmødet 2006. den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp
Opfølgning på Årsmødet 2006 den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde December 2006 DEN MANGFOLDIGE FRIVILLIGE ELLER MANGLEN PÅ EN STEREOTYP Hvorfor
Læs mereIndledning. Hjernen. Når barnet fødes er hjernen yderst potent. To processer går i gang:
T YTwT T YTT T YTT T YTT TRYGHED BØRN FORANDRER VERDEN GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG OG FRITID FRITID EG ÆRING Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6 årige. Vi vil være
Læs mereSå er der ikke mange dage til jul og Venstre i Skanderborg kommune vil gerne ønske alle medlemmer en glædelig jul samt et godt nytår.
Kære medlem. Så er der ikke mange dage til jul og Venstre i Skanderborg kommune vil gerne ønske alle medlemmer en glædelig jul samt et godt nytår. Husk at februar måned sædvanen tro står i Generalforsamlingerne
Læs mereNoget at samles om. 46 Nørholm Forsamlingshus
Nørholm forsamlingshus Noget at samles om Nørholm Forsamlingshus er ikke som forsamlingshuse er flest. Huset skiller sig ud ved sin særlige arkitektur, men er også anderledes, fordi det har gennemgået
Læs mereAlle børn har ret til succesfuld læring
Alle børn har ret til succesfuld læring Velkommen På Helsingør Skole er den enkelte elevs læring i centrum. Man går først og fremmest i skole for sin egen skyld. Det kvitterer vi som skole for og arbejder
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 333 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 333 Offentligt Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik Dato: 24. februar 2015 Vil ministeren
Læs mereSeminar for bestyrelsesformænd og næstformænd 2018
Seminar for bestyrelsesformænd og næstformænd 2018 Bestyrelsen Karsten Suhr Bo Mehl Jørgensen Allan Corfitsen Carina Dyekjær Finseth Hans Myhrmann Sven Jensen Dan Ingemann Jensen Maja Faust Rasmussen Crilles
Læs mere